MAGELØSE MALTA Et kursus med rejse 18. – 27. september 2015 Mageløse Malta 2 dages optakt i Løgumkloster og én uge på Malta 18. – 27. september 2015 Kursusleder: Højskolelærer Annemarie Morris Tag med til Malta, og oplev historien folde sig ud, fra forhistoriske templer der er ældre end pyramiderne, i Paulus’ fodspor fra skibbrud og kristning af Malta til korsriddertiden og 2. verdenskrig. Kom og oplev et lille land, der har været begæret og besat af stort set alle, men som alligevel er helt sig selv! Vi har sammensat et program, som ikke blot viser denne lille østats skønne natur, men som også tager os med rundt til storslåede byer som Valletta og Mdina, og som vil føre os ind i mageløse katedraler og stille klostre. Vi skal bl.a. besøge et Augustinerkloster på den smukke ø, Gozo. Tag med denne sensommer og nyd solskin og milde temperaturer, måske lidt regn og masser af dejlige oplevelser! DAGSPROGRAM - Løgumkloster Fredag d. 18. september kl. 16.00-17.30 Ankomst og værelsesanvisning på Løgumkloster Refugium kl. 17.30 Aftensang i Klosterkirken kl. 18.00 Middag kl. 19.00 Velkomst og introduktion af Malta ved Annemarie Morris Lørdag d. 19. september kl. 08.15-09.00 Morgenmad kl. 09.10 Morgensang i Kapitelsalen kl. 09.30-11.50 Annemarie Morris: Om Vallettas korsridderkatedral og kirkemusik kl. 12.00 Frokost kl. 13.30 – 14.30 Annemarie Morris: Om Maltas arkæologi og Megalit-templer kl. 15.00 - 16.30 Annemarie Morris: Om Valletta og Mdina - to hovedstæder kl. 17.30 Aftensang i Klosterkirken kl. 18.00 Middag kl. 19.30 Annemarie Morris: Om den italienske maler Caravaggio Søndag d. 20. september kl. 07.30 Morgenmad kl. 08.30 Afgang med bus til Hamborg hvorfra vi flyver 13.25 kl. 16.20 Vi lander på Malta, transfer og indkvartering på 4-stjernet hotel. REJSEPROGRAM – Malta Her skal vi bo: www.maritim.de/typo3/english/hotels/hotels/antonine-hotel-spa-malta.htm På Malta vil der være program med fælles ture hver dag undtagen lørdag. Der er så uendelig mange muligheder, og det er meget nemt og billigt at komme rundt med de lokale busser på egen hånd. Rejselederen vil være behjælpelig med forslag. Mandag d. 21. september Vi tager i samlet flok ind til Valletta, en af verdens smukkeste hovedstæder, præget af Johanniternes arkitektur. H.C. Andersen skrev om dette, da han besøgte Malta ”… et Skue så rigt og broget som man aldrig har det i Norden…”. Valletta er anlagt på Sceberras-bjerget, der ligger mellem to fjorde, og er bygget som den kristne verdens forpost mod muslimerne med penge fra europæiske lande. Byen er stærkt befæstet og anlagt mellem to fæstninger. Dens indre, som er udformet af den berømte arkitekt Francesco Laparelli fra Cortona, giver den besøgende dramatiske oplevelser med fantastiske udkig over de to havne eller Middelhavet. Vi skal først og fremmest besøge Johannes Katedralen, som bl.a. rummer et af verdenskunstens mest berømte billeder, Caravaggio´s ”Johannes Døberens Død”, men der er mange andre muligheder, som f.eks. Det Arkæologiske Museum, Manoel Teatret, Fort Skt. Elmo og Ridderhospitalet. Vi taget bussen hjem hver for sig. Det er nemt og giver forhåbentlig lyst til selv at tage ind til denne dejlige by en anden dag. Tirsdag d. 22. september Efter morgenmad mødes vi for at se os omkring i Melliha, hvor vi bor. Vi skal besøge den lokale kirke Il-Madonna tal-Mellieħa, som er en Maria-helligdom, hvor vægmaleriet over alteret traditionelt har været tilskrevet Lukas. Efter besøget i kirken skal vi besøge beskyttelsesrummene fra 2. verdenskrig, som ligger i umiddelbar nærhed af kirken. Disse beskyttelsesrum er hugget ud i klipperne. Efterfølgende er der mulighed for en spadseretur i landskabet omkring Mellieha for dem der har lyst. Spadsereturen ledes af lokal dansk guide. Onsdag d. 23. september Vi tager på tur i Paulus’ fodspor. Først kører vi til Paulus Bugten for at få et kig ud over de to små øer, hvor Paulus led skibsbrud. Vi skal også se et af de ældste maltesiske vejsidekapeller, St Pawl Milqhi (Velkommen Paulus), som er rejst på det sted, hvor Paulus mødte den romerske statholder Publius, som han senere døbte. Næste stop på turen bliver den berømte kuppelkirke i Mosta, som har verdens 3. største kuppel og som har imponerende vægmosaikker over Kristi liv. Herefter kører vi til Rabat, forstad til den gamle hovedstad Mdina. Rabat er præget af Paulus, idet vi her finder såvel Paulus Grotten, hvor Paulus formodes at have opholdt sig, som de tidligt kristne Katakombere. Herefter tager vi til selve Mdina, hvor der bliver lejlighed til at få et fantastisk kig ud over Malta fra befæstningsværket og til at se domkirken. Torsdag d. 24. september Efter morgenmad tager vi på tur til Tarxien Templet og de tre ”gamle” byer. Tarxien er det bedst bevarede neolitiske tempel fra 3000-2500 år før Kristi fødsel. Vittiriosa (også kaldet Birgu) var riddernes første hovedkvarter fra 1530, og her er stille smukke gader og meget gamle huse, samt et museum for inkvisitionen. I nabobyen Senglea får vi den mest storslåede udsigt hen over Grand Harbour mod Valetta. Hjemkomst kl. 13. Herefter tid på egen hånd. Fredag d. 25. september Vi skal på heldagstur til den smukke ø, Gozo. Her skal vi besøge