1. No category

POLITIETS
HEMMELIGE
REGISTRERINGER
Afdeling D
Artikelserie fra Land og Folk,
foråret 1947 og folketingsdebatten
5. marts 1947.
INDHOLDSFORTEGNELSE:
******************************************************************************
Land og Folks artikelserie,
februar-marts
Pol itiets virke før og under
besættel sen
Diverse
foto's fra Folketingets
Brevveksling
vedrørende
arrestationen
Folketingets
Andreas
med Hermansson,
behandling
Hansens
politimestre
behandling
SKP (nu venstrepartiet)
af Aksel Larsen
af spørgsmål
redegørelse
og generalstabens
19lH
5.11.1942
fra Robert Mikkelsen
af international
og Arne Sørensen
kommunisme til
efterretningssektion,
1936
FAMILEBEGR.AVELSE
EN
DER. FANDT
STED
En af vore gode kammerater,
begravelse
gården
en fætter,
aktive
NØrreheden
som var politibetjent
afdeling
plandt
Ifrim Jensen, mødte ved en familie-
- hvor Christian
standsbevægelsens
Dinesen
og
Deres virksomhed
i deres kamp mod mod-
folk.
Det var på et sent tidspunkt
ud til at "man" måtte skifte
godkendte
Madsen,
andet var beskæftiget.
gik ud på at hjælpe besættelsesmagten
i den på politi-
registreringerne
af besættelsen
spor. Dermed
(1944), det så
ikke sagt, at han
og andet djævelskab,
der udgik
fra
denne politiafdeling.
Han tilbØd
sulterede
at skaffe papirer
i at partiet
her. Personligt
Thing hentede
gemt.Men
mulighed
personer
gennemgået,
på politigården.
Dette blev
D tilflyde
rapporter,
i en ekstra
der blev
kopi eller
for afskrift.
I BØrge Houmanns
pragtfulde
bog "Kommunist
kommer han ind på en side af historien,
i dette bind. Han skrev herom:
224
og Børge
så man vidste hvad man havde
lod også diverse
i denne afdeling
Dette re-
til at hjælpe
det sig om, at Ifrim Jensen
kommunistkartoteket
med at gøre. Fætteren
udfærdiget
lod mobilisere
drejede
selvfølgelig
fra denne afdeling.
under besættelsen"
sQrtLbliver behandlet
de afleveret til Den Parlamentariske Kommission af Martin Niel·
sen, som trods alt, hvad der var hændt ham i besættelsens år, sta·
dig bevarede en naragtig tillid til det, der kaldes )}dansk demokra·
ti«. Demokratiske mælketænder voksede hastigt ud igen den·
gang. De mange papirer skulle have fungeret som anklagemate·
riale mod politiet og dokumenteret dets alt for store nidkærhed,
når det gjaldt at indfange kommunistisker. Nu forsvandt de i
kommissionens dokumentdynger. Senere dannede de vel grund·
lag for politiets nye hemmelige arkiver med oplysninger til brug
for eIA.
Min egen mappe blev ikke ofret på demokratiets alter. Den
havde jeg taget fra, og derfor er det muligt at fortælle lidt om jag·
ten på mig og overfrakken, som gen af'ipejles i politiets rappor·
ter. Det sprog, der anvendes, er omstændeligt og ofte vanskeligt
forståeligt, men sådan udtrykker politifolk sig. For overskuelighe.
dens skyld er der forkortet her og der, men alle afgørende passa·
~r er citeret or~ret ..
~-----'--------"...
Man kan godt forstå,
at BØrge Houmann
hjem og fik oplysning
om materialets
er noget uretfærdigt,
hans
Men
var tilhænger
skulle op i debatten
og at det skulle afleveres
videre
forløb. Men det
angreb på Martin
godt være, at Martin Nielsen
let politisk
blev vred, da han kom
Nielsen.
Det kan
af, at materia-
om besættelsestidens
til den parlamentariske
forhold,
kommission.
det var han jo ikke ene om. Det var efter en beslutning
i partiledelsen
og i folketingsgruppen.
vel være enige med Børge Houmann
dem få kopi af materialet.
af sagsakterne
Ved en skærpet
i opgøret
om, at man skulle have ladet
situation.
i fotokopi,
situation
forstås,
efter besættelsestidens
forræriske
handlinger,
nogle er optrykt
det videre
heri.
handlingsforløb
mere eller mindre
som samarbejdspolitikerne
hvor samarbejdspolitikerne
den
Der foreligger
lands-
stod for,
men som ikke kunne trænge igennem i den parlamentariske
mission,
må
men at man selv havde beholdt
ægte vare til brug i en'skærpet
enkelte
Men eftertiden
frifandt
sig selv.
kom-
3
feb%U&1"
og marts 1947 offeJltlisgjorde Land.0& Folk er ai'tikel ...
serie PI , artikler, cler øJlhallile4e det politiske politi. kampmoG.
:t
"et koJlll'lUl1JJtiåepari.
Efter en kampagae1 offeatlighedeJl ....ndt
modpo11:t::1.iDspektør
Glnd, chefen tor tet hemmeli&epolit:l.ø af4eliJlg,
reøu1tatede i, .t Laad og Folk brlllite materialet tUof:tent1lPede ...
ori •• terin&.
Artikel 1:
POLIfIE~S HEMMELIGE POLITSIØ
KARTOTEK KOJAMER FOR DAGEN
Land og Folk, dm 21. februar 1947
De
komJ!l'Wlistiake
tolketingØllæJldIlar1:1
n liieløen og Røbert
Mikkel.m eTerdrager materialet
.kal ~rø.&e
politietø
tU
åØl
kommi
•• loll, der
optrsten uader besættelaeA.
I af'fsren omkriag ... t ianske politil1 regi8t:reriJlg at ... ske stats"
borgere. lOTlige poli ti.ke Tirkøomhedfør 0& uder higen. er deJ:'JlU
.ket &et opsigtnmkkende, at en emfattende dl. af 4et politiske politis
l
arkl~r
og kartoteker,
ter uaderbesætte~.n
prden,
er kommetfor c1fØles
ly.8o ... Dette .....
to~an
c bl«
..t fra Politifre.mi!ZO
at
Cl
•• "cl.lael.e ud•• n"t CennemRitzaus :Bureau i all' af ... kommmisti8ke
tolketinc.mæad Jlartia Nielsen 0& Robert J41kkelaeneg 10mhar følgende
ortJ.y.a.:
-Uader besættelsen t~eraete •••• ,•••• aedl.maer af motstandabe,",gelsen. tra l'olitigårun
dele af det politi.ka
tel'iaJ.., heraader ....slt1'i1'ter fra le af politiet
p.litia
uki"'YDlaførte politi8ke kar-.
tot.ker.
ne plgæ14ende40kumenterbleT øpbeT&rettor e:rter beSllttelsens ophør It t~eae somgrwuUag for en UJlå.ersøgelsea:t, i hTilket omfaag
ten "Virksomhed,politiets
Jlaterialet
~ort
er tornylia
politiske
afdeling udØTede,Tarlovlig.
OTergivet os t og Ti
har
etter
a.t have
os bek.nit med det Tæsentlige af, hvad let indeholder, fundet
4et retten
at oTergiTe det til
kommissionaeiette
4ea i samr!. l1ed.den parlamentariske
særlige lU'ldersøgelsesåomstol, hvis 0leaTe det
bl.a. er at undersøge politiets forhold uader besættelsen.
Dokumenterneer i dag oTergiTet den parlamentariske kommissions
repræsentant Teduniersøgels •• 4omstolen, hr. fhv. justitsminister
N. Bu.oh Jenseno
KøbenhaVJl,den 2•• f ••rua:r 1947
Martin !tie~.en (D)
Robert lWtkelseJl (MF)ft.
7
-
~""";":-.-.--.,;.:~
e1"'.
:Jor at
~-
ot'f •• 'bllche&en
hjælp af' stikkere,
aTinc1klip,
•• ret dauke
1,
et li1J.e a"blik
et omtaq Aet llan8k. politi
og i hTor stort
".pio
4
---'
energi
aed hvilke.
!genn... en årrekke Ted
tele:roJtatlytniDi;er oC breToensur har
stats'boraereø lovli&e politi8ke
vir~.oJllhedJ Til
Lud eg i'olk i tae og i de kOJUleadedage briage en række artikler
1Jl4ehold.e.4. dekuaeatariak. eplysl'lilager tra og autentUke gengivelser
at dR pølitiue
politis
arkiTer.
(ae side 5)
HVADPOLI!IE!S
HEMØLlGE POLIUm
.AIm:ITERIliDEHOLDf.
sno ...Tar
.. nutt På !huae Jacobaeu hellUlUtl!cepoliti
ikke JIU11gt at irtYe Ticeiupektør
Olud til sqaanleg
Det sya..
iJIod os.
BJ.
aer det 1lC til, at hr. E1mq1dst
'beordre ham til Hgsmll.
heller
LØD OG:fOLK, .~ pe11t18k orgaat
Jlatstøtnste
i
der repmsu.terer
at
hovedstaden.
H8kylder cheten for Xe"'enhavas optagelse.politi
part1,
for pl ~tt
har l;yat til
usanUæ:rtig
at have fart offeatli&heden
V1.s
.p.rgflllUå~ somang!r ha1uI embedaførelse,
bag J.;rset
og ".nne embedlllllUld
iJltet .... r på ·t:1.1
tale. H81 tacer puaiTt med f01'A!lDutlaerae. I
aandh•• en .&rOk s1tuaiil OReJ
har
]l" serae for at
m..4
taler
uøandhed
Muretssag
eller ikke. Ti acter at læcge beTiaeme pA bordet
for;, at hr. Glut taler ua&Jl4hed., eg det n1 ske i .enne og negle
fø1gea48 artikler •
• ed 41aae ngter
ham, .... ker at
'Yi ikke ale •• pl hr,
er den politUJul,
ramJUtll
og dea. rep~aent .. ter -'
ikke, 'Y1l der atter
ø1.c
Glu4ø person. De'\ Ti gennem.
hø
J.lepræsenterer. DenJle ånd
uar,yddea at'pølitieta
ledela •• Ske~ 4et
1cunAe op8t1 en 8ituatio.,1
i hvilken poli.tået
rettigheder,
øg tet 4anske
'.møk:ratiake .amtUlli Til haTe et polit:11torps, _ "et ikke han stole
forerlD",
pl borgernes gruae.0T88ikrede
på.
lied.
artiklerae
8igter Ti uriaod ikke på den menige poli tims.ad 1.
mkkeme, aelT omter er menle
....
po11tifolk,
der har ladet sig misbruge
uader krigen. Men det er ikke det &tgøreJlde. .1t&aJ.leUeer det, at de
elementer 1. peli t1.ets ledelse, ter har vist sig .t 'Yæreupåli.delige
forsTinier.
Den almiDielige
poli timaJLd
ordrer,
parerer
og
det kan
i visse
aituatioaer bebre~dea ham, meD .... svaret lIå placeres øTerst
oppe 1 ledel.eB. Det er dem, der gaT ordrerae , 4er må væk.
Hår Ti nu 0"el1g
alene til
billede
tager bla4et fra mua4ea, v:U vi ikke holde os
kartotekerne. Ti Til giTe ott'entligheilea et dokumentarisk
at den.åni,
og llår Ti gør det,
i hTilken
politiet arbe~dede UDder besættelsen,
så er det forå.i,
denne bd
~sværre
leTer
stadig
og triT•• , ikke li ot 1NI& Po11tigårdens erA faoader,
•
_.~
••
._~
'~.
men overalt
retsvæsen •
~
_
i dm8k
•
~o.
~-~.
/
I
5
Ikke eet t men to kommunist-kartoteker
H~
Glud har benægtet, at politiet førte et kartotek OTer
kommunisternes lovlige virksomhed.
Dm
ne benægtelse er usani-
færdige Politiet førte ikke aet, men hele to kommunist-kartoteker.
Bet ene førtes af Københavns opdagelseøpolitis afdeling D.
Allerede fra.først i tyverne har tierværet foretaget form: ellige
noteringer a.:f' denne art, men først fra omkring 1928 begyndte man
s~stematiBk og ved hjælp af stikkere af den laveste klasse at
føre et register. Initiativtageren til dette arbejde er ~hune
Jacobsen.
Da fhune Jacobsen blev rigspolitichef førtehan arbejdet videre
i
landsmålestoko Der indrettedes - ligeledes på hans initiativ _
et såkaldt sikkerhedspoliti under pigspolitichefen og dette, der
tysk stil betegnedes "Sipo", førte sit eget landsomfattende
kartotek.
i
Aksel Larsens kartotekskort
Den 25. august 1941 gav daværende justitsLlinister Thune Jacobsen
skriftlig ordre til ~ at folltetingsmand .AkselLarsen skuJ.le interneres. Vi mene~~ at dette skændselsdokument bør kendes i vide
kredse.
Det lyder såJaieø:
(illustreret)
wJustitsministeriet
Brev nro 15219
Jour.n. 3 K 1941 nro 1550
Københav.a.,åen.250 august 1941.
I medfør af § 2 i Lov nr. 349 af 22. august 1941 om Forbud mod
kommunistiske form inge.r og mod kommunistisk· virksomhed bestemmes
det herved, at folketingsmand Aksel Larsen, født den 5. august 1897
i Brendekilde, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage D
at han vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, således at det skønnes nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed eller
dens forhold til fremmede magter, at han tages i fOTVaring, indtil
videre vil være at tage i forvaring Ted politiets foranstaltningø
E, Thune Jacobsen. / Herfelt."
Den Herfel t, der har medunderskrwet
ner~gsresolutioner,
denne som alle andre inter-
var kontorchef i ~ustitBministeriet. En meget
fin herr'e, der for sin villighed under besættelsen er blevet belønnet med stillingen som kommissarius for beslaglagt tysk og japansk
formue, en stilling, åer lønnes med et svimlende honorar.
'i
I
6
Når en interneringsbeål.utning blev truffet, skete det efter indstilling af statsadvåkaten for særlige anliggender og på grundlag
af en notits, der indhentedes fra afdeliBg D. Dersom der om åen
pågældende forelå "apo"kort,
bleTdettes oplysningerliiledes
me&delt
i en særlig notits.
Om Aksel Larsen har afdeling D atgiTet følgenie notits:
"Folketingsmand Aksel Larsen (:Erendekilde 5/8 97). er registreret
fra 1925 og til dato i afd. Ds kartotek over kommunistero
Han er fra 1929 til 1941 reg. utallige gange fork01ll.virksomhed
Han er formand for Danmarks kommunistiske Parti.
Han er formand for D.KoP.s centralkomite og eksekutiTkomite,
og
han har gel'mem flere år Tæret valgt Bom kom. mecUem af folketinget.
Siden 1941 har han. enividere været ansvaJ:iig redaktør for det
komo useblad "Ugens Ekko", og han er åen egentlige ansvarlige øverste
leder inden for dansk kommunismeo
Kebenhavns opdagelsespoliti,
&fd. L, åen 18. ~uli 1941.fl
Også om hans kort fra. "Sipo" foreligger der en no tits:
"Eftersøgte Aksel Larsen, lba: født den.5> august 1897 i Brendekilde
ses anført i sikkerhedspolitiets
kartotek som følger:
December 1939. Arbe~derbladet: 19/12 39 ydet et bidra~ på kr. 25
til bladets fortsatte drift o
gram
2/1 1940. Er under telefltakontrol i medfør af skrivelse af 2/8 19340
Folketingsmand valgt af' det kommunistiske parti.
I tiden fra 1939 til 12/6 41 jæT1lJ.igtaler Ted aff. komm. møder,
ligesom han i samme tidsrum har været forfatter til adskillige
kronikker i Arbejderbladet.
otto Hemi ksen
kriminalbetjent."
Hvad det er for en telegramkontrol
t
Aksel Larsen har været under-
kastet, er vi ikke i stand til at oplyseo
Alfred Jensens kort.
Alfred Jensens interneringsbes..utning er a:.f samme dato og af
samme indhold som Aksel Larsens, os for hans vedkommende lyder den
tilsvarende notits fra afdeling D således:
"Alfred Peter Jensen, født den 70 juli 1903 i Århus, er kendt i
afdeling Dl s kartotek over kommunister som følger:
1934 og 1935 reb. flere gange for kommunistisk virksomhed.
1936 reg
o
6 gange for kommo virk8Ømhedo
1937 reg. 9 gange for komm. virksomhed.
7
1938, 1939, 1940 og 1941 reg. for komm" virksomhed.
1937 valgtes han til medlem af folketinget som komm. repræsentant
(Århus nordkreds og Bkjo14elevkredsen).
Hm er me4alem af oentralkomiteen og eksekutivkomiteen.
ft
Notitsen fra "Sipo" er af 80 juli 1941 og ser således ud:
l~otits
Eftersøgte Alfred Peter Jensen, født åen 7. juli 1903 i Alhus, .. ses
anført i sikkerhedspolitiets kartotek Bom følger:
December 1939: Arbejderbladet: Bidrag på kro 50 til bladets fortsatte1i!trh irifto ]'olketingsmand i det kommunit>;'tiske
partio
2/12 39 Rpto lrhus: Redaktør af "Århus EkkotI, politisk (koIl'JI!1unis-,
tisk) ugeblad fOl'Århus og omegn. Modtog 2/12 39 fra MoskTa en postpakke indeholdende
15 bøger (Lenins værker på tysk).
Januar 19400 falerved et komm. møde
t
afholåt i liDetnye forsam-
lingshus" i Odense.
Februar 1940. !faler ved et kOlrilllo
'99de i Vejen, hvor der blev indsamle t til Finland.
1/4 4;l o l:Lyt.Odense: Under iu'i.vatmedlem.smøde i Odense den 25/3 40
udtalt, at s~fremt parti Ob blad ville blive forbudt, måtte partiet
i tide sikre iets politiske apparat og tilintetgøre pjecer o.lign.
som partiet muligt kUnne blive forbudt p~. Dog måtte eventuelle dokumenter gemmes væk, sådan, at de ikke kunne komme i politiets hænder
eller til offentlighea€L.
23/10 40. Arbejde~ bladet: Taler ved otf. protestmøda i Weinoldo
~ørreport 23, mod tvangsarbe~Qep sammen med støberiarbejder Arne Ler7/12 4o~ Arbejderbladet:
Kronik:"Angreb
på
tariffer ~3 understøt-
tmlt;ler."
10/12 40, Arbejderbladet: Kronik: "Omkring kOliilllunevalgene".
30/1 41: Arbejderbladet: Taler Ted D.K.Pa møde i Arbejderforeningens
lokaler, Nørrevoldgade 920
31/3 41. Rpt. Si-po: TaJ.er ved cff. komm. møde i Brandholmkroen
i
Rødovre. den 29/3 x41.
4/5 41. A.rbejderbladet: Kronik: Te_le holdt ved møde i K.B.Rellen
elell
1/5 41.
København den
a.
juli 1941
otto Eenriksen
kriminalbetjento"
.;
/
8
6.
Andre kartotekskort.
Vi ligger inde med afdel~g
~notitser
og "Si-po~notitser
i
snesevis. Vi kan af pladshensyn ikke aftrykke den ål le , men skal
dog bringe nogle smagsprøver på det,
lim
hr.
GluG.kalder ''verserende
sager".
På Harry Valdemar Keil Jensens kort hedder det bl.a. :
"1937, den 28/11. afholdtes kommunistisk demonstration og møde for
hjalp til
1lDe
røde i den spanske borgerkrig". Talere ved dette møde
Var ingeniør Eske Sørensen, formand Georg Hegner, folketingsmand
Aksel Larsen samt den hjemvendte danske frivl.llige fra borgerkrigen,
ovennævnte Jensen"
1938, den 20/1 afholdt S.U. V. mø.e i :Borups høj skole, Blandt talerne var ovennævnte Jensen.
1938, oktober, blev han .mat som sekretær og daglig leder af
Sovjetunionens Venners Kontor ..
1939, .~ 9/1 ..S.U.V. afLoldt "e~ 30/12 38 aktivmøde på kontoret
Frederiksborggade nr. 42, hvor OTennævnte Jen SEn aflagde beretning
og oplyste, at foreningen nu havde 3200 medlemmer og deraf 2800
bosiddende i :mnmllbåmi Storkøbenhavn.
Rm
omtalte endvidere fremgangen
for bladem.e "Sovjet i .agf!og "N3rtLand".
Af
/1
'I
I
skeretær Johannes Marius Pouldrns kort bringer Ti ~01gende:
1935, talerved D.K6P.s majfest i ~rederikshavn
1935, komm" kandidat til folketingsvalget
i Odense
1936: Ansat som se1retær i D..
K.Pø
1936: DELtager i landsindsa.:~lingentil Arbej der_ladet
·.
"
1938 Dirigent på E.KoPos aktivmøde
1938: Delegeret til landspartikonferencen
·1939.
. Komm. folketingskandidat
i Odense
"
i Vejle-kredsen
• ••
19400 Reb, for at naTe afroldt komm. møder
Om Holger Vivike er følgende verserende sager &1ført:
" 1935. MedunderEk ri vel' af opråb lh Arbej derbladet i anledning af
D.KoPos vatgkampagne til folketingsTalgeto
1936.1'3 OG939 deltager i landsindsamlingen
og D.K.P.s valgfoni.
til Arbe~derbladet
9
1939.
Komm. kandidat
i Maribo
til folketingsvalget
og Nakskov
kredsen.
Til ciato redaktør
1941
af det komm. fagblad
sømænd samt leder af D.~oPGs
o ••
t1Kempa.l!lsett~
for
søfartsafdeling.
o
1941. Taler ved DoK.Pos majmøde
i Nykøbing
So •
Jereel1- i.'UldolfIfrim Jensen
1932. Været med. til opklæbning
19360 Eidragsyaer
L kommunistiske
ved Arbejderblaaets
landsindsam1ing.
til køb af ny rotationspresse%
1937. Bidragyder
plakatr.
til Arbejder-
bladet.
Poul hjalmar
Ohristense~o
1938. Deltager
i landsindsam1ingen
til Arbejderbladet
1939. Deltager
i landsindsam1ing~
til Arbejderbladet
1939. Komm. kan~dat
til folketingsvalget
i Skelskør-kredseu.
KAN GLUD FOP..:BLIV"EI SD{ SlJ:ILLDW?
Disse tilfældigt
at offentlighenen
valgte
eksempler
må ~re
tilstrækkelige
ka:i danne sig et billede
til~
af kanotekskortenes
indb.;)lo.~
Kortene
lignerhinanden
til trivialitet.
Det, der er registreret,
rende sager",
politiets
legale
er ikke i eet eneste tilfælde
som hr. Glud påstår,
ganske ulovlige
politiske
Kartoteket
'~erBe-
w.en udelukkend.e re sul tatet af
snagen i lovlydige
borgeres
fuldkommen
virksomhed.
bærer ikke vidnesbyrd
om nogen
anden forbrydelse
end politiets:>
på, grundlag
påstå,
af den dokumentation
vi hermed hs.r bragt
at vi har ført fuldt bevis for, at politiet
besættelsen
politisk
på ulovlig
vis her reGistreret
parti. Medlemmer,
en politichef
har vildledt
forbliver
p
tør vi
i mange år før
og udspioneret
og vi har godtgjort,
ta1.erueandhed, når han påstår
Kå~
p
et lovligt
at viceinspektør
det modsatte"
om hvem de~ st~r fast, ?t han på usandfærdig
offentligheden
Glud
i et anliggende,
vis
som det forelig0ende
i sin stilling?
lir, Elmquist
skal være en meget moralsk
at give svaret på, om hr. Glud fyldestgør
mindstekrav,
der med rimelighed
her:r-e,Det står nu til ham
seiv de beskedne
kan stilles
moralske
til en vicepolitiinspektøro
8.
1O
Land og Folk, fredag den 210 februar 1947
Leder:
POLITIETS ARKIVER
Igen artikler og indlæg her i bladet de sidste par uger er det
blevet oply*t, at det danske politi i en ~kke
!r før og også un.er
besættelsen har ført et omhyggeligt kartotek med - såvel sande som
urigtige - oplysninger overikke blot danske kommunisters lovlige virksomhed, mEn også ogertusinder af andre dæ ske statsborgeres deltagelse
i l~vlig politisk arbejde.
I nogle tågede udtalelser til pressen har vicepolitiinspektør Glud
aels benægtet og dels bagatelliseret de fremkomne oplysninger. Folketingsmand Martin Nielsen har i den anledning direkte beskyldt hro Glud
:ih
r at taleusandhed, og trods denne alvorlige bemyldning
mod en le...
dende politimand og trods direkte opfordring her i bladet til hr. Glud
om gennem en retssag at rense sig for denne beEkyldning, harhan intet
foretaget sig i den retning og heller ikke hans høje foresatte, justits.
ministerenm har beordret ham iertil. Derimod har samme justitsminister
lovet af lade foretage en undersøgelse af hele sagen - men det er allerede et stykke tid siden, og endnu er der intet
om resultatet af en sådan undersøgelse.
offentligt fremkommet
Derimod har de kommunistiske folketingsmænd Martin Nielsen og Robert
Mikkelsen som omtalt andetsteds i bladet i g!r til den af den parlamentariske kommission nedsatte særlige undersøgelsesdomstol,
der bl.ao
skal undersøge politiets forhold under besættelsen, overgiTet de arkiver og politiske kartoteker, som under besættelsen blev fjernet xi
fra Politigarden og som fornylig var kommet
mænds besiddelse.
i
de pågældende folketingew
Gennem dette omfangsrige materiale, som vi andetsteds i bladet i dag
og i de følgende dage vil bringe uddrag af, fremgår det klart og tydeligt, at det danske politi savel før som under besættelsen i en uhyggelig gennemført grad har udspioneret tusinder og atter tusinder af danske
statsborgeres lovlige politiske virksomhed og ~dsamlet
og registreret
oplysninger, som ikke alene blev benyttet af det dcnske politi, men også
i høj grad kom det tyske politi til nytte i dets kamp nod den danske
f:rihedsbevægelse.
jl
9.
tåli (li or Folk. l[~rda( den 22.
BEg Poli tie;"ordenfaoader,
11
februar
1947.
2"
Al'L:OLDTTIL TYSKEBlill
rapport
- illustration
Ved hjælp af stikkere,
Dagmarhus
Larsen
telefonaflytning,
brevcensur
jage6e det danske politi kommunisternes
i over et -ar under besættelsen.
fangede
man Aksel Larsen,
ses i faksemile
meldinr; - rapporten. , hvori det meddeles,
arresteret
Aksel Larsen
politiets
hemmelige
kartoteker,
hvilke
Då ham.
DA D,AjJSK
POLITI PA1~GBDE AKSEL LARSEE
nFiduse~"
MiXL
~an var meget lemfældiG
most kun h~r anholdt
1943 udfoldet
autentiske
noder politiet
side forsøgt
dokumenter
~
dem, som marl ligefrem
de storste
faldt over.
har i hele perioden
anstrenpelser
forskellige
der er eftersøGt
g<3lder alle aJ.1.dre
kommunister
t
indtil
for at efterspore
enkeltheder
til at tD, at
kOll~unister og at man n~r-
pf.,
den 29. aUjust
OG internere
dette punkt,
fra eftersøgningen
energisk
af Aksel
af politiet.
der sø(..
te at unddrage
Det SamL~e
siG anholdelse o
af pårørende.
En af o~enetoder , dsr anvendtes var observa.tion af fors ..~ellige
ti. l Aksel Larsen.
Vi ta,;er rapporten
Juilsyneladende ik;~e hjemmGo
Vi tOG derefter
bopæl, lllenhun var
hen til forretningen,
hun kom klo 10,300
Kl. 19,05 lorlod hilllforretningen
Ob oyklede
hvor ~UXl opholdt 5i~ til kl. 230
Villae~ Skavagervej lo indehaves
~
Hansen,
p:'i-
for el"ktilfJ321di~'d",,;;:
O-Dservationen påbe.::.:yndt~
i dag ldo 8 på fru Kastofts
sen Bahnson
skaJ.
blandt man~;3. Det er ikke
Vi fre::!.
drager denne sag son et eksempel
alene Aksel Larsen,
rørende
fra
tog i anvendelse
at få be:lD lkningen
i eftersøgningen
ikke. politiet
vi i da; fre~dra3e
Observ~tioncr
sejrs-
TIL TYSKEP.NEl
kommunister.
:F'orat der il~ke skaJ. være nogen misforstaelse
Larsen"
1942
fra Dae.,rnarhus.
har fra politiets
Det passer
Aksel
at det danske politi har
vi gennea
i j agten
politiets
fra
ham til tyskerne.
- og overført
Inde i bladet pi side 5 belyser
første~and,
den S. novenber
Endelig
og ovenfor
Ob fiuuser
direktør
fo den 903.1892 i KøbenhavL,
til S~ovagervej
Jørgen Christian
hvortil
nr. lo,
Frell~
der er kendt i afd. DoS
12
~o.
kartotek under sag S II 536 E. Der er i denne sag vet21agt notits af
1.12034 fra overbetjent T~.Andersen, Jyllandsgade
770 Fredericia,
der omtalernævnte BaJ. nson Hansen som ti.lhænger af kommunismen, og det
menes, at Bahnøon Hansen kunne assistere ved at holde en eller anden
kommunist SkjuJ.tD Den omhandlede notits blevafsivet
i anledning af
eftersøgningen af Bala Kuhn.
~il villaen Skovagervej lo kom klo 20,55 en dameo som ligeledes
opholdt siG til klo 23.
Fru Kastoft og deZlomtaJ.te dame fulgtes derefter fra Skovaeorvej
kl. ~3 og kørte til StatholderTej nr. 5, hvor 4e begge gik op.
Da fm Kastof't endnu ikke kl. 2 varkomm.et ud fra ejenCbmmen, blev
observationen afbrudt.
En skraldebøtte ransages
Kontinueret den 1907.410
Observationen påbegyndtE i dag klo 7,.30 på statholdervej, hvor fru.
Kastofts cykle endnu stod i gårdeno Under observationen bemærkede vi,
S;
fru.Kastoft og den dame, han var kørt fra Skovagervej sammen med,
kOJilud på aJ.tanen til lejligheden, Statholdervej nro 5, 4tv.o Denne
lejlighed indehaves ifølge folkeregistret
af massøge , frko Karen ~eisen,
fo ~.4.16 i Haslev. Hun er ikke kendt i afd. Do
Fru Kastoft forlod derefter denne lejlighed kl. 9 og kørte direkte
til sin popæl? hvor hun opholdt sig til kl. 11,45. Derefter kørte
hun til forretningeno
Det Ekal bemærkes, at vi under vort ophold ved forretningen undersgte skraldebøtterne, for eventuelt at finde breve9 observationen
vedrørendeo Der fandtes dog intet af interesse, men vi så noget efter,
at ekspeditricen i fru Kasto:fts forretning tømte forretningens papirkurv i en l. skraldebøtterneo Vi undersøgte derefter, hvad der var lagt
i skraldebøtterne, og fandt en iturevet kuvert og en del iturevne
stykker af et brev. Kuverten var stilet til fru Kastoft og afsnedt
fra NyVorg den 1607041. Afsender på brevet er: Else Lund, adr. Erik
Lund, Skårup. De iturevne stykker af brevet kunne sættes sammen, og
indholdet læses således: "Ring ikke oftere - dt er for fanigto
Giv
Langsøe beskeden med tilbage !t Kuverten og brev et vedlægges osv. •• osv.
Der er som man ser, ikke tale
OID,
De to snilde detektiver, der snedes
at politiet taler let på opgaven.
har skygget fru.Kastoft og under-
søgt hen.des skraldespande, har f",et resultat af dagens møje. De har
fundet ud af,
S;
hun har besøgt Bål.nson Hansen og overnattet hos frk.
Tei.sen, og grans.,.:.ningen
af sk'1'1tXarn1tassen
harbragt dem navnet Langsøo
/
i
13
110
or
Telefona:f'lytnin.
ror' effektivt
~ visse
tilfælde
Skønt iet
m,Y,
ou a~ jagte
benyttede
krænkelse
af br2vhemmelighec.sn.
at l-::unnoopklare
ti'1c i1j(hlg
få retskendelser
fo~
1941 ilcke drojsae
i
ko~unister
00
I hundrea.8r
1::a1
... pol! tiet
at de må beslaglægge
siG o~ at finde
internere
m8.llganske ulovligt
forbrydelser,
aem
forbrydere,
bidsler
aOB
for
donner Artllu±' Ånderser.. - der for
sin
har
virksormed.
den bsrYGteo.e byretsbeørmet .meci en ud-
ir
DelJ.2~. okto'ocr
1941 indfandt
havoe fundet
den LanGsøe,
i skraldebøttel!
her
s~ videre
var
o
optræne
frL~ Kastoft,
er tjer~ice
afgivet
art
til
til
er hejst
at
antage,
s~ndsynligt5
eller
h::r fru
afsiGe
at
at udlevere
t..Y.:selLC:-.rsen
at meddelelser,
af åkscl
Elin
vec postforsendelser
Jytte
af enhver
LC:...1'1[!;S0
:~iclsel1,
boende
tO[; J...rthu:· jl..ndcrsel:~ikke i betractr.:.ingx
to kendelser,
post-
og teletramvosenet
tilbageholde
de under
De: ene lyder
således:
i tiden
indtil
o~ Ce!L1'1ell
Københavns politi
adr8sseI~
s
antages
til
eller
Anton Nielsen
eller
at være best~nte
Bl=-;'~Jytte
Den anden kend.else
8.1r ud p& fcir;en6.e:
7lKøbenh<:i.vns
politi
31\:al
til
at
~:.flytte
rGts~øde
Hansens post
Det er naturligvis
ferte
ogs~
retten
til
politi
uist3nkelibt,
for
pakker,
~ der m:1.tt
c
eller
d0n lo februar
fre.
A~dst ligeledes
skullE" udleveres
til
hidrzre
:;
fra
Lancs,:;; l!iels8.'.:. !)o
i tide ...
~ indtil
samtaler
fi~
deh lofebruar
I:o'r.'leg6.rdsvej 40, Or::J.rut sendte
vore rettede
Sa.IDn8
der
L&rsen kan b~ive
teletS'ra.rnr:l-e.toe and 'e forsendelssr
I
Kastofts
at frk",Lal [:sø er i
1..1reve,.,.
:JæDr try".icsagar,
'Defoj et
O;'";l,
.Anton LielsEl.!. , holme6,"l,rdr've~ 40
1837 eller
Ordrup
.;;:ennarapport
nDet pålægges
kontorchef
Kastoft.
TI
I henbld
1942 incl.
opdagerne
der ikKe v[sre tvivl
.i.contorchcf i:ielsen
1:..1 Grund til
det
sa.mmel:ontorchef,
at
Arthur
Langsø :rIielsen.
"dus~ 111ed.
fru
turde
DruK under eftersøgningen
telefon
seJ!l.J)1e
st::; e. o
straks
fader
genne.::: 0.e.:!- 1.:.oskontorchef
inntallerede
SOL
mec. Blir.!. Jytte
SO.::l
mellemled. melle"" eft:rl~"ste
hvorfor
til
110S
mulige
h.::.rL en politirapport,
i det papir,
var
h1.tL
foranstående
G~; det .;iver
sta.'1.e. ti:J_ at
idontisk
at
Læ1gS,7 Of.; hendes
fortrolighed,
det løsest
l'::rankel-
i rapporten:
~Under henvisni1:i.s til
at fr,;;:. rlb
f"reclagde
der omtales
Elld"Jidere havde m~ konstateret,
~et hedder
OE
pol i tikom.missær Andst si.8:
J..nders8l:. i b;rJ:'et"Gcns 8" c,rdclin.;
dGr Cil;: ucl på, at
på
o~ om telefonaflytnin~er
regning,
udstrækning.
n23Vllelse som. landso.o.lDL1ex' f'orlukke de døre afs&.gt keno.elscr
se ~' brevhemmeligheQe~
men
tysk
sa.mro.efrEmgengsmå,de i stor
og c:.tter hundred.e-r af ti.li~ld()
breve
0[::
til
Kenualso
0(;
at
hans
1942 være
telefo n Or-irup
fer,
18:;7."
at Eahnson
tiUefo n aflytteso
f Ih. Teisen
e~ nat
havde
!
120
14
huset fru Kastoft, og hr. Anet havde da heller ikke mindste vanskelighed 'Ted 1':'], dette "grundlagfl
breve skulle kontm lleres
a:f
Iii;
:å kendelse for, a t og$. fr. Teisens
politiet og hendes telefoner afitjttes.
Efterhånden belagde politiet således alle de mennesker, åer havde
den mindste forbindelse med Åksel La2'sen ~ed post- og telefonkendelser. Vi her disse dokumenter llggende for os. De taler deres tydelige
sprog om da..1'lsk
politis Ot~ denske Cbll1st:,
les dybe moralske for:falJ.,
og de vidner lige så tydeligt om det danske politis iTeJ:'for at være
tyskerne tilps.:oo
Poli.tiets samarbejde .med tyskerne.
At ier bestod det hjerteligste samarbejde mellem det danske politi
og tyskerne om., Æ fange kommunister og da ikke mindst Aksel Larsen,
er vel almindelig kendt. Det blev ef'terhånden for det danske politi
et prestigespø~gømå1
~ anholde de ledende kommunister. liel~re end
at miste de tyske voldsmænds bevågenhed, ville man opbyde cet yderste
for at fange og indespærre kommuni.sternee
Om Åksel Larsen blev der jævnlig givet fiduser fra tysk side. Føekso
foreligger et sålydende brev frs. det tysKe riges befuldmægtigede:
"Bevollmlehtigte ues deuschen Reiehee. Der beauftragte f«r Fragen
der inneren Verwaktung.
Kopenhagen
An
den Itausanwall
DagmarguB, 20. okt" 41.
fttr besondere Angelegm haiten, Herm
Oberstaats-
anwal t Poul Kj alke ø
1'ta.eh
einem hier aufgetauehtm. Ger!eht soll in Hedehusene bei Roskilde
eine kommunistisehe
~entrale existieren, Dort soll aueh Aksel Larsen
ab und zu anzutreffen sein"
leh bitte die Angelegæheit naehprttfEn zu lassen und mir das Ermittlungsergebnis zu gegebener Zeit Kennitniss
ZU
beben,,·
lIre Kjalke lyder naturligvis stI'{Jkøfin herres stemme, og der bliver
iværksat pompøse politiaktioner
i Hedehusene.
OD den daglige og hjertelige :forbindelse med tyskerne taler en
lille blyantsnotits
sit tydelige sprogø
"Ove Johansen fra fass :Bureau S;(al vide, hvor Aksel Larsen bor
(fidus fra. DagmaJ:'hus)".
Mm aner det hyggelige forhold mellem ,olitig~rden og Dagmarhus
med kordiale telefonsamtaler
og udveksling af kollegiale fiduser"
,
l!
,I
-.I.,
..~-'--.
15
stikkere i aktivitet.
SelY!.lgelig
anvendte politiet
også stik~e
og ~givere
i jagten
på kommunisterne. Vi skal som eksempel aRføre ordlyden af to notitser
fra Aksel Lar.ene sag:
''.Notits.
Fra vor meddeler
som han ikke
"W"
,er "er i tag blevet
har erfaret,
li;
dag skal færdes i BlågårdsgadekTarteret,
middag.
Has meddeleløe gik yderligere
mørkt fuldskæg samt et kunstigt
eftersøgte
hvor han også skal spise
han
men
kUnne ~
Meddelelsen falder
oplysninger
om eftersø~te
ikke selv se·GAksel
uddybesine oplysninger
i trå.d med tidligere
tildels
sig
af en anden dame på sin arbqj dsplads.
"W" ikke
meddeler
til
~r over højre øje.
et det :fortalt
:f§.
I
færdes
ha.r 11.111.:;8 tillagt
Den p§,gældende dame, som "W" har tal t m~0., har
Larsen, menha.r
Aksel Larsen hTer
ud på, at Aksel Larsen skulle
gråt tø~o bruhe SID og blødhat9
løvrigt
a.t han af en dame,
ønsker at navngive, men 110m skal arbejde på et Tæveri på
Østerbro og bo på Nørrå:> ro,
iført
oplyst,
yderligere.
frernkomAefort:l:>lige
Aksel Larsens færden ..
Københavns opdageJ.sespoliti
afd .. D, den 209043- .. t'I
--
"Notits.
1953, Rasmussen, St~ 2, har ikke villet
:P.B.
lingen
(efter
at han har drøftet
han af en frue,
~Jksel
8)
m hanhelst
forholdet
ville
Larsen hTer dag spiser
med stationens
holde ude~or,
frokost
i
Ul1.d1sdeat meddele afdeopdagere),
at
har bragt i erfaring,
en ikke nærmere øetegnet
auto-
matoafe på :Nørrebrogade, hvor han optræder med fuldskæg og et kunstigt
ar OTer det ene ø~e.
:Po:8o Rasmussen forklarer
nærmere, at den nævnte .f'rue har en vaskekone,
hvis mand haTl.e ind:fu:adet sig i elen nævnte cafe sammenmed nogle arbejdskammerater.
Mandenkenite
var arbejdskameraterne
i æn maskering.
det videre
til!
og kenderikke Aksel Larsen, men ..et
der sagde, at det Turham, og at han nu gik rundt
Dette fortalte
mandm hjemme, og konen har så fortalt
ruen.
Afdeling A.S. den 29" august 1941."
Aksel Larsen fro geso
Det er med ejendommelige følelser,
Alle vi,
man.gennenblader
disse
æ: ter.
der har været ude for de danske myndigheder i disse år,
at pol.itiet
gik til
0Piaven med den største
for at fange os. Intet
op, man indfaldt
iver og lyst.
middel var for tarTeligt.
sig på husundersøgelser
:m.et
Ted
sparedes
Manpassede vore hustruer
på familiehøj tidlix:.ipowszsdage •
r
,..
,
16
mSJlsøgte
OB Ted Torekares
aflyottedes,
vi ~agtede.
:tik
, politi
?Ø
triumf'erende
Abae4es,
'med b!4e to og firbenede
'\O
re tel.fe.er
hunde. Og tet
danske
Den sidste
tore1iuer herom l;rd.er dledes:
210/41 "Wldej L...ft? 3169 efterlyste
fo1ketiAgsJlud.
, ter
i DoPoE. ar.
-l)elt
Vore breve
O&d. .Aksel La.rsen tik de ~o omsider.
sul tater.
rap~rt
8Y'g.le~er.
i :BrendekildE. den 5.a. 97, der i henhold. til
.Axel Lusen,
født
ministeriets
reaolutioA
af 25.~ 41 vil
~l1S titø-
v~re at ta&e i farYaring ved
poli.tiets forustaltniui:,
blev i går anholit for at interneres, men
han li eT imitUerti" i dag - feril'l.den fremsti1l1.Jl.g i reitten havde fundet
stee. .. eTerført
til tysk arrest her i byen."
Ted :fL U o~ 1hærdighed Talldt !et
.om mø så i'Trigt
endnu aom. ..
GJ.u4og kensorter
i det stille.
demokratiske
MØl renser
encJ.nuholl1er sig lidt
ud 1 politiet
elementer inden for politiet
Muligt at 4.
i dækniD.&o :»e arbe~der
- J4oå.~.l1Gls'"
fortrædigo8o
da aet
k:u.mle koste no&et,
for een og anden, at han forlader
)lændenefm 1941 har OO14t stillingen.
5 tyskerne
tysk mønster,
Bli't"er der
haTde TW1det kr1&en, Tille
sidder
1 mørgen givet
ilenne tingeneø
tilstand
ordre
til
have ledet
der 1 ti1fæ1.de
politiet
efter
ny komm.uniBt~a&t, så er ledelsen
kan befolkningen
JIå.
ikke finde
ud.", flå er dette
og antidemokratiske
at 4er kan. opstå et naturligt
Gi bor~er.
De persoaer,
sims.d også.
}får v.i .tU1.erkrav "Glud
den demoralisere4e
t~enesten.
sta41g på WøglestillingeA.
parat - og kartotekerne
hindrer,
sUder
og a.nb!'iD.ges pil betymi.nfi;s:iJese
pøsteru Ted t:td o~ le3lighed
gir maDli"'f'et flå. su~
af,
t
på. sin ege. ma:Aer" De ærlige
beV"cagels8JlSmænd, der gj orde 4leres pligt,
i ...leres
GTer tanalc:e
••
iAden for det kø'henhavnske politi.
ledere
'bevågenhe4,
for dezme uværdige mennellkeja.il:t
mænd, de1'ha.r axlSTaret
herrer
tfyeke:rae var 1mpo.erede
arbejde med k.~st8agera
politifolks
))El
haTde att:råeto
dall.ke politixtyskernes
sig io
krav møntet på hele
del af politiets
tillidsforhold
ledelse,
aer
mellem politi
17
15.
~ekst til illustration
øverst
ses i faksimille
om hans tanilme
er ~ed blyant
Dernæst
opdagere
hustrus
anført,
forretning
bringer
til statsadvokaten
danskepoliti.
ved f~skilde,
Jeg
anmoder
signalement.
brudstykker
I kortets
for særlige
Brevet
i gården
fandt
arkiv.
hr, Poul Kjalke,
sted mellem
lyder i oversætt8se
der belyser
tysker.ne og dot
som følg.ende: "Efter et her
en kommunistisk
der skal også Aksel Larsen
om, at sagen bliver
ii% ved Aæ el Larsens
fra det tyske riges befuldmægtigede
anliggender,
skal «er fimes
højre hjørne
5111 420
anholdt
og indleramet i politiets
vi en skrivelse,
med oplysninger
af et brev, som de ihærdige
i en skraldespand
der i besættelsen
rygte,
kartotekskort
at han er blevet
ses gengivet
det samarbejde
Aksel Larsens
og formodede
havde fundet
Nederst
opdpkket
(flwwmX))M)
oentral
i Hedehusene
være at træffe af og til.
eft~rprøvet,
og at dei1 til: sin tid
gives mig besked Qm resultatet.
UD f.ED GLUD.
Causeri,
oz
andre
aktUEi le spørgsmål
son De vil få at høre ~
Ted festen
klo 19,00.
Program:
:fra
har Soherfif; behandlet
annonce
i1lustre:tret
i Idrætshuset
i sit
i aften
7
16.
18
Land Q~FQ]k. lørdag den 22. februar 1947.
Leder:.
"ET SELVFØLGELIGT FORSVAR ~
o. o"
Land og Folks afsløringer af politiets virksomhed, der begyndte i
går, er af en.ådan art, at de ikke har kunnet t1es ihjel af den øvrige
presse.
r Aftenbladet udtaler justitsminister Elmquist sig med sædvanlig
behændighed. Han lovede en redegørelse, der vil forme sig som et selvfølgeligt forsvar til politiet. Det kunne man vente. Elmquist vil
forsvare politiet, og det erhan klarover uden at kendenoget til det
foreliggende materiale. Hans udtalelse til Aftenbladet er en erkendelse
af, at han uanset hvad der foreligger af kendsgerninger vil gå ind for
politieto Med denne indrømmelse
in
mente kan man
kun
være tilfreds
med at det iKke er ham eller hansundergivne, der har til opgave at
foretage undersøgelsen af politiets forholdo Ingen ansvarlig person
- og tilsyneladende heller ikke de parlamentariske kommission - har
fundet det betryggende at overlade disse sagers opklaring til justi tsministeren, der nu med siae udtalelser har gjort
sig til parti i sagen.
Det f ornu:ftigste hm kunne gøre var at forholde sig tavs, indtil den
igangværende undersøgelse er afsluttet.
H~ Elmquist t~llader sig den lille uartighed over for os at insinuere
at vi har iværksat vore artikler om politiet for at undergrave tilliden
til detteo Det er helt forkert. Vi ønsker tværtimodp at der skabes et
politi
K
i Københavm, som befolkningen kan have tillid til. Det er for
at opnå dette, at
vi
kræver politilwdelsen i København udskiftet i for-
nødent omfang. Vi ved, at der med den nuværende politistyrke kan skabes
et godt politi, men der må renses ud i toppen.
Ledende politifolk rykker ud med et forsvar for Glud. Det er ikke ham
der haransvaret for det politiske politis virksomhedo
Jlj.
lad os snakke om noget andet o Når vi angriber Glnd OG forlanger
at han forsvinder, så er det i denne omgang, fordi han i offentlige
udtalelser t11 Ekstrabladet på groft usandfærdig vis har nægtet, at
politiet oTerhovedet har ført kartoteker OTer kommunister. ~fter Gluds
udtalelser forelå der
kun
en registrering
er
verserende sagero€ intet
videre. Således har Ekstrabladet gentagne gange refereret hans udtalelser uden at hr. Glud har iementeret.
Det er for groft. Chefen for Københavns Opdagelsespoliti kan ikke
tillade s~gi en s~dan sag at lyve offentligheden op i deres åbne 0jne~
Det har han gjort, og det er her, der s~al denses. På dette punkt er
19
vi forresten i overensstemmelse mod Ekstrabladet, der i enledende
artikel har påpeget det uholdbare i, at opdagelsespolitiets
xmxXg
reelle ohef upåtalt kan beskyldes forløgn.
Risgpolitichefen hævder hr. Gluds ret til åt komme med tågede
udtalelser. Den kan vi ikke indrømme ham. Mall det er ikke her-om sagen
7
drejer sig. Gluds udtalelser var ikke tågede. De var krystalklare og
gik ud på, at politiet ikke - box·tset fra den.omtalteregistrering
-
havde ført kartotek over komm~~ister.
Ekstrabladet insinuerer, at det er en kommunistisk pa~tigruppe,
der hfir holdt materialet skjul t i 22 måneder. Det ~r forkerto Det
ko~~unistiske Parti samlede under krigen et righoldigt materiale om
pol itiske forhold. Dette materiale blev så at s\. ge dagm
efter k2:pitu-
lationen af statsadvokat Carl Madsen overgivet til Centralkartoteket.
Det udleveredes til professor Røsg personligt og har senere tjent
som bevismateriale i enrække sager. Vi kan alts~ melde hus forbi.
forstår de mennesker, der har ligget med materialet.
At besidderne af dokumenterne ikke har haft uredelige hensigter,
Men '!li..
viser den omstændiGhed at materialet kommer :frem i samme ø3eblik,
som der er nedsat en upartisk undersøgelsesdomstol.
Men hvordan var
det, var ~ustitsministeren, eller v~r det justitsministeriet, ikke
også imod, at der blev nedsat en s~dan særlig undersøgelsesdomstol?
--..---KARTOTr:KSKORTEl~E
DRÆBTE -
Af. !JIart~_n
l{1elsen
?
LGF 22/2
4'
Blandt de tilfældige kort fra det hemmeligepolitis politiske af"eling, som Land og Folk i går o:f:fentligg;jor4e,
faldt jeg et øjeDik
i tanker over eto Det var Harry Valdemar Keil Jensens kort. På det
stod der:
1937, den æ/lle
afholdt8saemOD.stration og
røde i den spanske borgerkrigtl•
!alere
mø4c
for hjælp til "De
ved dette møcle Tar ID.geniør
Eske Sørensen. Formand georg Hegner, folketingsmand Åksel Larsen, samt
elenhjemvendte danske frivillige fra borgerkrigm ,i: ovemuevnte Jenseno
1938.
20/10 afholdt SUV møde i Borups højatole. Blandt talerne var
ovennævnteJenseno
1938, oktober. bløt han ansat som sekretær
og daglig leder af
Sovjetunli.onensVenre rs kontor.
1939t den 9/1 SUV afholdt den 20/12 38 ak~ivmøde på kontoret Frederiksborggade ti nr. 42, hvor ovennævnte Jensen aflagde beretning og oplyste
at foreningEn nu havde
3200
medle.mmerog cleraf de
2800
bosiddende i
Storkøbenhavn. Hæ. omtalte endvidere frEmgange. for bladene "Sovjet i
dag" og "Nyt land".
,....-....--
2O
18.
Jeg k.mvil
at tænke på
"En
d.a.g, la OTennævnte Jensen,
lDltrket mand kra:Vleie
med sygekollonn,en fra
i stutthof,.
få dage senere
Han daie
op og g.de i gartneriet.
Tar bleTet
lagt.
o
6~ oTertil
revieret
Hans aske blev brug til at fylde
jordbærø "~r hvor fyldet
Der blev plantet
Jldrig
letren
110men oel....
så. ~eL så :røde 0i så, saftiee
bær,
som dm .. er
hen på. sommeren, vokllecle der.
Je" kom OgEå til at tænke på oTeIUlævnte ingeniør Eske Søreneen,
beA i St1i.tthof. Benet blev sat skævt sammeB. Hæ led
der brækkede sit
:tr;rgteligt hele periaden, men slæbte
Ta~ ~.~2S~
afkræftet
sig dog med til Dm.mark. Mæ.han
og befængt med plett~,
eg 8vennæT.ate Eske
at han var vendt tilbage
Sørensen døde et par 4a.ge efter
til
Danmark,
udl!l knapt nok å; 1\ hi.1.st på. sin unge kone, som han ku.U havdeleTet
med nogle få uger før arrestationen.
Jeog kem etøjeblik
til :t 'inke p~ t
og Eske Sørensen
neret
pl
7
ej;
begge oTennæVD.te blde Harry Jense ..
i aOTemDer 1942 kun blev arresteret
g1und ~'oTeanævnte »otit8
fra
samme
..
og seaere
inter-
SIPO's hemmeli,e politi.kø
kar-
toteker.
Je& sai. et ø~ ebliko Og øå kom jeg af en eller
tænke p!,
at
manden 4er aalag4e
hTer.m!Bed fortsat
r.,nter
sin
disse
hr.
tf
blev genvalgt
et skandinavisk kriminalistisK
Eivind 1:ars91'1..
&1;1;e jordbærrene
smage dtherrer
jorden.
_
a.t
Thuae Ja.oobsen,
~age som rigspolitichef
OTeJlIllBvnte!hune Jaoobsen torleden
reiaktør
kartoteker~
anden ~rund til
i Danmark, og at
iS. l et ærehTerv Bom
tidssk:d. f t , sammenmed
n~\r nu engang fristen
går af
Marti.t). Nielsen.
...
-_......_-
l'
21
Land og Fok, eøndlg den 23. februar 1947:
POLITIKOliTROL
.AF lTIELS BOhTRS TELEFON UNDER BESÆTTELSEN
Illustm tion.
T:il venstre ses en del af' polit)ets omfattende kartotek over telefoner,
som var under afl~tning og kontr~l ef politiet. Det drejer sig om mindst
11-1200 numre, som omhyggeligt Tar registreret efter telefoncentralernes
navne, Detvar ikke
kun
kommunister, der fik deres telefoner afluret
og kontrolleret -også Christmas Møller, direktør Nørlund fra Nationalmuseet, og flere andre kendte perrone~
ja, selv professor Niels Bohr,
der var med til at skabe atombomben fik s1netelefonsamtaler i sin æresbolig kontrolleret af det danske politi under besættelsen. 1mske er
også Deres telefon-nummer opført i dette kartotek og Deres privatsamtaler
afluxet og nedskrevet af nidkære politifolko
Bil Politigårdens facader
TELEFONER
BLEV AFLYTTET
(3)
OG BREVE OG TELEGR.AllillIlliR BRUDT.
Efter bedste gest.no-metoder udsoionereae det d~ske
danske borgere båne før og under besættelsen.
politi
Vi dokumenterede i vor artikel i går, at politiet under
jrwsmUirlan
sin ivrige jagt på kommunisterne under besættelse~ i vidt omfang benyttede sig af brud på brevhemmeligheden og af telefond'lytninger.
Dette misbrug er en uhyggelig historie for sig, som vi gerne vil be~
nytte lejligheden til at omtale lidt nærmere.
Byretsdommer Arthur Andersens embedsforb;ydelser.
Reglerne om, i hvilke ti.lfældebrshernmeJ.igheden kan krænkes af
politiet findes i retsplejelovens § 750, og det hedder her:
nBreTe og andre forsendelser, som er rettede til eller antages
at være bestemte f'Jreller hidrøre fra sigtede, kall det Ted rettens
kendelse pålægges postvæsenet at tilbageholde oG udlevere til retten
•••
Denne absolutte betingelse for, at retten
xxx ~ed
kendelse kan på-
lægge postvæsenet at tilbageholde breve~ er altså den at brevene er
~ettede til eller antage ~ hidrøre fra den sigtedeo Forsendelse.
til og fra andre kan Ultå.eringen omstændigheder lovligt tilbageholdes.
Professor hurwitz skriver
herom i sin fremstilling af' den danske
straffeprooes pag. 760:
"Omvendt er breve og andre forsendelser, der er under postbe!§'t~
22
20.
fordring,
fra
men som hverken kal" antages at v2.re best\Omt til
••• udelukket .:..raindGreb, selvom
sigtede
at være af væsentlig
interesse
Medens man ikke ville
hemmeli{fheden,når
dommer Arthur
ya
for sag~n.
eller
d'S'res indl101d må antages
t1
finde på at brydelovens ldare regler
detdre;jede sig om at eftersøge
il.ndersen ikke ment, at de jagede
den retabeskyttelse.
hidrøre
om brev-
en rovmoro.ax·, sd. ha.r
kommunister havde krav
rorbrydere.~
der tilkommer kriminelle
7
dokumentere hans eI2bedsf'orbrydelser med et par eksempler
Vi skal
bland'~ hundreder,
der ligger
udskrifter
foran os.
'Vi b1'1beri bunken
Dell 24. oktober
dokumenteret gennem originalo
retsborgs-
næv.ne~~
nOGle eksempler fra. Aksel Larsens sag:
0[,
1941 kl .. 16 IDodto pol i t1kommis8æJ:'Andet hos Arthur
Ande~sen ob fjle for lukkede dør~ ~n kendelse o~, at pakker, breve,
tryksa.ger,
må
telegrammer og en d1."'e forsendelser,
antages
at være bestc~t
ior
e1l87."hierøre
Sanme dag fik han 0J:ltilsvarende
hidrøre,.de
fra
svarende
Ejgil
kendelser
om forsendolser
om forsendelser
Krem eller
dennes hustru
kendelse medhensyn til
hidrørende
Inga Helen Højer Simssn,
forsendelser
!fait Krem eller
Arild
Lovbestemmelser
Jagtvej
fra
nr.
107.
f.,;endelse med hensyr...til Aldera-
Lars HaL'lsentilsvarende
h1drørcl'lde fra elle
1.'
bestemt til.
dennes :hustru.
bevl dat overtr.iCl.t.
Disse kendelser
cr E
e::;.dd
af de!L..der er. e.fsuet alene
:l. Aksel
S6.e,:;, Ih: er foJ1l.oldet i no,:le 1UL31dec1 t t at :r.:m!1 rent
lesest
OL; oe p3, det
lu.ngere
II)
på et»ller
fra
de pågældende ogs
0[:
at politiet
i visse
hidrørend:
formel t
at de pl1e:ældcnde
at man ved at be-
kunne dumpe x til
Aksel LarseL.. Me:~danne betrD·ctnin.s
Loven beskytter
bestemt for eller
hs.r nskønn·~tf',
C1:3kadresoc:;.'
fcrAks01 Larsen.
breve til
geliG ikke.
mulige [.runCJ.a.:;
D.
slaglsgse
tugelse.
Hansen og fil:: til-
bestemte før eller
Den 7. mario 1942 fik kriminalassistent
k;:unn..•
50
Lars Larsen Ot: dennes hustru, et. Ha-l'lsgade13 i Odense.
rentenyder
Larsens
stemt
bestemte for eller
mafisøae fJ;Jf~r~g.iseil:'
, st<ltholdervej
kendelse
re
~end~lse om forsendclssr
Den 16. november fik han tilsvarende
læge
fra Hans ~~~ Kastoft,
november 1941 .mødte en krimincl.betjent
Den 18.
eller
ir~:. dir-ek'ter JørGen Chri.3tial.1 ]\1'el18s1').Ba.b.nson-
hansen. ~kovagervej lo.
Samme daG tilsvarende
hidrørende
til
20, skulle beslagIID~e8.
~vidkildevej
for eller
som er re ttede
at få fat
holdr"y' sel vføl-
brevhemmelig.~edcn o~ gør alene
den und-
~rove sa~er kas bsslaGlægge ~orsendelser
fr~ sigtede. Denne bea:yttelse
af b~v-
..
23
hemmeligheden
gøres helt illusirisk,
på alle mulige
adresser
normere
ikke i aloindelige
Yderligere
at påstå,
begrundelse
for en efterlyst
hvis man kunne få kendelser
~orbrvd~r.
kriminelle
forargeligt
Sådanne
kendelser
sem ~~ko
gives
dorlr
sager.
og oplagt ulovlig.t er det naturligvis,
sie om en forbryder,
net ikke drejer
de fungerer
når
men om en forkæmper for landets
frihed.
Men i de lystige
ikke engang
dage under besættolsen
det hensyn
til det danske
at han søgte at camouflere
Eksempelvis
skriften
nævner
til
at
antaG'-,
eftcrs0gnin~en
hvorcft0r
deL' 61'
ad.rc~sG,
den l.
hvorfor
beslaglogi}:I;;lS.
5 ~lte
lyder
:KJ:
seh statl!.oldervej
nenscen{a
j:fn
undez' nav.net frk.
~t
til
o.::;ir""
s":'leå.es:
er sigiiet
for overtrædelse
og cia det af hensyn
til
tryksager,
til
telegrammer
eller må æ tages
at være
hitlr;Jre fra .massøse frk. Karen ~eisen unde!' adres5 t beslaglægges,
fremsatte
vil den af politikommissæren
begæring med hjemmel
~ 745 vare at tage til
følge
~oven. Skønt enhver
juridisk
~ra eller
er bestemt
sendelser
er udelukket
at være af væsentlig
betænkning en ulovlig
til
student
sigtede
fra
§ 750
Arthur Andersen og hr. Andet
ved, at
r~~breve,
kan beslaglægges,
indgreb,
interesse
retsplejelovens
i
i så
som necieni:or bestenlt:t.
Udet mindste camouflage overtræder
En bjærgkæde
b2.iv{;
at pakkeDli brevG,
og andre i'orsendelaer', som er r e'ttcde
'oestemtc i'or- eller
og andre fors6ndel-
herer'ter
349 ai' 22. august 1941, § l,
skønnes nødvendigt,
unde!'
,.
"Da e:fiici:'srlgte Aksel Larser .... ed føje
~eviset
retsbogsud-
Kendelse afsagt,
han begærer
febY'ua!'1942 ir...
cl.
StJholdcrvt.j
Arthur Andersens kendelse.
ai' lov nr.
Ifølge
anvend.eli~ til brug
breve, tryksa~er, te~egraJner
TeisoIl, 1:.oe-r1clc
der.:.
n::evn"c
o
:I:eiscJ:l
·Ooend.e~tat.b.older-
UlUSS0if€ :f'røke..:l KaraL
cl;
sex', der i tidf.;n indtil
Kuren
ro ID lovlige
loye,
i'or S8.i;en 0.:'_ bemterkede, at de:r var
1'6(\&
af Akcsl Lerscu,
pakKer,
demokr~tisk6
frko ~eisen.
5, ~ ;,:iddcinc.!.c ~cd en vid<::u,
vej
Andersen
der følgende:
passerede
"Fol! ttiko.l!J.!:liss;;Jren~jorilo
~ru ...
'1.<i
samfunds
sine kendelser
vi tilfældet
tog Arthur
"selvom
der hidrører
medens andre for-
deres indhold må antages
for sa.genft', ;~ivcr Ar'~hu~ Andersen uden
kendelse
til
politiet~
af ulvligheder.
Men det er ikke alene,
r~~ det drejer
siG om Aksel Larsen, at
Artnur .Andersc:T!. er parat
r.leci
en ulovli.; kendelse.
hundred.er af iilf,;;la.c
har
nan
I hundreder
og atter
med sine kend&lser krænket de love,
der skal b:: slcytte dm ske berbere.
Kår blot
det ar-ejede sig om en kommu-
7
24
så varhan straks
nist,
rede.
disse hundreder at uJ.ov~ige kundelser,
Vi kan ikkE) aftrykke
indskrænke os til
Den 14.
endnu en stikprøve •
gebruar 1942 mødte en kriminaJ.betjent
og bemærkede. at "efterlyste
hidtil forgæves
står
i
iilen må
hos Arthur Andez'sen
folke-;wgsmand pe1;er A.i.:&.z'Sd
Jensen
er eftersøgt,
og at
det må formodes,
at efterlyste
.forbind8~se medkontorche:t' Ejnar Oluf Nygae.rd og l:lennes hUSiira.,
Elna .Marie Henrikgine , f • .Dah1berG,Christiansvej
hvorfor han anmoder om, at kendelse ~
osv. der i tiden indti~
øllerhustm
•••
blive
32 t Chaii at tenlund,
afsagt,
h",-orefter pakker,
under navnet kontorchef Ejnar Oluf' Nysaard
E.lna.Marie J:ienrikgine f. Dahlberg, Christia.nsvej
b1ive sendt til
og fra nævnte adresse,
Arthur Andersen
afsagde fluks
det af B:nsyntil bevises
32, må.
besla.glæggesfl•
sin kendelse,
som.han begrundede med, at
skøJ:lJ1edesnødvendi~~t, at beslaglæggelse
fandt
sted.
Vi kan ikke 'olive ved. Det er ulIluli[;tblot ved sti!;:prøver at give
et indt::1:'yk af omfanget af Arthutx AndaI'sens uJ.ovligheder.
tale
om en bjærgkæde
af ov€rgr~b mod loven,
- Der e!'
og en bj~rgkæde lader
sig .n~ en. ga.ng i.kke skild.re veJ. f:;:-emlæ~gelseaf jortprøver
i rsagslls-
b1as•
Jo,
det fylder
OS
med ~ll1d
som dommeri landsretten.
til
B~ har~
retsplejen
ejort
at vide hr. Andersen
en nydelig karriere,
og han
har fortjent den.
Også telefonerne
afl1ttes.
Arthur Andersen har også strøet
mulige menneskers te1efoner
skulle
om sig med kendelser,
~.
aflyttes.
hvorefter
alle
Det er nærmest
sket på den måde, at han, når han afsagde kendelse om brevf"rsendelser,
hvorerter
politiet
havde tilladelsetil
Det er noget gådefu1dt,
ulejli~et
vi heri
vild.este
hvorfor politiet
sig med disse kendelser.
landet
at aflytte telefonen.
meCL.~ensyn
til
og Arthuz' Ålldersen har
Forholdet
er nemlig det, at
tele:fonhemmeligbeden el' prisgivet
den
poli ti'Vilk~rlighed.
Til orientering
vi igen et linier
citerer
til prof.
Hurwitzf
straf-
feproces, side 763:
Hurwitz gør først cprnærksom på, at en telefonafly.tning er en forholdsua:
regel,
der efter
s~
karåtter sonl regel ikke komme]:-til den
pågældendes kundskab, og som derfor virker
heden medhensyn til private
end de af retsplejeloven
Han mener derfor,
meddelelser
autoriserede
S)
m et dybere og for tlyg-
mere foruxoligende
indgreb
indgreb i korrespondance
at der om telefonai'lytning
eto.
burde gælde tilsvarende
7
25 .
regler
af de~ siztedas
etableres
ning
af brevhemmeli~hedell,
om krænkelse
af egentliG
Ikke
deringen
liurwit.3
llAdoinistruti\Tt
besteru.mclser,
ifølge
rctskendolse
l~
kan
o~ kun til
oplys-
forbrydelser.
des'~o r:l:~ndrc er
hemmeligheden.
telefon
at afly~ninz
nemli~
lovbestemmelser,
der beskytter
telefon-
skriver:
der på det herbehundlede
eT'
der ikke
nylig truffet
område for
s'~eilltner wed ae oven:fox' ani'ør·t;..:;betra.gtnillger,
I
(
man na:'ll li[; ikkE' har
iå.et
anset
mir.isteriel
§ 750. -Ifølgo
plejelovens
de koncessionerede
si.:., i'or
i Købenl)"vn eller
begronsning
:politiet
i det
give
på beg~ring
ap~il 1938 skel
af rigs)clitichcf~n1
opdagelses'poli ti6 -;;ud.en
chofe.1:l for
1r:!jli.::herJ. til
det ønslces
omfang,
ana10f~iel1.med rt)ts-
instrulcs af 23
telefonselskabe~
poli ti1ircktøren
bun~~et ai
aflytnillC
af tcle±'onsantuler
o:~ med·;-rele ~-:ll,,"belored.e oplysninger
angående
telefonforhold."
4lrej er
on
det
at holde en telefon
numre,
under
i vfarltsætte
(:l'\
observation
op oL til
der ringes
F.~den endnu simplere,
at
a:f'l~rtning ai' en telefon,
ik~n')om en egentlig
sig
for
at konstatere
numre, der ringes,
hvilke
idet enhver politi~unl~tianær
fru
s:
men kun
hvilke
er fremgan~s-
kOIDpetence til
har
s9.dan obscrvction.,
11-1200 teIfun-numre
under
politikontrol.
-------~~---------~-----~---------------.Af disse
løse
uV}.rdigic;
tande,
d:~ man jaeede
fordel,
de-\; kartotel\:,
fOl'
ti.]s
h.;rpoli tiet
draget
kommunis1;,,:r11lc. Vi h'r
som politiet
førte
over
den ment hensYllBvnret
observerede
prosen1r: ret
og aflytte::'s
telefoner.
Vi ve dikke ,om kartoteket
er :ll:L ldstsndigt
i endnu vi.de:t'0 om~ang.. Evadit
spillet
11 oe 1200
telefon0r
:lioner i kortere
har været ~flyttet
eller
lmngere
period~r
eller
ved er,
OG
i hvert
a.;';;
at 2
om nall har' drevet
Si
fa.ld neller:.
300 al' disse
tele-
ha.r værE: u...'1dc:rsystematisk
af-
lytning.
ni~l~
Bohrs o~ Chri~twas
telefoner under politikontrol.
Møllers
Vi skal blo'j; nævne et par navne fra
fesso!' I:~_els l,ohr •
under
l~ricen
blev kaldt
botlbcn - vr:..r
sut
:fhv. L..inistcr
oe
alts~
under
til
an5re,
besæt'~elsell
telcfo.rJkontr·ol
At også andre former for
vendelse,
I.: t
arbej åe med. 1>'.1 ntoCl-
i ærc-sboliZtJZ1 p~" Gt:.::'':;'sberg,
dirl:lk1;or Norluncl
fra
Nationalmuseet
kendte og '\kendte navne imxellem
censur
1'::.;,-
i'ort;j
ento yi~c..r:skabsraar
..
c:., der Sen8ri3
Lnf;lanclog iJGL for'
Chrintm.&s .i;i0ll':'rs,
ll-12oc
Allere::-_e før
:):l!liJl::rl~s l:~j t
telefonkartotek:
politie"!is
af ledende
kO.lUlllunisters
krænkelse af privatlivet
fremtf.r af Aksel Larsens "SIP0-korttr,
hinanden.
'blev bragt
del' viser
r""
breve.
D
i
at ban
an-
26-
24,
den 2. cJ811uar 1940 blev sat under telegramkontrol
allerede
til skrivelse
Hvad der
i. henhold
af 2.8.34.
* ~u1er sig
under dette not.-:t, er vi ikke i stand til
at
oplyse.
:Bemærkelsesværdiger også .Alfred Jensens "SnO-kort",
at der den 2. 12.. 39 har foreligget
fremgår,
sikkerhedspolitiet
hvoraf det
::t:t for
en rapport
hvilken Alfred Jensen denne de har modtaget
ifølge
en postpakke fra Moskva, indeholdende Lenins værker på tyskViBe to SIPO-kort beviser
den besættelsen
i hvert fald,
at politiet
var begyndt at kontrollere
allerede
forin-
visse ledende kommunisters
post og telegramkorrespondance.
Papirerne
skulle
være i orden, så !fhune Jacobsens
måde kunne ;yde HimmJ
ers nGestapo" kollegial
FrepmangsmldenTed telefonaflrlnj,pg
Og
postvæ.enet.
på værdig
service.
•
brevoensur.
oeneur at breTe og telegrammer foregik
Politiets
"sno"
i samarbejde med
HAr en bestemt perm ns breve og telegra;..mer skulle under
politikontrol
skete derhenvendels8 derom til
postvæsenet.
For Køben-
havns vedkommendevar fræ gangømådenal den, at den pågældendes breve
og telegrammer blev indlagt
ringet
besked til
i en box på Hovedpostkontoret,
opdagelsespolitiet,
ø-m afhentede
og telegrammerne blev så "dampet op" i politiets
derefter
affotograteret
og ~ atter
tillukket
modtager. .Aflytningen af telefonsamtalerne
og der blev
posten.
tekniske
Brevene
afdlling,
og tilsendt
den rette
:foregik i et særligt
rum
på politigArden.
Der skal renses ud!
For det dæ.ske politi
var intet
sig om at fange kommunister til
skyet.
Stikkere
af laTeste
meddel gement nok, når det drejede
gestapo.
art
Ingen anstrengelser
Blvendtes,
fred krænkedes • breve åbnedes og telefoner
Vi vil
opdegelaespo11ti
med vl13e er ogikke var.
ve~rer allerede
kommertil
h3emmets og privatlivets
aflyttede ••
ikke helme, før det' er muiet ud i den augiasstald,
ligkøbenhams
Det er de sammefolk,
at E!A ind igen,
De virker
- hr. Gluds afdeling
morgenluft igen.
allerede
Oi...,
De venter,
blev
af;
som navn-
er. Vi siger
der har ledelsen.
De
3agten på kommunister
de er rede.
med små.diskrete
undersøgelser,
det' har vi mange
tegn, der tyder på.
Hvilken garanti
har vi kommunister?
Så lange politiet
skiftet
ledelae
og specielt
københavns opdagelsespoliti
ikke har
på. en særdeles ra.dLkaJ. mlde t må. koDlll'W1isteri dette
I
f
25.
land ikke stole
på legallteten
baggrund å.f det materiale,
•• ed de erfaringer,
vi her i bladet
må vi drage den slutning,
post stadig
27
har kunnet offentliggøre,
~
at vore telefoner
stadig
aflY'ttes
og at vor
åbnes.
Hvilken garanti
har vi for,
og atsigerkendelser
at der ikke sidder
nY'Arthur Andersen
En
bag lukkede døre? Hvilken flkkerhed har vi. for,
Glud ikke i dag i henhold :til instruks
at hr.
vi har gprt og på
af 22. april
1938 har
/
1/
I
givet
K!rAS ordre til
diskret
Så. læn&e hr. Glud regerer,
med ovenejende
kn
men man må
har man ingen sikkerhed,
sandsynlighed
i tyTer.ne fortsætter.
og aflY'tning af vor telefon?
ob.enering
regne med, at det gamle spil,
registreres
og kontrolleres,
der begyndte
ens breve læses
nedskrives , og en skønne dag har
af uTedkommende,ens telefonsamtaler
vi en ny 22. juni.
Dis..e tilstande
retsvæsen,
vU vi ikke finde os i.
som den demokratiske be:folkn1ng kan have ttllid
ikJm finde os i,
at landet
.omt men aikkert
udVi.kler sig til
rettigheder
fra
Der må Skabes et politi
ringeagtes.
under ledelse
f11
af hr.
tUe
og et
Vi kan
Glud og konsorter
ren politistat,
lang-
hvor 'borgernes
Perlll ner øm Glud og Arthur Andersen må forsTinde
dansk retsvæsen.
--
Land og Folk, søndag den 23. :februar 1947:
Leder:
DEN
G~4R IKKE,
HR. JUSTITSMINISTERl
Gennemforskellige
bebudet,
blade har justitsminister
at han ville
finde lejlighed
til
under fremsættelse
forslag
i folketinget
at give dette
gørelse
for politiets
hemmelige ka~toteker.
de første
autentiske
afsløringer
dage
af et lov-
og dermed offentligheden
en rede-
Så sent som 1 BAftenbladetft,
fredag gentog hr. Elmqu1st denne bebudelse.
læst
Emquist i flere
Hm har- på dette
i Land og Folk,
S)
tidspunkt
m han
JDX
med en
us.,..ndsynlig frimodighed karakte rise Ile de som et :forsøg på at "lægge
politiet
for had". Hægen1;og, Et han snarest
i Folketinget
vil
redegøre
for hele sagen.
Få timer senere havde justitsministeren
Ekstra.bladet
i folketinget,
lod han oplyse.
at nu ville
skiftet
om sagen. De københavnske
morgenblade i går kunne bekræfte denne oplysning.
kartoteker,
hvilke
i radioen
forbrydelser,
politifolk
sens ordre har begået,
politiet.
at holde en tale
og efter- hans hidtidige
ubetinget
udtalelser
af hr.
Gennem
han ikke fremsætte en i?edegørelse
men derimod holde en radio tale
agter mandag atten
opfattelse.
Justitsministeren
om politiets
at dømme.vil han uanset
Gluds støbning efter
og under alle
hemmelige
Thuen J~cob-
omstændigheder forsvare
f
26.
at 3ustitøM:1nisteren
HTadmonArøagen er tU,
tn
28
fre'dag JD1ddaghar sk1ftet
"fOrøTaret" .. 1. i> lke-
- eller
men der1rnod :1 radioen? Forklaringen
kan kun
være een.
H~ :llmquist er klar over, at når han ved fremsættelse
em politiets
holder en tue
folkettnget
lejlighed
hemmelige ka*'teker,
og ret til
at diåtutere
en sådan politimæssig
praksis
t
af et lovforslag
s:: giverhan daned
denne redegørelse.
dokumenter Land og Folk har præseniJeret offentligheden
imidlertid
sig
anskuelse? H-V:0rforhar han besluttet
til ikke at fremkommemed redegørelsen
tinget,
f%'&fredag morgen
for
f
De
1
afslører
at hr. Elmquist er blevet
rystende bange for at tage en diskuSsion om. sagen. Derfor EZ harhan
til
hensigt
et bemægtige sig statsradiofon1ens
mikrofon og holde sin
der. Så. er han dkker på. ikke at bliTe modsagt, og han er
forsnrBtale
sikker på, at de argumenter, han mAtte opfinde til
Jacobsen,
Glud og ligesindede,
forsvar
for !1!hune
ikke kan b~ive underkastet
en kritik.
der kan rokke ved deres holdbarhed og troværdighed.
Vi siger
første
det rent ud': Den går ikke
er det ikke justitsmim-sterens
omstændigheder
til
foretaget
Det er nans pligt
sig,
100. pct.
hr. justitsminister!
f
For d~
.agm ubeti.nget og under alle
at forsvare ,hvad hans
undergivne
ha.r
at sørge for en administration
på.
hans området som er i overensstemmelse med grundloven, med nationens
interes.er
og med ganske almindelig hlIderlighed.
~ustitsminister
her i landet~ for at han skal etablere
løs forsvarsadvokat
at han kan }dare sagen ved at
Den
justitsministeren
ikke lulle
.
gemmesig
sig ind i den tro,
i statsradiofoniens
,
studie
hvor han er sikker på t at ingen kan modsige ham.
Denne sag er for alvorlig
behædling.
sig som skrupel-
for overordnede politifolk.
For det andet skal just:i.tsministeren
i Rosenørns alle,
Vi har ikke en
til,
at :fblket km nøjes med en s3.dan
må og skal underkastes
en offen.tlig
savner mod, viJ.~e eller
evne til
debat
og
hvis
at gøre sin pligt
og til
at lade rigsdagen eg derigennem offentligheden
sl hae
han igen demonstreret,hvor
sørgeligt
t
bedømmesagen,
han harforfejlet
sit
kald.
':Ø'------
F'H,'"
29
Land
0&
Follit,
mand!?dfUl24. februar
Illustration
tekst l Her ses politiets
Den indeholder
Eftersøgnings-protokol
fra besættelsestiden.
et væld at navne og opixgd:.lysninger
blev ja.get for deres lleltage1se
beviserne
1947·
for,
om permer,
i kampenmod ty'irerne. Den indeholder
at det danske politi
modtog personer til
mød den direkte 'opgave at udlevere dem ti.l tyskerne.
artiklen
ai~e
faeader
at udl.ever4 dem til
mod kommuni.steme har forsøgt
s nlr
af komnmisterne
til
'fære arrangeret
fra den kant,
for forbrydelserne
anholdt kommunisternet så, skete
der var værre .. Efter
Denne påstand er lige
i den udtrykkelige
deres undskyldning at fremkommemed
det danske poll:ti
det for at un4gi det,
fræi f.res
forat
d'herrer
skulle
tyskerne ikke skulle
så uvæ~derhægtig
og den medsigeø til
de komm.un1ster, der '9'ar indespærret
adgang tol undvigelse,
men skulle
anho'ldelserne
tage dem,
som al t, hvad der løV%'igt
overflod
af den omstændig'"
hed, at fhune Jacobsen den 28. aug:.;.st1943 personlig
••
til
gesteRO.
