1. No category

Pædagogisk Plan 2013-2014
Enhver gør sit bedste
013
PÆDAGOGISK
PLAN
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Pædagogisk Plan 2013-2014
Det, du tror om mig,
sådan er du mod mig,
hvordan du ser på mig,
hvad du gør ved mig,
sådan bliver jeg
2
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Dagpasningsområdet
Indholdsfortegnelse
1.
Politik for Dagtilbud
Politiske mål for dagtilbudsområdet
4
2.
Forord
6
3.
Hvem er vi?
7
4.
Ledelse
 Ledelsesværdier
 Mål for ledelsen
11
5.
Værdigrundlag
13
6.
Læringssyn
 Fælles læringssyn 0-6 år
 Dagtilbuddets læringssyn
16
7.
Bakspejl – status og tendenser
17
8.
Tilgangen til læreplanstemaer
24
9.
Pædagogisk Læreplan
 Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
 Sociale kompetencer
 Sprog
 Krop & bevægelse
 Natur & naturfænomener
 Kulturelle udtryksformer og værdier
24
10.
Evaluering af læreplanstemaer
3
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
1. Politiske mål for Dagtilbudsområdet
Alle børn i fællesskaber
Fællesskabet er centralt for alle børns trivsel og udvikling. Vi vil derfor udvikle
den inkluderende praksis i dagtilbuddene, så der skabes forskellige
fællesskaber og miljøer, der tilgodeser børns forskellige forudsætninger.
Relations- og ressourcepædagogikken og den systemteoretiske forståelse er
grundlaget for at arbejde inkluderende og for at optimere og differentiere den
pædagogiske indsats.
Sprog og sprogstimulering
Alle børn skal støttes i deres sproglige udvikling ved en styrket pædagogisk
indsats, som har særlig fokus på samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og
tematisk sprogarbejde
De politiske mål er gældende for 2013 og 2014.
Baggrunden for de politiske mål
Dagtilbuddet har i primo 2013 udarbejdet rapporten ”Faglige kvalitetsoplysninger for Dagtilbud”.
Resultaterne af dette arbejde peger i retning af, at området i den kommende 2-årige periode
fokuserer på ovennævnte emner.
Alle børn i fællesskaber har været et fokusområde også de to tidligere år, hvor relations- og
ressourcepædagogikken er blevet rodfæstet som den fælles tilgang på dagtilbudsområdet. Dette
arbejde skal fortsætte, men samtidig videreudvikles.
Dagtilbudsområdet igangsætter i samarbejde med skoleområdet og PPR et tværfagligt projekt
”Udvikling i fællesskaber” 2013-2016. Projektets formål er at skabe trivsel, læring og udvikling for
alle børn via en fælles platform på tværs af de tre områder.
Den fælles platform skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk forståelse, hvor kontekst,
relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer.
I 2011 igangsatte Servicestyrelsen et landsdækkende projekt om sprogvurdering og
sprogstimulering målrettet det pædagogiske personale. Hovedformålet er at opkvalificere
pædagogers og kommunale nøglepersoners arbejde med børns sprogudvikling. Sprogpakken
4
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
indeholder 4 temaer, som dagtilbuddene forsat skal have fokus på at implementere i den daglige
praksis
5
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
2. Forord
Vi står midt i en meget spændende proces og en fremtid, som vi
glæder os til og forventer os meget af
I januar 2012 blev Børnehuset, Hedelundsgade og Midgård
sammenlagt ledelsesmæssigt med forventning om at bygge en ny
stor institution. Processen med at finde en grund har trukket ud,
men det er glædeligt, at det nu er besluttet at bygge den nye
børnehave på Nordens Alle. Vi får til huse i det tidligere børnehjem
”Lyngen”, og byggeriet forventes at stå klar til ibrugtagelse januar
2015.
Pr. 1. august bliver to af vores afdelinger fysisk sammenlagt, da
Hedelundsgade lukkes og børn og personale fordeles i
henholdsvis Børnehuset og Midgård.
Vi har lagt mange kræfter i at forene vores kulturer. Vi er nået langt
og mener selv, at vi nu står med det bedste fra de tre gamle
institutioner og er klar til at finde en fælles vej og en fælles fremtid.
Vi glæder os alle til at ”flytte under samme tag”, men allerede nu er
vi i gang med et samarbejde både omkring aktiviteter med
børnene, men også faglig sparring og ressourcefordeling.
Vi forventer os meget af det næste stykke tid og glæder os til at
følge byggeriet og planlægningen af vores nye børnehave.
6
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
3. Hvem er vi?
I januar 2012 blev det politisk besluttet at sammenlægge Hedelundsgade, børnehuset
samt Midgård. I første omgang handler det om en ledelsesmæssig sammenlægning og
senere en fysisk sammenlægning. I august 2013 nedlægges Hedelundsgade børnehave.
Der er truffet politisk beslutning omkring placering af vores nye institution, Nordens alle, og
den forventes at være klar til at modtage glade børn og forventningsfuldt personale i
januar 2015.
Det skal også nævnes, at vores afdelinger har et samarbejde med Brovst asylcenter.
Børnene fra de asylfamilier, der flytter til Brønderslev, modtager vi. De forskellige folkeslag
er med til at berige vores børns hverdag og verden.
Vi er to afdelinger, som på nuværende tidspunkt fysisk er placeret i hver sin ende af
Brønderslev, men pr. januar 2015 flytter vi som sagt under samme tag i en nybygget
institution.
Midgård:
Vi er en afdeling normeret til 60 børn. Vi er fordelt på tre stuer og ønsker at fremstå som èt
hus forstået på den måde, at vi arbejder ud fra samme grundholdning, fælles planlægning,
kendskab til børnene uanset om det er Liv, Lyst eller Bifrost børn, således at børnenes
hverdag bliver så tryg og forudsigelig som mulig.
Vi holder til i et gammelt hus med lyse og venlige lokaler. Vi bor faktisk midt i en skov, hvilket
giver børnene mulighed for spændende og udfordrende aktiviteter. Vi har en stor indhegnet
legeplads med gemmesteder, cykelbaner, bålpladser og mange muligheder for at klatre,
grave og meget andet. Vores tanke er, at legepladsen hele tiden udvikler sig, så den er
udfordrende og inspirerende for børnene. Vi vægter udelivet højt og er ude i alt slags vejr.
Legen er sat i højsædet, da det er gennem den, børnene har mulighed for at udvikle sig samt
blive klogere på sig selv og egen formåen. Det er også her, børnene udvikler deres sociale
relationer og ”kodeks” for samvær.
Vi voksne er iagttagende, støttende og igangsættende under børnenes leg. Her ser vi bl.a.,
hvem der har svært ved relationer/venskaber, om der er nogle, der ekskluderes i legen, og
hvorfor de bliver det, eller om der er nogle, der skal støttes i deres legeudvikling. Ud fra disse
iagttagelser agerer vi. Det kan f.eks. være, at nogle børn skal have hjælp til at fordybe sig i
legen, have hjælp til at blive en del af fællesskabet eller støttes i at finde kammerater. I vores
pædagogiske praksis tænker vi meget over valg af aktiviteter og sammensætning af børn ud
fra ovennævnte.
Vi forsøger at skabe tid og rum til fordybelse, udvikling, ”kedsomhed”, venskaber og fantasi.
Af aktiviteter, vi lægger meget vægt på, kan vi nævne:


Gymnastik. I vinterhalvåret går vi til gymnastik på Hedegårdskolen
Ture ud af huset. Dette foregår løbende hen over året og på tværs af børne- og
personalegruppe i såvel små som store grupper
7
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014





