Velfærdsingeniører der tænker anderledes

Side 24
I takt med at sundhedsdata
udveksles i langt højere grad
har vi brug for et stærkere
fokus på it-sikkerhed.
Idéklinikken
Idéklinikken dyrker, motiverer og
udbreder innovation, der kan
gøre sundhedsvæsenet bedre
og give patienterne en bedre
behandling. Sundhedsinnovation
It-sikkerhed
Side 14–15
Inst f Menneskerettigheder
Tillægget er udgivet af IDA
SUND VÆKST
IDA
Teknologiske løsninger med mennesket i centrum
Danmark har enestående muligheder for at udvikle innovativ og førende sundheds- og velfærdsteknologi.
En ny uddannelse til civilingeniør i velfærdsteknologi på
Syddansk Universitet tiltrækker helt andre typer: de er aktive,
udadvendte og kommunikerende. Og de er af begge køn.
Velfærdsingeniører
Side 8
Ingeniøruddannelserne på SDU
Velfærdsingeniører der
tænker anderledes
Om 10 år er sundhedssektoren under massivt pres. SIDE 2
Tillægget er udgivet af IDA
National plan
88 pct. af IDAs eks­
perter mener, at der er
behov for en samlet
national satsning på
sundheds- og velfærdsteknologi, så
2
2
det er rentabelt for firmaer at begynde på udviklingen af løsninger, der med tiden kan eksporteres til udlandet.
Det indebærer en national plan med fokus
på fx:
• Strategisk forskning i velfærds- og sundhedsteknologi.
• Regional/lokal indgang til sundhedsvæsenet, så virksomheder og ildsjæle blandt
sundhedspersonale mødes.
Fremtidens hospitaler
Leder
• Eksportstøtte i form af midler og netværksfacilitering.
• Bedre kompetencer i det offentlige til at
bruge hele paletten af muligheder for offentlig-privat samarbejde.
• Bedre adgang til risikovillig kapital.
SUND VÆKST
IDA
Skal vi udvikle – eller som minimum fastholde – et dansk
sundhedsvæsen i verdensklasse, er det helt essentielt, at
bringe de rigtige kompetencer i spil, og prioritere et nationalt fokus på sektoren. Samtidig går vi et forår i møde med
nye vækstplaner, standardiserings- og industristrategier,
der alle sammen vil have til formål at sikre dansk erhvervsliv
en plads i verdenseliten. Hvis vi kan koble de to udfordringer, så er vi rigtig godt på vej.
På linje med resten af den industrialiserede verden, vil Danmark nemlig om bare 10-15 år stå med en sundhedssektor
under massivt pres, der kun løses gennem innovation og
teknologiske tiltag.
Som mange forskellige aktører giver udtryk for på de kommende sider, er det hverken idéer eller løsningsmodeller vi
savner, men derimod en helhjertet indsats på tværs af regionsgrænser.
Det er derfor vigtigt, at staten, regionerne og kommunerne
gør op med kassetænkningen og sikrer organisatorisk innovation på tværs af sundhedssektoren, så det ikke bliver økonomiske sværdslag, der bremser en ellers både menneskelig
og økonomisk fordelagtig udvikling. Skal vi sikre et godt
sundhedsvæsen, skal borgeren i centrum for et velkoordineret sundhedssystem. Og her ligger også nøglen til et godt
hjemmemarked, der ofte er en forudsætning for at bane
vejen til eksportmarkederne.
På trods af vores størrelse,
har vi i Danmark enestående
muligheder for at udvikle
sundheds- og velfærdsteknologi. Danskerne er overordentlig positive overfor at afprøve og ibrugtage ny teknologi, og som fundament har
vi et sundhedssystem, der
rummer mange gode
elementer.
På trods af vores størrelse,
har vi i Danmark enestående
muligheder for at udvikle
sundheds- og
velfærdsteknologi.
Sverige og Norge har begge et sundhedsvæsen, der minder
om vores, og et nordisk samarbejde omkring forskning og
udvikling af sundhedsteknologiske løsninger, ville uden tvivl
vække opsigt og misundelse i resten af verden. Men man
kommer ikke udenom, at hvis vækstpotentialet – også på
eksportsiden - skal udnyttes, så kræver det en satsning,
som giver plads til både udvikling, eksperimenter og kvalitetsforbedringer.
Kort om IDA
• Ingeniørforeningen, IDA er en moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere.
• IDAs medlemmer er ingeniører og uddannede fra andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, samt studerende fra
disse uddannelser.
Det kræver, at vi bygger bro mellem faggrænser og ikke
tror, at læring alene sker indenfor det eksisterende sundhedsvæsens egne mure.
Frida Frost
Formand Ingeniørforeningen
Udgives af: IDA Ingeniørforeningen
Kontakt: Grit Munk, Chefkonsulent
33 18 47 54 | [email protected]
Steen Brogaard
• IDA har flere end 88.000 medlemmer.
• IDA varetager både ansattes, lederes og
selvstændiges interesser inden for løn og
ansættelse, arbejdsmarked, erhvervspolitik, kompetence, karriere og uddannelse,
arbejdsmiljø, teknologi og forskning.
• IDA har kontorer i København, Odense,
Aarhus og Aalborg.
C media Danmark A/S er en avisproducent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark a/s
producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter. Vi har kontorer i Oslo, Bergen, Gøteborg og København.
Projektleder og ansvarshavende: Peter Lundegaard redaktør: Per Vinther/Periskop Tekst: Per Vinther,
Helle Therkelsen, Julie Vesterby, Nanna Stærmose, Henrik Lund, Lone Folke Bendstrup. Art Director: Carl Johan Alphonce
Grafisk Designer: Helen Holmdal Petersen Foto: Ole Johnny Sørensen, Michael Bo Rasmussen, Stefan Kristensen,
Kim Andreasen, Jørgen Ploug, Lars Lindskov. Tryk: Bold Printing Malmö AB
Information om tillæg fås hos: Peter Lundegaard | 48 44 49 29 | [email protected] | www.cmedia.as
Succesen starter med
samarbejde
På University College Lillebælt er samarbejde midlet til at skabe
velfærdsteknologi, det giver mere værdi for både borger og samfund.
Ved Center for Velfærdsteknologi på
University College Lillebælt (UCL)
i Odense har de en mission. Nemlig
at være med til at sikre den danske
sundhedssektor. Derfor forsker de i,
hvordan velfærdsteknologi kan blive
bedre og skabe større værdi gennem
bedre implementering.
”Vores forskning tager afsæt i det
brede samarbejdet mellem interessenterne i sundhedssektoren. Dette afsæt
gør, at vores forskning kan bidrage til
mere langsigtede løsninger på konkrete problemstillinger,” siger Mette
Damkjær Syse, der er leder af centeret.
Sygeplejersken sover
på dørtrinet
En konkret problemstilling kan
være at undersøge, hvordan man
skaber bedst mulig tryghed hos
nybagte forældre, når de efter kort
tid på fødegangen sendes hjem. Forsker ved centeret Jane Clemensen
er i øjeblikket vejleder for Dorthe
Boe Danbjørg’s ph.d.-projekt, der
tager afsæt i et konkret ønske fra en
nybagt far.
“I en af projektets workshops havde
en far et vildt ønske om, at familien kunne have en sygeplejerske
sovende på dørtrinet. Derfor tog vi
udgangspunkt i det ønske” siger Jane
Clemensen.
I projektet er der udviklet en app,
der blandt andet indeholder en
chatfunktion så forældrene har en
sygeplejerske måske ikke lige på
dørmåtten, men i hvert fald inden
for rækkevidde.
“Det skaber tryghed og mindsker
måske risikoen for genindlæggelser,”
siger Jane Clemensen.
Samspil mellem teknologi
og mennesker
80 procent af succesfuld implementering af velfærdsteknologi handler
om organisation, arbejdsgange,
mindset og kultur. Hvordan teknologien forstås ind i disse kontekster
er vigtigere end at forstå de konkrete
teknologier.
“Jeg tror, at vi i begejstring over
udviklingen af teknologier, som
spiserobotter og skylletoiletter, har
glemt at spørge, hvad der egentlig
sker, når en teknologier rykker ind
i hjemmet,” siger Dorte Malig Rasmussen, forsker ved Centeret for
Velfærdsteknologi.
Netop det spørgsmål er afsættet for
et forskningsprojekt, som Centeret
er ved at starte op. Et projekt der
skal understøtte en succesfuld implementering.
”Teknologier ender ofte i hjørnet,
fordi samspillet mellem teknologi og
mennesker går skævt,” siger Dorte
Malig Rasmussen.
Det handler altså om at finde ud af,
hvordan mennesker tager teknologien til sig, og ikke kun det menneske,
der skal hjælpes af en spiserobot
eller et skylletoilet, men også det
sundhedspersonale, der skal betjene
teknologien.
Center for Velfærdsteknologi og
UCL har fokus på netop denne
udfordring og har som vision at få
teknologiforståelse indlejret i de
konkrete uddannelsesforløb.
De samarbejder blandt andet med
Erhvervsakademiet Lillbælt og
Odense Universitets Hospital om
InnoEvent - et seksdages forløb,
hvor studerende udvikler velfærdsteknologiske løsninger til borgere
og personale. Dermed opnår de
entreprenante kompetencer og teknologiforståelse.
Efter InnoEvent 2013 udtrykte en
fysioterapeutstuderende:
”Min teknologiforståelser har
ændret sig radikalt. Fra at have set
teknologi som en hindring. Ser jeg
det nu som en mulighed i forhold til
mødet med patienten. At teknologi
hjælper ens profession og ikke fjerner fokus fra ens kernefaglighed,
“Sådan en udtalelse siger noget om,
at det giver god mening at bringe
forståelse for de nye teknologier ind i
undervisningen. For hvis fremtidens
sundhedssektor skal lykkes, så kræver
det samarbejde både mellem mennesker og mellem mennesker og teknologien,” siger Mette Damkjær Syse.
Center for Velfærdsteknolog
Centeret hører under Forskning og
Innovation, University College Lillebælt. Centeret blev oprettet januar
2013.
Centereret samarbejder med det nyåbnede Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, der er et samarbejde
med OUH og SDU. Dette sikrer forskningens vej fra ide til produkt, og ind i
grunduddannelsen. Nuværende
forsknings – og innovationsområder
er: Velfærdsteknologi, sundhedsteknologi og sociale medier.
Kontaktperson: Mette Damkjær Syse
+45 61309919, [email protected]
Tillægget er udgivet af IDA
IDA’s eksperter foreslår: Udnyt fordelene ved modulbyggeri og partnering
Fordelene i at bygge i fleksible moduler er, at
det giver:
• Produktion under kontrollerede forhold og
hurtig byggetid på grunden.
• Byggeri med færre fejl og mangler ved
ibrugtagning.
4
4
• Genbrug af designløsninger og elementer i
flere byggerier.
• Mulighed for hurtige og fleksible ombygninger, uden at driften forstyrres.
• Miljøvenlig genbrug af bygningsdele ved
renovering/ombygning.
Hvis sygehusbyggerierne falder ind under reglerne for statsligt byggeri skal bygherre aktivt tage stilling til partnering som
metode. Tillidsbaseret samarbejde kan
med fordel bruges som metode tidligt i
processen for at sikre, at projekterne bli-
ver gjort bygbare og for at spare tid, samt
for at sikre et fælles totaløkonomisk ansvar blandt de involverende aktører for
de foreslåede løsninger.
Fremtidens hospitaler
kilde: IDA rapport Sundhedsteknologi 2020
SUND VÆKST
En helhed til gavn for patienten
Grontmij A/S
Fremtidens hospital er en
organisk og fleksibel maskine
med patienten i centrum.
Et hospital skal selvfølgelig besidde den
bedste teknologi, men skal også tilgodese
behovene hos patienter, pårørende og ansatte.
Derfor tænker rådgiverne holistisk, når de
renoverer operationsstuer, sengeafsnit og
akutstuer eller når de nye superhospitaler
planlægges.
Grontmij råder som en af Danmarks
store rådgivere over ekspertiser inden for
alle de områder, som er relevante i fremtidens hospitalsbyggeri. Her skal der nemlig
ikke blot tænkes i arkitektur og teknologi,
men også i belysning, akustik og indeklima,
som hjælper patienterne til et godt forløb og
de ansatte til et bedre arbejdsmiljø.
Dagslys og kunstlys spiller sammen
Afstressende lyd hjælper patienter
Også lyd er vigtig for patienters og personales velbefindende. Et afstressende og
roligt miljø kan dæmpe nervøsiteten hos
patienten, der er på vej til operationen, og
i dagligdagen på stuer og gange arbejder
man med støjdæmpning og lydeffekter for
at skabe et bedre miljø, fortæller Søren
Vestbjerg Andersen, som er ekspert i akustik i Grontmij.
»Vi arbejder med at støjdæmpe konstruktioner, så støj fra eksempelvis de store
MR-scannere reduceres. Men også støj fra
personalet skal dæmpes gennem støjreducerende materialer. Det stiller store krav til
producenterne, som skal skabe eksempelvis
gulvbelægninger, der dels dæmper støjen,
Ved hjælp af forskellige typer belysning skabes et behageligt miljø på hospitalsgangen.
dels er driftsvenlige i dagligdagen,« understreger Søren Vestbjerg Andersen.
Grontmij A/S
»Både ved renoveringer og ved nybyggeri
arbejder vi med at optimere dagslysudnyttelsen og kombinere med mange muligheder for kunstlys. Vi er sammen med PhDstuderende i gang med at lave programmer,
som kan skabe den optimale belysning og
den mest brugervenlige styring,« fortæller
lysdesigner Merete Madsen.
På et hospital arbejdes hele døgnet,
og derfor er lyset ekstremt vigtigt. Undersøgelser har vist at natarbejde skader
helbredet, men at den rigtige belysning
kan afhjælpe generne. Her arbejder rådgiverne med farvetemperaturer, placering af lyskilder og brugervenlig styring,
som sikrer både patienter og personale
det bedste lys.
Effektivt og rart miljø
Operationsstuerne er hospitalets mest
tekniktunge rum. Her skal patienten, læger
og andet personale kunne agere i et rart og
effektivt miljø, og her tænkes for alvor i
både lys, lyd og teknik, som skal gå op i en
højere enhed.
»Ved hjælp af lys og lyd kan man berolige patienten inden operationen, og under
operationen arbejdes med mange typer
målrettede lyskilder, som understøtter
de forskellige funktioner. Når vi bruger
flere farvetemperaturer og arbejder med
akustikken i et rum, hvor mange arbejder
på et lille areal, kan vi skabe de optimale
vilkår. Og med indbyggede digitale paneler kan hele stuen styres ved få tryk på
skærmen,« siger medicoteknisk rådgiver
i Grontmij, Per Møller.
Lys og lyd understøtter de mange funktioner i operationsstuen.
S O U N D CO M M U N I C AT I O N S
Patientcentreret (e)Healthcare
Få succes med at imødekomme patientens unikke behov. Men en 360° metodetilgang undgår
du de blinde vinkler i din produktudvikling, forretningsstrategi, (e)kommunikation og brugerinvolvering.
Specialist i healthcare kommunikation og marketing. 13 års dansk og international erfaring fra konsulent- og medicinalbranchen. www.soundcommunications.dk.
Danmarks førende
forsknings- og uddannelsesenhed i sundhedsteknologi
Banebrydende forskning og uddannelser, der sætter nye
standarder for brugen af teknologi i sundhed, har skabt
international bevågenhed omkring Institut for Medicin og
Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Et enestående forskermiljø og progressivt uddannelsesmiljø har på få år
gjort Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet til
landets største sundhedsteknologiske
forsknings- og uddannelsesenhed.
Instituttet leverer forskningsresultater
med global rækkevidde og arbejder
sammen med internationale industrivirksomheder om at realisere potentialerne i healthcare technology.
Interessen for brugen af teknologi
i sundhed er enorm på verdensplan
og, antallet af studerende på Institut
for Medicin og Sundhedsteknologi
er nærmest eksploderet inden for de
seneste 10 år – fra 165 til 1.300. En af
de uddannelser, der har været med fra
starten er civilingeniøruddannelsen
i sundhedsteknologi. Uddannelsen
kombinerer ingeniørfag med viden om
biologi og medicin. Det giver kandidater med en tværfaglig baggrund, der
bl.a. kan udvikle nye teknologi til sundhedssektoren og forske i nye metoder til
forbedring af diagnose og behandling.
Nye uddannelser, senest medicin-uddannelsen, der startede i 2010 og folkesundhedsvidenskab i 2012, har boostet
antallet af studerende på campus, og
der er flere spændende uddannelser i
støbeskeen i de kommende år.
- Her på instituttet arbejder vi helt
fundamentalt med at integrere teknologi i alle vores uddannelser – det gælder
også på medicinstudiet. Medicinerne
skal kunne indsamle data fra patienterne, formidle information - og ikke
mindst kommunikere med patienterne,
forklarer institutleder Kim Dremstrup.
Læs mere om instituttets forskning,
uddannelser og samarbejder på
www.hst.aau.dk
Beslutningsstøtte på patienternes egne
præmisser er vigtigt, når hjertepatienterne
skal styre deres egen rehabilitering. Derfor
er portalen AktiveHjerte.dk et centralt arbejdsredskab, hvor alle forsøgspersonerne, via et personligt log-in, har adgang til
deres egne måleresultater – og til masser
af enkle og brugbare råd.
