1. No category

1
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
PATELLA TENDINOPATI
Baggrund
Patella tendinopati (PAT), også kendt som springerknæ, er en smertefuld kronisk overbelastningsskade som typisk ses
hos sportsaktive personer, og er specielt hyppig i idrætsgrene der involverer mange spring og hop såsom volleyball,
basketball og andre boldspil (van der Worp et al. 2011). PAT har stor indflydelse på mange atleters karriere (pga.
afbrydelse af træning og udeblivelse fra konkurrencer) og er i mange tilfælde den primære årsag til en afbrudt
sportskarriere (Kettunen et al. 2002).
Diagnosen PAT stilles ud fra en klinisk undersøgelse, og grundig anamnese (Peers & Lysens 2005, Tan & Chan 2008).
Patienterne vil ofte have lokaliseret smerte/ømhed ved palpation af den inferiore patellapol ved den proximale insertion
af patellasenen (Cook et al. 2001). Smerten øges ofte ved aktivitet (evt. relateret til perioder med øget
træningshyppighed, intensitet og varighed af de enkelte træningssessioner) eller ved længere perioder med statisk
knæfleksion (Peers & Lysens 2005).
I litteraturen har PAT tidligere været nævnt under mange forskellige betegnelser. I det seneste år har flere og flere
argumenteret for at bruge betegnelsen PAT, hvilket i dag er den mest udbredte betegnelse i litteraturen (se Peers &
Lysens 2005). PAT refererer i klinikken til alle overbelastningstilstande i patellasenen (med og uden inflammation) både
dem der lokaliseret i den proximale insertion ved den inferiore patellapol, som er langt det hyppigste, samt dem der er
lokaliseret i den distale del af insertionen på tibia eller i selve patellasenen (Peers & Lysens 2005).
Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af patella tendinopati
Anbefalingsgraderne er et udtryk for hvilken videnskabelig evidens der er bag en anbefaling af en behandling eller en
test, og A betyder at der er stærk evidens bag anbefalingen, B at der er moderat evidens, C svag evidens, D
modstridende evidens fra videnskabelige studier. Evidensgraden betegner således kun den videnskabelige evidens
bag anbefalingen og er ikke et udtryk for behandlingseffekten af en behandling eller kvaliteten af en diagnostisk test.
A
Diagnose
B
C
D
Palpationstest
Ultralyd
Forebyggelse
Balancetræning
Behandling
Excentrisk træning
Manuel terapi
I tillæg til ovenstående tabel blev det fundet, at der ud fra den eksisterende litteratur, ikke var evidens for excentrisk
træning (anbefalingsgrad C) som forebyggelse for PAT, samt at der ikke var evidens for shock-wave terapi
(anbefalingsgrad D) eller ultralyd (anbefalingsgrad B) som behandling for PAT.
2
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
Diagnose
Ved gennemgang af litteraturen findes, at anamnese og klinisk undersøgelse med palpation af patellasenen syntes at
være ’gold standard’ for den kliniske diagnose af PAT. En anamnese vil typisk indeholde spørgsmål der kan afdække
diagnosen og differentiale diagnoser. Der skal spørges ind til smertemekanisme, smertemønster samt smerteudløsende
stimuli og på baggrund af dette dannes arbejdshypoterserne.
Palpationstest
To studier har undersøgt brugen af palpation i forbindelse med diagnostik af PAT. Palpationstesten udføres med
patienten liggende med ekstenderet knæ. Den øvre proximale del af patella skubbes distalt og palpation for
smerte/ømhed foretages herefter på den inferiore patellapol, samt den proximale tredjedel af patellasenen (Cook et al.
2001, Ramos et al. 2009).
I et studie med 318 patienter med forskellige typer af knæproblemer undersøgte Ramos et al. (2009) (evidensniveau
2b) palpationstestens evne til at identificere patienter med PAT. Som referencestandard blev anvendt klinisk
diagnosticeret PAT, som var ukendt for undersøgerne i palpationstesten. I artiklen fremgår ikke hvordan den kliniske
diagnose (referencestandarden) blev bestemt. Ved palpationen skulle patienterne rapportere om de følte smerte (ja/nej).
