Udviklingen i Spørring
Udviklingen i Spørring sogn fra slutningen af 1700 tallet Af Henning Christiansen Undervisning 14 I slutningen af 1700 tallet foregik undervisningen efter en fundats af 4. februar 1742. Ifølge folketællingen i 1787 var skoleholderen en bonde og at bygge en skole på adressen Gammel Landevej 42. Bygningen er bevaret - men den nordlige ende blev nedrevet for at skabe vejadgang til Højgårdsparken. I 1801 oprettes et skoleholderembede og en del af lønnen til degnen blev råderet over en marklod med matrikel nr. 1A, Risvangsvej 1. Spørrings ældste skole fra 1796. I dag beboelse på Gl. Landevej 42 - de yderste fag er nedrevet for at skabe vejadgang til Højgårdsparken. husmand Thomas Pedersen, som med ”temmelig færdighed har kunnet bruge en pen”. Forholdene var ringe, og det står om fæstehuset, hvor undervisningen foregik, at ”der er så lavt til loftet, at det drypper af dunst og væde”. I 1796 besluttede godsejer A.J. Secher Gammel Landevej 42 var skole helt frem til 1890, hvor forhuset til Gammel Landevej 31 opførtes. I 1928 kom bagbygningen til og forhuset indrettedes til at rumme bolig for både førstelærer og en lærerinde. I 1943 byggedes gymnastiksal, sløjdlokale samt skolekøkken, og Spørring Skole fun- 15 Udskiftningskort fra 1794. gerede i denne form frem til indvielsen af Bakkegårdsskolen i 1968, de sidste år i samdrift med Grundfør Skole, der var den anden af Grundfør - Spørring kommunes skoler. Førstelærerne prægede med deres lange virke byen og børnene. Fra ca. 1887 og frem til 1918 var Jens Henrik Jensen førstelærer, hvorefter Ejnar Thisted tog over indtil 1955. De sidste 10 år frem til samlæsning med elever fra Grundfør varetog Egon Heilberg embedet som førstelærer. Befolkningen i Spørring og landbrugets udvikling En folketælling fra 1787 viser, at Spørring sogn havde 177 indbyggere, fordelt på 36 ejendomme, alle beliggende i landsbyen. Det meste af Spørring sogn ejedes af godsejer Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård ved Kasted. Ifølge Viborg Landsthings Skøde- og Panteprotokol den 24. februar 1769 bliver der tilskødet ca. 90 td. Hartkorn fra Spørring Sogn, hvilket svarer til at Secher ejer 80% af Sognet. Ejsvad Mølle beliggende mellem Spørring og Mejlby. Folketællingslisten viser tydeligt, at der er tale om fæstebønder. Teksten bonde og gaardbeboer benyttes ved 17 lokaliteter, og desuden er der et bondehus, skoleholder og 18 huse/husmænd. Det var en periode med megen uro og nød, og der nævnes flere fattige og en enkelt nationalsoldat. Blandt husmændene er der en enkel håndværker, nemlig smeden, og der er en kroholder. Udskiftningskortet fra 1794 viser gårdenes og husenes placering i landsbyen, og det ses at markerne er udskiftet i stjerneform omkring byen. Der var folketælling igen i 1801, og denne tælling er næsten identisk med den fra 1787, dog nævnes der nu 6 landsoldater. Men en ny tid er på vej for bønderne, der nu har mulighed for at frikøbe gårdene og blive selvejere, hvilket giver mulighed for udvikling. 