FOTO: BIRTHE DINESEN
Teledi@log - storskala tele-rehabilitering for hjertepatienter
Samarbejder med andre forskningsinstitutioner, kommuner og regioner samt virksomheder i ind- og udland er helt normal praksis på Institut
for Medicin og Sundhedsteknologi.
Et eksempel er storskala forskningsprojektet Teledi@log, der fokuserer på hurtigere rehabilitering for hjertepatienter
og individuelle behandlingsforløb.
- Hvert år indlægges 86.000 danskere
med hjerte- og kredsløbslidelser, men
kun tre procent gennemfører et genoptræningsforløb, der ellers ville kunne
give dem langt bedre livskvalitet og
forhindre mange genindlæggelser. Det
er ikke fordi, folk ikke vil, men efter en
hjerteoperation er mange hjertepatienter i krise og kan ofte ikke overskue at
skulle læse en folder, og de kender ikke
de mange gode tilbud, der er i sundhedsvæsnet. Derfor må vi finde andre metoder til rehabilitering – metoder der tager
udgangspunkt i patienten, ikke i teknologien, påpeger lektor Birthe Dinesen,
der er forskningsleder for Teledi@log.
Siden efteråret 2012 er hjertepatienter, der udskrives fra Sygehus Vendsyssel
i Hjørring og Frederikshavn samt Aalborg Universitetshospital, blevet tilbudt
at være med i projektet. De, der siger ja,
deltager i et randomiseret forsøg, hvor
nogle udtrækkes til at være med i telerehabiliteringsprogrammet, mens andre
er i en kontrolgruppe.
Holder selv styr
på motion og blodtryk
De patienter, der er med i forsøgsgruppen, udstyres i tre måneder med
udstyr, så de kan måle vægt, blodtryk
og puls samt en skridttæller. Alle deres
sundhedsdata sendes til deres personlige e-rehabiliteringsplan, som de selv
har adgang til – og det har fysioterapeuter, sygeplejersker på sygehuset
og sundhedscentrerne i Hjørring og
Frederikshavn Kommuner også. For
patienter, der hurtigt er tilbage i job
efter indlæggelse, er der mulighed for
at være tilknyttet et call-center, hvor
sundhedsprofessionelle kan hjælpe.
Forskningsprojektet, der følges af et
internationalt advisory board, samarbejder tæt med både Hjerteforeningen,
sygehusene, de involverede kommuner
samt en lang række virksomheder, blandt
andre IBM, Linak og KMD. Når Teledi@
log slutter i efteråret 2014, vil 240 patienter have deltaget i projektet, der er
finansieret af UNIK og Eir Business
Park.
Læs og se mere om forskningsprojektet på www.teledialog.dk og YouTube.
Tillægget er udgivet af IDA
Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger anbefalinger
Regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger blev offentliggjort den 4. juni
2013.
• Bedre rammer for forskning og udvikling
• National strategi for adgang til danske sundhedsdata
6
• Styrkede rammer for offentlig-privatsamarbejde om klinisk forskning
• Høj prioritering af forskning og uddannelse
på sundheds- og velfærdsområdet
• Styrket indsats for kapital og vækstvirksomheder
• Øget kommercialisering af viden
• Bedre rammevilkår for vækstvirksomheder
• Et velfungerende og udviklingsorienteret
hjemmemarked
• Sundhedspolitik skal ses i sammenhæng
med erhvervspolitik
• Styrket offentlig-privat samarbejde om udvikling af markeder
• Indkøb og implementering af innovative produkter og ydelser
• Bedre sammenhæng mellem demonstrationsprojekter og mere fokus på udbredelse
Fremtidens hospitaler
Fremtidens sygehuse er super
I dag er sygehuse nærmest forældede, den dag de bliver indviet.
Fleksibelt byggeri og åben vidensdeling er nogle af nøgle­ordene
til at fremtidssikre de danske sygehuse teknologisk.
Alectia
Danmark investerer i øjeblikket mia. af
kroner i sygehusombygninger og helt nye
sygehuse. Men er der tænkt teknologi nok
ind, og er det det rigtige?
»Teknologien om 4–5 år er ukendt nu.
Derfor skal vi bygge fleksibelt, så de fysiske
rammer kan laves om efter tidens behov og
teknologi. I hele processen skal der være plads
til nye input, til at kunne forandre. Men priskonkurrence kan gøre det sværere, og innovation koster jo penge,« siger Michael Møller,
chefkonsulent for hospitaler hos Alectia.
Alectia er som rådgivende ingeniørfirma
involveret i mange sygehusprojekter, lige
fra små projekter til milliardopgaver. Med
700 medarbejdere hvoraf 550 er ingeniører,
er Alectia blandt de største ingeniørvirksomheder i landet.
Der er rigtig godt gang i sygehusbyggeriet
og i sundhedsbranchen, og det gør erfarne
ingeniører til en eftertragtet vare. Alectia er
blandt andet med til at opføre sterilcentral
RS1 på Rigshospitalet, Det Nye Universitetshospital i Aarhus og det nye superhospital i Køge. De to sidstnævnte i samarbejde
med bl.a. C.F. Møller og Rambøll Danmark.
Virksomheden står desuden bag en konference den 26. og 27. marts om ”Fremtidens
hospital”, hvor eksperter, rådgivere, politikere,
klinikere og patienter m.fl. mødes for at blive
inspireret og for at sætte ord på, hvad fremtidens hospitaler skal indeholde og tilbyde.
Konferencen sætter spot på bl.a. patienten
i fokus, sammenhængende patientforløb, det
borgernære e-sundhedsvæsen, patient-empowerment, forskningsprojekter og evidens
samt brugercentreret og medarbejderdreven
innovation.
At spille sammen
For Michael Møller og Alectia er det vigtigt,
at man med vidensdeling forsøger at få en fælles forståelse af fremtidens sundhedsvæsen.
»At fremtidssikre komplekst kvalitetsbyggeri er noget af det mest vanskelige, fordi
der er mange hensyn at tage. Det svære er at
bygge det rigtige. Vi er mange spillere i disse
projekter, og alt skal spille sammen. Det kræver energi og bevågenhed fra alle parter. Det
at forankre innovation i en byggeproces er
ikke en selvfølge, for hundredvis af nye ideer
skal rangordnes og systematiseres grundigt.«
Det handler også om brugerinddragelse,
der igen skal spille sammen med klinikernes ønsker og viden.
»Det skal ske i en proces, hvor vi skal
få det bedste ud af alle parter og samtidig
huske, at vi bygger til patienterne. Vi skal
derfor stille krav til klinikerne om, hvordan
patientbehandlingen skal se ud om fem år,«
pointerer Michael Møller.
Det bliver en anden måde at arbejde på i
de nye sygehuse, der skal passe til det, folk
fejler om ti år, kombineret med ny teknologi, organisering og arbejdsprocesser
»Meget af det, hospitalerne kan i dag,
ligger måske andre steder om 10–15 år, så
fleksibilitet er et nøgleord.«
Åben vidensdeling
Michael Møller, chefkonsulent for
hospitaler hos Alectia.
Det handler også om, at virksomhederne og
det offentlige skal arbejde sammen, skabe
»At fremtidssikre komplekst kvalitetsbyggeri er noget af det mest vanskelige, fordi der
er mange hensyn at tage. Det svære er at bygge det rigtige. Vi er mange spillere i disse
innovation og omsætte det og sælge det til
omverdenen.
»Reel innovation kræver risikovillighed,
men evidenskrav kan bremse innovation.
I mit ønskebillede af branchen, bygger
vi fleksibelt i processer sammen med
arkitekter, og vi finder de bedste folk og
bemander med de rette kompetencer i alle
led. Sammen prioriterer vi i en åben proces
og opfordrer politikere til at have mod og
turde sætte kursen,« siger Michael Møller
og tilføjer:
»Drop indrapporteringskravene, dem er
der alt for mange af. Man styrer på sindssygt mange parametre. Slip det lidt løs og
hav tillid til det, vi er fælles om.«
It-systemerne skal være gennemtænkte
I dag er der alt for mange eksempler på, at sundhedspersonalet
spilder en masse ressourcer på unødig bureaukrati og forældede itsystemer. Lægerne opfordrer derfor alle parter til at sikre bedre
kvalitet i både eksisterende og nye it-systemer i sundhedsvæsenet
»Det er daglig kamp med it for mange
læger mod it-systemer, som pludselig lukker ned, har for lang ventetid, og hvor man
skal udføre de samme indtastninger igen
og igen. Lægerne er trætte af at slås med
it-systemer, som ikke virker. Og denne
åbenlyse spildtid kan bruges på at behandle patienterne i stedet,« siger Mads Koch
Hansen, formand for Lægeforeningen.
Han peger også på fleksibelt byggeri, der
kan omstilles som et kriterium for fremtidens sygehusbyggeri.
»I dag og i fremtiden skal patienter hurtigt
ind og ud, og det er en anden måde at drive
sundhedsvæsen på end tidligere. Men der er
ikke kun én rigtig løsning. Det ideelle er derfor, at alle fagprofessionelle involveres i arbejdsgrupper og idé fora for at få indspark fra
klinikere, der kender dagligdagen. Alle led
skal inkluderes,« mener Mads Koch Hansen.
For patienternes skyld
Han erkender, at det kan være svært at
afsætte ressourcer til at f.eks. en læge er
med til byggemøder.
»Vi skal bruge den viden, de professionelle har. Udfordringen er at få talt nok
sammen om erfaringer og dele viden, og vi
skal have mere dialog på tværs af regioner.
Lægerne vil gerne inddrages og være en
aktiv del i udviklingen.«
Med kortere indlæggelse for patienterne
på hospitalerne og et boom i telemedicin,
der kobler læge med patienten derhjemme,
er der endnu en grund til at kræve gennemprøvede it-systemer, der virker og ikke blot
er spild af tid.
»Der, hvor det giver god mening, skal
• Klarere rammer for offentlig-privat samarbejde
• Styrket erhvervsmæssigt fokus i digitalisering af velfærdsområderne
• Bedre brug af internationale standarder
• Offensiv udnyttelse af det internationale
markedspotentiale
Put dig i en
klog seng
• Prioriteret og målrettet eksportfremmeindsats på sundheds- og velfærdsområdet
• Øget fokus på tiltrækning af investeringer
på sundheds- og velfærdsområdet
• Markedsføring af danske styrkepositioner
på sundheds- og velfærdsområdet
SUND VÆKST
Fagre nye verden åbner sig i Center for Velfærdsteknologi i Aalborg Kommune, hvor selvstændighed og
bedre arbejdsmiljø går hånd i hånd
Alectia
fleksible
projekter, og alt skal spille sammen. Det kræver energi og bevågenhed fra alle parter,«
mener Michael Møller, chefkonsulent for hospitaler hos Alectia.
Fremtidens sygehuse kræver et godt samarbejde og gode, åbne processer. Alectia
bygger f.eks. en ny sterilcentral på Rigs­
hospitalet, og i den forbindelse inviterede
man 40–50 producenter til at komme med
bud på deres teknologi og løsninger.
»Vi opfordrer til åbne projekter, og det
er vejen frem, fordi vi går sammen og ikke
det indføres, men telemedicin er ikke svaret
på alt.
Der er et stort pres på systemet for, at
man partout skal have telemedicinske løsninger. Men det skal altså betyde noget for
patienterne – det er trods alt for deres skyld,
at vi er her,« pointerer Mads Koch Hansen.
»Lægerne er trætte af at slås med it-systemer, som ikke virker. Og denne åbenlyse
spildtid kan bruges på at behandle patienterne i stedet,« siger Mads Koch Hansen,
formand for Lægeforeningen.
ser hinanden som konkurrenter, hvor vi
hver især går og skjuler vores viden. I alle
vores projekter snakker vi sammen, vi har
konferencer, møder mm. Vi deler viden, og
vi er konkurrenter og samarbejdspartnere
på samme tid. Det er åben innovation, og
det er fremtiden,« understreger Michael
Møller.
Centerleder Inga Frydog ergoterapeut Tabita Pretzmann
Læg dig til at sove i en intelligent
seng. Sveder eller lækker du, giver en
elektrodemåtte besked til plejepersonale, som sørger for, at du ligger
tørt igen. Dermed slipper du for
lungebetændelse og indlæggelse på
hospitalet. Sengen, der nu er testet på
20 borgere, er endnu ikke færdigudviklet, men det bliver den i år.
Sensorer i gulvet fortæller, hvis
du falder og skal have hjælp til at
komme op. Du kan med stemmen få
gardinerne til at trække for/fra eller
tænde/slukke lyset.
Det er fagre nye verden, der åbenbarer sig i Nordjyllands eneste Center
for Velfærdsteknolgi i Aalborg. Centret, der har eksisteret i et halvt år, er
indrettet som en almindelig bolig og
har lokaler, hvor kommunens medarbejdere undervises i brugen af alt
det nye.
- Vi bliver nødt til at forholde os til, at
vi bliver flere ældre og færre til at passe os. Samtidig lægger vi vægt på, at
borgerne kan forblive herrer i eget liv.
Derfor har Aalborg Kommune valgt
at samle de nye opfindelser under
samme tag, så alle har mulighed for
at hilse på fremtiden på et sted, siger
centerleder Inga Fryd.
Mange af de nye opfindelser kan med
fordel også tænkes ind i nybyggeri –
både boliger og institutioner. Det
er også med til, at centret har vakt
opsigt i mange andre kommuner,
som sender grupper for at studere
det nærmere.
Centret er finsk inspireret, og alle
de nyttige hjælpemidler er stillet til
rådighed af de virksomheder, der
udvikler og producerer dem, siger
Inga Fryd.
- En af de andre innovative og geniale
ting er en sammenklappelig rollator,
som kan ændres til en transportkørestol. Brugeren kan dermed gå noget
af vejen og blive kørt resten, siger
ergoterapeut Tabita Pretzmann, der
mener, at de nye praktiske hjælpemidler er med til, at vi alle trygt kan
se fremtiden i møde som medborgere.
IDA
Tillægget er udgivet af IDA
Bliv studiemedlem
Meld dig ind idag. Det første studieår er
gratis, og derefter koster det dig kun 20
kr. om måneden. Læs mere på IDA.DK.
Velfærdsingeniører
Fremtidens hospitaler
SUND VÆKST
Ingeniøruddannelserne på SDU
8
8
SDU uddanner ingeniører, der kan tage virksomhedsudfordringerne op og sammen skabe velfærdsteknologier til hospitalerne. Ingeniørerne
kender teknologien, og hvordan det bruges og måles i sundhedsvæsenet. Og brugerne tages med ind fra begyndelsen.
En ny uddannelse til civilingeniør i velfærdsteknologi på
Syddansk Universitet (SDU) tiltrækker helt andre typer: de er
aktive, udadvendte og kommunikerende. Og de er af begge køn.
Lidt nørdede unge mænd, indadvendte og
ikke særligt snakkesalige. Sådan er der
mange, der tror ingeniørstuderende er flest.
Sådan er det ikke på SDU.
Siden 2010 har uddannelsen tiltrukket
unge af begge køn, og de gør opmærksom
på sig selv med deres udadvendthed.
»Det har vi altså ikke set før,« siger Morten Hansen, lektor på SDU.
Her får de andre mennesker ind på uddannelsen, end hvis det udelukkende er
teknologi. De springer ikke på programmering, men i stedet tager de teknologien
og sætter den i spil og sammenhæng.
»De bruger den på en ny måde,
implementerer det, sætter det i drift.
Brugervenlighed er særdeles vigtigt for
dem, og de tager brugerne med i processerne.«
Pt. er der 50 studerende, og meningen
med uddannelsen er at se systemerne i bredere perspektiv og se sammenhænge.
Masser af jobmuligheder
»Vi uddanner ingeniører, der kan tage
virksomhedsudfordringerne op og sammen
skabe velfærdsteknologier til hospitalerne.
Vore ingeniører kender teknologien, og
hvordan det bruges og måles i sundhedsvæsenet. Plus vi tager brugerne med ind fra
begyndelsen,« fortæller Morten Hansen.
Et ben i uddannelsen er brugerdesign
samt kendskab til brugerundersøgelser.
De lærer også om psykologi og forskellige
former for handicap.
»De lærer også at forstå og kende den branche, de skal ud og arbejde i. De lærer at se
bredt, sætte systemer sammen og få folk med
i den teknologiske udvikling på alle plan.«
Lisa Holm Hansen er 23 år, og hun
studerer på 6. semester. Hun har en stor
interesse indenfor det sundhedsfaglige, og
hendes drøm er at udvikle produkter til
mennesker, og udvikle det sammen med
dem, så de får en bedre hverdag.
»Det er en uddannelse med mange
muligheder, fordi sundhedssektoren er i
markant udvikling. Vi opfører os, som om
vi er i en virksomhed, og vi er i god kontakt
med både virksomheder og sundhedsvæsenet. Så jeg ser masser af jobmuligheder,«
siger hun.
