For nærmere oplysninger kontakt venligst: Udviklingschef Lars Nøhr Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgaards vej 5, 9400 Nørresundby [email protected] Tlf. 9982 5350 Konsulent Bent Sørensen Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgaards vej 5, 9400 Nørresundby [email protected] Tlf. 3199 5349 www.fremtidensplejehjem.dk akprint.dk Aalborg Kommune har i januar 2014 åbnet Fremtidens Plejehjem i Nørresundby. Byggeriet er det konkrete resultat af kommunens visioner og mål for fremtidens ældrepleje. Fremtidens Plejehjem skal sikre at Aalborg Kommune er godt rustet til at møde de fremtidige udfordringer i ældreplejen. Fremtidens Plejehjem omfatter et nybyggeri på 8000 m2 fordelt på 3-5 etager med 75 to-rums lejligheder. Dertil kommer servicearealer såsom sundhedsklinik, omsorgstandpleje, IT café og fitnesslokaler såvel som en privat drevet restaurant der også er offentlig tilgængelig. Konceptet – sanselighed, bevægelse og inklusion Fremtidens Plejehjem handler om et særligt fokus på livskvalitet, hvor beboerne får stimuleret deres sanser, bliver motiveret til bevægelse, og har mulighederne for at indgå i sociale fællesskaber. Fordi beboerne selvfølgelig har en række f orskellige fysiske, psykologiske og sociale behov, der skal opfyldes for at kunne trives. Og derfor er Fremtidens Plejehjem bygget, indrettet, organiseret og ledet som det er. Indretning - temarum og lejligheden Når man kommer ind ad hovedindgangen bliver man mødt af en stor og lys foyer med udsyn til hele undertagen og udsigt til Limfjorden. Foyeren signalerer, at dette er et åbnet hus som vil være en integreret del af lokal- og nærområdet. Dette skal således tilskynde til besøg og aktiviteter – ikke mindst udført af frivillige - og dermed øge beboernes følelse af tilhørsforhold. På hver etage af Fremtidens Plejehjem er der såkaldte ”tematiske rum”. De ”tematiske rum” er fællesarealer, hvor beboerne kan få oplevelser, deltage i aktiviteter, og hygge sig i fællesskab. Således kan beboerne eks. opholde sig i ”Orangeriet” og beskæftige sig med blomsterbinding, deltage i madklub sammen med naboer i ”Det søde køkken”, eller dyrke litterære interesser i ”biblioteket”. Når livet ikke leves i fællesskaber udgør lejligheden selvfølgelig beboerens hjem med fokus på et meningsfuldt hverdagsliv. Derfor er lejligheden også funktionelt indrettet med opholdstue, soveværelse, badeværelse, køkkenniche og et depotrum. Lejligheden på Fremtidens Plejehjem har et areal på netto 50-60m2. Velfærdsteknologi På Fremtidens Plejehjem medvirker velfærdsteknologi til at skabe trivsel for beboeren, idet den forstærker tryghed, sikkerhed, sociale netværk, gøremål, og mobilitet i den daglige færden. Og det er trivslen som kommer i første række, aldrig teknologien i sig selv – dette er altid det etiske udgangspunkt. Teknologien skal således være meningsfuld for dem, der bruger den og dem som arbejder med den. Bl.a. er der lagt gulv med sensorer i alle plejehjemmets 75 lejligheder. Gulvet er trykfølsomt og kan eks. give medarbejderne besked hvis en beboer er faldet eller ikke er kommet tilbage fra toiletbesøg efter et vist antal minutter. Hvad angår lejlighedens badeværelse er dette bl.a. indrettet med et toilet der har skylle- og tørrefunktioner således at beboeren længst muligst og med værdighed selv kan klare den nedre toilette. Til hver lejlighed hører også den såkaldte ”Trivselsskærm”, en tablet PC, der eks. gør beboeren i stand til at styre lyskontakter, bruge en kalender over husets aktiviteter, såvel som at kommunikere med personalet. Living Lab Fremtidens Plejehjem Fremtidens Plejehjem huser også et Living Lab, hvor innovationsprojekter med offentlige og private samarbejdspartnere skal medvirke til at forbedre ældreplejen ikke blot i Aalborg Kommune, men også nationalt, ja, måske endda internationalt. Living Lab Fremtidens Plejehjem faciliterer pt. fem forskellige projekter, hvor bl.a. velfærdsteknologiske produkter gøres til genstand for udvikling, test og evaluering i forbindelse med bruger- og medarbejderdrevne innovationsprocesser. Living Lab Fremtidens Plejehjem indgår også i samarbejde med universitære miljøer og/eller videns – og uddannelsesinstitutioner. Dvs. der er fokus på projekter med praksisnær eller anvendelsesorienteret forskning, hvor formålet er, at tilvejebringe faglig udvikling, ny viden og erfaringer, inden for ældreområdet, hvorved nye krav og behov hos ældre plejekrævende borgere også i fremtiden vil kunne imødekommes via den kommunale varetagelse af opgaver. Aalborg Care Consortium Fremtidens Plejehjem indgår i Aalborg Care Consortium (AACC). Konsortiet er blevet dannet med henblik på udvikling og afsætning af koncept for plejehjem til det internationale marked. AACC er sammensat af følgende medlemmer: Fremtidens Plejehjem, Aalborg Kommune, University College Nordjylland, SOSU Nord, Copenhagen Living Lab, Kuben Management og Nørkær+Poulsen arkitekter maa aps. AACC tilbyder et sammenhængende koncept som involverer viden om: pleje og omsorg, arkitektur og fysisk miljø, integration og brug af velfærdsteknologi samt uddannelse af plejepersonale. Siden 2012 har AACC bl.a. opereret i Kina med rådgivning i udvikling af plejehjem, seniorboliger og relaterede services til det kinesiske marked.
© Copyright 2024