Artikel om mit arbejde i Mødrehjælpen

hk
privat
organisationer
Tine Hardbo Larsen er sekretær i Mødrehjælpen:
Her hjælper
en kær mor
49-årige Tine Hardbo Larsen blev for snart fem år siden ansat som sekretær i Mødrehjælpens projekt for voldsramte kvinder og deres børn. Her har hun mødt det hele. Som sekretær bruger hun al den livserfaring, uddannelse, empati og forståelse, hun har med i sin
bagage. Hvilket ikke er så lidt
Af Mette Møllevang Foto jacob nielsen
Der er dem, der arbejder for profit og personlig prestige. Og så er der dem, der arbejder for en sag. Tine
Hardbo Larsen hører afgjort til de sidste.
- Jeg havde en vellønnet it-stilling, som jeg sagde op
til fordel for et arbejde, der gav mere mening. Med årene er det blevet mere og mere vigtigt for mig at arbejde
med noget, der er meningsfyldt. Som it-supporter skulle jeg hele tiden være på forkant, og det var stressende.
Nu arbejder jeg med mennesker, og der er noget meget
berigende ved at være den, der lytter, indgyder håb eller
hjælper videre, fortæller Tine Hardbo Larsen.
Hun har arbejdet som sekretær i Mødrehjælpens
rådgivning i København i snart fem år. De første tre år
i projektet Ud af voldens skygge, som henvender sig
til voldsramte kvinder og deres børn.
- Her havde jeg tæt brugerkontakt. Jeg sad en gang
om ugen i receptionen og ved telefonen. Her var jeg den
første, brugerne kom i kontakt med, når de henvendte sig efter hjælp. Der mødte jeg alt. Unge kvinder, der
var blevet gravide og var i tvivl om abort, eller den unge
fyr, der havde gjort en pige gravid og ville vide noget om
sine rettigheder. Mødre med voldelige mænd, økonomiske problemer og så videre. Fortvivlede mennesker. Der
var alle skæbner, fortæller Tine Hardbo Larsen.
I Ud af voldens skygge mødte hun alle kvinderne
og deres børn, og det blev - med hendes egne ord -
›
›
’
Det er vigtigt at erkende, at man ikke
kan redde hele verden. Det betyder
ikke, at man skal have teflon på. Men
nogle gange er man bare nødt til at
sige, at de må ringe på mandag.
Tine Hardbo Larsen
pænt personligt, fordi hun sad med ved
teammøderne og blandt andet på den
måde kom til at kende deres historier. Et
sekretærjob, der kræver noget mere end
handelsskolens grundforløb.
- Jeg hjalp, hvor jeg kunne, og brugte
de evner og den erfaring, som jeg har fået
gennem mit private liv og mit arbejdsliv,
siger den 49-årige sekretær, der er gift og
også mor til tre piger på 19, 23 og 25, med
fast, selvsikker stemme. Tine Hardbo Larsen kender sig selv og sit værd. På spørgsmålet om, hvad der gemmer sig bag den
erfaring, udbryder hun spontant: ”Oh
my!” hvorefter hun remser op:
- Jeg er uddannet farmakonom og har
med baggrund i den uddannelse haft forskellige job som blandt andet it-supporter.
Jeg er også uddannet zoneterapeut, har
været sekretær i en ingeniørvirksomhed,
arbejdet i Værebro Rådgivning, været ansat som patientvejleder og alt muligt andet. Mennesker har altid interesseret mig,
det taler til mit omsorgsgen, fortæller
Tine Hardbo Larsen.
Et arbejde, man bliver berørt af
- Det kan ikke undgås, at man tager arbejdet med hjem. Det berører jo en. Det gjorde det også, da jeg stod i lære på apoteket,
var i Værebro Rådgivning og på hospitalet.
Jeg har lært så meget om mennesker. Det
ville jeg ikke have gjort, hvis jeg ikke tog
Tine Hardbo Larsens blå bog
❚ Uddannet farmakonom.
❚ Uddannet zoneterapeut.
❚ Administrativ medarbejder i Danmarks
Apotekerforening i et halvt år.
❚ Administrativ medarbejder i en informationsafdeling i et halvt år.
❚ Systemmedarbejder/it-supporter i syv år.
❚ Hjemmegående i tre et halvt år.
❚ Sekretær i en ingeniørvirksomhed i syv år.
❚ Patientvejleder i knap et år.
❚ Sekretær, blæksprutte i forkontor og modtagelse i en åben rådgivning i to år.
HK privatbladet november 2013
❚ Sekretær i Mødrehjælpens rådgivning i København i snart fem år. Først tre år i projektet Ud af voldens skygge, nu som sekretær for rådgivningschefen.
❚ 49 år, har været sammen med sin mand,
siden hun var 17 år, mor til tre døtre på 25,
23 og 19 år.
2
det ind og med mig, understreger Tine
Hardbo Larsen.
Hun husker især en oplevelse lige op
til en påskeferie for nogle år siden.
