1. No category

Bromme - Pedersborg
Årgang 54 nr. 4
KIRKEBLADET
December 2013 - Januar - Februar 2014
Kyndelmissekoncert
Torsdag den 6. februar kl. 19 i Pedersborg Kirke med pigekor, ungdomskor,
drengekor og mandskor
”Dagene længes – vinteren strenges ”Midt i den mørke og kolde tid fejrer vi kyndelmisse. I den kristne kirke fejrer vi, at Jesus er
verdens lys. Det vil være det gennemgående tema i koncertens korsatser, fællessalmer og
læsninger. Liturg er Anders Bo Jørgensen. Musikalsk ledelse ved Merethe Køhl Hansen og
Solveig Bjergkvist. Efter koncerten er der kaffebord i sognegården.
Julekoncert
Onsdag den 11.
december kl. 19 i
Pedersborg Kirke
Kirkens børnekor, pigekor og
ungdomskor under ledelse
af Solveig Bjergkvist synger
julen ind. Traditionen tro
indledes koncerten meget stemningsfuldt med
luciaoptog. De tre kor
synger danske og engelske julesange hver
for sig og sammen i et
stort kor. Ellen Karberg
akkompagnerer
på
klaver. Efter koncerten indbydes alle til
hyggeligt samvær i
sognegården.
Helligtrekongers koncert
Søndag den 5. januar kl. 19
i Bromme Kirke
Sangcafé i Pedersborg
sognegård
– torsdag formiddag med fællessang. Der betales 20 kr. for
formiddagskaffen. Alle er velkomne.
Torsdag den 5. december kl. 10: Adventstiden sange.
2
Torsdag den 9. januar kl. 10:
Dyr i sangene (NB: ny dato)
Torsdag den 6. februar kl. 10:
Personer i sangene
Sopransolist Signe Asmussen ses herover
på baggrund af et originalt Händel-partitur,
der slutter med påskriften ”S.D.G.” - Soli Deo
Gloria (Gud alene æren).
Cantica Consort spiller sprudlende og iørefaldende musik af den store barokkomponist G. Fr. Händel.
Händel var operaens mester, og folk stod i kø i London
i 1720erne for at komme ind i hans operahus og høre
hans populære og medrivende operaer.
Hanne Tolbøll på blokfløjte, Helene Jerg på barokcello
og Nicolai Skovgaard på cembalo fra Cantica Consort
spiller et udvalg af Händels mest fantastiske arier. Som
sopransolist medvirker Signe Asmussen. Det bliver en
festlig koncert, hvor der bl.a. bliver mulighed for at høre
den berømte arie “Rejoice” fra Händels Messias.
Der indledes med en kort musikgudstjeneste. Efter koncerter byder Bromme Menighedsråd på en forfriskning.
3
Tingene fortæller også
historier
Under arbejdet med kalkning af Pedersborg
kirke fandt Jarl Agesen - også kaldt Kalkjarlen
- nogle ting, som man ikke ser hver dag:
”Ved rensning af murankrene var der nogle
med stempler i fra den smed, som for flere
hundrede år siden smedede dem. Vi fandt
to forskellige stempler, og det tyder på, at to
forskellige smede har arbejdet på kirken.”
Børnenes kirkejul
I Pedersborg og Bromme kirker ønsker vi, at
kristendommen også bliver forkyndt i børnehøjde. Derfor håber vi at se mange børn og
deres forældre i Pedersborg kirke:
Børnegudstjeneste den 8. december kl. 14
med krybbespil og efterfølgende juleklip i samarbejde med Pedersborg Lokalråd.
Luciaoptog og koncert med børne- og pigekoret i kirken onsdag den 11. kl. 19.
Familiejulegudstjeneste juleaftensdag den
24. december kl. 11.
Prise med Spise gudstjeneste torsdag den
16. Januar kl. 17: Kort andagt i kirken med
efterfølgende fællesspisning i sognegården.
Se kirkens hjemmeside for mere info.
Fastelavnsgudstjeneste søndag den 2.
marts kl. 14 med efterfølgende tøndeslagning.
Og husk at den første søndag i hver måned
er et særligt børneprogram under en del af
gudstjenesten kl. 10.30.
