1. No category

www.medicinskteknologi.dk
Nr. 6 december 2010
7. årgang
ISSN Nr. 1901-4465
M AG A S I N F O R : D A N S K M E D I COT E K N I S K S E L S K A B – DMTS
D A N S K S E L S K A B F O R M E D I C I N S K I N F O R M AT I K – D S M I
DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN – DSKT
l æ s in d e i b l a d e t
Nye sygehuse skal
understøtte telemedicin
Lige meget hvor du er,
er du på det rette sted.
Riv murene ned !
CARESTREAM RIS+PACS gør det muligt at dele og samarbejde
på kryds og tværs af sygehuse og kliniske specialer uafhængig af
lokation. Vores åbne arkitektur og ”vendor neutrale” CARESTREAM
Clinical Data Archive / IMS hjælper med at reducere omkostningerne,
forbedre produktiviteten og optimere patient behandlingen
ved at integrere alle billedsystemer på et eller mange sygehuse
for ét patient centrisk repository/database. Fra henvisning til
distribution af resultater, er data tilgænglige når og hvor du og
dine klinikere har brug for dem. Alt personale kan bidrage til øget
kvalitet i patientbehandlingen. Énsartet brugerflade forbedrer
produktiviteten i hele det radiologiske workflow.
ALT FRA ÉN LOKATION – HVOR DET NU END ER.
Dansk KOL-projekt
i internationalt selskab
For mere information
www.carestreamhealth.com/superPACS
Eller ring til Christian Vigh på 26853485
Scandinavian conference
on Health Informatics, SHI 2010
Sammen
kan vi
redde
flere liv
Hvert år får ca. 3.500 danskere
hjertestop uden for hospital. Kun
6,5 % overlever. Med livreddende
førstehjælp, kan op mod 400 flere liv
reddes. Derfor donerer TrygFonden
hvert år 100 hjertestartere bl.a. til
klubber og foreninger rundt om i
landet. Du kan søge om en hjertestarter på trygfonden.dk
Registrér din hjertestarter
Har du allerede en hjertestarter, der
ikke er registeret, kan du gøre det
på hjertestarter.dk. Det tager kun et
lille øjeblik, men det skaber stor lokal
tryghed og giver flere mennesker
mulighed for at redde liv.
TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby
I 2010 donerer TrygFonden 450 millioner kr. til
tryghedsskabende indsatser indenfor sikkerhed,
sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk
Redaktionen
Medicinsk Teknologi & Informatik
INDHOLD 6/10
Ansvarshavende
John Vabø, cand. polit.
e-mail: [email protected]
Ansvarshavende fagredaktør - DMTS
Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef
Region Syddanmark medicoteknik
e-mail: [email protected]
Ansvarshavende fagredaktør – DSMI
Pia Britt Elberg, ass. professor
Aalborg Universitet,
Institut for Sundhedsteknologi
e-mail: [email protected]
Ansvarshavende fagredaktør – DSKT
Klaus Phanareth , o.læge, Ph.d,
Frederiksberg Hospital
e-mail: [email protected]
Nye sygehuse skal understøtte telemedicin
af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder
Riv murene ned !
Ref. Charlotte Antonsen, CACommunications.
Dansk KOL-projekt i internationalt selskab
Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg
Salg:
Niels Rudolfsen
e-mail: [email protected]
Udgiver:
SCANPUBLISHER A/S
Forlaget John Vabø A/S
Emiliekildevej 35
2930 Klampenborg
Tlf.: 39 90 80 00
Fax: 39 90 82 80
www.scanpublisher.dk
ISSN Nr. 1901-4465
Stød lærer lammede at gå igen
Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg
Overvåger hjertepatienter på andre afdelinger
Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg
Unikt apparat til at måle iltoptag klar til verdensmarkedet
Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg
DSMI årsmøde indkaldelse
Abonnement
Abonnement 6 udgaver (incl.moms):
Kr. 225,e-mail: [email protected]
Adresseændringer m.v. bedes mailet til
Hanne Solberg på [email protected]
Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på
magasinet).
Scandinavian conference on Health Informatics, SHI 2010
Af Pia Elberg, formand for DSMI
E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010
af Phd-studerende Kirstine Rosenbeck Gøeg og Louise Pape-Haugaard
Danskerne skal bruge hjertestarteren
Af journalist Merete Kabel
Administration:
Katja Neergaard
e-mail: [email protected]
Mindeord om Birte Elgaard Andersen
4
6
13
16
18
20
21
22
24
27
29
Layout og tryk:
Grafiker Camilla Lyngshede Lund
Glumsø Bogtrykkeri A/S
MTI 6 3
leder
af indenrigs- og
sundhedsminister
Bertel Haarder
Nye sygehuse
skal understøtte
telemedicin
Når vi om godt 10 år er færdige med at
bygge om og bygge nyt for 41,4 mia. kr.
i det danske sygehusvæsen, vil sundhedsvæsenets personale have et meget
stærkere udgangspunkt for at levere
­patientbehandling af høj kvalitet, end
det er tilfældet i dag. Specialisterne vil
være samlet på færre større enheder,­
og de vil have adgang til moderne
­apparatur. Det vil give behandlingen et
markant kvalitetsløft.
Men når vi laver færre og større
­sygehuse, vil der uundgåeligt være
­borgere der får længere til hospitalet. Derfor er det vigtigt, at man ikke
­behøver at komme på hospitalet hvis
man kun skal have foretaget mindre
komplicerede behandlinger. Det der
ikke er svært, skal være nært, og det vil
sige, at mindre ­skader og ikke komplicerede behandlinger skal kunne foretages
lokalt i sundheds- og akuthuse, som vi
nu fx etablerer i Nakskov og Holstebro.
Og så skal meget mere finde sted fra
patientens eget hjem ved brug af telemedicin.
Potentialerne i telemedicin er velkendte for fagfolk, og resultaterne er
allerede mærkbare for en hel del patienter. Hjemmemonitorering af kronisk
sygdom sparer patienten for den ugentlige eller månedlige sygedag, hvor han
skal en tur på hospitalet. Det er til gavn
for patienten selv, hans arbejdsgiver og
hans kolleger, men også for sundhedsvæsenet og samfundet, som sparer ressourcer.
Potentialerne stopper jo ikke ved
monitorering af kronisk sygdom. Telediagnostik, hvor en patient fra Silkeborg
tilses via video af en specialist i Skejby
eller, hvor scanningsbilleder taget i
Herlev analyseres på Harvard, er andre
potentialer. Indlæggelse – eller ”udlæg-
gelse” – i eget hjem er også en mulighed, fx for KOL-patienter.
Telemedicin og velfungerede sundheds-it er med andre ord en nødvendig
forudsætning i visionen om at skabe ét
sammenhængende sundhedsvæsen
med patienten i centrum. Et sundhedsvæsen, hvor det ikke er patienten, der
skal løbe spidsrod mellem praksislæge,
sygehus og kommune, men hvor behandlingen sker med udgangspunkt i
patientens eget liv.
Det kræver et system, hvor sygehuse,
praksissektor og kommuner er bundet
effektivt sammen og hvor kerneoplysninger om patienterne og behandlingen
deles på tværs af sektorer. Patienten skal
kunne have tillid til, at der er sammenhæng mellem diagnostik, behandling og
rehabilitering uanset, at noget foregår
i praksissektoren, og noget foregår
på sygehuset eller i kommunen. Ved
indlæggelse skal patienterne opleve, at
personalet på sygehusene har opdateret
viden fra praktiserende læge og kommune. Og ved udskrivning skal den
praktiserende læge og kommunen være
informeret om patienternes tilstand.
Hvis patienten flyttes fra det lokale sygehus til et universitetshospital eller tilbage
igen, skal de to sygehuse have adgang
til opdaterede oplysninger om den behandling, patienten har fået det andet
sted. Dét er vejen frem til et sundhedsvæsen med behandlinger af høj kvalitet.
Hvis den vision skal indfris skal vi
tænke mere strategisk omkring udbredelse af telemedicin, end vi har gjort
hidtil. Vi har indtil nu været i en frugtbar
fase, hvor der har været igangsat en
lang række demonstrationsprojekter af
kreative ildsjæle. De har givet os indblik
i, hvilke muligheder telemedicin rummer. Nu er tiden kommet til at træde
ind i den næste fase, hvor vi skal finde
ud af, på hvilke områder vi skal satse på
telemedicinske løsninger som kan understøtte behandlingskvalitet, patientservice og sundhedsvæsenets økonomi.
Her ligger et stort ansvar hos både klinikere og regioner.
Af de 41,4 mia. kr. som investeres i
sygehusvæsenet i de kommende år, vil
20 – 25 pct. blive anvendt på nyt apparatur, nyt inventar og ny teknologi.
Pengene skal blandt andet anvendes til
teknologi, der understøtter brugen af telemedicin og som sikrer, at de nye store
hospitaler bliver i stand til at kommunikere effektivt med hinanden og omverdenen. Derfor er det også vigtigt, at telemedicinerne og de virksomheder, som
udvikler telemedicinske løsninger stiller
deres viden og erfaringer til rådighed,
når de nye sygehuse skal planlægges.
Der er en række spørgsmål som skal
afklares i planlægningen af de nye huse:
Hvordan sikres fuld integration af de
valgte telemedicinske løsninger i den
daglige sygehusdrift? Hvordan sikres
samspil mellem telemedicinske løsninger og øvrige it-løsninger i sundhedsvæsenet? Hvordan får vi koblet andre
sektorer på?
Så er der alt det praktiske: skal der
være tv-skærme i akutmodtagelserne?
Skal der være internetadgang på operationsstuerne?
Disse spørgsmål og mange flere skal
besvares inden for de kommende måneder og år. Det skal være min opfordring,
at alle der har viden på området vil
bidrage til at løse de udfordringer, som
planlægningen af de nye huse skaber.
Det er nu vi skal slå til, hvis vi ikke skal
forpasse chancen for at give det danske
sundhedsvæsen et telemedicinsk boost.
IntraMeds unikke kronikerplatform, Clinical System Organiser
Ring i dag og prøv vores
Telehealth-løsning i morgen...
Og kan du lide, hvad du ser,
installerer vi systemerne allerede
fra næste uge...
Ring 70 22 62 60 og book tid til
en demonstration af, hvorledes I
kan håndtere selv store grupper af
patienter hurtigt og effektivt.
Flere tusinde kroniske patienter
bruger dagligt CSO/Telehealth og
opnår store forbedringer i deres
behandlingsforløb. Fordelene er
mange for både patient og sygehus:
• Kvaliteten i patientplejen forøges
• Optimerer fordelingen af
arbejdet mellem behandlere
• Reducerer antallet af
genindlæggelser og
komplikationer
Vores løsninger er udviklet i samarbejde med kliniske specialister og
fungerer i dag flere steder i verden.
Hjemmemonitorering
Telehealth
Patientportal
Webmoduler
IntraMed A/S - Lejrvej 19 - 3500 Værløse - Telefon 70 22 62 60
E-post [email protected] - www.intramed.dk
Vidensdeling
Riv murene ned !
Årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin d. 5. november
2010 i Falkoner Centret på Frederiksberg.
Ref. Charlotte Antonsen,
CACommunications.
Formand og næstformand
river murene ned.
Referat
”Riv murene ned”, var det gennemgående tema på årsmøde 2010 i Dansk
Selskab for Klinisk Telemedicin. Der er
fortsat en række barrierer for udbredelsen af telemedicin. Samtidig fremgik af
dagens mange fremragende indlæg, at
der er et meget positivt syn på, hvad en
ny fremtid med telemedicin kan bringe
såvel patienter, sundhedspersonale som
samfundet som helhed. Og der er stigende interesse for telemedicin, hvilket
det store fremmøde med knap 200 deltagere vidnede om.
Den nye minister for telemedicin,
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel
Haarder, deltog under det meste af konferencen. Så budskaberne blev hørt på
regeringsniveau. Og der var ingen tvivl
om, at Bertel Haarder er en stor fan af
telemedicin.
Telemedicin bør benyttes langt mere
i sundhedssektoren. Og det haster.
Formanden for DSKT overlæge Klaus
Phanareth havde sørget for, at dét budskab stod knivskarpt på konferencen.
Budskabet blev understreget af, at 4
opstillede mure bogstaveligt talt blev
jævnet med jorden. Klaus Phanareth opfordrede samtidig deltagerne til at leve
op til de mange løfter, der blev g
­ ivet
­undervejs på den dagslange, spændende og alsidige konference i ­Falkoner
Centret på Frederiksberg.