.A.ndersenog andre af' de hovedans arlige
dm påstand,
Vi henviser
(4}
DET DANSKE POLITI SOM GESTAPOS :HÅNDLANGERE
I adskillige
til~ælde blev kommunisterne jaget
!hue
e~tersøgning
S.
n$ politisårdens
hensigt
SO.i
gav ordre til,
i Horserødlejren,
overleTeres
at
ikke måtte :få
tyskerne.
Jå:S sel-v om påstanden ikke kunne modbevises p!i.anden m!de, så
afkræ:ttes den i hvert fald
af den kendsgemi.!1g, at
det danske politi
i mange 1:t.lfæJ.de p! påbegyndt eftersøgn::ingen af kommunister med det
formål at afleverede
dem til
Det, vi i denne artikel
tyskerne,
vil
dokumentere, er,
komraunister ikke for at internere
at afle'9'ere dem til tyskerne.
Nlr T1 (b kumenterer det, slår
politiets
stadige
af dansk politi,
forsikringer
Martin Nielsen,
at politiet
har jaget
dem, -meni den udtrykke:ige
vi samtidig en forsvarlig
under krigen,
'9'ille blive
Foreholdt man heroverfor
når de Tar a.nh:> 1dt.
afgivet
politiet,
til
at ingen,
hensigt
pæl igennem
d:r anholdtes
tyskerne.
at Aksel Larsen, Harald lU-elsen,
Kærn og llS11geanc:1rftder Tar anlo ldt af dansk politi.,
dog blev udleveret
til
tyskerne,
at dtte var sket mod politiets
så bleT man mødt med de påstand,
Til~e.
Der var her tale
om tyske over-
greb •
•• L
det passer ikke.
Dansk politi
var under krigen spnket så. dybt,
,"
30
at det utilsløret
gj.rde
be_rdred. poli.tiet
atleTer. ham til
til
rakkertjeneste
at eftersøge
for ty.keme.
!Tuerne
og fange en dansker og til
t;y'sk a.rrest, når hæ. var ta.get.
Politiet
at
parerede
ordre.
7
Hvad eftersøge1Rlsregistret
fortæller.
Dette, som s~ ofte er benægtet af politiet, skal vi dokumentere
med eksempler:
I den dSJ.ske politiafdeling,
holdelsen
der havde med eftersøgningen
af danske kommunister at gøre, førtes
og an-
der et register
over
eftersøgning i afdel1ngen •
.Af dette register
af trykker vi eksempelvis siderne 15-16. Regi-
sager,
der var tU
sSlI'et er ført
med b1ækl:ikrift og af tekniske
give det læseligt
Registret
Modtaget
i D1CU d.
............. -1908
1916
7.12.42
7.12.42
i fcksimile.
:indeholder følgende l
navn
--.-
grunde kan vi ikke gen-
.,.
Sagen behandles
at
-- _-------..--
Knud helge Franeker, .,.'. i Kbh.
1.11.191"
Julius BlolIsgade 43.
Rapp. af 4.12.42 - Anholdes til
feranøtal tn.:l.ng for det tyske politi.
~idl. efterl.
tl1 internering.
..-.-
.._
~lev.
d.
--..---_
Bodenhof
Jensen
Arkitekt Johannes Hemming ~heisen Henry Petersen
f.i Kolding d. 29.4.08. ~i8peparken
nr. J4,3t Rapp. af' 4.12.42. Anholdes
til det tyske politi.
DPB288/6108
10.12.42
til L.
Nørreheden
Aflyst 290/42. Anholdt d. 10/12.42
kl. 13,40. Afg. s.d. kl. 14,25 til
tysk arrest.
1634
7.12.42
Kjartan Munck, stud.med. f. i Sil L1111e F.
keborg d. 2.4.1';'. Kaatelsye~ nr. 1 og Ilartens
v.tv. Rapp. af 4.12.42. Anholdes
tU dettyake politi.
Plus internering. S8I1thustm Birthe Høeg, fo
Brask (23.11.18, Frbg) DRE288/42
Lbn. 6094 og 290/42.
1912
7.12.42
..
stud.mao Christian Hermann Jensen. ~. Andrea.en
f. 3.8.17 i svejts Nærre alle 17B og Aug.Jacobaen
st. hos Jørgensen, Rapp. af 4.12.42
Anholdes,tl1 det tyske politi.
DPE
290/6139.
1917
1931
7.12.42
Karl S3ur Riele.n, blikkenslager,
Kbb. f. 4.4.10, Nørretof'te alle
"17, l (Yilla). Rapport af 4.12.42.
Anholdes til det tyske politi •
. DPE 2871bnr.
6058.
Knud Rasmussen
Arvid Oh1sen
10.12.42 Jensen, BJørn, hattemager, f. 2.12. ~ind Petersen
Dah1
1894 i K. Kromborggade 1J,st th
Såal anholJes til tysk arrest. Anholdt den'27.1.4J. Br transp. til
tysk afd. VF af Lind P og Dahl
DPB 290/6138
SIDE xt 16
(hoved fra formUlaren)
1925 10.12.42
Fog, Meg.ns Ludort f. 9.6.04 Frl}g. MeUstrup
SøllingVe~ 17, Gentofte. Ann. til
tysk arrest. DPE 290/6133
1930 10.12.42
Lindskrig, Christian Søndergird Kn.Ras .....
f. 4.7.16. i Skjern, SXltlMøl!KKog Arvid Ohlsen
Regensen. St.Kannikestræde 2. Skal
anholdes til ty:sk arrest. DPE.
291/42 lbnr. 6175.
1940
27.1.43
Nørreheden
15.l2.42 Christophersen, Henry liiortenstanley, f. de.1 4.7.1eg6 i Faxe. Will:emoesgade 9 t 2.th. Skal enholdes
til tysk arrest - DPE 293/42.
lbnr. 6207
Knud Rasm ..
og
Arvid Ohløen
At det var[~vor med efllersøgningen. fremgår tydeligt nok at notaterne om, at fle:re af de registrerede
efter at være fundet af politiet
er afleveret til tyskerne.
poliiiet er gået til sagen med energi. Der er tale om, at man i disse
tilfælde har saboteret eftersøgningen.
For at fange Bjørn Jensen harmen på sædvanlig vis henvendt sig til
Arthur .Andersen,·der straks var villig.
overbetjent
Den
15". december 1942 indfandt
D1nesen sig hos ham. Det var 8 dage efter, at Bjørn Jensen
var noteret som eftersøgt til tysk arrest. Det anfægter ikke dommer
.Andersen. Han afsiger straks kendelsen, hvorefter breve til Bjørn Jensens
hustru skal beslaglægges og telefonen aflyttes.
Ved Arthur Andersens og politiets fælles anstrengelser
lykkes det
at fange Bjørn Jensen og den 27. januar 1943 kan det danske politi
aflevere deres ;jagtbytte til tyskerne.
Student Bent Hansen er på ssmme måde stligta:f det dØlske politi til
fora.nstaltn1ng for tyskerne. Han findes i efteraøgni,ngøregis1:ret side
20 med bemærkning,
at :DoanJtl'3: skal. anholdes tl.l tysk arrest. Akterne
fortæller den sædvanlige historie om politiets undersøgelser
vationer for at fiD:i e den pågældende.
og obser-
l
32
"'v.
Eftersøgning-.r.ap •• r~en begynder øllede.,
"BAP-PORf
onsdag den 2. februar
På foranledning
194).
fk de tyske myndigheder har kriminalbetjentene
And$rsen, Rostrup og un4ertegnede i d.ag kl. 6,30 efter
Børreheden indfundet
os Ted lejligheden,
Bgholm
ordre fra
0.13.
7
:BlågArdsgade 29E, 2.aal t.v.
tor at anholcie den der )4-It,. boende student Bent Hansen, der er :født
:1 Ilved
Ted Vejle,
d4ft 1.8.20.
lians Olesen".
stude med. Ch1'isten Slllndergaard Lindskr:1gs rapport indledes med følgend.e sætninger!
"RAPPORT
onsdagden den 9. december 1942.
Et~e1' .1'41'e tr. oTerbe$~ent Nørreheden indfaldt
for at anholde stud.med. Kristen
afdeling
boende anførte
sted,
Søndergaard Lindkrig,
kvarteret,
fortsætte
4.7.1916
f.d.
Søren Hansen."
undersøgelsen
på sædvanlig vis.
hvor han bor, under obserTation,
hos f j erne slægtninge,
politiet
holder
søger ham :1 gale
logier,
og :1 pro-
hos hans forhenTærende sviserforældre
Tinsen, hvor hans foreldre
t
aflew re ham i den tyske
og,e.erefter
på Vestre fængsel.
Herefter
strange
6,00 på Rebensen, st. Kann1kest ræde nr. 2
og undertegnede os :1 dag kl.
i Skjern,
kriminalbetjent
bor.
Havnet Nørreheden er værd at beaærke sig i denne forbindelse.
Hver gang en dansker skulle
findes
og a:fleTeres til
tyskerne,
var
det denne landsmand, der tog affære og le dede eftersøgningen.
lied stud.mag. Christi an Hermann JeMen er det ganske den lIammehisto-
rie. Hal jagtes
af dansk og tysk krim1nalpelitl
at kunne afleveres
til
det tyske politi,
Også eftersøgningsakterne
gistret
til
Arthur Andersen telefon-
for
i Dansk Arbejdsmands
har vi gennemset. De
Den 15.12.42
for at anb.oldes til
eftersøgning
faM*3CZ afsiger
Christophersen
billede.
forening
nå.r han anholdes.
for kontorassistent
forbund, Henry Momton Stmley
trembyder det traditionelle
ibrøderlig
modtages han i re-
tysklt arrest,
og postkendelse'og
og den 19.
jagten
be~
Beviset er ført
for,
gynder.
Iå$ten på redaktør K1:1lerich.
Dokumentationen er aå sikker,
at dØlsk politi
har jaget
danske kommunister - og iøvrigt
danske borgere slsom redaktør
dem til
tyskerne efter
Redaktør
KiUer:ichs
som den er trist.
også andre
Ki:1lerich - Dleddet f9rm!1 ø:t aflevere
anholdelsen.
eftersøgn1ngsrapport
begynder således:
:11.
33
RAPPOR!f
lørdagen den 2. ~muar 194.3.
"
~-
""
..
.
-,
af 8.12.42 anførte nn
rapp.rt
Gerhard KiUerich
ifU}cria]rx
tidligere
.
.
Den iundertegnedea
Svendsen. f.
bopæl Toldbodvej nr.
28, l,
4 ~dakt.r
Ole
6.19.7
i Københavnden 1••
der skal anholdes og aflevere.
i den tyske afde~.ing ,,5. Veatre Fængsel, har at kriminalbetjenten.
Zuschlag og Juel på forskellig
IIan 'fil blive efterlyst
m!d.eværet eftersøgt,
men h1d111 forgæves.
1 DPE.
L. Th. Nørreheden, oTerbet~ent".
Og s~ går jagten ind ogs!1på redaktør Kiilerich.
Gennem
v ore artikler
i politiets
har vi givet offentligheden
virksomhed under krigen.
Ansvaret må nu plaoeres,
for gestapo.
er ikke hos dm. menige politimand.
ret,
og detmi bliTe den nedsatte
ud af, hvem der skal stå til
at offentligheden
les.
Politiet
lader
et lUle
Tar slet
og ret håndlangere
hvor det hører hjemme, og det
der har anna-
Det er politiledelsen,
kommissionsdomstols opgave &ti finde
ansvar. iYim.
det kan ikke nytte.
sig holde hen på ubestemt tid.
Uden persons anseelse må de politifolk
der haranBYaret for politiets
indblik
at man tror,
Nu må der h",nd-
i de øverste
stillinger,
samarbejde med tysker.ne f j er.nea.
Det kan ikke længere tolereres,
uv-ærdigheder de kvalifikationer,
at alm1ndeliga: uhæderlighed og national
hovedvægten på lægges på, nAr det
gælder om at besætte en ledeiande post i politiet.
Der må gøres op med systemet "Gludfl•
Land eg Folk, tirsdag
den 25. februar 1947.
EL1lQUIST SKAL SVARE I RIGSDAGEK
Kommunisternestiller
i ~ lketipFet
om det politiske politis forhold.
KOfll.mun1sterne
Yil i dag i folketinget
følgende forespørgsel
"Fører eller
foreligger,
kartotek
ved en for adressaten
justitsministeren
Ted mødets begynielse stille
stadig uden at mistanke om forbr,ydelae
OTer ustra.tfede
der til
frems~:f'es
til
justitsministeren:
bruger politiet
virksomhed, foretages
aflytninger,
til
forespægsel
danske borgeres lovlige
eplpning
polit:Løke
om s~dan virksomhed telefon
oplysninger igennem betalte
1tmadde~ere.eller
&kjult kontrol med post- og telegramforsendelser,
og anser ~ustit8ministeren
sådanne forhold forlovlige
melse med grundsætningerne for dmsk retsplej e.
n
og i oTeren.8tem~
34
Land Og ~olk! tirs~
den 25. februar 1947
FORSVAP~T FOR SYSTEMET
"".'K GLUD.
Just1 tsm1m:sterens radio tal e i aftes genkaldte i erindringen på !pere end
een måde besættels.stiden.
atmosfær •• ,En minister går til mikrofonen og
forsva:!'erog forkla:!'ernoget,
ID
m folket effieiel t ikke har kendskab til.
Bortset fra Land og Folks læsere vidste ingen i dette land officielt, hvad
det var, der var ministeren så magtpAliggende at forsvare og forklare, fordi
'deflgamle" partiers presse som efter en Slor ..nu som den gang - ikke med
en stavelse har meddelt deres læsere, hvad det er, der er løs i øjeblikket.
'l
x
Hvad havdejustitsministeren
da at. sige til det danske folk i aftes? Jo,
han fastslog, at hans politichef i København, hr. Glud, har givet offentligheden en løgnagtig fremstilling ~
stitsministeren
det politiske politis virksomhed. Ju-
sagde nemlig, at det politiske p.lit~ har ført eg fertsat
fører kartotek overikke sigted.m, ikke straffede borgeres lovlige politiske
virksomhed, medens hr. Glud har påstået. at man kun nregistredede verserende
sager". Nu har justitsministeren altså bekræftet t at hr. Glud lyver. Dernæst fik offentligheden at vide, at det er afdøde justi tsminister ~ah1e,
senere steinicke, eg iøyrigt alle senere regeringer, m.d samt de "gamlepolitiske partier, der har været enige om, at en sådan virksomhed var fuJ.dt
ud ffdemokratisk" eg lovlig.
Nl1r justitsministeren dernæst beklager sig over den "uro
og søger
si;
t! ,
der er om sagen,
pådutte os, at vi kun har rejst sagen forat skabe mistillid til
politiet i almindelighed, må vi igen meldehus forbi.
Vi harintet udestående, med politiet som politi. Men vi harmeget udestående med den
å
n d,
som besjælede politiets top før, under og, som det
ser ud til, også efter besættelsen, og hr. justitsministeren
kan godt gøre
sig fortrolig med, at vi helmer ikke, før alle disse forhold er klart afdækkede, og "e skyldige er draget til ansvar.
Rvad endelig angår det egentlige i sagen, det materiale Land og Folk 1
de sidte dage ilt har bragt, eg dG forhold, dette materiale afslører, gav
3ustitsministeren
ikke noget svar. Derimod forsøgte han at give det udseende
af, at vi skulle have fortalt usandhed, nir vi har skrevet, at justitsmini-
steren eller justitsministeriet
var imod, at der blev nedsat en retslig
kommission til at undersøge politiets forhold.
lir justitsministeren er glemsom. Hvis han tænker sig om, vil hall sikkert
erindre, at sagen forholder sig s ,ledes, at da den parlamentariske kommission
begyndte at undersøge politiets forhold under besættelsen, gjorde hr. justitsministerens
departement et forsøg på at komme i besiddelse af det materiale,
kommissionen haTde fordi "man selv Tari færd med at undersøge politiets
forhold."
r·',
35
:Med andre ord, po11t1ets hø;jeate embedSllænd ønskede at indlede en undersøgelse mod. sig selv. Eller:fbr at sige det endnop tydeligere, d'hr. Eivind
Larsen og Glud ønskede at få.lov til at undersøge d'hrr. Eivind Larsen og
Gluds forhold under besættelsen.
x
Iøvr~gt var det vort indtryk, at klogere folk i aftes haTde hT1.sket hr.
Elmquist i øret, at selv
Oll1
det har frosset længe og h\.rdt, burde hm
dog
ikke vove sig længere ud. end isen kunne bære - •
------
(forside-kommentar)
Artikels
ELMQUIST nI. BEHOLDE DE POLITISKE
Justitsministeren
KARTCTEKER.
erklærer, at de po11tsi.ke kartoteker er ført
siden forrige krig - og at de fortsat vil blive ført.
Justiktsminister Elmquist erklærede i aftes i en radio tale , at de pUlti"
ske kartoteker fortsat vil blive opretholdt af politiet. Hanoplyste, at
kartoteker har været ført siden :forrige krig, men noget fer svar mod de
angreb, vi har rettet mod kartotekerne eg politiets anvend81se af dem
:førte ministeren ikke.
om
der skulle være begået "enKkel te fe jl" t ville
de nu blive undersøgt ved den parlamentariske
kommissions domstol, sagde
blot.
13.000 navne i kartoteket allerede inden 1933
Oprindelse til politiets efterretningstjeneste
han
må
søges i de kartoteker
over fremmede spioner, som blev oprettet' i forbindelse med den første verdenskrig, forklarede ministeren i sin tale. I å.rene efter denne var der
indenrigspolitisk
spæn~g
ets sikkerhedsmæssige
og uro, og det var nødvendigt at udvide politi-
opgaver. Dette førte til, at Københavns opdagelses-
politi i 1928 oprettede den såkaldte afdeling D. I 1931 gav daværende justitsminister ZabJ.e i en cirkulæreskrivelse
til politimest ..
ene pålæg em at ind-
sende supplerende oplysninger til denne af'ddings kartotek om forskellige
politiske erganisationer og disses ledere9 men ogal em organisationer, som
igen var rettet mod disse yderliggående partier. Dette karte tek omfattede
den gang ea. 13.000 personer, men dets omfang »Voksede betydeligt fra
Hitlers magtevertagelse
i 19);.
- Det er rigtigt t udtalte justitsministeren, at disse kaZill:rtoteker
har
omfattet medlemmer af :forsAell1ge partier, idet politiet i kartotekeme optog sådanne medelmmer, som politiet h~vde interesse i at have oplysninger
o.m. Ganske særlig var det dog medlemmer af de yderliggående partier, der
var eptaget
t
idet politiet anså det for sin særlige pligt at have under
7
---~~ .' 3'-o
, '-.~;>:;<"'---- -~--'.-
ot>senation,
OJa
~8e
udæakendeudtaleløer,
.-- ._-"-- .•
yderl1gglende
partierJlr,
hvis medlemmer ofte kom med
og hT1s arbe~dametoder ikke var tUstrækkel1gt
af-
klarede, arbejdede på lovens grund eller tilsigtede ændringer i aamtundets
styrelse ad andre end demokratiets veje,
eller om de provokerede til uro 1
samfundet eller traf forberedelser til 1 en given situation, hvor der blev
uro i samfundet, at sætte ind for at skabe yderligere uro.
Ministeren fremhævede, at de skiftende regeringer og rigsdagen har været
fuldstændig klar over, at dette arbejde blev foretaget.
Kartotekerne opretholdes
Det
er absolut nødvendigt, at pol.itiet holder sig!
jour med, hvad der
foregår af handlinger, som er af' interesse :for statens sikkerhed eller for
ro og orden i samfundet eller for at forebygge almindelige forbrydelser.
Jeg vil gerne understrege, at dette ne.turligvis også må finde sted i
fremtiden, og jeg gad iøiJrigt vi do, hvilket land verden over, der ikke
handler så.ledes.
Men man må. ikke glemme, at det er ciantil enhver tid siddende regerings
pligt at passe, at politiet varetager disse opgaver på f.rsvarlig måde.
En stor uret.
I
noGle bemærkninger af mere almindelig karakter xom politiets arbe3de
udtalte ministeren bl.a. at det naturligvis ikke er udelukket, at der af
politiet under besættelsen kan være begået fejl, men dette vil nu blive
undersøgt nærmere. 1l1e11
ministeren fa.:ldt.at man på den anden side begik
en sior uret, hvis man, selvom sådanne enkelte fejl skulle være beglet.
uerfra ville bedmme det danske politis arbejde i sin helhed, og at denne
betragtn.ing også gj~".ldtdet enKk:elte medlem af' politiet, der måtte disponere i disse vanskelige å.r, og som nødvendigvis måtte have en vis margin
ved sin beslutning. Ministeren ville advare imod, at man lægger ud med
stærke angreb mod politiet for arbejde, rom det har været dets pligt at
udføre, :fordi sådanne stadige angreb kan få den virkning. at det undergraver
tilliden til politiet •
• Et politi uden befolkningens tillid duer ikke i et demokratisk samfujd.
udtalte ministeren, og det bør også de, dor kritiserer politiet, gøre
sig klart •
.Al t hva.d der lugte!' af politistat
lliinister0nfL~mr~vede. hvor vanskelige politiets opgaver var under besættelsen. I tiden før 29. august 1943 måtte politiet udføre en række opgaver, d~r var pålagt det af regering og rigsdag i overensstemmelse med den
politik, der føies
.~
".~
.
over for besættelsesmagten. Opgaver
SOill
det så sandelig
.,.
ikke var politiet behageligt a.t skulle udf0ro,
men når det nu engang var
.... ,.
37
politiets pligt at handle, mm regering og loyg1~8JJlagt
kneTede, kan det
ikke nu være berettiget at komme og bebrejde politiet dette, endsige at påstå, at det danske pol:tti var gestapos h!nd].a.ngere.
Justitsministeren udtalte til sidst: - Det danske politis opgaver er at
holde ro og orden i samfundet, at være værnermod vold, mod alle andre forbrydelser og mod de , der vil tage sig selv til rette. Det danske politi har altid været opfyldt af ønsket om at løse denne opgave s .:,ledes,at den kan blive
løst til gavn for landets borgere og på en ~de,
der kan tjene politiet selv
til ære. ,At a.et er såJ.edes, betinger også det gode forhold, som bør og skal
bestå mellem borgere og polit:t i et land som Danmark, hvor alt, hvad der lug ..
ter af politistat, er både befolkning tb politi lige meget imodo
Land og Folk~ tirsdag den 25. februar 1947.
Leder:
UD AF MØPJæT.
De afsløringer af politiets virksomhed, som. Land og Folk ha.r bragt de
sidste dage, harpå en række punkter skabt klarhed, hvor der tidligere her.kede
tusmørke og tåge.
F'or det første
må
enhver snak om, hvorvidt politiet har ført ;forbryderkarto-
teker overlovlige politiske partiers medlemmer og disses legale virksomhed
forstummex. I egentligste forstand er kortene nu kommet på bordet. Det er husog stikfast bevist, at politiet, hemlig dels Københavns Opdagelsespoliti og
dels Rigspolitiet har ført. Registre ikke alene over kommunister, men også
over tusinder og attertusinder af andre partiers tilhængere.
For det andet er beviset, sa tidig ført'for, at den egentlige chef tor Københavns Opdagelsespoliti, vioepoli tiinspektør Glud, på grov usandfærdig vis
~
ført offentligheden bag
x,x
lyset
ved i to udtalelser til Ekstrabladet
- udtalelser, hvis korrekte gengivelse hn
ikke h~r bestridt - at påstå, at
man ikke har ført kartoteker overkommunister, når bortses fra en registrering
af flyerserenciesager". Det råber til himlen om dansk retsvæsens moraJ.ske
opløsning, at denne per-son endnu beklæder ellledeILde stilling i X"benhaYns
politi.•
POl' det treie er det 8'0dtgjort t at man allerede foritiien besættelsen har
sat Aksel Larsen under telegramkontrol og Alfred Jensen under posteensu.r.
Fer det fjerde erpåstanden om, at mæfra
politiets side til en vis grad
har saboteret eftersøgningen af kommunister og andre modstandsfolk definitivt tilbagevist ..Alle midler har været sat :tnd i jagten såvel lovlige som
ulovlige.
7
38
36.
Det femte f cler er klarlagt,
er, at domsiPlene - blandt andet personifi-
cere" ved claværendeb~retsdommerArthur Andersen .. ikke stod tUbage for
politiet
med h.nB~ til
collaboration.
lovbrud :1 tysk interesse
I vidt omfang harbyretten
eg mire former for 3uridiak
givet kendelser !orbrud på brev-
hemmeligheden, skønt disse kendelser er i klar modstrid med retsple~eloven.
Enkeltperlll n har leveret
et sådant bidI'ag til
domstolene
byretsdommer, nuværende ~a.ndsdommer
Arthur Andersen.
Ø)
m tidligere
EndeBlig står for det sj ette
daske politi
har indledet
i den udtrykkelige
I flere
tilfælde
dan ske polit1
befolknin:.;ens foragt
den rystende kendsgerning fast;
~or
at det
eg gennemtørt eftersøgn1ngen af danske patrieter
hensigt
at aflevere
har anholdelse og aflevering
har hermed degraderet
gestapø, når de Tar uholdt.
demtil
sig til
faktisk
fundet sted.
Det
at være et redskab i RimjJ ers
Mnd.
Vi tragter
efter
ikke, som justitsminister
at undergrave politiet.
Bmquist med så megen takt pistir,
Vi ønsker tværtimad en hæderlig retspleje,
et po11ti eg et retsvæsen,
som befolkningen kan have tillid
Dette ønske deler vi forhåbentlig
kan og skal nå.so Det modsatte ville
med flere
andet politiets
ledelse
andre partier.
være en katastrofe
dette land. Menen forudsætning herfor er,
tU.
Dette mål
:for udviklingen i
at det muges ud og at blandt
kommeri hænderne på duelige mændog pålidelige
demokrater. Det er ud tra
dette positive
synspunkt, at vi aldr1g ..,U ophøre
med at bekæmpesystemet Glud.
Land og Folk, onsdag den 26. februar 1947:
HIMMELSTRUP BETEGNEDE I JUNI 194,3 SABOT011ER Sari! "BAHDER"
Alarmerede pr. fjernskriver
hele nolitistyrken
i Danmark
for at fange tlbanderne".
Visse bL:~dehar søgt at fromstille
at befo Iltningen skulle
Dette er løgn. bortset
til
satte
sine kræf;~r ind med frihedsbevægelsen.
fra de hæderlige,
blandt men1gex~olitifolk,
den 29. august.
virksomhed på ensådan m!de,
få 3iind.trykket af ~ at det i::un i begyndelsen af
modstandskampen, ~politiet
undtegelser
politiets
~.aal
få
og efterhånden ikke helt
fastholdt
politiet
sin kurs
lige
den dygtighed, den sned1ghed og den enerli,
der kendetegner dar~k politi,
arbejdede manfra
den side modmodstand8-
bevægelseno Ikke m1ndzt den berygtede krirnina1.k.mm1ssærHimmelst:r.up,der er
skyld i ikke· få. danske patrioters
kvalfulde
og forsmædelige død, gå_rde
hvad han kunne for at bringe danske borgere i gestapes hænder eller
koncentrationslejr,
eller
foran tyskernes bøssepiber
i
derude i R:rrangen.
II
Vi offentliggør
her tG dokumenter, d..r ikke behøver nogen k•.mmentar.
Det ene er en rapport fra Himmelstrups afdelit).gi lmus,
fjernskriver.meddelelse til alle kriminalpolitistationer
det andet er en
i Danmark.
(illustration)
POLITISK
KARTOTEK I KØGE BLEV EFT.L~..LADT TIL :EIPO
Politiets billeder af Køges kommunister blev ikke tilintet-
7
gjort den 19. september,
Ikke alene i hovedstaden kom politiets politKiske kartoteker tysker.ne
til gode. Vi kan i dag bringe et eksempel fra Køge, so~ viser, at politiet
d~r havde oprettet et fJrografisk kartotek over byens kendte kommunister,
og å det eTergik i n~isternes varetægt, dan 19. Bseptember 1944.
Nogle dage før de kommunister, som var taget i "beskyttelse •• c,.xtfxforvaring" af politiet i Køge, skulle transporteres til Horserød. blev de
fotograferet af en kriminalbetjent.
Billederne fkulle indgå. i det lokale
arkiv, så kommunistzrne - i tilfælde af flugt -
kunne eftcrlyge&.
Den 19. september blev politistatiionen overtiEget af Sb.allburg- og øommerfolk og efter befrielsen fandt me~emmer af modstandsbevægelsen kommuni2tarkivet på politistationen, hVQr det EJ. tsD-i mellemtiden havd.e 'Været i
landsforræddemes
besiddelse. Blandt materialet
CI
var ovenstående billede
med tilhørende negativ a:f nuværende byrådsmedlem i Køge, Steffen Jensen.
(illustra11on: Politiets fo tog:!:'a!i
af
Steften Jensenl.
~~-_..
Land og
l1'oJ.k,
onsdaG? den 26. februar 194:Z
Leder:
VAR DE!!! EFTER P..EGERI1WENS ORDRE -
?
Justitsminister Elmquist udtalte i sin radiotale .m det hemmelige politi
og dets virksomhed under besættelsen følgende - her citeret efter røgeringsorgane t ''KøbenhavnII;
-- Dertil kommer, at vi ikke må glemm. , hvor vanskeligt politiets stLlliDg
varunder besættelsen. I tiden før 29. august måtte politiet udføre en række
opgaver, der var det pålagt af regeringen og rigsdagen i overensstemmelse
med den politik, der førtes und.r besættelsen. ~ænår det nu engang Tar
politiets pligt at handle som regeringen og lOTGivnLlgsmagten krlTede, kan
det ikke være ber*ttiget at bebj'ejde politiet ciette - end sige påstå-, at
det danske politi var gestapos håndlangere ••• "
Denne påstand kraTer nu en forklaring af de ministre og de pol1 t:Lkeret
aer haYde ansvaret under besætti..l.estiden.
Vi spørger derfor rent ud og forlanger svar:
,,
Vat det efter regeringens ordre, ~ såvel riggpolitiet som Københavns
opdagelsespoliti, afde~1ng D. efter besættelsen blev ved med at registre-
4O
re kommunister?
Var
det efter regeringens ordre, at politiet ikk:::hverken den 9.april
eller før den 22. juni tilintetgjorde det politiske materiale, der ved
stikkeres hjælp var indsamlet mod kommunisterne?
·Var det efter regeringens ord!e, at politiet før den 22. juni spillede
kartotekskortene
over de ledende kommunister i hænderne på gestapo?
Var det efter regeringens ordre, at materialet mod kommunisterne og
modstandsbevægelsen som helhed ikke Olev tilintetgjort, men den 19. september 1944 faldt i gestapos hænder?
Var .dete fter regeringens ordre, at det hemmelige politi aflyttede
telefoner, åbnede vore breve
t
sky;.:;gede
de eftersøgtes hustruer, snagede
i skraldespande, foretog husundersøgelser,
truede vore pårørende med al
landsens ulykker, hvis de ikke røbede, hvor deres kære havde skjul t sig?
Var det efter regeringens ordre, at dommer Arthur Andersen brød alt,
hvad der hedder dansk retspleje for af; hjælpe politie"';i jagten på danske
borgere?
Var det efter regeringens Jrdre, at politiet eftersøgte og anholdt
danske borgere i den udtrykkelige hensigt at af~ere
dem til gestapo?
Var det efter regeringens ordre, at po~ltiet i 1943 indsamlede lister
over Dansk Samlings stillere og senere overgav disse lister til gestapo?
Justitsminister Elmquist påstod i sin radiotale, ~ det foreholder
sigæledes.
Hvad siger fhv. statsministerVnuhl
til denne påstand? Har politikerne,
der hidtil har påstået, at alle deres fo.iholdsregler, at hele deres politik
var afstemtefter at beskytte kommunisterne og fremme modstandsbevæselsen,
løjet, eller er det justitsministeren,
der nu taler usandhed? Offentlig-
heden harkrav på, at ~å dette spørgnmål besvaret, og få det besvaret nu!
løvrigt s~n*es vi ikke, det ville være ubeskedent~ at anmode den socialdemokratiske presse og de socialdemokratiske politikere om nu at bryd.
den ophøjede tevsned man i denne sag har_omgærdåt sig med.
Det kan jo da ikke være fordi "Socia.J.demokraten"er for 1D.~ til at
beskæftige sig med hemmeligt materiale. Da det drejde sig om gestapoprotokoller og -akter fra lukkede retsmøder i Rich.Jensen-sagen,
var det
~o ikke netop den følelse. der var fremherskende i bladets spalter •
.-------
7
r
-n -
PRESS.
-=='
zs=æ ær
«
OK ELM9UISfS RADIOfAL!
J'
41
Ministeren 08 politiet
Politiken (25. februar)
I sin stærkt advokatoriske prægede raDdiotale
i aftes levende
justi.t8-
minister Elmqu1st ,t kraftigt forsvar for politiets politiske kartoteker
- em hvilke vi allerede tidligere her i bladet hc,r givet vor meniDg tU
kende, 11m m.1nisteren undlod ganske at komme ind på den anden side a:t
sagen, nemlig den måde, hvorpå disse kartoteker er blevet benyttet under
besættelsen, og ganske særlig den iver og redebonhed, der fru visso kredse
inden for politiet blev lagt for dagen, da kommunisterne blev 3aget og
senere overleveret til tyskerne. Der havde .l~ rs vlrot god anledniDg ~
hertil i betragtning af de oplysninger, der nu er bragt til offentlighedens
kundskab om de anvendte metoder, der ikke synes at fasmå noget middel,
telefonaflytning, breveensur, ja end ikke ransagning sE' skraldespande, var
for nedværdigende, når det gJaldt om at komme på sporet af de forsvundne.
Hele den danske offentlighed var også med i denne jagt på de kommunistiske
slJidser, men den var på de jagedes side, oG det store :f'k rtal håbede oprigtigt at politiey ville trække det korteste strå. Men jagten
gav resul-
tater til sidst. Politiet - og derefter tyskerne - ~ik deres bytte. Justitsm~isteren kunne i aftes ikke strække sig længere end til at sige, at tejl
var uundgåelige, og a t man .må. "te indrømme også. pøli tiet en vis margin for
fe3ltagelser. Men alligevel.
Anklagerne mod politiet
Nationaltidende skriver bl.a. (25. februar):
Hvadang:,r det principielle ved kontrol, fra politiets side med politiske
psttier og personligheder, har vi tidligere givet udtryk ror, at sådan
kontrel umiddelbart fornemmes udemokratisk og udansk. I en langvarig ~redBperiode :Ib r et demokrati - hvor dette heller ikke trues indefra af en 5.
kolonne - ~rer
den ingn steder hjemme.
».i41
vi indmmmer,
at i peri.der,
hvor demokratiet angribes både udefra og indefra, s'leaes som det er sket
heletiden siden første verdenskrig må demokratiet værge sig med de midler,
der er forhlnden. Med normal politik har politiet intet at gøre. Men hT1s
politik kriminaliseres - altså søger at prevokere uroligheder tilsigter
voldelig omst;vrtelse af forfatningen, eller gåri: ind i landsslcadeligt og
landsfarligt tiamarbejde med udenle.ndske stater og organisationer. - ja,
ulot
der er begrundet mistanke om, at en sådan kriminaliseri#g af et
partis eller gruppes virksomhed finder sted - må det være berettiget for
en dertil indrettet afdeling af politiet at føre kontrol og oprette kartoteker. Men selv i sådant tilfælde vil vi ikke give politiet oarte blanch ••
Ligesom finansudvalget i sin tid ifølge justitsministerens vidnesbyrd
fik le~lighed til It gøre sig bekendt med afdeL ing D' s virksomhed, bør
If
40.
42
der etableres en Tarlg kontrol fra rigsdagen side Jled d.tte arbe3de. Mindst
een gang 1hTer r1gsdagssamling må. der være samrdd mellem ;justitsm1.D1steren
og rigsdagen -altså
med repræsentanter for alle partier - om dette speoi-
elle politiarbejde. Ikke mindst den del af politiets arbejde, som direkte
tager sigte på at
'n%'e
demokr:::.
tiet, må være under demokratiets ubetingede
og stadig e kontrol. Thi vel skal politiet være demokratiets værner. Men
det skal ikke være dets vægter - endsige en overordnet instans.
--
Kartoteker skal - hvis de er nødvendige - kun være til dansk brug.
I samme øjeR ile en fjendtlig magt vil benytte dem mod danske, må. de være
borte.
Det ;skulle de pågældende kartoteker have værr::t.
Mm
de var d et ikke l
Det danske folk vil derfor forlange, at både dette for.hold, regeringens
og rigsdagens ansvar, ordregivningen fra.overordnede til underordnede,
og enkelte politimænd, gåen ud over ordrene, ja gåen i fjendens tjenste,
undersøges og klarlægges uden nogen skånsel. Ansvaret skal an undersøges
fra top til bund, og sk skal der lægges, hvor det hører hjemme.
Der skal
også den endelige dom fældes uden persons anseelse.
Kartoteker Og politistat
Information, skriver bl.a. (25.februa.r):
Gennem de hjem,i Danmark, hvor retsfølelse og fTihG~svilje under besættelsen fik en ny bendsthed,
gik del~ i aftes et isnende koldt pust, mere-
uhygge skabende end st~ernes håndgribelige ki.ldeo La.r:..dets
justitsminister
talte
i
radioen om pol~tiet og borgerne eg afslørede, hvorlidt han havde
fattet af det forgangne, og l;vor dårligt han havde forstået dets lære for
fremtiden. Det var en dyster, en ildevarslende oplevelse.
;Pø .. st
for det fortidige (der jo kaster lange skygger fremover). Justits-
ministeren haYde her fundet øJeblikket inde til at kommentere,de afsløringer, der i den sidste tid er fz~mkommet om enlceltheder i dansk politis
fran gangsmåde under bekæ:npelsen af kommunisterne og andre modstandsfolk
- afsløringer, der har stillet dette arbejde i et encnu mindre undskpldallgt
lys, end det måske hidtil har stået i befolkningen. Hans forsvarstale for
politiet rulgte sortepers sædvanlige vandring gennem den danske besættelsespolitiks tusmørke - fra politimand til che~, fra chef til justitsminister, fra justitsminister til reGering. ~ fra regering til de tyske b~onetter, ag alt 'ål.li;;
her som på andre omrilder V"æJ:'e
såre vel, hvis det ikke
var et sted, hvor den tyske bajonetspids, bragt frem ar stafetløbet mellem
de danske instanser, blev anbragt i hjertet pa. en dansk borger. Om denne
den smidige politiks ~dgribelige
øg afgørende hæn~else .. henåndede
justlli.tsminis~eren
et tlbeklageligtft• I\;æ han haVde ikke blik for, G det er
,
0,
41.,
43
dette virkelighedens punkt 1 prooessen, l).vordet itke dreJede sig om ord,
skrivelser og manøvrer, men om liv og død for mennesker i kamp, som har
gjort det så væsentligt at få klarhed aer nuancerne i politimændene.
håndgreb ved fru Aksel Lars.ns skraldespand og de lyttende ørens Abenhed
ged Niels Behrs telefen. Og hvis det skulle viae sig, at også disse perspektivfyldte detaillier har været udklækket højere oppe i sta~et-kæden,
sclsavnede man hos justitsministeren forståelse for, hvad den slags må ud"
løse af r.aktioner i folket. Det var landets politik, sagdehan. Men så er
der en del, der, hvad fortiden angår, ikke ville være med til denne politik. Så er der en d elo de~ hvad fremtiden angår, ikke har synderlig til11d
til hans smukke ord om et politi, der skal værne folket mod vold. når han
havde så-let ved at forklare dette.politis udlevering af borgere til denne
volds mest afskyelige 1hkarnation i nyere historie.
Det, der var dybt fOruLfOligende i justitsminister.ns fremstilliBg, var
de fuldstændig vilkårlige grænser, ha-..satte Z:U:iillr.:l.dXgX1lti:lk&U%AK:z.~mlD.lfZ
SK7lX
for, hvilke borgere, der kan skrives kortpå, ug
at han i virkeligheden
everlod det til politiets eget forgodtbefindende at afgør~ hvilke per80ner
der må anses for samfundsfarlige. Han ville give politiet lIenmargin". Nlr
mal i andre lande har set, hvad pelitiske kartoteker kan bruges til egal
i
fredelige tider, og n!r man veo, hvor let prefessionelle ordenshåndhævere
kankomme til at betragte enhver fredsommelig reformator som en kaaoufleret
bombekaster, så ;å ~an i et land der sætter friheden højt, tage spørg.målet om politiets politiske kartoteker helt anderledes øeriøst, end justitsministeren gjorde det i aftes
Deri.r må man nu se hen til, at rigsdagen ganske mmøj e
definerer
hvilke kategorier eg grupper, den anse:, for en '\ltlldelig
trussel mod folkets
frihed, så politiet ved, hvad det har at holde sig til, og i fremtiden kan
føle sig befriet for en mistillid 1 befolYJlingen, der ganske rigtigt er
meget skadelig.
Justitsm1nisterens
pompøse slutbemærkning i aftes, om det danske folks
afsky for politistaten, vil vinde almindelig tilslutning. Nu venter folket
blot på, at hanogså får forst~clse for ~
d. nødvendige forudsætninger
for at umigå denne politistat. Der havdeharJ.ikl<:e
i går!
--.....
r-- .....
-
~
.. 44
- ~~---~~
.-.-.. ...._--=--- ---,-,-
lend og !.lle, torsc!!,gden 27. februs.r 1947
KOMr.ruNISYERlcr3 OG DEN PARLAMENTARISKE KOMMISSIOn
En nødvendiG korrettur til· "Socialdemokraten".
Socialdenokratnes faste lederskribent, fiLke tingsmand Rasn us Hansen, har på
forskellige måde, sidst i Socialdemokratens leder i gar fundet det nødvendigt at p§.pege st alle partier ~
Ta.r enige om den parlamentariske
kommissions arbejdsformer og sammensætning.
~
te eriike rigtigt, og
for at hr. Rasmus Christiansen ikke skal f'remtut'eviderei sin vUdh "øø
ledning af befolkningen, skal vi her gengive, hva.d Kommunistisk partis
ordfører, Aksel Larsen, udtalte i folketinget den 19. december 1945,
umiddelbart før afstemningen:
"Vi har ønsket, at der var blevet nedsat, ikke en ren parlamentarisk
kommissi'on til undersøgelse af de foihold, i: der er omtalt h::.:r
i komm1.øoriet, men en kommission, der dels bestQd af medlemmer af folketinget og
d~ls bestod af medlemmer uden for rigsdagen. Vi har herJi peget på,
at det bl.a. måtte anses for rimeligt, at det juridiske fakultet og frihedsbevægelsens
samråd blev repr-casente.ret
i kommissionen. Vi havde også.
ønsket, at kommissoriet var blevet lidt andorledes affattet, hTad angår
dets § 4, da vi er af d en opfattelse, at det principiel t rigtige vUle
være at gøre kommissionens møder, hvori der afgives oplysninger, forklaringer og redegørelser, offentlige, iuet ~.aturligvis forholdet så måtte
være det. at kommissionen kunne beautte, at dørene skulle lukkes, hvis
den skønnede, dette Tar nødvendigt, af hen%Jsyn til landets Telfærd og
sikkerhed eller til uhindret videreførelse af undersøgelserne på. bestemte
områder.
Vi har imidlerlid ikke kunnet få tilslutning til denne vor opfattelse
hos de øvrige partier, som allesammen er enige om, at nedsætte kommis~Onen
med den sammensætninG oe det kommissorium, der er stillet forslag
om her."
--_.
Led~nde politikere har - senere - givet disse synspunkter.i deres tilslutning, og beklaget den parlamentariske kommissions arbejds~etoder.
De eneste, der i virkeligheden synes at være tilfredse. er det socialdemokratiske partis ledore. Så kan man jo Gætte på, hvad årsagen er
dertil.
--.....
r
• ,<
~.
,,-
45
Land .S Polka torsdag dan 27. februar 1947
L.d.r~
DET ER DE SAMMEKØD,
DER PORTSiHER
-
belelig 1gl.r fik "Social-demokraten"ulet
i aagen aaglende det hemmelige
politiske politis virk.oued i b.øættel.edrene.
og besvuede .trak. og
poøitivt 4e .p.rgsmll, vi i gAl' morges på d4t1;eated rettede bl.a. 1;11fhv.
atataminl.'ter V.Dubl. B1acl.etskriver nemlig følgende:
"JU8titsm~ni8ter Elmqu1st har ret i, .t politiet - efter ordre - i be88t~
'telse.tiden måtte pA,taceslg m.get ubehagelig. opgaTer, og ansTaret ml selv-
!
følgelig bæres på cl.t ateder, hvorfra erdren kom."
Det ernar og ærlig tal ....
P.litiet
haa41ede efter ordre, og ansvaret
må bære. ·der, hvorfra erdren kom. JaTel, al Ted Ti det, og Ti takker for
til.tåelsen.
Menhvor bliTer .å "beakyttel •• ateorien" af, den, der i den
forløbne tid siden befrielaen er g~ort så. meget væsen af •••?
Men"Socialdemokraten"kan hellerikke ligesom 3ustitsm1n1.teren ae bort
fra, at politi.et har "beg'let m.get alTerlige fe~l", Dogkan en 1'8'tfærdig
bedømmelseaf, hvad politiet
har foretaget
sig ikke ake, før den parlaae1'1-
tariake kommissionog dens undersøgelae.afdeling er færdig.
Hvornl.rtænker folketingsmand Rasnus Hansenegentlig, det vil -.ære t11...
fældet?
Og er det meningen, at de sammeledendepolitifolk,
som.1. dag er under
stærk miatanke for direkte, bevidst og medglæde at have aamarbe3detmed
gestapo :tor at fange og udleTere danske patrioter
død, ikke li ot skal haTe lev til
til
koncelltrationøle~r eg
at fortsætte medat hævederes gage, fl>mtil-
fældet er medrigøpoliti.chef !huno-kcob ••n, Dlenat de også skal haTe 10T
til at vid.:re:tøre, vi4ereopbyggepg udvikle det politiske kartotekssystem.
somi øeøttelø_ø1rene
stod sin pr.Te, tU gestapos fordel?
Er det det. der er men1Dgen?
BI' det meningen, at de hø~e politimænd, der i dag er sigtede for øamarbe3de medfjenden, skal tortaatte
og udbyggedereø politimæs8ige og embeds-
mæBsigemagtstilling? Er det meningenxmedfolketing_and
dunkle skriTerier,
fortsætte
politifolk
at
d.
politi.l.roU,
og have 1_3ligbed t11
ah.hl.nt
er afslørede, er atkllldt,
fortsat
i dette land.
RaSllUS
Hansens artikel,
------
skal
at akubbehæderlige
t11 aide, indt11 den parlamentari.ake er 'rdig,
bedømmels.er mulig".
Er det meningenmedhr.
rejst
80m
RasmuøBan •• na
flå
en "retfærdig"
aå er vi i sandhed Tel
,. *-
Land og Folk, fredag den 28. februar
46
1947:
DANSK POLITI SENDTE HAM TIL SKAFOTTET
Vi hår modtaget følgende:
l
I december 1941 anholdtes Konrad B1enke, tysk kommunistisk rigsdagsmand,
i Ve~røgade 14, København ø, af danske politifolk
uden uniform. To politifolk ringede
pl
lidt
før spisetid
spurgte så, om Blenke komher.
sig for at vente. L1dt efter
vedbagtrappen.
og forlangte
Jeg benegtede selvfølgelig
kom en tredie
politimand,
et vel·organiseret
dette,
og
og de satte
som havde holdt vagt
Gennemkammerater fik jeg s enere at vide,
sammeaften sad vagt en 1"IIkkesteder,
var altså
at unders~ge le~ligheden
at dansk politi
hvor Blenkle havde opholdt sig.
Det
foretagende.
Desvarre 1.Il1slykkedesmit forsøg på at advare B., og da fangede ham p1
trappen og førte
ham op. Det lykkedes det Blenkle at kommeløs og flygte
mens de to at bet~entene blev holdt tilbage.
ned ad bactrappen,
tredie,
som tidligere
l.b straks
havde holdt vagt ved bagdøren, var en ung betjent.
ned ad fortrappen,om
B.igen og holdt ham, til
om at slippe
jeg at gøre ham fri.
politibilen,
forlade
aldre,
Blenkle,
og da dette
dog så meget, at heller
sine briller
og løb Mrligt,
ikke hjalp,
menneskemangde,
ingen ville
at
tilkalde
turde
men han var
så den unge bet j ent fangede
- Bet3entene havde således haft muligheder nok for at lade ham
- Da der var gået en tises
for da genlød alle
Under et forhør hos politiet
at de havde varet
tysk rigsdagsmand.
tid,
må en eller
gader af politibiler.
anden have sendt bud
Blenkle blev kørt bort.
meddelte to politimænd, som ledede forhøret,
i Hamburgmed Blenk1e, de skulle hilse
godt mod. Samtidig erfarede
st også
disse to vidste,
plny en hils en til
- - -- .. -
kommu-
KXX nazi.
at Blenkle var blevet
sammenmed ham i fængslet,
sendte
os - den sidste.
, Alt tyder så.ledes på, at det danske politi
indblandiDg eller
at han var
at de udleverede en tysk,
Den 22.-2.-47 fik ~eg at videx af entyak emigrant,
En kammerat, som havde varet
os, og han var ved
gang,
jeg af disse to for første
rigsdagsmand at jødisk afstamning-til
halshugget.
vi,
skønt de tre opdagere baddem derom. da ingen ·af de tre
havde mistet
alligevel,
nistisk
I gården forklarede
os. Det lykkedes endnu engang at riTe Blenkle løs,
hall igen.
løbe.
igen.
Han
hvor han fangede
Østerbro Tar det ikke muligt at få nogen til
De forstod
mod politiet.
bagtrappen,
Der samlede sig en meget stor
Ilen på det pane, borgerlige
hjalp.
huset og om til
de andre kom til
bad og truede vi betjentene
forsøgte
Men den
fremmedledelse
eller
foretog
kontrol,
rakkerarbejdet
blot efter
uden
ordre og opl~snin-
ger fra gestapo.
E. J4arkeprand, Victor Bendixgade 14, 3'
(bor nu i
Lyngby - Tage)
s.
r •
..r
Land Og Fe1k.
POLITIET
onsdag den 5•• arts
47
1947
KA!.TO!EKER TIL DEBAT
Folketinlet
I folketingetø
behandler
dag
i
kommunisternes forespørgsel.
møde :I. ettem1ddag
debat om polit1ets
karteteker.
Folka offentliggørelse
foreglr
~ter
af en del
den •• d spænding imød•• ete
at sagen Tar re~ st gennem Land og
at kartot.kortene
Bomb.kendt
en "redegørelse"
mangeltu1d,
at den kommun.istitlke rigsdag.gruppe
forespørg.el
k 1
c1a&,
1 folketinget
1 en radi.otale,
OgaA.Dansk saal1ng har st11let
"4et
men denne redegørelse
t.mgående stillede
en :forespørgsel
under debatten
bliver
begynder i lag kl.
folketinget
:I.
gav 3ustitsm~n18teren
og det er denne t Bomkommer til
t
- KoJDDltm1aternesordfører
t
Tar aA.
en
behandling
om dette
emne.
Robert Mikkelsen.
1.3.
BLEV KA.1l!O!fEKERNE OVER DE TYSKE BMIGlWITER UDLEVERET TIL GESTAPO
I tillid
til
dansk
politiet
forøkellk.
&811 re t gaT
de ";røke emigranter
oplysninger
... der senere kunne bruse.,
da dødfldommen .kUll. fældes.
BleT de opl,.aninger,
i god tro opgaT til
som t:rske emgra"*1Tter,
det danske politi,
senere oTergivet
anTendte 4em ved domfældelsen af de tyskere,
danske politis
øar
af T8~en, 4a tyskerne
alverllg
gestapo,
andet Ted det
haderlighed.,
der
ikke
DanJ:lark. I .pøegsmllene
men al t for meg.t tyder
der
ligger
en
som det f remgår af'
t
indlæg på ~ at aDklagen er be%'ett1get.
tU emigranterne
Asylret
Da Jlagten i 19.33 blev spillet
kratiet.
og fremskridtets
Hitler
r.pmaentanter
der søg. over landetsgmnaer,
tiske
og aJmuå..lig
besatte
aDkløse mod pøli tiet,
efte~.lgende
til
der blandt
i Danmark,
asylret
i deres bander? Blev oplysningerne,
medvirken faldt
<g1ftt i troen p! daD.ak asylret
sk~f.t
der tik
og de fik
i hænde og menneake~agten p1 demo1Tyskland satte
ind,
måtte tusin-
i de omliggende dem.kra-
uykret
lude.
Vi var stol te af, at kunne yde dem hjlllp og hus17' Vi var stol te at og
glade for,
at kUnne mUdDe de lidelser,
standere
af' det barbariske
fortælle
øm koncent rat1ensle 3 rene
eksekTerede dødsdommeeller
endnu J.dgar Andre og Piete
Willy Boller,
lykkedes
m.n fert.atte
trods
:f'a11.get•• d falake
derfor
.endt
der var pAf.ri
Hitlenystem.
t
..d
og læste
gru eg rædsel hørte vi d.em
de officielle
meddelelser
Schu1t...
En af disse
martyrers
det sin modige, men underjoråi8ke
og sluppet
kamp
om
liange mindes
nære medkæmpere,
fra naz1s torturanøtalter,
t
blev plny
på grund af manglende bevis.
OTer græn.en t11 Danmarkt hvor han fik uylret,
t11 at arbejde.
modige mod-
"ugermanl1k" mat.de med hlndøkse.
det to gange at flygte
papirer
disse
Blev
1klte ret
7
Kun fomaU ..teter
OTertor clet danske politi
Hana "data W eg gene:ral1a
kartotek.
hTortor han Tarf17gtet.
bleT omhyggeligt noteret
og indsat i a:tdeliDg D'.
Det 'Var i sin orden. Ti haTde 4t1Dkra.t1her til· lands og gav asylret
t11 poll,tl.ka
ninger.
måtte han terklare,
~or:ulg"e.
Ingen haTd. nødig
"er bleT g1Tet peli1:iet.
æt næ~ qstelse
for de oplys-
Det hele Tar ktm Mfennallteter-.
9.april g1k de klogeste af de tyske emigranter underjorden,
cielle erklær1Dger gående ud pl, at ingen haTdenød1g af frygte.
trods offiWillY' twede
ikke på. disse og undg1k derfor ogs! at b1ice 1nclespærret, da man pludselts
sparrede al1e dem inde, man kUnne få fat pl.. De blev en tid lang holdt in"emere4e t Herserød og siden udleTeret og sendt syd på.
11'111,.
.Tar gUt eg haTde to bøm i !f7.kland,· men b1.T erklæret
for stat81ø8,
og man annuJ.erede ægteskabet, t3erned. 'bernene t mm bleT .pdraget t11 at
hade deres
:far.
Hans forældre TU under
øtad1g .pa!at
og uDat
for
bestandig
ohikane.
Vnder opholdet herlærte han en kvinde
holdt ar.
GeBtapoT111e have tat i alle
for.
1:aøt.k.mmedøreø krav.
land&Dni~, øl hvorfor ikke?"
En :fejltagel.e
at kende,
80m
em1granter eg det danske politi
"Det
var j. tyskere
1)
sammenmed og
han levede
gjorde alt
og n1r ma kunne jage
'••••
.bylret og løfter, alt blev slemt, Jagten gennemførte. med li. le midler,
og krenedea 1 oktober 1942 .ed helel. \fUly Boller bleT tanget, men man Tar
flinke Ted hall. kæreste. Hun tik daglig lov at besøge hall. i de ca. 6 dage.
cler gik. inden han1Jl endte.
på
til
syd plw. Huu ~ortæller
em sine samtaler med hø
pol! t1glrden, hTor han fortaJ. te em sin tilfangetagelae.
de "dansk.- betjente,
der tog J:1aq. havde .agtt
liT". Hun.hørte bet~.ntenes
Hvorlede. han
"Slip mig, det gælder mit
forsøg på at bortforklare" arrestationen
som en
fe;jltageløe med, • man troede, at det var en desertør. Hun al rapp.rten,
BA, at det ...ar 4e meddelelaer, 80m Willy haTde givet 1 sin tid i t1ll1d tll
dm "hellige
og 'Ukrænke1ige... ylret". Willy Tar medig, men :frygtede gestapo.
En af po11t1mændeD.e ville "opmuntre" ham og sagde: "De har da i.n.gengrund
til
at være ked at det.
De k.mmer jo h~emtil
Dees landsmænd".
Willy avarede
herpi:
"De Ted ~e lise så. godt øom.~e&t hTad det er for landamamd, der medtager.mig Ted gmueJl elo
W1117 Boller blev sendt syd på. Hjem til sQe landæænd,
og i en kuvert
lå kartotekskortet med alle de oplysninger, 80il Willy havde giTet i troen.
på det dan.ke politis hæde%iige og demokratiske indstilling.
da.nske"politi haTde ikke mere brug for disse notater.
Gestapo havde
ikke vare 1.D.1ieresaei at tl manden, men ogs! i hans gen.eraJ.ie.
Det
7
"'f·
Blev dis.e opl)"snjnger,
Ted torlur,
SOli
49
ae.tapo ikke haTde kuDnet tvinge trem
udleTeret t111ige med'lilly- BoUer?
Døds40
.. en ekøekTeret:
I GlEtober194) besøgte hana
gamle forældre ham for
hel t 12' Tar han u48at tor den f.rfllr4eli&e"e tormr,
foræ1clret "V'orstore
t
.ø
aidste gang. Z et
og fortæller haaø
at:nrke, .. rihAre4e Wli)" Tal' nu kun et akelet, hans
hAr Tal' hvide oB hans tale 11'7del1&,
uforfærdet søgte han .tatigt
og
Uferståe11g, menmodigt og
at opmuntre de gamle".
I J1OTem~er
blOT dø4adomllen
aksenaret.
Fro.t kan Takse sine Jøm.de~ Bal. udførte kun de ordrer, han haTde fAet,
og !hUlle Jaoob.en går endnu på f'ri fed, og vi andre,
danak haclerlipecl,
der har respekt tor
akammer•• på 4eres Tegne.
Georg Christensen •
..---POLI!I!IETS
POLITISlE
AFmL
nm :Ml
OPHÆVES
Et krav fra Landsforeningen af besættelsestidens
Foreningen af besættelse.tidens
til
politiske
fanger
falger havdei aftes indbudt
di8kuølld.oD.SJUde
i neinox lokaler :for atdrøtte
medleJll1ller
så. dIlDbJlesvaIJgre
polit1kartotek,
politiske
det for delUleforenings
hvis Ek siatens og "firkm mhedhar
'Yl!ret fremdr&&eti :Landog Folk tomylig.
Fozmenden:for Landsforeningeu købehhavnske~de1.1ng, direktør Can T.
Jensen, bid den fyldte .al velkommenog gav ordet til
redaktør Xlllerich,
der udtalte,
den første indledej,
at der ~r to .pg&ver, som n m! have gea-
nemført. Det første er opgøret i vort fo:l.kestyre - det andet er epgøret i
vort retsvæsen. Det er ikke politik,
forbrydelse.
hindre.,
politiet
skal befatte
Dette kartotek skal &benbart nu fortsættes,
for det politiske
politis
sig med, men
mendet
kartoteker er telkestyrets
m§.
for-
svaghe~
tegn.
Næstetaler var folketingømand Poul Bo~t, Dan8k Samling, der påpegede,
at ansvaret for det politi8ke
politiet.
officielle
Det politiske
politik
kartotek mltte lægge. hø3ere op end til
~artotek havde vist øigmeget nyttigt
for den
i Danmark,der gik ud på at samarbejde mest muligt med
tyskerne. Et sådant kartotek v11 altid være en fare i ethvert partis
der har magten i landet.
Sidste talervar folket1ngømandJlartin lIi.lsen,
der påviste,
ake pol1t1a arbe~de g1k helt tilbage t11 1930-)1, da politiet
hånd,
Iii det politi-
haTde brugt
diciderede provokatører modden da_rende fuldt lovlige arbe3diøBhedabevægeløe. Og er de nu aå otte epdukkeUllde "reTolTe:raæad"med deres hold.op
50
ikke DøCe" i samme retn1J:lg
eet tllfælde
påfa1dende,
og af sammeopr1adel •• ? Det er i hvert
at po~it:Let.
der ellen
under
Danmark in.dmegen d3'gtighed kunne opspore dmske
dag ikke kan tinde disse at t entatmand l
~une Jacobsen. Han skabte det apparat,
instans,
\
som..m4b.vise
løst' fremskaffer
måtte
over alle
.materiale
Justitaminister
kanklarea
med en overlegen
udryddes at pol1t1korpsete
eneate taler
og derfor
Elmquist. tager
tale
i radioen.
punkt de beviste
fe~l,
AnSTaret for det må nu
hvis han tror,
øtatsadTOkat
1Il
de, hv.rtil
"afdeliDg
for særlige
brig af de politiske
politiske
hver politiet
kartotek.r,
c1er bærer det tunge anSTar f'or,
vegne en sUy-
havde indbudt.
ønakerf'orøamlingen
gjert
Han
havde .Ter-
af besættelsestidens
afdeling
anliggender-
afgørende
Landsforeningen
politiske
f_er.
Københa'9118ddeling,
udtale 1'ølgende:
- Det danske politis
at den aag
Oarl Madsen sig.
Til slut stUlede
redaktør KiUerich på de tre inålederes
deJla. udtalelse,
der vedtoges eenstemmigt:
- Ved et offentligt
nogen
ganske kri tilt-
Hele denne ånd skal
tilfælde,
af
Hel. "ette apparat
mulige personer.
i diøku8aionen meldte
gennemg1k punkt for
trådt srunc1loTen.
nu ved hø~l7S
der ikke kontrol~ere.
ende i den sumP., det kom i und.;r besættelsen.
fastlæcges.
Bom
patrteter.
sin eksistensberettigelse
har under besættelsestiden
at
søm
en så skæbnesvanger og ansvarsløs
at man må. forla.ng.,
at pol! tiete
at de politiembedsmænd,
viden om ds:l. ske borgere
blev
overdraget til tyskerne, at danske borgere :faldt i tyskernes hænder, drages
til allSTar, og at politiets
politiske afdeli.t1g Omgåendeophæves.
_ ....--Læaei'breT1
Så ædel t vildt
jasede
det dm skepoli
t&
til artiklen i Land og Folk for 28. februar 471 "Dan.k Politi
aendte ham t11 skafotte ..", Til ;jeg gerne føje til,
at bedre k8l1merat end
I tilalutn1ag
Kolt,rad :Blenlde (illegalt
fhorvald)
Ha haTde :toNd for sin arrestation
i Danmark ikke.
havde Ti emigranter
udtalt
til
os,
at
b1. ev han fallget,
tød det døden for ham der gaves ingen redning fllz, •• i følge
i fyskland havde udført :':or at bekæmpe naziee.n.
Vi var.
som han sagde,
Hm indskllrpede
til gestapo,
skulle
vi blot
be-
de t arbej de, han
dødJrdømte på orlov.
os udtrykkeligt,
·
mærklalgningen:l.
sammenblanding at poll t1 og poll tik er persen1fi.eret
Denne u8maselige
i
i
fald
a t bleT negen af' .s fanget
og overgivet
lægge skyld på hcllD..Bæ kunne dog ikke redd...
Ran
7
I
.",--
51
kØlle doC :1tke redd •• , Ti 8Il4re JIU1.1gri.a, Dår htI1 pAtog .1g .lg'ldea.
Og ha1;L holc1t eri,
at
adi*kUltge
cla han .toa
for g•• tapo.
Tlidt
Tal' det,
pande,
LM<! Og Folk.
6. marta! 1947.
W
POLITIS
em det politiske
:L, at ministeren
t14 skal drøfte
t~.Iceordf'ører,
fra
s:l.nkategoriske
politi
og dets hemmelige kartoteker
og hans atøttepartier
mAtte gå. med tU
sammenmed hvilket
ned-
han :1 den nærmes'te trem-
for.aer.nefor det politiske politis arbejde. Den kommunisRobert M1kkelsen, erklærede
sUan udva1gsdrøtteJ.se.
oTcrheTedet
I
Geerg Bo.ersch, emigrant
på tilbagetog
af et tolket1ngaudTalg,
18\ta18e
s& grusomt 3aged8.
i radiotalen.
Folketingsdebatten
rs.ulterede
8e3r.
METODER SKAL DRØFTES AF FOLKETmGSUDVALG
Justitsministeren
-st:l.lling
1. troen på det gode. __
det dan.kepol:l.ti
-POLITISKE
og han redde4e
4ø4811..
08 jfæ
$e1T g1k han i døclen .ed .pre~8t
Bt a4elt
io.tol,
fort.at
må J1aTe garantier
sJ.og dog klart
men hm
eksistere
skal
noget,
at 48 lIetoder,
for,
sig viJ.1:1g til
at gå med i en
fast, at man - hvis der
d",!, kaldes
man tidlice:re
et politisk
er anTendt,
poll-ti
-
ikke tac••
op igen.
gradpå tilbagetob ::1. forhold til
forleden, og gik ikke nær så stærkt ind for det politsike politis
Justits-inister
ra41.talen
arbo~dsAt.toder,
~yar
dtte
E1mquist Tari
selvom
han stadig
udp~get
søgte at dække' det med, at det egent1ige
ligge hos de justitndn::Lstre',
somhar udBtedt ordrene
til.
politiet.
Vi henviser
til
vort udførlige
si48 2.
SUL
referat
side 5 og til vor ledende artikel
---
Ef LOVLIGT POLl!!
BES!l
-
Ml
DET BRUGB LOVLIGE METODER
Vi m!ha"f'e car8.fitier"f'or, at~det hemmelige "politiske
ikke tages .pigen,
Folketingsdebatten
siger Robert Mikkelsen under debatten i Folketinget.
em det politiske
redes at en mængde tilMrere,
.,
torhandlingerne
met.der
politis
fulgtes
po11t1 og dets kartoteker
deriblandt
~ervæ-
mange tidl. igere politiske
lied den mest levende opmærksomhed i de 3-4 timer,
4et Tarede, før debatten haTIie givet til resultat, at der nedsa"es
UdTaJ.g. sammenmed hTilken
politis
et
justtitUllnlsteren nu ekal eTe:rTe~e det politiske
f-
tremtidige arbejde.
loli tikommiøør
I dEll tale,
Jl.bert
fanger,
tikkel.en
Glu4s bevidste
usandhed.
hTome d han motiTerede kommunisternes
bl.a.:
forespørgsel,
erkla:rede
,9
F
52
50.
I begyndelsen a.f februar henledte Land og Folk .pmærk•• mheden på det
politiske
politis
hemmellike kartoteker.
opdagelsespoliti,
Nv. Tal'
politikommissær Glud, eliclstrede, at der aldrig
registre ....... tur, men kun regiatrertng
nogen egentlig
samt at alt
dette allerede
Ti en del,
Bom
mende mellem io.ooo
fra.
a l 1 e
før kapitulationen
vidste,
Vi vidste
dag i dag. Det er altså
at hr. Glud taler
Departementchef-sage til
al tså,
4eriblandt
5 d"te
givet bidrag til
at hr.
kartotek
stort
vi. må. konsta-
en retSkendelse,
politi
har kontrelleret
og den på_
har iB.~xat
lbnet
dem og sendt lem videre uden at give meddelelse om
Det kunne t02Jur OL ubes;rænset vare~gts:tængsel
Andre oplysninger
politiet
sikkert
fra disse metoder. Lad politiet
lighedens hD~r1vlll1ge
er
arbejdet.
egs • Menderfor
appellere
til offent-
medvirken, men lad dt;t ikke demokralisere
ved samarbejde med det bundfald :tra samfundets klosker,
teres
den
en stikker.
at en s!dan ~remgangsmådekan lette
vi alligevel
at
•• t eksisterear
åbningen - en fremgangsmld., som er ganske ulovlig.
:fremskaffet gennembetalte stikkere.
afstår
polltiltere
indsamlinser
anden gang i denne korte udtalelse,
bevidst usandhed.
gældende haTemeddelelse herom••• n det p02itiske
Det er muligt,
rum..
Glud tal te usandhed, og at han
Dette skal mrk ske etter
breTene, affotog:l'aferet
interesse.
1 fagbevægelsen,
Oplysningeme er i ti emfang :freJIskartet ved, at politiet
48 pågældendes post.
sager,
havde tk sis~ ret,
Folk, der haTde haft tillidsposter
poll tisk karåc ter. Vi vidste
beTidet talte usandhed.
Endnu en ting,
kun havde historisk
og 100•• 00 kort på. personer,
partier:
havde Tæret
af vera.rende
at dette kartotek
været abonnen:te1'på visse blade eller
tere,
leder at KøbeDhav.n.
Den faktiske
fra ••• Vi kender imidlertid
som stikkerne
ekøemp2erpå., at en enkel t stikker
rekru.gennem
længere tid er blevet lønnet med 1.500 kr. em mån.4en d det politiske
- en departementscset-gage.
Og så. tele:f'ona.:f'lytningerne. Det er aldeles
ikke sådan, at de kUAhar
været vendt modkommunister. På et af kortene star
protokolsekretær
generalinde
i Hgjesteret,
ferfatteren
Rye øg fhv. kirkeminister
politi
ingeniør Ragere navn,
otto Rung, Aksel Schiøtz,
Pastor Poulsen.
På et kort, der bærer Aksel Larsens navn, er gjort
hvad er det for neget'
notat om telegramcenSJl%'.
Kan vi være sikre på, at dette ikke fortsættes?
Justitsministerens
J~
stort
udtalelser
i radioen ~r
vedudmærket, at det store flertal
og nyttigt
adgang
tn
kritik,
arbejde pA den plads,
hvor misbrug finder
ikke kla~
at danske politifolk
de er sat.
sted,
disse s~rgømål.
hver dag gør et
Ken dermå eg skal være
og her finder
misbrug sted.
7
53
:in-
Denne forespørgsel
for at gribe ind i den parlamentariske
er ikke rejst
kommissioas og dens undersøselsesdomstols
a:t
ting for p!. baggrund heraf
f r e m t l' cl 1 g
kompetence. Jeg har anfør" diase
udbede mig ministerens
a.g'ler at indrette
.n:
enclæring
det politJå:kiske
politi,
Sagen kan .
ikke klares
ved en bemærkn1ngzem,at der muligvis er begået f ejl,
1 det store
og hele vil
stikkere,
fortsætte
med det politiske
hemmelige telefonaflytntnger,
prom1.tterende ledere.
ulovlig
politi
bDhx
brevoensur eg kom-
min gruppe: Kan mm vi være sikre pAJ at disse tilstande
Justitsminister
fart.
en forespørg-
at den ikke tog sigte
på fortid.en,
og :fremtiden.
AMrebeme på politiets
Robert tikkelsen
jeg og
ikke fortsættes?
Arne Sørensen, der på Dansk Samlings vegne havde stillet
men kun pl.nutiden
ledere
Elmquist:
udførligt
gan.ke forfejlede!
Jeg er i a.1lerhø~este g:zoadforbs'Yset .ver
kommerind p! de kartoteker,
Jeg er så meget ære
overrasket
at jeg i november hxvde besluttet
underaøgelae heraf,
heroTer,
som ti.dligere
er
som R.bert Mikkelsen ved,
efter
et stærkt pres fra. den parla-
kommissionen ønskede selv at f.retage
søgelsen og anmededemig om hel t at tmdlade enhver und.nøgelse
det uanstændigt.
at
at nedsætte en kommiss1anødomstoltil
Jaen afatod derfra
men1;az'iskekommission, fordi
Jeg finder
og at man.·
med dets betalte
Sådan kæ det ikke være. Der:for spørg%er
sel øm sammeemne. erklærede ligeledes,
hvorleclea
under-
he:ru.dover.
at Robert l41kkelsen som medlem a:.f den parla-
mentariske kommias10nkS1 rette
en række angreb på politiet
for forhold,
der ~;t;amaerfra før 5. .maJ, når ;jes; er bundet på hænder og fødder.
Jeg al taae afstand fra
Glud. De er ganske forfejle
Vil den parlaaentariøke
iværkaatte
de kraftige
de (latter
a:t politiets
Somsvar på •• lve fore.pørg.len
der foreligger
eller
stikkere.
over ustraffede
der ikke foreligger
eller
b.r
pel1tiet
siden 5. maj
mennesker, med mindre
forberedelse
ikke anvendt telefon-
Jeg mener, at politiet
skal jeg geme
forhold før 5. maj.
mistanke om forbrydelse
Siden 5.ma3 er heller
mig fra mit løfte,
kan jeg ai.ge. at
brugt kartoteker
hertill.
og brevcensur eller
alle.
mistanke om forbrydelser
14m jeg er iøvrigt
ninger i et udvalg.Det ville
sikkert
betalte
afholde sig fra s.ldan virksomhed, når
mod samf}mdet.
Dermedmener jeg at have givet et svar Sbpå :forespørgslerne,
tllfredllstille
om
på tiJ.børerpladJIernel·
kommission l.se
en undersøgelse
ikke har ført
og u'tUstrlkke::"ige udtalelser;;
villig
til
som kan
at give nærmere oplys-
være hensigt8lllBss:Lgt.
Regeringen hmr' ansvaret
Der ml dog stadig
udføres pol:ltiarbejde
mod sammenslutninger, der"l'il
midler tU
skade for landets
vendt mod.spionage. mod varulve,
proTokere 1i.l uro, eller
alTstændighed. I dette
anvende udemokratiske
arbejde
ml
polit:let
,-.
54
haTe en vis margin til
at handle på hypotetisk
ikke i s:vnderl~g rad kan genere folk.
grund - et forhold,
der har god samvittighed.
følgel1g mA. grundlaget være, at politiet
harmistanlte eller
som
Menøel'T-'
formodning omØ
S noget sådant forberedes.
TU bageholdelse og udlevering Ef tI. l pol:l.t1et af breve og tele~rammer
sker :I. heJ2holdtil
retaplejel.ven.
mEnkun efter
foreligger
mistanke omforbrydelse.
lovregler.
Jeg skal gernecrre"e~e
For telefonaflytning
med polittske
eksisterer
en instruks
men Robert
fra. ministeriet
for
ingen s elvstænd1g inie resse i at befatte
enhTer tid
s1ddende regering bærxe ansvaret.
er anSTarst1"1t. Har politiet
sig
angreb p! politiet
Regeringen og politiet
Og politiet
handlet i .verensstemmelse med sine ordre.
grundløst og utllbørllgt.
har ansvaret og må igen stl1 til
Justitsministeren
ansvar overfor folketinget.
er modstandere. af politistat
under mhver form,
eneste opgave i disse sager er et værne folkestyret.
politiets
Behersket af lysten
til
at bevare stilling
Arne ,Sørensen: Denmåde at betragte
et levn fra enevælden...
aom institution
politiet
staten
Erfaringerne
er uegnet til
tænkte p~ at fjerne
pension
Og
på., ministeren
disse kartoteker,
da tyskerne komher t11
besættelsen
behersket af noget andet end kampmod fjenden.
og d~n øverste del af politiet
dre pæne mennesker behersket af lysten
til
stilling
de ikke kunne oTervinde •••
hvem der ved en eventuel ny besættelse
opstå. Pol! tiet
under
De var soma an-
at bevare den faste
med pension. Derved kom de ind i f~stelaer.
den sammefristelse
at politiet
at have disse bemyndigelser, Ingenind_nfor
Denne del af politiet
Ligegyldigt
anlægger. er
fra besættelsen viser,
landet
vil
ikke
sager. Mendet har"p11gt t11 at efterkoJll!le enhTerlov11g ordre.
Derfor ml dm til
er ethvert
og når der
at gennemføI'osådanne regler,
Mikkelsen Ttd.jO godt, at der foreligger
offentlige arbejder.
'Politiet har selTfolgelig
retskendelse.
bliver
besættelsesmagt,
er ganskGudenevne til
at udøve
et skøn ovel'; hvad der er "forsøg på at skabe uro", og h'l'ad der ikke er det.
Jeg finder
det ganske uanstændigt,
at vi, der er medlemmeraf dette
ting,
ikke ved, em vi stl1r på. s::l.da.n et kartotekskort
(Ministeren:
svaret påt).
f'or morgendagen. Det eneste,
Ja, men dat giver ingen garantier
der bør blive 'tilbage,
militære
er kontra-spionagen,
og den bør samarbejdes med det
efterretningBapparat.
Arne Sørensen stillede
"Idet folketinget
til
*dtaler.
SI. ut følgende dagsorden:
at po1itikontrol
af danskes borgeres politiske
virksomhed er u:f'orene11gt med de demokratiske frihedagoder.
til
justi tsm1nisteren a t afvikle
gangen af 1941••
straks
Det har jeg
dog således,
det poli tiske
politis
at indregistreringen
henstUler
tinget
virke:>mhed inden ud-
af politisk
atanåJIeø - og gAr o'l'er tU næste aag på. dagsordenen."
virksomhed
I
--~ 55
Det ~olitiske
må have udspillet
p~liti
sin rolle
Robert mikkelsen: apørgsm41et er ~. i dag, hvo:M':Ldtae .metodeZ'l';.
som.har
været i "brug inden for det politiske
er man naturligVis
om politiets
nødt tU at tale
tidligere
De t er aldeles
politi,
praksis.
fortsat
skal anvende•• De:t'for
om de kendsgerninger,
Ellers
ville
debatten jo være meningsløs.
nødvendigt at vide, hvad de* er sket,
at fremdrage, hvad enten ministeren
der foreligger
og det tillader
synes om det el1er ej.
Jeg forst!r
hvad dette har at gøre med mit medlemsskab1 den parlamentariske
Det kan dog ikke værem1nisterens
forbøldinden
for ipolitiet
Ministeren meneral tså,
politiet
mening, at fremskaffelsen
skal udskydes til
at der stadig
Hvis sikkerhedspolitiet
kommission.
af' ans1ændige
politisk
kriminalitet
og spionage
underøøgeløer,
fremtidig
mer, så var denne forespørgsel
Et utiltalende
ikke blevet
rettede
holde sig indenf'1Jr disse ram-
stillet.
af ministerens
er en normal arbe~dende del af politiet.
vil f.eiii.
og kunne
indgreb i borgernes privatliv
Mal fik 1midl.ert1d det indtryk,
ti
ville
disse
hvor konkret mistanke
mod bestemte personer for bestemt forbr,yderisk virksomhed foretll,
politiet
tale,
jien dette
at det politiske
poli-
er ikke tilfældet.
meget gerne vide, hvilke opgaTer, der er tiltænkt
afdeLiZ1g G inden for Københavnsopdage1.sespoliti?
Jeg
den nylig op-
Skal den fortsætte,
hvor afdeling D muligvis må høre op?
D~t, sam neiDp er det ejendommelige ved disse politiske
afdelinger,
er,
at de som regel overhovedet ikke giver sig af med normal-t politiarbejc1e.
arbejder
som regel uden at nogen somhelst
mennesker, hvis navne står
De står
konkret mistanke foreligger.
i kartotekerne,
sigtes
er deres formodede politiske
se et alvorligt,
et utilladeligt
som liggerheriII
skæbnesvangre følger.
bevares disse kartoteker
bruges den d~ i dag.
Det, ministeren tlll'Or, er undtagelser,
tværtimod reglen for dette politis
male retningslinier
for arbejdet,
Det:r remgik af ministerens
eksisterer
for disse menheri vil
- et indgreb,
Og trods den
den dtg i dag. Og de
enkeltstående
arbejde.
De
hvis de en
Monikke de fleste
indgreb i borgernes privatliv
som for en række mennesker har fået
advarsel,
Det eneste fælles
interesse.
De
ikke for nogen forbrydelse.
der kun, for at man kan haVe disse oplysninger parat,
skanne dag skulle finde på noget alvorligt.
nesker,
I
kommissionen ad åre er færdig.
havde indskrænket sin virksomhed til
områder, hvis det kun haTde foretaget
vi være sikre p~, at
ikke.
skal være et si1tkerhedspoli:U.. At
s~al tage sig af varulvebander,
er klart.
j eg mig
afvigelser
- det er
Det, mt.nisteren mener, er norikke.
radio tale , at derhar været tre faser i det
,
politiske
politb
udvikling.
Ved åle
:fra den sammemand - Thune Jakobsen.
tre lejligheder
Det ml slås fast,
er initiativet
udgåe'i'
at det netop er en
_
c
%'
56
Bom er f'oregl,et.
enkel t mand, som her har æren og ansvaret for den udvikling,
Hvilke resultater
har dette
politi
hidtil
haft?
:NArm1nl.steren meneriJ.at vi har brug for .t
politiske
politi
harhaft,
politi
med de opgaver, det
kunne man haTe ønsket sig 11dt .ere pracise
oplys-
ninger om,dets Mdtid1ge re.ul tater.
