Romer 6a
www.medicinskteknologi.dk Nr. 6 december 2010 7. årgang ISSN Nr. 1901-4465 M AG A S I N F O R : D A N S K M E D I COT E K N I S K S E L S K A B – DMTS D A N S K S E L S K A B F O R M E D I C I N S K I N F O R M AT I K – D S M I DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN – DSKT l æ s in d e i b l a d e t Nye sygehuse skal understøtte telemedicin Lige meget hvor du er, er du på det rette sted. Riv murene ned ! CARESTREAM RIS+PACS gør det muligt at dele og samarbejde på kryds og tværs af sygehuse og kliniske specialer uafhængig af lokation. Vores åbne arkitektur og ”vendor neutrale” CARESTREAM Clinical Data Archive / IMS hjælper med at reducere omkostningerne, forbedre produktiviteten og optimere patient behandlingen ved at integrere alle billedsystemer på et eller mange sygehuse for ét patient centrisk repository/database. Fra henvisning til distribution af resultater, er data tilgænglige når og hvor du og dine klinikere har brug for dem. Alt personale kan bidrage til øget kvalitet i patientbehandlingen. Énsartet brugerflade forbedrer produktiviteten i hele det radiologiske workflow. ALT FRA ÉN LOKATION – HVOR DET NU END ER. Dansk KOL-projekt i internationalt selskab For mere information www.carestreamhealth.com/superPACS Eller ring til Christian Vigh på 26853485 Scandinavian conference on Health Informatics, SHI 2010 Sammen kan vi redde flere liv Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital. Kun 6,5 % overlever. Med livreddende førstehjælp, kan op mod 400 flere liv reddes. Derfor donerer TrygFonden hvert år 100 hjertestartere bl.a. til klubber og foreninger rundt om i landet. Du kan søge om en hjertestarter på trygfonden.dk Registrér din hjertestarter Har du allerede en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver flere mennesker mulighed for at redde liv. TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby I 2010 donerer TrygFonden 450 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser indenfor sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik INDHOLD 6/10 Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. e-mail: [email protected] Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik e-mail: [email protected] Ansvarshavende fagredaktør – DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor Aalborg Universitet, Institut for Sundhedsteknologi e-mail: [email protected] Ansvarshavende fagredaktør – DSKT Klaus Phanareth , o.læge, Ph.d, Frederiksberg Hospital e-mail: [email protected] Nye sygehuse skal understøtte telemedicin af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder Riv murene ned ! Ref. Charlotte Antonsen, CACommunications. Dansk KOL-projekt i internationalt selskab Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg Salg: Niels Rudolfsen e-mail: [email protected] Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35 2930 Klampenborg Tlf.: 39 90 80 00 Fax: 39 90 82 80 www.scanpublisher.dk ISSN Nr. 1901-4465 Stød lærer lammede at gå igen Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg Overvåger hjertepatienter på andre afdelinger Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg Unikt apparat til at måle iltoptag klar til verdensmarkedet Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg DSMI årsmøde indkaldelse Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 225,e-mail: [email protected] Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Scandinavian conference on Health Informatics, SHI 2010 Af Pia Elberg, formand for DSMI E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 af Phd-studerende Kirstine Rosenbeck Gøeg og Louise Pape-Haugaard Danskerne skal bruge hjertestarteren Af journalist Merete Kabel Administration: Katja Neergaard e-mail: [email protected] Mindeord om Birte Elgaard Andersen 4 6 13 16 18 20 21 22 24 27 29 Layout og tryk: Grafiker Camilla Lyngshede Lund Glumsø Bogtrykkeri A/S MTI 6 3 leder af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder Nye sygehuse skal understøtte telemedicin Når vi om godt 10 år er færdige med at bygge om og bygge nyt for 41,4 mia. kr. i det danske sygehusvæsen, vil sundhedsvæsenets personale have et meget stærkere udgangspunkt for at levere patientbehandling af høj kvalitet, end det er tilfældet i dag. Specialisterne vil være samlet på færre større enheder, og de vil have adgang til moderne apparatur. Det vil give behandlingen et markant kvalitetsløft. Men når vi laver færre og større sygehuse, vil der uundgåeligt være borgere der får længere til hospitalet. Derfor er det vigtigt, at man ikke behøver at komme på hospitalet hvis man kun skal have foretaget mindre komplicerede behandlinger. Det der ikke er svært, skal være nært, og det vil sige, at mindre skader og ikke komplicerede behandlinger skal kunne foretages lokalt i sundheds- og akuthuse, som vi nu fx etablerer i Nakskov og Holstebro. Og så skal meget mere finde sted fra patientens eget hjem ved brug af telemedicin. Potentialerne i telemedicin er velkendte for fagfolk, og resultaterne er allerede mærkbare for en hel del patienter. Hjemmemonitorering af kronisk sygdom sparer patienten for den ugentlige eller månedlige sygedag, hvor han skal en tur på hospitalet. Det er til gavn for patienten selv, hans arbejdsgiver og hans kolleger, men også for sundhedsvæsenet og samfundet, som sparer ressourcer. Potentialerne stopper jo ikke ved monitorering af kronisk sygdom. Telediagnostik, hvor en patient fra Silkeborg tilses via video af en specialist i Skejby eller, hvor scanningsbilleder taget i Herlev analyseres på Harvard, er andre potentialer. Indlæggelse – eller ”udlæg- gelse” – i eget hjem er også en mulighed, fx for KOL-patienter. Telemedicin og velfungerede sundheds-it er med andre ord en nødvendig forudsætning i visionen om at skabe ét sammenhængende sundhedsvæsen med patienten i centrum. Et sundhedsvæsen, hvor det ikke er patienten, der skal løbe spidsrod mellem praksislæge, sygehus og kommune, men hvor behandlingen sker med udgangspunkt i patientens eget liv. Det kræver et system, hvor sygehuse, praksissektor og kommuner er bundet effektivt sammen og hvor kerneoplysninger om patienterne og behandlingen deles på tværs af sektorer. Patienten skal kunne have tillid til, at der er sammenhæng mellem diagnostik, behandling og rehabilitering uanset, at noget foregår i praksissektoren, og noget foregår på sygehuset eller i kommunen. Ved indlæggelse skal patienterne opleve, at personalet på sygehusene har opdateret viden fra praktiserende læge og kommune. Og ved udskrivning skal den praktiserende læge og kommunen være informeret om patienternes tilstand. Hvis patienten flyttes fra det lokale sygehus til et universitetshospital eller tilbage igen, skal de to sygehuse have adgang til opdaterede oplysninger om den behandling, patienten har fået det andet sted. Dét er vejen frem til et sundhedsvæsen med behandlinger af høj kvalitet. Hvis den vision skal indfris skal vi tænke mere strategisk omkring udbredelse af telemedicin, end vi har gjort hidtil. Vi har indtil nu været i en frugtbar fase, hvor der har været igangsat en lang række demonstrationsprojekter af kreative ildsjæle. De har givet os indblik i, hvilke muligheder telemedicin rummer. Nu er tiden kommet til at træde ind i den næste fase, hvor vi skal finde ud af, på hvilke områder vi skal satse på telemedicinske løsninger som kan understøtte behandlingskvalitet, patientservice og sundhedsvæsenets økonomi. Her ligger et stort ansvar hos både klinikere og regioner. Af de 41,4 mia. kr. som investeres i sygehusvæsenet i de kommende år, vil 20 – 25 pct. blive anvendt på nyt apparatur, nyt inventar og ny teknologi. Pengene skal blandt andet anvendes til teknologi, der understøtter brugen af telemedicin og som sikrer, at de nye store hospitaler bliver i stand til at kommunikere effektivt med hinanden og omverdenen. Derfor er det også vigtigt, at telemedicinerne og de virksomheder, som udvikler telemedicinske løsninger stiller deres viden og erfaringer til rådighed, når de nye sygehuse skal planlægges. Der er en række spørgsmål som skal afklares i planlægningen af de nye huse: Hvordan sikres fuld integration af de valgte telemedicinske løsninger i den daglige sygehusdrift? Hvordan sikres samspil mellem telemedicinske løsninger og øvrige it-løsninger i sundhedsvæsenet? Hvordan får vi koblet andre sektorer på? Så er der alt det praktiske: skal der være tv-skærme i akutmodtagelserne? Skal der være internetadgang på operationsstuerne? Disse spørgsmål og mange flere skal besvares inden for de kommende måneder og år. Det skal være min opfordring, at alle der har viden på området vil bidrage til at løse de udfordringer, som planlægningen af de nye huse skaber. Det er nu vi skal slå til, hvis vi ikke skal forpasse chancen for at give det danske sundhedsvæsen et telemedicinsk boost. IntraMeds unikke kronikerplatform, Clinical System Organiser Ring i dag og prøv vores Telehealth-løsning i morgen... Og kan du lide, hvad du ser, installerer vi systemerne allerede fra næste uge... Ring 70 22 62 60 og book tid til en demonstration af, hvorledes I kan håndtere selv store grupper af patienter hurtigt og effektivt. Flere tusinde kroniske patienter bruger dagligt CSO/Telehealth og opnår store forbedringer i deres behandlingsforløb. Fordelene er mange for både patient og sygehus: • Kvaliteten i patientplejen forøges • Optimerer fordelingen af arbejdet mellem behandlere • Reducerer antallet af genindlæggelser og komplikationer Vores løsninger er udviklet i samarbejde med kliniske specialister og fungerer i dag flere steder i verden. Hjemmemonitorering Telehealth Patientportal Webmoduler IntraMed A/S - Lejrvej 19 - 3500 Værløse - Telefon 70 22 62 60 E-post [email protected] - www.intramed.dk Vidensdeling Riv murene ned ! Årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin d. 5. november 2010 i Falkoner Centret på Frederiksberg. Ref. Charlotte Antonsen, CACommunications. Formand og næstformand river murene ned. Referat ”Riv murene ned”, var det gennemgående tema på årsmøde 2010 i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin. Der er fortsat en række barrierer for udbredelsen af telemedicin. Samtidig fremgik af dagens mange fremragende indlæg, at der er et meget positivt syn på, hvad en ny fremtid med telemedicin kan bringe såvel patienter, sundhedspersonale som samfundet som helhed. Og der er stigende interesse for telemedicin, hvilket det store fremmøde med knap 200 deltagere vidnede om. Den nye minister for telemedicin, Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, deltog under det meste af konferencen. Så budskaberne blev hørt på regeringsniveau. Og der var ingen tvivl om, at Bertel Haarder er en stor fan af telemedicin. Telemedicin bør benyttes langt mere i sundhedssektoren. Og det haster. Formanden for DSKT overlæge Klaus Phanareth havde sørget for, at dét budskab stod knivskarpt på konferencen. Budskabet blev understreget af, at 4 opstillede mure bogstaveligt talt blev jævnet med jorden. Klaus Phanareth opfordrede samtidig deltagerne til at leve op til de mange løfter, der blev g ivet undervejs på den dagslange, spændende og alsidige konference i Falkoner Centret på Frederiksberg. Visionsoplægget: Patienterne er klar Klaus Phanareth Der var lagt op til et stort og banebrydende arrangement. Dansk Telemedicinsk Selskab havde i samarbejde med patientorganisationen, Danske Patienter udarbejdet et nyt visionsoplæg forud for årsmødet. 