FORÆLDREINFORMATION

FORÆLDREINFORMATION
Nummer 3 - juli 2013
Så blev det sommerferie
Selv om det ikke blev et helt almindeligt forår på grund af lærernes lockout, så blev det alligevel
sommerferie. Der kom ekstra pres på 9. klasse med afviklingen af afgangsprøverne. Selv om
situationen ikke var optimal, gik det efter omstændighederne ganske fornuftigt.
Elevernes skema for næste skoleår blev også
færdigt til udlevering lige inden ferien.
Efter sommerferien er der tilmeldt 205 elever til
skolen, 81 børn til fritidsordningen og 28 børn til
børnehaven. Vi får igen en fyldt børnehaveklasse
på 22 elever.
I den første uge i sommerferien leverede skolen
kulisser og børn til optagelse af en reklamefilm
til brug for Mejeriernes Skolemælksordning,
som henvender sig til skolebørn fra 0-7 klasse.
Reklamefilmen handler om at arbejde med ord.
Rapperen Clemens er
ambassadør for kampagnen, og
i den forbindelse blev der
optaget en video med ham,
som sendes ud til alle skoler,
når kampagnen starter den 1.
september 2013. Den vil blive
lagt ud på internettet, og
måske kommer den også i Tv.
Skolen modtager et eksemplar
af filmen, når den udkommer.
Næste skoleårs udfordringer
Næste skoleår byder skolen på mange udfordringer. Der skal gøres
mange pædagogiske og administrative overvejelser og træffes vigtige
beslutninger: Hvilke konsekvenser medfører den nye skolereform for
vores skole, hvilke muligheder får vi for at oprette obligatorisk
forårs-fritidsordning for alle kommende børnehaveklassebørn, og hvilke administrative
udfordringer bliver der med udarbejdelsen af et sæt nye regler for lærernes arbejdstid.
Der bliver også brug for mere efteruddannelse af såvel lærere som pædagoger. Vi sætter næste år
ekstra fokus på inklusion og vejlederfunktionen i både dansk og matematik.
Nyt om personalet
Skolen har netop opslået en ny stilling i børnehaven. Vi har besluttet, at vi fremover erstatter en
pædagogmedhjælperstilling med en uddannet pædagog. Anne-Julie Qvist stopper til første
september, så vi håber, at vi til den tid allerede har fundet en ny medarbejder.
I fritidsordningen bliver Jens efter ferien afløst af Emil Munkholm Andersen. Emil er tidligere
elev på skolen, og han har netop afsluttet sin Htx uddannelse. Ansættelsen gælder for et skoleår.
1
For Katrine Nørgaard Jensen, der forventer at gå på barsel fra og med uge 41, er der også fundet
en afløser. Det blev et genvalg af Pia Demant, der bl.a. tidligere har været barselsvikar og
klasselærer i den kommende 7. klasse.
Egne computere i 7. til 9. klasse.
I næste skoleår skal eleverne i 7. til 9. klasse selv kunne medbringe computere i undervisningen.
Når lærerne efter sommerferien har truffet interne aftaler, vil der blive givet nærmere orientering
om brugen af computerne. Hvilke dage de skal medbringes, og hvornår ordningen træder i kraft
for alle eleverne i de enkelte klasser. Det er dog et minimumskrav til computerne, at de har
installeret Microsoft Office.
Praktiske oplysninger
Første skoledag efter sommerferien
Alle elever møder igen tirsdag den 13. august. Årgangene fra 2. til 9. klasse møder kl. 8.05.
Klasselæreren har deres klasser i de første to timer. Derefter er der normalt skema.
Børnehaveklassen og 1. klasse møder kl. 9.00 (1. klasse får særskilt besked af klasselæreren via
ForældreIntra).
Buskort
De buskort, der gælder for eleverne i øjeblikket, vil blive spærret i juli måned. Hvis I ønsker, at
gøre brug af buskortet i næste skoleår, skal I oprette et nyt.
Nye buskort skal bestilles på skolens kontor, og skal det gælde fra august, skal det bestilles senest
den 9. juli. Buskort for det kommende skoleår kan benyttes fra og med 1. august.
Betalingen for buskortet bliver opkrævet af skolen hver måned.
Afstandskriterierne for befordringstilskud:
minimum
maksimum
Bh. klasse - 3. klasse
2,6 km
12,5 km
4. klasse - 6. klasse
6,1 km
16 km
7. klasse - 9. klasse
7,1 km
16 km
Størrelsen af tilskuddet skønnes på nuværende tidspunkt at komme til at dække mellem 25 og 50
procent af de afholdte udgifter, og beløbet kan variere alt efter, hvor mange der søger. Evt. tilskud
til befordring vil blive udbetalt, når skoleåret er slut.
Skolens kalender for næste skoleår
Skolens aktivitetskalender for næste skoleår er ved at være færdig, og den vil midt i august blive
lagt ud på skolens hjemmeside.
Forældremøder i næste skoleår
Sæt allerede nu kryds i kalenderen for næste skoleårs forældremøder - alle dage kl. 19.00.
Tirsdag den 27. august:
3., 8. og 9. klasse
Torsdag den 29. august:
4., 5., 6. og 7. klasse
Mandag den 2. september:
0., 1. og 2. klasse
Torsdag den 5. september:
Fritidsordningen
Onsdag den 11. september
Børnehaven (inkl. valg til forældreråd)
Rengøringsdag er lørdag den 7. september.
Alle ønskes en rigtig god sommerferie
Egon Nielsen
2