Holbergskolens nyhedsbrev - Holbergskolens hjemmeside

”Folkeskolen
for alle børn
og unge i
lokalområdet”
Holbergskolens nyhedsbrev
Fra ledelsen
Kære alle
Her ved årsskiftet, vil jeg benytte lejligheden til
at sige tak for de første ni måneder af min tid på
Holbergskolen. Det har været spændende og
lærerige måneder, og jeg har efterhånden en
god fornemmelse af Holbergskolens historie og
forandring gennem de seneste år. Jeg glæder
mig til fremadrettet at arbejde for at
Holbergskolen fortsat vil være det bedste
skolevalg for alle børn og unge i lokalområdet.
Nyhedsbrevet
Fremover vil vi udsende et nyhedsbrev 3-4
gange årligt, hvor vi vil informere om, hvad
skolen overordnet er optaget af her og nu. Dette
er det første brev i denne række, og vi har
derfor meget på hjerte 
Københavnermodellen
Det er et politisk mål at fordele
tosprogsprocenten på byens skoler, så hver
skole kommer så tæt som muligt på byens
gennemsnit på 30% tosprogede.
Københavns Kommune har siden 2005 arbejdet
efter den såkaldte Københavnermodel, hvis
formål det er at reservere pladser til tosprogede
elever på sprogligt stærke skoler. Fra 2011 blev
modellen udviklet til, at også børn med dansk
baggrund og sproglige udfordringer får samme
muligheder. Sprogvurderingen sker i
børnehaverne, og de børn, der her vurderes at
have sproglige udfordringer, tilbydes en
skolegang på en skole, hvor de sproglige
udfordringer generelt er lavere end på barnets
nærmeste skole. Holbergskolen har været
modtagerskole for disse elever de foregående
år, og skal fortsat være det. For næste skoleår
betyder det, at vi skal reservere fem pladser på
0. årgang til denne målgruppe.
Hvert skoledistrikt består af mindre
roder/boligområder. Distrikternes roder
besluttes politisk. For et par år siden, blev det
besluttet at foretage en ændring i
Januar 2013
Holbergskolens distrikt, således at distriktet nu
også består af roden omkring Bispeparken.
En skole for alle børn og unge i
lokalområdet
Samlet set har de politiske initiativer medført, at
tosprogsprocenten på Holbergskolen nu er på
de ønskede knap 30%. Vi er nu en skole, der
fuldstændigt matcher det politiske mål og
faktisk også befolkningen i vores eget lokale
distrikt.
Det er vores helt klare mål at fastholde denne
fordeling og være det bedste skolevalg for alle
de elever, der bor i vores lokalområde. Det er
værd at bemærke at Holbergskolen er
eksemplarisk hvad dette angår i en tid, hvor
medier og politikere flittigt drøfter farende ved
skævvridningen mellem eliteskoler og såkaldte
ghettoskoler, samt de mangler der er ved både
ved en eliteskole og en ghettoskole. Vi er en
folkeskole, der kan tilbyde en skolegang med
mulighed for at mødes på tværs af kulturer, og
dermed får skolens elever en mulighed for at
blive aktive deltagere i det samfund, de selv er
en del af.
Skolens økonomi er afhængig af elevtallet. Jo
flere elever, jo flere penge har vi at lave skole
for. Ledelsen opfordrer til, at alle forældre,
elever og ansatte på skolen bakker op om de
gode historier vi oplever på Holbergskolen hver
dag. På den måde kan vi få skabt et solidt
fundament for Holbergskolens fremtidige
udvikling.
Skoleindskrivninger
Indskrivningerne til de kommende
børnehaveklasser er i fuld gang. Traditionelt set
optager Holbergskolen ca. 75% af de børn, der
bor i skolens lokalområde. I sammenligning med
resten af Nørrebro/Bispebjerg, som er vores
område, er det et meget stort optag.
1
”Folkeskolen
for alle børn
og unge i
lokalområdet”
Holbergskolens nyhedsbrev
Fra ledelsen
Reglen for optag er ved 0.-1. klasse, at vi ikke må
optage elever uden for distriktet, hvis vi har
mere end 21 elever pr. klasse.
