KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker

Bromme - Pedersborg
Årgang 56 nr. 1
KIRKEBLADET
Marts - April - Maj 2015
Gravstenen
og egetræet
Artikel på side 8
Påske, pinse og
mange andre
begivenheder
Side 2, 3, 4, 5, 12, 13 og bagsiden
Den første påske
Fortælling på side 6
Parforholdets glæder og udfordringer
Sognegården, torsdag den 16. april kl. 19.00
Parforholdets glæder og udfordringer bliver vendt
og drejet af psykolog Mattias Stølen Due. Mattias
Stølen Due arbejder til daglig med parkurser og
parterapi hos Center for Familieudvikling.
Han vil sætte fokus på en række temaer om livet
i parforholdet, som de fleste vil kunne genkende:
F.eks. hvor hurtigt det kan gå skævt, når kommunikationen er dårlig, eller når tidspresset bliver for
stort. Det vil han gøre gennem sjove historier og
gennemgang af situationer, som de fleste par kan
genkende. Undervejs vil der være ord og tips til
eftertanke, og der vil blive stillet spørgsmål, som
deltagerne udfordres til at drøfte og besvare.
I løbet af aftenen bliver der serveret ost og rødvin, hvorfor det er nødvendigt at tilmelde til foredraget er nødvendig. Det skal ske til Anders på abj@
km.dk eller 4159 6293 - senest dagen før. Prisen
for foredrag og traktement er 40 kr. pr. person. Der
er mulighed for børnepasning af større børn under
foredraget (børn er gratis). Aftenen slutter kl. 21.30.
Samtalegruppe for forældre
med afbrudt kontakt til et barn
Sognegården, tirsdag den 17. marts kl. 19.00
Der har altid været børn, som valgte at afbryde
kontakten med deres forældre, og de fleste vil fra
familie og omgangskreds kunne nævne eksempler.
Tendensen lige nu er tilsyneladende, at fænomenet
bliver mere og mere udbredt. Det sker i takt med, at
mange mennesker, som de siger, ”vælger at bruge
tid på dem, som de får noget ud af at være sammen med”. En anden årsag er lommepsykologiske
forklaringer om, at dårlige ting i eget liv skyldes
forældrene. Ved kirken har vi de senere år oplevet
bisættelser, hvor afdøde nok har børn, men hvor
ingen ønsker at komme.
Som præst ved jeg godt, at mange forældre helst
ikke vil rippe op i det. De har gjort så mange mislykkede forsøg på genopretning, de er blevet mødt
med så mange overfusninger eller andre afvisninger, at de ikke orker mere. Det nytter ikke, siger de.
Men måske nytter det at møde ligestillede. Måske
vil det ikke være salt, men salve i såret at høre an2
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
dres historie eller fortælle sin egen.
For forældre, der har bare et lille håb om, at samtale kan gavne, vil jeg anbefale den samtalegruppe, som nu tilbydes i Sognegården. Der er foreløbig
programsat en enkelt aften. Her vil de fremmødte
kunne tage stilling til, om der skal aftales flere aftener. Det er Hanne og Michael Foersom, som forestår aftenen. Hanne er sygeplejerske og Michael er
præst. Tilsammen har de mange års erfaring med
at lytte til det, som er svært at tale om. Deltagerne
kommer i høj grad til at styre aftenens forløb, og det
er frivilligt, om man vil fortælle sin historie eller blot
lytte til andres. Man er også hjertelig velkommen
med fortællinger om genoprettet forbindelse.
Der serveres en kop kaffe eller te. Tilmelding er
ikke nødvendig, men det er måske nemmere at
komme af sted, hvis man har lavet en forhåndstilmelding til Hanne og Michael Foersom, tlf. 8819
5726, e-mail [email protected],
Lars Poulsen
Få indblik i vores udblik
- beretninger fra Kherwara
Sognegården, tirsdag d. 17. marts kl. 15.30
Siden 2005 har Bromme og Pedersborg kirker
samlet over 500.000 kr. ind til fattige indiske pigers
skolegang og trivsel. De fleste, der sætter deres
ben i vores kirke, kender da også vores missionsprojekt. I hvert fald i grove træk.
