• Julegudstjenester • Danske Kirkedage 2013 • Kyndelmisse • De nye menighedsråd i Voer og Agersted Sogn Nummer 4 December 2012-Januar-Februar 2013 40. årgang Et barn er født i Bethlehem Der er sket noget på kirkegården Agersted kirkegård er forandret. De, der har været forbi her i efteråret, har været vidne til en større omlægning, som ikke er gjort færdig endnu. Når foråret kommer, så tager vores to gravere fat igen og omlægger endnu et område af kirkegården. Men hvorfor nu denne omlægning? Det har været nogle tanker, der har rumsteret i flere år. Når man driver en kirkegård, skal der tænkes meget langt frem i tiden. Fredningstiden gør, at man skal tænke et sted mellem 30 og 60 år frem i tiden. Måske mere. Det er meget svært at spå om fremtiden, - det ved enhver. På kirkegården skal vi prøve at finde frem til hvor mange folk, der ønsker at blive begravet der i fremtiden. Bliver det kistebegravelser eller urnebegravelser, vi kommer til at se flest af i fremti- den? Det kan vi ikke vide, men vi kan se på tendensen. Antallet af sognebørn falder stille og roligt. Det kan vi jo også se, når vi ser på dagplejen, børnehaven og skolen. Det har også indflydelse på kirkegårdsdriften. Den traditionelle kirkegård med gravsteder med egen lille hæk rundt om og grus på, kræver meget vedligeholdelse. Når der er mange gravsteder, der står tomme, så er der heller ikke så mange indtægter at holde kirkegård for. Og på kirkegården i Agersted må vi sande, at der er alt for mange ledige gravsteder. Det skyldes nok i virkeligheden, at kirkegården har været for stor helt fra begyndelsen af. Så nu ændres der på udseendet. Vi vil have en kirkegård, der har et mere parklignende udseende. Men det tager selvfølgelig tid. Træer og buske skal have tid til at gro til. Jeg indrømmer, at jeg har haft meget svært ved at forstille mig, hvordan det hele vil komme til at se ud, men nu, hvor de første områder er blevet ændret, må jeg sige, at jeg nu nemmere kan forestille mig, hvor det hele ender Den traditionelle kirkegård som vi kender, vil også være at finde fremover på kirkegården, så man kan både vælge mellem det nye og det gamle. Men skulle det vise sig, at vi ikke kan blive ved med at sælge gravsteder i den traditionelle afdeling, så vil den med tiden forsvinde. Jeg håber, at mange vil lægge vejen forbi kirkegården og se hvor smuk og alsidig, den nu er blevet. Kathrine Buus 1. søndag i advent i Agersted 2. december 2012 Vi starter med gudstjeneste i Agersted kirke kl. 15.00. Her vil der være festlige indslag fra organist og børnekor. Efter gudstjenesten går/kører vi alle til det store juletræ ved Rosendalcentret, hvor lysene tændes. Til slut serveres der kaffe, gløgg og æbleskiver i Rosendalcentret. Borgerforeningen uddeler godteposer. Dette arrangement er et fællesarrangement, arrangeret af alle byens foreninger. Gymnastikforeningen, Pensionistforeningen, Borgerforeningen, FDF, Centerrådet, Netcafeen, Menighedsrådet. Julegudstjeneste for dagplejebørn og børnehavebørn i Flauenskjold Onsdag den 5. december kl. 9.30 er der gudstjeneste for dagplejebørn i musiklokalet på Flauenskjold skole. Torsdag den 6. december kl. 9.45 er der gudstjeneste for børnehavebørn i Voer Kirke. Alle med små børn er velkomne til at deltage. Julegudstjeneste for dagplejebørn og børnehavebørn i Agersted Tirsdag den 18. december kl. 9.15 er der gudstjeneste for dagplejebørn i Agersted kirke. Samme dag kl. 10.30 er der gudstjeneste for Agersted Børnehave. Alle med små børn er velkomne til at deltage. Når livet gør ondt - en mulighed for anonym samtale Hver aften mellem 20.00-02.00 Tlf. 70 120 110 Julemusikaften i Voer Kirke Torsdag den 