Dansk grammatik

Dansk grammatik
Indhold
ORDKLASSER ..................................................................................................................................................................... 3
UDSAGNSORD – VERBER – at løbe, jeg løber.................................................................................................................... 3
BØJNINGSFORM – AT-FORM, NAVNEFORM (infinitiv) OG BYDEMÅDE (imperativ) ..................................................... 3
BØJNING I NUTID (præsens), DATID (præteritum) OG FREMTID (futurum) ................................................................. 4
BØJNING I FØRNUTID (perfektum) OG FØRDATID (pluskvamperfektum) .................................................................... 4
BØJNING I FREMTID (futurum) OG FØRFREMTID (futurum exactum).......................................................................... 4
HOVEDUDSAGNSORD, HJÆLPEUDSAGNSORD OG MÅDEUDSAGNSORD (modalverber) ............................................. 5
TIDER ............................................................................................................................................................................. 5
KORT TILLÆGSFORM OG LANG TILLÆGSFORM ............................................................................................................ 6
UDSAGNSORD, SOM DRILLER ....................................................................................................................................... 6
PASSIV OG AKTIV FORM, SÆTNING .............................................................................................................................. 6
 GRAMMATISK GRUNDLED OG LOGISK GRUNDLED .............................................................................................. 6
 TRANSITIVE, INTRANSITIVE OG KOPULATIVE UDSAGNSORD ............................................................................... 6
 MODUS – MÅDEN UDSAGNET SKAL FORSTÅS ..................................................................................................... 7
NAVNEORD – SUBSTANTIVER – en bil, alle pigerne .......................................................................................................... 7
KENDEORD (artikel) EN OG ET – bestemt/ubestemt og ental/flertal........................................................................... 7
UREGELMÆSSIGE NAVNEORD ...................................................................................................................................... 8
EGENNAVNE (proprierne) – Benny, Danmark............................................................................................................... 8
EJEFALD (genetiv) .............................................................................................................................................................. 8
TILLÆGSORD (adjektiver) .................................................................................................................................................. 8
BIORD (adverbier) ............................................................................................................................................................. 9
BIORDS GRADBØJNING (adverbiernes komparation) ................................................................................................... 9
ÆGTE BIORD .................................................................................................................................................................. 9
STEDORD (pronominer) .................................................................................................................................................... 9
PERSONLIGE STEDORD (personalpronominer) ........................................................................................................... 10
TILBAGEVISENDE STEDORD (reflektivt pronomen)..................................................................................................... 10
GENSIDIGT TILBAGEVISENDE STEDORD (reciprokt pronomen) .................................................................................. 10
HENFØRENDE STEDORD (relative pronominer) .......................................................................................................... 10
SPØRGENDE STEDORD (interrogative pronominer) ................................................................................................... 11
PÅPEGENDE STEDORD (demonstrative pronominer) ................................................................................................. 11
EJESTEDORD (possessive pronominer) ....................................................................................................................... 11
UBESTEMTE STEDORD (indefinitte pronominer) ........................................................................................................ 12
FORHOLDSORD (præpositioner) ..................................................................................................................................... 12
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
1
1
Dansk grammatik
BINDEORD (konjunktioner) ............................................................................................................................................. 12
SIDEORDNEDE BINDEORD (konjunktioner) ................................................................................................................. 12
UNDERORDNEDE BINDEORD (konjunktioner) ............................................................................................................ 12
TALORD (numeralier) – KARDINALTAL OG ORDINALTAL ................................................................................................ 13
UDRÅBSORD (interjektioner) .......................................................................................................................................... 13
MORFEMER ..................................................................................................................................................................... 13
 FORSKELLIGE MORFEMER – rodmorfem er ordets kerne .................................................................................. 13
 FORSTAVELSER – PRÆFIKSER – DANSK – ENGELSK – TYSK ................................................................................ 14
 AFLEDNINGSENDELSER – SUFFIKSER – DANSK – ENGELSK – TYSK ..................................................................... 14
GRAMMATISKE BETEGNELSER ........................................................................................................................................ 14
LATIN – DANSK ............................................................................................................................................................ 14
DANSK – LATIN ............................................................................................................................................................ 15
Denne notatsamling med dansk grammatik er henvendt til elever i grundskolens afgangsklasser
og forældre til elever på alle klassetrin.
Som forælder kan du bruge materialet til at genopfriske din egen danske grammatik, inden du skal
hjælpe dit barn med lektier. Du må være opmærksom på, at materialet dækker det grammatiske
niveau for grundskolens afgangsklasser.