Børnehaveklasselederne og skolens ledelse har
haft samtaler med alle familier til kommende
0.årgang, og der er indskrevet 85 elever på
nuværende tidspunkt. Traditionelt set vil flere af
disse familier vælge en privatskole i sidste
øjeblik og der vil være familier, der ønsker
Holbergskolen, som vil blive afvist, da de bor i et
andet distrikt. Vi regner på nuværende
tidspunkt optimistisk med, at vi til august kan
have tre børnehaveklasser med ca. 25 elever i
hver, men intet er sikkert på nuværende
tidspunkt.
Ny skolereform
Ingen ved endnu hvordan regeringens endelige
udspil til en ny skolereform kommer til at se ud,
og vi ved heller ikke, hvad der ender med at
blive vedtaget i folketinget. Men det er helt
klart, at der kommer til at ske store
omvæltninger på skoleområdet. Man ønsker
længere og anderledes skoledage, hvor motion
og andre undervisningsformer kommer til at
være en del af skolens hverdag. Der er igen lagt
op til en mere fleksibel organisering af
folkeskolen, og en skole, hvor differentieringen
af undervisningen i er fokus.
På Holbergskolen er vi så småt igang med dette.
I nuværende skoleår har vi haft fokus på en
mere fleksibel skole og på holddannelsesforløb.
Begge områder, som vi forsat vil udvikle os
indenfor.
Interne udviklingsforløb
Lærerne arbejder lige nu med at videndele
omkring, hvilke undervisningsmetoder, der
skaber meningsfulde deltagelsesmuligheder for
alle klassens elever.
Januar 2013
Udvikling af fleksible skemaer
I 2012 introducerede vi så småt fleksible
skemaer på Holbergskolen. Målet med fleksible
skemaer er ikke, at hver uge skal være forskellig
for forskellighedens skyld. Målet er langt mere
ambitiøst, nemlig at det skal være
undervisningens indhold, der bestemmer
skemaet og ikke omvendt. Det skal være muligt
at lægge flere timer i matematik og natur/teknik
i en emneuge eller på en emnedag, for senere at
tilbyde eleverne en anden emneuge med mere
dansk og historie eksempelvis. Et andet ønske
er, at undgå vikartimer hvor det er muligt, dvs.
ved en lærers planlagte fravær i form af
uddannelse, kurser m.v. I stedet lægges
skemaet, så den fraværende lærer og
vedkommendes fag tænkes ud i lærerens fravær
og klassens øvrige lærere og fag tænkes ind.
Dette skoleår har vi øvet os og haft mange
interne drøftelser omkring, hvilke fordele og
ulemper, der kunne være i forskellige modeller
for fleksibel skemalægning. Ledelsen vil lige før
sommerferien melde klart ud, hvordan
skemaerne i fremtiden håndteres og udmeldes
på skolen.
Kontaktforældre
I flere klasser har man valgt, at
kontaktforældregruppen og
trivselsforældregruppen er den samme, hvilket
også kan være en god idé. Husk at bruge jeres
kontaktforældre som bindeled mellem
klassernes forældregrupper og skolens ledelse
og lærere. Gennem det seneste års tid har vi i
ledelsen haft rigtig gode erfaringer med at
mødes med kontaktforældrene, hvis der har
været nogle generelle problemstillinger i en
klasse. I mindre fora kommer vi dybere i de
2
”Folkeskolen
for alle børn
og unge i
lokalområdet”
Holbergskolens nyhedsbrev
Fra ledelsen
Januar 2013
oplevede problemstillinger, og vi kan sammen
lægge en strategi for, hvordan resten af
forældregruppen inddrages.
for en lederprofil, som vil supplere os bedst,
sådan at vi som team kan håndtere
ledelsesopgaven på skolen bedst muligt.
Ferieplan 2013-2014
Mange hilsner - og ønsket om et 2013, hvor
traditioner og nytænkning kommer til at gå
hånd i hånd på Holbergskolen.
Skolebestyrelsen er lige på trapperne med
næste års ferieplan. Hold øje på forældreintra
og på hjemmesiden!
Da skolen hver dag tilbyder eleverne social og
faglig læring, er det afgørende for jeres børns
udvikling, at I planlægger familiens ferier i
overensstemmelse med denne. Det er ikke nok,
at læse det boglige materiale, der knytter sig til
undervisningen. Den bedste læring sker i
fællesskaber.
Ilse, Helle og Tanja
Ledelsesteamet
Som jeg skrev ud i december, er vi pt en
pædagogisk leder mindre på skolen. Af hensyn
til skolens økonomi ansætter vi ikke en
afdelingsleder dette forår. Vi benytter
lejligheden til grundigt at overveje, hvad det er
3