Af de 318 patienter følte 124 (39%) smerte ved palpationstesten, af disse var kun 40 (32%) diagnosticeret med PAT. Alle
på nær en patient diagnosticeret med PAT rapporterede smerte ved palpationen. Dette betyder at testen har en høj
sensitivitet (97.6%), men en moderat specificitet (69.7%). Med andre ord, hvis man har en positiv test er der 32% risiko
for at patienten har PAT (positiv prædiktiv værdi - PPV), hvorimod man er 99% sikker på at patienten ikke har PAT med
en negativ test (negativ prædiktiv værdi - NPV). De angivne PPV og NPV værdier er begge beregnet på baggrund af
studiets data, idet de opgivne værdier i studiet ikke er korrekt beregnet.
Et andet studie på unge basketballspillere (Cook et al. 2001) (evidensniveau 4), undersøgte reliabiliteten af
palpationstesten (i dette studie med et scoringssystem; 0=ingen ømhed, 1=mild ømhed, 2=moderat ømhed, 3=meget
øm, hvor 0=ingen ømhed og 1-3 =ømhed), samt sensitivitet og specificitet af testen. Referencestandarden i dette studie
var abnormaliteter ved ultralydsscanning. I dette studie rapporteredes god reproducerbarhed af palpationstesten målt
som pearsons korrelationskoefficient (0.82). Desuden fandt man en PPV på 22% og en NPV 80% (PPV og NPV er
begge beregnet på baggrund af tabel 7, Cook et al. 2001) symptomatiske sener i forhold til at finde abnomaliteter på
ultralyd. Studiets konklusioner er tvetydige og svært tolkelige idet man anvender utilstrækkelig statistik som pearson
korrelation til beregning af reliabilitet samt ultralyd som referencestandard, hvor der er stor diskrepans med de kliniske
fund (se nedenfor).
Ultralyd
Ultralyd er gennem de senere år blevet mere og mere anvendt i klinikken og er i stigende grad også forsøgt anvendt i
diagnosticeringen af PAT. Normalt ser man i diagnostiske studier at man forsøger at sammenligne en simpel klinisk test
med en dyr og kompliceret undersøgelse som referencestandard, hvorimod det ved PAT ser ud som om det modsatte er
tilfældet.
Der er en række studier der undersøger om der er sammenhæng mellem abnormaliteter fundet vha. ultralyd og klinisk
diagnosticeret PAT som referencestandard. I et studie af Warden et al. (2007) (evidensniveau 2b) undersøgte man
henholdsvis ultralyds (gray-scale (GS) og Color Dopplers (CD)) og MR scannings evne til at detektere strukturelle
ændringer i senen for at konfirmere klinisk diagnosticeret PAT. I studiet indgik både symptomatiske og asymptomatiske
unge mænd og kvinder. GS-ultralyd og og CD-ultralyd viste bedre sensitivitet (henholdsvis 87% og 70%), men
sammenlignelig specificitet (henholdsvis 82% og 94%) med MR scanning (sensitivitet=57% og specificitet=82%). I et
andet studie af Hoksrud et al. (2008) (evidensniveau 3b) fandt man, at ca. 60% af symptomatiske sener viste tegn på
neovaskularisering på CD-ultralyd. I modsætning til dette var et studie på elite volleyballspillere ikke i stand til at finde
sammenhæng mellem ultralydsfund og symptomer (VAS smerte) (Pfirrmann et al. 2008) (evidensniveau 3b). Desuden
har et studie undersøgt inter-tester reliabiliteten af testen og fundet den god. Der var 100% overensstemmelse imellem
3
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
testerne i forhold til om der var positivt fund eller ej, og en korrelation på >0.87 (pearson) på målinger som senetykkelse
og bredde (Black et al. 2004). Dog anvender studiet ikke korrekte statistiske analyser til beregning af reliabilitet (pearson
korrelation) og er foretaget på en lille gruppe patienter (n=12) (evidensniveau 4).
Anbefaling for klinisk diagnose af patella tendinopati
Det anbefales med grad C at anvende palpationstest som en del af den kliniske
diagnosticering af PAT.