Gigantija Templerne, som er kommet på Unescos kulturarvsliste. Så går turen videre til Det Blå Vindue, en klippeformation af usædvanlig skønhed. Vi skal også på besøg i et Augustinerkloster hvor vi får lov at spise frokost sammen med munkene. Efter frokost kører vi til hovedstaden Rabat/Victoria, hvor vi på en byvandring bl.a. får lejlighed til at se befæstningsværket, den Kuppelløse Kirke og St Georg Basilika i den gamle bydel. Lørdag d. 26. september Dagen er til fri disposition, så man evt. kan vende tilbage til nogle af de steder, hvor man ikke fik set nok. Rejselederen hjælper gerne med forslag. Der er også mulighed for spadseretur i landskabet omkring Mellieha med lokal dansk guide. Turen er en anden end den der tilbydes tirsdag. Om aftenen er der fælles hyggelig afskedsmiddag. Søndag d. 27. september Vi skal lidt tidligt op, da vi skal med fly fra Malta 09.35. Vi lander i Hamborg 12.35. Herfra vil vi blive kørt med bus til Løgumkloster. Der vil være mulighed for at blive sat af på Tinglev Station på tilbagevejen med henblik på videre togrejse. Vi forventer at være tilbage ca. kl. 16.00 NB! De oplyste flytidspunkter er med forbehold for ændringer Her skal vi bo! TILMELDING ONLINE via www.sortsafari.dk Her betales 3.000 kr., herefter fremsendes faktura på det resterende beløb via Top Rejser Betaling skal være Top Rejser i hænde senest 7 dage efter bestilling Husk at angive evt. ønske om enkeltværelse + evt. afbestillingsforsikring (6 % af den samlede pris) -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------TILMELDING via almindelig post Faktura fremsendes efterfølgende via Top Rejser. Betaling skal være Top Rejser i hende senest 7 dage efter bestilling. Husk evt. ønske om enkeltværelse + evt. afbestillingsforsikring (6 % af den samlede pris) Mageløse Malta 2015 Navn................................................................................................................................................ Adresse....................................................................................Tlf. ................................................. Post nr.......................By....................................................................................................................... E-mail ............................................................................................................................................. Jeg/vi ønsker: nkeltværelse på Refugiet Refugiet, KulTUR-SAFARI indkvarterer -SAFARI indkvarterer …………………………………………………………………………….. Afbestillingsforsikring Er der særlige forhold, der skal tages hensyn til vedr. kost, indkvartering el.lign., bedes dette noteret her:……………………………………………………………………………………………………………….. Sendes til Sort Safari, Slotsgaden 19, Møgeltønder, DK – 6270 Tønder Skal modtages senest d. 15. juni, hvorefter faktura fremsendes ............................... ..........................…..................................................................................... Dato Underskrift ------------------------------------------------------------------------------------------------------PRAKTISKE OPLYSNINGER: Mageløse Malta 18. – 27. september 2015 Kursuspris kr.11.900,- ved ophold på dobbeltværelse kr.12.900,- ved ophold på enkeltværelse Prisen omfatter kursusophold med helpension og fuldt program. Flyrejse Hamburg-Malta tur/retur og bustransport til og fra Hamburg. På Malta er opholdet på 4-stjernet hotel. Halvpension og 3 ture med 2 hovedmåltider inkluderet i prisen. Hotellet kan du se på: www.maritim.de/typo3/english/hotels/hotels/antonine-hotel-spa-malta.htm Lovpligtig afgift til Statens Rejsegarantifond. Forplejning Helpension på Refugiet, halvpension på rejsen (NB: 2 dage m. helpension) Indkvartering Dobbeltværelse på Løgumkloster Refugium og på rejsen er begge steder med eget bad og toilet. Er det ikke muligt at indkvartere på dobbeltværelse, vil der blive opkrævet tillæg for enkeltværelse. Betalingsbetingelser Ved tilmelding indbetales et depositum kr. 3.000,Restbeløbet forfalder til betaling senest den 15. juni * Tilmelding senere end 15. juni kan kun ske ved personlig henvendelse til Annemarie Morris på tlf. nr. 31 72 19 52 Afmelding 100 % af rejsens pris er tabt. Forsikring Der anbefales at tegne en afbestillingsforsikring til 6 % af rejsens pris. Forsikringen skal tegnes ved indmeldelsen. Der kan yderligere tegnes en rejseforsikring. Værelserne: Alle værelser har eget bad og toilet. Rygning: Vi henstiller til alle, at der ikke ryges på værelserne. Dagligstuer, undervisningslokaler, gange og spisesal på Løgumkloster Refugium er totalt røgfrie. Medbring: Pas + Sygesikringsbevis / Det blå sygesikringskort samt gode travesko og badetøj, da der er gode muligheder for at svømme på vores hotel. Selv om vi ikke tror det regner, er det en god idé at have passende overtøj med, hvis det skulle ske! Teknisk rejse arr. Top Rejser Haderslev. REJSEGARANTIFONDEN Medlem nr. 57 Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet. Hurtig tilmelding tilrådes KulTUR-SAFARI™ er spændende kultur- & naturevent-programmer i og omkring Sønderjylland med internationalt islæt etableret af Annemarie Morris og Iver Gram
© Copyright 2024