Ingeniøruddannelserne på SDU
Nye typer velfærdsingeniører
Velfærdsingeniørerne på SDU lærer at se
bredt, sætte systemer sammen og få folk
med i den teknologiske udvikling på alle
plan.
Fra udvikling til salg på
kun et år
Ambitionen er klar i Sekoia: De vil være den
dominerende spiller i plejesektoren. Med en
åben tilgang til både forretningsmodel og
produkt har de allerede sat sig spor i Danmark.
Nu skal de også begå sig i udlandet.
Der er langt mellem de virksomheder,
der kan gå fra udvikling til salg af et velfærdsteknologisk produkt på kun et år.
Det er lykkedes for Sekoia, der har udviklet en åben softwareplatform, der gør
livet meget nemmere for både pårørende, borgere og personale i plejesektoren.
softwareplatform til applikationer, der
kan tilpasses hver kunde. Ved at være
med helt ude i hver arbejdssituation er
der lavet en løsning, der giver både pårørende, borgere og personale overblik
og tryghed i hverdagen.
alle drevet af samme vilje til at forandre
verden og skabe mest mulig værdi. Så
mens nogle ansatte har udviklet selve
platformen, har andre ansatte haft
fokus på vækstrejsen og de passager og
den kapital, der skulle med ombord.
I august 2011 blev virksomheden født.
10 mand sagde gode job op for at forfølge ideen om skabe et produkt, der
kunne forandre virkeligheden i plejesektoren.
“Vi har bygget en platform, hvor tingene kan samles som legoklodser - alt
efter behov. Vi vidste, at det ikke ville
kunne lade sig gøre, hvis vi betragtede
det som et teknisk projekt - det handler
om mennesker,” siger Brian Sandholdt.
“Vi slog den gængse udviklingsmodel
i stykker med en ny model. Vi fik lov
til at udvikle i driften. Det var et sats
fra begge parter, for vi vidste jo ikke,
om det ville lykkedes,” fortæller Brian
Sandholdt, der er partner i Sekoia.
Af samme grund gør Sekoia også ekstra
meget ud af implementeringsfasen. De
slipper ikke institutionen, før platformen er blevet en uundværlig del af
hverdagen for de mennesker, firmaet
gerne vil gøre en forskel for.
“Vi har hele tiden kørt i flere spor, så
vi er klar til at handle hurtigt,” siger
Brian Sandholdt, der kan se tilbage
på et 2013, hvor der både kom en ny
mand i ejerkredsen, installationsbasen
blev 10-doblet, og hvor virksomheden
fik tilført millioner. Sekoia er klar til
at vokse og til at ansætte nye folk. Det
gælder softwareudviklere og salgskonsulenter.
Tryghed i hverdagen
Efter et år var Sekoia klar med et produkt. Firmaet havde udviklet en åben
Kører i flere spor
Sekoia er bygget op af folk med vidt
forskellige kompetencer. Men de er
Nu vil de vise, at man sagtens kan eksportere velfærdsteknologi. Gennem
et EU-projekt er de allerede på vej til
tyske institutioner, men de stopper ikke
der. Målet er at etablere sig i 2-3 andre
lande i år og i yderligere 2-3 næste år.
w
Bedre resultater
end forventet
Sekoia har foreløbig solgt deres
platform til 40 institutioner, og de
første synlige gevinster overstiger
faktisk deres egne forventninger:
50% færre utilsigtede hændelser
33% mindre kontortid for personalet
Lavere sygefravær og bedre trivsel
Færre gule sedler og mere ansigtstid med borgerne
(Kilde: Resultater baseret på
kunders egne undersøgelser)
Effektivt udbud i første hug
Indehaveren af Processio ønskede at lette samarbejdet imellem offentlige indkøbere og private leverandører.
I januar fik han IKA’s årlige dialogpris for at have skabt gennemsigtighed i en ellers lukket proces.
Hvordan skal sædebredden være på en
el-kørestol? Skal der være massive eller
luftfyldte dæk, og er det nødvendigt
med åndbart betræk?
Der er mange ting, man skal være opmærksom på som offentlig indkøber,
og som den, der har ansvaret for, at
kravsspecifikationerne i et udbudsmateriale er optimalt gennemtænkte i forhold til borgernes behov, kan det være
svært at have overblik over et marked i
rivende udvikling og være ekspert på
alle felter. Omvendt kan det også være
en udfordring for private virksomheder
at følge med i, hvilke krav og behov de
offentlige indkøbere skal tilgodese.
Hvor der førhen var minimal kontakt
imellem de to parter - offentlige indkøbere og private udbydere – er der i
dag skabt en platform for åben dialog,
designet så hele processen fra løs idé til
endeligt udbud på én gang kvalificeres
og effektiviseres. Man kan sige, at the
missing link er blevet opfundet.
- Via vores dialogsystemer, OffentligPrivatDialog og Idé-udbud, kan man
nu komme ud i alle krogene, før det
PROCESSIO-platforme
Publinked:
virksomhedernes udstillingsvindue
i forhold til offentlige organisationer.
Se www.publinked.dk
OffentligPrivatDialog
og Ide-udbud:
åben dialog imellem offentlige
ordregivere og private tilbudsgivere om aktuelle og fremtidige
behov og hvad man skal tage
højde for i sit udbud.
Se www.offentligprivatdialog.dk
Digitale Udbudsplaner:
hvornår udbydes hvad? Giver markedet mulighed for at forberede sig.
er for sent. Altså før bordet fanger,
og man måske har fået lavet en uhensigtsmæssig aftale med risiko for, at
udbuddet må gå om, forklarer Casper
Helbo-Nielsen.
Efter at have arbejdet i ti år med det offentlige som marked, står han i dag bag
firmaet Processio, der netop faciliterer
den åbne dialog.
Derfor fik han i januar IKA’s dialogpris
for at været med til at rykke grundlæggende ved opfattelsen af, hvad offentlige virksomheder må og kan og for at
være en inspirationskilde til alle, der
ønsker at arbejde innovativt og intelligent med udbud. IKA er foreningen af
offentlige indkøbere og leverandører til
det offentlige.
Desuden systemer til offentlig
kontrakt-, aftale- og projektstyring.
Se www.processio.dk
Tillægget er udgivet af IDA
10
Sundhedsteknologi
Fremtidens hospitaler
SUND VÆKST
nyt område. DS forsøger at få opbakning
til det i andre lande i fx ISO, og lykkes det,
laver ISO en teknisk komité, arbejdsgrupper og et arbejdsprogram. De lande, der er
interesseret i standarder på samme område,
udpeger så folk til arbejdsgrupperne, og det
hele munder ud i forslag til standarder. I
sidste ende stemmer landene om, hvorvidt
man kan godkende standarden.
Tænk standard ind fra starten
Jesper Jerlang og DS har de seneste år
arbejdet med at få virksomhederne til at
tænke standarder ind fra starten.
»Sundhedssystemerne bliver åbne ud
mod verden for at udveksle data. Men
mange af de små innovative virksomheder udvikler en skræddersyet løsning til
en enkelt region eller hospital. Hvis de så
efterfølgende gerne vil have den ud i Danmark eller i udlandet, så risikerer de, at
løsningen ikke lever op til de eksisterende
standarder, og så skal virksomheden til at
starte forfra.«
Han understreger, at der sker rigtig meget på det sundhedsteknologiske område
med it-bårne løsninger, telemedicin og monitorering. Der er derfor behov for de rette
Indflydelse og viden
Han erkender, at det europæiske og det
internationale standardiseringssystem er
et stort apparat, der kan virke tungt og
langsommeligt.
»Men det er det system, der er, og det er
designet til at sikre konsensus og til at give
alle mulighed for indflydelse. Danske virksomheder får en pæn og stor indflydelse,
hvis de bruger tiden på standardisering
europæisk eller internationalt.«
En række virksomheder er gode til at
tænke standarder ind, men der er også
mange, der ikke forholder sig til det eller
kender til mulighederne. Store virksomheder deltager i udviklingen af standarder
og går hele vejen for at få maksimal indflydelse. Det er noget andet med små og
mellemstore virksomheder.
»De har typisk få ressourcer og kompe-
»Tænk standarder ind i sundhedsteknologi
fra starten,« siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard (DS).
tencer og svært ved den langsigtede investering, som standardisering er. Vi forsøger
at gøre dem opmærksom på mulighederne,
og hvad de får ud af det. Ud over indflydelse
får de viden om området, hvilke krav der
er, og hvad der er på vej. De får også faglig
sparring, og vi prøver at gøre det så let som
muligt for dem at deltage,« pointerer Jesper
Jerlang.
Dansk Standard
Sundhedsteknologi er et område med
meget standardiseringsarbejde. Specielt på
it-området.
Der sker meget parallelt arbejde i flere
retninger med standarder, der ikke taler
sammen.
Noget hænger sammen, andet ikke.
»Der er et stort behov for standarder.
Det er et problem, hvis man ikke gør noget. F.eks. Den Elektroniske Patientjournal,
hvor amterne fra begyndelsen fokuserede
på hvert deres behov. Frem for at lave en
fælles standard, endte de med at lave hver
deres. Det er et problem, for så kan man
ikke udveksle data om patienterne på tværs
eller bruge de samme IT-systemer,« siger
Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i
Dansk Standard (DS).
Dansk Standard leverer standarder og
konsulentydelser, der styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne og sikrer dansk
indflydelse på internationale standarder.
I praksis bliver man enige om et område,
hvor man vil lave fælles standarder. Mest
standardarbejde foregår europæisk eller
globalt. Hvis danske virksomheder har et
behov for standardisering, henvender de sig
til DS, som faciliterer introduktionen af et
standarder, der kan få de mange forskellige
løsninger til at tale sammen. Hans råd er,
at tænke standarder ind i hele processen.
Hvilke standarder er der allerede, som man
skal kommunikere med?
»Ved at tage højde for og implementere
standarder fra begyndelsen kan man gøre
sit produkt attraktivt med lavest mulige
omkostninger. Jo tidligere man tænker standarder ind, desto større chance er der for
succes,« mener Jesper Jerlang, og tilføjer:
»Hvis man selv deltager aktivt i udviklingen af standarderne, så kan man endda
være med til at definere markedet og skabe
sig en god konkurrenceposition.«
Dansk Standard
Engagement i standardisering kan styrke væksten i det danske
erhvervsliv. Sundhedsteknologi står foran store udfordringer
omkring standarder de kommende år, og det at lave fælles
standarder er et essentielt krav, hvis teknologierne skal kunne
tale sammen.
Dansk Standard
Kunsten at tale sammen
Sundhedssystemerne bliver åbne ud mod
verden for at udveksle data. Mange små
innovative virksomheder udvikler en
skræddersyet løsning til en enkelt region
eller hospital. Hvis de så efterfølgende
gerne vil have den ud i Danmark eller i udlandet, så risikerer de, at løsningen ikke
lever op til de eksisterende standarder, og
så skal virksomheden til at starte forfra.
Vi bygger vejen, mens vi går den
Aarhus Kommune har satset stort på velfærdsteknologi
og implementerer på livet løs. Både borgere og byråd bakker op.
Borgerne i Aarhus Kommune er selv
begyndt at henvende sig for at få glæde
af nogle af de velfærdsteknologiske
løsninger, som kommunen er i fuld
gang med at implementere. Faktisk
er der i dag velfærdsteknologi i over
700 plejeboliger i kommunen, og tallet
stiger løbende.
På få år er Velfærdsteknologisk Enhed, der er forankret i ældreområdet,
vokset fra to ansatte til 10.
Frihed, lighed og værdighed
”Vi har fra byrådets side sendt et klart
signal om, at velfærdsteknologi har
høj prioritering i Aarhus Kommune.
Nogle fokuserer på økonomien; at
vi simpelthen ikke har råd til at lade
være, mens jeg personligt lægger mere
vægt på den frihed, selvstændighed
og værdighed, teknologien giver den
enkelte. Når vi har mulighed for at
give et menneske lige præcis dét, kan
vi ikke være andet bekendt,” siger
rådmand for Sundhed og Omsorg i
Aarhus Kommune, Jette Skive, der
også lægger vægt på de muligheder for
et styrket tværsektorielt samarbejde,
teknologien giver i form af forskellige
telemedicinske løsninger.
Eksperimentarium
Aarhus Kommune har arbejdet med
velfærdsteknologi siden 2008, og de
har hele tiden brugt fire guidelines
til at vurdere nye løsninger: Har det
nytteværdi for borgeren? Har det nytteværdi for medarbejderne og arbejdsmiljøet? Er der en økonomisk gevinst?
Kan det skabe arbejdspladser?
“I dag har vi et rigtig godt samarbejde med bl.a. erhvervslivet, Aarhus
Universitetshospital, VIA og Aarhus
Universitet. Vi vil gerne skubbe på
markedet, for markedet kommer ikke
bare med det, der er brug for,” siger
Ivan Kjær Lauridsen, der er velfærdsteknologichef.
De forskellige samarbejdspartnere
kan bl.a. nyde godt af Vikærgården,
der er kommunens velfærdsteknologiske eksperimentarium. Det er et
rehabiliteringscenter, hvor borgerne
kan afprøve forskellige teknologiske
hjælpemidler, der kan gøre deres
hverdag nemmere. F.eks. en stemmestyret stue eller et sensorgulv, der kan
påkalde hjælp, hvis den pågældende
borger falder. Her kan virksomheder
prøve nogle ting af og få den vigtige
feedback fra medarbejdere og borgere.
Implementeringsteam
Den største succes er dog den modtagelse, teknologien har fået blandt
dem, der bruger den, nemlig de ældre.
Tilfredshedsundersøgelser viser, at
langt de fleste, der har fået teknologier
som skylle-tørre-toiletter og loftlifte
stillet til rådighed, nødigt vil af med
dem igen.
En del af succesen kan tilskrives det
såkaldte implementeringsteam, der er
en del af Velfærdsteknologisk Enhed.
Teamet rykker ud til plejeboligerne
for at sikre, at de velfærdsteknologiske
løsninger fungerer optimalt - både i
forhold til medarbejderne og borgerne.
“Det er fantastisk at være vidne til
borgerens glæde, når de oplever, hvordan det hjælper dem i hverdagen,”
fortæller Louise Koppel, der er en af
implementeringskonsulenterne.
Teamet indsamler systematisk erfaringer fra plejeboligerne og bruger disse
som udgangspunkt for den fremtidige
indsats. For eksempel ved at opstille
krav, når der skal bygges nye plejeboliger. Teamet er med til at sikre, at de
gode erfaringer blive udbredt til alle
relevante enheder i kommunen, og at
der lyttes til de ideer og ønsker til nye
projekter, som opstår ude i praksis. På
den måde fungerer implementeringsteamet som bindeled mellem praksis
og kommunens beslutningstagere.
Hjernetræning med robot
Velfærdsteknologisk Enhed har også
et tæt samarbejde med udenlandske
virksomheder, og det har bl.a. ført til,
at en koreansk robot ved navn Silbot
er flyttet til Aarhus. Silbot er hovedpersonen i et projekt, der skal styrke
hjernen og dermed hukommelsen for
borgere over 60 år. Projektet er et eksempel på, at velfærdsteknologi også
kan hjælpe med forebyggelse.
Robotten Silbot hjælper borgere med at træne hjernen, så hukommelsen
bliver styrket. FOTO: OLE HARTMANN SCHMIDT
“Vi er med til at skabe udvikling i den
kommunale service, og jeg er ikke i
tvivl om, at vi i fremtiden også skal
satse meget mere på forebyggelse,”
siger Ivan Kjær Lauridsen.
Man kan læse meget mere om
brugen af velfærdsteknologi
i Aarhus Kommune på
www.velfaerdsteknologi-aarhus.dk
CareWare samler fagfolk fra hele landet
Siden 2010 har Aarhus været byen, man mødes i, når man
skal opleve det nyeste inden for sundheds- og velfærdsteknologi.
Når man deltager i CareWare,
kommer man helt tæt på de
nyeste velfærdsteknologiske
løsninger.
FOTO: OLE HARTMANN SCHMIDT
Hvert år er Aarhus Kommune vært
for konferencen CareWare, der samler omkring 200 beslutningstagere og
fagfolk, der gerne vil vide mere om de
nyeste løsninger på området.
CareWare er ikke en traditionel
konference, men et todages arrangement, som skaber dialog og samspil
mellem virksomheder, iværksættere,
vidensinstitutioner, kommuner og regioner. Deltagerne sidder ikke stille og
lytter til en række oplæg, men bliver
guidet rundt på relevante lokaliteter,
hvor de ser og oplever de nyeste og
mest spændende løsninger på markedet. På et særligt innovationsområde
bliver deltagerne præsenteret for et
udvalg af morgendagens teknologiske
løsninger, som er valgt på baggrund af
en landsdækkende konkurrence.
Med i ambulancen
I 2014 sætter CareWare særligt fokus på forløb og sektorovergange,
udfordringer og løsninger inden for
de kommunale og regionale ansvarsområder. Som noget helt unikt bliver
der mulighed for, bogstaveligt talt,
at følge en patients forløb gennem
sundhedssystemet efter et akut traume – fra ambulance og indlæggelse
over behandling og genoptræning, til
borgeren igen er i eget hjem.