Det anbefales med grad D at anvende ultralyd til diagnosticering af PAT
Forebyggelse
Et nyligt publiceret systematisk review har undersøgt evidensen for en lang række risikofaktorer for PAT (van der Worp
et al. 2011) (evidensniveau 3a). Der blev ikke fundet stærk eller moderat evidens for nogen af de undersøgte
risikofaktorer. Derimod blev der fundet ’nogen’ evidens (defineret som fund fra ét kohorte studie eller case-control studie,
eller konsistente fund i flere cross-sectionelle studier, hvoraf mindst et er af høj kvalitet) for følgende risikofaktorer; vægt,
BMI, hofte-talje ratio, forskel i benlængde, svanghøjde på foden, quadriceps fleksibilitet, hase fleksibilitet, quadriceps
styrke og maksimal hoppehøjde. For følgende risikofaktorer var der ikke entydig evidens; alder, køn, højde, længde på
tibia i forhold til højde, antal sportsaktive år, trænings/konkurrence mængde, styrketræning, hoppetræning, underlag, ’sit
and reach’ score, dorsalfleksions bevægeudslag, hasestyrke.
To studier har undersøgt specifikke forebyggende interventioner i forhold til PAT. Et randomiseret kontrolleret studie
(RCT) på professionelle fodboldspillere undersøgte den forebyggende effekt af excentrisk træning og
udspændingsøvelser af patella- og akillessenen 3 gange om ugen igennem en fodboldsæson (Fredberg et al. 2008).
Træningen viste ikke effekt på forekomsten af PAT, faktisk så det ud som der opstod flere symptomer hos den del af
træningsgruppen der havde abnormale sener på i ultralyd ved baseline i træningsgruppen i forhold til kontrolgruppen
(risk difference 19% (CI 95% 2-37%). Man kan dog stille spørgsmålstegn ved om intensiteten i træningsprogrammet var
tilstrækkelig. Samtidigt observeredes et fald i andelen af spillere med abnormale ultralydsfund i træningsgruppen
(Fredberg et al. 2008) (evidensniveau 2b). Disse fund understreger at sammenhængen mellem symptomer og
ultralydsfund er svære at tolke. Resultaterne i dette studie skal dog tages med et vist forbehold, da det er usikkert om
undersøgerne var blindede, ligesom der skete frafald af klubber i studiet, hvilket resultere i nye klubber deltog og 1 klub
blev flyttet fra interventionsgruppen til kontrolgruppen. Disse faktorer gør at man kan være kritisk overfor selve
randomiseringen i studiet. I et tysk kohorte-studie der fulgte kvindelige fodboldspillere, fandt man at et fodbold specifikt
balancetræningsprogram reducerede risikoen for PAT fra 3 til 1 skade per 1000 timer (p=0.022) i forhold til tidligere år
(Kraemer & Knobloch 2009) (evidensniveau 2b). Et problem med studiet var dog de lave antal af PAT (3 vs. 1 i
henhodvis kontrol og interventionsåret), hvilket betyder bare få skader vil ændre tolkningen i studiet markant.
Anbefaling for forebyggelse af patella tendinopati
Det anbefales med grad C at anvende fodboldspecifik balancetræning til forebyggelse af
PAT hos kvindelige fodboldspillere.
Desuden blev det fundet at der ikke var evidens for excentrisk træning som forebyggelse for PAT (anbefalingsgrad C).
4
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
Behandling
Excentrisk træning (og ’heavy slow resistance training’)
Der er stor variation i den type af excentriske træningsprogrammer der er beskrevet i litteraturen. Ofte involverer den
træning fra 5 gange om ugen til 2 gange om dagen med øvelser som squats, drop squats (drop jumps) og et-bens
squats på et ’decline board’. Desuden er det forskelligt om der trænes med eller uden smerte/ubehag og om det både er
koncentrisk og excentrisk eller kun excentrisk træning. De fleste studier undersøger effekten af træning efter 12 ugers
intervention. Kontrolinterventionen der er sammenlignet med excentrisk træning varierer imellem forskellige
interventioner som kirurgi, koncentrisk træning, ingen behandling, udstrækning og ultralydsbehandling (Visnes & Bahr
2007, Woodley et al. 2007).