Visionsoplægget:
Patienterne er klar
Klaus Phanareth
Der var lagt op til et stort og banebrydende arrangement. Dansk Telemedicinsk Selskab havde i samarbejde med
patientorganisationen, Danske Patienter
udarbejdet et nyt visionsoplæg forud for
årsmødet.
4 helt konkrete barrierer forhindrer
i dag, at telemedicin ikke er langt mere
udbredt til gavn for såvel patienter,
sundhedspersonale som for samfundet:
1.
2.
3.
4.
Morten Freil
Den organisatoriske barriere.
Lovgivningsbarrieren
Kultur- og holdningsbarrieren
Afregningsbarrieren
Formand for DSKT Klaus Phanareth
lagde fra starten i kakkelovnen: ”Vi har
en masse mure, vi skal have brudt ned i
dag. Hvis vi vil, kan vi reorganisere hele
sundhedsvæsenet med telemedicinen.
Drivkraften er patienterne. Det er, hvad
vi skal diskutere i dag.”
Den næste på podiet var formand
for Danske Patienter Morten Freil. Han
skulle sammen med Klaus Phanereth
præsentere det nye fælles visionsoplæg.
Danmark år 2015
1. I 2015 er der over 2 mio. kronikere.
Med telemedicinske løsninger
bliver der tid til alle patienter. Man
indpasser selv sin behandling til
arbejds-, fritids- eller uddannelses­
livet.
2. Der er sammenhæng i behandlingen. Patienten skal ikke længere
gå fra afdeling til afdeling. Behandlerne kommer til patienten.
3. Der er ikke mere bekymring for
ulighed i behandlingen, fordi alle
har en epiplan. Borgerens individuelle behov er i centrum, der er
f.eks. forskellige behov for kontakt
til ­lægen.
4. Tilgængelighed for alle. Specialist­
vurderinger er hverdag selv i de
yderste dele af landet, det vi i dag
kalder udkants-Danmark. Det skyldes, at kommunikationen primært
gennemføres elektronisk.
5. Patienten og pårørende er inddraget og har adgang til alle oplysninger. Det sørger Epitalen for. Den
samler alle relevante data om den
enkelte patient.
Epitalen: ”Mor har
vejrtrækningsproblemer.”
En mobiltelefon ringer højt i salen.
To pårørende, Morten og Gitte har
modtaget opkald fra E P I T A L E N.
Sms-beskeden lyder: ”Din mor har
vejrtrækningsproblemer.” Gitte’s mor
har KOL, og det er ikke første gang epitalen ringer. Så Gitte tager det roligt og
venter med at forlade lokalet til pausen.
Her ringer hun for at høre nærmere om
moderens ændrede tilstand. Gitte: ”Før
i tiden i 2010 skulle jeg tale med 3 – 4
sygeplejersker, når min mor fik det skidt.
Og så skulle vi i øvrigt gentage processen dagen efter ved indlæggelsen. I dag
5 år efter klares det hele af epitalen.”
Her vises en film om epitalen: Epitalen giver automatiske besked til de
pårørende, når deres kære er udlagt
fra hospitalet, dvs. indlagt i eget hjem.
Beskeden sendes via en computer i
patientens hjem. Patienten kobler sig
løbende på for at få målt f.eks. vejrtrækningen. Der er også mulighed for at give
patienten en sensor på om natten, der
kan måle iltniveauet , en dispensor. Ved
en forværring af patientens tilstand, gives der automatisk elektronisk besked til
hjemmehjælpen, egen læge, hospital og
til de pårørende alt efter behov og ønsker. Desuden kan de relevante personer logge ind på epitalen og se nærmere
på patientens sygdomsværdier.
Den anden film fra DSKT: Her ser
man en stuegang år 2015. Af epitalen
fremgår det, med rødt, gult og grønt lys,
hvilken tilstand de enkelte patienter er i.
Det er let at overskue det store elektroniske skema med oplysninger om hele
afdelingens patienter. Epi-callcentret
benyttes til at prioritere indsatsen fra
personalet og se, hvem der er egnede til
udlæggelse. De kronisk syge patienter,
der er udlagt, fordi deres tilstand er stabil, monitoreres for at bestemme, hvem
der den pågældende dag, skal have besøg af den mobile sundhedsenhed.
Det samarbejdende
sundhedsvæsen anno 2015
Henrik Rasmussen, Device R&D, Novonordisk, medl. af bestyrelsen i DSKT
vælges som dagens dirigent. Han præsenterer sammen med næstformanden
overlæge i ortopædisk kirurgi Gitte
Wienholtz de tre næste talere. De taler
alle om det samarbejdende sundhedsvæsen:
Lægens synsvinkel:
Telemedicin er redskabet
til en bedre faglighed
Direktør Søren Friborg, DAK-E (Dansk
Almen medicinsk Kvalitetsenhed) taler
om samarbejdsmulighederne set fra lægens synsvinkel: ”Vi skal bevæge os væk
fra begreber som sygdom og patient”.
Sundhedsvæsenet skal fremover servicere mennesker, der fungerer normalt
i hverdagen på nær nogle få skavanker.
Indenfor en overskuelig fremtid vil vi se
patienter med ”egne data”, og mulighed
for selvvalgte konsultationstider via net-
tet, som man også selv kan ændre efter
behov.
Ifølge Søren Friborg skal skrøbelige
patienter have en kronikerplatform.
Teknologien skal struktureres, så patienten kan monitoreres i hjemmet eller på
plejehjemmet. Det kan starte før 2015.
Man skal desuden kunne linke til f.eks.
lægehåndbogen eller andre opslagsværker med mere detaljerede oplysninger
om en given sygdom. Data fra lægepraksis skal videregives til alle andre
relevante aktører. Lægerne skal have
adgang til kvalitetsapparater, så data er
i orden. Patientdata sammenlignes med
tidligere data (prævalens), og der bliver
mulighed for at benchmarke på nationalt
niveau. Søren Friborg mener ganske enkelt, at ”telemedicin er redskabet til en
bedre faglighed”.
hvorved man hindrer (gen)indlæggelser.
Det er en økonomisk fordel for kommunerne, der jo allerede medfinansierer
10 % af sygehusudgifterne.
Sundhedsaftalerne må indeholde
aftaler om de telemedicinske løsninger
mellem regioner og kommuner. Og
praksissektoren bør blive involveret i
sundhedsaftalerne.
Regionerne: Telemedicin
skal være brugervenligt
for patienten og for
personalet
Den næste til at diskutere det samarbejdende sundhedsvæsen var Danske
Regioners repræsentant næstformanden
Kommunernes
udfordring: Demografien
er skurken!
”Udfordringen for kommunerne er demografien” fastslår afdelingschef i KL
Erling Friis Poulsen i sit indlæg om samarbejdet i sundhedsvæsenet: Realiseringen af telemedicinske løsninger kræver
god vilje fra beslutningstagerne. Her
kunne man lære noget fra det tekniske
niveau, som bare producerer derudaf.
Demografien tilsiger, at vi får flere
plejekrævende ældre og flere kronikere.
Hvordan får vi ressourcerne til at slå til?
Og hvordan sikrer vi sammenhængen
og fagligheden, når udviklingen i syge­
husvæsenet giver kommunerne nye
opgaver?
Ifølge Erling Friis Poulsen er svaret:
ABT (Anvendt Borgernær Teknologi)
eller sagt mere direkte: Arbejdskraft Besparende Teknologi! Der er ingen tvivl
om, at der er et stort økonomisk potentiale i hjemmemonitorering. Sundhedsassistenten skal med i udviklingen, så
den virtuelle stuegang bliver til gavn for
såvel borgere som sundhedspersonale.
”Vi skal i gang med nogle storskalaprojekter, så vi får afdækket såvel den
kliniske som den organisatoriske evidens,” siger Erling Friis Poulsen. Der
skal ses på a) samlet arbejdskraftbesparelse b) arbejdsgange, c) national infrastruktur, herunder standardisering.
Det er vigtigt i relation til den kommunale vinkel, at man understøtter, at
borgeren bliver i eget hjem. Hjemmesygeplejen får virtuel adgang til specialisterne, så der bliver større sammenhæng i behandlingen gennem den faglig
backup. Det kan føre til bedre kronikerforløb samt styrke egenomsorgen,
Henrik Rasmussen
Søren Friborg
Erling Friis Poulsen
Anne V. Kristensen
MTI 6
7
i sundhedsudvalg Anne V. Kristensen:
”Det vigtigste er, at telemedicin er
brugervenligt for patienten og for personalet. Men det har desværre for lidt
politisk bevågenhed.”
Telemedicin giver mulighed for
mange tiltag både klinisk medicinske og
psykiatriske. Der skal ses på arbejdsgange og afregningen, hvor der måske
skal være dagtakster. Lægerne skal
kunne kobles på, så de kan se ind i ambulancerne på vej til sygehuset.
Psykiatrien har endnu ikke været
nævnt. Et godt eksempel er Canada,
hvor man har telepsykiatri. Det benyttes, når børn mistænkes for en
psykiatrisk diagnose. Psykiaterne får
via en skærm mulighed for at vurdere
Judith Lørup Jensen
børnene, inden de bliver sendt ind til en
egentlig udredning. Det sparer tid.
www.Sundhed.dk er velegnet som
udgangspunkt for en fælles platform.
”Og jeg så gerne, at telemedicinen
spredtes ud med et rejsehold med en
slags tovholderfunktion i forhold til de
forskellige involverede.” Anne V. Kristensen fortsatte: ”Vi skal blive bedre til
at prale med de gode eksempler, så flere
mennesker får øjnene op for mulighederne. Det skal fortælles på klart dansk,
uden for mange fagudtryk og tekniske
vendinger, så også fru Jensen kan forstå
det.”
Mange virksomheder
står på spring
Konferencens kaffepause kunne benyttes til at se på de forskellige virksomheder, der havde opstillet en stand
i dagens anledning. Der var meget
forskellige virksomheder, fordi telemedicin kan involvere mange bidrag fra erhvervslivet. Potentialet er enormt i Danmark såvel som europæiske og globalt.
De følgende virksomheder deltog
med en stand i forbindelse med årsmødet:
•Pallas Informatics
•CSC Scandihealth
•Delta
•Sensor Medical
•Falck
•MedCom
•Sharecon
•Sectra
Søren Vingtoft
Erik Juhl
Bertel Haarder, telemedicinens minister!
Regionernes Tele­medi­
cin­ske It-strategi (RSI):
fremtidens forløbs­
programmer
Efter pausen lagde den tværregionale
projektleder Judith Lørup Jensen ud
med at forklare Regionernes Telemedicinske It-strategi (RSI). Hun tog
udgangspunkt i en skabelon fra Hovedstadsregionen, der netop har overtaget
formandsskabet. RSI arbejder med 24
pejlemærker under 4 hovedgrupper.
Planen er, at der fremlægges en strategi
i foråret 2011, som også vil indeholde en
fælles strategi for telemedicinen.
Overlæge Søren Vingtoft, Enhed for
klinisk kvalitet kom nærmere ind på forløbsprogrammerne: 1) Klinisk forskning
er vigtig, 2) ledelse, 3) kvalitets- og effektivitetsforbedringer og 4) patient empowerment. Det er vigtigt, at opdatere
vejledninger på basis af ny viden, a.h.t.
den kliniske praksis og ledelsesinfor-
mation. Derved bliver det straks muligt,
at konstatere om der er afvigelser fra
standarderne. Med telemedicin bliver
processen mere datapræget med maskinlæsbare e-forløbsprogrammer. Vi
vil hurtigere kunne udbrede nye idéer
til bedre behandlingsformer og procedurer.
En ny national
sygehusplan
Som formand for Sygehusudvalget
fremlagde Erik Juhl, ekspertpanelets anbefalinger: ”Regionerne synes, at bevillingerne har været stramme. Men teknologien tilsiger, at vi allerede har bygget
for meget.” Erik Juhl forklarede, hvordan
rummene på hospitalerne fremover vil
være standardiserede, vægge kan flyttes uden, at det er urimeligt dyrt, og
der kan bygges ovenpå. Der skal være
i alt 18 akutsygehuse i Danmark samt
Rigshospitalet og specialsygehusene.
Nye sygehusplaner og investeringer er
ikke nok. Der er tale om et forandringsprojekt: ”Transform don’t transfer” som
overlæge Bo Prismar fra Karolinska har
udtrykt det.
