1. No category

Opgaver
Elevens navn:
Elevens nr.:
Skolens navn:
Klasse/hold:
Elevens underskrift:
Tilsynsførendes underskrift:
Læseprøven består af følgende tekster:
Tekst 1: F
orældre vrager folkeskolen (artikel)
Tekst 2: De syv ravne (eventyr)
Tekst 3: Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen? (artikel)
Tekst 4: Se på Kristian af Sanne Munk Jensen (novelle)
Tekst 5: K
ulturkampen i entreen (klumme)
fsa
Folkeskolens
Afgangsprøve
DANSK
LÆSNING OG
RETSKRIVNING
(dansk sprog og
sprogbrug)
LÆSNING
OPGAVER
Maj 2014
Tekst 1
I artiklen Forældre vrager folkeskolen skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle opgaver.
Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse opgaver.
Sæt kryds ud for de rigtige svar.
Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave.
1.1 Antallet af privatskoler er
faldende
uændret
minimeret
stigende
1.2 Hvor mange nye privatskoler regner med
at åbne i 2014?
20
26
30
96
1.3 I 2012 var der
9.754 elever på privatskoler
94.933 elever på privatskoler
104.687 elever på privatskoler
561.423 elever på privatskoler
1.4 Søndagsavisen har oplysningerne om
antallet af privatskoler fra
Undervisningsministeriet
Danmarks Privatskoleforening
Skole og Forældre
Aarhus Universitet
1.5 Hvor mange procent af grundskole­
eleverne går på privatskole?
5%
10 %
15 %
20 %
1.7 En af årsagerne til, at man sender sit
barn i privatskole, er ifølge Dansk
Friskoleforening
større mangfoldighed i elevgruppen
et ønske om større rummelighed
folkeskolens pædagogiske orientering
de mange skolesammenlægninger
1.8 Mette Width Hagensen er
landsformand for foreningen Skole og
Forældre
formand for Danmarks
Privatskoleforening
ansat i Undervisningsministeriet
ansat ved Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
1.9 Undervisningsministerens mål er, at
forældre helt frit kan vælge skoletilbud
folkeskolen bliver det naturlige
førstevalg
der på sigt ikke eksisterer privatskoler
folkeskolen tilføres flere økonomiske
midler
1.10 En af de grunde, der anføres til at vælge
folkeskolen, er, at den
er i stærk faglig udvikling
kan dele eleverne i små hold
også tilbyder fritidsaktiviteter
vil tilbyde gratis skolemad
1.6 Niels Egelund mener, at vi er tæt på
smertegrænsen, fordi
der bliver pladsproblemer på
privatskolerne
det begrænser mangfoldigheden i
folkeskolen
privatskolerne er markant dyrere at
drive
det faglige niveau i folkeskolen er for
lavt
3
Tekst 2
Læs eventyret De syv ravne, og besvar opgaverne ud fra tekstens indhold.
Sæt kryds ud for de rigtige svar.
Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave.
2.1 Da pigen bliver født, er hun
sund og dejlig
lille og svagelig
tyk og doven
stærk og livlig
2.6 Pigen åbner glasbjerget med
benet fra tørklædet
sin medbragte kniv
krusets knækkede hank
sin afskårne lillefinger
2.2 Brødrene forvandles til ravne, fordi
de falder i kilden
de taber kruset
faren ønsker det
pigen ellers vil dø
2.7 Pigen tager ud for at lede efter brødrene,
fordi
forældrene beder hende om at gøre det
en kone fortæller, hvor brødrene er
hun føler skyld og vil frelse dem
hun møder dværgen, der vil vise vej
2.3 Pigen finder ud af, at hun har brødre,
fordi
hun hører en kone tale om det
hun hører forældrene tale om det
hun møder sine brødre i byen
hun finder brødrenes gamle tøj
2.8 Dværgen viser sig at være
venlig
farlig
nervøs
smuk
2.4 Pigen er
misundelig
bange
doven
modig
2.9 Eventyret handler om en pige,
der bliver fanget af en dværg
der vil redde sine brødre
der kun tænker på sig selv
der er meget uheldig
2.5 Hvad tager pigen med, da hun går
hjemmefra?