Samtidig bliver den nye hjernetræningsrobot, Silbot 3, præsenteret for
første gang. Den skal hjælpe personer
med begyndende problemer med hukommelsen, så de får værktøjer til at
klare hverdagens udfordringer.
CareWare arrangeres af Aarhus
Kommune og Region Midtjylland i
samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis og
konsulenthuset Sussi Bianco.
Læs mere på www.carewareweb.dk
Tillægget er udgivet af IDA
Danskerne vil have velfærdsteknologi
Næsten tre ud af fire
danskere mener ifølge
en undersøgelse
gennemført af TNS
Gallup for KMD, at
Ja
12
Nej
den offentlige sektor skal udvikle og tilbyde
flere teknologiske løsninger, som kan gøre
mennesker mere selvhjulpne i forbindelse
med sygdom og svækkelse. Kun godt hver
femte er imod. Kilde:KMD
Ved ej
Fremtidens sundhedsvæsen
SUND VÆKST
Regeringen, KL og Danske Regioner:
Større magt over eget liv
Telemedicinske løsninger skal gøre mulighederne for styrket
behandling i sundhedsvæsnet og ikke mindst give den enkelte
patient større magt over sit eget liv.
I efteråret 2013 kom den fællesoffentlige
strategi for digital velfærd 2013–2020. Bag
den står regeringen, KL og Danske Regioner. I den er fokusområde 1 ”udbredelse af
telemedicin i hele landet”:
»Det danske sundhedsvæsen er under
forandring. Færre og mere specialiserede
hospitaler skal de kommende år varetage de
komplekse behandlingsforløb. Samtidig vil
flere af de mere enkle behandlinger blive
klaret ambulant, og flere opgaver vil blive
løst lokalt, fx i borgerens eget hjem. Målet
er, at borgerne skal møde et moderne og
effektivt sundhedsvæsen med sammenhængende patientbehandling af høj kvalitet.«
Frem mod 2015 deltager ca. 3.500
patienter, tre regioner og 18 kommuner
i to store afprøvninger af telemedicinsk
hjemmemonitorering, så telemedicinske
løsninger kan tilbydes til relevante patienter
inden 2020.
Det handler om at styrke mulighederne
for behandling i sundhedsvæsnet og give
den enkelte patient større magt over sit eget
liv.
National handlingsplan
I 2012 igangsatte regeringen, Danske Regioner og KL en national handlingsplan
for decideret udbredelse af telemedicin.
Sundhedsvæsenet opbygger derfor i disse
år vigtige erfaringer med telemedicin til
blandt andre borgere med KOL, diabetes
og depression samt til gravide med og
uden komplikationer. Kommuner, regioner
og stat skal i fællesskab afklare modeller
for samarbejde, arbejdsgange, økonomiske
konsekvenser og øvrige effekter af de konkrete telemedicinske løsninger. Samtidig
udbygges infrastrukturen for telemedicin.
Det skal danne grundlaget for, at telemedicin til nye patientgrupper og på nye
behandlingsområder bliver udbredt hurtigt
og sikkert.
Det stigende pres på sundhedsvæsnet gør,
at man er tvunget til at få mere sundhed for
pengene. Digitaliseringen skal også bruges
til at styrke samarbejdet i sundhedsvæsnet
og give patienterne bedre mulighed for at
tage hånd om deres egen sygdom.
Bedre sammenhæng
Parterne har også aftalt en fællesoffentlig
strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for 2013-2017. Strategien skal skabe
bedre sammenhænge på tværs og sikre
behandling, der tager afsæt i den enkeltes
muligheder og behov.
»It og digitalisering åbner mange døre.
Det giver fx mulighed for bedre samarbejde
mellem sygehuse, borgerens egen læge og
den kommunale sygeplejerske. Det giver
også større mulighed for at involvere borgeren i egen sygdom og behandling. Og alt
i alt sikrer it og digitale løsninger en bedre
behandling og mere tryghed i hverdagen
for pårørende og borgere med langvarig
eller kronisk sygdom,« mener parterne bag
aftalen.
Strategien sætter en fælles, forpligtende
og ambitiøs kurs for det videre arbejde
med digitalisering af sundhedsvæsenet,
og indeholder 22 konkrete initiativer, der
skal realiseres frem mod 2017.
Oveni den eksisterende finansiering fra
parterne vil regeringen afsætte 75 mio. kr.
til nye investeringer i telemedicin.
Dansk sundhedsteknologi til USA
»Eksporten kan øges markant, Danmark
kan tiltrække flere amerikanske investorer, og innovationssamarbejdet mellem
Danmark og USA kan intensiveres. Alt
sammen til gavn for danskerne,« sagde
Nick Hækkerup om handlingsplanen,
da han stadig var handels- og europaminister og bl.a. var i USA for at tale med
amerikanske investorer for at fremme
danske virksomheders aktiviteter inden
for ingeniørrådgivning, arkitektur, design
og sundhed.
Nu er han sundhedsminister, og et af
fokusområderne ift. USA er netop sundhedsteknologi.
Handlingsplanen skal sætte skub i investeringer og innovation, og parterne bag
er Udenrigsministeriet – Eksportrådet i
samarbejde med fem ministerier.
De store danske farmaceutiske virksomheder har alle satset hårdt på USA, hvilket
IDA
Den nye handlingsplan ”Vækst
via Eksport: Danmark–USA”
indeholder 23 konkrete
vækstinitiativer inden for
eksport, investeringer og
innovation, og det skal hjælpe
danske virksomheder til at
udnytte det store potentiale på
det amerikanske marked.
har bidraget til, at den største eksportvare
fra Danmark til USA er farmaceutiske
produkter. Det høje udgiftsniveau i den
amerikanske sundhedssektor har desuden
startet en bølge af indsatser, der skal effektivisere sundhedssektoren.
Det sker bl.a. ved at udbrede sundhedsteknologi og sundheds-it. Disse områder
er samtidig en af de svagest udviklede
sektorer på det amerikanske sundhedsmarked, hvilket skaber gode muligheder
for innovative danske sundhedsløsninger.
Strategien i handlingsplanen for at
få flere danske løsninger i spil i USA er
derfor at sikre, at amerikanske aktører på
markedet er opmærksomme på de danske
erfaringer med at indføre telemedicin.
DTU udvikler morgendagens
sundhedsteknologi
Fakta
DTU indgår årligt omkring 1200 aftaler med eksterne partnere om udvikling og forskning. DTU deltager
desuden i initiativer, hvor forskere,
sundhedsfagligt personale og producenter mødes for at udforske nye
muligheder, indgå partnerskaber og
skabe netværk, fx Medico Innovation
og Copenhagen SpinOut.
FindZebra - finder
sjældne diagnoser
DTU – Danmarks Tekniske Universitet – samarbejder tæt
med sundhedssektoren og industrien om at forske i og
udvikle ny sundhedsteknologi.
”Den bedste teknologi udvikles i tæt
dialog mellem brugerne, forskerne,
sundhedssektoren og industrien. Derfor lægger DTU stor vægt på samarbejder, som bringer ny banebrydende
teknisk forskning i spil som katalysator for brugbar teknologi, der kan
hjælpe borgere og sundhedspersonale
i dagligdagen.
- På DTU arbejder vi strategisk med
at skabe velfungerende samarbejdsrelationer til de forskellige aktører
inden for sundhedssektoren. Udviklingen af nye, succesfulde sundhedsteknologier forudsætter nemlig en
præcis tilbagemelding fra brugere og
ansatte i sundhedssektoren som igen
danner grundlag for nyudvikling og
forbedringer – som hovedregel i et
samspil mellem lægefaglig og teknisk
forskning, siger koncerndirektør Niels
Axel Nielsen.
- Vi samarbejder tæt med virksomheder, hospitaler og kommuner, både på
de mange institutter, hvor der forskes
i nye sundhedsteknologier og i vores
undervisning, hvor vi uddanner me-
dico-ingeniører og andre specialister.
Men vi arbejder også målrettet med
forretningsudvikling og innovation,
så DTU’s forskning kommer ud over
rampen, ligesom i de cases, vi præsenterer her på siden, forklarer teamleder
Stine Kruse fra DTUs afdeling for
Innovation og Sektorudvikling.”
Niels Axel Nielsen,
koncerndirektør, DTU
I lægesprog er Zebra betegnelsen for en
sjælden eller overraskende diagnose.
Visse sygdomme er så sjældne, at en læge maksimalt ser et enkelt tilfælde i sin
karriere, og derfor får mange patienter
aldrig den rigtige diagnose.
Da lektor Ole Winther tilfældigt traf
en kræftlæge på Rigshospitalet, gik det
op for ham, at der var et behov for en
søgemaskine, hvor læger kunne finde
diagnoser og artikler om de sjældne
sygdomme. Sammen med overlæge
Henrik Jørgensen fra Bispebjerg og to
Masterstuderende har Ole Winther
udviklet FindZebra.com – et gratis,
sponsorbetalt søgeredskab for læger og
patienter i hele verden.
Stor udenlandsk opmærksomhed
- Nu udvikler vi det yderligere, efter
at vi har fået lavet en business-model
og det første store medicinalfirma har
meldt sig som sponsor. Dermed er det
blevet til endnu en DTU spin out, som
har genereret økonomi og været til gavn
for både læger, patienter og for DTU,
fortæller Ole Winther, hvis projekt har
fået stor opmærksomhed i udenlandske
medier som New Scientist, The Times og
The Telegraph.
Plastre overvåger
sygdomme
Patienter med hjertearytmi, epilepsi og i
fremtiden mange andre vil få glæde af de
produkter, som virksomheder og læger
udvikler i samarbejde med lektor Helge
B.D. Sørensen og hans forskergruppe på
DTU Elektro.
Sammen med virksomheden DELTA
og Svendborg Hospital har Helge Sørensen, som er specialist i biomedicinsk
signalbehandling, gennem de sidste
godt to år medvirket til udvikling af
et elektronisk plaster, der skal sladrer
om uregelmæssige hjerterytmer. Plasteret måler hjerterytmen og lagrer, til
fortolkning, data, der kan afsløre om
patienten har øget risiko for slagtilfælde
og andre ricisi.
- Det er et projekt, som vi ser store muligheder i, da det i fremtiden vil kunne
bruges også til andre typer af behandling
hos patienter i hele verden, siger Helge
B.D. Sørensen.
Hurtig hjælp til epilepsi-børn
Et andet projekt, hans gruppe bidrager
til, er epilepsiplasteret, som virksomheden IctalCare markedsfører. Det er
en elektronisk alarm, der afslører om
eksempelvis et barn med epilepsi har fået
et anfald, så det kan få hurtig hjælp.
Forskningsprojekterne har resulteret i patenter hos virksomhederne, og genereret
ny forskning i samarbejde med forskere
og studerende på DTU.
Tillægget er udgivet af IDA
IDA analyse blandt Ingeniørforeningens it-eksperter, 2011
87 pct. Mener
at man bør satse på et stort
nationalt system
14
66 pct. Mener at
man bør hægte de
eksisterende systemer sammen
14 pct. Mener at man bør
satse på forskellige løsninger specialsyet til regionale
behov
56 pct. Mener at man bør vælge
de bedste af de nuværende regionale systemer og bygge et nationalt system på det fundament
IT-sikkerhed
Pas på it-sikke
Både Etisk Råd og Institut for Menneskerettigheder kalder på
et langt højere fokus på datasikkerhed i takt med at sundhedsdata udveksles i langt højere grad. De mange læk, nedbrud og
dårlige historier om brud på it-sikkerheden gør, at vi mister fortroligheden. Og Danmark er bagud på it-sikkerhed.
Inst f Menneskerettigheder
Etisk Råd
Den voldsomt stigende registrering af den
enkelte danskers forbrugsmønster eller
sundhedsprofil, som foretages af enten
danske virksomheder eller offentlige myndigheder gør datasikkerheden skrøbelig, og
Rigsrevisionen har advaret imod risikoen
for hacking af statens it-systemer.
Bedre it-sikkerhed og den enkeltes ret til
privatliv bør derfor stå højt på regeringens
og den nationale dagsorden, mener Etisk
Råd og Institut for Menneskerettigheder.
Først i løbet af 2014 forventer Forsvarsministeriet at kunne præsentere en national
strategi, og vi er bagud sammenlignet med
andre EU lande.
»Etiske spørgsmål
forbundet med håndtering af sundhedsdata
er noget, som vi i rådet
kommer til at behandle
meget mere. Med
større tilgængelighed
og flere data, skal vi
have blik for de mange
Jacob Birkler
hensyn og se til, at
hensynet til borgeren ikke bliver trådt under fode,« siger Jacob Birkler, formand for
Det Etiske Råd.
Rikke Frank Jørgensen er forsker ved
Institut for Menneskerettigheder. Hun
og instituttet kæmper
for at sikre, at man
kan udfolde sig som
frit menneske og have
ytringsfrihed:
Rikke Frank
»Hvis staten lytter
Jørgensen
med og registrerer,
hvordan du færdes, er det et problem. Vi
har alle områder, der er følsomme over
for andre. Derfor skal vi skal værne om
privatlivet. Specielt fordi vi har en sikkerhedsmæssig udfordring ift. den stigende
mængde sundhedsdata.«
Jacob Birkler har skrevet bogen ”Den digitale patient”, der beskriver, hvordan man
som patient er blevet digitaliseret. Bogen er
skrevet ud fra et patientperspektiv, og den
synliggør sundhedsinformatikkens mange
udfordringer og konsekvenser.
Tilgængelighed kontra fortrolighed
»Der ligger en grundkonflikt mellem tilgængelighed kontra fortrolighed. Data glider
hurtigere og med øget tilgængelighed, men
udfordrer samtidigt fortroligheden. Og det
er meget vigtigt, at patienterne kan være
sikre på, at data ikke går videre. Fortroligheden skal være der, og vi skal have retten
til at sige fra, fordi data kan misbruges,«
siger Jacob Birkler.
Udfordringerne til it-sikkerhed vokser,
fordi datamængden gør det, og fordi de
mange læk og dårlige historier giver stor
usikkerhed.
»Vi bør tænke it-sikkerhed og beskyttelse ind i langt højere grad. Der er ingen krav
om det i den offentlige sektor i Danmark,
mens det er lovbefalet i f.eks. Canada. Du
har jo ikke noget valg som borger – du er
tvunget til at bruge E-boks, Nem-ID mm.
Derfor skal vi stille krav til sikkerheden.
Danmark har et unikt CPR system, men
det er ikke ret godt beskyttet. Du kan gøre
ret så meget med CPR numre, og de er
nemme at få fat i,« pointerer Rikke Frank
Jørgensen.
Tag it-sikkerhed mere alvorligt
Når data først er lækket og ude i det frie, er
de svære at få igen.
»”Jeg kan ikke finde dig i systemet” hører man tit i det offentlige. Jeg bliver ringet
op af overlæger, der er bekymrede omkring
adgang til patientjournaler. Sundhedssektoren har meget følsomme data, som kræver
stor sikring og varsom håndtering. Derfor
kommer vores høringssvar måske på tværs,
fordi vi problematiserer den manglende
sikkerhed og fortrolighed,« siger Jacob
Birkler.
I en praktisk, hektisk hverdag på hospitalerne kan det være svært at holde itsikkerhed i praksis – med åbne terminaler
og mange brugere, der anvender dem.
»Datatilsynet har ikke mange ressourcer
på et område, der bare vokser, og vores opfordring er at tage it-sikkerhed mere alvorligt politisk. Men politikerne synes ikke, det
er så spændende at snakke om. Danskerne er
relativt ukritiske og har stor tillid til staten
ift. overvågning. Det er jo dejligt bekvemt,
at der er så mange oplysninger om én samlet
ét sted, men det gør det bare endnu værre,
hvis oplysningerne smutter ud eller bliver
lækket,« mener Rikke Frank Jørgensen.
Udfordringerne til it-sikkerhed vokser,
fordi datamængden gør det, og fordi de
mange læk og dårlige historier giver stor
usikkerhed.
36 pct. Mener at
man bør starte forfra
med et helt nyt nationalt system
25 pct. Mener at
man bør købe et system i udlandet
SUND VÆKST
IDA
erheden
Sådan arbejder
offentlige og private
bedst sammen om
innovation
OPIGUIDE
Din egen O
.DK
PI konsulen
t – li
ge ved hånd
Her findes
en
professione
lle OPI vær
som kan do
ktø
wnloades o
g bruges dir jer,
• Eksemplar
iske cases til
ekte
inspira
tion
• En OPI pr
oces
til støtte og guide med gode råd og
refleksion
opmærksom
hedspukan
I guiden
nkterman finde mas• Alt samlet
ét sted med
ser
af viden om, hvordan man
vi
OPI konsulen
den, artikler,
henvisninger
tkorps og m
eget mere
,
kommer
i mål med et OPI-projekt. Den er baseret på erfaring fra mange projekter, og
der er masser af cases og
værktøjer.
De bedste velfærdsteknologiske løsninger får man,
når offentlige og private aktører arbejder sammen.
Men mødet mellem de to kulturer kan være svært.
Det retter en ny guide forhåbentlig op på.
Offentlig. Privat. Innovation. Det er
tre størrelser, der kan få utrolig meget
ud af at arbejde sammen. Takket være
en ny guide bliver det fremover nemmere at forene de tre og styre uden om
de værste fælder.