Et systematisk review (Woodley et al. 2007) (evidensniveau 2a) og et review begge fra 2007 (Visnes & Bahr 2007)
(evidensniveau 2a), konkluderer begge, at det tyder på, at excentrisk træning har en gavnlig effekt på smerte og
funktion efter 12 ugers excentrisk træning. Begge studier konkluderer at der er en mangel på høj-kvalitets RCT studier
og at den nuværende evidens er domineret af ikke-randomiserede studier, studier med lavt deltagerantal samt kort
follow-up periode (Visnes & Bahr 2007, Woodley et al. 2007). Ud fra den nuværende evidens er det ikke muligt at
rekommandere en specifik træningsprotokol i forhold til en anden. Et studie viste ingen effekt af excentrisk træning i
tillæg til den normale træning i sæsonen hos elite volleyballspillere med PAT. Forfatterne af det ene review angiver at
dette kan indikere at atleter bør nedsætte træningsmængden eller afbryde den vanlige træning i forbindelse med et
excentrisk træningsprogram for PAT, men dette kræver yderligere undersøgelser (Visnes et al. 2005).
Siden de to reviews er der identificeret to nyere studier på behandling af PAT. Det ene, et 12 ugers pilotstudie, så ingen
forskel mellem to typer af excentrisk træning og tilføjede dermed ikke nyt i forhold til den eksisterende evidens (Frohm et
al. 2007) (evidensniveau 2b). Et andet studie af Kongsgaard et al. (2009) (evidensniveau 2b) undersøgte effekten af
corticoidsteriod injektion med henholdsvis excentrisk styrketræning og tung langsom udført styrketræning i 12 uger. Ved
12 uger var der ingen forskel i VISA-P score (sygdomsspecifikt spørgeskema til selv-rapporteret symptomer, funktion og
evne til deltagelse i sport) og VAS smerte imellem de tre grupper. Ved 6 måneders follow-up klarede de to
træningsgrupper sig signifikant bedre end corticoidsteriod injektionsgruppen, men der var ingen forskel på de to
træningsformer, hvorfor forfatterne noterede sig at det muligvis ikke var nødvendigt at undgå den koncentriske fase i
øvelserne. Forfatterne til studiet fandt desuden, som et sekundært outcome, at gruppen der udførte tung langsom
styrketræning havde øget collagen syntese sammenlignet med gruppen der udførte excentrisk træning. Resultaterne bør
dog tolkes med forsigtighed på grund af antallet af deltagere (9-12 personer pr. gruppe), samt at studie-størrelsen
(sample size) var beregnet på baggrund af ’with-in group’ changes i stedet for ’between-group’.
Shock-wave terapi
Et systematisk review fra 2007 (van Leeuwen et al. 2007) (evidensniveau 2a) konkluderede på baggrund af 7
inkluderede studier af blandet kvalitet (der indgår bl.a. små studier uden randomisering, blinding etc.) at ingen sikker
konklusion kan drages af effekten af shock-wave terapi (SWT). Dog angiver forfatterne at SWT syntes at være en
effektiv behandling, idet SWT tilsyneladende har en positiv effekt på smerte og funktion, samt er uden risiko for
patienten. På baggrund af studierne kan der ikke anbefales en bestemt behandlingsprotokol med SWT. I kontrast til dette
viste et nyligt randomiseret kontrolleret studie (RCT) på 62 atleter med PAT ingen forskel imellem behandling med SWT
(n=31) og sham (placebo) SWT (n=31) målt vha. VISA-P score og andre funktionelle test (Zwerver et al. 2011)
(evidensniveau 1b).
Ultralyd
Et randomiseret kontrolleret studie (RCT) har undersøgt effekten af ultralydsbehandling i tillæg til excentrisk træning
(n=17, hvoraf 4 droppede ud) i forhold til excentrisk træning alene (n=20, hvoraf 6 droppede ud) (Warden et al. 2008)
5
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
(evidensniveau 1b). Studiet viste ingen forskel i VISA-P score og VAS smerte imellem de to grupper. Hvilket indikerer at
ultralydsbehandling som supplement til excentrisk træning ikke har noget effekt på PAT.
Manuel terapi
Et studie har undersøgt effekten af manuel terapi på quadriceps fascien hos en gruppe patienter med PAT (Pedrelli et al.
2009) (evidensniveau 4). Studiet viste god effekt på smerte umiddelbart efter behandlingen og ved 1 måneds follow-up.
Den reelle effekt af behandlingen er dog svær at vurdere idet der ikke indgik nogen kontrolgruppe i studiet.