Aldrig tidligere har der været afsat
så mange penge til sundhedssektoren.
Derfor nedsatte man et ekspertpanel
med 5 personer, som skulle fordele i alt
40 mia. kr. over de kommende 10 år. 20
– 25 % af bevillingen går til instrumenter.
Der er blevet lavet en model for investeringsbehovet og en pris pr. m2. Sygehusene får en sum penge og bestemmer
selv fordelingen. Hidtil har regeringenfulgt ekspertrådets anbefalinger 100 %.
Erik Juhl forklarede, at vi går et mere
decentralt sygehusvæsen i møde med it
og telemedicin, en ændret patient- behandlerrolle og, at vi går fra speciale- til
forløbsorientering. Der vil blive fælles
akutte modtagerafdelinger, hvor specialisterne kommer ind. Og endelig får
man en ikke uvæsentlig ændret rolle for
ledelserne.
”Men det er fantastisk svært at ændre
ledelseskulturen,” sagde Erik Juhl. ”Det
ved vi f.eks. fra Sverige. På Karolinska
er de helt unge læger blevet oplært på
skift. De er med til at planlægge det nye
forløbsprincip. Det bliver derfor ikke
de gamle bosser, der kommer til at bestemme på Karolinska!”
Det, der ikke er svært,
skal være nært
Murene er stillet op. Kan Bertel bryde
dem ned?
Indenrigs- og sundhedsminister
­ ertel Haarder: ”Jeg har netop været i
B
USA for at se på sundhed. Vi bestilte fly
på internettet, mellemlandede og skiftede fly nogle gange, inden vi landede i
Boston. Her var bagagen kommet frem
før os. Det eneste man skulle vise undervejs, var et print fra sin egen computer, så var der reserveret fly, og det hele
passede sammen uden unødig ventetid.
Sådan skal det også være i sundhedssektoren: Dét er visionen. ”
Fremtidens patienter vil ifølge Bertel
Haarder selv slå tingene op og følge
med i egen sygdom. De vil gå på nettet
og være læge for sig selv: ”Når de dejligt
kritiske, velbjergede middelalderborgere kommer i reparationsalderen, kan
vi bare vente os.” Forsamlingen her er
nøglen til om ambitionen lykkes. 40 mia.
kr. er afsat til supersygehusene heraf
20-25 % til udstyr. Udstyr er vigtigere
end murstenene. Visionen er, at det,
der ikke er svært, skal være nært. IT
og telemedicin er et spørgsmål om at
benytte sig af de tekniske hjælpemidler.
Danmark er et af de mest e-parate lande
i verden. Vi er vant til at bruge internettet. Hvis vi ikke kan bringe os i front,
hvem kan så?”
Ministeriet skal alene lægge rammerne. ”Hvis vi skal have det fulde udbytte af telemedicin, skal vi have fælles
standarder og klare mål. Det er vigtigt,
at de elektroniske patientjournaler er
opdaterede og ikke forsinkede. Vi skal
have fælles nationale medicinkort, FNK.
”Jeg ved godt, at loven skal ændres her,”
lovede Bertel Haarder.
Der er intet incitament til telemedicin,
hvis der er økonomisk barrierer, og man
mister penge ved at benytte telemedicin
fremfor almindelige konsultationer. Det
problem kan regionerne løse. Casa Permanente i USA belønner f.eks. folk for
at holde sig væk fra hospitalerne. Her
kan man hente inspiration.
Ministeren fortsatte med at henvise
til, at borgerne forlanger, at man benytter ny teknologi. Politikerne må følge
med. Også her er der en barriere i
lovgivningen, som Bertel ville tage sig
af. ”Det lykkedes at vinde over Datatilsynet, så vi nu må sende en SMS til fru
Larsen om, hvornår hun skal møde til
behandling – ellers var jeg var eksploderet!” tilføjede han.
Vi skal have sund vækst i Danmark,
ligesom vi har grøn vækst. Der er et
voldsomt voksende marked, hvor vi står
godt, fordi medicoindustrien i forvejen
er i front. Sundhedsministeren sluttede
med at takke: ”Tak til Selskabet. Hvis I
ikke var her, ville jeg oprette Jer med det
samme!!”
Bertel får første murbryderpris
DSKT’s 3 prismodtagere,
Årets Murbrydere
I alt 3 prismodtagere. Formanden, Klaus
Phanareth: ”Bertel får første murbryderpris. Du har sagt, at den lovgivningsmæssigebarriere tager du dig af. Og
hvad, der ikke er svært, skal være nært”.
Du fortjener prisen, Årets Murbryder.
Medl. af bestyrelsen Henrik Rasmussen, Novonordisk uddelte de to andre
priser, anden pris til Morten Freil, Danske Patienter, med begrundelsen: ”Hvis
det skal fungere, skal patienterne også
med” og den tredie og sidste murbryderpris gik til Erik Juhl, med ordene:
”Godt, at der er én, der sætter tingene i
perspektiv.”
Konklusion: Barriererne
er på vej væk- alle er
committed!
Konklusionen stod klart i forbindelse
med den afrundende paneldebat.
Aktørernes holdning til de 4 barrierer
blev trukket frem. Der er nu ingen tvivl.
Barriererne står for fald. Alle er nu committed til en tværsektoriel og koordineret indsats.
Det fremgik tydeligt, at paneldeltagerne er med på at gøre noget effektivt
for at udbrede telemedicinen til hele
Danmark:
Udpluk fra paneldebatten:
1. Bertel Haarder lovede at fjerne de
lovgivningsmæssige barrierer.
2. De afregningsmæssige barrierer
klares af regionerne (i forening med
Sundheds- og Indenrigsministeren.)
3.og 4. Og alle - patienter, sundhedspersonale, praktiserende læger,
kommunerne, regionerne og ministeren var enige om, at en stor fæl-
Eftermiddagens panel bestod af Ivan
Pedersen, Digital Sundhed, Morten
Freil, Danske Patienter, Judith Lørup­
Rindum,RSI , ledende overlæge
Anders­Gotfredsen, Hvidovre Hospital, ­Christian Graversen, DI, Merete
Halkjær, Københavns Kommune og
Lill Moll Nielsen, praktiserende læge i
­Søborg.
les indsats nu én gang for alle skal
fjerne de to resterende barrierer på
det organisatoriske felt og vedrørende kultur- og holdning.
MTI 6
9
Flemming Rosleff
Jeppe Gustafsson
Esben Skalle
DELTA hjælper medicinsk
udstyr hurtigt på markedet
Producenter af medicinsk udstyr bliver ofte
overraskede over den massive mængde af
krav, som de bliver stillet overfor. At opnå
adgang til markedet og det eftertragtede CE
mærke, har sine konsekvenser.
Der er mange individuelle discipliner at mestre.­
Samtidigt er direktivets krav adgangsbilletten
til et enormt europæisk marked, med små 600
mio. forbrugere. Et lukrativt marked hvor be­
hovet for medicinsk udstyr er i høj vækst.
Hos DELTA ved vi hvilke krav der stilles - vi
har 70 års erfaring med test- og rådgivning at
gøre godt med. Vi assisterer med at implementere de nødvendige discipliner og dokumenterer at produktet lever op til gældende
standarder.
Kontakt DELTA på: [email protected], på telefon
72 19 46 40 eller på www.madebydelta.com
- Fra salen ”pårørende”, Morten: ”Jeg
hører, at alle gerne vil, men at I samtidig
peger på barrierer på områder, I ikke
selv sidder på? Det lyder let!”
- Klaus Phanereth:” Det er ildsjæleprojekter, vi ser i øjeblikket. I 10 år har vi
diskuteret!”.
- Ivan Pedersen: ”Vi skal bare beslutte
os. En vision, som da vi besluttede at
lande på månen. Der er en tendens til at
genopfinde det samme. Puljetyrani!”
- Lill Moll Nielsen: ”I dag faxer vi data,
når vi hører, at én af vore patienter er
blevet indlagt. Og vi er nødt til at telefonere, så sygehuset er opmærksom på, at
informationerne er fremsendt.”
- Morten Freil: ”Vi skal passe på med
blot at boble. Vi skal have alle med på
vognen.”
- Christian Graversen: ”Jeg kan ikke
se, at det går så godt. Det kan ikke ses
på virksomheder i Danmark, at der er en
global sammenhæng.”
- Anders Gotfredsen: ”Vi vil gerne
stille et laboratorium til rådighed for telemedicin, for at skabe liv i et lidt groggy
miljø. Det er forudsat, at de økonomiske
forhold er på plads.”
- Søren Friborg: ”Datafangst: Vi kan
nå 90 % på 3 år!”
- Erik Juhl: ”De 20 – 25 % skal bruges
til apparater. Rigsrevisionen sikrer, at
penge ikke bruges til at lappe huller andre steder.”
Formanden for DSKT Klaus Phanereth konkluderede:” Nu sker der noget!”
Og det var afslutningen på den overordnede debat om at bringe telemedicinen i
front i Danmark.
Årsmødet sluttede med
3 kortere indlæg: E-pital
Telemediciner Flemming Rosleff. ”Vi
skal i gang med epitalen nu”. De strukturerede data skal indskrives af de praktiserende læger. Derefter overføres det
til sygehusene. Den ansvarlige læge på
sygehuset accepterer, at informationen
lægges ind. Patienten har mulighed for
at gå ind i egne data. Desværre har staten har ikke købt idéen endnu!
TeleHomeCare – ”TeleKAT”
Lektor Jeppe Gustafsson, Institut For
Erhvervsstudier, Aalborg Universitet,
med speciale i organisation og ledelse.
”TeleKAT drejer sig om at udvikle elektroniske platforme til vidensdeling. Men
der opstår organisatoriske problemer,
fordi vi ikke har en tværgående ledelse
men pyramide ledere.
www.DSKT.dk
Esben Skalle, webmaster og stud.med.
fortalte om hjemmesiden www.DSKT.
dk. Den har 800 besøg pr. måned. Der
står meget spændende nyt om telemedicin bl.a. om de telemedicinske projekter, der kører pt. Claus Phanareth roste
www.DSKT.dk for at være det samlende
sted for telemedicinens aktører.
Næstformanden Gitte Wienholtz
sluttede dagen af med at give en særlig
tak til bestyrelsen, der yder et stort og
visionært arbejde. ”Tak for Jeres store
indsats.”
MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med
tilknytning til den danske sundhedssektor.
Fokus og opgaver
• Tværsektoriel sundhedskommunikation
• Udførende organisation
• Understøtter effektiv drift
• Trinvis udbygning af it infrastruktur
Fire produkter
• Landsdækkende udbredelse
• Kommunikationsstandarder
• Sundhedsdatanet og nationalt knudepunkt
for videokonferencer
• Telemedicin: Videokonference,
­billedudveksling og hjemmemonitorering
www.medcom.dk
Viewcare A/S
Viewcare A/S leverer en telemedicinsk helhedsløsning som sikrer, at en patient afhængig
af sin situation og sygdom, automatisk kan
sættes i kontakt med den rigtige behandler.
Med strategisk anvendelse af telemedicin
kan kapaciteten i sundhedsvæsenet øges
og patientens livskvalitet og behandlernes
arbejdsvilkår forbedres.
Viewcare er baseret på en skalerbar generisk
platform som kan håndtere 1000-vis af patienter og behandlere. Løsningen er bl.a. i drift
i Region Midt og på Det Virtuelle Hospital på
Frederiksberg.
For yderligere information kontakt Viewcare
på telefon 44 88 00 30 eller se på www.
viewcare.com.
Fremtidens telemedicin præsenteret
”Interessen for telemedicin vokser, men det
afgørende gennembrud fordrer nye, fleksible
og skalérbare løsninger. Telemedicinen skal
kunne bredes ud til mange formål,” fastslår
adm. direktør Svend Vitting Andersen, Pallas
Informatik A/S.
”I praksis skal de telemedicinske løsninger
hjemme hos patienten være forbundet
til sygehuset via et netværk. Dermed kan
patienten både overvåge sig selv og blive
kontrolleret fra sygehuset.”
Ved årsmødet i Dansk Selskab for Klinisk
Tele­medicin præsenterede Pallas Informatik
en sådan skalérbar løsning: NaPi link kan
tilsluttes vilkårlige overvågningsinstrumenter
hjemme hos patienten. Løsningen repræsenterer dermed et betydeligt spring i den
telemedicinske udvikling.