16 Halvtreds år senere - i 1850 - er der 66 familier boende på 54 ejendomme, og indbyggertallet er steget til 325. Fordelingen af ejendomme er: 28 gårde, 10 husmandsbrug, 14 huse samt en kro og en skole. Udviklingen har medført, at der nu både er smed, tømrer, snedker og sadelmager. I 1867 opføres en vandmølle ved Nibæk, umiddelbart før bækken løber ud i Spørring Å, hvortil omegnens bønder kørte kornet til formaling. Til Vandmøllen hørte en hollandsk vindmølle, som 1893 flyttedes hertil fra Malling. Denne mølle, som blev kaldt Ejsvad mølle, lå dog i Mejlby Sogn, umiddelbart nord for vandmøllen hvor vejen mod Mejlby og Hårup skilles. Navnet Ejsvad stammer fra passagen over Spørring å, som sikkert har været ”Anderses vadested”. Møllerierne blev nedlagt i slutningen af 1930’erne og derefter fjernet. VandBogenhøj Mejeri fotograferet i 1950’erne. møllen er nu beboelse med adresse Risvangsvej 4, og der er genetableret en mølledam. I den sydligste del af sognet stod Spørring vindmølle, som har givet navn til Spørring Møllegård, Randersvej 569 og til Spørring Møllevej. I sidste halvdel af 1800 tallet blev mange gårde udflyttet, og en brand i 1872, hvor 6 gårde og 2 huse brændte, forstærkede udflytningen. Der var en vældig produktionsstigning i landbruget sidst i 1800 tallet, som blandt andet må ses som en følge af selveje samt forbedrede transportmuligheder. En omlægning fra kornafgrøder til animalske produkter gav basis for oprettelse af andelsmejerier over hele landet, og i Spørring oprettedes Bogenhøj mejeri i 1893 på andelsbasis, men det blev bortforpagtet frem til 1907, hvor man ansatte en mejeribestyrer og herefter drev det som et egentligt andelsmejeri. Bogenhøj blev ombygget og moderniseret i 1928 og man havde en halv snes år tidligere erhvervet Gl. Landevej 26 som mejeribestyrerbolig. I 1931 var der 77 leverandører med 590 køer, heraf tre med over 20 køer og 24 med 4 køer og derunder. Bogenhøj mejeri fik også betydning for bylivet som badeanstalt. I 1908 blev der bygget badeværelse, og byens folk kunne for 20 øre komme i karbad og for 10 øre i brusebad - så renligheden fik gode dage. Brødrene Pedersen, Skødstrup, overtog mejeriet i 1954, og det blev nedlagt i 1966. Herefter blev det vulkaniseringsfabrik i en periode, og i 1988 blev bygningerne indrettet til beboelse med 6 ejerlejligheder efter i flere år at have stået tomt. Landsbyens Gårde Af de oprindelige gårde i landsbyen er der kun 2 tilbage med jordtilliggende, og det er Kirkegård og Bonnesminde, som ligger nord for kirken. Stuehusene til en del af de udflyttede gårde er i dag i brug som almindelig beboelse. Matrikel nr. 1, som er skolelodden, og 2-18, der er de oprindelige gårde i landsbyen, kan alle genfindes i nutidens Spørring og har hver for sig deres historie. 1. Den gamle skole fra 1796 Er bevaret på adressen Gammel Landevej 42. De yderste fag mod nord er dog nedrevet for at give plads til Højgårdsparkens adgangsvej. Skolelodden, hvis udbytte var en del af degnens løn, er frastykket og beliggende på Risvangsvej 1 umiddelbart øst for Ejsvad bro. 2. Ballegård Er udflyttet i 1858 til Randersvej 587. Gården lå tæt ved kirken og var anneksgård til præstegården i Grundfør, og det var her præsten staldede op, når der var kirketjeneste. Det gamle stuehus er bevaret på Østervang 2. 3. Bredagergård Er udflyttet i 1872 efter brand. Gården var beliggende på Gammel Landevej 31, hvor Spørring Skole blev bygget i 1890. Denne skole blev udbygget i 1928 med nye skolestuer og i 1943 med gymnastiksal, skolekøkken og sløjdlokale, og disse bygninger er i dag en del af Spørring Børnehus. 4. Bonnesminde Er bevaret på Østervang 3. Stuehuset er opført i 1852. 