Sandheden er døn, at dette
sit
som med begG~stret hyldest
udenJ.andske forb1l1ede selv kalder sig ved det forkortede
fer varetagelse
gJort overmåde lidt
til
sikkerhedspoliti,
af de opgaver. som efter
navn
sno,
til
har
loven er henlagt
I
dets arbe~døområde.
For det første
aldeles
har dette polit.i
overflødige
gerning,
lagt
politimæssige
at politletnaturligviå
et umådeligt arbejde i 1ndsalll:ing af
opgaver. Det er~o en •• ,ttt kends-
unyttige
aldrig
har kUnnet 8å meget som re~8e sigtelse
modnoset medlem af det kOllllllunis1;iske
parti
er aldrig
for højforrmderisk
øl meset .om re;jat s1gte18e mod partiet
virksomhed. :Der
for strafbar
'forbindelse
med
fremmed magt.
Først da fjenden havde besat vort land, komkartotekerne
For det andet har vi vel alle
virkB)mhed, som faktisk
dEn 5. kolonnes not,
brug.
undret os over, at den farlige
dmgang foregik
aldrig
i
i landet,
blev afsløret.
De\;
døn velorganiserede
et dårligt
ikke kunne forekomme, at pol:ttiet
må encDligt fjemeø
fjernes,
indrette
være udelukket.
holder bprgere under obsenation
foreninger
poli.tiet
er i besiddelse
og ti.lintetgøreø.
eller
af efter
hvor i landet
mendel; m§. også tilintetgøres.
andre instanser
Politiet,
partier
Det må
alene på
på grund af anden lov-
virksomhed.
Og det materiale,
m§.
bliver
po~iti.
politiske
medle1l.8skab:t. lovlige
grund af lovligt
politisk
var en
wå fjernes
Fremtidig må kontrol med lovlige
lig
politi
i et demokratisk samfundo Og et sådant politi
uvæger~igt også po~ltimsssigt
Kartoteket
spionage,
er sandheden. Da Sandhedenmm
den må være. Vi varikke me~ på. kanten af sumpene Det polt tiske
sump, en uanstændi~ed
højforræder1ske
sig på fremtidig
må være end.ligt
må, ligegyldigt
kun
dette
sig. Det
at
ar'bej de.
under hvilke betegnelse,
at anvende:i lovlige
og uigenkaldeligt
det så befinder
Vi må ikke kUnnøudsættes for,
under nogen form kan videreføre
hele politiet,
sådanne undersøgelser,
de't virker
og anstændige metoder. Det
slut med de :b'm«x' fremgangsmåder, der hidtil
har været i brug.
Hvervning af' nye stikke re.
Ingen
skal fortælle
har vidst,
der foregik
mig, at nogen ansval~lig minister
hvad der el' foregået
virkelig
i dette hemmelige korps.
før Thune Jacobsens tid
haf't kendskab til
den virksomhed,
r'"
57
Jeg harladetm1g sige,
tiden trætter
at folk fra Københavnsopdagelsespoliti
"meddelere" rundt om i lnnde:~, som regelmæssigt eller
aftal.med
'Yedp!kommendele~lighed
interessen,
netop for
skal forsyne politiet
med oplysnimger af "politisk
som det hedder.
Personerne mi udskiftes
Robert l41kkelsen påvi8te i en juridisk
gennemgangdet utilbørlige
i de
anvendte censur- og telefonaflytnimgsme1;oder og sluttede:
som må gennemføres. Personerne må udskiftes.
- Og så er der en ting til,
Jeg finder
de hidtidige
ledere af det politiSk~
Ee1 må man kunne enes om; Hverken lederne
kunne fortsætte
i en afdeling,
gøre. Skal.. en afdeling
eller
groft kompromi~terede
de menige bør efter
som har det mindste med politiske
af tilsvarende
VlIremedandre. med lovlige
JIg
politi
navn fortsat
7
i dag
forhold at
bestcj., må. det ikke b alene
formål og med andre, lovlige,
metoder. Men de" må.
også være med et nyt i enhver henseende ukompromitteret personale.
Jeg ville
anse det for den bedste udgang af denne debat, em man
personlig
kunne enes om i et udYalg at underkaste sagen en nærmere drøftelse.
denne tæke
ikke tilstrækkelig
anden måde-at slå. fastxdet,
"En vis registrering
skulle
søge politiske
stikkerne
efter
at de i grundloven pmeicerede
erklærede.
han: Jeg er helt
opklaring af' forbrydelser.
forbrydelse~
uvil~e mod telefonaflytninger.
at afgørelsen
ang!r, vil
på forhånd
jeg sige,
med det politiske
iøvrigt
at politiet
natuzskal
Menkunne det ikke
blev :forelagt ministeren.
at anvendelsen af personer,
Hvad
som Carlis Hansen,
må. være ministerens
po11tio Vi finder
en vis politisk
sag at
registrering
ansvar. Hvorledes ser
på centralkartoteket?
Thisted Knudsen (v) stillede
"Idet tinget
enig i,
frihedsgoder
forebygget.
n,edvendig. Mm anTendelsen må ske under ministerens
ministeren
~ heri landet.
Det må også have den opgave at
min mening er Uheldig, eg at det iøvrigt
førekontrol
sin rolle
at dets metoder ikke pånAtkan anvendes.
Vi deler den instinktive
ordnes således,
må have udspillet
sikreso Mentilføjede
indskærnke sig til
på
nødvendig".
Hækkerup(soe.)
ligvis
politi
for,
må. jeg forbeholde mit parti.
som er vort standpunkt.
Det hemmelige politiske
Der må skabes garanti
tilslutning,
Finder
beslutter
følgende dagsorden:
at nedsætte et udvalg på. 17 medlemmertil
oplysninger om det poli tiske politis
over til næste sag på dagsordenen."
Christmas Møller )kons.);
en sådan politiafdeling.
Mel
vi rkm mhed efter
Det er rigtigt,
megen sympati for
at medtage
5. maj 1945, går tinget
at rigsdagen vidste,
U der var
dens virksomhed haTde vi ikke •••
.. _
Det, det drejer
sig om, er imidlertid
fremtiden.
De betragtninger,
[;;jorde gældende, lægger vi goså stor vægt på. Pr~Cipielt
Hækkerup
.ml man være imod op-
c·$!C··
58
rettelsen
og opretholdensen af politi8k
forbrydelser
Ken der ekaisterer
som spionage, 5-kolonne vksomhed etc.
med, at der bliver
at drøfte,
politi.
le3lighed
til
Derfor er jeg ti1freda
i et udvalg at drøfte,
om der er anledning til
em
der i et udvalg
det prinoipiell.e
at forlade
Jeg skal ikke indvende meget imod, at forespørgerne kritiserer
Også jeg tinder
antallet
ne cgså interessere
af navne nemåde
standpunkt.
kartoteket.
så burde forespørger-
MEn
sig for oentralkartoteket.
Underretninssvirksomheden nødvendig.
Jørgen Jørgensen (rad.) Vi forlanger
om
stort.
~o
skEl være underrettet
a.t politiet
bevægelser i samfundet. Derfor er underretningsvirksomheden nødvendig.
lq<'l~' man taJ.er omførkrisstiden,
nødvendigt for p.li tiet
generaliserer
at følge bevægelserne. Jeg vil
et enkel ttllfælde
Det ml vide,
må man iklce glemmebaggr;;.nden. Det var
advare mod, at man
OG lægge ansve.rat på det samlede politi.
at det har befolkningens tillid
bag sig. Jeg vil
dog gerne
Understrege, at de fundamentale grundsætninger i vor retsorden må respekteres,
og at kun aldeles
ekstraordinære
forhold kan begrunde en atTigel.se
herfra.
ogs!.~Jørgen Jørgdnsen kr~".vedeen undersøgelse af centralkartotekets
virksomhed.
starcke (retsf.)
Hvad fører
spurgte om effektiviteten
oplysningerne i kartoteket
til?
~
det politiske
spurgte han. IøTrigt
politi.
".
var han nær-
mest enig med ministeren.
iiiinisteren: Vi skal nok bli ye enige •• s
Justitsministeren:
Je:; holder il~ke af be~~vnelsen "det politiske
Den er heller
litiet.
ikke rigtig.
De"~
korrekte na:vnville
politi".
være ef'terretnimgSpo-
En sådan virKsomhed er nødvendig. Er Robert Udkkelsen ikke enig
medmig i,
at det bør 'føre kontro:' laGd varulve,
opfordrer til
na~ister
og folk,
vold mod samfundet? Og andet er det jo ikke tale
s'ka. nok i udvalget blive En!ge om, hvordan dette politi
Dette spørgsmål har iøTrigt
i nogle måneder vær~t til
s};:e.l
der
om. Vi
fungere.
drøftelse
i
ministe:lt.et. Jeg skal bive u4Yalget oplysning om dm påtænkte nyordning.
Jeg kan ikke "følge kravet omf~ernelse
på,
nuværende tidspunkt
e:t"
der inge," grund til
disse personer.
Min1.steren ønskede ieTrigt
der var rtjst,
først
Her skilles vandene
Robert Mikkelsen: Vi finder
at nære mistillid
politi.
til.
at gå ind på de øvrige spørgsm"~,
når udvalget var trådt
dagsorden-debat.
af lederne af "det politiske
sam.meno
det uheldigt,
at debatten skil. ende som en
Desuden er Arne Sørensens dagsorden formet s ledes,
den udelukker kontrol mødvarulve og medul.vlig
politisk
virksomhed.
at
..~...-" ...
_-
59
Noget sådant er ;jeg ikke modstander afo leg finder
d.et imidlertid
hvis man gennemføre'r kontrol udfra. betragtninger
farligt,
person kan t&nkes at ville
foretage
sig,
s!ledes
over, hvad en
som Hækkerupsynes at
ville godkende. Her skilles vandene.
Flere af' deltagerne i debatten har jo givet tilslutning
tl1 mine syns-
punkter. Jeg håber derfor stadig,
at der kan nAs et positivt
idet jeg understreger
ministerens
tilsagn
støtte
af thisted
til
vedtagelse
1IIll, ~
meget
resultat,
kan jeg tilsige
vor
Knudsens dagsorden.
7
Folketingsmand råber "idiot" efter en anden
Inden debatten slutted' , gaven bemærkningaf Hækkerupanledning til et,
lille
intermeZzo. HEn tal te om partier,
tidligere
var direkte
sig stødt herover,
fjendtliG,
Holt:
men nu pla:lonisk".
hvorpu Hækkerupciterede
folketing&ma.ndP. Halt,
:!nogen grund 'til
"hvis stilling
til
Dansk Samling
at bekla&e, at det parlamentariske
det ikke var
ideal
IIJ,r under".
ord, som er taget ud af deres sammenhæng
.... kan
virke noget ejendommeligt (hørt).
Vi har aldrig kritiseret
folkestyret.
(Hvad menJier De da med det, De har skrevet 1) Folkestyrets
altid
diskuteres
Amby
(kons.),
at han heller
••• (Det er ikke det,
der er tale
om
form kan
.0. Idiot).
l~år Holt :forsvarer det, han dengang skrev, viser
ikke i dag er demokrat (hørt).
Ogsa Hitler
styre i ste et for demokrati •••
Arne ,Sørensen: Jeg er Id.ar over, at vi. kUnne sikre
velvil~e
:Ly)lte
en kort passus, ,skrevet af
Dansk SamJ,ing, Ha skrev heri,at
Der er brugtnogle
demokratiet
JDE
talte
det jo,
om folke-
os dette tinge
ved at indrømme , at vi havde været nogle uheldige personer (Det
har I også ••• ) Men den indrømmelse får I aldrig (Nej, det ved vi ••• ).
-'Efter
med alle
ska
dette lille
intermezZo vedtoges Thisted Knuds.ns dagsorden
stemmer mod Dansk Samlings. Det udvalg, som efter
drøfte formerne for det politiske
i dag.
politis
denne vedtagelse
arbejde, nedsættes allerede
---
,.
:Land Og folk onsdH
den 19. marts
Bcpoliti-t*gf'gårdens
l~l!I
60
facader Væ
INTET OVERGREB VAR FOR GROFT FOR MYNDIGHEDERNE
For hver eftersøgt blev en række personers breve ~bnet Og
telefoner aflyttet.
Land os
Folk
brugte fornogen tid siden en optiordring til at aflevere
materiale Xi: a:f' betydning
søgeIsesdomstols arbejdeo
1'01'
den parlamentariske kommissions und~r-
D~nne opfordring har båret frugt. Der er nu til Land og Folk indleveret en del dokumenter ud over demt der tidligere er atleT.ret til
fhv. justitsminister Busch-Jensen.
Bl-andt de Bage l' , der er sendt os i denne o.mgane;., findes politiets
sag vedrørende Dansk TypoGraftorbunds fcrr~tningsfører Thomas ?etersen.
Endnu har vice politiinspektør Glud ikke efterkommet vor opdrodring' t11
a.t anlægge sag imod os, fordi vi gentagne gange og i stedse skarpere
vendinger har beskyldt ham for på løgnagtig vis at have
ilt
vildført
cfi'entligheen med hensyn til det politiske politis registrering af kommunister under og forinden besættelseno Endnu her vi intet hørt fra
Glud, og endnu beklædes Bous-chefposten inden for Københavns Opda-
h:r.
gelsespoliti af en perron, til hvem inGen kan have tillid og mod hvem
den alvorligste moralske k~tik
med føje kan rettes. Medans vi venter
pc.,
at der skal blive sat en sio pper for' elen afslø!~nde virks> mhed, som
vi agter å; fortsætte indtil vi har fået d!herrer ,ljlmquist0[; Glud ud
u:- buske .....
vil vi se lidt I'J" visse enl;:el
theder :fra sae~enmod forretningsfører Thomas Petesen i Dansk Typogxafforbund.
Thomas Petersen er samfundsomstyrter og afde~ing Dts notits om de
mod ham "verserende sagern lyder s~leues:
}'orretningsførC'I'
Thomas Christian Fetel'sen, :r. d. 15.9.1895 i Ji'rederikshavn, er kendt i afdeling D!s kartotek over kommunister som følger:
Registreret i 1930, 1931, 1932, 1934, flere gange for kommunistisk
virksomhed.
1934 - delegeret på R.F.O.økonferencen,
1935 - komm. kandidat til folketingsvlaget i Århus kreds.
1935 - reg. 6 gange. 1935 fem gange, 1937 tre gange.
1938 - delegeret ~å
1938
D.K.P.s landspartikonterence
i Odense
taler ved D.K.Pos møde i lår ætshuset
1939 - i bestyrelsen for D.K.P. - arbejderpressen.
1939 - juli som forretningsfører for Dansk Typografforbund, givet
komm. udtalelse til Arbejderbladet.
1939 - HoTedtaler Ted D.K,P,s møde i Idrmtshuaet, hTor der var ca.
7
61
1.200 til.l'wrere.
1941 - 5.3. talervedD.K.P. s off. møde i ~drJltshuset
1941 - Jl:larts,
komm. kandidat til orgerreprmsmationsvalget
(Arbejderbl det 9.2.4l)
Det bemærkes, at han tidligere har været komm. medlem
valgt i Århus. Han hører til en af partiets mest
ligheder.
Københavns Opdagelsespoliti,
f
af'
folketinget,
remtrædande person ...
afd. D, den 18.7. 41.
7
Landsdommer Arthur Andersens embedsforbr.ydelser i denne ene sag.
Hvadenten hr. ~lmq~~st kan lide, at vi siger det eller ej, så optrådte
store d~le af det danske politi under besættelsen
SO/ol
gestapos håncUangere,
og gestapo forlangte, at Thomas Petersen skulle tages som gidsel. Thune
Jacobsens politi parrerede ordre og gik til tyskernes specielle tillids~
mand i byretten, dommer Arthur .Andersen, for at få de sædvanlige kendelser
For at offentligheden kan få en anelse om omfanget af hr. Andersens
villighed til at lystre tysk kommando, skal vi opregne eu del af de uloYlige kendelser, han med fuldt forsæt har afsagt alene i denne sag. IIver
eneste kendelse er ulovlig, er en embedsforbrydelse,
der i sig selv ville
varenok t11 for stedse at fjerne ham fra dommersædet, d_rsollif02noldet
ikke var det, at gestapoå.n.denendnt4 el."stærk inden for dansk retsvæsen.
Domstolene er !uafhængige t., sa hr. Elmquist kan ikke slev afskedige
hr. Andersr.n, men hVQrfor rører landsre~tens præsident. Hr. JIlundt,ikke
på sig i denne sag? K<n
han
passivt se pi:l.,
at vi dyng&r bevis på bevis
for land.ommer Andersens lovstridige virksomhed under besættelsen på
bordet.
Skal der hverken ske os eller hr. Andersen .n.ogeti den anledning? Det
kan ikke nytte at vente på, at vi s"tandser vore angreb, og at der gror
mos over sagen. Det vil nemlig ikke ske. Vi har en·stor o~ positiv interesse i en sund retspleje i dette land, og vi vtl ikke trættes, men
atter og atter afsløre oollaboration og aden korruption, hvor vi træffer
den i' retssystemet, det være sig i politi, anklagemyndighed
eller dom-
stole.
Arthmr Andersens kendelser
Besl utningen om Thombs Petersens intemf.'ring er underskrevet af daværende justitsminister, nuværende rigspolitichef T.hune Jacobsen, og
a.f:lj.r.
Her! elt, hans han dlinge r i disse sager, da kontorchef i just! tsministeriet, nu gageret med 500000 kr. øm året eller mere mm kommissarius for beslagla.gt tysk og japansk ejendom.
Samme d~ afsagde Arthur Andersen sin første kendelse i sagen, og fort.
satte med denne virksomhed til den 6. juli 1943. Listen over et sortiment
'".
lP
." _
.
62
af hans embedsforbrydelser
alene i dEnne sag, .er a.:. a4ledes ude
l) Kendelse af 5.9.41 om at postforsendelser
og telegrammer til og fra
Thomas Petersen og hustru., Højstrupvej 177, beslaglægges
samt om af-
lytning af hans telefon, Bella 2655. og Dansk !rypogrdforbund.s hOTØd-
.
..
kontors telefoner, central 4331 og 13.331 - Mon man kan være helt
sikker p§', at hro Gluds flinke betjente ikke endnu den dag i dag
fortsætter aflytningen
2)
)
af forbun0evs telefoner,
Ved kendelse af 13. oktober 1941 forlængedes kendelsen af 5. septbr.
13.10.41 PostfK%kendels
for forsendelser til eller fra sygeplejer-
skerne Klara Jensen og Karen Kr6g NielsenVesterbrogade
fonaflytningskendelse
7
46, samt teleM
for de pågældendes telefon EVa 5607. - ~il be-
grundelse for denne kendelse var der oplyst, at Thomas Petersens hustru
jævnlig haTde forbindelse med Klara Jensen mg, hvo~'for man mente, at
der var mistanke om, at hun kunne være mellemled mellem eftersøgte ob
dennes hustru.
4) I bOTember måned havde Opdagelsespolitiets
eftersøgningshold
"med
absolut sikkerhed" konstateret, at Petersens hustru havde forbindelse
med fotograf Bergsøe i B.els__
nge. Dette var tilstraJkkeligt for Arthur
Andersen til den 12. novbr. at efs1ge ~endelse, hvorefter al post til
og fra dEnne fotog:raf skulle tilbageholdes.
5) Danl8. november 1941 havde Opdagelsespolitiets
n,
"med sikkerhed konstateret
eftersøgnilligshold
at fru Petersen den næste dag ville send.
en pakke til Frederi::shavn, i anleOOing af !rhomas Petersens derboende
moders fødselsdag. Efter de snilde detektive~s men1ng~
"m
det betragtes mm
givet at det br~v, derfindes i pakken indeholder
oplysninger, der ~RKX±X
af af væsentlig betydtng for undersøgelsen
vedrørende udfindelsen af efterlystes opholdssted, ligesom det må
skønnes, at pakken k8.n indeholde bevis a:f eb eller anden a.rt. der kan
tænkes anTendeligt i forbi.ndelse meel 0Tertrædclse af koCllllunist:J.
oven n.
Thomas Petersen har en stor fan 111e i Frederikshavn,
og da man ikke
kunne videii l hvem den pågældenci.epakke ville blive adresseret, be=.:.ærede
politiet for å.11e tilf.?ldes skyld postkendslse for hele familien. Det l.yaer fantastisk, men på grundlag af ovennævnte "oplysninger", og
kun på grundlag af disse afsagde Arthur Andersen en kendelse, hvorefter
alle postforsendelser
til følgende personer skulle tilbageholdes:
l::nkefruJensigne Christine Amalie Petersen, rrnst Vilhelm Petersen,
typograf, otto Petersen, maler, Carl Petersen, snedker, Harald Petersen,
snedker, Knud Petersen, mælkehandler og Theodor Emanuel Jensen, overpostbud, alle af Frederikshavn.
Vi skal senere fortælle, hvorledes der gik med pakken til Thomas
Petersens mors fødselsdag.
it
f ""
63
6) Gennem energiske undersøgelser
fik politiet konstateret, at Thomas
Petersen havde en s0n, der var forlovet med Åase Witthaus, der boede
hos moderen, enkefru W. sammen !;Uedhvem hun dreven forretning 1 Ryesgade. ,Det hedder så videre i en rappOrt af l. æcember 1941:
n
Da det deri 20.f.m. er konstateret, at en postforsendelse
til eftersøgtes
mode7:'%x1 Frederikshavn var f'ol'synetmed ovennævnte Aase W1ttha.us! adresse
som afsender, hvLket -var for' øgt skjult (!!) veå. overklæbningog
en
anden adresse derefter anført, må d€t antages, at eftersøgte sender sin
post gennem de to nævnte adresser. n
Dette gallimathias var nok. RettEn afsagde kendelse at 10 december
1941, hvorefter al post
til frk. Witthaus' private &dresse og forretningsadress8 skulle tilbageholdes ligesom a)post, der kunne tænkes at
hidrøre fra hende.
7) Den 23. december 1941 forlængedes postkendelsen ~ed hensyn til frk.
V1itthaus.
8) Den 120 januar 1942 :forlællgedespost- oa; telef"on kendelserne :t'or.ilaJlS
private telefon og forbundets telefon.
9) Den 12. j<.~aar 1942 fornyedes ligeledes postkendelsen
sen og hustru samt telefonkendelserne
bundets telefon.
for fhomas Peterfur hans ,rivate telefon og ~or-
10) Den 27. januar 1942 forlængedes postkendelsen for fotograf .Bergø e ,
11) Den 4. februar 1942 l;j orde politiet den betydningsfulde opdagelse,
at Thomas Petersen havde en søster, der var gift med kontorbud Frid,
.Bergthorasgade 9. Det konstateredes videre, at fru Petersen undertiden
bes0gte sin svoger og svigerinde. Disse iagt'tagelser med6.eltes Arthur
Andersen, der fluks afsagde kendelse
om
tilbageholdelse
af post til og
fra Frid og hustru samt aflytning af' :Prids telefon, Amager 2078ulla ..
12) Den 2~ februar 1942 forlængedes postkendelsen før. familien i Frederikshavn.
stadig i de samme stillinger
Dette kan v ærenok for i dag. Vi fortsætter
i
de kommende numre med gen-
nemgang 2.:f dommer .Andersens kendelser og meel beretning om andre træk
fra efter'søgningen af !f:homasPetersen.
De dokumente!', vi har for' os, taler deres tydelige sprog om den landsforræderiUetfl
og fejghedens ltnd, der under besættelsen var fran herskende
inaenf'or åKkredsen er de personer, der dominerede dansk retspleje under
besættelsen. Intet lovbrud var så ~roft, intet overgreb s! brutalt, at
m;yndighedeme ikke med glæde udøvede dem mod d:.'nskepatrioter, når blot
de derved kunne tækkes deres tyske herl~r.
Nien akterne eJ:'jo a.esværre ikke interessante minder fra en død tid. De
64
personer, hvis lovb:ru.dvi dag efter dag ha.r dokumenteret. g:lr lyslsTenae
rundtlblandt
es. De indtager sta.dig de samme fremtrædende stillinger.
som under besættelsen. Hn
Glud - der ikke engang tor vedstå politiets
Bedrifter, men løgnagtigt benægter dan overfor effentligheden, er stadig
leder af Københavns opdagelsespoliti, ~hune Jaoobsen, der med føje mistænkes for med forsæt at have overgivet l2ndsmænd til en grusom død, er
stadig rigspo11tichef; og Arthur Andersen er den dag i dag dommer i lands,retten.
Dersom der i morgen bliver givet ordre om at iværksætte en ny 22. juni
7
så er d'herrer, der skal bruges, parat o De venter kun på signalet •
...---...-Land og Folk, fredag den 21. marts 1947.
BW Poli tigårdens facader VI:
OGSÅ TYPOGRAFERNES
FAG1l'OREJHHGSTEL:::FONT'I;
LLEV AFTYTT'CT
Af
:PGLITI':;'T
Politistaten Danmark en realitet.
Da enhver kunne se, at tyskerne havd- tabt krigen, daogs~ borgerlig.
kredse l'.omind i modstandsbevægelsen,
og da "bedre folks børn" som følge
deraf blev kjagtobjekter for det danske politit kom ~rthur Andersen t11
at lide af fodkulde. Ikke sådan et forstå, at han ændrede tone, når det
v~r en kommunist jagten sjaldt. I slige tilfælde var han til det sidste
lige så brutal og arrogant og gik til sagen med de. samme
demonstrative
veloplagthed, som han lagde foJ:'dagen, da han i aUc,'"1lst
1941 internerede
kommunister på transportbånd.
Symbolet på danske domstoles kapitulation overfo r nazismen
Det varnoget helt andet, når det drejerde sig om en læge eller e~
professor, dersom den pjgæld.nde da ikke tilfældigvis var ~ommunist. Så
kunne den samme Andersen pludselig blive ligefrem høflig og udtrykke sin
beklagelse over, at den tunge pligt og kongens bud tvang ham til at handle som han gjorde.
I disse kredse er det lykkedes ham at bluffe sig en vis good-will til
o
vi ve5, at der er flere af disse mennesker, der ikke In_ner, at han var
så slem endda. - Dat sl;:a1ikke være vor skyld, de::som de;tte indtryk skulle
fæstne sig. Vi kender Anderse~, og vi ved, hvor vi harham, og hvor han
ville være at finde, derrom krigen havde fået en and.;nudgang. Det er rigtigt, at de højesteretsdommere,
der legaliserede politiets voldshandlinger
mod Ranske patrioter er lige s! foragtelige som Andersen, men de agerede
ja - karakteristisk nok for dem - uQclul;:kendcbas lukkede døre. Arthur An-
,.
65
dersen laTede aet gro-v:eree.:rbej
de, og derfor er han blevet det personlige
s~~lpl
danske,domstoles betingelsesløse kapitulation for nazismen.
Nye lovstridige kendelser
For·at uklarheden ikke sItalfæstne sig, fortsætter vi i dag vor opregning af de oplagt lovstridige kendelser, han afsagde alene i sagen
T~omas Petersen. Vi referereie sidst 12 tilf~lde og fortsætter med
l~) Den 8. maj 1942 forlængedes p.stkendelsen for Thomas Petersen og
hustru samt telefonkendelsen for hansprivate telefon o~ for forbundets
telefoner.
14) Den sammu dag fOrlængedea ligeledes kendelserne for Klara Jensen og
Karen Krog Nielsen.
15) Den samme dag forlængedes atter postkendelsen for fotograf Bergee,
helsinge.
16) Den 20. juni forlængedes post. og telefonkendelse for kontorbud Frid,
l7} Den 19. juli :forlængedes kendelserne for fan:l.lieni Frederikshavn.
18) Den 7. august 1942 f'raliagdepolitiet en papport for Arthur- Andersen
ifølge kvilken det skulle være konstateret, at Thomas Petersens hustru
ha.vde forbindelse med meku.."1iker
Per n~mge Børmballe, cg de. politiet
mente. at hun også fik breve igennem haJ;::",
var Arthur Andersen naturligvis
ikke sen til at give den sædvanlige postkendelse.
19) Den 19. oktober 1942 forlængelse af kendelserne for Klara Jensen og
Karen Krog Nielsen.
20) Samme dag forlængelse af post og telefonkend.lserne
for Thomas Peter-
sen og hustru samt Dansk Typograf Forbunds to te~efoner.
21) Samme dag påny forlængelse af kendlsen
for fotograf Bergøe.
22) 1~ november 1942 forlængelse af kendelsen for mekaniker Nørballe.
23) Den le. decemb€l" 1942 er Thome.s Petersens søns svigermor :flyttet til
en ny adresse. Det var ganske vist sket længe i forvejen, men politiet
havdeåbenbart ikke opdaget det straks. Mø. indfinder si:;hos Arthur Andersen og begærer post- og telefonkendalser med hensyn til hend • KendelSen faldt automatisk.
24) 22. december 1942. Fornyelse af kendelsen for familien i .frederikshavn.
25) 23. december 1942. Fornyelse af kendelsen for kOl1torbud Frid.
Hemmeligt telefonnummer kræves udleveret
26) Den 30. december 1~42 h~vde politiet opdaget, at sønnens svigermoder
havde ladet sin telefon install re et nyt sted og notere med hemme:igt
nummer. Ved kendelse pålægger Arthur Andersen telefonselskabet at meddele
det hemmelige nummer og oplyse, hvor telefonen er installeret.
2'()Den 22. juni 1943. .j>orlængelseaf kendelsen f'or telefonaflytning og
brevtilbageholdelse
for Kl~ra Jensen.
64.
66
28) Samme dag forlængelse af kendclserne vedr0rende æhomas retersen og
hustru samt for DlIDsk æypograf Forbund.
29) Sæmæ dag forlængelse af kendelsen for fotograf Bergøe.
Jo) 8. juli 1943. Forlængelse af kendelsen forkontorbud IFrid.
Disse 30 retskendelser, der hver for sig er i klar strid med
rets-
plejelovent har 11 liggende foran os i originQl udekrift. Det fremgår at
udskrifterne, at der er afsagt .endnu flere kendelser i sagen af tilsvarende art.
Ringeagt for retsplejeloven
Det materiale, vi hermed har bre.gt off':entligtfrem, .må v:Jre tilstrækkeligt til at vise, at Arthur Andersen stedse eftorkom politiets begzæringer
om retskendelser, de være si. g nok s!l. løst begrundede.
Bortset 'fra , at det er retsstridiGt at give politiet kendelser af denne
art mod den ulovligt eftersøgte kommunist æhomas p.tersen og ligeldes bortset
fra, at retsplejelovens enkelte bestemmelser om beslaglæggelse af post på
enhver optænkelig måde er tilsidesat, s. vidner selve den liste over
retskendelser, vi har bragt om en lqm.isk rin.:;eagtfor :1nden i retsple3elovens
bud om at krænkelse af brevhemmeligheden kun må ske efter retsk~ndel.e.
Meningen med disse påbud og forskrifter er den, at der derigennem skal
åbnes borger.ne en s~rhed
mod at politiet misbruger adgangen til 1 visse
nøje definerede undtagelsestilfælde
at krænke brevhemmeligheden.
For arthur Andersen var der ingen hemninger. Eetsplejelovens forskrifter
betragtes som besværlige omsvøh. hea1iteten var den, at politiet hos Arthur
Andersen på d~t løseste og mest tåbelig~ piskud kunne få alle de kendelser,
de ønskede, I hvert fald, når det d rejede sig om kommunister kan det roligt
siges, at Arthur Andersen aldrig har nægtet politiet en kendelse, som det
begærede til. brug under dm ulovlige jagt p~ uskyldige medborgere. Om andre
dommere til daglig misbruger retsplejeloven p! samme måde, kan man jo så
gøre sig sine t.nker om.
Politistaten Danmar~ en realitet.
For den, der har haft en smule lejlighed til
at
kigge bas d~sk
reta-
plejes kulisser, virker justitsminister Elmquists ord om, at politiet er
modstander af alt, hvad der blot minder om pcli tistat som ell tilsigtet vittighed. PolitiDtaten Danmark var under besættelsen og er den dag i dag ea
sørgelig realitet.
Har man en ideel intereStie i retsplejen, er historien om domstolenes selvudslettende underkastelse fOl' f j l-l1.den
et trist kapitel.
Denne holdning kan dog kun undre den, der ikkE) er i'OI't:ro lig med
retsplejes tilstand.
'1)
r
7
67
Vort retsyssen var allerede tør krigen et kleøseinstrument
i ordets bog-
staveligste forstend. Hvadstraftep#2ejen angt2ik vidste enhver, der havde
med eleting at gøre, eg som turde, eg ville .e problemerne 1. øjnene, at der
ikke gjaldt den sanme ret for rig Bom for fattig. get var længe tør be·
sættelsEn s~dan, at samfundet ved en usynlig og elastisk grænse delte. i to
tn
kategorier, nemlig de, der skUJ.le stå
ansvar efter straffeloven.
regler
og de, der s -tod så.højt, at straffeloven ikke anvendtes på dem.
Pd. c-protokollen
I gamle dage, da der endnu V2.r ell vis orden i tingene, var det så.ledes,
at de priviligerede forbryderes
lovov~rtrrodelscr registreredes
protokol, der i København førtes hos po1itidir0ktoren.
C eller Pd-e-protokollen.
i en hemmelig
Den hed protokol
Her opno~er~e man sagerne inden do henlagdes.
Nu er systemet and rledes. Der blev for meget røre om Pd-e-protokollen
inden for politie~ eE~e rækker. D~t vakte kritik, og kritiken kom ved en
enkelt lejlighed til ordco 3fter dm
tid har man undladt at bogf'øre s1danne
sager. Nu her~ægges de uden forma1itetør.
Et retsv.esen af denne crt er de. videre anvendeligt for na~istiske
andre ultrareaktionære
folk i besættelsesårene
magthavere. Retsvæsenets
eller
anvendelse mod det danske
er kW1 en kulmination af en udviktinb,
der er
gammel i vort land.
Lena
Of,
Folk, søllda~den 2<_ marts 1947.
3 g Politiaårdens
POLITIETS
facader, VII:
FANTASTTSKE JAGT P.A. EH PAKYL
-
Landet over blev politi og postvæsen mobiliseret for at opspore og
unders0ge en fødselsdagspakke.
Det e r en almindelig kliche at rose nvort"
s~ fremragende
politi :;:ordets formentlig
dygtighed, Denne dygtighed blev i sagen mod Thomas Petersen
sat så mæ på mangen prøve. Mod, snilde,og fremragende politi teknik blev opbudt for at uskadeliggøre
anden og metoden skal
fødselsdagspakken
vj.
typografernes forretningsfører.
Som eKsempel på
i dag berette historien om
til Thomas :Petersens
rzar:':.l8 IDa::
I r@Ppprt af 8. november 1941 hedder det:
"Det er nu oplyst. at e fterlystes mod :.:,sned1term,,,stc:r
.Andreas Pedersens
enke, Jensine Christine .il.mc..1ieJensen, boend. Vestergads nr. 5, Frednikshavn
telt. 475. for tiden er al.vorlig syg. ti
Af rapport af 18. november 1941:
'"Afde:~ingenseftersogningshold h::-ri nag m'~a sikkerhecl konstateret,
efterlystes hustru i morgen sIta} afsende en pakke indeholdonde
at
et brev til
7
66.
68
efterlystes f:.:rnævntei l"reder1kshavn b.ende mod.:.ri aIleching af dennes
fødselsåag førstkommedne fredag.
Endvidere er det konstateret, at efterlystes hustru har udtalt, at
hun helst ikke vil sende noget af sted fra sin bopæl, formentlig af fr,ygt
for, at politiet muligt vil holde hend.::sbopæl under observati.an og følge
den eventuelle personØ
der bringer pakken af sted til postkontoret.
Under henvisning til de sikkerhedsforanstaltninger,
der træffes fra
I
f
efterlystes hustru, må det betragtes som Givet, at det brev der findes i
pakken, indeholder oplysninger, der er af væsentlig betydning for undersøgelsen vedrørende udfindeIsen a.fefterlystes opholdssted, lige som det må
skønnes, at pakken kan indeholde bevis ~
af en eller anden art , der kan
tænkes anvendelig i forbindelse med overtrædelse af Lov nro 349 a:t:'
22..8.41
(kommunis~.ven)
for hvilken efterlystes sigtes •••• Efterlystes halvbroder
er ansat som overpostbud i F'~derikshavn,
lade den eventuelle postbeslaglæggelse
hvorfor det skønnes umuligt at
foregå der. Post til ]'redeJikshavn
bliver imidlertid "finsorteret" i omkarteringen på hovedpostkontoret
her,
hvorfor dette vil være i stand til at udtage post -fsBndt her fra byen til
en af de fornævn'ie adressa~e:r ••• H
:Næste dag 'iriumferer systemet. F'gdselsdagspakken blev s endt.:tft Po11tibården
står på gI,ende pæle.
fYI dag kl. 18,30
Man
føler det gennem rapporten nøgterne ord:
blev det telefonisk meddelt fra postomkarteringen,
kontrollør Spangsberg Poulsen, at der var blevet indleveret en pakke til
forsandelse under adressen: Fru Kirst~ne Pedersen Vest r~ade nr. 5, Frederikshavn. Ma var fra postvæsenets side på nuværende tidspunkt ikke i stand
til at tilbageholde
pakvognen,
:forsnedelseJ.~,idet pakken forlængst vat indladet i
dur skulle medtages i tog med afgang i løbet af en halv times
tido Kriminalbetjent
A.A. aftal te dere~-ter med kontrolløren,
at pakken
skulle returneres fra :B'rederikshavn og her til København til foranstaltning
for politiet • .Da den trufne disposition af forskellige år~.ager skønnes at
væreuheldig, dels med hensyn til de mange dage, der eventuelt ville gå
inden pakken påny kunne være i Fred-.:r·ikshavn,og delsunder hensyn til, at
man eventuelt ikke kan stole på absolut diskretion fra postvæsenets
side i
Frederikshavn, blev der rettet fornyet henvendelse til her/ærende omkartering for om muligt at få forsendelsen stoppet i Ilborg."
7 byers uoliti jag~r pakken
Der lægges nu en xække planer ~
postvæsenet om, hvorledes man kunne f
af
bctydej,ig strategisk snilde med
fat på den statsvigtige pakke, der
skulle føre til pågribelsen af Thomas Petersen. Det vil føre for vidt at
gå
i enkelthedeJ:',men i hvert fald alarmerede pos1;v-.esenet
og poli 10:1. et i 4e
østj~ske byer for at de kan søge at få fat på pakken unde T tog~ts kørsel til
Frederikshavn.
f""
F
L...-._
69
Det fo;rbilledlige
sa.m::rbe;jd.e
mellem politi
og'postvæsen om krænkelse af
brevhemmelighedenfor at indkredse og fange forretningsføreren
~bundet og indespærre ha~ som gissel
a f følgende linier
Politlgården),
Fredericia,
disposition
der meå alle
til
rådighed
bliver
hertil
med jernbanepostmesteren
stående midler vil
fundet fren under lcørslen
r
(dvs. til
foraruedige,
i
at
meller.1Fredericia
indfirU e sig på banegården
kl. 14 o~ så henvende sig hos postpakmesteren i postvognen med
de
ankommersydfra kl.
pakken, samt adressekortet
14,12, hvo!.'po11t:imanden kp!l o.::.,skal få
udleveret
I:'Od.
forevisning
Det næste der sker er, at man fra Politigården,
til
17ser ud
Madsenmeddeler nu telefonisk
og Ålborg. hvoreft::l:r' en politimand fra b.lborg ~
toget,
for tyskerne,
~-
at han har sat sig i forbindelse
omhandJ.edeforsendelse
dersteds,
Typograf.
i rapporten:
Førnævnte kont~lør
u•••
til
i
si.kkerhedspoli tiet
i ll'borci og instruerer
banen for at hente pakken. SI1?O i llborg
E.f legitimation
afdl.
•••
tt
D, telefonerer
dette om at s endE;en mand til
får ordre t~l at i'oretage under-
søgelse ai.' pak}:ens indhold Of!, lade den tekniske afdelinb affotografere
de
•
si.:riftligc ting, der w.;ttc værei pakken, der efter endt undoTf,;øgelseså igen
skulle
afleveres
'~il postvæscr..ct til
skc:.1 have undc:rsøgelsens re sul tat
Efteret
politiet
vicLerebefordl~i!lg. Politiet
tilsendt
dØbllSanspændt detektivarbejde
været alarmeret.
er opgaven løst.
og bede det stationære
har arbejdet med sagen med tilsides:ettelse
syn. Der har været UE',fbruclttelefonisk
ekspresbrev.
anbefalet
flOW.
a:!..alle
i København
I
syv byer har
OG det k0rende postvæsen
peJ:sonlige og postale
og telegrafisk
hen-
kommv.nikE;,tion
mellem
hr. Gluds hoveCLkvarteri K0benhavn Ob grupperne UåE i landet.
D,.-
t gjaldt
afde.Jl.ingDl s ære, og o..a.n blev reddE:to
Hved den statsfarlise
pakke inde1101dt•.
Een vi lader rapportens
knappe politisprog
tale
til
læserne om det store
resultat:
ti •••
~g
såleaes foranlediget
indta,ndt jeg (dv;,. SIl?O-fuanden
i Ilborg)
ved det nævnte tog. hvor jeg fik pakken udleveret.
ca. 2 1/2 kg, var indpakket i brunt karå.usp:pir,
betjent
lli. fra
den herværende afdeling
efter- pakkeno
Pakken indeholdt:
1 i'or'klæde
l pund risengryn
ca. 50 g the i blikæske
l par brune al kelso~e:r nr. 9 li 2
l par brune dumestrømpe:rnr. 9
l par morgensko nro4o
Ovenpa disse tinS lå der:
af
i
mig
Pakken. der vejede
overværelse af' kriminal-
teknisk afdJling,
åbne~e jeg
der-
. 7O
A. J. brev uden kuTert
Endvidere
adresseret
var der
i brunt karduspapir
pakket ind
indeholdende:
samt
7
der lå inde i forste pakke, var der endvidere;
mi lukket
Førstnævnte
Anna.
garn.
I sidste pakke,
B. l brev
mor og underskrevet
i denne pakke ennu 1 pakke ligeledes
1m
6 par sorte her~esokker
2 vindsler
tU
kuvert,
der bar udskriften:
til mor.
ave ira datteren Anna
pakke er antagelig
en f0dselsdags
pakke er antageliG
ting, der tidligore har v~rzt korrespon-
til moderen.
Sidstnævnte
deret om, idet
notaen,
der fulgte med herresokkerne
i denr~e pakke bar fod-
noten: I skal kun sende 19 kr. desuagtet notaen lød på 19,15 ~r.
Brevene
~lev straks affotograferet
De~ vedlægges
af teknisk afdeling.
to stykker fotokopier.
Efter endt undersøgelse
til viderebefordring
blev pwcken atterov~rgivet
••• "
Dagligt liv i Ebberød politi.
•
Vi sidder med de omtalte fotokopier
overskrevet
af brevene i ~dGn.
''Kære mortl og underskrevei; henholdsvis
ma
føre for vidt at citvre dem. Læserne
intet indeholder
udover almindelige
lykønskninger
kan slå det hele hen. Dagligtliv
ligere. Vel er rapporterne
alvorsf~ude
farceagtige
er
Olga og "·nnE;..
Det "il
, som en datter ka.n send.
står der ikke en stavelse.
i Ebberød Politi. Men sagen er alvorat læse, men de taler alligevel
deres
spreg om, at intet mid4el var for sjo~elt, n~r det gjaldt om
dansker for at holde ham i hyttefad
omiange en aldeles us~yldig
indtil tyskerne kunne overtage
teås
Begge brevene
tage vort ord for, at de absolut
dem til sin gamle, syge mor. Om Thomas Petersen
w~
til postvæsenet
ham. Hustruen udsp1eneredeso
d om deres fader af den rare mand,
der rages i skraldeppande.
kan måske i:Um:
En
.øm
gidsel
Børnene udtr1t-
der snuser hos naboer og handJ.ende,
gammel mors sygdom eller et barns fødselsdag
lokke den ;jagede pai;riot ud fra
sit skjul. Alt må tage i
betragi;ning.
Politiet
havde oJ.:te ret i sine beregninger.
hvor lliange
pat:t'ioterer
ikke taget af det danske politi og senere døde i tyske fængsler
tranonsle;jre,
fordi de efter måneder
og år at være adskilt
har taget risikoen og besøgt et barn PoJ, dets fødselsdag
og koncen-
fr~ deres kær.
eller en hustru
sygesengen.
Jo, hr. Elmquist har grund til at være stolt af sit politi O€ til at
rase mod dem, der ~dergraver
Vi vil ikke underGrave
tilliden tiL det.
tilliden
til ]olitiet
oglå
s:m s.u.a1'.l:t.
Vi stoler/på
på
71
den manige
ikke gør det om igen. MEn tD.lid f.ekso
under krigen
under
vi ved, at mange af dem, d r lod sig :1isbruge
politimand,
dets nUT.:3rende ledelse
Kudsk og konsorter,
til Københavns
elle rmed andre ord: Tillid
pol1.tl
til d'hro Glud,
det har vi ikke.
Hvad vi vil, er en dygtig ledelse
af politiet,
d~r samtidig
er os en
for, at vi ikke atter skal opleve en 22, juni. Ln sådan garanti
garan~i
frembyde r den nuværende
af politiet
ledelse
Vi har været godtroende.
ikke. Tværtimodt
Vi har stolst på politiets
ord og forsikringer.
7
Det var for dyrt. Det kostede for manges liv og lykke. Vi blev beløjet
og bedraget.
politiet,
S~ længe
de mænd,
der sikkdder
p[ d. led ..
nde poster
inden for
der også ville have siddet der, dersom Hitler havde vundet
kriG, netop
så længe vil vi anse det for vorpligt
at undergraT0
sin
tilliden
til politiet.
Land og Folk, m<'ndar;den 24. mc.l~ts1947
Læserbreve:
Alle kneb b'ev ta66t i brug.
VeQ at læse i ~and og Folk
om politiets
politiske
kartoteker
kunne jeg
have lyst til at komme med en lille berctnino,'
Vi varnogle
jorden"
Spaniens-frivi1lip,
for' t tækkes
steret af det såkcldte
dvIser,
at leve !lund;:;r
en tid. Den blev desvær:re begr.~nset ta1~ket være d t "d~ske1t
aktivitet
gelser
for hvem det lykkedes
t~skcrneo
og riolitiot ,.--jorde
si.; alle anstren-
for et f;..os -:;ilat tilsta eller for
og det ior~bik
blev 26. januar 1943 arre-
Undertc~ne0c
"d.cmke" politi,
8
t
fo:!:'e
bevis for vore forbry-
s~m følger:
En dag i februar 1943 blev jeg hentet ind til Politigården,
af politiet
(Randrup
til at være jaloux
~homsen)
ud~urgt,
på min hustru,
om jeg nogensinde
til min r..ustrusfærden.
uforstående
over for spørbsLnlene
og spurgte,
spølbsmål.
R.~n.svarede
illegalitet.
dar bIeT 3eg
havde haft grund
om fOl'holdet al tid havde været godt,
om jeg aldrig havoe haft mistanke
ikke lod mig påvirke,
politis
Jeg stod ganske
hvad man mente med disse
ikke direkte, men varmeget
bee;yndte han at udspørge
mystisk,
og da 3eg
om mi 'li opholdssted
under min
På det kunne jeg ilckc svar:. andet end sem sl oftE. før, at 3eg
havde boet på oplagt..:skibe :i havnen.
Så blev jog ført tilbage
Samme dac blev min kone ti1s:~gt til Et møGe i l3.L.K.
hvor man ligeledes
ud~urgte
hende,
om hun nocensinde
til
"Vest re".
pil Politigården,
havde haft grund til
at være ;jaloux, og om, hvor hendes mand. havde bo et under sin illegaJ.ite'tt og
om det ikke vat' tænkel:iGt. at han .havde boet hos en Eller anden kvinde.
kone var rystet over s-pørgsmålene. men benægtede
gentagne
gange fremsat
på en sådan måde,
Min
d t. Spør:~smålene blev
at min kone måtte tro, at politiet
,...""
72
havde vished for det. Politiet (R.Th.) spnrgte da, om der da ikke var
kom't et ~stisk
brev til hende. Min kone anede intet
GID
noget sådant
og beaægtede det.
MEn kort eftermin kones hjemkomst modtog hun det :tomatlte brev.
Det var
afsendt anonymt og skrevet med fordrejet skrift o~ sammensat i barnlig
stil. Det oplyste, at en anonym dame var ked af, at je~ var arresteret,
da jeg havde lovet l).endeægteskab, og k hun skulle nu have et xbarn, Bom
jeg
var fader til.
Brevet var selvsagt et falsum forfatt0t af politiet s elv for at få en
tilsyneladende forurettet hustru til at give 8ventn.e11e oplysninger om
mandens "'forbrydelser". Dette skare dog il{ke" BTCV et blev rf min kone afgivet til en af kammeraterne, der erklærede brevet for fnlsk, da han og
undertegnede havde boet og altid færdedes sammen.
Detkan oplyses, at samarbejdet mQllem dansk oe tysk politi var så
intimt, at de kæder og håndjern, det danske politi gav os p5.,var udl~nt
af
tyskeTne til samme brug. Undertegnede blev afgivet til tyskerne på
l'Vestre" og modtog på Nyhoder Skole en d~dsdom for sabotage. Dommen bleT
efter 6 ugers forløb ændret til livsvarigt tugthus, hvor jeg V8.r til kapitulationen. At jeG lever d;;n dag i dag, er i o.ltfald ik',:cdet "danske"
politis skyld.
Henry Jakobsen
--------Hvor kunne de vide det?
I anledning af artiklerne i Land o~ Folk om de af politiet oprettede
ulovlige kartoteker øver kommunisterne med flere vil jeg gerne komme med
en supplerende oplysninG_
Da jeg 1 august 1942 blev hentet til afhøring hos det politiske politi
eller sikringspolitiet,
som det måske kaldte sig, for at give en forklaring
på min politiske virksomhed - det var i anledning af nogle sabotagebrm de i Århus - spurgte daværende kriminalassistent OderYal1ander (den
senare likviderode stikker af samme navn), om jeg endnu varkømmunist.
Hertil svardde jeg ncjt Hvorpå Odervallander sagde, at jeg førhen haTde
været n:e gat benyttet soro taler for det kommunistiske parti
opstillet som paruets
og
desuden været
kandidat til byrådsvalget i 1938 samt været med i
en ThBImanns delegation i Tyskland i 1934.
Desuden skulle jeg have værct formand f'or de arbeJdsløses fæZl.lesudvalg_ Hvo!- kunne Odervallander vide al t dette fra.,hvis politiet i
årevis ikke havde ført kartotek overmin færden?
Det er forståeligt, at det danske politi forsøger at vaske sine hænder
men ingen lud er a:1 skrap, at det kan blive rent, dertil Tar det for emsigt
under besættelsen med at ~dfange
danske patrioter.
Am.ld Jensen, Århus.
11.
Land Og Folk, fredag
,
den 28. m~rts 1947
r
Bag PolitiG~rden
facade. VIIIz
ER JUSTIlrSraNISTER
megettyder"påa
~m politiet,
73
ELIYIQUISl' KODET
at de oplysninger
I KONFLIKT MEl) DE ]1.AKTISKS FORHOLD _ ?
han
gaT
i rigsdagen,
~dey
debatten
ikke st~mmer helt med kendsgerLinger.nel
I en af vore tidligere
artikler kunne vi meddele
den undrendeo~fent-
...
ighed, at telefonafl.vtningen her i landet uden retskendelse
af 1938 kan beordres af rigspolitiche;g;en, pol1tidirek-
til et reglement
tøren i København
og af hr. GIud - Denne oplysning
mild forbløffelse.
har ikke tidligere
indtryk ,af , hvor langt vi allerede
misbrug
beføjelser
haft noget rigtigt
er ude i det rene politivælde
om retskendelse
i kravet om retskendelse,
dog et kært monument
herh3em-
garanti mod
når retspleje-
af' en dommer af A:cthur Andel'sens kaliber,
loven administreres
så er kraTet
over de tider, da der herskede
rets-
her i land_t.
Tel~fonaflytning0r
uden dommerkendlse?
Under den foresp~rgselsdebat
mildest
s'~g langsomt
der, som vi har dokunienteret, ikke liggernogen
af politiets
sikkerhed
har i vide kredse vakt
Poli.tistaten Danmark har konsolideret
og diskret, og offentligheden
me. Selvom
i henhold
i folketinge'~, som justi~sministeren
talt kom skidt fra, forsikre.:e han, at reglementet
var blevet anvendt,
o~ at telefoner
aldrig aflyttedes
af 1938 aldrig
uden efver rets-
ke.ndelse.
De-l;e r muligt
at å. en trovardiee
talt justitsministeren
dette, og at hæl - derjo unm~tclig
melig direkte fra SvendborG
av -
sige det. Vi for vort vedkommende
tV8rtimod
overbevist
på Politigurden
dewokraliserede,
udspionere
l'
indstillingen
et kommet te~
ogs_~ har troet det. Vi skal ikk. kunne
tro!' i hvert fald ikke d ..
rpåø Vi er
telefonaflytninger,
Inden for politist
d-r p~sser ham, også
er tilstandene
efter~~lnden så
at en stor del af tiden g~r ~ed, at den ene klike
elen anden eller foretager
diskrete und:..
..sogelser
angå.ende
til politiskE! cg andre spørgsmål hos perm ner, der er knyt-
tet til politiet
dommerkenda
i·oretaa:et
•
....
nu
har forw
om, at hr. Glud - Soru\ Lusk," rom hans kælenavn
er - begære~de
uden dommerkendelse.
chef :ror opdagelsespolitiet
og ank~agemyndighede~.
Vi tv~vler om, at der indhentes
se for at f& de i dette øjemeJ p~krævede
Mer- da ~r. ~
Elmauist
stand, a-I;reglementet
te~efonaflytninger
har vovet si_ frem i rigsdagen
af l~'38 i1;:l:e
anvendes,
mei den på_
s1 vil vi anbei:ale ham at
i"oretage en undersøgelse
af, .hvo:t'nl.r
c1en retsken:lelse, d..r gav politiet
"hjemmel"
telefone Prederikshavn
til at aflytte
475 fureliggsr?
7
,---------
74
En anmodning fra politiet nok -i Thomas .Petersens sag find~r vi en genpart af en skrivelse til kontorchef Gredsted, generaldire~toratet for post- og telegrafvæsnet, af
8. november 1941. Skrivelsen lyder således:
"Jeg tillader mig herTed at anmede om indtil videre at fil telefon Frederll:shavn 475 inddrage~ under de telefoner, der aflytteso
Telefonen indehaves af enkefru Amalie Pedersen, Vestergade 5, Frederik.havn, der er moder til den for kommunistisk virksomhed eftersøgte Thomas
Chro Pedersen. tt
Som vi tidligere haroplyst, blev der, efter at politiet havde fundet
!
ud af, hvem der var Thomas petersens moder, straks etableret kontrol med
hendes post ved Arthur Andersens kendelse af 19. november 1941. Denne kendelse indeholder intet om telefonaflytning. Grunden hertil kender vi ikke,
men s~ledes er det i hvert fald.
Rapporten om, at politiet har fundet ud af, hvem Thomas Petersens moder
er, og hvilket telefonnummer hun har, er ni 8. november.
Nu lyder det ikke videre sandsvnligt, at politiet skulle være g~et til
retten og have forlangt telefonkendelse uden samtidiz g fa postkendelse, og
den første pestkendelse ~oreligger som sagt den 19. november.
Det er heller ikke tmligt,
at politiet, dersom telefonkendelsen virke-
lig forelå, ikke skulle have refereret til den o~.fremsendt udskrift .amtidig med, at man tilskrev general~~direktoratet, men det har man altså
ikke gj ort.
Mon ikke snarere forholdet er det enkle, at man overfor Københavns tele~on a/s ov€rh~der reglen om retskendelse, medens ri~stelefonsamta1er aflyttes udEn kendelse?
Vi tror i hvert fald, at justitsministeren skulle bJ:'5lde
den tavshed, han
har hyllet sig i siden rigsdagsdebatten og give offentligheden underretning
om, hvor og hvornår der er afsagt retskendelse om aflytning af teledøn
]'re<ierilcshavn
nr. 475. Såfremt s:1dm telefonkendelse ikke foreligger.
kunne det være interessant at vide, om jus~itsm1nisteren bevidst har giTet
folketinget
a"/.
urigtig oplysning, eller om han selv er :førtpå vildspor.
I sidste tilfælde måtte offentligheden vel også have krav pi a~ få at vide,
øm det er hr. Glud, der igen taler uSLndhed, eller hvem d9t ellers kan
være.
ctadi& kontrol med typografforbundet
I hvert fald tror vi, efter at have set Thomas Petersens sag, m~dre
end før på rigtigheden af justitsministerens udtale1se i folketinget om, at
telefoner kan aflyttes ifølge retskendelse.
r
-.
.75
7).
Politiobservationer
Ved notits af 6. september
,
, _' _.. ,,_ ~.
_",
=_~
o
Danslc Typografforbunds
den 10. september,
val0 muligvis
fortsat
_~
_...
"
,
til, at politiet
Politirappporten
ved Søpavilloneu,
ligesom
efter~e2yste
Thomas Christian
diskrete
forhøringer
f:_stslås, at
ikke havde været deltageri
der den gang observerede
i disse dage har travlt meel at udspionere
Søpavillenea,
i kartotekerne,
hvad der siges
af strejken.
i Køben-
Den 18. aug.1.
st 1942 h~vde Dansk T~TPo.zraf:forb'Wld
delegeretmøde
havn, og selvfølgelig
nI anladninG
retmøde
rykkeda
i murken.
politiet
llapporten 17der:
delege-
af, at Dm s~ Typografforbu..l1dd. 18. ds. ::::1.
lo afholdt
i Folkets
Thomas C~ristian
mødet".
de steder, hvor typografernes
faglige udvalg holder møde for at få noteret
i anledning
har der været holdt ob-
afhjort sikkerhed
Petersen
at det sawme politi,
med".
hele dagen den 10. susede rundt
der er forota~et
men det kunne med næsten
os planlægges
ud-
sigerherom:
hos personalet,
Vi formodsr,
af nævnte
rom han står i livlig forbindelse
"Under siåvcl 1"ormidc'iags-som eftermidagsmødet
servation
af medlem
si~, da han trods eftersøbllingen stadig har
sit arbejde for forbundet,
Søpavillonen.
pA, ~t
skulle have møde i søpavillionen
i sin egenskab
bvor efters05te
vil indfinde
afd. DIs opmærksomhed
,
"strukturud.valg"
Denne notits gs·v anleching
omkring
1941 henledte
_
Hus på I:nghavevej, og der var l.Ju.lighe~l
for at eftersøgte
Petersen
i
Sll1
eg8nskab
af forretnL~gsfører
:i:ypografforbunc3.
p:l etel:nr;r andet tidspunkt
ville indfinde
Ior Dansk
sig under mødet,
har kriminaJ.betj8nt i:. oe unc1ertegneJ.e i dag i tiden melle!,!Id. 9,40 og
kl. 16 holdt Bamtlige
ind~anze
til nævnte
bygninc uuueY' diskret ebserva-
tion. Der skete dog ir!tet, der kunne begrunde
Ch~istian
Petersen
på nozct
indfundet
sig i Folkets
tidspunkt
under mødets
hus og overvær2t
Om aftenen kl. ca. 20 indfandt
Dansk Typograffox'bund havdelejet
uden fremvisning
kert hurtigt
afholdelse
sltulle haye
mødet.
vi os igen ved !~orry" i Allegade,
hvor
sailitligelo kaJ.c.; r, o.; hver forbu.p.det
afh::;ldten fest for sar~ltligemedlemmer.
loka10rne
en forillodnin~ om, at ~omas
Da vi ikke kunne f:, adgang til
af politiskilt,
ville blive bemærket,
o:
da vor "~lstedeværelse
da det n~tte antages,
sik-
at samtlige med-
lemmer kender hinaJiden, samt at alle box'l1enei salen var r-eserveret med
bordkort,
fandt vi det uklogt
stedet for, s~ vidt gørligt
observation,
at skaff~ siC adgang til festen o~ holdt i
til mørkets
liggjordes
de to indkørsler
hvor e f ter vi tr-E ind til hovedindgangen.
intet, der kunne tyde PUg at efte~søste
tidspunkt
frembrud,
skulle have indfundet
ve~
at flere af med1e~ernc
blev kørt in~ til hovedindgangen.
Dor skete dog
Thom~s Christian'~etcrsen
sig uncl r festen.
under
på n.get
Obsc:r.vati.
onen vanske-
kom korende
til festen
i til, der
Der eT s':~ees ir.tet til hinder
for, at
7
76
Thomas Ohr. Petersen, hvis han optræder i forklædning, kan have undg1et
vor opmærksomhed, da vi kun et ~jeiiik lplnne iagttage de perS)ner, der
opholdt sig i vogn0n. Observationen ophøtte kl. 0,30."
Hustruer under s·~e.d.i5 observation
Også ~homas Petersensnustru blev generet af politiet med indgående
observationer. politiet fortsatte h~r.medt selvom
de ikke gav resultater
af nogen art.
Den 3. november 1942 foreligger der En rappport herom:
n~i1 ovenstående kan oplyses, at afdeling D's eftersøgningsgold gennem
lange
tider har haft eftersøgtes hustru, fru Petersen, under observation,
endog gennem længere tid døgnet runåt, uden at der for observatører.ne
har været muligt at konstatere nogen forbindelse m.llem eftersøgte og dennes
hustru".
De gangstermetoder, der af politiet anvendtes over for Thomas Petersen,
er de samme, som blev brugt bl.a. i Aksel Larsens tilfæld., og som vi
tidligere har skildret.
I næste artikel skal vi bl.a. omtale d_t nære samarbejde, der fantt
sted mellem politigården og Dagmarhus fer at løse den ærefulde opgave
det var at ~ange de danske typografers forretningsfører til tyskerne •
....---...
7
c-
...- 77
~~~~----~-~
=
'.
:Lud o, 1'01'. 29. ma~ 1941J
DlEIti'G -nts
CHEF STIVES")J. MEDE! RIDDEmORS
V:J.c.pol1tiinøpektliJr Glud udnævnes til
skønt han stlr
SOJl
En af de uDleste
Ileddelelsen
der foreligge
officiel
Glut er blevet udnævnt til
blev i gir ••••• xx kendt på Politigården
bYor den har vakt betydelig
justitsminister
og i justitsministeriet,
opsigt.
benytter
ordensdekorationer
meget alTorlige
BlIttelsen,
af Dannnsbrog.
hr. Glud denne orden,
Uden fortilfælde.
Det er da Tistnok ogsl uden fortilfælde,
d...
meddelelse om, at
Hdder
at regeringen har :lå: tildelt
GDlt
Dannebrog ..
hoyedanklaget Tedkomm1saionsdomstolen.
Claesvil
ricepolitiinspektør
Ridd...
at en regering
sig af sin ret tol
eller
?t indstille
til
på en sådan mAde, Dea:r er ~o mod hr. Dlud rejst
anklager for hans Tirkøomhed både under og ef'ter be-
og disse sager Terøerer som bekendt stadig.
hemmelighed ... i alt
fald ikke for regeringen
eller
Det er ingen
justitsminister
Elmqui.st .. at'hr.
Gluds TirkBomhedinder krigen .om chef for det
politiske
afde.LiDgD,. har været genstand for undersøgelse
politi,
kommission, og at aenne virksomhed bogstavelig
den parlamentariske
talt
er hOTedob;jektfor den kommissionsdomstol, som er ned.at
parlamentariske
kommission, DlenBomdesv,rre
har fremdraget,
og efter
Glud vil
vioepolitiinspektøren
bl.a.
spørgsmål, om resultatet
besættelsen
blevet udsat for meget
Manvil hUllke, at justitsministeren
debatten offentligt'mAtte
Land og Folk
bliTe ,n frifindelse.
Tilmed er hans Tirksomhed efter
er blevet
SOJl
er det dog et meget stort
af sagen mod hr.
stærkt .kritik.
.tår
det materiale,
desavouere hr.
med kartoteks-
Glud, at denne flere
del a:f ansvaret
Fta nærmeste overordnede må bære en stor
for denne afdelings
en række af de metoder oP. man troede kasseret
NAr ;Just1taministeren
tøren Ridderkorset,
i denne situation
.om hartaget
af det politiske
politi.
skænker vicepolit1inspek-
kan det ikke æJdg! at 'Virke som en demonstration:
et udtryk for :Justitsministerens
en tilkendegivelse
løbende virksomhed"
af
medvirken Ted organiseringen
den landsomf.U •••• øpændendeprovokatørorganisation,
instanøer,
gange
a:b.skyldt for uvederbmftighed uden' at kunne rense sig,
og at han som en af afdeling
krigen,
af den
endnu Ulte er trådt
i virksomhed. For begge disse institutioner
80mden anklqede,
i
absolution
af, at ministeren
men først
og
it.IIII.Mt
for alle
bifalder
sidst
synder under
afdeling
F's
en hån mod de
som på rigsdagens vegne gennemfører undersøgelserne
mod den
anklagede politiinspektør.
Tænker man nøjere • r kw c OTer udnævnelsen, har sugen
JEimid1ertid
1
76.
enau
en side. .år
t1ol1, efterlader
78
man &%'1bertl1 en .11 ek8trAOrd1nær demoAStraden UY1lkArlict
indtrykket
af', at hOYedhel181jten
er en atati vning af' hr. GluchJ .t1111D& • et forsøg
på at kommeen
mand t11 W1dutning, 80m har brast s1& sely i en ganake Uholdbar
.t1l11ng~'iom 3uat1t-1rUøteren af en eller anden dunkel Srund
ikke vil 1Jd:It lade falde._
--
--
Se BidstruptegJliDg,
(Den Ollltal te provokatør-virkøOmhed
U1lder af'deliDg F. henvises
t11 en provokatørgruppe først afsløret
Oftr
hele landet
30/5 41 derom
- 8e Land og Folk i
i Lyngby,
senere udbygget
apr11-JDa3 1947
I-
!age)
79
Her
bringes
omtalt
i
de
politiets
Der
~~!okopier,
foregående
hemmelige
dannede
ninger
til
landsforrcederiske
og
hindrede
at
de,
ansV"ar
tilfcelde
men
de
der
i
til
død
ikke
nogen
deres
V"irke... dermed
Der
der
går
f . eks.
tages
nu
i
lige
i
som
Kam,
og
har
de
for
et
sted.
linie
herfra
hV"or der
af
kor ...
tion
fore-
og
myrdede
dant?
til
masse-
IIGermanerenl1
HV"ad kalder
det
der
skceV"e rets-
Clemmensen.
Er
af
pinsler.
sandet':
det
1999,
der
og
retskendelse
retsbeskyttelse
mordere
Søren
ud
fandt
en
stå
Kommissions
skete
opgør,
dermed
sneseV"is
løb
for
bleV"
handlinger
afhøringer
ansV"ar
uloV"lige
selV" skulle
deres
førte
den
ans.V"arlige
Parlamentariske
stort
eftersøg-
V"irksomhed
de
at
for
anV"isninger,
Den
for
retten
hindrede
af
fcengsle.
og
til
sider
beskyttede
for
er_~_~
registreringer.
basis
at
Politikere
stillet
som
redaktør
man
?
så-
F O L li: E T I N G E· T.
.
80
.~
Københsvn,
t,
d. 3... Sep-cember 194·1..
.,
Til
Justitsministeren.
Det meddeles herved, at h~olketinget i sit Møde i Dag
har givet ·sit Samtykke til,
at Folket1n~dene
Feta!." A.l:fred
Jensen, .i..ksel I:9.rsen cg l1artin ~aelsen tages i Forvaring i
MedIør af ~ 2 1 Iov ~r,,349
a:f 22 • .A..uf5USt1941 om Forbud mod
kommunistiske
Foreninger
og mod kommunistisk Virkscmhed~
sign.
Hans Rasmussen.
,,
,
. .trofod.
!
.
;
l
!~ ! ,
i
Justitsministeriets
,. Ekspeditionskontor
3/9.
I
!
!,
1~1 ~r. 1550
,
!
4-909.
t
.
1941 - 1550
i
,
l
;
Rr.St~t8advokaten.
Justi"tsminis"teriet, d. ,. September 1941.
Tilstilles
a::"gn.
E. 'Ihune Jacobsen.
1
Her:feldt.
Statsadvok&tan :for særlige ~nliggendar.
l!l
..U~ti{!,hed b ek.ræf~ez.
A:fskri:ftens
K;;b(=nha',rn
d..
,~
~~
3/9 -
1.941.
,.,
/J",
,.
..
.-
.:I
j
81-
:~
l
"
1,
JUSTITSMINISTERIET
G •
Købanhavn. den 25' Åugust 1941. ,
l
I
I
~."'
,"
1~J~._
i.
t..J
Brev-Nr.
'Journ.RK.1941
Nr. 1;;'0.
I
l
•
1
i
;
I Med~ør a~ § 2
i
~ov Nr. 349 ~
22' ~~st
1941 om'Forbud
I,
mod kommuni'stiske
I!
mes det herved, at Folketingsmand Aksel Larsen, født den 5' August
1897 1 ~rendekil9-e, hvis Adt'ærd har givet sær:Lig Grund til at anta-
,
ge, at han vil deltage
•i
I
r
$8aledea
Poreni~er
i
og mod kormWliatiak
Virksomhed bestem-
kommunistisk Virksomhed eller ~itation,
at det skønnes nødvendigt at Hensyn,t~l Statens Sikkerhed
eller dens Forhold til ~remmede Magter, at han tages i Forvaring,
tl
indtil videre vil være at tage i Forvaring ved ~olitieta Foranstaltning.
I
;
-~
Statsadvokaten for særlige Anliggender.
~-- ........
--_._---------~-_
~-;i1æ)~
'l
o.r
:ir,
~:-_c
\
-,,
\
f'
,·
'
l
J
.B
OpCiS
l
'SI
..
.....
__
D.P.E. 220/194.1.
Sag A.S. 4660/41.
AbelIB",nd.ldld.':.1l11.~G711()L
FOlkCU"i:l'DllId. 178cm.lytebl,
rødligt Rur. blu
øjn •• Overtr.
Lov
stn al =1.41. I'ot. K. 19M. An1>oIdes. Juam ...... Godkeudchoo
.'IJ/.H
10.. 11"'0•. K.(A.S"tiGUiH·l .. ~
- ~'-"
6t!.lllng:
t
..
....__ .""":..::.:=------:==:='-----~_.-::.....::
h
•
Folketingsmand.
Hattergalevej
:
90-3 5a1.
~ nA1'bejd;::~_=o.;.g,;,g~k"ed.:
,Iiustru:
~
1
th.
_·_Oh..
Te.ll'. Taga 8340-:
Signalemen~:
;1/-Y.0
/j~/."*'Ji~
v-ro.
-r-fI-o/y;
' '\
Helga Kasto:ft (Varde 1412-12) Formentlige Paaklædn:l.ng pr. 12i9-41.
kalder.sig
ved sit Pigenavn.
graat Ja~es~t,
bl~ aat, brune
SkO, Fulds·lGeg.
Huil er Indehaver ar Boghande-
len: Godthaabsvej 2~1.
GUt paa Raadhuset
28/7-1939.
i
st.
Hadinge den
Hans Forældre: Aldersrentenyder
Lars
Larsen (Brendeki1de 26/11-69) & Hustru
Ehrengodt Larsen, født Nie1sen(Tommeru
6/3-73) BOQæl: Set. Hansgade 13, Odens •
,.
I
I
Hendes Forældre~ Boghandler N.F.Kastor
Varde.
En Husassistent
der hedder Frk.Kørk.
,
& Hust~~; Vestergade,
f.
Kendelser:
:
POstkendelse til Bopæl cg Boghdl.
Telffonaflytning.
:;>aaBopæl: Taea B 340 u
og Forr. Fasan 1057.
t.-
En Søster til Helga Kastoft er gift
med Gelius Rosager Lund (Skaarup l5/11
1907) Han er interneret.
Hans Hustru: &],se ilargrethe,
f;:;dt Kastoft (Varde 29/10~06), Bopæl: Bakkevej I
.
~!
46.
J. II. BI. 8.
.~~--=.~~~-~
BYlrn se næs tei:l ide:
·~f-~--~""'l"-.-:--
..
~_-._~.L
~
~
...
I
.~_--,..~;~
.~
__~~~_
1- •
.'
!
I
lI.
i
.•"
"s
f
Hans
(K.i/l
32) '- J·ens (K.15/s-34)
~idl~~~e BQQ~~~~
.
;
1/7- Z3 Lyn~by Taarb~k Kommune,Raadva~
15/11-29 Ha~h~sgade
3-2ISal-th.
~
1/6 -JO Sm~~~~Led~je-Kommune,
Store i
Uose or. ~aalev.
15/6- Jl Fio1st~æde 28-4ISa1-th.
3/11-33
Roscngaarden
7-1'S~1-tv.
1:5/4 -32- Aabculevard70-2'Sal-th.
16/1- 33 Nr. Vo1dgade 21~2'Sal-th.
15/4- 33 HVidkildevej 20~2'Sal-th.
31/8- 38 Frederiksgaardsalle 8-B-J'_tv.
1/7- 40 T.omsgardsvej 14-3'S,,!1-tv.
;
1/2- .4l Natterga1evej 90-J'S!il-th.
N1~ls (19/9-38) .•
l
Hos Lund har indtil 1/4 41 boet Eva
Gudrun Sch!nlltzer (10/12-02 i K.)
Hun er frameldt til Tys~land.
1/9-25 boede Lundls Vallerød, Baneve
23, Hørsholm.
En tidli. Ven til A.L. 'Prokurist,
Hans Christian KJ~ller (RØnne 19/10-
05) Torvevej 16,Skovlunde.
Boghdl. Kastoft har et Sommerhus:
ftGyvln, Vejers Sydst~and (Varde)
. i
22/6-41. Ingen paa Bppælen.
~
23/6-4l.
11
n
ti.
SØ"gt Rigsde;
li
11
n
_
24/6-41..
Helga Kastoft kommer sammen med MasRUstr. t.ræf. i BoghdL og opl.~
søse, Frk. Karen Teisen (HaSlev 30/4
at hun skiltes fra Eftl. i
16) Statholdervej 5-41 Sal-tv.
Varde d. 22/6-41, idet Ertl. 1
ei'rejste herfra til Kbh-:n.
'l
og med Direktør Jørgen Christian
23/6-41.. Sommerhuset ved Vejers SydFrellsen Babnsen-Hansen(K.9/3-92),
strand unders~gt.
?;
Skovagervej 10, Ordrup.
28/6-41.
Prokurist X:j I'Uer JSko"~unde,
.<J
Har ikke haft Forbindelse med ri
og kender. Else Lund c/o Erik Lund,
Eftl. siden Maj 37. Blev Ur;
Skaarup (Nyborg 1) ?
venner. Har intet tilovers for~
I
Har Kendskab til: C.6l30,Fru Winther,
til Ejendommen Fr'borggade 44.
24/6-41.
Nørrebrogade
53.
Hv1dkildevej 20. otr.
16-20/7.
Observationsrapp.
af 16/7-41 se Sagen
ff
n
a
D
.
h~.
Eft1.
K:~ge.
af Køge Politi d. 24/5-41.
Observacia~ a~ F~~ Helga
Kastoft uden Resulta"t•
....----.--------_.~---~_.-.--..,
'-.
"
_
skal have So~erhus
7ed
Forgæves underSØgelse
~~·2:~f~':~~~··:·~,~7·~~>·,.:'
;~::'ri;'~T!:i~
·~i?~:~~.:~::;'
i;,~·;:~'\!·;:· :
....
...1
.....:
~~~
..
... .:-.
• ~.
~ ..~
•.. ..:.
;:y:·::. :':":. $':':;";'
.'.?
._",
..~.
.
.. t·
,'.
.,....,. '. .
•
"
' .• '~.
;
;~:~
•. ~
J:
"",
.
'. -H
~~. ..'
,
..
T>I
_..
O
• •. ~...
l!
S'
....
.
....
:;:...;..,:
'
"~$",'
",:." •
....,~:
.":;'~.
;_
.
:
"
Etteraøgte Aksel Larsen. tød:t den '5'"~t
1897 1 Brendekild!l
ses' anført i Sikkerhedspolitieta
Karto~ek sQm~ølge~;
"
~cember
19,9
2/1-1940
Arbejderblad"t: 19/12-39 ,YdlSt et' Bidrag
'p8& Lr.25 "til Blade~s fortsatte Dri~1i.
Er under TelcgraI!1kontrol i ~ed:f'ør F4
Skrivelae af 2/6-1934.
Folketingmnand'
valgt
~ d.et kOilllilunis1;ialt:lt1
Parti.
.
I
I.
I
I Tiden fra 1939 til 12/6-41 jævnlig Taler ved ot~.ko~i
Møder, ligesom han i samme ~ldsrum har været Forfa~er '
t~ adskillige Kronikker i Arbejd~rbladet •
..~!
i.
i
,-
.. ~-~
..
,.
85
N o t i t
Alfred Peter Seenen.
5.
t.~.·7.7.190'
i Aarhust
er kendt i
Lid. D.s Kartct~k over Kommunister Gom følier:
1934 og 19~5re5.
flere Gange tor komm. Virksomhed.
1936 reg. 6 Gange for komm. Virksomhed.
1937 reg. 9 Gange tor kc~.
1938r1939tl94c
1937 valgtes
Virksomhed.
og 1941 reg. for
han
kollllll.
Virksomhed.
til ~edlem at Folket~nget
som komm. Re-
præsenta:at(AJ::rhusNordkreds og ~kjoldelevkredsen).
Han er Medlem at Centrakomiteen og Eksekutivkomiteen •
.j
Københavns OpdagelacspolitiAtd.
D den 15.7.1941.
ol
!,
"
".,~~-~. -
_._-_.'":"'2~-~--~"--~'--'-~'
~
..- ~-;
..~-"
.:,,-;"
-----.
.\
.'
.0
.;6
.-~.'- .... ',-"'-
---'--'''-
.---.---~~-..-_--._-~~.--,---~....- ....... _-...,.--_.:----_ .... _._---_.--.
-- ._~
_~-_•.._---_._-
..
86
.
I
.\
.',
'
o
.l{
TI
T S
'.
•
,'1
."
4.
Eftersøgte
Alfred
Poter
•••••••
d5~ 7'Juli 1903 i ~:
JeDS~nt født
hua~ S06 anført i Sikkerhedspolitiets
Karto~ek
80~ !~lgErl
DeeembeI' 19';9 ..ÅX.'1)~jdt:rbladet:Bidre.gpec. Kr.50 io1.1
Bladets fort3at~e
Drift.
Folketing~
mand i det kow=~stiske Parti.
2/12-79 Rpt. .Aarllus: Redaktør af tf A.arhus Ekko ti, po11~isk (kommunistisk) U~eblad for Aarhus og Omegn.. llo:1tog 2/12-.39 fra 15.os1..-va'
en Postpakke indeholdsnd~ 15 Bøger
(Lenins
Værker P6& :I.',ysk).
Januar 1940. Taler ved et kOI:llll. Møde dhold.t i JtDet
n:ye Forsam.lingshus"
i Odensa •
.Februar 1940. Taler ved Et ko~.
Ue~c i V~jen, hvor
der blev indsa:alet ti.l Finland.
'.'
1/4-40 Rpt. OdeIl8e: Under privat Medlemsmøde 1. Oden-:
se den 25/3-40 udtalt,
a:t saurelllt;; ;Parti o~ Blad vilde blive forbud~, mae~te
Partiet
i Tide sikre de~s politiske ~pparat o~ tilL~tetbøre
Pjeeer o.l.,
sc~ :I
":Partiet
muligt k".mde bliv~ fo::,budt paa •. ll
'Dog lllaa:tte eventuelle
Doku:uen"ter g~&
',1
.. væk, saaden at de ikke kundekoI!lI:le i
•. ' ...•
co
•. Politiets
Hænder eller
til Offentligheden. •
.~ .
"-
••
'
. ' .. '
., .:.' .
".',- -.,,',
• !"
"•.,:" .. ,
. 'i
'..
.'
-;-
':;:0.•;. ,~ ,
..... ;.....
'.
•.'.>,..
,~-:,
.'.
•
c
.
-;-30/~-j:l
, '.. '
!:
• •• -
.
o
.',"
o'..
"-:;_
4
':.'
.'.~
; ........
--{" -
Arbejderbladet:Taler
ved D.K.P. liøde 1 ..: i
Arb~jderi'oronings
Lokaler,
Nr. Voldgad.e: \
,.:.•.
. •
--
..
.
_
. •..
~ ~
-.....
,'
..
,".
.-"
;
-.
.
:.
92 el
i
~:
••
. ••
'
"4~"
c ._'.
