BERLINGSKE / 2.SEKTION / FREDAG 19.08.2011 / BUSINESS / .07 Eftersyn. Overborgmester Frank Jensens erhvervspolitiske tænketank fremlagde i går sine bud på, hvordan hovedstaden bliver et nordeuropæisk mekka for vækst. Erhvervslivet jubler, men eksperterne vil se handling, før de klapper i hænderne. Københavns vækstplan får blandet modtagelse Lederen af Copenhagen Business Task Force, dagbladet Børsens tidligere chefredaktør, Leif Beck Fallesen, fremlagde i går arbejdsgruppens visioner. Til venstre Københavns overborgmester, Frank Jensen. Foto: Camilla Rønde Af Rikke Brøndum //[email protected] Mens rygterne løber op og ned ad Christiansborgs gange om en ny vækstpakke, har en tænketank i Københavns Kommune det sidste halve år siddet med en opgaver, der ligner til forveksling, nemlig at få København vækket fra sin vækstsøvn op i liga med Stockholm, der er godt i gang med at indtage pladsen som Skandinaviens vækstcentrum. Tænketanken, der har Børsens tidligere chefredaktør Leif Beck Fallesen som frontfigur, har som svar på den udfordring analyseret sig frem til 80 forslag, som overborgmester Frank Jensen (S) nu får til opgave at gøre til virkelighed. Blandt andet skal Københavns Kommune etablere en ny serviceenhed til erhvervslivet, arbejde på en højhastighedsforbindelse til Hamburg, sænke erhvervsskatten og fremrykke projekter som metrobyggeri og havnetunnel. Det skal gøre hovedstaden i stand til at præsentere en årlig vækstrate på fem procent og skabe 20.000 arbejdspladser, blandt andet inden for IT, det maritime og de kreative erhverv. Nogle af svarene mangler Men ifølge Kristian Mørk Puggaard, afdelingschef i analysefirmaet Damvad, mangler planen at indtænke, hvad der reelt skubber væksten i gang og tiltrækker produktive virksomheder til byen. Det er ikke nok at sænke erhvervsskatterne eller lave gratis internet overalt, som nogle af forslagene lyder, mener han. »Gruppen tager fat på alle de relevante problemer, men har ikke fundet alle svarene, hvis København skal nå målene. Forslagene kunne godt være mere ambitiøse i forhold til, hvilken rolle kommunen skal spille for at gøre København konkurrencedygtig i international sammenhæng. De tager for eksempel ikke fat på, hvordan kommunen og erhvervslivet skal spille sammen med Københavns Universitet.« »Kommunen har faktisk tidligere satset fornuftigt på grøn vækst ved at gøre København til en grøn by gennem ambitiøse målsætninger og tiltag sammen med erhvervsliv og organisationer. Det er den slags overvejelser, jeg savner. Så er det rigtigt, at bedre infrastruktur bidrager til vækst og udvikling, men der går jo lang tid, før vi får en havnetunnel og en højhastighedsforbindelse til Hamburg,» siger Kristian Mørk Puggaard. Dyre højhastighedstog Oli B.G. Madsen, professor på DTU og medlem af regeringens Infrastrukturkommission, peger også på det rigtige i at koble København til det europæiske højhastighedsnet. »Men det er for det første dyrt, og for det andet virker det ikke, som om de danske vækstrater og transportmuligheder ligger nordtyskerne specielt meget på sinde, hvilket vi jo så med Femernforbindelsen. Det vil være svært at sige, hvornår effekterne af de her projekter indtræder,» siger han og bliver bakket op af seniorøkonom Claus Frelle-Petersen fra Copenhagen Economics, der mener, at forslagene overordnet set er fornuftige, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige. »Bedre infrastruktur og mindre spildtid på vejene bidrager uden tvivl til vækst. Initiativer, der styrker klynger og større virksomheder, er også vigtige for produktiviteten. Men det er usikkert, om man med de her forslag kunne nå op på fire procent i produktivitetsvækst, som jo er målet«, forklarer han. Glæde i erhvervslivet Selv mener overborgmesteren, at mange af forslagene kan indføres hurtigt. Han vil stille sig i spidsen for en kulturrevolution i kommunen og har inviteret Leif Beck Fallesen med til budgetudvalgets møde i næste uge for at gennemgå forslagene. Det lokale erhvervsliv er da også særdeles begejstret og overbevist om, at de vil få reel betydning for byens fremtidige vækstrater. »Nu får vi én indgang til erhvervslivet, som virksomhederne har efterspurgt. Jeg er glad for, at overborgmesteren nu for alvor sætter vækst på dagsordenen, og jeg tror, han kan gøre kommunen mere serviceorienteret overfor erhvervslivet«, siger formand for DI Hovedstaden Søren Larsen. fakta H Tænketankens forslag: H Opret en ny serviceenhed til erhvervslivet i stil med Borgerservice. Enheden skal behandle alle henvendelser fra virksomhederne. H Sæt virksomhedsskatten ned og hav ambition om at være blandt de ti laveste kommuner på grundskyld. H Reducer anlægstiden for infrastrukturprojekter med 25 procent og saml flere udbud i ét fælles udbud når det er muligt. H Vedtag en ny boligstrategi og gøre det lettere at bygge p-pladser. H Styrk regionens klynger inden for green tech, IT og de maritime og kreative erhverv. H Pres på for at få regeringen til at fjerne gebyrer for internationale forskere, der søger greencard til Danmark. H Desuden anbefaler gruppen at oprette en Europaskole, tilbyde gratis internetadgang og sikre internationale trafikforbindelser. Københavns Kommune: H Beskæftiger omkring 50.000 ansatte H Har et årligt budget på godt 30 mia. kr. H Er den næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten H Indkøber årligt for næsten tre mia. kr. H Huser omkring 540.000 indbyggere