- En kvinde ringede og bad om hjælp,
fordi faren til hendes seksårige datter sad
lige ude foran og nægtede at gå, før han
havde fået datteren med. Pigen ville ikke.
Hun skreg, og pludselig fik jeg hende i røret, hvor hun bad mig om at ringe til hendes far og sige, at han skulle gå sin vej.
Det kunne jeg jo ikke. Den sad i mig hele
påsken. Jeg får stadig kuldegysninger, når
jeg tænker på det. Det var, fordi det var
et barn. Jeg plejer at tale med kvinderne.
Men at få en lille pige i røret … det var
svært. Hun var i mine tanker hele natten.
I den slags situationer bruger kollegerne hinanden.
- Her sidder over 20 topprofessionelle
rådgivere, så det er bare at gå ud på gangen­
og tale med den første den bedste. Vi bruger hinanden rigtig meget, siger Tine
Hardbo Larsen.
Vigtigste forudsætning: empati
I dag er Tine Hardbo Larsen sekretær for
rådgivningschefen, og en gang imellem
vikarierer hun i receptionen.
- Det betyder, at jeg stadig har brugerkontakt, og det er vigtigt for mig. Når man
har prøvet meget, finder man også ud af,
hvad der giver mening for en. Jeg ved, at
jeg skal ud, hvor det rykker! Mit arbejde
her gør mig glad, når jeg ved, at jeg har
hjulpet mine kolleger, eller når jeg har haft
kontakt med en bruger, som går herfra lidt
gladere, end da hun kom. Det er fedt, at
mit arbejde er med til at støtte andre.
I Tine Hardbo Larsens branche kan
man ikke undgå at byde på sig selv og bruge sig selv.
- Du er nødt til at have empati, livserfaring, tolerance og forståelse. Hvis man
er fordømmende, kan man ikke sidde
her. Du er nødt til at have forståelse for, at
der jo er en grund til, at disse mennesker
kommer her.
Det kræver overskud. Tine Hardbo Larsen henter blandt andet styrke i sin livserfaring og de ting, hun har med sig fra
sine tidligere job. Hun ved, at for at kunne
hjælpe andre må man passe på sig selv.
- Det er vigtigt at erkende, at man ikke
kan redde hele verden. Det betyder ikke, at
man skal have teflon på. Men nogle gange
er man bare nødt til at sige, at de må ringe
på mandag. Og at der er steder som politiet eller døgnvagten, hvis det er helt galt.
Herinde kan vi lytte, vejlede og rådgive. Vi
kan ikke redde hele verden - men vi gør,
hvad vi kan. ❚
Mødrehjælpen
❚ er en privat humanitær organisation,
hvis formål det er at hjælpe børnefamilier og gravide.
❚ arbejder for at styrke forældrene, så
de bliver i stand til at give deres børn
en kærlig og tryg opvækst.
❚ rådgiver gravide og børnefamilier i
blandt andet sociale, personlige, juridiske og økonomiske forhold.
❚ støtter og vejleder også omkring
abort, uddannelse og sundhed.
❚ har fastansatte og en masse frivillige i hele landet.
❚ imødekom sidste år over 11.000
henvendelser.
❚ har rådgivninger i København, Aarhus og Odense.
❚ tilbyder landsdækkende telefon- og
chatrådgivning.
❚ har genbrugsbutikker med børnetøj i
mange danske byer.
❚ har lokalforeninger i mange danske byer.
❚ kan altid bruge en ekstra hånd. På
moedrehjaelpen.dk kan du blive frivillig eller give et bidrag.
Kilde: www.moedrehjaelpen.dk
Alene er ingen stærk
bundlinjetal er ting, der får større og større fokus i akassernes ledelser, og der spares, hvor der kan.
Men hvor langt ind til benet kan man skære, før
man styrtbløder?
Min påstand er, at hvis man vil stå på mål for slogans og hjemmesidebannere, må man levere en kvalitetsvare. Den personlige samtale må og kan ikke erstattes af ”bunkebryllupper”, informationsfoldere og
”tast selv ”.
Den individuelle vejledning, den gode samtale og
relationen, hverken kan eller skal erstattes af ” din
side ”, FAQ eller små informationsfilm.
Det enkelte medlem har efter min mening ret til
at få et personligt møde med en medarbejder, der har
den fornødne tid, ramme og uddannelse til at kunne
hjælpe, både professionelt og engageret.
Man skal kunne henvende sig i sin a-kasse og føle,
at man ikke står alene, men at man er en del af et fællesskab.
Alene er ingen stærk.
fagligt synspunkt
Her på siderne kan vi læse om et menneske med et
særligt omsorgsgen, som hun selv kalder det.
Hun er der for andre i hverdagen og hjælper, når
livet gør ondt, og vejen frem kan være svær at finde.
På samme måde er fagforeningen der for dig, hvis
det er arbejdslivet, den er gal med, og du har brug for
en hjælpende hånd, et øre eller en skulder - en professionel hjælp.