5. Skovgård Er udflyttet i 1868 til Sognevejen 4. Det gamle stuehus på Gammel Landevej 20 er bevaret. 6. Spørring Ågård Er efter brand i 1872 udflyttet til Randersvej 591. Det gamle stuehus på Gammel Landevej 19 er bevaret. 7. Åbrogård Er efter brand i 1872 udflyttet til Doktorbakken 1. På brandtomten opførtes en købmandsgård, der på et tidspunkt var egnens største. Forretningen eksisterede helt frem til 1985 og var i perioden fra 1974 kombineret bageri og købmandsforretning, idet bageriet som lå på den modsatte side af gaden, Gammel Landevej 32, blev indrettet i lagerbygningen til købmandsforretningen på Gammel Landevej 29. Bygningerne er i dag en del af Spørring Børnehus. 8. Spørringgård Er ikke udflyttet. Stuehuset fra 1863 er i dag beboelse på Gammel Landevej 48. Udbygningerne blev nedrevet i 17 3 9 12 7 6 18 10 4 1 13 17 8 14 5 2 16 15 18 11 21 23 Landsbyens gårde med matrikelnumre 1990 for at give plads til andelsboligforeningen Spørringgård. 9. Ladegård Er efter brand i 1872 udflyttet til Røvedvej 1. Den gamle Gård var beliggende på Spørring Kirkevej 1, og Ladegårdsbakken er udstykket og navngivet efter den. 10. Kirkegård Er bevaret på Spørring Kirkevej 5. Stuehuset er fra 1850, mens avlsbygningerne er opført i 1872 efter brand. En af disse bygninger rummer i dag ”Den Thailandske butique”. 11. Toftgård Udflyttet i 1840 til Sognevejen 3. Det gamle stuehus er bevaret på Højgårdsparken 12A. 12. Nikolinedal Er udflyttet i 1854 til Østervang 17. Den gamle gård lå overfor Østervang 4, og der er udstykket 10 parceller fra gården. 13. Spørring Østergård Er udflyttet sidst i 1800-tallet til Risvangsvej 2. Bygningerne blev nedrevet i 1984 og arealet hvorpå de lå kaldes i daglig tale for Lunden. Den gamle gård lå overfor Østervang 6. 14. Kirstinelund Er udflyttet i 1898 til Mosegårdsvangen 36. Den gamle gård lå på Østervang 10, og der er udstykket 11 parceller fra gården. 15. Østergård Er udflyttet i 1872 til Mosegårdsvangen 34. Den gamle gård lå på Østervang 8, og en del af jorden indgår i udstykningsarealet med Mosegårdsparken og Hjulby Hegn. 16. Spørring Mosegård Er udflyttet i 1867 til Mosegårdsvangen 32. Det gamle stuehus er bevaret på Elmebakken 5, og en del af jorden indgår i udstykningsarealet med Mosegårdsparken og Hjulby Hegn. Gården har givet navn til både Mosegårdsvangen og Mosegårdsparken. 17. Unavngivet Er fortsat beliggende på Østervang 6 og har som den eneste af de 17 gårde ikke noget navn. Stuehuset er fra 1910 og avlsbygningerne fra 1941. En del af jorden indgår i udstykningsarealet med Mosegårdsparken, og resten blev mageskiftet med Højgård der afgav jord til Højgårdsparken (den sydlige del). husmandsbrugene i landsbyen. Udflytning og nybyggeri foregik i takt med jordforbedringer. Der var på et tidspunkt over 60 gårde og husmandsbrug i Spørring sogn. Efterfølgende vises nogle eksempler. 19. Bjergager Navnet Bjergager kan udledes af beliggenheden som ”marken på bakken”, og det var derud i den sydvestlige del af sognet byhyrden i hine tider drev kvæget på græs. Området blev bebygget med flere husmandsbrug og gården Bjergagergård, hvor biogasanlægget nu ligger. 20. Resengård Er opført i 1858 som sognets største gård, og den eneste der blev betegnet som proprietærgård. Gården har givet navn til Resengårdvej, der er forbindelsesvejen mellem Hæstvej i syd og Sognevejen i nord. Vejen udgør skel mellem Grundfør og Spørring sogne. 