4
Fortællingerne
bliver væk,
hvis vi ikke får
dem fortalt i
tide
Når vi ved begravelser siger et sidste farvel, siger
vi også farvel til alle de erindringer og minder,
som den afdøde kunne give videre til os. Senere
kan man tænke at ”åh, det fik jeg ikke spurgt
om”. Erindringslinjen er afbrudt – man må spørge
nogle andre, som måske ikke ved så god besked.
Men heldigvis får man ofte også spurgt – og får
svar. Sådan var det med en af Bromme kirkes
mest trofaste kirkegængere, Johannes Johansen,
som blev begravet fra kirken i november efter et
liv på hele 95 år.
Johs. Johansen har bl.a. fortalt om, hvordan
Bromme kirke så ud før en større renovering i
1948, efter at kirken var overgået til selveje. Tidligere havde den hørt til godset Ødemark. Kirken
blev indtil renoveringen opvarmet af en stor,
hvidmalet ovn, der stod, hvor prædikestolen i dag
står, og prædikestolen stod i venstre side af kirkeskibet. Det runde vindue med stjernen var muret
til, men blev nu frilagt, og de gamle kirkebænke
blev udskiftet med stole. Dermed var det også
sværere for Ødemarks daværende ejer at vifte
andre kirkegængere væk fra ”Ødemarks bænk”.
Kirken havde tidligere været meget lidt besøgt.
Navnlig da Johs. Johansen var en lille dreng i
1920’erne, kom der kun få, og nogle gange slet
ingen til højmesse i Bromme. Hans far, Anders
Johansen, var kirkesanger i Bromme kirke, og
var derfor altid til stede. Kirkesangeren var endnu
mere vigtig på det tidspunkt, for kirken havde ikke
noget orgel. Forholdene var i det hele taget lidt
anderledes den gang:
Pastor Friis gik uroligt omkring og så ud ad
vinduer og dør, om der dog ikke kom nogle kirkegængere. Jo, minsandten, der kommer nogle
folk, som ville se til et gravested. Pastor Friis
skyndte sig ud og talte med dem og inviterede
dem med ind i kirken. Lige så såre, de var inde i
kirkerummet, nikkede pastor Friis til kirkesangeren: Nu kunne han godt begynde.
De således shanghajede kirkegængere kunne
ikke lide bare at gå. Højmessen blev gennemført,
og præsten slap for at måtte køre derfra med
uforrettet sag. Og kirkegængerne var rasende,
selvom de ikke turde sige noget til præsten.
Der blev købt et orgel til kirken i begyndelsen
af 30’erne, så Anders Johansen fik støtte til sin
sang. Han blev i øvrigt formand for menighedsrådet. Det var i hans tid, at renoveringen blev gennemført i slutningen af 40’erne. Han var ikke så
bekymret ved at bruge de nødvendige midler på
kirken, selvom han på ingen måde var hverken
ødsel eller uansvarlig. Og han betalte selv den
store lysekrone, der hænger i kirken. Han havde
set en mage til hos den arkitekt, der forestod
restaureringen, og bestilte en kopi til Bromme.
En del begivenheder kan man finde i gamle
referater fra menighedsrådsmøder, fra regnskaber og fra præsternes eventuelle optegnelser.
Men fortællingerne bliver væk fra os, hvis vi ikke
får dem fortalt i tide. Det gælder også i familien,
hvor de unge måske ikke føler, at de har tid til
de gamles historier, men hvor de allerfleste på et
tidspunkt af deres liv gerne vil vide, hvad de kommer fra, og hvad der skete før i tiden.
Det er trods alt fortiden, vi alle sammen bygger
fremtiden på. Så det gælder om at få spurgt i tide!
Jette Hvidtfeldt
5
Hvad skete der egentlig i himlen
før barnet i Betlehem…
“Hvad er der galt med dig, Gabriel?” spurgte Mikael. “Du ligner en, der har fået dig dit englelivs
chok.”
Gabriel stirrede tomt foran sig.
“Jeg har lige været inde og snakke ved Vorherre
– dem alle tre. Både Faderen, Sønnen og Helligånden. De har lige indviet mig i Plan B.”
