1. No category

Klubbens bestyrelse og kontaktpersoner:
Formand
Stig Asmussen
Gammeldam 11, Egedal
6200 Aabenraa
Tlf. 74627500
E-mail: [email protected]
Næstformand
Henning Sønnichsen
Fredstedvej 2, Fredsted
6100 Haderslev
Tlf. 74525015 / 29101867
E-mail: [email protected]
Kasserer
Edith Quvang
Solvang 7
6100 Haderslev
Tlf. 74525338
Revisor/redaktør
Lars Pedersen
Buskhusevej 5, Ustrup
6500 Vojens
Tlf. 74545298
E-mail: [email protected]
Best. medlem/ lagerforvalter
Jens Bille
Fasanvej 18
6100 Haderslev
Tlf. 74530842
E-mail: [email protected]
Best. medlem
Helle Schulz
Varnæsvej 569
6200 Aabenraa
Tlf. 26 49 68 85
E-mail: [email protected]
Best. medlem/It-konsulent
Stefan Kryger
Mellemgade 8, O. Jerstal
6500 Vojens
74547980 – 28267454
[email protected]
1. suppl./garagemester
Henry Quvang
Solvang 7
6100 Haderslev
Tlf. 74525338
2. suppl./
Anja Starke
Mellemgade 8, O. Jerstal
6500 Vojens
74547980 – 28154285
E-mail: [email protected]
Klubbens hjemmeside:
www.vwklubsyd.dk
Klubbens lager:
Hvis du ønsker at bruge klubbens lager,
så kontakt en af klubbens to lagerforvaltere og lav en aftale.
Noget at glæde sig til….
Selvom der stadigvæk er et stykke tid til, at Folkevognene har
mulighed for at blive luftet i klubregi, så er der allerede nu et par
punkter, man sagtens kan begynde at glæde sig til.
Tove og Aage Jacobsen har lovet at arrangere en forårstur den 13. maj
2012 i området omkring Christiansfeld. Så sæt allerede nu kryds i
kalenderen på en dato, hvor der vil være en rigtig god chance for at
komme ud at køre i det allersmukkeste forårsvejr, og også i et område,
hvor VW Klub Syd ikke før har bevæget sig så meget rundt.
Klubben og for en stor del Edith og Henry Quvang ligger inde med
mange timers film, der alle omhandler den kære, gamle luftkølede
Folkevogn, og for ligesom også at give medlemmerne mulighed for at
få et indblik i denne filmskat, er der planer om i marts måned at arrangere en filmeftermiddag eller -aften.
Og så nåede Stefans beretning om familiens Folkevogn desværre ikke at
komme med i dette blad, men glæd dig også til at læse om den i den
kommende sæson.
26
Jens og Bente Christensen
Stenmarksvej 6C, Hundslev
6440 Augustenborg
Deltag i næste års allerførste arrangement
nytårsbowling på Bowl´n Fun i Haderslev
lørdag, den 14. januar 2012.
Bowlingcenteret har siden sidste års nytårsbowl
fået nye ejere og er i den forbindelse også blevet renoveret fra A-Z,
så kom og oplev et helt nyt center,
hvor den lækre buffet sikkert også vil bære præg af et par nye
tiltag specielt kreeret for dine kræsne smagsløg.
Vi mødes kl. 17, har lidt hyggeligt samvær indtil 18,
hvorefter der indtil 19 bliver bowlet for at vinde
retten til at have den eftertragtede bowlingpokal
stående i sit hjem i et helt år.
Derefter er der igen hyggeligt samvær inkl. en rigtig god middag.
Prisen for at deltage er pr. person
150 kr. inkl. bowl og lejede sko,
100 kr., hvis du ikke ønsker at bowle
og halv pris for børn under 12 år.
Tilmelding til Edith Quvang på telefon 74525338 senest den 1. januar 2012.
Nu er der som bekendt ingen, der er bedre til at planlægge ture i lokalområderne end de lokalkendte.
Et godt eksempel blandt flere i det forgangne år er Helle og Finns picnictur, hvor vi virkelig kom rundt og så steder, som man sikkert aldrig
på egen hånd, hverken ville opsøge eller finde.
Derfor, hvis du har en god ide til en tur eller et arrangement, så er du
meget velkommen til at henvende dig til klubbens bestyrelse med din
ide.
