Bromme - Pedersborg Årgang 56 nr. 4 KIRKEBLADET Ny præst Side 8-11 December 2015 - januar - februar 2016 Ny varme Side 12-13 ... og god, gammeldags jul Side 2-3 Velkommen i din kirke i julen Julen fylder i Pedersborg og Bromme kirker 9 institutions- og klub‑ gudstjenester og 12 menighedsgudstjener Julens budskab er for alle. Det var det, som hyrderne hørte i englesangen den første julenat. Men vi befinder os forskellige steder i livet. Derfor præsenteres juleevangeliet også på forskellige måder ved de mange julegudstjenester i Pedersborg og Bromme kirker. Inden juleaften besøges kirken af mange grupper. Det er institutioner og klubber, som gerne vil holde deltagerne fast på julens kerne. Her ved vi i forvejen hvem, der kommer, og vi kan tilbyde voksne medlemmer af en klub noget andet, end det vi tilbyder elever fra en ungdomsskole eller de små fra børnehaven. Formen varierer, men alle mindes om, at Gud i julen trådte ind i menneskers verden. Han delte vores livsvilkår og kender vore glæder og sorger. Vi er ikke overladt til os selv. De gode julesalmer åbner både små og stores sind for budskabet. Oversigten over de offentlige julegudstjenester ses side 15. På denne side kan du læse, hvor forskellige gudstjenesterne er. Børnenes Pedesborg kirke Gudstjenesten 2. søndag i advent er juleforberedelse for børn. Inden gader og medier for alvor over2 Pedersborg-Bromme Kirkeblad svømmes af gran og julelys, skal børnene høre om, hvad det hele betyder. I et flot krybbespil ved kirkens kor lærer børnene, at det lille barn i krybben, englene ved juletid og markens hyrder alt sammen fortæller, at Gud er lige her. Det er igen Børnenes Pedersborg kirke om formiddagen juleaftensdag. Gudstjenesten kl 11 bliver fuld af børnefamilier og salmer, som alle små kan synge med på. Ved tilrettelæggelse af gudstjenesten er der tænkt på, at børn og deres voksne skal have en fælles oplevelse. Den traditionelle Julegudstjenester for unge og gamle juledags eftermiddag er stadig de mest populære. Her mødes folk fra sognene. Vi tilbyder i alt 3 gudstjenester og håber, at man vil fordele sig jævnt mellem kl 14.30 i Bromme og kl 14 og 16 i Pedersborg, således at der bliver plads til så mange som muligt. Orglet bruser til ledsagelse af de mest elskede julesalmer. Som ved alle andre gudstjenester kan gangbesværede blive kørt op ad den stejle bakke i Pedersborg. Den første jul: Maria med den nyfødte Jesus - fra Max Kahlkes Maria-altertavle i Slesvig domkirke. Julenattens fred Når roen har sænket sig over juleaften derhjemme, ringer kirkeklokkerne i Pedersborg igen. Ved denne gudstjeneste midt i julenatten er den stille fordybelse mere i fokus. Kirken er oplyst af levende lys, musikken for orgel og fløjte passer til stemningen, og vi er stille sammen, når vi atter lytter til budskabet om fred på jord. Juledagens gentagelse i Bromme kirke Vi husker gennem gentagelser, og vi forstår ved at give os god tid. I kirken er julen ikke slut med juleaften. Den kulminerer juledag, hvor vi indbyder til julegudstjeneste kl 10.30 Afrundingen I kirken er juleafslutning ikke et arrangement inden jul, men en afrunding af julen Helligtrekongers søndag. Der er højmesse i Pedersborg kl 10.30 og musikgudstjeneste i Bromme kl 19.00. Musikgudstjenesten fortsætter med trompetkoncert. Ved begge dagens gudstjenester hører vi om de fremmede, der kom til stalden i Betlehem. Juleevangeliet