Et lille ben
En lille ring
En stor stol
Et stort brød
2.10 Hvad drejer historien sig om?
Ondskab og fattigdom
Misundelse og kærlighed
Dovenskab og rigdom
Skyldfølelse og handlekraft
4
Tekst 3
Læs artiklen Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen?, og besvar opgaverne ud fra tekstens indhold.
Sæt kryds ud for de rigtige svar.
Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave.
3.1 Det meste af det, vi lærer,
husker vi længe
glemmer vi aldrig
glemmer vi hurtigt
forstår vi ikke
3.2 Glemselskurven er lavet af
Hermann Ebbinghaus
Pål Johan Karlsen
Peter Hyldgård
Spørg Videnskaben
3.3 Den vigtigste grund til, at vi glemmer så
meget af fx matematikken, er, at
vi blander tingene sammen
informationen ikke bliver brugt
det minder om noget, vi allerede ved
informationen ikke er nyttig for os
3.4 Man bliver dårligere til at huske med
alderen, fordi
der ikke er mere ledig plads i langtidshukommelsen
man har lagret så mange ting, at alt
blandes sammen
hjernen får sværere ved at indkode og
opbevare
det tager længere tid at hente ting fra
hukommelsen
3.5 Vi husker især ting,
vi lærte som børn
som gør indtryk på os
vi selv har læst
som andre fortæller os
3.6 ”Sneboldeffekt” vil sige, at man
har lettere ved at lære mere om emner,
man ved noget om
lærer meget i starten, når man sætter
sig ind i et nyt emne
hurtigere glemmer ting, der ikke har
konsekvenser for en
hurtigere lærer ting, man får brug for
på et senere tidspunkt
3.7 Vi husker
mindre, end vi tror
det nyeste bedst
mere, end vi tror
det mest nødvendige
3.8 Vi lægger mest mærke til, når hukom­
melsen
fungerer
er god
er konkret
svigter
3.9 I artiklen er der især
personlige beretninger
fakta om hukommelse
aktuelle nyheder
modstridende synspunkter
3.10 Hvilken anden overskrift ville passe til
artiklen?
Hukommelse og køn
Hukommelse hos ældre
Hukommelse og eksamen
Hukommelse og glemsel
5
Tekst 4
Læs novellen Se på Kristian, og besvar opgaverne ud fra tekstens indhold.
Sæt kryds ud for de rigtige svar.
Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave.
4.1 Novellens hovedperson
klarer selv det praktiske i den nye lejlighed
får hjælp af sine venner til at komme
på plads
lader sin far bestemme, hvor tingene
skal stå
lader sin mor sætte tingene på plads i
køkkenet
4.2 Novellens hovedperson
har lige afsluttet folkeskolen
har læst medicin i Aarhus i et år
skal starte i gymnasiet i Aarhus
skal i gang med at læse medicin
4.3 Novellens hovedperson bryder med
kæresten Lise, fordi han
skal koncentrere sig om sin skole
ikke er forelsket i hende længere
har fundet sig en anden kæreste
synes, hun er ude på et skråplan
4.4 Hvorfor ringer hovedpersonen ikke til
sin bror?
Hans forældre har forbudt ham det
Han er bange for, at broren er sur på
ham
Han ved ikke helt, hvad han skal sige
Han er fuldstændig ligeglad med sin
bror
4.5 Kristian, hovedpersonens bror, har
et nært forhold til forældrene
gjort sig fri af forældrene
ikke lyst til at se sin bror
ofte fået skældud af sin far
6
4.6 Forældrene i novellen er
manipulerende
tolerante
tilbageholdende
sympatiske
4.7 Novellens hovedperson er
selvstændig
oprørsk
uselvstændig
impulsiv
4.8 Forældrene sagde ”Se på Kristian” sidste
gang, den dag
de fik at vide, Kristian var bøsse
Kristian var hjemme til jul
Kristian flyttede til København
hovedpersonen blev kæreste med Lise
4.9 Novellen handler om en dreng, der
selv indretter sin lejlighed
har en hemmelig kæreste
flytter sammen med sin bror
lige er flyttet hjemmefra
4.10 Novellen drejer sig om
frihed og handlekraft
kontrol og styring
misbrug og tilgivelse
kærlighed og tolerance
Tekst 5
Læs klummen Kulturkampen i entreen, og sæt kryds foran det ord eller udtryk i parenteserne, som
passer bedst i sammenhængen.