“Plan B” udbrød Mikael overrasket. “Du mener
den der nødplan, som blev iværksat, allerede
dengang Adam og Eva blev smidt ud af haven,
og som har været super hemmelig? Fortæl, fortæl!”
“Jeg fatter det ikke. Men de har bestemt, at
Sønnen skal…” Gabriel kunne næsten ikke få det
sagt.
“Skal hvad?” afbrød Mikael utålmodigt.
Gabriel rømmede sin kraftige englestemme,
men den lød alligevel lidt spag.
“Sønnen vil ned på jorden… som et menneske!”
Gabriel så lidt ængstelig op på Mikael – måske
fordi han vidste, hvilken reaktion det ville fremkalde.
“HVAD SIGER DU! Som Et MENNESKE!? Er
det da slået fuldstændig klik for den gamle?” Mikael var rød i hovedet af raseri – og lidt af skam.
Nok var han temperamentsfuld, men så tæt på
blasfemi havde han alligevel aldrig været.
“Schhhhh” tyssede Gabriel, “ikke så højt. Det er
stadig superhemmeligt.“
“Som menneske…?“ udbrød Mikael igen, men
denne gang næsten hviskende. “Nå, men så la6
der det til, at jeg kommer på arbejde igen,” sagde
han, mens han trak sit lynende flammesvær op af
skeden og kørte sine store ærkeenglefingre over
den sylespidse klinge.
“Nej” sagde Gabriel. “Han har besluttet at gå
hele planken ud: Sønnen skal fødes af en kvinde,
Maria hedder hun. Han skal vokse op i en fattig
familie og leve på samme vilkår, som alle andre
mennesker.”
Mikael sænkede sværdet og så aldeles uforstående ud.
“Øh, jeg tror ikke jeg hørte rigtigt. Vil du være
venlig liiige at gentage det?”
Gabriel sukkede og fortsatte: “Sønnen skal leve
et fattigt liv i det besatte Israel som et helt almindeligt menneske udsat for regn, kulde, sult, dårlig
mave, sygdomme, mobning og hvad der nu ellers
hører til et menneskeliv. Og for resten skal han
hedde Jesus.”
“Jesus”, udbrød Mikael med et skævt smil. “Så
har han da lidt humor endnu, den gamle. Betyder
det ikke »Herren frelser«?”
“Jo”, sukkede Gabriel, “Og gæt hvem som skal
fortælle hende Maria om Guds planer for hende.
Mig! Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe
det an med at forklare det. Altså, hun er endnu
ganske ung og ugift. Jeg tvivler på, at hendes
kæreste, Jonas… næh Josef hedder han, bliver
særlig glad for den meddelelse.”
“Hmmm…” sagde Mikael, som i mellemtiden
havde sat sig ved siden af sin ven. “Som regel
plejer Vorherre nu at have ganske godt styr på
planlægningen. Bare fortæl hende sandheden.
Og sig til, hvis der er noget, som jeg kan hjælpe
til med.”
“Jo, nu hvor du spørger” sagde Gabriel “Du må
gerne sammenkalde en ordentlig flok engle og
øve den her sang med dem. Den skal synges om
et lille menneskeårs tid for nogle hyrder på en
mark om natten.”
Gabriel rakte Mikael et stykke papir. Mikael genkendte straks Helligåndens sirlige håndskrift.
“Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred
til mennesker med Guds velbehag!” mumlede
Mikael. “Øh, altså, er det bare nogle hyrder, vi
skal synge for? Hvad med alle de andre mennesker? Skal de ikke også have at vide, at deres
frelser og befrier bliver født midt iblandt dem?”
Gabriel trak på skuldrene.
“Desværre. De ønsker, at han skal leve et så
diskret liv som muligt, indtil tiden er inde.”
“Inde til hvad?” spurgte Mikael nysgerrigt.
“Jeg ved det ikke,” sagde Gabriel “jeg fik kun
første halvdel af planen at vide. Men de blev så
underligt tavse, da de nævnte, at ingen endnu
var parat til at høre anden halvdel af planen.”
Der blev stille for en stund imellem de to store
ærkeengle, og en fjern fornemmelse af noget
meget grumt ude i fremtiden strejfede dem.