Traditioner. Vi følger årets gang og de ”naturlige” traditioner, dette bringer, samt de
traditioner vi har skabt i Midgård. Her kan vi bl.a. nævne vores familieklub, som
arrangerer forskellige sociale sammenkomster
Udeliv. Vi finder småkravl på legepladsen, pasning af kaniner, årets gang, vi sår,
høster, plukker vores bær og sylter. Vi nyder også vores bålpladser, hvor vi kan
bage m.m.
Skolebørn. Med de kommende skolebørn laver vi et forløb, som forbereder dem til
deres kommende skolegang. Vi overnatter også i shelterne på vores legeplads
Drenge/pige-tema. Vi er optaget af den nyeste teori inden for neuropædagogik og
bruger bl.a. vores viden i planlægningen af aktiviteterne.
Fysiske lege. Morgenløb, fodbold og andre lege, som er igangsat af de voksne.
Vores legeplads er i sig selv en motorisk udfordring. Vi ligger i kuperet terræn
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, ser det enkelte barn, som det er, og hvor det
er. For os er det vigtigt, at alle børn hver dag føler sig anerkendt og set.
Vi vægter forældresamarbejdet højt med udgangspunkt i, at vi har et fælles ansvar for
”vores” børns udvikling og trivsel.
Midgård har en familieklub bestående af forældre og personale. Det er en klub, der
afholder arrangementer for familier med tilknytning til børnehaven.
BØRNENORMERING
Børnehaven er normeret til 60 børn, som er fordelt på 3 stuer.
PERSONALENORMERING
Institutionsleder for begge afdelinger.
Faglig koordinator for begge afdelinger
3 pædagoger
2 medhjælpere
I perioder har vi ansatte med løntilskud samt studerende i praktik.
8
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Børnehuset
Vi er en afdeling normeret til 41 børn. Vi er fordelt på to stuer: Radiserne og Rødderne. Vi er
et lille hus, hvor børnene hurtigt lærer alle voksne og børn at kende. Det ligger os meget på
sinde at give børnene en tryg og forudsigelig hverdag. Stuerne er aldersintegrerede.
Vores hus har nogle ”år på bagen”, den fremstår lys og imødekommende. Vi har en god stor
legeplads, som giver børnene god mulighed for at blive udfordret motorisk og sanseligt. Det
kan nævnes, at der er cykelbane, bålplads, dyrehold, kælkebane, klatretræer m.m.
Vi er så privilligerede, at vi har vores egen lille skov ”Verdens Ende”, kun 100 m. fra vores
institution. I ”Verdens Ende” har vi et lille hus med indlagt vand og toilet, en skøn base for en
dag i skoven. Vi bruger ”Verdens Ende” året rundt. Forår og sommer finder vi meget
småkravl, som vi sammen kan undres os over og blive klogere på. I vinterhalvåret fodrer vi
de ”vilde” dyr. En dejlig oase lige i vores baghave.
Vi vægter udelivet højt og er ude i alt slags vejr.
Legen er vigtig i et barneliv, da det er her, barnet har mulighed for at udvikle sig og blive
klogere på sig selv og sin egen formåen samt at indgå i sociale relationer med andre børn.
Udvikling sker i interaktion med andre mennesker, så det er vigtigt for os at etablere og
videreudvikle gode legemiljøer.
Vi voksne er iagttagende, støttende og igangsættende under børnenes leg. Her ser vi bl.a.,
hvem der har svært ved relationer/venskaber, om der er nogle, der ekskluderes i legen, og
hvorfor de bliver det, eller om der er nogle, der skal støttes i deres legeudvikling. Ud fra disse
iagttagelser agerer vi. Det kan f.eks. være, at nogle børn skal have hjælp til at fordybe sig i
legen, have hjælp til at blive en del af fællesskabet eller støttes i at finde kammerater. I vores
pædagogiske praksis tænker vi meget over valg af aktiviteter og sammensætning af børn ud
fra ovennævnte.
Vi forsøger at skabe tid og rum til fordybelse, udvikling, ”kedsomhed”, venskaber og fantasi.
Vi arbejder med projekt ”Fri for mobberi”. Vores formål hermed er at udvikle børnenes
sociale forståelse og give dem nogle gode værktøjer i samværet med andre. Vi ønsker også
at støtte dem i at ”mærke sig selv” og tro på sig selv.
Af aktiviteter vi lægger meget vægt på, kan vi nævne:




Gymnastik. I vinterhalvåret går vi til gymnastik på Søndergadeskole
Ture ud af huset. Dette foregår løbende hen over året og på tværs af børne- og
personalegruppe i både små og store grupper. Eks. på ture ud af huset, til stranden,
”Verdens Ende”, Hedelund og Geogine Gården.
Traditioner. Vi følger årets gang og de ”naturlige” traditioner dette bringer, samt de
traditioner vi har skabt i Børnehuset. Her kan vi bl.a. nævne vores familieklub som
arrangerer forskellige sociale sammenkomster såsom julefrokost og sommerfest
Udeliv. Vi finder småkravl på legepladsen, pasning af kaniner og geder, årets gang,
vi sår, høster, plukker vores bær og sylter. Vi nyder også vores bålpladser, hvor vi
kan bage m.m.
9
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014

Skolebørn. Med de kommende skolebørn laver vi et forløb, som forbereder dem til
deres kommende skolegang. Vi laver førskole-opgaver, besøger skole og SFO. Vi
kører et forløb på Geogine Gården, hvor vi samarbejder med Midgård. Vi kører
ligeledes et færdselsforløb med dem samt tager skolebørnene med på en
overnatning i Munkens Klit.
BØRNENORMERING
Børnehaven er normeret til 41 børn, som er fordelt på 2 stuer.
PERSONALENORMERING
Institutionsleder for begge afdelinger.
3 pædagoger
2 medhjælpere
I perioder har vi ansatte med løntilskud, samt studerende fra PGU
10
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
4. Ledelse

Beskriv ledelsesstrukturen i dagtilbuddet.
Ledelsen i institutionen består af et ledelsesteam bestående af leder og faglig
koordinator. Vi arbejder med en flad og uddelegeret ledelsesstruktur, hvor
ledelsesopgaver er fordelt mellem ledelsesteamet og i mange tilfælde også til de
øvrige medarbejdere. Et eksempel herpå er varetagelse af studerende, som er
uddelegeret til erfarne pædagogiske medarbejdere.
Ledelsesstrukturen skulle gerne være medvirkende til, at medarbejderne får et stort
ejerskab for institutionen, og at de oplever, at de er med til at videreudvikle og
præge deres arbejdsplads til gavn for såvel brugerne som for medarbejderne.
Faglig koordinator bruger meget tid blandt børnene og kollegaerne, hvilket ligger op
til, at sparring, coaching og refleksioner foregår i en løbende proces.
I ledelsesteamet bestræber vi os på at fordele opgaver således, at vores
kompetencer udnyttes bedst muligt. Der sker også en givtig sparring i teamet til
gavn for hele huset.
Det overordnede ansvar for husets økonomi samt den pædagogiske linje er entydigt
placeret hos lederen.

Beskriv nogle af de værdier som ledelsen har og kom med konkret eksempler
o Arbejdsglæde, trivsel, tillid, nærvær
Vi mener, det er vigtigt for institutionen, at der er arbejdsglæde.
Medarbejderne skal trives og have lyst til at komme og være med til at gøre
en forskel i børnenes hverdag. Vi tilstræber at skabe arbejdsglæde ved at
vise den enkelte medarbejder tillid gennem anerkendelse og ved at skabe
rum til forskelligheder. Vi vil være imødekommende over for medarbejderens
behov for sparring ved at udvise nærhed og nærvær.
o Helhed, medansvar og samarbejde
Vi mener, det er vigtigt, at den enkelte medarbejder tager medansvar for, at
institutionen fungerer som en helhed. Dette opnås gennem høj grad af
samarbejde på tværs af stuerne og personalegruppen.
o Høj faglighed
Vi mener, at høj faglighed i det pædagogiske arbejde er en forudsætning for
at løse vores arbejdsgaver på tilfredsstillende vis. Derfor er det vigtigt, at
medarbejderen reflekterer og udnytter sin pædagogiske viden i samværet
med børnene og forældrene. Endvidere forventes det, at medarbejderen
løbende opkvalificerer sine kompetencer.
11
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014

Hvilke(t) mål på ledelsesområdet er der den kommende periode?
o Vi står lige nu i en situation, hvor vi skal have lukket en af vores tre
afdelinger. De børn og medarbejdere, som har til huse i den afdeling, der
skal lukkes, skal vi have placeret i de to øvrige huse. Dette bliver en
spændende, udfordrende og lærerig opgave.
o Det ligger mig meget på sinde, at børn, forældre og medarbejdere føler sig
vel modtaget i deres respektive afdelinger. Ligeledes er det vigtigt, at
medarbejderne hurtigt finder hinanden og får skabt en fælles kultur, så vi alle
trækker på samme hammel, og at de overflyttede medarbejdere ikke føler sig
som ”gæster” på deres egen arbejdsplads.
o Projekt nybyggeri. Får skabt nogle gode bæredygtige rammer, hvor det gode
børneliv kan blomstre.
o Have fokus på arbejdsglæden og trivslen i en turbulent tid. Jeg skal være
meget opmærksom på at få medarbejderne ”tanket løbende op”, da mange
medarbejdere er kommet ud af deres ”komfortzone”. Der er blevet sagt farvel
til kollegaer, da medarbejderskaren skulle reduceres. Nogle medarbejdere
har fysisk skiftet afdeling.

Udfordringer i perioden 2013 samt 2014.
 Have fokus på arbejdsglæden og trivslen i en turbulent tid.
o Vær opmærksom på, hvordan jeg/vi italesætter vores fælles fremtid.
o Havde fokus på, hvor det er, vi har indflydelse og kan påvirke processen.
Arbejde inden for vores indflydelsescirkel.
o Fokus på, hvor vi lykkes. Altså den gode historie. Positiv psykologi.
o Få sat nogle sociale arrangementer blandt personalet i støbeskeen. Der skal
sættes social kapital ind på kontoen.
o Være tilgængelig og lyttende, når frustrationen skal ud. Få luftet ud og så op
på hesten igen.
o Vær god til at informere omkring processen vedr. den kommende nye
institution. Give vedkommende information.
12
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
5. Dagtilbuddets værdigrundlag
Værdiord

Anerkendelse; respekt, omsorg, plads til alle, ICDP, inklusion, rummelighed,
ressourcesyn

Nærvær; Skabe rum for nærvær (tid til ro og fordybelse), fællesskab/samvær, blive
set/være synlig, åbenhed, empati

Fællesskab; Arbejdsglæde, humor, plads til smittende latter, den gode stemning,
skabe en VI-følelse

Læring; høj faglighed, sparring, respekt for forskellige læringsstile,(samarbejde)
formidling, rum til fordybelse