4 helt konkrete barrierer forhindrer i dag, at telemedicin ikke er langt mere udbredt til gavn for såvel patienter, sundhedspersonale som for samfundet: 1. 2. 3. 4. Morten Freil Den organisatoriske barriere. Lovgivningsbarrieren Kultur- og holdningsbarrieren Afregningsbarrieren Formand for DSKT Klaus Phanareth lagde fra starten i kakkelovnen: ”Vi har en masse mure, vi skal have brudt ned i dag. Hvis vi vil, kan vi reorganisere hele sundhedsvæsenet med telemedicinen. Drivkraften er patienterne. Det er, hvad vi skal diskutere i dag.” Den næste på podiet var formand for Danske Patienter Morten Freil. Han skulle sammen med Klaus Phanereth præsentere det nye fælles visionsoplæg. Danmark år 2015 1. I 2015 er der over 2 mio. kronikere. Med telemedicinske løsninger bliver der tid til alle patienter. Man indpasser selv sin behandling til arbejds-, fritids- eller uddannelses livet. 2. Der er sammenhæng i behandlingen. Patienten skal ikke længere gå fra afdeling til afdeling. Behandlerne kommer til patienten. 3. Der er ikke mere bekymring for ulighed i behandlingen, fordi alle har en epiplan. Borgerens individuelle behov er i centrum, der er f.eks. forskellige behov for kontakt til lægen. 4. Tilgængelighed for alle. Specialist vurderinger er hverdag selv i de yderste dele af landet, det vi i dag kalder udkants-Danmark. Det skyldes, at kommunikationen primært gennemføres elektronisk. 5. Patienten og pårørende er inddraget og har adgang til alle oplysninger. Det sørger Epitalen for. Den samler alle relevante data om den enkelte patient. Epitalen: ”Mor har vejrtrækningsproblemer.” En mobiltelefon ringer højt i salen. To pårørende, Morten og Gitte har modtaget opkald fra E P I T A L E N. Sms-beskeden lyder: ”Din mor har vejrtrækningsproblemer.” Gitte’s mor har KOL, og det er ikke første gang epitalen ringer. Så Gitte tager det roligt og venter med at forlade lokalet til pausen. Her ringer hun for at høre nærmere om moderens ændrede tilstand. Gitte: ”Før i tiden i 2010 skulle jeg tale med 3 – 4 sygeplejersker, når min mor fik det skidt. Og så skulle vi i øvrigt gentage processen dagen efter ved indlæggelsen. I dag 5 år efter klares det hele af epitalen.” Her vises en film om epitalen: Epitalen giver automatiske besked til de pårørende, når deres kære er udlagt fra hospitalet, dvs. indlagt i eget hjem. Beskeden sendes via en computer i patientens hjem. Patienten kobler sig løbende på for at få målt f.eks. vejrtrækningen. Der er også mulighed for at give patienten en sensor på om natten, der kan måle iltniveauet , en dispensor. Ved en forværring af patientens tilstand, gives der automatisk elektronisk besked til hjemmehjælpen, egen læge, hospital og til de pårørende alt efter behov og ønsker. Desuden kan de relevante personer logge ind på epitalen og se nærmere på patientens sygdomsværdier. Den anden film fra DSKT: Her ser man en stuegang år 2015. Af epitalen fremgår det, med rødt, gult og grønt lys, hvilken tilstand de enkelte patienter er i. Det er let at overskue det store elektroniske skema med oplysninger om hele afdelingens patienter. Epi-callcentret benyttes til at prioritere indsatsen fra personalet og se, hvem der er egnede til udlæggelse. De kronisk syge patienter, der er udlagt, fordi deres tilstand er stabil, monitoreres for at bestemme, hvem der den pågældende dag, skal have besøg af den mobile sundhedsenhed. Det samarbejdende sundhedsvæsen anno 2015 Henrik Rasmussen, Device R&D, Novonordisk, medl. af bestyrelsen i DSKT vælges som dagens dirigent. Han præsenterer sammen med næstformanden overlæge i ortopædisk kirurgi Gitte Wienholtz de tre næste talere. De taler alle om det samarbejdende sundhedsvæsen: Lægens synsvinkel: Telemedicin er redskabet til en bedre faglighed Direktør Søren Friborg, DAK-E (Dansk Almen medicinsk Kvalitetsenhed) taler om samarbejdsmulighederne set fra lægens synsvinkel: ”Vi skal bevæge os væk fra begreber som sygdom og patient”. Sundhedsvæsenet skal fremover servicere mennesker, der fungerer normalt i hverdagen på nær nogle få skavanker. Indenfor en overskuelig fremtid vil vi se patienter med ”egne data”, og mulighed for selvvalgte konsultationstider via net- tet, som man også selv kan ændre efter behov. Ifølge Søren Friborg skal skrøbelige patienter have en kronikerplatform. Teknologien skal struktureres, så patienten kan monitoreres i hjemmet eller på plejehjemmet. Det kan starte før 2015. Man skal desuden kunne linke til f.eks. lægehåndbogen eller andre opslagsværker med mere detaljerede oplysninger om en given sygdom. Data fra lægepraksis skal videregives til alle andre relevante aktører. Lægerne skal have adgang til kvalitetsapparater, så data er i orden. Patientdata sammenlignes med tidligere data (prævalens), og der bliver mulighed for at benchmarke på nationalt niveau. Søren Friborg mener ganske enkelt, at ”telemedicin er redskabet til en bedre faglighed”. hvorved man hindrer (gen)indlæggelser. Det er en økonomisk fordel for kommunerne, der jo allerede medfinansierer 10 % af sygehusudgifterne. Sundhedsaftalerne må indeholde aftaler om de telemedicinske løsninger mellem regioner og kommuner. Og praksissektoren bør blive involveret i sundhedsaftalerne. Regionerne: Telemedicin skal være brugervenligt for patienten og for personalet Den næste til at diskutere det samarbejdende sundhedsvæsen var Danske Regioners repræsentant næstformanden Kommunernes udfordring: Demografien er skurken! ”Udfordringen for kommunerne er demografien” fastslår afdelingschef i KL Erling Friis Poulsen i sit indlæg om samarbejdet i sundhedsvæsenet: Realiseringen af telemedicinske løsninger kræver god vilje fra beslutningstagerne. Her kunne man lære noget fra det tekniske niveau, som bare producerer derudaf. Demografien tilsiger, at vi får flere plejekrævende ældre og flere kronikere. Hvordan får vi ressourcerne til at slå til? Og hvordan sikrer vi sammenhængen og fagligheden, når udviklingen i syge husvæsenet giver kommunerne nye opgaver? Ifølge Erling Friis Poulsen er svaret: ABT (Anvendt Borgernær Teknologi) eller sagt mere direkte: Arbejdskraft Besparende Teknologi! Der er ingen tvivl om, at der er et stort økonomisk potentiale i hjemmemonitorering. Sundhedsassistenten skal med i udviklingen, så den virtuelle stuegang bliver til gavn for såvel borgere som sundhedspersonale. ”Vi skal i gang med nogle storskalaprojekter, så vi får afdækket såvel den kliniske som den organisatoriske evidens,” siger Erling Friis Poulsen. Der skal ses på a) samlet arbejdskraftbesparelse b) arbejdsgange, c) national infrastruktur, herunder standardisering. Det er vigtigt i relation til den kommunale vinkel, at man understøtter, at borgeren bliver i eget hjem. Hjemmesygeplejen får virtuel adgang til specialisterne, så der bliver større sammenhæng i behandlingen gennem den faglig backup. Det kan føre til bedre kronikerforløb samt styrke egenomsorgen, Henrik Rasmussen Søren Friborg Erling Friis Poulsen Anne V. Kristensen MTI 6 7 i sundhedsudvalg Anne V. Kristensen: ”Det vigtigste er, at telemedicin er brugervenligt for patienten og for personalet. Men det har desværre for lidt politisk bevågenhed.” Telemedicin giver mulighed for mange tiltag både klinisk medicinske og psykiatriske. Der skal ses på arbejdsgange og afregningen, hvor der måske skal være dagtakster. Lægerne skal kunne kobles på, så de kan se ind i ambulancerne på vej til sygehuset. Psykiatrien har endnu ikke været nævnt. Et godt eksempel er Canada, hvor man har telepsykiatri. Det benyttes, når børn mistænkes for en psykiatrisk diagnose. Psykiaterne får via en skærm mulighed for at vurdere Judith Lørup Jensen børnene, inden de bliver sendt ind til en egentlig udredning. Det sparer tid. www.Sundhed.dk er velegnet som udgangspunkt for en fælles platform. ”Og jeg så gerne, at telemedicinen spredtes ud med et rejsehold med en slags tovholderfunktion i forhold til de forskellige involverede.” Anne V. Kristensen fortsatte: ”Vi skal blive bedre til at prale med de gode eksempler, så flere mennesker får øjnene op for mulighederne. Det skal fortælles på klart dansk, uden for mange fagudtryk og tekniske vendinger, så også fru Jensen kan forstå det.” Mange virksomheder står på spring Konferencens kaffepause kunne benyttes til at se på de forskellige virksomheder, der havde opstillet en stand i dagens anledning. Der var meget forskellige virksomheder, fordi telemedicin kan involvere mange bidrag fra erhvervslivet. Potentialet er enormt i Danmark såvel som europæiske og globalt. De følgende virksomheder deltog med en stand i forbindelse med årsmødet: •Pallas Informatics •CSC Scandihealth •Delta •Sensor Medical •Falck •MedCom •Sharecon •Sectra Søren Vingtoft Erik Juhl Bertel Haarder, telemedicinens minister! Regionernes Telemedi cinske It-strategi (RSI): fremtidens forløbs programmer Efter pausen lagde den tværregionale projektleder Judith Lørup Jensen ud med at forklare Regionernes Telemedicinske It-strategi (RSI). Hun tog udgangspunkt i en skabelon fra Hovedstadsregionen, der netop har overtaget formandsskabet. RSI arbejder med 24 pejlemærker under 4 hovedgrupper. Planen er, at der fremlægges en strategi i foråret 2011, som også vil indeholde en fælles strategi for telemedicinen. Overlæge Søren Vingtoft, Enhed for klinisk kvalitet kom nærmere ind på forløbsprogrammerne: 1) Klinisk forskning er vigtig, 2) ledelse, 3) kvalitets- og effektivitetsforbedringer og 4) patient empowerment. Det er vigtigt, at opdatere vejledninger på basis af ny viden, a.h.t. den kliniske praksis og ledelsesinfor- mation. Derved bliver det straks muligt, at konstatere om der er afvigelser fra standarderne. Med telemedicin bliver processen mere datapræget med maskinlæsbare e-forløbsprogrammer. Vi vil hurtigere kunne udbrede nye idéer til bedre behandlingsformer og procedurer. En ny national sygehusplan Som formand for Sygehusudvalget fremlagde Erik Juhl, ekspertpanelets anbefalinger: ”Regionerne synes, at bevillingerne har været stramme. Men teknologien tilsiger, at vi allerede har bygget for meget.” Erik Juhl forklarede, hvordan rummene på hospitalerne fremover vil være standardiserede, vægge kan flyttes uden, at det er urimeligt dyrt, og der kan bygges ovenpå. Der skal være i alt 18 akutsygehuse i Danmark samt Rigshospitalet og specialsygehusene. Nye sygehusplaner og investeringer er ikke nok. Der er tale om et forandringsprojekt: ”Transform don’t transfer” som overlæge Bo Prismar fra Karolinska har udtrykt det. Aldrig tidligere har der været afsat så mange penge til sundhedssektoren. Derfor nedsatte man et ekspertpanel med 5 personer, som skulle fordele i alt 40 mia. kr. over de kommende 10 år. 20 – 25 % af bevillingen går til instrumenter. Der er blevet lavet en model for investeringsbehovet og en pris pr. m2. Sygehusene får en sum penge og bestemmer selv fordelingen. Hidtil har regeringenfulgt ekspertrådets anbefalinger 100 %. Erik Juhl forklarede, at vi går et mere decentralt sygehusvæsen i møde med it og telemedicin, en ændret patient- behandlerrolle og, at vi går fra speciale- til forløbsorientering. Der vil blive fælles akutte modtagerafdelinger, hvor specialisterne kommer ind. Og endelig får man en ikke uvæsentlig ændret rolle for ledelserne. ”Men det er fantastisk svært at ændre ledelseskulturen,” sagde Erik Juhl. ”Det ved vi f.eks. fra Sverige. På Karolinska er de helt unge læger blevet oplært på skift. De er med til at planlægge det nye forløbsprincip. Det bliver derfor ikke de gamle bosser, der kommer til at bestemme på Karolinska!” Det, der ikke er svært, skal være nært Murene er stillet op. Kan Bertel bryde dem ned? Indenrigs- og sundhedsminister ertel Haarder: ”Jeg har netop været i B USA for at se på sundhed. Vi bestilte fly på internettet, mellemlandede og skiftede fly nogle gange, inden vi landede i Boston. Her var bagagen kommet frem før os. Det eneste man skulle vise undervejs, var et print fra sin egen computer, så var der reserveret fly, og det hele passede sammen uden unødig ventetid. Sådan skal det også være i sundhedssektoren: Dét er visionen. ” Fremtidens patienter vil ifølge Bertel Haarder selv slå tingene op og følge med i egen sygdom. De vil gå på nettet og være læge for sig selv: ”Når de dejligt kritiske, velbjergede middelalderborgere kommer i reparationsalderen, kan vi bare vente os.” Forsamlingen her er nøglen til om ambitionen lykkes. 