Se hvordan i eksemplet i første afsnit.
Kulturkampen i entreen
Per Michael Jespersen
Pludselig stod jeg der i entreen med pungen
fremme og gav ( nøgler,  lommepenge,  kam,
 karameller) til den 13-årige efter regning.
Rengøring af toilet: 30 kr. Støvsugning: 30 kr.
Ordne køkken: 50 kr. I alt: 110 kr. Værsgo’, min
søn.
Den smilende unge ( pige,  kone,  mand, 
søster), som lige så godt kunne være udsendt af et
lokalt hjemmeservicefirma, luntede ikke ud ad
hoveddøren, men ind på sit værelse. Og så skulle
alt være godt.
Men det var det ikke. Det virkede ( forkert, 
sjovt,  rigtigt,  godt). Og var det.
Holger og konen er nu enige om, at dét at stikke en
regning ind mellem forældre og børn gør vi (
gerne,  måske,  nok,  aldrig) igen. Af den
simple årsag, at denne ’noget for noget’-logik ikke
skal trækkes ind i familien. Familien bør være et
fællesskab, hvor børn og voksne hjælper hinanden
med opvasken og oprydningen uden smålig skelen
til, hvad de selv kan få ud af det i kroner og øre.
Ellers er det et skråplan. Der må være markedsfrie
zoner.
Lyder jeg højstemt? Måske. Men forleden fik jeg
en ( meningsfælle,  modstander,  advarsel, 
påmindelse), da den socialdemokratiske Ole
Hækkerup i Ekstra Bladet fortalte, at han ( nok,
 måske,  ikke,  gerne) ville give lommepenge
til sine børn for, hvad de præsterer. Han ville
simpelthen ikke opdrage dem til at blive
’liberalister’, som han sagde. Dét fik straks
bloggeren Mikael Jalving, der selv er far – og
liberalist – til i samme avis at skrive, at Hækkerup
med dette opdragelsesprincip udstillede den
socialdemokratiske velfærdsstats ( svagheder, 
styrker,  processer,  succeser) og krise. For hvis
man ikke opdrager børn og medborgere i ’noget for
noget’–ånden ved at give dem penge for deres
præstationer, så smuldrer opbakningen til
velfærdsstaten.
Nej, Jalving. Det er præcis ( sagen,  omvendt,
 muligt,  tanken). Opbakningen til
velfærdsstaten smuldrer, hvis stadig flere danskere
tænker i, at der for ’mig’ personligt skal være en
snæver sammenhæng mellem det, ’jeg’ giver, og
det, ’jeg’ får. At hvis jeg har betalt X kr. i skat, skal
jeg fandeme også have X kroner tilbage i
velfærdsydelser.
Og det er jo det, der sker, ikke? Der går en lige linje
fra Jalving & Co.’s ’noget-for-noget’ til den (
offervilje,  solidaritet,  krævementalitet, 
barmhjertighed), der hærger velfærdsstaten som en
pest i disse år.
Som ung læste jeg den nu afdøde tyske filosof
Erich Fromm fra Frankfurterskolen, som kunne
ramme den blottede nerve i samfundet med en stor
præcision. Hans hovedbudskab var dette: Hvis man
ikke holder markedskræfterne i kort snor, æder de
sig ind på alt og gør alle ( politiske, 
menneskelige,  internationale, 
forretningsmæssige) relationer til penge- og
varerelationer. Bid for bid. Derfor er der brug for at
værne om frizonerne.
Jeg går som de fleste andre ind for både kapitalisme
og markedskræfter. Men ved også, at tilværelsen
først bliver varieret og meningsfuld, hvis der også
findes åndehuller.
Velfærdsstaten i form af offentlig og
skattefinansieret
uddannelse, hospitaler, omsorg etc. er – stadig –
sådan et åndehul. Familien er et andet.
Hvis vi vil undgå det endimensionelle samfund, må
vi sige: »Stop! Hertil og ikke længere«.
Det skulle jeg også have gjort forleden, da jeg stod
i entreen med min søn. Det er nemlig dér,
kulturkampen ( begynder,  slutter, 
forsvinder,  består).
Politiken, 23. april 2012
Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001