Og hvis du i den forbindelse har brug for støtte i form af enten praktisk
eller økonomisk hjælp for at fuldføre ideen, så vil det selvfølgelig også
indenfor rimelighedernes grænse være en mulighed.
Det vigtigste er, at du ikke brænder inde med noget, som kunne være til
gavn for os alle sammen,
så vi glæder os til at høre fra dig.
Ivan, som sidste år var med, da klubben deltog i ringridningen i Røllum, har været så venlig at udlåne en lille del af hans enorme samling
bøger og blade om veteranbiler og oldtimere til klubbladet. Derfor kan
du nu glæde dig til i de kommende udgaver af klubbladet at læse en
række artikler taget fra dette materiale, og som den allerførste en
bilduel mellem Morris 1000 og Folkevognen fra marts-udgaven af Bilen og Båden fra 1970. Teksten er af Bent Elsnab, og billederne af Arne Magnussen.
Ofte kan det være svært umiddelbart at bedømme, hvad man får mest
ud af at læse. En tekst, skrevet i den samme tidsepoke som det emne,
den vedrører, eller en tekst, skrevet mange år efter og også på baggrund af flere årtiers bedreviden og udvikling?
Svaret er nok ikke entydigt, men helt sikkert er det i hvert fald, at det
ville være svært at finde en nutidig tekst, som i lighed med det følgende sammenligner Morris 1000 og VW 1200 type 1, og også stiller dem
direkte op imod hinanden. Og ikke mindst lige netop det, er også med
til at gøre denne artikel til rigtig underholdende læsning, så god fornøjelse.
Denne BIL-DUEL kunne være skrevet for over 20 år siden, og med
ganske få tilføjelser være benyttet i dag - uden at nogen ville opdage det.
Den handler om bilverdenens ”veteraner”: VW 1200 type 1 og Morris
1000 Super, som begge kom på gaden, før mange af 70´ernes bilkøbere
kunne knappe deres egne bukser. De er ikke ændret væsentligt siden,
hvilket tydeligt fremgår af præsentationsbilledet. Det er de gamle modeller i midten. Morris´en til venstre har 16 år på bagen, men kører fint
endnu – tunet! Folkevognen har 22 år og havde kørt over 600.000 km,
før den blev skænket til Danmarks tekniske Museum i Helsingør. Hvordan - og hvorfor - kører de stadig? Holder de trit med tidens krav? Det
får De svar på her.
Der slås kraftigt på styrke og pålidelighed for VW 1200 og Morris 1000
Super. Og det er ikke nogen tilfældighed. Begge har været i produktion
en lille menneskealder, så man kan med nogen ret slå sig til tåls med, at
børnesygdomme er et overstået stadium.
Og det er unægtelig et godt kort at have på hånden i en tid, da nye bilmodeller synes at slippe hurtigere og hurtigere gennem fabrikkernes
kvalitetskontroller.
Til denne BIL-DUEL med Morris 1000 Super valgte vi VW type 1 i
1200-udgaven, som pris- og udstyrsmæssigt svarer nogenlunde til den
engelske klassiker. Selvom Folkevognen er ment som en skrabet version, er den cirka 1.200 kr. dyrere end Morris´en. Priserne på gaden er:
VW 1200 - 19.232 kr., Morris 1000 Super - 17.995 kr.
Blev aldrig nogen konkurrent
Da Alec Issigonis i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig lavede skitser
til den bil, der i efteråret 1948 blev præsenteret som Morris Minor, var
grundideen at skabe en engelsk folkevogn, som skulle være en pendant
til den tyske, der blev skabt allerede i slutningen af 30´erne og gik i produktion i 1939.
Det lykkedes nu aldrig. Selvom der til dato er produceret ca. 1,7 millioner af Morris´en, udgør det kun en tiendedel af VW-produktionen i
samme tidsrum. Danmark hører til Morris´ens absolut bedste markeder,
og det siges at være danskernes og en enkelt anden nations skyld, at den
endnu er i produktion.
Her i landet er VW 1200 en beskeden succes. Den tegner sig for 25 procent af VWs type 1-salg. Mest solgt er 1300-modellen.
Indretning og udstyr
Betegnelsen udstyrsgallerier passer ikke ligefrem på disse veteraner,
men trods den tilsigtede skrabethed må vi betegne VW 1200 som bedst
udstyret. Mest savnes en benzinmåler, selvparkerende viskere og et tidssvarende varmesystem. Ligeledes kollisionssikrede forsæder, solskærm i
højre side, lyskontakter i dørene, motorhjelmslås samt 100-meterskalibrering af kilometertælleren.