“Der er jo startet rigtig mange OPI-projekter, men mange af dem er ikke kommet i mål. Der er mange parter inde omkring hver velfærdsteknologiløsning,
og det kan være meget komplekst,”
siger Susan Dalum, der er projektleder
i OPI-Lab, der har udviklet guiden.
Viden og erfaring
De seneste tre år har projektet OPI-Lab
samlet viden og erfaring fra fem store
demonstrationsprojekter i de danske regioner. I sensommeren 2013 lancerede
projektet www.opiguide.dk, hvor både
offentlige og private aktører kan finde
en masse værktøjer og hjælp til, hvordan
man griber et OPI-samarbejde an.
“Det handler om at professionalisere
OPI. Med denne guide kan vi sikre,
at fremtidens OPI-projekter når i mål
og skaber værdi på de tre bundlinjer,”
siger Susan Dalum.
Selv om guiden er tilgængelig nu, skal
den løbende udvikles i takt med, at
aktørerne begynder at bruge den, så
den kan ajourføres med ny viden og
erfaringer fra praksis.
Grundsten på plads
Udover en egentlig procesguide, er der
også cases, værktøjer med skabeloner
og anden nyttig viden på hjemmesiden. En del af det handler om at skabe
forståelse for de forskellige vilkår, der
er i det private og i det offentlige.
“En af grundstenene i et OPI-samarbejde er den jura, der sikrer samarbejdet mellem parterne. Her har vi
sammen med eksperter på området
udviklet nogle modelaftaler, og de er
meget efterspurgte,” fortæller Susan
Dalum.
Det samme er arbejdet med at skabe en
business case, hvor man kan se, hvad
de økonomiske effekter af et projekt er.
De kommende måneder drager Susan
Dalum og andre fra OPI-Lab på turne
rundt i landet, hvor de bl.a. holder kurser i arbejdet med at lave en business
case og i at bruge de andre værktøjer
fra OPI-guiden.
Tillægget er udgivet af IDA
16
Biodesign
Fremtidens hospitaler
SUND VÆKST
Biodesignere åbner nye døre
prøve at finde nye løsninger,« siger Martin
Vesterby, innovation manager, INNO-X
Healthcare, AU.
En 10 måneders overbygningsuddannelse på Aarhus
Universitet (AU) for bl.a. ingeniører og designere skal
åbne nye døre til sundhedsvæsenet. Her skal de højlydt
undre sig sammen med klinikere for at skabe innovation.
Behovsstyrede løsninger
innovation,” siger de udefra, og det er
netop vores fokus,« pointerer Martin
Vesterby.
Han og INNO-X ser mange teknologiske
løsninger, der er presset ind i sundhedssektoren.
»I stedet skal vi først se på behovene, og
derefter finde løsninger. Det giver nogle
helt andre og brugbare løsninger, der er
meget lettere at få implementeret.«
IDA
»Vi startede med over 300 observationer,
som blev reduceret til 60, så til 30, og nu har
vi 5 cases i hver af de to grupper. Det skal
blive til 1–2 prototyper pr. gruppe, og det
skal gerne ende med at blive til noget kon-
kret, innovativt og forretningsskabende.«
Mange nyuddannede ingeniører vil
gerne ind i det kliniske miljø.
»Det vil de, fordi vi åbner vi nye døre
for dem. Her kan de skabe nye løsninger
sammen med klinikerne og dermed nye
jobmuligheder i sundhedsteknologi.
De folk, vi rekrutterer, screener vi, så
de kan formidle deres faglighed. ”Vi
mangler folk, der kan lave behovsdrevet
INNO-X
Den er inspireret af Stanford University’s
biodesign uddannelse, og det første hold
er færdigt til sommer. BioMedical Design
hedder det team-baserede program, der
fokuserer på at udvikle innovative entrepreneurs i sundheds- og velfærdsteknologi.
INNO-X Healthcare står bag – en sundhedsplatform skabt af Region Midt’s MedTech Innovation Center, Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og private
partnere. Uddannelsen tager 10 måneder.
»Vi tager udgangspunkt i design og
bruger de sundhedsetnografiske værktøjer.
Det fører vi ud i det kliniske miljø for at
finde de steder, hvor der kan forbedres. Vi
får ingeniører, fysioterapeuter, radiografer,
læger og andre klinikere til at arbejde sammen, og hvor de finder disharmonier, skal de
Mange teknologiske løsninger er presset
ind i sundhedssektoren. I stedet skal vi
først se på behovene, og derefter finde
løsninger.
Selvhjulpen med effektiv teknologi?
Selv den bedste velfærdsteknologi kræver support,
undervisning og støtte, hvis
den skal udnyttes optimalt.
I dag kan mennesker med demens,
ADHD og andre funktionsnedsættelser
få hjælp til at komme igennem dagen
gennem brugervenlige teknologier
som smartphones eller touchscreens og
øjenstyrede computere. Men det kræver at eksempelvis sundhedspersonalet
har den fornødne viden til at hjælpe
borgeren til at bruge produktet optimalt, fortæller salgs- og markedschef
Sarinti Christensen fra Abilia.
”Man skal se det i et langsigtet perspektiv. Både samfundet og den enkelte vinder ved at kunne gøre mere
selv, men det kræver selvfølgelig at der
følger støtte med. Og det er ikke altid,
at man får gevinsten ved en selvhjulpen
borger ned i samme kasse, som udgiften betales af. Det betyder, at der ikke
altid ydes den optimale støtte,” siger
Sarinti Christensen.
Med teknologien kan mange klare
sig med mindre pleje eller hjælp, eller
klare sig på en arbejdsplads, hvor vedkommende ellers ikke ville kunne begå
sig. Ifølge Abilia handler det om at se
på den samfundsøkonomiske gevinst,
i stedet for at kun kigge på fra hvilken
kasse udgiften tages.
www.abilia.dk
MedCom får alle til
at tale samme sprog
Gennem de seneste 20 år har MedCom været den
koordinerende spiller, der har fået sygehuse, kommuner og lægepraksis til at tale samme data-sprog.
Det gør livet meget nemmere for patienterne.
I 2013 kunne 367.000 patienter sende
en venlig tanke til MedCom. Det er
nemlig dem, der har sørget for, at man
kan følge med i sin sygehusjournal
hjemme fra computeren. På den måde
er man som patient klædt godt på, når
man skal møde en ny læge, der ikke
kender historikken.
Systemet hedder e-journal, og det er et
godt eksempel på, hvordan MedCom står
for udvikling og udbredelse af en velfærdsteknologisk løsning, som får alle parter i
sundhedsvæsenet til at tale sammen.
“Det er lykkedes rigtig godt. Vi kan se
på tallene, at der bliver flere og flere,
der bruger e-journal - både i lægepraksis, på sygehuse og hjemme i stuen,”
fortæller Jens Rahbek Nørgaard, der er
seniorkonsulent i MedCom. Men det er
ikke kun de gode tal, der glæder ham:
“Gevinsten er også, at patienterne
bliver i stand til at forstå deres egen
kliniske situation og dermed tage bedre
hånd om sig selv.”
Patient Empowerment
Netop begrebet Patient Empowerment
er der stor fokus på i flere af de projekter, MedCom er med i. Det gælder også
projektet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. I øjeblikket lægger adskillige danske stuer forsøgslokaler til.
Bl.a. gravide og patienter med diabetes
eller tarm- eller lungesygdom er med
til at teste en ny løsning, hvor de kan
sidde derhjemme og måle og via en
tablet sende data til det sygehus, de er
tilknyttet.
“Der er store samfundsmæssige gevinster ved at udvikle en løsning, der
kan bruges af kronikere. Der har været
mange pilotprojekter på området tidligere, men i dette projekt får vi svar på
flere spørgsmål,” siger Jan Petersen, der
er chefkonsulent i MedCom.
Det har været vigtigt at udvikle en
åben platform baseret på internationale
standarder, så man har grundlaget for
at koble andre patientgrupper til. Når
projektet slutter ved årets udgang, ved
man, hvor stort potentialet for arbejdsbesparelse er, og hvilke patientgrupper
der har glæde af det.
Diplomer og statuetter
Resultaterne fra de projekter, MedCom
er med i, bliver til input til den nationale telemedicinske strategi og til standarder, der sikrer, at alle nye løsninger
kan tale sammen på tværs af sektorer.
I lokalerne i Forskerparken i Odense er
der flere synlige beviser på MedComs
talent for samarbejde. Direktør Henrik
Bjerregaard Jensen kan fremvise både
diplomer og statuetter fra ind- og udland, der hylder indsatsen.
“For 20 år siden var MedCom blot et
midlertidigt sundheds-it-projekt. Nu
er vi blevet en permanent organisation,
der spiller en meget vigtig rolle i det
danske sundhedssystem,” siger Henrik
Bjerregaard Jensen.
Tre mænd fra MedCom, der sikrer
god it-kommunikation: Direktør Henrik
Bjerregaard Jensen (tv), chefkonsulent Jan
Petersen og seniorkonsulent Jens Rahbek
Nørgaard (th). FOTO: STEFAN KRISTENSEN
Om MedCom
MedCom udvikler, afprøver og udruller
it-projekter nationalt i tæt samarbejde
med offentlige aktører og myndigheder.
Der er fire hovedområder:
• Tværsektoriel udbredelse
og kompetence
• Standarder, test og certificering
• Drift og videreudvikling ad
sundhedsdatanet og nationale
datakilder
• Internationale aktiviteter
Fremtidens sygehus bygges nu
Vi fremtidssikrer supersygehuset i Gødstrup
Det nye supersygehus i Gødstrup er et udtryk for bæredygtig fremtidssikring. Her bliver der bygget med patienten i fokus,
og personalet medvirker aktivt i løsningerne. Bygninger, teknologi, indeklima, lys og lyd bliver designet med tanke på at
fremme helbredelsen. Logistik, forsyninger og arbejdsgange bliver optimeret til gavn for sygehusets mange funktioner – og
bæredygtighed og energistyring bliver integreret i alle løsninger.
Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med at fremtidssikre dit sygehus.
Kontakt Pernille Walløe på tlf.: 4348 6894 eller på mail: pernille.wallø[email protected]
Se mere på grontmij.dk
Tillægget er udgivet af IDA
Telemedicin – forslag til et etisk kodeks
• Det er et ufravigeligt krav, at borgerne skal
kunne være trygge ved, at deres pri-vate oplysninger kun bruges med største diskretion.
• Data ejes af borgeren. Borgeren skal let have adgang til egne data, og selvrapporterede data skal indgå i mødet med sundhedssektoren.
18
18
• Der skal etableres nødprocedurer, hvis teknologien ikke virker eller bryder sammen.
• Teknologien skal afhjælpe brugeren i handlinger, brugeren ønsker udført. Teknologien må ikke tingslig- eller umyndiggøre brugeren.
• Teknologien skal være anvendelig for en bru-
ger, der ikke nødvendigvis anvender it og lignende kompliceret teknologi ofte – anvendelsen skal være intuitiv og selvforklarende.➜
• Teknologien skal aflaste – ikke erstatte –
plejepersonalet.➜
• Teknologien skal være anvendelig for en
plejer, som ikke nødvendigvis er almindelig
bruger af it og lignende kompliceret teknologi – anvendelsen skal være intuitiv og
selvforklarende.➜
• Der følges jævnligt op på nye indsatser med
målinger af brugertilfredshed og patientens oplevelse af kvaliteten af produktet.
Kilde: IDA rapport Sundhedsteknologi2020
Fremtidens
Telemedicinhospitaler
SUND VÆKST
Telemedicin i storskala
Det største forsøg nogensinde med telemedicin i Region Hovedstaden begyndte i november 2013 på hospitalerne
i Hvidovre, Herlev, Bispebjerg og Amager.
til den telemedicinske motorvej, så flere og
flere patienter kan kobles på telemedicin.«
Mindre syg for færre ressourcer
Konkret skal forsøget gerne vise, at man hos
patienter med KOL hurtigere kan fange sygdomsforværringer, så der kan gribes hurtigere
ind. Det sparer tid for patienterne, de får hurtigere kontakt, og det sparer ressourcer. Databasen, der bliver lavet til forsøget kan alle
telemedicinske projekter bruge i fremtiden.
Hvidovre Hospital
Gravide, der måler deres vægt, urin og blodtryk før deres konsultation hos jordemoderen
og sender det ind til hospitalet. KOL-patienter,
som bruger en tablet til at aflevere målinger
af deres lungefunktion, og patienter med
kronisk tarmsygdom, som tager billeder af
en afføringsprøve og sender det for at fange
eventuelle sygdomsforandringer.
Det er alt sammen elementer i det største
forsøg nogensinde med telemedicin i Region
Hovedstaden, der begyndte i november
2013 på hospitalerne i Hvidovre, Herlev,
Bispebjerg og Amager.
Torben Mogensen er formand for Region
Hovedstadens telemedicinske styregruppe
og vicedirektør på Hvidovre og Amager
Hospital. Han opsummerer forventningerne
til forsøget:
»At vi udvikler teknologi, der er nem
at bruge, og det er allerede lykkes. At vi
overbeviser klinikerne om, at det er god og
brugbar teknik. Samt at vise hvad det betyder for patienterne i form af bedre service.
Sundhedsvæsnets effektivitet kan øges ved
at øge antallet af selvhjulpne patienter, og
patienterne bliver styrket ved i højere grad
at tage del i deres egen behandling. Derudover satser vi på at lægge den første asfalt
Hvidovre Hospital
I Region Hovedstaden skal
mere end 450 patienter og
gravide i eget hjem måle og
vurdere deres egen tilstand for
at få en bedre livskvalitet.
Forsøget skal vise hvor store
gevinster, der ligger i
telemedicin for sundhedspersonalet og for borgerne, når
det gælder deres egen
helbredelse eller graviditet.
»Sundhedsvæsnets effektivitet kan øges ved at øge antallet af selvhjulpne patienter, og
patienterne bliver styrket ved i højere grad at tage del i deres egen behandling,« mener
Torben Mogensen, formand for Region Hovedstadens telemedicinske styregruppe.
»Det er en landsdækkende platform, og
vi behøver ikke starte forfra. Vi får viden
om datateknologi, hvordan man distribuerer det, hvordan det virker, og hvordan
man vedligeholder det. Det er et lærestykke
og en platform for fremtiden, og telemedicin har en meget stor fremtid. Men det er
vigtigt at understrege, at det skal erstatte
noget andet. Det er ikke noget ekstra. Målet
er at være mindre syg og bruge mindre
ressourcer,« pointerer Torben Mogensen.
Patienterne er tilfredse
»Jeg håber, at det her kan fortælle os de gode historier, som kan inspirere og engagere
andre, og det tegner godt. Her er patienterne tilfredse, fordi teknologien fungerer,«
siger Judith Lørup Rindum, leder af Region
Hovedstadens Center for Telemedicin.
Hun og centret oplever, at mange ringer
for at komme i gang med telemedicin. Nogle
patienter vil gerne prøve det, andre ikke.
»”Jeg vil ikke have hospital i min stue”,
siger nogle patienter. Det må vi respektere.
Det er nyt, at sundhedspersonale og hospitaler får adgang til folks stuer. Omvendt vil
mange gerne slippe for at skulle på hospitalet
og i stedet blive hjemme, hvor de kan måle
og sende data. Telemedicinske løsninger kan
ikke alt, og det er ikke alle sygdomsgrupper,
der er egnet til telemedicin,« understreger
Judith Lørup Rindum.
Forandring tager tid
»Generelt er der stor patienttilfredshed med
telemedicin bedømt ud fra vore spørgeske-
maer. På Bispebjerg får de rigtig syge KOL
patienter rehabilitering via telemedicin,
og erfaringen her er, at de får det bedre.
Her er 6-8 patienter med på storskærm
derhjemme, hvor de træner med en fysioterapeut på skærmen. De får en masse ud af
det og får det bedre, fordi de stille og roligt
kan være med hjemme i stuen,« fortæller
Judith Lørup Rindum.
Blandt klinikerne er nogle for telemedicin, mens andre ikke er.
»Al forandring tager tid, og det skal give
mening for alle, samtidig med at vi skal
have de gode historier frem, så motivationen spredes. Det vigtigste er, at patienterne
føler sig trygge, og vi får et kvalitetsløft,«
siger Judith Lørup Rindum.
Fakta
Partnere i forsøget, som officielt hedder
Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
(KIH), er Region Hovedstaden, Region
Midt, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Amager Hospital
og MedCom. Herudover deltager seks
kommuner i hovedstadsområdet. Region
Hovedstaden bidrager med 19,8 millioner kroner til KIH. Derudover er der støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi på
16 millioner kr. Forsøget løber i alt i 12
måneder.
I København er der en plan
for velfærdsteknologi
Københavns Kommune vil være førende, når det gælder om at udvikle nye velfærdsløsninger. Både borgere,
medarbejdere og virksomheder skal være med til at løfte opgaven gennem et stadigt tættere samarbejde.
Hvis Egon Olsen og de andre kompaner fra Olsen Banden var rigtige borgere i Københavns Kommune, ville de
formentlig bo på et plejehjem i dag.
