gammelholm beboerforening
GAMMELHOLM BEBOERFORENING BEBOERAVIS 2013 GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 TEATER FAAR302 – HVAD GEMMER SIG BAG NAVNET ? En dag i 1987 gik et får rundt for sig selv på en dejlig eng. Resten af dens flok gik samlet et andet sted på engen og gad ikke rigtigt at have noget med enspænderen at gøre. Samme dag gik en lille flok skuespillere forbi selvsamme eng. De havde lige ved fælles hjælp købt en lille andelslejlighed i en broget sidegade til Nyhavn, som de ville omdanne til et teater, og manglede nu bare det rigtige navn. Da de ser fåreflokken og den egenrådige gænger, véd de det, for præcis sådan følte den lille trup sig på daværende tidspunkt i forhold til resten teaterlivet. Fåret var øremærket og hed Får302. Teater Får302 er netop gået ind i deres 26. sæson og vi har sat dramaturg Louise Hassing, skuespiller Pauli Ryberg og PR ansvarlige Karina Lykkesborg i stævne på deres kontor i Holbergsgade 28 b. For hvem er de? Hvad vil de? Og ved de hvor, heldige de er over at have daglig gang på Gammelholm? Udover de tre vi mødes med er også skuespillerne Birgitte Prins og Charlotte E. Munksgaard samt daglig leder Charlotte Rindom en del flokken. Teatret er skuespillernes teater og den kunstneriske udfoldelse og integritet er i højsæde. Derudover er Fåret det mindste ensamble teater i København, med plads til 48 publikummer, så det er med andre ord svært at gemme sig hvad enten man er spiller eller publikum - og lige netop den kontakt, der så opstår mellem spillere og publikum, er vigtig og særlig på teatret. To eksempler af mange var da de havde et nycirkus gæstespil, hvor akrobaterne kunne nå gulvet med hænderne, når de hang i trapezen, og man kunne følge koncentrationen og styrken når der blev kravlet eller danset på væggene. Oplevelsen var helt unik, for hver dråbe sved, hvert gisp og hver lille muskel kunne sanses af publikum. Og da Ulla Henningsen spillede SMERTEN første gang, kom intimiteten i salen bag på hende, og hun mærkede hvordan hun brugte kroppen og stemmen helt anderledes, hvordan stedet insisterer på nærvær. Også gæsteinstruktører holder meget af at arbejde på det lille teater, for det er sjældent de som her har ”the final cut”, og anerkender privilegiet i at få lov til at lege og udvikle sig. Intet er altså umuligt på Får302 hvad angår udfoldelse, og deres værksted i kælderen under kontoret leverer alt hvad der begæres. SIDE 3 Det er et meget ambitiøst og erfarent teater vi har sat i stævne, der med egne ord ”går deres egne uldtrerede veje”. Lige fra sta rt af har mange stærke skuespillere, instruktører og dramatikere så som Lars Brygmand, Katrine Wiedemand, Charlotte Sachs Bostrup, Jokum Rohde, Mette Bendixen m.fl. været tilknyttet Får302. Udover husets produktioner byder de også på en del gæstespil, der siden 2008 har været med særlig vægt på et nordisk samarbejde. De har blandt andet være med til at udvikle Kompas1 sammen med Malmø Stadsteater, Københavns Musikteater, RUC og Malmø Högskola. En dansk-svensk hjemmeside, www.kompas1.dk, for turnerende og producerende teatre, med svar på spørgsmål omkring alt fra produktion til skat og transport osv. Generøs vidensdeling med andre ord, og det understreger Fårets fokus på det nære, også uden for huset. Man kan så spørge, hvordan man kan få kunstnerisk frihed, blot 48 publikumspladser og 10 ansatte, til at gå økonomisk op? Smilet breder sig på kontoret for pt. er de så heldige netop at have fået en 3. årig bevilling fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, hvilket er en lettelse fordi det betyder arbejdsro de næste år. Ellers har de været nød til at sende ansøgninger ind hvert år, men det positive, der kan siges om de årlige ansøgninger, er at teatret hvert år har været nød til at revurdere sig selv, hvad de vil og hvad de synes er vigtigt at lave. Det har krævet gode, kloge og usædvanlige greb at søge støtte, hvilket har gavnet de pågældende produktioner. Desuden turnerer Får302 i hele landet, hvilket også er en vigtig indtægtskilde for dem, og en imponerende række fonde har også hjulpet til undervejs. I den kommende sæson er teatrets store satsning forestillingen TROFAST, en rørende, satirisk og morsom fortælling om mennesker og dyr med premiere den 29. Januar 2014. Køb billetten allerede nu og vær sikker på en plads. Forestillingerne varer som regel Louise Hassing, Pauli Ryberg, Karina Lykkesborg fem til seks kvarter, vi på Gammelholm kan altså nå frem og tilbage på to timer – særligt ideelt for familier, hvor en barnepige er nødvendig. Man kan blive ven med Får302 ved at melde sig til på deres hjemmeside www.faar302.dk, således får man mulighed for at deltage i diverse