Derfor er det en glæde at kunne invitere ind til
en hyggelig og indsigtsfuld eftermiddag, hvor bl.a.
Anne Birthe Ottsen vil give et dybere indblik i forholdene på pigehjemmet i Kherwara: Hvad går vores
penge egentlig til? Hvordan bor pigerne? Og hvad
er det for nogle skæbner og omstændigheder, som
pigerne på hjemmet kommer fra?
Anne Birthe har besøgt “vores” piger i Kherwara
to gange sidste år og har igennem besøgene fået et
unikt kendskab til den forskel, hjemmet gør – men
også i de udfordringer, det er at drive et hjem for
godt 80 fattige piger i en fattig egn af Indien.
Foredraget suppleres med fakta om og billeder fra
pigehjemmet. Der serveres et let traktement. Der er
fri entré til arrangementet, der slutter kl. 17.00.
Kherwara-indsamlingen
I 2014 er der i alt indsamlet 68.201 kr til pigerne i Indien. De mange penge stammer fra
både indsamlinger i kirkerne og mere målrettede indsamlingsaktiviteter, som når den
lokale indsamlingsleder Anne-Birthe Ottsen
har sat lykkehjul op ved Pedersborgdag eller
holdt foredrag om pigehjemmet.
Pedersborg og Bromme har nu totalt givet
563.000 kr til Dansk Kherwaramission.
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
3
Langfredagsvandring for medlemmer
af forskellige kristne kirker
I solidaritet med verdens lidende mindes vi Kristi smertefulde vej til korset
Påskeforberedelse ved og for børn
Påsken er den kristne kirkes hovedhøjtid. Begivenhederne fra palmesøndag til påskedag sammenfatter,
hvad kristendom går ud på. Derfor vil vi gerne give alle børn en grundig introduktion til påsken. Ja, vi vil gerne
forberede alle på at høre påskens sammenhæng. Faktisk veksler vores påskeforberedelse mellem fortælling
for børn og børn, der synger for voksne.
Onsdag den 25. marts
har kirken lavet aftale med Pedersborg skole om et påskeindslag for skolens yngste elever.
Onsdag den 25. marts kl 17.00
Palmesøndag den 29. marts kl 14.00
Påskekoncert
Børnegudstjeneste
ved Pederborg kirkes tre børne- og ungdomskor under ledelse af organist Solveig
Bjergkvist.
De mange pigestemmer blandes med fortælling gennem et meget bevægende sangprogram om påsken, der spænder fra mismod og sorg til boblende glæde.
Der er gratis adgang for både børn og voksne.
4
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
På kirkens fladskærme illustrerer børnenes
tegninger, hvordan Jesus blev modtaget med
jubel i Jerusalem, men siden blev hånet og
mishandlet til døde uden at gøre modstand.
Til slut hører børnene om, hvordan Jesu opstandelse har givet nyt mod og håb til mange
mennesker. Alt sammen fortalt i børnehøjde.
Man må gerne deltage uden at have et barn
med.
Via Dolorosa betyder Smertens Vej.
I Jerusalem betegner det den rekonstruerede rute, ad hvilken Jesus måtte bære sit kors fra Pilatus’ borg til
Golgata. Siden Jesu henrettelse har
troende på pilgrimsfærd fulgt ruten i
Jerusalem og indlagt 14 stop med fordybelse i Jesus lidelse.
For kristne, som ikke kunne tage til
Jerusalem, blev Via Dolorosa allerede
i middelalderen gengivet med korsvejsstationer i europæiske kirker eller
under åben himmel. Nu indbyder vi
på initiativ af den katolske menighed på Lærkevej
sammen til en sådan vandring langfredag den 3.
april.
Efter en kort langfredagsgudstjeneste i Pedersborg kirke kl 10.30, begiver vi os på vej mod kapellet på Lærkevej. Vi stopper ved den første station
umiddelbart uden for kirkedøren, hvor det læses,
hvordan Jesus på Gabbata-højen blev dømt til døden. Efter 12 stationer mere på korsvejen læses
der ved det katolske kapel om Jesu gravlæggelse.