Hvis du træner dansk grammatisk med et barn på lavere klassetrin, må du derfor sammenholde
undervisningsmaterialet fra dit barns klassetrin med notatsamlingen for at støtte dit skolebarn
bedst muligt – på rette niveau. Det forvirrer mere, end det gavner, hvis du forsøger at lære dit barn
noget, som klassen endnu ikke er nået til. Kig i dit barns skolebøger for at vurdere niveauet på det
pågældende klassetrin.
Se evt. helt bort fra indhold ved . Af samme årsag har jeg luget ud i de latinske betegnelser. De
er primært relevante for skoleelever i de større klasser.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
2
2
Dansk grammatik
ORDKLASSER
Ordklasse
Kendetegn
Eksempel
*Udsagnsord
(verber)
udtrykker en handling, noget ”man gør”,
kan sætte at eller jeg foran.
Jeg sov godt.
At løbe langt.
Navneord
(substantiver)
ting, begreber, væsener, kan sætte en og
et foran og bagpå, alle foran i flertal
Et skib sejler. Alle mænd på dæk.
Sandheden skal frem.
Tillægsord
(adjektiver)
beskriver navneord, kan gradbøjes 1., 2.
og 3. grad.
Et smukt skib synker.
Det nyeste skib bliver købt.
*Stedord
(pronominer)
står i stedet for et navneord eller
fremhæver navneordet, det står ved.
Skibet synker. Det sank. Det skib
kan vi glemme alt om.
Forholdsord
(præpositioner)
laver forholdsordsforbindelse med en
styrelse, står ved navneord, stedord, atform, ledsætninger, kasseord beskriver
positionerne (omkring en kasse).
Han sad bag kassen. Uden at
spørge gik han. Vi fik besked om,
at han var gået.
*Bindeord
(konjunktioner)
binder ord, led og sætninger sammen.
Han talte, mens han gik.
Hun gik, fordi det var koldt.
Biord
(adverbier)
beskriver udsagnsord, tillægsord, biord,
hele sætninger, kan ofte gradbøjes 1., 2.
og 3. grad.
Hun synger smukt. Han synger
smukkere. Han synger udenfor.
Kendeord
(artikler)
afgør om navneord er bestemt, ubestemt,
hankøn eller hunkøn.
En dreng. Drengen. Drengene.
Den lille dreng i det store hus.
(den/det – se også under stedord)
Talord
(numeralier)
angiver mængde.
En mand havde to døtre.
Første gang du, du gik ud.
Udråbsord
(interjektioner)
udtryk af følelser, sindstilstande, hilsner,
korte svar og lignende.
Av, jeg faldt. Øv, vi skal hjem.
Åh ja, det vil jeg gerne.
* Disse ordklasser opdeles i undergrupper.
UDSAGNSORD – VERBER – at løbe, jeg løber
Udsagnsord udtrykker en handling, noget der sker, noget man gør.
Kendetegn: du kan sætte at eller jeg foran et udsagnsord.
BØJNINGSFORM – AT-FORM, NAVNEFORM (infinitiv) OG BYDEMÅDE (imperativ)
Udsagnsord er den eneste ordklasse, som kan bøjes i tid (datid, nutid, fremtid m.m.).
I ordbøger står udsagnsord i at-form, også kaldet navneform, ex.: at løbe, at synge.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
3
3
Dansk grammatik
Udsagnsordets korteste form kaldes stammen og bydemåde (det er også verbets rodmorfem).
Udsagnsordets korteste form laver du ved at fjerne -e fra udsagnsordets navneform, ex.: løb,
syng. Der er undtagelser, hvor navneform ikke ender på -e ex.: at gå, at stå. Her er navneformen
og stammen ens.
Vi bruger bydemåde, når vi byder andre mulighed for at gøre noget eller giver andre befaling til at
gøre noget, ex.: løb, syng, kom (ind). Nogle bydemåder staves underligt, ex. udvikl, åbn (døren).
BØJNING I NUTID (præsens), DATID (præteritum) OG FREMTID (futurum)
Nutid og datid dannes ved at tilføje en endelse til stammen.
I nutid tilføjes stammen -er
ex. dans, danser
I datid tilføjes stammen -te, -ede eller -de
ex. bag, bagte
syng, synger
dans, dansede
hav, havde
Disse endelser gælder for de regelmæssige/svagt bøjede udsagnsord.
Uregelmæssige udsagnsord bøjes anderledes. Det er angivet i ordbøger, om udsagnsordet er
regelmæssigt eller uregelmæssigt, svagt eller stærkt bøjet.
