ANALYSEPUNKTER
Gyldendal Analysehjul Side 1 af 6 ANALYSEPUNKTER GENRETRÆK Ordet novelle kommer af Italiensk og betyder lille nyhed. Helt overordnet er novellen en kort fiktiv fortælling som er koncentreret om et enkelt handlingsforløb. Men noveller har nogle træk, der definerer dem mere præcist. Anslaget Et fængende og interessant anslag er vigtigt for en novelle. Den skal dels fange læserens opmærksomhed, og så skal den på kort tid præsentere fx novellens personer og miljø og evt. bygge op til den spænding eller konflikt der bliver udfoldet senere i novellen. Vendepunktet Mange noveller er bygget op omkring en central begivenhed, en konflikt, et problem eller en spænding, som resten af novellen handler om. Det kalder man novellens vendepunkt. Efter novellens centrale begivenhed følger en ny situation, som kan være løsning af konflikten, en forandring efter den bestemte begivenhed, eller også at der ingen løsning findes på konflikten. Slutningen Mange noveller har åbne slutninger. De kommer ikke med en konklusion eller et svar på hvordan man skal fortolke novellen, men stiller snarere et slags spørgsmål. Spørgsmålet får læseren til at undre sig og måske læse teksten igen og lede efter spor der kan hjælpe ham eller hende på vej til at fortolke novellen. "En stok i en myretue" Man kan beskrive noveller som tekster der "skaber forvirring som en stok i en myretue". Der er en orden i novellens indledning som pludselig brydes, som når man stikker en stok i en myretue. Derefter går myrerne i gang med at genskabe ordenen. Resten af novellen handler om, hvordan den nye orden kommer i stand, og om det overhovedet lykkes at genskabe ordenen. Slaget med stokken er altså novellens centrale begivenhed, vendepunkt eller konflikt. Nogle noveller har en meget tydelig opbygning omkring en begivenhed, andre noveller har ikke. "Et isbjerg" En anden definition sammenligner novellen med et isbjerg. Novellen beretter et kort forløb, men lader meget være op til læseren. Vi ser kun toppen af isbjerget i novellen, men nedenunder ligger en hel verden som binder handlinger, replikker og personer sammen. Læseren er som en slags detektiv, der ud fra de mindste tegn i teksten selv må genskabe hele den verden i læsningen og fortolkningen af novellen. KOMPOSITION Når man laver en analyse af en novelles komposition og foHøb, undersøger man hvordan fortællingen er bygget op, og hvordan dens forskellige dele er sat sammen. Man kan spørge, hvad rækkefølgen betyder for vores oplevelse og fortolkning af novellen, og om der er noget ved novellens komposition, som gør, at den er særligt spændende nogle steder. In medias res In medias res betyder, at man kommer lige ind i handlingen. Når en forfatter begynder sin fortælling in medias res, lader han læseren dumpe lige ned i historien. Han har altså ikke forinden skrevet noget om baggrunden for historien, fx om personerne, tiden, stedet eller konflikten. Kronologisk/lineært forløb At en novelles foHøb er kronologisk eller lineært vil sige at handlingens begivenheder beskrives i den rækkefølge de foregår. Flashback Når en fortæller midt i sin fortælling ser tilbage på begivenheder i fortiden, kalder vi det flash back. Hvis der er et flashback i en fortælling, er ofte interessant at spørge hvorfor fortælleren fortæller om netop denne begivenhed og ikke så mange andre? Forudgreb I nogle noveller antyder fortælleren i anslaget hvad der kommer til at ske senere i novellen. Det kalder vi forudgreb, fordi fortælleren forudgriber, hvad der kommer til at fortælles om senere i novellen. Forudgreb skaber ofte spænding eller forventninger hos læseren. Berette rmodellen Man kan beskrive en novelles opbygning ved at sammenligne opbygningen med en model der beskriver en komposition, fx berettermodellen. En sammenligning med modellen kan vise hvordan der bygges op til et klimaks i fortællingen. http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 2 af 6 Samtidig kan det være interessant at undersøge tivor novellen følger, og hvor novellen bryder med den måde fortællinger ofte bygges op på. Fortalt tid Fortalt tid er det tidspunkt, hvor historien foregår, fx. nu, i går, for neget tid siden, i 1950'erne osv. Fortalt tid er også den tid historien varer, fx en dag, et år, flere år osv. Fortælletid Fortælletid er den tid historien bliver fortalt, fortælles der fx om noget der sker nu, lige før, for noget tid siden, for mange år siden etc. Fortælletid er også den tid det tager at fortælle historien, dvs. hvor lang tid går der fra fortælleren begynder at fortælle til han eller hun stopper? FORTÆLLER Når man analyserer fortælleren og synsvinklen i en novelle, handler det altså om hvordan der fortælles om begivenheder, steder og især personer. Derfor hænger analyse af personer og analyse af fortæller ofte tæt sammen. Ser vi handlingerne udefra eller kun fra en persons synsvinkel? Er der noget vi ikke får at vide eller har vi indblik i alle tanker, følelser og handlinger? Og hvilken betydning har det for vores oplevelse af novellen? 