40 mia. kr. er afsat til supersygehusene heraf 20-25 % til udstyr. Udstyr er vigtigere end murstenene. Visionen er, at det, der ikke er svært, skal være nært. IT og telemedicin er et spørgsmål om at benytte sig af de tekniske hjælpemidler. Danmark er et af de mest e-parate lande i verden. Vi er vant til at bruge internettet. Hvis vi ikke kan bringe os i front, hvem kan så?” Ministeriet skal alene lægge rammerne. ”Hvis vi skal have det fulde udbytte af telemedicin, skal vi have fælles standarder og klare mål. Det er vigtigt, at de elektroniske patientjournaler er opdaterede og ikke forsinkede. Vi skal have fælles nationale medicinkort, FNK. ”Jeg ved godt, at loven skal ændres her,” lovede Bertel Haarder. Der er intet incitament til telemedicin, hvis der er økonomisk barrierer, og man mister penge ved at benytte telemedicin fremfor almindelige konsultationer. Det problem kan regionerne løse. Casa Permanente i USA belønner f.eks. folk for at holde sig væk fra hospitalerne. Her kan man hente inspiration. Ministeren fortsatte med at henvise til, at borgerne forlanger, at man benytter ny teknologi. Politikerne må følge med. Også her er der en barriere i lovgivningen, som Bertel ville tage sig af. ”Det lykkedes at vinde over Datatilsynet, så vi nu må sende en SMS til fru Larsen om, hvornår hun skal møde til behandling – ellers var jeg var eksploderet!” tilføjede han. Vi skal have sund vækst i Danmark, ligesom vi har grøn vækst. Der er et voldsomt voksende marked, hvor vi står godt, fordi medicoindustrien i forvejen er i front. Sundhedsministeren sluttede med at takke: ”Tak til Selskabet. Hvis I ikke var her, ville jeg oprette Jer med det samme!!” Bertel får første murbryderpris DSKT’s 3 prismodtagere, Årets Murbrydere I alt 3 prismodtagere. Formanden, Klaus Phanareth: ”Bertel får første murbryderpris. Du har sagt, at den lovgivningsmæssigebarriere tager du dig af. Og hvad, der ikke er svært, skal være nært”. Du fortjener prisen, Årets Murbryder. Medl. af bestyrelsen Henrik Rasmussen, Novonordisk uddelte de to andre priser, anden pris til Morten Freil, Danske Patienter, med begrundelsen: ”Hvis det skal fungere, skal patienterne også med” og den tredie og sidste murbryderpris gik til Erik Juhl, med ordene: ”Godt, at der er én, der sætter tingene i perspektiv.” Konklusion: Barriererne er på vej væk- alle er committed! Konklusionen stod klart i forbindelse med den afrundende paneldebat. Aktørernes holdning til de 4 barrierer blev trukket frem. Der er nu ingen tvivl. Barriererne står for fald. Alle er nu committed til en tværsektoriel og koordineret indsats. Det fremgik tydeligt, at paneldeltagerne er med på at gøre noget effektivt for at udbrede telemedicinen til hele Danmark: Udpluk fra paneldebatten: 1. Bertel Haarder lovede at fjerne de lovgivningsmæssige barrierer. 2. De afregningsmæssige barrierer klares af regionerne (i forening med Sundheds- og Indenrigsministeren.) 3.og 4. Og alle - patienter, sundhedspersonale, praktiserende læger, kommunerne, regionerne og ministeren var enige om, at en stor fæl- Eftermiddagens panel bestod af Ivan Pedersen, Digital Sundhed, Morten Freil, Danske Patienter, Judith Lørup Rindum,RSI , ledende overlæge AndersGotfredsen, Hvidovre Hospital, Christian Graversen, DI, Merete Halkjær, Københavns Kommune og Lill Moll Nielsen, praktiserende læge i Søborg. les indsats nu én gang for alle skal fjerne de to resterende barrierer på det organisatoriske felt og vedrørende kultur- og holdning. MTI 6 9 Flemming Rosleff Jeppe Gustafsson Esben Skalle DELTA hjælper medicinsk udstyr hurtigt på markedet Producenter af medicinsk udstyr bliver ofte overraskede over den massive mængde af krav, som de bliver stillet overfor. At opnå adgang til markedet og det eftertragtede CE mærke, har sine konsekvenser. Der er mange individuelle discipliner at mestre. Samtidigt er direktivets krav adgangsbilletten til et enormt europæisk marked, med små 600 mio. forbrugere. Et lukrativt marked hvor be hovet for medicinsk udstyr er i høj vækst. Hos DELTA ved vi hvilke krav der stilles - vi har 70 års erfaring med test- og rådgivning at gøre godt med. Vi assisterer med at implementere de nødvendige discipliner og dokumenterer at produktet lever op til gældende standarder. Kontakt DELTA på: [email protected], på telefon 72 19 46 40 eller på www.madebydelta.com - Fra salen ”pårørende”, Morten: ”Jeg hører, at alle gerne vil, men at I samtidig peger på barrierer på områder, I ikke selv sidder på? Det lyder let!” - Klaus Phanereth:” Det er ildsjæleprojekter, vi ser i øjeblikket. I 10 år har vi diskuteret!”. - Ivan Pedersen: ”Vi skal bare beslutte os. En vision, som da vi besluttede at lande på månen. Der er en tendens til at genopfinde det samme. Puljetyrani!” - Lill Moll Nielsen: ”I dag faxer vi data, når vi hører, at én af vore patienter er blevet indlagt. Og vi er nødt til at telefonere, så sygehuset er opmærksom på, at informationerne er fremsendt.” - Morten Freil: ”Vi skal passe på med blot at boble. Vi skal have alle med på vognen.” - Christian Graversen: ”Jeg kan ikke se, at det går så godt. Det kan ikke ses på virksomheder i Danmark, at der er en global sammenhæng.” - Anders Gotfredsen: ”Vi vil gerne stille et laboratorium til rådighed for telemedicin, for at skabe liv i et lidt groggy miljø. Det er forudsat, at de økonomiske forhold er på plads.” - Søren Friborg: ”Datafangst: Vi kan nå 90 % på 3 år!” - Erik Juhl: ”De 20 – 25 % skal bruges til apparater. Rigsrevisionen sikrer, at penge ikke bruges til at lappe huller andre steder.” Formanden for DSKT Klaus Phanereth konkluderede:” Nu sker der noget!” Og det var afslutningen på den overordnede debat om at bringe telemedicinen i front i Danmark. Årsmødet sluttede med 3 kortere indlæg: E-pital Telemediciner Flemming Rosleff. ”Vi skal i gang med epitalen nu”. De strukturerede data skal indskrives af de praktiserende læger. Derefter overføres det til sygehusene. Den ansvarlige læge på sygehuset accepterer, at informationen lægges ind. Patienten har mulighed for at gå ind i egne data. Desværre har staten har ikke købt idéen endnu! TeleHomeCare – ”TeleKAT” Lektor Jeppe Gustafsson, Institut For Erhvervsstudier, Aalborg Universitet, med speciale i organisation og ledelse. ”TeleKAT drejer sig om at udvikle elektroniske platforme til vidensdeling. Men der opstår organisatoriske problemer, fordi vi ikke har en tværgående ledelse men pyramide ledere. www.DSKT.dk Esben Skalle, webmaster og stud.med. fortalte om hjemmesiden www.DSKT. dk. Den har 800 besøg pr. måned. Der står meget spændende nyt om telemedicin bl.a. om de telemedicinske projekter, der kører pt. Claus Phanareth roste www.DSKT.dk for at være det samlende sted for telemedicinens aktører. Næstformanden Gitte Wienholtz sluttede dagen af med at give en særlig tak til bestyrelsen, der yder et stort og visionært arbejde. ”Tak for Jeres store indsats.” MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. Fokus og opgaver • Tværsektoriel sundhedskommunikation • Udførende organisation • Understøtter effektiv drift • Trinvis udbygning af it infrastruktur Fire produkter • Landsdækkende udbredelse • Kommunikationsstandarder • Sundhedsdatanet og nationalt knudepunkt for videokonferencer • Telemedicin: Videokonference, billedudveksling og hjemmemonitorering www.medcom.dk Viewcare A/S Viewcare A/S leverer en telemedicinsk helhedsløsning som sikrer, at en patient afhængig af sin situation og sygdom, automatisk kan sættes i kontakt med den rigtige behandler. Med strategisk anvendelse af telemedicin kan kapaciteten i sundhedsvæsenet øges og patientens livskvalitet og behandlernes arbejdsvilkår forbedres. Viewcare er baseret på en skalerbar generisk platform som kan håndtere 1000-vis af patienter og behandlere. Løsningen er bl.a. i drift i Region Midt og på Det Virtuelle Hospital på Frederiksberg. For yderligere information kontakt Viewcare på telefon 44 88 00 30 eller se på www. viewcare.com. Fremtidens telemedicin præsenteret ”Interessen for telemedicin vokser, men det afgørende gennembrud fordrer nye, fleksible og skalérbare løsninger. Telemedicinen skal kunne bredes ud til mange formål,” fastslår adm. direktør Svend Vitting Andersen, Pallas Informatik A/S. ”I praksis skal de telemedicinske løsninger hjemme hos patienten være forbundet til sygehuset via et netværk. Dermed kan patienten både overvåge sig selv og blive kontrolleret fra sygehuset.” Ved årsmødet i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin præsenterede Pallas Informatik en sådan skalérbar løsning: NaPi link kan tilsluttes vilkårlige overvågningsinstrumenter hjemme hos patienten. Løsningen repræsenterer dermed et betydeligt spring i den telemedicinske udvikling. MTI 6 11 CSC eMedLink – Cloud-baseret telemedicin CSC eMEDlink tilbyder hospitaler og kommuner mulighed for at behandle patienter i eget hjem, via en sikker, fleksibel og enkel telemedicinsk platform. CSC eMEDlink er en ressourceoptimal og let indførelse af telemedicin i sundheds- og plejesektoren. Vi leverer en total telemedicinsk platform samt tilhørende måleudstyr og services – telemedicine as a service. CSC eMEDlink er integreret med eksisterende CSC Scandihealth-løsninger og har snitflader til alle relevante systemer og sammenhæng med planlægningssystemerne. Telemedicinske data indgår fremover i patientens samlede journal, dvs. ikke flere informationsøer. CSCeMEDlink understøtter visionen: ‘Én borger – én journal’. Sammenhæng