Eksempel på uregelmæssige / stærke bøjninger med vokalskifte uden datidsendelse:
at se
at gå
at springe
jeg ser
jeg går
jeg springer
jeg så
jeg gik
jeg sprang
jeg har set
jeg er gået
jeg har sprunget
På dansk kan fremtidsformen være den samme som nutidsformen, ex. jeg ringer til ham(er i
gang med at ringe lige nu), jeg ringer til ham i aften.
Datidsformen bruges også på dansk i betingelsessætninger, der er nutidige, ex. hvis jeg havde
penge lige nu, ville jeg flyve på ferie.
BØJNING I FØRNUTID (perfektum) OG FØRDATID (pluskvamperfektum)
Førnutid og førdatid dannes ved hjælp af hjælpeudsagnsordet have eller være og et
hovedudsagnsord.
Førnutid Ex. vi er kommet, selvom han allerede har forladt stedet.
Hjælpeudsagnsord i nutid og hovedudsagnsord i kort tillægsform.
Førdatid Ex. vi var kommet, selvom han havde forladt stedet inden da.
Hjælpeudsagnsord i datid og hovedudsagnsord i kort tillægsform.
BØJNING I FREMTID (futurum) OG FØRFREMTID (futurum exactum)
Fremtid dannes ved hjælp af hjælpeudsagnsordet ville og et hovedudsagnsord.
Fremtid
Ex. han vil spise senere.
Hjælpeudsagnsord i nutid og hovedudsagnsord i at-form, navneform.
Førfremtid dannes med 3 udsagnsord: et mådeudsagnsord, hjælpeudsagnsordet have eller være
og et hovedudsagnsord.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
4
4
Dansk grammatik
Førfremtid Ex. han skal have spist noget, ellers bliver han mere dårlig.
Mådeudsagnsord i nutid, hjælpeudsagnsordet i at-form, navneform, og hovedudsagnsordet
i kort tillægsform.
HOVEDUDSAGNSORD, HJÆLPEUDSAGNSORD OG MÅDEUDSAGNSORD (modalverber)
Hovedudsagnsord kan være alle udsagnsord. Hovedudsagnsord er betydningsbærende. Det vil
sige, de udsagnsord fortæller handlingen i sætningen, ex. vokse, grine, hvile, have, være.
Hjælpeudsagnsord er: have, være, ville og blive. Hjælpeudsagnsord viser de sammensatte
tider (førnutid, førdatid, førfremtid og fremtid).
Ex. Jeg har spist alt (førnutid)
Ex. Jeg var kommet for sent (førdatid)
Ex. Jeg vil vise det senere (fremtid)
Ex. Jeg blev vækket tidligt (førdatid)
Ex. Jeg må blive klippet i dag (førfremtid)*
Mådeudsagnsord er: burde, skulle, kunne, måtte, turde og ville. Mådeudsagnsord hjælper til at
udtrykke førfremtid*. Mådeudsagnsords vigtigste opgave at udtrykke måden (årsagen til),
hovedudsagnsordet udføres på.
Ex. Jeg bør spise kagen (samvittighed)
Ex. Jeg skal spise kagen (nødvendighed)
Ex. Jeg kan spise kagen (evne)
Ex. Jeg må spise kagen (tilladelse)
EX. Jeg tør spise kagen (vove)
Ex. Jeg vil spise kagen (vilje)
Når et mådeudsagnsord står sammen med et hovedudsagnsord, vil hovedudsagnsordet altid stå i
at-form, navneform.
Hjælpeudsagnsord og mådeudsagnsord kan også optræde selvstændigt som hovedudsagnsord.
TIDER
1) Førdatid
2) Datid
3) Førnutid
4) Nutid
pluskvamperfektum
præteritum
perfektum
præsens
5) Førfremtid
futurum exactum
6) Fremtid
futurum
1) Førdatid udtrykker, hvad der skete i fortiden før datid, ex. jeg havde lavet mad, da I kom.
2) Datid udtrykker, hvad der skete i fortiden, og som er afsluttet i fortiden, ex. jeg lavede mad.
3) Førnutid udtrykker, hvad der skete i fortiden, og som stadig er, ex. jeg har lavet mad nu.
4) Nutid udtrykker, hvad der sker nu, ex. jeg laver mad.
5) Førfremtid udtrykker, hvad der sker i fremtiden, før et senere tidspunkt i fremtiden, ex. jeg vil
have lavet maden til tiden.
6) Fremtid udtrykker, hvad der sker i fremtiden, ex. jeg vil lave maden i tide.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
5
5
Dansk grammatik
KORT TILLÆGSFORM OG LANG TILLÆGSFORM
Udsagnsord i kort tillægsform tilføjes endelsen -et eller -t, ex. talt, spist, drukket. Udsagnsord i
kort tillægsform bruges i sammensatte tider, ex. jeg har talt, jeg har spist, jeg har drukket (det
sidste ord er stærkt bøjet, med vokalskifte).