Ved hvert korsvejsstop gives med få ord oplæg til
en meget kort meditation og bøn. Vi indbyder medlemmer af forskellige kristne trossamfund til at forestå disse oplæg. Efter vandringen serveres suppe.
Der er mange grunde til denne langfredagsvandring netop i år. Vi har på det seneste hørt om
hændelser ude i verden, hvor mennesker lemlæs­
tes og dræbes med en grusomhed, der overgår al
forstand.
Jesus har gået frygtens og smertens vej forud
for og sammen med alle verdens lidende. Han,
der hele sit jordiske liv havde mødt mennesker
med omsorg og tilgivelse, ramtes til sidst af hadet.
Dermed blev der peget på voldens totale menings-
løshed. Død og pine er ikke Guds vilje, og i Jesu
opstandelse lærte vi, at Guds vilje er liv og kærlighed. Langfredag besinder vi os på, at Jesus afstod
fra vold og gengældelse. Helt bogstaveligt vil ruten
føre os ad Fredensvej.
Gudstjenesten i Bromme kirke langfredag kl 9.00
er en traditionel liturgisk langfredagsgudstjeneste.
Øvrige gudstjenester i påsken:
Palmesøndag d. 29. marts kl. 10.30 i
Bromme og kl. 14 i Pedersborg (børnegudstjeneste – se omtale side 4).
Skærtorsdag kl. 19.30 i Pedersborg: Vi
samles omkring et langt bord i kirken og
mindes Jesu sidste aften med sine disciple
Påskedag kl. 9 i Bromme og 10.30 i Pedersborg: Vi fejrer, at Jesus er livets herre
og kilden til det kristne håb
2. påskedag kl. 10.30 i Pedersborg: Festen
forsætter…
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
5
Dødsenglen og den første påske.
Charles Fosters bibelbilleder fra 1897
Den første påske
Af Anders Bo Engrob Jørgensen
F
arao! Fat det nu: Du skal løslade mit folk
fra slaveriet her i Egypten og lade dem
vende hjem til det land, som vores Gud
har lovet os.” sagde Moses. Hans dirrende stemme afslørede, at han var både
vred og ked af det på samme tid.
“Se hvor din stædighed allerede har ført dig og
dit land hen: Landet ligger i ruiner, efter at Gud har
tilføjet det den ene plage efter den anden, fordi du
ikke vil bøje dig.”
Farao stirrede ondt på Moses. Det var svært at
forestille sig, at de havde været hinandens bedste
venner, dengang de var børn.
“Det er MIG, der er gud her!” snerrede Farao. “I
får ALDRIG lov til at forlade dette land, ikke om jeg
så skal dø! Vov ikke at vise dig igen her. Ellers slår
jeg dig ihjel!”
Moses forlod Farao og efterabede hans ord for
sig selv ...“det er mig der er gud her”. Hvor blind og
forhærdet kunne man være?
Egypterne havde oplevet, at deres vand blev til
6
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
blod, at der blev fyldt med frøer, myg og fluer. De
havde oplevet elendigheden i kvægpesten og bylderne. Alle deres afgrøder var blev slået ned af hagl
og senere ædt op af kolossale græshoppesværme.
Og så det forfærdelige mørke, der havde dækket
hele landet. Som om Gud nærmest gjorde grin med
Farao, som kaldte sig selv for solguden.
Men det værste var altså endnu i vente. Farao
havde sat sig op mod selveste skaberen af himlen og jorden - Farao, som i sine unge dage havde
været så paranoid, at han havde ladet alle hebræernes nyfødte drengebørn kaste i Nilen. Nu lå han,
som han havde redt: Gud, som er herre over liv og
død, ville sende døden igennem Egypten og dræbe
alt førstefødt liv. Moses skælvede ved tanken – på
grund af det smerteskrig, som han forestillede sig
ville lyde i enhver gade i Egypten og over, at Gud
var Gud og åbenbart kunne gøre, lige hvad der
passede ham.
Den sidste plage ville være så frygtindgydende,
at Farao ikke blot ville give hebræerne tilladelse til
at forlade Egypten. Han ville ligefrem jage dem ud.