Et plus i VWs udstyr er indstillingsmuligheder på forsædernes ryglæn.
Det kan man ikke i Morris 1000, ligesom man savner kollisionssikringen
af forsæderne, som burde være et simpelt krav i dag. Længderetningsindstillingen i Morris´en krævede bjørnekræfter, og vi savnede stærkt
en effektiv defroster i venstre side. Ligeledes kunne vi ønske en kontakt
på ratstammen for op- og nedblænding samt overhalingsblink. Man savner muligheden for indbygning af ratlås, armlæn, solskærm i højre side
samt kølevandstermometer.
Pladsforhold
Selvom Morris 1000 er Issigonis´ første masseproducerede konstruktion,
fornægter den ikke sin skaber. Trods sin konventionelle påbygning er
den rummeligere end Ferdinand Porsches VW, skønt dens totallængde
er 31 cm mindre. Ikke dårligt set i 1946.
Føreren har en ganske behagelig armstilling i Morris 1000, men der er
lovlig kneben plads til langbenede ved pedalerne. Forsæderne er udmærkede, der er glimrende loftshøjde og overraskende fin plads til bagsædepassagerernes ben. I bredden er der kun plads til to voksne, og adgangen til bagsædet er ubekvem.
VW 1200 har lovlig kort afstand til rattet, men til gengæld passende
langt til pedaler og fodbræt. Forsæderne er udmærkede, lofthøjden god
foran, men udpræget dårlig ben- og hovedplads til de tre mennesker, der
efter bredden kan være bagi.
Bagagepladsen er ringe i begge biler. Et lille rum med upraktisk facon
bag i Morris og et lige så lille af endnu mindre anvendelig facon foran i
VW 1200. Et ekstra minus til VW, at bagagerummet åbnes indefra, så
man ikke kan låse af under værkstedsbesøg.
Passagererne i VW råder over et fortræffeligt rum bag bagsædet, der let
rummer en kuffert, foruden et handskerum samt pakkehylde foran. Morris 1000 har to handskerum samt pakkehylde, men hylden bag bagsædet
kan ikke anbefales, da den er utilstrækkeligt forsænket.
Udsynet er ikke tilfredsstillende i nogen af bilerne. Kørelyset er bedst på
Morris, men til gengæld er vinduesviskerne bedst i VW. Bortset fra motorstøjen, der sandelig også er slem nok, forekommer der ikke meget anden støj i Folkevognen. Morris har en påfaldende vindstøj omkring hjørnestolperne og trækruden og mekanisk støj fra gearkasse og bagtøj, specielt ved påløb.
Tekniske specifikationer
VW 1200
Morris 1000
Pris ............................................... 19.232 kr.
17.995 kr.
Motorplacering ............................ Bagi
Foran
Transmissionsform ...................... Baghjulstræk
Baghjulstræk
___________________________________________________________
Motor
Cylindre ....................................... 4 boksermotor
Kølesystem .................................. Luft med blæser
4 i række
Vand, ikke lukket
system
Boring .......................................... 77 mm
64,6 mm
Slaglængde .................................. 64 mm
83,7 mm
Slagvolumen ................................ 1192 cm3
1098 cm3
Kompressionsforhold .................. 7,0:1
8,5:1
Ventilsystem ................................ Stødstangsaktive- Stødstandsaktiverede, hængende
rede, hængende
Kaburator ..................................... Enkelt faldstrøms
type Solex 28
Pict.