21. Elmegård Gården er opført på kroens jordtilliggende med tilkøb af jord fra et husmandsbrug. Beliggenheden er syd for mosen, Gammel Landevej 95, og den danner nu rammerne for minkfarmen. 18. Højgård Er udflyttet i 1904 til Gammel Landevej 94. Den gamle gård lå på Elmebakken 3, og den har givet navn til Højgårdsparken, hvor de sydligste parceller er udstykket fra Højgård. 23. Andersminde Er udflyttet i 1854 til Kærhusevej 5. Det var et husmandsbrug, som lå mellem matr. nr. 12 og 13 på Østervang, og der blev yderligere tillagt jord fra to husmandsbrug, som lå på den sydlige side af Bogenhøjvej. Jordforbedringer gav mulighed for udvidelse mod syd 36. Unavngivet Er efter brand i 1872 udflyttet til Gammel Landevej 97. Det nedbrændte husmandsbrug lå på Gammel Landevej 40 (hjørnet af Gammel Landevej og Den sydligste del af Spørring henlå som overdrev, mose, kær og hede, der i stor udstrækning hørte til gårdene og 19 Højgårdsparken). Der blev yderligere tillagt jord fra et andet husmandsbrug. Håndværk og handel 20 Spørrings rolle som trafikknudepunkt i ældre tid medførte, at byen fik relativt mange håndværkere og handlende – ligesom udflytning af gårdene fik betydning. I flere af de gamle bygninger rykkede der således håndværkere ind. Det er kun enkelte af de gamle huse i Spørring, som ikke har været benyttet til håndværk eller handel, og der var en livskraftig Spørring og Omegns Håndværkerforening. Primus motor for håndværkerforeningen gennem mange år var skræddermester A. Baltsersen, der havde værksted i loftetagen af sin ejendom på Gammel Landevej 40 og beskæftigede 5 svende. I 1897 blev der indrettet telefoncentral i en del af underetagen, og der var ved starten 10 abonnenter tilsluttet. Skræddermesteren stod også i spidsen for op- rettelse af et bibliotek, som i 1921 blev overdraget fra håndværkerforeningen til et selvejende bibliotek på betingelse af, at foreningen altid havde flertal i bestyrelsen. Afholdsforeningen stod bag byggeri af Spørring Afholdshotel Der var stor aktivitet på og ved kroen, men øl og spiritus var ikke lige velset af alle, og på initiativ af daværende ejer af Skovgård, som i øvrigt skænkede grunden, blev der i 1913 opført et afholdshotel på andelsbasis. Der var hestestald bag afholdshotellet og port ud herfra til Gammel Landevej. I den nordlige ende af bygningen var der posthus, hvor det i dag er skænkestue. Den lokale sparekasse holdt til i et af lokalerne på hotellet, og Andelsbanken startede i Spørring i 1952 ved overtagelse af Sparekassen. I 1960 blev der indrettet egne lokaler til Andelsbanken, hvor der før var port, og her residerede Spørring afholdshotel blev opført i 1913. banken, indtil en helt ny bygning blev taget i brug på adressen Gammel Landevej 15. Placeringen er ved Spørring å, der hvor vadestedet var, indtil broen over åen blev bygget. Banken er nu en selvstændig Nordea afdeling med et betydeligt opland. Afholdshotellet har skiftet navn til Spørring Hotel, og har siden 1966 været i privat eje til hotel- og restaurationsvirksomhed. Hotellet benyttes blandt andet til fester og større arrangementer i byen. Hovedvej 10 blev ført vest om Spørring Luftfoto ophængt på bagvæggen i Nordeas afdeling på Gl. Landevej fra 1930’erne. Vejforløbet gennem Spørring gav mange problemer og i takt med den stigende bilisme, og de mange færdselsuheld gav anledning til vejforlægnin- 21 