Relation; tryghed, tillid, blive set, (ejerskab, samarbejde) blive hørt, være med til at
skabe/præge institutionen.
Værdiordene set ud fra henholdsvist et personale-, et børne- og et forælder syn.
 Anerkendelse:
Kollega:
Jeg bliver anerkendt for den, jeg er, det jeg kan, og det jeg ikke kan (men jeg er villig til at lære)
Uenighed ok på anerkendende vis
Samarbejdet præges af en god og respektfuld tone
Jeg forventer omsorg og vil udøve omsorg for mine kollegaer inden for den gældende kultur
Børn:
Jeg bliver set og mødt som den, jeg er (børn skal behandles differentieret for at behandles
lige.)
Jeg bliver mødt af nærværende og omsorgsgivende voksne (fysisk såvel som psykisk).
Forældre:
Jeg bliver set og mødt på respektfuld vis som den, jeg er, og for det jeg kan.
Jeg oplever, jeg bliver taget alvorlig og mødt med åbenhed. Samarbejdet med personalet er
præget af en god og respektfuld tone.
13
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
 Nærvær
Kollegaer:
Vi skal skabe en kultur, hvor der er mulighed for at arbejde med nærvær og plads til fordybelse.
Vi skal skabe et roligt og harmonisk miljø. Jeg bliver mødt af empatiske kollegaer i et trygt og
imødekommende miljø. Kulturen skal være præget af hensynsfuld åbenhed med plads til ris og
ros. En kultur, hvor vi taler med hinanden og ikke om hinanden.
Kritik leveres på en konstruktiv og fremadrettet måde.
Børn:
Jeg bliver mødt af nærværende voksne i et miljø, hvor der er plads og mulighed for fordybelse.
Jeg bliver taget alvorlig af empatiske voksne, som bestræber sig på at ”læse” mig og på at se
tingene ud fra et børneperspektiv.
Forældre:
Jeg oplever mig set og mødt af personalet. Der er tid til den relevante information.
 Fællesskab
Kollegaer:
Jeg bliver mødt af/oplever et kollegialt fællesskab, der er præget af en god stemning,
arbejdsglæde og humor. I vores humor er vi bevidste om, hvor langt vi kan gå med hinanden.
Jeg oplever, at mine kollegaer er der for mig. Det er lige så legalt at bede om hjælp, som det er
at mod tage hjælp
Børn:
Jeg bliver en del af et fællesskab, der er præget af en god omgangstone, voksne der er der for
mig samt en positiv og god stemning.
Forældre:
Jeg bliver mødt af en stemning, hvor jeg fornemmer arbejdsglæde og oplever et personale, der
er der for hinanden. Et hus, der er præget af en god stemning.
 Læring
Kollega:
Jeg oplever et arbejdsfællesskab præget af sparring, faglige drøftelser og samarbejde. Der er
fokus på faglighed og ressourcesyn. Vi videndeler, og vi prioriterer faglige kurser/uddannelse i
det omfang, ressourcerne tillader det.
Børn:
Jeg bliver mødt af kompetente og faglige voksne, som har øje for mit potentiale. Jeg færdes i
et miljø, der har fokus på, at børn har forskellige læringsstile. Jeg oplever en hverdag, hvor der
er mulighed for ro og fordybelse
Forældre:
Jeg oplever et fagligt og kompetent personale. Oplever jeg kan få en god og kompetent snak
vedrørende mit barn.
14
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
 Relationer
Kollega:
Jeg oplever, at mine relationer til mine kollegaer er præget af åbenhed, respekt, tryghed, tillid,
loyalitet og omsorg. Jeg tør være mig selv, og jeg føler mig set og hørt. Jeg oplever, at jeg via
mit engagement kan være med til at præge og udvikle min arbejdsplads, hvilket giver mig
ejerskab.
Børn: Jeg bliver mødt af voksne, som er bevidste om at skabe en god relation til mig. Voksne,
som er bevidste om, at gode relationer er grundlaget for min trivsel og udvikling.
Forældre:
Jeg bliver mødt af et personale, som er opmærksom på at skabe en god kontakt til mig.
Udarbejdet 10.10.2012
15
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
6. Læringssyn
Fælles læringssyn 0-6 år
Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et
menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende
aktiviteter og processer, der understøtter, udfordrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i
respekt for, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende
del heraf.
De voksne har ansvaret for rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode
læringsrum for børnenes alsidige udvikling – både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og
fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være
mulighed for fordybelse og engagement og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte
af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende.
Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og
voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt for barnets læring. Børnene skal derfor
mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og udfordrer den enkeltes udviklingsog læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene
skal sikres mulighed for succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og
socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde
rollemodeller for børnene.
Institutionens læringssyn
Læring foregår hele tiden og overalt. Vores grundholdning er, at læring foregår gennem interaktion
mellem mennesker, og i Midgård er der rig mulighed for interaktion. Vi arbejder ud fra tre
læreprocesser:
 Vokseninitieret læreproces
 Voksenstøttet læreproces
 Børneinitieret læreproces
- Ved voksenintieret læring er det den voksne, der tager teten i forhold til, hvad der skal læres.
- Ved voksenstøttet læring er det barnet, der i samarbejde med den voksne tager initiativet til
læringen.
- Ved børneinitieret læring er det barnet, der er den initiativrige, og den voksne står tre skridt
bagved og understøtter læringen.
I dag tilbringer børn megen tid i institution, og vi er yderst bevidste om, hvor stor et ansvar vi har i
forhold til det enkelte barns læring og udvikling. Vi har gennemgået et ICDP-forløb, hvor vi har fået
gode redskaber i forhold til at arbejde anerkendende med børn og deres læring. Dette er blevet en
naturlig del af vores hverdag til gavn for det enkelte barn.
Vi er meget bevidste om at skabe gode lærings- og udviklingsmiljøer både for gruppen, men også
for det enkelte barn. Pædagogerne er en vigtig brik og kan ved sit lederskab skabe legemiljøer,
som barnet mestrer, hvorved barnets udvikling understøttes.
16
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
7. Bakspejl – status og tendenser
Sprogpakken:
Efter deltagelse i sprogpakken, har vi fået en øget bevidsthed omkring det daglige sprogarbejde.
Dette gør sig gældende i samtaler i hverdagen, for eksempel prioriterer vi tid til dialog ved spisning
og bruger turtagning således, at alle børn kommer til orde og bliver hørt. Ligeledes støtter vi
sprogudviklingen ved at sætte ord på handlinger og følelser i samspillet med barnet. Vi følger
børnenes spor og interesser for at skabe motivation og udvikler deres sprog ved at forklare og
læse om de for børnene relevante emner. Til samlinger laver vi ofte forskellige sproglege samt
øver rim og remser. Rimene ophænges til inspiration på stuen. Dagens aktiviteter skrives dagligt
på tavlen, således at forældrene har mulighed for at snakke med barnet om dets oplevelser. Vi
arbejder med dialogisk læsning til samlinger og i mindre grupper, hvor børnene er opdelt efter
alder. Vi snakker med børnene om nye ord og deres betydning og skriver dem evt. på tavlen til
forældrene. I perioder har vi særlig fokus på tematisk sprogarbejde, hvor vi inddeler børnene efter
sprogligt niveau og arbejder med dialogisk læsning og materiale fra talepædagogerne.
ICDP
Vi prioriterer etablering af kontakt til børn og forældre meget højt, da dette er grundlaget for
tryghed og et godt samarbejde. Vi afsætter god tid til det første møde med barn og forældre,
således at barnet får mulighed til at se stedet an og blive tryg ved os. Forældrene får mulighed for
at stille spørgsmål samt lære os at kende. Vi prioriterer højt at møde familierne der, hvor de er, fx
har nogle forældre brug for ekstra hjælp til indkøring i børnehaven, da barnet spejler forældrenes
følelser, hvis de er utrygge ved situationen. Vi vægter den daglige ”small talk” med forældrene,
således at vi får opbygget en positiv relation. Desuden vægter vi at informere meget i starten af
barnets tid i børnehaven, da vi gerne vil have, at forældrene oplever, at vi har set, hørt og forstået
deres barn.
Vi er bevidste om at have nye børn tæt på for at skabe en god kontakt og tryghed mellem barn og
voksen. Vi inddrager barnet i små legegrupper, så barnet danner kontakt og senere relationer til de
andre børn. Vi er bevidste om, at den trygge base for barnet er vigtig, inden barnet kan udvide sin
horisont. Vi er opmærksomme på, hvordan vi omtaler børnene, både over for kollegaer, men også
andre børn og forældre, da det ellers kan få negative konsekvenser for barnet.
Børn i fællesskaber:
Vi arbejder med børnefællesskaber på flere niveauer. Det kan være hele gruppen, det kan være
drengegruppen, pigegruppen, de yngste eller de ældste børn. Vi kigger meget på det enkelte barn
og tager udgangspunkt i individet. Barnets nærmeste udviklingszone – zonen mellem hvad barnet
kan klare alene, og hvad det kan klare med vejledning, kan støtte op omkring barnet, således at
det bliver udfordret. Hvis overlæggeren ligger for lavt sker der ingen udvikling, og hvis den hæves
for meget, inden for det barnet kan, bliver barnet frustreret, og der sker heller ingen udvikling –
ligger den inden for barnets nærmeste udviklingszone sker en læring, og barnet oplever at mestre.
Vi tager vores lederroller alvorligt og justerer ind efter barnets historik. Som ledere af
børnegruppen har vi en vigtig rolle i inklusionen af det enkelte barn. Vores ageren, udstråling og
17
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
tonefald har en smittende effekt i samspil med børnene, og vi er bevidste omkring, at børnene
spejler sig i det, vi gør og siger. I arbejdet med inklusion er vi meget bevidste om vores relation til
barnet. Det er vigtigt, at de andre børn oplever, at vi har en positiv kontakt/relation til det
marginaliserede barn. Vi arbejder for eksempel med at skærme voldsomme børn, støtte dem i
legen således at de øvrige børn ser, at de også indeholder gode legekompetencer. Børnene
samler på flertallet af oplevelser i relationen, disse danner RIGèr (repræsentationer af interaktioner
der er generaliserede)Stern, og her har vi ansvaret for at styrke den gode relation både mellem
barn/voksen og barn/barn.
For at styrke de marginaliserede børn i fællesskabet, involverer vi os i barnet, kommer ned i
børnehøjde og oplever, hvad der interesserer barnet. Vi stiller differentierede krav og udfordringer
til det enkelte barn. Vi har ansvaret for at alle børn får mulighed for at deltage i børnefællesskabet,
og får den nødvendige voksenstøtte og opmærksomhed, så de får mulighed for at udvikle sig og
mestre.
18
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Evaluering af læreplanstemaerne
TEMA
Barnets alsidige personlige udvikling
At barnet formår at være en del af en helhed






Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden, tage vare på
hinanden, når der er brug for hjælp,
Vi konkretiserer for børnene, hvad er en god kammerat, henlede
børnenes opmærksomhed på vores forskelligheder: briller,
tykke/tynde, dårlige ben etc.
Vi har haft dialog på forældremødet – henvendt til forældrene
Vi har haft det som punkt på bestyrelsesmødet – henvendt til
forældrene
På personalemøder har vi haft dialog og udvikling
Ud fra en skovtur har vi lavet en billedplanche, hvor fokus har
været at dokumentere ”venten på tur”, tage hensyn til hinanden
m.m.
Vi så de tegn, vi havde opstillet i den pædagogiske plan, og de er som
følgende:
I forhold til at lære børnene at hjælpe hinanden har følgende initiativer
bl.a. været effektueret: i garderoben, hvor vi opfordrer børnene til at
hjælpe hinanden, når vi spiser, hjælper vi hinanden med at åbne
madpakker og skænke op, når en sidder i et træ og ikke selv kan
komme ned, hentes der hjælp.
Der er ”forskel på fisk”, det er okay, at en sidder i kørestol, mens andre
skal gå, på løbeture kommer børn med ”lange” ben først, når der
kommer nye børn, er det dem, der får skødet hos den voksne.
Hvilket delmål
evalueres?
Hvilke konkrete
initiativer evalueres i
forhold til delmålet?
Hvilke
dokumentationsformer
er anvendt?
Tegn på læring?
Til dels, men der er stadig meget at arbejde med.
Opfyldte de konkrete
initiativer delmålet?
Det, vi gør, har effekt, og det vil vi arbejde videre med. Vi vil benytte
Red Barnets anti-mobbemateriale.
Hvad tager vi med os
fremover?
19
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
Krop og bevægelse
At barnet oplever glæden ved fysisk aktivitet/leg.




Løbeture
Gymnastik på skolen
Udeaktiviteter
Svømning

Plancher fra gymnastik, svømning, motionsdag m.m. - henvendt
til børn og forældre
Den daglige sjipperekord på tavlen – henvendt til børn og
forældre
Dagens løbere på tavlen – henvendt til børn og forældre
Diplom efter idrætsdag – henvendt til børn
Efter cykelture bliver børnene udnævnt som ”cykeltrolde” –
henvendt til børn




Vi så de tegn, vi havde opstillet i den pædagogiske plan, og de er som
følger:
Børnene var topmotiverede og glædede sig til det hver dag, og de
mærkede, at deres kondition blev forbedret.
Vi oplevede, at de lege vi satte i gang blev kopieret, og børnene
henvendte sig om igangsættelse af fysiske aktiviteter.
Hvilket delmål
evalueres?
Hvilke konkrete
initiativer evalueres i
forhold til delmålet?
Hvilke
dokumentationsformer
er anvendt?
Tegn på læring?
Ja
Opfyldte de konkrete
initiativer delmålet?
Vi fortsætter, da det giver positiv energi for både børn og voksne. Det
giver en masse socialt kit børn voksne imellem.
Hvad tager vi med os
fremover?
20
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
At barnet omgives af anerkendende voksne, der udfordre
barnet på dets musikalske og dramatiske niveau.
De ældste børn optrådte på koloni med sang og underholdning.
Vi har nu etableret en udendørsscene.


Foto - primært henvendt til børn og forældre
Videooptagelse - henvendt til børn og forældre.
Vi så de tegn, vi havde opstillet i den pædagogiske plan, og de er som
følger:
Den musikalske optræden som de ældste børn lavede på koloni, havde
smittende effekt i dagligdagen. Vi så, hvordan de mindre børn blev
inspireret til at sjippe og synge den pågældende sang. Vi oplevede, at
sangen blev stemningsskabende og skabte en kultur i huset denne
periode.
Hvilket delmål
evalueres?
Hvilke konkrete
initiativer evalueres i
forhold til delmålet?
Hvilke
dokumentationsformer
er anvendt?
Tegn på læring?
Den udendørsscene, som nu er en velintegreret del af vores legeplads,
bliver flittigt brugt.
Vi voksne optræder med jævne mellemrum på scenen. Vi har bl.a.
spillet dukketeater og små skuespil. Det ses i dagligdagen, hvordan
børnene bliver inspireret til leg på scenen i form af koncerter og
lignende.
Ja, vi oplevede at vores initiativer opfyldte delmålet:
Vi oplever, at engagementet og indlevelsen fra os voksne gør, at
børnene får mod på mere og gerne giver af sig selv, dvs. vi ser, at
børnene uopfordret spiller, synger og optræder.
Opfyldte de konkrete
initiativer delmålet?
Vi skal blive bedre til, at koloniunderholdningen bliver en integreret del
af førskoleprojektet således, at vi ikke kommer i tidsnød. Da dette ikke
er tilfredsstillende for hverken børn eller voksne, især for de lidt usikre
børn.
Vi oplever, at børnene er lette at inspirere, og at de med glæde kopierer
og videreudvikler de initiativer, vi voksne sætter i søen. Dette vil vi være
opmærksomme på og arbejde videre med.
Hvad tager vi med os
fremover?
Her skal en lille korrektion til. Vi tager ikke længere på koloni, så koloniunderholdningen er ikke
længere en del af førskoleprojektet.
21
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
Natur og naturfænomener
1. At barnet oplever naturens mangfoldighed
Besøg af jæger




Foto – primært henvendt til børn og forældre
Planche – hvor vi gik ind og beskrev, hvilke læringselementer
der var i spil - henvendt til børn og forældre
Børnene fik lov til at røre og lugte til de døde dyr. De var med til
at plukke fasan og udtage indmad. Efterfølgende fik de lov at
smage kødet - henvendt til børn
For at fastholde oplevelsen havde vi fjerene fra fasanerne
stående på gangen, så børnene kunne mindes oplevelsen.
Vi så de tegn, vi opstillede i den pædagogiske læreplan, og de er som
følger:
Vi oplevede tydelig forundring og følelsesmæssige reaktioner. Vi fik
gode etiske spørgsmål omkring, hvorvidt det var synd for ”Bambi”,
berigende snakke om jægere er onde mennesker, hvorfor de skyder
dyrene, samt indsigt i jægerens rolle i regulering af dyrebestanden.
Begrebet død blev også debatteret –” kan man mærke noget, når man
er død?”
Børnene fik en konkret oplevelse af, at der er noget, der hedder
knogler, muskler, sener, hjerte, lever osv. De fik en fornemmelse af,
hvor maden kommer fra, at frikadellen rent faktisk kommer fra en gris
og ikke blot fra en køledisk.
Hvilket delmål
evalueres?
Hvilke konkrete
initiativer evalueres i
forhold til delmålet?
Hvilke
dokumentationsformer
er anvendt?
Tegn på læring?
Vi oplevede, at børnene på mange planer fik indsigt og forståelse for
naturen. Børnene fik en sanselig oplevelse samt en etisk dialog om
dyrenes rolle i forhold til mennesket.
Opfyldte de konkrete
initiativer delmålet?
Vi oplevede, at det for langt de fleste børn, var en
grænseoverskridende, men positiv oplevelse, som er værd at gentage.
Vi voksne kunne som udgangspunkt have en forventning om, at
børnene ville opleve det som makabert. Dette var på ingen måde
tilfældet. De var i stedet nysgerrige og åbne.
Hvad tager vi med os
fremover?
Her kan lige tilføjes, at vi påtænker at invitere endnu en jæger på besøg, så vores ”nye” børn også
kan få denne berigende oplevelse med.
22
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
Sociale kompetencer
At børnene får en god omgangstone