Benzinpumpe ............................... Mekanisk
Antal hovedlejer .......................... 4
Maksimaleffekt ............................ 41,5 SAE-hk ved
3.900 o/m
34 DIN-hk ved
3.600 o/m
Maksimalt drejningsmoment
9,0 SAE-kgm ved
2.400 o/m
Ydelse pr. liter slagsvolumen ...... 34,8 SAE-hk
Enkelt halvfaldstrømstype SU
HS2
Elektrisk
3
51 SAE-hk ved
5.100 o/m
44 DIN-hk ved
5.000 o/m
8,3 SAE-kgm ved
2.500 o/m
46,4 SAE-hk
______________________________________________________________________________________
VW 1200
Bremser
Foran ............................................ Tromlebremser
Bagi.............................................. Tromlebremser
System ......................................... Hydraulisk fodbremse, ingen
trykregulering,
enkelt kryds
Morris 1000
Tromlebremser
Tromlebremser
Hydraulisk fodbremse, ingen
trykregulering,
enkelt kryds
______________________________________________________________________________________
Mål
Længde ........................................ 407 cm
Bredde.......................................... 155 cm
Højde, ubelastet ........................... 150 cm
Akselsafstand............................... 240 cm
Sporvidde for ............................... 131 cm
Sporvidde bag .............................. 135 cm
Mindste frihøjde, belastet ............ 15,0 cm
376 cm
152 cm
151 cm
218 cm
128 cm
128 cm
17,0 cm
______________________________________________________________________________________
Vægtforhold
Typegodkendt egenvægt (”tør”) .. 725 kg
Tilladt totalvægt .......................... 1.150 kg
Bagagekapacitet, køreklar
og med 4 personer á 70 kg .......... 120 kg
Vægteffekt ”tør” .......................... 17,5 kg/SAE-hk
750 kg
1.075 kg
20 kg
14,7 kg/SAE-hk
______________________________________________________________________________________
Producent ..................................... Volkswagen-werk, British Leyland
Wolfsburg,
Motor Corparation
Vesttyskland
Oxford, England
______________________________________________________________________________________
Importør ....................................... Skandinavisk
DOMI A/S
Motor CO., A/S Sdr. Ringvej 35
Østerbrogade 135 2600 Glostrup
2100 Kbhvn. Ø
Motor og gearskifte
Motoren i VW er den mest omgængelige. Letstartet, meget hurtigt varm,
meget effektiv automatchoker, god smidighed og villig til acceleration.
Men motorstøjen er generende høj, specielt over 100 km/t.
Morris er ligeledes letstartet, men urimeligt længe om at blive så varm, at
det kan mærkes på varmesystemet. Den er meget følsom overfor chokerdosering, men i varm tilstand særdeles smidig. At den alligevel ikke virker
særlig accelerationsvillig ved lav fart, skyldes formentlig et lavt 2. gear, så
ilægning af 3. sker ved et ret lavt omdrejningstal. Støjniveauet er ligeledes
højt, men virker ikke så generende som i VW.
Accelerationsværdier og benzinforbrug er nævnt andetsteds, men det må
her tilføjes, at bykørsel med mange starter og accelerationer påvirker VW
stærkt, mens det ikke berører Morris.
VW 1200-gearskiftet er efter vor mening et af de bedste på markedet. Letgående, præcist og med korte bevægelser. Udvekslingsforholdene er ideelle, og der er glimrende sikring af bakgearet.
Også Morris har et udmærket gearskift med letgående, præcise, men lange
skiftebevægelser, der grænser til det akavede. Et alvorligt minus er det u-
synkroniserede førstegear, som virker ekstra påfaldende i dag, da næppe en
kørekortsaspirant forlader sin kørelærer med øvelse i at koble dobbelt ud.
Andet gear forekommer for lavt – konsekvensen af den manglende 1.
gearssynkronisering.
Køreegenskaber
Affjedringskomforten er afgjort bedst i VW, hvis pendulaksler - de har andre fejl! - sikrer behagelig kontakt med vejoverfladen. Den stive bagaksel i
Morris 1000, i forening med en affjedring så fast, at nyrebælter burde følge
med i prisen, gør det til en blandet fornøjelse at køre uden for gode amtsog hovedveje.
Bagakseltramp forekommer hyppigt i Morris, og de steppende baghjul kan
i ujævne sving påvirke styringen til overstyring. Morris har ellers god retningsstabilitet, et præcist, letgående og direkte virkende tandstangsstyretøj,
beskeden krængning i sving og under normale omstændigheder en entydig
understyringstendens. Sidevindsstabiliteten er udmærket, og køreegenskaberne må som helhed betegnes som primitive, men tilstrækkeligt sikre.
Vendediameter på kun 10 meter bliver man glad for i bytrafik.
VW 1200 har stadig det primitive, enkeltleddede pendulaksel-baghjulsophæng, som tiden og ikke mindst hastighederne er løbet fra. Baghjulene
ændrer sporvidde med affjedringsbevægelserne og bliver derved medstyrende. Foretages en tilstrækkeligt brav kurvebevægelse, forekommer det
såkaldte pendulakselhop, og en væltning er nærliggende.