MTI 6
11
CSC eMedLink – Cloud-baseret telemedicin
CSC eMEDlink tilbyder hospitaler og kommuner mulighed for at behandle patienter
i eget hjem, via en sikker, fleksibel og enkel
tele­medicinsk platform.
CSC eMEDlink er en ressourceoptimal og
let indførelse af telemedicin i sundheds- og
plejesektoren. Vi leverer en total tele­medicinsk
platform samt tilhørende måleudstyr og
­services – telemedicine as a service.
CSC eMEDlink er integreret med eksisterende CSC Scandihealth-løsninger og har
snitflader til alle relevante systemer og sammenhæng med planlægningssystemerne. Telemedicinske data indgår fremover i patientens
samlede journal, dvs. ikke flere informationsøer.
CSCeMEDlink understøtter visionen: ‘Én
borger – én journal’. Sammenhæng på tværs
af sektorer og dermed fremtidens virtuelle
hospital.
Nabto
Nabto leverer sammen med Pallas Informatik, en række vigtige komponenter til
Tele­medicinske apparater. For det første, en
uproblematisk sikker forbindelse, til de medicinske apparater der er tilkoblet internettet.
For det andet, en sikker godkendt metode, til
at overføre data fra sensorerne, til behandlerens browser, eller til en central database. For
det tredje, en teknologi, der sætter producenterne af apparaterne, i stand til næsten omkostningsfrit, at koble deres apparater s­ ikkert
på internettet, så behandlerne til enhver tid,
kan tilgå patientdata, fra PC, iPhone og andre
mobile enheder, sågar sende alarmer via email
eller SMS.
www.nabto.com
CMA Medico har serviceafdelinger
i både Danmark og Sverige
Vores serviceteknikere har mange års erfaring
indenfor medicoteknisk udstyr. Vi tilbyder en
hurtig, kvalificeret og professionel support i
hele produktets levetid.
Serviceaftaler og Support
Vi tilbyder forskellige løsninger, lige fra simpel
reparationsservice til kundespecifikke serviceaftaler.
Servicepartner
Vi er udnævnt til autoriseret servicepartner
for følgende firmaer:
• SonoSite Inc.
• B. Braun Medical A/S
• Laerdal
• Apgar
Medicoteknisk chef
Medicotekniker
Medicotekniker
Tlf.: +45 8710 1425
Mobil: +45 4038 6027
[email protected]
Leardal:
Simulation
Apgar:
Monitorering
B.Braun:
Infusionsterapi
SonoSite:
Billeddiagnostik
Michael Christensen
Testudstyr
Vi markedsfører medicoteknisk testudstyr
201011 MTI annonce DMTS_118x79mm.indd 1
Kristian Ilic
Stefan Ankerbøl
16-11-2010 11:58:00
Reportage Af journalist
Naia Bang,
Texthuset Aalborg
Dansk KOL-projekt
i internationalt
selskab
- Vi bliver nødt til at tænke globalt, understreger adjunkt Birthe Dinesen, Aalborg
Universitet. Hun er projektleder for TELEKAT-projektet, der har søgt midler til et
transatlantisk telemedicin-samarbejde sammen med Cleveland Clinic, University of
California, Davis og University of California, Berkeley.
Adjunkt Birthe Dinesen, Institut for
Sundhedsvidenskab og Teknologi på
Aalborg Universitet, er projektleder
på TELEKAT-projektet, der var med på
HealchCare Van i Silicon Valley. Og det
er der kommet helt nye transatlantiske
samarbejdsmuligheder ud af.
Da Udenrigsministeriet i oktober 2010
drog af sted mod Silicon Valley på den
meget omtalte HealthCare Van med
Bertel Haarder i spidsen, var adjunkt
Birthe Dinesen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg
Universitet, med. For hende var turen
alt andet end sightseeing. Hun benyttede nemlig turen til både at præsentere
TELEKAT-projektet internationalt og at
besøge forskningsinstitutioner og hospitaler med henblik på at vurdere, hvor
dansk telemedicin står i forhold til amerikanerne. Og for at skabe nye kontakter.
- Det var utroligt interessant. Amerikanerne tænker meget mere i vidensdeling, end vi gør. De har en åben innovationskultur, som vi kunne lære meget
af. Derfor var det også helt naturligt at
tale med dem om et transatlantisk samarbejde, og det var de meget positive
overfor. De har nogle muligheder for at
lave storskalaforsøg, som vi slet ikke har
i Danmark. Til gengæld har et moderne
sygehus som Cleveland Clinic ikke mulighed for at skabe samarbejde mellem
ingeniører og lægevidenskab, som vi har
på Aalborg Universitet. Vi skal nok få
masser af glæde af hinanden i det kommende Translantic TeleHealth Research
Network, slår Birthe Dinesen fast.
Drømmer om
storskalaforsøg
Når Birthe Dinesen er så interesseret
i netop storskalaforsøg, hænger det
blandt andet sammen med KOL-projektet TELEKAT, som hun er projektleder
for, og som nu har et halvt år tilbage af
projektperioden. Projektet, der arbejder
med at bruge teknologien til at gøre
patienterne bedre til at tage vare på
egen sygdom, har indtil videre haft 136
forsøgspersoner tilknyttet. Heraf har de
60 personer fået et lynkursus i at bruge
Telekatten – et simpelt apparat, der
hjælper med at måle blodtryk, iltmætning m.m., og som sender data videre
til sygehus, praktiserende læger, hjemmesygeplejen og sundhedscenter. Disse
testpersoner har derfor haft Telekatten
til låns i fire måneder. De øvrige deltagere har fungeret som kontrolgruppe.
Efter at have testet Telekatten på patienter i Aalborg, er man netop nu ved at
teste den på ni patienter i Hjørring. Målet med at flytte projektet er også at se,
hvilken indflydelse det har på de sundhedsprofessionelle, at deres patienter
bliver bedre til at handle – og hvilke krav
det stiller til de sundhedsprofessionelle
i form af patientstøtte og tværfagligt
samarbejde.
- Vi har fået god feedback undervejs
i projektet, og det næste halve år skal
vi analysere vores data, forklarer Birthe
­Dinesen, der ser store muligheder i
kommende transatlantiske storskala­
forsøg med telehomecare.
Vi skal tænke stort
Den sidste store opgave for TelekatproMTI 6
13
Foto: PF Ajs Nielsen / De Professionelle
Telekatten, det lille apparat, der transmitterer KOL-patientens målinger af
blodtryk, iltmætning, vægt m.v., til
­s ygehus, praktiserende læger, hjemme­
sygeplejen og sundhedscenter, er så
simpelt at bruge, at alle kan blive for­
trolige med den på under en halv time.
jektet er at udvikle en portal, hvor KOLpatienterne og pårørende kan udveksle
erfaringer med hinanden – og hvor de
kan spørge de sundhedsprofessionelle
til råds. Den er nu så langt, at den gik
i luften i oktober og skal testes og videreudvikles i dialog med brugerne.
Portalen, koloriten.dk er åben for alle
KOL-patienter og pårørende i Region
Nordjylland.
Det betyder også, at Birthe Dinesen er begyndt at se fremad – mod
nye telehomecare-projekter. Lige nu
har hun en ansøgning liggende om et
telehomecare-projekt inden for hjerteområdet.
- Vi er ikke noget særlig stærkt innovations-land, det viser tallene desværre.
Men skal Danmark være en nation, man
regner med, når det drejer sig om innovation, skal vi turde tænke stort. Og
det kræver dels, at der er pengene til
de store projekter, og dels at vi lærer
af amerikanerne, når det drejer sig om
vidensdeling. Derfor har jeg også store
forventninger til Translantic TeleHealth
Research Network – ikke bare på egne
og Aalborg Universitets vegne men
på hele det telemedicinske område i
­Danmark, understreger Birthe Dinesen.
T E L EKAT- projektet
Projektet forløber fra 2. januar 2008 til 30. juni 2011. Projektet er finansieret af
Center for Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet (DKK 327.168), Erhvervs- og
Byggestyrelsen (DKK 5.824.879) og ved medfinansiering fra alle samarbejdspartnere i projektet. Total budget DKK 8.7 mio
Følgende parter deltager i projektet:
Tunstall (RTX) Healthcare A/S; Rambøll Informatik A/S; KMD A/S; Sundhedscenter
Aalborg; Hjemmesygeplejen Vest /Centrum, Aalborg Kommune; Lungemedicinsk
afdeling, Medicinsk Center Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital; Aalborg
Kommune; Praktiserende læger i Aalborg og Hjørring Kommune; Hjemmesygeplejen Hjørring Kommune; KOL-ambulatoriet, Medicinsk Center, Sygehus Vendsyssel,
Hjørring; Professionshøjskolen University College Nordjylland; Institut for Sundhedstjeneste forskning, Syddansk Universitet; Institut for Erhvervsstudier, Aalborg
Universitet (AAU); Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, AAU og
Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, AAU. Læs mere på www.telekat.dk
T ranslantic Tele Health Research Net work
Forsknings- og Innovationsstyrelsen har afsat en pulje til fremme af forskningssamarbejder mellem Danmark og en række andre lande, bl.a. USA. Her har adjunkt
Birthe Dinesen, Aalborg Universitet, på vegne af projektet Translantic TeleHealth
Research Network søgt 359.856 kr. til at udvikle programmer til udveksling af
forskere, PhD-studerende og kandidatstuderende. Netværket skal også fremme
mulighederne for tværnationale test af teknologier og gøre det muligt at gennemføre kliniske studier i fællesskab.
Foruden Aalborg Universitet deltager Cleveland Clinic, UC Davis og University of
California, Berkeley, i netværket.
Overskuelighed kommer
ikke af sig selv…
Overskuelighed kommer af en gennemtænkt logistik. Derfor er logistik et
nøgleord for COWI i hospitalsprojekter. Resultatet er bedre arbejdsgange
for medarbejderne, et hospital, som er nemt at finde rundt i for patienter og
pårørende og en bedre økonomi.
Vores rådgivning har fokus på:
• Patientforløb
• Hygiejne
• Sikkerhed
• Effektivitet
• Driftsøkonomi
COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed.
Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi
over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er
førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især
er det på deres.
COWI A/S
Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 97 22 11
www.cowi.dk
Reportage Af journalist
Naia Bang,
Texthuset Aalborg
Stød lærer lammede at gå igen
Forsøg på Center for Sanse-Motorisk Interaktion, SMI, Aalborg Universitet, viser, at elektriske stød kan bruges
i genoptræningen af delvist lammede, så de lærer at gå normalt igen. Projektet er nu kandidat til Årets Danske
Forskningsresultat 2010 i Videnskab.dk
Hvert år får omkring 15.000 danskere
et slagtilfælde. Nogle af dem vågner
op til en delvis lammelse og skal lære at
gå igen. Mange af dem lider af såkaldt
’dropfod’, hvor foden bare hænger, og
for at undgå at snuble over den uvirksomme fod, udvikler de et bevægelsesmønster, hvor de nærmest kaster det
syge ben og foden ud til siden, når de
går. Men på Center på Sanse-Motorisk
Interaktion, SMI, på Aalborg Universitet,
har Jonas Emborg afsluttet sin PhD i
2010 hvor han har beskrevet en metode
til at støtte genindlæringen ved hjælp
at elektriske stimulationer. Foreløbige
resultater viser, at vi faktisk kan ’lære’
hjernen at gå rigtigt ved at stimulere
nerverne i rygmarven ved hjælp af
­elektriske stød. Hans vejleder, profes-
sor Ole Kæseler Andersen, forklarer
hvordan:
- Elektrisk stimulation af musklerne
har været kendt i en årrække. Men ved
at påvirke nerverne under foden med
elektriske stød er vi inde og påvirke
noget af det mest fundamentale i menneskekroppen; nemlig vores rygmarvsreflekser. Ligesom vi pr refleks trækker
hånden til os, når vi brænder fingrene
i ovnen, trækker patienten benet og
foden op, når vedkommende får stød
under foden. Det er ubehageligt og gør
lidt ondt, som hvis vi får stød fra en stikkontakt. Og det skal kun bruges i genoptræningen i ugerne efter slagtilfældet,
hvor hjernen er særligt ’åben’ over for at
genindlære at gå, påpeger Ole Kæseler
Andersen.
Stødene er ubehagelige, men fore­l øbige undersøgelser viser, at patienterne
­h urtigere genoptrænes til at have en normal gangfungktion. Og patienterne siger
selv, at fordelene så langt opvejer ubehaget.
