1. No category

samvirke | strikker
Strik-ude-dag
Strik-ude-dag er en verdensomspændende begivenhed, der finder sted hvert år
den anden lørdag i juni. Strikkere over
hele verden sætter sig simpelthen udenfor og strikker sammen. Dagen blev opfundet i 2005 for at vise, at alle kan få
glæde af det fællesskab, det giver at
strikke med andre.
Strikkeklubben er et pusterum fra hverdagen. Fra venstre mod højre ses Karen Strøm,
Ingrid Nielsen, Kirsten Mortensen, Tina Heymann Ørsted, Dorthe Schødt, Ragna Hansen og Githa Jeppesen
rum fra hverdagen. Og så hjælper
vi jo hinanden med de forskellige
strikkeprojekter,« siger Charlotte
Beck Larsen på 45 år, der ejer butikken, hvor de strikkelystne kvinder mødes hver tirsdag fra klokken 19 til 22.
Strik i hytten. Butikken er indrettet i et lille baghus i Charlotte
Beck Larsens baghave. Denne aften er jorden og taget dækket af et
tykt lag sne. Det varme lys skinner
ud på sneen gennem de store vinduer, og gennem glasset skimtes et
væld af farver. Det lille hus består
bare af et enkelt rum, hvor garnet
har en helt central plads. Da klokken slår 19 denne tirsdag, er der
samlet ni kvinder.
»Hvordan strikker du ærmer?
Hvor lang skal den her være? Kommer Kirsten ikke i dag?« Snakken
går højt på kryds og tværs af strikkeopskrifterne på bordet.
»Altså, du skal da strikke magic
loop. Begge ærmer på en gang,«
udbryder Karen Strøm på 53 år, da
hun ser en af de andres strikketøj.
Hun er selv iført en hjemmestrikket sweater. Hun får strikketøjet i
skødet og viser, hvordan magic loop
skal udføres.
De strikketekniske begreber giver ikke mening for enhver, men
én ting er til at forstå: Fællesskabet.
Da Charlotte Beck Larsen flyttede til Frederiksværk, kendte hun ingen andre i byen. For at møde nogen begyndte hun at komme i en
strikkecafé i byens garnbutik.
»Os der strikker, vi finder hurtigt
noget at snakke om,« siger Charlotte Beck Larsen, og de andre giver hende ret.
Kvinderne i strikkeklubben er
mellem 38 og 67 år.
»Vi er ikke lige gamle, men det
betyder bare, at vi kan hjælpe hinanden endnu bedre. Der er altid
Sværhedsgrader
Strikketøj kan laves i flere sværhedsgrader. I strikkeklubben inddeler de dem i
TV-strik: Kaldes også idiotstrik. Kræver
ikke stor koncentration, fordi der strikkes den samme slags strik pind efter
pind. Tillader, at man kan snakke eller se
tv samtidig.
Mønsterstrik: Strik, der kræver høj koncentration. For at strikke et detaljeret
mønster må man følge en beskrivelse
nøje, og de fleste foretrækker derfor at
strikke denne type i enerum.
Hyggestrik: Strikketøj som man gerne vil
spørge om råd til, men samtidig er let
nok til, at man kan deltage i en samtale.
Passer godt til strikkeklubben.
Tykke pinde
Det er blevet moderne at strikke på tykke
pinde. De tykke strikkepinde kan være
gode til begyndere, fordi resultatet hurtigt
viser sig. Men strikkeentusiasterne synes,
at de tykke pinde er for klodsede.
Garntyper
Langhåret mohairgarn blev populært for
et par år siden, men er nu på vej ud. I
strikkeklubben i Frederiksværk er tyndt
og glat garn, for eksempel af typen Supersoft, populært. Det giver et mindre
hjemmestrikket udtryk og føles blødt.
Strikkedesignere
Ligesom i den øvrige modeverden er der strikkedesignere. Designerne har hver deres personlige præg, og en sand strikkeentusiast kan genkende de kendte designeres modeller. I strikkeklubben i Frederiksværk er de især glade for Helga Isager, der
er kendt for enkle, klassiske modeller i afdæmpede farver, og Christel Seyfarth, der
designer farvestrålende strik med motiver som blomster og fugle.
58
strikkeklub.indd 58
{ april 2010 }
05/03/10 13.30