A-kassen gør en masse for at hjælpe de medlemmer, der har mistet deres arbejde og dermed måske
har brug for en håndsrækning.
Medarbejderne knokler for at yde deres bedste, opfylde lovens betingelser og krav, være empatiske og på
forkant - og i det hele taget på dupperne.
Desværre er det ikke altid nok.
I kampen om medlemmerne i en tid, hvor det er
en udfordring at tiltrække og beholde medlemmer,
står hensynet til økonomien desværre, men naturligt
nok, meget højt på listen.
Driftsomkostninger, administrationsudgifter og
af Charlotte Kjøller
Willems, formand
i Branchesektion
Organisationer
3
A-kasserne forbereder sig
til arbejdsmarkedsydelsen
Det er lige om lidt, og i skrivende stund er detaljerne om
arbejdsmarkedsydelsen endnu ikke på plads
Af Rani Bech
HK privatbladet november 2013
Mens børnene tæller ned til juleaften, er
der en anden og overhovedet ikke hyggelig nedtælling i gang. Fra årsskiftet vil der
nemlig være et stort antal mennesker, der
ryger ud af dagpengesystemet og skal på
arbejdsmarkedsydelse. Den politiske aftale og den eksterne høring om den nye
ydelse er på plads. Men vedtagelsen af den
er det ikke. Og derfor er store dele af indholdet i den ukendt for dem, der skal vejlede om den.
I praksis betyder det, at en lang række
medarbejdere i a-kasser landet over endnu
ikke ved, hvad de skal sige til de a-kassemedlemmer, der kommer til at stå i den
situation. Alligevel har de forberedt sig så
godt, som de nu kunne på temadage, hvor
chefkonsulent Ebbe Sommer fra A-kassernes Samvirke fortalte om det, der nu kunne siges.
- Vi har konturerne og den overordnede forståelsesramme og det historiske
overblik med to akutpakker og to uddannelsesydelsesordninger. Og vi ved, at der
kommer en arbejdsmarkedsydelse fra første januar. Vi kan gennemgå det, vi regner
med nok bliver til noget - altså medmindre der bliver udskrevet folketingsvalg inden, siger han og tilføjer, at det sidste jo
nok er ret usandsynligt.
Detaljerne mangler
Men som i mange andre situationer er det
i detaljen, at djævlen skal findes. Og dem
er der stadig for stor usikkerhed om til at
kunne iværksætte konkret forberedelse.
- Umiddelbart er der to store aspekter.
Det ene handler om, hvordan vi skal indrette vores arbejdsgange for at kunne håndtere opgaven fra første januar. Itsystemerne skal tilpasses den nye ydelse,
men når man ikke kender behovet, kan
man risikere at bruge penge på noget, som
ikke skal bruges alligevel. Det andet og
værste er, at ingen ved, hvad man skal sige
til medlemmerne. De har en berettiget forventning om, at a-kassen kan vejlede dem
om, hvad der nu skal ske. Det er bekym4
rende, at vi ikke kan hjælpe med det, fordi
vi ikke ved, hvad der kommer til at gælde
for dem. Vi bliver jo nødt til at være forsigtige, så vi ikke risikerer at komme til at
love dem noget, som viser sig at være forkert, siger han.
Arbejdsmarkedsydelsen skal dog være
på plads til 1. januar. Jo senere den bliver
vedtaget, des travlere får medarbejderne i
a-kasserne. Indtil da råder Ebbe Sommer
a-kasserne til at forberede sig på det, de
kan under de givne vilkår.
- Det handler om at drøfte de muligheder, der passer til den enkelte a-kasse. Der
er jo forskel fra a-kasse til a-kasse på, hvor
stor en del af deres medlemmer der får
brug for ydelsen. Og så kan man tale om
de forskellige muligheder, der er for at informere disse medlemmer om ordningen.
Der skal måske mailes rundt til medlemmerne. Måske skal der skrives breve eller
skrives om det i fagbladene. A-kassernes
Samvirke skal nok være behjælpelig med
vejledning, så snart vi ved noget mere, siger Ebbe Sommer. ❚
Kontaktperson vedr.
Branchesektion
Organisationers sider:
Lisbeth Danielsen,
telefon: 29 80 25 51,
e-mail: [email protected]
Formand:
Charlotte Kjøller Willems,
mobil: 22 61 12 25,
e-mail: [email protected]
Redaktionssekretær
HK/Privat: Annemette
Schou Refsgaard (DJ),
telefon: 33 30 44 75,
e-mail: [email protected]
Deadline for
kommende numre
Nr. 1
udkommer 24. januar
deadline 16. december
Nr. 2
udkommer 21. februar
Nr. 3
udkommer 21. marts
Så mange kommer på
arbejdsmarkedsydelse
5.500 helårspersoner i2014
7.000 helårspersoner i2015
1.500 helårspersoner i2016
Indlæg til
branchesektionssiderne
sendes til
Lisbeth Danielsen,
på mail: [email protected]