Man kan lukke øjnene for denne skavank – sammen med lovgivere og
myndigheder. Men det er rimeligt at forlange, at man i Wolfsburg indførte
det udmærkede dobbeltleddede bagtøj, som er standardudstyr i de større
personvognsmodeller og varevogne.
Retningsstabiliteten går an i vindstille. Styrekarakteristikken er let overstyrende, men der er ikke nogen tilfredsstillende margen, før sideføringskræfterne er brugt op for bagvognen. Så indtræder en kraftig overstyring, som
fordrer hurtig reaktion på rat og speeder, hvis man skal undgå en bagvognsudskridning. Vendediameter på 11,2 meter betyder, at en VW-kører
ikke finder mange steder, hvor vognen kan vendes i én manøvre.
VW 1200 type 1, 1970
VW 1200 type 1, 1948
Morris 1000 Super, 1970
Morris Minor, 1954
Årene er gået næsten sporløst hen over
VW type 1. Lygter, bagrude og motorrumsklappen er ændret. Interiørmæssigt
er der nærmest kun sket en rendyrkning.
Man kan blot undres over, hvor handskerummet i førersiden fra 48-modellen
er blevet af i mellemtiden.
Der skal også ses meget godt efter for
at finde ændringer på Morris 1000
udover rudernes størrelse. Indvendigt er intet direkte ændret. Varmeapparat forbedret, klap foran højre
handskerum samt andre knapper og
rat. To instrumenter i 54-modellen er
ekstra-udstyr
Dårlige bremser
Bremserne er et svagt punkt på begge biler. Fælles er en rimelig effekt ved
lavt pedaltryk, men ingen af dem kan præstere en sikker, kort nedbremsning. Begge blokerer alt for tidligt på baghjulene. I en kritisk situation kan
det medføre, at vognen snurrer rundt.
Det er de færreste, der i dag vil beskrive disse veteraner som direkte geniale. Alligevel må man indrømme, at både Morris 1000 Super og VW 1200
er vogne med personality. De fleste nykonstruktioner i pris- og størrelsesklassen slår de to gamle stort, hvad angår køreegenskaber, komfort og sikkerhed. Men styrke og holdbarhed kommer man ikke udenom. Man gad
nok se, hvor mange af 70´ernes bilmodeller, der vil få en levetid, ikke på
en bilalder, men en menneskealder.
Præstationer
Med nogenlunde samme vægt og 10 hk´s forskel i Morris 1000´s favør,
overrasker det ikke, at Folkevognen er lidt af en sinke i sammenligning
med Morris´en.
Acceleration
0 – 50 km/t
0 – 80 km/t
0 – 100 km/t
0 – 400 m
0 – 1.000 m
Tophastighed i
4. gear
Tophastighed i
3. gear
VW 1200
6,6 sek.
17,9 sek.
37,2 sek.
23,7 sek.
45,7 sek.
Benzinforbrug
Oktanbehov
Hård motorv.
kørsel
Bykørsel
Alm. Landevej
gennemsnit
75 km/t
Omregnet i penge
VW 1200
93
Morris 1000
6,1 sek.
15,8 sek.
28,3 sek.
23,3 sek.
44,4 sek.
107 km/t
117 km/t
102 km/t
111 km/t
9,7 km/l
7,66 km/l
Morris 1000
97
10,1 km/l
9,96 km/l
13,63 km/l
14,61 km/l
10,56 km/kr. 11,03 km/kr.
Man skulle måske have købt lidt før:
Et par annoncer fra Bilen og Båden, marts 1970
Klubben har modtaget reservedele fra firmaet Carl Knudsen i Tønder, og der er
virkelig mange fine dele imellem.
Bl.a. dele til Type 3.
Så hvis du er i gang med et Type 3 projekt,
eller også står og mangler dele til enten Type 1, 2 og/eller 4,
så kontakt
Jens Bille
på tlf. 74530842 eller e-mail: [email protected]
og hør, om det da ikke er noget, vi kan hjælpe dig med.
Til en yderst fordelagtig medlemspris.
Hvad en VW også kan bruges til
Igen er der hentet lidt fra Bilen og Båden, denne gang fra decemberudgaven fra 1970. Vi er altså godt og vel 40 år tilbage i tiden, og den
allerførste Buggy er blevet indregistreret i Danmark.