Udsagnsord i lang tillægsform tilføjes endelsen -ende, ex. talende, spisende, drikkende.
Udsagnsord i lang tillægsform bruges som tillægsord, der beskriver noget, som foregår nu, ex. den
sovende pige ligger uroligt (pigen der sover).
UDSAGNSORD, SOM DRILLER
Der er udfordringer med nogle udsagnsord, som forveksles:
lægge
sætte
stille
ligge
bevægelse
sidde
stilstand
stå
Huskemetode: Du må skelne mellem, om udsagnsordet beskriver en bevægelse (du lægger,
sætter eller stiller noget) eller en stilstand (noget ligger på bordet, sidder på stolen, står i stuen).
PASSIV OG AKTIV FORM, SÆTNING
Passiv form kaldes også lideform. En passiv form kendetegnes ved, at grundleddet forholder
sig passivt og gør ingenting. Det er andre eller noget andet, som gør noget ved grundleddet, ex.
isen blev spist af drengen, græsset må ikke betrædes.
X
O
X
O
O
Passiv form bruges også i sammenhænge, hvor det er hensigtsmæssigt ikke at nævne, hvem der
foretager handlingen, ex. krisen blev startet i 2008 (af hvem?).
X
O
Mens en passiv sætning er kendetegnet ved, at grundleddet forholder sig passivt, så er en aktiv
sætning kendetegnet ved, at grundleddet forholder sig aktivt, ex. drengen spiste isen, parkens
gæster betræder (ikke) græsset.
X
O
X
O
 GRAMMATISK GRUNDLED OG LOGISK GRUNDLED
I forbindelse med aktive og passive sætninger må nævnes forskellen på et grammatisk grundled
og et logisk grundled.
Et grammatisk grundled udtrykkes aktivt og er den/det, som udfører handlingen, ex. drengen
spiser isen.
X
O

Et logisk grundled udtrykkes passivt med en forholdsordsforbindelse, ex. isen bliver spis
af drengen.
X
O
 TRANSITIVE, INTRANSITIVE OG KOPULATIVE UDSAGNSORD
I forlængelse af at forklare de to slags grundled vil jeg nævne, at udsagnsord forbindes med
forskellige led.
Den største gruppe udsagnsord er de transitive udsagnsord. De transitive udsagnsord forbindes
med et genstandsled (objekt), ex. købmanden købte den store gård.

www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
6
6
Dansk grammatik
De intransitive udsagnsord forbindes enten med grundled (subjekt) uden andre led eller et biled
(adverbialled), ex. vinden suser kraftigt, så træerne ligger i skovbunden.
Den indholdsmæssige forbindelse mellem transitive og intransitive udsagnsord er, at det transitive
udsagnsord sørger for handlingen, for at det intransitive udsagnsord kan blive en realitet:
Ex. Han lægger tøjet på plads, derefter ligger tøjet i skabet. Stil dig i døren, så står du vagt.
Transitivt
Intransitivt
Transitivt
Intransitivt
De 9 kopulative udsagnsord forbindes med omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), ex. huset
er stort.
De kopulative udsagnsord er: være, blive, hedde, synes, kaldes, anses for, holdes for, regnes
for, døbes.
 MODUS – MÅDEN UDSAGNET SKAL FORSTÅS
Her gennemgås 3 måder for, hvordan et udsagn med udsagnsord skal forstås.
Indikativ
er den mest brugte og almindeligt fremsatte måde. Alle de almene udsagnsords
bøjninger, ex. jeg leger med dig, vi scorede mål, han vil blive kendt en dag.
Imperativ er bydemåden, som udtrykker befaling, ordre, påbud, forbud, anvisninger og
opfordringer. Er også som udsagnsordets stamme, ex. Tal højere! Kør nu! Skrid!
Konjunktiv udtrykker et ønske. Bruges kun formelt, ex. Gud være lovet! Han længe leve!
NAVNEORD – SUBSTANTIVER – en bil, alle pigerne
Navneord udtrykker ting, begreber og levende væsener (mennesker og dyr).
Kendetegn: man kan sætte en eller et foran eller bagpå, man kan sætte alle foran ord i flertal.
Navneord bruges både som grundled, genstandsled, hensynsled, omsagnsled og som styrelsen i
forholdsled.
KENDEORD (artikel) EN OG ET – bestemt/ubestemt og ental/flertal
På dansk kan navneord have 2 køn: fælleskøn og intetkøn. Disse køn vises ved hjælp af
kendeord.