Der har været meget italesættelse vedr. den gode tone
Vi har påtaget os rollemodellen og grebet ind, når vi har oplevet
uhensigtsmæssigt sprogbrug
Vi har informeret de forældre, hvis børn har været særlige
toneangivende
Vi har informeret om det på stuens tavle - henvendt til forældre
Vi har beskrevet problematikken på månedsplanen – henvendt
til forældre
Hvilket delmål
evalueres?
Hvilke konkrete
initiativer evalueres i
forhold til delmålet?
Hvilke
dokumentationsformer
er anvendt?
Ja, vi så de tegn, vi havde opstillet i den pædagogiske læreplan, og de
er som følgende:
Vi har oplevet, at børnene er blevet gode til at påpege/gå i dialog, når
andre børn siger ”grimme ord”. Kammerater kommer og henter hjælp,
når vennerne er blevet forulempet. Personalet er også blevet irettesat i,
at det ikke hedder ”grisens patter!”
Tegn på læring?
Til dels – vi har oplevet udvikling, men det er en fortløbende proces.
Vi tror på metodevalget – ting tager tid - men problematikken vil altid
være der, da vi ved, den hører med til barnets naturlige udvikling. Den
hårde omgangstone må aldrig blive den fremherskende kultur.
Vi vil fortsætte det gode arbejde, vi har i gang.
Vi vil videreudvikle os i form af deltagelse i Red Barnets anti-mobbeprogram. Vi vil indlede et samarbejde med Børnehaven Hedelundsgade
herom
Opfyldte de konkrete
initiativer delmålet?
Hvad tager vi med os
fremover?
Det kan tilføjes, at de tre afdelinger samarbejder omkring Red Barnets ”Fri for mobberi” materiale.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som videndeler og reflekterer omkring brug og videreudvikling af
materialet.
23
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Tema sprog
At barnet får lyst til at eksperimentere med sproget.

Sproggrupper



Hvilket delmål
evalueres?
Hvilke konkrete
initiativer evalueres i
forhold til delmålet?
Skriftligt brev til forældre – henvendt til forældre
Brev med rim og remser – henvendt til børn og forældre
Udstilling i montrer med div. rekvisitter, der er brugt – henvendt
til børn og forældre
 Video – henvendt til forældre og børn
Ja, vi så de tegn, som vi opstillede i den pædagogiske plan, og de er
som følger:
Vi har oplevet, at børnene har sagt de rim og remser, de har lært. Det
er sproggruppebørnene, der har serveret de nye rim/remser for de
andre børn til samling. Vi har oplevet, at det har haft en god effekt på de
implicerede børns sprogudvikling.
Vi har haft forældretilkendegivelser på, at der er sket udvikling hos
børnene.
Ja
Hvilke
dokumentationsformer
er anvendt?
Det har været en succes på flere fronter såvel sprogudviklingsmæssigt,
der er knyttet venskaber på tværs af stuerne som de sprogligt svage
børn har fået status ved at skulle være dem, der præsenterede de nye
rim/remser. Vi vil fortsat lave sproggrupper for de sprogsvage børn.
Vi vil lægge denne aktivitet ind i vores årshjul.
Fortsat udvikling af vores interne sprogkufferter.
Hvad tager vi med os
fremover?
Tegn på læring?
Opfyldte de konkrete
initiativer delmålet?
Refleksion over den pædagogiske praksis generelt.
Siden sidste pædagogiske plan er der sket meget qua Jyllandsgade, Hedelundsgade og Midgård
ledelsesmæssigt er blevet sammenlagt. Vi er i gang med en proces, som skal ende ud med, at vi
skal under samme tag i en lækker ny institution. Vejen er lang, og der har indtil videre været
mange udfordringer på rejsen. Denne proces påvirker naturligvis personale, forældre og børn.
Selv om der har været mange løse ender og usikkerhed omkring fremtiden, er det lykkedes at køre
tre afdelinger, hvor der har været fokus på børn, trivsel, udvikling, fællesskaber og gode
oplevelser.
I den forgangne periode har vi ikke haft en fælles pædagogisk plan, så vi har valgt at tage
udgangspunkt i nogle af de forløb, som vi har haft på tværs af de tre afdelinger.
24
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
De tre skolegrupper har foruden deres lokale forløb kørt et fælles skoleforløb på Geogine Gården.
Formålet med dette forløb var bl.a., at børnene skulle lære hinanden at kende på tværs af
afdelinger, så de den dag, hvor skolen for alvor kalder, møder mange kendte ansigter.
Dagen efter, at børnene sammen med deres forældre havde været til skoleindskrivning, kom en af
møderne og takkede for, at vi havde kørt det fælles skoleforløb, for hendes datter havde bare mødt
så mange kendte børneansigter, og en af morens bekymringer var, at hendes datter skulle i skole
uden ret mange af hendes børnehavekammerater. Så det var dejligt at høre:)
Et andet formål med det fælles skoleprojekt har været al den sparring og videndeling, der har
været på tværs af de tre afdelinger. Det har fagligt været en givende og berigende proces.
Vi har haft tre pædagoger på uddannelse i henholdsvis neuropædagogik og inklusion.
Efter endt uddannelsesforløb har disse pædagoger sat nogle skibe i vandet, bl.a. i forhold til øget
fokus på læringsrum, flow, på børns hjerneudvikling og på, hvordan vi skal tænke dette ind i den
pædagogiske praksis. Der er ligeledes kommet fokus på det pædagogisk lederskab og på, hvor
bevidste vi skal være på vores ageren og vores italesætte i forhold til at understøtte en
inkluderende praksis. Dette gælder såvel i forhold til børn som til forældre.
I forhold til børn i vanskeligheder, er vi meget opmærksomme på vigtigheden af, at vi får os justeret
samt måden vi italesætter dem på.
I forhold til ICDP’en har de tre afdelinger været forskellige steder. Her har vi nedsat et team, hvor
der bliver erfaringsudvekslet, og det er teamets opgave at være tovholder i videreudviklingen af
ICDP’en
I forhold til en fælles pædagogisk platform er vi kommet godt på vej. Vi har fået udarbejdet
værdiord, hvilket var en givende proces. Her fik vi et meget bedre kendskab til hinandens kulturer
og værdier.
Vi har haft forskellige pædagogiske temaer oppe at vende. Vi havde bl.a. Jan Birk, PPR, ude en
aften, hvor temaet var børn og seksualitet. Efter fælles debat fik vi udarbejdet et lille skriv
indeholdende institutionens holdning til emnet samt en kort beskrivelse af, hvordan vi agerer, når vi
oplever, at temaet er oppe i børnegruppen.
Forløbet omkring ”Sprogpakken” har ligeledes været med skabe fælles fokus på kommende
indsatsområder. Vi har også her nedsat et team, som skal sparre og støtte implementeringen af
sprogpakken.
I forbindelse med vores asylbørn, havde vi til et personalemøde inviteret et par af
talepædagogerne til at komme og give et lille oplæg omkring børns udvikling af sprog. Igen fik vi
lejlighed til at bygge videre på ”vores fælles sprog”
Udarbejdelsen af den nye pædagogiske plan har været en yderst givende proces.
Personalegruppen har samarbejdet på tværs af afdelinger, og vi er blevet klogere på hinanden og
har nu fået et godt fælles fundament for de kommende to år.
25
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Jeppe: ”Sommerfugle i maven, det er, når man
til sin fødselsdag”
glæder sig
Barnets alsidige personlige udvikling
Vi vægter at skabe rammer, hvor det enkelte barn bliver set som den alsidige person,
det er. Barnet skal turde vise følelser, og der skal ligeledes skabes tryghed for det
enkelte barn. De voksne er ansvarlige for, at der skabes tillid mellem barn og voksen.
Der skal være plads til forskellighed - barnet skal respektere, at alle ikke er ens, både
med hensyn til udseende og væremåde. Vi skal respektere barnets individuelle
grænser og integritet og bevidstgøre barnet om at markere egne grænser og også
respektere andres.
Vi vægter en varm velkomst om morgenen, hvor der er ro og god tid til at få sagt
goddag til det enkelte barn.
Vi understøtter det enkelte barns udvikling ved at tilrettelægge aktiviteter, der passer
til dets udviklingstrin og interesser og støtter op omkring legerelationer. I situationer,
hvor dette forekommer svært, forsøger vi at ”skabe” venskaber.
Til samling snakker vi forskelligheder, så barnet bliver opmærksom på, at vi hver især
er noget særligt og rummer specifikke kompetencer. Vi taler med børnene om den
gode tone.
Vi voksne bestræber os på at være gode rollemodeller ved ikke at være
fordømmende, og vi forsøger at styrke børnenes forskellige ressourcer. Vi accepterer
i det omfang det er muligt, at barnet i perioder vælger nogle voksne frem for andre. Vi
forsøger at skabe ro ved ikke selv at lade os forstyrre hele tiden, f.eks. når vi læser
for en gruppe børn, må andre børn og forældre vente til, der er et naturligt ophold
26
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER)
Vi vil fremme flow-tilstanden hos børnene da det mindsker stress, giver
kreative børn og giver lyst til yderligere læring. Vi vil stræbe efter at skabe
gode rammer for at det lykkes.
Vision
Definition af flow: En positiv tilstand hos den enkelte, hvor man glemmer sig
selv, tid og sted, og hvor man både oplever glæde og nydelse og
udfordringer ved aktiviteten.
Flow kan opstå både i den frie leg og i voksenstyrede aktiviteter.
Flow er kendetegnet ved:
1) klare mål
2) klare rammer
3) tilpassede udfordringer
4) tilbagemeldinger, guide
5) grad af uforstyrrethed
Kilde henvisning: ”Hans Henrik Knob”
Flow-begrebet er et pædagogisk redskab.