Døden ville ramme alle. Ethvert hus ville få den
at føle. Dog havde Gud lavet en pagt med sit folk
og igennem Moses givet hebræerne nogle nøje
instrukser om, hvordan de kunne sikre sig, at døden gik forbi deres huse: De skulle slagte et lam og
smøre noget af lammets blod på dørstolperne. Derefter skulle de stege kødet og spise det sammen
med usyret brød. De skulle være parate til at forlade Egypten allerede næste morgen. Gud havde
nøje indskærpet Moses, at dette måltid skulle fejres
hvert år til minde om deres udfrielse fra slaveriet,
som Gud havde tilvejebragt.
M
oses stod og betragtede sin nabo, der
havde bundet et lam op i bagbenene,
så det hang helt udstrakt. På trods af
denne noget grove behandling fandt
lammet sig i det og var helt stumt. Så
tog han en kniv og skar halsen over på det.
Blodet fossede ned i en skål, som naboen bar
udenfor, hvor han omhyggeligt smurte blodet fra det
uskyldige lam ud på dørstolpernes nærmest korsformede træværk.Hvor var det egentlig mærkeligt,
at det var på den måde, at Gud ville lade døden gå
forbi dem? Moses anede, at denne handling havde
et eller andet symbolsk over sig – at deres egen
historie om udfrielsen blot var en lille fortælling i en
langt større kosmisk beretning om befrielse.
Men Moses kunne ikke gennemskue, hvad den
gik ud på…
Fakta
Ordet “påske” kommer af det hebraiske pesach, som betyder at “gå
forbi” eller “springe over”. Da Jesus
indstiftede nadveren Skærtorsdag
var det det jødiske påskemåltid de
fejrede.
Se også 2 Mos 11-12; Es 53,7 og
Joh 19,17-37
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
7
Gravstenen
og egetræet
fortæller
I en smuk egetræskiste blev Magdalene Lauridsen
ført til Pedersborg kirkegård i juli 1957. Hun blev
fulgt af familie, venner, lærere og alle eleverne på
Ankerhus. Magdalene Lauridsen var død tre dage
før, den 5. juli, i sit hjem, en km i lige linje fra gravstedet på kirkebakkens sydskråning med udsigt
over Pedersborg sø og ned til Ankerhus med det
store egetræ ved indkørslen.
Mindehøjtideligheden fandt ikke sted i kirken, men
i Magdalene Lauridsens stuer i villaen ved Ankerhus. Daværende præst ved Pedersborg kirke, Carl
Johannes Hanson, forestod mindehøjtideligheden
og omtalte især fru Lauridsens enorme betydning
for husholdningssagen. Men han kunne også have
omtalt hendes betydning for kvindernes ligeret, for
deres valgret og deres ret til at blive ordineret som
præst.
Kisten blev båret ud af villaen og forbi alle de bygninger, Ankerhus grundlægger havde fået opført
8
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
I artikelserien om haverne
omkring vore kirker møder
vi denne gang en kvinde,
der satte sit præg på både
lands- og lokalsamfundet,
inden hun fandt hvile på
Pedersborg kirkegård.
gennem de mange år, hun på den ene eller anden
måde havde stået for det sted, som fik så stor betydning for landhusholdningerne i Danmark. Kisten
passerede derved også egetræet, hun fik plantet 42
år tidligere for at markere, at kvinderne fik valgret.
Kvindernes eg
Det er nu 100 år siden, at Magdalene Lauridsen
plantede Kvindernes Eg i overværelse af alle lærere og elever på skolen for at fejre grundloven af 5.
juni 1915, som gav kvinderne valgret. Magdalene
Lauridsen havde været en ivrig fortaler for, bl.a. i
Dansk Kvindesamfund, at kvinder skulle have samme grundlovsgivne ret som mænd til at stemme
og til at blive valgt. Rundt om i Danmark blev der
i øvrigt plantet en hel del egetræer i anledning af
grundlovsændringen.
Flere år tidligere, i 1909, var Magdalene Lauridsen medvirkende til en lovændring. Den betød, at
også kvinder kunne få adgang til at få et billigt lån
Ankerhus i 2015 - kvindeegen er der
endnu, men lider af barkskader. Mindestenene ved dets fod er mosgroede
og navnene svære at tyde: Det sidste
gælder også mindepladen på træet.