Positive testresultater
Det nye middel til genoptræning har
været testet på Brønderslev Rehabiliteringscenter, hvor fysioterapeuterne
var positivt overraskede over den
hurtige fremgang hos de patienter, der
fik elektrisk terapi sammenlignet med
kontrolgruppen, der blot fik traditionel
gangtræning.
- Men det var en lavpraktisk test­
version af apparatet, hvor en person gik
bag patienten og trykkede på apparatet,
når patiensen var på vej ind i svingfasen.
Det er naturligvis meningen, at sensorer
skal aktivere apparatet, som patienten
selv bærer, eksempelvis i et bælte. Og
ydermere skal apparatet sørge for at
sende stød af forskellig styrke i løbet af
et træningsforløb, så refleksen støtter
bevægelsen, men ikke risikerer at bringe
patienten ud af balance. Hjernen vænner sig også lidt til stødene, så styrken
skal løbende reguleres. Ellers bliver
hjernen nemlig ’immun’, og så forsvinder effekten, forklarer Ole Kæseler
Andersen.
Han understreger, at apparatet ikke er
en mirakelkur mod lammelse. Det virker
nemlig kun, hvis patienten har en intakt
nervefunktion i rygraden, der kan sende
signaler til hjernen og i kombination med
intens gangtræning. Til gengæld er tilbagemeldingen fra forsøgspersonerne på
Brønderslev Rehabiliteringscenter,
at man hurtigt vænner sig til stødene,
og at effekten langt overstiger ubehaget.
Kandidat til
forskningspris
- Jeg tror på, at hvis man hurtigt efter
en hjerneskade får tilbudt genop-
træning med elektrisk stimulation, så
patienten lærer en hensigtsmæssig
gang, vil det have en gavnlig effekt på
det videre genoptræningforløb. Det at
kunne gå rigtigt og dermed være mobil
er jo en vigtig del af det, vi forbinder
med ­livskvalitet, påpeger Ole Kæseler
­Andersen.
Det budskab har medierne taget til
sig, og projektet har både været i tv og
trykte medier flere gange. Blandt andet
har der været skrevet om projektet i det
populærvidenskabelige magasin Videnskab.dk, der har udpeget netop dette
projekt som en af 10 kandidater til Årets
Danske Forskningsresultat 2010. Uanset resultatet af afstemningen har den
megen positive omtale banet vejen for,
at projektet kan tage det næste skridt og
gå fra forskning til at blive en selvstæn-
dig forskningsbaseret virksomhed, der
skal færdigudvikle og markedsmodne
apparatet. Foreløbig har projektet fået
Proof of Concept-midler fra Rådet for
Teknologi og Innovation under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, og man har søgt venture­
kapital. ­Inden for de næste par måneder
forventes den nye virksomhed at være
en realitet.
FLEXODUCT
MediSafe - til brug
på laboratoreie og hospitaler
Produktion eller Outsourcing af:
Sprøjtestøbning – Medical Devices
Sikkerhed og tryghed for kunder og brugere
Produktion i renrum klasse 7 & 8
Kompetance og erfaring med renrumsproduktion, montager og pakning
Certificering ISO 14644, 13485, FDA registreret, ISO 14001
Sugearme for industri
- og laboratorie
SP Medical A/S
Møllevej 1 · DK-4653 Karise · Tel: +45 56 76 6000
Fax +45 5676 6001 – www.sp-medical.dk
M-COMP skærm terminaler til MediCO
Sugeskærm
med stor personsikkerhed.
JRV A/S - Flexoduct Medical
Nimbusvej 10 - DK 2670 Greve
Tlf. 43 950 950 Fax. 43 950 951
[email protected]
www.jrv.dk
17” Info care/
underholdningsterminal.
10.4” og 12,1” medico
tablet m. docking
option.
Gode løsninger er resultatet
af gode samarbejder
Tlf. +45 9669 5000
FAX +45 9669 5001
E-mail: [email protected]
www.m-comp.dk
17” og 22” medico panel computer.
MTI 6
17
Reportage Af journalist
Naia Bang,
Texthuset Aalborg
Overvåger
hjertepatienter på
andre afdelinger
På Aalborg Sygehus sørger et lille apparat for at patienter, der er
indlagt med andre sygdomme men har problemer med hjertet, kan
blive fjernovervåget fra kardiologisk afdeling – det giver en bedre
behandling og sparer ressourcer
Selve målingsapparturet - også kaldet
en Scout - tapes fast på patienten, hvorfra den transmitterer til en mobiltelefon,
der fungerer som onlineforbindelse til
kardiologerne.
Får en kirurgisk patient problemer med
hjertet, vil vedkommende normalt blive
overflyttet til kardiologisk afdeling, hvor
man kan holde øje med hjerterytmen.
Men det er ikke en løsning, overlæge
PhD, Sam Riahi, kardiologisk afdeling på
Aalborg Sygehus er begejstret for.
- Det forlænger ofte indlæggelsestiden, og vi kan ikke give disse patienter
den behandling af deres primære sygdom, som de vil kunne på den afdeling,
de oprindelig var indlagt på. Desuden
koster det ressourcer at flytte patienter
frem og tilbage mellem afdelingerne,
og det er ubehageligt for patienterne,
forklarer han.
På Aalborg Sygehus har man derfor
i de seneste tre år brugt ECGLink, et
apparat sygehuset selv var med til at
udvikle for et årti siden, men som nu
sælges af firmaet Care2Wear i Roskilde.
Apparatet består af en lille ekg-enhed
og en mobiltelefon og er så simpelt at
betjene, at patienten selv kan sætte enheden på. Nu fungerer mobiltelefonen
som en mini onlineforbindelse, der sørger for at transmittere data til den kardiologiske afdeling. Patienten kan derfor
være indlagt på psykiatrisk afdeling – eller teoretisk set til genoptræning på den
anden side af jordkloden – og man kan
stadig overvåge hjerterytmen.
- Vi bruger det især i forbindelse
med forkammerflimmer men har også
lige brugt det på et nyfødt barn, hvor
vi havde en mistanke om langsom puls.
Her kunne barnet blive sammen med sin
mor på fødeafdelingen, samtidig med at
vi overvågede det, forklarer Sam Riahi.
Skal være nemt at bruge
De første skridt til apparatet blev taget
under fyrtårnsprojektet Det Digitale
Nordjylland for 10 år siden, hvor projektgruppen fik støtte til at arbejde
videre med et PhD-projekt. Det projekt
førte til, at virksomheden Care2Wear
blev startet i 2004.
- Den første prototype, vi udviklede,
var temmelig voldsom sammenlignet
med i dag. Den bestod af en patientvest med batterier, og den krævede,
at der var en server på den afdeling,
hvor den blev brugt. Den blev testet på
Bispebjerg Hospital. Siden udviklede
vi videre på apparatet, for erfaringerne
med sundhedspersonalet fra andre
afdelinger, der skulle bruge det her,
viste, at det skulle være nemt at gå til. Vi
havde ikke mulighed for at oplære personale fra andre afdelinger i at benytte
apparatet, forklarer adm. Direktør for
Care2Wear A/S, Peter Søby Nielsen.
I dag ligger ECGLink i en patientkuffert, hvor man bare kan sætte ekgmålerne på og lade mobiltelefonen ligge
i kufferten, med mindre man da skal ud
og gå.
- Folk kan i princippet gå ud og handle
eller ud og spille golf med apparatet på,
men det bruges primært i forbindelse
med indlæggelse på sygehuset, hvor
man reducerer indlæggelsestiden ved
på den her måde at lade patienten være
indlagt på to afdelinger på én gang. Og
man bruger ikke apparatet til kritisk syge
patienter, fortæller Peter Søby Nielsen
og tilføjer, at andre sygehuse også bruger ECGLink til at overvåge hjemsendte
hjertepatienter med.
Klar til eksport
Peter Søby Nielsen fortsætter:
- Det er vigtigt, at sådan et system
er ”plug and play” – også for kardiologerne. Der er ikke en masse integration;
systemet sender data til afdelingens
eget hjerteovervågningssystem, og det
interfacer med de tre systemer, vi benytter på danske sygehuse.
Lige nu benyttes ECGLink på Aalborg
Sygehus, Bispebjerg Hospital, Roskilde
Sygehus og Odense Universitetshospital, hvor personalet blandt andet har
mulighed for at komme på besøg på
andre sygehuse for at se, hvordan man
benytter systemet her. Det har været et
ønske fra brugerne selv, dvs. personalet,
og Care2Wear hjælper gerne med den
form for erfaringsudveksling.
Næste skridt for det lille hjerteovervågningsapparat er den store verden.
- Vi har lavet en eksportstrategi sam-
ECGLink kommer i en patientkuffert, og man behøver end ikke tage mobiltelefonen
ud af kufferten men kan lade den op via et stik i siden på kufferten.
men med Udenrigsministeriet, og det
betyder, at vi næste år fokuserer på det
nære marked, hvor sygehusvæsnet ligner vores. Så nu er vi i gang med at lave
distributøraftaler i Sverige og England.
På Aalborg Sygehus er ECGLink for
længst blevet en del af hverdagen for
kardiologerne.
- Alene sidste år brugte vi det på over
100 patienter, der var indlagt på andre
afdelinger. De kirurgiske patienter får
en optimal kirurgisk behandling, samtidig med at vi monitorerer dem, og så
går vores vagthavende på tilsyn på de
afdelinger, hvor de er indlagt og justerer
­medicin og så videre. Det er både ressourcebesparende og giver en bedre
kvalitet af behandlingen, slår Sam Riahi
fast.
Duelco IP Patientkaldesystem
IPiN er et IP baseret patientkaldesystem. IPiN er intet
mindre end en revolution.
IPiN kan tilbyde følgende:
• Fuldt ud IP baseret system
• Hurtigere datagennemløb
• Simpel installation
• Lave installationsomkostninger
• Modulopbygget tilbehør der kan
“klikkes” i
• IP67-klassificeret håndsæt
• Nødkald
• Hjertestopskald
• Samtalefunktion over VoIP
• Tydelige indikatorlamper
• Tilkaldestationer med farve-touchskærm
Duelco A/S
Systemvej 8
DK-9200 Aalborg
Tlf. 70 10 10 07
Fax 70 10 10 08
[email protected]
www.duelco.dk
MTI 6
19
Reportage Af journalist
Naia Bang,
Texthuset Aalborg
Unikt apparat til at
måle iltoptag klar til
verdensmarkedet
Det startede som grundforskning på Aalborg Universitet. I
dag er resultatet blevet til en virksomhed, Mermaid Care – og
samarbejdet mellem forskerne og virksomheden fører nu til nye
forretningsmuligheder for virksomheden
Rul ALPE Essential ind på stuen, og den
er klar til brug - og nem at tage videre
til den næste patient.
Mermaid Care i Nørresundby er en fire
år gammel virksomhed med kun eet
produkt på hylderne; ALPE Essential,
Automatisk Lunge Parameter Estimation, der måler kvaliteten af patientens
oxygeneringsevne, og dermed karakteriserer lungernes evt. barriere for gasudveksling.
- Apparatet blev færdigudviklet sidste
år, og i dag bruges ALPE Essential på
flere danske sygehuse – primært af anæstesiologer både præ- og postoperationelt til at optimere anæstesiforløbet, forklarer direktør Jørgen Hansen, Mermaid
Care, der forventer, at ALPE Essential
skal lanceres internationalt næste år.
ALPE Essential er både et klassisk eksempel på, hvordan grundforskning kan
ende som et færdigt produkt med stort
markedspotentiale. Men historien ender
ikke der: For Mermaid Care og Center
for Modelbaserede Beslutningsstøtte
Systemer på Aalborg Universitet arbejder videre med ALPE.
- Mens ALPE Essential bruges før og
efter operationen, er der lige nu ikke
mulighed for præcist at måle hvorfor
patientens oxygeneringsevne er nedsat – og dermed sikre, at respiratoren
er optimalt indstillet – under operation eller på en intensivafdeling, af en
kritisk syg patient. Ved at koble ALPE
sammen med respiratoren – enten at
integrere den i respiratoren eller tilkoble
den eksternt – kan den fungere som
beslutningsstøtte for klinikeren og dermed sikre, at klinikeren kan optimere
ventilations-strategien for at minimere
de lungemæssige komplikationer . Vi
kalder den nye løsning for ALPE INVENT, og lige nu er vi på udkig efter en
producent af respiratorer, der har lyst til
at samarbejde med os om udviklingen
af systemet, fortæller Jørgen Hansen og
fortsætter:
Lykkes det ikke, vil Mermaid Care
udvikle en eksternt tilkoblet løsning, for
ALPE kan virkelig bidrage til at minimere
indlæggelsestiden og dermed omkostningerne på hospitalet, og vi forventer,
at der generelt for ALPE er et meget
stort potentiale.