At alle børn får mulighed for at lege uforstyrret. Dette gælder både
forstyrrelser fra andre børn, personale og forældre.

At de voksne kender/ser det enkelte barns kompetencer og opstiller
rammer, der tilgodeser barnets NUZO (nærmeste udviklingszone)

At børn kan fordybe sig i længere tid ad gangen
At de voksne ikke forstyrrer/afbryder en god leg, selv om resten af gruppen skal
noget andet.
At de voksne fastholder barnet i en aktivitet og ikke lader barnet zappe
hurtigt videre til en ny aktivitet.
Have fokus på, at børn ikke forstyrrer andre børns leg.
Ved de børn, der har svært ved at koncentrere sig, skal de voksne støtte og
opmuntre børnene i at fastholde aktiviteten.
De voksne skal være rollemodeller og skal derfor heller ikke forstyrres, når
de er i flow
De voksne skal etablere og udvikle læringsrum, der understøtter barnets
udvikling og mulighed for at komme i flow
Læringsmål
Der vælges max 3 læringsmål i
forhold til hvert tema
Konkrete initiativer
Pædagogisk praksis – metoder og
aktiviteter for at omsætte
læringsmålene til læringsforløb
Tegn på læring
Børn respekterer andres leg
Til hvert læringslmål noteres de ’tegn
27
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
At børn er mere koncentreret og fordybet i deres leg
Oplever børnenes glæde ved at lege længere tid ad gangen
At børn genoptager den samme leg
Personalet skal have viden om begrebet flow for at kunne arbejde hen imod
dette.
På et personalemøde vil et par medarbejdere holde oplæg om flow og vil
bl.a. vise klip fra ”danskernes akademi”. Personalet vil læse bogen
”Pædagogik og flow” af Franz Ørsted Andersen.
Et par fra personalet vil ligeledes informere om neuropædagogik og dennes
indflydelse for barnets mulighed for at komme i flow.
Arbejdet skal foregå løbende og udføres af alle voksne omkring børnene.
på læring’ som I forventer at se hos
børnene.
Udviklingsområder
Overvejelser i forhold til temaet eller
det enkelte læringsmål.
- Hvor skal fokus særligt styrkes?
- Hvor mangler der evt. kompetencer
i forhold til at kunne opnå den
forventede/nødvendige
læring/udvikling m.m.
Organisering
Rammer for udførsel, opfølgning,
evaluering, ressourcer m.m.
Børn i vanskeligheder:
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til barnet. Vi forsøger at give barnet redskaber til at
være selvregulerende ex.: ”Hvad ville der ske, hvis du.....?” eller: ”Er der andre ting, du kan gøre i
stedet for?”. Vi giver følelsesmæssig nærhed og vejledning til barnet og hjælper med at give en
strategi, som kan give læring til kommende konflikter. Vi fokuserer på det, barnet kan, og giver
mange succesoplevelser.
28
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Vi sidder og snakker om, hvem der har hund hjemme.
Sille bliver spurgt, om hun har hund: ”Nej men jeg har
hul i strømpen!”
Sociale kompetencer
Vi vægter, at barnet har mulighed for at indgå og navigere i små og større grupper. Barnet skal
udvikle sig fra at kunne forholde sig til få voksne og være i en lille verden til at kunne overskue og
begå sig i en større verden med flere voksne og børn. Barnet skal udvikle sig fra den naturlige
egocentrerethed til at kunne begå sig i et større fællesskab, dvs. lære at aflæse sine omgivelser,
tage plads og give plads. Vi vægter et ligeværdigt, men ikke ligestillet forhold mellem barn og
voksen.
Relationer er en vigtig del i barnets liv, og vi arbejder bevidst hermed. F.eks. kan det for nogle børn
være svært at knytte venskaber, og oplever vi dette, går vi aktivt ind i processen. Måske kan det
handle om, at barnet overtræder andres grænser. Vi prøver da sammen med barnet at blive
klogere på, hvorfor situationen er, som den er, og hvordan vi sammen kan ændre den.
Som voksne er det vigtigt at være troværdige og respektfulde rollemodeller, således at der er
overensstemmelse mellem, hvad vi siger, og hvad vi gør. Samtidig skal vi være gode til at aflæse
og forstå vores omgivelser. Vi forsøger at videregive den gode omgangstone til børnene, bl.a.
snakker vi med børnene om, hvordan vi er over for hinanden. Ved konfliktløsning forsøger vi at
skabe to vindere, der har forståelse for hinandens situation.
Vi efterstræber, at børnene er gode kulturbærere over for hinanden, f.eks. er de ældste børn med
til at vise nye børn rundt og fortælle dem om vores hverdag.
Vi har jævnligt ture ud af huset, hvor børnene bl.a. lærer, hvordan man opfører sig i det offentlige
rum.
29
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
SOCIALE KOMPETENCER
Vision
Vi vil give barnet mulighed for at udvikle venskaber.
Læringsmål
1. At børn lærer at indgå i inkluderende fællesskaber og bliver
bevidstgjort om vigtigheden af positive relationer
2. At børn får mulighed for at udvikle ligeværdige venskaber, altså at
de kan sige til og fra i relationen.
3. At børn respekterer hinanden trods forskelligheder.
Der vælges max 3 læringsmål i
forhold til hvert tema
Begrundelse:
Gennem venskaber/fællesskaber får børn mulighed for at udvikle sociale
kompetencer.
Gode relationer og venskaber er med til at understøtte barnets selvværd, og
det understøtter ligeledes udviklingen af empati og ”vi”-følelsen.
Konkrete initiativer
Vi vil i hverdagen gøre det muligt for barnet at skabe relationer/venskaber
på tværs af huset.
Vi vil arbejde med ”Fri for mobberi” på børnemøder.
Vi vil fortsat udvikle brugen af ICDP.
Vi vil være anerkendende rollemodeller.
Vi ser, at der bliver knyttet venskaber på tværs af huset.
Vi ser, at børnene selv tager initiativ til nye venskaber.
Vi ser større tolerance i venskaberne.
Færre konflikter.
Materialet ”Fri for mobberi” skal videreformidles til den samlede
personalegruppe.
”Fri for mobberi” skal implementeres, så det bliver en kultur i vores hus,
således at alle børn og voksne har et fælles sprog.
At videreudvikle ICDP’en i personalegruppen.
Vi vil lave forløb, hvor vi ugentligt arbejder med børnemøder.
Personalegruppen arbejder med relationscirklen: voksen/barn og barn/barn.
Vi vil have fokus på inkluderende og ekskluderende fællesskaber.
Vi vil bruge kollegial respons i forhold til ICDP samt arbejde med ICDP 2
Vi vil i hverdagen bruge og italesætte erfaringerne fra børnemøderne, altså
udvikle og berige barnets forståelse for en givende måde at interagere på i
konkrete situationer.
30
Pædagogisk praksis – metoder og
aktiviteter for at omsætte
læringsmålene til læringsforløb
Tegn på læring
Til hvert læringsmål noteres de ’tegn
på læring’ som I forventer at se hos
børnene.
Udviklingsområder
Overvejelser i forhold til enten temaet
eller det enkelte læringsmål.
- Hvor skal fokus særligt styrkes?
- Hvor mangler der evt. kompetencer
i forhold til at kunne opnå den
forventede/nødvendige
læring/udvikling m.m.
Organisering
Rammer for udførsel, opfølgning,
evaluering, ressourcer m.m.
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Børn i vanskeligheder:
Hele personalegrupper har gennemgået uddannelse i ICDP, og det er en arbejdsmetode, som er
godt integreret i vores hverdag.
Vi er åbne for, at alle børn kan være sårbare i forhold til social mestring, og vi er meget
opmærksomme på at støtte børnene i at håndtere konflikter. Vi er opmærksomme på barnets
ressourcer, og dette betyder også, at vi har en ressourceorienteret tilgang til barnet.
Relationer er ilt for barnets udvikling, så vi er opmærksomme på, at vi ved inkluderende
pædagogik kan lave legemiljøer, som barnet mestrer.
Vi understøtter barnets positive initiativer og kundskaber, således at barnet kan indgå i relationer
med andre børn.
Vi samarbejder med PPR omkring børn med særlige behov.
31
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Kan du ikke skrive dit navn på tegningen?
Benjamin: ”Det kan jeg kun en gang om ugen!”
Philip: ” Når jeg har fødselsdag, så siger min mor et bogstav
– hvor mange år jeg bliver!”
SPROG
Vi vægter at skabe et miljø, hvor barnet får kendskab til sprogets mangfoldighed (det talte, det
skrevne samt det kropslige) i form af forskellige udtryksformer som rim, remser, sang, teater,
historier, fortællinger, samt det skrevne sprog.
Det er vigtigt, at vi voksne er bevidste om, at vi er rollemodeller i forhold til den sproglige udvikling.
Vi skal være sproglige aktive i samværet med barnet, sætte ord på de ting vi gør i løbet af
hverdagen, f.eks. under påklædning.
Vi snakker med barnet om den gode tone, det er f.eks. i orden at lege med de ”frække” ord der,
hvor det ikke kan genere andre, men vi skal tale pænt og respektfuldt til hinanden.
Vi opfordrer barnet til aktivt at lege og fantasere med sproget, både det talte og det skrevne. Det
være sig i form af rim, remser og legeskrivning.
For at pirre barnets nysgerrighed for det skrevne sprog, har vi navneskilte i garderoben, på skuffer,
døre, alfabetet hænger på stuerne m.m. Vi besøger biblioteket og deltager i kulturelle
arrangementer
32
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
SPROG
Vision
Arbejde intensivt med dialogisk læsning.
Læringsmål
1. At alle børn får mulighed for at stifte bekendtskab med
dialogisk læsning.
2. At styrke børnenes ordforråd og deres kommunikative
kompetencer. At give børnene appetit på ord og bøger.
3. At styrke det sociale fællesskab gennem samværet med
både børn og voksne.
Der vælges max 3 læringslmål i
forhold til hvert tema
Begrundelse:
Dialogisk læsning udvikler børnenes ordforråd, så de lettere kommer i
dialog med andre børn i hverdagslivets aktiviteter, og dette er med til at
understøtte børns inklusion i det sociale fællesskab. Ord avler ord, jo flere
ord et barn allerede mestrer, jo nemmere har barnet ved at tilegne sig nye.
Derfor er det vigtigt, at vi støtter børnene i at få nye ord og motiverer deres
glæde ved sproget.
Konkrete initiativer
Vi vil anskaffe materialet ”Læseleg” fra Mary-fonden.
Vi vil starte med at arbejde konkret efter anvisningerne fra ”Læseleg”.
Vi vil etablere små grupper, så alle børn bliver præsenteret for materialet.
Pædagogisk praksis – metoder og
aktiviteter for at omsætte
læringsmålene til læringsforløb
Tegn på læring
Vi oplever, børnene, i deres samvær og lege, bruger nye ord og begreber,
som de er blevet præsenteret for via den dialogiske læsning,
Vi ser, at børnene knytter venskaber / fællesskaber ud fra de oplevelser, de
sammen har haft gennem forløbet.
Vi oplever, at børnene bruger den fælles erfaring, de får gennem bøgerne
og dialogisk læsning til at udvikle leg og fantasi.
Til hvert læringsmål noteres de ’tegn
på læring’ som I forventer at se hos
børnene.
Udviklingsområder
At vi som personale bliver opkvalificeret og får nye input i forhold til
sprogudvikling.
At vi bliver fortrolige med materialet ”Læseleg” og kan bruge det i
hverdagen.
Overvejelser i forhold til enten temaet
eller det enkelte læringsmål.
- Hvor skal fokus særligt styrkes?
- Hvor mangler der evt. kompetencer
i forhold til at kunne opnå den
forventede/nødvendige
læring/udvikling m.m.
Organisering
Arbejdet med dialogisk læsning foregår i perioder hen over året, primært
efterår og vinter.
En talepædagog giver personalet fælles introduktion til ”Læseleg” ved et
personalemøde.
Sprogsprutterne starter forløbet med en gruppe børn og giver deres
erfaringer videre til resten af personalet.
33
Rammer for udførsel, opfølgning,
evaluering, ressourcer m.m.
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Sprogspruttene er tovholdere i forløbet.
Efter læsning kan man udarbejde fortællerposer / andet materiale til videre
bearbejdning af bøgerne – dette materiale gemmes til fælles brug.
Børn i vanskeligheder:
Sproget er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker, og sproget er med til at
give barnet adgang til leg med andre børn. Vi tager en sprogvurdering ved 3-års alderen af barnet,
der hvor vi finder behov. Formålet er, at vi i samarbejde med forældrene har mulighed for at
understøtte barnets sprogudvikling og tilrettelægge sproglige aktiviteter til det enkelte barn.
Vi har et naturligt samarbejde med talepædagogerne, både i form af supervision til vores
sprogarbejde, men også omkring de børn, der er tilknyttet talepædagogen.
Jævnligt opretter vi sproggrupper, som er tilpasset den gruppe børn vi har ex. mundmotoriske lege,
opmærksomheds-/hukommelseslege.
I tæt samarbejde med forældrene tilrettelægger vi en øget fokuseret indsats for det enkelte barn.
Desuden har vi pædagoger, som er særligt udannede inden for sprog. De ved, hvad der ”rører” sig
og har fingeren på pulsen, således at vi altid har den nyeste viden til glæde for alle børnene.
34
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Magnus: ”Andreas vi to mødte hinanden til fodbold ikke
sandt?”
Krop og bevægelse
Vi vægter at skabe et miljø, hvor der er mulighed for motorisk udfoldelse både ved fri leg og
planlagte aktiviteter. Vores fysiske rammer og aktivitetsvalg er tilrettelagt, således at de tre
primære sanser stimuleres (labyrint-, føle- og stillingssansen).
Vi prioriterer, at barnet dagligt udfordres motorisk både ude og inde.
Vi har udarbejdet en kostpolitik, hvor vi appellerer til forældrene om at give deres børn så
ernæringsrigtig en kost som muligt. I samarbejde med forældrebestyrelsen har vi til inspiration
udarbejdet en madpakkepjece.
Vi giver barnet mulighed for at udfordre kroppens styrker og begrænsninger, f.eks. bevidstgør vi
barnet om, at ”hvis jeg kravler op i tårnet, skal jeg også selv kunne komme ned”.
I vinterhalvåret kompenserer vi for den begrænsede fysiske udfoldelse udendørs ved ugentlig at gå
til gymnastik og svømning.
Vi giver barnet nogle rammer, hvor der er tid og rum til at gøre tingene selv. Vi er med til at udvikle
barnets kompetencer ved at give det tiden til selv at eksperimentere med påklædning, udpakning
af maden m.m. Det, at barnet får lov til selv at prøve tingene af, er med til at udvikle dets
kropsforståelse og kendskab til egen formåen.
Børnene medbringer selv deres formiddagsmad. Denne spiser de, efterhånden som sulten melder
sig. Vi spiser fælles frokost, hvor vi forsøger at skabe en hyggelig og rar atmosfære med god tid til
at nyde ”den kærlige hilsen” hjemmefra.
Hver måned har vi en maddag, hvor barnet inddrages i tilberedningen samt får mulighed for at
smage på forskelligt mad.
TEMA
KROP & BEVÆGELSE
Arbejde med børnenes kropsbevidsthed. Styrke deres kontakt med deres
indre kerne.
1. At øge barnets smidighed og balance
2. At øge barnets koncentration og nærvær
3. At øge barnets evne til at slappe af og finde indre balance
Begrundelse:
Samfundet i dag er præget af travlhed og en hektisk hverdag. Dette præger
dagens børn, som har svært ved fordybelse, og de springer derfor fra den
ene aktivitet til den anden. Vi oplever stressede børn, som er sårbare
grundet mange input, krav og skift. Vi ser ligeledes mange sensitive børn,
som har brug for ”skærmning” og guidning i forhold til dagens struktur, og de
opbrud hverdagen byder. Altså børn, som har brug for rammer og guidning,
35
Vision
Læringsmål
Der vælges max 3 læringslmål i
forhold til hvert tema
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
der understøtter deres mulighed for at finde ro, fordybelse og kontakt med
deres indre. Vi vil understøtte børnenes mulighed for at komme i flow.
Konkrete initiativer