Og hvis Egon Olsen stadig var i gang
med et lægge planer, ville den sikkert
handle om velfærdsteknologi, for det
er en skide god plan, som Benny nok
også ville kunne se fidusen i.
I Københavns Kommune har de i
hvert fald indset, at velfærdsteknologi
er vejen frem, og de har ovenikøbet
lavet en plan med fire spor på vej mod
2025.
“Når vi taler om at bruge teknologi
til at sikre velfærden, så står vi i kommunerne og regionerne på sin vis i
samme situation som det amerikanske
rumprogram i 60-erne:
Vi har for det første behov for, at
der bliver udviklet nye teknologiske
løsninger. For det andet skal vi bruge
de smarte ting, der allerede er opfundet, på en god måde,” siger Ninna
Thomsen (SF), der er Sundheds- og
omsorgsborgmester i kommunen.
“Jeg tror altså ikke på, at vi udelukkende kan overlade udviklingen til markedskræfterne. Kommunerne må spille
en meget aktiv indsats. Det er os, der
har borgerne og medarbejderne, som
populært sagt ved, hvor skoen trykker.”
Har oprettet en idéklinik
Gennem de seneste par år har man i
kommunen været god til at inddrage
borgerne. Med oprettelsen af en
idéklinik er det arbejde nu sat i system.
“Vi har lært, at vi skal være mere
tydelige og systematiske omkring
brugerinddragelse. Nu har vi en enhed, der indsamler idéer, vurderer
dem og udbreder dem til resten af
kommunen,” fortæller Ian Røpke, der
er programleder for idéklinikken.
Målet for idéklinikken er, at 100 idéer
inden 2018 skal omsættes til løsninger i samarbejde med virksomheder.
Og det gør jo ikke noget, hvis det er
danske virksomheder, der ender med
at producere det nye selvrensende
toilet eller dimsen, der let spotter
dehydrering.
Vil sprænge rammerne
“I København siger vi helt konkret i
vores plan frem mod år 2025, at vi skal
sprænge rammerne for, hvordan en
kommune udvikler og arbejder med
velfærdsteknologi. Vores ambition er
at blive førende inden for udvikling af
velfærdsløsninger. Og det skal vi gøre
i samarbejde med borgere, medarbejdere, virksomheder, fagforeninger og
forskningsinstitutioner,” siger Ninna
Thomsen.
På idéklinikken er opgaven at samle
trådene, så de gode input fra medarbejdere og borgere kan laves om
til løsninger i samarbejde med virk-
Et robotbadekar og en medarbejder giver
wellness til 91-årige Magna Hansen på
Rehabiliteringscenter Bispebjerg på
Dortheagården. Københavns Kommune
har netop besluttet at installere badekarrene i flere plejecentre i byen.
FOTO: MICHAEL DAUGAARD
Det handler om vækst, arbejdspladser
og bedre løsninger for borgerne, når
Sundheds- og omsorgsborgmester i
Københavns Kommune, Ninna Thomsen,
taler om velfærdsteknologi.
somheder. Så snart der er peget på en
problemstilling, der har potentiale til
hjælpe mange, skal der tages kontakt
til en virksomhed.
“Jo hurtigere, vi lægger ting ud til
virksomheden, jo mere innovation
og udvikling er der. Vi skal ud tidligt,
vi skal være meget åbne, og vi skal
være præcise, når vi fortæller, hvad
der skal ske. Vi vil gerne sætte gang
i udviklingskraften i virksomheden
frem for, at vi går i gang med at afsøge
markedet,” siger Ian Røpke.
Forskning og eksport
Ambitionen om at lade København
gå forrest på området bliver i 2014
støttet af flere nye initiativer. Der skal
bl.a. etableres en klynge, der samler
aktører og samarbejdspartnere i en
mere struktureret form. Et velfærds-
teknologisk forskningscenter med
kommunen, Region Hovedstaden
og universiteterne i området er
også på tegnebrættet, og det samme er et living lab på kommunens
rehabiliteringscenter.
“Vi vil synliggøre de løsninger,
der fungerer - også i forhold til
eksportmarkedet. Vores løsninger skal kunne ses i resten af
verden,” siger Ian Røpke.
Læs mere og find kontaktoplysninger på www.ideklinik.kk.dk
Tlf. Ian Røpke: 21 99 64 49
I planen, Nye veje til sundhed
og omsorg, sætter København
retning på investeringerne i
velfærdsteknologi.
Tillægget er udgivet af IDA
IDA kan hjælpe dig med jobsøgning og karriereplanlægning
Ved en opsigelse opstår der en række
spørgsmål af både juridisk karakter og i forhold til jobsøgning og karriereplanlægning.
IDA kan hjælpe dig med juridisk rådgivning omkring selve opsigelsen, så du ved, om
opsigelsen overholder gældende regler. Vi
20
kan derudover rådgive dig omkring jobsøgning og karriereplanlægning, ligesom du har
mulighed for at deltage i kurser og netværksaktiviteter, som kan bidrage til at bringe dig
videre i et nyt job.
Har du spørgsmål om dagpengeregler eller
efterløn skal du kontakte din a-kasse. Får du
brug for bistand i en klagesag om fx afslag på
dagpenge kan du også kontakte IDA.
Læs mere på IDA.DK.
Fremtidens
Velfærdsteknologer
hospitaler
SUND VÆKST
AAU
Sæt forskning og uddannelse
i spil med virksomheder
For at sikre innovation inden
for sundheds- velfærdsteknologi skal der flere midler til
forskning og uddannelse, der
igen skal parres med virksomheder for at skabe sammenhæng på alle plan.
AAU
AAU
Kim Dremstrup er leder for Institut for
Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg
Universitet (AAU). Stedet har været med
på det sundhedsteknologiske i mange år.
Sidst i 70’erne startede medico her, og i
dag er det en fagdisciplin på instituttet, der
har 250 medarbejdere og 1.300 studerende.
Bl.a. 150 ingeniører i sundhedsteknologi,
der som den første af sin slags i Europa blev
oprettet som en 5-årig uddannelse i 2000.
For Kim Dremstrup er der mange positive historier at fortælle fra AAU. Vores
forskning spænder populært sagt fra celler
til systemer, og mange forskningsprojekter
starter som studenterprojekter:
»Tre studerende tog
sammen med deres undervisere i 2005 patent
på en sundhedsteknologisk opfindelse,
gennem vores Tech
Transfer på universitetet tog vi kontakt
til GE Healthcare. De
Kim Dremstrup
købte licensen, og det
er en aftale for universitetet, instituttet og
de studerende, der potentielt kaster millioner af sig.« (se boks)
Et andet eksempel på kvaliteten af
uddannelsen i sundhedsteknologi er virksomheden CSC Scandihealth i Århus, der
arbejder med EPJ. De har ansat flere end
30 af AAU’s ingeniører fra sundhedsteknologi gennem de seneste år. Her er det også
projektarbejdsformen på AAU, der giver
jobs, og alle færdiguddannede ingeniører
fra AAU er i arbejde.
På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet (AAU) er der efterhånden startet 20 virksomheder
på baggrund af forskernes opfindelser, og alene i 2013 var der tre spinn outs. Dette er gode eksempler på den
sundhedsteknologiske innovation i Danmark
AAU har en Tech Transfer enhed, og
siden den nye opfinderlov fra 2000 skal
ansatte i staten indberette nye opfindelser.
»Det foregår på den måde, at forskerne
melder ind med en ide, en opfindelse og
spørger: ”Vil I gå videre med det eller ej?”.
AAU støtter og arbejder videre med deres
ideer som opfindere, og AAU’s job er så at
få det ud i sundhedssektoren, hvor det kan
bruges til at hjælpe patienter. Vore techkonsulenter hjælper her med markedsføring
over for virksomheder, som kan føre opfindelsen til det færdige produkt,« fortæller
Kim Dremstrup.
Fra studerende til egen virksomhed
AAU’s tech- konsulenter hjælper med
markedsføring over for virksomheder,
som kan føre opfindelsen til det færdige
produkt.
På instituttet er der efterhånden startet 20
virksomheder på baggrund af forskernes
opfindelser, og alene i 2013 var der tre
spinn outs. Dette er gode eksempler på den
sundhedsteknologiske innovation i Danmark, men generelt bør der afsættes flere
midler til forskning og uddannelse indenfor
området, mener han.
»Herfra skal vi hjælpe folk videre
med ideerne og skabe samarbejde med
etablerede virksomheder gerne gennem
en tilknyttet kontaktofficer som f.eks. en
erhvervs post-doc. Sammen skal vi søge
forskningsprogrammer gennem et frugtbart
samspil mellem universiteter og virksomheder. Desuden skal vi i langt højere grad
samarbejde mellem landets universiteter,«
pointerer Kim Dremstrup.
Et andet godt eksempel fra instituttet er
to unge kandidater, der sidste år startede
egen virksomhed sammen med en overlæge.
Ideen kom allerede under uddannelsen, og
kort og godt har de sammen opfundet en
app til patienter, der lider af søvnløshed.
Virksomheden hedder MEDEI og allerede
fra første dag havde virksomheden en stor
kunde – nemlig KMD.
Kæmpeaftale med
GE Healthcare
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
på Aalborg Universitet (AAU) har indgået
en licens- og produktionsaftale med GE
Healthcare, som vil generere store indtægter. Licensen går på en opfindelse, der
gør det nemmere at opdage hjertesygdommen Long QT-syndrom, der hvert år
rammer millioner af mennesker på verdensplan. Opfindelsen kan også bruges til
aftestning af medicin, og det er nok der
det største indtjeningspotentiale ligger.
De unge studerende, der har udviklet
måleapparatet, skal dele en tredjedel af beløbet fra aftalen med de medopfindende lærere, instituttet får en tredjedel, mens AAU
modtager den sidste tredjedel af pengene.
AAU er målrettede i deres samarbejde
med erhvervslivet, og af alle samarbejdsaftaler mellem landets universiteter og erhvervslivet, står AAU alene for halvdelen.
Turbo på innovationen på sygehusene
Med et helt nyt Innovationsråd skulle der gerne komme et hurtigere flow fra ide til drift på Odense Universitetshospital. Innovationsrådet samler forskning fra Syddansk Universitet med praksis fra Odense Universitetshospital
- og det kommer virksomheder til gode.
Der er ikke noget at sige til, at en virksomhedsejer godt kan blive lidt træt,
allerede inden han er kommet i gang
med en ny velfærdsteknologisk ide.
Det er nemlig ikke usædvanligt, at der
kan gå 3-6 år, før den gode ide er blevet
til drift på et sygehus.
“Vi ved, at de virksomheder, vi samarbejder med, synes, det kan være ulideligt
og uoverskueligt at gå i gang med et nyt
projekt, når tidshorisonten er så lang.
Det er her, vi kan hjælpe virksomhederne. Vi skaber nemlig den viden, der skal
til for at komme i drift,” fortæller Claus
Duedal Pedersen, der er chefkonsulent i
Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT). Der er tale om en ny enhed,
der samler gode innovative kræfter fra
både Syddansk Universitet og Odense
Universitetshospital.
De rigtige folk
Det er et nyoprettet Innovationsråd,
der skal lede vejen for Center for Innovativ Medicinsk Teknologi. Rådet består af ledere fra både forskning, drift
og klinikken fra Syddansk Universitet
og sygehusenhederne i Region Syddanmark, og de har til opgave at lave
en strategi og screene nye projekter.
Claus Duedal Pedersen er chefkonsulent i det nye center, der samler innovation og
forskning fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital i en enhed.
“Når der så er truffet en beslutning
i Innovationsrådet, er der ledelsesmæssig opbakning til projektet. Og
allerede i den første fase får vi kigget på
et projekt med alle briller. Det giver et
hurtigere flow, og det sikrer, at vi får de
rigtige folk med fra begyndelsen” siger
Claus Duedal Pedersen.
Foreløbig er der tale om et virtuelt
center og ikke et fysisk. Men tanken
er, at man med tiden vil samle både
forskere og hospitalsansatte i enheden.
Det falder også godt i tråd med tanken
bag det nye Odense Universitetshospital, der skal bygges ved siden af
Syddansk Universitet.
få testet ny velfærdsteknologi. Sådan
et sted har både forskere og virksomheder brug for i udviklingsfasen.
Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt,
Patient@home, har været med til at
bane vejen for det nye center i Odense.
Her er det netop samarbejdet mellem
forskningsinstitutioner, virksomheder
og sygehusansatte, der kommer i spil
for at udvikle nye løsninger inden for
rehabilitering og monitorering.
“Som center tilfører vi viden, troværdighed og validering til et nyt produkt.
Og med det nye tværfaglige samarbejde
kan vi forhåbentlig gøre nogle dele af
processen kortere, fordi vi ikke skal
begynde forfra hver gang med eksempelvis at skabe det økonomiske fundament,” siger Claus Duedal Pedersen.
Samarbejde
Odense Universitetshospital er kendt
for at være et sted, hvor det er nemt at
“What is an engineer without a hospital
and what is a hospital without an engineer?”
Education at Aarhus
University teach you
to be both innovative
and to understand the
commercial aspects of
developing solutions to
the healthcare sector.
“Way too often new products fail,
because there proves to be no
need for them. Therefore it has
been incredibly valuable to work
INNO-X-250x183mm_annonce.indd 1
with innovation based on substantial observations from the hospital,” says Anders Mortensen, MSc
in Biomedical Engineering.
He is one of eight fellows on
Denmark’s first innovation education, BioMedical Design. It is inspired by the successful BioDesign
program at Stanford University.
During the 11-month long program
the fellows learn the process from
identification of needs in the hospital to the development of a product with clear market potential.
It is not only the seven weeks
training at the hospital that distinguishes the BioMedical Design
program from a traditional continuing education program. The
fellows also come from different
professional backgrounds. Some
are engineers, others healthcare
professionals or business people.
The multidisciplinary approach
ensures better innovation results:
“It is very instructive to work
with other professionals because
they ask different questions and
see things in a different way. The
multidisciplinary approach has given me a very different and better
perspective on innovation,” says
junior Doctor Maria Langschwager,
who is one of the other fellows.
By combining hands on need
identification and a multidisciplinary approach the fellows are
trained to become future healthcare innovators - innovators who
understand how to build sustainable medtech solutions fitted to
unmet clinical needs.
BioMedical Design
• Participants: Eight fellows are
accepted each year.
• Duration: 11 months part-time.
• Application deadline:
1 May 2014
• Tuition: Free until August 2015.
• Offered by: Aarhus University.
• Link: www.innox.dk/education
12/02/14 22.03
Future lab hjælper
firmaer godt på vej
Unikt, nordjysk samarbejde præger
fremtidens hjælpemidler.
I Nordjylland kan de kunsten at samarbejde på kryds og tværs, og det vil
sætte sit tydelige præg på udviklingen
af fremtidens hjælpemidler. Socialog sundhedsskolen SOSU Nord gør
en særlige indsats for at arbejde med
velfærdsteknologi og innovation i initiativet Future Lab.
- Vi har lagt os i spidsen på erhvervsområdet på den måde, at virksomheder kan komme til vores Future Lab og
få hjælp til udvikling af produkter og
få dem testet af både plejepersonale og
brugere, siger SOSU Nords direktør
Anja Jørgensen. Det medgiver direktør
Torben Lund fra software-virksomheden Xtel, der har firedoblet medarbejderstaben fra 15 til 60 ansatte i de
seneste par år.
- Vi har fået meget ud af samarbejdet,
både hvad angår i hvilken retning, vi
skal gå, og når vi skal have afprøvet
vores produkter i praksis, fortæller
Torben Lund.
Xtel har blandt andet udviklet og leveret software til en telenoidrobot, der er
en ny opfindelse rettet mod demente
og psykisk syge. Robotten går under
navnet Kasper, og han er en kommunikationsrobot, som bliver testet tre
steder i Danmark i samarbejde med
japanske forskere. Udviklingskonsulent Sara Hedegaard fra Future Lab
forklarer:
- Der er et stort potentiale i projektet,
hvis det viser sig, at telenoiden kan
øge livskvaliteten hos demente, så de
på sigt bliver mindre plejekrævende.
Vi har kun fået positiv respons på telenoiden. En borger, som ikke har talt i
et halvt år, er begyndt at tale, og en
anden med talebesvær taler nu helt
rent. Den skal nu gøres brugervenlig,
siger Sara Hedegaard, som tilføjer, at
det er plejepersonalet, der sørger for at
matche borgere og teknologi.
Future Lab undersøger og udvikler
også teknologier til det pædagogiske
område. Her skal blandt andet et dokumentationssystem udviklet af Xtel
afprøves og videreudvikles til området.
Sara Hedegaard er dagligt omgivet
af fremtidens mange hjælpemidler
– her telenoiden Kasper.
Virtuel hjemmesygepleje er en gevinst
for borgere, kommune og leverandører
Viborg Kommunes forsøg
med virtuel hjemmesygepleje har været en succes
for borgerne, medarbejderne og virksomheden
bag teknologien.
Viborg Kommune har det seneste år
høstet erfaringer med virtuel hjemmesygepleje på forsøgsbasis, og er nu klar til
at udbrede teknologien til endnu flere af
sine borgere. Udviklingen af den teknologiske platform er sket i tæt samarbejde
med virksomheden Viewcare A/S.