Tekst: John E. Bech Foto: Jørgen Jørgensen
Folkevognen er på vej til at opleve sin anden ungdom på en måde, som
manden bag dette vidunder, Ferdinand Porsche aldrig ville have drømt om.
Fra USA har Buggy-feberen bredt sig til det europæiske kontinent, og nu
er det første eksemplar af dette besynderlige køretøj dukket op på danske
nummerplader.
Buggy-moden er blevet skabt af unge amerikaneres trang til at eje et sporty
køretøj, der ubesværet kan fortsætte, hvor dollargrinet må give op. Buggyen er derfor nærmest en mellemting mellem en jeep og en sportsvogn – og
nøjagtig som en sådan bliver den brugt.
Det er den danske VW-importør, Skandinavisk Motor Co., der har bygget
og fået indregistreret den første Buggy i Danmark. Det drejer sig om den
tyske Karmann GF, skabt af det kendte karrosserifirma af samme navn
som en bestilt omgave fra det store vesttyske VW-blad ”Gute Fahrt”.
SMC valgte at benytte en helt fabriksny VW 1500 som udgangspunkt for
sit Buggyprojekt. Folkevognens platformramme er grundlaget for en Buggy, men den skal skæres igennem, afkortes og svejses sammen igen. Til
den proces har man fremstillet en jig (skabelon), og for at være på den sikre side ved syn, lod man svejsningen foretage på Teknologisk Institut. Selve monteringen af Karmann-sættet og de nødvendige VW-dele blev udført
af firmaets mekanikere.
Man havde hos SMC i starten planer om en mindre fabrikation af Buggyer,
men det har en meget høj omsætningsafgift sandsynligvis kvalt. Den fremstillede jig vil derfor kunne udlånes til forhandlere og andre.
Da SMC havde den første Buggy på danske plader, stod det festlige køretøj firmaet i ca. 35.000 kr. – eller rettere, det er prisen for Karmann GF,
når den skal sælges. I omsætningsafgift betalte SMC mellem 14.000 og
15.000 kr., heri ligger forklaringen på den høje slutpris. Udsalgsprisen for
Karmann-byggesættet er nemlig kun 9.500 kr.
Benytter man en brugt VW som udgangspunkt, bliver prisen naturligvis
noget lavere, men man slipper ikke for en høj afgift, og det er derfor klogt
at regne med, at en Buggy på danske plader mindst vil stå sin bygherre i
25.000 kr. Danmark er stadig landet, det straffer initiativ med hensyn til
bilbyggeri.
Nogle dages prøvekørsel med Karmann GF overbeviste os hurtigt om, at
en Buggy kun er sagen herhjemme, når sommeren er på sit højeste. Kalechen giver ikke meget læ, for den er uden sidestykker. Selv en sommeraften føles hurtigt kold og kedelig på den måde.
Men på en snoet skovvej eller på åben mark er Karmann GF et festligt bekendtskab.
SMC´s Buggy er dog ikke den kønneste, vi har set. Dertil er forpartiets design for skarpt og kantet, men det er uden tvivl et køretøj, som vækker opsigt overalt. Og i rette omgivelser er det tillige et køretøj med spændende
og festlige muligheder.
I den forlængede weekend den 26., 27. og 28. august 2011 blev der
i VW Club Fyn regi og på Carlsberg Camping på Tåsinge afholdt
Folkevogns-træf.
Ved tidligere lejligheder har det mange gange været sådan, at fredagen
var dagen inden selve træffet, hvor folk på den ene side godt kunne møde
op, men hvor der på den anden side ikke var de store forventninger til, at
der var planlagt nogle ting, man kunne deltage i, eller at dagen egentlig var
en del af det officielle træfprogram.
Det var der så ligesom på Tåsinge gjort lidt op med i år, hvilket sikkert
også har fået flere til at møde op allerede om fredagen, hvor man så også
om aftenen kunne vælge at deltage i en køretur på øen.
Men for de medlemmer af VW Klub Syd, som havde valgt at køre til
Tåsinge om lørdagen, og hvor lige netop det mødested rent kørselsmæssigt
ikke indebar en stor omvej, startede det hele med, at vi som så ofte før
mødtes ude foran Autohusets lokaler i Haderslev, denne gang dog allerede
ved 8-tiden om morgenen.
De fremmødte var Karin og Stig, Jens og Mogens, Henry og Edith og
sidst, og vel næsten også mindst, mig selv, sagde hunden.
