ANALYSEPUNKTER

Gyldendal Analysehjul
Side 1 af 6
ANALYSEPUNKTER
GENRETRÆK
Ordet novelle kommer af Italiensk og betyder lille nyhed. Helt overordnet er novellen en kort fiktiv fortælling som er
koncentreret om et enkelt handlingsforløb. Men noveller har nogle træk, der definerer dem mere præcist.
Anslaget
Et fængende og interessant anslag er vigtigt for en novelle. Den skal dels fange læserens opmærksomhed, og så skal
den på kort tid præsentere fx novellens personer og miljø og evt. bygge op til den spænding eller konflikt der bliver
udfoldet senere i novellen.
Vendepunktet
Mange noveller er bygget op omkring en central begivenhed, en konflikt, et problem eller en spænding, som resten af
novellen handler om. Det kalder man novellens vendepunkt.
Efter novellens centrale begivenhed følger en ny situation, som kan være løsning af konflikten, en forandring efter den
bestemte begivenhed, eller også at der ingen løsning findes på konflikten.
Slutningen
Mange noveller har åbne slutninger. De kommer ikke med en konklusion eller et svar på hvordan man skal fortolke
novellen, men stiller snarere et slags spørgsmål. Spørgsmålet får læseren til at undre sig og måske læse teksten igen
og lede efter spor der kan hjælpe ham eller hende på vej til at fortolke novellen.
"En stok i en myretue"
Man kan beskrive noveller som tekster der "skaber forvirring som en stok i en myretue". Der er en orden i novellens
indledning som pludselig brydes, som når man stikker en stok i en myretue. Derefter går myrerne i gang med at
genskabe ordenen. Resten af novellen handler om, hvordan den nye orden kommer i stand, og om det overhovedet
lykkes at genskabe ordenen. Slaget med stokken er altså novellens centrale begivenhed, vendepunkt eller konflikt.
Nogle noveller har en meget tydelig opbygning omkring en begivenhed, andre noveller har ikke.
"Et isbjerg"
En anden definition sammenligner novellen med et isbjerg. Novellen beretter et kort forløb, men lader meget være op til
læseren. Vi ser kun toppen af isbjerget i novellen, men nedenunder ligger en hel verden som binder handlinger, replikker
og personer sammen. Læseren er som en slags detektiv, der ud fra de mindste tegn i teksten selv må genskabe hele
den verden i læsningen og fortolkningen af novellen.
KOMPOSITION
Når man laver en analyse af en novelles komposition og foHøb, undersøger man hvordan fortællingen er bygget op, og
hvordan dens forskellige dele er sat sammen. Man kan spørge, hvad rækkefølgen betyder for vores oplevelse og
fortolkning af novellen, og om der er noget ved novellens komposition, som gør, at den er særligt spændende nogle
steder.
In medias res
In medias res betyder, at man kommer lige ind i handlingen. Når en forfatter begynder sin fortælling in medias res, lader
han læseren dumpe lige ned i historien. Han har altså ikke forinden skrevet noget om baggrunden for historien, fx om
personerne, tiden, stedet eller konflikten.
Kronologisk/lineært forløb
At en novelles foHøb er kronologisk eller lineært vil sige at handlingens begivenheder beskrives i den rækkefølge de
foregår.
Flashback
Når en fortæller midt i sin fortælling ser tilbage på begivenheder i fortiden, kalder vi det flash back. Hvis der er et
flashback i en fortælling, er ofte interessant at spørge hvorfor fortælleren fortæller om netop denne begivenhed og ikke
så mange andre?
Forudgreb
I nogle noveller antyder fortælleren i anslaget hvad der kommer til at ske senere i novellen. Det kalder vi forudgreb, fordi
fortælleren forudgriber, hvad der kommer til at fortælles om senere i novellen. Forudgreb skaber ofte spænding eller
forventninger hos læseren.
Berette rmodellen
Man kan beskrive en novelles opbygning ved at sammenligne opbygningen med en model der beskriver en komposition,
fx berettermodellen. En sammenligning med modellen kan vise hvordan der bygges op til et klimaks i fortællingen.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 2 af 6
Samtidig kan det være interessant at undersøge tivor novellen følger, og hvor novellen bryder med den måde
fortællinger ofte bygges op på.
Fortalt tid
Fortalt tid er det tidspunkt, hvor historien foregår, fx. nu, i går, for neget tid siden, i 1950'erne osv. Fortalt tid er også den
tid historien varer, fx en dag, et år, flere år osv.
Fortælletid
Fortælletid er den tid historien bliver fortalt, fortælles der fx om noget der sker nu, lige før, for noget tid siden, for mange
år siden etc. Fortælletid er også den tid det tager at fortælle historien, dvs. hvor lang tid går der fra fortælleren begynder
at fortælle til han eller hun stopper?
FORTÆLLER
Når man analyserer fortælleren og synsvinklen i en novelle, handler det altså om hvordan der fortælles om
begivenheder, steder og især personer. Derfor hænger analyse af personer og analyse af fortæller ofte tæt sammen.