Luftfoto ophængt på bagvæggen i Nordeas afdeling på Gl. Landevej fra 1970’erne. gen, så Randersvej kom til at ligge vest for byen. Arbejdet blev udført under 2. verdenskrig, og en almindelig betragtning er, at de tyske tropper drog mod nord ad den gamle landevej og tilbage mod syd ad den nye. Vejforlægningen af Randersvej (hovedvej 10) havde betydning for opførelsen af nye virksomheder, og som den første opførtes i 1947 et karetmagerværksted, det vi i dag kender som Spørring Karrosserifabrik. Fire år senere blev mekanikerværkstedet, som havde haft til huse ved den gamle diligencestald, flyttet ud som nabo til karetmagerværkstedet, nu som Essostation. Senere opstod der yderligere et mekanikerværksted som Shell-station og længere mod syd en BP-station med tankanlæg på begge sider af Randersvej. Alle 4 tankanlæg er nu nedlagte. Spørring Brugsforening bliver stiftet 22 Spørring havde i ca. 100 år flere købmandsforretninger. Der var blandt andet Jens Jensen Filt, som havde opført en forretning på Gammel Landevej 46, hvor den nuværende Dagli’Brugsen er beliggende. Denne forretning var i konkurrence med den store købmandsforretning på Gammel Landevej 29, og i 1929 blev den købt af de lokale bønder for 29.000 kr. og de stiftede på en generalforsamling den 17. juni 1929 Spørring Brugsforening. Ifølge flere udsagn skyldtes dette, at bønderne mente, at de 2 købmænds priser var for høje. Men en anden forklaring går på, at det var misundelse blandt bønderne og snobberi i byens selskabelige forening ”Adelsklubben”, der fik bønderne til at handle. Efter sigende fraveg den store købmand nemlig den faste tradition med at invitere de lokale bønder til festog nytårsfyrværkeri og inviterede kun de højest rangerende i byen. I 1960’erne kom der gang i boligbyggeriet I begyndelsen af 1960’erne blev der på privat basis foretaget nogle udstykninger - for det var ikke kutyme, at Grundfør - Spørring kommune opkøbte jord og foretog udstykninger. Ejeren af Kirstinelund udstykkede den sydlige del af Østervang (nr. 12 til 30), og fra Nikolinedal udstykkedes den nordlige del (nr. 5 til 25). Kommunen havde brug for 2 grunde til opførelse af lærerboliger og købte den del af ”Gartnerjorden”, der i dag udgør Gammel Landevej 57 og 59. Resten af ”Gartnerjorden blev købt af brugsuddeler Nørgård, der lod arealet planere, så der kunne udstykkes 7 parceller, nemlig Gammel Landevej 61 til 73. Bakken, der blev planeret, udgjorde den østlige side af ”Gråbakke”. Midt i 1960’erne købte og udstykkede kommunen Ladegårdsbakken, og i 1967 på det sidste møde i Grundfør - Spørring sogneråd godkendtes planen for Højgårdsparken. I de 2 nye parcelhuskvarterer blev der sammen med udstykningerne på Østervang opført i alt 100 nye huse, hvilket betød at der i perioden fra midt i 1960’erne til 1975 stort set skete en fordobling af husstandene i Spørring by. Op gennem 1980’erne skete der kun få ændringer på boligområdet, men i 1989 vedtog Århus Byråd lokalplan 347 for landsbyen Spørring. I denne plan indgik også resten af den jord fra gården beliggende på Østervang 6, som Grundfør - Spørring kommune måtte erhverve for at kunne mageskifte sig til den sydlige del af Højgårdsparken. Lokalplanen blev udarbejdet i et meget aktivt samarbejde med Spørring Borgerforening, og med den fremsynede plan var rammerne lagt for de næste års byudvikling i Spørring.
© Copyright 2024