er budskab om glæde for alle menneskehedens racer. Pedersborg-Bromme Kirkeblad 3 Julekoncert Koncerter og sang onsdag den 9. december kl.19 i Pedersborg kirke Kirkens børnekor, pigekor og ungdomskor, som i alt tæller ca. 50 korsangere i alderen 9 til 19 år, synger traditionen tro til årets julekoncert. Aftenen indledes med luciaoptog og fortsætter med korsang og fællessang. De tre kor synger hver for sig og i ét samlet fælleskor. Efter koncerten indbydes alle til hyggeligt samvær i sognegården. Populær klassisk musik for trompet og orgel Helligtrekongers gudstjeneste og koncert søndag den 3. januar kl. 19 i Bromme kirke Dorthe Zielke, trompet & Søren Johannsen, orgel Musik af Paganini, Hummel, Piazzolla, Nielsen og Lumbye. Bromme Kirke indbyder den 3. januar til Helligtrekonger gudstjeneste og koncert med trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen. Aftenens program bliver stemningsfuld klassisk musik af kendte komponister. Der bliver bl.a. lejlighed til at høre et flot arrangement af “Vær velkommen Herrens år” for trompet og orgel. Og hvem ved, måske springer der også en champagneprop eller to. Dorthe Zielke har siden sin afslutning på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium spillet med diverse orkestre i ind- og udland, herunder Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkestret, DR Big Bandet, Radiosymfoniorkestret i Berlin og det berømte Mahler Chamber Orchestra. Hun spiller ofte som solist ved festgudstjenester og andre kirkelige begivenheder. Søren Johannsen fik sin organisteksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og fortsatte med solistklassen sammesteds. Med det klassiske orgelrepertoire har han givet en række koncerter i indog udland. Han har opført J. S. Bachs samlede orgelværker otte gange i koncertrækker og en gang over 22,5 timer i samme døgn, hvilket man kan finde i Guiness Book of Records 2001. Søren Johannsen er organist i Christians Kirke, København. Kyndelmissemusikandagt onsdag den 3. februar kl. 19 i Pedersborg Kirke Sorø-Dianalund Y´s Men’s Club og Pedersborg kirke indbyder sammen til Kyndelmissekoncert. Pedersborg Kirkes Kor synger. Programmet tager udgangspunkt i lys. Efter koncerten er der kaffe/the i sognegården. 4 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Sangcafé i Pedersborg sognegård torsdag kl. 10 Fællessangen er omdrejningspunktet i sangcaféen. Hver gang synges der ca. 15 fællessange, som er valgt ud fra dagens tema. Alle er hjertelig velkommen. Der indledes med morgensang og formiddagskaffe til 20 kr. 3. december: Advent og jul 7. januar: Tidligere højskolesange 4. februar: Benny Andersen Pedersborg-Bromme Kirkeblad 5 Gud er kærlighed 1. søndag i advent var en nyhedernes dag. Den dag startede et nyt kirkeår, og den dag blev en ny præst indsat. Præsten hedder Simon Daniel Buchwald Jensen, og det er ham, der smiler til os fra disse sider og fortæller om sig selv og sin tro. ”Gud er kærlighed”, står der tatoveret på græsk på Simons højre arm. ”Det handler om kærlighed, og kirken er der, hvor der er kærlighed.” Sådan beskriver Pedersborg og Brommes nye sognepræst, Simon Daniel Buchwald Jensen, sit syn på kirken. ”Gud er kærlighed”, konstaterer Simon Buchwald, og udsagnet er så væsentligt for ham, at han har ordene tatoveret på græsk på sin ene arm. På den anden arm står der på hebraisk ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.” Simon