13. december kl. 19.00 inviteres I til julemusikaften i Voer Kirke. Voer Kirkes Børnekor går Lucia og synger julesange. Mezzosopran Helene Poulsen medvirker og synger et skønt julerepertoire akkompagneret af vores organist Karina på orgel og klaver. Helene er klassisk uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg i 2010 og har siden haft base i København. I kan læse mere om Helene på www.helenepoulsen.dk. Efter koncerten serveres der æbleskiver og godteposer i kirken. Glæd Jer til en smuk og medrivende julekoncert. Julemusikaften i Agersted Kirke Tirsdag den 11. december kl. 19.00 inviteres I til julemusikaften i Agersted Kirke. Aftenen byder på et varieret og stemningsskabende juleprogram. De Gamle Gardister medvirker og Agersted Kirkes Børnekor synger julesange og går Lucia. Det hele krydres med fællessang af kendte julesange og salmer. Velkommen til en aften fyldt med musik og julestemning. Indbydelse til juleaften i Sognegården i Brønderslev Hele Brønderslev provsti er gået sammen om at indbyder alle interesserede til at fejre juleaften i Sognegården i Brønderslev. Vi har gjort alt for, at det skal blive en hyggelig juleaften med julemad, juletræ, julegaver, julesange og -salmer - ja alt hvad der hører til en god dansk juleaften. Der er juleaftensgudstjeneste både kl. 14.00 og kl. 15.30. Der serveres kaffe i pejsestuen fra kl. 15.00 og kl. 17.30 er der julemiddag. Aftenen slutter kl. ca. 21.00. Pris: Kr. 125,- pr. voksen (børn gratis). Tilmelding og betaling senest mandag den 17. december til kirkekontoret i Brønderslev. Tlf. 98 82 07 13. Hvis du mangler transport, så ring til Kathrine på tlf. 98 86 70 14 senest den 14. december. Invitation til Babysalmesang Som noget nyt tilbydes der nu Babysalmesang i Voer og Agersted kirker med organist Karina Brix Andersen som instruktør. Babysalmesang er for børn i alderen 0-12 måneder, sammen med en af forældrene. Det er en sjov og utraditionel måde at udvide ens kendskab til salmer og sange »i børnehøjde« og være med i et fællesskab med andre børn og forældre. Vi lægger vægt på, at barnet med sine sanser får en god og positiv oplevelse af musik, salmesang og kirkens rum i samspil med mor/far og de øvrige deltagere. Vi vil synge både salmer og børnesange, bruge bevægelse og forskellige indtryk m.m. En lektion varer 35-45 min. Du skal medbringe et tæppe som babyen kan ligge på, så sørger vi for resten. Når vi er færdig med lektionen, får vi en kop te eller kaffe, mens vi »snakker af«. Praktiske oplysninger Start: Torsdag d. 24. januar Tid: Kl. 10.00 Sted: Agersted Kirke Holdet samles 8 gange, og sidste gang i forløbet er torsdag d. 21. marts. Der er max plads til 12 babyer på holdet. Det er gratis at deltage i Babysalmesang. Invitationen henvender sig i første omgang til familier i Voer og Agersted, men i det omfang der er plads, er også børn og forældre fra andre sogne velkomne. Tilmelding til Karina Brix Andersen på: 26632304 eller [email protected] Højskolesangbogen Torsdag den 7. februar kl. 19.00 i har vi sogneaften i konfirmandstuen med Jens Nielsen. Han tager den sangglade forsamling med på strejftog blandt de nye sange. Et meget vigtigt element er at få sangen til at klinge stort og flot, så naturligvis synger vi også kendte højskolesange. Jens Nielsen binder sammen med anekdoter om sangene, forfatterne og komponisterne. Jens Nielsen (f. 1967) er uddannet som almen musikpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1993. Højskolelærer på Haslev Udvidede Højskole i 1993 til 1997. Afdelingsleder på Musikskolen i Sæby siden 1999. Ejer af firmaet Nielsens Musik siden 2000. Vel mødt til en aften i sangens tegn. Kirkebilen kan bestilles. Kyndelmisse i Voer Kirke Som noget nyt vil vi prøve at fejre kyndelmisse i Voer kirke d. 5. februar kl. 17.00. Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Derfor vil der være tændt for de levende lys til denne gudstjeneste og så vil vores nye børnekor synge for os. Det er en familiegudstjeneste, hvor vi fejrer at lyset vender tilbage. Efter gudstjenesten er der pandekager til alle. Kathrine Buus Kyndelmisse i Agersted kirke Vi vil endnu engang holde kyndelmissegudstjeneste. Denne gang bliver det d. 31. januar kl. 17.00. Efter gudstjenesten går vi i fakkeloptog til FDF huset, hvor vi spiser pandekager sammen. Fastelavn Søndag den 10. februar kl. 14.00 er der familiegudstjeneste i Agersted Kirke med børnekorets deltagelse. Herefter slår vi katten af tønden i Rosendalcenteret, hvor der serveres fastelavnsboller m.m. Arrangementet er gratis for børn. Vi glæder os til at se mange sjove, udklædte børn. Arrangører: Agersted gymnastikforening, Agersted FDF, Borgerforeningen, Menighedsrådet. Kommende minikonfirmander Så nærmer tiden sig, hvor et nyt hold minikonfirmander skal begynde. Her i foråret er det 3. kl. fra Agersted skole, der får tilbuddet. I vil modtage invitation med posten i det nye år. Vores organist Karina og jeg stå for sange, aktiviteter, historier og noget godt til ganen. Vi arrangere en bus til at køre til og fra præstegården. Vi glæder os til at se jer. Karina og Kathrine Menighedsrådsvalg Det nye menighedsråd i Agersted sogn består af: Jane Holm Jensen Kamma Marie Søndergaard Birgitte Vanggaard Bentsen Karin Søgaard Kirk Helge Kristensen Nyt medlem i menighedsrådet er Birgitte Vanggaard Bentsen. Vi vil byde dig velkommen i rådet, og ser frem til et godt samarbejde. Samtidig siger vi en stor tak til Anna Olesen, som har valgt at stoppe. Hun har med sin positive væremåde og sin velvillighed Danske Kirkedage 2013: Sæt kryds i kalenderen 9.-12. maj! 5000 mennesker samles i Kristi Himmelfartsferien 2013 i Aalborg til et brag af en kirkefest. Danmarks største tværkirkelige arrangement Danske Kirkedage byder velkommen under temaet »Menneske, hvor er du?« Vi byder på mere end 200 programpunkter for alle aldersgrupper: Engagerende foredrag, alternative gudstjenester, glødende diskussioner, kompetente paneldebatter, lattervækkende Knirkerevy, øjenåbnende kunst, seje kirkekoncerter og varm gospel. Blandt hovednavnene er den norske »Utøya-præst«, stortingspræst, sjælesørger og forfatter Per Arne Dahl, der har skrevet bogen »At rejse sig efter en rystelse« med udgangspunkt i terroraktionerne i Norge. Den palæstinensiske biskop og præsident for Det lutherske Verdensforbund Munib Younan kan også høres på kirkedagene. Der er et helt særligt program for børn og unge, så tag hele familien med. ydet en stor indsats i rådets arbejde. Tak for det. Der holdes senere konstituering i det nye råd, og resultatet af dette vil blive offentlig gjort i dagbladene. Kamma Søndergaard Det nye menighedsråd i Voer Sogn Søndag den 2. december, 1. søndag i advent, begynder der en ny 4-årig periode for Voer Menighedsråd. To medlemmer af det nuværende menighedsråd har valgt at trække sig fra menighedsrådsarbejdet. Begge efter en lang og værdsat indsats. Kjeld Hørbye Jørgensen har haft posten som kasserer i rådet i 12 år og Arne Lundbye Honum har som kontaktperson varetaget kontakten til kirkens personale. Han har haft denne post i 8 år. De skal begge have tak for deres store indsats. De unge har deres egen lejr, hvor de kan høre bandet Bondless, deltage i late night aktiviteter og få inspiration til fede fællessamlinger. De mindre børn bydes velkommen i bl.a. Aalborg Zoo og kan opleve tante Andante samt klovnen Ib. Danske Kirkedage i Aalborg kommer til at foregå i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, på havnefronten og rundt i byens kirker. Danske Kirkedage i Aalborg er for alle aldre. Derfor: »Menneske, hvor er du?