Ved fælleskøn (n-ord) bruges kendeordet: en.
Ved intetkøn (t-ord) bruges kendeordet: et.
Kendeord (artikel) viser også, om navneordet er bestemt eller ubestemt og i hvilket antal.
Ental (singularis)
Flertal (pluralis)
Ubestemt kendeord
en bil
et hus
flere biler
flere huse
Bestemt kendeord
Bilen
Huset
alle bilerne
alle husene
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
7
7
Dansk grammatik
Hvis navneordet er præciseret med tillægsord, bruges kendeordene det, den, de (de personlige
stedord) til at vise køn og antal, ex. det smukke træ, den nye bil, de glade børn.
UREGELMÆSSIGE NAVNEORD
Nogle navneord ændrer vokal i bøjningen:
Ex. en ko, koen, flere køer, alle køerne
Nogle navneord er enten entals ord eller flertals ord (og mangler tit kendeordet i ubestemt):
Ex.
vand, smør, penge, tøj
EGENNAVNE (proprierne) – Benny, Danmark
Egennavne skrives altid med stort. I lange titler kan de mindre vigtige ord skrives med lille.
Egennavne kan opdeles i grupper:
Personer:
Kæledyr:
Geografiske steder:
Særlige bygninger:
Foreninger:
Hans, Jens, Smukke (også kælenavne og øgenavne).
Piphans, Vovse, Tarok.
Danmark, Fyn, Randers, Vesterbrogade.
Rundetårn, Christiansborg.
Ledøje-Smørum Idrætsforening, Mellemfolkeligt Samvirke.
I lange egennavne kan man skrive de mindre vigtige ord med lille: Jørgen de Mylius.
EJEFALD (genetiv)
Ejefald angiver et ejerforhold. Ejefald dannes ved at tilføje -s på navneord eller egennavne.
Ex. hundens bold, børnenes lærer, Hannes blyant, mand og dames hund (fælleshund), mands og
dames hund (hver sin hund).
Når navneord eller egennavn ender på -s tilføjes apostrof, ex. Søs’ blyant, Paris’ gader.
TILLÆGSORD (adjektiver)
Tillægsord beskriver navneord. Enten står de foran navneordet eller som omsagnsled.
Første kendetegn: de kan bøjes i grader.
Ex. Et stort hus, et større hus, det største hus
1., 2. og 3. gradbøjning
De regelmæssigt bøjede / svagt bøjede tillægsord ender på -ere, -re og -est, -st.
smuk
venlig
smukkere
venligere
smukkest
venligst
De uregelmæssigt / stærkt bøjede tillægsord ændrer form (vokal) eller der bruges mere/mest:
lang
lille
længere
mindre
længest
mindst
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
8
8
Dansk grammatik
fremmed
mere fremmed
spændende mere spændende
mest fremmed
mest spændende
Andet kendetegn: de kan bøjes i antal.
Her er endelserne -t eller ingen endelse i ental og -e i flertal.
Ental
En sød* dame
Et fint hus
*(ingen endelse)
Flertal
To søde damer
De to fine huse
Tredje kendetegn: den kan bøjes i køn og bestemthed.
Her er endelserne ingen, -e eller -t.
Ubestemt form
Fælleskøn, n-ord Intetkøn, t-ord
en sød* dame
et sødt barn
en høj* mand
et højt træ
*(ingen endelse)
Bestemt form
Fælleskøn, n-ord Intetkøn, t-ord
den søde dame
det søde barn
den høje mand
det høje træ
BIORD (adverbier)
Biord beskriver omstændigheder ved udsagnsord, tillægsord, andre biord eller hele sætninger.
Omstændigheder som tid ex. altid, sted ex. udenfor, måde ex. smukt og grad ex. meget.
Biord kan forveksles med tillægsord, fordi de kan være ens, men de lægger sig til forskellige
ordklasser:
Ex.
et godt hus
(tillægsord beskriver navneord)
hun synger godt.
(biord beskriver udsagnsord)
BIORDS GRADBØJNING (adverbiernes komparation)
En del biord kan gradbøjes.
Ex.
hun går hurtigt, han går hurtigere, men han går hurtigst.
ÆGTE BIORD
En række ord bruges kun som biord:
snart, nu, ofte
biord om tid
der, her, oppe
biord om sted
anderledes, gerne, således
biord om måde
næsten, omtrent, meget
biord om grad
STEDORD (pronominer)
Der findes flere forskellige slags stedord. Fælles for stedordene er, at de står i stedet for
navneord eller sammen med et navneord, som de i så fald fremhæver.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
9
9
Dansk grammatik
Stedord kan stå i stedet for et grundled, genstandsled, hensynsled eller være leddet efter et
forholdsord. De kan også stå som omsagnsled til grundled.