1. personfortæller/jegfortæller En 1. personfortæller kaldes også en jegfortæller fordi fortælleren optræder som et "jeg" i teksten. Vi ser kun begivenhederne fra dette jegs synsvinkel, og vi kalder derfor en jegfortællers synsvinkel for indre synsvinkel. Hvis en novelle har en jegfortæller handler den ofte om hvad novellens centrale begivenhed eller konflikt betyder for jeget. 3. personfortæller At en novelle har en 3. personfortæller betyder at novellen fortælles i 3. person. Personerne i teksten optræder som "hun" eller "han" eller nævnes med deres navne. Alvidende fortæller Når fortælleren kender alle personernes hensigter, tanker og følelser og kan fortælle om begivenheder i fortiden og fremtiden siger vi at fortælleren er alvidende. En sådan fortæller kan bevæge sig ud og ind af alle personer og forudser ofte hvad der vil ske i historien. Indre synsvinkel (subjektiv) En 3. personfortæller kan være bundet til en af novellens personer eller skifte mellem personerne. Vi siger derfor at fortælleren er bundet til en i teksten og oplever verden og handlingen fra dennes subjektive synsvinkel. Synsvinklen er indre og su6/eW/V fordi vi altså kun oplever hændelser gennem denne person. I nogle noveller skifter den indre synsvinkel mellem personer undervejs. Hvis den gør det, vil det altid være godt at undersøge hvad det betyder for oplevelsen og fortolkningen af novellen. Ydre synsvinkel (objektiv) En 3. personfortæller kan også stå uden for personerne og begivenhederne og betragte dem som en flue på væggen, uden at kommentere og vurdere. En sådan fortæller kalder vi en objektiv 3. personfortæller og vi siger at historien er fortalt med ydre synsvinkel. Utroværdig fortæller Når en novelle fortælles af et jeg, vil det ofte være interessant at spørge hvor meget jeget egen dagsorden præger beskrivelsen af ftc begivenheder og personer. Forfatteren kan nemlig vælge at lade jegfortælleren være en person som udelader eller lyver om hændelser og begivenheder, fx for at skjule sin egen part i konflikten. Sådan en fortæller kalder vi "utroværdig". PERSONER Ofte er de personer eller aktører vi møder i en novelle, helt centrale for vores fortolkning af novellen. En analyse af hvordan personerne i novellen er karakteriseret, vil derfor ofte lede os på sporet af novellens tematik. I romaner hører vi ofte om mange personer, og vi følger dem over længere tid. Noveller er ofte koncentreret omkring en enkelt eller få personer som vi møder i et kortere forløb, fx i forbindelse med en enkelt begivenhed. Personkarakteristik Når man skal beskrive en novelles personkarakteristik, kan man spørge om hvilke oplysninger vi får om personerne og hvorfor får vi netop disse? Hvorfor skal vi vide at en person har et rødt uldtørklæde på? Hvorfor skal vi høre om en bestemt begivenhed fra en persons barndom, men ingenting om resten af hans liv? Hvilke ydre træk har personerne (udseende, tøjstil, stemme, hår...) og hvilke indre træk (ønsker, egenskaber, talenter, måder at reagere på). Direkte/indirekte karakteristik http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 3 af 6 Hvordan får vi noget at vide om personerne? Fortælles det direkte hvilke egenskaber og karaktertræk personerne har, og hvad de tænker og føler (direkte personkarakteristik)? Eller er det noget vi skal finde frem til ud fra beskrivelser af hvad personen gør og siger (indirekte personkarakteristik). Udvikling Det er ofte interessant at analysere om personerne i novellen gennemgår en udvikling eller en forandring eller ej. Hvordan forholder de sig til det der fortælles om, og ændrer det forhold sig undervejs? S T E D OG MILJØ Mange noveller foregår i et miljø, der ligner virkeligheden, altså et realistisk miljø. Men de kan også være skrevet som fantastiske fortællinger og udspille sig i mere eventyrlige verdener hvor overnaturlige kan ske. Får man konkret at vide præcist hvor i verden handlingen udspiller sig, eller er der detaljer man ikke får beskrevet? Sted/fysisk miljø Et konkret sted, fx et værksted, et supermarked, en biograf - eller mere bredt, fx. i form af et arbejderkvarter, et landsbymiljø eller et ungdomsmiljø. Psykisk miljø Hvordan er der at være det pågældende sted? Hvordan har personerne det med hinanden? Er det fx et undertrykkende og fremmedgørende miljø eller et strengt religiøst miljø? S P R O G OG STIL Enhver novelle har sin egen sproglige stil eller måske en særlig klang eller tone som betyder noget for vores oplevelse og fortolkning. Hvis novellen er skrevet med en jegfortæller, vil stilen hænge tæt sammen med denne persons måde at fortælle på. En ung pige fra København fortæller fx