Selvom de nok mente at kende Vorherre temmelig godt, kom det alligevel bag på dem, at han
ville strække sig så langt i sin kærlighed for menneskenes skyld.
Han måtte virkelig elske de der mennesker!
Anders Bo Jørgensen
7
”folkekirken.dk”
gør det nemmere
at blive medlem
af folkekirken
Antallet af ønsker om genoptagelse i folkekirken er steget siden oprettelsen af hjemmesiden www.folkekirken.dk.
Sådan er det i hvert fald i Pedersborg og
Bromme. På hjemmesiden kan man trykke på
Derefter indtaster man navn og adresse og
bliver så ringet op af en sognepræst.
Man kan naturligvis også ringe direkte til
præsten, men i en digitaliseret tidsalder finder
nogle mennesker det nemmere at bruge nettet. Fra årets begyndelse og frem til Kirkebladets deadline er der overskud på ind- og udmeldelser i Pedersborg-Bromme. 4 personer
har meldt sig ud af folkekirken og 7 har meldt
sig ind. Dertil kommer optagelser ved dåb,
også af store børn.
Der kan være mange grunde til, at man
ønsker optagelse i folkekirken. Grundene
er private og skal ikke offentliggøres her. I
store linjer kan man sige, at det ofte handler
om mennesker, som har fortrudt en tidligere
udmeldelse. Ræsonnementet er, at når man
igen gør brug folkekirkens tilbud, bør man
også yde sit økonomiske bidrag. Andre har
ikke fået bragt deres medlemskab i orden ved
til(bage)flytning til Danmark. Endelig kan man
også ønske medlemskab af folkekirken efter at
være døbt i et andet kristent trossamfund.
Præsterne i Pedersborg og Bromme hjælper
meget gerne med indmeldelsen. Brug ovennævnte knap på folkekirken.dk eller ring direkte til Anders Bo Jørgensen, 5783 0634 eller
Lars Poulsen, 5783 0534.
8
Salmer & tro
Varme og håb
midt i alt det
meningsløse
Af Anette Pind
Én salme, der har betydet meget for mig – det
kan jeg ikke nøjes med at skrive om.
Jeg må fortælle om to.
Lige siden min barndom har jeg elsket Ingemann’s Dejlig er Jorden. Det var ikke jul, førend
vi havde sunget Dejlig er Jorden på vores tur
rundt om træet. Sådan har det faktisk været hver
jul, lige siden jeg var barn. Den skal altid synges
– og den skal altid komme til sidst.
Hvad det er ved salmen, der i sin tid fik mig til
at holde så meget af den, kan jeg ikke sige, men
med voksen-øjne kan jeg finde flere grunde til
det. Dels er der melodien, der er smuk og stemningsfyldt. Derudover udtrykker salmen både håb
og glæde. Budskabet om Jesus, der er blevet
født, står centralt.
Især de sidste tre linjer har jeg altid holdt af:
Fred over jorden
menneske fryd dig
os er en evig frelser født.
Hvilket budskab om håb og julefred. Det kan
ikke siges smukkere.
At det også er en sang, der ofte bruges til begravelser, erfarede jeg, da jeg blev ældre – men
også det giver mening.
Gennem de fagre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.
Her bliver der udtrykt håb og en trøst til de
efterladte.
Netop en begravelse skulle blive udgangspunkt
for min anden yndlingssalme. I foråret 2008
døde min mand af kræft, og i den forbindelse
foreslog Lars Poulsen, at vi skulle synge ”Det dufter lysegrønt af græs.” Jeg kendte godt salmen,
men havde aldrig hæftet mig yderligere ved den.
Men at opleve den sunget af alle de mennesker,
der stod os nær, var en hel ubeskrivelig oplevelse. Sjældent har en salme lydt så smukt og givet
så meget håb, som den gjorde den dag.
Salmen er udover sin smukke melodi også en
hyldest til skaberkraften, og den har med sine
smukke beskrivelser af naturen, der hvert forår
står frisk og grøn for derefter at visne, mens
guds-ordet består, et kæmpe håb i sig, som er
helt uundværligt i en begravelses-situation.
Stærkest står for mig dele af første vers og
slutningen.