Buchwald, der også er Sorøs nye ungdomspræst, bruger en del af sin fritid på fitness. Som uddannet fitnessinstruktør har han haft børnehold, og han er i det hele taget optaget af at arbejde med børn og unge. Han har også forskellige ideer til, hvad han gerne vil lave med de unge 6 Pedersborg-Bromme Kirkeblad i Sorø, og det med at røre sig og bruge sin krop vil komme til at spille ind, lover han. ”Jeg er af den overbevisning, at en af de måder, man lærer bedst på – også i konfirmandundervisningen – det er ved at være i bevægelse, det er ved learning by doing, og ikke nær så meget med, at man står og fremlægger, altså den klassiske kateder-metode, hvor man står med sine bøger og fortæller og fortæller, og konfirmanderne er ved at falde i søvn.” Simon Buchwald kan meget vel forestille sig, at hans optagethed af fitness og bevægelse i det hele taget kommer til at spille en stor rolle for hans ungdomsarbejde. Men endnu er hans tanker om fremtiden kun på idéplanet, som han vil arbejde videre med. Pedersborg-Bromme Kirkeblad 7 Optaget af Paulus ”Så jeg kan ikke præsentere noget konkret endnu”, siger Simon Buchwald til kirkebladet en lille måneds tid før, han bliver indsat som præst i Pedersborg og Bromme sogne. (Det skete den 29. november kl. 10.30 i Pedersborg kirke.) Den 26-årige kommende ungdoms- og sognepræst er meget optaget af apostlen Paulus, både som person og Paulus breve. ”Paulus er den store motorvej i Biblen,” siger han. Paulus’ sammenhæng mellem krop og sjæl er noget ganske særligt, mener han. Simon Buchwald peger også på Paulus evne til både at tale til de jødiske lærde og til de ikke-jødisk kristne, som ikke havde Det gamle Testamente som en del af deres bagage. ”Paulus talte til de skriftkloge ud fra deres præmisser, og han talte til de ikke skriftkloge ud fra samme præmisser, og begge grupper forstod ham. Paulus taler ud fra sin egen samtid og sammenhæng, og så forstår vi, hvad han siger, mener Simon Buchwald. ”Paulus kunne få evangeliet i øjenhøjde samtidig med græsk filosofi og jødisk tænkning.” I sit hidtidige arbejde som halvtidspræst ved Ters lev kirke har Simon Buchwald også haft konfirmander. Han er helt sikker på, at konfirmanderne i Pedersborg kommer til at høre om Paulus i konfirmandundervisningen. Simon Buchwald får ikke langt til arbejde, selvom han bor i nabokommunen, Slagelse. Der er han født og vokset op og havde sin skolegang og tog 8 Pedersborg-Bromme Kirkeblad studentereksamen fra Slagelse Gymnasium. Dog havde han et års afstikker til Sorø Akademi, men her blev undervisningen i græsk og latin på højniveau ikke udbudt. Det blev den derimod i Slagelse, så han fortsatte i 2. og 3. g på Slagelse Gymnasium. Glæder sig Han vidste allerede da, at han ville være præst og begyndte umiddelbart bagefter på Det Teologiske Fakultet i København. Lige efter universitetet i 2014 søgte han ind på Pastoralseminariet, og han var i praktik i Sct. Mikkels kirke og i Sct. Peders kirke i Slagelse. Simon Buchwald glæder sig meget til sit nye embede, både som ungdomspræst og som sognepræst. Mødet med menighedsrådene bekræftede ham i, at han havde søgt det rigtige embede. ”Da jeg gik fra samtalen med menighedsrådene efter min prøveprædiken, tænkte jeg, at her vil jeg meget gerne arbejde.” ”Paulus kunne få evangeliet i øjenhøjde samtidig med græsk filosofi og jødisk tænkning,” siger den nye