Retningslinjer ved sygdom. Syge børn Syge børn hører ikke hjemme i daginstitution. De får ikke det optimale udbytte af dagen og vi har ikke ressourcer til at give barnet den ekstra pasning og omsorg et sygt barn har krav på. Derudover skal vi være opmærksomme på at begrænse smittefarer, både for de øvrige børns skyld, men i lige så høj grad for medarbejdernes skyld. I skovbørnehaven følger vi til enhver tid Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til smitsomme sygdomme og i alle andre tilfælde følger vi reglen om, at barnet skal være i stand til at følge en normal hverdag, uden at kræve særlig pasning. Sundhedstyrelsen har udgivet " Smitsomme sygdomme hos børn og unge - Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Nedenstående er uddrag fra denne, men hele vejledningen kan læses på Sundhedstyrelsens hjemmeside eller via dette link: http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Smitsomme%20sygdomme/0Smitsomme%20sygdomme%2 0hos%20boern%20-%20vejledn/Smitsomme_sygd_vejledn_2011.ashx Hvornår må et barn komme i institution? En hovedregel er, at syge børn og medarbejdere ikke må komme i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter. Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning. Der er dog undtagelser fra hovedreglen, og definationen af henholdsvis "rask" og "syg" er ikke altid så enkel. Fremmøde trods smitterisiko Ved visse sygdomme må barnet gerne komme, selv om der kan være en vis smitterisiko, forudsat at barnet er rask. Det gælder fx. for lussingesyge, hånd-, fod-, mundsyge, forkølelsessår, vandvorter m.m. Disse sygdomme forløber mildt, og barnet er ofte ikke særligt påvirket. Desuden kan der være raske smittebærere, så smittespredning ikke kan forhindres ved at holde børn med synlige tegn på sygdommen hjemme. I andre tilfælde må barnet komme "når behandling er iværksat", også hvis der er tale om et behandlingsforløb der strækker sig over længere tid. Det gælder fx. ved lus og fnat. Er barnet rask eller syg? Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn. Barnet er rask når det er feberfrit og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter som det plejer, uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx. kunne lege ude og tage med på udflugt. Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen, eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god ide at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit. Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er tegn på specifikke sygdomme. Liste over de mest udbredte smitsomme sygdomme, vejledning om smitte, samt om barnet kan komme i institution: Sygdom Inkubationstid Smitter fra Bakteriel halsbetændelse 1 – 3 døgn Barnet er smittet Bylder Få dage Bylden begynder at væske Børneorm 2 -6 uger 2 uger efter smitte Børnesår Få dage Sårene begynder at væske Diaré og opkastning Oftest et par dage Diarreens udbrud Fnat 4 uger hos ikke Kort efter tidligere smittetidspunkt smittede Forkølelse og 1 – 7 dage virushalsbetændelse 1 døgn inden udbrud Forkølelsessår (herpes) 2 – 12 dage Dannelse af blærer 2 – 3 uger 5 dage efter barnet er smittet eller 7 dage inden symptomerne er begyndt 5 – 7 dage Udbrud af sygdommen Fåresyge Hånd, fod og mundsyge Influenza 1 – 4 dage Kighoste 7 – 10 dage Kyssesyge 4 – 7 uger Komme i institution Efter 2 dages Der er givet penicillinbehandling, penicillin i 2 såfremt barnet er dage rask og feberfri Bylden er tørret Når bylden er tørret ind ind Behandling er Ingen iværksat begrænsninger Sårene er tørret Når sårene er tørre ind og og skorperne er skorperne er faldet af faldet af Diaré: Når barnet er Afføringen er rask og afføringen normaliseret. er normaliseret. Dog særlige forhold i tilfælde Roskildesyge: Der af anbefales yderligere Roskildesyge, 2 dage hjemme, VTEC og efter at diaré og Shigella opkast er ophørt. Smitter til Behandling er iværksat Når behandling er iværksat Når barnet er rask og der ikke er pasningsproblemer Ingen begrænsning, Blærer er tørret medmindre der er ind infektion i såret 5 døgn efter udbrud Når barnet er rask, 5 dage efter og kirtelhævelsen er sygdomsudbrud på retur Udbrud er på retur 1 døgn inden udbrud Barnet er rask 7 – 10 dage efter barnet 6 uger efter de er smittet, eller fra typiske forkølelsessymptomerne hosteanfald er er begyndt begyndt Udbrud af sygdommen Barnet er rask Når barnet er rask Når barnet er rask Når hosteanfald ikke længere giver anledning til pasningsproblemer Når barnet er rask Lus Ingen levende Når behandling er lus iværksat En uge før udslættets Udslættet er Når barnet er rask udbrud brudt ud Indtil 4 dage 7 dage efter barnet er efter udbrud af Når barnet er rask smittet udslæt 1 uge efter barnet er Indtil 5 dage smittet, eller 14 dage før efter udbrud af Når barnet er rask udslættets udbrud udslæt 5 dage efter udslættets frembrud, eller Når alle skorperne 7 dage efter udslæt, indtil der ikke er er tørret ind, er eller 3 døgn før fremkommet smittefaren udslættets frembrud nye blærer i 2 overstået dage, og blærer er tørret ind Svær form for øjenbetændelse Efter mindst 2 Svær form for smitter indtil der døgns behandling, øjenbetændelse smitter er givet og symptomerne er fra symptomerne opstår behandling i forsvundet mindst 2 døgn Smittetidspunkt Lussingesyge (Den Ca. 2 uger 5. børnesygdom) Mæslinger 10 dage Røde hunde 2 – 3 uger Skoldkopper 2 – 3 uger Øjenbetændelse 1 – 3 døgn