1. No category

14 / Onsdag 26. februar 2014
Viborg .
Viborgs australske keram
Lene Kuhl Jakobsen fra Viborg har aldrig været i tvivl om, at hun gjorde det rigtige, da hun i 1985 flyttede til Melbourne i Australien efter at
have mødt sin mand, Peter Altis. Gennem de seneste 25 år har basen været et hus på Louise Street i bydelen Heidelberg. Huset ligger kun få
minutters gang fra floden Yarra, som er et af de steder, hvor Lene Kuhl Jakobsen samler inspiration som keramiker. Foto: Bo Lundgaard
Keramiker down under. Da Lene Kuhl Jakobsen voksede op i Viborg, havde hun ingen anelse om, at
hun senere i livet skulle blive keramiker – og slet ikke i Australien. Det ændrede sig efter mødet med
to mænd. Vi har besøgt den 58-årige kunstner i Melbourne, hvor hun har boet i 29 år.
Af Bo Lundgaard
[email protected]
melbourne/viborg: Der
er på alle måder langt fra Møllers Dam i Digterparken til
Yarra River, der slynger sig
gennem bydelen Heidelberg
i den pulserende australske
millionby, Melbourne.
De to naturområder har
begge en særlig plads i hjertet hos keramiker Lene Kuhl
Jakobsen.
Som barn voksede hun op
på H. C. Andersens Vej, hvor
hun i 1960’erne gik på Nordre
Skole og ofte forfaldt til leg i
netop Digterparken, når det
ringede ud efter sidste time.
Dengang havde hun ikke
forestillet sig, at hun senere
skulle bosætte sig i Australien. Og slet ikke, at hun dér
ville få succes som prisbelønnet, dansk kunsthåndværker.
Anerkendt kunstner
Folkebladet har besøgt Lene
Kuhl Jakobsen i hendes pri-
vate bolig på Louise Street,
der er en villavej i et af Melbournes attraktive kvarterer.
Huset ligger få hundrede meter fra Warringal Parklands; Et stort, rekreativt
område i Heidelberg, hvor
man fra Yarra-flodens vestlige bred kan se over til kunstmuseet Heide, der er Melbournes svar på Louisiana i Humlebæk.
Den 58-årige kvinde har siden 1992 været selvstændig
med eget værksted, hvor hun
fremstiller serier af keramiske smykker, brugskunst,
skulpturer og unika. Hun er
bredt anerkendt for sit arbejde
- ikke alene lokalt i delstaten
Victoria, men også i resten af
Australien, Europa og USA.
Hendes lager er ikke stort,
for de håndlavede kunstværker afsættes som regel lige så
hurtigt, som hun kan nå at
producere dem i en temmelig
krævende proces. Først på en
drejeskive, hvorefter leret skal
lufttørre og brændes, inden
det glaseres og brændes igen.
Johs. Bæch inspirerede
Selv siger Lene Kuhl Jakobsen, at hun i sin tid valgte at
blive keramiker på grund af
mødet med den nu afdøde maler, Johs. Bæch, som hun havde til formning på Viborg Katedralskole.
»Johs. Bæch var en inspirerende personlighed, som lærte mig utroligt meget. Dengang var jeg også interesseret i arkæologi, men det var
Johs. Bæchs undervisning,
der gjorde, at jeg besluttede
at gå til optagelsesprøve på
kunsthåndværkerskolen,« siger Lene Kuhl Jakobsen om
den fireårige uddannelse på
det, der i dag hedder Designskolen Kolding.
Hun siger, at Johs. Bæch
dengang opdagede, at hun
havde talent for formgivning
i ler og opfordrede hende til at
gå videre med faget.
»Han var selv gift med Gudrun Meedom Bæch, der var en
kendt Viborg-keramiker. Derfor havde han også god forstand på keramik, selv om
han er mest kendt som tegner
og maler,« siger hun.
Et møde i Grækenland
At hun senere skulle ende
i Australien, beskriver hun
som en tilfældighed.
»Efter min uddannelse i
1978 fik jeg først arbejde hos
Jesper Packness, som stadig
i dag har værksted i St. Kongensgade i København. Da jeg
havde været dér i fire år, fik
jeg arbejde i Nordnorge. Det
var svært at finde job dengang, så jeg arbejdede halvtids og lavede så mine egne
ting i resten af tiden.«
»Men så var det, at jeg mødte min mand,« fortæller Lene
Kuhl Jakobsen med et smil,
som vidner om, at kærligheden i høj grad stadig er til stede.
Lynet slog ned på en ferie
i Grækenland i 1984, da hun
mødte australieren Peter Al-
tis. Ægtefællens forældre bor
også i Melbourne, men stammer oprindeligt fra den græske del af Makedonien. Peter
Altis var dengang på besøg
hos sin græske familie - på ferie fra sit job som elektroniktekniker i England.