præst, der her beundrer udsynet fra kirkedøren i Pedersborg. Af Jette Hvidtfeldt Pedersborg-Bromme Kirkeblad 9 Café inTro fylder 3 år Folkekirkens café i Absalonsgade besøges af mange forskellige mennesker. Konceptet er i og for sig meget enkelt: Vi skal have et sted, hvor folk kan mødes på tværs af forskelle i familiesituation, interesser og sociale vilkår. Samfundet bliver mere og mere opsplittet med tendens til, at vi kun omgås dem, der ligner os. Hvis vi holder op med at tale sammen, mister vi også forståelsen for hinanden. Alligevel var det en ret uprøvet idé, da Café inTro åbnede 30. november 2012. En ganske almindelig moderne café skulle integreret indeholde det, som andre steder hedder varmestue eller værested. Nu tre år efter åbningen er alle overbevist om, at konceptet holder. I caféen blandes stamgæster og strøgkunder. Familier på indkøbstur mødes tilfældigt med mennesker, som har deres sociale netværk i caféen. Ved bordene kan man opleve improviserede selvhjælpsgrupper og mere organiserede møder, hvor to eller flere har sat hinanden stævne. Der var fuldt hus, da caféen åbnede for tre år siden. 10 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Der var flere grunde til, at caféen kom godt fra start. Annie Bech Poulsen, der har udformet caféens idégrundlag, og i dag er frivilligkoordinator og økologisk indkøber, har fra starten holdt fast i, at man ikke omtaler hinanden som diagnoser eller sociale tilfælde. I caféen er man enten gæst eller frivillig. Dernæst har Annie Bech Poulsen lagt en linje med meget høj kvalitet i råvarer og tilberedning. Café inTro var ved starten det eneste offentlige spisested på Sjælland uden for København med det økologiske spisemærke i guld, og alle gæster værdsætter det hjemmebagte brød, lokalt produceret most og kød, kaffe og kakao af de bedste bønner osv. Caféen drives af ca 40 frivillige. De fleste møder gæsterne og betjener caféen i vagthold, så man er på arbejde én formiddag eller eftermiddag om ugen. Andre har opgaver med caféens ramme og økonomi, forestår syning og strikning eller er præster med faste træffetider i caféen. Alle frivillige arbejder på at fastholde den grundtone – ånd om man vil, som gør caféen til fast tilholdssted for mange mennesker. Og de ved godt, hvor samværsformen har sit udspring: Alle dage i caféen indledes med morgensang, Fadervor og et udvalgt Bibelvers. Ofte giver gæster udtryk for, at netop dagens Bibelvers blev til styrke for dem i dagens gøremål. Café inTro er nu på fjerde år Folkekirken i gadeniveau. Dette respekteres og anerkendes også af muslimske gæster eller frivillige. Cafe inTro er åben mandag til fredag kl 9.3016.30. Morgensang kl 10.00. Pedersborg-Bromme Kirkeblad 11 Kirkevarme Kirkebladet bliver til avisannoncer og begivenhedslister Der kommer ikke et nyt kirkeblad i postkassen til marts, som det ellers er sket i mange år. Fremover vil kirkernes orientering ske gennem avisannoncer og begivenhedslister. Det er en konsekvens af, at undertegnede, der har været kirkebladets redaktør gennem de sidste otte år, har besluttet at stoppe. Da der ikke er nogen, der har ønsket at overtage opgaven, fandt menighedsrådene på et fællesmøde, at de måtte gå andre veje for at kommunikere til sognenes beboere. Det kirkeblad, der har været produceret i mange år her i sognene, har søgt at informere om alt, hvad der vedrører kirkerne og livet omkring