på tværs af sektorer og dermed fremtidens virtuelle hospital. Nabto Nabto leverer sammen med Pallas Informatik, en række vigtige komponenter til Telemedicinske apparater. For det første, en uproblematisk sikker forbindelse, til de medicinske apparater der er tilkoblet internettet. For det andet, en sikker godkendt metode, til at overføre data fra sensorerne, til behandlerens browser, eller til en central database. For det tredje, en teknologi, der sætter producenterne af apparaterne, i stand til næsten omkostningsfrit, at koble deres apparater s ikkert på internettet, så behandlerne til enhver tid, kan tilgå patientdata, fra PC, iPhone og andre mobile enheder, sågar sende alarmer via email eller SMS. www.nabto.com CMA Medico har serviceafdelinger i både Danmark og Sverige Vores serviceteknikere har mange års erfaring indenfor medicoteknisk udstyr. Vi tilbyder en hurtig, kvalificeret og professionel support i hele produktets levetid. Serviceaftaler og Support Vi tilbyder forskellige løsninger, lige fra simpel reparationsservice til kundespecifikke serviceaftaler. Servicepartner Vi er udnævnt til autoriseret servicepartner for følgende firmaer: • SonoSite Inc. • B. Braun Medical A/S • Laerdal • Apgar Medicoteknisk chef Medicotekniker Medicotekniker Tlf.: +45 8710 1425 Mobil: +45 4038 6027 [email protected] Leardal: Simulation Apgar: Monitorering B.Braun: Infusionsterapi SonoSite: Billeddiagnostik Michael Christensen Testudstyr Vi markedsfører medicoteknisk testudstyr 201011 MTI annonce DMTS_118x79mm.indd 1 Kristian Ilic Stefan Ankerbøl 16-11-2010 11:58:00 Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg Dansk KOL-projekt i internationalt selskab - Vi bliver nødt til at tænke globalt, understreger adjunkt Birthe Dinesen, Aalborg Universitet. Hun er projektleder for TELEKAT-projektet, der har søgt midler til et transatlantisk telemedicin-samarbejde sammen med Cleveland Clinic, University of California, Davis og University of California, Berkeley. Adjunkt Birthe Dinesen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet, er projektleder på TELEKAT-projektet, der var med på HealchCare Van i Silicon Valley. Og det er der kommet helt nye transatlantiske samarbejdsmuligheder ud af. Da Udenrigsministeriet i oktober 2010 drog af sted mod Silicon Valley på den meget omtalte HealthCare Van med Bertel Haarder i spidsen, var adjunkt Birthe Dinesen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet, med. For hende var turen alt andet end sightseeing. Hun benyttede nemlig turen til både at præsentere TELEKAT-projektet internationalt og at besøge forskningsinstitutioner og hospitaler med henblik på at vurdere, hvor dansk telemedicin står i forhold til amerikanerne. Og for at skabe nye kontakter. - Det var utroligt interessant. Amerikanerne tænker meget mere i vidensdeling, end vi gør. De har en åben innovationskultur, som vi kunne lære meget af. Derfor var det også helt naturligt at tale med dem om et transatlantisk samarbejde, og det var de meget positive overfor. De har nogle muligheder for at lave storskalaforsøg, som vi slet ikke har i Danmark. Til gengæld har et moderne sygehus som Cleveland Clinic ikke mulighed for at skabe samarbejde mellem ingeniører og lægevidenskab, som vi har på Aalborg Universitet. Vi skal nok få masser af glæde af hinanden i det kommende Translantic TeleHealth Research Network, slår Birthe Dinesen fast. Drømmer om storskalaforsøg Når Birthe Dinesen er så interesseret i netop storskalaforsøg, hænger det blandt andet sammen med KOL-projektet TELEKAT, som hun er projektleder for, og som nu har et halvt år tilbage af projektperioden. Projektet, der arbejder med at bruge teknologien til at gøre patienterne bedre til at tage vare på egen sygdom, har indtil videre haft 136 forsøgspersoner tilknyttet. Heraf har de 60 personer fået et lynkursus i at bruge Telekatten – et simpelt apparat, der hjælper med at måle blodtryk, iltmætning m.m., og som sender data videre til sygehus, praktiserende læger, hjemmesygeplejen og sundhedscenter. Disse testpersoner har derfor haft Telekatten til låns i fire måneder. De øvrige deltagere har fungeret som kontrolgruppe. Efter at have testet Telekatten på patienter i Aalborg, er man netop nu ved at teste den på ni patienter i Hjørring. Målet med at flytte projektet er også at se, hvilken indflydelse det har på de sundhedsprofessionelle, at deres patienter bliver bedre til at handle – og hvilke krav det stiller til de sundhedsprofessionelle i form af patientstøtte og tværfagligt samarbejde. - Vi har fået god feedback undervejs i projektet, og det næste halve år skal vi analysere vores data, forklarer Birthe Dinesen, der ser store muligheder i kommende transatlantiske storskala forsøg med telehomecare. Vi skal tænke stort Den sidste store opgave for TelekatproMTI 6 13 Foto: PF Ajs Nielsen / De Professionelle Telekatten, det lille apparat, der transmitterer KOL-patientens målinger af blodtryk, iltmætning, vægt m.v., til s ygehus, praktiserende læger, hjemme sygeplejen og sundhedscenter, er så simpelt at bruge, at alle kan blive for trolige med den på under en halv time. jektet er at udvikle en portal, hvor KOLpatienterne og pårørende kan udveksle erfaringer med hinanden – og hvor de kan spørge de sundhedsprofessionelle til råds. Den er nu så langt, at den gik i luften i oktober og skal testes og videreudvikles i dialog med brugerne. Portalen, koloriten.dk er åben for alle KOL-patienter og pårørende i Region Nordjylland. Det betyder også, at Birthe Dinesen er begyndt at se fremad – mod nye telehomecare-projekter. Lige nu har hun en ansøgning liggende om et telehomecare-projekt inden for hjerteområdet. - Vi er ikke noget særlig stærkt innovations-land, det viser tallene desværre. Men skal Danmark være en nation, man regner med, når det drejer sig om innovation, skal vi turde tænke stort. Og det kræver dels, at der er pengene til de store projekter, og dels at vi lærer af amerikanerne, når det drejer sig om vidensdeling. Derfor har jeg også store forventninger til Translantic TeleHealth Research Network – ikke bare på egne og Aalborg Universitets vegne men på hele det telemedicinske område i Danmark, understreger Birthe Dinesen. T E L EKAT- projektet Projektet forløber fra 2. januar 2008 til 30. juni 2011. Projektet er finansieret af Center for Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet (DKK 327.168), Erhvervs- og Byggestyrelsen (DKK 5.824.879) og ved medfinansiering fra alle samarbejdspartnere i projektet. Total budget DKK 8.7 mio Følgende parter deltager i projektet: Tunstall (RTX) Healthcare A/S; Rambøll Informatik A/S; KMD A/S; Sundhedscenter Aalborg; Hjemmesygeplejen Vest /Centrum, Aalborg Kommune; Lungemedicinsk afdeling, Medicinsk Center Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital; Aalborg Kommune; Praktiserende læger i Aalborg og Hjørring Kommune; Hjemmesygeplejen Hjørring Kommune; KOL-ambulatoriet, Medicinsk Center, Sygehus Vendsyssel, Hjørring; Professionshøjskolen University College Nordjylland; Institut for Sundhedstjeneste forskning, Syddansk Universitet; Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet (AAU); Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, AAU og Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, AAU. Læs mere på www.telekat.dk T ranslantic Tele Health Research Net work Forsknings- og Innovationsstyrelsen har afsat en pulje til fremme af forskningssamarbejder mellem Danmark og en række andre lande, bl.a. USA. Her har adjunkt Birthe Dinesen, Aalborg Universitet, på vegne af projektet Translantic TeleHealth Research Network søgt 359.856 kr. til at udvikle programmer til udveksling af forskere, PhD-studerende og kandidatstuderende. Netværket skal også fremme mulighederne for tværnationale test af teknologier og gøre det muligt at gennemføre kliniske studier i fællesskab. Foruden Aalborg Universitet deltager Cleveland Clinic, UC Davis og University of California, Berkeley, i netværket. Overskuelighed kommer ikke af sig selv… Overskuelighed kommer af en gennemtænkt logistik. Derfor er logistik et nøgleord for COWI i hospitalsprojekter. Resultatet er bedre arbejdsgange for medarbejderne, et hospital, som er nemt at finde rundt i for patienter og pårørende og en bedre økonomi. Vores rådgivning har fokus på: • Patientforløb • Hygiejne • Sikkerhed • Effektivitet • Driftsøkonomi COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 www.cowi.dk Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg Stød lærer lammede at gå igen Forsøg på Center for Sanse-Motorisk Interaktion, SMI, Aalborg Universitet, viser, at elektriske stød kan bruges i genoptræningen af delvist lammede, så de lærer at gå normalt igen. Projektet er nu kandidat til Årets Danske Forskningsresultat 2010 i Videnskab.dk Hvert år får omkring 15.000 danskere et slagtilfælde. Nogle af dem vågner op til en delvis lammelse og skal lære at gå igen. Mange af dem lider af såkaldt ’dropfod’, hvor foden bare hænger, og for at undgå at snuble over den uvirksomme fod, udvikler de et bevægelsesmønster, hvor de nærmest kaster det syge ben og foden ud til siden, når de går. Men på Center på Sanse-Motorisk Interaktion, SMI, på Aalborg Universitet, har Jonas Emborg afsluttet sin PhD i 2010 hvor han har beskrevet en metode til at støtte genindlæringen ved hjælp at elektriske stimulationer. Foreløbige resultater viser, at vi faktisk kan ’lære’ hjernen at gå rigtigt ved at stimulere nerverne i rygmarven ved hjælp af elektriske stød. Hans vejleder, profes- sor Ole Kæseler Andersen, forklarer hvordan: - Elektrisk stimulation af musklerne har været kendt i en årrække. Men ved at påvirke nerverne under foden med elektriske stød er vi inde og påvirke noget af det mest fundamentale i menneskekroppen; nemlig vores rygmarvsreflekser. Ligesom vi pr refleks trækker hånden til os, når vi brænder fingrene i ovnen, trækker patienten benet og foden op, når vedkommende får stød under foden. Det er ubehageligt og gør lidt ondt, som hvis vi får stød fra en stikkontakt. Og det skal kun bruges i genoptræningen i ugerne efter slagtilfældet, hvor hjernen er særligt ’åben’ over for at genindlære at gå, påpeger Ole Kæseler Andersen. Stødene er ubehagelige, men forel øbige undersøgelser viser, at patienterne h urtigere genoptrænes til at have en normal gangfungktion. Og patienterne siger selv, at fordelene så langt opvejer ubehaget. Positive testresultater Det nye middel til genoptræning har været testet på Brønderslev Rehabiliteringscenter, hvor fysioterapeuterne var positivt overraskede over den hurtige fremgang hos de patienter, der fik elektrisk terapi sammenlignet med kontrolgruppen, der blot fik traditionel gangtræning. - Men det var en lavpraktisk test version af apparatet, hvor en person gik bag patienten og trykkede på apparatet, når patiensen var på vej ind i svingfasen. Det er naturligvis meningen, at sensorer skal aktivere apparatet, som patienten selv bærer, eksempelvis i et bælte. Og ydermere skal apparatet sørge for at sende stød af forskellig styrke i løbet af et træningsforløb, så refleksen