Eller det gjorde den faktisk ikke, for hunden, den blev i stedet hjemme og
blev passet af Bente og Mogens´ hustru i skøn forening, og derfor havde
Jens´ kammerat, Mogens også i dagens anledning fået lov til at gøre Jens
selskab i den gule cabriolet med campingvogn.
Så med lidt andre ord ville det sige, at fire Folkevogne og to campingvogne satte kursen, i første omgang mod den gamle Lillebæltsbro, Middelfart,
og derefter med en lille afstikker ind på en tankstation, fordi Henry havde
fundet ud af, at Folkevognen pludselig havde fået fartpilot. Ikke dårligt for
en over 50 år gammel bil, men problemet var lidt, at der ikke rigtig var
nogle muligheder for variation i hastigheden, og bilen derfor buldrede
derud af med en konstant fart af 80 km i timen, hvis der da ikke blev ændret på det ved hjælp af koplingen eller bremsen. Kort sagt, Henry kunne
ikke slippe gassen, men det lille problem blev så løst på tankstationen efter
et kort kig ned under motorhjelmen.
Og derefter var det så
igen afsted ud over Fyns
land, i første omgang til
Assens, hvor morgenkaffen og rundstykkerne
blev nydt med udsigt ud
til lystbådehavnen, og
derefter videre på den
trods alt ikke helt korte
køretur ad små og seværdige veje til Svendborg og derefter til Tåsinge, hvor vi på Carlsberg Camping kunne tjekke ind og få anvist vore forskellige logier for
natten, ligefra medbragte campingvogne til stationære, lejede campingvogne og så over til nærmest luksuriøse hytter med eget bad, toilet, køkken og noget, der tangerede kongelig udsigt ud over hele pladsen.
Det sidste booket, afprøvet og godkendt af VW Klub Syds mand fra Røllum, Finn.
Folkevognene fik også anvist deres pladser nede på udstillingspladsen i
selskab med over hundrede andre Folkevogne, så igen kunne VW Club
Fyn præsentere både et imponerende antal deltagere og biler.
Siden vi sidst
for to år siden
var til træf på
Tåsinge, var
der også på
campingplads
en blevet
opført et stort
fælleshus,
som sikkert
på sådan et
sted kan
anvendes til
en hel masse
forskellige
formål, men
som også samtidig nærmest er perfekt, når det som her drejer sig om at
afvikle et Folkevogns-træf.
Det eneste lille minus ved huset var måske bare, at der ikke inde i selve
bygningen eller for den sags skyld i nærheden af bygningen var et toilet,
og at man derfor var henvist til campingpladsens faciliteter, hvis man havde behov i den retning. Selvfølgelig er man også ved opførelsen af sådan et
hus tvunget til at se på udgifter, og sikkert også at holde dem nede på et
fornuftigt niveau, og måske ville kloakering i den forbindelse lige have
været den udgift, der havde bevirket, at fælleshuset slet ikke blev til noget.
Men når alt det er sagt, så ville et toilet nu have været et meget stort plus.
Ikke mindst, når man som her ved træffet solgte fadøl til 15 kr. pr. halvliter, og når man også tager i betragtning, at folk måske på et tidspunkt
begynder at benytte sig af alternativer til det toilet, der befinder sig nogle
hundrede meter i en eller anden retning ude i en mørk nat.
Men mere end nok om det.
Efter en eftermiddag, hvor der var rig lejlighed til at gå og betragte de udstillede biler, blev der rettet an til den store fællesbuffet med et impone-
rende udbud af bl.a. forskelligt kød, salater og flødekartofler. Rigtig
lækkert.
Det hele kryddert med underholdning i form af amerikansk lotteri med et
stort antal af præmier og derudover offentliggørelse af de biler og ejere,
der havde vundet i de forskellige kategorier, som bilerne i løbet af eftermiddagen var blevet bedømt i. Og i samme åndedrag skal det selvfølgelig
også nævnes, at VW Klub Syds formand, Stig sammen med sin cabriolet
vandt i en kategori for special- biler. Så endnu en gang, tillykke til Stig.
Selvfølgelig var der også noget for børnene. Og i den forbindel-se skal
man faktisk ikke engang være alt
for ivrig med at bruge ordet
”selvfølgelig”, for i en
voksenverden, hvor man sag-tens
kan få time efter time til at gå
med at kigge på og snakke om
biler, så kan det akkurat samme
sikkert også være spæn-dende
nok for børn, men det spændende
varer måske bare ikke helt så
længe, og derfor er det også al
mulig ros værd, når man har
husket at tænke på, at der også er
børn til stede.