Kapitalindsprøjtning
gav skubbet
Vi skal mere end et årti tilbage for at
finde begyndelsen på det, der i dag sælges under navnet ALPE.
- En gruppe forskere havde i en årrække arbejdet med at udvikle en metode til at måle gasudvikling i lungerne
ved hjælp af en maske og et oxymeter
på fingeren. På det tidspunkt kunne
man måle iltmætningen i blodet men
ikke måle, hvorfor den faldt. Men i år
2000 tog universitetet patent på det apparat, man havde udviklet, og så gik der
en lang årrække, hvor den kommercielle
udvikling af projektet stod mere eller
mindre stille. I 2006 fik projektet en kapitalindsprøjtning, der gjorde det muligt
at oprette et ventureselskab, Mermaid
Care, der gik i gang med at gøre pro-
duktet klar til markedet, fortæller lektor
Stephen Rees, Center for Modelbaserede Beslutningsstøtte Systemer, der er
en af forskerne bag ALPE.
Det, der gør ALPE unik, er apparatets
evne til at beskrive, hvordan ilt transporteres fra lungerne til blodet i en enkel
procedure, som kun kræver, at patienten at trække vejret normalt gennem en
maske i fem til otte minutter.
Stærkt samarbejde
Mermaid Care fik apparatet CE-mærket
og godkendt til medicinsk brug i hele
Europa i 2009, tre år efter start af udviklingen.
- Med ALPE har vi en metode til at
estimere lungens parametre, en metode der kan bruges inden for mange
specialer. Blandt andet kan man, inden
og efter en operation, måle en patient
med dårlig oxygeneringsevne og på
den måde få et billede af, hvor dårlig
patientens gas udveksling er, og dermed
igangsætte behandling for at optimere
det peri-operative forløb, alternativt
optimere det post-operative forløb, for i
den sidste ende at minimere patientens
lungemæssige komplikationer og dermed minimere hospitalsperioden for patienten. Det er også sådan ALPE bliver
brugt på de sygehuse, der har indkøbt
ALPE. Men vi mangler et apparat, der
kan måle gasudviklingen i lungerne under en operation, og det er derfor, vi og
Aalborg Universitet er gået i gang med
at videreudvikle ALPE, forklarer Jørgen
Hansen.
På Center for Modelbaserede Medicinsk Beslutningsstøtte Systemer ser
Stephen Edward Rees ingen problemer
i, at forskerne arbejder så tæt sammen
med virksomheder, som tilfældet er med
ALPE INVENT-projektet.
- Det handler jo om at have rene linjer
og respekt for hinandens faglighed.
Forskningen skal være styret af forskere,
mens virksomheden skal fokusere på
de kommercielle aspekter. Vi skal heller ikke glemme, at når det går godt
for virksomhederne inden for vores
område, vil det også smitte positivt af på
forskningen. Vi har brug for hinanden,
slår Stephen Rees fast.
Patienten ånder gennem masken nogle
få minutter, samtidig med at han har
oximeteret på fingeren - og nu kan
­s ygeplejersken umiddelbart se, hvordan
patientens iltoptag er.
informatik dsmi
årsmøde
d. 10.-11 marts 2011
DSMI årsmøde og
generalforsamling
DSMI afholder årsmøde torsdag-fredag d. 10.-11. marts
i 2011 på Comwell i Middelfart med titlen:
Stiger vidensniveauet i sundhedssektoren i takt med
digitalisering af kliniske data og information ?
Generalforsamling
D. 10. marts 2011
C O M W E L L middel f art
Program bringes i næste nummer af MTI; men sæt allerede
nu kryds i kalenderen. Generalforsamlingen er åben og gratis
for alle medlemmer og afholdes
torsdag d. 10. marts fra kl. 16.45
til ca. 18 samme sted.
MTI 6
21
SHI 2010
Scandinavian conference
on Health Informatics, SHI 2010
Af Pia Elberg, formand for DSMI
101 deltagere fra Norge, Sverige og
Danmark fandt vej til Københavns Universitet i H.C. Ørsted Parken for at diskutere sundhedsinformatik i en nordisk
kontekst. 30 indsendte artikler, abstracts
og workshops var blevet optaget på
konferencen og blev præsenteret i to
parallelle spor. Alle bidrag var blevet reviewet af mindst to personer, og netop
det at abstracts og artikler returneres
til forfatteren med kommentarer gør
at kvaliteten af oplæggene var høj og
der var stor spørgelyst. De indsendte
bidrag dækkede et bredt spektrum af
sundhedsinformatikken: Terminologi,
Medicinering, Teknologivurdering, Kvalitetssikring gennem e-læring, Patientnær informatik, Terminologi og arketyper. Sidstnævnte fik nærmest karakter
af undervisning på højt niveau, fordi en
gruppe svenske forskere fra forskellige
miljøer havde fået optaget en workshop,
hvor de præsenterede deres respektive
arbejder med henblik på at inspirere og
udfordre hinanden samt invitere flere
til at bidrage til arbejdet. Konferencen
lægger op til at deltagerne deler viden
og skaber netværk, og det lykkedes igen
i høj grad.
Der er tradition for invitere tre keynotes til at belyse årets tema, som i år
var ”Sundhedsinformatik – fra Vision til
Handling”. Fra Danmark præsenterede
Lars Hulbæk fra MedCom om udbredelsen af telemedicin fra pilotprojekter
til national implementering i henhold til
den aktuelle nationale digitaliseringsstrategi. MedCom har fokus på udvikle
en national infrastruktur som gør det
muligt at genbruge både teknologi og
erfaringer mellem forskellige telemedicin-projekter. Teletolknings-projektet
blev præsenteret som model for hvordan man kommer fra projekt til drift,
men også om de mange udfordringer
der er på vejen. Alle vil kunne drage
fordel af den læring der er opnået i det
projekt.
Fra Norge præsenterede Åse Kari
Haugeto hvordan Teknologirådet ved at
samle grupper af borgere til at diskutere
morgendagens sundhedssektor påvirker
det politiske system i forhold til at tage
beslutninger om nationale tiltag. I Norge
var der stort fokus på befolkningens
aldring og indførelse af velfærdsteknologier, og Danmark blev fremhævet flere
gange som et land hvor ny teknologi
hurtig kommer i anvendelse i ældresektoren. Danmark blev også fremhævet
pga. portalen ”sundhed.dk” som er en
af de konkrete løsninger som norske
borgere efterspørger. Fremtidens patient er nemlig på nettet, og forventer
at kunne slå op i egen journal og læse
prøvesvar udover at få adgang til opdaterede guidelines omkring behandlinger
i den norske sundhedssektor.
I Sverige præsenterede Kristina Bränd
Persson fra Socialstyrelsen hvor langt
de er kommet med det fælles nationale
infrastruktur projekt. De er næsten
Deltagere i parallelsession på SHI i august 2010
Daniel Forsberg, Linköping Universitet
holder oplæg på workshop
færdige med en fælles national terminologi baseret på SNOMED CT, mens
det fortsatte arbejde med den fælles
informationsmodel har afventet behandling af lovændringer ift. udveksling af
information. Det er et meget ambitiøst
projekt, og svenskerne er meget grundige med skriftlige afrapporteringer og
åbne konferencer, så andre lande også
kan lære af de erfaringer de gør sig i den
lange proces mod en national digital infrastruktur i sundhedssektoren.
Konferencen viste endnu en gang
hvor meget vi kan lære af hinanden på
tværs af landegrænserne i Skandinavien.
Præsentationerne kan fortsat findes på
hjemmesiden http://www.shi2010.org/
Det var 8. gang at den skandinaviske
konference blev afholdt – og 3. gang
at den blev afholdt i Danmark med Aalborg Universitet, DSMI og V-CHI som
arrangører. Antallet af deltagere til SHI
har i de senere år ikke kunnet tiltrække
mere end ca. 100 deltagere, så for at
sikre at det økonomisk kan løbe rundt
til priser som også studerende har mulighed for at betale, så er det besluttet
at SHI i 2011 bliver en særskilt, men
integreret del af Medical Informatics
Europe, MIE2011 som afholdes i Oslo
fra d. 25.-28. august 2011.
CSC SCandihealth er SkandinavienS førende leverandør
af SundhedS-it og it-ServiCeS. 350 it-SpeCialiSter udvikler
produkter, løSninger og ServiCeS, der Skaber Sammenhæng
på tværS af SundhedSområdetS Sektorer
CSC SCANDIheALTh
SAmmeNhæNgeNDe SuNDheDS-IT
I DANmArK, I eurOPA Og gLOBALT
Den elektroniske patientjournal
CSC Clinical Suite understøtter
den kliniske proces, hvor læger,
sygeplejersker og andre klinikere
træffer beslutninger via høj
faglig kompetence, ansvarlighed,
effektivitet og sikkerhed. Et af CSC
Clinical Suites unikke styrkeområder
er tværfaglige og teamorienterede
arbejdsgange på hospitaler.
Omsorgsløsningen CSC Omsorg
hjælper med at planlægge,
gennemføre og styre de mange
opgaver på det komplekse og
dynamiske omsorgsområde. CSC
Omsorg styrker en koordineret
indsats og giver sammenhæng,
effektivitet og ensartet service
inden for hjemmehjælp, sygepleje,
genoptræning m.m.
Laboratorieinformations- og
produktionsplanlægningssystemet
LABKA II giver fleksibilitet og
effektivitet for både laboratorier
og kliniske afdelinger. LABKA II
kommunikerer med en lang række
avancerede laboratorieinstrumenter
og understøtter fordeling af
analysearbejdet mellem flere
laboratorier.
CSC Scandihealth A/S • P.O. Pedersens Vej 2 • 8200 Århus N • Tlf. 3614 4000 • Fax 3614 7324 • www.scandihealth.dk • [email protected]
CSC Scandihealth udvikler og leverer elektroniske patientjournaler og løsninger til hospitalsinformation, klinisk kvalitet, omsorg, sygesikring,
laboratorieinformation og studieadministration. Vi nyttiggør sundhedsfaglig viden og kompetence, der støtter udviklingen af det sammenhængende
sundhedssamfund. Vi har leveret sundheds-it til danske sygehuse siden 1972. Vi har opbygget et enestående produktsortiment, en unik viden om
sundhedssektoren og et indgående kendskab til vores kunders verden. Vores medarbejdere arbejder primært med udvikling og levering af sundhedsit. Medarbejderne repræsenterer både en teknologisk og en sundhedsfaglig viden. En kombination, der giver os et godt grundlag for at videreudvikle
og levere sundheds-it-løsninger, der giver vores kunder større overskud til at koncentrere sig om deres kerneydelser. CSC Scandihealth er ejet af CSC
og er det nordiske kompetencecenter for løsninger til sundhedssektoren.
E-sundhedsobservatoriets
årskonference 2010
Om drømme der bliver til virkelighed
af Phd-studerende
Kirstine Rosenbeck
Gøeg
([email protected])
og Phd-studerende
Louise
Pape-Haugaard
([email protected])
Der var engang en gruppe initiativtagere, der drømte om et forum for
vidensdeling, hvor EPJ kunne drøftes
og hvor netværk kunne udbrede sig på
tværs af leverandører, hospitaler, kommuner, amter, stat og forskningsinstitutioner. Nu er EPJ blevet til det mere brede
E-sundhed og amterne er blevet til regioner, der i stigende grad spiller en central rolle indenfor sundheds-IT – men
drømmen er den samme og drømmen
blev til virkelighed igen i år. En meget
konkret virkelighed der inkluderede dagene d. 12 og 13. oktober, et velkendt
konferencested i nærheden af Nyborg,
omkring 600 deltagere, 19 udstillere, 5
plenumsessioner og 3 parallelsessioner
med 4 spor. E-sundhedsobservatoriet er
en speciel konstruktion, som man ikke
finder magen til i udlandet, og en typisk
kommentar fra de inviterede internationale oplægholdere er da også: ”600 attendees in a small country like Denmark
– I must be dreaming”.