»Det endte med, at Peter
kom op og boede hos mig i
Norge. Vi snakkede meget
om, hvor vi skulle slå os ned,
hvilket ikke var helt nemt at
finde ud af. Peter var nået til
et punkt i sit liv, hvor han gerne ville tilbage til Australien.
Derfor tog jeg med og blev
hurtigt glad for landet. Da
vi havde boet sammen i Melbourne i ni måneder, tog jeg
hjem og ryddede den lejlighed,
jeg havde i København,« fortæller hun.
Familieliv i Melbourne
Tilværelsen i Melbourne beskriver Lene Kuhl Jakobsen
som dejlig, blandt andet på
grund af det milde klima,
men også som en kultur, der
adskiller sig noget fra den
europæiske.
»Dengang var der ikke rigtig noget caféliv i Melbourne.
Der er der kommet siden, men
jeg kan huske, at det var noget
af det, jeg savnede. Vi fik hurtigt en stor vennekreds. Få år
efter blev jeg gravid med Kirsty, og senere kom Emily,« siger hun om parrets to døtre,
der er blevet 26 og 24 år.
Lene Kuhl Jakobsen talte
dansk med børnene, da de var
små. Det har været gavnligt,
for begge taler i dag dansk,
selv om familien overvejende kommunikerer på engelsk
i hjemmet. Børnene har i øvrigt både dansk og australsk
statsborgerskab – og har også
studeret i Danmark i en periode.
»Vi har altid bevaret kontakten til Danmark og især
Viborg, hvor børnene har deres mormor og morfar, mostre
og fætre og kusiner. Vi har været i Danmark mange gange,
ligesom flere fra familien har
ONSDAG 26. FEBRUAR 2014 / 15
. Viborg
AMIKER
været på besøg her. Men det
er da et anderledes familieliv,
når man ikke ser hinanden så
tit, indrømmer hun.
»Vi har forsøgt at holde
kontakten, så godt vi kunne
ved hjælp af billeder, julegaver og lignende. Det er egentlig gået meget godt, og pigerne har jo aldrig kendt andet,«
siger hun.
Afslappede australiere
Melbourne beskriver hun
som en multikulturel smeltedigel med stor mangfoldighed og en afslappet og humoristisk tilgang til tilværelsen.
Byen, der er kendt som
Australiens kulturelle og intellektuelle hovedstad, har
mange kunsthåndværkere,
som udnytter ting og materialer på nye sjove måder. Desuden vurderer hun, at australierne generelt er mindre materialistiske end danskerne.
»Jeg kan godt undre mig,
når jeg kommer til Danmark
og ser, at så mange danske
hjem er udstyret med de samme industrielt, massefremstillede designermøbler. Australierne taler i modsætning til
danskerne heller ikke meget
om penge, politik og religion.
Men der er bestemt også områder, hvor Australien kan lære noget af danskerne.«
»For eksempel inden for
miljøområdet. Vi har så meget sol i Australien, at jeg tit
undrer mig over, hvorfor der
ikke er flere solfangere. Men
det skyldes, som min mand
plejer at sige, at vi har så meget kul, der er billigt at grave
op.«
»På det punkt er Australien ikke nået så langt endnu,«
konstaterer hun.
Knyttet til Viborg
Lene Kuhl Jakobsen er i gennemsnit på besøg i Viborg
hvert tredje eller fjerde år,
nogle gange alene, andre gange med hele sin dansk-australske familie.
»Selv om jeg er flyttet til et
andet land, så føler mig nært
knyttet til Viborg,« siger Lene Kuhl Jakobsen, der voksede op som det ældste barn i en
søskendeflok på fire piger. De
tre søstre og forældrene, Inger
og Leif Jakobsen bor stadig i
byen.
Den 58-årige keramiker synes dog, at Viborg kan være meget stille. Især når hun
sammenligner med den hektiske dagligdag i Melbourne,
som har 4,2 millioner indbyggere.
»Som barn kunne jeg også
godt kede mig. Især om søndagen, hvor der ikke skete alverden,« siger hun og fortæller, at
hun dengang i 1960’erne enten
legede i Digterparken, gik til
gymnastik i VGF på Sct. Laurentii Vej eller lavede håndarbejde derhjemme.
»Da jeg for et par år siden
var på besøg i Viborg, fik jeg
lidt den samme fornemmelse. Det var en dejlig søndag i
oktober, hvor solen skinnede.