Vi vil sende to fra personalet til en workshop i ”Mindfulness i
Pædagogisk Praksis”. Disse skal videndele i forhold til det øvrige
personale og sætte lokale forløb i gang.
Vi vil igangsætte et forløb i yoga og mindfulness med ekstern
instruktør
Pædagogisk praksis – metoder og
aktiviteter for at omsætte
læringslmålene til læringsforløb
Tegn på læring




Vi oplever børn, der har en øget kropsbevidsthed og vitalitet. Børn,
der tør udfordre sig selv og deres kropslige formåen.
Vi oplever børn, der er mere fordybet i såvel selvvalgte som bundne
aktiviteter.
Vi oplever børn, der er mere harmoniske, hviler i sig selv, bliver
mere rummelige og indgår i færre konflikter.
Vi vil opleve et børnefællesskab, der er præget af mere ro og
harmoni.
Til hvert læringslmål noteres de ’tegn
på læring’ som I forventer at se hos
børnene.
Udviklingsområder


Igennem workshoppen henter vi ny viden og inspiration, denne skal
implementeres i vores praksis, og her er de to kursister tovholdere.
Der kommer en ekstern underviser, som kører forløb med børnene.
Dette forløb giver læring og inspiration til personalet, så disse bliver
klædt på til at fortsætte arbejdet.
Overvejelser i forhold til enten temaet
eller det enkelte læringslmål.
- Hvor skal fokus særligt styrkes?
- Hvor mangler der evt. kompetencer
i forhold til at kunne opnå den
forventede/nødvendige
læring/udvikling m.m.
Organisering