Anbefaling for behandling af patella tendinopati
Det anbefales med grad B at anvende excentrisk styrketræning til behandling af PAT.
Det anbefales med grad D at anvende manuel terapi på quadriceps fascien til behandling af
PAT.
Desuden findes der ikke evidens for brugen af shock-wave terapi (anbefalingsgrad D) samt ultralyd (anbefalingsgrad
B) som behandling for PAT.
Effektmål
VISA-P score
Det hyppigst anvendte effektmål i studier på PAT patienter er Victorian Institute of Sports Assessment – Patella
Questionnaire (VISA-P), som er et spørgeskema bestående af 8 spørgsmål, der omhandler symptomer, funktion og
problemer med deltagelse i fysisk aktivitet/sport og udregnes som en score fra 0-100 (0=værst og 100=bedst) (Visentini
et al. 1998). Spørgeskemaet er fundet reliabelt, (pearson korrelation 0.87-0.99) og diskriminativt, da det er i stand til at
skelne mellem raske personer og patienter med PAT. Desuden kan spørgeskemaet detektere ændringer over tid
(responsiveness) fra før kirurgi til efter kirurgi hos patienter opereret for kronisk PAT. Der er ikke foretaget nogen egentlig
validering af skemaet, men det er sammenholdt Nirschl´s smerteskala, hvor der er fundet fra moderat til høj korrelation
hos forskellige grupper af personer og patienter med og uden PAT (pearson korrelation r=0.47-0.93). Forfatterne
anbefaler at man kun anvender skemaet til patienter med PAT, idet det er et sygdomsspecifikt spørgeskema. VISA-P
scoren er oversat til en række forskellige sprog, også dansk, den danske version har ikke undergået en formel
(publiceret) validering. Brugen af pearson korrelation til test af reliabilitet, kan medføre at systematiske forskelle fra test til
retest ikke opdages, hvorfor det er standard at bruge ICC. Desuden er valideringen af spørgeskemaet mangelfuld i
forhold til anbefalingerne i COSMIN checklisten til bestemmelse af metodologisk kvalitet af måleredskaber (Mokkink et
al. 2010).
Pain Pressure Threshold
En hollandsk gruppe har undersøgt om man kan kvantificere hvor meget tryk der skal til før en smerte mærkes hos
patienter med PAT vha. af måling af ’Pain Pressure Threshold’ (van Wilgen et al. 2011). Testen foregår ved at man
anvender en trykmåler (algometer) som kan måle hvor mange newton man presser med. Presset påføres samme sted
som ved klassisk palpation (beskrevet under diagnose). Testen viser høj inter-rater reliability ICC=0.93 (udført af begge
raters samme dag), men kun moderat intra-rater reliability ICC=0.60 (udført med 5 dages mellemrum). Denne nye test
har endnu ikke været anvendt som outcome i kliniske studier.
6
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
Søgning
De seneste søgninger er foretaget primo januar 2012. Søgningerne er foretaget i Medline via PubMed. Der er indenfor
alle områder taget udgangspunkt i eksisterende reviews og systematiske reviews, samt suppleret med litteratur nyere
end eksisterende reviews.