Jeg tog cyklen ud til min niece i Bruunshåb, men mødte
ikke ret mange mennesker. Da
jeg kørte forbi byens villahaver, undrede det mig, at folk
slet ikke var ude at nyde solens sidste stråler,« siger hun.
Ønsker statsborgerskab
Sådan er det ikke i Melbourne, hvor folk er aktive udendørs året rundt, selv om der
sagtens kan være koldt om
vinteren, der falder fra juni
til august.
»Jeg kunne sagtens forestille mig, at rive et halvt år ud
af kalenderen og rejse rundt i
Europa. Men jeg vil altid vende hjem til Melbourne,« siger
hun og fastslår, at hun er glad
for sit valg om at have bosat
sig i Australien, hvor hun føler sig hjemme, selv om passet
stadig er rødbedefarvet.
Faktisk føler hun sig så
meget hjemme i landet, at
hun gerne vil være australsk
statsborger ligesom sin mand
og sine to døtre.
Hidtil er hun stødt på forhindringer, fordi Danmark i
mange år har sagt nej til voksne, der søger om dobbelt statsborgerskab. Kravet har været,
at hun i så fald skal opgive
sit danske pas, og det er hun
trods alt ikke parat til.
Nu er de lidt stive regler
imidlertid på vej til at blive
ændret af et bredt flertal i
Folketinget.
»Det glæder mig meget. Efter at have boet snart 30 år i
Australien kan jeg bekræfte,
at man godt kan føle sig knyttet til to lande,« fastslår hun
og tilføjer, at hun vil søge om
australsk statsborgerskab, så
snart det bliver muligt.
På værkstedet i kælderen starter Lene Kuhl Jakobsen med en klump ler, som på magisk vis antager
formen af en vase, skål eller et fad efter få minutter i de rette hænder. Det foregår på en elektrisk
drejeskive, men værkstedet rummer også en ovn, der kan opvarmes til 1280 grader.
Fakta1
Lene Kuhl Jakobsen
{ Født 10. juni 1955
{ Flyttede til Melbourne, Australien, i 1985. Arbejdede de første syv
år for andre keramikere i byen, inden hun blev selvstændig i 1992.
{ Har deltaget på talrige udstillinger i Danmark og udlandet. Gennem
tiden er hun blevet hædret med adskillige priser for sit arbejde. Mange af
hendes kunstværker rummes i både danske og udenlandske samlinger.
{ Udstillede på Viborg Stiftsmuseum i 1998 under titlen
»Influences« – sammen med Lone Kalmayer White, der er keramiker
i den australske by, Cairns, og også stammer fra Viborg.
{ Har to keramiske skulpturer med i bogen »500 Ceramic
Sculptures« – udgivet i 2009 på forlaget Lark Books, USA.
Kilde: www.lenekuhl.com
Hjem til skolejubilæum
Lageret er ikke stort, men rummer små serier af keramik i vidt
forskellig form og design. De fleste ting kan afsættes lige så
hurtigt, som de kan produceres. Den 58-årige keramiker sælger
både sine ting privat og i omkring 10 designbutikker i Melbourne.
40 års erfaring som
keramiker har sat sine
spor i håndelaget.
VIBORG: »Den mærkedag vil jeg ikke gå glip af…«
Det fastslår Lene Kuhl Jakobsen om datoen 27. juni
2014 på Viborg Katedralskole, hvor det er 40 år siden, hun
sprang ud som nybagt student.
Den 58-årige keramiker fra Melbourne gik på skolen
fra 1971 til 1974. Studenterjubilæet kommer hun til Viborg og fejrer sammen med de gamle skolekammerater,
der skal spise frokost og formentlig en tur omkring Latinerly.
»Som tingene ser ud nu, så regner jeg med at deltage,
med mindre der sker noget uforudset. Der er mange fra
årgangen, som har meddelt, at de kommer, så det glæder
jeg mig utrolig meget til,« lyder meldingen fra Australien.
De tre skoleår på Viborg Katedralskole foregik i en tid,
hvor både Danmark og resten af verden var under forandring.
Ungdomsoprøret havde gjort de unge stigende politisk
bevidste. Vietnam-krigen, Watergate-affæren, danskernes ja til EF og oliekrisen var på alles læber.
Ifølge Lene Kuhl Jakobsen var gymnasietiden på katedralskolen en fantastisk dejlig og lærerig tid, der endte
med at få stor indflydelse på hendes liv.
»Som så meget andet i tilværelsen, opdager man først
senere i livet, hvor stor betydning, det egentlig havde, siger hun og nævner sin tysklærer, Karl Ruge, som en af
de markante lærere. Han var meget interesseret i kunst
og teater. Det smittede af på mig. Den dag i dag kan jeg
stadig huske mange af de emner, han introducerede os
for,« tilføjer hun.