....
•
",
-
•
".:
,,~>~' ..
'
•••
-
I
--
'
_.
••;.'
.."."~.,
,."~.;":
•. ; JO .~.,
.~. __
".,
v ';'.'
..
o
-
.'
-'.'
.."
Si-POl Taler ved off. kolOQ.YØde i'
.;l
.
Brandholmkroen i Rødovre den 29/3-41.
;i
r
..' :A.rbejderblEide't.KrClIl.i.k:T;:.1e holdt ved ~~ i
.det. i K.B. Hallen d. 1/5-41.
.
,'.;!
•
4/5-41.
.0.
~;":
w;.~':;~';;':'':' "o:o:"J:'
. o,;.
::.0: :..
"..
_.
.:
~.
. ,r.
o"
.,;..'....-
··"K~~vn,
~.
.'.-. , ':<
..:.....
0..... ·~
..• i...·o
..,.('o.;.
~..
.. " o: .. ·•..•
den S"Juli
~.
.. '."'...
:.
;.,_.0
~ ;..
••••••
'
•••
rz~
~~,r,
:
•
,:":,,
•
~~.
...
I
_··o~·;:,\.~·~l
-'.:?.,/.J".J"_
Ot~o Honriksen.
~::~.. .. Xr:unin.a1be'tjent.
o
~~i
l
•
0
194~.'· '~.'
Æ /~
~tlI,
-
"
l
.Arbejderbladet:
Kronik:" A.ngreb paa ~ariffer:
og Unders'tøt'belser".
:
:':10/12-40.
.Arbejderbladet:
Xronik:"OiJlkring Kommune-;I
'ovalgene"
;I
.,
.
,,1
.!<.~ .;.' ." :~.~ .. :51/,;-41.Rpt.
.0".
<',.,
.
-.'~
'."' •• :....'
• ...
I
ArnCil
. ·--:"'01/12-40
... ~-:;-,,'
-
.0;
•
~~~~=.
'; t oy.o .•.• :,':
~.
•
. ·.Arbejderbladet:
Taler ved oft. Pro'teiSt- ;
mØde i Weinold, Nørrevold
23 mod ~e.ngs-.
sammen med Støberiarb~j~er
. ~.. . o
." c,
:.:~
..
..
\.
•
t
.. ~~~
,,~':,.
o
:..
'I
:t
:: i
;';!
.,
'I
8T
Str.
J.
Anh. P. Nr.
,
..
Hoveåtll\tioaen
'ad. :"'8. 46f.IJ//..1.
FORTROLIGT.
Herme:/.:
hnIl. d.
I
P. BI.
1<1. _
19
G. R. Kar...
Orunrllovsforh.
d.
Fengslet t. d.
Anholdt
AfhøringstilllIdelse
Døre, aabne / lukkede
Forsvarer
I
I
19
19
Fremlagt
j
Kcb:;r.h2\'7:S Byra!
8, A:deling.
2 l F~GV.1941
,
Rapport
L ø r :.\dr.
iht.:
el:
d~gen den
Krmbtj. Val1Sl Hansen
Eftersøgningen
af~
•
Folr.etingsmand
1941 •
8' November
Den i D.P.E.
::for Overtrædelse
Nr._ 210/1941 under
Løbe Nr.3l69
af Lov Nr. 349 af 22/8-1941
(Jus~i~sæi-
I
iu'~ShL
LARSEN ,
Brendekilde
nisteriets
f. i
Anholdelsesgodkendelse
af 25/8-1941 forelig-
ger) af herværenae Ardeling efterlyste
5/8-97.
AKSEL
li Folketingsmand,
LARSEN ,
født i Brendekilde
"forgæves eftersøgt
den 5/8 1897, er
siden den 22/6 d ..A..
Det har iKke indtil nu v~ret ~uligt at faa
i
konstateret,
hvor i Landet e.fterlyste opholder si,g, men
i; det maa anses for givet, at han stadig staar
I.
i
Forbindel
:'
i
l; se med sine nærmeste Bekendte, specielt tidligere Parti!jmedlemmer eller kommtlnistisk indstillede
i hører
i
"
til hans Kreds.
Under Gennemgangen
I
!f
~der under Ransagningen
./.
torer,
Personer, der
GrUfenfeldtsgade
Skrivelser:
af det skriftlige Materiale
•
fand~es i u.A.rbejderbladetsU Kon.Nro 50, er fundet .vedlagte 2
88
--.......
'
_ ...
- ... -:::--...,-:~·.7•.
-
. ".
••
"1t
...~-
-,.,.
S;z. j.
T. P. Nr.
l'
I
,
:.
,
\\
i
k"
I
l
~',
i ~.
~~
{;.
~.·,~~'d.
!
I
I
Gtw';~ø..(.~c-rb. li.
'
F~n~iet to li.
i.'
I
-
---:-
r. m..
o.. R. Ktrt.
19
19
jwh;i.dt
. MliQrln~stli!~:ia\sC
r". Døre.
ubne Ilcki::ede
POBnrel'
,
~
,
l
, l
'.
J!
!: 6, -
dagen ~sn
I
i
,l
,
\\
r,
UlltQf: O'etj. li. pou.lsen ~
Den i D. p. ~. Nr. 210/41 under
anr..:
Axel I.-:.J:'s~n. de'!:'
er \\
::tUJh;·'til.lnternerint;,..led
oyerf. ti.l t:,'s%: .:l.!."'rest• ii }169 efterlyste Folketingsmand
!
,!
i.
~b-Nr.
I
\
I
-------------i
Brende~lde
Justitsministeriets
a:f Lov Nr.
den
5/8-97, der
Resolution
;49.af 2Z/8-4l
vil
i
He~ld
til
8
a! 25/ - 41 i. ~edfør
",ære at tage
Ting ved politiets Foranstaltning,
i :Forv&!!'
blev i Gaa.r anhol~t
to~ at internp-res. men ban blev i~idlertid i Dag
torinden Fremstilling i R~tten havde fundet sted o",erført til ~sk
Arrest her i Byen.
t
\
l
født
:
-
89
_.
~..•
(
"
__ .-
""
'
o'•
.
\
'
\
Irrt.u
I"v -'-.
1
I
I
I
l
I
I·
'I
I
I
,-
--------------------
..,..•.JIIIII!tI...
90
I!
I
f.
: l~""'~L
L __
;t
'»..........:.c.~
-~---l
.
~-__.
~~
._,.:_.._.
...
--.:..--..,..---------~~---~'7,
1
'~1
'1t.w.k~~
•
~ ~(I~.
.1
r.
-------_ J
l
j
~. ...
~""""i
'
. '1-
"
'~.,
';j
J\,
i
'l
,
l
;
.~
.\
l
::.
/
,
.. ,
......
··.·t·
.'10
..
..\l,
.
"
,lo,
'
..
L
: '.'--_.' .... ~ .._-_ .._--_.,.
..
••
..
t .... .:.
·_·····---
....i~
. -:--"'''''.'
•
./
'l
1
." \ ,J
'I
----
91
JUSTrTSNiINISTERIET
,;
Joum.a.K.19ltl
Kr-2l{(;()
København, den
,.
-
"
.,
~
~~-~-----
.-
._-~._----_ ...~~--.------.._--_._---'
92
N01'ITS
190~ i ·Feldb~ll~ ses ~lført i Sikke~he~spoliti~~s K~rto~ek Som
følger:
November
lS'3::o Afholdt
o.en.17/;--39 et 7.:0::.m.·
:':ø1e i :'in...o{enæs ;)veri<:"ro.~.>1førte en ::~ff~r~, 50._ ~lev
overeivet
)~be jdsre:.,nd ;,s.t;e
Knudser: (~·~:'sø t 2/5-C-7) t ,der
,,~:.
i .?zl E"":l :!~d .c::lt;~r:".:l~
ttLuri
;~~ ..t:r'Sen (::Jør . ..:.e.l-i.;O:r-e;t
7/l-8S), 1~~ be~ge er 4~~~~e
ivrige '-Oll!lllur:~s1;,,;r.
ln1!H,}1"C so!: ~<:;ler vd er.. ,~.
S~::l
25/11-39.
volu.tL.msfest
bore;.
27/3-40.
København,
afL.):!.i::
i ~V.A".,:
Teler ·ved et; LO!l:lll.!.:~-:i,=
;,-=.e.
Park~otelle~ i ?~uj~rL.
den 8'J~lil941.
l
..
•
j
--"''"co
",
• __ -:-~_,.
_....... ~
... _'_~
..... _._ ._•. ~
...• _.,;~:-.,
..
_._~
..
_-~.
.
.._.~ ~-.-_.------...
93
liOTITS.
Johannes
Sekret~r
er reg.
somhed.
i Afd.D'a
~rtotek
over Ko~~niater
1934 flere Gange
R.F ~O. Ko nf erenaen.
1 1933
for kom. Virksomhed
1935' Taler vec. D.K.P.s l.iajfest
1935 ko::;.!·andidat til
nistiske
1936 d.
Kong~e5.
7
1936 ansat
1936 Deltager
1936 Delegeret
t 11 :!l:edlel:'!af
04)
for kom. V1~k_
samt Delegeret
p~a
1 Frederiksns.vn.
F'clketingsvaleet
og 8/1 Dele~eret
60:::
1413
~ar1rr~s Pou1sen(Fe1dbal1e
~ Odense
pas. de~ skandinaviske
Kredsen.
kommu_
Se:Y.Tetær i D.K.P.
i Landsindsa~~ingen
til Arbejderble.det.
paa de!1 14 Pa.rtLltongreS,lwcr
Centra.1korniteen og blev ansat sor:: Partiets
hanvalgtee
idenla:'ld_
ske Re~seeekretær.
1938 Dir'gent
..
paa D.K.l?s Akt iv:nøde.
1938 Delegeret pas Landepartikonferencen
;
~
i
1939
1
i D.KoP.,
d. 25/2 Delegeret
~vor han valgtes
ved Y~be~~avn8
til Bestyrelsen
1 Odense.
Distr1ktskOnference
for København.
1939 ko~. Folketingakandidat i Vejle Kredsen.
1939 reg. som stadig
af C.K.
ogUed1em
1939 August
værende
Delegeret
Rejeesekretærfor
paa den 15' PartikongreB.genvalgt
til 1:ied1em af Centra.lkomit.een. Sarr.tidig reg. for Kronik
derbladet •
Sovjets
1939 Septe;:lber korn han
Krig mod~olen.
Københavns
Indlandet
;I. :UodBtrid med Partiet
1940 reg. for et have af"ho1dtkom.
llØder.
Op!!agelseepolit i .Afd.D den 18'Juli
1941.
____
....,.._'
..
4
..
•
~._
ti
i }.rbej_
m.R.t.
94
.--:~.-.",.
JUSTITSf'tUNESTERIET.
København,
Drev-Nr.
den 29.Cktober 1942.
: ';1 .L [I
+ :Bila.g
-,:
I Ye~!ør af § 2
i
Lov Hr.349 af 22.August 1941 om FQrbad
mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed bestemmes det he~ed, at
Jørgen Radol! It~im Jensen, fød~ den
hvis Ådf~d
3. August 1907
København,
i
her giv~t særlig Grund til at antage, at han vil del-
tage i:kommuniBt~skVirksOmhed
eller Agitation, saaledes at det
iS
skønnes nødvendigt af Hensyn t~l Statens Sikkerhed og dens P~rho1d
til fremmene Magter, at han ~age8
være et tage
i
,j
Forvaring, indtil videre vil
.4
1<crvering ved Politiets Foranstaltning.
i
.
~;;4h~._
...
.
~.,I
,·'1
'.
"
.,
"
Statsadvokaten ~or særlige~li[gender.
-
----.--------------,~
..,
'
.....
--
..
_~-.,.
·--~--·---.--~~-:-:-~
••
~n
.,
~
.
l
••••
__
~,~--
95
N O T I T S.
Handels- oc Ko~to~meill1'ælDer Jør~en Rudolf Ifrim Jensen
3/E
Kbr•• d.
Kartotek
1907,
boende Rub:i.nsteir..sve:j
40 Bt. fer kendt i
over KO~~ister
af
kommunistiske
1937
Bidragyder til Køb af
bladet".
ny
Rotationspresse
til "Arbejder-
Foretaget Ransagning paa h~s Bopæl i Anledning af Sigtel.
se for Overtr. Lov Nr. 349 af 22/8-41 § l. Ransagningen
"~esultatløs. Sa5en hen~agt.
ansat
..........
'r-----~-~
,",
pa., Jo.rbe;lderblE.det.
Af d.. D. d.
"'
26/10 1942.
..~ ....
.'
•
"
I
",
Plakater.
13ic.rag;yder
ved "Ax'bE:'jderbladei7"s
Landsindsamling.
K-3B.BNHA
VNS OP,J.;.G
..LSESPO':ITI,
I
.\.fd.~ D's
1936
Tidligere
-------~-
i
som følger:
193~ Været med til Opklæbning
1942
f.
96
\
..
o
20~ Okto~~r l~;lc
"1r~;~ .!~~/~.
~cpenf;ag~n,~
jjllpr:.u::b~
DCtIlrt:"Jfl';t!~
fUt ;re~.n l:ø; lnnrnr. urrll1aihli\9
Inn.V~3. (K) B.~r~ 579/41
An den
Staats~~~alt
far beaondere
Herrn Obere~aatsanwalt
Journ. A.
/mge16genheiten
Poul K
j
al
k e .o~1h
c::.°Wb~o
~._'r...:-~:.--in
Bctrifft:Illegale
Voreanu:
hunene
~rt
~ o p e n ~ e rr ~ n
Politigaarå.e::.
Umtriebe.
komm~~istische
Ohne.
nach "cll~ez hier au!getauchten
GerUebt solI in Hedebei Roskilde eine okommunistiBche Zentrale existie~en.
8011 aueh Aksel
L a r
8
e n
ab und zu Enzu~reffen
ee.in. .
Ieh bi tte ,die Angeleg-enb.eit nacbprUfen zulassen
zu gegebener
Z€it Kennt.und mir tiber das ErmittlungsexGebnis
nis zu eeben.
•
I
0'0
1m Auftrage:
gez.
.
B e r m an
o
n e
8
\
"
'
n •
..
.. -
o"•
.,
•
- --~- ..---.,-"'---- --~---
.
",
"
CM •
.$
"
-.
-.
97
t i t
N O
I Lnledning ~
3.
vedlagte Skrivelse her Er1F.i~elbet~ent Høll-
mann lUeløen og unå.ert~ened& i Dmg henvendt
os til·Ls.ndpolitibetjent
Kjær, Redohuaon~. Gjort bekendt med S~gen oplyste han, at der ikke
.ham bGkc~dt bor nogen Ko~n16ter
det ror ~aens)~ligt,
hans ~otrikt,
i
og har. Til &nso
at Aksel Larsen zkulde kunne opholde BeS der,
udon c.t han skulde file. det e.t vide.
Vi henvendte os derefter
~Btrikt
ps.a PQli ti.sta.tionen i Roeki '-de,hviD
grenser op til Redehusene.
Ingen af de vagthavende
~e Oplyøninger
ar Interesse,
sistent ~nue
v
Nielsen, ~11ntevoJt
Tlf. Roskilde 213 6
kunde ~
men det blev oplyst, at Landpolitias-
tet, som grænser op til Hedehusene,
I
Aar Dlstrik~
og han er mulibt i Stand til At
give Oplysninger. Anførte Nielsen er i Dag her i Jrbh' men har. v~"·
J
.-'
.,
.!
være at træffe paa Bopælen efter Kl. 18.
Ved tlf. Henvendelse t11 Fløng Folkeregister,
Tlf. Hedahueene
198, oplyste. d~t at:
HenninG
Sn.
Edvin Haneent
Arbmd., ll;r Fløng
(KoJll1llUnistiek
liastTup ~. 3/4-1913
pr Hedehusone.
~e..aiåe:t
til
:Folketinget
i
.
1939)
.L
nu bor: Lyngevej /Nr. 16 J Fløng pr. Hedehusene.
.!Ll... tf
og at
l
1
"" •
Henry L~uritzen, Hersens 28/11-1919.
Bud. Fll!1ngve
j 49 J Fl øng pr. Redehu~e_.
(tidligere Leder af D.K.U. 1 Aarhus) ,
stadig
'1
ses ttlm. anførte Bopæl.
i
I
re
.~
Hos H~n8en ses endTidere
d. 23/10-1 f)14.
tilmeldt hans Hustru: Erna Christine
Laurttzen ses ar Tære til~eldt Bom Logerende hos: Købma~n-Ver-
to
j
~
~
ner Jensen.
\~
Alfred Christiansen.
Rr1minal~etjent •
."l
.~
;:i
1
l
·1
._.
. ~
"1
•
0
._
••
__
•
• __
0-0
••••
,..,.....
-
~
....
~-_.-
••
--.--~_.-
•
98
~QFhandlerKarl Ren~ik Jgns~n~ Fpr~etnine S~Ud1a~t~æde
27-29, KØb~nhavn, :Ødt Qen 12.6~1911 1 ~un$ley vod Bvendbor?, bo~
ende K1r~ten ?111sveJ lRLSt. ho~ Krabs
Kartotek ~Om rølge~:
3SS
anført 1 Atde11n~ D.s
1932 ~ Und~~h~anden e~ ~et Op~yst ~t han e~ ~e~19c
D.K"P. [.!. .. <k... "-'\- Lt.""".u.-. ,k,,;(l)
j
('
;
.:
.\
.~.
J
"
~f
4.-,..........
Der er a~nere
~erlyst6s
lyste
61'
ve no~en
Hustrupa~
gentagne
Gange
Bopælen:
fiolstræde
lJ.ldrig blevettmf!'et
Oplysnineer
ObooDrvation
der,
angaaende
legende
11~;'.e kom hjem
,,
iklce vidste,
til dem før efter
Drengen
hvor han boede,
~"
.\
"
",
men 6fter~
ikke vil gi-
ikke
baar:e om Afte-
Resultat.
Krigen,
Dreng - Bom en Dag blev
t
efterlyste)
samt at han a.ldrig
kom
havde Bet ham i lange Tider
eller
P. MartenClI KrmbtJ.
'
Hustruen
at hans fader
c;;J~
f
ligesom
Børn - en lille
i Gaarden,oplyste
1 Hjemmet: ligesom
Nr. 28 c.G.,
hans Opholdssteåer.
nen oS om !Jorgenen men uden gunstigt
truffet
til ef-
Henvendelse
Bop;!;le.r foretaget
veå auføret
En af efterlystes
rettet
og
om Moderen kom sammen med ham.
I
~
'0 n
Udi. af:
S.ren He.I1.~en.
: :Sftersøgr.:l.ng
. I
Cl -
dagen. det!
. f,
-9
Deoember
f
.
a.f Chr1~:i
:;;~g~ønder&a.s.rd L1ndr
I
'Etta:t"
'Ordre af OTer'Det.jcnt
~~1n&lbetjent
.J:!6.~~/·tj;iv
/f,'h.~7·' ,/~·.
-"'ti
/l
,
~~I~o.a
~
f
,.:t. I. red.
I
.'
Chri8t.3n
Kann1keetrade
8ØlldEl!"ge.ard
:Nr. 2. far
d8re~tGr afløver6
Ung
Fæn~~lil~'
Ve8tr~
a~ &nhO.~d& S;;u:l.t
'
"f~"'\.-
.d. 4/7,.1916.. c~anQ.f!
!..ind.&.aOG.:t'
an! rtc 8ted,og
p~
1ndfand t
og .~der~gnod. oe i D$8
8~rans&
Ragenuen.St:
Jiørrehedan'
ham
i den
~YGke Lfde'.
:l:lls~od. pa.c. Re~
blev
trutti<:t·
Pertnor
La.:'"
l
~.t:::~i:::::
t:::::o:~·:':j:'':':::~:.::::~:.':''
'fromt
~ol:l. t i.t. indfandt.
..
5i~ fo~ t1:t hclrn.e no~l~
"
!!):t 8tt\døn-
,
i
!
•I
--
I
I
'"
..
I
.'
'.-
l
~
,\
..
I,
.;'
,=ti
i
I
'.
"
i
.
I
!
I
j
l
I
I
..
l-
,
~
I
l!
I
i
i
',.
St!'. J.
I. P.Nr.
Anh. P. Nr •.
Ho ...edsu.tionen
D.K. 1950
1 01
kilo.
KI._
d.
I
lt:l
P. Bl.
G. R. Kart.
d.
I
IC}
Fængslet t. li.
I
19
Ornndiovsicril.
Anholdt
Afharingst:lladelse
DGrc. aabnc I lukkede
FOl"SWlrer
Ra~pnrt
V
~kSi.
L ø r-
dagen den
r
22.
~
19 43
Maj
m
l
Ul!f. af: o .B.Nørreheden
li
ang.:
Christen
Sønderg3.ara
Lindskro5,der
troafL.N:-.?~9
1941 § l.
s.f.Over-·
af 22/8
U d d r a. Si
\Il fif Dom:fæld"tieUlla. Eiersteds
Forklarin;:;
"tiil Rapport
af
lj
!26.1.194?, Side 2 og
II tt
Med Hensyn "til
"
IlhUn
4-t
i de sidste
!lKristen
li
ji
?:
":.ar har været
Lindskrog,
af Oktober,
Sagen forklurer
An.holdte,
forlovet
med stud.med.
I Slutn.ingen
boen.de pas. Rggensen.
medens .illholdte
boede
s.t
som Logercnd.e hos
,l
li Fru Christis,nseIi,
,
:des For~ovede
\selvstænQig
iiskuld.e
I
I beboes
Ahlefel<itsgade
hend.e,
om hun v~
LejliGhed
bebo det
ene.
medens det
\
ordnet
reflektere
!ske Tidende,
hun selv
kendte.
skulde
Lejemao-
Haludeleu,
paabegyndtes
paB en l~once,
hvilket
henviste
der ver
hun gjorde.
hende til
incrykket
at
i Berling-
Et Par Dage senere
den daværende
Indehaver
af Le j-
.
I
i
.&lJ.-
leje
ande"ti Værelse
betale
Forlovede
\ modtog hun et. Brev fra
l
en
at
pas. den 1io.ade, at hun og hendes
skulde
Anholdtes
I
til
Novevember 1942.
I
j
heD=
'
IMedlOGerende .hver
Iden l.
3., Sl,urgte
hvoraf
ai: en LOJillJlunist•. som hun ikke
, der blev
:
villi5
paa 2 Værelser,
I'
II let
18 A,
ll. Bl. 86.
Wlekm&DIL
lll-lOoCI.
15
llIo
.........
-_ ...-~ ._-----_
..
-----
_. ~_.~.-
102
-~Hgheden,
"el' vo:r beLggende:
Bz'eyet iremt>ik,
at IJejl:"sheåen
bøsan Lejli6he~en,
Lejligheuen
Søb.)rghus 1:'ark 21,
.r..un.debeses
som hun åerefter
hvor
om Natten,
Logerende
af }-olitiet,
flytte,
idet
hvis
til
Aften,
ind i
Virkeligheuen
skulde
for,
opgav,
var blevet
den peugæld.ende,
i fris-
•••• ~•••
strskt
til
hend.e l at
at den paagældenå.e
J..e jlighed.en
Person
i
sk~lde
,
1
bo der.
blev
Hun inårommer,
tilmeldt,
hun mente,
dels
:>.t hun ikKe har
tisk
a.t h:..:nvax efters;3gt
ned Kristen
sørget
:'orå.i han kun b'Oede der
af F'illitiet
Det Skal beillæ:r'kes,
Søndergaard
Ci:C
i'or,
at den LogerendE
een Dag, og dels
••••••
for'næ'.rnl;e Lindskrog
Linds~rog,
født
den 4/7
er iden-
1916 i Skjern.
L. Th. Nørreheden.
Overbe'tjent.
'i
I
I
'\
.~
fordi
".
~~
..
lill-
en ~icligere
hende et Par Gange paa Kontoret
sagde
lejes
set
i Lej-
han til
et
l~avn han dog 5.iiJ:t.e
'sig
Hen sov paa
fortalte
han havde hørt,
hvor hun var besk~tiget
• • •• Lindskrog
)
Me~lugerende
og sici.en har hun ikke
telefoneret
direktorntet$
hendes
og den næs~e'Dags
i Lejligheden,
man hen har
I
Anholdte
og hun flyttede
hun prt:~sel1.terede siS med :L,avnet Finn.
ho ldt e I at han vilde
,
Søndag.
den 2. November.
lighe<:ent
anholdt
næste
lejede,
Den 6. Nove~ber inåfandt
Værelset
1. Sal th.
I,
"
r?:'
;od
.
103
\~n). J.
Skp..N?-. /~"'i'J119J.I.
-
"
!
t
,
i .
t
,
i
. I
I
y
'I'
,
i
.~
•.......,...:
"
- --
__ ,__
~
K.--..,. ••. __ .-.
--:--:-.
__
.
.
104
:I
I
,
I
i
T
!
-'-_._-~.-
'.
t
.
_____
~ __
.
'
;-.0
'"
."~
o-a
Str.
T.P.Nr.
J.
Anh. P. Nr.
1-1000edstationen
ad. A.S. 4632/1941.
Hermed:
Ki.--
A.:th. d.
I
19
P. BI.
G. R. Kart.
I
Onmdlovsforh. d.
I
Fænis1et t. e.
Anholdt
Afhøringstilladelse
Døre, aabne I lukkede
Forsvarer
F O R
r
o
R
L I G T •
19
19
Rapport
L
ø
r -
dagen den
8' :November 1941
•
"
Udl
~
el: K.rmbtj. VC:.2!D=·~r
Den
~fters~gnlngen af:
i
D.P.E. Nr. 210/1941 under Løbe :Nr•.
J18~ for vvert.E'etielse
IHO~5Cr.ristian
Petersen
af Lov lo/r. 349 af 22/8
stltsmrnlsterens Anholdelses6odkende1se
U.'r'havn J';!9-95).
rellgger)
af
1941. (Ju-
af 5/9-A1) fo-
herværenae Afdeling efter1ys~~:
THO~AS
Christian
PEDERSEN
,
---------------------------r~t
1
Froderl~shavn den 15' September 1895, Forret-
, ningsfører for Dansk Typografforbund, er forgæves ef ter:'"
søgt siden den 23/5 1941.
Det er
nu
oplyst, at efterlystes Moder, Sned-
kermester Abdreas Petersens Enke; Jensine Christine A-
I
~
:1
)lalie Jensen, boende: Vestergade Nr. 5, Frederikshavn,
I'
'I
~ Te l! • 47;, for Tiden er alvorlig syg.
,I
Det er Afdelingen bekendt, at efterlystes Hu1'1\
en af de fØrste Dage agter at rejse ti1 Frederiksstru
havn for at bes~ge sin Svigermoder, og der er derfor
al Grund til at antage, at denne Afrejse forinden vil
blive meddelt over ~en·hos 8vigermoderean 1ndtaller~de
Telefon.
•
•
.-
-
-.
1 06
/
Folitikowmissærenbegæred.e
åerefte:c
",fsae-t
Kendelse
,..
T~lladelse for Køber~avns Politi t~l i Tiden indtil 1.5. Okom
,
Il' l
'f
~ .b-'''~-.la ?f;55
samt
tober lS~l at aflyttede Sigte~es ~e e_onnWlli~e- ~~Dansk ~ypografforbunds Hovedkontora Telefoner, Central 4331
--
og Central 13.331, da det maa antages, at Sigt&de stadig
opretholder Forbin~else med saavel Sjemmet som nævnte Porbunds Hovedkontor over de paagældendc Telefonnumre.
Dommeren afsagde straks saalydende
K e n d e l s e:
Da åer efter det
i
Sagen oplyste er Gru.nd til at
antage, at der førea S~taler. Sigtede vedrørende over de
nævnte Telefonnumre, og da det af Hensyn til.Beviset skønnes
nødvendigt at faa Oplysning om disse ~elefonsamtalers
hold, vil
de~
af Politikommissæren
Ind-
fremsatte Besærins om
Aflytning af de fornævnte Telefoner mai rJ:jemmeli Retsplejelovens
S
756 eller denne Beste=melsea Analogi, være at tage
til Følge som nedenfor bestemt •
..
b e
T h i'
8
te m m e s:
Københavns Politi skal i Tiden indtil 15. Oktober
1941 incl. være beføjet til at aflytte Samtaler, førte fra
og til Telefon Bella 2655 og Telefonerne Central 4331 og
Oentral 13.331.
Dørene aabnedes.
De mødende aftraadt •
.Retten hævet.
.....
~rthur Andersen.
/Dahl •
".~
"
"0
•
I.
.
..
....-=-~.. ':,'--:-~
~,-_
.._-_._--~
".
•
A a l b o r g~
AFP~1
~~.'
In!. Nr .
15591'L:-l.
• !fQrscie.g., et
Nr5t.~€2t!t UlieliM
~iD~lbetje:lt
den. K~ber~vn
P-
ø
" ..
~ e
l.
1-\0
o
""'.l
t'l
....~
{li
~
'p"
~
$
IS
....
Ol
ri-
e
....
8'
ø
..
..
"'"
e ti"
O"
O
~
c::
~
o
b ~
riCl
tf
~ Ho
~ ID ~
o =s
ø
o
.... D<....
~
J)
e
~
Cl'
ririCl
O
""
El<
.... a"" til
....
.fIo.
'i
.~
.
.
<:
f
,
G
ri-
i Dag Kl. 11,00 telefonisk
meddelte
her ~il
"I Gaar den 19/11 41 er der med Tog Nr. 2089. der afgik, fra København
K:-is1;ine
n.
ca. 19,00 afsendt en
Pedersen, Vestergade
Der er
i
Nr. 5,
~~
~"'.,
••.•
i":-ttaP"
Xebenhavn Postkendelse
afsendes til denno Adresse,
i-&>':"~
paa ••
skal udleveres
t
& •
'.I
:~at, der
til politiet
t~l Undersøgelse.
Da Pakken imidlertid
er afsendt fra Køvenhavn
og ni.i.
li
:-o
.,
er paa
Vej
med ovennævnte
Tog til Frederikshavn.
Kompto
har
Jt;'
.....
0"
....
\O
:-clitir:;aar-
IJ
$!..... ....::s
I\)
Dt~"
Atd.elingen følgende:
o
!
2q' November 1941.
underrettet
Postmesteren
ret"tet postpakmesteren
i
Fredericia, der igen bar
i Toget, saa
paXLe!.
"-&r.
..
under9
~ "",
".n-
1-\0
Q
"l
det frem og udleveret
til Politiet i Aalborg •
Kompt. anmoder Sikkerhedspolitiet
G'Jt:
om at ~oretage Underøøgelse
af
ø
herværende
Pakkens Indhold,
AfdelinE
og lade
.•
den herværende tekn. Afd. affotografere
do skriftlige Ting,
der maatte være i Pakken, der efter endt Undersøgelse
skulde afleverez til Postvæsnet
til Vid.erebefordring.
Komp~. anmoder om, at maatte faa Underretning
...
'&
Undersøgelsens
Resultat tilsendt
som Ekspresbrev
OD
og anbe-
[~:=:J
D'
•g.. "
igen
faJ.et.
\li'
<: ",
ø'
tg. Krmbetj.
e!
....
...
-
•
JUSTITSMIN!STERIET
I
!
Brev·Kr.
Københayn,
j.
den
l
r
'7
I
I
t
t
I
!
I
i
I
l
Til
StA.ts?dvol::·'.ts~ j;o:r s~:"l~e
I
j
I
I
1
.A.n1.iz::~nder.
,
ses
EftersøGte
Bo1;;-er Vivj.ke~ født ::e:. 23' .A.<l;;-ust1910 i ~øbelL~&v=-,
anfør-..::- i- '-.sil:kerhed~~)olitiets
Kartotek
SOffi fell;er:
25/4-41. Ugens R~ko: Taler ve~ D. p ~~~j-~0de
paa Grør>.nehavehus, HykøbinL L'V'
I
~
I
Købep~~avn, den lO'Juli 1941.
cq
I
I
....,l
I
--------------_.-~:._--...,;..,:----------------~
I
!
i
~
I
.'
fI
'.
I
I
'\
!
!
+I
"
l
c.
i
I
"
\
Ii
'"
j
.~--~~-----
11 O
ri o
t i t s.
-----------
:t;atr·osliolp.:er
Afd. ~.s !~artotek
Viveke.
f.d.
over KO~Wlis~er
i; edL.:1ide
rSkr:'
23.8.1910
i Kbhvn.,
ver af Opraab i Jlrbe jderb1adet
til Folketingsvalget.
D.K.P.s Valgk~paGne
19.36
Ob 1'::38
oG 193'? deltaee
.u.K.P.s
Va15:'o:,d..
t
0t;
1939
1941
ko~.
sen.
t':'.
Kandida t til
1940 -
lÆ:iel'
i"" andsilldsa.:;,.lingen
1)41 -
ar
det kol::l!l.. Fllgblad "Ko:npasset"
-'.K.P.s Søa.fde1ing.
tor
l'aler
ved D.K• .t>.s ~'aj:uøde i Nyk. S.
Kooen:.a vns 0pdat;elsespoli
..- - ·_~".·-"'-7·7.-~
ti
;'fd.
- _._r
,',
"
I
"
Sø-
reg. i ••
nledning at.Ransagning
i ;;;verrig hos den svenske
Kommua.i:.;'. :.J.;,l.lstrø:l, hvor hans l;avn blev fundet note,r:et
paa
(.A.roejåerbl.2?4.41.)
'1
.,,-.~
. -~
af
'til .r.rbe jderbladet
.forAsellige rapirer.
+I
,
L_
i ,-nledning
.Fol.t.:etil1gsva1get i l;iuribo og Nakskov ICred-
-'at..:. ···.:d.&Kt,:;r ti
:aænd,saIllt
.er Kendt; i
30m følger:
.
i)
den 15.7.1941.
.1 "
111
."
': -..: .-.
~'-."
;"
~
;
....
... "'
------
..
T.p.Nr .
IUlh. i'. Nr.
.,
,
.twt.: ~:~
~'';;'::';~,rvr.~::;"....,C:'.~~c~.Sri
-
"
~
I"
,-
'
(';.~~
!
i
\
l'
..
"t....
d.
-
I'
r.l. -
19
r. m.•
a. Ro Ki;;1.
f
\' arwl~ø,:~~Crb.
d.
t •
Fr.o:n:;:let to do
\
-
\
\\
19
t9
\" ~=~~i\~:la~
i'o Døre.
. '.
I
I'
\
\
,
\
ul:me Iluk\tcdc
porsnrer
I
".....
i,
•.
)1
1: 6
dagen den
II
Ul1t Id: O'et j. 11. poulS(3n
~
ønr.~.: Axel L=.rs<eIl,der er ~
over!. til ty.~ lrro • \
:~"o.rih ... til.lnterneI'inl;
•
st
..leJ
6'Novemoe:t'
19b,.:;·
41
Den i D. p. E. nr. 210/
;169 etterlyste
under Lb-Rr.
Folketingsmand
---------------------~ødt
i Brendelcilde
den
, JUstits.ro.inisteriets
af Lov ltr.
ring
;49,af
5/8,,97,
Resolution
22/8-41 vil
1i
der i Henho
af
til
8
25/ - 41 i :&ed:rør
..,ære at tage
i :Forv&!!'
ldt
ved politiet. Yoranstaltnin&. blev i Gaar aoho
~or at int.roe"'., men"""
~orinden rremstillin~
blev l;J>.idlerlid
i Jlm& -
i R~tteIl havde fundet
sted -
i'BY~en..
'
'~
R. poulsen
Obtj.
"
,
•
I
!
.~
-----.:.._
--~~----~-. --
: \l
l1
~I,
.-:--.~:::::-:.-t
LaX',sen,
_L _'__
;
...
......
'
o; z,
Journ. A. S, ~)
T1rs dag, d.
S I Juli
Ved Gennemgang
Kommun1ster
19 41.
at Hater1aået
er Opmærksomheden
vedr. &llerede
anholdte
henledt paa
Helmu't',.h CehulJ,El..
Arb:nd~
t.d. 1~/6 1918 1 Haderslev,
~
I
hoende i Haderslev,
anfØrt
\
der i Sikkerhedspc11t1ets
Kartotek
ses
for Kurertjeneste
og
som fØlger:
Novbr.
19.37: Anholdt
1 Ramborg
Indæmlgling af illegal
ko=mun1st1sk
L1ttel"atur.
Decbr.
1939: Rpt.tra
Padborg:
til Lnndet
her
uden Leg1timation.Forkl.
han'den 7/11-37
indrejste
at
t1l Tyskland
medføren~e
illegale
afleverede
i Rarburg-Hamburg.Ved
sen fra Tyskland
•
Indrejste '/12-'9
Skr1fter~
som han
ble.v han anholdt
Udrej-
s.t.
Røjforrmdder1. Den ~/a-38 blev han !ed
o
VQlk~gerichtshor
~ugtbus.
i Eerlin
idømt 2 Aars
LØsladt 3/12 19~9.
A
\.I
i':" ,,-
'.
19.39: En Kvinde
-:
'
- formentlig
Cebullas SØoS'ter.,
!~
:sendte 19/12 19.39 K.l.l,OS over Falcks
.,:,
';
Redn1ngsstation
,
1 Jiaderslev et :i:el.egram,';
(
,
"
,
.-:'1,,':'.
,... '
"
\.'
~-
",'/'
Al
' ~. t
."~
' •. ': 1:
ø
~--~J 1,3
at flg. Or.~l
uCeb~~
~~kommerTirsdag med Tog
i at tage ~ed andr00 Alto~-
7~50.rorhindrer ~
lig F.a~e. Gemle F~ander paa SpiL. Cebulla".
sendtes til Fritz KØller g.m. Kommu-
Toløgr~t
nisten
A.1:n.låE.
Lar3en, LyØveJ 9 St.tv.,:pmvn.
Febr. 1940& Tilholdssted hos Uurer Fritz Bernhard ~lbert Uaas!
Slagtsrgade
".
~et
hvorfra han'har
"
~
sendt til Tyskland med illegalt Propaganda-
materilae,
m.ngWl
....
~,l' Sal, Aaderslev,
os hvor han mØdes med illegale Flygt-
tra ~skla.:ld.
kw~~
RarJiod.
K:rmbtj.
'
Kont.
'
d. 14. Juli 1941.
KJlbennnvns Opda$e1oee~oliti5
i
;
l:
,,'
l Rapport
,''.
at 29. Juni d.L. f~a Politime~teren
66
.
(Sikkp.rhc~spolitiot Inf. N~.
.
,ovenfort
443 ),
"
-.'-
.
Søskende bor etad1g
.'.
"l'..
i
Haderslev, øst6rg~de
Udover dette er der ikke ved den af ?olitiet
~
.
. ......
.~ .
':r:••• ' '.
.
,_~gne
i
Haderslev for~
Undersøgelee
fremkommet
noget ~f Interesse
for Su3en •
~.
.
~'~.
.
..
:;"',
.
•
•
.
.t
!,"
7.
;
-:i}"
~
Hane Fader og
" .;.y.
r '
,!
Nr. 34-3'~h, Københ~vn, OG h~r
ikke siden været set i Haderslev.
•
f
•
, s
'''',
;'
I:
Ran er d. 19/12M1939 !r~f1yttet H Qers1ev til
Burmeistergade
'"
l'
t:
idet der dOG er gjort følgende Tilføjelser:
......
'
'
,Xont.
:deersted,
Krmbtj.
.. ·r·
:b.Øbenhe.vnlS
Opdagel8fl8politi,Afd.D • d.1S!7-1941.
. ..
:.', :~'~ Om6taa~nde Cobull~
er
:l:'Gg.
i Md. D.'.,.
Karte tek over
'j
'•"
ses omhandlede anført som
,:::
.
!r
H~derGlev
i
,l
i
J
i
l
: ..
:
'
_,o
11 4
JUSTITSMINISTER.IET
København,
Brev-Nr.
I ;.ieclf 0::: p..:z § 2 i Lov
herved,
Fore~inzer
;~r. ',H 1 af 22
I
et Sclmuth Oebulla, født den 1;'
l
:
~
,i
~-,
:1
...~
~ .'
i
· ,'i
·i
1
•
1
,<
~~
!
~
l
'I
:1
Til
....
4i
Nr,
Vir~:so~ed
Juni
2461
bestemmes
191~ i H~d~rclev,
.A.;:ita.tion,sa:J.edes
~.t det
af Hensyn til St~tens 9ildce::-hedo; ~e~s ~or~o1d
Forv;u-in::; ved :Poli ti.e'ts :?or·~"l.stc:w.::;nir.,;.
,
~,o.,
pl·
.A.u.::,"Ust
1941 or.: :C'orbud mod
o~ mod ko~x~iGtisk
ko::-.:-ræ:istiskYi::-lrso:Jhec eller
ven~i:t
I
Journ. 3. K. 18
den
ko~~unistiske
.•
det
hvis
s:=ønnes nød-
til fre~ede
11 5
li
..
t i t
Cl
1;; •
" .....
0,
...
'.
.'
..:~.
:.
I: ,"
... ,.....
.:.. ,' .
,.
.
"
: : ,19!i8
dalta~er i Lanåcindnamlingon til Arbe3derb1adet.
do.
ko~.
~didat
do.
til Folkotingsvalget i Skelekørkredsek•
• • '0
l'
:"',
......
.:
.\
"
l
•
, 7
.... :
,'-.
~ . :''
:
'
,
,
.,:
....
,
."
'."
...... .~':"
'
..
,:.
.. ..
,
~I~
,
:
.....
,
..,.,
"
~>." . ....... ....
,
:
I
~
,
", .
,."
.;....
',,~~.
';
•
'l·.· .....
.. '~1"" .. :-:- •
.v..• ·
'..
•
....
r------~--
-.i
I
'I
I
.,
:.
.,
.'
•;.
":"
~
,:',
"
'
'.'"
.
',: J .' .:~..
..
l,
....
.~
: ".
11 6
Brev·l~l~,
I lle~før ~f ~ 2 i Lov lu·. ;49 ~
kommunistiske Fcren~er
vil
A.dfærd har eivl!:t
hvie
delt~~
a'G
t~o
J
Grund til
Statens
tl.t ha:l t~os
i Forvar~
at a.nta.e,
~itation)
aaaled~s at d~t
i li'orvariDzJ. indtil
videre vil
Fo:r:mstaJ:lini'q;.
.0
"'>7_::-~~,.
4'o:P~~
,
'
"
.... --:..
• ~-•• I
,
....
"
'.
......
'.:.
,/~
,
;< .. ~
O'i
.....
.........
"
",
,".. ,"
<
'.
•••
:. .: '
0#":.: ....
..
..
:."
o,'
.~.
". . ..~
..: ••......' ~
.. '.;..
~
~.~'
,
•
'
.",
"
"'-.~
•
"
:.
"
',:
~-
':
..... -'':','.
".
~.". ,
" '
.,'" ...~.~:"'"
.'
,';
-
.' .,\
: '"
..
',.' ~,,;
'~. ,:,:
.
,~il.
"
"
at han
Sikkerhed cg deme Forhold
ved Politiets
.'
,
:født d.en 19' September 1912 i'
i kommunistisk Virksomued eller
fr6-:mllede~-t.er
være
22' August 1941 om Forbud mod
særlig
s1:dnnes nødvendigt d HensJ'1l til
til
l~:-.2'16 3
oS mod kommUllistisk Virksomhed b~stemmes det~
herved, at P.ouJ.Ejalma Christensen,
Sørb~le,
','
JOU1"n. 3,E.19~/
SERi941
-!)
.....
.-i ;·)b.,:'J
. ,: ~,'~
~.' ..;'. .
'
"\
..
. .. :
I
11 7
1\'0'1'1'1'5.
Se.kretær 1 S.U.V. Harry Valder.iarKeil Jensen( 1~.27/6(6)
er ree;istl"eret i Afd.Dls Kart.otek over l\..:w.munister
i 1937 som
delta.get som Frivillig
sendt Artikler
Spanien pa.ade Rødee S ide.
1
til Arbejderbladet
Fra. Spanien
om YJigen og sin Deltagelse
i
denne.
1937 den 2e!11 nfholdtes kommunistisk Demonstration
l!flfde
fo r Hjælp
t il
II
De Røde i d.en spanske Borgerkrig
dette ll~de var Ingeniør Eske Sørcnsen.Fo=mand
tingsmand Axel La.rsen
Borgerkrigen
.Taler ved
Georg Hegner.Folke_
den ejer.vendte danske Frivillige
B~t
ovennevnte
li
og
fra
Jensen.
af.holdt S.U.V. Møde
1938 d. 20/1
Talerne var ovennævnte
i
Borups Højskole 'bl.
Jensen.
1938 Oktober blev han a.nsa.tsom Se~7etær og daglig Leder
af Sovjet-Unionens
Venner'e ~ntor.
1939 d. 9/1
S .u .V. a.fholdt den 30/12 1938 Akt iVI:lØdepar.
Kontoret Frederiksborggade
Nr. 42. hvor ovennævnte
Beretning og oplyste, a.tForneningen
d.era.fcl.e 2800
bo 8 iddende
nu ha.vde 3200 Medlemmer
i Sto rkøbenha."In.
Fremga.ngen for Bla.dene w Sovjet 1 Dag
ø
w
og
Han omtalte endvidere
og w N,Ft ~a.nd ".
J:939 d. 14/10 har han fremsendt
om Legitima.tlonflkort for Sa.lg a.f
Jensen a.flagde
til Politiet
llyt La.nd
II
Ansøgning
S.U.V.8 ~edlem8-
blad.
1940 d. 2412 fornyet Aneøgning
Leg it.ims.t
ionekort •
Jensen er fremtrædende
Københavns
Opdagelsespoliti
V.Dinesen.
O.B.
~.-;----.~ -~-~#--._...o:------ -_ ......-"-'"
-'
-,~'"- .._--_.
af ovennævnte
:Medarbejder indenfor S.'(1.V. og
Afd.D, den l8'Juli 1941.
ilR~~p.
,
om Fornyelse
/cb~
O.:B •
__ ..._-_
.. --·--"'7"'---~- -;'
J
11 8
:N o to i t e.
vedr. c ane. mag. Red~tør
Ove Fred~rik Jørsen Christian
Johan3en,
r.
d. 19/H 1902 i Næshed.
Er reg.
i
Afd. D.a. Kartotek
i
1926, 192~,193ut19Sl,193Z og 1934.
Den 1:5/3 1928 ( Soo is.1.demokraten)up taget pas !remaend t P ro test til
Justitsministeriet
Notits
ar 19/1 1929:
ber Md. 2928 fremgaaI.
tor
W
Internationale
Notits
ar
ar Hjemløsetoget.
det første Nummer ar -Røde Hjælp· for Decem-
vedr. Opløsning
'Af
at han er Bentyrelscsmadlem
at dan dannke Sektion
Røde Hjælp".
20/2 1929: Polsk Undersaat bor hos Johansen. Nævnte Under-
saat skal være politisk Flygtnir~ fra Polen, og har været sigtet for Meddelagtighed i Hviderusland-Bevægelsen
mod Pol~n.
ar 6/3 1~29: Politiet henvender sig til Johansen tor at fas
Bapport
ar
,udlev. en Oliehe vg Restuplag
Dødningehoved.
Endvidere
i'laketer !'orestil.l.endeMussolin!
fremgaar det, at Johansen er Sekretær
ake Komite tor deu internatiunale
Bom et
den dan-
i
Ant1[~scj8ti.~~res.
Notits af 5/6 1930: Johansen valgt til ~e6~yrelacsmcdlem
i ~SoTjet
1
. I
Unionens Venner-o Omtalt paa et Møde at have besøgt }~el Larsen og Weetphal :1 lE.almø.Opfordl'ede til at· støtte "Røde Hjæ1ll".
:Notits af 6/6 1930: Talt til en GrundL,vEJ!'est a!he,;ldtaf -Danmarks
..
•. ' 'i
;
:~
j
koi:nmunistiskePartill i Brønshøj om en Indsamling
til
Westphal.
Notits at 21/7 19~o: Vendt tilbage efter 4 Ugers upho1d i Rusland
i
Anliggender vedr. Sovjet Unionens Venner.
Notits
af
29/7 1930: Deltaget
gade ar Danmarks kommunistisKe
Notits af 2~9
i
en aarlig Avngres arh~ldt 1 Rantzaus.
Pc.rti.
1930: Deltaget
i
et Medlemsmøde
afhuldt
Valdemars.
i
gade at Danmarks kommunistiske Po.rti.
Notits 1 1931: ~edlem at ·Internationale
Årbejd~rbl6det
~7
Arbejder Hjælp".
1932: Givet Tilslutning
til "Den Danske Antikrigs •
.kom1tcs Præsidiumll.
Rapp. at
219
lQ34: Skr. tra. en Kaptain Smith,Bri tish Passport Control
Officer! ang. Johansen,
der skal have Forbindelse med engelske Kommunister.
Københavns
Opdagelsespoliti,
Afd. D •• d. 1~9
1941.
jf~~~
KrmutJ.
Normander,
._.-.~--:-._~---_.-._-_ ..... ----_ ..~-.. -----. _.-
."
-'.
._.~
•• _
•
o••
__
••
__
,
••
.
._ ••
.--'-
11 9
"
.. :-
N O T I T S.
.':
-- ..
,
"
'
;
••
:"..
'l;
I~
•
vr1dersøgelse vedr4 Anholdte MARTIN
t
~g..f~oldtel ~.
J;.2{~2tq.o Rot. r.:oldin~: agter nr..:.li&t at ind:;aa Ægteskab medtTdl.
liie-Cs,~.LlerJ
ror derved at· skaffe
"...
henu'e dansk Ind.!:1føcisret._
57.528 '
',0
..
:'
'
"':,'
.
loMo,'
...
"
..... _.
. '/
t'-
'.'
'o"",
.~
-,
. '"
.
,
. ': ./; '.~
",.
~~,
"
'":.~.-, ,
"
l
I
.,
..
,.
,,0.'
~.
.
•
....
. ,..
.
-.'
'"..
,'
.
'......
!"
/. '
~'", ',-".::.
,:"..,.
..
'''",
. .......
.
....'\
..
.'':
....
. ::
",'11;
'
,
'
•
...
• ';. ,i
,- .-'
'
lu.
','
..
.:
. '.' ,"
..
"O
.. .~..
'.
,>
>.. :" ..' ' ;'
-<'
. !' •.
't. :
.
.,,-0·'
•
~'.
t'~~•.•........
'.
': .......
~~
.j ..
....
:,;-'
',O
.
..~. "/
_.".
o"
'7:1,.. ::..'.
.
",
.
;,
",
~."
,
'.'
'II.....
'l.
'.
.... " l.'
,
..;..
.. -'~.
.
ROSSEN.( Vejle 1?12-13
Sikkerhedspolitiets Kartotek 'er gennemgaaet,
anført som følger:
o ••
.....
:,'
120
•..:.:,,'
..:
'
': ......
..
j ';..d .•
...
"".,
.'.
.; ·~:I.: .
I:
";.'
.' .
".
---"
,
'0
l,
....
,
. .•.
,~
.:
,~
..
;
.~
cm ..:rl.'l~
'~'.~
~ ~ i Le'\" 1:r.34-9
~orcn1ng(!'r
<t~.
c.t 22•.A.11gQ.t:t 194i'
!IOti ~
rt1ak
V~k~~d
bo..
.......
. .~,a.r~~ !tOlj;fHUl~t'l'J,-t d~n 170 lI'eb~191;
....
.
.
'"
..
,~d" komUd.suGl:a',l,
'..~
:'~'.'
.' "I Iif:~!ø:' nf
...
....;.!....
'''-'',.
.""
"...
."
;'
, ~.
.<1'
..
'
'\'
"
....
.
"
......
.'0
..
.'
.,..
i" V~jlcL.,
.1'.,
.
...
:·:/
:,.'
_':'
.'.
,.-;"
'l
.
•
..!.......
~
ja
•
~:/.::o··o."·~~ ~~~ 1m~ ~1,"~ ~1~ Grun!!Ul'&t lt.n:tegst ·.a.t.·~ ~l ~~
&il.,;;- j.(;i~atl~~·· ~iti::i$~ ..~;.~.::.
,:.'...'.:.
:.: .i~ .i ~~t~fjkV'ira~~It.
.
.....'
. .,' o 4<r!Ul
. ",".Jl.'.orho1A.
~'fl!na.ict
~IIt:l~
~il:
::iil:ktl:t'b.3~
•:'::: <,~"'tf:. ..z:rG~o~".'!1as-te:l:" 't~hail tG-g"I' 1 'r"O~r18
i.rJ.d 'dl "~4erc:.~u..".
' ..~~~.!':'
. ...: .;;~ . .; I:o!~a.
r'..·· : ~::-,, '.: :...
6 ;..
i~'.' ~.'. ''W:'&
.
_
.St8i;entl
. . . ;.,' ."•. '; . . . :..... .'.... '.'
'.
t- ..
. '
at tflI'J6
.:.(~:;.;:::·;~t::-.:~:,:,:: -~:~~"'f~~:
"'--,~~
}<~.~;;,y~:.,;.
"",.,i;:
.'
,"
'.n.;. .
" ....
~. ',' ,":,~,}:
.:. '.:;,>:.,,:~~,~; .',
..'
"".
j';N:::,;:'>'~:~::,; ·7~...
-,.·.:,·:.~
..••
~.·
';.::'.'~~
N;;:.·~ b
.,';'~i;
~:~<
~:&:':,~;:}
.'•"-,... I).;:1:"'-1' .,: :-..",
°'0
:<'.;':
.. ' .
..: ,.r- :'-;'
.
to'·
.'
.
'.:. _ .
.
. .
1,. ).1'f.:ve.r..::l&~·V'eC1 '}'oli tiots
1;'ol'&\l2.Øt.e;l ~~.
1;{:.:~·<'i::>:~::c'", :r::;; ~
, "
.o~.
'...
t?·..!l'I°'-"-'''_'~'''''' ·'~...:re"'''''''u:o'
o.' •
J
., ':'~~;~~~~:~·.(.:~,·.!.:;
..f, :>.:.y:~i~~tfJ
.
~,
·..·.,~m~·
. .~. ;
:'.:
:;.~,.,
..~.."',.~~:!
0.
J••
:
,
.~.:;.
,,:
1
il~~§~~}P~0;::~}j.N';
ii\:.tjt,~~g;~,i,,::,
+)'~;';'~~':':"'.'.~~>
'::\:.{~::';
;;;,M.~[jPI
--
1 21
D' r~~(e.r.JÆ,lil ~..ø.r§l.!..~e.!lL..!
••..J.. AEi:!.h_4..9_.d" . .J.~iF__ :J,.g)..9.1 . .p.fLeDs!.~ •.
er
kendt
i b.fd"
D'a
K~.:rtot,ek
som
følger:
1955
Iflg.
D..P.F..
Nr.
~x
67 anholdt
i Randers
anfø!."t
Kommunist
tor
KOn,lHUtl~st
l.lU1"'oligbeder
1634
Iflb•
..
.J:'')
....... ',)
,.
"
:';.::r..laad,
II
hvort.il
16/3
BOn:
OnkOml7lp.t til GedsPl"
han vt:r
!la.gtet
Indrejse.
ArbFljåerb ...c..det af 2/S m::dta;:;et
1938 ISflg.
ved Frontell
'i'
af 2E/7
Rupport
II
HiJsen
d F':r-rgen
:'TtJ.
Nlf.ct..et at
0tl_
/IIf'
sen; frivillig
i Spc.nien,
1938 H::'lg.
1"'0111,j
1911~ d. '30/0
op;"Jrt
I:
fon f 18/10
aneivet
BOm !orsvu:
det
under
j
1
l
i
,
·1
,
~ ~-
l
i
1
J
i FortegnelF.e
OVRr
kendtEs Kornr"unlstur
i
Rb.nne.1"S.
j
i
l
.q
K~~!1f.l'JHJ..VNS
OPIJf,GEL~;Bf;i-'Q...ITI,
.....
"
.
<;-
.'.~'
....
_,._,.
"'~-r""4
Afd.
,...... _:
D den 27/10
-, ....--
..~._ •.•_ .•..
_~
19;12.
.,-,
..
,.;t'.
. .,-;':-~-_.-...
_-------.--
.....
-~
..
122
Fy r'!?ød ~r Emil
S ø.J'~.!l!i.e..!l.t.-t~.l_ jlJl...!.l:L4§J.~_j..fllL.J:.g )..Q.1-.QQ..ell.9.§••
er kendt i htd. Dl s ltartotek
Bom
følger:
1955 Ing.
D.p .E. Nr.;lX
67 anholdt
i Randers
for KonullUlli;st
uuroligheder
le54
1938
Iflg.
Ra~port af 2E/7 anfø~t
"
"
Tysklaad,
n
16/3
Bom Kommunist
ankommet t.il Gedaer
han v~r nægtet Indrejse.
hvertil
Færgen fra.
Næetet at op_
llIf:-<d
gi ve Rej 8 ens FOl'll,I,al
1938 11ilflg.
af 2/8 m:.:dte.get Hilsen
Arbejderb.i.adet
som frivilljg
ved Fronten i Spanien,
1938 1!f1g.
Politiken
,Borgerkrigen
f
18/10 angivet Bom forsvu~det
i Spanien
under
•
Beg~ret Ovtegelse i Aarhus D.K.P.
194i
d. 30/6 of)ført
i Fortegnelse
Over kendte Kommunister i
RandE'lre•
,
KØBENHAVNS
'/
":"..... ~ 7'.
tI
,
-...! .~"'.'
OPDAGELSESPOLITI,
Afd. D den 27/10
1942.
..
_
....
_.
~
...
_._".
0·
••
--~-~
_
~
123
,..
•:
i
•• ':7.~
: ,~
••
.I'" ;"tJ
t
Brev-Nr.
København,
1942.
den 29.Cktober
,l
I Medfør af
§
mod kommunietiak&
2
i
.
Lov Nr.349 af 22.AUbust 1941 om Forbud
Foreninger
og mod kommunistisk
Virksomhed
be-
~
; .....
'l
, ol
stemmes det herved, at
,
Emil Sørensen,
født den 13. September 1910 i Aarhus,
hvis Adfærd har givet særlig Gr~~d til at ant~ge, at han 7i1 deltage i kommunistisk
akønne~ nødvendigt
V~rkaomhed
uller Agitation,
af Hensyn til Statens Sikkerhed
til fremmede Mag~er, at han tages
i
Forvaring,
være at t~ge i For-·aring ved Politiets
I
'I
aaeledes at det
~.:::t:.#4c_
og dens F~rhold
indtil videre vil
Foranstaltning.
•
i
),
...
o"
I
Statsadvokaten
for særlige Anliggender.
i
I
00°
_ ... ,..~
..
;
....s(1)
.n
o
a:
Ol
c
E c
s-
(1)
11l
(1)
.-
:r:
C
-
s-
(1)
;:, G
OU'l
a.. "0
, s-
C
(J
(1)
>
l1llJ
CL!J
ro
.!:
O o..
-, ;:,
s- s.!:
(1)
ll3~
.... ll3
V'l:r:
,
C
11l
C
11l ro
~:I:
(1)
...J
_
C
(1) (1)
11l 11l
.::t
C
«~
,
S-
.... G
11l-,
;:,
C
0"(1)
E
-
Ol
s-
WG
-,
......
......
~ ,
.no.!:
s- ;:,
co co
I
E
c_
(1) (1)
11l.!:
c_
(1) .-,>
125
126
Her ser du en del
af politiets
omfattende
kartotek
over telefoner,
som var under
aflytning
og
kontrol af politiet.
Det drejer
sig om
mindst 11-1200
numre,
som omhygge Iigr var registreret
efter
telefoncentralet-nes
navne.
Det var
ikke kun kommunister,
der fik
deres telefoner
afluret og kontrolletoet - også
Christmas
Møller,
direktør
Nørlund
fra nationalmuseet,
og flere and t-e
kendte
personer,
ja,
selv Niels Bohr,
der var med til at
skabe atombomben
fik sine telefonsamtaler
i sin
Æresbol ig kontrolleret af det danske
politi under besætteisen!
Måske er
også Din telefonnummer opført i
dette kartotek
og
dine telefonsamtaler
afluret
og nedskrevet
af nidkære
politifolk.
23. februar
1947
127
En del af politiets fotokopier af private breve
128
Robert Mikkelsen studerer sit eget "generalieblad"
Martin Nielsen ser med,
mens
129
Tt-e venstre-mænd lægger t-åd op. Fra venstre gruppeforrnanden
Edvard Sørensen justitsminister
Elmquist og Jensen-Broby.
J
130
D
C
O
!.....
~
(/)
O)
y
y
>.
-'
D
C
.......
>
'--'
W
...
en
c
O
!.....
OO)
.c
u
!.....
O
:E:
!.....
O
C
.......
L.!J
o
.--.
.o
(/)
O)
(/)
!.....
O)
(/)
IW
19
z:
t--o
I-
w
:::.::::
-'
O
LL
z:
W
19
O
-'
a::::
w
a::::
!SI
:r:
-'
t--o
I-
1 31
Folketingsmand
AKSEL LARSEN
Folketingsmand
ALFRED JENSEN
Folketingsmand
MARTIN NIELSEN
132
Partisekretær
SVEND NIELSEN
Sekt-etær
JOHANNES POULSEN
Folketingsmand
VILLY FUGLSPNG
'133
fDrlagsleder~ fhv.
rigsdagsstenograf
GELLUS LUND
Sekr-etær
~
Ministerialsekretær
lSI GRUNBAUM
134
•
TAGE REVSGARD ANDERSEN
Bogholder alle 77 st
2720 Vanløse
telefon 38-710148
2. Juni
1995
Hr. C. H. Hermansson
Kampementsgat.
24
11538 Stockholm, Sverige
Gode kammerat,
Dit brev
deresendt
først
til Fuglsang
er fra 8. maj. Via Enhedslisten
til ham i Alborg.
Han har vist været
da han så kommer hjem finder
og spørger
om jeg vil oplyse dig,
I de sidste
materiale
til belysning
kan tilfredsstille
dit behov,
ment til den viden
kendskab
Han ringer
jeg siger
du allerede
mig op
ja til.
par dage har jeg så samlet et nogenlunde
men betydningsfuldt
som jeg håber
en tur til Italien,
han dit brev.
hvilket
blev det vi-
begrænset,
af dine forespørgsler,
som et yderligere
har gennem dit politiske
supple-
virke,
også
ti I Aksel Larsen
Dette materiale
Jeg håber
er i går sendt
at materialet
skuespillere.
til dig i tre breve.
når tidsnok
frem til dit møde med de svenske
Ellers må du når du har gennemgået
det,
prøve at få
et nyt møde.
Ud over
det tilsendte,
mest Børge
Jacobsen:
Houmann:
Aksel
som billigbog.
Larsen
findes
der jo bøger
Kommunist under
- en politisk
Af ældre dato:
besættelsen,
biografi,
Martin Nielsens
mere i romanform : Villy Karlsson:
herom,
Firkanten
først
og frem-
Vindrose,
Vindrose,
nu udsendt
og David Hejgaards,
med flere.
Med kammeralig hilsen
Tage Revsgård
Vedlagt
en adresseliste.
Kurt
Andersen
135
Stockholm
Villy
kan meddela
senast
Jag hoppas
nagot
och det ar darfor
ma fram via det danska
ar foljande.
bygger
i huvudsak
~jordes
forst
sen under
skrivet ett drama
namngivit
motståndsrorelsen.
Pjasen
kommer
Jag kanner
ett ~O-tal
skådespelarna
Det ar sarskilt
var så allmant
anvandes
kanda,
specielit,
dels
också
ju
minsta
i
massmedia,
som offentlig-
också
och skall
"skandal"
att Aksel
Om dessa
for-
i pjasen,
och socialdemokrater
i samband
inom den
traffa dem for
politiska
brytning
Lar-
på Stockholms
som det påstås
DKP efter Larsens
Det
forhorsproto-
av de ledande
de då inte av Aksel Larsens
ju dels bo~gare
dras
kan kom-
forfatt-
Larsen.
tyska
en fråga de stallt:
are'? Det galler
~umera
det
nu i svensk TV och troligen
horsprotokoll
varfor
omkring
om Aksel
Dar skall ju bl.a. avslojas
danska
ett samtal.
i de danska
jag tror brevet
ha varit kant redan 1943, men
1981.
ju
folketinget.
på resonemang
forhoren
stadsteater.
Vi traffades
Som du sakert vet har den svenska
Enquist
koll som påstås
når dej och att du
ordnat av veteranforeningarna
parlamenten
aren Per Olov
det har brevet
om de frågor jag staller.
på ett mote
och svenska
1995.
KOPI
Fuglsang.
Basta kamrat!
Saken
8 maj
motståndfore 1958
med partiet.
med en politiker
men har teg man lange om något
som utan tvivel
fram
var
uppseendevackande.
Kan du ge några
inte komma
grunden
synpunkter
till belysning
till offentligheten,
vid mitt
samtal
av frågan?
utan bar a vara
en del av bak-
med skådespelarna.
halsning
"~~-,,
...-
(~:dvan~~
. "'~.
e.H.
Hermansson.
De skall
Kamoementsgat.
24. 11538
Stockholm.
136
•
FO LZ:E
'r I li G E~.
lt.:sbenh.:lvnt d.
~ .. SeI>'t~:nber
,
..
lS~·L
'fil
Justitsm1r~steren
•
herved, a.t Polketinget i sit Mød$ 1 Dag
s.:untyklte til, a.t Folka t1n gsm:::md
ene Pete:- A.lfred
.u..raen cg ~t:in
:ailsea tagas 1 Eorvs..r1:!.gi
1 lov Er. ~9 a:r 22 • .4.u6\lSt 1941 om. Forbud ~od
Fo~ainger og mod ko~uniat1sk Vir.ksomhad~
.Det meddel~s
har gi vat
si t
Jecsen, A.ksel
Medfør at ~ 2
k~mm\uU~tiske
sig::l.
Eaas .ea.smussan.
. Aotod.
Juo~itDmini~teriets
•
,. ~kspeditioaskcr.tor 1941
194-1 - 1550
.... .3t:l
Tilst111ea ~ ...
Jwrti'csmi-:.1stieriat,
taadvckateo..
d. 3. September 1941.
eign.
E. fhuna Jacobsen.
/
Hert'e1d t.
Statsadvok~ta~ for &ærlige ~o.1i6geador.
!l
•
:j~.1550
r
. .
137
15')'
JUSTITSMINISTERIET
G .
København, den 2;'
...
__
._
'o• .J
August 19·4-1·
I ~ed~ør at § 2 i ~ov Ir. 349 at 221 ÅngUst 1941 om lorbud
mod kommunistiske
lDes
det
BOrT.d
t
Poren:i.ngerog mod kOl~W1ist1alt Virksomhed
.st FolketiDS.mand
1897 1 ~r.Dd.kil~.,
tl2ldt
dan
1 kommunistisk
J.~.t
Virksomhed eller ~itat1oD,
a~ det skønnes ~ødv.nd1gt at Hensyn til Statens
eller deDs Pornold
;1
hvis J.dt.rd har gi?e~ særlig Grund til at anta-
~•• at han vil deltage
1&&10<118
Aksel Lar.eD,
beatem-
til trsQJDeda Magter. at ban tages
i
indtil videre vil være at taas 1 lorvering ved Politietø
ning.
StatsadTok~ten for 3ær116e J.n11ggender.
Siklt.r~.d
!orvar1ng,
'oranstalt-
138
Tanker og fackts omkring Aksel Larsens arrestation
--------------------------~------------------------Den 5. november
1
skrivervej
1. 3 •
til Politigården
1942 besatte
hvor de tre iboende blev arresteret
i København.
politiet
hele dagen.
kvinde
med en papæske
holde en pistol
steret
På slutningen
lejlighed.
porteres
ti I Politigården
Til sidst
indfandt
Politigården
Baggrunden
til videre
sats mod modstandsbevægelsen.
hvor man præciserede
uskadelige,
kravet
deres forbindelser
kampene på kommunistisk
skal ikke glemmes i forbindelse
stian'sen.
kaldet
Aksel Larsens
Hvornår
af stikkere
IIHestetyven"
_I
•
anholdt
i
de ansås for
har un-
det ønskes
3) som har deltaget
i Spaniens-
Kommissions Beret-
271 og 272).
rakkertjeneste
for Gestapo,
af de vigtige
Men det skal heller
denne forbindelse
og dennes
nære medarbejder
mindre
som politiet
med vurderingen
besættelsen.
ind-
1942 nyt møde.
1) Sådanne
side (Parlamentarisk
hvor politi foretog
hovedkvarter).
om skærpet
ind imod, fordi
bind 7. side 1012-13. aktstykke
brug
krav
aktive kommunister,
at få konstateret
me politiets
udenrigsministe-
• som vel var blevet
men ikke skredet
under
politi.
havde fået lov til at gå, fordi
2) Sådanne
begivenheder
og via
må findes
(besættelsesmagtens
mere præcis:
partifunktionærer
Dette forspil.
Krintel Petersen).
og arrestation
Den 26. oktober
der observation.
ninger,
endnu en
arresteret
1942 var det danske
kaldt til Dagmarhus
men senere
(Gerda
ligeledes
Her blev han stillet over for det tyske
sin tid,
arre-
og ligeledes trans-
mellem Gestapo og dansk
den 20. oktober
kommunistiske
indfandt
afhøring
for denne besættelse
riums direktør
af
til Gestapo.
i de nære forbindelser
Allerede
derhen
medlemmer opholdt
Også hun arresteres
Aksel Larsen sig.
udleveres
sig at inde-
8. Ilse blev ligeledes
Politigården . Kort efter
af
kom en
der viste
Hun var sendt
Bogtrykkervej
sig på bopælen.
bevogtedes
af eftermiddagen
(Ilse Lundsfryd).
Borg-
og ført
lejlighed
der som en af parti ledelsens
og afleve(e~å
kvinde
Den besatte
med ammunition.
Børge Houmann.
sig i lises
dansk politi lejligheden
ikke glem-
- Rudolf Chri-
medsammensvorne,
Karl Martens Winther.
Karl Winther gik i åbent forrædderi
imod DKPs virke
139
2
ved vi ikke helt klart.
fra Moskva-tiden,
(Gestapos
Det nævnes,
fordi den forbindelsesmand
hovedkvarter)
Jaensch,
var en gammmel bekendt
måde havde
nævnes,
Jensen
de kunnet
var arresteret
af denne
fra Shel1huset
hinanden
På en eller anden
(her
tidspunkt,
skal i parantes
hvor
afdeling på Vestre Fængsel,
Søndergård-Jensen
og min svoger
Nan Søndergårdblev han kon-
gav dennes
(Kurt Adam, tysker)
at han var identisk
skolen i Moskva.
De havde været der på samme tid).
Karl Winther
allerede
var direkte
stikker
1942 sættes
der var tilsluttet
hovedkureren
efter
rømmet stikkeriet.
og årsagen
ind, jfr.
Gestapo hævder,
i stjernegården
Alt tyder
på,
i forhørene
hvor også Karl Winther
registrering:
En gang efter
med Erley Olsen, fortalte
efter hans arrestation,
på Vestre Fængsel.
var han på
Her havde han set
at Zetterquist
har opgivet
Det er noget
hvorfor
hel-
den adresse?"
var en kontaktadresse
adressen,
umiddelbart
efter
vel vidende
arrestationen
om, at det kun
og ikke ville føre frem til Aksel Larsen.
af forklaringen
Ved samme lejlighed,
på Vestre,
at han har haft
og havde så råbt til ham: "Zetterquist,
vede har du opgivet
vides
at Karl Winther ikke kunne få
hvor jeg var på to-mands-hånd
Zetterquist
Borgskrivervej
fordi han ikke var kilde til Aksel Lar-
at en dag umiddelbart
gårdtur
og
krigen af Karl Winther har han ind-
Igen en for mig senere
han,
at der
politi/Gestapo.
Men Børge Houmann hævder,
udbetalt stikker-ducør,
sens arrestation.
krigen,
Dette
arresteres.
møde med Aksel Larsen på denne adresse,
var til stede.
fra Lenin-
som telegrafist
Hvorvidt han har kendt
ikke med sikkerhed?
til,
dansk
radiogruppen
Hilding Zetterquist,
I afhøringerne
med en tysker
til partiledelsen .
2. november
Erley Olsen,
signa-
faldt over
dette og oplyste,
blev indrapporteret
med,
og hendes mand kom med ekstra-forplej-
Jeansch.
lement og navn,
•
kontakte
er foregået
han havde forbindelse
fra Moskva-tiden.
at på et lidt tidligere
ning til den tyske
taktet
at det allerede
på, hvorfor
oplyste
det skete
Erley Olsen,
det,
som· skete.
at mens han sad
blev han mange gange ført til forhør.
En gang blev
140
To P. Nr.
!:r.;.
..... . t:G'E:-·····
. a:.._ ••• .-'-n.w
-~.....
'
~~~~C.W-:i
·c-t..J'r4 .....
Ann. 1'. Ik
flr.:'UIIt:
.~k. 4,
19
r:t. _
F. &6, •
a. R.
l~t.:t.
Grt::"ll!iø,,&:J«'rb.
I
I
cL.
Ft:n~~t t. c:.
Ani»ldl:
'9
19
Afbørln:Oll:!llr.:lalsc
'. Døre, ubnc Ilckkede
Porann:r
•
....
'
Rapport
'J
%" 6 -
dagen dan
6 ·.Ro'YeI:lber
194~
•
t
(
Udi d: O~t j. li. Poulsen
å
ane.: Ax~l :L-:.rs,-,Ii., de:- er i
:: a:l!l. "til. I.nternerinI;, ...e:i
OTert. til t;)'sk ~rres't.
!:
Den 1 D. P. E. Nr. 210/41 under Lb-ltr.
3169 etterlyote
Folketingsmand
a
x c
--_._---
A
l
:rødt i Brendekilde
. JU!lti ta:::'.ir.isteriets
ø;!
LoT Nr. :;49·at
'L
den
1: S
e n
f
5/8-97, der 1
Reaolu'tioI:l
2e:/B-41 vil
~
25/8-
lien han blev
•
i lPonu
blev i GaLr anholdt
imidlertid
forinden
'remstil11nt
1 R~tten havde
oTer!ørt
til tysk Arrest bel' i B,yen.
1 Das -
tundet Sted -
æ~
Obtj •
•
til
41 i :.ledtør
Tære at 'tap
~ing Ted Po11~iets Jor&n8't~l'tninG,
:tox: O1'tinterIleres,
ae~ld
1 41
3.
han ført
igennem et lokale, hvor radiosenderen
bord.
Han vidste
denne
ikke var blevet arresteret.
var stikkeren,
Fængsel.
marts
at den skulle være hos Karl Winther,
hvilket
Derefter
hus Park.
Det måtte så være ham, der
han ad illegale veje fik ud fra Vestre
fulgte
hans (Karl Winthers)
boede illegalt hos Gerda Krintel
Længe havde man forberedt
Derfor det direkte
Lund Sørensen
flyttede
køb af villaen,
i
stud. med.
skulle stille
den til rådighed
En annonce
blev indrykket
på,
osv.
skete
Gerda fraflyttede,
2. november,
og flygter
til
for en ukendt
sætter
disse
Aksel Larsen
om hvad der skete på Po-
forestående/foregået.
Aksel Larsen
skulle indleveres
Gerda skulle afhente
i partiet
udebliver
kurerstedet
er nødvendigt
med de resterende
begår Aksel Larsen
Man snakker
for at have disse arkivalier
meget om enkelthederne
har været
for at
kræfter.
er livsvigtige!
den fejl,
- og så faldt faldlemmen
Og så er der det med hans arkivalier,
i villaen i Gentofte.
på poststedet
dem på vej fra arbejde.
Materiale (oplysningerne)
arbejdet
alle broer
Houmann havde forbin-
Hvor tæt var man kommet på? Informationerne
forfærdeligt
1942. Dels at
Erley og Zetterquist
(villaen).
oplysninger,
kunne omorganisere
selv opsøgte
var fanget.
havde
man det nye lejemål. Så
der gav oplysninger
på Borgskrivervej,
Da Gerda
at hun
mand fra partiet.
som Ulla Eiersted
ind,
afbryde
Baldrianvej
arrestationer,
Hun udebliver.
lejemålet og aftalte,
i avis,
forsøgte
dels at Ulla indflyttede.
arresteres
litigården,
partiet)
lejemålet fra 1. november
Da arrestationsbølgen
delse med folk,
lejemål i
Aftale herom blev iværksat,
Dermed legaliserede
vidt kontrolleret
afventede
sit tidligere
over på en ny lejer.
overtog
Søborg-
På 1ste sals-lejligheden
Hun afviklede
Ulla Eiersted
Petersen,
en ny bolig for ham.
Park på den måde, at man (dvs.
at få lejemålet
at disse
eksklussion
hvor man fik en ingeniør
til at stå som ejer.
Gerda så ind.
Søborghus
ansvar
også at
1943.
Aksel Larsen
svaret
stod på et
som findes
at han
i. Han
i skunken
nu meget om Aksel Larsens
liggende.
Vi ved jo ikke så
herom.
Det kan godt være,
i Gerdas besiddelse
og på et tidligere
tids-
142
4.
punkt
det,
deponeret
der,
eller flyttet
og at man ganske
i sidste
ringerne
gjorde
forbindelsen
bagud og 2. november-arreste-
vidste
noget om Aksel Lars~s
kun den allernærmeste.
om vejene
til hans nye illegale tilholdssted.
ikke nogen anelse
at danske
personer
havde IIlegitimationspapirerll
Ilse har fortalt,
aflevere
bliver
vidste
rrian jo ikke
Man havde jo heller
der.
i besætteisens
Danmark
for at kunne færdes.
æsken på Borgskrivervej
Ægte som uægte.
frataget
afdeling.
ved vi ikke. Men
var på vej hjem fra arbejde.
vil det sandsynlige
være,
på sig,
hos Samsons.
for Gerdas vedkommende,
hun levede jo legalt,
til tysk
arkiver?
at hun ikke havde legitimationspapirer
det gælder
kort bliver
Og udefra
om hvad der var deponeret
Det er klart,
arresteres
at hendes
Da hun så
legitimations-
hende på Politigården . Hun overføres
Om der så sker det,
at hendes
hus Park er antagelig.
Politiet tropper
Ulla, den nye lejer.
i hvert
senere
identitet
hemmelige eller at de lyder på den gamle adresse
arresterer
situatio-
kom jo tæt på. Det gjaldt
Ihvertfald
Hvorvidt
steder,
det jo ikke lettere.
Og hvem andre
da hun skulle
for at skjule
simpelt ikke har haft andre
nen omkri ng november-arrestationerne
jo om at afbryde
øjeblik
fori Søborg-
fald op her og
Hun forklarer
at hun skulle
huse en lejer.
Ifølge aftalen med kredsen
omkring
ganske
havde der boet en person,
der hed IIFinnll (Børge
rigtigt
Houmann) natten
ten,
15-20 steder
mellem den 5. og 6. november.
den nærmeste tid herefter.
hende,
og
Finn tog flug-
Med det ivrige po-
liti i hælene.
At politiet
adresse.
så må konstatere,
Folkeregistret
drianvej.
til ny
frem til den nye adresse
på Bal-
Gerda selv siger at hun var tavs om sin identitet
ti dage (Udtalelse
I afhøringerne
10. november,
har været
til Land og Folk, 23. februar
her afslører
1946).
kriminalkommissær
og havde allerede
Span,
sikret
at Gestapo
sig arkiv-
Og så rulles der op.
Det er ikke nødvendigt
her at kommentere
nærmere
der blev en følge a't disse afhøringer
hvor Aksel Larsen
enkeltheder,
i
af Aksel Larsen er man kommet frem til den
på Baldrianvej
ma..,terialerne.
blemer,
finder
at Gerda er fraflyttet
giver
detaillerede
som eftertiden
og forklaringer,
oplysninger
ikke kan fatte
om de pro-
ud i for mange
var nødvendige,
end-
143
5.
sige ønskede
to gange
svenskere
til Moskva,
satte
med de følger det fik.
hertil for at knytte
ningslinier
modstandskampen
"Kommunist
under
besætterisen"
Karl V.Jensen
en nitte.
Den anden
stallerede
mod Tyskland,
og senere
senere
Karl Staf.
på Peter
intervention
til Tyskland.
der inBangsvej
for spionage
benådet,
I den forbindelse
for blev han arresteret?
ger om hans
stiller
Stik
Gang på gang
og advarsler,
findes
sådant,
Så i spørgsmålet
om hvorvidt
om noget
Vestre
tyske
Fængsels
afdelings
vidste
mure.
I politiets
afdeling
begik
mellem dansk
hvad
også for-
der skete bag
Noget slap ud.
Nu var
for ikke
politi og de tyske
D, der hvor Nørreheden,
sig,
som de rakkerknægte
myndigheder.