PERSONLIGE STEDORD (personalpronominer)
Disse stedord står i stedet for grundled, ex. Pigen er fra min klasse. Hun smiler hele tiden:
ental
(singularis)
flertal
(pluralis)
1. person
2. person
3. person
1. person
2. person
3. person
jeg
du
han, hun, den, det
vi
I (skriv med stort, viser forskellen på stedord og forholdsordet i (i haven)
De*, de (*formel brug, ældre brug)
Disse stedord står i stedet for andre led, ex. Det er naboens fugle. Han købte dem i går:
Ental
(singularis)
Flertal
(pluralis)
1. person
2. person
3. person
1. person
2. person
3. person
mig
dig
ham, hende, den, det
os
jer
Dem*, dem (*formel brug, ældre brug)
TILBAGEVISENDE STEDORD (reflektivt pronomen)
Der er findes kun ét ord: sig. Det bruges i 3. person ental og flertal. Det henviser til grundled.
Resterende stedord er de samme som personlige stedord (som led), ex. jeg glæder mig, han
glæder sig, de glæder sig, glæder I jer?
ental
(singularis)
flertal
(pluralis)
1. person
2. person
3. person
1. person
2. person
3. person
mig
dig
sig
os
jer
Dem*, sig (*formel brug, ældre brug)
GENSIDIGT TILBAGEVISENDE STEDORD (reciprokt pronomen)
Der findes kun ét ord: hinanden. Det viser tilbage til grundled i flertal. Det anvendes, når der er
tale om en gensidig handling, ex.:
Kæresterne morer sig (hver især).
Tilbagevisende stedord
Kæresterne elsker hinanden.
Gensidigt tilbagevisende stedord
Veninderne smører sig (selv) ind i creme.
Tilbagevisende stedord
Veninderne smører hinanden ind i creme.
Gensidigt tilbagevisende stedord
HENFØRENDE STEDORD (relative pronominer)
Disse stedord (henviser) fører hen til et led i en foregående sætning. I stedordets egen sætning
fungerer det som et selvstændigt led, ex. kvinden (der arbejder her) har fri. Her er stedordets
sætning indskudt i en anden sætning.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
10
10
Dansk grammatik
Det henførende stedord kan også henvise til en hel sætning.
Sætninger, der indledes med et henvisende stedord, er altid ledsætninger.
Stedordene i denne gruppe er: der, som, hvem, hvilket, hvad.
Der og som henviser til et enkelt led og kan være grundled. Som kan også være genstandsled og
hensynsled.
Hvem henviser til et enkelt led og er styrelsen i et forholdsordsled.
Hvilket og hvad henviser til hele sætninger.
Eksempler på henførende stedord i forskellige sætningsled:
Kvinden, der/som arbejder her, har fri.
(grundled)
Kvinden, som jeg mødte i går, har fri.
(genstandsled)
Kvinden, som han gav mad, er hans datter.
Kvinden, for hvem han havde ændret arbejdstid, var ung.
(hensynsled)
(styrelse i forholdsordsled)
Manden havde ændret vagtplan for kvindens skyd, hvilket han fortrød. (henviser til hel sætning)
SPØRGENDE STEDORD (interrogative pronominer)
Disse stedord gør sætningen spørgende. Nogle gange står det som et selvstændigt led i
sætningen, andre gange står det som et navneord.
De spørgende stedord er: hvem, hvad, hvilken, hvilket, hvilke, hvis.
Ex. Hvem har spist slikket? Hvad skal vi lave? Hvilken dag er det?
PÅPEGENDE STEDORD (demonstrative pronominer)
Disse stedord fremhæver eller betoner personer, ting eller begreber, som har optrådt i teksten
tidligere. Nogle gange kan disse stedord være selvstændige led i sætningen, andre gange står de
sammen med et navneord.
De påpegende stedord er: den, denne, det, dette, de, disse.
Ex. Den joke vil du kunne huske! Det kan ikke passe! Safran og chili! De krydderier er gode!