dem. Men det tager selvsagt tid at producere et ordentligt blad. Den tid har jeg ikke til rådighed mere. og jeg forstår godt, at andre heller ikke har det. Lars Rugaard 12 Pedersborg-Bromme Kirkeblad Juleaften er der premiere på Bromme kirkes nye el-varmeanlæg. Kirken har været lukket i efteråret, mens håndværkerne har trukket nye el-kabler med større kapacitet hen over forpladsen, gennem kirkegården og ind i kirken. Her er der samtidig trukket kabler frem til en række små, diskrete el-radiatorer og el-stik på væggene (se billedet nederst til højre). El-stikkene er til noget ganske særligt. De skaffer strøm til små fritstående elpaneler, der anbringes under stolerækkerne. Men de kan også flyttes sammen med stolene, hvis der er brug for en ændret stoleopstilling. Det nye varmeanlæg erstatter et oliefyrsanlæg, der har stået på loftet i Våbenhuset og som har ”pustet” varme ind gennem en åbning over døren mellem kirkerummet og våbenhuset (se billedet nederst til venstre). Problemet med det gamle system var bl.a., at det bogstavelig talt sendte varm luft hen over hovederne på menigheden, og der skulle fyres længe, for at varmen kunne nå ned ”på gulvet”. Derimod blev præsten nærmest kogt, når han eller hun stod på prædikestolen. Til gengæld nåede der meget lidt varme ind til organisten i tårnrummet. Et andet problem var olietyverier. Kirken er flere gange blevet hjemsøgt af tyve, der brækkede dækslet til olietanken op og sugede de dyre dråber op. Et alarmsystem har forhindret tyverier det sidste år, men overgang til el vil udelukke den slags problemer fremover. Det nye anlæg koster 800.000 kr, der er blevet bevilget af provstiets fællesmidler, og der er beregnet en årlig besparelse på energiforbruget på 3035.000 kr. Pedersborg-Bromme Kirkeblad 13 Pedersborg sogn Graver John Truelsen 5783 0920 2028 5402 Menighedsrådsformand Morten Hansen Rustkammervej 70 4180 Sorø 5783 4357 Træffes bedst 17-18 Mail til menighedsrådet: [email protected] Bromme sogn Graver Niels Larsen 4044 7051 Træffes alle hverdage 8-17 Kirkeværge Torben Funck Maglesøvej 6, 4190 Munke Bjergby 5780 7348 Menighedsrådsformand Povl Erik Olsen Slagelsevej 57B 4180 Sorø T5780 6100 Mail: [email protected] Der er flere informationer på Bromme og Pedersborg sognes side på Pedersborg-Bromme Pastorat Sognepræst, provst Lars Poulsen Kirkevænget 2 4180 Sorø 5783 0534 - Fax 5782 0535 Træffes bedst tir.-fre. 12-13 Mail: [email protected] Sogne- og ungdomspræst Simon Buchwald 5783 0634 Træffes i sognegården tir.-fre. 11-12 Mail: [email protected] Organist Solveig Bjergkvist 5782 0170 Mail: [email protected] Kordegn Helle Holm-Christensen 2452 3663 Træffes telefonisk man.-fre. 9-14 Træffes i præsteboligen fre. 9-14 Mail: [email protected] Menighedsrådene kan ses på www.pedersborg-kirke.dk eller www.bromme-kirke.dk. Bogsalg i sognegården Henriette Hansen, 5783 2205, mail: [email protected]. Børnebibler - uddeling på 4 års dåbsdag. Else Janum, 5782 1832. Børneprogram - under gudstjenester i Pedersborg. Anette Pind, 5782 0182, mail: [email protected]. Folkekirken på gadeplan Teenklubben- et godt sted at være for unge. Tue Ernø Nielsen, 51925905. Café inTro - Absalonsgade 9, café for alle, med diakonale tilbud. Caféen direkte, 5780 4800. Annie Bech Poulsen, 2757 0534, mail: [email protected] - pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme. Anne-Birthe Ottsen, 50477454 udgives