Christian
de var,
Madsen
var der
også andre,
som ikke ville gå helt så langt som disse gjorde.
Nævnes skal
Roland Olsen og Max Weiss, ikke fordi
måde var særlig
men efter
politiet
kommunistvenlige,
at Johannesen
havde
skudt
tværtimod
i Vinkelager
der
dem.
at der var et meget nært samarbejde,
at sige rakkertjeneste
og Dinesen
partiet
Hvor-
fandtes
imod alle illegale retningslinier
af samme, som ikke selv efterlevede
det jo sådan,
forhørerne
til at ligge med oplysnin-
Opgav adressen?,
der advarsler
journalist
men sig spørgsmålet:
Hvad var årsagen
ophold her i landet?
men
Det var den svenske
Hans illegale navn og omtale i Aksel Larsen
var "Svend".
et notat?
og gennem direktør
dømt til døden
ved svensk
ført som livstidsfange
på den danske
med DKP's ledelse,
ham hos Inger Merete Nordentoft
Her blev han arresteret
af
roede over
station
Han tog selv til København
kom han i kontakt
til styrkelse
var ifølge Børge Houmann
og gik i land neden for Espergærde
side af Øresund.
muleret
"svenskerll
i det be-
og give ret-
kamp mod tyskerne,
. Den første
kontakt
der skete
men også for at give oplysninger
for den fortsatte
Komintern sendte
en yderli.gere
for at de kunne følge med i hvad
Danmark,
Øresund
For eksempel
de på nogen
må man vel sige,
i Vanløse var død og
Michael Rottbøll som "englændernes
folk",
gik disse mere eller mindre tvunget af situationen
som den udviklede sig, ind på at hjælpe. Svend Seehusen fra Frihedskampens
Veteraner,
var
på et vist tidspunkt
placeret
således,
at han
144
6.
havde forbindelse
forestående
via Max Weiss og de oplysninger
aktioner,
navne på planlagte
deregivet
om allerede
osv.
foretagne,
navne
De blev mere eller mindre
til Børge Houmann. Også hvad der skete
han kom med, om
på arresterede,
konkrete
vi-
om Aksel Lar-
sen-afhøri ngerne.
Man må altså
vidste
i dag konstatere,
man omkring
Man vidste
tere disses
andre
disse afhøringer
følger.
tilfælde
1942 skriver
anklage
man holdt eller
i
(Parlamentariske
rakkertjenesten
(efter
mod rakkertjenesten,
bebrejdelser
ikke-holdt
.
krigen).
Ikke en
at gå tyskernes
ærinde,
der kommer frem mod ofrerne,
i Gestapos
dr.phiJ.
Hans Kirchhoffs
og sin vurdering
om
kronik
i Politiken,
indsigt
i besæt-
af Aksel Larsen-afhøringerne.
som jeg i min bog liEn Studie
i Rødt,
ning til.
Der blev ført en mediekampagne
Bogen vakte opsigt.
materialets
art.
Jeg har andet steds
fremkomst
Journalisternes
noget om den såkaldte
Hvidt og Blåt" var anledforklaret
og dets behandling
og dagbladenes
enkeltheder
om
før offentliggørelsen.
ukendskab
IIpressefrihedll.
til enkeltheder
Deres udlægninger
viser
var
ikke mine.
Vedlagt
også
Børge Houmanns redegørelse
Gestapoll i særtryk
af IIFrit Danmarkl/,
enig.
Der er blot et par enkelte
ceret
opfattelse
og erindring
men
klør.
1981, hvor han gør rede for sin store
telseshistorien
Anliggen-
fik det følger?
Straffelovstillægget
historikeren,
af hårdeste
konsta-
bind 7, side 1198) om de forefundne
Men alt det der,
19. marts
kunne
for særlige
Justitsministeriet
og dermed dokumenterer
derimod sådanne
Vedlagt
Statsadvokaten
et brev til
Nej, ikke efter
offentlig
og følgerne?
bagefter.
Kommissions Beretninger,
I dag:
Hvad
I nogle tilfælde var man et hoved foran,
Politigården,
arrestationer
stilles:
at Aksel Larsen gav mange oplysninger,
Den 6. november
der,
når spørgsmålet
IIAksel Larsen og
juni 1981. Heri er jeg
episoder,
hvor jeg har en nuan-
til Houmanns forklaring.
Men i hele
145
7.
det spil fra
1981 kunne jeg ikke komme igennem
og det havde
ligt.
Først
med min opfattelse,
måske heller ikke så stor betydning,
flere
år senere
Aksel Larsen"
og
II
har jeg udtrykt
Kildekritiske
sådan person-
mig dels i "Tilfældet
Bemærkninger".
Disse ligeledes
medsendt.
Også Gestapoprotokollerne,
afhøring
af Karl Winther i Vesterport,
"Sovjet
Clarte
beklager
udkast
politik:
blevet
konfronteret
blev der i maj 1945 (måske juni?)
hvor man diskuterede
om Aksel Larsens
sted,
kilder blev brugt
for dem kendte
Ikke på baggrund
at få dem frem der.
Det trækkes
protokollerne.
Aksel
at Informations
deres
syg,
tilbage
Et rama-skrig
Larsen
op.
fra
i
og 18 man-
Information.
blad
(betalt
af disse protokoller.
I feaf
uddrag
af
Gamle modstandsfolk
er det senere
havde kontaktet
og er vel nedkørt.
ikke.
1945, der endte
et væsentlig
bliver følgen.
Imidlertid
chefredaktør
ihændehavende
migræne,
Nationaltidende
mange
side via Information
1946 offentl iggør det høj-konservative
Arbejdsgiverforeningen)
eksistens,
?55.000 stemmer
fra socialdemokratisk
af
på.
men det lykkedes
juni-august
Vi får oktobervalget,
Der gøres
deres
.
man havde en
man ikke teksten
for at få dem frem,
Vi har enhedsforhandlingerne
en blindgyde.
et møde
formandsskab
er nok fordi
Man kendte
bakker
med disse
afholdt
fortsatte
med hans virksomhed.
Gestapoprotokollerne,
bruar
urpremiere,
(der er tvivl om hvem der deltog),
til at mødet har fundet
vis utilfredshed
dater.
1945.
?
partifunktionærerne
Arsagen
april
ikke ved-
i hans tid fra han kom hjem til han blev eksklu-
Mig bekendt
blandt
Frihedsrådets
omkring "Magisk Cirkel"s
af DKP i 1958, nogensinde
protokoller
om politiet"
1994.
Er Aksel Larsen
deret
død"
til socialt program,
Mappe med udklipsmateriale
21. oktober
1943 - partiets
om politiet - modstandsfolk
for overgangens
og forslag
1942-februar
.maj 1945
Munch-Petersens
1969/3:"Politiet
Retningslinier
tagne
november
konstateret
Aksel Larsen om
Aksel Larsen er
Har lige overstået
kongres-
146
•
8.
sen
I
Januar
stående
1946 i Arhus.
invitation
og Aksel Larsen
holm. Da han er deroppe
Først
deroppe
giver
Aksel Larsen
lejren.
bryder
spørger
Aksel
at der
politisk
Larsen
Grethe
Houmann,
fortæller
til Internat
kan kun af-
ikke før han selv røg
at han betragter
Senere
overføres
sin tid som
han via Frøslev ,
(De hvide
busser).
af sin egen situation:
- Aksel Larsen
I Tylle-
Larsen.
Her
Færdig som
Hvorfor
som partiformand
som partiet
til at gå noget
skævt.
blev minister.
men vægtige
fortæller,
uklarhed,
på bordet.
.
vel er med
at Aksel Larsen
om forhandlingsfol"'løbet,
ryg,
kommer med
beslutningen
om denne
liste.
men det fik jo følger.
kunne
.
kræve
der
Det er ikke noget ledende
sammen med Aksel Larsens
Men man må berettiget
ikke
at det er Frode Jakobsen,
som blev resultatet.
ærgerrighed.
alle papirer
og fremmest
bag Frihedsrådets
som har truffet
Det må hænge
han simpelthen
og nej til ministerposten
Det er først
forhandlinger
i partiet,
helt. Den
(uden helt hold på situationen)
oplysninger
den ministerliste,
Her er meget
nedlagte
Der er nogen uklarhed
luskede
Nationens
Danmark.
sig spørgsmålet:
sin funktion
En ting
er medlem af befrielses-
Han kommer til København.
mand i det befriede
Man stiller
organ
Hejgaard
fører!
regeringen.
fører
Overfor
mødes han med Alvilda
han sin vurdering
4. maj - befrielsen
store
og siger
i Sverige
sand nord for Halsingborg
politisk
Bartram .
men juni 1944
Holst osv? Hejgaard
i DKP for endt.
Møgelkærlejren
gentager
ud.
i Neuengamme-
i det midtjyske,
skulle være sket dem noget,
fører
i Stock-
Larsen om hvad der er sket med de andre fra par-
Alfred,
Aksel
på rekreation
møder ck-medlem David Hejgaard
af storstikkersken
kræfte
rejser
SKP havde
Nationaltidende-tordenen
Han var leder for partiet
tiledelsen,
broderparti
Aksel Larsen en udtalelse.
stukket
ind.
Vores svenske
private
politiske
af ham, at han lægger
Hans bedømmelse af egen situation
efter
147
9.
befrielsen.
forhold
Man snakker
til Arne Munch-Petersens
gestapoafhøringer,
den svenske
II
tragedieII,
blemer,
, hvor kapitel 9 hedder
sådan
•
og vurderer
politiker,
fremhæver
som
i sin bog
En fundamentalistisk
II
lige så fyldt
hændelser,
prohvor
noget som kort fortalt
uden for denne her korte redegørelse,
indrømmer
af det Per
med ting,
men mere om hr.
for hans magiske fabuleringer,
ikke
Enquist.
Det
og det samme
men hvor
han ihvertfald
at det er fiktion.
Os, der gennem
på nært
og så hans
kommer ind på de larsenske
så meget om Aksel Larsen,
gælder
klart
bruger
om de konkrete
noget
skæbne
som han ser dem. Nu er vel gennemgangen
Olov Engquist
handler
Per Olov Enquist
hvor dramatikeren
sandheden
ukendte
og fremmest er sit
der gør ham til den helstøbte
dramatiker
Korttegnenell
falder
meget om, at det først
et halvt liv, har gået op ad Aksel Larsen,
hold i den daglige
slet ikke anerkende,
indsats
hverken
i Dronningens
det han kalder
hjulpet
Tværgade,
fiktion
kan
eller det som
må være mere eller mindre uden for det fiktionelle.
Til sidst
om hvilken
gennem tiderne
indflydelse
den socialdemokratiske
Frisch land og rige rundt
•
af socialdemokratiets
tidende
kendte
ret kommer partiet
pi ratudgaver
•
Ikke for at
at skade
ved at fortælle
stikker.
heller
ikke da Nationalmen man
Da jeg får fat på dem via forvalter
Bibliotek m.fl.
og kopiers
om-
men som en del
1946, kendte man til de eksisterede,
i hænde.
Hartvig
fremme - men det modsatte:
men heller ikke senere,
ikke teksten.
fra Det Kongelige
protokolerne
og dermed kommunisterne
var blevet
i februar
det emne,
syn på modstandsbevægelsen.
modstandsbevægelsen
Ikke dengang,
professor
på Aksel Larsen,
til modstandsbevægelsens
at Aksel Larsen
politiker
og refererede
Ikke for at være forarget
medvirke
af Aksel Larsen
har betydet.
I 1943 rejste
talte.
Gestapoafhøringerne
er første
Andet steds
skæbne.
~
gang
Tønnesen
at teksten
har jeg forklaret
ubarbeom andre
148
10.
Spørgsmålet
splittelsen
om hvorfor
1956-58, kan jeg kun svare,
diskussionen
dengang
af protokol/ernes
også Enquist
tragedie,
protokollen
indhold,
forsøger
der
drejede
ikke indgik
i parti-
at det ikke var det
sig om. Hertil selve vurderingen
som et politisk forlis,
at få frem,
som bl.a.
det der med den formalistiske
så løftede Aksel Larsen op som en større
poli-
tiker osv.
Endelig:
Vi har intet at skjule.
for underhånds-information.
Dette er ikke nogen form
Vær-si-go
- der er frit
Tage Revsgård
Andersen
spil.
149
150
Tekst til kortet
--------------------
Aksel Larsens radiogruppe (i store træk)
•
l.
Borgskrivervej hos Søstrene Jensen og jurastuderende
Erik Samson (nu Nykøbing F). Dels logivært~ dels kurerog arbejdssted for Aksel Larsen. Det var her dansk politi den 5. november 1942 arresterede Aksel Larsen.
2.
Søborghus Park. Aksel Larsens logisted indtil arrestationerne begyndte 2. november. Han flygtede herfra til
3,
Villaen~ som partiet havde købt med stråmand~ hvor det
var meningen at Gerda Krintel skulle leje l.sal og Aksel
illegalt skal bo sammen med hende. Hvorvidt hun allerede
var tilflyttet er uklart på dette tidspunkt;
4.
Aksel Larsen havde omgivet sig med chef-kurerer~ som
alle havde dæknavnet "Hansen" (l.Helge KierulffJ 2. Teit
KærnJ 3. Hilding Zetterquist) Dette er nr. 3 bosted.
5.
Der var treJ som blev uddannet til deciffrering (Gerda
Krintel petersen~ Agnes Nielsen~ Nan Søndergård Jensen.
Det er sidstnævntes bopæl.
6.
Kurersted fra radiomodtagelsenJ via Johannes Berthelsen
her~ som leverede videre til
7.
Valborg og Tage Revsgård Andersen bolig. Der blev smidt
breve ind med navnet "Karen" på. Disse skulle straks leveres til 5. "Karen" identisk med Nan Søndergård Jensen.
Når dicifreringen.var foretaget blev det leveret videre
opad. Skiftende steder. Endte hos 8. Carl Mortensen~ som
så leverede det videre til 4. ZetterQulstJ som så leverede
til Aksel Larsen .
9.
Er Erley Olsens bopæl hos sine forældreJ Rugmarken i Søborg. Erley var den første radiooperatør. Han blev overflyttet til andet arbejde (hjalp med radioaflytning af uden-
J
151
•
landske nyheder), Hans arbejde blev derefter overtaget
af
la.
Karl Martens Winther. Solvej ved TranegildeJ Køge
Bugt. Han blev stikker og gik i Gestapo-tjeneste.
11
Bogtrykkervej 8J hos Ilse Lundsfryd. Hendes lejlighed
var vigtig for partiledelsen. Sovested. Mødested for
ledelsen.
12.
Karl Stafs illegale bolig hos kommunelærerinde
Inger Merete Nordentoft.
152
Stockholm
Tage Revsgård
12 juni 1995.
Andersen,
Baste kamrat.
Tack f~r allt material
Det ar verkligen
till belysning
du skickat mig om "Aksel Larsen-saken".
imponerande att du kunnat samla allt detta
av problemen. Jag hoppas att de informationer
jag på grundval
av materialet kan ge skådespelarna
bidra till en f~restallning
f~r prestationerna.
dar deras insikt ligger i batten
Om det kommer fram nagot nytt och intres-
sant under den debatt,
Sverige i anslutning
s~kerligen blnssar upp också i
SOill
till dramat så skall jag sjalvfallet
da det till dig. Till dess an
arbete du nedlagt
en gång tack for det stora
på saken.
Kamratliga
...--.... ,-..
.....-~:.
C.H. Hermanssan
Kampementsgatan
11538 Stockholm
24
skall kunna
halsningar
r,
\ .-::..-. c-:...~
1.-......
t.U
~
san-
153
2869
25/2 47:
Meddelelser fra. Formanden.
2870
81. Møde.
Tirsda~ den 25. Februar KI. 13 sO.
Formanden: Med Skrivelser af 21. d. M.
oversender Landstingets Formand:
Forslaq til Lov om Ændrinqer i Lov om
Patenter, Lov om ~Mønstre, Lov om Varemærker og Lov orn Fællesmærker og
Forslag til Lot, om Ændring i Lov Nr. 41
af 22. Marts 1907 om Fribefordring af værnepligtige,
hvilke Lovforslag er vedtaget af Landstinget,
med Anmodning om, at Lovforslagene maa
blive Folketinget forelagt. Dette sker herved. Eksemplarer er omdelt.
Folketingsmand ~4..rne Sørensen har
meddelt mig, at han ønsker her i Tinget at
stille følgende Forespørgsel til Justitsmini.
steren:
"H vilke Oplysninger kan Justitsministeren give Tinget angaaende Politiets
Indregistrering at danske Borgeres politiske Virksomhed?"
Medlemmer "af Folketinget Robert Mik.
kelsen, Martin Nielsen, Ragnhild Andersen,
Alfred Jensen, Aksel Larsen, Lynnerup Nielsen og Svend Nielsen har meddelt mig, at
de ønsker her i Tinget at stille følgende Fore-
spørgsel til Justitsministeren:
"Fører eller bruger Politiet stadig,
uden at Mistanke om Forbrydelse foreligger, Kartotek over ustraffede danske
Borgeres lovlige politiske Virksomhed,
foretages der til Oplysning om saadan
Virksomhed Telefonaflytninger, fremskaffes Oplysninger gennem betalte "Meddelere" eller ved en for Adressaten skjult
Kontrol med Post- og Telegramforsen_
delser, og anser Justitsministeren saadanue Forhold for lovlige og i Overensstemmelse med Grundsætningerne for
dansk Retspleje?"
154
3179
5/347:
3. Beh. af F. t. L. vedr. Indkomst, og Formueskatten til Staten for 1947-48.
,
,
Den næste Sag paa Dagsordenen var:
Foresporgsel til Jltstitsministeren af A-rne
Sørensen.
(Forespørgselen findes i Tidenden Sp.
2869).
Formanden: Sammen med denne Sag
foretages den under Nr. 14 paa Dagsordenen
opførte Sag, nemlig:
3180
den. Vi har for vort Vedkommende ment at
~et var .utilstrækkeli~ med en Redegør~Jse
l et RadlOforedrag. VI har fundet det rio'tillt
at der i et saa betydningsfuldt Spørgs15m~ai
blev givet en grundigere Redegørelse her i
Tinget og med Lejlighed til Debat.
De Forhold, som har bragt Sagen frem
stammer jo fra Besættelsestiden, og det e;
ganske klart, at det }Iateriale, som det her
drejer sig om, kun ufuldkomment er fremme
for Offentligheden endnu, og at den fuld~
stændige Redegørelse for det og Behandling
af det kommer gennem den parlamentariske
Kommission, og hvad deraf følger. Det er
derfor heller ikke min Hensigt med denne
Forespørgsel at faa en Drøftelse af Fortiden
eller en Gennemgang af de forskellige Sager
og Personer, som har været impliceret i disse
ubehagelige Forhold under Besættelsestiden,
lllen det har været mig om at gøre at fan,en
Forespørgsel frem, saaledes 11t....
vi kunde faa
oplyst, hvordan man fra Justitsministeriets
Side opfatter det politiske Politis Opgave i
Dag og fremover, og dermecl ogsaa faa en
Debat om, hvordan Tingets :Jledlemmer ser
paa disse Ting. Jeg er klar o\'er, at der kan
være visse partipolitisk følsomme Spørgsmaal i disse Forhold bande for mit Vedkommende og formodentlig ogsaa for den næste
Forespørgers Vedkommende, fordi det i saa
høj Grn.dunder Besættelsestiden gik ud over
bestemte Partiel', men jeg vil gerne bede om,
og jeg vil selv forsøge at bestræbe mig paa,
at man faar Debtl,tten lagt san. langt bort
fra det partipolitiske som muligt, saadan at
vi faar taget principiel Stilling til, i hvilket
Omfang det er foreneligt med et Demokrati
at have saaclanne Kontrolforanstaltninger.
Ordføreren for Forespørgerne (Robert
~}Iikkelsen): I Begyndelsen af Februar i .Aar
Fo-respargsel til J'ustitsministe-ren af Ro~ henledte "Land og Folk'; Opmærksomheden
bert Mil.:kelsen m. fl.
paa det politiske Politis hemmelige Karto-
teker. "Ekstrabladet·; henvendte sig i den
(Forespørgselen findes i Tidenden Sp. _-lnledning til den faktiske Leder af Op2869).
.
dagelsespolitiet i København, Politikom~
missær Glud, og spurgte, om saadanne Kar~
Forespørgeren ( ÆrneSørensen): J egskal toteker virkelig havde eksisteret og fortsat
herved tillade mig at motivere min Fore- eksisterede. Hr. Glud svarede - jeg beder
spørgsel til den højtærede Justitsminister an- om Formandens Tilladelse til at citere -:
gaaende Politiets Kontrol med danske Bor"Jeg kan kun sige, at v.i har ikke et
geres politiske Virksomhed.
saadant Kartotek mere. - Da vi kom her
Der har i den senere Tid været adskillig
efter Kapitulationen, var alt jo borte Offentlighed paa dette Problem i :flereaf de
her var som støvsuget.
. .
københavnske Blade, og da Justitsministe- Men Deres Afdeling oprettede l SIll
ren allerede har fundet Sagen saa betydningsTid et Kartotek over Kommunister?
fuld, at der er blevet givet et Svar fra Mini- Nogen egentlig Registratur har
sterens Side i et Radioforedrag, saa har vi
der aldrig været Tale om. I Thune J aco~~
her et Udtryk for, at det er et vigtigt Spørgssens Tid førte vi et vist Tilsyn medd :
maal, som maa interessere hele OffentlighePartier, der havde Omstyrtning af e
155
3181
5fa 47:
[Robert
Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsenm. fl.
Mikkelsen.]
bestaaende paa deres Program,. og de
Sager, der verserede, blev registreret det var det hele.
- Et saadant Registratur eller Kartotek kunde i Dag vel kun ha ve historisk
Interesse1
- Det havde allerede før Kapitulationen kun historisk Interesse."
Hr. GIud siger altsaa her for det første: Der
har aldrig været nogen egentlig Registratur,
kun en Registrering af verserende Sager, og
for det andet: Alt dette er nu væk, det
havde allerede før Kapitulationen kun historisk Interesse.
Dagen efter erklærede det ærede Medlem Hr. Martin Nielsen i "Land og Folk", at
Hr. GIuds Oplysninger ikke var i Overensstemmelse med Sandheden, og "Ekstrabladet" spurgte paa ny Hr. Glud, der sagde:
" ... jeg kan kun gentage, at mig be.;
kendt eksisterer der ikke mere noget saadant Kartotek, og Københavns Opdagelsespoliti har aldrig haft noget egentligt
Kartotek af den Art. Vi har kun samlet
forskelligt ::\Iateriale, efter haanden som
det kom offentligt frem, akkurat paa
samme Maade som man f. Eks. paa Dagbladene forer et Kartotek over de vigtigste
Begivenheder.';
Nu var vi en Del, som vidste, at et saadant Kartotek havcle eksisteret. det var i
høj Grad et egentligt Registratur, et· meget
udførligt og meget omfattende ..Kartotek,
som rummede mellem 60 000 Og 100 000
Kort over Personer, hvis politiske Indstilling
d~t politiske Politi har interesseret sig for.
Et saadant Omfang havde dette Kartotek
før Krigen, og naar jeg bemærker, at Danmarks kommunistiske Parti dengang havde
henved 6000 :\Iedlemmer. og at Partiet ved
sidste Valg før Besættelse'ii fik op imod
40000 Stemmer, vil man ~tle:H~ heraf se, at
det saa langt fra er saaledes, at det blot eller
hovedsagelig var Kommunister, hvis Navne
stod i Kartoteket. D. K. S. A. P.'s Tilslutning var dengang heller ikke saa stor, og
Interessen for Partiets ;\Iedlemsstab var
i øvrigt heller ikke hos Politiet saa faretruende, at dette Partis Medlemmer eller
Tilhængere fyldte stort op.
Forholdet er det, at en Række Politikere fra alle politiske Partier er opnoteret i
d~t~e Kartotek med deres Personalia, Fakjhe, Omgangskreds, Henvisning til særs lte ~apporter, med Udklip, Notater og
Oplysnlllger af den mest brogede Beskaffenh~d,nogle korrekte, de fleste ganske ligegyldIge og overordentlig mange beroende
paa grundige JtIisforstaaelser eller Forvræng-
3182
ninger af faktiske Forhold . .Jeg tror, at
mange af dette Tings :Yledlemmer vilde
undre sig, hvis de saa, hvad det politiske
Politi havde fundet for godt at notere sig om
deres Forhold.
Kartoteket indeholdt Hundreder og
Tusinder af Navne paa :Mennesker, som
havde eller havde haft Tillidsposter i Fagbevægelsen,som var eller havde været Abonnenter paa et eller andet Blad, som havde givet
Bidrag til politisk prægede Indsamlinger og
skrevet under paa Opraah og Erklæringer
af politisk Indhold, i alt, som jeg har sagt,
mellem 60000 og 100000 Kort.
Dette vidste vi og vidste ogsaa, at Politikommissær GIud personligt kendte dette
Kartotek udmærket, fordi han selv havde
været ansat netop paa den Afdeling, hvor
Kartoteket førtes. Vi vidste altsaa, at Hr.
Glucl talte Usandhed, at han bevidst talte
Usandhed, naar han sa!!de, at et egentligt
Registratur ikke havde \-æret ført.
Endnu en Ting: Vi vidste, at dette
Kartotek stort set eksisterer den Dag i Dag,
at der ikke var støvsuget, da Hr. Glud
vendte tilba,ge, men at Ka:rtoteker og Akter
bortset fra en ringe Del, som under Besættelsen blev fjernet, stadig fandtes. Vi vidste,
at dette }Iateriale var i Brug ogsaa efter Befrielsen og bruges den Dag i Dug, og vi ved
ogsaa, hvor dette ::\bteriale - i hvert Fald
indtil for et Par ::\Iaanedersiden - fandtes.
Souschefen for Kobenhavns Opdagelsespoliti
maa naturligvis vide dette ogsaa. og det er
altsaa anden Gang i denne korte Erklæring,
at denne høje Politiembeclsmand gribes i
usandhed, bevidst Lsandhed.
Jeg har haft Lejlighed til at se et beskedent Uddrag af disse Papirer, en Række
Medlemmer af dette hoje Ting har ogsaa
haft Lejlighed til at se disse Dokumenter,
der er overgivet til den l~ndersøgelsesdomstol, som er nedsat i Forbindelse med den
parlamentariske Kommission. Jeg kan med
mit Kendskab til disse Dokumenter sige, at
det ikke er rigtigt, naar Souschefen for Opdagelsespolitiet forklarer, at Oplysningerne
er indhentet fra alment tilgængelige Kilder,
fra forskelligt Materiale, efterhaanden som
det blev offentliggjort, "ligesom man paa et
Dagblad fører Kartotek' over de vigtigste
Begivenheder". Oplysningerne er i vidt
Omfang fremskaffet paa en ganske anden
Maade, tildels derved at det politiske Politi
har kontroleret de paagældendes Post. Efter
Loven kan saadan Kontrol ske efter Retskendelse, men i saa Tilfælde skal Brevene
holdes tilbage, og der skal gives Underretning om, at Tilbageholdelse har fundet Sted.
Det politiske Politi brugte en anden Frem-
156
3183
5/347:
Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.
[Robert Mikkelsen.]
gangsmaade. ~lan har, som Regel vel ogsaa
efter Retskendelse, tilbageholdt Breve, hemmeligt aabnet dem, affotograferet dem, lukket dem igen og sendt dem til Adressaten
uden :Meddelelse om, at saadan Kontrol
havde fundet Sted. En saadan Fremgangsmaade er i Strid med Retsplejelovens Bestemmelse. Den er aabenbart ulovlig.
Andre Oplysninger i Akterne er fremskaffet gennem betalte Stikkere. Vi ved, at
Politiet benytter saadanne Stikkere i et vist
Omfang under Opklaring af forskellige Slags
Forbrydelser. Det er muligt, at en saadan
Fremgangsmaade undertiden kan lette Politiet dets Arbejde, men jeg finder det ikke
desto mindre utiltalende, usømmeligt, at
Politiet anvender disse Metoder, og jeg tror
ikke paa, at de ikke kan undværes. Middelalderens Tortur kunde vel ogsaa lette Politimyndighederne at faa en Tilstaaelse frem,
det var vel bI. a. derfor, at disse il'Ietoder igen
blev taget i Brug, da den nazistiske Middelalder for en Tid siden huserede her i Landet .
. Men vi har afstaaet fra Tortur. Der er heller
ingen T\ivl om, at den gammeldags, ubegrænsede Varetægtsarrest kan lette Politiet,
men ogsaa den har vi afstaaet fra, vi har
andre HensYll at tage end netop til dette at
gøre det saa bekvemt som muligt for visse
Politifolk. Lad Politiet appellere til Offentlighedens fredelige Medvirken, men vi ønsker ikke at se Politiet demoraliseret ved
Samarbejde med og Afhængighed af det
Bundfald af Samfundets Kloaker, som Stikkerne rekruteres fra. Det politiske Politi
har i høj Grad brugt Stikkere, i højere Grad
end nogen anden Afdeling inden for Politiet. Nogle af dem var Subjekter, som for
en Femmer solgte deres værdiløse Sladder,
andre var vel Folk af lignende Kaliber,
moralsk afstumpede, ofte straffede, Psyko~
pater, men undertiden særdeles vel aflagte.
Jeg kender Eksempler paa, at der er betalt
endog meget betydelige Beløb til saadanne
Formaal, en enkelt Mand har gennem lang
Tid oppebaaret 1500 Kr. om Maaneden som
Stikker, en Departementschefsgage ! Oplysninger fra saadanne Kilder florerer i det
politiske Politis Akter.
Og saa er der Telefonaflytningerne. Om
dem hører jeg gerne først den højtærede
Ministers nærmere Forklaring. Foreløbig
skal jeg alene konstatere, at Telefonaflytningerne uden Meddelelse til den paagældende har været et meget anvendt Middel
til Fremskaffelse af Oplysninger til det politiske Politi. Ogsaa her maa jeg tilføje, at det
aldeles ikke er saaledes, som nogle maaske
til egen Beroligelse vil tro, at Lytningen
3184
hovedsagelig har været rettet mod Til
hængere af enkelte Partier. Det er kun til:
~ældige Eksempler paa. denne Virksomhed,
Jeg er bekendt med, men de er nok til at vise
Metoden: Politiet aflytter visse Telefoner
man noterer Indholdet af de førte Samtaler'
og hvem der fører dem, og der bliver taget
Rapporter og ført Kort over dem, der lia.r
talt. Brudstykker af Kartoteket er nu i
Undersøgelsesdomstolens Besiddelse. Paa et
af Kortene staar Navnet Ingeniør RaO'er
der var ~Iedlem af dette Ting, da Telefon:
samtalerne blev aflyttet. Man har hørt noget
interessant i en Samtale, som dette Medlem
af Folketinget har ført. Rapporten ligger et
eller andet Sted, hans Navn staar i Kartoteket. Eller Professor Niels Bohr - der er
Kort baade for Telefonen paa hans Arbejdsplads og over Telefonen paa Æresboligen.
Eller Redaktør Jens Nyberg eller den afdøde
Protokolsebetær ved Højesteret, Forfatteren Otto Rung eller Aksel Schiøtz eller
Generalinde Rve eller forhenværende Kirkeminister Pastor Povlsen, jeg kunde blive ved,
der er Hundreder af Kort fra alle Samfundslag, fra alle politiske Anskuelser. Paa et
Kort, der bærer det ærede :MedlemHr. Aksel
Larsens ~avn, er der gjort Notat om Telegramcensur allerede før Besættelsen. Jeg vil
gerne bede den højtærede Justitsminister
oplyse, hvad Telegramcensur er for noget,
det Begreb kendes ikke i Retsplejeloven.
Ogsaa andre :Metoder: Indsamling af
Oplvsninger om Stillere og Anbefalere ved
Valg har været anvendt. Her foreligger et
ganske utvivlsomt ulovligt Valgtryk, som
jeg ogsaa forventer vi faar lidt nærmere at
høre om. Disse Metoder er altsaa anvendt
systematisk gennem mange Aar fra Dag til
Dag af det politiske Politi. Det er Metoder,
som intet har tilfælles med den "Indsamling
af Materiale, efterhaanden som det kommer
offentligt frem", som Politikommissær Glud
har omtalt, og for tredie Gang i de nævnte
korte Udtalelser til Offentligheden gribes
denne faktiske Leder af Københavns Opdagelsespoliti altsaa i bevidst Usandhed. Det
kan efter min Mening ikke passere. Denne
høje Politiembedsmand har god Grund til ve~
mange Lejligheder at nægte at udtale sig tIl
Offentligheden, men intet kan undskylde, og
intet kan begrunde, at han giver bevidst
vildledende og usandfærdige Meddelelser..
Den højtærede Ministers Udtalelser l
Radioen forleden har ikke klaret de Spørgsmaal, der her er rejst. Den højtærede Justitsminister sagde nogle smukke Ord om
Politiets Arbejde. Saadanne Udtalelser er
for billige. Det klarer ikke de Problemer, der
her er rejst. Jeg ved udmærket, at det store
157
3185
5/3
47: Forespørgsl~r til .Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl..
3186
[Robert Mikkelsen.]
dets hemmelige Telefonaf!.ytninger, med dets
Flertal af danske Politifolk hver Dag gør et ulr:vlige Brevcensur, med dets kompromitstort og nyttigt Arbejde paa den Plads, de er terede Ledere. Saadan kan det ikke være.
sat; jeg ved, at talrige Politimænd ogsaa un- Derfor angaar det Spørgsmaal, som jeg med
der Besættelsen gjorde deres Indsats, og at Bestyrelsen for mit Partis Rigsdagsgruppe
politiet, saavel som andre Grupper af den har stillet, ikke Fortiden; derfor spørger vi
danske Befolkning, har haft sine Ofre i ikke, hvilke Følger Fortiden vil faa for dem,
Kampen for vort Lands Befrielse. Det store som har Ansvaret for, hvad der dengang
Flertal af Politifolk rettes der ingen Kritik foregik, derfor spørger vi kun: Kan vi .være
imod, men det forhinclrer ikke, at der maa og sikre paa, at den Slags Tilstande ikke
skal være Adgang til fri og aaben Kritik, fortsættes1
hvor Misbrug finder Sted, og saadanne Misbrug finder Sted.
Justitsministeren
(Elmquist): Jeg troVi staar i den kommende Tid over for ede, at den Forespørgsel, de ærede Medlembetydningsfulde Ændringer inden for Poli- mer ønskede at rette til mig, drejede sig om,
tiet.Parodisk
nok er den Dag i Dag Thune hvorvidt Politiet stadig fører eller bruger de
Jacobsen Rigspolitichef i dette Land. Hr. Kartoteker, som her er omtalt. Jeg kan ikke
Stamm, Politidirektøren i København, blev sige andet, end at jeg ud fra denne Forafskediget med den Begrundelse, at han ikke modning er i allerhøjeste Grad forbavset
nød den Tillid i Befolkningen, som hans høj e over, at det ærede .iYledlem Hr. Robert
Embede maatte kræve. j)lan forstaar ikke, Mikkelsen kommer ind paaen indgaaende
hvorledes efter saadanne Forhold Rigspoliti- Omtale af de Kartoteker,
der er ført før
chefen kan fortsætte, m.en denne Stilling den 5. ::\IIaj.Jeg er saa meget mere forba.vset
skal altsaa besættes, Stillingen som Politi- over det, som det ærede }Iedlem ved, at
direktør i København skal besættes, Stillin- jeg den 27. November efter Anmodning fra
gen som Chef for Opdagelsespolitiet
i Kø- Politidirektøren havde besluttet mig til at
benhavn skal, SM vidt jeg ved, ogsaa i en nedsætte en Kommissionsdomstol i Henhold
nær .Fremtid besættes, og hele Forholdet til Retsplejelovens § 21 for at undersøge
mellem Opclagelsespolitiet, Rigspolitiet o.s. v Politiets Forhold, men at den parlamentariskal reorganiseres. J eg tror, at netop af denne ske Konllnission, da den fik }Ieddelelse om,
Grund ercle1i af Betydning, at Folketinget
at jeg agtede dette, gennem Kommissionens
drøfter de Spørgsmaal, som her er rejst, Formand og Næstformand lagde et meget
drøfter dem med den højtærede Minister, stærkt Pres pan; mig for at annullere denne
forinden han foretager Dispositioner,
som Beslutning.
Beslutningen
var saa vidt
kan binde langt ud i Fremtiden.
fremme, at der forelaa en }Ieddelelse til
Maa jeg 'Understrege saa stærkt som Ritzl1u, der samme Dags Eftermiddag Kl. 4
muligt, at denne Forespørgsel ikke er rejst skulcle være udsendt, men den ærede Forfor her at gribe ind i den parlamentariske
mand for Kommissionen og Næstformanden
Kommissions eller dens Undersøgelsesdomhenstillede, som sagt, meget indtrængende
~tols~Kompetence. Pu,a ingen ~Iaade. J eg til mig at søge at standse denne RitzauInteresserer mig i Dag ikke for Embeds- meddelelse og annullere N edsættelsen af
forbrydelser, ikke for den Raaddenskab, de Kommissionsdomstol en, idet de to Herrer
Overgreb, der tidligere har fundet Sted, over for mig udtalte, at den parlamentariske
for her at drage skyldige til Ansvar. Den Op- Kommission lagde megen Vægt paa, a t
gave kræver \"idere Undersøgelse, den Op- Kommissionen fik Lov til at foretage denne
gave kan den højtærede Minister henvise til Undersøgelse, og at det ikke var Politiet,
a.ndre Instanser. Jeg har indskrænket mig der gjorde det, og skønt altsaa KommissionstIl at anføre disse Ting som Eksempler paa domstolen faktisk var etableret fra min Side,
Forhold, der allerede nu er klart oplyst, kun skønt Formanden var udpeget, saa rettede
for paa ~e.nne Baggrund at bede den højt- jeg mig dog efter den parlamentariske Komærede MIll1ster udtale sig om, hvorledes han missions Ønske og amiullerede denne Forfremtidig vil indrette det politiske Politi. anstaltning. Videre blev det meddelt til mig
pet er det Sagen drejer sig om. Den kan fra den parlamentariske
Kommission, a t
Ikke klares med en Bemærkning om, at der man maatte anmode mig om, at jeg standjuIigvis er begaaet Fejl, Fejl, som andre sede enhver Undersøgelse af Politiets Forangsomt,
alt for langsomt
arbejdende
hold under Besættelsen, da Kommissionen
Insta!J-ser skal beskæftige sig. meli, og at ønskede at tage dette i sin Haand, og den
man l det store og hele vil fortsætte med det parlamentariske
Kommission ønskede, at
politiske Politi, saaledes som det hidtil har dette skulde oplyses for den Kommissionseksisteret med dets betalte Stikkere, med domstol, som derefter efter Ønske fra den
158
3187
5fa 4i:
Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsenm. fl.
3188
[Justitsministeren.]
Medlemmer Hr. Arne Sørensen og Hr. Robert
parlamentariske Kommission blev nedsat. Mikkelsen i Forbindelse med andre ærede
Derefter har jeg ladet alt vedrørende Poli- Medlemmer her i Tinget har rettet til mig
tiets Forhold før 5. Maj ligge. J eg finder, at kan jeg svare følgende: Politiet fører elle~
det ikke er et for stærkt Udtryk: at bruge, bruger ikke, uden at der foreligger Misnaar jeg siger, at det er uanstændigt, at netop tanke om Forbrydelse eller Mistanke om
et Medlem af den parlamentariske Kommis- Planlæggelse af Forbrydelse - dette maa
sion, naar jeg er bundet paa denne lVIaade selvfølgeligmed -, Kartotek over ustrafiede
som Justitsminister over for Kommissionen, danske Borgeres lovlige politiske Virksomnaar jeg har maattet vise denne Loyalitet hed og har i hvert Fald ikke ført eller brugt
over for Kommissionen, og derigennem ogsaa saadanne Kart.oteker siden 5. Maj 1945. Der
Politiet er bundet til ikke at komme frem har heller ikke været foretaget Telefonmed Udtalelser om disse Forhold, at saa aflytninger eller skaffet Oplysninger gennem
det ærede Medlem staar op her under denne betalte :Jleddelereeller ved en for Adressaten
Forespørgsel og kommer med en Række skjult Kontrol gennem Post- og TelegrafAngreb paa og Omtale af, hvad der er sket væsenet af nogen Persons lovlige politiske
før 5. :Jilaj.
Virksomhed efter 5. Maj 1945 - det er jo
Jeg kunde føle Trang til at spørge den stadig kun om Forholdene efter 5. Maj 1945,
ærede Formand for den parlamentariske at jeg her iDag skal udtale mig. - Jeg kan
Kommission: om det ikke er rigtigt, om det endvidere tilføje, at det er min Opfattelse,
ikke er saaledes, at man har bedt mig som at Politiet, h"or der ikke foreligger Mistanke
Justitsminister at afholde mig fra enhver om Handlinger rettet mod Statens Sikkerhed
Undersøgelse af Politiets Forhold indtil eller mod Ro og Orden, altsaa Forbrydelser
5. Maj, fordi man ønskede, der skulde være mod Samfundet, eller J!Iistanke om PlanTavshed om dette, indtil Kommissionsc1om- læggelse af saadanne, bør afholde sig fra
stolen - for hvilken jo oven i Købet det saadan Yirksomhed.
ærede .i.Yledlem
Hr. Busch-J ensen er beskikJ eg har i I,-irkelighedendermed besvaret
ket som Anklager - havde undersøgt For- ~oresporgernes Forespørgsel og har formentholdene. Naar Politiet og jeg saaledes bliver lIg besnuet dt1n paa en lVIaade, som alle
bundet paa Hænder og Fødder, kan jeg ikke maa kunne '-ære tilfreds med. I øvrigt vil
begribe, at det ærede Medlem Hr. Robert jeg være villig til, hvis man maatteønske
}Iikkelsen,somer Medlem af Kommissionen, det, og h\is man kan :finde en Form derfor,
og som har været med til at vedtage dette, f. Eks. gennem Sedsættelse af et Udvalg,
kan staa op her og komme med en Række at give ~mere detaillerede Oplysninger, og
Angreb paa Politiet for, hvad der er sket før jeg vil være tilbojelig til at mene, at det vil
5. Maj. Jeg synes ikke, at det ærede Medlem være ganske praktisk, om jeg faar Lejlighed
som }Iedlem af den paagældende Kommis- dertil i et t- dvalg. Dette, at der maaske bliver
sion kan være dette bekendt.
Lejlighed dertil, udelukker dog ikke, at jeg,
Efter at have forudskikket disse Be- naar der nu er givet Anledning dertil, finder
mærkninger skal jeg gaa over til at svare paa Grund til at give nogle supplerende Oplys:
det, Forespørgselen gaar ud paa. Maa jeg ninger om de Hjælpemidler, Politiet har l
dog forinden sige, at j eg tilbageviser bestemt dets Arbejde for at opklare Forbrydelser eller
og tager bestemt Mstand fra det ærede hindre, at de begaas, og det ærede:iYIed1em
Medlem Hr. Robert Mikkelsens kraftige og Hr. Robert :JIikkelsen var jo ogsaa inde paa
utilladelige Udtalelser om Politiinspektør at spørge mig derom.
GIud. De er ganske forfejlede, og jeg synes,
Som jeg har udtalt, føres der ikk? iDag
det er ganske utilladeligt at staa op og bruge Kartotek - hvis der ikke foreligger MIstanke
saadanne Udtryk her fra Folketingets Taler- om Forbrydelse eller Mistanke om Planstol mod en Embedsmand. Der kan foreligge læggelse af Forbrydelse - over ustraffede
Misforstaaelser, o~ det gør der maaske, men danske Borgeres politiske Virksomhed. Der~
at staa og beskYlde den paagældende Em- imod føres der naturligvis Kartotek paa
bedsmand for positiv Usandfærdighed o. s. v., en Række andre Omraader; saaledes maa
det synes jeg ikke bør finde Sted. Hvis man Politiet selvfølgelig føre Kartotek over
vil løse mig fra mit Løfte over for den soner, der har faaet Tilladelser af forske g
parlamentariske Kommission, skal jeg gerne Art, som Politiet har med at gøre, det E
er
gaa ind paa en Undersøgelse af Politiets For- Selvfølge, J...rbejdskartoteker o. s. v. n ~
hold før 5. Maj og en Diskussion deraf, men videre føres der naturligvis Kartotek
saa længe jeg ikke er løst fra dette Løfte, Personer, der mistænkes for landsska e
kan jeg altsaa ikke gøre det.
Virksomhed eller for at tilhøre Varulve~u;
Paa den Forespørgsel, som de ærede vægeIser, eller som mistænkes for at VI
~ir
d
dVli~
159
3189
5fs 47:
Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.
3190
[Justitsministeren.]
synes kan genere synderligt den, der har en
danne Grupper med det Formaal at skabe god Samvittighed.
Uro og Uorden i Samfundet eller foretage
J eg vil gerne nævne et Eksempel. Hvis
anden ulovlig Handling.
.
Politiet f. Eks. faar :Mistanke om, at der
Det næste Spørgsmaal bliver derefter, arbejdes for at danne Grupper, som, hvis
om Politiet da slet ikke bør beskæftige sig den siddende Regering trækker sig tilbage,
med politiske Bevægelser eller Deltagelse fordi den faar et Flertal imod sig, vil anderi. Jeg vil gerne dertil svare, at Politiets vende væbnet ::.Ylagt
for at indsætte en anden
Opgave er jo ikke blot den vigtige at søge Regering, f. Eks. en Regering af IkkeForbrydelser opklaret, men ogsaa, og i lige Politikere, og dermed hindre en ny Regesaa høj Grad, at vaage over Forholdene, ring udgaaet af det nye Flertal i at overtage
være orienteret, saaledes at saadanne Hand- Regeringsførelsen - hvis Politiet kommer
linger, hvis man har eller faar Mistanke om, under Vejr med, at der agiteres eller arbejdes
at de paatænkes, eller faar Mistanke om, at paa noget saadant i en given Situation, saa
nogen samarbejder om Forberedelse af dem, vil enhver dog indrømme mig, at Politiet
kan forebrgges, inden de kommer til Ud- naturligvis maa foretage Undersøgelser baade
førelse. Det er saaledes klart, at Politiet af, hvad der ligger bag ved clette, og hvem
selvfølgelig stadig maa være paa Vagt over der støtter et saadant Arbejde. Selvom Forfor eventuel Spionage i vort Land. Jeg vil modningerne er ret løse, maa Politiet foregentage, som jeg sagde forleden Aften i tage Unclersøgelseaf, om der virkelig ligger
Radioen: Der er vel ingen der mener, at noget til Grund for.disse Formodninger. Det
Verden er blent saa englehvid, at det kan er Politiets Pligt at gore det i dette Tilfælde
undværes. der er \·el ingen, der mener, at vi som i ethnrt Tilfælde, hvor der opstaar Misskulde være sa<1.bl,1.aøjet naive her i vort tanke eller Formodning om, at der tilsigtes
Land, at vi skulde sige: den Tanke, at der Anvendelse af ulovlige }Iidler over for vort
mere slælcleforekomme Spionage i Danmark, Samfund. fordi det e'-ret demokratisk Samden besh'Bftiger vi os overhovedet ikke med. funds Pligt at være paa, Vagt over for Anslag
Der er, som feg udtalte i mit Radioforedrag, moelStatsforfatningen og Angreb paa Folkeformentlig heiler ingen der vil bebrejde styret. JIen jeg ,"iI gerne understrege, at
Politiet, a,t man naje fulgte Nazisternes Ar- selvfølgelig maa der som Grundlag for Polibejde her i Landet bttade før og efter 9. tiets Arbejde foreligge dette, at Politiet faar
April. Det ærecle }IeclIemsBlad har jo selv :.Ylistanke,eller har Formodning om, eller
været ivrig efter og har opfordret Politiet faar Formodning om. at noget ulovligt tiltil at underso,!Ze,hv'ad der laa bag f. Eks. 6. sigtes. Jeg haaber. a.Ile vil kunne dele disse
Maj-Foreningen, og da Politiet kom til det Svnspunkter med Hensvn til Politiets ArResulta.t, at der intet var at hæfte sig ved b~jde.
der, saa V'1.rdet l~rede:J.Iecl1ems
Pa,rtis Organ
Jeg kommer derefter til Spørgsmaalet
nærmest fornærmet over, at Politiet ikke om nogle af de Efterforskningsmidler,' Polihavde kunnet gribe ind.
tiet i givet Tilfælde kan henytte, saasom
Og cIer er .....
·el ingen lovlydige Borgere. Brev- og Telegramcensur og Telefonaflytder vil bebrejde Politiet, at det søger at ning. ::Ued Hensyn til Tilbageholdelse af
holde sig a jonr med, om der er Folk, der Breve og andre Forsendelser samt Telegramsøger at skabe Sammenslutninger for i givet mer findes Reglerne i Retsplejeloven § 750.
Tilfælde at provokere til Uro i Samfundet, Med Formandens Tilladelse vil jeg gerne have
ener for i givet Tilfælde ad udemokratisk Vej. Lov til lige at referere, hvad disse gaar ud
at søge at tage }Iagten her i Landet eller i paa. Der staar:
øvrigt angribe Landets Selvstændighed. Fo"Breve og andre Forsendelser, som er
rekommer der Udtalelaer, som kan skabe
rettede til eller antages at være bestemte
Formodning om. at nogen arbejder derpaa
for eller hidrøre fra Sigtede, kan det ved
eller kan tænke sig dette, eller faar Poli'tiet
Rettens Kendelse paalægges Postvæsenet
Oplysning om. at saadant Arbejde menes at
at tilbageholde dg udlevere til Retten,
finde Sted, eller faarPolitiet Mistanke om
naar Sigtelsen angaar en Forbrydelse, som
noget saadant, saa kan og saa maa Politiet
det efter Lovens almindelige Regel tilselvfølgelig ikke sidde med Hænderne i
kommer Statsadvokaten at forfølge, og
Skødet, men saa maa Politiet tage de paaOmstændighederne gør det sandsynligt,
gældende Oplysninger eller Formodninger
at Indholdet bør beslaglægges. Undtagne
under Bearbejdelse, ·og her er det klart, at
fra saadan Beslaglæggelse er Breve, som
Politiet, som i alle andre Tilfælde, maa have
veksles mellem Sigtede og hans Forsvarer,
envis l\Iargen til at. arbejde .paa: hy~ot~tisk
for
SM vidt dette følger af Reglerne i §
Grundlag - et Arbejde, som Jeg l ØVrIgt Ikke
738. "
160
3191
5/347:
Fore3pørgaler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert lVtikkelsenm. fl.
[Justitsministeren.]
Stk. 2 lyder saaledes:
"I paatrængende Tilfælde kan Politiet paalægge Postvæsenets Embedsmænd
at tilbageholde saadanne
Forsendelser,
indtil Rettens Mgørelse faas, dog ikke
for et længere Tidsrum end tre Dage."
Endvidere staar der i Stk. 3:
" Under Betingelser svarende til dem,
som ovenfor er angivne, kan det paalægges
Telegrafvæsenets Funktionærer henholdsvis at tilbageholde og meddele Retten eller
foreløbig at tilbageholde Telegrammer."
Maa j eg lige indskyde den Bemærkning, av jeg synes, det var under1igv, ali
deli ærede Medlem Hr. Robert Mikkelsen,
som er .Jurist, skulde finde det nødvendigt
at spørge mig, hvor der findes Bestemmelser
om Ret til at tilbageholde
Telegrammer
eller lignende. Nu ved det ærede Medlem
altsaa, at det staar i Retsplejelovens § 750,
Stk. 3. Der skal altsaa efter Retsplejelovens
Regler her kunne formuleres en bestemt Sigtelse for en Forbrydelse,
der forfølges af
Statsadvokaten,
imod en bestemt Person,
og Omstændighederne
skal gøre det sandsvnligt, at Forsendelserne bør beslaglægges,
og Tilbageholdelsen eller Udleveringen det vil jeg gerne understrege - sker efter
Retskendelse, og kun efter Retskendelse;
. det kan altsaa kun ske, naar Domstolen,
for hvilken Forholdet
forelægges, finder
det nødvendigt og betimeligt,
at. denne
Tilbageholdelse eller Udlevering sker.
J eg kommer· derefter til Telefonaflytningen. Med Hensyn til Telefonaflytning
findes ingen direkte Lovbestemmelse,
men
det er antaget ved en fast Retspraksis,
at de Bestemmelser, som jeg nu lige har
oplæst, ogsaa finder Anvendelse her. Jeg
skal indrømme, at det kunde være, man
burde have saadanne Lovregler. J eg ve~,
at det ærede Medlem af det andet hø] e
Ting, Hr. Steincke, har overvejet dette,
da han var Justitsminister,
men Overvejelserne førte, efter hvad jeg har kunnet faa
oplyst, ikke til noget Resultat.
Ogsaa jeg
skal imidlertid gerne tage under Overvejelse,
om man bør søge indført bestemte Retsregler herom.
I Dag gælder der altsaa ikke en særlig
Lovbestemmelse.
Men det ærede Medlem
Hr. Robert Mikkelsen vedjo glimrende, hvilke
Regler der gælder; det kan det ærede Medlem
ikke være uvidende om. Det ærede Medlem
ved godt, at der findes en af Ministeriet
for offentlige Arbejder
under 22. April
1938 udfærdiget Instruks; det er en Instruks,
der er udfærdiget af afdøde Niels Fisker,
som dengang var Minister for offentlige
3192
Arbejder.
Det ærede Medlem Hr. Robert
Mikl~els~n ved ogsaa udmærket godt, at
der l RIgsdagssamlingen 1938-39 i Anledn~ng af en Forespørgsel i det andet høje
TIng af det ærede :YIedlem af Landstincret
Hr. Rytter til den daværende J usti tsminister
Steincke, er givet udførlige Oplysninge;
af Hr. Steincke om disse Forhold.
Da dette høje Tings Tid er meget
kostbar, ikke mindst i disse Dage, tror
jeg, at jeg maa nøjes med i det store og hele
at henvise til den Forhandling, der dengang fandt Sted, og de Oplysninger, der
da blev givet. J eg skal nævne, at de findes
i Landstingstidende
for 1938-39, Sp. 1344
-1368
og Sp. 1396-1419.
Jeg skal derudover lige nævne, at som Hovedregel gælder
det, at der ogsaa ved Telefonaflytning
kræves en Retskendelse.
Herfra er der
dog enkelte Undtagelser.
Der gælder den
Undtagelse,
at Politiet,
naar man ikke
uden væsentlig 'Clempe kan afvente en
Retskendelse, kan forlange Oplysning om,
fra og til hvilke Telefoner der paa et bestemt
Tidspunkt
telefoneres.
Endvidere gælder
den Undtagelse. at Politiet kan for1ange,
at Telefonselskabet sikrer sig visse nærmere
angivne Oplvsninger, saaledes at disse kan
stilles til Politiets Raadighed - men først
naar Retskendelse
foreligger.
Man kan
altsaa inden Retskendelsen bede Telefonselskabet sikre sig disse Oplysninger, men
man kan først faa dem, naar Retskendelsen
foreligger.
Endndere
gælder den Undta-.
gelse efter den nævnte Instruks, udfærdiget
i 1938, at Rigspolitichefen,
Politidirektøren og Ohefen ~for Opdagelsespolitiet har
Adgang til at opnaa Telefonafl.ytning uden
Retskendelse.
J eg vil gerne have Lov til i den Anledning at understrege, at denne Bemyndigelse
aldrig har været benyttet, og den vil selvfølgelig ikke blive benvttet , medmindre
der foreligger begrundet" Formodning om,
at en Aflytning vil være af afgørende Betydning for Opklaringen eller Afværgelsen
af de alvorligste Angreb mod Staten eller de
øverste Statsmvndigheder
eller vil være
nødvendig for _-Vværgeisen af Forbrydelse.r,
der medfører Fare for Menneskers LIV
eller Velfærd eller 10r betydelige Samfundsværdier, saaledes som det nævnes i Straffelovens § 141. Det siges her, at i disse Tilfælde
har enhver, som er vidende om saadanne
Forbrydelser eller vidende om, at de planlægges, Pligt til at forebygge disse, om fornødent ved Anmeldelse til Øvrigheden. Det er
altsaa kun i disse Tilfælde, hvor enh"!er
har Pligt til at foretage det nødvend~ge
for at forebygge saadahne meget alvorlIge
1 61
Folketingets Forhandlinger.
3193
5/347:
Forespørgsler til Justitsministeren
(201)
af Arne Sørensen og Robert )Iikkelsen m. fl.
3194
[Justitsministeren.]
paa dette Omraade maa derfor efter min
Forbrydelser, at Rigspolitichefen, Politi- :Meningden til enhver Tid siddende Regering
direktøren og Opdagelsespolitiets Chef har bære Ansvaret, og Politiet maa være anAdgang til direkte at gaa til Telefonsel- svarsfrit. Det finder jeg, der er al mulig
skabet og sige, at de ønsker Aflytning, og Grund til i Dag i Anledning af denne
hvor Telefonselskaberne har Pligt til at Debat at understrege. Det er Regeringen,
effektuere dette, fordi der ikke er Tid til der maa bære Ansvaret, naar Politiet udat afvente en Retskendelse, eftersom For- fører sit Arbejde efter de Direktiver, Regebrvdelsen saa i ::'tlellemtiden kan begaas. ringen giver. Der kan selvfølgelig være
. Denne Bemyndigelse har som nævnt al- Tale om et embedsmæssigt, eventuelt ogdrig været anvendt, men der kan opstaa saa- saa et strafferetligt Ans\-ar, for saa vidt
danne Situationer- det TIljeg ikke nægte-,
Politiet ikke overholder de givne Direktiver,
at Spørgsmaalet derom kan blive aktuelt. men er der handlet i O\-erensstemmelse
Jeg agter imidlertid at giye de paagældende med de af Regeringen givne Ordrer eller
tre Embedsmænd }Ieddelelse om, at Anven- i Overensstemmelse med Regeringens Retdelse af denne Beføjelse, hvis den skulde ningslinier, er Angreb paa Politiet eller enkomme i Brug, straks skal anmeldes til kelte Politimænd for den saaledes udførte
Justitsministeren. Jeg har allerede gjort Virksomhed grundløse, utilbørlige og ubedet mundtligt, men jeg agter ogsan. at gøre rettigede. Politiet m<l,aog; skal vide, at
det i Form af en Instruks, og j eg kan ikke udfører det sin Pligt i.O\-erensstemmelse med
'liænke mig andet end, at denne Instruks de af den ansvarlige Justitsminister givne
ogsaa vil blive godkendt af fremtidige Forskrifter, er Politiet ans,-arsfrit, saa ligger
.Justitsministre. ::'tlenjeg gentager: jeg vil Ansvaret hos denne ::'tlinister, der atter,
ikke have noget imod. a.t overveje, ligesom om det kræves, man. stan. til Ansvar for
det ærede l\fedlem <tfdet andet høje Ting Rigsdagens Forum. Sttaledes maa det være,
Hr. Steincke gjorde i sin Tid, om det paa og saaledes bør det V-H?re.
dette Omraade vilde \-ære naturligt af faa
~.vdet, jeg her har sagt, vil det for?estemte Lovregler a.t gaa. frem efter, og :nentlig tydeligt fremgaa, at den Regering,
Jeg gentager, ati som Ho",-ec1regelgælder det Jeg har den iEre at ",-ære::'tledlemaf, er en
altsaa ogsaa, at Telefont1flytning kun kan bestemt :;'\iodstander af, at der skabes noget
finde Sted efter en Kendelse af Retten.
i Retning af en Politistat i Danmark. Det
Jeg haaber hermed at have givet en er det danske Politi ogSUttselv en absolut
saa fyldestgørende Besvt1,relseaf de stillede Modstander af, det onsker det danske Politi
Forespørgsler, som det har været ønsket. absolut ikke, tværtimod. En saadan UdvikJeg tror, at jeg har gjort det saa fyldest- ling vilde heller ikke være i Pagt med det,
gørende, som det har yæret muligt, og jeg I vi her i Danmark forstaar ved Folkestyre,
har suppleret Besyarelsen med Oplysninger og vi har vist set tilstrækkeligt i andre
om de Regler, der gælder for Politiets Brug Lande af sørgelige Eksempler paa, hvad
af særlige Midler til Opklaring af begaaede en saadan Politistat kan føre til. Folkeog.p.lanlagte Forbrydelser. Det Arbejde, styret skal først og fremmest finde sin Styrke
P ohtIet udfører paa dette Omraade som paa i, at det viser, at det er enhver anden Styreandre Omraader, udfører det, fordi det er form overlegent, men ligesom ethvert sundt
~ets Pligt og i Overensstemmelse med "den Samfund ikke vil finde sig i, at Borgernes
t~l enhver Tid siddende Regerings Direk- berettigede Forhold trædes for nær, kan
tslver. Det er af meget stor Vigtighed for man heller ikke :finde sig i, at den Frihed,
amfundet, at dette Arbejde udføres, og der er givet et Folk gennem Folkestyret,
det maa derfor forlanges af Politiet, at trædes under Fode med voldelige Midler.
det løser ogsaa denne Del af sin Opgave Andet og mere tilsigtes der ikke med de OpFala ~orsvarlig :Jlaade. Politiet har selv- lysninger, som Politiet til enhver Tid skal
ø gehg ingen selntændig Interesse i at og maa skaffe sig. 1Ien til at skaffe disse
kefatte sig med politiske Sager, men det Oplysninger til Værn om Folkestyret, hvor
a.r p~a dette som paa andre Omraader det er nødvendigt, har Politiet ogsaa en ubehgt tIl at efterkomme enhver lovlig Ordre tinget Pligt. Respekt for Folkestyret, Ro
ra Regeringen. For Politieus Virksomhed og Orden i Samfundet, det er det, alle lov-
i
201
162
3195
5/3
47: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.
I
3196
[Justitsministeren.]
herinde ligesom mange andre danske Bor.
lydige Borgere ønsker og kræver, og det gere i Stand til at foretage en VurderinlJ
er det, som det dansk~ Folk i. sin Helhed af den. Situa~ion, der forela:a. Den vist~
ønsker. Intet mere og mtet mmdre.
efter mm :rlenmg meget tydelIgt, at Politiet
som Institution var uegnet til disse særlige
Forespørgeren (Arne Sørensen): Jeg Bemyndigelser for et politisk Politis Virk~
takker den højtærede Justitsminister for somhed. Den højtærede Justitsminister salJ.
den fremkomne Redegørelse, men det fore- de paa et eller andet Tidspunkt, at de d~r
kommer mig, at der ligesom i Radiotalen er havde god Samvittighed, behøvede jo 'ikke
nogle ganske bestemte Omraader, som ikke at frygte noget, fordi de nu af en eller an~
er klare, og som vi er nødt til at faa drøftet den Grund tilfældigvis kom paa et Karto~
nærmere igennem: H vis det, som den højt- tekskort og :fik deres Telefon aflyttet OlJ
ærede Justitsminister sagde, ikke drejede I deres Breve aabnet, elIerhvad det nu kund~
sig om at spare paa Tingets kostbare Tid, være, for dem skete der jo ikke noget. Men
kunde der være nogen Rimelighed i at have Erfaringen fra Besættelsestiden viser nOlJet
aabnet en statsretlig Debat om disse For- helt andet. Erfaringen viser, at man ruti~ehold. Det er noget, man nu naturligvis maa mæssigt havde denne Undersøgelsespraksis
springe over, men der er nogle Ting, som vi er fra før Krigen. Angaaende Telefonaflytninnødt til at røre ved for at faa klaret For~ gen er der netop her blevet nævnt Aarsholdet mellem Politiet og os andre, selvom tallet 1938. :Jfan havde denne Praksis, man
der siges, at det er Regeringen, der skal staa havde dette vældige Kartotek, og der var
med Ansvaret. Vi er ogsaa nødt til at klare ikke nogen inden for denne Institution, som
os, hyad der egentlig menes, naar den højt- forstod Nødvendigheden af at fjerne disse
ærede :JIinister taler om, at man skal værge Ting, da Fjenden kom til Landet. Jeg husig mod. Angreb paa Staten. Hvem er Sta- / sker, at j eg engang i den illegale Tid drøfted.e
ten, h'i-ad er Staten for noget, og hvem be- med en Person, som havde Kendskab tIL
stemmer, hvad Angreb paa Staten er for! disse Ting, at man haYde dette Kartotek
noget? Jeg tror ikke, jeg tager f.ejl, naar jeg paadet lokale Politikontor fra før Besætsiger, at baade den Praksis, man har over- telsestiden, og at det laa der den 9. April.
ladt Politiet, og denne }'laade at tale om i De~ ,?estod ~els af Fo~k, som man mente var
Staten paa, er Levn fra Enevælden, noget, I polItIsk farlIge, og som burde holdes under
der er bleyet bestaaende ved Siden af Folke- Opsigt~ dels af en Række ganske almindesty:ret, og som der selvfølgelig i vor Forfat- i lige, .skikkelige Fagforeningsformænd og
ning er en fo~mel Plads til, idet jo den ud- I Form~nd. for ~e gamle politiske Partiers
ovende :Jlyndlghed er noget andet end den I OrganISatIOner l Byen. Det blev, som vedIovgi\~end.e.}len der er alligevel ud over det I kommende sagde, anvendt som eu Slags
forfatningsmæssigt rimelige blevet staaende I Telefontavle,naar
der blev Uroligheder
nogle overordentlig betænkelige Muligheder og man hurtigt skulde :finde frem til de
for~den udøvende Myndighed til at gribe Folk, der set fra det bestaaendes Side kunde
ind paa Omraader oyer for Medborgerne. yære nyttige i eu saadan Situation, Et sanDer er jo ingen af os her, tror jeg, som fryg- dant Kartotek ble,~ ganske roligt staae;nde
ter Indforelsen af nogen Politistat, hverken den 9. April, og dermed var det overgIvet
fra den nuv~rende R:egerings eller andre ~n Situation, som .ingen kunde overskue;
danske Regermgers SIde, men der er en, Ikke blot den~ at Fjenden kunde tænkes ~t
gammel uheldig Arv fra Enevælden, som beholde et saadant Kartotek og være sær.hg
har ,'"irket meget daarligt i de senere Aar,,1 interesseret deri, men ogsaa det særlIge
og ,'i. har samtidig faaet nogen Erfaring Brug, som gennem de følgende Aar,. saa
under Besættelsen, som naturligvis lærer længe det danske Politi fungerede,skete
os noget om, hvordan vi skal bære os ad i Gang paa Gang.
.
Dag.
Jeg vil her holde mig til det, som Jeg
Den højtærede Justitsminister har na- mener man principielt kan drøfte fra deil
turligvis Ret i, at man ikke kan drøfte Tid. Efter min Mening er Politiet uegnet t
Personer og Sager fra Besættelsestiden, en saadan Virksomhed, fordi Politiet sammen der er noget andet fra Besættelsestiden, ti dig er en Institution, der af de and~
man kan drøfte. Vi herinde ved alle sammen politimæssige Grunde altid vil blive sø!.'.
i
saa meget om, hvad der skete dengang, at vi opretholdt under en Besættelse. Det .V!
er i Stand til at foretage en vis Vurdering Besættelsesmagten selv være interesse::et l,
af, hvordan det virkede, at Politiet havde I hvis det er muligt, og det vil, SOlD; VI saa
disse Bemyndigelser. Uden at vi behøver, ved given Lejlighed, ogsaa undertIden då
at komme ind paa de eu.1relte Sager, er vi politiske Partier i det paagældende Lan
I
I
I
I
I
163
3197
5fa 47:
Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert ~Iikkelsen m. fl.
3198
[Arne Sørensen.]
hold i Dag. Vi ved ikke noget om, mellem
være, hvis det da ikke river for meget ud hvem Krigen kommer til at foregaa, eller
mellem dem og Besættelsesmagten. De vil hvem vi kan tænkes at blive besat af, men
være interesseret i at opretholde Landets vi ved, at hvis der skal føres Kartoteker paa
eget Politi, og det var det, som skete her. den ~Iaade, som det skete forrige Gang,
Det var nyttigt, syntes man, af mange vil der - ligegyldigt hvem der besætter
Grunde at beholde det danske Politi frem- Landet - blive ~t uskyldigt Hold :JIennefor at have tysk Politi gaaende her. :Men sker, der kommer l Fare, fordi der ved denne
naar saa en stor Statsinstitution som Poli- summariske Maade vil bliye indre~streret
tiet bliver bestaaende under saadanne For- Mennesker, som ikke deltager i Ha~dlinger,
hold, og naar der kommer det Tryk, som men som har de og de Ans:b..~elser.
Det skete
man kender, fra en Besættelsesmagts Side, da ogsaa sidste Gang, og sidste Gang blev
et gradvist Tryk, saaledes som det kom der endda ogsaa indregistreret Partier, der
under disse Forhold, saa opkommer der hverken havde Forbindelse med nogen
automatisk de Fristelser, man ogsaa kender udenlandsk ~Iagt paa det Tidspunh.-t eller
fra den Tid, Fristelser, der enten bestaar tilsigtede nogen voldelig Omstyrtning i
i at give efter og udlevere. noget :JIateriale I Landet.
for dog saa til Gengæld at beyare noget andet
Dernæst vil jeg sige noget om Sagen,
eller visse andre Personers Sikkerhed, eller som den ser ud uncler Fredsforhold, under
i selv at tage sig af nogle af de Personer. der Forhold, hvor der altsaa ikke er det meget
staar i Kartoteket, fremfor at lade de frem- I alvorlige Hensyn, som en Besættelse af
mede tage sig af dem, eller i visse Tilfælde, Landet rejser. Her paalægger man, efter
hvilket er eiidnu værre, at udlevere dem i det, den højtærede Justitsminister nu har
uden Yidere som en Tjeneste oyer for de li ført frem, Politiet at udon et Skon, som
fremmede. Der tror jeg, man maa sige, at Politiet ikke er mægtig at udove. Det er
hvor stor og fremragende den patriotiske, I udmærket, hvis Politiet skal holde øje
illegale Indsats fra Politiets Side enel har I med Folk, der gaar og vil sprænge det ene
været - og den har været meaet stor -, I eller det andet i Luften, men der er baade
saa var denne Del af Politiet og i det hele i den højtærede :JIinisters Ra.diotale og i det
den overste Del af Politiet, saa længe det Indlæg, som. er ført frem her, kommet en
bestod, i det væsentlige behersket ai-noget' bng Række Udtalelser, som faar os ud paa
andet enel Kamp mod Fjenden. Den var i I noget, vi ikke rigtigt ved hyad er. Og det
det v~sentli~e be~ersket af dette, at TFo~k,i kommer igen mange Steder: Det ?,nvendte
som sidder l et tast Embede med UdSIgt Udtryk er som Regel noget l RetnIng af, at
til Pension, tænker paa at beyare ~t saadant. P~Jitiet maa følge oP.der, h'-or der foreligger
Det gør de fleste ganske almmdelige :YIenne- :JIIstanke om Handlmger eller Planlæggelse
sker, og det forte disse :YIennesker ind i af Handlinger, der vender sig mod Ro og
Fristelser, som de ikke kunde overkomme. Orden. Eller den højtærede }Iinister udJeg vil slet ikke tale om dem, der var Stræ- trykker sig saadan: at ma,n skal holde øje
bere - for saa kommer vi ind paa de en- med Folk, der skaber "Gro- og der bliver
kejte S~ger - og begik fry~el~~e Handlinger nævnt, med J?~sempel fra Tiden'--førKrig~n,
ud af disse Aarsager, men Jeg vII tale om den Folk, der pohtlsk kom med udæskende Udalmindelige, .pæne, borgerlige Politimand, taleiser o. s. v.
.
som hverken var Patriot eller udtalt LandsDette, at der bliver l-ro, at der bliver
forræder, men som tænkte: J a, saadan rent I politisk Uro eller kommer politisk udæskende
rutinemæssigt maa disse Ting gaa deres Udtalelser, er jo enmeaet, meO'etløs DefiGang, for ellers sker der mig lille Mand nition af noget, der ma"aske Yderst til den
noget - og det er jo sandsvnligt, at Ty- ene Side er en Forbrvdelse 00" ·Yderst til den
skerne vinder Krigen!
. ~
anden Side er en ;;'anske ~inindelig hed,
Nu kan man sige, at dette her alligevel politisk Debat. J eg ~r bange for, at Politiet
er Fortid, og at jeg beskæftiger mig med er ganske uden Evne til at hitte ud af, hvad
noget, som e'l" sket .. Men naar jeg fører det der er Uro, og hvaa der ikke er era, og jeg
f~em,er det af principielle Grunde, fordi det er heller ikke sikker paa, at Politiet hos sin
"VIlde
være urimeligt at stole paa, at man ikke Regering, hos den ::.\'1and,der er J ustitsnl1arsom helst i den Fremtid, vi kan over- minister I>aa det paagældende Tidspunkt,
s~ue, kan komme ud for en lignende Situa- eller maaske videre frem underhaanden hos
tioln, hvor Lan~et.igen bliver besat under en politiske Partie~ kan' tiI~gne .sig et si~kert
e er anden Kflg l Europa. At det kan ske, Skøn, faa en sIkker VeJlednmg, fordI der
~ar vi ikke Lov til at se bort fra, naar vi altid vil gælde den Regel, at bestaaencle Parestemmer, hvordan vi "iI ordne yore For- tier vil have en vis e dlje mod nye, opkom-
I
II
I
I
I
I
164
3199
% 47:
Forespørgsler til.Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert ThIikkelsenm. fl.
3200
[Arne Sørensen.]
paalæ~ge ~ig seh:: ikke at være fuldstændi17
mende Partier, og fordi Debatten mellem ~ffektI:vt l Retmng af at have hinande~
gamle, bestaaende Partier og helt nye Par- mdregIstreret.
tier ofte vil blive meget, meget hed. Det var
Der er saa det Spørgsmaal tilba17e
den - det kan man jo nok sige, og det kan at der er andre Former for Ansla17 m~d
de tilstedeværende Redaktører tale med om Landets Sikkerhed og Landets Frihed
- f. Eks. mellem Dansk Samling og de nemlig det, som kommer udefra, fra e~
gamle Partier i Slutningen af 30erne. Der eller anden Statsmagt eller Statsma17ts_
var virkelig udæskende Udtalelser, dog konstellation udefra, som paa et vist Tidsfra begge Sider. Det hed, naar vi blev om- punkt kan blive en Trusel for Landets
talt fra den anden Side, ofte, at vi var modne Frihed og Selvstændighed. Det er en kendt
til Galehus. Jeg ved ikke, om nogen af disse Sag, at der fra saadan Side foregaar SpionageRedaktører kom paa Kort af den Grund, virksomhed eller i mere afgjorte Tilfælde
men det var dog overordentlig udæskende endog provokerende Virksomhed inden for
sagt - ikke sandt?
andre Landes Grænser, navnlig inden for
Jeg tror, som sagt, at Politiet som saa- smaa Landes Grænser, og det er ogsaa
dant er uegnet til at øve et saadant Skøn, klart, at en udenlandsk Magt, naar den
og jeg finder det uværdigt, at det, som vi skal udføre saadan Virksomhed, er nødt
kalder for Staten eet Sted i vor Redegørelse til at anstrenge sig for at faa Borgere inden
ogSamfundet et andet Sted i vor Redegørelse, for det paagældende Land til Hjælpere,
er lagt an paa en saadan N1aade, at endog og det er da en ganske klar TiIl,g,at en saaYi, som er valgt ind i dette høje Ting, kan dan Virksomhed baade udefra og fra danske
sidde aldeles hjælpeløse og uvidende med Borgeres Side maa kontroleres og saa vidt
Hensyn til, hvorvidt vi er paa et Kartoteks- muligt maa standses. Men for os at se maa
kort. Det finder j eg ganske uanstændigt. man sætte Grænsen derved, at man siger: Vi
(Justitsmin'isteren [Elmquist]: Det er det maa sørge for Kontrol med og Efterretning
ærede Jrled1em ikke uvidende om i Dag!). om saadanne Personer, som kan tænkes
Ja, nu ved jeg ikke helt, hvad j eg skal sige at være undergiyeten
saadan Fristelse
til det, for jeg vilde meget nødigt sige, at og er gaaet med i et saadant Apparat.
Justitsministeren svarer i Overensstemmelse Det er Samfundets Opgave at følge dem op,
med en Institution, som altid maa svare men det er helt forkert, hvis man i et demosaadan, men. det giver jo ingen Garanti for kratisk stnet Land vil udstrække denne,
Dagen i }Iorgen, heller ikke for ::.vIisbrug Opgave ti'! Partier, fordi man uvægerligt
af den Karakter, som jeg her har paatalt. derved rammer }Iennesker, som maaske
Jeg tror, at man, hvis man vil have nok deler politisk Anskuelse med Folk,
et demokratisk Samfund, maa give Afkald der eventuelt er Spioner for fremmed Magt,
paa visse Former for Effektivitet. Dikta- men som selv er ganske uskyldige i noget
turerne var som bekendt eller er - der saadrmt. Det har \'1 en lang, lang Rækk.e
findes jo ogsaa nutidige - fristende i den Eksempler paa, hvis vi gaar tilbage tIl
Henseende, at de er effektive, men vi ved, vor Erfaringsperiode under Besættelsen.
at Effektiviteten pua en lang Række Om- De, der stod i et eller andet Kart~t~k,
rn.ader sker pan. Bekostning af Frihed og fordi de tilhørte en eller anden polItIsk
menneskelige Rettigheder, og jeg tror, Organisation, var Gang paa Gang Mennesker,
at en Indskrænkning her er vigtig, at en der i den Henseende var fuldkommen
Svækkelse af Effektiviteten er nødvendig, paSSIve.
hYis man skal tage Demokratiet alvorligt.
Jeg vilde mene, at man maatte betragte
J eg tror, at vi med de meget uhyggelige denne Kontrol og Efterretningsvirksomhed,
Erfaringer, vi har fra Besættelsestiden, som efter min.Mening er det eneste, der bør
og med den Verden, vi stadig lever i, .den blive tilbage, som en naturlig Del af vort
Risiko, vi lever under, kan risikere saadanne militære Forsvar, saaledes at det, der kan
alvorlige Misbrug stadig væk, hvorved uskyl- være .af Værdi fra -det politiske Politi -:- ~er
dige Mennesker kan blive udsat for under findes naturligvis ogsaa her en TradltlO?
Krigsforhold pludselig at ryge i en Koncen- og Erfaringer, der rent teknisk er værditrationslejr, at dø i den eller blive ødelagt fulde -, samarbejdes med den militære
i den, og hvorved vi under Fredsforhold Efterretningstjeneste og opfattes sOIIl;kket
hm risikere dette nedværdigende, at Insti- forsvarsmæssigt •.\.fværgeapparat og l e
tutioner, vi ikke har Kontrol over, har som noget, der paa den hidtidige :Th'Iaade
kan
Kontrol oyer os.
.
blande sier i 017skønne over hvad der er
J eg tror derfor, det er en af de nødven- polit~sk Ro el~r Uro inden' for ~e ogd~e
dige Svækkelser, som Demokratiet maa PartIer eller de og de Anskuelser l Lan e .
165
3201
5/34i:
Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.
3202
[Arne Sørensen.]
gangen af Finansaaret 1947c48, dog
saaledes, at Indregistreringen af poliJ eg er forberedt paa, at maaske baade
tisk Virksomhed straks standses,
den højtærede }linister og andre vil sige,
gaar Tinget over til næste Sag paa Dagsat i Tider som disse skal man være varsom
ordenen."
med at svække sig selv, selvom det lyder
meget smukt, naar man taler om at gøre
det, og at vi, naar der fra Stater af anden
Formanden: Der er nu fremsat følgende
Karakter anvendes andre lVIidler, maa Paastand paa Overgang til næste Sag paa
lære af disse Stater med Hensyn til saadanne Dagsordenen:
Midler. J eg tror imidlertid, at disse Midler
"Idet Folketinget udtaler, at Politilet kan blive for dyre og let kan ødelægge
kontrol over danske Borgeres politiske
den egentlige Frihed og det egentlige FriVirksomhed er uforenelig med demohedssyn i Landet. Nu er det ikke min Opkratiske Frihedsrettigheder, henstillerTingave at deltage i en Debat, som er forbi,
get til Justitsministeren at afvikle det
men jeg synes, at vi ved Debatten om polipolitiske Politis Virksomhed inden Udtiske Organisationers Ret til at bære Unigangen af Finansaaret 1947-48, dog
form havde et Eksempel paa en Smule
saaledes, at Indregistreringen af poliForgiftning udefra, hvor man har travlt
tisk Virksomhed straks standses,
med at lave sig en Sikkerhed i Stedet for
gaar Tinget over til næste Sag paa Dagsat stole paa almindelige frie og ordentlige
ordenen."
Forhold.