EJESTEDORD (possessive pronominer)
Disse stedord udtrykker ejerskab eller tilhørsforhold. De optræder oftest sammen med et
navneord, men kan også være selvstændige led i en sætning. De bøjes efter køn og antal:
Ental
(singularis)
Flertal
(pluralis)
1. person
2. person
3. person
1. person
2. person
3. person
min, mit
din, dit
hans, hendes, dens, dets, sin, sit++
vores (formelt, ældre: vor, vort)
jeres
Deres*, deres (*formelt brug, ældre brug)
++ I 3. person ental bruges sin, sit og sine, kun når de viser tilbage til sætningens grundled.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
11
11
Dansk grammatik
UBESTEMTE STEDORD (indefinitte pronominer)
Disse stedord er sværere at afgrænse end de andre grupper af stedord. Disse stedord henviser
til noget ubestemt (personer eller ting), eller de angiver en ubestemt mængde. Stedordene står
sammen med et navneord eller står selvstændigt i sætningen.
Disse stedord er bl.a.: anden, begge, enhver, hver, ingen, intet, man, nogen, noget, nogle.
Ex. begge børn er raske, enhver er sin egen lykkes smed, klubben har ingen fremtid.
FORHOLDSORD (præpositioner)
Forholdsordene kan ikke bøjes. Forholdsord kan aldrig stå alene, de står altid med en styrelse.
Kendetegn: De betegnes ofte som kasseord, fordi de beskriver nogets placering i forhold til
kassen (i kassen, over kasse, på kassen osv.).
De almindeligste forholdsord er: af, ad, bag, efter, for, fra, efter, foran, før, i, langs, med, mellem,
om, over, på, til, under, ved.
De står sammen med styrelsen (oftest et navneord) og laver en forholdsordsforbindelse, ex.:
forholdsord
i
under
på
uden
et brev om
styrelse
vandet
sengen
bordet
at spørge gik de
at de havde vundet
Forholdsordene kan også styre en ledsætning eller en sætning med navneform.
Ex. Der kom et brev om, at de have vundet lodtrækning.
Ex. Uden at spørge gik de over floden.
BINDEORD (konjunktioner)
Bindeord binder ord, led og sætninger sammen. De kan ikke bøjes. De kan inddeles i to
grupper:
SIDEORDNEDE BINDEORD (konjunktioner)
De sideordnede bindeord binder ord, led eller sætninger sammen, som vægter lige højt.
Indholdet på hver side af det sideordnede bindeord er af samme slags, ex. to hovedsætninger, to
ledsætninger.
Sideordnede bindeord er: eller, for, thi, men, og.
UNDERORDNEDE BINDEORD (konjunktioner)
De underordnede bindeord kaldes også for ledsætnings-indledere. De forbinder en ledsætning
med en hovedsætning. Hovedsætningen er overordnet, og ledsætningen er underordnet.
De underordnede bindeord inddeles i grupper efter betydning. Det mest brugte er:
Bindeordet
at
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
12
12
Dansk grammatik
Tids-bindeord
da, før, idet, mens, når, siden, til
Årsags-bindeord
da, fordi
Betingelses-bindeord
hvis, såfremt, medmindre, ifald
Følge-bindeord
så at
Hensigts-bindeord
for at
Spørge-bindeord
om, hvorvidt
Sammenlignings-bindeord
end, som, som om
Indrømmelses-bindeord
skønt, selv om
TALORD (numeralier) – KARDINALTAL OG ORDINALTAL
Talord opdeles i to grupper: kardinaltal og ordinaltal. Kardinaltal kan ikke bøjes. Ordinaltal kan
bøjes som adjektiver.
Mængdetal, kardinaltal (kan ikke bøjes)
Ordenstal, ordinaltal (bøjes som adjektiver)
en, to, tre, fire
først, anden, tredje, fjerde
1, 2, 3, 4
1., 2., 3., 4.
Ex. Hanne går i sjette klasse. Hun har tre af hendes bedste veninder med hjem fra skole. I år
kommer der to nye elever i klassen. De første dage med de nye elever bliver spændende.
UDRÅBSORD (interjektioner)
Udråbsord er et udtryk for følelser, sindstilstande, hilsner, korte svar og lignende. Udråbsord
kan ikke bøjes.
Ex.: ja, nej, av, øv, åh, hej, hallo.
MORFEMER
Morfologi er læren om ordet og ordets opdeling.
Morfemer opbygger et ord:
under
Ord opbygger en sætning:
Der
søg
var
else
engang
en
mand,
han
boede
i
en
spand
 FORSKELLIGE MORFEMER – rodmorfem er ordets kerne
Ord kan opdeles i forskellige morfemer:
Rodmorfem ordets kerne
Præfiks
forstavelse foran rodmorfem
(ændrer ordets betydning)
Suffiks
afledningsendelse efter rodmorfem
(ændrer normalt ordklassen)
tro
mis-tro
præfiks + rodmorfem
kærlig (tillægsord)
kærlig-hed (navneord)
rodmorfem + suffiks
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
13
13
Dansk grammatik
kør-te
Fleksiv
rodmorfem - fleksiv (tid)
bøjningsendelsen
(udtrykker tid, antal m.v.)
bil-en
rodmorfem + fleksiv (antal)
Rodmorfemet kan for det meste stå alene. Det vil sige, at rodmorfemet kan selvstændigt give
mening. Det kan præfiks, suffiks og fleksiv ikke. Ex. tro (en befaling om at tro på noget).