Ser vi handlingerne udefra eller kun fra en persons synsvinkel? Er der noget vi ikke får at vide eller har vi indblik i alle
tanker, følelser og handlinger? Og hvilken betydning har det for vores oplevelse af novellen?
1. personfortæller/jegfortæller
En 1. personfortæller kaldes også en jegfortæller fordi fortælleren optræder som et "jeg" i teksten. Vi ser kun
begivenhederne fra dette jegs synsvinkel, og vi kalder derfor en jegfortællers synsvinkel for indre synsvinkel. Hvis en
novelle har en jegfortæller handler den ofte om hvad novellens centrale begivenhed eller konflikt betyder for jeget.
3. personfortæller
At en novelle har en 3. personfortæller betyder at novellen fortælles i 3. person. Personerne i teksten optræder som
"hun" eller "han" eller nævnes med deres navne.
Alvidende fortæller
Når fortælleren kender alle personernes hensigter, tanker og følelser og kan fortælle om begivenheder i fortiden og
fremtiden siger vi at fortælleren er alvidende. En sådan fortæller kan bevæge sig ud og ind af alle personer og forudser
ofte hvad der vil ske i historien.
Indre synsvinkel (subjektiv)
En 3. personfortæller kan være bundet til en af novellens personer eller skifte mellem personerne. Vi siger derfor at
fortælleren er bundet til en i teksten og oplever verden og handlingen fra dennes subjektive synsvinkel. Synsvinklen er
indre og su6/eW/V fordi vi altså kun oplever hændelser gennem denne person. I nogle noveller skifter den indre
synsvinkel mellem personer undervejs. Hvis den gør det, vil det altid være godt at undersøge hvad det betyder for
oplevelsen og fortolkningen af novellen.
Ydre synsvinkel (objektiv)
En 3. personfortæller kan også stå uden for personerne og begivenhederne og betragte dem som en flue på væggen,
uden at kommentere og vurdere. En sådan fortæller kalder vi en objektiv 3. personfortæller og vi siger at historien er
fortalt med ydre
synsvinkel.
Utroværdig fortæller
Når en novelle fortælles af et jeg, vil det ofte være interessant at spørge hvor meget jeget egen dagsorden præger
beskrivelsen af ftc begivenheder og personer. Forfatteren kan nemlig vælge at lade jegfortælleren være en person som
udelader eller lyver om hændelser og begivenheder, fx for at skjule sin egen part i konflikten. Sådan en fortæller kalder
vi "utroværdig".
PERSONER
Ofte er de personer eller aktører vi møder i en novelle, helt centrale for vores fortolkning af novellen. En analyse af
hvordan personerne i novellen er karakteriseret, vil derfor ofte lede os på sporet af novellens tematik. I romaner hører vi
ofte om mange personer, og vi følger dem over længere tid. Noveller er ofte koncentreret omkring en enkelt eller få
personer som vi møder i et kortere forløb, fx i forbindelse med en enkelt begivenhed.
Personkarakteristik
Når man skal beskrive en novelles personkarakteristik, kan man spørge om hvilke oplysninger vi får om personerne og
hvorfor får vi netop disse? Hvorfor skal vi vide at en person har et rødt uldtørklæde på? Hvorfor skal vi høre om en
bestemt begivenhed fra en persons barndom, men ingenting om resten af hans liv? Hvilke ydre træk har personerne
(udseende, tøjstil, stemme, hår...) og hvilke indre træk (ønsker, egenskaber, talenter, måder at reagere på).
Direkte/indirekte karakteristik
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 3 af 6
Hvordan får vi noget at vide om personerne? Fortælles det direkte hvilke egenskaber og karaktertræk personerne har,
og hvad de tænker og føler (direkte personkarakteristik)? Eller er det noget vi skal finde frem til ud fra beskrivelser af
hvad personen gør og siger (indirekte personkarakteristik).
Udvikling
Det er ofte interessant at analysere om personerne i novellen gennemgår en udvikling eller en forandring eller ej.
Hvordan forholder de sig til det der fortælles om, og ændrer det forhold sig undervejs?
S T E D OG MILJØ
Mange noveller foregår i et miljø, der ligner virkeligheden, altså et realistisk miljø. Men de kan også være skrevet som
fantastiske fortællinger og udspille sig i mere eventyrlige verdener hvor overnaturlige kan ske. Får man konkret at vide
præcist hvor i verden handlingen udspiller sig, eller er der detaljer man ikke får beskrevet?
Sted/fysisk miljø
Et konkret sted, fx et værksted, et supermarked, en biograf - eller mere bredt, fx. i form af et arbejderkvarter, et
landsbymiljø eller et ungdomsmiljø.
Psykisk miljø
Hvordan er der at være det pågældende sted? Hvordan har personerne det med hinanden? Er det fx et undertrykkende
og fremmedgørende miljø eller et strengt religiøst miljø?