I
J eg vil da for mit Vedkommende med
Ordføreren for Forespørgerne (Robert
den Begrundelse gaa ind for at henstille lvlikkelsen): De Spørgsmaal, der her er stiltil den højtærede Justitsminister at over- let, hænger nøj e sammen med, hvad der er
veje, om man ikke kunde afvikle det poli- sket. Spørgsmaalene drejer sig om, hvortiske Politi som saadant og lade det sam- vidt }Ietoder, der har har været i Brug,
menarbejde med og henlægge til den militære I fortsættes. Det er dog en Selvfølge, at man
Efterretningstjeneste i Stedet for, saaledes at ikke kan drøfte denne Forespørgsel uden
-vi derved :fik ganske klart afgrænset, hvad ogsaa at kende og tale om de }Ietoder,
der var }Ieningen med de.tte .lpparat.
der har været i Brug, ellers vilde Debatten
Det har glædet mig at se, at man i være aldeles· meningsløs.
en anden Kreds, en Kreds, som har særlige
,J eg har udtrykkeligt
erklæret, at vi
Forudsætninger for at være optaget af disse ikke her i Tinget skal undersøge eller beTing, i Aftes har vedtaget en Udtalelse, dømme, hvem der er ansvarlig for de Ting,
·der gaar i samme Retning. Det drejer sig der er sket; men det forhindrer ikke; at vi
om Landsforeningen af Besættelsestidens kan omtale, hvad der er. sket, at disse
politiske Fanger, som i Aftes vedtog en Kendsgerninger fremdrages her, og at de
Resolution, der - hvis jeg med Formandens maa danne Baggrunden for de Beslutninger,
'Tilladelse maa citere den - lyder saaledes: vi her kan tage med Hensyn til Fremtiden.
"Det danske Politis politiske AfdeHvad dette har at gøre med mit :.\'1edling har under Besættelsestiden som lemsskab i den parlamentariske Kommis"Afdeling for særlige Anliggender" gjort sion, forstaar jeg ikke. Det kan ikke være
en saa skæbnesvanger og ansvarsløs Brug }Ieningen, at Muligheden for at fan anstænaf de politiske Kartoteker, at man maa dige Forhold inden for disse Dele af Politiet
forlange, at de PoJitiembedsmænd, der skal udskydes, til denne Kommission engang
bærer det tunge Ansvar for, at Politiets ad Aare bliver færdig. Jeg har nævnt en
Viden om danske Borgere blev overdra- Række Forhold. Det er ikke Hemmeligget til Tyskerne, at danske Borgere faldt heder, det er Ting, som der alle er Bevis
i Tyskernes Hænder, drages til Ansvar, for, og jeg tillader mig ogsaa nu at fremdrage,
og at Politiets politiske Afdeling omgaa- hvad jeg :finder nødvendigt til Belysning af
ende ophører."
dette Spørgsmaal, hvad enten den højtærede
J eg skal i Tilslutning til denne Udtalelse :J1inister synes om det eller ikke.
udefra fremsætte følgende Paastand paa
Det fremgaar af den Redegørelse, den
'Overgang til næste Sag paa Dagsordenen: højtærede Minister fremkom med, at han
"Idet Folketinget udtaler, at Politi- anser det for nødvendigt; at der her i Lankontrol over danSKe Borgeres politiske det er et Sikkerhedspoliti med visse politiske
Virksomhed er uforenelig med demo- Opgaver. Hvilke Opgaver er det, der er
kratiske Frihedsrettigheder, henstiller Tin- Tale om? Ja, det er vel i Hovedsagen de
get til Justitsministeren at afvikle det samme, som. Justitsministeren i 1933, Hr.
politiske Politis Virksomhed inden Ud- Steincke, nævnte som Sikkerhedspolitiets
166
3203
5/3
4-;: Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.
320{
[Robert Mikkelsen.]
I og fortsætte de Omraader, som Dmaask
Opgaver: Værn mod Anslag mod Rigets kommer til at give Afkald paa. Sikkerheds~
Se~vstændighe~ o~ den IQ"l,~ligeSam~u?ds- politiet. f?retager ikke .~nholdels~r, Sikker_
oraen, og hertIl føJer den høJtærede MInIster hedspohtlet foretager Ikke pohtimæssiO'e
i Dag mere aktuelle Ting: Varulvebander, Afhøringer, det giver ikke Møde i Retssag:r
Forholdsregler over for Bortførelsesforbry- som Politibetjente ellers gør. Personalet~
delser o. s. v.
Forhold er af en saadan Beskaffenhed _
At Politiet skal tage sig af saadanne I det har i hvert Fald været saaledes - at
Opgaver og saadanne Ting, er jo ganske der lægges Vægt paa, at selv overord~ede
klart, men et andet Spørgsmaal er det, om ansatte i Korpset ikke var kendt som Politidet i den Anledning er nødvendigt at have folk af deres egne Kolleger. :;.vredensPolitiets
et for hele Landet organiseret særlig politisk normale Opgave er at opklare begaaede
præget Korps. De Forhold, som j eg her har Forbr}+delserog forhindre Forbrydelser der
nævnt, og som den højtærede Justitsmini - forberedes, arbejder disse Mdelinger ~den
ster har nævnt, er jo alle Forhold, som falder Tilknytning til :\1istanke om begaaede eller
ind under Opdagelsespolitiets normale Ar- forberedte Forbrydelser. Der indsamles forbejde, og som ogsaa Opdagelsespolitiet trolige Oplysninger og private Informationer
normalt tager sig af. H vis Sikkerhedspolitiet fra Kilder af højst tvivlsom Beskaffenhed 00'
ha,-de indskrænket sin Virksomhed til den disse Oplysninger havner i Kartoteker'
Slags S11ger,som her er nævnt, og til til- Akter, der ikke er til nogen aktuel Anvensyurende Forhole.l,der har været omtalt her delse, men som udelukkende ligger der for
i Rigsdagen som lovlige Arbejdsomraader det Tilfælde, at nogle af disse .Mennesker
for dette Politi, hvis man havde indskrænket I engang skulde begaa en Forbrydelse. Det
sig til rndersøgelser, hvor kon.kret :JiIistanke eneste, der er fælles for de Folk, der staa:r
om forbryderisk Virksomhed forelaa eller i disse Kartoteker, er den formodede poli:Jlistanke om Forsøg paa saadan Virksomhed, I tiske Interesse. De staar i et eller andet
og kunde ,-j være sikre paa, at hvordan det i Parti, de abonnerer paa et eller andet Blad,
end hidtil ha,-de været, vilde den Del af I de forsøger efter det politiske Politis Mening
Politiets Arbejde i hvert Fald fremtidig I at skaffe sig politisk Indflydelse - paa lovholde sig inden for disse Rammer, var denne lig }1aade naturlig,-is, hvis det ikke var paa
Foresporgsel ikke blevet stillet.
. _.
lovlig }Iaade, vilde Opdagelsespolitiet tage
}It1n maatte af den højtærede J ustits- sig af dem. J eg beder oplyst, om denne.
ministers Redegørelse faa det Indtryk, Virksomhed skal fortsætte - vi ved jo~
at det politiske Politi er en normalt arbej- I at den fortsætter.
clende Del af Politiet. Det er ikke Tilfæl-!
Den højtærede Minister udtalte her,
det. For det første er det politiske Politi I at disse Kartoteker ikke havde været i Brug
ikke en enkelt Afdeling, men et kompliceret I siden 5. ::.\Iaj194:5.::.\lenjeg maa dog spørge,
:Net af j..fdelinger, paa visse Omraader i om den højtærede ::'\Iinistervirkelig kan fastSamarbejde, pa,a andre Omraader· i hv-ert I holde dette. J eg har bestemt Grund til at
Fald til Tider i dyb indbyrdes Uoverens- I tro, at disse Kartoteker virkelig er i Brug:
~temmelse. J eg. ker:-der ikke Enkelthederne I J eg har "?estemt Grund til_ at t~o, at ~e~ l
l denne OrganIsatIOn.. Jeg havde haab.et, I Forrædensager ogsaa efter o. :MaJaf polItIet
at man havde hort noget herom af den højt- er bleyet afgi,-et Forklaringer; som hidrørerærede Justitsminister, men det blev ikke fra Indholdet af disse Kartoteker, og jeg
Tilfældet. Vi ved, at der her i København i maa stille den højtærede :YIinister dette
findes en j..fdeling D inden for Opdagelses- l Spørgsmaal: Hvis disse Kort ikke er i Bru~,
politiet, vi ved, der findes et særligt Sikker-I hvis de ikke mere anvendes, hvorfor eksIhedspoliti, direkte underlagt Rigspolitiet., sterer de saa, hvad gemmes de for, i hvilken.
Vi ved, at der i de forskellige større Provins- I Anledning er det Hensigten igen at t.age
byer findes pclitiske Afdelinger med særlige i dem frem? - for d!3 eksisterer jo stadIg.
Kartoteker af politisk Indhold, og vi ved 'I
Nogle v-il maaske blot finde saadanne.
ogsaa, at der eksisterer et Statsadvokatur Forhold'-latterIige, nogle vil muligvis tænke·
for særlige Anliggender, som beskæftiger paa det umaadeIige Spild af Arbejdskraft,.
sig med ganske tilsvarende Forhold. Men Penge og Papir, som gaar med til IndsaIIler der flere Afdelinger? J eg har ladet mig ling af alle disse Oplysninger. Men mon
sige, at der for nylig er opstaaet en ny
dog ikke de fleste i Dag først og freIIlro~st
deling, E, under det københavnske Op- vil se paa denne Virksomhed som hdt.
dagelsespoliti, og jeg vil gerne vide, hvad i utiJladelig, som et alvorligt Indgreb i BorHensigten med denne Afdeling er. Det kan: gernes private Liv, et Indgreb, som hos
vel ikke være Tanken, at den skal optage· alle maa fremmane Billedet af netop den.
og
,I
II
~U-I
167
3205
% 47:
Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert )'Iikkelsen m. fl.
I
3206
[Robert Mikkelsen.]
Nu først kommer der nogle Oplysninger
Politistat, som den højtærede lVIinistermed om dis~e Forhold ud til Offentligheden,.
Rette tager Afstand fra. Denne Politiets men det forekommer mig, at det ikke frem~
Virksomhed fik, som vi ved, for en Række gik af den højtærede· ~Iinisters Indlæg,
af dem, den omfattede, Følger, utilsigtede, hvorledes disse Oplysninger maa virke paa
skæbnesvangre·Følger, Følger, som jeg ikke Offentligheden. Den højtærede ::'Uinister
tror, de, der indsamlede Oplysninger, havde vil vel ikke benægte, at der kan være beforudset. :'tlen trods den Advarsel, der gaaet Fejl, der kan i enkelte Tilfælde
ligger heri, opbevares disse Kartoteker have fundet Ting Sted, som ikke burde
stadig, og jeg har Grund til at tro, at de være sket, men disse Ting maa klarlægges
stadig bruges. .!.\fanmaa ogsaa faa det Ind- ved særlig Undersøgelse, og den liøjttryk af den højtærede 1'Iinisters Redegø- ærede Minister finder altsaa, at det ikke er
relse, at det politiske Politi er en Institu- til Hinder for, at Virksomheden kan forttion, hvis Eksistens og ::'Hetoderer Offent- sættes. Den Maade at se Sagen paa foreligheden fuldt ud bekendt. Om Kartote- kommer mig i Bund og Grund forkert.
kerne sagde den højtærede Justitsminister Det, som den højtærede Minister tror er
for nogle Dage siden i Radioen, at vel var Undtagelser, enkeltstaaende _-tivigeiser, det
de ikke offentligt tilgængelige, men den er tværtimod Regelen for dette Politis
Kendsgerning, at Politiet fører - jeg under- Arbejde, det er hele Grundlaget for dets
streger, at den højtærede lVIinister ikke Eksistens, og det, som den højtærede YIinisagde førte - saadanne Kartoteker, er abso- ster mener er normale Retningslinier for
lut ikke nogen Hemmelighed. Da "Ekstra- Arbejdet, eksisterer slet ikke.
bladet" i Begyndelsen af ~Iaaneden spurgte
Det fremgik ogsaa af den hojtærede
om disse Forhold, henvendte Bladet sig }Iinisters Tale i Radioen, at der avde
ogsaa til et Par høje Politimænd. J eg til- været 3 Faser i dette Politis Gd\ikli.l2g
lader mig et kort. Citat:
her i Landet. Jeg kunde have onsket, at
"Vi rettede først Spørgsmaalet til Ministeren ogsaa her i Dag "ilde have
Policlirektør Seidenfaden, der kort og givet lidt Oplysninger om de Ting, som
godt svarer: NeL jeg kender i hvert han der talte om, og yderligere vilde have
Fald intet til det, har aldrig set det. suppleret dem, men \i ved i hvert Fald,
Hvis et saadant Kartotek virkelig er op-, at i 1928 begyndte Afdeling D sin Virksomrettet, er det sket før min Tid, formentlig hed under Københavns Opdagelsespoliti.
af Rigspolitiet."
I Dengang var Zahle Justitsminister. SeBladet henvendte sig saa til Rigspoliti- nere udviklede det si::: til en Slags Rigschef Begtrup-Hansen:
registratur i 1931. '-' (Cllristmas ...;.}Iøller:
"Rigspolitichef Begtrup-Hansen ken- 1928? Da var Zahle ikke Justitsminister).
der imidlertid heller intet til Sagen. Undskyld, det var Rytter. Saa maa jeg
Han henviser til Københavns Politi, bede det rettet til: Dengang var Rytter
idet han bemærker, at Arrestationerne Justitsminister.
Jeg nævnte ikke dette
af Kommumsterne under Besættelsen som noget af væsentlig Betydning, men
skete paa Grundlag af de forskellige I blot for at oplyse, at disse Ting ~r sket
Afdelingers Kartoteker."
.
I under Justitsministre fra alle politiske
Saa henvendte man sig til Statsadvokat I Partier. Det, der for mig er væsentligt,
Hoff, som udtalte:
er ikke, hvem der var Justitsminister, men
"Jeg kender heller intet til et Karto-I hvor Initiativet udgik fra. Det udgik fra
tek af den Art. Jeg spurgte efter det Chefen for Københavns Opdagelsespoliti.
efter Kapitulationen, men fik det Svar, Det var dengang Hr. Thune Jacobsen.
at det ikke mere eksisterede. Det blev J eg vilde videre gøre opmærksom paa, at
vistnok i sin Tid oprettet af Københavns i 1938, da vi havde en socialdemo1..'Tatisk
Politis 2. Afdeling, men i Dag vilde et Justitsminister, skete der en vidtgaaende
saadant Kartotek jo højst have historisk Udvidelse af dette. Politi. Den Gang kom
Interesse."
Initiativet fra Rigspolitichefen. RigspoIitiNaar altsaa Landets tre højeste Politi- chefen var dengang Hr. Thune Jacobsen.
kmbedsmænd over for Offentligheden er- Den tredie store Udvidelse af det politiske
lærer intet at vide om disse Forhold, er Politis Arbejde foregik i 1941, da Statsdet, uanset om de ved noget eller ej, i hvert advokaturen for særlige Anliggender og
Fald berettiget at fastholde, at dette Politi dens Afdeling blev sat ind i den aktive
selv gør, hvad det kan, for efter bedste I Kamp imod den danske Frihedsbevægelse.
Udenlandske Forbillede at knytte Ordet Den Gang endelig udgik Initiativet fra
"hemmeligt" til sit Navn og sin Virksomhed. I Ministeren selv, men da var det ogsaa Hr.
I
'1 68
3207
5/34i:
Forespørgsler til.Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert ~[ikkelsen m. fl.
3208
[Robert Mikkelsen.]
som faktisk før Krigen foregik her i Landet
Thune Jacobsen, der var Minister. .T eg fin- den velorganiserede Spionage, 5te Kolonn~
der ikke, det er rimeligt at drøfte det hem- ~ett~t, aldrig blev af~løret, skønt det saa
melige Politis Forhold uden at slaa fast, at VIst Ikke var vanskelIgt at spore. Kun en
det netop er en enkelt Mand, der har Æren enkelt. Spionsag naaede~ lige før Krigen
og Ansvaret for den Udvikling, der her er frem tIl Paadømmelse. Kun ganske faa -fik
foregaaet.
man Ram paa, selve Spionageapparatet
forJ eg skal ikke fordybe mig i Affærer blev intakt, det fungerede trods alt politisk
fra gammel Tid, fra Afdeling D's Virksom- Politi og Sikker~edspoliti perfekt den Dag,
hed efter dens Oprettelse i 1928, Andreas det skulde staa SIn Prøve, den Dag, da FjenHansens og Thune Jacobsens Tid.
De den havde Brug for det, den 9. April,
da
fleste erinclier vist endnu Kuhlmann-Vogel
endelig Politiet, for øVTigt først hen u~der
Sagen og Pelving Sagen, som var de mest Besættelsen, 'virkelig begyndte en Underomtalte, men kun er enkelte Eksempler
søgeIse mod Nazisterne, ja, da var Tiden
blandt mange. Disse Ting har jo Gang forpasset, da var Forholdene ugunstige, alT
paa Gang været fremdraget her i Tinget Resultaterne maatte blive derefter.
b
af mit Partis Formand, det ærede Medlem
Se det er Sandheden, Sandheden, som
Hr. Aksel Larsen, som første Gang udførligt den maa være. Yi er ikke her mere paa Kanbehancllede disse Forhold i 19:32, senere ten, paa Grænsen af Sumpen, som et Medi 1934 og i 1936 og igen i 19:38, da Rigs- lem af Tinget udtalte i 1938; vi er kommet i
politiets, Sikkerhedspolitiets
Forhold var Sumpen. Det er en uanstændig Ting i et
til Drøftelse. ~ aar clen højtærede :Minister demokratisk Samfund. og et saadant Politi
i Dag hæHler, at vi har Brug for et Politi maa uvægerligt ogsaa -blive et daarligt
med '-de Opgaver, som det p~)litiske Politi Politi politimæssigt. et Politi, som er ude
har haft, saa kunde man have ønsket lidt af Stand til at nlretage de Opgaver, Loven
mere præcise Oplysninger om de hidtil op- paalægger det.
naaede Resultater af dette Politis Arbejde, I
Nu hævder ,len højtærede Minister,
lidt bedre Oplysninger om, hvor mange at Politiet i vidt Omfang har hancllet efter
Tjenestem~'l'nd der er ansat i dette Politi, I Ordre, og det er ju rigtigt, at der har forchvorledes det er fordelt ud over Landet, ligget Ordre, men jeg ,iI ikke tro, at nogen
og i h,ilke Afdelinger det har sine Folk. ansvarlig }Iinister for Thune Jacobsens
Sanclheden er efter min Opfattelse den, at Tid virkelig har ,idst, hvad der foregik i
dette Sikkerhedspoliti, som rned en begej- dette Politi. ,~irkelig-har haft Kendska-b til
stret H ddest til sit udenlandske Forbillede disse Forhold. I s",idanne Forhold kan der
selv kalder. sig med det forkortede Navn være betydelig Forskel paa, hvad der staar
Sipo. har gjort overmaade lidt til Vareta- i en politimæs-sig Erklæring, og hvad der er
ge]se af de Opgaver, som efter Loven er praktisk Virkelig-ued. .Jeg har ladet mig
henlagt til dets Omraade.
sige, at Folk fra, Kobenllavns OpdagelsesFor det første har dette Politi lagt et politi netop for Tiden træffer Aftale me.d
llmaadeJigt _lrbejde i Indsamling af aldeles Meddelere rundt omkring i Landet. Der reJoverfio<lige, poJitinncssigt unyttige Oplys- ser, efter hvad jeg har faaet a.t vide, Folk
ninger. Det er jo en Kenclsgerning. at Poli- fra Københavns Opdagelsespoliti rundt, ogtiet naturligvis aldrig ha.r kunnet rejse saa saa i Jylland, som søger Forbindelse med
meget som Sigtelse mod noget Medlem af det Folk, som regelmæssigt eJler ved paakomkommunistish Parti for højforræderisk Virk- mende Lejlighed skal forsyne Politiet med
somhed eller Forsøg paa saadan Virk:som- Oplysninger af politisk Interesse, som det
hed. Der er aldrig rejst saa meget som Sig- hedder. Alle Partier, ethvert politisk interteJse mod Partiet for strafbare Forbindelser
esseret Menneske. skal altsaa, hvis nu det~e
med fremmed }Iagt. Der har baade inden for slaar til, fortsat være under en Art hemme~Ig
og uden for Politiet været Folk, som gerne Politikontrol til Brug for, maaske til lVhssaa saadanne Resultater, men hvor intet er, brug for, de }Iennesker, som har Adgang
kan intet hentes. Hele dette kolossale Ar- til 'nisse Oplysninger. Tør den høj~æ~ede
bejde var politimæssigt uclen nogen som helst Minister sige, at dette er aldeles ungtIgt?
'lænli. Forst da Fjenden havde besat vort Og hvis det er rigtigt, er det saa ikke en
Land, kom Kartotekerne i Brug - jeg har Genoptagelse af netop de samme Metoder,
S<lgt, for, og jeg gentager, at jeg tror ikke,
som den højtærede :YIinister har beklaget
at den~le Anvendelse af Kartotekerne
har tidligere har f~ndet Sted~
t
været forudset.
Der bør SIkkert her I Landet findes e
}Ien for det andet har vi vel alle undret Værn mod uclenbndsk Spionage. Det ære.de
0.3 over, at clen højforræderiske
Virksomhed,
Mecllem Hr. Arne Sørensen vilde henV1Se
alT
169
Folketingets Forhandlinger.
3209
5/34i:
Forespørgsler til Justitsministeren
(202)
af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl..
3210
[Robert i'Ukkelsen.]
Efter det Politiregimente, Besættelsesdenne Opga....e til Hærens Efterretningstiden førte os ind i, var der dobbelt Brug
væsen. J eg kan ikke helt slutte mig til den
for en anden Opfattelse hos Landets J usti tsminister. ;,
Tanke. Det er næppe rimeligt i Dag at inddrage dette Efterretningsvæsen under DrøfSaa1edes skriver et af de Blade, som
telserne; der er netop for Tiden Undersøgel- plejer at støtte den højtærede JustitsminIser i Gang, som vel ogsaa ender med en ster, og Blade over hele Landet af alle
Debat her i Tinget, hvorunder der bliver Parti farver har givet Udtryk for tilsvarende
Lejlighed til at tale om disse Forhold. J eg Tanker.
vil i Dag nøjes med at sige, at jeg har den
Fremtidig maa Kontrol med lovlige
bestemte Forhaabning, at Hærens Efter- politiske Partier være udelukket. Det maa
retningsvæsen i hvert Fald udelukkende be- ikke kunne forekomme, at Politiet holder
skæftiger sig med Forhold vedrørende Spio- Borgere under Observation alene paa Grund
nage for udenlandsk Regning. J eg haaber af lovligt }Iedlemsskab af lovlige Foreninikke, at dette Apparat er begyndt at inter'- ger eller paa Grund af anden lovlig politisk
essere sig for dansk Indenrigspolitik. Det er Virksomhed, og det }Iateria1e, Politiet er i
Politiets Opga\'e at efterforske og opklare Besiddelse af efter saadanne Un.dersøgelser,
begaaede Forbrydelser, ogsaa Spionsager, som har fundet Sted, maa fjernes og tilintetog det er rimeligt, at Politiet tager sig af gøres, hvor i Landet det saa befinder sig;
disse Sager. Det· er ogsaa rimeligt og na- enten det nu ligger hos Statsadvokaten for
turligt, at Politiet giver sig af med at op- særlige Anliggender,eller det ligger i Odense
klare politiske Indbrud, politisk' prægede eller _-\.arhus,eller hvor det er, maa dette
Pengeafpresningsaffærer, som vi har kendt Materiale bort. Vi kan ikke have det Fordem, Forberedelse af Højforræderi, Afslø- hold, at Tusinder af Borgere her i Landet,
ring af Varul\'ebander o. s. v. Den politiske som før og uncler Besættelsen af en eller
Kriminalitet maa na.turligvis ligesom enhver anden Grund mistænktes ror en Virksomhed,
anden Kriminalitet falde ind under Politielis som dengang var dem, der havde Styret her
Arbejdsomma.de; men Forudsætningen maa i Landet, imod, nu staar som suspekte
være. at der foreligger i hvert Fald en begrun- Personer i et af Politiet ført Kartotek. Og
det ~\Iistanke om begaaede eller forberedte med Hensvn til de }Ietoder, der anvendes,
strafbare Ha.ndlinger, og at denne Mistanke maa, Politfet, hele Politiet, ligegyldigt under
kan rettes mod bestemte Personer.
hvilken Betegnelse det driver sin Virksom"Sorø Amtstidende" skrev forleden nog- hed, indrette sig paa fremtidig kun at anle Betragtninger over dette, som j eg gerne vende lovlige, anstændige ::.Yletoder.
Det maa
vil citere et Par Linier af. Bladet skriver: være uigenkaldeligt Slut med den Praksis
..Vi kræver. at Politiet indskrænker og de Fremgangsmaader, som hidtil har
sig iiI Opklaring af Forbrydelser og An- været i Brug, og det nytter ikke noget,
holdelse af mistænkte. Det er muligt, at at den højtærede .:J.Iinistervil sige: det vil
en og anden Forbrydelse kunde undgaas, jeg ikke diskutere, der er jeg bundet. Den
hvis vi alle kom_ under stadigt Politi- højtærede Minister er ikke bundet til ikke at
opsyn, men denne Pris forekommer os drøfte Forhold, der faktisk har fundet Sted,
for dyr. En vis Risiko medfører al Fri- og for Fremtiden drage sine Konsekvenser,
hed, og med Hensyn til politiske Uro- ogsaa Konsekvenser med Hensyn til Orgastiftere vil vi foretrække, at Politiet tager nisation og Ledelse af Politiet, ud fra Resuldem ved Vingebenet, saa snart der fore- tatet af saadanne Drøftelser.
ligger Opfordringer til lovløs Optræden."
J eg vil til sidst gøre et Par BemærkOg Artiklen slutter med, at man øn- ninger om det juridiske Grundlag for den
sker, at
Virksomhed, Politiet her har udøvet.
"Embedsvæsen og Bureaukrati ikke
:Med Hensyn til Breveensuren er Forgaar ud over de Grænser, som Hensynet holdet det, som den højtærede Minister
til Fo1kestvret og vi tilføjer, et demokra- sagde, at der findes Regler om Tilbageholtisk Folks "Begreber om personlig Frihed, delse og Beslaglæggelse af Breve og Telesætter. Det har Justitsministeren
des- grammer i Retsplejelovens Kapitel 68.
værre ikke forstaaet, hvad vi beklager. Ifølge Lovens § 750 kan Breve og andre For202
170
3211
5/347:
Forespørgsler til Justit:oministeren
af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl..
3212
[Robert Mikkelsen.]
, des Vidende og uden Rettens Medvirken o~
sendeIser, som er rettede til eller antages I dette er ulovligt.
' l:l
at være bestemte for eller hidrøre fra en I
Det fremgaar ogsaa af § 750, at det kun
sigtet, tilbageholdes og udleveres Retten I er Breve fra og til sigtede, som kan beslag_
efter en Retskendelse herom. Det første lægges, men heller ikke denne fundamentale
Gennemsyn af saadanne Forsendelser skal Regel er overholdt. Professor Hurwitz skriifølge § 752 iværksættes af Retten, og efter ver i sin Kommentar til de paagældende
§ 753 skal Forsendelser, som findes uden Bestemmelser i sin Straffeproces, at Breve
Interesse, befordres videre, ligesom Retten og Forsendelser, som ikke er eller antages at
skal give ;\-leddelelse til sigtede, naar noget I være fra eller til sigtede, er udelukkede fra
er tilbageholdt. Saadan er Lovens Bestem- Indgreb, selvom deres Indhold maatte
melser, men det er jo ikke det, der er sket. antages at være af væsentlig Betydning for
Den højtærede Minister maa vide, at det, Sagen, og det er jo ogsaa klart efter Lovens
der er sket, er noget ganske andet. Det Affattelse, at saadan maa Forholdet være.
politiske Politi faar vel ofte en Kendelse, :Men ikke desto mindre foreligger der i en
men det benytter denne Kendelse paa den Række Tilfælde Dokumentation for, at
Maade, at det hemmeligt aabner Brevet; det Politiet har forlangt og har faaet Kendelse
afbryder Forsendelsen, aabner Brevet hem-, til Kontrol, ikke af den sigtedes Post, men af
meligt, stikker Brevet i Kuverten igen og andre Menneskers Post, og heller ikke :med
lader det befordre videre med Posten till den ;Ylotivering, at disse Mennesker var
Adressaten, som ikke. ved noget som helst Dækadresse for den sigtede, men med den
om den hemmelige Censur, hans Post har }Iotivering, at de paagældende Personer
været Genstand for .. D~ter noget ganske I muligt kendte et eller andet af Inter~sse f~r
andet end det, RetspleJeloven bestemmer., Sagen, som man maaske kunde blIve VIDet er en grov UloYlighed, og det er fore- I dende om ved hemmelig Kontrol med deres
gaaet i Hundreder og i Tusmder af Til· I Post. Saadanne Kendelser er givetvis ulovfælde. Jeg kan sige, hvordan det foregaar, ['lige. Det v-ilmaaske undre, at en Dommer
fordi jeg selv har yæret udsa'li for en sa.adan har kunnet afsige saadanne Kendelser. Mig
Kontrol, og jeg maa sige med al Respekt forbavser det i det foreliggende Tilfælde
for Politiets Dygtighed, at jeg bemærkede ikke. Dommeren har selvfølgelig sit.Ansvår,
det ikke; jeg opdagede det jørst, da jeg for men det første J..nsvar er og bliver hos det
nylig i en Akt, som bar mit Navn, og som Politi, som fremsætter Begæring om saahidrorte fra det politiske Politi, fa.ndt Foto- danne Kendelser og benytter sig af saadanne
kopier af Korrespondance til og fra mig, som lovstriclige }letoder.
hemmeligt havde væretaabnet,
og som i
::.vledHensvn til Ransagninger er Forvar tilgaaet rette vedkommende, men uden' holdet ganske· det samme; oO'saa her har
at nogen l\-Ieddelelse i den Anledning var Politiet sntematisk tilsides:t Retsplejesket.
lovens klare Bestemmelser. Ransagning maa
Det første Gennemsyn er altsaa ikke kun finde Sted, h,yor det drejer sig om alvorforetaget af Retten, Aabninger i~ke iv~rk-Ilige Forbrydelser, som er undergivet Statssat af. Rett~n, 11eddelelse er Ikke gIvet I advokatens Paatale, og kræver, normalt
den "SIgtede", som det hedder - bortset Retskendelse; hvor Retskendelse Ikke kræfra, at det i disse Tilfælde slet ikke drejede I ves, skal Retten i hvert Fald straks efter
sig om sigtede Pel'soner. Hele ~fetoden er godkende Ransagningen. Ransagning skal,
gro~t ulovlig. Det er Eta~lering ~f en he~- I foretages i Overværelse af Vidner og. maa.
:rr;tehgCensur, som er strIdende Imod pOSI-1ikke foretages af underordnede Bet]ente.J
tIve Bestemmelser.
Det første Gennemsyn af, hvad der beslag-l
Nu udtalte den højtærede Minister, I lægges, skal foretages af Retten o. s. v.:
at jeg maatte kende Bestemmelserne for o. 'S. v. Hver eneste af disse Bestemmelser,
Beslaglæggelse af Telegrammer. Ja, dem I der er gældende i dansk Ret for selv d~~
kender jeg meget vel, de staar i de samme Re- groveste Foreryder, har det politiske pol~r
stemmelser, som den højtærede Minister systematisk overtraadt i Hundreder af TIrefererede til. Men det, jeg omtalte, var, at fælde. Et enkelt Tilfælde af mange e~ re edet ærede Medlem Hr. Aksel Larsen før reret i en Landsretskendelse i UgeskrI~t for
Besættelsestiden havde været Genstand for, Retsvæsen for 1942, Side 426; den VII Jeg
Telegrameensur, og det er noget ganske!' henvise interesserede til.
andet, det er ikke nævnt i Retsplejelovens
Og saa er der Telefona:fiytningerne. Jeg
Omtale af Beslaglæggelse af Ting, der be-I' har nævnt, hvord.an de i Praksis er fo~egaa~t.
fordres med Post og Telegraf, det er en hem- Telefonaflvtninger er ikke omtalt l R smelig Censur, der udøves uden vedkommen- plejeloven: Da det ikke drejer sig om en e-
I
B
1 71
3213
5/347:
Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert ::\Iikkelsen m. fl.
3214
[Robert Mikkelsen.]
netop kunde have en vis Interesse at vide,
slaglæggeIse, som kan meddeles denpaagælhvad de to Herrer dengang havde telefoclende, da det drejer sig om Indgreb i Pri- neret om. Men herom foreligger intet, og
vatlivets Fred, som netop paa Grund af jeg er i hvert Fald enig i, at ogsaa over for
deres Hemmelighed maa virke langt stær- saadanne Personer maa Undersøgelsen af
kere end de andre Former. for Beslaglæg- strafbare
.Forhold
foregaa
paa
lovlig
gelse, kunde man tænke sig, at naar det ikKe og anstændIg :L\Iaade. Det var blot at ønske,
var tilladt i Retsplejeloven, var det overho- at Forespørgselen havde været motiveret.
vedet ikke tilladt; eller man maatte i det med Omsorg for andre Kredse her i Landet.
mindste mene, at Telefonaflytning
ikke end for de Kredse, som netop ramtes af
kunde finde Sted paa andre og lempeligere den fortsatte hemmelige Telefonafiytning.
Villraar end dem, der gælder for andre IndDenne Telefonaflytning
er ofte sket.
greb, for Indgreb i Post- og Telegrambefor- I efter Retskendelse - selvom man ogsaa
dringen. Professor Hurwitz hævder netop i I kunde foretage den uden Retskendelse -,
sin Stra:f!eproces, at dette sidste maa være men heri ligger ingen Betryggelse, og naar'
Tilfældet, men han tilføjer, at saadan har I den højtærede :Jlinister nu erklærede, at.
Administrationen ikke set paa det. Man har i hvert Fald efter 5. :Jla.j 1945 er saadanne
denne Bestemmelse,
denne Instruks
fra Telefonafiytninger h.Lill foretaget efter Rets}Iinisteriet for offentlige Arbejder, som den kendelse, vil jeg dertil sige, at det er ikke
højtærede 1linister omtalte, og hvoraf det tilstrækkeligt.
Det matt uvægerligt være,
følger, at en Række hojtstaaende
Politi- I saadan, at den Dommer, som skal afsige
folk uden nogen som helst Begrundelse naar Kendelsen, kun i meget ringe Grad kan
som helst kan forlang-e. at Telefonselska- sætte sig ind i det Grundlag, Politiet kan
berne ,uden Begrænsning skal give Politiet have til at mistænke en :Jiand og til at,
Adgang til _-\.flytning af enhver dansk Bor- begære en saadall Kendelse~ og det er da
gers eller fremmed Borgers Telefon. (.]1.t- ogsaa gaaet, som m'1.n kunde forudse:
stitsministeren [Elmquist]: Skal vi ikke nøjes Telefonaflytningskendelser
er blevet Blanketmed at sige 3; ikke en Række, men 3).
kendelser~ der praktisk talt afsiges, naarDenne Instruks har jo før været drøf- som helst Politiet begærer det. Heri liggertet her i Rigsdagen. I 1938 stillede det ingen Beskyttelse, Beskyttelsen ligger kun
ærede }Ied1em af Landstinget Hr. Rytter i, at det politiske Politi afholder sig fra at.
en Forespørgsel til Justitsministeren,.
og begære Telefolla:fl~-tningskendelser, hvor der
denne Forespørgsel sluttede i øvrigt med ell ikke foreligger begrundet :JIistanke om straf-o
Dagsorden, som gik ud paa, at Tinget bar Handling, og det 'n:1r et saadant Løfte,
opfordrede :Jlinisteren til snarest muligt man kunde haye ønsket fra den højtærede
at bringe disse. Regler i Overensstemmelse
1Iinister.
J eg tror dog desværre ikke,
med dansk Loygivning, idet Forespørgerne
han vil være i Stand til at give et saadant.
og Forespørgernes Parti heri lagde, at de nu- Løfte eller i h,-ert Fald. ,-irkelig at faa det
værende Regler ikke ,-ar i Overensstemmelse
overholdt, saa længe htm ikke vil strække.
med dansk Lovgivning. Denne Dagsorden sig videre, encl bln i sin Reclegørelse førblev ikke vedtaget: cler blev vedtaget en gjorde.
anden Dagsorden, hvori Tinget gav sin I
Jeg vil lige nævne et enkelt Eksempel
Tilslutning til :JIinisterens Fremstilling
af i til Belysning tlf dette. Kontorchef i Konge-·
Sagen og regnede med, at Ministeren vilde I riget Danmarks Hypotekbank Einer Nytage Spørgsmaalet op tilOvervej else.
. gaards Telefon har under Besættelsen været.
Nu hører vi i Dag, at denne Prabis,
stærkt afiyttet; det er sket efter Kendelse,
denne Instruks, som den højtærede Ministers altsaa paa formelt lo,-lig }Iaade; Gang paa.
Parti i 1938 har betegnet som stridende! Gang er der givet saadanne Kendelser;
mod dansk Loy, frisk anvendes den Dag I løbende for ::Uaaneder ad Gangen.
Der
i Dag under den højtærede Minister. Ord- er noteret Samtaler med Professor Monrad,
føreren for Partiet Venstres Forespørgere I med Kontorchef
Olrik og med Thune.
i Landstinget
begrundede dengang Fore-' Jacobsen, den da,-ærende Justitsminister.
spørgselen med en Klage, som var fremkom- Jeg har talt med Hr. Kontorchef Nygaard,.
met fra Nazisten Je}? Schmidt i "Nord- og han fortæller mig, at han er ganske.
schleswigsche Zeitung".
Han udtrykte sin I uvidende om, at hans Telefon paa noget
Bekymring over, ali underordnede
pOliti-I Tidspunkt har været afiyttet, og han ermænd kunde finde paa at lytte til, hvad ude af Stand til at forestille sig Grunden
Folk som Hofjægermester
Sehested eller I hertil. Der er rettet alvorlige Anklager mod
Knud Bach telefonerede om. Nu er der jo I Thune Jacobsen, _-\.nklager, som jeg i et vist.
i Dag det interessante ved det, at det! Omfang anser f:Jr begrundede, og jeg kan sige,.
I
I
172
3215
% 4i:
Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert .:.'1Iikkelsenm. fl.
3216
[Robert Mikkelsen.]
den paagældende Afdeling fandt Sted saa.
.at jeg finder, det vilde være af betydelig vilde Tilliden til Politiet være underO';avet
Interesse at faa disse Anklager oplyst. Men for ~-\lvor. Men hvis Offentlighede; faar
jeg vil ogsaa sige, at jeg ikke anser det for det Indtryk, at Politiets Forhold aabent
at have en saadan Interesse, at jeg i den kan drøftes i dette Ting med det Formaal
Anledning vilde udsætte alle Landets Bor- for øje igen at skabe effektive Garantier
gere for ukontroleret, hemmelig Telefon- mod Misbrug, saa styrkes og sikres den Tillid
aflytning, og jeg anser ikke Interessen for til Politiets Arbejde, som alle, og ikke mindst
at være stærk nok til at begrunde et System, Politiet, maa ønske.
som gør det muligt, at underordnede
Det er med Glæde, jeg i Dag har set
Politifolk aflytter Landets Justitsministers en Udtalelse fra en Politiafdelings Møde
Telefonsamtaler.
i Gaar; den hidrører fra Dansk KriminalDen Erklæring, den højtærede Justits- politiforbunds fynske Afdeling, der paa en
minister i Dag har afgivet, kan paa ingen Generalforsamling har drøftet det politiske
I\Jaade hindre, at et saadant Forhold fort- Politis Forhold, og det hedder i Referatet:
sættes, eller at det efter en eventuel Afbrv"Man var ikke blind for, at Politiet
delse paa ny genoptages. Jeg vil dog indtil
under en vis Form ogsaa i Fremtiden maa
videre tro, at der maa kunne opnaas Enighed
beskæftige sig med politiske Sager, men
{)mat sørge for, at der bliver sat en Stopper
der var ikke Stemning for Oprettelse af et
derfor.
specielt Sikkerhedspoliti i Lighed med det
Saa er der en Ting til, som maa gennemtidligere nu ophævede Sikkerhedspoliti."
føres: Personalet maa udskiftes. J eg finder Det viser, at ogsaa inden for vide Kredse af
de hidtidige Ledere af dette politiske Politi Politiet er den Opfattelse levende, at dette
groft kompromitteret, men det skal jeg ikke kan gaa, at hvis dette fortsætter, komlade ligge. til Undersøgelsen af deres For- prornitteres, undergraves Tilliden til Politihold er færdig. Jeg mener imidlertid, man ets Arbejde.
maa l.'1.lnneenes om, at hverken Ledere
Jeg har det alvorlige Ønske, at denne
elIer menige i denne Afdeling kan fort- Debat maa resultere i noget positivt. Jeg
sætte i Afdelinger af tilsvarende Karakter. vilde beklage, om Debatten skulde ende i
De, der ikke er personliO"t belastet, vil Drøftelser af en Dagsorden af den Slags,
sikkert l.'1.lnnegøre god Fyidest paa andre som vi i den senere Tid har spildt meget af
Pladser, men den Atmosfære, de. har gjort I Tingets Tid paa. Hvor udmærkede Evner
Tjeneste i, de Midler, de har vænnet sig II Justitsministeren end maatte have, hvor
til at bruge, de Forbindelser, de har faaet I vel han end maatte føle sig i Stand til paa
med t,ivlsomme Elementer, den Aand, de I egen Haand at løse disse Problemer, vil
mere eller mindre er smittet af, bevirker, I han forhaabentlig være enig i, at det kun
at de i hvert Fald er uskikket til fortsat kan være til Nytte og Hjælp, at disse For"C"dovelseaf Tjeneste i netop et saadant i hold klarlægges og drøftes her i Tinget.
Apparat. Og skal d.er fortsat eksistere ,I J eg pe.rsonlig vilde anse det for den bedste
noget i den Retning, med lovligt Formaal Udgang af denne Debat, hvis man kunde
naturligvis, under virkelig Kont~ol, saa! enes om i et Udvalg at underkaste Sagen.e!1
maa det ogsaa være med et nyt, l enhver nærmere Drøftelse for sammen med MmIHenseende ukompromitteret Personale.
steren at naa til Klarhed over, hvorvidt e~
H"is den højtærede. Justitsminister I egentligt Sikkerhedspoliti bør fortsætte og l
havde været enig heri og dette var frem- bekræftende Fald, efter hvilke Retningsgaaet af hans Redegørelse, saa haYde linier det kan øve sin Virksomhed. Det
hans Svar paa den Forespørgsel, der her skulde glæde mig, om der kunde op~aas
er stillet, været tilfredsstillende, men (len' Enighed herom, men finder Tanken Ikke
hojtærede Justitsministers Redegørelse gik tilstrækkelig Tilslutning, maa jeg forbeholde
ikke ud paa noget saadant, og jeg er ikke mit Parti paa anden Maade at slaa det fa.st,
tilfreds med den Redegørelse, vi har faaet. i som er voJ:t Standpunkt. Det hemmelIge
Den højtærede Justitsminister har ud-I politiske Politi maa have udspillet sin Rolle
talt Frygt for, at en Drøftelse af disse For- her i Landet. Der maa gives Garantie: for,
hold skulde føre til, at Tilliden til Politiets at de Metoder, som har været i Brug mden
Virksomhed blev undergravet.
Forholdet for dette Politi, ikke paa ny kan anvendes.
er naturligvis det omvendte. Hvis Til'stande af den her omtalte Art fortsat kunde
Hækkerup: De to til den højtærede
bestaa, og hvis Offentligheden fik Indtryk Justitsminister stillede Forespørgsler tagir
af, at saadanne Ting er foregaaet, uden efter deres Indhold Sigte paa den gæat en gennemgribende Reorganisation
dende Retstilstancl paa dette Omraade, og
I
I
I
af!
173
3217
5/3 4:i:
Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsen m. fl.
3218
[liækkerup.]
Medlem Hr. Robert Mikkelsen i den Betragtmit Parti vil ikke indlade sig i en Diskus- ning, han citerede fra "Sorø Amtstidende" ,
sion om de Spørgsmaal, der nu er til Under- hvorefter Politiet skal indskrænke s g
søgeIse i den af den parlamentariske Kom- til Opklaring af Forbrydelser og til Arrmission nedsatte retslige Undersøgelseskom- holdeIse af mistænkte. Politiets Opgave
mission. J eg vil om dette kun gøre den Be- er videregaaende, og det er da vor Opfatmærkning, at vi ikke kan forstaa, at man telse, at Politiet ogsaa maa søge politiske
ikke ved Besættelsen tilintetgjorde de Kar- Forbrydelser forebygget. Der er ingen,
toteker, hvorom Talen har været, eller l alt der i Dag tør staa op her i Salen og sige,
Fald skaffede dem af Vejen. Men ud over at der ikke i dette Land er nogen Risiko
denne enkelte Bemærkning ønsker vi ikke for Varulvebevægelser . Jeg vil Yderligere
at foregribe den Undersøgelse, som maa føje til, at den Kontrol, der her maaføres,
komme.
jo ikke alene kan dreje sig om danske StatsMan kunde, hvis man vilde, harcelere borgere; men ogsaa om Passanter. Det er
over, at disse Forespørgsler, som i den Form, givet, at der af Politiet maa holdes øje
hvori de er stillet, rejser Problemet om den med Folk, om hvilke man efter deres Fortid
enkelte Borgers Retsbeskyttelse over for kan befrygte, at de vil begaa eller paatænker
Statsmagtens Overgreb, stilles netop af Re- at begaa politiske Forbrydelser. Jeg er tilpræsentanter for de Partier, hvis Forhold til bøjelig til at tro, at ingen Stat vil undlade
Demokratiet har udviklet sig fra direkte at skaffe sig den Beskyttelse, der ligger heri.
fjendtligt til platonisk, og hvis Forhold til Jeg er tilbøjelig til at tro, at ikke alene de
Demokratiet fremover kan være begrundet knuste Aksemagter, men ogsaa de sejrende
Tvivl underkastet. J eg skal ikke harcelere allierede lVIagter kendte til et politisk
over det, men kun give Udtry k for den Glæde, Politi og til den Virksomhed, et saadant
jeg tror alle Tingets iedlemmer føler, over, udfolder, tilmed i et Omfang, de.r langt
at netop disse Partier, i den Form det sker, overstiger det, vi har kendt.
giver Udtryk for deres Indignation over for I
Der melder sig derimod et andet SpørgsJ..ngreb paa denne Demokratiets væsentlige I maal, og det er dette, hvorledes Politiet
Grundsætning, en Glæde, jeg tror staar helt skaffer sig Oplysninger til Brug for en Regiyraal med den Glæde, vi alle følte, da vi I strering af politiske Personer og Foreteelser.
overværede det ærede :.YledlemHr. Holsts Herom vil jeg gerne paa mit Partis Vegne
blændende DefenRorat for den af de militære sige, at vi selvsagt deler den instin1.-tive
Myndigheder truede Pressefrihed.
Uvilje mod Telefonaflytninger. Jeghar derJeg skal paa mit Partis Vegne om de for med Taknemmelighed noteret mig,
rejste Spørgsmaal sige, at vor Opfattelse I at den højtærede :YIinisterhar sagt, at saaaf de Problemer, som der her er rørt ved, danne ikke er sket med det Formaal at
søger sit Udgangspunkt i dette, at vi er Til-I tilvejebringe Oplysninger til Brug for denne
hængere af Grundsætningen om den enkelte I Registrering. J eg noterede ligeledes med TilBorgers Retsbeskyttelse imod Statsmagtens. I fredshed, at den højtærede Minister tilføjede,
Overgreb, og at vi derfor med Glæde ser at han vilde instruere de overordnede Politipaa de Bestemmelser i. Grundloven, der I mænd om, at de fremtidig skulde anmelde
tager Sigte herpaa. Jeg nævner Grundlovens I Telefonaflytning, men jeg tager Anledning
§ iS om Afholdelse af Grundlovsforhør inden I til at spørge den højtærede Justitsminister,
24 Timer. J eg nævner Bestemmelsen i I om der ikke foreligger en 1Iulighed for,
Grundlovens· § 79 om Boligens Ukrænke- at Problemer vedrørende Telefonaflytning
lighed og Brevhemmelighedens Sikring. Og I blev forelagt den ansvarlige 1Iinister, inden
jeg nævner Bestemmelsen i Grundlovens /'Aflvtningen blev foretaget. Forbindelsen
§ 85 om BorgerriesRettil uden forudgaaende mellem disse høje Politiofficerer og JustitsTilladelse at danne Foreninger i ethvert ministeren er jo normalt let nok. J eg nolovligt Øjemed. Vi fra vor Side understre-. terede ogsaa med Tilfredshed, at den højtger den Opfattelse, at de i Retsplejelovens i ærede Minister gav Udtryk for, at han kunde
§ i50 indeholdte Regler om Brev- og Tele-I tænke sig at overveje Spørgsmaalet om
gramhemmelighedens Sikring skal overhol- ! Lovbestemmelser paa dette Omraade, hvildes strikte. Men naar dette er sagt, vil jeg I ket mit Parti principielt gerne ser.
føje til, at Politiet jo har en Dobbeltopgave: I
Med Hensyn til det andet Problem,
ikke alene den Opgave at efterspore og der rejses i det ærede Medlem Hr. Robert
paagribe Forbrydere, men ogsaa den mange Mikkelsens Forespørgsel, de betalte :MeddeGange lige saa vigtige Opgave at forebygge, lere, vil jeg gerne sige - idet jeg slet ikke
Forbrydelser.
i skal komme ind paa, hvad der skete under
J eg er derfor helt uenig med det ærede \ Besættelsen, men kun tænker paa Fore-
I
N..
I·
II
174
3219
5/347:
Forespørgsler til Justitsministeren
a.f Arne Sørensen og Robert 1fikkelsen m. fl.
3220
[Hækkerup.]
lem fremsatte Paastand paa Overgang til
te eIser, der ligger forud for Besættelsen'-:", næste Sag paa Dagsordenen.
at vi er enige med det ærede Medlem i, at
Anvendelse af Personer som CarIis Hansen
Thisted Knudsen: Der er almindelig
maa betragtes som mere end uheldig, og Enighed om, at Undersøgelsen af Politiets
at det overhovedet er vor Opfattelse, at Virksomhed i Besættelsesperioden maa paaden højtærede Justitsminister maa se det hvile den parlamentariske Kommission, 00'
som en Opgave i videst muligt Omfang at denne Virksomhed derfor i Virkelighede~
at kontrolere det politiske Politis Virk- ikkekandanneGrundlagfordenForhandling
somhed.
der foregaar i 0j eblikket, men det forekomme;
Ogsaa hvad angaar Kontrollen med mig, at de Bemærkninger, det ærede Medlem.
Post- og Telegramforsendelser takker jeg Hr. Robert Mikkelsen gjorde om Politiets
for Ministerens Udtalelser og understreger Virksomhed, herunder Telefonaf!.ytning og
vor Opfattelse: at Retsplejelovens Regler Breveensur, netop drejede sig om den
herom strikte maa overholdes. Overho- Virksomhed, der foregik i Besættelsesvedet vil jeg understrege, at det er vor perioden.
Opfattelse, at det Kartotek, som det poliDen højtærede Justitsminister har betiske Politi anser det for nødvendigt at føre, svaret den stillede Forespørgsel og oplyst,
føres under ~Iinisterens parlamentariske at der ikke uden begrundet 1Iistanke foreAnsvar, og at :\Iinisteren maa sikre sig, at I tages Telefonaf!.ytninger og Brevcensur eller
dette Kartotek ikke fyldes med Navne og føres Kartotek, og det forekommer mig,
Oplysninger, som er ligegyldige, idet mangt 'I at dette Svar tydeligt siger, at det, man
og ~eget af det, vi har hørt, kunde tyde paa, ønsker, er, at det p.olitiske, Politis Virkat Ikke alt er,· som det skal være. Jeg nO-j somhed :skal holdes mden for Lovens og
terede mig, at den højtærede Minister ikke mindst Retsplejelovens Rammer. Det
brugte den Vending, at kun Personer, der I ærede 1Iedlem Hr. Robert ~\Iikkelsen har
med Gru1?-dkan mistæn,.kesfor under ~i.vne selv v:æret ind~ paa. den J?ebat, der fandt
OmstændIgheder at VIlle begaa polItIske Sted I Landstmget I 1930, hvor Venstre,
Forbrydelser, opt.ages, men det er jo klart, ,mit Parti., netop rejste Spørgsmaalet om
at det maa være 11inisterens ~nsvar, at Telefonaf!.ytninger og gjorde gældende, at
denne }Iistanke er begrundet, lIgesom det I den Instruks, der var udstedt, ikke kunde
maa være }Iinisterens _-1..nsvar,at dette I forenes med Retsplejelovens Regler og derKe:Lrtotek ikke indeholder fejlagtige Op- for maatte bringes i Overensstemmelse
lvsninger. J eg vil ogsaa gerne sige, a.t vi dermed. J eg hår i øvrigt den Opfattelse,
lægger afgørende Yægt p-aa, at det ikke at der vedrørende denne Sager Oplysninunder nogen Omstændigheder sker, at Op- ger, der kan gi\-es, men bedst gives i et
lysninger fra dette Kartotek generelt stilles Udvalg, og den højtærede Justitsminister
til en fremmed }Iagts Raadighed.
har jo erklæret sig villig til at give saadanne
Jeg vil i denne Forbindelse stille den Oplysninger for et ""Udvalg,der nedsættes.
højtærede }IiJ?ister det .S:pør.gsmaa:l,.hvor-, Jeg skal derf~r ikke knytte yderligereBe:
ledes den højtærede 11misters StIllIng er mærkninO'er tIl det, der er fremført her l
til det saakaldte Centralkartotek, hvis Dag, me~ tillade mig at fremsætte følgende
~pl7sninger efter mit Skøn ikke alt~d er I Paastand. paa Overgang til Dagsordenen:
ngtIgere end dem, man kan finde l det
Idet FoJketinO"etbeslutter at nedP?litiske Politis. Kartotek,. og hvis Oplys-,
sætt~, et Udvalg p~a 17 }Iedlemm~r. til
nmger maaske I mange TIlfælde er meget
at modtaO'e Oplysninger om det polItIske
farligere for de paagældende.
I
Politis Vi~ksomhed efter den 5. Maj 1945,
~it P~r~i maa ~e sa~ledes paa det, .at
gaar Tinget over til næste Sag paa Dagsen VISpohtIsk RegIstrermg er nødvendig.
d
"
"II' . t sagd e, at h an evenor enen.
D en h·ø]tære de _IIillSer
tuelt vilde være villig til i et Folketings"Formanden: Der er nu fremsat følgende
udvalg at give nærmere Oplysninger om den Paastand paa Overgang til Dagsordenen:
Virksomhed, det politiske Politi udfolder.
"Idet Folketinget beslutter at ne~Mit Parti ser gerne et saadant Udvalg
tl
nedsat.
sætte et Udvalg paa 17 Medlemmer l~
Jeg skal slutte med at sige, at jeg I at modtage Oplysninger om det po
gaar ud fra, at det ærede Medlem Hr .. Arne
tiske Politis Virksomhed efter den .
Sørensen af de korte Bemærkninger, jeg I Maj 1945,
her har freIlJ,sat,har forstaaet, at mit Parti i gaar Tinget over til næste Sag paa Dagsikke kan stemme for den af det ærede :Med-i ordenen."
'I
I
'r'
r
175
3221
5/34i:
Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.
3222
Christmas ~Iø1ler: Der vil ikke være af det ærede Medlem Hr. Hækkerup. De BeAnledning for mig som Ordfører for Det tragtninger, han. anstillede, vil i det store
konservative Folkeparti til at gøre særlig og hele ogsaa være mine. Den Retsbeskytmange Bemærkninger til den Debat, som telse, som Grundloven og andre Love giver
allerede har været ført, og til de Dags- for Borgerne, lægger vi ogsaa overmaade
ordener, der er stillet. Selvom den højt- stor Vægt paa at faa opretholdt. For mig
ærede Justitsminister endnu ikke har ~vet staar det saaledes, at man principielt maa.
Besked om, hvilke Dagsordener han kan være imod Opretholdelsen af et politisk
modtage, og hvilke han ikke kan modtage, Politi, men det kan naturligvis ikke benægtes
tror jeg nok, at jeg uden stor Risiko kan - og det har vi jo nu faaet Vished for _,
sige, at jeg kan anbefale det høje Ting at at der ogsaa her i Landet inden Besættelsen
stemme for den Dagsorden, som det ærede - det vidste vi vel i og for sig ogsaa denMedlem Hr. Thisted Knudsen har stillet. gang - var Forhold, som det var nødvenJeg anser det for overmaade forstandigt digt at sætte en saadan Politiafdeling ind
- og jeg tror ogsaa, man fra Forespør- over for. Jeg kan saaledes nævne Spørgsgernes Side maa anse det for forstandigt maalet om Spionage, Spørgsmaalet om en
-, at der nedsættes et saadant Udvalg, femte Kolonne, og man kan vel ogsaa nævne
som kan modtage Oplysninger hele dette Spørgsmaalet om visse planlagte politiske
Spørgsmaal vedrørende, saaledes at Tingets Forbrydelser. Derfor vil jeg ikke bestride,
Medlemmer gennem Udvalgets Forhandlin- at det vil være nyttigt i et Udvalg, hvor
ger og Oplysninger fra -Ministeren kan faa Forhandlinger kan foregaa under fortrolige
nøjagtig Besked, saa. de paa et fyldigere Former, og hvor Ministeren kan give os
og bedre Grundlag kan tage Stilling til Oplysninger, som vi ikke i Øjeblikket behele Spørgsmaalet.
sidder, at faa Lejlighed til at tage Stilling
Spørgsmaalet her deler sig for saa vidt til, hvorvidt manmaa forlade det princii to Afsnit, som ogsaa ærede foregaaende pieIle Standpunkt, man i og for sig maa
Talere har sagt: Spørgsmaalet om det poli- have, og medvirke til, at en Ordning som
tiske Politis Virksomhed inden 5. j.Iaj og, den, J ustitsministeren forsvarer, opretholefteri
des.
.JiledHensyn til Spørgsmaalet om Virk- Jeg vil ogsaa gerne have Lov til at gøre
somheden inden 5. }Iaj vil jeg gerne sige, en Bemærkning om de Kartoteker, som har
at det er rigtigt, som de.t ogsaa har været været i Brug. Jeg vil herom gerne sige,at
sagt o:ffentlig( at man fra Rigsdagens naar man fra Forespørgernes Side gør
Side meget vel i 30erne og ogsaa senere saa stærkt kritiske Bemærkninger om de
under Krigen v"idste, at dette politiske Kartoteker, som Politiet har haftog
Politi bestod, men jeg har vel ogsaaLov ogsaa jeg synes, at det Antal Xa""lle, som
til at fremhæve, at man var meget lidt har været i de Kartoteker, maa siges at være
sympatisk stemt over for det. Jeg tror, overordentlig stort, og man kan egentlig
at det gælder baade det nuværende Rege- ikke forstaa, at det skulde have nogen
ringsparti og andre Partier, at vel vidste rimelig Forbindelse med Virkeligheden _,
vi, at der VaI en saadan Afdeling, og vidste, og naar man vender sig saa overmaade
at den havde de og de Systemer at arbejde stær1..'"therimod, hvilket vi ikke skal indefter, men megen Sympati for hele denne vende saa forfærdelig meget imod. tror jeg
Virksomhed havde vi ikke.
ogsaa, at det vilde være rimeligt, om man
Jeg er naturligvis enig i den Betragt-I søgte at gøre en Ende paa Centralkartoning, som ogsaa er kommet meget stærkt l' teket og den Virksomhed, som dette har
frem her, at da hele Spørgsmaalet om Virk- udfoldet.
somheden under Besættelsen nu undersøges
Jeg anbefaler at stemmefo! det ærede
af en Komrilissionsdomstol, saa maa vi af- Meqlem Hr. Thisted Knudsens Dagsorden.
vente Redegørelse, Beretning o. s. v. fra
denne Kommissionsdomstol, inden vi kan
Jørgen Jøl'gensen : Jeg skal ikke blande
tage Stilling til hele dette Forhold. Det, mig meget i den Debat, der her føres. Jeg
det drejer sig om, er Tiden efter 5. Maj, kan i mangt og meget tiltræde de Synseller rettere sagt om Fremtiden, om vi skal punkter, der blev fremført af det ærede
have et politisk Politi her i Landet.
Medlem Hr. Hækkerup, og jeg kan anbefale,
Jeg skal ikke optage Tingets Tid med at man stemmer for den Dagsorden, som er
noget længere Indlæg, idet jeg i det store fremsat af det ærede Medlem Hr. Thisted
og hele kan slutte mig til de Betragtninger, Knudsen.
Som først og fremmest blev gjort gældende!
Denne Debat viser imidlertid med stor
l
------------~---
176
3223
5/347:
Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsenm. fl.
3224
[Jør2en Jør2ensen.]
hvordan. Forholdene va:r, dengang de For.
Tydelighed, hvordan Politiets Stilling i anstaltnmger blev truffet, som man nu fra
Samfundet interesserer Befolkningen. Dis- mange Sider kritiserer.
kussionen om det politiske Politis Forhold
J eg mener derfor, at det, der kunde
har sat Lidenskaberne stærkt i Bevægelse. kom.~e ud af denne D;ba~, maatte være.
At Politiet interesserer Befolkningen i et at VII et Udvalg fik de fyldige OplysninO'er
demokratisk Samfund, er ikke saa mærke- som Justitsministeren har bebudet. Natur~
ligt. I et demokratisk Samfund er Politiets ligvis kan det her meget vel vise sia at
Stilling meget ansvarsfuld og krævende. Politiet kan have begaaet Fejl i EnOkeltPolitiet skal sikre Ordenens Opretholdelse, tilfælde, hvad formentlig ingen vil bestride
saa at enhver Borger kan føle sig tryg og ?len i det store og hele vil jeg dog advar~
sikker; det er Forudsætningen for Friheden Imod, at man generaliserer ud fra en enkelt
i et Land. Naar vi. tænker tilbage paa den Begivenhed og lægger et Ansvar paa det
Septemberdag i 1944, da Politiet ved Vold samlede Politi, som der ikke er noaet
blev taget fra os, vil vi huske, hvordan vi Grundlag for. J eg mener, at vi her i Landet
alle havde en Følelse af, at Grunden skred maa stille os paa den }Iaade, at vi, naar vi
under os; det var et af de vigtigste Funda- b;ar et Politi, der .som sin Opgave har at
menter under Samfundsbygningen, der blev SIkre Ro og Orden I Landet, ogsaa skal vise
taget bort. Den Dag stod det i hvert Fald at Po~tiet har Befolkningen bag sig i d~
alle klart, hvor betydningsfuldt det er for et ~a~dhD;ger, ~~t foretager. Befolkningens
Samfund, at Ordenens Opretholdelse er sikret. TIllId tIl PolItIet er det bedste ArbejdsVi forlanger, at Politiet skal være orien- grundlag, som Ordenens Haandhævere i et
teret om Bevægelser, der foregaar i Sam- Land kan faa, og Politiet her i Landet skal
fundslivet, saa at Uroligheder og planlagte ogsaa vide, at vi har Tillid til, at det ma!lter
Angreb imod Samfundslivets lovlige Funk. sin Opgave.
o
tioner kan afværges i Tide. Derfor er UnderMen ved Siden deraf er det ogsaa meget
retningstjenesten for Politiet nødvendig, afgørende, at vi fastholder det Retssynsnaar det skal løse sin Opgave. Og skal man punkt, som har været det bærende i dansk
nu bedømme Politiets Arbejde i Aarene op Lovgivning, og som er afgørende for. hele
imod Krigen, under Besættelsen og i den Retsopfattelsen i Lander, at det er Politiets
urolige Tid efter Besættelsen, maaman ikke Opgave at sikre den enkelte Borgers Friglemme de ganske usædvanlige Forhold, hed, og at det er noget fundamentalt i SamPolitiet havde at arbejde under. Nu bagefter, fundet, at de Rettigheder, som skal sikres
da Forholdene er kommet lidt paa Afstand, Borgerne i et demokratisk Samfund er man tilbøjelig til at glemme den fa1..'"tiskeBrevhemmeligheden, Sikring imod RansagTilstand, der forelaa, ....
dengang mange af I ning i Hjemmet o. s. v. --.:.bliver respekteret
de Ting blev foretaget" som nu kritiseres. og overholdt efter de Regler, som er givet i
Men der var jo virkelig i 30erne en Risiko i vor gældende almindelig-e Lovgivning, herfor, at der vilde blive løbet Storm imod det under Retsplejeloven, og som er i Overensdemokratiske Samfund, og med det Ryg- stemmeise med Grundloyens Bestemmelser
stød, som Urostifterne her i Landet havde i i saa Henseende.
Bevægelsex udefra, var det en nødvendig
J eg har med stor Tilfredshed hørt den
Politiopgave at følge Bevægelserne og holde højtærede Justitsminister fremhæve, at Afos underrettet om, hvad der var 'i Gære, vigeIser fra de almindelige Grundsætninger
for at man i Tide kunde træffe nødvendige om Brevhemmelighed, Telefonaf1ytning o.g
Forholdsregler derimod.
Ransagning i Hjemmene o. lign. naturligVIS
Jeg fremfører disse Synspunkter, fordi kun kan foretages, hyor der, somogsaa
det er min Opfattelse, at skal Politiets Loven forudsætter, foreligger Tilfælde af
Handlemaade i de Aar bedømmes retfær- en saa ekstraordinær Karakter, a"Gdisse
digt, maa man tage i Betragtning de Vil- Afvigelser er en Nødyendighed til Sikring
kaar, Politiet havde at arbejde under. Nu af Samfundets Fun1..'"tionerimod Anslag,
bagefter, da vi er tilbøjelige til at mene, at der kan føre til Ul'\'"kker for Samfundets
Faren er ovre, eller i hvert Fald ikke saa Sikkerhed. Det er kUn i saadanne Tilfælde,
stor, som den har været - skønt jeg ad- man afviger fra de Regler, som i øvri~ er
varer dog imod, at man luller sig i Ro med, gældende. J eg vil gerne understrege dIsse
at vi nu er vendt tilbage til de helt gamle, Udtalelser af den højtærede Justitsmini.ster.
normale, fredelige Tilstande -, nu bagefter, Det er ogsaa Synspunktet i mit PartI, at
hvor den værste Spænding er ovre, skal vi vi skal respektere disse fundamentale Grundalligevel passe paa, at vi ikke glemmer, sætninger i vor Retsordning, og at kun alI
177
Folketingets Forhandlinger.
3225
5/
4i:
3
(203)
Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.
3226
Funktioner i Samfundet. Det skal ogsaa
deles ekstraordinære Forhold kan begrunde, vide, at den Tillid, som er en Forudsætning
for, at det kan udføre sit _4..rbejdepaa en tilat man afviger derfra.
fredsstillende
Maade, vil det ogsaa have
Naar det undertiden - ogsaa under
Debatten her - har været nævnt, at der i den danske Befolkning.
ogsaa fandtes andre Kartoteker end dem,
Politiet selv har skaffet til Veje, gør j eg
Starcke: Vi ønsker fra vor Side et
ogsaa opmærksom paa den Diskussion, der stærkt, upartisk Retsvæsen, som har Magt
ved enkelte Lejligheder har været ført om og Myndighed, men udøver denne Magt og
Centralkartoteket, der blev oprettet under Myndighed paa Lovens Grund. Vi ønsker
Besættelsen, og som paa Grund af de Vil- ikke nogen Politistat i Danmark, for vi
kaar, der da fandtes, naturligvis maa.rumme mener, at det erde udøvende Magters Opgave
megen Usikkerhed, hvorfor det har været baade at værne de enkelte Borgeres Frihed
skadeligt, at man i ,isse Tilfælde har bygget og samtidig værne Samfundets Frihed som
A.fgør~lserpaa Oplysninger, som er skaffet Helhed. Vi mener ikke, at Friheden skal
til VeJe gennem dette Kartotek, lllen senere gaa saa vidt, at det skal staa enhver frit
har vist sig ikke at yære objektive og ikke for at angribe andres Frihed, og hvis der i
at hvile paa noget solidt Grundlag. Naar Samfundet foreligger Mistanke om ForSpørgsmaalet om Kartoteker skal drøftes, brydeiser imod Sa:m:fundetslovlige Myndigvil jeg anse det for meget ønskeligt, om vi heder, specielt hyis der foreligger Mistanke
kunde faa yderligere Oplysninger om, hvil- om, at en fremmed Magt formodes at kunne
ken Betydning Centralkartotekets Oplysnin- trække i Snorene, vil det være berettiget,
ger har haft i adskillige af de Sager, som har l at ,Politiet foranstalter en Form for Obserfundet deres _:Vgøreisei det sidste l~ Aar.
vation, en Slags Udkigsvæsen. Jeg kunde
J eg kan slutte med at sige, at jeg an- lide at spørge de ærede Forespørgere, om de
befaler at stemme for den Paastand paa virkelig ønsker, at der ikke skal holdes
Overgang til Dagsordenen, som er fremsat I Opsyn med Personer eller Partier, der misaf det ærede JIedlem HI. Thisted Knudsen, tænkes for at t jene en anden, en fremmed
og som giver :Jlulighed for, at et Udvalg Magt, eller Grupper, som mistænkes for at
nedsættes, hvorigennem man kan faa yder- ville anvende Vold i Stedet for Lov og Ret
ligere Oplysninger af den hojtærede Ju- til at opnaa }Endringer af det politiske
stitsminister. Yi har stadig den Opfattelse og System. :Men jeg kunde ogsaa ønske at
det Haab, at ,i maa kunne vende tilbage rette det Spørgsmaal til den højtærede
til Tilstande, hvor TI igen kan befinde os Justitsminister: Kaar ,i nu faktisk har
paa det fastslaaede Retsgrundlag, som dansk dette Udkigsvæsen og dette Kartoteksystem,
Retsorden brgger paa, og at de aldeles hvad fører det saa egentlig til, hvor det
ekstraordinære Forhold, som har foreligget, I drejer sig om Personer, om hvem man har
og hvorunder man har truffet Foranstalt- Beviser for, at de tjener en fremmed M:agts
ninger, som har været nødvendige under Interesser? Gribes der ind overfor dem,
de givne Forhold til Sihing af Statens For- eller hvad er egentlig Effektiviteten af dette
hold, af Samfundet, ikke ,iI foreligge i sam- System?
me Udstrækning i Tiden, der kommer. Men
Til Slut vil jeg gerne sige, at ogsaa
det danske Politi, som har været stillet jeg vil anbefale at stemme for den Paastand
over for en meget bævende Opgave, og I paa Overgang til Dagsordenen, som er
som ogsaa nu for Tiden, da saa meget er i fremsat af det ærede )IedJem Hr. Thisted
Uro i Verden, i Danmark har en særlig Knudsen.
Mission og et særligt Ansvar, som i alle
andre Lande, skal i denne Situation til de
Holm: Det er ikke min Mening at ville
Handlinger, som er nødvendige, og som forlænge denne Debat. Det er heller ikke
bygger paa det Retsgrundlag, der er gæl- med Ønsket om at blive egentlig Deltager i
dende ifølge. Grundlovens Besterr;melser og peb~tt~n, a~ jeg har b~dt om Ordet. ~aar
'lor RetspleJelov, ha\'e al den Støtte, som Jeg ImIdlertId gerne VII have Lov tIl at
Befolkningen er i Stand til at give det, for fremkomme med et Par Bemærkninger,
at det kan udføre sine nødvendige og nyttige I skyldes det det Afsnit af den højtærede
[Jør~en Jør~eolen.]
203
178
3227
% 47:
[Holm. ]
Foresporg'Jler til Justitsministeren
. ''''''''\l!IIl!
. ':''JlI:
af Arne Sørensen og Robert :JIikkelsen m. fl.
3228
~il ~et ~rede Medlem Hr. Arne Søren.
J ustitsministers Redegørelse, hvor han refe- sen VII Jeg sIge" at det kunde naturlirrvis
rerede sine Forhandlinger med mig og Næst- være meget fristende at komme ind t en
formanden i den parlamentariske Kom- Diskussion om de Problemer, som det ærede
mission.
Medlem rejste, men jeg tror, ærede :Jledlem.
J eg :finderi og for sig ikke nogen særlig mer er eI?ge med mig i, at naar vi nu er
Anledning til at fremkomme med disse Be- blevet enIge om efter denne Diskussion at
mærkninger, da der ikke er nogen her i nedsætte et Udvalg, hvori hele dette SpørO'sDag, der har draget Justitsministerens Ud- maal skal drøftes, og hvor jeg er vi1liO'tj{'at
talelser i Tvivl, men da Ministeren har, ud- give Oplysninger i det Omfang, jeO'kan 00'
trykt Ønsket om, at jeg skulde bekræfte mener, det er forsvarligt og rimeli~, er de~
hans Fremstilling af disse Forhandlinger, vil ingen Grund til nu at fortsætte de~e Debat
jeg gerne herfra sige, at det er rigtigt, at og komme ind paa en længere Besvarelse
den højtærede Justitsminister var ivrig for der vil udstrække Diskussionen. J eO'skai
at faa en Undersøgelse i Gang vedrørende derfor nøjes med at fremsætte noO'leganske
o,
o
Politiets Forhold, men at han, efter Hen- enkelte Bemærkninger.
stilling fra den parlamentariske Kommission,
J eg skal samle disse Bemærkninger om
loyalt bøjede sig for de Betragtninger, vi det Spørgsmaal, som begge ForespørO'erne
gjorde gældende, nemlig at der ikke kunde var inde paa, om man ikke kunde undvære
være 2 forskellige Kommissioner eller Ud- dette Politi. J eg vil gerne sige, at naar man
valg - eller hvad man skal kalde det -, hele Tiden kalder dette Politi det politiske
der undersøgte de samme Forhold.
Politi, saa holder jeg ikke af denne BenævJ eg føler altsaa Trang til at under- nelse, og .de~ er heller ikke rigtig. J eg finder,
strege den højtærede Justitsministers fulde at den rIgtIge Benævnelse for dette Politi
Loyalitet. Om andre, naar det drejer sig er Efterretningspoliti. Det er nemlig det,
om den parlamentariske Kommission, har det er. Det er et Politi, der skal skaffe sig
udvist samme Loyalitet, ja, det bliver der Efterretninger om Foreteelser, som man
jo Lejlighed til at drøfte, naar Kommissio- mener indebærer en Risiko for, at nogen vil
nens endelige Beretning kommer tii at fore- gøre Anslag mod Samfundets Sikkerhed
ligge; forhaabentlig varer det ikke saa længe, eller provokere til Uro eller 'Uorden i Samsom det ærede }ledlem Hr. Robert Mikkel- fundet. Jeg anser det for absolut nødvendigt,
sen gav 'Cdtryk for.
at man har etsaadant Efterretningspoliti
for at kunne værne sig mod saadanne EleFormanden: J eg skal her afbryde For- menter, og jeg vil gerne. spørge det ærede
handlingen og udsætte :;Ylødettil KI. 16 20. :Yledlem Hr. Robert }Iikkelsen - han
behøver ikke at svare mig her, han kan
svare mig senere, hvis han ikke vil nu .....:.:
Vil det ærede Medlem ikke O'ivemig Ret i,
:lYIødetudsat Kl. 165•
at det er rimeligt, at dette PoUti i Øjeblikket
f. Eks. fører Kontrol med, at der ikke opstaar
Varulvebevægelser~ Vil det ærede :JIedlem
ikke være enig med mig i, at det var rimeligt, at vi førte Kontrol med Xazisternes
Arbejde baade før Krigen og efter Krigen?
Vil det ærede Medlem ikke være enig med
mig i, at det er rigtigt, at Politiet fører Kon:Mødet genoptaget KJ. 1620.
trol med eventuelle nazistisk inficerede Borgere, .som i Dag kunde tænke sig at skabe
Sammenslutninger for i givne Øjeblikke at
Justitsministeren
(Elrnquist): Jeg vil provokere til Uorden og uro i Samfundet1
først sige, at jeg kan modtage den af det Eller VIldedet ærede Medlem ikke finde det
ærede Medlem Hr. Thisted Knudsen fore- rimeligt, hvis nogen staar op ude i Landet
slaaede Dagsorden. Maa jeg dernæst takke og truer med og opfordrer til Vold IIl:0d
de ærede Medlemmer Hr. Hækkerup, Hr. Samfundet, at Politiet da undersøger lidt
Thisted Knudsen, Hr. Christmas Møller, nærmere, hvad der egentlig ligger bag ved
Hr. Starcke og Hr. Holm for deres Udtalel- det, og hvad det drejer sig om? Andet er der
ser her i Dag. Jeg har Indtryk af, at der ikke ikke Tale om, at dette Politi skal foretage
er nogen Divergens i Opfattelsen af Politiets sig. Jeg gentager, som jeg sagde i mit førs,te
Opgaver mellem de ærede Ordførere og mig, Indlæg: Dets Opgave er, hvor det faa:: MISat vi altsaa i alt væsentligt er enige.
tanke om, at nogen søger at skabe TIlslut-
179
3229
5/347:
Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert 1Iikkelsen m. fl..
[Justitsministeren.]
ning til Anslag mod Samfundet og Samfundets demokratiske StFelse eller søger at
samle K.redse til at skabe Uro og Uorden
eller til at provokere til Uro og Uorden, da.
at gribe ind. Det er saadanne Forhold, Politiet skal holde øje med og passe paa, at de
ikke faar Lov til at udvikle sig.
Jeg tror, at alle i Virkeliaheden maa
være enige om, at det er naturligt at have
et Politi, der udfylder denne Funktion, og
jeg tvivler ikke om, at vi i det Udvalg, der
nu bliver nedsat, nok skal kunne blive enige
om, hvorledes dette Politi skal kunne
fungere paa den bedste og rigtigste Maade.
Maa jeg endvidere give den Oplysning,
at dette Spørgsmaal, hvorledes det politiske
Politi skal fungere, i det sidste halve Aars
Tid har været under Overvejelse, Forhandling og Drøftelse i mit }Iinisterium, idet vi
har fundet det rimeligt med en Nyordning
paa forskellige Omraader. Disse Overvejelser
er resulteret i, at vi netop i den sidste Tid
har behandlet et Forslag om en Nyordning,
og angaaende denne Xyordning skal jeg selvf~lgelig ogsaa være villig til ;:t give Oplysnmger i det Udvalg, der nu bliver neclsat.
Jeg vil gerne understrege, at vi har arbejdet
med det det sidste halve Aur. og vi er nu for
en :U:Iaaned siden. eller for '14'-'Dage siden
naaet til en endelig _Urunding af Forslaget,
og nu kan jeg altsaa faaLejIighed
til at
drøfte det med ud.valget, inden vi giver det
dets endelige Form.
Til sidst skal jeg sige, at naar det ærede
:Yledlem Hr. Robert }likkelsen var inde paa
at anmode mig om at fjerne dem, der i øjeblikket staar som Ledere af dette Efterretningspoliti o~ sætte andre ind i Stedet for,
kan jeg abSOlut ikke følge hans Ønsker paa
dette Omraade. J eg mener, at der er ingen
Grund til, der er intet Grundlag for. at kritisere disse Ledere i Dag. Der er intet Grundlag
for at kritisere dem, saa længe den parlamentariske K.ommissions Undersøgelser ikke er
ført til Ende. Om der derefter vil være
~L\.nledningtil at kritisere eller ej, kan jeg
Ikke afgøre nu, men efter det, der foreligger
for mig i Dag, er der ingen Grund til at udtale Mistillid over for de paagældende. Det
kan Være, naa! den parlamentariske Kom~ssio~s Undersøgelser er afsluttet, at det
VIser SIg, at der her eller der er begaaet visse
Fejl; det er menneskeligt, hvis det er sket,
og det er navnlig menneskeligt, naar man
tæ.nker paa, hvor vanskelig ogsaa Politiets
S~Illing var under Krigen, da Politiet i
VIrkeligheden var den Organisation,
der
mere end nogen anden i Praksis maatte
gennemføre den Henholdelsespolitik,
som
3230
Regering og Lovgivningsmagt fandt det rigtigt at føre indtil et vist Tidspunkt. Paa nærværende Tidspunkt er der ingen Grund til
fra min Side at have nogen }IistiUid til dem,
der staar som Ledere af dette Politi, og derfor
kan jeg naturligvis heller ikke gaa med til
nogen Tanke om at fjerne dem.
Maa jeg endelig hertil føje, at det
glædede mig, hvad det ærecle Jledlem Hr.