Guds sol går ind
i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer
Verset er fyldt af varme og håb. Guds sol, der
forkynder, at vi uanset hvad kan være sikre på, at
der kommer en ny, lys og varm skærsommer.
Alt kød må dø,
hver blomst blir hø.
Når vissentørt står floret,
da blomstrer evigt Ordet.
Her er håbet det centrale. Håbet om, at uanset
hvor meget naturen visner og dør – og uanset, at
vi mennesker alle skal dø, så blomstrer Gudsordet. Døden er ikke endelig.
At jeg siden har sunget salmen til endnu en
begravelse af et ungt familiemedlem, der helt
meningsløst døde, gør kun, at den står stærkere
i min bevidsthed som en salme, der udtrykker
varme og håb midt i alt det meningsløse.
Sådan kan nye oplevelser i livet give nye yndlingssalmer, men for mig vil de altid blive tilføjet
de andre, så der kommer flere salmer til, som jeg
holder af .
9
Kontakt
Pedersborg sogn
Graver
John Truelsen
5783 0920
2028 5402
Menighedsrådsformand
Morten Hansen
Rustkammervej 70
4180 Sorø
5783 4357
Træffes bedst 17-18
Mail til menighedsrådet:
[email protected]
Bromme sogn
Graver
Niels Larsen
4044 7051
Træffes alle hverdage 8-17
Kirkeværge
Torben Funck
Maglesøvej 6,
4190 Munke Bjergby
5780 7348
Menighedsrådsformand
Povl Erik Olsen
Slagelsevej 57B
4180 Sorø
T5780 6100
Mail: [email protected]
Der er flere informationer på
Bromme og Pedersborg
sognes side på
Gudstjenester
Pedersborg-Bromme Pastorat
Sognepræst, provst
Lars Poulsen
Kirkevænget 2
4180 Sorø
5783 0534 - Fax 5782 0535
Træffes bedst tir.-fre. 12-13
Mail: [email protected]
Sogne- og ungdomspræst
Anders Bo Jørgensen
4158 6293 / 5783 0634
Træffes i sognegården tir.-fre. 11-12
Mail: [email protected]
Organist
Solveig Bjergkvist
5782 0170
Mail: [email protected]
Kordegn
Helle Holm-Christensen
2452 3663
Træffes telefonisk man.-fre. 9-14
Træffes i præsteboligen fre. 9-14
Mail: [email protected]
Menighedsrådene
kan ses på www.pedersborg-kirke.dk eller www.bromme-kirke.dk.
Bogsalg i sognegården
Henriette Hansen, 5783 2205, mail: [email protected]
udgives af menighedsrådene ​
i Pedersborg og Bromme
Redaktion:
Lisbeth Grove Lundgaard,
Anker Lundgaard, Esther Hancock,
Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen,
Anders Bo Jørgensen og
Lars Rugaard (ansv.).
Tryk: Narayana Press
10
10:30 LP
9:00 LP
8. 2. søndag i advent
14:00 ABJ
10:30 ABJ
15. 3. søndag i advent
10:30 LP
9:00 LP
22. 4. søndag i advent
Ingen
24. Juleaften
11:00 ABJ Familiegudstjeneste
13.30 ABJ
25. Juledag
Ingen
10:30 LP
26. 2. juledag
10:30 ABJ
Ingen
29. Julesøndag
10:30 LP
Ingen
14:30 LP
Januar
16:00 LP
Børneprogram
4. Dåbslørdag
11:00 ABJ
5. Helligtrekongers søndag
10:30 ABJ
Café inTro - folkekirken på gadeplan
Café inTro - mobil café for unge med samtaler (inTro-forum) og aktiviteter (Teenklubben).
Anders Bo, 4158 6293 - Mail: [email protected]
Café inTro - Absalonsgade 9, café for alle, med diakonale tilbud.
Annie Bech Poulsen, 2757 0534, Mail: [email protected]
Kherwara
Kirkebakkebil i Pedersborg
- transport af gangbesværede op til kirken.
Oldermand: Henning Dejbjerg. Bestilling gennem præsterne.
Netværket
- mødested for børnefamilier.
Henriette Hansen, 5783 2205, mail: [email protected]
Pedersborg kirkes børnekor
- korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester.