S P R O G OG STIL
Enhver novelle har sin egen sproglige stil eller måske en særlig klang eller tone som betyder noget for vores oplevelse
og fortolkning. Hvis novellen er skrevet med en jegfortæller, vil stilen hænge tæt sammen med denne persons måde at
fortælle på. En ung pige fra København fortæller fx på en anden måde end en pensioneret overtæge fra Nordjylland.
Berettende eller beskrivende
I en analyse af en novelles sproglige stil kan det være relevant at undersøge hvordan forholdet er mellem handling og
beskrivelse? Hvor i novellen er sproget beskrivende? Hvor er det fortællende/berettende? Hvordan hænger det sammen
med handlingen?
Sætninger
Hvordan er sætningerne bygget op? Er de lange eller korte? Hvor meget varierer sætningsopbygningen, og hvordan
hænger det i givet fald sammen med handlingen?
Ordvalg
Ordvalget er i høj grad med til at skabe en novelles sproglige stil. Der kan vælges særlige ord som passer til bestemte
personer eller til novellens miljø eller tid. Ordvalget vil være forskelligt i en novelle der foregår på landet i 1880 i forhold
til en novelle der foregår på en anden planet i solsystemet i år 2080. Hvad betyder ordvalget for stilen i novellen. Gør det
fx at sproget ligner talesprog, at det bliver højtideligt, at tonen er humoristisk eller satirisk?
Billedsprog
I nogle noveller anvendes billedsprog fx når personer og steder beskrives. Det kan fx være sammenligninger, metaforer,
symboler og besjæling.
Ordklasser
I analysen af en novelles sproglige stil kan det være godt at se på de forskellige ordklasser hver for sig.
• Substantiver/navneord og proprier/egennavne
Står der at hovedpersonen har en computer, eller står der at han har en skinnede metalblå iBook? Signalerer
personernes navne noget bestemt?
• Verber/udsagnsord
Står der at han går, traver, sjosker eller marcherer?
• Adjektiver/tillægsord
Adjektiver bruges ofte i beskrivelser, men man kan også beskrive personer og steder på mange andre måder, fx
ved at lade personer handle eller tale på en bestemt måde. Hvad gør novellen?
TEMATIK
Ordet tema er græsk og betyder grundidé eller grundtanke. En novelles tema er ikke det samme som handlingen.
Indholdet eller handlingen i en tekst kan man genfortælle i et referat. Tematikken kan man komme frem til ved at
analysere og fortolke tekstens komposition, fortælleforhold, sprog og personkarakteristik.
Konflikt
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.htnil
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 4 af 6
Hvis der er en central begivenhed eller konflikt i en novelle, vil tematikken ofte hænge sammen med denne. Konflikten
kan være et eksempel på en mere overordnet problematik. En novelle handler måske om to personer som møder
hinanden og bliver forelskede, men som ikke kan få hinanden fordi den enes familie på forhånd har valgt en ægtefælle.
Novellens tematik er ikke den konkrete handling, men befinder sig på et mere overordnet plan og fx beskrives som
forholdet mellem familiebånd og frie valg i et moderne liv.
Værdier
Mange noveller stiller værdier op imod hinanden. Hvad beskrives som positivt og hvad beskrives som negativt? Enten
direkte eller indirekte. Der er måske kvaliteter ved personerne eller deres omgangsform, som ikke direkte beskrives,
men som man som læser kan se mangler.
hiensigt
Novellens hensigt kan man blandt andet nærme sig ved at spørge: Hvad er det teksten vil mig? Hvorfor er det netop
denne konflikt og disse værdier den behandler? Hvad er det den vil have mig til at tænke over og tage stilling til?
Tel(stanalyse og tematil<
En fortolkning af novellens tematik hænger altid sammen med analysen af novellens andre elementer. Eventyret
Klodshans handler om hvordan Klodshans vinder prinsessen og det halve kongerige for næsen af sine to veluddannede
storebrødre. Men eventyret handler også om hvad det er godt at kunne her i livet, og om hvad dannelse og uddannelse
er for noget. Det er et af eventyrets temaer. Temaet i Klodshans hænger blandt andet sammen med den måde teksten
er fortalt på og den måde brødrene beskrives på.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 5 af 6
FORTOLKNING
På baggrund af dine valg af analysepunkter, kan du nu nå til en dybere helhedsforståelse af teksten. Hvad er hensigten
med teksten? Hvad vil den sige noget om?
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014
Gyldendal Analysehjul
Side 6 af 6
PERSPEKTIVERING
Perspektivering handler om at undersøge og finde litterære sammenhænge mellem tekster. Disse litterære
sammenhænge kan være i forhold til genren, persontegningen, måden der fortælles på, sproglige udtryk, komposition
eller tematik.
Perspektivering af en tekst kan også ske ved at sætte tekstens handling i forhold til egne erfaringer, eller se på tekstens
motiv og tema i forhold til eget syn på verden.
Endelig kan perspektivering også dreje sig om at sætte tekstens budskab i forhold til målgruppen og undersøge tekstens
relevans for denne, samt de muligheder romanen åbner i forhold til at identificere sig med hovedpersonen, spejle sig i
denne og reflektere over eget liv.
http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html
24-04-2014