Klinisk diagnose
Diagnose
Patellar
Test
Effektmål
Antal
“Tendinopathy (MeSH)”
”Physical examination (MeSH)”
“Tendinopathy (TIAB)”
”Ultrasonography (subheading)”
“Jumper´s Knee” OR
“Tendinopathy (MeSH)”
”Physical examination (MeSH)”
“Jumpers Knee”
“Tendinopathy (TIAB)”
”Ultrasonography (subheading)”
Subdiagnose
Intervention
“Tendinopathy (MeSH)”
“Therapy (subheading)”
“Tendinopathy (TIAB)”
“Risk Factors (MeSH)”
Forebyggelse
Diagnose
Patellar
Antal
37
“Risk Factors (TIAB)”
“Jumper´s Knee” OR
“Tendinopathy (MeSH)”
“Therapy (subheading)”
“Jumpers Knee”
“Tendinopathy (TIAB)”
“Risk Factors (MeSH)”
“Risk Factors (TIAB)”
15
97
34
7
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
Behandling
Diagnose
Patellar
Subdiagnose
Studiedesign
Antal
“Tendinopathy (MeSH)”
“Therapy (subheading)”
Intervention
Clinical trial
89
“Tendinopathy (TIAB)”
“Physical therapy modalities (MeSH)”
Meta-analysis
“Exercise (MeSH)”
RCT
“Exercise therapy (MeSH)”
Review
“Resistance training (MeSH)”
Comparative
studies
Physiotherapy
“Physical therapy”
Shockwav*
“Jumper´s Knee” OR
“Jumpers Knee”
“Tendinopathy (MeSH)”
“Therapy (subheading)”
Clinical trial
“Tendinopathy (TIAB)”
“Physical therapy modalities (MeSH)”
Meta-analysis
“Exercise (MeSH)”
RCT
“Exercise therapy (MeSH)”
Review
“Resistance training (MeSH)”
Comparative
studies
Physiotherapy
“Physical therapy”
Shockwav*
Effektmål
Diagnose
Patellar
Subdiagnose
Studiedesign
“Tendinopathy (MeSH)”
Relia*
“Tendinopathy (TIAB)”
Valid*
Antal
32
Responsive*
“Reproducibility of results (MeSH)”
“Validation studies (publication type)”
“Jumper´s Knee” OR
“Tendinopathy (MeSH)”
Relia*
“Jumpers Knee”
“Tendinopathy (TIAB)”
Valid*
Responsive*
“Reproducibility of results (MeSH)”
“Validation studies (publication type)”
7
26
8
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
Referenceliste
Black J, Cook J, Kiss ZS, Smith M. Intertester reliability of sonography in patellar tendinopathy. J Ultrasound Med 2004:
23: 671-675
Cook JL, Khan KM, Kiss ZS, Purdam CR, Griffiths L. Reproducibility and clinical utility of tendon palpation to detect
patellar tendinopathy in young basketball players. Victorian Institute of Sport tendon study group. Br J Sports Med 2001:
35: 65-69
Fredberg U, Bolvig L, Andersen NT. Prophylactic training in asymptomatic soccer players with ultrasonographic
abnormalities in achilles and patellar tendons: the Danish Super League Study. Am J Sports Med 2008: 36: 451-460
Frohm A, Saartok T, Halvorsen K, Renström P. Eccentric treatment for patellar tendinopathy: a prospective randomised
short-term pilot study of two rehabilitation protocols. Br J Sports Med 2007: 41: e7
Hoksrud A, Ohberg L, Alfredson H, Bahr R. Color Doppler ultrasound findings in patellar tendinopathy (jumper´s knee).
Am J Sports Med 2008: 36: 1813-1820
Kettunen JA, Kvist M, Alanen E, Kujala UM. Long-term prognosis for jumper´s knee in male athletes. A prospective
follow-up study. Am J Sports Med 2002: 30: 689-692
Kongsgaard M, Kovanen, V, Aagaard P, Doessing S, Hansen P, Laursen AH, Kaldau NC, Kjaer M, Magnusson SP.
Corticosteriod injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy.
Scand J Med Sci Sports 2009: 19: 790-802
Kraemer R, Knobloch K. A soccer-specific balance training program for hamstring muscle and patellar and achilles
tendon injuries: an intervention study in premier league female soccer. Am J Sports Med 2009: 37: 1384-1393
van Leeuwen MT, Zwerver J, van den Akker-Scheek I. Extracorporeal shockwave therapy for patellar tendinopathy: a
review of the literature. Br J Sports Med 2009: 43: 163-168
Mokkink LB, Terwee CB, Knol DL, Stratford PW, Alonso J, Patrick DL, Bouter LM, de Vet HCW. The COSMIN checklist
for evaluating the methodological quality of studies on measurement properties: A clarification of its content. BMC Med
Res Methodol 2010: 18: 10:22
Pedrelli A, Stecco C, Day JA. Treating patellar tendinopathy with fascial manipulation. J Bodyw Mov Ther 2009: 13: 7380
Peers KH, Lysens RJ. Patellar tendinopathy in athletes: current diagnostic and therapeutic recommendations. Sports
Med 2005: 35: 71-87
Pfirrmann CW, Jost B, Pirkl C, Aitzetmüller G, Lajtai G. Quadriceps tendinosis and patellar tendinosis in proffesional
beach volley players: sonographic findings in correlation with clinical symptoms. Eur Radiol 2008: 18: 1703-1709
Ramos LA, Carvalho RT, Garms E, Navarro MS, Abdalla RJ, Cohen M. Prevalence of pain on palpation of the inferior
pole of the patella among patients with complaints of knee pain. Clinics (Sao Paolo) 2009: 64: 199-202
Tan SC, Chan O. Achilles and patellar tendinopathy: Current understanding of pathophysiology and management.