støtter bevægelsen, men ikke risikerer at bringe patienten ud af balance. Hjernen vænner sig også lidt til stødene, så styrken skal løbende reguleres. Ellers bliver hjernen nemlig ’immun’, og så forsvinder effekten, forklarer Ole Kæseler Andersen. Han understreger, at apparatet ikke er en mirakelkur mod lammelse. Det virker nemlig kun, hvis patienten har en intakt nervefunktion i rygraden, der kan sende signaler til hjernen og i kombination med intens gangtræning. Til gengæld er tilbagemeldingen fra forsøgspersonerne på Brønderslev Rehabiliteringscenter, at man hurtigt vænner sig til stødene, og at effekten langt overstiger ubehaget. Kandidat til forskningspris - Jeg tror på, at hvis man hurtigt efter en hjerneskade får tilbudt genop- træning med elektrisk stimulation, så patienten lærer en hensigtsmæssig gang, vil det have en gavnlig effekt på det videre genoptræningforløb. Det at kunne gå rigtigt og dermed være mobil er jo en vigtig del af det, vi forbinder med livskvalitet, påpeger Ole Kæseler Andersen. Det budskab har medierne taget til sig, og projektet har både været i tv og trykte medier flere gange. Blandt andet har der været skrevet om projektet i det populærvidenskabelige magasin Videnskab.dk, der har udpeget netop dette projekt som en af 10 kandidater til Årets Danske Forskningsresultat 2010. Uanset resultatet af afstemningen har den megen positive omtale banet vejen for, at projektet kan tage det næste skridt og gå fra forskning til at blive en selvstæn- dig forskningsbaseret virksomhed, der skal færdigudvikle og markedsmodne apparatet. Foreløbig har projektet fået Proof of Concept-midler fra Rådet for Teknologi og Innovation under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og man har søgt venture kapital. Inden for de næste par måneder forventes den nye virksomhed at være en realitet. FLEXODUCT MediSafe - til brug på laboratoreie og hospitaler Produktion eller Outsourcing af: Sprøjtestøbning – Medical Devices Sikkerhed og tryghed for kunder og brugere Produktion i renrum klasse 7 & 8 Kompetance og erfaring med renrumsproduktion, montager og pakning Certificering ISO 14644, 13485, FDA registreret, ISO 14001 Sugearme for industri - og laboratorie SP Medical A/S Møllevej 1 · DK-4653 Karise · Tel: +45 56 76 6000 Fax +45 5676 6001 – www.sp-medical.dk M-COMP skærm terminaler til MediCO Sugeskærm med stor personsikkerhed. JRV A/S - Flexoduct Medical Nimbusvej 10 - DK 2670 Greve Tlf. 43 950 950 Fax. 43 950 951 [email protected] www.jrv.dk 17” Info care/ underholdningsterminal. 10.4” og 12,1” medico tablet m. docking option. Gode løsninger er resultatet af gode samarbejder Tlf. +45 9669 5000 FAX +45 9669 5001 E-mail: [email protected] www.m-comp.dk 17” og 22” medico panel computer. MTI 6 17 Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg Overvåger hjertepatienter på andre afdelinger På Aalborg Sygehus sørger et lille apparat for at patienter, der er indlagt med andre sygdomme men har problemer med hjertet, kan blive fjernovervåget fra kardiologisk afdeling – det giver en bedre behandling og sparer ressourcer Selve målingsapparturet - også kaldet en Scout - tapes fast på patienten, hvorfra den transmitterer til en mobiltelefon, der fungerer som onlineforbindelse til kardiologerne. Får en kirurgisk patient problemer med hjertet, vil vedkommende normalt blive overflyttet til kardiologisk afdeling, hvor man kan holde øje med hjerterytmen. Men det er ikke en løsning, overlæge PhD, Sam Riahi, kardiologisk afdeling på Aalborg Sygehus er begejstret for. - Det forlænger ofte indlæggelsestiden, og vi kan ikke give disse patienter den behandling af deres primære sygdom, som de vil kunne på den afdeling, de oprindelig var indlagt på. Desuden koster det ressourcer at flytte patienter frem og tilbage mellem afdelingerne, og det er ubehageligt for patienterne, forklarer han. På Aalborg Sygehus har man derfor i de seneste tre år brugt ECGLink, et apparat sygehuset selv var med til at udvikle for et årti siden, men som nu sælges af firmaet Care2Wear i Roskilde. Apparatet består af en lille ekg-enhed og en mobiltelefon og er så simpelt at betjene, at patienten selv kan sætte enheden på. Nu fungerer mobiltelefonen som en mini onlineforbindelse, der sørger for at transmittere data til den kardiologiske afdeling. Patienten kan derfor være indlagt på psykiatrisk afdeling – eller teoretisk set til genoptræning på den anden side af jordkloden – og man kan stadig overvåge hjerterytmen. - Vi bruger det især i forbindelse med forkammerflimmer men har også lige brugt det på et nyfødt barn, hvor vi havde en mistanke om langsom puls. Her kunne barnet blive sammen med sin mor på fødeafdelingen, samtidig med at vi overvågede det, forklarer Sam Riahi. Skal være nemt at bruge De første skridt til apparatet blev taget under fyrtårnsprojektet Det Digitale Nordjylland for 10 år siden, hvor projektgruppen fik støtte til at arbejde videre med et PhD-projekt. Det projekt førte til, at virksomheden Care2Wear blev startet i 2004. - Den første prototype, vi udviklede, var temmelig voldsom sammenlignet med i dag. Den bestod af en patientvest med batterier, og den krævede, at der var en server på den afdeling, hvor den blev brugt. Den blev testet på Bispebjerg Hospital. Siden udviklede vi videre på apparatet, for erfaringerne med sundhedspersonalet fra andre afdelinger, der skulle bruge det her, viste, at det skulle være nemt at gå til. Vi havde ikke mulighed for at oplære personale fra andre afdelinger i at benytte apparatet, forklarer adm. Direktør for Care2Wear A/S, Peter Søby Nielsen. I dag ligger ECGLink i en patientkuffert, hvor man bare kan sætte ekgmålerne på og lade mobiltelefonen ligge i kufferten, med mindre man da skal ud og gå. - Folk kan i princippet gå ud og handle eller ud og spille golf med apparatet på, men det bruges primært i forbindelse med indlæggelse på sygehuset, hvor man reducerer indlæggelsestiden ved på den her måde at lade patienten være indlagt på to afdelinger på én gang. Og man bruger ikke apparatet til kritisk syge patienter, fortæller Peter Søby Nielsen og tilføjer, at andre sygehuse også bruger ECGLink til at overvåge hjemsendte hjertepatienter med. Klar til eksport Peter Søby Nielsen fortsætter: - Det er vigtigt, at sådan et system er ”plug and play” – også for kardiologerne. Der er ikke en masse integration; systemet sender data til afdelingens eget hjerteovervågningssystem, og det interfacer med de tre systemer, vi benytter på danske sygehuse. Lige nu benyttes ECGLink på Aalborg Sygehus, Bispebjerg Hospital, Roskilde Sygehus og Odense Universitetshospital, hvor personalet blandt andet har mulighed for at komme på besøg på andre sygehuse for at se, hvordan man benytter systemet her. Det har været et ønske fra brugerne selv, dvs. personalet, og Care2Wear hjælper gerne med den form for erfaringsudveksling. Næste skridt for det lille hjerteovervågningsapparat er den store verden. - Vi har lavet en eksportstrategi sam- ECGLink kommer i en patientkuffert, og man behøver end ikke tage mobiltelefonen ud af kufferten men kan lade den op via et stik i siden på kufferten. men med Udenrigsministeriet, og det betyder, at vi næste år fokuserer på det nære marked, hvor sygehusvæsnet ligner vores. Så nu er vi i gang med at lave distributøraftaler i Sverige og England. På Aalborg Sygehus er ECGLink for længst blevet en del af hverdagen for kardiologerne. - Alene sidste år brugte vi det på over 100 patienter, der var indlagt på andre afdelinger. De kirurgiske patienter får en optimal kirurgisk behandling, samtidig med at vi monitorerer dem, og så går vores vagthavende på tilsyn på de afdelinger, hvor de er indlagt og justerer medicin og så videre. Det er både ressourcebesparende og giver en bedre kvalitet af behandlingen, slår Sam Riahi fast. Duelco IP Patientkaldesystem IPiN er et IP baseret patientkaldesystem. IPiN er intet mindre end en revolution. IPiN kan tilbyde følgende: • Fuldt ud IP baseret system • Hurtigere datagennemløb • Simpel installation • Lave installationsomkostninger • Modulopbygget tilbehør der kan “klikkes” i • IP67-klassificeret håndsæt • Nødkald • Hjertestopskald • Samtalefunktion over VoIP • Tydelige indikatorlamper • Tilkaldestationer med farve-touchskærm Duelco A/S Systemvej 8 DK-9200 Aalborg Tlf. 70 10 10 07 Fax 70 10 10 08 [email protected] www.duelco.dk MTI 6 19 Reportage Af journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg Unikt apparat til at måle iltoptag klar til verdensmarkedet Det startede som grundforskning på Aalborg Universitet. I dag er resultatet blevet til en virksomhed, Mermaid Care – og samarbejdet mellem forskerne og virksomheden fører nu til nye forretningsmuligheder for virksomheden Rul ALPE Essential ind på stuen, og den er klar til brug - og nem at tage videre til den næste patient. Mermaid Care i Nørresundby er en fire år gammel virksomhed med kun eet produkt på hylderne; ALPE Essential, Automatisk Lunge Parameter Estimation, der måler kvaliteten af patientens oxygeneringsevne, og dermed karakteriserer lungernes evt. barriere for gasudveksling. - Apparatet blev færdigudviklet sidste år, og i dag bruges ALPE Essential på flere danske sygehuse – primært af anæstesiologer både præ- og postoperationelt til at optimere anæstesiforløbet, forklarer direktør Jørgen Hansen, Mermaid Care, der forventer, at ALPE Essential skal lanceres internationalt næste år. ALPE Essential er både et klassisk eksempel på, hvordan grundforskning kan ende som et færdigt produkt med stort markedspotentiale. Men historien ender ikke der: For Mermaid Care og Center for Modelbaserede Beslutningsstøtte Systemer på Aalborg Universitet arbejder videre med ALPE. - Mens ALPE Essential bruges før og efter operationen, er der lige nu ikke mulighed for præcist at måle hvorfor patientens oxygeneringsevne er nedsat – og dermed sikre, at respiratoren er optimalt indstillet – under operation eller på en intensivafdeling, af en kritisk syg patient. Ved at koble ALPE sammen med respiratoren – enten at integrere den i respiratoren eller tilkoble den eksternt – kan den fungere som beslutningsstøtte for klinikeren og dermed sikre, at klinikeren kan optimere ventilations-strategien for at minimere de lungemæssige komplikationer . Vi kalder den nye løsning for ALPE INVENT, og lige nu er vi på udkig efter en producent af respiratorer, der har lyst til at samarbejde med os om udviklingen af systemet, fortæller Jørgen Hansen og fortsætter: Lykkes det ikke, vil Mermaid Care udvikle en eksternt tilkoblet løsning, for ALPE kan virkelig bidrage til at minimere indlæggelsestiden og dermed omkostningerne på hospitalet, og vi forventer, at der generelt for ALPE er et meget stort potentiale. Kapitalindsprøjtning gav skubbet Vi skal mere end et årti tilbage for at finde begyndelsen på det, der i dag sælges under navnet ALPE. - En gruppe forskere havde i en årrække arbejdet med at udvikle en metode til at måle gasudvikling i lungerne ved hjælp af en maske og et oxymeter på fingeren. På det tidspunkt kunne man måle iltmætningen i blodet men