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
9
hun, at enligt stillede mødre på landet ville have
særlig stor hjælp af en sådan ordning:
”Mange af disse er jo netop ulykkeligt stillede,
fordi de ikke kan få selvstændigt erhverv og derfor enten ved privates eller det offentliges hjælp
må lade deres børn opdrage af andre. For en ugift
mor ville det sikkert være en stor moralsk støtte,
om hun fik lejlighed til at opdrage sit barn selv.”
og købe en jordlod på ca. to tdr. land, så de kunne
bygge et hus og ernære sig selv med et par husdyr
og en køkkenhave.
Frk. Lauridsen, som hun endnu blev kaldt på det
tidspunkt, havde selv formået at klare sig som enlig
kvinde. Men hun havde som enlig mor måttet lade
sit barn vokse op i en plejefamilie, indtil hun efter
næsten tre år fik foden under eget bord og kunne
få sin datter hjem.
I en artikel i ”Husholdningsbladet” i 1903 skrev
10
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
Lovændringen
Artiklen vakte opsigt i dagspressen, fortæller
Gustav Nedergaard, der langt senere blev rektor
for Ankerhus Seminarium, i sin bog om ”Magdalene fra Ankerhus”. Dansk Kvindesamfund i
Sorø tog sagen op, og det endte med, at Dansk
Kvindesamfunds hovedbestyrelse sendte en
resolution til Rigsdagen.
Loven blev dog først ændret af Rigsdagen
flere år senere, i 1909. Den reviderede lov sikrede, at kvinder kunne få adgang til at erhverve jord på lige fod med mænd.
Frk. Lauridsen blev i juli 1911 til fru Lauridsen, da hun giftede sig med sin elskede Peter
Dam – og ja, det er ham, der har lagt navn til Peter
Damsvej. Peter Dam var da blevet enkemand og
flyttede fra sin fødeø Bornholm til Sorø med sine
seks børn. På Ankerhus blev han forenet med
Magdalene og deres datter, som Magdalene havde
født under et længerevarende studieophold i England 11 år tidligere.
Ifølge Gustav Nedergaards bog om ”Magdalene
fra Ankerhus” blev der ikke talt nævneværdigt om
den kendsgerning, at frk. Lauridsen havde fået det,
der den gang blev kaldt et uægte barn. Datteren,
Margaret Lauridsen, kom til at spille en stor rolle
for Ankerhus og var i mange år leder af husholdsskolen på Ankerhus. Hun er begravet ved siden af
sin mor.
Kvindelige præster
Peter Dam ligger ikke på Pedersborg kirkegård,
men blev af sin hustru ført tilbage til Bornholm, da
han døde i 1918. I Nexø blev han begravet ved siden af sin første kone. Men hans søn Folmer Dam
ligger i nærheden af Magdalene Lauridsens grav.
Folmer Dam blev leder af Ankerhus, men måtte
flygte i 1944, da det tyske politi kom efter ham, og
var Sverige i de sidste 14 måneder af besættelsestiden, fordi han var en del af modstandsbevægelsen i Sorø. I mellemtiden trådte Magdalene Lauridsen igen til som leder af Ankerhus.
Hun var da 71 år og havde på ingen måde tabt
kampånden. Nok havde kvinder fået valgret, men
de måtte stadig ikke være præster.
I flere omgange tordnede hun mod modstanden
mod at lade kvinder blive ordineret: ”Jeg skammer
mig som kvinde, fordi vi kvinder undlod i tusindtal
af protestere imod at Rigsdagen vedtog en lov, der
stempler kvinder som en kaste, der ikke er værdig
til at forkynde Guds ord,” skrev hun i et læserbrev
i 1921 i Dansk Kvindesamfunds blad, ”Kvinden og
Samfundet”.
I tiden op til, at Rigsdagen i 1947 endelig vedtog,
at kvinder kunne blive præster, skrev hun i ”Tidens
Røst” om debatten: ”Skal kvinder betragtes som
en kaste, ringere end mænd, kirkeligt set. Kan den
danske Folkekirke fremdeles være kvinder foruden,
kristeligt set?”
Det kunne folkekirken ikke. De tre første kvinder
blev ordineret i Odense domkirke i 1948. Blandt kirkegængerne var Magdalene Lauridsen.