J ørgen Jørgensen udtalte om Politiet. Jeg
kan underskrive det i et Og alt. Det er af
fundamental Betydning, at det danske Folk
viser Politiet, at vi har Tillid til det, det er .
Hovedbetingelsen for, at Politiet kan virke
paa tilfredsstillende }Iaade inden for Samfundet, og jeg er ikke i T,i·..-! om, at hvis
man virkelig spurgte ude i det danske Folk,
vilde det ogsaa vise sig,at der der er Tillid
til det danske Politi~ }Ian har Tro paa,
at det udfører sine Funktioner til Gavn og
til Nytte for Folket, udfører sine Funktioner
med det Formaal at bevare Ogsikre Ro i vort
Land, at være Værner mod y old og mod
Uret.
Forespørgeren
(Arne Sorensen) : Jeg
vilele først og fremmest meget gerne have at
viele, hvad Meningen er med det foreslaaede
'Udvalg. Jeg har forsøgt at spørge Forslagsstilleren nede i SaJen~ men det har jeg ikke
faaet noget ud af, nu "iI jeg spørge herfra.
Det er meget uklart, om det er et 'l'7'dvalg,
der skal være permanent, saaledes som f.
Eks. Flvgtningeudvalget~
som stadig skal
sidde der og stadig kan stille Sporgsmaal til
:YIinisteren, ....eller om det er et rdvalg, der
skal sidde en kort Tid og efter Drøftelse med
::.vIinisterenkomme med ....
en Indstilling om en
eller anden Reform eller en Fortsættelse af
det nuværende, eller om det er et Udvalg 'liil
ganske almindelig Syltning af Sagen. Det
maa vi dog have at vide~ inden vi stemmer
om det.
Saa er der lige et ParSmaating fra nogle
Indlæg. Der bør siges et Par Ord til en Bemærkning af det ærede :Jledlem Hr. Robert
Mikkelsen. Det ærede }Iedlem sagde, at ingen af det forhaandenværende politiske Politi, hverken de ledende eller menige, maatte
fortsætte, de var uskikkede og besmittede af
de Ting,·de havde med at gøre. Her synes jeg,
at man i Rimelighedens Interesse maa fremføre, hvad der er temmelig bekendt, at der
blandt de menige Medlemmer af dette Politi
var nogle, som allerede fra den allerførste
Begyndelse af Besættelsen, inden det blev
moderne at være illegal, med meget stor
Risiko var med i et illegalt •.\.rbejde, var med
til at underrette de :Mennesker, de skulde for~
følge, og aftale, hvordan disse :i\'Iennesker
v
180
3231
5/3 47:
Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert :\Iikkelsen m. fl..
3232
[Arne Sørensen.]
ske Politis Virksomhed, saaledes at Indre~_
bedst kunde undgaa denne Forfølgelse. Selv streringen af poli~isk Virksomhed straks
om der var Grund til meget stor Mistillid standses. Man kan Ikke standse Indregistre_
over for andre blandt de ledende, synes jeg, ringen af enhver politisk Virksomhed; uloV'at disse.Folk skal have et andet Skudsmaal lig politisk Virksomhed maa naturligvis være
end de ledende.
under Kontrol, herom er der ingen Strid 00'
Saa kan jeg ikke lade være med at det har vor Forespørgsel i Dag aldeles ikk~
komme med en lille partipolitisk Bemærk- drejet sig om.
ning til det ærede Medlem Hr. Hækkerup,
Det bringer mig til at gøre et Par Beder selv var ude om den. Der er ingen Grund mærkninger til, hvad det ærede Medlem
til Glæde over, at vi i Dansk Samling er Hr. Hækkerup udtalte. Det ærede Medlem
blevet pæne, demokratiske Mennesker. Hvad sagde først, at ikke alene de slagne AksemaO'det ærede Medlem kan glæde sig over, og ter, men ogsaa de allierede Stormagter sikhvad jeg ogsaa er glad over, er, at vi faar kert havde hemmeligt politisk Politi, endda
Lejlighed til at tale til det ærede Medlem, i videre Udstrækning, end vi nogen Sinde
som saa faar Indtryk af, hvad vi selv siger, har kendt, og det er højst sandsynligt, men
og ikke som tidligere fra uheldige Bemærk- det er ikke det, ,i her spørger om. Der er
ninger i egne Aviser. Men det er kun en lille sikkert mangt og meget, der Kanrettes ogsaa
Ting.
i de allierede Stormagters Forhold, men det,
Jeg kan maaske lige tilføje, at hvis Ud- vi i Dag drøfter her i Tinget, er Forholdet
valget skal havenogen som helst permanent her i Landet, Sporgsmaalet, om d~t politiske
Karakter eller Syltnings-Karakter, vil det jo Politi udøver Yirksomhed, og om denne
ret hurtigt glide ind i et mere eller mindre Virksomhed er i Overensstemmelse med
udtalt :.\Iedansvar for det politiske Politis dansk Ret og danske Retsgrundsætninger.
Virksomhed; for saa vidt dette Politi kom- Hertil har jeg indskrænket mig.
mer til at beskæftige sig med danske Partier,
Det ærede :\Iedlem udtalte videre, at
vil det meget let føre til, at Partier, som er han fandt, der maatte foretages en politisluppet indenfor og er blevet pæne og ordent- I mæssig Undersøgelse oyer Jor Personer, om
lige og anerkendt her i Salen, faar LejlighedI hvem der var Grund til at tro, at de vilde
til at afgøre, om andre, der dukker oppaa et I gøre sig skyldige i politiske Forbrydelser.
senere Tidspunkt, egner sig til at komme ind Det er efter min :\Iening en farlig Betragti Salen eller ej, og det tror j eg vilde være en ning, og det maa jeg tilfoj e til det, jeg svarede
meget betænkelig Ting.
, :YIinisterenfør, det er her, vore Veje skilles.
J e0'. ~nder det nod,-endigt og korrekt, at
Ordføreren for Forespørgerne (Robert, Poiltlet efterforsker begaaede Forbrydel~er
lvIikkelsen): Vi finder ikke i mit Parti, at I og Forberedelser til Forbrydelser, men Jeg
det vil være en god Løsning, om Debatten i I finder det en meget farlig Vej, hvis maD;beDag skulde slutte i en Dagsordensdebat med gynder paa at tage Folk under Kontrol Ikke
en Dagsorden, der nedstemmes, og en intet- for, hvad de i Ojeblikket planlægger, ikke
sigende, som vedtages. Den Dagsorden, der for, hvad de i Øjeblikket har i Sinde, men ud
er foreslaaet af det ærede Medlem Hr. Arne fra en Tro om, hvad de fremtidig kan tænkes
Sørensen giver ikke Udtryk for, hvad vi fin- at ville give sig af med. Hvis man aabn~r
der rigtigt. Det udtales i den,
denne Ventil, san.er man netop inde paa VII"at Politikontrol over danske Borge- kaarligheden, saa slettes enhver Grænse for,
res politiske Virksomhed er uforenelig hvilken Persons Virksomhed man kan bemed demokratiske Frihedsrettigheder" .
gynde at udsætte for politimæssig EfterforskDet er naturligvis ikke rigtigt sagt, om ning (H. C. Hansen: Gælder det ogsaa
det vel nok er rigtigt ment. Varulvenes Virk- Nazisted). Det 'gælder ogsaa Nazister. Det,
somhed er udpræget politisk Virksomhed, der her kan være Spørgsmaal om, er aJtsaa,
og ingen vil hævde, at Politiet ikke maa have hvorvidt Nazisterne i Øjeblikket forbereder
saadan Virksomhed under Kontrol. Her kan en forbp)TderiskVirksomhed, eller de ikke
j eg med det samme besvare den højtærede gør det. Gør de det ikke, bør de heller ikke
Justitsministers Spørgsmaal til mig, jeg være under ,politimæssig Kontrol.
mener i øvrigt, jeg svarede paa det i mit
Selvom jeg nu nok kan se, at de Meninallerførste Indlæg i Dag. Jeg er ganske enig ger, de ærede Ordførere har givet Udtryk fo~,
i, at de forskellige Ting, den højtærede Mini- paa Here Punkter afviger fra· mine og mIt
ster nævnte, maa og skal være under Poli- Partis Meninger, vil jeg dog gerne und~rtiets Kontrol. Derfor er det heller ikke rig- strege" at der ogsaa er givet Udtryk for, TIItigt, naar de'c senere i Dagsordenen hedder, slutning til meget af det, vi har fremført, og
at Justitsministeren skal afvikle det politi- jeg vil derfor stadig tro, at det vil være mu-
I
1 81
3233
5/347: Forespørgsler til.Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert ~fikkelsenm. fl.
I
3234
[Robert Mikkelsen.]
ærede Medlem om nogle Udtalelser, der religt at naa til et Resultat, et mere positivt daktionelt blev fremsat i "Ggebladet "De
Result~t af Drøftelserne end dette at disku-, Danskes Vej", der da blev udgivet af Partiet
tere Dagsordenener. Jeg understreger den Dansk Samling, og for hvilke et andet æret
højtærede Ministers Tilsagn om at ville g~ve I Medlem af det høje Ting, det æred~ Meddet Udvalg, som er tænkt nedsat, Oplysnm- lem Hr. Paul Holt, maa være ansvarlIg. Der
ger, at ville drøfte med Udvalget ogsaa For- tales der i en Artikel om, at man ikke er
roerne for den Virksomhed, som Politiet bundet til den engelsk-franske Politik, og
fremtidig kan øve af politisk Karakter, og saa siger man:
jeg kan, idet jeg understreger denne Del af
"De nye Magtforhold i Europa"
Tilsagnet, paa mit Partis Vegne give Tilslut- - det ærede Medlem ved formentlig, hvad
ning til det Forslag, det ærede Medlem Hr. det var for Magtforhold, der var Tale om i
Thisted Knudsen har fremsat.
1939 "angaar i høj Grad os. Yi maa indHækkerup: Idet j eg ligeledes understrestille os paa dem, de kan "\"ærefarlige for
ger det Tilsagn, den højtærede Justitsminios, men hvis vi nøgternt og fast fører en
ster har givet om at meddele det paatænkte
ren dansk Politik, har vi ingen Grund til
Udvalg ønskelige Oplysninger og drøfte med
at beklage, at det parlamentariske DemoUdvalget Retningslinierne for det politiske
kratis Idealer gaar under".
Politis fremtidige Arbejde, kan jeg for mit Og saa tilføjer det ærede }Iedlem Hr. Paul
Vedkommende paa mit Partis Vegne anbe- Holt, for at der ikke skal være nogen som
fale at stemme for den af det ærede Medlem I helst 3-Iulighedfor }1isforstaaelse, følgende:
Hr. Thisted Knudsen foreslaaede Paastand
,,~aar de gør det"
paa Overgang til næste Sag paa Dagsordenen. - det er altsaa Idealerne J eg vil gerne gøre et Par Bemærkninger
. "skyldes det ikke blot at de Xationer,
til det ærede ::.vledlemHr. Arne Sørensen.
der hyller deres }lagtpolitik i demokratiske
Det ærede :t\fedlem mente ud af den fore- ! Gevanter, er paa Retraite, men ogsaa at
slaaede Paastand paa Ovenrangtil næste Sag
Demokratiets Idealer forIængst er døde i
paa Dagsordenen ut kunne 'læse, at der evenMenneskenes Hjerter".
tuelt var Tale om et permanent Udvalg. Det
Jeg kunde ogsaa minde det ærede }Iedsynes jeg er re1uti,·t daarIig Dansldæsning, I lem om det Bidrag, han seh- i sin Tid ydede
ogjeg vil i hvert Fald paa mit Partis Vegne til Diskussionen om Landets Forfatning:
sige sao. stærkt, som jeg kan, at vi ikke viII Den aktuelle Leder paa, jeg ved ikke hvor
medvirke til Nedsættelse af et permanent mange :..-.\.dr,
Rigsraaclet pau.~de -:1:0
:JIedlemUdvalg, som har til Opgan at paalægge mer, Domstolenes Afht't'ngif!hed ar den
Rigsdagen et politisk .Ansvar for. det politi- aktuelle Leder. Det æred.e~)Iedlem vil
ske Politis Arbejde. Det er ganske givet, at være enig med mig i, at det er rigtigt at
dette Ansvar mUt1,"ære den siddende Mini-I sige, at hans Indstilling og hans Partis
sters og hans.alene. Det, der her er Tale om, Indstilling den Gang var direkte fjendtlig,
er alene at modtage Oplysninger og drøfte I og med denne Fortid som Baggrund siger
Retningslinier, ikke at Rigsdagen paatager jeg, at Indstillingen i Dag maa anses for
sig et Ansvar, som Rigsdagen er uegnet· til platonisk.
at paatage sig, og det mener jeg egentlig, at
Til den ærede Ordfører for Forespørdet ærede :Medlemburde have kunnet læse gerne (Robert Mikkelsen) har jeg en enkelt
ud af Forslaget (Arne Sorensen: Hvor længe I Bemærkning. Jeg ,iI sige til det ærede
skal det fungere?).
:Yledlem,at det, jeg har sagt. er, at ForudSaa siger det ærede }Iedlem noget om, sætningen for, at det politiske Politi paa
at han maatte gore en partipolitisk Beniærk- den siddende :;.\JIinisters
J..
nsnlI kan indre gining til mig, fordi jeg har udfordret ham, en strere Personer, er, at der er begrundet
Bemærkning vedrørende Partiets demokra- Mistanke om, at disse vil begaa politiske
tiske Indstilling. Jeg vil gerne minde om, Forbrydelser. Det er noget helt andet end
hvad jeg sagde, at der kunde godt harceleres det, det ærede :Medlemlagde mig i 2.Vlunden.
over, at der stillede.s en Forespørgsel af Jeg har udtrykkeligt sagt, at jeg tror, at
denne Art vedrørende det store Problem om mangt og meget af det, der er sket med dette
Borgernes Retsbeskyttelse over for Stats- Kartotek, er angribeligt, ogjegharsagt, at det
magtens Vilkaarlighed af et Parti, hvis For- maa være den højtærede }linisters Ansvar,
hold til Demokratiet har udviklet sig fra hvad der sker, og at den højtærede :YIinister
direkte fjendtligt til platonisk. Denne Be- her maa skønne, om en }Iistanke er begrunmærkning vil jeg fastholde, og jeg vil for at I det. :.\lell uden om et Skøn kommer man
dokumentere .dens Berettigelse minde det ikke.
182
3235
5/347:
Forespørgsler til .Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsen m. fl.
.~
323()
Thisted Knudsen: Det er foranlediget I parlamentariske Kommission er færdiO'In
af de.Bemærkninger, som det ærede Medlem sit Arbejde. Naar der fra den parlament~skd
Hr. Arne Sørensen fremsatte, at jeg nu tager Kommission er sagt til mig, som jeg saO'd:
Ordet. Jeg maa gøre opmærksom paa, at før: Du maa ikke, selvom det regner ~ed
der ikke var paatænkt noget permanent med Beskyldninger mod Politiet, sætte en
Udvalg. Dette Udvalg maa forsvinde den Undersøgelse i Gang vedrørende Politiet
Dag, da Rigsdagssamlingen er afsluttet. Og for vi vil ikke have en Undersøgelse side~
der er selvfølgelig heller ikke Tale om, at løbende med den, den parlamentariske Ko m
dette rdvalg skal have noget politisk An- mission har iværksat, saa maa den natursvar af nogen som helst Art med Hensyn til lige Følge deraf være, at man lader Være
det politiske Politis. Virksomhed .. Je~ ~aar med at si~e di~se Politifolk, som ikke kan
ud fra, at den højtærede JustItsmImster forsvare SIg og Ikke maa forsvare sig lader
har nog-leOplysninger at give Udvalget, og være med at sigte dem for at have b~gaaet
jeg gaar endvidere ud fra, at det ærede noget forkert og lader være med at tale om
Medlem Hr. Arne Sørensen har nogle Spørgs- iYIistillid.Det maa vente, til den parlamenmaal at stille; og endelig gaar jeg ud fra, at tariske Kommission har talt. Saa maa vi
d~r I,~l.blive Lejlighed .t~l at, dr?~te Ret- s~, hvordan Forholdene ligger, og saa kan
nmgshmerne for det pohtIske~PolitIs frem- VI dømme efter de Resultater, den kommer
tidige Virksomhed. Og hvis det saa skulde til.
hænde, at det ærede Medlem ikke blev til-,
Maa jeg sige til Slut, at jeg er enig med
freds med de Resultater, der blev opnaaet det ærede Medlem Hr. Hækkerup og det
ved L"dvalgets-Arbejde, kender det ærede ærede :Medlem Hr. Thisted Knudsen i, at
:Jledlem jo andre parlamentariske 1fidler det Udvalg, der nu nedsættes, naturligvis
til at opnaa" det, han tilsigter i denne Sag. I ikke skal dele Ansvaret med JustitsministeI ren. Ansvaret for Politiets Arbejde maa
.Tustitsminis:eren (Elmquist): Jeg for-I ligge hos Justitsministeren, altsaa i 0jestod ikke rigtig det ærede Medlem Hr. RO-I blikket hos mig. Jeg kunde tilføje, at hvis
bert ~\IikkelsensSvar til det ærede Medlem man ikke maatte have Lov til at have AnHr. H. C. Hansen;· da det ærede l\-fedlemI s\-aret, var der overhovedet ikke nogen Forspurgte: hvordan med Nazisterne? Det nøjelse ved at være Justitsminister.
ærede :JledlemHr. Robert lYIikkelsensvarede:
.
hvis de ikke forbereder noget kriminelt, skal/
Paul Holt: I Anledning af de Bemærkde ikke være under Kontrol. Nej, det Skal/ ninger, det ærede }Iedlem Hr. Hækkerup
de selvfolgeliO'ikke, det er da klart, men hvis kom med før, kan. det være paa sin Piads,
man fuur :Ylistanke, be~rundet Mistanke, at jeg siger et Par Ord. Der er i de UdtalelFormodning om, at de eiler andre Grupper I ser, det ærede :Yledlemhar fremdraget, brugt
her i Landet forbereder noget i Retning,' nogle Ord vedrørende Demokrati, som taget
af Anslag mod det demokratiske Styre, vi ud af den Sammenhæng; hvori de forekomhar, ogsaa om ved voldelige Midler at mer, kan virke højst ejendommelige. Enhver,
sætte dette Styre til Side, saa maa vi selv- der har fulgt vort _-\.rbejde,vil vide, at vi
følgelig lade Politiet foretage Undersøgelse aldrig nogen Sinde har taget Afstand fra
af, om der ligger noget bag ved dette eller Folkestyret, aldrig. ~ aar vi har talt om Deikke. Derfor er det, vi skal have et Efter- mokrati og Folkestyre og Parlamentarisme,
retningspoliti, og vi kan ikke undvære et har vi gjort det paa den ~Iaade, som det
Efterretningspoliti. Det maa vi ogsaa have staar ethvert Menneske frit for at gøre det
i Fremtiden for at kunne holde saadanne her i Landet. Der eksisterer ikke bestemte
eventuelle Bevægelser under Kontrol.
Former, som har evig Gyldighed i Hist~i
Det ærede Medlem Hr. Arne Sørensen nen. ,Spørgsmaalet om Folkestyre kan tI
udtalte. at selvom der er Grund til Mistillid hver en Tid underkastes Diskussion. Det,
til de ledende Politifolk, er der ingen Grund det drejer sig om, er Fdlkestyrets Former,
til :Jlistillid til de menige. (Arne Sørensen: og naar man har set, hvorledes Demok;raNogle af dem!). Nu siger det ærede Medlem: tiet forvaltede Folkestyret rundt omkrmg
Nogle af de ledende Politifolk; før sagde i Europas Lande, maa man nok spørge, om
det ærede Medlem: De ledende Politifolk. det var noget stort Resultat, man naaede
Jeg nI gerne heroverfor sige, saa stærkt jeg til paa det paagældende Tidspunkt. Na~
kan, at der ikke i Dag er Grund til Mistillid man ser paa, hvorledes Folkestyret her l
til de ledende Politifolk. Det er uberettiget Danmark administrerede det dansk~ Folk?
at tale om Mistillid til de ledende Politi- dengang Spørgsmaalet var, hvorVIdt VI
folk, saa længe man ikke har erfaret, hvad skulde forsvare os eller ikke, kunde man no~
de har gjort, og det ved man ikke, før den i spørge, om det var den Form for DemokratI,
I
I
183
.3237
5/34i:
Forespørgsler til Justitsministeren
af Arne Sørensen og Robert
Mikkelsen m. fl.
3238
Demokrat. Der er nemlig en Ting, det ærede
Jllan ønskede, og det, ,i har tænkt over, er Medlem glemmer, en meget vigtig Ting, at
hele dette Spørgsmaal om, hvilke Former Tidspunktet altid er afgørende for, hyordan
for Folkestyre .der er de best egnede, for at man siger den Slags Ting. Paa et Tidspunkt,
Folkest~et kan blive et virkelig effektIvt hvor det europæiske Demokrati var i dødelig Fare for at gaa under, er det klart, at det
Udtryk for Folkets Vilje.
viser Sindelaget, naar man bruger de samme
Ordføreren for Forespørgerne (Robert Udtryk som de, der angriber Demobatiet
Mikkelsen): Den højtærede Minister forstod for at angribe det. Jeg minder om en udtaikke hvad jeg før sagde om Grænsen for lelse her i Danmark, der endda faldt i 1940,
den Kontrol, P?litiet bør ,kunne ud?ve. Det fra en Mand, der stod Dansk Samling nær forekommer mg, at det var tydehgt nok; og som maaske ogsaa faldt fra deres Side,
jeg skal søge at forklare det paa ny. Forbe- det ved jeg ikke -, at Demokratiet laa paa
redelse af og Forsøg paa Forbrydelse er Sottesengen.
Det er en mærkelig Ting - det er bare
str~fbar efter dansk Ret. Foreligger der Foren
lille,
bitte Ting, men det er mere end en
beredelse af en Forbrydelse, saa foreligger
sproglig
Forskel -, at man er saa angst
der en strafbar Handling, som det paahviler
politiet at efterforske og opklare og bringe for at bruge Ordet Demokrati - jeg srnes,
ior Domstolene til Straf. Noget ganske andet det er et dejligt, et godt Ord; det ,;'ed'man
er at kontrolere og udforske Mennesker ud nogenlunde, hvad er -, medens man derfra en Antagelse om, hvad de i Fremtiden imod er saa ivrig for at bruge et andet
kunde tænkes at foretage sig, og jeg har til· Begreb: man taler om Folkestyre. Hitler
strækkeligt dokumenteret, h,ilke Resulta- gjorde akkurat det samme. Demol."Tati,det
ter dette Svstem fører til. Det fører til de var noget med Plutokrati, de to Ting .-ar
100000 Nå'vne i et Kartotek, og det har i Hitlers Mund næsten blevet S'\non\mer,
intet som helst at gøre med den\'irksom- og han paastod ogsaa, at netop det: han
hed,somPolitiet lovligt og rimeligt bør kunne havde skabt i det tredie Rige, '\ar et nrkeudøve, hvor Forberedelse til eller Forsøg ligt Folkets Styre; han repræsenterede
.
paa strafbare Handlinger foreligger. Kaar Folket.
Er man Demokrat, ja eller nej? Det er
dette er Tilfældet, bør der kunne sl.-rides
ind, i andre Tilfælde ikke. Ellers aabner vi egentlig noget, der ikke er saa '\anskeligt at
Vejentil de Misbrug, vi har kendt før, og faa Rede paa. For det første er det noget,
der gror i Sindet og i Hjertet. Det betyder,
som vi nødigt skulde opleve igen.
at man har Tillid til, at det almindelige
Kristen Amby: :Man kan jo i høj Grad Menneske kan ordne sine egne ~-UIæreruden
tvivleom Betimeligheden af i det hele taget at skulle have Førere eller Ledere til at ordne
at komme med almindelige - skal yi sige dem, uden at skulle have den Fører, som
filosofisk-politiskeBemærkninger fra denne det ærede Medlems Parti vilde ha'-e paa
Talerstol; det egner den sig '\el ikke til ... Aaremaal, uden at skulle have andre repræsentative Skikkelser, der skal tage det alminFormanden: Og det er meget lidet delige Menneskes Skæbne i sin Raand.
Demobati betyder, at vi tror paa, at der er
ønskeligti nærværende Øjeblik.
Stof i ethvert Menneske til at yære Konge
Kristen Amby: Jeg tror, at mine Ud- over sine egne Affærer, naar det bare faar
talelsernetop i høj Grad dækkede Forman- Lov til at være det.
dens Mening. Men naar man bliver provokeret,som man er blevet pro'\okeret, er der
Forespørgeren (Arne Sørensen): Efter
~ske Grund til at svare, for at ikke noget at jeg har faaet Oplysning om, hyordan man
cq} staa uimodsagt.
tænker sig, at dette Udvalg skal fungere,
.
Det er jo ganske ejendommeligt, at mener jeg alligevel ikke, at jeg kan gaa med
.~et ærede Medlem fra Dansk Samling, der til at stemme for det. Der kan efter min
t':: nu var ~~roppe, Hr. Paul Holt, ikke benyt- Mening ikke heller i et Udvalg gives Oplys(;:::~~eLeJlIgheden til at sige, hvad der vilde ninger om et saadant Politis Virksomhed,
,~\;;~e sandt: J eg tvivlede, som saa mange som ikke kan gives offentligt. Det, der er
~o~e, .unge og yngre, i 30erne paa, at De- Tale om, hvis et saadant Politi skal opretb~ atlet kunde liave holdt, men jea er holdes, er en Institution, som har sin særlige
'~. vet troende. _ Det kunde jeg have°for_ Karakter i sin Hemmelighed. Jeg tror ikke,
Men at det. ære~e ::'\Iedlemvil for- vi faar mere ud .a! at gal:!'ind i et udyalg
'- ~ de~,han var mde l, som sandt Demo- om det, og da VI l ForveJen har udtalt os
,ti, VIser, at han i Dag heller ikke er I imod det, finder jeg det rimeligst at opret[Paul Holt.]
:\:et·
184
3239
5/34i:
Forespørgsler til JustItsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.
3240
[Arne Sørensen.]
ærede· Medlem efter at have sagt dette
holde min egen Dagsorden og stemme imod rettede et voldsomt ~.\.ngreb paa Demokra_
den anden foreslaaede.
tiet for dets Holdning den 9. April for saa
J eg ved ikke, om der er nogen større at forklare, at han derefter er blevet DemoGrund til at gaa i Bredden med det, der gik krat. Dette, tror jeg, er en logisk KortHul paa ved disse Bemærkninger
fra det slutning.
ærede :Medlem Hr. Hækkerups Side; ellers
Til~et ære~e.:JIedleD?-Hr. Arne Sørenkunde vi faa et stort Vælgermøde ud af det. sen har Jeg oprIgtIg talt ikke mere at siae.
Jeg maa have I:~v til at sige, at oprindelig I
Hermed sluttede Forhandlingen.
delte vore politIske Modstandere
fra de
gamle Partiers Side sig i to Slags: intelligente
Paastandraa Ourgang til næste Sag paa.
Folk, som vidste, hvad vi mente, men Dags01'denen a Thisted Knudsen
sommetider misbrugte det i Demagogi, og vedtoges med 120 Stemmer mod 4.
uintelligente Folk, som ikke vidste Besked,
og som kom med disse Ting, der blev sagt
Formanden:
Den af det ærede Medlem
i god Mening. (H. C. Hansen: Havde I nogen Hr. Arne Sørensen fremsatte Paastand paa.
Opdeling?). Xej, det havde vi ikke. (Hans Overgang til Dagsordenen er dermed bortHedto/t: De var intelligente alle sammen!). : faldet.
Det er da klart. Efterhaanden er det gaae.t
Der er ikke mere at foretage i dette.
saadan, at alle er blevet Ofre for deres egen ~Iøde.
Propa~anda~ saaledes at nu ~r det fuld·
LJdvalget angaaendeForslag
til Lov om
stændlg fastslaaet, hvordan VI har været! Bemyndiaelse til Foretaaelse af visse Eksprodeng~ng; nu k~~ en~ver gøre det op. J e~ ~r : priatione~ m. v. har ~fgivet Betænknin~
fuldkomm~n klar o: er, at der er en TIne' j over nævnte Lov-forslag. Eksemplarer VII
h:,?rved VI, kun~le s!kr~ os. denne Sals Vel: . blive omdelt.
VIlJe, nemlig h\"1SVI ""Ilde l.ndrømme, at VI.
.
•
havde været nogle uheldige Personer indtil
Tmgets næste JI~de afholdes l :;vrorgen~
et vist Tidspunkt. JiIen det har vi ikke til Torsdag den 6. :JIart::;, KI. 13 med følgende
Hensim:, og \i. ,iI stadig væk fastholde, at . Dagsorden:
h\is ~an hav~e haft Lejl~ghed til at h,øre i l) Valg af li ~vledlemmer til et Udvalg #l at
os og læse os ! FuldstændIghed uden dIsse I
modtage Oplysninger o/n det politiske
udpluk~ede CItater, som man ynder at I
Politis T"irksoJn1zede/te-rden 5. Maj 1945~
bruge l de smaa A.B.C.-Bøger, som det
ærede }Iedlem sidder med dernede, vilde I 2) Eventuelt: Anden Bellandl'ing af:
man haye haft samI;lle Opfattelse af os denForslag til Lo,- om ~~ndring af L~v ~r. 12~
g~n~, s?m man har l Da:g, hvo;, m?,n udtale: :
af 4. April 19:28 om Statstilskud til,
TIlhd tIl os. Der er nu Ikke TId tIl at gaa. l
anerkendte
private Seminarier, som
~redden med dette. Men man. faar aldrIg:
ændret ved Lo,- Xr. 278 af 1. Oktober
nen Indrømmelse f~a os, at VI har været
1934 § 2 og Lo,· Nr. 124 af 31. Marts
anderledes og daarhgere.
I
1938, jfr. LoYbekendtgørelse Nr. 186 af
27.
April 1938.
Formanden:
Det ærede ::.Yledlem Hr. I
Hækkerup har Ordet for en kort Bemærk· I 3) Event~telt: Anden Be1zandl'ing af:
.
ning.
I Forslag t.il Lov om Oprettelse af et Instl!
tut for Bvgningsforskning.
Hækkerup:
Det ærede :i.VIedlemHr.
•
Paul Holt brugte den Vending, at der var 4) Eventuelt: Anden Behandling af:
Tale om løsrevne Citater. Det er nu den
Forslaa til Lov om en midlertidig SukkerVending, man altid bruger, naar man, om
ord~na.
j eg saa maa sige, hænger paa den. Men naar
o
man om det parlamentariske
Demokratis
l'S) Eventuelt: Anden Behandling af:
Idealers "C'ndergang sitser, at naar de ga:ar
Forslag til Lov om Ændring i Lov om..
under, saa skyldes det Ikke bl?~, a~ de NatlOArbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforner, der hyller deres Magtpohtlk l demokra-I
sikrinO' m. v.
tiske Gevandter, er paa Retræte, men ogsaa, ,
at Demokratiets Idealer forlængst er døde i
:J.lødet hævet KI. 175•
Menneskenes Hjerter, saa skal der allige- I
vel noget til a't forklare, at dette Oitat er saa I
løsrevet, at det ikke kan gaa alene.
I
Det forekom mig lidt mærkeligt, at det!
I:)
II
',I
i
i
I
II
I
u
l
l:)
.
---------------_
185
H~~m
s~tt~r
fi~g~r~ftryk
_-_._-
i
PET
???
------------------------------------
F O R T R O L
Andreas
afdeling
I G T
Hansens
pa
Politigarden:
Redegørelse
om
International
Kommunisme
)************************************************<
tilsendt
til
politimestre
og
generalstabens
efterret-
ningssektion
29.
september
1936
..~.--.~-·~:~,~';·~~f:~,?t~~~ .~.~.:':':[.
:f.-~~::.":.-:-':
......- ~ .
r~ati4i,.eWj4$æØittl'@-&~*'MA!mi~&l*n~~1§1i4'Møjfbj;t"«#Sw*~4ws;~
~.
',~~
I,Københavns Poli tikarnmer.
rte \'
I
l'
Chefen for Opdagelsespolitiet.
29. september 1936.
Fortroligt.
Til Politimesteren i
Jeg tillader mig herved til hr. Politimesteren at fremsende to Beretninger
om henholdsvis international Kommunisme og tysk Nationalsocialisme.
Jeg undlader ikke at anføre, at førstnævnte Beretning fortrinsvis har hentet sit Materiale fra nationalsocialistiske
og den sidste fra kommunistiske
Kilder, og at begge Beretningers Materiale er fremkommet i den her fremtræ-
Il' ~
I
,
i
.,.
dende Skikkelse i Aaret 1935, hvorfor der, uden at Helhedsbilledet
på nogen
Maade har lidt derunder, kan være tale om visse mindre væsentlige Forskydninger.
•
A
I
Det bemærkes, at Generalstabens Efterretnings~xXRsektion
herfra har mod·
\
I
taget et Antal Beretnin[er til evt. fordeling blandt Garnisionscheferne.
I
Ma:ri Luel
Andreas Hansen
I ..J
\
I -,...;~.
C~_. _
I
l.
.
.\
Det kommunistiske
Det kommunistiske
parti, der står bag det internationale
tiske arbejde,"danner
nale. De forskellige
en international
landes
"Tredie Internationale".
forpligtet
oarti og dets hjælneorganisationer
anvisninger
hvorved
måde frasiger
der systematisk
udøves lands-
stat principielt
frihed, valgret
og højforrædderi.
Normalt
ect., men i virkeligheden
og ødelæggelse.
ham en række offent-
systematisk
skabende
på en-
at gøre brug
er ethvert parti i enhver
og skabende
parti i en hvilken
"fransk" , "italiensk",
arbejder
del
som
sig ganske
"tscekisk",
de i dette "deres" land kun
"D.eres" land, som "~redie Internationale"
dem til revolution3r
bearbejdelse
eller organisk,
og erobring. Denne tilhø-
og som "levende"
den på den måde, at dette e:::z: kommunisternes
lands sa~~enbrud
og højfor.rædderi
slet ikke til staten. Det kalder
vist efter sit .la~d ,"engelsk", "tysk",
han et
men som han tværtimod
del. Det ko~~unistiske
helst stat hører imidlertid
betegne
synes således at
et parti i denne stat, dvs. en levende
righed er hverken
og konkrete
ect.), som han på ingen
gør krav på for derefter
deraf, altså en organisk
har betroet
forskaffer
sig og ikke lader ubenyttede,
af dem til lands-
på opløsning
kommunist
arbej-
han ejer, på den anden side tilhører
(beskyttelse,
hver måde ixKRigBEEBE8
af
på den ene side hører h~n til
mod det enkelte land. Det første forhold
lige rettigheder
lydighed
retningslinier
central. Enhver
den stat, hvis nationalitet
verdensparti,
og ubetinget
efter almindelige
fra den fælles
er kun sektioner
sammen ved stram og streng partidiciplin,
stå i et dobbelt .underordnelsesforhold:
"japansk"
partier
til stadig beretningsaflæggelse
der disse organisationer
kommunis-
enhed" under Tredie Internatio-
kommunist~ske
Holdt
•
går ret levende
arbejde
for sig, nemlig uophørligt,
kan man kun
for "deres"
utrætteligt
og intensivt.
Det kommunistiske
bus in fidelum,
parti arbejder
dvs. i fremmed
dende stats standpunkt
og ikke forstår at udskille.
~
-
omverden blandt
er det kommunistiske
ligt, gift~ gt fremmedlegeme,
!
fra Kaminterns
standpunkt
fjenderne.
Fra den pågæl-
parti imidlertid
som statsorganisationen
in parti-
et ufordøje-
ikke kan assimilere
2
Denne indstilling fra en person, der gør krav på alle rettiglleder,
tilbageviser alle bånd og pligter og er indstillet på undergravning
af
det sig selv uforsigtig prisgivne land, er grundlæggende 'for alle kommunistiske partiers hele-arbejde.
Kominterns retningslinier for kommunisternes virksomhed i de borgerlige parlamenter og kommunalforvaltninger
giver måske den bedste be-
lysning for denne indstilline.
Rundskrivelse
fra den kommunistiske Internationales Ekse!~utivkomi-
te af l. september 1919 er beste~Æende i så henseende. Til denne rundskrivelse henholder tederne af Kominternsigogså
nu (1935).
Denne rundskrivelse skelner strengt mellem to spørgsmål: Spørgsmålet om parlamentarisme
som ønsket fqrm for statens ordning og spørgsmå-
let om udnyttelse 'a~ parlamentar±smen
til fremme af revolutionen.
!
Hvad er formen for proletariatets diktatur? Vi svarer: "Sov~etternelf..
Lader Sovjetmagten sig forene med parlamentarismen? Rej, absolut ~ej. ~e~
de forhåndenværende
mentmaskineriet
ae
perlaoenter er
absolut uforenelige, fordi parla-
legemeliggØT bourgeosiets koncentrerede magt. De depute-
rede, kaI:!rene,deres blade ••••• "alt er-lænker for arbejderklassen,
der
må sprænges. Boureeosi·ets statsmaskine og derfor også de borgerlige parlamenter skal sprænges, .j ages bor;;, tilintetgøres" •••••• "Derfor er vor
parole for et hvilket som helst bor~er~igt land: Ned med parlamentet,
Sovjetmagten leve.
Vi går nu over til det andet grundspørgsmål. Kan de borgerlige parlamenter udnyttes til fremme for den revolutionære klassekamp? "Man kan
jo bestræbe sig på at tilintetgøre "en eller anden organisation derved,
at man træder ind i den, udny~er
den. Bolschevikkernes
parti havde også
deres deputerede i den zaristiske rigsduma". Ikke for intet dømte den zaristiske regering de bolschevikiske
for højforrædd€ri. De bolschevikiske
parlamentsmedlemmer
til tugthusstraf
førere ydede, mederrs de, i alt fald
for en tid, udnyttede deres parlamentariske immunitet, ·også et illegalt
arbejde, idet de samarbejdede masserne til storm på zarismen. Men en sådan - parlamentarisk - virksomhed er ikke blot iagttaget i Rusland. Tag
._..
, ....,:,.
_.
~ .• , ..• ~~
- , 0'.
'·'w
.. ",,'W4ØioIf "Weis::1:'$;ie't;#g:4 .....r#rI(j.:VieM
'02.''; jidli#YW!t'<iWirg'l~'S&T*'
r ....
,t.
ti;,;",;,., ...... •·
3
I .
!
*Wi'n-el'rid",la
Tyskland og Liebknechts virksomhed. Den døde partikammerat var et mønster på en revolutionær, og var der noget antirevolutionært
han wp1wriT!MK
d~ri, at
fra den forbandede preussiske landdags tribune opfcrdre-
de soldaterne til opstan~ imod denne landdag? Tvertimod. Også her ser
vi den fulde tilladelighed ~g fordel af udnyttelsen. yi overbevises også derom gennem de svenske kommunisters eksempel på arbejdet i parlamen(
tete I Sverrige spillede og spiller kamme~
Høgl~d
den samme rolle som
Liebknecht i Tyskland. Og i Bulgarien ser vi det samme (Blagajew, Kirkow,
Kolarow m. fl.)
"Et sådant "parlamentarbejde" fordrer sæ;-lig dristighed og særlig
revolutionær ånd: her står menneskene på en særlig farlig post. De lægger miner for fjenderne, medens de befinder sig ~ fjendes lejr. De går i
parlamentet for at få dette maskineri i deres hænder, for at hjælpe masserne bag parlamentet med at sprænge parlamentet i luften".
"Er vi for opretholdelsen af det borgerlige "demokratiske"parlament
som form for statsforvaltningen?
Nej, ikke på nogen måde. Vi er for Sov-
jets. Er vi derimod for udnyttelsen af dette parlament i vort kommunistiske arbejde, sålænge vi endnu har kraft til at styrte parlamentet? Ja,
.
det er vJ.•.•.•••
"
"Vi ved. meget godt, at der i Frankrig, Amerika, England endnu ikke
har eksisteret parlamentarikere fra arbejderkredse
ikke noget bevis på taktikkens urigtighed,den
(1919) •••• ~en det er
~i holder for rigtig. Det
drejer sig kun om, at der ikke fandtes noget proletariatets revolutionære
parti efter bolschevikkernes
og de tyske spartakisters mønste~. Når der
findes et sådant parti, kan det blive ganske anderledes. "Det er særligt
nødvendigt: I. at kampens tyngdepunkt ligger udenfor parlamentet (Strejker, opstande og andre former for massekamp). 2. at aktionerne i parlamentet står i forbindelse med denne kamp. 3. at de ,deputerede også yder
illegalt arbejde. 4. at de handler efter ordre fra. "Tredie lnternationalesll eksekutivkomite og underordner sig denne. 5. at de ved deres optræden ikke tager hensyn til de parlamentariske former (ikke frygter direkte sammenstød med det borgerlige flertal osv.)".
:
"Hvad vi i særdeleshed ønsker at betone er følgende: den virkelige
..:' - ... --~--
190
4
løsning af spørgsmålet sker under alle omstændigheder udenfor parlamentet,
på gaden. Nu er det allerede klart, at strej~er og opstand er de eneste
--
----
metoder for den afgørende ka~p mellem arbejder og kapital".'~erfor
kommunisterneu'WRxXTækRX
hovedbestræbelser
skal
bestå i arbejde i mobilise-
ring ~f masserne, grundlæggelse af partiet, dannel~e af egne grupper indenfor fagforeningerne
og erobring af disse , organisation af Sovjets
under kampens forløb, ledelse af massekampen, agitation blandt masserne
for revolutionen, alt det kommer i første linie.'Parlamentsaktioner
og
deltagelse i valgkampagne er kun et af hjælpemidlerne ved dette arbejde,
ikke andet (fra manifest, retningslinier,
nistiske Internationales
beslutninger under den kommu-
første kongres, opråb og officielle skrivelser
indtil anden kongres).
Til disse gedigne retningslinier
er der næppe noget som helst at
tilføje.
Analoge retningslinier består der også for de kEmmxn±E±±SkRx kommunale forvaltninger.
"Kommunisterne skal benytte de kommunale parlamenter og de valgte
kooperativer på samme måde som statens parlament: som tribune til mobilisering af masserne for den revolutionære kamp".
"De kommunistiske repræsentanter ••••• skal være hovedagitatorer for
partiet, tage initiativet til indkaldelse af massemøder, hvor de, som repræsentanter for arbejderne, skal fremholde sammenhængen mellem klassekampen i landet og kampen om de kommunale anliggender i den pågældende
kommune". (Teser og resolutioner fra den kommunistiske Internationales
møder i eksekutivkomiteens
udvidede præsidium den 18. - 28. februar 1930).
"En rigtig kommunistisk kommunalpolitik kan og bør blive en løftestang for mobilisering af de arbejdende masser, for befrielsen af brede
lag fra de borgerlige partiers indflydelse, fra indflydelse fra facisme
og socialfacisterne.
(Samme kilde som forrige stykke).
Endvidere er de kommunistiske repræsentanter i by og kommunale parlamenter forpligtet til "popularisering af Sovjetunionens kommunalpolitik og dens resultater". Deres program er omtrent følgende:
5 •.
I .
I -,
"Jordejendom skal inddrages, bourgeosiet skal gøres besiddelsesløst, den besiddende klasse skal fratage s retten til deltagelse i kommunal virksomheu, den borgerlige klasses huse skal anvises arbejderne
til bolig, klasseprincippet
skal sikres på skattepolitikens område, på
alle kommunale områder skal der tages hensyn til arbejderkvartererne,
vidtgående understøttelse
til arbejdsløse, gratis undervisn~ng, benyt-
telse af kulturinstitutioner,
der før var bourgeosiets privilegium.
(samme kilde).
Kommunisterne bør ikke samarbejde med socialisterne fra Anden Internationale. Tvertimod: Det er nødvendigt at hidføre "en afgjort afbrydelse af et hvert samarbejde med det sociald4mokratiske
parti".
"Et arbejderflertal i den kommunale forvaltning består kun der,
hvor kommunisterne enten alene har flertallet, eller hvor der på arbejderlister eller på lister for fattige bønder er valgt kandidater, der
erklærer sig rede til at arbejde på kommunistisk platform eller Under
kommunistisk førerskab". (samme kilde).
Er det imidlertid engang sket og det kommunistiske parti råder
over flertallet i et kommunalt parlament, da
må
dette flertal uden tø-
ven begynde at drive revolutionær politik.
"I alle kommuner, hvor kommunisterne har flertal, skal de fare
partiets kamp med hensyn til gennemførelse af partiets kommunalprogram
uden at skrækkes tilbage for, at de derved kommer i konflikt med den
borgerlige magt" (samme kilde).
Endnu mere, de skal uden videre hidføre den konflikt.
"I tilfælde af, at kommunisterne opnår flertallet i den kommunale
repræsentation, skal de:
a) danne en revolutionær opposition overfor den borgerlige centralmagt,
b) gøre alt for at være nyttig for de fattigste befolkningslag
(økonomiske forholdsregler, organisering eller forsøg på organisering
af bevæbnet arbejdermilits
osv.),
. c) ved enhver lejlighed at henvise til de hindringer, som den bor-
,192
6.
gerlige statsmagt lægger i vejent:()r enhver vi:r'keligreform,
d) på dette grundlag føre en beslutsom revolutionær propaga~da
uden a t skrækkes tilbage for konflikt med statsmagten,
e) under bestemte'revolutionære
forhold (i en akut revolutionær
situation) at erstatte de lokale selvforvaltningsorganer
med lokale
r
arbej'derå.
På denne måde
må
kommunisternes hele arbejde i de kommunale for-
valtninger udgøre en del af deres arbejde til opløsning. af den kapitalistiske stat" (samme kilde med udtrykkelig henvisning til komin~erns
resolution på anden kongres om parlamentarismen.)
Kommunisterne
indrømmer således åbent, at hele deres arbejde i
hver enkelt kulturstat ikke har noget som helst andet mål end ne~op opløsning af den pågæ1den~e stat. Deres deltagelse i det politiske liv
tjener kun til at skaffe sig en strategisk og taktisk og gunstig posi.tion. De kommunistiske partiers såkaldte arbejde er intet andet en latent borgerkrig, ført ved hjælp af opløsning.
At det for kommunisterne i de forskellige lande ikke er så let at
-
få fat i og anvende de rigtige metoder for denne borgerkrig er pi for=
hånd klart. Alle kneb og tr~cks i denne kamp
må
først læres, begribes
og indøves • Her er den rigtige skoling nødvendig og ved siden a= yderligere et vidtforgrenet net af hjælpere og hjælpers hjælpere, af helt
eller halvt maskerede sideorganisationer.
Hvad ethvert kommunistisk parti el~ers ubetinget må anvende er:
1. Godt skolede og overvågede partikader,
2. et levende system af åbenbare og tilslørede hjælpeorganisationer.
Befæstelsen af det kommunistiske parti er kun mulig på grundlag af
dannelse af kader, der er snævert forbundet med masserne og "nyder deres
tillid". (Teser fra XII. Ekki Plenum. Den kommunistiske internat~onales
tidsskrift for marxismens praksis og teori. Udgivet af centralkomiteen
for det kommunistiske parti 1932. September/oktober,
hefte 9/10. Eer1in).
"Hvorledes danneø der kader? Kader dannes i organisationer, der
funktionerer og arbejder. I de partier, hvor der ikke gives kader, er
~
derfor partiarbejdet slet. De russiske bolschevikker erholdt deresVKader
· "'"
...... 'ti.,;,.;, .;.,,"
-I?
"'k~;h-"4åkj-\r:·MF,»:A2\'· ?iH;
e\g('t~~ri;i;S:
'iFiMtrt?idt-· ..·;§
.-&1~ .•
,-y
.";Affi'ihct ..e-w: ,;,iw
w"
&, ''';',,*"
_;j"S"'';;';';';;;i";,,.,:,);;'o···
..
",B·" ;~
r
7.
~-
i det praktiske
particellerne
arbejde.
Jo slettere man arbejder,
er, desto ringere håb er der om at få de nødvendige
kader for det kommunistiske
,lige politiske
cellerne
arbejdere,
parti i de kapitalistiske
lande ••• Samt-
bl~ a. også bladredaktørerne,
må arbejde
og i de lokale 'partiorganisationer.
nisationel~e
(protokol
jo uvirksommere
aktiverede,
Derved bliver
partiorga-
og så vil der blive de nødvendige
fra eksekutivkomiteens
10. Plenum,
afholdt
i
kader".
3. juli
i Moskva
til 19. juli 1929, forlag Hoym. Taler: Piatnizki.)
De kommunistiske
bedste elementer
partier
fra de gamle kader, må udfylde
som under klassekampene
sigt og systematisk
revolutionær
me kilde).
udfolde
"Opfriskning
og beslutsomt
ungdommen".
er fremstået
nedefra,
selvkritik
et udvalg af de
dem med nye kræfter,
ud af masserne,
som det vigtigste
nyopdrage"lse og bo1schevikisk
kampe "vinder"
bejdersker
"målt således foretage
stålsætning
p1anmæs-
instrument
af kaderne"
derved en "afgørende
betydning" ••• Det gælder
at stille aktive og revolutionært
om dristigt
sindede arbejder
på førende poster. Det samme gælder med hensyn
(samme kilde).
tive forkæmpere
drede tusinder
på klassekampens
arbe$ere
at finde hundrede
dem på Aed~nde
aktivt arbejde
i kamp. Hvor skal ~an
front. De økonomiske
kampe drager hun-
til sig, og man må nu forstå ud af denne masse
og tusinder unge arbejdere
poster. Ungdommen
Dagens
fra de ak-
og arbejdersker
~g sætte
må man med det største vovemod
kampe er den bedste
i den revo1ustadig at skabe
En organisation,
som ikke forstår
nye og friske kræfter
fra bedrifterne,
er dømt til forhærdelse
tradeunionistisk
så vil vi huxtigt
selvfornægtelse,
Samtidig
forfald. Dristig,
initiativ
beslutsomt
blive overbevist
og kampvilje,
og ~i1
må man skride til dette
om, hver megen latent energi,
der findes blandt bed~ifternes
Man må forstå at finde nye kræfter'og
er det nødvendigt
drage i
skole for kaderne
tionære fagbevægelse.
arbejdere.
og ar-
til arbejder-
tage disse kader fra? Fra bedrL terne, fra strejkeledelserne,
arbejde,
(sam-
og dannelse af nye kader af førerne for strejke-
Kader dannes kun ved direkte
forerunden.
til
at tage indretning
drage dem frem i lyset.
af kursus
og skoler i be-
194
8.
tragtning, der ska~ bidrage til fuldkommerigø~else af kaderne, uden at
___
o
det dog et eneste øjeblik må glemmes,
at opdragelse
.gennem kamp er det
vigtigs.t.e.
og unC. ervisningen praksis fra dagens kampe". (Protokol fra
Den Røde Fagf~renings internationale~
~Kg
centralråds VI. Session,
.holdt i Moskva den 15. t~l 24. december 1929. Den Røde Fagforenings
Internationales Forlag, Moskva).
Dermed har vi fa8tl~gt en af de vi~tigste kommunistiske teser på
dette område: Øvelse i kamp står over .skoling til ~amp. Aktivt. revolutionært arbejde er det egentlige laboratorium for dannelse af kommunist~8ke kader, således at der før8~ da er mening i skoling, når den ligesom får karakter af praktisk seIDInarieøvelse over de netop gennemførte
•
•
f
.'
kampe 9 mxRXIDUiB::E:xkmr.:pRmmgXJi:rlrlærlL,,{Bt=r:g;iæx!fftRr~b;J De t hedder
ikke at "lære" men at kæmpe, lære under kampen, og det lærte straks efter påny båret ind i kampen. Kun da, når· vi vel har mærket ?s dette, vil
vi rigtigt forstå "s)":s.tem
og metoder" i det kommunistiske skolingsarbejde og kunne værdsætte det. Dette system er udtænkt på følgende måde:
lo Indføringskursus.
Disse kursus organiseres med regelmæssige mellemr~
for de ny-
lig optagneo For at holde de nyindtrådte medlemmer gælder der to grundsætninger:
a) øjeblikkelig beskæfti~else med et eller andet mindre arbejde,
b) øjeblikkelig ±EXY±MRXx~ indvielse i vor bevægeIses grundsætninger.
Disse kursus skal kunne gennemføres på ik~e mere end pi tre på hinanden f01gende aftener. Deltagernes kreds skal ikke være a~t for stor
for derved at muliggøre hver enkelts medvirkning. Som grundlag tages
KU. programmet (progra-~et for .den kommunistiske Ungdoms Internationale).
2. Politiske elementarkursus for medlemmer.
B.
Kursus for aktive fagforeningserbejdere.
4. Politiske informationskursus for funktionærer.
5. Bedriftsskoler.
6. Kursus for ungdomstillidsmænd
tillidsmænd.
og for de professionelle skolers
" .. ,- ,';"'"
'i6~ø·,Wlj'55, 'dH9v
--
...;;æitRi'~·,'i'tib;'',;A<';itfi.iiVe'" izii,~ij':!r-+:..;&t·""
'.5
;·Nh'WWrn·~'.le.i·'-+Si}itM
0,-..
';,'*,*,'-,; ns·
","{,>es
;":'i61iw;r-'
..bO ,;;'7'%
,;;b
7. Selvuddannelse.
8. Skoler for unge arbejdere.
a) Skoler for uorganiserede unge arbejdere,
b) skoler for sportsfolk,
c) kursus for unge fagforeningsfolk,
b) kursus for proletarisk forsvar. Organiseret af de internationale ungkommunister
for de antifacistiske Unge Garde og
andre organisationer til forsvar.
9. Kredsskoler (i otte dage).
10. Skolingsarbejde
og skolingslitteratur.
"For at få skolingsarbejdet til at gå fremad må centralkomiteen udgive billig litteratur for ungdomsskolen, i særdeleshed en elementær
massebrochure 'for ungarbej dere" : (Beslutninger fra V. verdenskongres
for den kommunistiske Ungdoms Internationale. 1928).
Hele dette system er imidlertid kun beregnet for bredere lag. Det
er så at sige kun forskolen for begyndere og for unge partimedlemmer.
Kader-skolerne må organiseres på særlig måde. De står i snæver forbindelse med systemet af instruktører og med de såkaldte stødbrigader.
!lIhele den samlede partiorganisation
fra det centrale apparat til
underbezirk og til alle må instruktørsystemet
partiorganisationer
opbygges, for at de lavere
ved hjælp af instruktører kan blive ledet til gen-
nemførelse af de i hver enkelt situation eksist~rende vigtigste opgaver
på de pågældende bedrifter ••••• Samtidig skal der indsættes •••••• frivillige stødbrigader fra de mest aktive partiarbejdere for hurtigt at
forstærke arbejdet i de vigtigste stillinger".
"L1etoden med stødbrigaden hjælper os samtidig til at drage nye kader
af ~rbejderfunktionærer
til førende partifunktioner til os. De bedste
kammerater fra stødbrigaden skal føres frem til ledende partiarbejde og
skal samles i særlige skolingskursus".
(teser fra XII. Ekki-plenum, Ul-
bricht).
Ledende kammerater fra'centralen rejser rundt til de lokale partiorganisationer, fører kontrol og leder kaderudvalget.
196
10.
"1. I stedet for en kun på papiret stående føring af de lokale parbør der være længere tids levende instruktion •••• Infor
struktionen må imidlertid ud~øres på den måde, at instru1tøren bliver
længere tid i organisationen og virkelig ~ør sig anstrengelse for at
tiorganisationer
hjælpe dem med arbej det".
"2.
Der må organiseres en kontrol over gennemførelsen
af de vedtag-
ne beslutninger".
"3. De bedste funktionærer må drages frem til spidsen af de lokale
organisationer ••••• De må ikke holdes fast i centralen".
"4. Der skal indkaldes til periodiske rådslagninger om parti opbygningen i landet, i kredsene og underkredsene".
"5. I alle skoler under den kommunistiske internationale skal der
undervises i partiopbygningIt. (protokol fra 10. plenum, Moskva
1929).
I a11ersnævreste
sammenhæng med dette skolingsarbejde står de kom-
munistiske partiers utrættelige arbejde med agitationen og propagandaen
blandt de brede masser (såka1dte"agitprop"). Disse to arbejdsmåder danner egentligt et enheessystem, som i sin laveste etage har at gøre med
den
ubestemte store masse og bringer et ganske populært dannet, rent
(XI
demagogisk indhold (så at sige kO~Æunismens Esoterik). Enhver højere etage befatter sig med et ringere antal mennesker og bringer et stadig
mere oprigtigt marxistisk og konspirativt, fort~oligt indhold (så at si-
-
(x'
ge kommunismens Esoterik). Med hvert skricft opad syntes tallet på deltagerne. Skolingen bliver imidlertid til en rigtig "indvielse" i metoderne
for den bo1schevikkiske
sammensværgels e.
Klubberne for agitation og propaganda hører således til de ~derste
trin af denne bygning. Det er meget betegnende, at retnings1inie~e
for
skabelse af sådanne klubber ganske særlig nøje udarbejdet gennem "Ungdomsinternationalen".
Vi vil straks give nogle eksempler:
"Vore forbund må udnytte alle muligheder til skabelse af ungdomshjem og ungarbejderklubber
med biblioteker, 1æse- og spiserum, sportsaf-
delinger, radio osv. mindst i hver storby må det gøres muligt at indrette
nogle rum, der er åbne om middagen og om aftenen, hvor de unge arbejdere
197
'.
11.
kan træffes med venner og bekendte og tilbringe fritiden med læsning,
underholdning, spil og dans." (b~slutninger fra tREXkE V. verdenskongres for den kommunistiske Ungdoms Internationale. 1928.).
"For alle gruppe-·?g celleforanstaltninger
må den grundsætning
gælde, at der holdes så korte foredrag som muligt •.l stedet for den
sædvanlige foredragsfo~m kan man behandle mange spørgsmål langt inte ressantere på diskussionsaftener,
med spørgsmål og svar, med levnedsbe-
skrivelser af revolutionære førere osv. Også foredragsaftenerne
udstyres med sang og korte e~ede
skal
recitationer og forelæsninger, evt.
med lysbilleder ".
"Ved siden af foredragsaftenerne
skal grupperne eller cellerne
også foranstalte underhold~inger med godt revolutionært indhold. f. eks.
revolutionære dig~eraftener med recitationer og forelæsninger, politisk
satirisk aftener, sangaftener, politiske spørgsmål- og svarspil, lysbilledaftener osv. samt oJ','ganisere
fælles teater~ og museumsbesøg."
I..
I..
"Hvis cellen Elller gruppen har stadig forbundslokale, skal de udsmykke det med plakater, billeder og fotografier fra deres liv og deres
arbejde. Hvor der på en eller anden måde er mulighed for det, skal der
indrettes et Leninhjørne
samt en vægavis, der behandler spørgsmål fra
arbejdet i gruppen."
"Under bestem~e forudsætninger kan man indenfor større celler eller
lokalorganisationer
skride til dannelse af frivillige grupper og cirkler,
indenfor hvilk~ medlemmsrne alt efter tilbøjelighed og talent finder
sammen til særlige beskæftigelser. Ved siden af "Blas.Bluse." eller "Røde
Rummel T~pper",
talekor og agitpropgrupper kan der dannes musik- og
sanggrupper, værksteder for fremstilling af agitationsmateriale
af en-
hver slags osv. For at sådanne cirkler kan bestå, fordres der en særlig
omsigtsfuld og skolet ledelse, der fOEstår at indordne cirklen under
grupperne s samlede arbejde, uden dog derved at undertrykke og fo~indre
det egne initiativ, eller at gruppearbejdet stagnerer eller isoleres."
(Beslutninger fra det kommunistiske Ungdomsforbunds
I
f.
den V. ve~denskongres 1928).
Internationale på
'.198
12·.
Lignende retningslinier
kommunistiske kildeskrifter,
for "Klu arbejdet" finder vi også i andre
f. eks.:
For den.psykologiske v~!kningB skyld på besøgende er det vigtigt
at sørge for udsmykning. af de pågældende rum eller pladser med faner
og beskrevne transparenter, der ~.indeholder
solidaritetsløsener'såvel
l'
-'"=." ~
.,
som aktuelle politisk socialpolitiske
løsener. Desuden må der ved gen-
nemførelsen af programmet ubetinget være en hvervepause midt i programmet (fra lo til 15 minutter), der kun skal tjene til optagelse af
.nye medlemma og til salg af litteratur. Hvervelederne må for hvervningens skyld og for at kunne sælge litteratur såvel som for at samle
ind (tallerkner eller bøsser) både under og ved slutningen af arrangementet med hensynsløs energi gøre sig fri, ellers vil arrangementet tildels forfejles." (Der IAR-Funktionær Arbejderhjælp. Udgave november 1931.
Meddelelsesblad
m
for funktionærer ved den internationale Arbejderhjælp.
_ ".-
_.
Trykt so manuskript. Beslutninger
_
_
fra VIII. verdenskongres
og den IV.
ri;skongres for den internationale Arbejderhjælp).
Medlemmerne løber derfra, når de ser, at alt under medlemsmøderne
går hulter til bulter, når dagsordenen ikke er forBeredt, når funktionærerne strides under medlemsmøderne~De
løber derfra, når medlemsmøderne
kun er udfyldt med .organisatoriske spørgsmål, med -forelæsning af lange
arbejdsplaner
eller fordeling af mekanisk arbejde. Den fornemste grund-
sætning må være: Ethvert medlem må efter et besøg på et medlemsmøde gå
hjem med den overbevisning at have lært noget politisk. Han må være overbevist om, når linierne for den politiske stilling trækkes op, at der
også for ham foreligger en vigtig opgave, hvis løsning er nødvendig. Ethvert medlem må efter et medlemsmøde indefra være overbevist om, netop
på grund af den politiske oplysningstjeneste,
at de stillede arbejdsop-
gaver er ubetinget nødvendige, og at han må bidrage sin del til løsning
af opgaverne. Den lokale gruppeledelse må altså på omhyggelig måde forberede enhver medlemsforsamling."
"Det må være grundsætningen:
Intet medlemsmøde i bedrifts- eller
lokalgrupper uden referenter, og samtidig· må der sørges for, at-der fin-
13~
des en referentsuppleant."
"En anden grundsætninG e:t':Ingen referent taler længere end 1/2
eller 3/4 time. Den største del af aftenen skal'gå med udtalelser."
(Samme kilde).'
Det grundlæggende HxkKtjg princip agitproparb~jdet består altså
deri'at imødekomme masserne og deres smag så meget som muligt for virkelig at kunne vinde dem. Hvis det imidlertid først er sket, og masserne
føler, at deres eget initiativ ikke bliver urr.ertrykt, at deres smag og
interesser tvertimod bliver hyldet, så må den kommunistiske ledelse lidt
efter lidt ±xd udgyde deres marxistiske indhold på disse propaganda- og
diskussionsaftener
virkelig"løber
indtil masserne halvt bedåret, halvt "overbevist"
efter det. Så kommer de først rigtig under kommunistisk
indflydelEle.
Kommunisterne har for længe siden indset, at dens propaganda føres
i·
med langt større resultat, når den bliver fremført af en ikke
umiddel-
l
bart kommunistisk, men af en bredere anlagt, halvt tilhyllet organisation. Derfor ans trænger de sig for at skabe sådanne organisationer på
alle mulig områder og for alle mulig mål. Disse såkaldte "sideorganisationer" eller "hjælpeorganisationer",
"Teilforderungen"
bliver skabt efter princippet for
og "enhedsfronten" redefra". Et stykke kommunistisk
program bliver til "Teilforderung". Denne teilforderung danner det fælles
niveau, 'på hvilke man slutter sig sammen kommunister og ikke-kommunister.
hvorved de sidste kommer ind i ikke-organiseret tilstand og derfor som
løst og passivt menneskemateriale
organisatorisk kommer til at ligge un-
der, de første derimod 'forud organiseret og sammensvoret og derfor ~eralt kan blive et formgivende og førende element.
Hvis gudløshed er"Teilforderung"
så opstår forbundet for ·fritænkere.
Tager man som løsen den for kommunisterne så 'vigtige borgelige frihed, så
benytter man ligaen for menneskerettigheder.
Vil man hjælpe de stakkels
"lidende og forfulgte" proletariske kæmper, så slutter de sig sammen i
den såkaldte
Internationale Røde Hjælp (IHR). Er det opgaven at ile ar-
bejclerbevægelsen og i særdeleshed de strejkende arbejdere til hjælp, så
14.
udbygger man den såkaldte Internationale Ar?ejderhjælp
(IAH). Vil man
-
udnytte sporten i revolutionært
sportsorganisationer.
øjemed, så skaber man røde arbejder-
Vil man indfange invaliderne og.krigens ofre,
så opstår Det Internationale Forbund for Krigens Ofre., Gælder det antiimperialismen,
så har man ligaen imod imperialismen og kolonial under-
trykkeIse. Vil kommunisterne
skab for.Sovjetunionens
.
forsvare Sovjetunionen, så danner de et sel-
venner eller en "Hæ~derne væk fra Sovjetruslands-
Komite" osv. osv. ligetil en kommunistisk "Frimærkesamle:r:-Inte~ationale:'
Ved beslutningerne
på den Sje'tte Verdenskongres for den kommunistis-
ke Internationale er kommunisterne
"forpligtet" til at understøtte disse
organisationer på enhver måde, at hjælpe dem til udbredelse gennem pressen, understøtte deres lokale grupper osv. ~Protokol fra VI. Verdenskongres, bind IV. Teser, resolutioner, programmer, statutte~).
Opgaven for disse side- og hjælpeorganisationer,
nisterne betegnes som "masseorganisationer"
til trods for at deres masse=
ofte er problematiske, består deri, at skabe en ~stig
mosfære omkring de kommunistiske
der også af kommu-
og hjælpende at-
partier i alle lande. Hvervning, forsko-
ler og ganske særligt organisatorisk hjælp under konflikternes hårde tider,
forfølgelser og eventuelt forbud imod det kommunistiske parti sikr€
dette. I henhold til erfaringer~e .fra Rusland fra før krigen ved bolschevikkerne særdeles godt, at etfor~udt,
illegalt parti kun da kan fortsæt-
te sit "arbej de", hvis de får kp: hjælp fra neu.trale, legale, ,politisk
ganske særligt kommunistisk
O€
så temmelig immune, og altså udenfor forføl-
gelse stående kredse.
"Hvad venter vi os af masseorganisationen,
af side- og masseorganisa-
tionerne? Hvilke mål har vi med dem?"
"1. Vi vil interessere hine millioner arb~jdere, der lever apatisk
og indifferent, som aldrig deltager i de politiske foreteelser ••
som ganske simpelt endnu ikke har noget øre for opfattelse af
det kommunistiske
partis propaganda. Dem vil vi forsøge at inte-
ressere gennem nye kanaler, søge at ruske op ad nye veje og få
interesseret".
201
15.
2. Vore sideorganisationer
skal danne broer for den part~løse ar-
bejder, ·for den socialdemok+atiske
arbejder og for arbejderne
fra de·borgerlige.partier ••••• ~om endnu ikke har mod til at
gøre det sidste. skridt ind i det kOIpmunistiske parti, men som
er rede til at sympatisere med den kommunistiske bevægelse og
sammen med den gå et skridt på vejen."
3. "Ved hjælp af.mas?eorganisationerne
vil vi opnå en udvidelse
af den kommunistiske indflyde:).sessfære."
4. "Vort mål er organis~torisk at samle de med Sovjetunionen og
med kommunisterne sympatiserende lag."
5. "Vi behøver opbygningen af vore organisationer for at danne et
forsvar imod de borgerlige og.de soeialdemokratiske
partiers
angreb."
6. "Side- og masseo~ganisationerne
må
blive til en kilde for ud-
I
fyld~ing af rækkerne i vort parti med nye skarer af medlemmer
I·
og med organisatorisk forskole de funktionærer til de kommunis-
!,
tiske partier."(VI. Kominternkongres.
,-
Stenografisk referat.
Moskva. Leningrad 1929) (Taler: MUnzenberg).
Det er påfalden~e, at der i de kommunistiske protokoller og i beslutningerne ikke tales og skrives ensartet om alle dis$e sideorganisationer. Om nogle finder man næsten slet intet, om andre lidt, om atter
andre.betydeligt mere eller endog meget. Denne. tavshed må have tilstrækkelige organisatoriske grunde: enten er den pågældende organisation lidet betydend~ og endnu ikke udbygget, eller også er det diplomatisk og
strategisk hensigtsmæssigt
ikke at tale for meget om dette arbejde, f.
eks. om Selskabet for Sovjetunionens Venner. Kun meget sjældent finder
man en henvisning til denne organisation, men disse henvisninger forefindes også.kun i russiske stenografiske protokoller og bliver udeladt
ved oversættelser til ~ndre sprog. Således finder vi f. eks. i ~en tyske kommunist Munzenbergs tale under Kominterns sjette kongres, 5. møde~
,
.'
følgende på tysk udeladte stykke: "Vigtige organisationer er de far ny-
f
lig på eget initiativ opståede forbund af Sovj~tunionens Venner. Jeg hu-
202
16.
sker, at der i denne sal (i Moskva) i november 1927 afholdtes en kongres for Sovjetunionens Venner. For tiden omfatter Sovjetunionens Vent
ner i Frankrig mere end 20.ooo·medlemmer, et analogt forbund eksisterer også i England osv. Disse forbund er kaldet til at yde en vigtig
understøttelse i kampen imod krig." "En vigtig opgave har endvidere
kultur- og filmorganisationerne •.Der foreligger en statistik, som viser
at alene filmen "Potemkin" blev set af 5.000.000 arbejdere alene i
Tyskland.l,Disse
tal må vise, hvilket vældigt, af os endnu ikke til--=-;-
f
strækkeligt udnyttet middel filmen er." (Samme kilde) (Taler: MUnzenberg).
Således finder vi også~Ja's'brt±J[hnqxJmlWtX±
om den an-
-
tiimperialistiske liga noget, som er egnet til at belyse dennes væsen
og opgaver:
"Jeg tror ikke, af den understøttelse, som vi yder en organisation
som den antiimperialistiske
liga, er tilstrækkelig •••• Erfaringen •••••
viser, hvor store potentielle kræfter er og udviklingsmuligheder
hos
-denne organisation er; og hvor lidt vi gør for virkelig at hjælpe disse potentielle-kræfter
til udvikling. Man har sagt,'at ligaens kODe~es
var en parade, en stor politisk demmnstration. Men dette var dog ikke
tilfældigt. Denne parade var af den grund en stor politisk demonstration, fordi der bestod en objektiv fordring efter en sådan parade og
de revolutionære kræfter virkelig trængte til sammenslutning. Og fra
.
vor almindelige strategis synspunkt må vi sige, at vi er så meget mere
forberedt på øjeblikket for den katastrofale rystelse, jo mere der på
·linien for vore eller de med os sympatiserende kræfter dannes knudepunkter, det være sig i Europa, Asien, Afrika eller i hvilket som helst
andet land, - og at vi kan sammenslutte de virkelig levende organisationer i et så meget større tal i. revolutionens lejer". (Protokol for
VI. Verdenskongres, afholdt i Moskva fra 17. juli til l. september 1928
Taler: Bucharin).
Lysstrålen kom pludselig men slukkedes hurtig. Det bliver atter
mørke om denne liga. Vi kan kun fastslå, at Bucharins tale blev holdt
203
17.
den 19. juli 1928 under den sjette verdenskongre~r 3. møde, og at der
den 20. juli 1929 i Frankfurt aIM virkelig afholdtes en "antiimperialistisk verdenskongresrr, hvor fru Sun Yat Sen, Maxim Gorki, Henri Barbusse, Albert Einstein.og'Upton
Sinclair danneqe"ærespræsidiet".
Nøj-
agtigere retningslinier.fra Komintern for medarbejderne ved denne liga
er 'efter mening ikke offentliggjort. Desto mere 'entydigt lyder retningslinierne for de r~de sportsorganisationer.
"Opgaverne i Sportsorganisationerne.
l. De mål, som vi sætter os med hensyn ~il den sportsdrivende ungdoms
virksomhed er: at vinde alle.arbejderorganisationer
for programmet og
for~ringerne fra den revolut~onære arbejdersportsbevægelse
Sporttnternationale),
bejdersportsfqrbundene
(Røde
at drage alle arbejderspDDtsforeningerne
og ar-
ind i arbejderklassens kampe, særlig i de øko-
nomiske kampe (strejkeposter, kurertjeneste, forsvar ect.) ind i kampen imod faren for imperialistisk krig. Dette må opnås ved: .
2. Den mest ~
aktive deltagelse fra den kommunistiske ungdoms
side i det daglige praktiske og sportslige arbejde, hvilket til erhve~
else af unggommens tillid i arbejdersportsforeningerne
har samme betyd-
ning, som det prsktiske arbejde i fagforeningerne har for at vinde fagforeningsmedlemmerne. Med kun kampagnemæssigt arbejde (vedtagelse af
resolutioner og fra tid til anden at tage stilling til nogle sp~gsmål fra sportsarbejdet) kan sportsarganisatioperne ikke vindes.
3. Intensiv bekæmpelse af tendenser til politisk neutralitet i arbejde!
sportsforeningerne og imod den såkaldte "kunstsportsbevægelse" ved
hjælp af konkrete eksempler og erfaringer. I alle arbejdersprmsorganisationer må der fo~etages systematisk opdragelsesarbejde af medlemmerne og af funktionærerne med henblik på klassekampen.
4. Tilkæmpelae af et maksimum for det proletariske demokrati, ledelsernes valgbarhed, medlemmernes bestemmelsesret i alle vigtige spørgsmål
og den bredest mulige selvstændighed for de enkelte ~~reninger, spartakister og afdelinger.
5. Aktivt medarbejde i arbejdersportspressen
og i sportsbilageneved
204
-18.
arbejderbladene.
6. Intensiv hvervevirksomhed
fra alle kommunistiske ungdomsforbunds
side blandt arbejder- og ~?ndeungdom for-indtrædelse i arbejdersportsorganisationerne".
~B~~~utninger på den V. verdenskongres for den kom-
munistiske ungdoms internationale. 1928).
Endnu udtrykkeligere
og-interessantere lyder følgende tilståelse
fra præsidenten for tredie internationale.
"Hos os begynder sportsinternationalens
organisationer at spille
en temmelig vigtig rolle, fordi disse sportslige organisationer i Tyskland og i Tschekoslovakiet
danner de fremtidige celler i den røde arm~.
(Stenografisk referat fra RKpts XIV. kongres,
december 1925. (Taler:
Sinowjew). I henhold til Kominterns program-skal hvert land efter den
gennemførte sociale revolution danne sin røde arme. De røde sportsorganisationer er intet som helst andet ·end færdigbyggede celler for denne
arme.
Indgående tales tales der også i de kommunistiske protokol~er og
beslutninger
am Internationale Røde Hjælps og Internationale Arbejder-
hjælps opgaver ..
Hvad den første, Internationale Røde Hjælp, angår, så må· vi fastslå følgende:
Den må være "en selvstændig og udenfor partierne stående hjælpeorgapisation".
(Protokol fra VI. Verdenskongres'. Hvad denne selvstændig-
hed består i er ikke let at sige. I hvert fald bliver opgaverne. foreskrevet fra kommunisternes
side, at de erholder en del af deres midler
gennem bidrag fra dens medlemmer
og gennem g2ver fra revolutionært ind-
stillede borgerlige lag er udenfor al tvivl. Nøjere angivelser med hensyn til organisationens finansielle stilling, er, ligesom ved andre
lignende "Hjælpeorganisationer",ikke
til at erholde. I hvert fa.J.der
det en "rød" og "klassemæssigt" organisation. "Int-ernationale Røde Hjæl
omfatter ••••• for en stor del, som udenfor partierne stående klasseorganisation, befolkningslag,
der overhovedet ikke eller ikke uden videre
kan opfatte de kommunistiske partier som politiske partier". (Tåler
Budich. protokol fra lo. plenum for eksekutivkomiteen, afholdt i Moskva
205
19
fra den 3. juli til 19. juli 1929, side 950). Dette må forstås således, at mange personer af småborgerlaget eller måske også fra storborgerlaget af sentimentalitet, fejhed eller for "genforsikrings"
skyld i hemmelighed ~derstøtter
internationale Røde Hjælp. Denne
hverven af medlemmer uden hensyn til partitilhørighed gælder navnlig
de apolitiske. Alligevel er det ingen "masseorganisation": Hverken
internationale Røde Hjælp eller internationale Aibejder Hjælp, som,
til trods for at de ikke er kommunistiske organisationer,'al1igevel
påvirkes af os, eje heller andre lignende organisationer er masseorganisationer. (Taler: Munzenberg, protokol fra V. verdenskongres for den
kommunistiske ungdoms internationale, afholdt i Moskva fra den 20. august til 18. september 1928). I hvert fald bliver I R H's arbejde "i
første linie understøttet af kommunisterne."
(Den anden Org. konferen-
ce, autentisk kommunistisk udgave).
I R H's hovedopgaver er følgende:
!
I
\
.
.
l. Man "yder understøttelse
til alle ofre for den revolutionære
kamp." (protokol fra den VI. verdenskongres for den kommunistiske internationale).
2. Grganisationen "er et af de vigtigste midler til gennemferelse
af enhedsfront-taktiken".
(samme kilde).
3. "Da en af Internationale Røde Hjælps vigtigste opgaver p.t. er
kamp imoa facismen, så må de kommunistiske'partier
af alle ~-
ter understøtte I R H og I A H i denne deres virksomhed." (sam
me kilde, resolution). I R-H har som opgave, "at vise'masserne
af arbejdere og bønder den indre sammenhæng mellem facisme, hviC
terror og krigs faren. I det forhold, som det imperialistiske
parti bourgeosi forbereder krigen, tiltager cgså undert~kkelse~
i de forskellige lande ••••" (protokol for lo. plenum, Moskva
1929, taler Budich).
4. "Internationale Røde Hjælps opgaver i kampen imod krigen og
krigs faren består først og fremmest i at mobilisere de brede
masser, som de ftr fat i gennem deres organisationer, for også
Sn'b'±:
·"f"·~Wtb4iiit'ltt w&krJYiAAlj4wL%~iW#;il4CfHæ*44\1#''tj giif8~1r~4A'&Wtl§hL$iikEaiat.;i,;jt Hf ,,"h';ki jr;"MirSif1'
";ili&AAi
.
.
20
at lade disse stemmer lyde den.L
august". (samme kilde). Derfor er
Røde Hjælp kaldet til understøttelse og hjælp af alle krigsmodstandere, ligegyldigt om det er krigsmodstandere i civil eller mi1itærfrakk~. (samme kilde side-~06). For denne augustkampagne har Røde
Hjælp "stillet særdeles interessant materiale til rådighed, nemlig
en-oversigt over de forskellige imperia1istiske"st~ters
rustninger
og lister over dømte krigsmodsta.ndere i de enkelte lande. (samme
kilde).
"Derfor er de kommunistiske partier mere end alle andre partier
interesseret i I R H's virksomhed,og
må
stadig støtte.denne organisa-
tion i dens arbejde, såvel yed at tage del i elle I R H's kampagner,
i særdeleshed i kampagnerne for amn~sti og asylret, som ved at stille s~r1ige pladser i ~eres tidsskrifter til rådighed for I R H".
"De kommunistiske partie+, i de imperialistiske lande
må
overens-
stemmende dermedo •••• bistå sektioner af Internationale Røde Hjælp ved
deres grundlæggelse og organisation", og "de kommunister, der er i
virksomhed indenfor Internatipnale Røde Hjæ1ps sektioner,
be sig for at vinde de kocdxXgxmM~~,bredeste
må
bestræ-
messer i byen og på det
flade land for I R H." (protokol fre VI. verdenskongres).
~I R H har
ca. 35 egne b1ade,og tidsskrifte+ i de forskellige lande. Men vi for~øger også at udnytte alle organisationers blade og tidss~ifter,
står I R H nær, f. eks. den ko~~istisk~
s~m ko11ektivmedlemmer
der
presse, bladene fra de os
tilsluttede fagforeninger, sammenslutninger
osv." (Budich: protokol fra 10. p1e~um, Moskva 1929).
Meget interessant er også de tilføjelser, som vi finder til beslutningerne fra den ~emte ungdoms kongres (1928) om samarbejde fra
ungdommens og børnenes side med Røde Hjælp.
Den femte verdens kongres for ~e kommunistiske ungdomsforbund besluttede:
1. Ethvert medlem af de kommunistiske ungdomsforbund eka1 organiseres i Internationale Røde Hjælp.
2. forbindelserne mellem R H og K U- organisationer skal støttes
sennem aktiv understøttelse af arbejdet i R H og ved an-
207
, .
21
bringeIse af K U- repræsentanter i R H's organer.
3. Der, hvor der ikke består RH-organisationer og celler, skal
KU-organisationerne
og deres celler tage initiativet til ska-
belse af R H-organisationer.