Status og strategier på
E-sundhedsområdet
I plenumsessionerne var et centralt
Et udsnit af de 600 deltagere til én af plenumsessionerne
område status og strategi i forhold til
sundheds IT i Danmark. Dette blev
behandlet fra mange forskellige vinkler af eksempelvis Jens Andersen,
styregruppeformand for Regionernes
Sundheds IT, Christian Nøhr og Søren
Vingtoft, som begge er medarrangører
af e-sundhedsobservatoriet samt Vagn
Nielsen som er afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ét tema
var evalueringer af sundheds-IT, som
der har været en del af i det forgangne
år både fra økonomiske, funktionelle og
forskningsmæssige vinkler. Som altid,
når det forsøges at evaluere komplekse
felter med kvantitative metoder, giver
hver enkelt undersøgelse en noget flad
fornemmelse af den IT virkelighed der
er i landets sundhedsorganisationer.
Vi håber derfor at beslutningstagerne
både læser et udsnit af evalueringsrapporterne og tager ud hvor systemerne
virker i en klinisk hverdag.
Et andet tema var oprettelsen af
den nye organisation Regionernes
Sundheds IT (RSI) og den forventede
nationale pendant (NSI). NSI er stadig
blot på tegnebrættet , mens RSI er godt
igang og fremtidigt skal koordinere
fælles-regionale udbud og IT-projekter.
RSI har som noget af det første samlet
regionerne om 24 fælles pejlemærker
for sundheds IT. Disse kan forventes at
få stor betydning for udviklingen i regionerne de kommende år og en vigtig
tanke i arbejdet bliver ”følg eller forklar”
således at der fremtidigt skal være rigtig
gode grunde til at holde sig ude af samarbejdet. Målene er blandt andet mere
ensartede IT-landskaber nationalt og
besparelser ved stordrift. Oprettelsen af
de nye organisationer kommer ovenpå
nedlæggelsen af Sammenhængende
Digital Sundhed i Danmark (SDSD).
Dette blev dog stort set tiet ihjel under
konferencen, og hvad skal man også
sige? De nye drømme er sandsynligvis
nogens mareridt, men alle der arbejder
med sundheds-IT bliver nødt til at agere
Suzanne Bakken på talerstolen med et oplæg om
praksis-baseret evidens:
Klinisk IT Innovation som
organisatiorisk aktiv.
i den nye virkelighed, som organisationsskiftet skaber.
International innovation
– drømmen om den IT-understøttede
evidensbaserede praksis
De internationale talere var Jacob
Hofdijk, som er tidligere præsident/
nu vicepræsident i den europæiske
organisation for medicinsk Informatik,
EFMI, Suzanne Bakken fra Columbia
University samt John Crawford fra IBM.
Et tema for de internationale talere var
IT-understøttelse af evidensbaseret
praksis. Et interessant input fra Suzanne
Bakken var at dette kan understøttes
som ”referential”, ”executable” og ”actionable”. Hendes pointe var, at der fra
IT-systemer kan sættes links op, der peger på de evidensbaserede guidelines,
der er relevante for den kliniske praksis
systemet understøtter – dette er typen
”referential”. Når et IT-system kan integrere beslutninsgsstøtte, på en sådan
måde, at det kan give advarsler og alarmer, er det ”executable”. Begge disse er
velkendte implementeringer, men idet
klinikerne sjældent slår op i guidelines
og ofte ignorerer alarmer, så er systemerne ikke nødvendigvis velintegrerede
i det kliniske workflow. IT-løsninger der
er ”actionable”, fokuserer på at give klinikerne netop den viden, de har mulighed for at handle på – og bliver hermed
velintegrerede i arbejdet. Læs mere i et
interview med Suzanne Bakken som findes på www.e-sundhedsobservatoriet.
dk/interviews
Jacob Hofdijk talte blandt andet
om sammenhængen mellem ønskede
evidensbaserede patientforløb, dokumentationssystemer (fx Elektroniske
patientjorunaler) og kvalitetsdatabaser/
kvalitetsovervågning. Hans pointe var at
det bør planlægges som en helhed, så
de ønskede forløb influerer på hvad der
opsamles af data til elektroniske patientjournaler og kvalitetsdatabaser, og at
Jacob Hofdijk i samtale med Stig Kjær Andersen. Læg mærke til brochuren vedrørende MedInfo2013 i Jacobs hånd – Der blev gjort en stor indsats på e-sundhedsobservatoriet for at fotælle om MedInfo, en international konference for medicinsk
informatik, der afholdes på dansk jord i 2013.
målinger fra kvalitetsdatabaserne får lov
til at influere på næste iteration af de ønskede patientforløb. Også Jacob Hofdijk
blev interviewet og dette kan ligeledes
findes på www.e-sundhedsobservatoriet.dk/interviews.
De internationale drømme om de
sammenhængende, evidensbaserede,
klinisk understøttende IT-systemer er
bestemt værd at arbejde videre på. Men
vi tror en erkendelse af, at der virkelig
skal arbejde til - at udfordringen både
er kompleks og tidskrævende - er en
forudsætning for at der ikke blot bygges
luftkasteller.
Hvad end du
drømmer om.....
Til parallelsessionerne var der frit
valg mellem så forskellige emner som
brugergrænseflader, kronikerforløb,
telemedicin, EPJ, fælles medicinkort,
IT-infrastruktur, sundhedsfagligt indhold og klinisk gevinstrealisering. Det
er selvfølgelig svært at give det gode
overblik over alle sessionerne, da vi kun
har deltaget i det udsnit, der har været
sammenfaldende med vores interesser.
Inden for dette noget mere begrænsede felt lagde vi især mærke til de
muligheder der i disse år opstår på sygehusene for at integrere eksisterende
IT-systemer og registrere patientdata
til EPJ-systemer og kvalitetsdatabaser
samtidigt. Dette betyder at klinikerne i
Danmark begynder at opleve færre dobbeltregistreringer – et mål der har været
styrende for IT-udviklingen i sundhedssektoren.
I parallelsessionerne er det i det hele
taget en fornøjelse at se og høre en
masse af de personer, der driver udviklingen af Sundheds IT i form af landets
IT-leverandører, nationale instanser,
regioner og kommuner samt forskningsMTI 6
25
institutioner. Der findes virkelig både
faglighed og ægte engagement.
Den teknologiske
tidsalders velsignelser
Selv om vi her op til jul, drømmer os
til en tid, hvor bønderne havde halm i
træskoene, pattegrisen stod og spiste
sig tyk i stalden, kvinderne øjensynligt
altid bar rød- og hvidternede forklæder
og man troede på ægte magi som nisser
og troldfolk – må vi erkende at tiden i
dag er en ganske anden. Og magien er
i stigende grad teknologisk. Det havde
både konference-arrangører og de virksomheder der havde stande taget til sig.
Konferencearrangørerne havde
gjort en del ud af ny funktionalitet på
hjemmesiden og opfordrede til ny
anvendelse både før, under og efter
konferencen. Eksempelvis kunne man
før konferencen stille spørgsmål til en
paneldebat, og de enkelte oplæg kunne
Afprøvining af Sundheds-It på en af standene.
debateres og evalueres. Og på leverandørernes stande er det bare en anden
oplevelse at kunne afprøve et system
på en stor touch-screen end at få fortalt,
hvordan et IT-system virker.
Måske er e-sundhed ikke lavet af samme
stof som magi og drømme. Det virker
til gengæld som om stemningen på esundhedsobservatoriets årsmøde er det.
Vi takker for en dejlig konference!
Automatiseret
logistik system
til sygehuse
> Automatiseret
medicinforsyning
> Automatiseret lagersystem
Medicotransformere
BETTER OUTCOMES
THROUGH
CoMoTECHNOLOGY
170
> Rørpost system
> Førerløse robotter
WITH SUN NUCLEAR DOSIMETRY SOLUTIONS
Contamination Monitor
Key Features
Thin-layer plastic scintillation detector, most modern detector technology
No expensive repairs of a xenon
detector. Foil leaks can be repaired
easily by the user himself
Lightweight, 750 g
R
NE
CAN
3D S
PC
R
El
NNE
ec
tro
CA
1D S
Tel.: 43 28 00 11 I Fax: 43 28 00 12
m
et
er
I www.noratel.com I
[email protected]
Telefon: +46 70 367 98 09
+47 95 06 55 06
www.swisslog.com
E
G
ED
te
De
Can be used with an active wall station (optional)
or
ct
Charges through induction
Automatic contamination measurement when object is held before the
detector
External detectors for dose rate as an
option
Special version: CoMo 170 DL with
additionally
integrated
GM-dose can
rate
Dosimetry
need not be
static. New technologies
improve
the quality of dosimetry measurements and
detector
save time. These innovative solutions are now available
User-friendly,
menu-guided
system
from Sun
Nuclear. Learn more
about our new Dosimetry
firmware
solutions by contacting HOY Scientific today.
DosInt_0510.indd 1
HOY Scientific ApS
Tel: +45 7027 1097
Email: [email protected]
www.hoyscientific.dk
5/20/2010 4:57:45 PM
V I S I O N
TI L
VI R K E LI G H E D
Vi lytter til dig
– og skaber funktionsdygtige og
fremtidssikre AV-totalløsninger
Your Most Valuable QA & Dosimetry Tools
Storskærm-, mikrofon-, konference- og
højttaleranlæg.
Video- og web konference løsninger.
Digital skiltning og In-Store TV, informationssystemer til LCD- og plasmaskærme.
Lad os hjælpe med at finde
den optimale løsning for dig.
Levende kommunikation
Horsens 7562 4577 • København 4362 4777 • Odense 7562 4577
[email protected] • www.avc.dk • www.avcinfosystem.dk
Interesseret i
kvalitetssikring?
Kontakt os for uforpligtigende
tilbud og dialog på:
[email protected]
Danskerne skal bruge
hjertestarteren
Af journalist Merete Kabel
Hidtil har der ikke været en særlig logik
for, hvor hjertestarterne er blevet hængt
op i det offentlige rum, og rundt omkring hænger mange hjertestartere, som
kun få kender til. Derfor har TrygFonden
i de seneste år arbejdet målrettet med at
skabe klarhed over, hvor hjertestarterne
gavner mest, og hvor de er placeret.
I sit netop afsluttede ph.d.-projekt har
læge Fredrik Folke fra hjerteafdelingen
på Gentofte Hospital undersøgt, om
der er sammenhæng mellem hjertestarternes placering og de steder, hvor der
forekommer flest hjertestop. Og resultatet er bekymrende.
– De fleste hjertestop i det offentlige
rum sker, hvor der færdes mange mennesker. Det er for eksempel på banegårde og busterminaler, i sportscentre,
ved store færgelejer, i store indkøbscentre og ældrecentre. Der er behovet
for en hjertestarter størst, men det er
sjældent der, de hænger, fortæller Fredrik Folke.
Til gengæld hænger mange hjertestartere på kontorer med få personer,
samt i skoler og børneinstitutioner, hvor
der er ekstrem lav risiko for hjertestop
sammenlignet med steder, hvor der færdes mange voksne.
Undersøgelsen, der er finansieret
af TrygFonden, tager udgangspunkt i
en kortlægning og analyse af alle hjertestop, som skete i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fra
1994 til 2005. Kortlægningen viser, at ud
af de 104 hjertestartere, som var registreret, var det kun fire af dem, der hang
steder, hvor der var en høj forekomst af
hjertestop.
Anbefalinger klar i 2011
– Hvis vi taler om hjertestartere for offentlige midler, hvor man er nødt til at
foretage en økonomisk prioritering,
mener jeg, at man skal være mere strategisk og selektiv omkring udvælgelsen af
lokaliteter, hvor der skal hænge hjertestartere, siger Fredrik Folke. Han sidder
med i en styregruppe under Sundhedsstyrelsen, som i løbet af 2011 fremlægger en række nationale anbefalinger til
placering af hjertestartere. Hensigten er,
at de skal hjælpe kommuner og andre
aktører med ansvar for offentlige steder
med at prioritere, hvor der bør hænge
hjertestartere.
7 nye hjertestartere
hver dag
I Danmark bliver langt størstedelen af
hjertestarterne indkøbt af private virksomheder og organisationer, og mange
af dem hænger i virksomheder, idrætshaller, beboerforeninger og lignende
steder. Hjertestarterne gavner kun, hvis
folk kender til dem, og på den baggrund
har TrygFonden gjort en stor indsats for
at udbrede kendskabet til deres nationale Hjertestarter-Netværk på hjertestarter.dk.