Disabil Rehabil 2008: 30: 1608-1615
9
Patella Tendinopati af Jonas Bloch Thorlund Adjunkt, Cand.scient, PhD
Visentini PJ, Khan KM, Cook JL, Kiss ZS, Harcourt PR, Wark JD. The VISA score: an index of severity of symptoms in
patients with jumper´s knee (patellar tendinosis). Victorian Institute of Sport Tendon Study Group. J Sci Med Sport 1998:
1: 22-28
Visnes H, Bahr R. The evolution of eccentric training as treatment for patellar tendinopathy (jumper´s knee): a critival
review of exercise programmes. Br J Sports Med 2007: 41: 217-223
Visnes H, Hoksrud A, Cook J, Bahr R. No effect of eccentric training on jumper´s knee in vollwyball players during the
competitive season: a randomized clinical trial. Clin J Sport Med 2005: 15: 227-234
Warden SJ, Kiss ZS, Malara FA, Ooi AB, Cook JL, Crossley KM. Comparative accuracy of magnetic resonance imaging
and ultrasonography in confirming clinically diagnosed patellar tendinopathy. Am J Sports Med 2007: 35: 427-436
Warden SJ, Metcalf BR, Kiss ZS, Cook JL, Purdam CR, Bennell KL, Crossley KM. Low-intensity pulsed ultrasound for
chronic patellar tendinopathy: a randomized double-blind, placebo-controlled trial. Rheumatology (Oxford) 2008: 47: 467471
Van Wilgen P, van der Noord R, Zwerver J. Feasibility and reliability of pain pressure threshold measurements in patellar
tendinopathy. J Sci Med Sport 2011: 14: 477-481
Woodley BL, Newsham-West RJ, Baxter GD. Chronic tendinopathy: effectiveness of eccentric exercise. Br J Sports Med
2007: 41: 188-198
van der Worp H, van Ark M, Roerink S, Pepping GJ, van den Akker-Scheek I, Zwerver J. Risk factors for patellar
tendinopathy: a systematic review of the literature. Br J Sports Med 2011: 45: 446-452
Zwerver J, Hartgens F, Verhagen E, van der Worp H, van den Akker-Scheek I, Diercks RL. No effect of extracorporeal
shockwave therapy on patellar tendinopathy in jumping athletes during the competitive season. Am J Sports Med 2011:
39: 1191-1199
Anbefalet litteratur
Cook JL, Khan KM, Kiss ZS, Purdam CR, Griffiths L. Reproducibility and clinical utility of tendon palpation to detect
patellar tendinopathy in young basketball players. Victorian Institute of Sport tendon study group. Br J Sports Med 2001:
35: 65-69
Ramos LA, Carvalho RT, Garms E, Navarro MS, Abdalla RJ, Cohen M. Prevalence of pain on palpation of the inferior
pole of the patella among patients with complaints of knee pain. Clinics (Sao Paolo) 2009: 64: 199-202
Visentini PJ, Khan KM, Cook JL, Kiss ZS, Harcourt PR, Wark JD. The VISA score: an index of severity of symptoms in
patients with jumper´s knee (patellar tendinosis). Victorian Institute of Sport Tendon Study Group. J Sci Med Sport 1998:
1: 22-28
Visnes H, Bahr R. The evolution of eccentric training as treatment for patellar tendinopathy (jumper´s knee): a critival
review of exercise programmes. Br J Sports Med 2007: 41: 217-223
van der Worp H, van Ark M, Roerink S, Pepping GJ, van den Akker-Scheek I, Zwerver J. Risk factors for patellar
tendinopathy: a systematic review of the literature. Br J Sports Med 2011: 45: 446-452
Woodley BL, Newsham-West RJ, Baxter GD. Chronic tendinopathy: effectiveness of eccentric exercise. Br J Sports Med
2007: 41: 188-198