 FORSTAVELSER – PRÆFIKSER – DANSK – ENGELSK – TYSK
Eksempler på præfikser (forstavelser) på forskellige sprog:
Dansk
af-, an-, be-, bi-, for-, gen-,
mis-, sam-, van-, u-, und-
Engelsk
dis-, il-, im-, in-, ir-, un-
Tysk
ab-, be-, ent-, er-, ge-, miß-,
un-, ver-, zer-
 AFLEDNINGSENDELSER – SUFFIKSER – DANSK – ENGELSK – TYSK
Eksempler på suffikser (afledningsendelser) på forskellige sprog:
Dansk
-agtig, -bar, -else, -hed, -ig,
-ing, -lig, -ning, -ri, -sk, -skab,
-som, -dom
Engelsk
-al, -ble, -id, -ify, -ion, -ive, ment, -or, -ory, -ous, -tic, -ty,
-ure, -us
Tysk
ab-, be-, ent-, er-, ge-, miß-,
un-, ver-, zer-
GRAMMATISKE BETEGNELSER
LATIN – DANSK
Latin
adjektiv
adverbialled
adverbium
akkusativ
akkusativobjekt
artikel
dativ
dativobjekt
demonstrativt pronomen
femininum
futurum
genetiv
imperativ
imperfektum
indefinit pronomen
intinitiv
interrogativt pronomen
komparation
komparativ
konjunktion
maskulinum
Dansk
tillægsord
biled
biord
genstandsfald
genstandsled
kendeord
hensynsfald
hensynsled
påpegende stedord
hunkøn
fremtid
ejefald
bydeform
datid
ubestemt stedord
navneform
spørgende stedord
gradbøjning
2. gradbøjning
bindeord
hankøn
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
14
14
Dansk grammatik
neutrum
nominativ
objekt
objektsprædikat
participium
perfektum
perfektum participium
personalpronomen
pluralis
pluskvamperfektum
positiv
possessivt pronomen
pronomen
prædikat
præposition
præsens
præsens participium
refleksivt pronomen
relativt pronomen
singularis
subjekt
subjektsprædikat
substantiv
superlativ
verballed
verbum
intetkøn
grundledsfald
genstandsled
omsagnsled til genstandsled
tillægsform
førnutid
kort tillægsform
personligt stedord
flertal
førdatid
1. gradbøjning
ejestedord
stedord
omsagnsled
forholdsord
nutid
lang tillægsform
tilbagevisende stedord
henførende stedord
ental
grundled
omsagnsled til grundled
navneord
3. gradbøjning
udsagnsled
udsagnsord
DANSK – LATIN
Dansk
1. gradbøjning
2. gradbøjning
3. gradbøjning
biled
bindeord
biord
bydeform
atid
ejefald
ejestedord
eEntal
flertal
forholdsord
fremtid
førdatid
førnutid
genstandsfald
genstandsled
genstandsled
gradbøjning
grundled
grundledsfald
Latin
positiv
komparativ
superlativ
adverbialled
konjunktion
adverbium
Imperativ
imperfektum
genetiv
possessivt pronomen
singularis
pluralis
præposition
futurum
pluskvamperfektum
perfektum
akkusativ
akkusativobjekt
objekt
komparation
subjekt
nominativ
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
15
15
Dansk grammatik
hankøn
henførende stedord
hensynsfald
hensynsled
hunkøn
intetkøn
kendeord
kort tillægsform
lang tillægsform
navneform
navneord
nutid
omsagnsled
omsagnsled til genstandsled
omsagnsled til grundled
personligt stedord
påpegende stedord
spørgende stedord
stedord
tilbagevisende stedord
tillægsform
tillægsord
ubestemt stedord
udsagnsled
udsagnsord
maskulinum
relativt pronomen
dativ
dativobjekt
femininum
neutrum
artikel
perfektum participium
præsens participium
intinitiv
substantiv
præsens
prædikat
objektsprædikat
subjektsprædikat
personalpronomen
demonstrativt pronomen
interrogativt pronomen
pronomen
refleksivt pronomen
participium
adjektiv
indefinit pronomen
verballed
verbum
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
16
16