Jette Hvidtfeldt
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
11
Hav og Fjord
Natur og kultur ved Ringkøbing Fjord
7.-10. september 2015
Når man kommer til Nymindegab ved det nu tilsandede udløb fra Ringkøbing Fjord, får man en følelse af, at herfra er det kun natur. Der er godt nok
asfalt på vejen op over den smalle tange mellem
fjord og Vesterhav. Og man støder på klynger af
sommerhuse fordelt i det langstrakte klitområde.
Men oplevelsen er præget af hav og fjord, af klitter og strandenge. Ser man godt efter, finder man
også spor af menneskers liv og ernæring gennem
århundreder. De har kæmpet for at holde et afløb
fra fjorden åbent, de har fisket og jaget. Små og
store museer fortæller om livet ved fjorden.
Dette enestående område er målet for Pedersborg-Bromme pastorats sensommertur 2015.
Med ophold på Nymindegab Kro ligger dette
skønne vestjyske landskab bogstaveligt talt lige
uden for vinduerne. Fra kroen kører vi udflugter til
hyggelige Ringkøbing, fiskerihavnen Hvide Sande,
sandskulpturfestivalen i Søndervig og vikingebopladsen Bork Havn. Turens vandrere får mulighed
for at komme tæt på det enorme naturgenoprettelsesprojekt i Skjern Enge. Færgen over åen er gratis, men så skal man også selv trække i wiren.
Der bliver også tid til besøg i egnens andet naturgenoprettelsesprojekt, Filsø, der efter en årrække som landbrugsjord på ganske kort tid er blevet
Danmarks 6. største sø med et spændende fugleliv. Alle kommer tæt på søen, men der kan også her
blive anvendelse for vandresko for dem, der måtte
have kræfter til det.
Egnsprægede oplevelser er den ene ingrediens
i pastoratets rejser. Gennem mere end 25 år har
den anden været hyggelige rejsefæller, som tager
sig af hinanden, synger godt med ved morgen- og
aftensang og hjælper til med at stille frokostbuffet­
erne op i naturskønne omgivelser. Der indbydes til
planlægningsmøde i juli måned.
Pris for turen er 2.950 kr i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse kan bestilles mod et tillæg
på 700 kr. Beløbene dækker rejse, værelse,
måltider, entreer og guidninger Drikkevarer
for egen regning.
Tilmelding til Annie og Lars Poulsen,
[email protected], 5783 0534. Depositum 500 kr
indbetales på konto 6820-0001364228.
Sankt Hans aften
sammen med
Lasse og Mathilde
Lasse og Mathilde spænder vidt i dansk musikliv.
Det var i 1975, at Mathilde Bondos første soloplade
”Pigesind” med tekster af Tove Ditlevsen og musik
af Lasse Helner udkom. Og det blev starten på
duoen på scenen og privat. De var med til at åbne
showet for Joan Baez, Bob Dylan og Santana i Parken i 1981. Internationale musikalske forbindelser
gav et tæt samhørighedsforhold til New Orleans og
byens rige musikliv.
Men Lasse Helner og Mathilde Bondo skriver
også musik til tekster af f.eks. Piet Hein og Knud
Rasmussen, den danske polarforsker. De er danske ind til benet, men henter masser inspiration fra
hele verden. Efter 6 år studiepause udkom albummet Verden Venter i 2013.
Det mærkes, at Lasse og Mathilde har fået kant.
Det skyldes den dna, der ligger i Helner og Bondo, de to privatpersoner, der ligesom os andre må
muge ud i tingene derhjemme engang imellem for
at finde frem til nye værdier fra et levet liv på godt
og ondt. Kunstnere er altid søgende, hvis de vil videre, og det vil Lasse og Mathilde. Med tekster til
eftertanke, til en befriende latter og drys af cayennepeber til en lige lovlig kynisk tidsalder.
I jubilæumsåret 2015 har vi inviteret duoen til at
give koncert Sankt Hans aften i Pedersborg Præstegårdshave. Som vanligt kommer aftenen også til
at byde på mulighed for middag i det fri, fællessang
ved bålet og midsommerandagt i Pedersborg kirke.