De to tovholdere videreformidler viden fra workshoppen
”Mindfulness i Pædagogisk Praksis.” Dette foregår på et
personalemøde. Efterfølgende afprøves nogle af metoderne
sammen med børnene.
I løbet af efteråret vil vi lave et kontinuerligt forløb med en ekstern
yogainstruktør.
Rammer for udførsel, opfølgning,
evaluering, ressourcer m.m.
Børn i vanskeligheder:
Personalet har gennem årene deltaget i kurser om ”krop og bevægelse”, og vi er meget
opmærksomme på, at alle bliver motorisk udfordret. Vi har en stor viden om børns motoriske
udvikling og tilrettelægger lege og aktiviteter, der understøtter barnets motoriske udvikling.
Vi samarbejder med børneergotererapeuter og fysioterapeuter fra Sund by omkring børn med
motoriske vanskeligheder.
36
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Tobias: ”Min hest kan trylle, når den spiser et æble,
kommer det ud som en pære!”
Natur og Naturfænomener
Vi vægter, at give barnet mulighed for at færdes i og respektere naturen samt opleve glæden
herved. Samtidig vil vi øge barnets sanselige opmærksomhed og lade det få forskelligartede
erfaringer med naturen. Barnet skal opleve naturen som et rum for vilde/stille lege samt et sted
hvor der er plads til refleksion og fordybelse. Barnet skal have opmærksomhed på og oplevelsen af
de skiftende årstider og naturens kræfter.
Ved at færdes i naturen, opstår muligheder for at tale med barnet om naturfænomener og lære det
at værne om miljøet.
Vi vægter udeliv højt og prioriterer, at barnet dagligt er ude i al slags vejr. Vi har et aktivt udeliv,
hvor vi inddrager barnet i forskellige gøremål, f.eks. at passe drivhus, feje blade, kløve brænde og
ordne køkkenhave. Mens vi hjælper hinanden med ovennævnte ting, snakker vi bl.a. om naturens
gang.
Vores legeplads har en lille skov, hvor vi har mulighed for at udforske naturens småkravl, følge
spættens redebygning, dissekere uglegylp eller holde øje med pindsvinets vinterhi. Vi følger
årstidernes skifte, ser bøgen springe ud, smager på de nyudsprungne blade og laver bål enten til
madlavning eller en hyggestund.
På legepladsen har barnet mulighed for at udforske naturen på egen hånd, klatre i træer, grave
huller, bygge huler, lege med vand mm. Kort sagt at bruge dets fantasi og kreativitet.
For at pirre barnets nysgerrighed, udvikle dets sanser og give det biologisk forståelse, foregår der
aktiviteter, hvor vi f.eks. slagter fasaner eller renser fisk.
Som supplement til vores ”udeliv” tager vi jævnligt på tur ud af huset. Her har vi bl.a. mulighed for
at opleve den ”utæmmede” natur, tage til stranden i sol, regn og blæst eller besøge den
nærliggende bondegård. Her kan vi lugte ”hørmen fra grisene”, og hvis vi er heldige se /lugte en
død, oppustet og insektbefængt gris.
Vi voksne skal være gode rollemodeller og medinddrage barnet og give det gode vaner, så det får
forståelse og respekt for naturen og miljøet. F.eks. skal ”småkravl” slippes fri, når vi har kigget på
dem, fuglene skal fodres, jordbærerne skal luges og vandes.
37
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
NATUR & NATURFÆNOMENER
At give børnene indsigt i og forståelse for, hvor forskellige råvarer
kommer fra (fra jord til bord)
Vision
At arbejde med emnet ”Fra jord til bord” – herunder konkret temaet ”høst” i
september måned.
Læringsmål
1. Følge processen fra spiring til afgrøde
2. At give børnene mulighed for at forarbejde forskellige afgrøder.
Der vælges max 3 læringslmål i
forhold til hvert tema
Begrundelse:
Gennem arbejdet med ”fra jord til bord” ønsker vi at give børnene en viden
omkring, hvordan for eksempel et hindbær fra busken kan blive til
marmelade. At give børnene indsigt i de forskellige processer i
forarbejdningen af afgrøder og give dem mulighed for fysisk at lave tingene
selv. Vi oplever, at børnene har større lyst og motivation for at smage nye
ting, når de selv har haft det mellem fingrene.
Konkrete initiativer
Som optakt til emnet vil vi i løbet af foråret så og plante. Frem til høst vil vi
vande og pleje vores afgrøder.
Vi vil i løbet af efteråret arbejde målrettet med emnet høst og herunder lave
følgende konkrete aktiviteter:
Vi vil gå ture i nærområdet og se på marker. Vi vil male mel ud af korn og
herefter bage brød af melet. Vi vil indsamle æbler og for eksempel lave
æblegrød, marmelade eller æblekage. Endvidere vil vi anvende de
afgrøder, vi samme med børnene har plantet i vores plantekasser/krukker i
løbet af foråret. Vi vil desuden give børnene indsigt i, hvordan man
arbejdede i gamle dage med forarbejdning af afgrøder contra i dag ved for
eksempel et besøg på Vildmose museet/besøg på en gård, gennem bøger,
billeder eller besøg af en bedste.
Afholde forældrekaffe med smagsprøver.
Vi vil dokumentere forløbet via plancher, billeder og lignende.
At børnene fortæller og taler sammen om de ting, vi har lavet.
At børnene giver udtryk for en konkret viden om, hvor afgrøderne kommer
fra, og hvordan de bliver til.
At vi oplever, at børnene er rede til at smage på det, de selv har været med
til at dyrke og forarbejde.
At børnene bliver mere nysgerrige på, hvor andre ting kommer fra, og
hvordan de er blevet til.
Vi lærer af hinandens kompetencer.
Pædagogisk praksis – metoder og
aktiviteter for at omsætte
læringsmålene til læringsforløb
Tegn på læring
Til hvert læringsmål noteres de ’tegn
på læring’ som I forventer at se hos
børnene.
Udviklingsområder
38
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Vi kan hver især byde ind med det, vi brænder mest for.
En person (Nina) er tovholder og koordinerer aftaler med eventuelle besøg
og sørger for, at de forskellige redskaber vi skal bruger er tilgængelige
(frugtpresser, melkværn etc.)
39
Overvejelser i forhold til enten temaet
eller det enkelte læringsmål.
- Hvor skal fokus særligt styrkes?
- Hvor mangler der evt. kompetencer
i forhold til at kunne opnå den
forventede/nødvendige
læring/udvikling m.m.
Organisering
Rammer for udførsel, opfølgning,
evaluering, ressourcer m.m.
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
Lucas: ”Min mor og far vil ikke give mig en paraply – og jeg
har jo brug for en når det regner!”
Kulturelle udtryksformer og værdier
Vi vægter at skabe et inspirerende miljø, hvor barnet får mulighed for at udfolde sig og
eksperimentere. Der skal være appetitvækkere for samtlige sanser! Vi er ansvarlige for at
præsentere barnet for så bredt et spektrum som muligt, således at barnet har mulighed for at stifte
bekendtskab med ”de hundrede sprog”.
Vi voksne sørger for, at der er mange forskellige materialer bl.a. ler, karton, farver og træ til
kreative udfoldelser. Desuden er der udklædningstøj og handskedukker til små dramalege. Af og til
klæder de voksne sig ud og opfører teater for børnene, laver dukketeater eller fortæller historier,
både kendte og improviserede, hvor børnene byder ind med ideer. Vi sørger for, at der er tid til
fordybelse, og at barnet kan eksperimentere både i leg og med forskellige materialer og afprøve
sig selv i forhold til et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer. Vi opfordrer barnet til at være
musisk aktivt, bl.a. ved at lytte til musik, danse og selv spille instrumenter. Vi deltager i forskellige
arrangementer uden for huset, f.eks. på biblioteket, i biografen eller går til koncert eller
sportsarrangementer. Vi laver udstillinger med barnets kunst.
For at give barnet æstetiske oplevelser, laver vi forskellige udsmykninger alt efter årstiderne; f.eks.
dekorationer til jul, fastelavn, lygtefest og påske.
Spændende fund eller kreationer kan barnet udstille i glasmontre.
Udendørs er der mange muligheder for at eksperimentere med naturmaterialer såsom sand, vand,
blade, grene m.m. Barnet kan også se på kunst på legepladsen, hvor vi har en ”Elefin” samt
Midgårdsorme.
40
Pædagogisk plan for Børnehuset og Midgård
2013 til 2014
TEMA
KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
At skabe forståelse for og pirre børnenes nysgerrighed omkring musik.
1. At børnene stifter bekendtskab med forskellige former for musisk
udfoldelse.
2. At børnene udfordres i forhold til alder og nærmeste udviklingszone.
Begrundelse:
Børnene skal have mulighed for at møde musikken på et professionelt plan
Børnene skal have mulighed for at udfolde sig spontant inden for musikkens
verden
Samarbejde med BMMK (børns møde med kunst)
Bruge tilgængelige musikinstrumenter
Fremstille egne instrumenter
Lytte til musik, musikfortællinger og musik fra andre kulturer
Børnene udviser glæde ved at lytte til musik
Børnene laver selv musik og rytmer – spontant inde som ude
Børnene efterspørger mere musik
Personalet søger supplerende viden om emnet – både eksternt og internt
Inspiration via kunstner fra BMMK
Hele personalet har ansvar for, at alle børn får alderssvarende input i
forhold til visionen.
41
Vision
Læringsmål
Der vælges max 3 læringsmål i
forhold til hvert tema
Konkrete initiativer
Pædagogisk praksis – metoder og
aktiviteter for at omsætte
læringsmålene til læringsforløb
Tegn på læring
Til hvert læringsmål noteres de ’tegn
på læring’ som I forventer at se hos
børnene.
Udviklingsområder
Overvejelser i forhold til enten temaet
eller det enkelte læringsmål.
- Hvor skal fokus særligt styrkes?
- Hvor mangler der evt. kompetencer
i forhold til at kunne opnå den
forventede/nødvendige
læring/udvikling m.m.
Organisering
Rammer for udførsel, opfølgning,
evaluering, ressourcer m.m.