ikke måle, hvorfor den faldt. Men i år 2000 tog universitetet patent på det apparat, man havde udviklet, og så gik der en lang årrække, hvor den kommercielle udvikling af projektet stod mere eller mindre stille. I 2006 fik projektet en kapitalindsprøjtning, der gjorde det muligt at oprette et ventureselskab, Mermaid Care, der gik i gang med at gøre pro- duktet klar til markedet, fortæller lektor Stephen Rees, Center for Modelbaserede Beslutningsstøtte Systemer, der er en af forskerne bag ALPE. Det, der gør ALPE unik, er apparatets evne til at beskrive, hvordan ilt transporteres fra lungerne til blodet i en enkel procedure, som kun kræver, at patienten at trække vejret normalt gennem en maske i fem til otte minutter. Stærkt samarbejde Mermaid Care fik apparatet CE-mærket og godkendt til medicinsk brug i hele Europa i 2009, tre år efter start af udviklingen. - Med ALPE har vi en metode til at estimere lungens parametre, en metode der kan bruges inden for mange specialer. Blandt andet kan man, inden og efter en operation, måle en patient med dårlig oxygeneringsevne og på den måde få et billede af, hvor dårlig patientens gas udveksling er, og dermed igangsætte behandling for at optimere det peri-operative forløb, alternativt optimere det post-operative forløb, for i den sidste ende at minimere patientens lungemæssige komplikationer og dermed minimere hospitalsperioden for patienten. Det er også sådan ALPE bliver brugt på de sygehuse, der har indkøbt ALPE. Men vi mangler et apparat, der kan måle gasudviklingen i lungerne under en operation, og det er derfor, vi og Aalborg Universitet er gået i gang med at videreudvikle ALPE, forklarer Jørgen Hansen. På Center for Modelbaserede Medicinsk Beslutningsstøtte Systemer ser Stephen Edward Rees ingen problemer i, at forskerne arbejder så tæt sammen med virksomheder, som tilfældet er med ALPE INVENT-projektet. - Det handler jo om at have rene linjer og respekt for hinandens faglighed. Forskningen skal være styret af forskere, mens virksomheden skal fokusere på de kommercielle aspekter. Vi skal heller ikke glemme, at når det går godt for virksomhederne inden for vores område, vil det også smitte positivt af på forskningen. Vi har brug for hinanden, slår Stephen Rees fast. Patienten ånder gennem masken nogle få minutter, samtidig med at han har oximeteret på fingeren - og nu kan s ygeplejersken umiddelbart se, hvordan patientens iltoptag er. informatik dsmi årsmøde d. 10.-11 marts 2011 DSMI årsmøde og generalforsamling DSMI afholder årsmøde torsdag-fredag d. 10.-11. marts i 2011 på Comwell i Middelfart med titlen: Stiger vidensniveauet i sundhedssektoren i takt med digitalisering af kliniske data og information ? Generalforsamling D. 10. marts 2011 C O M W E L L middel f art Program bringes i næste nummer af MTI; men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Generalforsamlingen er åben og gratis for alle medlemmer og afholdes torsdag d. 10. marts fra kl. 16.45 til ca. 18 samme sted. MTI 6 21 SHI 2010 Scandinavian conference on Health Informatics, SHI 2010 Af Pia Elberg, formand for DSMI 101 deltagere fra Norge, Sverige og Danmark fandt vej til Københavns Universitet i H.C. Ørsted Parken for at diskutere sundhedsinformatik i en nordisk kontekst. 30 indsendte artikler, abstracts og workshops var blevet optaget på konferencen og blev præsenteret i to parallelle spor. Alle bidrag var blevet reviewet af mindst to personer, og netop det at abstracts og artikler returneres til forfatteren med kommentarer gør at kvaliteten af oplæggene var høj og der var stor spørgelyst. De indsendte bidrag dækkede et bredt spektrum af sundhedsinformatikken: Terminologi, Medicinering, Teknologivurdering, Kvalitetssikring gennem e-læring, Patientnær informatik, Terminologi og arketyper. Sidstnævnte fik nærmest karakter af undervisning på højt niveau, fordi en gruppe svenske forskere fra forskellige miljøer havde fået optaget en workshop, hvor de præsenterede deres respektive arbejder med henblik på at inspirere og udfordre hinanden samt invitere flere til at bidrage til arbejdet. Konferencen lægger op til at deltagerne deler viden og skaber netværk, og det lykkedes igen i høj grad. Der er tradition for invitere tre keynotes til at belyse årets tema, som i år var ”Sundhedsinformatik – fra Vision til Handling”. Fra Danmark præsenterede Lars Hulbæk fra MedCom om udbredelsen af telemedicin fra pilotprojekter til national implementering i henhold til den aktuelle nationale digitaliseringsstrategi. MedCom har fokus på udvikle en national infrastruktur som gør det muligt at genbruge både teknologi og erfaringer mellem forskellige telemedicin-projekter. Teletolknings-projektet blev præsenteret som model for hvordan man kommer fra projekt til drift, men også om de mange udfordringer der er på vejen. Alle vil kunne drage fordel af den læring der er opnået i det projekt. Fra Norge præsenterede Åse Kari Haugeto hvordan Teknologirådet ved at samle grupper af borgere til at diskutere morgendagens sundhedssektor påvirker det politiske system i forhold til at tage beslutninger om nationale tiltag. I Norge var der stort fokus på befolkningens aldring og indførelse af velfærdsteknologier, og Danmark blev fremhævet flere gange som et land hvor ny teknologi hurtig kommer i anvendelse i ældresektoren. Danmark blev også fremhævet pga. portalen ”sundhed.dk” som er en af de konkrete løsninger som norske borgere efterspørger. Fremtidens patient er nemlig på nettet, og forventer at kunne slå op i egen journal og læse prøvesvar udover at få adgang til opdaterede guidelines omkring behandlinger i den norske sundhedssektor. I Sverige præsenterede Kristina Bränd Persson fra Socialstyrelsen hvor langt de er kommet med det fælles nationale infrastruktur projekt. De er næsten Deltagere i parallelsession på SHI i august 2010 Daniel Forsberg, Linköping Universitet holder oplæg på workshop færdige med en fælles national terminologi baseret på SNOMED CT, mens det fortsatte arbejde med den fælles informationsmodel har afventet behandling af lovændringer ift. udveksling af information. Det er et meget ambitiøst projekt, og svenskerne er meget grundige med skriftlige afrapporteringer og åbne konferencer, så andre lande også kan lære af de erfaringer de gør sig i den lange proces mod en national digital infrastruktur i sundhedssektoren. Konferencen viste endnu en gang hvor meget vi kan lære af hinanden på tværs af landegrænserne i Skandinavien. Præsentationerne kan fortsat findes på hjemmesiden http://www.shi2010.org/ Det var 8. gang at den skandinaviske konference blev afholdt – og 3. gang at den blev afholdt i Danmark med Aalborg Universitet, DSMI og V-CHI som arrangører. Antallet af deltagere til SHI har i de senere år ikke kunnet tiltrække mere end ca. 100 deltagere, så for at sikre at det økonomisk kan løbe rundt til priser som også studerende har mulighed for at betale, så er det besluttet at SHI i 2011 bliver en særskilt, men integreret del af Medical Informatics Europe, MIE2011 som afholdes i Oslo fra d. 25.-28. august 2011. CSC SCandihealth er SkandinavienS førende leverandør af SundhedS-it og it-ServiCeS. 350 it-SpeCialiSter udvikler produkter, løSninger og ServiCeS, der Skaber Sammenhæng på tværS af SundhedSområdetS Sektorer CSC SCANDIheALTh SAmmeNhæNgeNDe SuNDheDS-IT I DANmArK, I eurOPA Og gLOBALT Den elektroniske patientjournal CSC Clinical Suite understøtter den kliniske proces, hvor læger, sygeplejersker og andre klinikere træffer beslutninger via høj faglig kompetence, ansvarlighed, effektivitet og sikkerhed. Et af CSC Clinical Suites unikke styrkeområder er tværfaglige og teamorienterede arbejdsgange på hospitaler. Omsorgsløsningen CSC Omsorg hjælper med at planlægge, gennemføre og styre de mange opgaver på det komplekse og dynamiske omsorgsområde. CSC Omsorg styrker en koordineret indsats og giver sammenhæng, effektivitet og ensartet service inden for hjemmehjælp, sygepleje, genoptræning m.m. Laboratorieinformations- og produktionsplanlægningssystemet LABKA II giver fleksibilitet og effektivitet for både laboratorier og kliniske afdelinger. LABKA II kommunikerer med en lang række avancerede laboratorieinstrumenter og understøtter fordeling af analysearbejdet mellem flere laboratorier. CSC Scandihealth A/S • P.O. Pedersens Vej 2 • 8200 Århus N • Tlf. 3614 4000 • Fax 3614 7324 • www.scandihealth.dk • [email protected] CSC Scandihealth udvikler og leverer elektroniske patientjournaler og løsninger til hospitalsinformation, klinisk kvalitet, omsorg, sygesikring, laboratorieinformation og studieadministration. Vi nyttiggør sundhedsfaglig viden og kompetence, der støtter udviklingen af det sammenhængende sundhedssamfund. Vi har leveret sundheds-it til danske sygehuse siden 1972. Vi har opbygget et enestående produktsortiment, en unik viden om sundhedssektoren og et indgående kendskab til vores kunders verden. Vores medarbejdere arbejder primært med udvikling og levering af sundhedsit. Medarbejderne repræsenterer både en teknologisk og en sundhedsfaglig viden. En kombination, der giver os et godt grundlag for at videreudvikle og levere sundheds-it-løsninger, der giver vores kunder større overskud til at koncentrere sig om deres kerneydelser. CSC Scandihealth er ejet af CSC og er det nordiske kompetencecenter for løsninger til sundhedssektoren. E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 Om drømme der bliver til virkelighed af Phd-studerende Kirstine Rosenbeck Gøeg ([email protected]) og Phd-studerende Louise Pape-Haugaard ([email protected]) Der var engang en gruppe initiativtagere, der drømte om et forum for vidensdeling, hvor EPJ kunne drøftes og hvor netværk kunne udbrede sig på tværs af leverandører, hospitaler, kommuner, amter, stat og forskningsinstitutioner. Nu er EPJ blevet til det mere brede E-sundhed og amterne er blevet til regioner, der i stigende grad spiller en central rolle indenfor sundheds-IT – men drømmen er den samme og drømmen blev til virkelighed igen i år. En meget konkret virkelighed der inkluderede dagene d. 12 og 13. oktober, et velkendt konferencested i nærheden af Nyborg, omkring 600 deltagere, 19 udstillere, 5 plenumsessioner og 3 parallelsessioner med 4 spor. E-sundhedsobservatoriet er en speciel konstruktion, som man ikke finder magen til i udlandet, og en typisk kommentar fra de inviterede internationale oplægholdere er da også: ”600 attendees in a small country like Denmark – I must be dreaming”. Status og strategier på E-sundhedsområdet I plenumsessionerne var et centralt Et udsnit af de 600 deltagere til én af plenumsessionerne område status og strategi i forhold til sundheds IT i Danmark. Dette blev behandlet fra mange forskellige vinkler af eksempelvis Jens Andersen, styregruppeformand for Regionernes Sundheds IT, Christian Nøhr og Søren Vingtoft, som begge er medarrangører af e-sundhedsobservatoriet samt Vagn Nielsen som er afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ét tema var evalueringer af sundheds-IT, som der har været en del af i det forgangne år både fra økonomiske, funktionelle