Og hvad skal vi så møde Sankt Hans aften ud
over violin, guitar og to varme stemmer? Et herligt
mix af det ovennævnte – fra blues til poesi, lidt jazz,
lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind
imellem et par kommentarer, der forklarer det hele,
løser op med underfundig humor, og som skaber
en varm og dejlig stemning over en koncert med
spændvidde, musikalske udflugter og voldsom hygge. En koncert med det hele, og en koncert med
gode minder, der appellerer til genhør og gensyn.
Sankt Hans program med klokkeslæt og tilmeldingsoplysninger bringes i juni måneds kirkeblad.
DubstepGudstjeneste
– elektronisk musik i kirkerummet
Torsdag d. 12. marts åbner Pedersborg Kirke dørene for en anderledes gudstjeneste.
Under temaet “You’ve been tagged!” (du er blevet
mærket) tages der livtag med de mærker og sår,
som andre har påført os, og som vi påfører hinanden. Men det vil også handle om det livgivende
mærke, som Gud giver os i dåben. Temaet ledsages bl.a. af dubstepmusik, som er en elektronisk
musikstil.
12
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
Gudstjenesten planlægges og udføres af Teenklubben i Pedersborg og årets konfirmander og
begynder kl. 19.30.
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
13
Pedersborg sogn
Graver
John Truelsen
5783 0920
2028 5402
Menighedsrådsformand
Morten Hansen
Rustkammervej 70
4180 Sorø
5783 4357
Træffes bedst 17-18
Mail til menighedsrådet:
[email protected]
Bromme sogn
Graver
Niels Larsen
4044 7051
Træffes alle hverdage 8-17
Kirkeværge
Torben Funck
Maglesøvej 6,
4190 Munke Bjergby
5780 7348
Menighedsrådsformand
Povl Erik Olsen
Slagelsevej 57B
4180 Sorø
T5780 6100
Mail: [email protected]
Der er flere informationer på
Bromme og Pedersborg
sognes side på
Pedersborg-Bromme Pastorat
Sognepræst, provst
Lars Poulsen
Kirkevænget 2
4180 Sorø
5783 0534 - Fax 5782 0535
Træffes bedst tir.-fre. 12-13
Mail: [email protected]
Sogne- og ungdomspræst
Anders Bo Engrob Jørgensen
4158 6293 / 5783 0634
Træffes i sognegården tir.-fre. 11-12
Mail: [email protected]
Organist
Solveig Bjergkvist
5782 0170
Mail: [email protected]
Kordegn
Helle Holm-Christensen
2452 3663
Træffes telefonisk man.-fre. 9-14
Træffes i præsteboligen fre. 9-14
Mail: [email protected]
Kirkebil til begge kirker
2844 5064
Aktiviteter
Menighedsrådene
kan ses på www.pedersborg-kirke.dk eller www.bromme-kirke.dk.
Bogsalg i sognegården
Henriette Hansen, 5783 2205, mail: [email protected].
Børnebibler
- uddeling på 4 års dåbsdag. Koordinator: Else Janum, 5782 1832.
Børneprogram
- under gudstjenester i Pedersborg.
Anette Pind, 5782 0182, mail: [email protected].
Café inTro - mobil café for unge med samtaler i inTro-bussen samt
aktiviteter i Teenklubben.
Anders Bo, 4158 6293 - Mail: [email protected]
Café inTro - Absalonsgade 9, café for alle, med diakonale tilbud.
Caféen direkte, 5780 4800.
Annie Bech Poulsen, 2757 0534, Mail: [email protected]
udgives af menighedsrådene ​
i Pedersborg og Bromme
Redaktion:
Lisbeth Grove Lundgaard,
Anker Lundgaard, Jette Hvidtfeldt,
Lars Poulsen, Anders Bo Engrob
Jørgensen og
Lars Rugaard (ansv.).
Tryk: Narayana Press
14
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
- pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme.
Anders Bo Engrob Jørgensen, 4158 6293 / 5783 0634. Mail: [email protected]
Kirkebakkebil i Pedersborg
- transport af gangbesværede op til kirken.
Oldermand: Henning Dejbjerg. Bestilling gennem præsterne.