Og altså ikke kun barnlige sjæle,
der bare aldrig helt er holdt op
med at lege med biler.
Hvilket man helt sikkert havde
husket på Tåsinge, og endda også
sørget for, at der var præmier til alle børnene. Måske også helt forkert set
ud fra en pædagogisk synsvinkel, men på den anden side, nok rigtig på så
mange andre måder.
Og måske alligevel ikke så forkert, for hvis børn igennem en hel barndom
får at vide, at de er fantastiske og gode, så er verden jo i dag så praktisk
anlagt, at de altid, inden voksenverdenen for alvor tager over, i den allerbedste sendetid, af en skaldet, selvglad mand med nogle enorme armbevægelser, kan få vurderet og forklaret, hvor langt det fantastiske og gode,
det i virkeligheden rækker. Og så er skaden jo aldrig så stor. Måske er det,
når alt kommer til alt, i mange tilfælde langt værre for dem, som den
skaldede, selvglade bedømmer som lige netop fantastiske og gode, men lad
nu også det ligge.
På Tåsinge blev løjerne og aftenen i hvertfald styret af venligheden i sig
selv og endda til lejligheden over hele hovedet ikke skaldede mand, VW
Club Fyns formand, Lars Clausen, som til aftenen havde klædt sig ud med
paryk og meget mere, så han faktisk, for nu at forklare det meget politisk
ukorrekt, og det må man jo i grunden slet ikke sige, lignede en hvid neger,
taget direkte ud fra en film, hvor der egentlig slet ikke findes nogle hvide
negere, nemlig en af de oprindelige Shaft-film fra 70´erne.
Men såden så han altså ud. Jo, han gjorde!
Efter maden skulle der så
danses, men stemnin-gen
for dans i forsam-lingen
var måske ikke større end
som så, og for enkelte var
det måske også, set i lyset
af, at træffet på en måde
allerede havde været i
gang i et par dage, begyndt at dukke en smu-le
træthed med ind i billedet.
Men med eller uden dans,
så var det en hyggelig
aften og begyndende nat, inden der så til sidst blev kigget på bl.a. dyner i
både campingvogne, telte og hytter.
Dagen efter om søndagen var det så op til det store morgenbord, og da det
var indtaget, begyndte der langsomt at komme sådan lidt opbrudsstemning
med ind i billedet. Arrangørerne begyndte at rydde op i fælleshuset, og vi
andre begyndte at pakke vores biler, og efterhånden var det så hen imod
middagstid tiden til at tage afsked og vende næserne og Folkevognene
hjemad igen.
Turen foregik lidt eller meget i regnvejr, men da vi nåede Middelfart, kunne vi i så godt som tørvejr sætte os ud ved en bænk og et bord i nærheden
af det så velkendte ishus og nyde vores medbragte mad.
Og så bagefter køre det sidste stykke hjem.
Det havde været to dage, hvor vejret ikke helt spillede med, men hvor der
trods alt alligevel blev plads til en god del hyggeligt samvær. Og også et
par dage, hvor arrangørerne fra VW Club Fyn, og ikke mindst deres formand, Lars Clausen havde gjort en stor og aktiv indsats for, at det skulle
blive en succes, så en tilsvarende stor kompliment for det.
Men hvis man alligevel skulle nævne en enkelt lille ting, som måske
manglede, og hvis fravær også blev lidt mere synlig og mærkbar, fordi det
ikke lige var vejret til i timevis at gå rundt og kigge Folkevogne, så var det
en eller anden form for køretur i
lokalområdet i løbet af
weekenden. Både fordi det ville
have været lidt en adspredelse,
men også fordi det altid er sjovt
og spændende at se
lokalområdet, når man er et
stykke hjemmefra, og måske
endda også, når man ikke er så
langt hjemmefra. For ofte skal
man i virkeligheden ikke køre
så langt, før navne på små byer
og steder virker ukendte og
spændende.
Næste år er det så VW Klub
Syds tur til at afholde træf i
Haderslev, og allerede nu er der planer om nogle enkelte nye tiltag. Meget
kan nå at ændre sig inden da, men alligevel er der al mulig grund til så
hurtigt som muligt at sætte et kryds i kalenderen ud for den sidste weekend
i august 2012.