og forskningsmæssige vinkler. Som altid, når det forsøges at evaluere komplekse felter med kvantitative metoder, giver hver enkelt undersøgelse en noget flad fornemmelse af den IT virkelighed der er i landets sundhedsorganisationer. Vi håber derfor at beslutningstagerne både læser et udsnit af evalueringsrapporterne og tager ud hvor systemerne virker i en klinisk hverdag. Et andet tema var oprettelsen af den nye organisation Regionernes Sundheds IT (RSI) og den forventede nationale pendant (NSI). NSI er stadig blot på tegnebrættet , mens RSI er godt igang og fremtidigt skal koordinere fælles-regionale udbud og IT-projekter. RSI har som noget af det første samlet regionerne om 24 fælles pejlemærker for sundheds IT. Disse kan forventes at få stor betydning for udviklingen i regionerne de kommende år og en vigtig tanke i arbejdet bliver ”følg eller forklar” således at der fremtidigt skal være rigtig gode grunde til at holde sig ude af samarbejdet. Målene er blandt andet mere ensartede IT-landskaber nationalt og besparelser ved stordrift. Oprettelsen af de nye organisationer kommer ovenpå nedlæggelsen af Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD). Dette blev dog stort set tiet ihjel under konferencen, og hvad skal man også sige? De nye drømme er sandsynligvis nogens mareridt, men alle der arbejder med sundheds-IT bliver nødt til at agere Suzanne Bakken på talerstolen med et oplæg om praksis-baseret evidens: Klinisk IT Innovation som organisatiorisk aktiv. i den nye virkelighed, som organisationsskiftet skaber. International innovation – drømmen om den IT-understøttede evidensbaserede praksis De internationale talere var Jacob Hofdijk, som er tidligere præsident/ nu vicepræsident i den europæiske organisation for medicinsk Informatik, EFMI, Suzanne Bakken fra Columbia University samt John Crawford fra IBM. Et tema for de internationale talere var IT-understøttelse af evidensbaseret praksis. Et interessant input fra Suzanne Bakken var at dette kan understøttes som ”referential”, ”executable” og ”actionable”. Hendes pointe var, at der fra IT-systemer kan sættes links op, der peger på de evidensbaserede guidelines, der er relevante for den kliniske praksis systemet understøtter – dette er typen ”referential”. Når et IT-system kan integrere beslutninsgsstøtte, på en sådan måde, at det kan give advarsler og alarmer, er det ”executable”. Begge disse er velkendte implementeringer, men idet klinikerne sjældent slår op i guidelines og ofte ignorerer alarmer, så er systemerne ikke nødvendigvis velintegrerede i det kliniske workflow. IT-løsninger der er ”actionable”, fokuserer på at give klinikerne netop den viden, de har mulighed for at handle på – og bliver hermed velintegrerede i arbejdet. Læs mere i et interview med Suzanne Bakken som findes på www.e-sundhedsobservatoriet. dk/interviews Jacob Hofdijk talte blandt andet om sammenhængen mellem ønskede evidensbaserede patientforløb, dokumentationssystemer (fx Elektroniske patientjorunaler) og kvalitetsdatabaser/ kvalitetsovervågning. Hans pointe var at det bør planlægges som en helhed, så de ønskede forløb influerer på hvad der opsamles af data til elektroniske patientjournaler og kvalitetsdatabaser, og at Jacob Hofdijk i samtale med Stig Kjær Andersen. Læg mærke til brochuren vedrørende MedInfo2013 i Jacobs hånd – Der blev gjort en stor indsats på e-sundhedsobservatoriet for at fotælle om MedInfo, en international konference for medicinsk informatik, der afholdes på dansk jord i 2013. målinger fra kvalitetsdatabaserne får lov til at influere på næste iteration af de ønskede patientforløb. Også Jacob Hofdijk blev interviewet og dette kan ligeledes findes på www.e-sundhedsobservatoriet.dk/interviews. De internationale drømme om de sammenhængende, evidensbaserede, klinisk understøttende IT-systemer er bestemt værd at arbejde videre på. Men vi tror en erkendelse af, at der virkelig skal arbejde til - at udfordringen både er kompleks og tidskrævende - er en forudsætning for at der ikke blot bygges luftkasteller. Hvad end du drømmer om..... Til parallelsessionerne var der frit valg mellem så forskellige emner som brugergrænseflader, kronikerforløb, telemedicin, EPJ, fælles medicinkort, IT-infrastruktur, sundhedsfagligt indhold og klinisk gevinstrealisering. Det er selvfølgelig svært at give det gode overblik over alle sessionerne, da vi kun har deltaget i det udsnit, der har været sammenfaldende med vores interesser. Inden for dette noget mere begrænsede felt lagde vi især mærke til de muligheder der i disse år opstår på sygehusene for at integrere eksisterende IT-systemer og registrere patientdata til EPJ-systemer og kvalitetsdatabaser samtidigt. Dette betyder at klinikerne i Danmark begynder at opleve færre dobbeltregistreringer – et mål der har været styrende for IT-udviklingen i sundhedssektoren. I parallelsessionerne er det i det hele taget en fornøjelse at se og høre en masse af de personer, der driver udviklingen af Sundheds IT i form af landets IT-leverandører, nationale instanser, regioner og kommuner samt forskningsMTI 6 25 institutioner. Der findes virkelig både faglighed og ægte engagement. Den teknologiske tidsalders velsignelser Selv om vi her op til jul, drømmer os til en tid, hvor bønderne havde halm i træskoene, pattegrisen stod og spiste sig tyk i stalden, kvinderne øjensynligt altid bar rød- og hvidternede forklæder og man troede på ægte magi som nisser og troldfolk – må vi erkende at tiden i dag er en ganske anden. Og magien er i stigende grad teknologisk. Det havde både konference-arrangører og de virksomheder der havde stande taget til sig. Konferencearrangørerne havde gjort en del ud af ny funktionalitet på hjemmesiden og opfordrede til ny anvendelse både før, under og efter konferencen. Eksempelvis kunne man før konferencen stille spørgsmål til en paneldebat, og de enkelte oplæg kunne Afprøvining af Sundheds-It på en af standene. debateres og evalueres. Og på leverandørernes stande er det bare en anden oplevelse at kunne afprøve et system på en stor touch-screen end at få fortalt, hvordan et IT-system virker. Måske er e-sundhed ikke lavet af samme stof som magi og drømme. Det virker til gengæld som om stemningen på esundhedsobservatoriets årsmøde er det. Vi takker for en dejlig konference! Automatiseret logistik system til sygehuse > Automatiseret medicinforsyning > Automatiseret lagersystem Medicotransformere BETTER OUTCOMES THROUGH CoMoTECHNOLOGY 170 > Rørpost system > Førerløse robotter WITH SUN NUCLEAR DOSIMETRY SOLUTIONS Contamination Monitor Key Features Thin-layer plastic scintillation detector, most modern detector technology No expensive repairs of a xenon detector. Foil leaks can be repaired easily by the user himself Lightweight, 750 g R NE CAN 3D S PC R El NNE ec tro CA 1D S Tel.: 43 28 00 11 I Fax: 43 28 00 12 m et er I www.noratel.com I [email protected] Telefon: +46 70 367 98 09 +47 95 06 55 06 www.swisslog.com E G ED te De Can be used with an active wall station (optional) or ct Charges through induction Automatic contamination measurement when object is held before the detector External detectors for dose rate as an option Special version: CoMo 170 DL with additionally integrated GM-dose can rate Dosimetry need not be static. New technologies improve the quality of dosimetry measurements and detector save time. These innovative solutions are now available User-friendly, menu-guided system from Sun Nuclear. Learn more about our new Dosimetry firmware solutions by contacting HOY Scientific today. DosInt_0510.indd 1 HOY Scientific ApS Tel: +45 7027 1097 Email: [email protected] www.hoyscientific.dk 5/20/2010 4:57:45 PM V I S I O N TI L VI R K E LI G H E D Vi lytter til dig – og skaber funktionsdygtige og fremtidssikre AV-totalløsninger Your Most Valuable QA & Dosimetry Tools Storskærm-, mikrofon-, konference- og højttaleranlæg. Video- og web konference løsninger. Digital skiltning og In-Store TV, informationssystemer til LCD- og plasmaskærme. Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning for dig. Levende kommunikation Horsens 7562 4577 • København 4362 4777 • Odense 7562 4577 [email protected] • www.avc.dk • www.avcinfosystem.dk Interesseret i kvalitetssikring? Kontakt os for uforpligtigende tilbud og dialog på: [email protected] Danskerne skal bruge hjertestarteren Af journalist Merete Kabel Hidtil har der ikke været en særlig logik for, hvor hjertestarterne er blevet hængt op i det offentlige rum, og rundt omkring hænger mange hjertestartere, som kun få kender til. Derfor har TrygFonden i de seneste år arbejdet målrettet med at skabe klarhed over, hvor hjertestarterne gavner mest, og hvor de er placeret. I sit netop afsluttede ph.d.-projekt har læge Fredrik Folke fra hjerteafdelingen på Gentofte Hospital undersøgt, om der er sammenhæng mellem hjertestarternes placering og de steder, hvor der forekommer flest hjertestop. Og resultatet er bekymrende. – De fleste hjertestop i det offentlige rum sker, hvor der færdes mange mennesker. Det er for eksempel på banegårde og busterminaler, i sportscentre, ved store færgelejer, i store indkøbscentre og ældrecentre. Der er behovet for en hjertestarter størst, men det er sjældent der, de hænger, fortæller Fredrik Folke. Til gengæld hænger mange hjertestartere på kontorer med få personer, samt i skoler og børneinstitutioner, hvor der er ekstrem lav risiko for hjertestop sammenlignet med steder, hvor der færdes mange voksne. Undersøgelsen, der er finansieret af TrygFonden, tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af alle hjertestop, som skete i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fra 1994 til 2005. Kortlægningen viser, at ud af de 104 hjertestartere, som var registreret, var det kun fire af dem, der hang steder, hvor der var en høj forekomst af hjertestop. Anbefalinger klar i 2011 – Hvis vi taler om hjertestartere for offentlige midler, hvor man er nødt til at foretage en økonomisk prioritering, mener jeg, at man skal være mere strategisk og selektiv omkring udvælgelsen af lokaliteter, hvor der skal hænge hjertestartere, siger Fredrik Folke. Han sidder med i en styregruppe under Sundhedsstyrelsen, som i løbet af 2011 fremlægger en række nationale anbefalinger til placering af hjertestartere. Hensigten er, at de skal hjælpe kommuner og andre aktører med ansvar for offentlige steder med at prioritere, hvor der bør hænge hjertestartere. 