4. Alle organisationer og pressen under den kommunistiske ungdoms
internationale skal deltage åktivt i Internationale Røde Hjæl~E
politiske- og samlekampagner. Røde Hjælps virksomhed skal systematisk belyses i den kommunistiske un]doms internationale
presseorganer.
5. De kommunistiske ungdoms forbund skal systematisk informere
R H om tilfælde af hvid terror og klassejustits.
6. Ungpionererne og de kommunistiske børneforbund skal underrettes om I R Hrs virksomhed og kaldes til aktiv understøttelse
af I R H og til indtrædelse i I R H's organisat~oner.
7. Organisering af fadderskab for fængsler, i hvilke ungdom holdes~
\
endvidere for hjem for børn af ofre for den politiske kamp
I.
skal vies særlig opmærksomhed i KU.
8. KU skal aktivt deltage i kampen for asylret og retten til arbejde (Tyskland, Schweiz osv.) for poli~iske emigranter.
9. På den internationale ungdomsdag skal KU indrømme spørgsmålene
om hvid terror som agitation en særlig plads samt hverve for
indtrædelse i I R H" (Beslutninger fra,V. verdenskongres for
den kommunistiske ungdoms internationale, 1928)
For at få et fuldstændigt billede af røde hjælps virksomhed må
det tages i betrag~ing,
kamp i 99 af
100
at de såkaldte ofre for den revolutionære
tilfælde er aktive kommunisteF, der forfølger deres
illegale mål på ofte illegale veje og med forbryderiske midler. Ethvert medlem af Røde Hjælp forpligter sig til, aktivt eller passivt
at gå med ad disse veje og holde de nødvendige midler ~ede, at beskyi
te forbryderne selv eller sammensværgende at dække dem.
Det samme gælder selvfølgeligt også for den internationale arbejhjælp. Om denne organisati~ns opgaver og virkso~ed,ytrer
de kommunis-
tiske kilder sig så indgåend,e, at man uden videre kan overlade ordet
.20S
22
til dem.
"Internationale Arbej der Hjælp .~r en kæmpende, proletarisk hjælpeorganisation, der lader sit arbejde.og virksomhed bestemme af den erkendelse, at det vigtigste' 'af"alt er fjernelse af den kapitalistiske
økonomi.
Opfyldt af denne erkendelse ~orpligter Internationale Arbejder
,
Hjælp sig til understøttelse ~f og hjælp ved massestrejker
og økono-
,
miske massekampe og i fremtiden at gennemføre denne virksomhed på en
endnu bredere og heldigere måde end hidtil •.
Frem for alt skal Internationale Arbejder Hjælp træffe alle forberedelser for på dens specielle arbejds- og kampområde, til understøttelse og ved hjælp af massestrejker
og ved økonomiske massekampe, i
fremtiden at gennemføre denne virksomhed endnu bredere og heldigere
end hidtil.
Den første og mest påtrængenee opgave for I A H-organisationer består i dag i hvert land i gennemførelse af alle politiske og organisatoriske forholdsregler ~or at danne I A H til en aktions- og ydedygtig
masseorganisation
massea~~~
til understøttelse af massestrejker og økonomiske
kampe.
Interns.tional Arbejder Hjælp betyder international kæmp·ende selvhjælp for arbejdende kvinder og mænd i den revolutionære kamp imod imperialismen i alle lande.
International Arbejder Hjælp er en overpartisk masseorganisation.
I dens organisationer arbejder socialdemokratiske
og partiløse arbej-
dere i fællesskab med kommunistiske arbejdere på den internationale
fronts solidarite~. Ved siden af bedriftsarbejderen
står også den in-
teiektuelle arbejder på solidaritetsfronten.
International Arbejder Hjælp skal i fællesskab med de revolutionære
fagforbund, med udvalget for de arbejdsløse, forcere arbejdet blandt
de erhvervsløse, organisere særlige agitationsfelttog blandt de erhvervsløse og drage disse millioner erhvervsløse ind på den revolutionære kampfront." (IAH-funktionæren. Medlemsblad for Internat:ional
Arbejder Hjælp. Udgave november 1931. Beslutninger fra VIII. verdeIE-
·»4
$it- e;tiHiiø&' fri ~#·tj·Æ"4~tIT~~7*i41k1&#+#S(·'få~~{M4~·:i#;iAdf*fii',fitf#;gN$a'ii:k.irlåf§WsWW;~itfi#i:t.
~>&tl?7tåi:··,.}it44Ø·åihiiti-kt4i5W~;?:';
: ·209
23
kongres og IV. rigskongres for International Arbejder Hjælp, side 161208.
International Arbejder Hjælp har således følgende opgaver:
1. Forberedelse af alle' økonokiske kampe og strejker.
2. Sammenslutning af bedriftsarbejderne med alle erhvervsløse og
deres familier.
3. Kamp imod socialreaktionen
i alle grene af socialforsikring.
4. Opruskende arbejde blandt civilansatte og tjenestemændene,
alt
selvfølgelig under ledelse af retningslinierne for tredie internationale. (samme kilde)
"International Arbejder Hjælp blev grundlagt i året 1923. Den 1.
maj 1929 talte den 49 sektioner og broderlige organisationer. Alene i
Tyskland var der 186.000 individual-medlemmer
og·572.00o kollektiv-
medlemmer. Alene i året 1928 blev der gennemført l) internationale
39 nationale kampagner. I løbet af de sidste fire år (1925-1929)
og
har
I A H til ofrene for den hvide terror i understøttelser betalt 28 mille
mark" (Prawda 1929, artikel af Schmeral).
Dis~e organisationers arbejde er ordnet gennem godt overvejede retningslinier.
"Hovedkernen for I A H-organisationer
er bezirkgruppen( "Wohnbezirks-
gruppe"). Udbygningen af denne gruppe er vigtig for at kunne få fat i
alle befolkningslag i området, men arbejdet i ,de nærmeste større bedrjf·
ter er midtpunktet for denne gruppe, eller på mindre områder i den loka·
le gruppe. Det første skridt er, hvis der ikke allerede forefindes flerE
I A H-medlemmer, at søge efter sympatiserende. Herved er den personlige
forbindelse det, der giver udslaget. Den funktionær, der som opgave har
at skaffe forbindelser,
må
deltage i driftsmøderne, må oprette forbin-
delse med andre proletariske organisationer (R G O) for i det mindste askaffe et navn fra den pågældende bedrift. Mange ~
lokale grupper
gør sig det meget let og skriver kun til repræsentanten på bedriften.
l.•
--,_.' .' j'; ,.;.
,'o
''';-.
bliver. besøgt. Eksisterer der en bedriftsgruppe,
skal der sørges for
snæver tilslutning til den lokale gruppe, gennem politisk organisatorisk arbejde sørges for så snart som muligt og i stor stil at få spredt
I A H-litteratur
og for~ge indflydelsen. I A li skal derved betræde nye
veje. I A H skal også påvirke bedriftsarbejderens
familiemedlemmer,
·
børnene og kvinderne. Kvinderne ved. hjælp af.syaftener, gennem kvinde af.delingen, børnene gennem børneeftermiddage.
per forefindes oplysningssteder,
Der, hvor der i lokale grup-
skal bedriftsarbejderne
gøres opmærk-
som derpå. I A H skal gennem omfangsrigt arbejde være således forankret
i alle større bedrifter, at bedfifterneved
solidaritetsaktioner
ikke
blive~ en borg, der ikke kan stormes af den proletariske solidaritet.
E~ anden opgave for hver lokal gruppe er bearbejdelse
(af) det nær-
meste stempelstedo Forbindelsen med stempelstederne, er forbindelse med
de mange erhvervsløseo De arhvervsiøse kammerater fra I A H skal drages
sammen gennem organisationsledelsen
for at blive skolet og for derefter
at få særlige opgaver på stempelstederne. Disse I
Å
H- kammerater skal
stadig hverve blandt de erhvervsløse. Man må radikalt gøre en ende på
j'
!
,
de såkaldte særaktioner, som blev gennemført på nogle dage. XXXX I A li
må
ved enhver anledning udsende indbydelser på stempelstederne. Msn må
give den erhvervsløse og her atter i særdeleshed familiemedlemmerne
lighed til at besøge sammenkomsterJ1e. Særlig børneeftermiddagene
pionergrupperne
le~-
og til
skal der på stempelstederne ud~endes indbydelser til de
erhvervsløses børn. Der må ikke opstå omkostninger for den erhvervsløse,
selv ikke de mindste beløb.
Hvornår skal der hverves?
Der hverves altid. Den bådste hvervning for I A H er kampen for bedriftsarbejdernes
interesser, for den erhvervsløses interesser, for ofre
ne for socialpolitikens forfald. Den bedste hvervning for I A H er og
bliver solidaritetsaktionen
for kæmpende arbejdere eller forarmede fol-
kemasser. Ingen forsamling, ingen sammenkomst, ingen hus-,gård- og landagitation, ingen litteratur- og blad sælger uden hvervemateriale
fra !AH.
Personlig hvervning, personlig optage forbindelser, virker overbevisende, det giver sikre medlemmer.
25
I A H er ikke nogen forening, der af en eller anden grund træder sammen hver måned, men det er en aktiv d.el af den kæmpende proletariske massebevægelse. I A H må stadig være yderst virksom. Til gennemførelse af det
daglige arbejde behøver en lokal. gruppe en politisk leder. Det skal være
den mest evnerige. kammerat, der har overblik over det arbejde, der på den
bedste· måde kan informere sig selvom
den politiske" situation og give agt
på, at socia~ismens store mål aldrig tabes af syne under I A
HiS
pr~iske
arbejde.
Den organisatoriske 1eder.Det skal være en kammerat som forstår at
sammenfatte arbejdet for hele. den lokale gruppe på en overskuelig måde,
der kan gennemføre planerne, overvåge de enkelte funktionæreEs og medlemmers arbejde, som kan kontrollere organisationens udvikling, hvervningen,
fluktuationen, kvinder~es og børnenes procent.
Kassereren, der efter gruppens størrelse opbygger sig et apparat af
,underkasserere,
som ikke alene kontrollerer, hvad der udgår af mærker, sam-
t·
lelister, plakater og den regelmæssige incasso og afregning, men som med
l.
alle sine underkasserere
skal spille en vigtig rolle med hensyn til at be-
fæste og informere medlemmerne, med at kontrollere grundene for ud~rædelse,
med at drage passive medlemmer hen til små funktioner.
Skolings- og hvervemanden, der på den ene side har at sørge for en virkelig socialistisk skoling af alle gruppens medlemmer og funktionærer, fre=
skaffer de dertil nødvendige referenter, må informere med hensyn til sko1ingslitteraturen,
og på den anden side sørge for, ~t alle kampagner og
sammenkomster såvel som agitation blandt masserne altid svarer til de politiske opgavers nødvendighed
og er forbundet med en bestandig og systematisL
hvervning.
Litteraturmanden,
hvis opgave det ikke er selv at afsætte hele littera-
turen, men som af hvert enkelt medlem skal danne en litteratursælger,
der
skaffer sig tillidsmænd i huskarrerne og bedrifterne til brug for masseafsætning.
Bedriftsmanden,
som sammen med organisationslederen
sørger for forbin-
delsen med alle mulige. bedrifter, der opbygger et net af tillidsmænd for
I A H med det mål at danne R F O-bedriftsgrupper
i alle vigtigebedrifter
212
26
-til forberedelse af kampe og til gennemføre"lse af solidaritetsaktioner
for kampe i andre industrigrupper.
Ved siden af disse.hovedfunktionærer
trænge til e~række
vil en aktiv I A H~gruppe også
andre funktionærer, som får fuldt op at bestille med
praktisk arbejde. En kvindelig leder, en ungdomsleder, en pionerleder,
endvidere en landopmand, en leder for middelstarrlsarbejdet i byen og endelig en kammerat, der skal beskæftige sig med socialpolitik, og endnu"en
kammerat, der bearbejder spørgsmålene om civilansatte og tjeneste~mnd i
I A H." Cl A H-funktionæreren,
medlemsblad for funktionærerne i Internatio
nale Arbejder Hjælp, udgave november 1931, med beslutninger fra den VIII.
verdenskongres
og den IV. rigskongres for Internationale Arbejder Hjælp,
side 161 - 208).
Kommunistisk virksomhed overfor hær og flåde.
Den illegale propaganda.
Der gives et område indenfor hvilket kommunisterne kun kan drive deres
virksomhed på illegal måde: nemlig propagangaen i en ikk-kommunistisk
borgerlig
arme, og kun en regering i fuldstændig opløsning vil tåle og tillade en så
-dan propaganda. Man kan roligt sige: hvor den kommunistiske propaganda i
hær og flåde drives på legal måde, der står stat og land umiddelbart foran
.et revolutionært sammenbrud eller allerede midt i den, således som Rusland
i 19l7. Den væbnede magt er statsvæsenets sidste grundlag og sidste argu-
.
ment Cultima ratio), den sidste støtte
for den hidtidige retsordning, både
,-indefter og udefter. At ødelægge og erobre denne magt,' betyder at gøre
KXax staten værgeløs, og en værgeløs regering vil aldrig kunne hævde sig.
Det ved ethvert fædrelarrlskærligt menneske, og derfor er for ham fædrelandets hær lige så helligt som fædrelandet selv: Dette ved kommunisterne
imidlertid også selv, og den borgerlige hær er dem lige så forhadt, som
det. borgerlige fædreland, ja, måske endnu mere, thi hæren opfattes som den
mest alvorlige hindring på deres vej til revolution, som den koncentrerede
klassefjende,
som bourgeosiets indøve de hundekobbel. For imidlertid at kun
ne forstå kommunisternes arbejde i hær og flåde rigtigt, er det også nødvendigt at forstå grundideologien på dette område.
"zhtJ
ti "'eg
"#4At#jW#6,tl'jj*§B;jf~:i~;V@i-4f·i-\4';-"_#i~;"e~:h}.;a~iA&i?§fili~h:}*11~jifW-&>>>fåiWiAAiN§6~46*2'~fi~ttiMai'"ititi;ia-l,
.
~", 21 3
27
,
Ideologien:
For det første vil kommunisterne ikke vide af et "borgerligt fædreland". I så henseende er de helt konsekvente. De er trofaste imod Marx'
\
;
og EngeIs' grundlæggende- formel: "Arbejderne har intet fædreland" (se
Det kommunistiske Manifest med fortaler af Karl Marx og Friederich EngeIs,
indledet. af Karl Kautsky, lste oplag, Berlin 1932). <I overensstemmelse
dermed kan man f. eks. læse følgende i beslutningerne fra kommunisternes
6te verdenskongres,
der også forekommer mange. steder i andre kommunistiske
kildeskrifter:
BSt første og eneste fædreland:
Proletariatet har intet fædreland, så længe det ikke har erobret den
politiske magt og tilrevet sig produktionsmidlerne
ket "fædrelandsforsvar"
fra udbytterne. Udtryk-
er intet andet et slagord og for det meste et små-
borgerligt slagord til retfærdiggørelse
af en krig. I. de krige, hvor pro-
letariatet eller den proletariske stat bekæmper imperialismen, skal proletariatet forsvare sit socialistiske fædreland. I de nationalrevolutionære
krige går proletariatet ind for forsvar af landet mod imperiplismen. I imperialistiske krige skal proletariatet derimod på det skarpeste brændemærke "fædrelandsforsvaret"
som et forsvar af udbytningen og som forræderi
mod socialismen."
Denne afvigelse fra de oprindelige marxistiske doktriner er let at
forstå: Marx og EngeIs havde endnu ikke noget "socialistisk fædreland" og
kunne derfor ikke tale om et sådant. Tredie Internationale kender derimod
et socialistisk fædreland og fordre trofasthed overfor dette og kun overfor dette. Det hedder derfor udtrykkeligt:
":MedSovjetunionen tilkæmper proletariatet sig for første gang i historien et fædreland."
"Sovjetunionen er proletariatets sande fædreland, den fasteste støtte
for det, der er opnået og hovedfaktoren for proletariatets internationale
befrielse.
II
"I det af det kommunistiske parti ledede proletariatets fædreland,
i Sovjetunionen ••••••••• "
"Oktoberrevolutionens
sejr har givet arbejderne i hele verden et
80-
.' i21 4
-----
------
28
cialistisk fædreland: Sovjetunionen."
"Sovjetunionen, det internationale
proletariats fædreland."
Deraf drages følgende logiske slutninger: Kommunisterne må hverken
følelsesmæssigt
eller gennem handlinger have noget med de borgerlige pa-
trioter at gøre. De må ikke forsvare det land og det folk, hvorfra de
stammer. De skal forråde det. Det eneste land, de skal forsvare, er Sovjet·
unionen.
"Det er ubestrideligt,
at tallet på de arbejdere, der er rede til ak-
tivt og revolutionært at forsvare Sovjetunionen som deres eneste fædreland
stadig vokser og når langt ud over de kommunistiske partiers politiske
indflydelsesområde"
(eksekutivkomiteens
D~tte "aktive og revolutionære
ll. plenum).
forsvar" af det eneste fædreland bety-
der, at det borge lige fædreland må føres mod et nederlag. Denne nederlagetl
politik bliver betegnet med ordet ttdefaitisme" (fra det franske ord defaitt
der betyder at tabe et slag eller en hel krig).
Derfor er enhver kommunist forpligtet til at propagandere de kommunistiske paroler under en krig, i første række parolen om sit eget imperialistiske fædrelands nederlag (beslutninger fra 6te verdenskongres).
Internationales
program er et"radikalt ~g±t±Ekt
Tredie
defaitistisk program"
med "klare defaitistiske l:inier". Dennetak:tik betegnes som leninsk taktik
Der er opstillet to hovedpunkter for enhver krig imellem to borgerlige
stater:
l) afvisning af fædrelandsforsvar.
2) defaitisme dvs. at fremme nederlaget for sit eget bourgeoåie i den·
ne krig. Internationalismens
ternationalisme,
udtrykkelige fordring er: ,"Virkelig i:
dvs. revolutionært defaitistisk arbejde fra prole-
tariatets side i de krigsførende lande til fald for sit eget
bOUT-
geosie" (beslutninger fra 6te verdenskongres)
~KkæmpRXxKzKfxkxzgexexmRzxemZOCex~mEge~z±gRzBtKtRrx
"Proletariatet bekæmper disse krige mellem de imperialistiske stater
med programmet for sin egen regerings n:derlagtt (6te verdenskongres).
Bekæmpelse af krigene mellem borgerlige stater. betegnes af tredie in,
'.,
&~&ii&iIt-~fh*5ry@jrii144iføJ#r.;§1·;:jWgWi#·»iS~er4%~r.';~~YQa#'t:t~t;,,·**jiøjJlj!iØi1$ri';Æ~*tif:·'ttr4il
•i
l ....
29
ternationale som den eneste rigtige pacifisme. Dette betyder, at enhver
ikke-kommunistisk
pacifisme skal afsløres som løgn og hykleri, enten det
nu er den officielle pacifisme,.anden
internationales pacifisme, venstre-
socialisternes "radikale"· pacifisme, den halvreligiøse pacifisme ect. Til
hængerne af disse pacifismer er alle frasemagere, der må bekæmpes hensynsløst(6te verdenskongres).
•
"I indeværende tidsperiode betyder udbredelse af pacifistisk bevægelse
en stor fare for det revolutionære parti. Pacifismen er søvndysselse af masserne, medens bourgeosiet forbereder krig" (udtalelser af Bell på 6te verdenskongres). "Dette er imperialismens ækle ideologi, denne pacifistiske
svindel". Derfor hedder ,det også videre: "Kommunisternes første pligt i
kampen imod den imperialistiske krig er at rive det slør itu, hvormed bourgeosiet tilhyller forberedelserne til krigen, og vise masserne de virkelige
forhold. Dette er fremfor alt den skarpeste politiske og propagandistiske
kamp imod pacifismen midlet til" (6te verdenskongres).
I,
!..
Fredspolitik:
i
Den kommunistiske fredskærlighed
"
og fredspolitik skal stilles overfor
-
I
I
l
i ..
i
denne løgnagtige pacifisme.
"Det eneste land, der logisk gennemfører denne fredspolitik, er Sovjetunionen" (resolutioner fra kommunistisk internationales 5te verdenskongres).
Denne foregivne, men ostentativt førte "fredspolitik:" er naturligvis medtaget i Kominterns beregninger. Således læser man f. eks. i Theserne fra XIII.
Ekki-plenum fra december 1933: "Sovjetunionen har gennem sin standhaftige og
faste fredspolitik i arbejdernes interess~ opnået betydelige resultater (en
række ikke-angrebspagter,
en række nye anerkendelser, definition af angreb,
den tvungne ophævelse af den engelske embargo) " På disse "resultater" for
Sovjetunionen
opbygger Komintern sin egen politik og propaganda.
Sovjetunionens internationale politik, der er i overensstemmelse med
interesserne hos det i Sovjetunionen herskende proletariat og med det internationale proletariats interesser, og som intimt er knyttet til proletariate
diktatur og byder det bedste grundlag for udnyttelse af modsætningerne mellem de kapitalistiske stater - er fredens politik" (VI. verdenskongres for
I
den Kommunistiske Internationale, bd. IV, theser og resolu~ioner).
216
, 30
---
Denne egenartede kommunistiske pacifisme bliver undertiden fo~leret
endnu mere klart og utvetydigt, f. eks.:
"Den.proletariske
forh~denværende
stats fredspolitik •••• er kun en anden og under de
forhold ~ndnu fordelagtigere form for kampen imod kapita-
lismen, der siden oktoberrevolutionen
konsekvent forfølges af sovje~regeT
ringen" (samme kilde, side 128).
Den kommunistiske fredspolitik
l) Den kommunistiske
står altså på følgende grundlag:
stat deltager ikke i nO@en krig, men skaber dog
en til tidens krav svarende rød arme.
2) Tredie Internationale
søger gennem sin propaganda at.ødelægge de
gcr gerlige armeer i alle andre s tater og overal t at skabe en "revolutionær situation"
3) I tilfælde af krig skal den ilnperialistiske krig "forvandles til
borgerkrig" (samme kilde, .side 28, 113, m.m.). Da bryder ali; sammen
og kommunisterne griber magten som sej:r'herrei borgerkrigen.
Den røde pacifisme fører altså slet ikke til verdensfred. Den.i;ager
heller ikke afstand hverken fra armeer eller rustning. Den søger fg,rst og
fxemmest at forlægge krigen til en anden sphære, nemlig fra at være et anliggende mellem stater til at blive et anliggende mellem klasser. Den inte:c
nationale ("imperialistiske")
krig skal tjene til overalt at fremkalde bor-
gerkrig og revolution. Den kommunistiske pacifisme er slet ikke ængstelig
for blodsudgydelse,. tvertimod, dens eneste mål er.at fremkalde et kæmpemæssigt, historisk ukendt blodbad, kun må dette blodbad ikke blive mellem stater, men mellem samfundsklasser.
Derfor gælder det fremfor alt at gennemføre det følgende kortfattede
program:
=Bourgeosiets
afvæbning" og "proletariatets bevæbning" (samme kilde,
side 138).
Dermed er egentlig alt sagt. Dette er hovedbetingelsen
for proletaria-
tets erobring af statsmagten.
"En væsentlig del af magtens erobring ved arbejderklassen består i at
~_delægge det borger.lige monopol _:på_våbenog koncentrere våbnene i proletariatets ~ænder. Afvæbning af bourgeoaiet og bevæbning af proletariatet må
31.
være et hovedmål for proletariatet under kampen. Den yderligere organisation af de bevæbnede kræfter, der skal støtte sig til enst~eng diciplin,
skal fuldbyrde s på grundlag af klasseprincippet,
svare til hele opbygnin-
gen af proletariatets diktatur' og sikre proletariatet den ~ørende.rolle"
(Theser og resolutioner
fra Den kommunistiske Internationales verdenskon,
gres, side 66).
Her, som iøvrigt overalt, påberåber kommunisterne sig Lenin: "Den undertrykte samfundsklasse, der ikke stræber efter at lære brugen af våben
og at besidde sådanne, fortjener, qt man behandler dem som slaver" (W. J.
Lenin: Samlede værker, bd. XIII, side 450 samt VI kongres, taler: Bell).
At dette program står i den mest in~~~~ .~ammenhæng med frasigelsen af det
borgerlige fædreland og med "den klare defaitistiske linie", synes at være
ganske indlysende.
Vi vil nu beskæftige os med den første del af programmet: ~~
Bour~eosiets afvæbning.
Alle stater, med undtagelse af Sovjetunionen,
er for kommunisterne
"borgerlige stater", alle armeer, med undtagelse af Den Røde Arme, er
"borge:r:ligearmeer". Dermed er deres skæbne afgjort for Kominterns tribunal og dommen beseglet. Disse armeer er "kontrarevolutionære"
intetgøres. "Indenfor det kapitalistiske
og skal til-
samfund er ethvert officielt for-
svar, ligegyldigt i hvilken form, kun af kapitalistisk art" (resolutioner
fra Det tyske kommunistiske Ungdoms forbunds kong~es 1929, side 53).
Imod bourgeosiets kontrarevo~utionære
terne den revolutionære militærpolitik
militærpolitik
sætter kommunis-
til fordel for den internationale
proletariske revolution. Naturligvis findes der ikke nogen almindelig recept for indstillingen til en hvilken som helst arme. Proletariatet fastlægger tvertimod sin stilling til armeen efter de samfundsklasser og den
politik, som den pågældende arme er værktøj for. Ikke hærens form eller or·
.ganisation er Kf~wrrx~K afgørende, men om den er imperialistisk, national
eller proletarisk i sin politiske rolle. I så henseende følger de kommunistiske partier Marx og EngeIs lære, der under store nationale krige er imod
de demokratiske spidsborgeresmilitærutopier,
nepligt, for demokratisering
men for den almindelige værd
af den bestående arme og forvanling af'den ti:
218
32
en revolutionær arme. Efter Pariserkommunen
·folkevæbning, idet ødelæggelse arden
proklameredes den almindelige
borgelige stat og opløsning af de
- borgerlige hære da var de vigtigste lærdomme for proletariatets revolution
·Lenin•••••••• har genoprettet Marx's og Engels's lærdomme og videreført
- dem" (Kommunistisk Internationales VI. verdenskongre~,
theser og resolu-
tioner) •
Derfor er "armeen, ligegyldigt under'hvilken
organisationaform •••• en
del af det borgerlige statsapparat, som proletariatet gennem sin revolutio:
~~i~ke skal demokratisere men ødelægge. Overfor denne opfattelse forsvinder
-de organisatoriske forskelle mellem stående hær og milits, hær med alminde·
. lig værnepligt og hvervet arme •••••• "
"Bourgeosiet forsøger med alle midler at skaffe sig en pålidelig hær":
man "går" "over til dannelse af en hv ervet hær bestående af udvalgte elementer".
"Det er imidlertid en vigtig opgave for kommunisterne omhyggeligt at
undersøge de ved disse ·forholdsregler, spevielt for den hvervede arme,
skabt& arbejdsbetingelser
og stille nye metoder for'det revolutionære arbe.
-de op imod bourgeosiets nye metoder" (samme kilde, side 133-134).
"De herskende kaIssers forsvarsmagt indefter 'og udefter, rigsvsrnet,
rigsmarinen,
politiet og andre bevæbnede formationer, er en kRx±w««Xx be-
standdel af den kapitalistiske
stat. Proletariatet
kan ganske som med stat,
lige ·så lidt overtage som demokratisere denne forsvarsmagt, men kun med
magt ødelægge den under en borgerkrig. Kommunisterne
er principielt mod-
r
standere af den borgelige bevæbnede magt; de bevilger ikke den borgerlige
forsvarsmagt hverken soldater eller penge og repræsenterer gennem proletariatets revolutionære kamp dens opløsning, afvæbning og ødelæggelse. Kommunisterne er forpligtet til at hylde nødvendigheden
af med magt at ødelæg·
ge den kapitalistiske væbneee magt og vække had imod de hvervede' tropper
'hos den herskende klasse blandt arbejderungdommen."
forbundskongres
(beslutninger fra XI.
for Tysklands kommun.istiske UngdomsforbUIrl 1929).Derfor ha'
de kommunisterne helst opløst den borgerlige stats stående hær ved hjælp a:
en lov, eller hvis dette (på grund af manglende stemmeflerhed i parlamente'
ikke kunne gå, "reforrneret" på en sådan måde, at denne reform kunne have
219
34
4) Ændring af diciplinærstraffExordningen
lidsmændene. Bortfald af straffeeksecits
undersøgelsesarrest
under medvirkning
af til-
og pengebøder. Intet fradrag ved
og suspension.
5) Fælles klager er tilladt. Frist for rejsning af klagemål ophæves.
Ved repræsentation af klage er det tilladt at hidkalde tillidsmænd og civile retskyndige (arbejdersekretærer
.
og sagførere)."Opstående
udgifter kæIEx
bæres af hærens kasse.
6) Soldaterne har ret til 3 måneders opsigelse. Den tilkommende afregning må i intet tilfælde underkastes afkortning."(fra rigsdagssamlingerne
1924 - 1928. Fire års kapitalistisk klassepolitik. Håndbog for den kommunistiske rigsdagsfraktion. Internationalt
arbejderforlag, 1928).
Det må fremhæves, at dette reformprogram i det store og hele ganske
svarer til de forholdsregler,
som i året 1917 under verdenskrigen fuldstæn-
dig ødelagde den russiske hær i'løbet af nogle måneder. At sådanne forholdsregler i virkeligheden kun kan ødelægge en sund arme, ved kommunisterne udmærket, men når de opbygger en egen kommunistisk arme, så bliver der slet
ikke mere talt om sådanne organisationsformer.
En prominent kommunist til-
føjer her: "Vi har særdeles godt forstået at fortælle den arme, der skulle
ødelægges af os, om demokrati; da vi imidlertid selv trængte til en egen
arme, byggede vi den op på grundlag af den diciplin, der er obligatorisk
forK enhver hær" (taler: Salz).
Det vil altså sige: Ødelæggende-propaganda
i .den borgerlige arme og goc
militaristisk diciplin i den kommunistiske.
Kommunisterne er forpligtet til at drive en systematisk ødelæggelessprc
paganda i sit eget lands arme. Dette blev indskærpet alle sektioner af tredie internationale i året 1931.
"KoIl1IRunistisk
Internationales Eksekutivkomites
ll. møde skal erindre
alle kommunister om de af Lenin dikterede anvisninger fra Kominterns II.
kongres (1920):
"Pligten til udbredelse af den kommunistiske ide omfatter også den særlige nødvendighed af en udholdende systematisk propaganda blandt tropperne.
Der, hvor denne agitation er forbudt gennem undtagelseslove,
skal den dri-
ves illegalt. At give afkald på et sådant arbejde ville være ensbetydende
'",
~.~
.... . ~
,
- - ---~----
,
.,
.
~
-',,'-
-.'
.
4ft+<it'.f**m?·O?ibf~twg;W;r~;:fÅ:§i}$r}it*mtQlf"'i;I4«itMA.iw~;:*§*fi·'&*·'*HtiM#lijb;t;iiffi/··'f#*·tj$i'iw*~
220
33
.medført en fuldstændig ødelæggelse af armeen. Et dertil svarende meget betegnende forsøg, d~r ganske vist forblev uden resultat, men sQm fulgte programmet, blev gjort i året 1927 gennem tø1gende
K
kommunistiske andragende
~i1 den tyske rigsdag:
"Det henstilles til rigsdagen at veitage, at rigsværnet opløses. I rigE
værnets sted træder en milits af arbejdere. Mandskabet og underofficerer
overføres under medvirkning af fagforeningerne og driftsrådene til de af
dem selv valgte sti11~nger.
Hvis det skulle bliv~ afslået:
Til reorganisering,af rigsværnet skal der gennemføres følgende forholdsregler: .
1) Ophævelse af alle undtagelsesbestemmelser,
der indskrænker de po1i-
~tiske og fagforeningsmæssige rettigheder hos.de til rigsværnet hørende. DiE
se erho1der den ak~ive og passive valgret, ret til deltagelse i politiske
I
I
forsamlinger, til af~olde1se af soldaterforsamlinger, til grundlæggelse af
(
soldaterfagforening~r. Endvidere ret til politisk organisation og frit
bladvalg. Alle på disse omr~der bestående modgående forbud fra de pågældende foresatte ·myndigheder skal ophæves. I fagforeningsanliggender
skal der
gives soldaterne orlov uden afkortning i deres øvrige orlov.
2) Alle ind~~ræ~en~e
bestemme~8er med hensyn til giftermål, lægevalg,
deltagelse i kirkelige hanulinger, besøg i,arbejder1okaler, juridisk hjælp
og iførelse af civile klæder ophæves. Tvangen med,hensyn til kas~nering
samt tjenstlige æresbevisningstilkendegivelser
skal forenkles. For de til
forsvarsmagten hørende personer skal der skabes en sygeforsikring.
3) De af underofficererne og mandskabet valgte tillidsmænd har medbestemmelsesret i alle spørgsmål, der angår soldaternes velfærd, deres forplejning, sold, k1~ger, orlov, avancement, sygdom, dødsfald osv. Et udvalg
-~a~ repræsentan~er for arbejderorganisationerne
afgør optagelse af frivil-
lige i forsvarsmagten. Tillidsmændene sammendrage s indenfor bataillionerneE
regimentets, divisionernes osv. rammer. De vælger tillidsmændene ved de ti}
I' -.- svarende højere kommandoposter.
\~.~.
I.
Mindst hver sjette måned skal der finde en rigskonference sted for til-
lidsmændene •
221
35
med forræderi mod den revolutionære
pligt og uforenelig med tilhørigheden
til Tredie Internationale"1(Eksekutivkomiteens
ll. møde 1931, resolution
side 34).
Propagandaen i den borgerlige arme hørte altså fra begyndelse~ af til
koO!XIIXICjlI!lX9'tL1D~]lUæ
i
I
I·
Kominterns alvorligste sorger og forholdsregler. Og kunne
det være anderledes?
Vi læser f. eks. i resolutionerne
fra 5. verdens·kongres (1923): ·"Et
virkeligt bolschev:ikisk parti" •••••• "skal ge"!!iI"IXl~t gennemføre en regelmæs~
sig og udholdende propaganda og organisation i den borgerlige arme" (These:
og resolutioner, side 31).
I
Sjette verdenskongres
(1928) besluttede: "Et grundigt ødelæggelsesar-
I-
bejde blandt bourgeosiets tropper er nødvendigt. På tidspunktet for opstan.
I
bl.iver det kamp om armeen." (Theser og resolutioner, side 125).
i
XIII. Ekki-møde (december 1933) besluttede: "Det politisk oplysende
arbejde i hær og flåde skal være mere intensivt". (Theser, "Prawda", 4.
januar 1934).
"Kommunisterne er altså forpligtet til, idet man.går·ud fra modsætningen mellem de objektive klasseinteresser
hos soldaterne og de lavere ~jen~
stemænd i hæren, .der er af proletarisk eller halvproletarisk herko~t,
og
forsvarsmagtens kapitalistiske bestemmelse, idet den sociale modsætning
mellem mandskab og officerer også tages i betragtning, at sørge for revolu·
t~onær propaganda i hær og flåde samt tage sig af soldaternes og de lavere
tjenestemænds repræsentation
for derved at sætte klassekampen i·gang inden·
for den bevæbnede magt og ødelægge denne. Forudsætningen for held m~d denn
propaganda beror på den sociale modsætning· indenfor selve det borgerlige
forsvar. II (beslutninger fra XI. forbundskongres for Tysklands kommunistisk
Ungdomsforbund
1929, side 52).
"Den revolutionære propaganda i armeen indefra er en forudsætning for
proletariatets
frihedskamp ••••••.• men dette arhejde kan ikke først påbef~
des under krigen; tvert~mod er det en bestandig dags opgave for hele det
kommunistiske ungdomsforbund
Dette ødelæggelsesarbejde
og partiet" (samme kilde, side 52-53).
foreskrives alle sektioner i alle lande af
Tredie Internationale. For at organisere dette arbejde overalt, skal der
nin,ger: "En ska.re delegerede fra Østrig gik til fods til Paris for at deltagE
kongressen; en anden gang gik en skare soldater fra Paraguay til Montevidec
i
-~,
i
'
i samme hensigt •••••• " (Tale af Bela Kuhn;.~der det kommunistiske partis
!
XVII. kongres 1934). Dette arbejde er således ment internationalt, ganske u•
,
..
.."
'~'O"
; __
"~'
••
-.,
""--"'.'1
.~.-"""""--"r<--_-:_.,.--~:'C"-';"
~
afhængigt a.falle diplomatiske forbindelser og traktater. I dette arbejde er
-
~
-
.~C?,,-.;.,-="'''''_-=_
Komintern solidariks med sin~_sektion~r _og,,_,enhver
sektion med alle de øvrige.
De oprørske soldater. fra et hvilke~ 8om~~elst land kan være sikre på, at kom-_I
,.
.....
v-o
f.-
-
,
~.
munisterne i hele verden "sympatiserE;lr"med dem. De solidariserer sig Itf.ek~
Tysklands kommunister "med de oprør~ke japan'ske soidater" ("Zwei Jahre BrU"
,".
""'II
ning-Diktatur. Von BrUning zu Papen" , håndbog for den kommunistiske rigsdagsfraktion i Tyskland, side l4?).
Således finder vi i r~~ratet
fr~ Kominterns sjette verdenskangres føl-
gende af en russisk kommunis~:"Ganskevist
har Tysklands kommunistiske Parti
en sådan organisation som Det Røde FrontlriBm:perforbund,
der, hvad omfang og
j
.-;C.
-"
betydning angår, i betydelig grad ove~g~,.--hvad der hidtil har eksisteret, ol
har langt større udviklingsmuligheder
end vi (dvs. det tidligere revolutio~
re Rusland) formåede at skabe. Men også Tysklands Kommunistiske Parti må i
dybeste alvor se på spørgsmålet om v~r~sQ~~d
statsarme" .(Jaroslawski, side 781).
i den i Tyskland beståendeK
223
37
I intet land har dog Tredie. Internationale på dette or.æide kunnet notere et sådant resultat som i Frankrig. Den franske kommunist Barbe har berettet noget derom ved Kominterns sjette kongres, idet han selvfølgelig har
fortiet meget. I særdeleshed fremhæver han betydningen af rekrutforeningerr
"Det var for vort parti og for den kommunistiske ungdom et af de virksometE
midler 'imod den franske imperialisme og dens miiitærmrgxx%wztiwMgr
mi1itær-
love". Ved siden af er der grundlagt "en række brede organisationer for at
kunne få indflydelse på reservesoldaterne";
arbejderhustruer
til kamp imod militærlovene
lismes krigsforberedelsespolitik"
ligeledes organisationer "for
og imod den franske imperia-
"har gjort store fremskridt". "I selve
Marokko, hvor den. franske arme mødtes med de indfødte tropper, arbejdede
det kommunistiske ungdomsforbund mod den imperialistiske krig og organiserE
de virkeligt. broderskab med de indfødte" (VI. verdenskongres for Komintern~
stenografisk beretning, side 73). Men "den vigtigste del af arbejdet, der
I
I.
I
gav det allerbedste resultat, var vort partis propaganda i hær og flåde"
(samme kilde, taler: Barbe, side 619). Alene i løbet af eet år (fra midten
af 1927 til midten af 1928) regnede kommunisterne med "70 oprør"i den franske arme. Oprørerne omfatt~de soldater, matroser og reservesoldater. Ved
indkaldelse af rekrutterne kom det til over 60 demonstrationer.ixøliiitærfæRgKX~
Desuden blev der organiseret demonstrationer i militærfængslernE
for infanteri og marinesoldater. Også et tilfælde Ef "strejkell blandt det
lavere tekniske militærpersonale
i en sommerbataillion i Casablanca (Marokk
må fremhæves •••••• ; 300 mand strejkede, eller rettere sa~:
Af de demonstratione~,
gjorde oprør.
der kom i stand ved de forskellige flådemønstringer,
må nævnes" (VI. verdsnskongres for Komintern, side 72-73). "Hvad pressen
kan udrette med hensyn til militære spørgsmål, knn man dømme om ved at følge den franske soldateravis "la Casern ", den franske matrosavis "Jean-le·Couin" og rekrutbladet "Le Conscrit" (samme kilde, side 72).
Fra 1928 anstrenger de franske kommunister sig for at virkeliggøre en
"særlig p.olitik og tak.tik ti.l ødelæggelse af den vældige kaderarme", "~om
(
denfranske imperialis±E%me bygger op med sine militærlove" (samme kilde,
side 619). Og allerede 1929 kunne den franske sektion berette om "s~rejker
i statens rustningsstrid"
og om tilfælde, hvor de franske soldate~ "indgik
, . 224
38
broderskab med de strejkende" (Ekkis lo. møde, Moskva 3. til 19. juli 1929,
~beretnipgens side 651).
I beretningerne fra Komintern bliver der naturligvis på dette område
fortiet meget. Alligevel' kan man dog danne sig et temmelig-udførligt billede af disse arbejdsmetoder.
Fremfor alt, selvfølgelig, gennem pressen.
En del af den kommunistiske propagandapresse for soldater bliver 8kab~
på stedet; den anden del, særlig brochurer, bliver i centralen affattet på
alle sprog og sendt til det pågældende land.
"Den.antimilitaristiske
presse er vort bedste våben. Ved dette arbejdE
må anbefales tre praktiske metoder:
l) Anvendelse af partiets og ungdomsforbundenes almindelige presse,
idet man indfører soldater-og matrosspalter i disse organer, således at ~
eller en anden aktuel militærisk kendsgerning behandles i forbindelse med
vore paroler og vor kamp. ~en i disse spalter må der reserveres det bredes~
mulige rum for soldater- og matroskorrespondance,
som mEn må sørge for at
.få frem og derefter redigere •
.2) Kaserne-, skibs- eller garnisionsaviso Dette blad betyder det sam.roe for soldaterne som driftsaviser for arbejderne, og det er en af de mest
praktiske former for antimilitaristisk agitation og propaganda. De skal
først og fremmest fremstilles af soldate~ne og matroserne selv. De kan behåndle de konkrete forhold i en kasel~e *xXgrx±x~xsk±~
eller på et skib,
opstille de mest egnede krav og tjene som forbindelsesled
Km
mellem arbej-
derne i bedrifterne i kasernernes nærhed.
3) Den særlige presse for soldater og matroser. Udgivelse af periodiske blade ved indkaldelse af de unge rekrutter til arm~en og ved hjemsendelsen efter endt tjenestetid.
"alle forbund må sætte disse vigtige spørgsmål om skabelse og udvikling af en antimilitaristisk presse på deres dagsorden" (vedtagelser fra
Vo verdenskongres for de røde fagforeninger, 1930, side 60-61).
Kominterns eksekutivkomite har at yde sin hjælp dertil fra sin central.
"••••Det skal pålægges Ekki at sørge for at fremskaffe den rigtige
,- 225
39
-'
litteratur til dette formål: en hel serie brochurer, der offentliggør de af
bolschevikerne under det revolutionære arbejde blandt tropperne
K«RKYX~
og under den sidste imperialistiske krig ved propagandaen indvundne erfaringer. Der skal udgives 'en hel serie populære skrifter:f for de forskellige
lande, for at dette'arbejde blandt tropperne kan blive til alvorlig virkelighed.: •••" (beretning fra VI. verdenskongres, bd.
3,
side 785, taler:
Jaroslawski).
Også den mundtlige propaganda, fremskaffelse af forbindelser, bearbejdelse under samtaler, må aldrig forsømmes. Til-dette arbejde skal der særli
anvendes ungkommuniste~.
"Det antimilitaristiske
arbejde skal være en stadig opgave for hver en
kel kommunist, og den gamle parole: "enhver ungkommunist må være ven med en
soldat", skal mere end nogensinde være i kraft. Ethvert medlem skal skaffe
sig forbindelse med en eller flere soldater for at fortælle dem om vore paroler og nødvendigheden af de antimilitaristiske
"
slutninger fra V. verdenskongres
oxganisationers kamp" (be-
for den kommunistiske ungdom, 1928, side f
På denne måde opstår der lidt,efter lidt celler blandt soldaterne og
matroserne, der derefter dannes til sideordnede illegale organisationer.
"I hæren skal der dannes et net af celler" (Das politische Grundwissen
des jungen kommunisten", udgivet af eksekutivkomiteen
for den kommunistiske
ungdoms internationale, Wien 1927, side 72).
Man
må
dog ikke indskrænke sig R til dette net af celler.- "Vi har ind-
set, at man ikke må indskrænke sig til kommunistiske celier alene, men mix
foruden cellerne og ved siden af disse skal der også være andre organisatio:
former for de revolutionære
soldater, naturligvis mest illegale."
"Vi kan imidlertid kæmpe for anerkendelse 'og legalisering af dem. Såda:
brede organisationer kan også an~age følgende former: soldaterklubber, udvalg for reservesoldater,
rekrutkomiteer, rekrutforbund, soldaterudvalg osv
Man kan også oprette faglige organisationer for faguddannede soldater og gø·
re propaganda for disse.~ (:lfominternsVL. verdenskcmgres, 1929, side 72).
Sådanne organisationer skal være et bestemt, velovervejet og propaganJ-
'.
damæssigt formålstjenligt program, der må sammenstilles efter de sædvanlige
regler: der skal begyndes med enkelte krav, derefter fortsættes med politi-
.,.,~:::.:~~.~~.,
, .....r";,~~J~~~r.--~
.. '-"-,--~---,;~,,..; _
;;I
--
.....
-
'"
f'·'b;iW#lMR&&AAlfit.f4ff#Wl'$fi~ilJMn~miAAil4fr4Mocir:NwhM'ieæii;ii.M!mj.}W·1#r4iiia
ske linier og sluttel~g en bevægelse i retning af kommunisme.
"Indenfor den antimilitaristiske
kamps område så vi os tvunget til at
udarbejde et mangesidigt system på grundlag af de indsamlede erfaringer.
Næsten i alle lande har vi all~rede et temmeligt bredt program for,krav for
soldaternes side, har opstillet en række enkelte krav, for hvilke vi driver
agitation,og propagand~ i p.æren. Detdreje;r sig ikke-'om vidtgå~p~~. krav,
men kun om de mest enkelte (enkle?) ting, f. eks. om soldaternes ret til
udenfor,kasernen at bære civile klæder~ idet man dog forbinder disse krav
med vigtigere spørgsmål, f. eks~ spørgsmålet om tjen~stetidens længde. Alt
dette har haft indflydelse og ført til bestemte resultater med henblik på
hærens ødelæggelse. Vi har udarbejdet et helt system for arbejdet indenfor
armeen." (samme kilde, side 72-74)
Med de "allerenkleste" krav søger man at gribe soldatens sjæ;L,med her
syn til hverdagslivets besværligheder fremkalder man hans utilfredshed for
derved at "erobre" ham.
"Solda:terne, matroaerne samt de i luftværnet ansatte lever et hårdt
liv under særdeles dårlige forhold ••~••• diciplinen er uudholdelig, straffe
n~ barbariske, lønn:en elendig, kosten dårlig •••••"
Derved opstår et "konkret program for umiddelbare krav (nedsættelse a:
tjenestetiden, bedre mad, højere løn osv.) ••••••" Denne kamp skal imidler_~id forbindes med vor princip~elle kamp.~mod militarismen og den ~periali~
tiske krig.:' ( Das politischen Grundwissen ~es jungen Kommunisten, side 72;
Alle enkle krav fra soldcternes side "har kun da en revolutionær be_tydning, når de opstilles i forbindelse med det klare program for defaitisme rettet mod den borgerlige arme". (VI. verdenskongres for komm~stisk
Internationale,
side 137).
"Opstillingen af sådanne krav som f. eks. politiske rettigheder for
soldaterne! ret til fagmæssig organisation! ret til opsigelse når som hels~
ophævelser af alle personlige rettighedsfratagelser
(ægteskab, lægevalg,
~agfører, valgret osv.) skal gå ,hånd i hånd med ~or principielle kamp imod
det borgerlige forsvar" .("Der Kamp nur die Mehrhei t der Arbei t der Arbeiterjugend", beslutninger fra XI. forb~dskongres
dom, side 52).
for den kommunistiske ung-
'
.1
Komintern har dog ikke indskrænket sig til disse almindelige vink og
anvisninger, men har udarbejdet et helt mønstergyldigt
program for sådanne
krav.
Xommunisterne
er aitså forpligtet til at opstille sådanne krav for sol·
daterne og understøtte dem; der i en givet konkret ~ituation tilskynder til
klassekamp indenfor armeen og befæster forbundet mellem soldater af proletarisk og bondeherkomst og arbeJderklassen udenfor kasernerne.
EksempIer på sådanne krav:
.
a) Ktav indenfor forfatningsområdet
.
for forsvaret. Opløsning af hver-
vede hære, Kadre og kærne tropper. Afvæbning og opløsning af gendarmeri, politi og andre specielle borgerkrigstropper,
afvæbning og op-
løsning af facistiske forbund.
Konkrete krav med hensyn til afkortnirg af tjenestetid i Hæren.
Territorialsystem
for ydelse af militærtjeneste. Bort fra kasernern,
soldaterkomiteer. Ret til arbejderorganisationer
.
til at indøve dere~
medlemmer i våbenbrug og'med frit valg af instruktører."
"Den kendsgerning, at nedsættelse af tjenestetiden i nogle tilfælde
også planlægges af den kapitalistiske regering selv, har fremkaldt visse
betænkeligheder med hensyn til, om at sådant krav kan fremsættes,!betingelsE
for sådanne kravs anvendelsesmuligheder",
nemlig:
l) en klar defaitistisk linie,
2) Skarp afgrænsning fra lignende fordringer fra socialdemokraternes
side,
3) kamp imod alle iliusioner om, at dette er en vej til afskaffelse af
mili tarismen" (beretning fra VI. verdenskongres for kommunistisk
Internationale,
"Selvfølgeligt
må
side 135-136).
det enkelte krav altid være konkret og populært, for-
ståeligt for masserne og befordrende "revolutioneringen" af disse." (samme
kilde, side 136).
b) krav med hensyn til retsområdet og soldaternes stilling,
(
..
forhøjelse af lønnen, forbedring af forplejningen, husholdningskommissioner for mandskabet, afskaffelse af diciplinærstraffe,
felse af hilsepligt.
afskaf-
i
Streng straf for enhver legemlig tugtelse fra officerernes og underoff
ficerernes side. Ret til at bære civile klæder udenfor tjenesten, Daglig udgangstil1adels~,
6rlov og orlovstillæg, ret til giftermål, sik-
ring af familien, ret- til at holde aviser, ret til faglig organisation
valgret og ret til at besøge politiske forsamlinger."
(samme kilde,
side 136).
" ••••
Under de krav vi opstiller i soldaternes interesse, må nationale
fordringer også have en plads (f. eks. militærtjeneste
.
på hjemstedet, an-
vendelse af modersmålet ved udda.nne1se og kommando osv.)".
Betingelser for heldigt resultat:
Krav som disse (eksemplerne er ikke udtømmende) skal ikke alene fremsættes i hæren, men også udenfor denne, i parlamentet, ved massemøder osv.
I.
I
En ~esultatrig propaganda på dette område er kun mulig, hvis kravene ~r
.
en
konkret karakter.Dette forudsætter:
1) En meget indgående viden om hæren, om tjenestevilkårene,
om solda-
ternes fornødenheder og ønsker osv., hvilket kun er muligt ved
hjælp af stadig kontakt.
2) Tilpasning til det pågældende lands konkrete form for fersva.rsforfa~
.
ning og til militærspørgsmålenes
aktuelle stilling.
3) Hensyntagen til den moralske stilling i armeen og ti11endets
tiske forhold i det givne øjeblik. Således kan kravet om valg
poliK
til
officerer i almindelighed kun fremsættes på et tidspunkt, da ødelæggelse af armeen er skredet betydelig fr~.
4) Snæver forbindelse af kravene med de kommunistiske partis hcved1ini€
bevæbning af proletariatet,
oprettelse af proletarisk milits osv.
"Alle disse krav har imidlertid l~
da revolutionær betydning, når de
opstilles i forbindelse med defaitismens klare politiske program imcd den
borgerlige arme". (samme kilde, side 137).
At disse krav egentlig kun tilsigter ødelæggelse af armeen, al~så afvæbning af bourgeosiet, indrømmer kommunisterne åbent, f. eks.:
=De kommunistiske ungdoms forbund skal altid arbejde for en forkartelse
af tjenestetiden, stille det op som et krav og behandle det som et middel,
229
43
der gør det lettere
at indpode
den revolutionære
ånd i masserne
og edelægge
militarismen."
BVi må altså for enhver
foreslåed~
bejdere,
og gennemførte
forkortelse
betyder
en forstærkning
i den socialistiske
tære byrder
og samtidig
Spørgsmålet
lig værnepligt,
om bevæbning
på histor~sk
"Parolen
er knyttet
lande.De
seende hovedsagelig
og af politiets
Selvfølgelig
erholder
og hærdede
(kursus,
kommunisterne
de unge rekrutter,
bonderekrutter,
på bopælene
fester,
foranstalte
på afvæbningen
i så hen-
af bourgeosiet
(V. verdenskongres
afdelinger."
diciplin
hos disse "børn" blandt
eftertryk,
endnu ikke gensoldaterne.
Dett
f. eks.:
skal systematisk
og med dertil
rekrutter)
egnede
uddanne
af vor organisation,
til det arbejde,
og ved mønstringerne
skal det kommunistisk
en række forsamlinger
en bred offentlig
forskellige
afskedsfester,
monstrationer
skal i propagandaen
idet de på de pågældende
udfolder
ger kan antage
sejr i flere større ka-
de
arme.
for indkaldelserne
ungdomsforbund
deraf
med, at deres ødelæggelsesarbejde
med særligt
der er medlem
af den stående
Virkeliggørelsen
saIT~enkomster for kummunistsike
skal yde i den borgerlige
b) Forud
værdi.
hos de af militær
ungdomsforbUI+d
skoler,
skal
side 55-56).
internationale,
bliver altid betonet
"De kommunistiske
midler
partier
facistiske
rekrutter,
afskaffelse
revolutions
rette deres opmærksomhed
et særlig godt resultat
nemopdragede
arbejde
kommunistiske
regner
militaristiske
og om arbejdermilitsen
der forudsætter
kun propagandamæssig
ungdoms
af de mili
måde."
og gendarmern~s
for kommunis~isk
nedgang
af den stående hær med alminde-
af proletariatet
sammen m~d den proletariske
pita~istiske
en virkelig
for den borgerlige
om ødelæggelse
om arbejdermilits,
hær, har for nærværende
og vise de unge ar-
~yrder, men at det
•
tryk, og at kun arbejder-
af det militære
stat vil bringe
konkret
af den af bourgeosiet
af de militære
også en befrielse
undertrykkelse.
st~lles
karakteren
af tjenestetiden
at d~t ikke er en reduktion
tværtimod
militsen
pris afsløre
pladser,
agitation.
for arbejderi bedrifterne
Disse
former: Rekrutdemonstrationer~
rekrutkongresser
skal man. behandle
og
forsamlinrekrut-
osv. V.ed de forskellige
de enkelte
og
krav for rekrutter,
de801-
230
44
dater og matroser samt kampmetoderne imod den borgerlige arme under den
imperialistiske krig.
c) Det kommunistiske ungdomsforbund
skal organisere brede rekrutforma-
tioner og i de lande, hvor der allerede består sådanne, trænge ind
i dem, forøge deres indflydelse og erobre ledelsen. Ved hjælp af
rekrutformationerne
(foreninger, selskaber, 'unioner) bliver det le-
tere for de kommunistiske ungdomsforbund
at nærme sig masserne af
unge arbejdere og bønder. Som ganske særligt middel til understøttelse af soldaterne og natroserne og til oprettelse af forbindelse
mellem dem og arbejderorganisationer
skal fremhæves: Grundlæggelse
af gensidige hjælpekasser efter fransk mønster." (samme kilde, sid!;
53-55).
Dette arbejde er,naturligvis letteBt: Ungdow~en er lettere at forføre
og slippe løs end de mere modne og skolede mennesker. Derfor er ødelæggelsE
af en professionel arme en af de sværeste opgaver for-kommunisterne.
"Betingelserne for revolutionært arbejde i hvervede armeer er anderledes end i armeer med almindelig værnepligto I de første er agitationR for
al
de forskellige kxxx.ovennævnte krav i almindelighed sværere. Ikke desto
mindre må man dog ikke give afkald på dette arbejde. Den kendsgerning, at
de hvervede armeer først og fremmest består af proletariske elementer (arbejdsløse) og fattige bønder, giver en social basis for massearbejde bland~
soldaterne. Formerne for arbejdet skal omnyggeli~ tilpasses efter troppernes sociale sammensætning og egenart. Imod de specielle klassekrigstropper
for bourgeoisiet
(gendarmeri, politi), og ganske særligt imod bourgeoisietE
frivillige bevæbnede bander (facister), skal der sørges for en skarp agitation blandt masserne. Særlig ubønhørligt skal reformistiske fraser som
"offentlig nytte", "folkepoliti", facisternes "ligeberettigelse"
kæmpes, og disse tropper skal, idet man afslører
osv. be-
deres sande karakter, s~
lig prisgives befolkningens had. Men også her skal alt forsøges for at førE
en social ødelæggelse ind i deres rækker og vinde de proletariske elemente:
tilbage." (beretni~g fra VL. verdenskongres
for den kommunistiske interna-
tionale, side 137).
Der er altså kun to muligheder for ødelæggelse inde fra eller ophid-
~.·"':;.~.,;'::l7~:,.~~~;::r.;
..;:,,>:.:.. ..~-;:-,...~ .~~,:"i?,::
::.;,:~~~0:_-:~~~~~~;·
',.
..... - --:-~... '':"::. -. :-'
:;',
".."
'
. - ,- ...~-.....~~._--._-
'
231
45
se udefra. Ungkommunisterne
håber imidlertid, at de vil få et heldigt re-
sulta~ ad den første vej.
"D.ekommunistiske ungdomsforbundskaI
beslutsomt bekæmpe enhver ~endens
eller anskuelse, der går.ud på,'at ~an ikke kan yde noget revolutionært arbejde. i en professionel arme. Profissionelle
soldaters krav, blandt hvilke
særlig må nævnes: ret til at blive løst fra deres tjenestekontrakt,
endvi-
dere deres politiske rettigheder, ret til. ikke at bo på kasernen, kræver
særlige organisationsformer
og kamp for dannelse af disse organisat:ioz:er."
nMe~ hensyn til faguddannede soldater drejer det sig først og :f'ret:mest
om dann~lse af fagorganisationer
og forhøjelse af lønnen, og for de indka1c
te rekrutsoldater retten til at del tage i.fagforeningsarbejdet
i
den nær-
meststående forbundsektion. Skabelsen af brede organisationer og soldaterforeninger under ledelse af kaserpe- og skibscellerne må gennemføres for at
foranledige solda~ermasser til at gå ind for deres umiddelbare krav, også
for kollektiv forbindelses skyld med de civile proletariske organisationer.
Disse soldaterforeninger
RnmliE
må
så vidt muligt organiseres på den måde,.
at de på grund af soldaterma~sernes
tryk tåles af hærkommandoen. U~er
in-
ge~ omstændigheder må deres oprettelse imidlertid afhænge af officiel tilla
delse fra de borgerlige kommandanters side. Der skal udfoldes en bred agita
tion blandt alle soldater såvel som blandt deres pårørende for de politiske
soldaterkrav (valgret osv.)" (beslutninger fra den V. verdenskongres
for
den kommunistiske internationale, side 56-57).
Ved denne agitation må kommunisterne tilpasse sig og eventuelt ændre
taktik, således skal der f. eks. "de professionelle armeer" "ikke anvendes
krav om nedsættelse af tjenestetiden, ~en derimod om ret til opsigelse til
enhver tid" (Fra VI. verdenskongres for den kommunistiske internationale,
side 136).
Således fortæller f. eks. Ja~oslawski følgende om den bolschev2kiske
propag~nda i den ruasiske kejserarm~:
"Vi var af den mening, at det var nød~endigt at bruge officere:r, der
sympati~erede med os, på vor side. Der skil dog kun drages absolut pålide1i
ge, absolut prøvede folk ind i militærorganisationerne
man
må
som medlemme:r, thi
sige, at officererneE i den proletariske revolution har vist sig
J:~~:~;;:~:~f~.::r-~J~~
~.:.
.~<.~.;'-·~~~J;::-:'~.-.~~~;:v·::·~'.·~.-.
~~,:.
. ~.:.f~::
~~..
_~~~_~o
-~
•
~
~
•
i,4e-fætJf@*;M;~k#wkt±tMM~i·M~';;+7jf.lag*'r{k*f;f*it*..*·*tf.i-5f'M1;g~i4b761H#4ah~;)~
\ " '2 34~
mindre pålidelige end soldaternes masse. Vi har derfor kun i undtagelses~ilfælde optaget officerer som medlemmer af vor militærorganisation.
Vi hav
de allerede dengang betydelige militære kræfter i vor organisation. Vi drog
dem ind i vore tekniske ~ådslagninger, udnyttede deres mi~itære erfaringer t
og mange af dem var m±t±~XK
instruktører i vore kamporganisationer.
Desuden betjente vi os af deres kundskaber for Umiddelbart at blive in
formeret. af om fjendens kræfter. Man .må siget at ethvert kommunistisk parti
der for alvor befatter sig med spørgsmålet om oprør, står foran denne opgave. Ethvert parti der med alvor befatter sig med dette spørgsmål, kan ikke
ignorere organisering af dette oprør eller forberedelserne dertil, kam ikke
lade disse spørgsmål uænsede. Oplysninger om fjendens kræfter, hans teknik,
de midler han råder over, danner en del af denne forberedelse t af denne organisering •••••" (VI. Kommntern kongres, beretning side 193 og kommunistisk
internationales VI. verdenskongreSt beretning side 784).
Enkelte overtrædelser af officererne til kommunisterne har siden da
fundet sted i mange lande. Komintern regner med, at mange d officerer
først vil.melde sig efter revolutionens
sejr.
"Da i året 1920 stillingen i Tyskland syntes at være revolutionær, så,
herrerne Crispiem og Dittmann i denne sal. Og når først revolutionen har
sejrett så vil selv talrige borgerlige elementer komme til os, borgerlige
officerer vil træde ind i den røde arme osv. Dette skert når arbejderklasse:
nar sejret" (taler: Sinojew, udvidet eksekutivkomite for den kommunistiske
internationale,
side 75).
Hvorledes det nu end er, må kommunisterne 'dog aldrig glemmet at hele
deres aktion i den borgerlige arme, altså alle deres bestræbelser for at af·
v.æbne bourgeoisiet, er en uadskillelig del af deres forberedelser til revolution og deres masseagitation. Folk og hær skal ødelæggeB" samtidig; begge
ødelæggelsesprocesser
skal gå paralleltt understøtte og gribe ind i hinande:
Den antimilitaristiske
virksomhed~ arbejdet i armeen og flåden, blandt
rekrutterne og reservesoldaterne,
i bourgeoisiets borgerlige forsversorga-
nisationer, hvor det proletariske element er stærkt repræsenteret, skal dan·
ne en uadskillelig del af hele det revolutionære massearbejde fra part~ets
side og ligeledes omfatte hele arbejderklassen"
(beretning fra kOIDW1Distisk
>
.;~
.,'
~
·.:;'~~~~~~~~~~:!.~~'~-j-~~~1'~~~:~.
!~t,~·
;_.~.~~".. --...~
~>~.;-..~~:..:f~~·...
:~.t:,~/~
;~.,
;"'~~".i'~~t-i
<t... \'~.'.~'
"'·f
.-:;:;~
• .::~;
.:.;.
,'\.i'·?;j. ...~·~
.
~.:
....;.;?~~~
"J.'I,.~
233
47
internationales VI. verdenskongres,
side 18).
"Det revolutionære arbejde i armeen skal holde skricrtmed åen revolutionære bevægelse blandt masserne af arbejde+e og fattige bønder udenfor
armeen. I en umiddelbar revolutionær situation, når fabrikkerne s proleta.riat går over til dannelse af sovjets, bliver 80ldaterrådenes wssser parolE
aktuel, der forbinder soldaternes masser med proletariatet og de fattige
bønder i kampen om magten (samme kilde, side 138).
"Særligt eftertryk skal der lægges på organisation af soldater til at
repræsentere deres interesser i forbund med det revolutionære proletariat,
såvel forud for tjenesten (.rekrutforeninger, understøttelseskasser)
som
under tjenesten (soldater~omiteer) og endelig efter tjenestens ophør (revolutionære veteranforening~r).
Det er en særlig opgave for arbejdernes fag-
foreninger at antage sig af sine medlemmer under soldatertjenesten
og frem-
me alle disse former for organisation" (samme kilde, side 137). Også den
"levende forbindelse" fra armeens side, der hovedsagelig består·af bønder,
må plejes med opmærkso~ed
t .
"med den bedste del af bønderne." (Theser og re-
solutioner fra kommunistisk internationales V. verdenskongres,
side 22).
Ligeledes anbefales det også kommunisterne at opfordre deres kommunale
fraktioner til at oprette"forqindelser med de faguddannede soldater og matroser fra og i det kommunale område" ved at overtage "fadderskab" osv.
(udvidet præsidium for den kommunistiske internationales eksekutivkomite,
resolution, side 23).
"Også i hvervede hære vil kommunisterne, h,vor forudsætningerne
er til-
stede, forsøge at organisere solda~ernes nBsse til kamp imod hærledelsen
og bourgeoisiet under råb om soldaterråd. Hvor den
KHæ±X~R
sociale saomen-
sætning af tropperne ikke_muliggør dette, skal der stilles krav om øjeblikkelig afvæbning og opløsning af disse troppedele". (beretning fra VI. verdenskongres for den kommunistiske internationale, theser og resolu~ioner
side 138).
Billedet er klart m± nok: Ød~læggelsesarbejdet
i hær og flåde fra ko~
munisternes side i alle stater går for sig efter en ensartet plan i forbin,
,
,I
delse med forberedelserne ,til verdensrevolution. Langsomt, men systematisk
og dygtigt, ad alle veje, mR~~XXR med alle midler, bliver bo~geois1et
!:~~:~·::~:···-::~~i.~;·\~:~---·:~.
"',',
--',...,
.~ :..- -
-"~·~~·.;f··
..
.ieft;ir:;iil~Vi1iQiiiF'jtfifiis@§$Wfi#hi'sif#~jiqf-j;AAWitiW!#&riitWWHlfN1ti*M:i#t;r.ijg#witiAin&'tm
.
\
234
48
psykoligisk "afvæbnet", længe før våbnene bliver taget ud af hånden på det,
Parallelt med denne afvæbning'af bourgeoisiet går processen med proletariatets bevæbning for sig.
Proletariatet
i alle'lande bliver "bevæbnet" ad alle mulige veje og me,
alle mulige midler. Her gælder det ikke alene at skaffe materielle våben,
men at 'oprette sociale og organisatoriske grundlag for en proletarisk arme
Hvad de materielIle våben angår, så ved kommunisterne bedre end andre,
hvilke besværligheder, han her står overfor: så længe bedrifter, i hvilke
·-der fremstilles våben og ammunition, befinder sig i fjendens hænder, er ud·
sigternetil
et heldigt resultat ringe. Derfor gælder det netop:
l) at erobre arbejderne i disse bedrifter.
2) at vinde de allerede bevæbnede tropper.
3) at afvente det øjeblik, da den store folkemasse bliver bevæbnet
af bourgeoisiet
selv, nemlig under den store krig. Kommunisterne
indrømmer åbent, at revolutionen i Rusland gik så let for sig,
fordi·lo millioner mennesker var bevæbnet. Folket, masserne, Vfr
allerede bevæbnet, -bevæbnet og krigstrætte, altså allerede underkastet ødelæggelsen. Den kommunistiske propaganda havde kun at fule
ende værket, hvilket også lykkedes.
I fredstider går alt uendelig langsommere og besværligere, og her giv!
der følgende veje.
Den militære forberedelse af ungdommen må rives ud af hænderne på bou:
geoisiet: Kommunisterne
er kaldet til at skaffe borgerskabet fjernet og de:
efter løse opgaven på deres måde. Således opstår da parolen: ind i 'armeen
og i sportsforbundeneo Ødelægge og få andre personer ind.
"Vi stiller os som opgave at overtage de borgerlige organisationer ti:
mili tær forberedelse af ungdommen. Vj.vil stadig opfordre ungarbejdere, li·
gesom når det drejer sig om værnepligten, til at træde ind i armeen, lære
våbenhåndværket
i proletariatets tjeneste og gennemføre ødelæggelsesarbej-
.det i kommunismens ånd" (Kominterns VI. kongres. Beretning, side 74).
"Vi bekæmper den militære forberedelse af ungdommen, som den udøves a:
bourgeoisiet, men ikke i-pacifistisk henseende, kun på grund af klasseind-stillingen. Tvertimod opstiller vi nødvendigheden af militær uddannelse af
.
';'-'
235
49
proletariatet, således som Lenin forlangte, arbejderklassens frivillige
.'
militæriske uddannelse i proletariske organisationer. Vi må også indenfor
de borgerlige organisationers.~litære
~~KiæggRWiK ødelæggelsesarbejde,
forberedelse af ungdommen yde et
der i de enkelte lande skal indføres i
.
overensstemmelse med de herskende forhold." (beretning fra VI; verdenskongres for kommunistisk ineternationale, side 78-79, taler: Schttller).
Idet ±m~RX±~X±x~
imperialismen militariserer arbejderne og lærer
dem brugen af våben, skabes der samtidigt betingelser for proleteriatets
sejr under en borgerkrig •••••• Fordi vi kæmper for revolutionen, for socialismen, tager vi ikke afstand fra at bære våben (beretning fra VI. verdenskongres" for kommunistisk Internationale, bind IV, sideI35).
"I vore dage militariserer bourgeoisiet ikke alene det samlede ~olk,
men også ungdommen. Måske allerede i morgen vil det imperialistiske bourgeoisi også begynde militariseringen af kvinder. Dertil siger vi kun: Så
meget desto bedre! Kun rask fremad! Jo hurtigere desto kE~
l'
J"
:
nærmere ved
den væbnede opstand imod'kapitalismen." (Lenin: Samlede værker, bind XIII,
side 452.
Derfor må proletariatet også sige til deres sønner:
"Snart bliver du stor. Man vil give dig et gevær. Tag det og lær krig:
håndværket. Denne videnskab har proletariatet brug fbr - ikke for at skyde
dine brødre ••••• således som socialismens forrædere råder til, men ~or at
kæmpe imod bourgeoisiet i dit eget land, for at gøre ende på udbytning, på
tiggeri og på krig, ikke ved hjælp af et godt hjertes ønske, men gennem
sejr over bourgeoisiet og dets afvæbning." (samme kilde, side 453).
"Hvor den milit2.ristiske ungdomsforberedelse er obligatorisk, indtage:
det kommunistiske ungdomsforbund en lignende stilling som overfor armeen
selv, hvortil den er en forberedelse. Dette gælder for både ~or indtrædeIs!
i disse organisationer og ødelæggelsesarbejdet i dem. Det kommunistiske
ungdomsforbund siger til xx±g ungarbejderne, der indkaldes til tjeneste i
disse organisationer, "at de skal'gå ind i dem og gennemføre et oplysningsog ødelæggelsesarbejde. At give afklad på ødelæggelsesarbejde i militærisk!
forberedelses- og ungdomsorganisationer,
dvs. på oplysnings- og organisa-
tionsarbejdet blandt unge arbejdere, der befinder sig i disse organisation!
...
'
. ·.'~·ii
;:'
-,
..
',.-
.
.'
~.
23650
-er utilladeligt. Det kommunistiske ungdomsforbund
ikke arbejderungdommen
til at træde lnd i
~±SKK
opfordrer ganske vist
de frivillige borgerlige
organisationer for militær forberedelse, men kalder dem til at træde ind i
arbejdernes forsvarsorganisatioBET
ser fra V. verdenskongres
elle~ til at danne sådanne". (Vedtagel-
for den kommunistiske ungdoms internationale,
.
side 54) •
.
Dette gælder også for sportsorganisationerne.
"Hos os begynder sportsinternationalens
organisationer at spille en
temmelig. vigtig rolle, fordi disse sportso~~~?~~ationer
Tschechoslovakiet
i Tyskland og i
danner de fremtidige celler for den røde arm~." Central-
komiteens møde, side 678, tale af præsidenten for Komintern).
<
•
Kommunisterne
•
skal dog ikke alene ødelægge, men de skal også sørge 1'0:
-erstatning, altså skabe noget positivt. På dette område var det tyske Røde
Frontkæmperforbund
noget mønstergyldigt.
tlDetville være en ::t: stor fejl at tro, at Røde Frontkæmperforbund
kun
er en organisation til bekæmpelse ~f facismen ••••• Det er en organisation,
der er i overensstemmelse med Lenins direktiver, i henhold til ~vilken arbejderklassen
skal skabe en egen organisation, hvori proleDariatets militæ-
riske uddannelse skal gå for sig under proletariatets ledelse og i prole.tariatets interesse." (Beretning afn:&ll.Shtlller på kommunistil?k internationales VI. verdenskongres,
side 74).
Ved siden af Rødt Frontkæmperforbund
~tioner: Rød ~g~mmK~m~~
består ~er også følgende organisE
Ungdomsfront, Rød Marine, Røde Kvinde- og Pige
Forbund.
På Kominterns VI. verdenskongres
overrakte eneelegation for den Rmxx
~MR
tyske Røde Front en plakat med en afbilding af den røde edsaflæggelse
.
af
og med enunderskrift til forsvar af ,Sovjetunionen. Efter opgivende XH% deIll
delegation var anta~let af røde frontkæmpere, der danner regimenter, batai:
Ioner og kompagnier, disse f~emtidens kæmpere for den tyske oktober, 2oo.oo(
mand. Lederen af delegationemt, Olbrfch~- erklæ:t:'ede:
."Kammerater, vi kommer
i dag til jer for at overbringe jer en hilsen fra.Verdensrevmlutionens
kamporganisation,
en hilsen fra Tysklands røde frontkæmpere. I løbet af 4 i
har vi mobiliseret hundrede tusinder arbejdere til vore rækker. Den Røde Fr<
';
)~~.~
..{,...~~.
".<~.~.;:·.7~::-.; ':r;"'" ~ ..'" ~.
237
(:
(:
I'
51
råder over millioner af mennesker, der sympatiserer med os. Vor kamp imod
krigen er knyttet til kamp for beskyttelse afSovjetunionen. Den Røde Front
har vist bourgeoisiet, at deres hænder ikke rækker langt nok. I
200.000
røde frontkæmperes navn aflægger vi ed på at fortsætte kampen imod krig og
.facisme, at forsvare den revolutionære Sovjetunion og vinde brede arbejdermasser 'for vor ~
længe
:J.eve
Røde Front. Den proletariske revolution i Tyskland
, rød front" (Prawda, 1928 m.m.)
Sådanne organisationer er dog kun begyndelsen til en bevæbning af proj
tariatet. Den rigtige form kan først komme senere. Hvis der kommer en "umic
delbar revolutionær situation", så slutter alle hidtigige formationer sig
sammen til en rød garde, der genn~mfører den væbnede opstand. Førs~ "efter
a±.?~jrene er båret hjem", vil der i stedet for blive oprettet en regulær
..:;,ødarme: Sovjetstatens organ, thi denne er en "Proletariatets sta~ under
våben", der bygger.sin egen arme op "på klasseprincippet"
gram, beretning fra VI, verdenskongres,
(Kominterns pro-
side 67). "Den første. opgave, hvor-
med proletariatet begynder sir opbyggende arbejde, er en klassebetinget arI'
•
me". (Gussew: Die Lehren des B~gerkrieges,
side 51).
alt
Så læng~.d~tte kun er fremtidsmusik, skal kommunisterne arbejde og prc
pagandere for "overgangsparolen": Arbejdernes milits, der skal forstås og
tydes som en revolutionær "appel" til den proletariske.masse.
"Parolen om arbejdernes milits, der er parole for partiet og ungdomsforbundet, kan ikke stilles oP som reform af det ?orgerlige selskab, Emmen
er en form for proletariatets bevæbning. Det er en overgangsparole under de
væbnede opstand 9g kan kun føres frem i forbindelse med propagandaen for de
proletariske diktatur ." (Der Kampf um die Mehrheit der Arbeiterjugend, vec
tageIser fra kommunistisk ungdomsforbunds kongres 1929, side 53)
Så ser billedet i det hele således ud:
Hovedparolen er: afvæbning af bourgeoisiet, bevæbning af proletariatet
"Bevæbningen af proletariatet antager forskellige former under revolutionens forsk~llige trin. Perioden forud for magtovertagelsen
I
I
I'
\
!
I
\
og i den før-
ste tid derefter drejer det sig om.proletarisk milits eller arbejdermilits
.
og den røde garde. D~rtil h~rer også de røde partisantropper. Den røde armE
er en form for sovjetmagtens militæriske organisation, det er det proletari
~
.......
~. . :.' ~-:-'3.~~,·}
..·.~;'.,.·.:~~;.~;
.. ..~~~--_:
..·'·,..
• _p-_
_
..".
.'....
._
.'
-- .. 4-:::;:,-t.; ...._ ---:-:= ~~--~. -~
,';'1;
'l
~.
.
;:-- ---:-~-;:-~":"':-~-:.' ----~-~-~:
-,-
"
••
«.
.i.#ri4ct4>;l.)j#·#.;@fG~tjift.m.V4iMWHK«'itfc1i,e,;ittire,i;.&ift#3W~ii"ij41Yifb§F.i'f~'
52
ske diktaturs, proletariske arme."
"Parolen. for den proletariske milits (arbejder- og bondemilits) er fo:::
de imperialistiske lande kun en anden for for parolen om proletariatets bevæbning og danner det nødyendige overgangsstadium for den proletariske re-
.
volutions militærpolitik i perioden forud for skabelsen af den røde arme.
..
Under ikke umiddelbare revolutionære
situationer har de kun agitatorisk be-
tydning. Dog kan de også da blive, aktuelle i kampen imod facismen."
"I hvert fald er parolen for den proletariske milits eller arbejdermilits en appel til de proletariske masser selv og ikke en fordring til den
borgerlige regering •••••"
"Den røde garde er oprørets organ. Skabelsen deraf og agitationen derfor er kommunisternes pligt i umiddelbare revolutionære situationer ••••"
"•••efter oprettelse og konsolidering af det proletariske diktatur •••
til forsvar imod imperialismen må den proletariske stat have en mægtig, diciplineret, godt udrustet og slagkraftig rød arme. Under de nuværende forhold kan imidlertid kun en stående arme, dannet af det arbejdende folks bevæbnede massers kærne, opfylde opgaven ••••" Kun den proletariske revol~tic::
sejr i en række betydelige kapitalistiske
stater kunne •••••• føre den pro-
letariske militærmagt frem til erstatning af den r~de arme ger~em blot og
bar klassemilits".
"I hvert fald må det proletariske diktaturs forsvarsmagt imidlertid
have en åben klassekarakter
såvel i sin ånd, i sin diciplin og-i sin samme~
sætning. Elementer fra udbytterklassen må være udelukket fra våbentjeneste~
(Kominterns VI.verdenskongres,
beretnign side 138-139).
Kommunisterne anser forbilledet for denne røde arme for at være skabt:
Det er Sovjetunionens røde arme, der bør være alle kommunisters internationale arme.
Herfra den "Røde Majdags" parole: "den røde arme leve, de undertryktes
skjold og oprørernes sværd." (Prawda 1929, theser for agitpropafdel±ggen)
"Sovjetunionens røde arme er den eneste arme i verden, der ikke beskyt
ter undertrykkerne men de undertrykte, og som holder det internationale
broderskabs·røde
banner højt." (Samme kilde). Eller, som det hedder·i hilse
I
l.
nen fra Tysklands kommunistiske parti:
;:.,_>k
J_"
>.,
r~
••
.'..
~" ...
-;;,~'~."""7CJ--
,'.o_.;,
- ....
:~_""?,_
.•
,__
~
~,
.: •. ~~
"";
~.!_i#;Y?i'Miti:;,t1flW*i1ii4iiW-.-tJ$'~*"$M;titMWti@if44*{J5*Hrf.·AAWMwii:ta
~-23 9
J
53
...
f
"
"vi ser vor egen arme i den røde arme. Vore frontkæmpere er også en
forsikring til jer om solidaritet under kamp, og vort bourgeoisi skal bare
vove at overfalde eders 1and."
"Vore revolutionære arbejdere ser med stolthed :påSovjetunionens røde
.
arme, såvel som deres egen arme som en avantgarde for det interna~ionale
proletariat" (Prawda 1926).
Disse skæbnesvangre bestemme~er
og retningslinier bliver gennemført i
alle lande af medlemmer af Treaie Internationale.
I
r:
I·-
'.'
Jo.'
240