”De har været gode til at fange vores
behov og udvikle løsninger, der passer
til os. Det er helt afgørende at have gode
partnerskaber mellem kommunen og
private aktører. Samtidig er det også
attraktivt for virksomhederne, at de kan
udvikle nogle systemer, som har stort
potentiale til at blive solgt videre både i
Danmark og internationalt,” siger Jette
Hede Skytte, udviklings- og implementeringskonsulent i Viborg Kommune.
Forsøget er blevet godt modtaget af både
borgere og medarbejdere, og erfaringerne indtil nu viser, at både effektivitet og
arbejdsmiljø bliver bedre, uden at det går
ud over borgernes tryghed.
I kommunen, som arealmæssigt hører
til blandt landets største, er der mange
køreture at spare, når man kan hjælpe
borgere med at tage medicin og måle
blodtryk og blodsukker via en skærm og
måleudstyr i hjemmet.
”Borgerne har taget godt imod initiati-
vet. De bliver mere selvhjulpne, og for
mange er det lettere at klare tingene
via skærmen end at skulle have besøg.
De slipper for at tænke på, hvordan der
nu ser ud i hjemmet, og kontakten kan
foregå diskret, i og med at hjemmesygeplejens biler ikke hele tiden holder ude
foran,” fortæller Jette Hede Skytte.
Systemet er undervejs blevet udviklet,
så det også fungerer mobilt via tablets
– fremadrettet både hos de borgere, der
har brug for det, og hos personalet.
Viborg Kommune har investeret stort
i velfærdsteknologiske projekter siden
2010. Til gengæld er gevinsten til at få
øje på i form af tilfredse borgere, højere
effektivitet og bedre arbejdsmiljø. Og
dermed i sidste ende bedre økonomi.
Men velfærdsteknologi stiller også krav
til medarbejderne, der skal håndtere nye
måder at arbejde på. Derfor har det været
vigtigt for Viborg Kommune at inddrage
medarbejderne i processen.
”Begejstringen skal fødes lokalt, hvis det
skal lykkes. Derfor har det været afgørende for os, at ledere og medarbejdere
ude i hjemmesygeplejen har taget aktivt
del i projektet, blandt andet ved at hjælpe
os med at finde ud af, hvilke borgere, der
kunne have gavn af den virtuelle hjemmesygepleje,” siger Jette Hede Skytte.
Professionel debat og videndeling
Der er behov for debat og videndeling om sundheds- og velfærdsteknologi, og derfor har Ingeniørforeningen
IDA etableret Selskabet for Sundhed, Velfærd og Teknologi, SVT.
Meld
T
V
S
A
D
I
g
o
n
e
dig ind i debatt
SVT er et fagligt netværk og selskab
under IDA, hvor professionelle fra såvel
industrien som universiteter, forskningsinstitutioner og sundhedssektoren
kan mødes og udveksle erfaringer, og
drøfte fremtidens sundhedsteknologiske
udfordringer. Teknologierne kommer
mere i spil, og korrekt kritisk udviklet,
og anvendt af borgere og sundhedssektoren, er der mange muligheder. IDA har
udgivet rapporten ”Sundhedsteknologi
2020”, som peger på en række problemer
og deres mulige løsninger, og med den
som baggrund ønsker SVT at sætte fokus på den måde, vi fremover kan bruge
sundhedsteknologien på.
”Med borger og patient i centrum mener vi, at vi med moderne teknologi kan
gøre tingene bedre end vi gør det i dag.
Vores opgave er at være med til at sætte
en kritisk debat i gang om, hvilke teknologier vi skal arbejde på og hvordan
man maner en ”teknologiforskrækkelse”
i jorden, som tildels findes på området
i dag” siger Hans Jørgen Brodersen fra
SVT.
Eksempelvis ved vi at det er svært at få
læger og sundhedspersonale ud til borgerne i yderområderne i Danmark, og
her kan teknologien være til stor hjælp.
Hvis man f.eks. samler sundhedsfagligt
personale i sundhedshuse, hvor der er
faglig sparring, så kan man herfra nå
flere borgere og patienter via it og video
systemer og telehomecare generelt. Det
samme gælder ved ambulance- eller helikopterbetjening, hvor man via netforbindelse og moderne teknologi kan være
i direkte forbindelse med en specialist
på sygehuset, og begynde behandlingen
med det samme.
på at teknologidebatten i forhold til de
kommende supersygehuse er et af SVT’s
kerneområder.
SVT rummer i dag en række professionelle aktører fra producenter og brugere
af sundheds- og velfærdsteknologi, og
afholder møder og konferencer om emnet. Det er gratis for IDA’s medlemmer
at deltage. www.ida.dk
Meld dig her
Borgerne skal føle sig trygge
”Det handler om at borgerne, og ikke
kun personalet, skal uddannes til og
skal føle sig trygge ved at bruge teknologien. Teknologien skal bredes ud, og
det kræver tid og omstillingsevne. Vi
vil gerne pege på at teknologien kan
hjælpe os og ikke bør afskrække os, og
der kan vi som fagfolk vise politikere
og andre, der skal tage beslutningerne,
at der findes løsninger, understreger
Hans Jørgen Brodersen, som også peger
Bæredygtige løsninger til fremtidens hospitaler
www.siemens.com/greenplushospitals
På fremtidens hospitaler i Danmark kommer sundheds- og velfærdsteknologi til at spille en afgørende rolle. Samtidigt skal hospitalerne
agere bæredygtigt, og leve op til såvel økonomiske, som miljømæssige krav.
Siemens tager disse udfordringer op med Green+ Hospitals
– et koncept, der netop er tiltænk til at imødekomme fremtidens behov.
Green+ Hospitals giver mulighed for at sætte fokus på det enkelte
hospitals energibesparelser, og på hvilke miljøvenlige produkter,
teknologiske løsninger og services, hospitalet kan have gavn af.
Altid med hovedfokus på økonomisk effektivitet og på den bedste
kvalitet for patienterne.
Answers for life.
Samtale er den vigtigste del af implementeringen
Husk at få ledere og medarbejderne med ombord, når nye velfærdsteknologiske løsninger skal
på banen. Sådan lyder opfordringen fra Sundhedsekspressen, der
er specialister i den motiverende
samtale.
Sundhedsekspressen bor
i Forskerparken i Odense
- dør om dør med andre
aktører på det velfærdsteknologiske marked.
FOTO: STEFAN KRISTENSEN
Din virksomhed har udviklet det mest
geniale stykke velfærdsteknologi, og det
er solgt til kommuner og sygehuse. Men
ude i virkeligheden står det og samler
støv i et hjørne. Hvorfor? Fordi man
glemte at involvere ledere og medarbejderne undervejs.Med Sundhedsekspressens hjælp ville det ikke være sket.
“Indførelse af ny teknologi kan nemt
avle modstand hos ledere og medarbejdere. Hvis de ikke bliver taget i ed, er
det dømt til at mislykkes,” siger Lene
Sjöberg fra Sundhedsekspressen.
Nøglen til den gode implementering
ligger i den motiverende samtale, der
kan ændre skepsis og modstand til
medspil. Forskning har vist, at den motiverende samtale er et effektivt middel
til at få folk til at se anderledes på forandringer, og det er også Sundhedsekspressens erfaring. Gennem syv år har de
undervist både ledere og medarbejdere
i teknikken med en lang række tilfredse
kunder til følge.
“Den motiverende samtale er en blød
teknologi, der understøtter den hårde
teknologi. Når den er tænkt ind i projektforløbet, går implementeringen meget hurtigere,” siger Else-Marie Lønvig.
Sundhedsekspressen sammensætter
kursusforløb, der passer til den enkelte
kundes behov. Lige nu er der planlagt
kursus i juni og august.
Tillægget er udgivet af IDA
Sundheds- og velfærdsteknologiske virksomheder står for 12 % af eksporten
De ca. 800 virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet beskæftiger ca.
35.000 fuldtidspersoner og står for 3,6 pct.
af værdiskabelsen i dansk økonomi og for 12
pct. af eksporten. Alene eksporten af læge-
24
midler tegner sig for 9,5 pct. af dansk eksport, og Danmark har i dag verdens næststørste lægemiddelindustri målt på antal ansatte i forhold til befolkningens størrelse.
Virksomheder, der arbejder med sund-
hedsteknologier har en markant højere grad
af højproduktive virksomheder end gennemsnittet, viser IDA-beregninger baseret på
brancheopgørelser. De højproduktive virksomheder har flere beskæftigede og flere
Sundhedsinnovation
Fremtidens hospitaler
højtuddannede samt en større omsætning,
mere eksport og en højere værditilvækst.
SUND VÆKST
Det handler om at dyrke, motivere og udbrede innovation og få det til at bliver virkelige produkter og services, der kan gøre
sundhedsvæsenet bedre og give patienterne
en bedre behandling.
Idéklinikken er fem år gammel, er en
regional enhed, og den er placeret i Forskningens Hus og dækker hele regionen på
innovationsområdet. Målgrupperne er personale, patienter, pårørende, virksomheder.
Det handler om innovation og udvikling
af ideer til sundhedssektoren ved bl.a. at
bringe ingeniører, industrielle designere,
antropologer, jurister og gerne virksomheder sammen i det rigtige miljø.
»På den måde far vi et team med andre
kompetencer, end man normalt har på sygehuset, og det hele handler om at finde bedre
løsninger. Og det er vi
gode til,« mener Kjeld Lisby, innovationschef på Aalborg Universitetshospital.
Et eksempel er, at ældre der er indlagt, går
med rollator/gangstativ eller sidder i rullestol.
De skal også op af sengen og røres, når
de er på hospitalet og være sammen med
andre socialt.
»Det er et problem, hvis de f.eks. skal
bruge drop stativ. Det kan de ikke selv køre
med samtidigt med rollator eller kørestol. I
samarbejde med ingeniør- og designstuderende på AAU udviklede vi så et drop-bælte,
som også kunne spændes rundt om livet eller
bæres over skulderen. Med denne løsning
kan de ældre selv komme rundt med dropstativet. Det er et godt eksempel på styrken i
åben innovation,« mener Kjeld Lisby.
Ilt-sut til børn hitter
Idéguider og innovation
Idéklinikken har f.eks. patenteret et projekt
med kvalitetskontrol af medicin.
»I dag indberetter læger bivirkninger til
Sundhedsstyrelsen. Vi fandt en supplerende
løsning, hvor man i stedet samkører databaserne over patienterne og deres medicin for
at undersøge, hvilke bivirkninger, der er. Vi
kørte specifikt på ny medicin til blodproppatienter, da ca. 4.750 havde fået den nye og
dyrere type medicin. Vi testede to produkter og sammenlignede dem for bivirkninger,
og det viste sig, at den nye medicin havde
flere bivirkninger end
fundet i forbindelse
med godkendelserne,
og årsagen var, at nogle
læger havde givet for
store doser til ældre
patienter, Det er nu rettet op,« fortæller Kjeld
Lisby,.
Fremadrettet skal Kjeld Lisby
dette projekt overvåge medicin og teste,
om indlægssedlen passer på den danske
befolkning. I dette projekt er det ingeniører,
matematikere og læger, der spiller sammen.
»Vores opgave er at
sikre innovation, og
vi servicerer 12.500
medarbejdere i regionen. Dér skal vi blive
endnu mere synlige,
og det gør vi nu ved at
udnævne og uddanne
idéguider for hver ca.
100 medarbejdere, Flemming Eriksen
f.eks. en læge. en sygeplejerske, en portør,
en pædagog eller serviceassistent. De skal
have øjne og ører åbne for ideer og problemstillinger, og de bliver en forskudspost
i udbygningen af innovationskulturen her,
men vi tager ikke stilling til, hvem der
kommer med ideen, bare den er god,« siger
Flemming Eriksen, leder af Idéklinikken.
Id ék lin ikk en
Et af Idéklinikkens første produkter,
der virkelig har solgt billetter, er en
ilt-sut til babyer og helt små børn.
»Det starter med, at sygeplejersken ser et problem på opvågningen,
hvor de ser at babyerne og de små børn piller
iltmaskerne af.
I en helingsproces er det vigtigt med ilt.
Løsningen var, at vi lavede en sut, hvorpå
iltslangerne påkobles, så de får ilt gennem
næsen. Den er udviklet af ingeniører, designere og sygeplejersker, og de får ideen, fordi
de er med i miljøet,« pointerer Kjeld Lisby.
Ilt-sutten bliver nu afprøvet på anæstesien, og den har vundet international anerkendelse.
Idéklinikken fokuserede indledningsvis
på medarbejderdrevet innovation, men
arbejder nu med åben innovation, inkl.
servicedesign og forskerdreven innovation.
Ligesom kommercialisering og øget samarbejde med erhvervslivet er fokusområder i
de kommende år.
Idéklinikken
Det sundhedsteknologiske har gode kår på Idéklinikken på
Aalborg Universitetshospital. Her bliver alle gode ideer undersøgt, om den kan patenteres eller beskyttes, vurderet på markedspotentiale, beregnet sundhedsøkonomisk, og hvordan
ideen bedst kommer videre.
Idéklinikken
Idéklinikken udbreder
innovationskultur
Idéklinikkens opgave er
at sikre innovation, og det gør
de nu ved at udnævne og
uddanne idéguider for hver ca.
100 medarbejdere.
Samarbejde om vækst i Odense
I Odense har man i flere år været langt fremme med at implementere velfærdsteknologiske løsninger.
Nu skal et nyt tværgående center i kommunen sørge for, at de nye løsninger bliver en gevinst
for flere borgere - bl.a. via et tættere samarbejde med virksomheder.
I Odense har man i flere år været langt
fremme med at implementere velfærdsteknologiske løsninger. Nu skal
et nyt tværgående center i kommunen
sørge for, at de nye løsninger bliver en
gevinst for flere borgere - bl.a. via et
tættere samarbejde med virksomheder.
Et besøg på plejecentret Ærtebjerghaven i Odense viser tydeligt, at
velfærdsteknologi for længst er blevet
en integreret del af hverdagen for beboerne og personalet. Her er loftslifte
en selvfølge, og hver beboer har lige
netop det stykke velfærdsteknologi,
der giver mening for dem. Lysten til
at afprøve nye hjælpemidler er stor,
og man kan være helt sikker på at få
en ærlig tilbagemelding på, om det
virker.
Det er den verden, Odense Kommune
gerne vil byde endnu flere virksomheder ind i. Et såkaldt living lab, hvor
nye produkter får den afgørende dom:
Duer det i virkeligheden?
Central enhed
Et andet sted i Odense sidder en ny
central enhed i kommunen. Center for
Velfærdsteknologi er en tværgående
enhed, der fungerer som brobygger
mellem to verdener: Den offentlige
og den private.
“Virksomheder skal kunne ringe til os
og få en professionel behandling. Vi
kan både hjælpe med den indledende
afstemning og fortælle, hvor de skal
gå hen, hvis det drejer sig om f.eks.
markedsmodning eller finansiering,”
fortæller Morten Hoff, der er chef ved
Center for Velfærdsteknologi.
Centret skal være virksomhedernes
indgang til kommunen, hvis de vil byde ind med noget på det velfærdsteknologiske område. Her vil man kunne
få adgang til viden fra alle fagområder,
selv om det indtil videre har været ældreområdet, der har fyldt mest.
“Vi sidder centralt og kan se de gode
ting, der virker inden for et fagområde. En løsning til demente kan måske
være relevant i skolen for børn med
særlige udfordringer,” siger Morten
Hoff.
Vækst med samarbejde
Center for Velfærdsteknologi skal være med til at føre Odense Kommunes
vækstpolitik ud i livet. “Vækst med
samarbejde” er en af overskrifterne i
strategien, der også handler om at turde kaste sig ud i noget nyt. En række
store anlægsprojekter i kommunen
gør Odense til en kommune, der er
værd at holde øje med, hvis man vil
være med i udviklingen.
“I centret har vi en plan for, hvordan
vi arbejder mere systematisk og for-
Morten Hoff er chef for Odense Kommunes Center for Velfærdsteknologi.
Han arbejder med velfærdsteknologi
på tværs af alle forvaltninger.
FOTO: STEFAN KRISTENSEN
ankrer det metodisk, så vi kan flytte
hele kommunen. Vi vil gerne hjælpe
nye produkter hurtigt ind i testforløb
og fungere som en servicefunktion for
virksomhederne,” siger Morten Hoff.
Samarbejdet går ikke kun på tværs af
forvaltningerne. Der er også tæt kontakt til de mange andre aktører inden
for velfærdsteknologi.
“Vi er langt fremme med det regionale
og kommunale samarbejde. Det er jo
én vækstopgave, og her er Odense
Kommune en central spiller,” siger
Morten Hoff.
Nemt for borgeren
Tanken om at gøre det nemt for
borgerne gennemsyrer centrets
tankegang. I samme bygning er der
indrettet en lejlighed, hvor man kan
se og prøve de mange forskellige
bud på velfærdsteknologiske hjælpemidler, der findes på markedet i dag.
Udstillingslejligheden er netop lavet i
et partnerskab mellem kommunen og
en privat aktør.
“Som kommune vil vi gerne være med
til at skabe synlighed for produkterne - men uden at være sælger. Det er
et godt eksempel på, hvordan vi kan
hjælpe virksomheder godt ud på markedet,” fortæller Morten Hoff.