Pedersborg kirkes børnekor
- korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester.
Korleder: Solveig Bjergkvist, 5782 0170.
Sangcafé
- fællessang i sognegården. Solveig Bjergkvist, 5782 0170.
Pedersborg
Bromme
Marts
1. 2. søndag i fasten
8. 3. søndag i fasten
10.30 ABEJ
9.00 LP Husstandsindsamling
12. Dubstep-gudstjeneste
19.30 ABEJ
15. Midfaste
10.30 ABEJ
19. Prise med Spise
17.00 ABEJ
22. Mariæ bebudelse
10.30 LP
29. Palmesøndag
14.00 LP Børnegudstjeneste
9.00 ABEJ
Ingen
9.00 ABEJ
9.00 LP
10.30 LP
April
2. Skærtorsdag
19.30 LP
3. Langfredag
10.30 LP
9.00 LP
5. Påskedag
10.30 LP + ABEJ
9.00 LP + ABEJ
6. 2. påskedag
10.30 ABEJ
12. 1. søndag efter påske
9.00 LP
19. 2. søndag efter påske
10.30 ABEJ
9.00 ABEJ
26. 3. søndag efter påske
10.30 LP
9.00 LP
9.30
11.30 LP + ABEJ Konfirmation
13.30
10.00 LP + ABEJ Konfirmation
9.00 LP
10. 5. søndag efter påske
10.30
9.00 LP
14. Kristi himmelfart
10.30 ABEJ
17. 6. søndag efter påske
10.30 ABEJ
9.00 ABEJ
24. Pinsedag
10.30 ABEJ
9.00 ABEJ
25. 2. pinsedag
10.30 Fælles gudstjeneste, Kongsgården i Vester Broby - se bagsiden.
28. Prise med Spise
17.00 ABEJ
31. Trinitatis
10.30
9.00 LP
10.30
9.00 LP
10.30 ABEJ
9.00 ABEJ
10.30 LP
Maj
1. Bededag
Café inTro - folkekirken på gadeplan
Kherwara
Kirkebladet
Gudstjenester
3. 4. søndag efter påske
Juni
7. 1. søndag efter trinitatis
14. 2. søndag efter trinitatis
Prædikanter: Lars Poulsen (LP) og Anders Bo Engrob Jørgensen (ABEJ)
Flere informationer på hjemmesiderne www.pedersborg-kirke.dk eller www.bromme-kirke.dk.
Brug evt. scan-koden til højre i din smartphone/tablet til at finde hjemmesiderne.
Pedersborg-Bromme Kirkeblad
15
2. Pinsedag
mandag den 25. maj
kl. 10.30
Traditionen tro rykker vi denne
dag ud i naturen og holder fælles gudstjeneste under åben
himmel.
I Ringsted-Sorø provsti er
der i år to friluftsgudstjenester,
og gudstjenesten i vores del
af provstiet afholdes på den
smukke eng ved Susåen, Kongsgården i Vester
Broby.
Når tiden nærmer sig, se da mere om pinsegudstjenesten i pressen.
Forårskoncert
Sognegården, onsdag den 13. maj
kl. 19.00
Kirkens børnekor og pigekor har i løbet af foråret
indstuderet John Høybyes Kormusical ”Går jorden
under eller hva´?!
Det er fortællingen om Noahs ark, som Jo-
Sangcafé
i Pedersborg sognegård torsdag formiddag
kl. 10.00. Der indledes hver gang med morgensang og formiddagskaffe, som der betales 20 kr.
for. Under kaffen er er tid til en snak med de
øvrige deltagere.
Foto’et stammer fra en tidligere pinsegudstjeneste i Vester Broby - den pinse, hvor også hestene
ville være med. hannes Møllehave har sat på vers og John
Høybye har komponeret musik til. Ungdomskoret har en afdeling med satser fra deres repertoire ved koncerten. Jazzpianisten Mads Granum medvirker på klaver. Koncerten dirigeres
af Solveig Bjergkvist.
Herefter er det tid til dagens program. Der
synges ca. 15 sange, som alle er valgt ud fra
dagens tema:
5. marts: Havet
9. april: Den nyere sangskat
7. maj: Jeppe Aakjær.