« - i Aalborg 9.-12. maj 2013! Læs mere på www.kirkedage.dk – og på facebook.com/kirkedage På opstillingsmødet den 6. september blev der opstillet en liste til det nye menighedsråd bestående af: Kirsten Sejlund Jensen, Gårdsholtvej 5 Hans-Jørn Dodensig, Vinkelvej 2 Lars Hans Pedersen, Ingeborg Skeelsvej 56 Bente Christensen, Voergårdsvej 37 Knud Kæhlershøj, Idskovvej 67 Peter Christensen, Voergårdsvej 28 Disse udgør nu Voer Menighedsråd i de næste 4 år. Både Bente Christensen og Peter Christensen er begge nyvalgte. De bydes hermed velkommen til arbejdet. Det nye menighedsråd afholder konstituerende møde den 22. november. Resultatet af konstitueringen bliver bekendtgjort i lokalaviserne. På Voer Menighedsråds vegne Kirsten Sejlund Jensen Kirkelige handlinger Vielse i Voer Kirke 25/08 2012 Gitte Kristine Sørensen & Per Sørensen, Gyldenstjernevej 1, Flauenskjold Begravelse/bisættelse fra Voer kirke 29/09 2012 Jens Raunholt Kristensen, Bytoften 16A, Flauenskjold Dåb i Agersted kirke 19/08 2012 Emil Jacobsson Overby, Edvardsvej 6, st. Aalborg 19/08 2012 Isak Jacobsson Overby, Edvardsvej 6, st. Aalborg 30/09 2012 Silas Hammer Olesen, Præstbrovej 11, Agersted Begravelse/bisættelse fra Agersted kirke 16/08 2012 Carsten Madsen, Bjeldbakken 10, Agersted 31/08 2012 Johanne Marie Olesen, Margrethelund,Dronninglund 06/10 2012 Jørgen Christian Wedel, Enoddenvej 3, Agersted 30/10 2012 Ejvind Albertsen, Ravnholtvej 14, Agersted 02/11 2012 Gudrun Lillian Jensen, Markedsvej 6, Agersted Konfirmation – hvor og hvornår? Agersted: Voer: Lige år: St. bededag Ulige år: Søndagen efter st. Bededag Lige år: Søndagen efter St. Bededag Ulige år: St. Bededag Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp Søndag d. 10. marts samles der ind til Folkekirkens Nødhjælp over hele landet. Det sker mellem kl. 10 og 12. Vi afslutter med en let frokost. Har du lyst til at hjælpe med at samle ind, så meld dig til Karin Kirke som kan træffes på tlf. 98 85 43 53. Besøg Har du lyst til at jeg kommer og besøger dig, eller kender du en, der gerne vil have besøg? Det er altid muligt at kontakte mig og bede om et besøg. Jeg kommer gerne og ser forbi. Jeg vil også gerne holde hjemmealtergang for alle, der måtte ønske det. Kathrine Buus Besøgstjenesten Ønsker du at få besøg, eller er du interesseret i at blive besøgsven, kan du henvende dig til: Bent Heiselberg på tlf. 98 85 46 55 eller Elin Andreasen på tlf. 98 84 15 18. Agersted FDF Puslinge mødes torsdage kl. 16.00-17.30 (børnene hentes i børnehaven) Tumlinge/Pilte/Væbnere mødes torsdage kl. 18.3020.00. Praktiske oplysninger Kirkebogsføringen sker på kirkekontoret i Dronninglund, hvilket har betydning for hvordan man skal forholde sig ved fødsel, navneændring og dødsfald. Fødsel: Er man ikke gift, men ønsker at få fælles forældremyndighed, så skal man aflevere en Omsorgs- og ansvarserklæring senest 2 uger efter fødslen. Vær opmærksom på, at bliver den ikke afleveret ved personligt fremmøde enten hos sognepræsten eller præstesekretæren i Dronninglund, men sendes pr. brev, så skal blanketten underskrives af 2 vitterlighedsvidner. Blanketten kan findes på www. personregistrering.dk. Navneændring: Blanketter og vejledning findes på: www. personregistrering.dk, eller udleveres på kirkekontoret i Dronninglund eller hos sognepræsten. Udfyldte blanketter sendes eller afleveres på kirkekontoret i Dronninglund. Dødsfald: Ved dødsfald henvender man sig almindeligvis til en bedemand, som hjælper med de praktiske ting og med udfyldelse af dødsanmeldelse, som afleveres på kirkekontoret i Dronninglund senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Kirkekontoret kan også være behjælpelig med udfyldelse af papirer. Kirkekontoret i Dronninglund har følgende adresse: Rævdalsvej 5 9330 Dronninglund Tlf. 9884 4243 GUDSTJENESTER Søndag d. 2. december 1. s. i advent Søndag d. 9. december 2. s. i advent VOER Ingen 10.15 (K) (Kollekt: Kirkeligt Samfunds Arbejde i Sydslesvig) Tirsdag d. 11. december Julemusikaften AGERSTED 15.00 (K) Jeanette Geller 9.00 (K) 19.00 Adresseliste Sognepræst Kathrine Buus Christensen Voergårdsvej 26, Voer, 9330 Dronninglund. Tlf. 98 86 70 14 og email [email protected] www.voer-agersted.dk Kirkesanger Bodil Olesen, Tlf. 98 85 41 49 Torsdag d. 13. december Julemusikaften 19.00 Søndag d. 16. december 3. s. i advent Ingen 10.15 (K) Organist Karina Brix Andersen, Tlf. 26 63 23 04 Søndag d. 23. december 4. s. i advent 10.15 (K) Ingen Voer 14.00 (K) 15.30 (K) Graver Else Pedersen træffes på tlf. 20 25 47 25 10.15 (K) Ingen Menighedsrådets formand Kirsten Sejlund Jensen, tlf. 98 86 12 38 Onsdag d. 26. december Anden juledag Ingen 10.15 (K) Kirkeværge Lars Hans Pedersen, tlf. 98 85 24 24 Søndag d. 30. december Julesøndag 10.15 (K) Ingen Kasserer Kjeld Hørbye Jørgensen, tlf. 98 86 12 12 Tirsdag d. 1. januar Nytårsdag Ingen Mandag d. 24. december Juleaften Tirsdag d. 25. december Juledag (Kollekt: Børnesagens Fællesråd) Søndag d. 6. januar Helligtrekongers søndag 9.00 (K) Søndag d. 13. januar 1. s. e. h. 3 k. 10.15 (K) Søndag d. 20. januar Sidste s. e. h. 3 k. Ingen Søndag d. 27. januar Septuagesima 9.00 (K) Jeanette Geller Torsdag d. 31. januar Kyndelmisse (Kollekt: Børnesagens Fællesråd) 15.00 (K) (Kollekt: Det Danske Bibelselskab) Graver Svend Christensen træffes på 20 31 45 15, privat 98 84 22 18 Ingen Menighedsrådets formand Kamma Søndergård, tlf. 98 85 41 58 9.00 (K) Jeanette Geller Kirkeværge Helge Christensen, tlf. 98 85 40 84 Mobil 61 54 32 35 (Kollekt: Det Danske Bibelselskab) (Kollekt: Det Danske Bibelselskab) Ingen 17.00 Familiegudstjeneste Søndag d. 3. februar Seksagesima 10.15 (K) Tirsdag d. 5. februar Kyndelmisse 17.00 Familiegudstjeneste Søndag d. 10. februar Fastelavn Ingen Søndag d. 17. februar 1. s. i fasten 9.00 (K) Jeanette Geller Søndag d. 24. februar 2. s. i fasten Ingen Agersted 10.15 (K) Ingen 14.00 (K) Familiegudstjeneste (Kollekt: Kirkens Korshær) Ingen 9.00 (K) Jeanette Geller (Kollekt: Kirkens Korshær) K) betyder, at kirkebilen kører. Kirkebilen til Voer kirke kører ad ruten, som begynder ved byskiltet i sydenden af Flauenskjold og fortsætter ad Aalborgvej til Frederiksberg og tilbage til den gamle Shell Station – Oiensvej – Kristianshåbsvej – J.P. Jensensvej – skolen – Ingeborg Skeelsvej. Ruten påbegyndes en halv time før gudstjenestens begyndelse. Desuden kan man blive afhentet på bopælen eller få ruten ændret, hvis man dagen forinden senest kl. 16.00 ringer på 98 86 42 14 (Dybvad Taxi). Agersted kirkebil afhenter på bopælen, hvis man ringer 98 84 24 66 (Lynges Taxa), senest kl. 18.00 dagen forinden gudstjenesten. Kasserer Jane Holm Jensen, tlf. 98 85 49 02 Obs: Kirkebetjeningen holder fri mandag, hvorfor kirkelige handlinger så vidt muligt må henvises til ugens øvrige hverdage. Stof til næste kirkeblad (marts-aprilmaj) bedes afleveret til sognepræsten senest den 1. februar. Udgivet af menighedsrådene i Voer og Agersted sogne. Redaktionsudvalg Kirsten Sejlund Jensen, Karin Kirk og Kathrine Buus Christensen (ansh.) Tryk: Basis-Tryk
© Copyright 2025