Den systematiske tilgang til arbejdet
kommer også virksomhederne til
gode. Når en ny teknologi indføres,
holder man nemlig øje med, hvad det
giver af besparelser. Det har f.eks.
givet et provenu på 7 mio. kr. at installere loftslifte, der gør, at det kun
er nødvendigt med en ansat, når en
beboer skal løftes. Og indførelsen af
planlægningsskærme på plejecentre
giver en arbejdsoptimering der tilvejebringer 15 mio. kr. over fire år. Det
er nogle tal, som både virksomheder
og kommune kan bruge fremadrettet.
Mary Larsen bliver hjulpet i seng af både social- og sundhedsassistent Gitte Frandsen
og loftliften. Men Mary Larsen skal også selv hjælpe til undervejs.
FOTO: STEFAN KRISTENSEN
Planlægningsskærme har gjort hverdagen mere overskuelig på plejecentret Ærtebjerghaven. Her er det Pia
Andersen, der sammen med Adia
Spahic afstemmer dagens opgaver.
FOTO: STEFAN KRISTENSEN
Tillægget er udgivet af IDA
Danskerne bliver ældre og ældre
10 %
11 %
8%
7%
4%
5%
2011
2020
2040
70–79 årige
26
Antallet af ældre i Danmark vil stige
markant frem mod 2040, viser tal fra
Danmarks Statistik.
80 år eller ældre
Fremtidens
Interaktive hospitaler
patienter
SUND VÆKST
Fremtiden er onlinebehandling
Telemedicin, patient@home og homemonitoring buldrer frem.
Det store fokus på egne målinger er en folkesport – vi gør det på
kalorieindtag, løb, kondition, kognitiv træning, IQ-træning, soverytmer, puls mm. Mange af fremtidens patienter behandles online
i eget hjem.
Desuden udskriver man labels til prøveglas
mv. direkte fra programmet. WebPatient
er et modul i WebReq, der gør det let for
patienter at afgive svar på prøver, de selv
har taget i hjemmet. Lægen kan se resultatet
i eget laboratorieskema efter få minutter,
og bestilling af hjemmeprøver sker med det
samme.
MedCom står bag WebReq, og souschef Ib Johansen fastslår, at WebReq er
det eneste i verden med online bestilling. WebReq bruges af 98 procent af
alle læger i Danmark, og flere lande har
Telemedicin er ikke tryllestøv
I Region Nordjylland tilbydes alle egnede
KOL patienter at være med i et storskalforsøg med telemedicin, TeleCare Nord.
Projektet er unikt, fordi det er første gang,
at alle sundhedsaktører er involveret samtidig i stor skala i telemedicinen - lige fra
de praktiserende læger, til kommunerne og
regionens sygehuse.
Pamela Moore
I stedet for at behandle patienten på sygehuset eller hos egen læge, kan det meste ske
fra borgerens eget hjem. Det giver større
frihed til borgeren, og samfundet sparer
ressourcer. Hvordan kan vi bruge dette til
at skabe bedre og mere individuelt tilrettet
behandling?
WebReq er et onlinesystem, hvor alle lægepraksis’er i hele landet har direkte adgang
til elektronisk at rekvirere undersøgelser
fra samtlige laboratorier. Systemet er integreret i lægesystemet, hvorfra patientens
grunddata automatisk hentes fra journalen.
udtrykt interesse for at købe systemet.
»Udfordringen generelt med telemedicin
er, hvem der har adgang, og hvordan sikrer
man sig? WebPatient er sikkert. Der er et
stort marked for sikre systemer til hjemmemonitorering tæt tilknyttet til lægens journalsystem. Næste skridt med WebPatient er
at integrere det med sundhed.dk, hvor man
kan se egne resultater og målinger. Målet
er, at patienter kan gøre mere selv, fordi
det giver en bedre tilrettelagt behandling,«
mener Ib Johansen.
»Det er designet, så det giver evidens.
Det er løsninger med reelle tilbud til alle,
men det gør vi for lidt i Danmark,« mener
professor Ole Hejlesen, leder af Medicinsk
Informatik på Aalborg Universitet (AAU).
Region Nordjylland og de nordjyske
kommuner forventer årligt at kunne spare
et tocifret millionbeløb bl.a. pga. færre
genindlæggelser.
På trods af dette forsøgs åbenlyse gevinster, mener han, at vi ved for lidt om
telemedicin.
»Hvis vi ser det i helikopterperspektiv, er
der for lidt evidens om, hvad der fungerer
i stor skala, og hvad der ikke gør. Telemedicin er ikke tryllestøv, men en af komponenterne til at løse problemer. De mange
små telemedicinske forsøg giver større
livskvalitet, ja. Men husk: de små forsøg
bliver oftest lavet på særligt interesserede
patienter, der får ekstra god behandling,«
mener Ole K. Hejlesen.
I dag er der stadig meget papirarbejde
i sundhedssektoren, men telemedicin og
hjemmemonitorering vil udvikle sig markant.
»Om 3-4 år er det den måde, man gør det
på. Guleroden er bedre individuel behandling, frihed til patienterne smat økonomiske
gevinster og tidsbesparelse. for sundhedsvæsenet. I MedCom laver vi standarderne
for, hvordan det skal være, men teknologien
skal også være klar. Det er den ikke endnu,
selv om vi er godt på vej, og Danmark er
førende på området,« mener Ib Johansen.
Fakta MedCom
MedCom faciliterer samarbejde mellem
myndigheder, organisationer og private
firmaer med tilknytning til den danske
sundhedssektor.
MedCom’s formål er at ”bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation
og information i sundhedssektoren med
henblik på at understøtte det gode patientforløb.”
I stedet for at behandle patienten på sygehuset eller hos egen læge, kan det meste ske fra borgerens eget hjem. Det giver større frihed
til borgeren, og samfundet sparer ressourcer, og det giver en bedre og mere individuelt tilrettet behandling.
MedCom finansieres og ejes i forening af:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening.
FRA IDÉ TIL VIRKELIGHED ...
Fokus på innovation
— diagnosticering og behandling af sundhedsfaglige idéer
Forskningens Hus . Aalborg Universitetshospital
Sdr. Skovvej 15 . 9000 Aalborg
99 32 68 35 . ideklinikken.dk . [email protected]
SINAS - en unik platform
Silkeborg Kommune er i gang med at
udvikle en samlet sundheds-løsning
SINAS til informationstavler, grupperumstavler, Pc’er, tablets og phones.
Med SINAS bliver det let for personalet
at få og dele viden om sundhed og behandling. Det vil spare tid og kvalificere
indsatsen.
Loftliften kører gennem væggen
Toiletplacering til plejekrævende med plads
til hjælpere på begge sider
Toiletplacering til selvhjulpne borgere,
så de kan nå håndvasken
SINAS målrettes desuden den enkelte
borger med bl.a. virtuel træning og virtuelle sundhedsløsninger.
Forsøgsbolig sikrer 120 fleksible plejeboliger
Kommuner i hele landet besøger forsøgsbolig i Silkeborg Kommune. En kopi af boligen er på vej til Paris i et
eksport-fremstød. Boligen har indbygget velfærdsteknologi og er gennemtestet til mindste detalje.
I Silkeborgs industrikvarter er en yderst
fleksibel plejebolig under udvikling for at
sikre, at 120 plejeboliger, som står klar i
2016, bliver optimale.
Forsøgsboligen er fleksibel med stort F
og minder på ingen måde om en plejebolig. Farverne er friske, og den udstråler
hjemlighed, for hjælpemidler, som en lift
i loftet, er indbygget og kan ikke ses.
Liften kører på skinner og kan køre
beboeren fra sengen og direkte ud i
badeværelset på et usynligt skinnesystem, som fortsætter fra det ene rum til
det andet ved at ”gå igennem” væggen.
Et langt bånd med lys i metermål ligger
langs skinnerne og kamuflerer dem, og
når liften ikke er i brug, er den gemt væk
i et skab.
Den løsning har ingeniør John Lund fra
Silkeborg Kommune udviklet i et unikt
samarbejde med chefkonsulent for velfærdsteknologi Else Marie Jensen samt
private virksomheder.
Jeg har forsøgt at føre de mange ønsker, Else Marie har haft til de fleksible
plejeboliger ud i livet, og det har været
spændende. Hun har nogle gange ønsket,
at vi kunne springe til månen i et hop
men har været glad, når det lykkedes på
halvandet hop”, siger John Lund.
De har også udviklet en løsning, som
kan skyde toilettet til side og helt tæt på
håndvasken. Dermed kan beboeren selv
vaske sig, mens vedkommende sidder på
toilettet.
”Det er en genial løsning, for det betyder, at borgeren kan klare mest muligt
selv, samtidig med at personalet har
plads nok”, siger Else Marie Jensen.
Boligens vægge er moduler på 60 cm
i bredden, og det gør indretningen fleksibel. Hvis beboeren bliver mere plejekrævende, indrettes boligen i et snuptag
til de nye behov. Køkkenet består af
væghængte moduler, som udskiftes efter
beboerens behov.
De fleksible vægge og køkkener er udviklet i OPI-samarbejde mellem et lokalt
køkkenfirma og et hjælpemiddelfirma.
Også belysningen i boligen er en innovativ løsning og på vej ud på markedet
via OPI-samarbejde. Den følger døgnets
lysforhold, for det er dokumenteret, at
demente dermed får en roligere døgnrytme. Lyset kan styres individuelt til
den enkelte beboer og kobles til sensorer, der registrerer fald, styrer vinduer
og gardiner.
hjemmene hos op mod 800 kronisk syge. De private samarbejdspartnere udvikler bl.a. et fleksibelt ”hotspot”, der
er baseret på internationale standarder,
og som følger nationale retningslinjer
for IT arkitektur.
- Vi skal have sammenkørt data, så alle
systemer kan tale sammen i hotspottet.
Bl.a. hospitalet, kommunen og de praktiserende læger kan endnu ikke dele
data, men målet er, at borgerne skal
have ét system til f.eks. egne målinger,
træning, kommunikation osv., siger
Wenche Svenning.
Hvert halve år installeres en ny version
af sundheds-hotspottet, der skal øge
Horsens Kommunes største sundhedsteknologiske projekt drejer sig om telemedicin.
Borgeren måler selv sine værdier og kan
kommunikere med sundhedsfagligt personale gennem et ”sundheds-hotspot”. Målet
er, at data fra alle dele af sundhedsvæsnet
samles i hotspottet.
Horsens på forkant
med teknologi
Sundheds- og velfærdsteknologi er fokusområder for
Horsens Kommune, og gennem adskillige projekter
udviser kommunen risikovillighed og skaber rum til
innovation.
Maria Bæk Jørgensen er teknologikonsulent og leder af tre projekter. Et
af dem skal forbedre hverdagslivet for
borgere med svær demens på to demensenheder.
- I april 2014 får alle 42 boliger installeret en touchskærm, og både borgeren
og medarbejderen kommer til at kunne kommunikere med de pårørende
gennem skærmen. Det kan være vedrørende besøgsaftaler, indhentning af
samtykke og orientering, siger Maria
Bæk Jørgensen.
Via små filmklip på skærmene skal de
demente desuden kunne guides til at
gennemføre hverdagsopgaver, som
f.eks. at børste tænder, og på den måde
vedligeholde deres funktioner.
Teknologi på alle plejecentre
I 2010 blev plejecentret Birkebo i
Østbirk renoveret og fik installeret
velfærdsteknologi. Projektet blev
evalueret i 2013, og på den baggrund
besluttede kommunen, at alle 14 plejecentre skal have glæde af disse teknologier. Man er nu ved at indkøbe bl.a.
skylle-tørre toiletter med elektriske
sædeløftere, bade-bækkenstole, selvkørende støvsugere etc.
- Vi har desuden bedt alle lederne udpege to forandringsagenter, der skal på
kursus i teknologierne og lære de andre
medarbejdere op, fortæller Maria Bæk
Jørgensen.
Sammenhængende
sundhedsvæsen
Det største projekt er Wenche Svenning projektleder for, nemlig ”Horsens
På Forkant Med Sundhed”. OPI-samarbejdet (Offentlig Privat Innovation)
blev søsat i 2013, hvor der blev skrevet
kontrakt mellem flere private virksomheder, Horsens Kommune og Hospitalsenheden Horsens.
I løbet af 2013-2015 skal forskellige
telemedicinske løsninger afprøves i
graden af borgernes egenmestring og
give dem større indsigt i egne kroniske
sygdomme gennem et sammenhængende sundhedsvæsen.
SYGEHUSBYGGERI:
Patienten er i fokus
Når de nye supersygehuse skal designes, skal patienterne være i centrum, mener ALECTIA,
som er rådgiver på Det Nye Universitetshospital i Aarhus og det nye Universitetssygehus Køge.
ALECTIA rådgiver på DNU- og USK –projekterne sammen med C.F. Møller, Rambøll Danmark og en række underrådgivere
Flotte bygninger og state of the art-teknologi giver ikke alene en bedre sundhedssektor. Det gode patientforløb skal
gennemsyre hele tankegangen i de nye
supersygehuse, som Danmarks regioner bygger i disse år.
”Vi skal have masser af innovation
ind i processen og inddrage brugerne
– og her tænker jeg både på ansatte
og patienter. Og så skal vi effektivisere
arbejdsgangene ved både at bruge den
teknologi, som findes i dag og den,
som bliver udviklet i fremtiden. Derfor
er fleksibilitet et nøgleord i hospitalsplanlægningen,” siger markedschef for
Hospitaler i ALECTIA, Michael Møller.
Patienten er en vigtig ressource
Samspillet mellem nye teknologier og
inddragelsen af patienterne er en del af
fremtiden, når sygehusene skal effekti-
Om ALECTIA
Siden 1912 har ALECTIA været en af
Danmarks førende rådgivere inden
for hospitalsbyggeri. ALECTIA har
været med til at opføre og rådgive
over halvdelen af landets sygehuse
og har en omfattende specialviden
om planlægning og projektering af
sygehusbyggeri. I planlægningen af
de nye supersygehuse som Det nye
Universitetshospital i Aarhus (DNU)
og det nye Universitetssygehus Køge
(USK) har ALECTIA bl.a. lagt særligt
fokus på teknologiske løsninger,
logistik, bæredygtighed og arbejdsmiljø med patient og personale i
fokus.
Læs mere på www.alectia.com
viseres, og kvaliteten og servicen over
for patienterne samtidig skal forbedres.
Michael Møller mener, at patienterne
kan og skal inddrages langt mere i
hverdagen på hospitalerne:
”I fremtiden skal fru Hansen selv kunne håndtere at hente rent tøj og regulere
lys, lyd og temperaturer på sin sengestue. Den personlige hygiejne kan hun
klare selv med baderobotter og intelligente toiletter. Det giver større frihed,
tryghed og trivsel for fru Hansen, som
selv kan tage ejerskab over sit ophold på
sygehuset. Samtidig får vi den gevinst,
at sundhedspersonalet får frigivet tid
til at koncentrere sig om deres kliniske
kerneopgaver.”
Fremtidens behov og muligheder
Med de kolossale offentlige investeringer i nye sygehuse, er det naturligt, at
både byggeri, funktion og ikke mindst
økonomi er i fokus. Fremtidens behandlinger, muligheder, behov og ønsker
skal koordineres og danne grundlaget
for sygehusbyggerierne.
”Fremtidens sygehuse skal være så
fleksible, at der løbende kan indføres
nye arbejdsgange og teknologier. Et
område, vi kigger meget på lige nu, er
sporbarhed. Sporbarhed betyder, at
apparatur, udstyr, personale og måske
endda patienter er registreret elektronisk og nemt kan lokaliseres ved hjælp
af intelligent IT. Teknologien anvendes
allerede i bl.a. fødevareindustrien, og på
mange måder kan logistikken på et sygehus sammenlignes med processerne
i en produktionsfacilitet. Vi tror på, at
teknologien kan bidrage til at optimere
den daglige drift og understøtte patient-
sikkerheden på fremtidens sygehuse,”
siger Michael Møller.
Effektiv logistik
Der er findes betydelige krav til effektiviseringsgevinster ved nyt byggeri.
ALECTIA’s analyser og erfaringer viser
bl.a. at der kan effektiviseres på driftsområdet ved at indføre automatiseringer
og moderne koncepter for forsyning af
varer, linned, affald, medicin, mad m.v.
Gevinster kan også opnås ved at styre
indkøb og ressourcer bedre. Hvor hver
afdeling i dag typisk indkøber efter
deres specielle behov, vil vi fremover
have centrale lagre, hvor afdelingerne
bl.a. kan rekvirere udstyr og varer. Vi
vil også se sygehuse, hvor afdelingernes
størrelse er variable, så tomme senge på
én afdeling kan benyttes til patienter fra
en anden afdeling med større belægningspres.
”Jeg tror og håber, at vi om få år vil
have et langt mere effektivt hospitalssystem, hvor patienten er aktivt involveret
i at sikre det gode patientforløb, og hvor
personalet kan koncentrere sig om det
vigtigste: Diagnosticering, behandling,
pleje og rehabilitering af patienterne,”
understreger Michael Møller.