– Vi har brugt en del ressourcer på at
opfordre private og offentlige virksomheder samt organisationer og foreninger
til at registrere deres hjertestartere, og
den opfordring er der rigtig mange,
der har fulgt. Det er meget positivt, at
danskerne tager hjertestarterne seriøst
og gerne vil bidrage til, at oplysningerne
om hjertestarternes placering bliver offentligt tilgængelige.
Medierne har hjulpet os godt på vej
ved at sprede budskabet om hjertestarter.dk, og det har helt klar medvirket til,
Her sker f lest hjertestop
på off entli ge steder*
1. Banegårde
2. Store havne og færgelejer
3. Store offentlige pladser
4. Storcentre
5. Busterminaler
6. Store sportscentre
7. Ældrecentre
* Baseret på tal fra undersøgelsen af hjertestop
i Københavns Kommune og Frederiksberg
­Kommune i perioden 1994-2005.
Vil du vide mere ?
Du kan rekvirere hele Fredrik Folkes ph.d.these ved at kontakte Fredrik Folke på:
[email protected].
MTI 6
27
at der er kommet så mange tilmeldinger,
siger Trine Heidemann, underdirektør i
TrygFonden.
I de seneste syv måneder er der i gennemsnit blevet registreret syv nye
hjerte­startere på hjertestarter.dk hver
eneste dag. Det betyder, at man nu kan
se placeringen af 3.200 hjertestartere,
som fordeler sig nogenlunde jævnt ud
over hele landet. TrygFonden vurderer
dog, at der findes mange tusinde hjertestartere, der endnu ikke er registreret.
vad g ør
H
ry gF onden ?
TrygFonden driver og støtter en lang
række projekter på akutområdet,
blandt andet:
• TrygFondens akutlægehelikopter, der
frem til november 2011 dækker Region Sjælland og Region Hovedstaden
og indsamler erfaringer til at træffe
beslutning om en permanent og
landsdækkende ordning i hele landet.
• ”Red liv i skolen”, hvor eleverne
lærer livreddende førstehjælp på 30
minuter med en genoplivningsdukke
og en læringsdvd.
• Redliv.dk, hvor man kan lære om
førstehjælp og hjertestart.
Trine Heidemann,
underdirektør i TrygFonden.
TrygFondens Hjertestarter-Netværk
begyndte som et pilotprojekt i hovedstadsområdet, og siden 2007 har alarmcentralen i Storkøbenhavn haft adgang.
I 2010 blev ordningen udbredt til hele
landet, så alle alarmcentraler i Danmark
nu har adgang til systemet og kan guide
folk hen til hjertestarterne, når de modtager alarmopkald om hjertestop.
Siden ordningen blev landsdækkende, har medierne i hele landet sat
fokus på vigtigheden af hjertestartere,
•H
jertestarter.dk, hvor man kan registrere sin hjertestarter og se, hvor
den nærmeste hænger. Alarmcentralerne har adgang til systemet og kan
henvise til hjertestarterne, når de
modtager alarmopkald.
Endvidere donerer TrygFonden hvert
år 100 hjertestartere til offentlige steder, hvor der færdes mange mennesker.
Flere end 450 af TrygFondens hjertestartere hænger rundt om i landet, og
siden 2006 har de reddet 16 liv.
Fredrik Folke, læge på hjerteafdelingen
på Gentofte Hospital.
og initiativet har vakt politisk interesse.
Lokale borgere er samtidig begyndt at
bruge lokalmedierne som talerør og
derigennem opfordre kommunerne til
at ­investere i flere hjertestartere og få
ejerne af hjertestartere til at registrere
dem.
TrygFondens ambition er, at alle
­landets hjertestartere skal registreres, så
folk ved, hvor de er placeret. Det skal
medvirke til, at de godt 3.500 personer,
Om T rygFonden
TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) arbejder for at skabe mere
tryghed i Danmark. TrygFonden er
initiativtager til en lang række almennyttige projekter, der handler om at
forbedre menneskers sikkerhed, sundhed og trivsel. Projekterne udvikles på
et veldokumenteret grundlag og gennemføres i samarbejde med førende
eksperter og organisationer på de
områder, som projekterne omhandler.
Læs mere om TrygFondens indsatser
på trygfonden.dk.
Steen Herlev Larsen, leder af
­R igpolitiets 1-1-2-sekretariat.
Mindeord
Det var med stor sorg at Dansk Selskab
for Medicinsk Informatik modtog meddelelse om at Birte Elgaard Andersen
døde d. 4. november 2010. DSMI har
dermed mistet et engageret, dygtigt og
vellidt bestyrelsesmedlem som siden
2008 har fungeret som sekretær i be­
styrelsen. Birte fik konstateret kræft
umiddelbart efter årsmødet i 2009; og
kom dermed ikke til at repræsentere
DSMI på studieturen til Canada i april
som hun havde været med til at arrangere. På trods af fremskreden sygdom
stillede Birte op til bestyrelsen i 2010 og
blev genvalgt. Hun nåede at være med
til at sammensætte programmet til og
deltage aktivt i et meget velbesøgt arrangement om ”Borgeradgang til egne
data” i maj og blot en måned inden sin
død mødte hun trods smerter op på
E-Sundheds-observatoriets årsmøde
for at hjælpe bestyrelsen med at promovere DSMI og værtsskabet for Medinfo
2013. Birte bakkede fuldt og helt op
om projektet, selvom hun godt vidste at
hun ikke selv ville komme til at deltage
i konferencen, hvor meget hun end
gerne ville.
Dansk sundhedsinformatik er blevet en
engageret person fattigere. Æret være
Birtes minde.
På bestyrelsens vegne,
Pia Elberg
B. Braun Space Sprøjte- og Infusionspumper
Øget patientsikkerhed
Samme enkle brugergrænseflade
for begge pumper
Kan integreres i eksisterende
patientdatasystemer
Tids- og pladsbesparende
For yderligere informationer kontakt venligst:
Produktchef, James Moteleb, Mobil 2029 4303, e-mail: [email protected], Region Hovedstaden, Region Sjælland
For mere info
kontakt: Produktchef James Moteleb, Mobiltlf.: 2029 4303, E-mail: [email protected]
Produktspecialist, Vibeke Møller Jakobsen, Mobil 5139 5903, e-mail: [email protected], Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark
B. Braun
Medical
A/SA/S
· Dirch
Passers Alle
27,sal
3. ·sal
· 2000
Frederiksberg
· Tlf.
3331
3141· www.bbraun.dk
· www.bbraun.dk
B. Braun
Medical
· Solbjergvej
3, 5.
2000
Frederiksberg
· Tlf.
3331
3141
MTI 6
29
Firmaprofil
Af chefkonsulent, cand.scient.
adm. Michael Møller, alectia
ALECTIA A/S
ALECTIA A/S har næsten 100 års erfaring med rådgivningsopgaver til hospitaler. Vi har en omfattende og opdateret
viden om planlægning og projektering
af hospitalsbyggeri. Fx arbejdsmiljø,
logistik, patientforløb og ny teknologi
er afgørende områder i forbindelse
med hospitalsbyggeri og områder vi har
stærke kompetencer indenfor.
Når vi vælger at sætte ekstra fokus
på telemedicin med afholdelse af fremtidsværksted, er det netop fordi vi tror
på at telemedicinske løsninger vil spille
en langt større rolle i fremtidens sundhedsvæsen udtaler Michael Møller,
Alectia. I øjeblikket er vi ved at skabe
fremtidens hospitaler, men det er ikke
alene byggeprojekter. Nye hospitalsbygninger er en af brikkerne i at skabe et
bedre sundhedsvæsen hvor også bl.a.
opgavefordeling, kultur, organisering
samt teknologiske løsninger spiller en
betydelig rolle.
Vi skal anvende de begrænsede ressourcer effektivt både til at bygge det
bedst mulige men også til, at sikre den
efterfølgende daglige drift med høj kvalitet og god service. Vi ved der kommer
flere ældre, flere patienter med kroniske
sygdomme og mangel på ressourcer
herunder arbejdskraft.
Ifølge Michael Møller kunne et konkret eksempel være følgende. En patient
skal til kontrol på hospitalet. Patienten
har forinden besøget via nettet beskrevet sin status og evt. problemer der skal
drøftes. Patienten ankommer til hospitalet og kører sit sygesikringskort gennem
ved indgangen og anvises en reserveret
parkeringsplads. Via nem individuel
way-finding ledes patienten uden vente-
tid direkte til undersøgelseslokalet, hvor
personalet har læst patientens beskrivelse og evt. forberedt undersøgelser.
Den kommende tidsbestilling sker også
via nettet hvor patienten selv finder en
ledig tid hos sine faste kontaktpersoner.
Dette er blot et simpelt eksempel på anvendelse af ny teknologi.
Vi skal skabe fremtidens hospitaler
med effektiv og innovativ brugerinddragelse og samtidig sikre en fleksibel
byggeproces med plads til ændringer
undervejs samt en fleksibel bygningsmasse, der nemt kan ændres til andre
formål og andre måder at løse opgaverne på afslutter Michael Møller,
­Alectia.
Tværfagligt
projektarbejde
ALECTIAs tilgang til kundeprojekter
er altid tværfaglig. Medarbejderne arbejder i rådgivningsteams, hvor flere
forskellige faggrupper arbejder tæt sammen om at finde den bedste og mest
innovative løsning for kunden.
En væsentlig forudsætning for den
kvalitet, der kendetegner ALECTIA, er
virksomhedens evne til at lede og styre
store projekter sikkert fra start til slut.
ALECTIA har 25 IPMA certificerede projektledere i virksomheden, og flere er
på vej til at blive certificeret. Tre år i træk
har Dansk Projektledelse uddelt titlen
’Årets Certificerede Projektleder’ til en
medarbejder i ALECTIA.
Ph.d. program
Som vidensvirksomhed er ALECTIAs
O M ALECTIA
Med næsten 100 års historie er ALECTIA
en af Danmarks førende rådgivningsvirksom­
heder.
ALECTIA har siden 1912 udviklet sig fra at
være en ren ingeniørvirksomhed til at blive
en vidensvirksomhed med specialkompetencer inden for procesteknologi, arbejdsmiljø,
forretningsudvikling, byggeri, vand, energi og
miljø. ALECTIA er specialiseret i en række
brancher og sektorer, hvor vi med et indgående kendskab til de enkelte markeder
udvikler innovative og helhedsorienterede
løsninger til kunder over hele verden.
samarbejde med forsknings- og uddannelsesmiljøet en væsentlig del af strategien. Virksomheden har derfor valgt at
investere i et omfattende ph.d. program
og har p.t. 8 erhvervs-ph.d.’ere tilknyttet virksomheden, som bringer den nyeste viden ind i rådgivningen.
ALECTIA er tilsluttet Global Compact,
der er FNs retningslinjer for virksom­
heder, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid.
Virksomhedens 750 medarbejdere
er fordelt på hovedsædet i Virum nord
for København og på kontorer i Århus,
Odense, Kolding og London. ALECTIA
er ejet af ALECTIA-Fonden.
ODK MTI SI AD.pdf 1 26.11.2010 13:19:07
C
M
Y
CM
MY
CY
Creating the best working environment for medical endoscopy
CMY
K
Better workflow centralised room and equipment control
Improved efficiency and satisfaction through optimised
ergonomics and workflow
Live or stored video images are available wherever needed
Guaranteed gold-standard installation of your customised
solution
Efficiently captured information for reporting,
analysis and scope traceability
Maximum usability and long system life ensured by a custom
service plan
Olympus Danmark A/S • Tempovej 48-50 • DK-2750 Ballerup• Tlf +45 44 73 47 00 • Fax +45 44 73 48 01 • www.olympus.dk
Magasinpost UMM
ID-nr. 46571
ALECTIA skaber
de sunde rammer
ALECTIA har knap 100 års erfaring med
rådgivningsopgaver til hospitaler. Over
halvdelen af Danmarks hospitaler har
været kunder hos os i mere end 40 år.
ALECTIA løser opgaver indenfor:
• Udarbejdelse af masterplanlægning og generalplaner
• Arbejdsmiljø på hospitaler
• Medicoteknik
Kontakt
ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum
Telefon 88 191 000
www.alectia.com
Om ALECTIA
ALECTIA A/S (det tidligere Birch & Krogboe)
er med mere end 800 ansatte en af landets
førende rådgivningsgrupper. Vi har kunder
i hele landet og på alle kontinenter og løser
opgaver inden for byggeri og anlæg, farma,
bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø
samt vand og miljø.
Al henvendelse til: Scanpublisher | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk
• Planlægning og projektering af
hospitalsbyggeri