Korleder: Solveig Bjergkvist, 5782 0170.
Sangcafé
- fællessang i sognegården. Solveig Bjergkvist, 5782 0170.
14:45 ABJ
24:00 LP
1. Nytårsdag
- under gudstjenester i Pedersborg.
Anette Pind, 5782 0182, mail: [email protected]
10:30 ABJ
16:00 LP
Børnebibler
- uddeling på 4 års dåbsdag. Koordinator: Else Janum, 5782 1832.
Bromme
1. 1. søndag i advent
2844 5064
- pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme.
Anders Bo Jørgensen, 4158 6293 / 5783 0634. Mail: [email protected]
Kirkebladet
December
Kirkebil til begge kirker
Aktiviteter
Pedersborg
19:00 ABJ Musikgudstjeneste
12. 1. søndag eft. Helligtrekonger
10:30 LP
9:00 LP
19. 2. søndag eft. Helligtrekonger
10:30 ABJ
9:00 ABJ
26 3. søndag eft. Helligtrekonger
10:30 LP
9:00 LP
2. 4. søn. e. Helligtrekonger
10:30 ABJ
9:00 ABJ
6. Kyndelmissegudstjeneste
19:00 ABJ
9. Sidste søndag e. Helligtrekonger
10:30 ABJ
9:00 ABJ
16. Septuagesima
10:30 ABJ
9:00 ABJ
23. Seksagesima
10:30 LP
9:00 LP
14:00 LP
10:30 LP
Februar
Marts
2. Fastelavn
9. 1. søndag i fasten
9:00 ABJ Husstandsindsamling
Ingen
Børneprogram under en del af gudstjenesten.
Prædikanter: Lars Poulsen (LP) og Anders Bo Jørgensen (ABJ)
Flere informationer på www.pedersborg-kirke.dk eller www.bromme-kirke.dk.
Brug evt. scan-koden til højre i din smartphone/tablet.
11
Julens gudstjenester
Julen nærmer sig, og vi har derfor i Pedersborg
og Bromme kirker et væld af forskellige gudstjenester for alle aldre, for at vi kan forberede
os på verdens bedste nyhed: At Gud blev menneske!
Onsdag d. 18. december kl. 9.30 kommer
Pedersborg Børnehus samt de lokale dagplejer
med højt humør og børnejuleglæde.
Om fredagen kommer alle øvrig børn fra
Pedersborg skole og afslutter skolehalvåret
med at synge med på de kendte julesange, så
kirkens loft er ved at lette.
Søndagen efter er det den 4. søndag i advent. Da er vi tæt på jul, så vi har gjort det
ekstra festligt ved at få acapellakoret “Side by
Side” til at synge for og med os til gudstjenesten kl. 10.30 i Bromme kirke.
Endelig når vi frem til et festfyrværkeri af
gudstjenester, når vi juleaftensdag skyder
julen ind med en familiejulegudstjeneste kl.
11. Det er første gang, vi prøver det, så vi er
spændt på, om børnefamilierne vil tage imod
det tilbud. Kl. 13.30 har vi den første traditionelle julegudstjeneste i Pedersborg, dernæst kl.
14.45 i Bromme og endelig igen i Pedersborg
kl. 16.
Når de fleste af os har fejret jul hjemme i stuerne med god mad, sang og dans om juletræet
og givet hinanden gaver, mødes vi “under sky
på kirksti, på sne ved midnatstide” til en stemningsfyldt midnatsgudstjeneste.
Juledag får vi endnu engang lov til at fordybe
os i det forunderlige budskab om Gud, der kommer ned i øjenhøjde med os mennesker, når
der er gudstjeneste i Bromme kirke kl. 10.30.
2. juledag kommer der andre boller på suppen: Da rives vi brutalt ud af juleidyllen for en
tid, når vi i Pedersborg kirke kl. 10.30 mindes
kristendommens martyrer, der satte alt ind på
at fortælle andre om Guds åbenbaring i Jesus
Kristus og derved måtte betale den højeste
pris: deres liv.
Velkommen i vore kirker!
Forsidebilledet: Den hellige familie af den franske maler Nicolas Poussin, 1594-1665