7 nye hjertestartere hver dag I Danmark bliver langt størstedelen af hjertestarterne indkøbt af private virksomheder og organisationer, og mange af dem hænger i virksomheder, idrætshaller, beboerforeninger og lignende steder. Hjertestarterne gavner kun, hvis folk kender til dem, og på den baggrund har TrygFonden gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til deres nationale Hjertestarter-Netværk på hjertestarter.dk. – Vi har brugt en del ressourcer på at opfordre private og offentlige virksomheder samt organisationer og foreninger til at registrere deres hjertestartere, og den opfordring er der rigtig mange, der har fulgt. Det er meget positivt, at danskerne tager hjertestarterne seriøst og gerne vil bidrage til, at oplysningerne om hjertestarternes placering bliver offentligt tilgængelige. Medierne har hjulpet os godt på vej ved at sprede budskabet om hjertestarter.dk, og det har helt klar medvirket til, Her sker f lest hjertestop på off entli ge steder* 1. Banegårde 2. Store havne og færgelejer 3. Store offentlige pladser 4. Storcentre 5. Busterminaler 6. Store sportscentre 7. Ældrecentre * Baseret på tal fra undersøgelsen af hjertestop i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i perioden 1994-2005. Vil du vide mere ? Du kan rekvirere hele Fredrik Folkes ph.d.these ved at kontakte Fredrik Folke på: [email protected]. MTI 6 27 at der er kommet så mange tilmeldinger, siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden. I de seneste syv måneder er der i gennemsnit blevet registreret syv nye hjertestartere på hjertestarter.dk hver eneste dag. Det betyder, at man nu kan se placeringen af 3.200 hjertestartere, som fordeler sig nogenlunde jævnt ud over hele landet. TrygFonden vurderer dog, at der findes mange tusinde hjertestartere, der endnu ikke er registreret. vad g ør H ry gF onden ? TrygFonden driver og støtter en lang række projekter på akutområdet, blandt andet: • TrygFondens akutlægehelikopter, der frem til november 2011 dækker Region Sjælland og Region Hovedstaden og indsamler erfaringer til at træffe beslutning om en permanent og landsdækkende ordning i hele landet. • ”Red liv i skolen”, hvor eleverne lærer livreddende førstehjælp på 30 minuter med en genoplivningsdukke og en læringsdvd. • Redliv.dk, hvor man kan lære om førstehjælp og hjertestart. Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden. TrygFondens Hjertestarter-Netværk begyndte som et pilotprojekt i hovedstadsområdet, og siden 2007 har alarmcentralen i Storkøbenhavn haft adgang. I 2010 blev ordningen udbredt til hele landet, så alle alarmcentraler i Danmark nu har adgang til systemet og kan guide folk hen til hjertestarterne, når de modtager alarmopkald om hjertestop. Siden ordningen blev landsdækkende, har medierne i hele landet sat fokus på vigtigheden af hjertestartere, •H jertestarter.dk, hvor man kan registrere sin hjertestarter og se, hvor den nærmeste hænger. Alarmcentralerne har adgang til systemet og kan henvise til hjertestarterne, når de modtager alarmopkald. Endvidere donerer TrygFonden hvert år 100 hjertestartere til offentlige steder, hvor der færdes mange mennesker. Flere end 450 af TrygFondens hjertestartere hænger rundt om i landet, og siden 2006 har de reddet 16 liv. Fredrik Folke, læge på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital. og initiativet har vakt politisk interesse. Lokale borgere er samtidig begyndt at bruge lokalmedierne som talerør og derigennem opfordre kommunerne til at investere i flere hjertestartere og få ejerne af hjertestartere til at registrere dem. TrygFondens ambition er, at alle landets hjertestartere skal registreres, så folk ved, hvor de er placeret. Det skal medvirke til, at de godt 3.500 personer, Om T rygFonden TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) arbejder for at skabe mere tryghed i Danmark. TrygFonden er initiativtager til en lang række almennyttige projekter, der handler om at forbedre menneskers sikkerhed, sundhed og trivsel. Projekterne udvikles på et veldokumenteret grundlag og gennemføres i samarbejde med førende eksperter og organisationer på de områder, som projekterne omhandler. Læs mere om TrygFondens indsatser på trygfonden.dk. Steen Herlev Larsen, leder af R igpolitiets 1-1-2-sekretariat. Mindeord Det var med stor sorg at Dansk Selskab for Medicinsk Informatik modtog meddelelse om at Birte Elgaard Andersen døde d. 4. november 2010. DSMI har dermed mistet et engageret, dygtigt og vellidt bestyrelsesmedlem som siden 2008 har fungeret som sekretær i be styrelsen. Birte fik konstateret kræft umiddelbart efter årsmødet i 2009; og kom dermed ikke til at repræsentere DSMI på studieturen til Canada i april som hun havde været med til at arrangere. På trods af fremskreden sygdom stillede Birte op til bestyrelsen i 2010 og blev genvalgt. Hun nåede at være med til at sammensætte programmet til og deltage aktivt i et meget velbesøgt arrangement om ”Borgeradgang til egne data” i maj og blot en måned inden sin død mødte hun trods smerter op på E-Sundheds-observatoriets årsmøde for at hjælpe bestyrelsen med at promovere DSMI og værtsskabet for Medinfo 2013. Birte bakkede fuldt og helt op om projektet, selvom hun godt vidste at hun ikke selv ville komme til at deltage i konferencen, hvor meget hun end gerne ville. Dansk sundhedsinformatik er blevet en engageret person fattigere. Æret være Birtes minde. På bestyrelsens vegne, Pia Elberg B. Braun Space Sprøjte- og Infusionspumper Øget patientsikkerhed Samme enkle brugergrænseflade for begge pumper Kan integreres i eksisterende patientdatasystemer Tids- og pladsbesparende For yderligere informationer kontakt venligst: Produktchef, James Moteleb, Mobil 2029 4303, e-mail: [email protected], Region Hovedstaden, Region Sjælland For mere info kontakt: Produktchef James Moteleb, Mobiltlf.: 2029 4303, E-mail: [email protected] Produktspecialist, Vibeke Møller Jakobsen, Mobil 5139 5903, e-mail: [email protected], Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark B. Braun Medical A/SA/S · Dirch Passers Alle 27,sal 3. ·sal · 2000 Frederiksberg · Tlf. 3331 3141· www.bbraun.dk · www.bbraun.dk B. Braun Medical · Solbjergvej 3, 5. 2000 Frederiksberg · Tlf. 3331 3141 MTI 6 29 Firmaprofil Af chefkonsulent, cand.scient. adm. Michael Møller, alectia ALECTIA A/S ALECTIA A/S har næsten 100 års erfaring med rådgivningsopgaver til hospitaler. Vi har en omfattende og opdateret viden om planlægning og projektering af hospitalsbyggeri. Fx arbejdsmiljø, logistik, patientforløb og ny teknologi er afgørende områder i forbindelse med hospitalsbyggeri og områder vi har stærke kompetencer indenfor. Når vi vælger at sætte ekstra fokus på telemedicin med afholdelse af fremtidsværksted, er det netop fordi vi tror på at telemedicinske løsninger vil spille en langt større rolle i fremtidens sundhedsvæsen udtaler Michael Møller, Alectia. I øjeblikket er vi ved at skabe fremtidens hospitaler, men det er ikke alene byggeprojekter. Nye hospitalsbygninger er en af brikkerne i at skabe et bedre sundhedsvæsen hvor også bl.a. opgavefordeling, kultur, organisering samt teknologiske løsninger spiller en betydelig rolle. Vi skal anvende de begrænsede ressourcer effektivt både til at bygge det bedst mulige men også til, at sikre den efterfølgende daglige drift med høj kvalitet og god service. Vi ved der kommer flere ældre, flere patienter med kroniske sygdomme og mangel på ressourcer herunder arbejdskraft. Ifølge Michael Møller kunne et konkret eksempel være følgende. En patient skal til kontrol på hospitalet. Patienten har forinden besøget via nettet beskrevet sin status og evt. problemer der skal drøftes. Patienten ankommer til hospitalet og kører sit sygesikringskort gennem ved indgangen og anvises en reserveret parkeringsplads. Via nem individuel way-finding ledes patienten uden vente- tid direkte til undersøgelseslokalet, hvor personalet har læst patientens beskrivelse og evt. forberedt undersøgelser. Den kommende tidsbestilling sker også via nettet hvor patienten selv finder en ledig tid hos sine faste kontaktpersoner. Dette er blot et simpelt eksempel på anvendelse af ny teknologi. Vi skal skabe fremtidens hospitaler med effektiv og innovativ brugerinddragelse og samtidig sikre en fleksibel byggeproces med plads til ændringer undervejs samt en fleksibel bygningsmasse, der nemt kan ændres til andre formål og andre måder at løse opgaverne på afslutter Michael Møller, Alectia. Tværfagligt projektarbejde ALECTIAs tilgang til kundeprojekter er altid tværfaglig. Medarbejderne arbejder i rådgivningsteams, hvor flere forskellige faggrupper arbejder tæt sammen om at finde den bedste og mest innovative løsning for kunden. En væsentlig forudsætning for den kvalitet, der kendetegner ALECTIA, er virksomhedens evne til at lede og styre store projekter sikkert fra start til slut. ALECTIA har 25 IPMA certificerede projektledere i virksomheden, og flere er på vej til at blive certificeret. Tre år i træk har Dansk Projektledelse uddelt titlen ’Årets Certificerede Projektleder’ til en medarbejder i ALECTIA. Ph.d. program Som vidensvirksomhed er ALECTIAs O M ALECTIA Med næsten 100 års historie er ALECTIA en af Danmarks førende rådgivningsvirksom heder. ALECTIA har siden 1912 udviklet sig fra at være en ren ingeniørvirksomhed til at blive en vidensvirksomhed med specialkompetencer inden for procesteknologi, arbejdsmiljø, forretningsudvikling, byggeri, vand, energi og miljø. ALECTIA er specialiseret i en række brancher og sektorer, hvor vi med et indgående kendskab til de enkelte markeder udvikler innovative og helhedsorienterede løsninger til kunder over hele verden. samarbejde med forsknings- og uddannelsesmiljøet en væsentlig del af strategien. Virksomheden har derfor valgt at investere i et omfattende ph.d. program og har p.t. 8 erhvervs-ph.d.’ere tilknyttet virksomheden, som bringer den nyeste viden ind i rådgivningen. ALECTIA er tilsluttet Global Compact, der er FNs retningslinjer for virksom heder, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid. Virksomhedens 750 medarbejdere er fordelt på hovedsædet i Virum nord for København og på kontorer i Århus, Odense, Kolding og London. ALECTIA er ejet af ALECTIA-Fonden. ODK MTI SI AD.pdf 1 26.11.2010 13:19:07 C M Y CM MY CY Creating the best working environment for medical endoscopy CMY K Better workflow centralised room and equipment control Improved efficiency and satisfaction through optimised ergonomics and workflow Live or stored video images are available wherever needed Guaranteed gold-standard installation of your customised solution Efficiently captured information for reporting, analysis and scope traceability Maximum usability and long system life ensured by a custom service plan Olympus Danmark A/S • Tempovej 48-50 • DK-2750 Ballerup• Tlf +45 44 73 47 00 • Fax +45 44 73 48 01 • www.olympus.dk Magasinpost UMM ID-nr. 46571 ALECTIA skaber de sunde rammer ALECTIA har knap 100 års erfaring med rådgivningsopgaver til hospitaler. Over halvdelen af Danmarks hospitaler har været kunder hos os i mere end 40 år. ALECTIA løser opgaver indenfor: • Udarbejdelse af masterplanlægning og generalplaner • Arbejdsmiljø på hospitaler • Medicoteknik Kontakt ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Telefon 88 191 000 www.alectia.com Om ALECTIA ALECTIA A/S (det tidligere Birch & Krogboe) er med mere end 800 ansatte en af landets førende rådgivningsgrupper. Vi har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farma, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø samt vand og miljø. Al henvendelse til: Scanpublisher | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk • Planlægning og projektering af hospitalsbyggeri
© Copyright 2024