99 / 8 PAGINA DATO V Struer Dagbladet Struer - Østergade 7, 7600 Struer - telefon: 96 84 22 00 - telefax: 96 84 22 09 - [email protected] Annonce-afdeling 1. sal - redaktion 2. sal Annonceafdelingen: telefon 96 84 22 00 - telefax: 96 84 22 09- [email protected] Er avisen udeblevet: Telefon 70 11 70 66 eller dagbladet-struer.kundeunivers.dk Fakta1 Cecilie og madklubben Cecilie Frøkjær er vært for tv-programmet. Programmet sendes på TV2 om tirsdagen, og i aften klokken 20 er det kokken Bente Grysbæk, der er hovedperson og dommer. Hun bestemmer den menu, som de øvrige kokke skal lave. De øvrige syv kokke, der medvirker i tv-programmet, er: {{ Bo Jacobsen, der sammen med sin kone driver R Vinbar og Restaurationen i København. {{ Mette Martinussen, der til daglig driver gourmetrestauranten 1 th. {{ Søren Gericke, der i år kan fejre 50 års jubilæum som kok. {{ Thorsten Schmidt, der er ejer af Malling & Schmidt i Aarhus. {{ Francis Cardenau der er ejer af Le Sommelier, Umami og MASH i København. Francis Cardenau er Bente Grysbæks læremester. {{ Thomas Pasfall, ejer af Thomas Pasfall Collection. {{ David Johansen, der er køkkenchef på Michelin-restauranten Kokkeriet. Fakta1 Bente Grysbæk {{ Bente Grysbæk er 36 år og født og opvokset i Asp, hvor hendes mor, Martha Grysbæk, stadig bor. {{ Bente Grysbæk bor i Australien sammen med sin australske mand, Zoran og parrets to døtre, Claudia på seks år og Alicia på fire år. {{ Hun fungerer som kok for kronprinsparret, når de besøger landet. {{ Siden 2009 har hun været køkken- og restaurantchef på »Dansk« i Melbourne, hvor hendes mand er souschef. I aften er det Bente Grysbæks aften i tv-programmet »Cecilie og madklubben.« Hvad kokkene finde på at trylle frem i køkkenet er en hemmelighed indtil klokken 20. TV2 afslører dog, at hun blandt andet bliver imponeret af en ualmindelig god citronfromage. Foto: TV2. {{ Tidligere har hun arbejdet som souschef på Le Sommelier og Umami, hvor hun betog københavnerne med sine evner inden for fransk kogekunst. Australske ugeblade har fået øje på kokken fra Asp Tv-kok. Bente Grysbæk er en af de otte kokke, der er med i »Cecilie og madklubben« på TV2, og hendes mor hjemme i Asp er en af de trofaste seere. Af Ninna Pirchert [email protected] Asp/Australien: Til daglig bor hun i Melbourne i Australien, hvor hun er køkken- og restaurantchef for restauranten »Dansk«, og når kronprinsparret besøger landet, er det hende, der står i køkkenet og laver mad til den royale familie. Men i marts var Bente Grysbæk hjemme i ti dage for at være med i tv-optagelserne til det nye madprogram, »Cecilie og madklubben,« der blev optaget på gourmet-restauranten Frederiksminde i Præstø. Udsendelserne ruller hen over skærmen hver tirsdag på TV2, og i aftenens udsendelse er det Bente Grys- bæk, der er hovedpersonen. »Det var et fantastisk venskab, vi fik med hinanden, og vi bakkede hinanden 110 procent op,« fortæller Bente Grysbæk i telefonen fra Melbourne om det at blive tv-kendt sammen med syv andre top-professionelle kokke. Endnu har Bente Grysbæk ikke oplevet, at hun har fået flere kunder i sin restaurant som en følge af tv-udsendelserne. »Det tager langt tid, før det også når herover,« siger hun, men to australske ugeblade, New Idea og Australien Womans Weekly, har dog fået øje på kokken fra Asp, efter at de har hørt om madprogrammerne. Og i sidste uge blev Bente Grysbæk interviewet Bente Grysbæk, der til daglig bor sammen med sin familie i Melbourne i Australien, er her fotograferet under et besøg hjemme i det vestjyske. Arkivfoto: Johan Gadegaard. af de to ugeblade, der svarer til de danske ugeblade, Femina og Alt For Damerne. Kogebog på vej »Der er også en ny kogebog i sigte,« røber Bente Grysbæk, der dog ikke vil sige andet end, at planen er, at kogebogen skal udkomme både på dansk og engelsk. Om aftenens udsendelse, hvor det er Bente Grysbæks tur til at være hovedperson og bestemme, hvilke råvarer der skal bruges i forret, hovedret og dessert, må hun heller ikke røbe noget. Ikke andet end at hun lige som de andre kokke havde nerver på op til da- gen som hovedperson, og hun var spændt på, hvad de andre fandt på at diske op med af lækkerier ved middagsbordet. »Som kok er man slet ikke vant til at få så megen opmærksomhed,« siger hun og tilføjer: »Det blev en god og rørende dag at se, hvordan de andre kokke gik i dybden og gjorde sig stor umage for mig.« Interessen for at lave mad har Bente Grysbæk fået fra sin mor, Martha Grysbæk, der stadig bor hjemme i Asp. Og hun er en af de trofaste seere i sofaen foran tv-skærmen hver tirsdag aften. »Jeg ser programmet hver gang, og det er et rigtigt godt program. Det er fantastisk alt det, de kan og de idéer, de finder på« fortæller Martha Grysbæk, der - selv om hun elsker at lave mad - ikke har turdet kaste sig ud i selv at forsøge at lave nogle af de retter, kokkene har kreeret i programmerne. »Det er alt for svært for mig,« siger moderen, der ikke kan handle ind hos købmanden uden at falde i snak med andre kunder om den tvberømte datter, som hun er meget stolt af. Bente Grysbæks far døde for fem år siden. Hun har en storesøster, der bor i Aarhus. Noget tættere på Asp end Melbourne, men Martha har været i Australien tre gange i løbet af de syv år, datteren har boet der, for at besøge hende, svigersønnen og de to børnebørn. Bente Grysbæk tror ikke selv på, at hun og familien nogensinde flytter permanent hjem til Danmark. »Men vi har snakket om, at det kunne være fedt at komme hjem og bo i Danmark et par år eller tre. Så kunne børnene også få lært at tale dansk,« siger hun og tilføjer, at det kommer an på hvilke muligheder - eller opportunities - som hun kalder dem - der dukker op hen ad vejen.
© Copyright 2024