på en anden måde end en pensioneret overtæge fra Nordjylland. Berettende eller beskrivende I en analyse af en novelles sproglige stil kan det være relevant at undersøge hvordan forholdet er mellem handling og beskrivelse? Hvor i novellen er sproget beskrivende? Hvor er det fortællende/berettende? Hvordan hænger det sammen med handlingen? Sætninger Hvordan er sætningerne bygget op? Er de lange eller korte? Hvor meget varierer sætningsopbygningen, og hvordan hænger det i givet fald sammen med handlingen? Ordvalg Ordvalget er i høj grad med til at skabe en novelles sproglige stil. Der kan vælges særlige ord som passer til bestemte personer eller til novellens miljø eller tid. Ordvalget vil være forskelligt i en novelle der foregår på landet i 1880 i forhold til en novelle der foregår på en anden planet i solsystemet i år 2080. Hvad betyder ordvalget for stilen i novellen. Gør det fx at sproget ligner talesprog, at det bliver højtideligt, at tonen er humoristisk eller satirisk? Billedsprog I nogle noveller anvendes billedsprog fx når personer og steder beskrives. Det kan fx være sammenligninger, metaforer, symboler og besjæling. Ordklasser I analysen af en novelles sproglige stil kan det være godt at se på de forskellige ordklasser hver for sig. • Substantiver/navneord og proprier/egennavne Står der at hovedpersonen har en computer, eller står der at han har en skinnede metalblå iBook? Signalerer personernes navne noget bestemt? • Verber/udsagnsord Står der at han går, traver, sjosker eller marcherer? • Adjektiver/tillægsord Adjektiver bruges ofte i beskrivelser, men man kan også beskrive personer og steder på mange andre måder, fx ved at lade personer handle eller tale på en bestemt måde. Hvad gør novellen? TEMATIK Ordet tema er græsk og betyder grundidé eller grundtanke. En novelles tema er ikke det samme som handlingen. Indholdet eller handlingen i en tekst kan man genfortælle i et referat. Tematikken kan man komme frem til ved at analysere og fortolke tekstens komposition, fortælleforhold, sprog og personkarakteristik. Konflikt http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.htnil 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 4 af 6 Hvis der er en central begivenhed eller konflikt i en novelle, vil tematikken ofte hænge sammen med denne. Konflikten kan være et eksempel på en mere overordnet problematik. En novelle handler måske om to personer som møder hinanden og bliver forelskede, men som ikke kan få hinanden fordi den enes familie på forhånd har valgt en ægtefælle. Novellens tematik er ikke den konkrete handling, men befinder sig på et mere overordnet plan og fx beskrives som forholdet mellem familiebånd og frie valg i et moderne liv. Værdier Mange noveller stiller værdier op imod hinanden. Hvad beskrives som positivt og hvad beskrives som negativt? Enten direkte eller indirekte. Der er måske kvaliteter ved personerne eller deres omgangsform, som ikke direkte beskrives, men som man som læser kan se mangler. hiensigt Novellens hensigt kan man blandt andet nærme sig ved at spørge: Hvad er det teksten vil mig? Hvorfor er det netop denne konflikt og disse værdier den behandler? Hvad er det den vil have mig til at tænke over og tage stilling til? Tel(stanalyse og tematil< En fortolkning af novellens tematik hænger altid sammen med analysen af novellens andre elementer. Eventyret Klodshans handler om hvordan Klodshans vinder prinsessen og det halve kongerige for næsen af sine to veluddannede storebrødre. Men eventyret handler også om hvad det er godt at kunne her i livet, og om hvad dannelse og uddannelse er for noget. Det er et af eventyrets temaer. Temaet i Klodshans hænger blandt andet sammen med den måde teksten er fortalt på og den måde brødrene beskrives på. http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 5 af 6 FORTOLKNING På baggrund af dine valg af analysepunkter, kan du nu nå til en dybere helhedsforståelse af teksten. Hvad er hensigten med teksten? Hvad vil den sige noget om? http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 6 af 6 PERSPEKTIVERING Perspektivering handler om at undersøge og finde litterære sammenhænge mellem tekster. Disse litterære sammenhænge kan være i forhold til genren, persontegningen, måden der fortælles på, sproglige udtryk, komposition eller tematik. Perspektivering af en tekst kan også ske ved at sætte tekstens handling i forhold til egne erfaringer, eller se på tekstens motiv og tema i forhold til eget syn på verden. Endelig kan perspektivering også dreje sig om at sætte tekstens budskab i forhold til målgruppen og undersøge tekstens relevans for denne, samt de muligheder romanen åbner i forhold til at identificere sig med hovedpersonen, spejle sig i denne og reflektere over eget liv. http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014
© Copyright 2024