af menighedsrådene i Pedersborg og Bromme Kirkebakkebil i Pedersborg Redaktion: Anker Lundgaard, Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen, og Lars Rugaard (ansv.). Pedersborg kirkes børnekor Tryk: Narayana Press 14 Pedersborg-Bromme Kirkeblad - transport af gangbesværede op til kirken. Oldermand: Henning Dejbjerg. Bestilling gennem præsterne. - korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester. Korleder: Solveig Bjergkvist, 5782 0170. Sangcafé - fællessang i sognegården. Solveig Bjergkvist, 5782 0170. Bromme 6. 2. søndag i advent 14.00 LP Ingen 13. 3. søndag i advent 10.30 LP Ingen 20. 4. søndag i advent 10.30 SDB Ingen 24. Juleaften 25. Juledag 11.00 14.00 16.00 24.00 Ingen 26. 2. juledag 10.30 LP Ingen 27. Julesøndag 10.30 SDB Ingen 1. Nytårsdag 16.00 SDB Ingen 3. Helligtrekongers søndag 10.30 SDB 19.00 SDB Musikgudstjeneste 2844 5064 Aktiviteter Pedersborg December Kirkebil til begge kirker Kherwara Kirkebladet Gudstjenester SDB Familiegudstjeneste SDB 14.30 LP LP LP 10.30 SDB Januar 10. 1. søndag eft. helligtrekonger 10.30 LP 9.00 LP 16. Dåbsgudstjeneste 11.00 SDB 17. Sidste søndag eft, helligtrekonger 10.30 SDB 9.00 SDB 24. Septuagesima 10.30 SDB 9.00 SDB 31. Seksagesima 10.30 LP 9.00 LP Februar 3. Kyndelmisse 19.00 SDB Musikandagt 7. Fastelavn 14.00 SDB 10.30 SDB 14. 1. søndag i fasten 10.30 SDB 9.00 SDB 21. 2. søndag i fasten 10.30 LP 9.00 LP 28. 3. søndag i fasten 10.30 SDB 9.00 SDB 10.30 LP 9.00 LP Marts 6. Midfaste Prædikanter: Lars Poulsen (LP) og Simon Buchwald (SDB) Flere informationer på hjemmesiderne www.pedersborg-kirke.dk eller www.bromme-kirke.dk. Brug evt. scan-koden til højre i din smartphone/tablet til at finde hjemmesiderne. Pedersborg-Bromme Kirkeblad 15 Billedbibler på 4 års-dåbsdag - uddelt i 10 år ” På fredag er det 4 år siden, dit barn blev døbt i Pedersborg / Bromme kirke. I den anledning vil vi fra kirken gerne komme forbi på selve dagen og forære en billedbibel til dit barn”. Sådan har det telefonisk lydt i 10 år, når der er blevet aftalt besøg for at aflevere en billedbibel til et 4-års barn. I december 2005 påbegyndtes uddelingen af billedbibler på børnenes 4-års dåbsdag. Der er i alt udleveret knap 400 billedbibler. Besøgene har omfattet børn, som er døbt i de to kirker og er bosiddende i postnummerområdet 4180. Besøgene har så vidt muligt fundet sted på selve dagen for at erindre om og markere dåbsdagen. Vi tror, at barnet netop i 4 års alderen er bevidst om at få sin hel egen bog. Den bibel, der uddeles nu, er genfortalt af Synne Graff og er spændende illustreret af Lillian Brygger. Præsten skriver en hilsen i bogen til barnet og et medfølgende brev, der fortæller om dåben, om børnegudstjenester m.m. Vi er 5-6 frivillige, der på skift kører ud og aflægger besøg. Sommetider er vi ret ventede, da f.eks. storesøster for få år siden også fik en bibel. Vores oplevelse er, at vi i alle hjem er blevet meget positivt modtaget. Barnet står ofte på spring for at modtage biblen og begynder straks at bladre i den, og forældre har på stedet lovet snart at højtlæse. Vi gør opmærksom på dåbens betydning samt på kirkens aktiviteter for børn, og vi læser ofte præstens brev op. Efter en snak med barn og forældre - sommetider kort, andre tider lidt længere, er vi gået igen - altid med en fornemmelse af rigtig god mening. På uddeler-gruppens vegne Else Janum
© Copyright 2024