1. No category

Kritisk Pædagogik – før og nu
Betingelser
Muligheder og umuligheder
Oplæg
Pædagogiklærerforeningen 2012
Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik:
Man må begynde et sted – men hvor?
•
Skal man kigge på fortiden? Hvad kritisk pædagogik ”var”?
Eller nutiden? Hvad det ”er”? / kan være?
(et historiserende blik)
•
Skal man opridse hvad der kendetegner krit.pæd. som teoretisk refleksion?
Eller skal man snarere opridse, hvad der kendetegner krit.pæd. som praksis?
(et blik for dialektikken ml teori & praksis)
•
Skal man fokusere på det kritikken retter sig imod? (samfund og subjekter)
Skal man snarere fokusere på kritikken og pædagogikken? (normativitet, etik, ontologi,
epistemer)
(blikket for samtidskritik/diagnose – og – kritisk selv refleksivitet)
•
Skal man aktivistisk kaste nogle teser frem til diskussion?
Skal man være eftertænksom, refleksiv, holde sig tilbage?
(Balancen ml mod/ekpressivitet/aktivisme – og – tøven/kontemplativ/
Et af målene:
at fremsætte teser om kritisk pædagogik
• Oplægget vil begynde tesearbejdet
• Anlægge forskellige typer blikke
• Tage hul på nogle af de drøftelser, jeg er optaget af
TESE:
•
Det overordnede mål for ”det kritisk pædagogiske projekt”
synes at være ”det samme” i dag - som i 1970erne og først i 80erne
(men projektet er ikke det selvsamme – og dets selvforståelse er næppe helt identisk)
Dengang:
Det negative mål – gøre op med det tilpassede, dresserede og autoritære menneske
Det positive mål – bidrage til dannelsen af det myndige menneske og det gode liv
Det kritisk pædagogiske projektet kan imidlertid ikke være identisk med fortidens,
KONTEKSTEN herunder menneskene har ændret sig
kampen for myndiggørelse - må nødvendigvis ændre sig i samme udstrækning som
samfund, økonomi, politik, kultur, videnskab og diskurserne herom har forvandlet sig
Der må trækkes på teoretiske kilder, der kan være til hjælp,
samtidig må vi lære af (teori)historien og (praksis)historien
endelig må vi i kritisk dialog med os selv og hinanden (op)finde nye veje
Det er stadig interessant at tænke i forlængelse af
• 1969 Adorno - Opdragelse til myndighed
• Reformpædagogik / progressivisme i 20. årh.
• 1783 Kant - Hvad er oplysning
• 1762 Rousseau - Emile
•
(negativ utopi)
(empiriske forsøg)
(filosofisk refleksion)
(kritisk opdragelsesutopi)
Samtidig: der er mange teoribidrag og mange former for kritik i spil i dag
Tese: Mål og Metoder hænger sammen i kritisk pædagogik
dannelsesprocessen er en central del af målet!
Pointe: Mål og metoder kan ikke adskilles!
Den store forvandling
Tese: på 30 år er der sket en samfundsmæssig og kulturel metamorfose
eks. på forhold der har ændret sig fra 1970-80 til 2012 i DK
•
•
•
•
•
•
Kapitalismens nye former:
neoliberalsme
• Kapitalismens dominerende klasse:
middelklasse: ikke kun arbejde &
uddannelse præger identitet - også
forbrug og diverse livsstile
• Kamp ml national kultur og
multikulturalitet
• Kulturel erosion – nye kampe om
værdier og definitioner
Kampe om velfærdsstatens
institutioner og om styringsrationaler
(neo-liberalt værdigrundlag, NPM,
definitionskampe)
Økonomisk deregulering / finanskapitalen ledelse,
er stærkere
end staten
Kapitalisme og industrisamfund
(”classic”)
Klassedeling og klassekultur
(finkultur – masse/populær kultur)
Homogen national kultur
Majoriteten: Opdragelse, undervisning
og uddannelse til overvejende manuelt
arbejde
krise, uro, opbrud : arbejdskampe
ungdomsoprør, studenteroprør, sociale
bevægelser
Kulturel frisætning / individuelle søgebevægelser snarere end kollektive
Velfærdsstaten vokser og bliver til konkurrencestat / service som vare
Politikken populariseres / meninger og holdninger gøres til vare
Medieoffentligheden dereguleres politisk og reguleres ud fra seertal
Definitionskampen / kampen om sproget
Kritisk pædagogik handler også om at finde et sprog / terminologi, der udtrykker hverdagens
og materialitetens erfaring
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Den offentlige diskurs domineres af
ord og begreber, som kan synes
uskyldige og som man vanskeligt kan
være imod
– MEN ordene er samtidig bullshitord/klicheer/varm luft/ ideologi/
reklame:
Kvalitet,
Innovation,
Effektivitet,
Modernisering,
Udfordringer,
Kompetencer,
Fremtidssikring,
Fantastisk/helt fantastisk
At gøre en forskel,…..
•
Kritikken:
er blevet pluraliseret og parcelleret
•
•
•
•
Højreorienteret offensiv kritik
- kulturkonservatisme
- national konservatisme
- deregulering, marked, privatisering
•
•
•
•
Venstreorienteret kritik:
- forsvar for velfærdsstaten
- kritik af umyndigørelse
- anknytning til sociale bevægelser
(occupy wall street),
Forvandlingen af stat og politik,
har afgørende betydning for ”pædagogik” / et kritisk pædagogisk projekt
• Velfærdsstaten ”Før”
• Socialdemokratisk
velfærdsmodel
• Klassekampsregulering
• Omfordeling af økonomiske
værdier
• Lighed gennem uddannelse
• Velfærdsstaten ”Nu”
• Konkurrencestat
• Socialdemokratisme er i dag
ikke til at skelne fra
neo-liberalisme
• Markedet og konkurrence
skal regulere
• Økonomisk rationalitet står
over alle andre former for
rationalitet
Det hører til nutidens kritisk pædagogiske projekt
at pege på og gå imod nutidens autoritære tendenser:
kampen mod den autoritære venlighed (positiv psykologi)
selvets præstationskampe i systemer, strukturer, institutioner og projekter,
selvets præstationskampe mod dereguleringsdiskursen og umyndiggørende systemer,
strukturer, institutioner og projekter & sig selv!
• Vi lever i dag i et meritokrati
•
(livslang læringsprojekt, cv´et begynder med barnets kuffert og slutter …? …aldrig: )
• Vi lever i en præstations- og præmiekultur
•
(præmier og medaljer, endeløs måling og vurdering)
• Pædagogikken felt er blevet koloniseret af social-teknologier
•
(Planer, kompetencemål, tests, evidens, dokumentation, best practice, evaluering, måle- og veje)
Man må stoppe et sted
•
Det kritisk pædagogiske projekt må arbejde på flere planer
a)
Rejse kritik og udvikle kritikformer (utopi, ironi, dokumentation) af nutidens
umyndiggørende krav og vilkår
b)
Lave analyse af nutidens betingelser og brudflader i kampen for myndiggørelse og
socialt bæredygtige fællesskaber, miljøer, arbejdsvilkår
c)
Gøre eksperimenter og forsøg med myndiggørelse og social bæredygtighed
Det må ske med fælles kræfter,
det må organiseres i fællesskab,
det må ske i en løbende proces hen ad vejen,
- ellers har vi ikke mange chancer