særarrangementer og forpremierer, som alle starter i teatrets hyggelige foyer, der lige er blevet farvelagt af kunstneren Nils Erik Gjerdevik. Til slut var der det med nærmiljøet og det med at være heldig. Men selvfølgelig er Får302 allerede gammel ven med Gammelholm, og føler sig som en del af miljøet med daglig tilknytning til områdets etablissementer, der alle, siger de, er fulde af gode historier. Alt i alt kunne man ikke andet end at gå fra mødet med følelsen af, at det er os på Gammelholm, der er heldige fordi dette Får302 græsser lige præcis på vores eng. Petrine Agger og Katrine Bech Taxholm GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 Nyheder og referat fra generalforsamlingen kan læses på vores hjemmeside www.gammelholmbeboerforening.dk Vi er også på facebook Gammelholm Beboerforening Rasmus Zier Bro Gammelholm Beboerforening udgiver en gang om året en avis. Også i år er det lykkedes, ikke mindst takket være annoncørerne i dette blad. Tak for det. Udover, at annonceindtægterne dækker tryk af avisen, vil indtægterne også blive brugt til aktiviteter, der senere kommer kvarteret til gode. Vi venter med disse til mere af anlægsarbejdet er fuldført. Men hvad beskæftiger vi os ellers med lige nu? I den grad vi kan påvirke beslutninger der træffes i forvaltningen som vedrører vores kvarter, gør vi løbende det. Det betyder, at vi hele tiden arbejder for at styrke det samarbejde vi over snart mange år har opbygget med f.eks. kommunens Teknik- og Miljøudvalg. På trods at Sandskulpturfestivallens grove malplacering, forsinkelsen af broen over inderhavnen, lukningen af Custom House og nødvendigt roderi i forbindelse med anlægsarbejde, synes vi at kvarteret udvikler sig på den rigtige måde. Når dette læses er promenaden forhåbentlig igen frit tilgængelig og The Standard så småt ved at åbne. Men Gammelholm er selvfølgelig mere end Havnegade. Vi er glade for, at mange erhverv ser ud til at trives på Gammelholm, fordi vi synes det hører med til et godt beboelseskvarter. God læselyst. Rasmus Zier Bro, formand for Gammelholm Beboerforening Kære beboere på Gammelholm Med denne husstandsomdelte avis vedlægger vi et girokort, og vi beder om at de, der har glemt at betale kontingent, og alle de mange, som endnu ikke er medlemmer, vil gøre brug af det. Vi har fået en del indbetalinger, men desværre er det endnu langt fra vores budgetmål. Kontingentet er kun 100,- kr. pr. husstand. Beløbet kan også indbetales på vores konto i Danske Bank Reg.nr. 1551 konto nr. 4297067. For foreningen er det vigtigt, at så mange som muligt støtter vores arbejde for at gøre forholdene på Gammelholm så gode som muligt. Ikke blot med hensyn til trafiksikkerhed og beboertrivsel, men også for at vi som forening kan påvirke og være i dialog med myndighederne. Nils Munk, kasserer SIDE 5 Her er nogle af de aktiviteter bestyrelsen har arbejdet med i 2013 Gammelholm beboerblad. Bladet laves i fællesskab af bestyrelsen. Som tidligere år trykkes bladet i 1000 eksemplarer, der omdeles til ALLE beboere på Gammelholm. Foreningen takker sponsorerne for deres deltagelse til udgivelse af bladet. Bestyrelsesmøder. Der er afholdt 8 bestyrelsesmøder i de første 9 måneder af 2013. Parkering. Dialog med bl.a. kommunen og Nyhavnsgruppen om det faldende antal p-pladser. Sandskulpturer i Havnegade. Foreningen protesterer kraftigt imod inddragelse af Havnegadepromenaden til kommercielt formål. Der er dialog med borgmester og medier. Fiskeflåde i Havnegade. Kommentar til ændring af den planlagte smukke og åbne glaskonstruktion til orange sejldug. Indre Bys Lokaludvalg. Foreningen er repræsenteret med Ole Bang. Aftale med Københavns kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi bliver fremadrettet orienteret direkte om kommende events i vores område, hvor kommunen er grundejer. The Standard. Bestyrelsen indleder dialog med ledelse og management i The Standard, som overtager efter Custom House. Natbevilling. Gammelholm Beboerforening protesterer mod at der gives natbevilling til Cafe Malmø. Beboerkonkurrence. Bestyrelsen beslutter at lave en beboerkonkurrence som opfordrer til at igangsætte initiativer på Gammelholm. Der uddeles hhv. 10.000,- og 5.000,- til de to bedste ideer. Generalforsamling. Der var stort fremmøde på årets generalforsamling, hvor medlem af borgerrepræsentationen Lars Weiss var mødt op for at fortælle om kommende planer for området. Avisen er lavet af Gammelholm Beboerforenings bestyrelse Fotos: Søren Kirkegaard Lay-out: Tina Maria Nielsen Pakistansk og indisk mad når det er bedst Gammelholm Cykler Holbergsgade 12 1057 Kbh K Tlf: 45 33338384 www.gammelholmcykler.dk Facebook: GammelholmCykler Salg-VærkstedRent-a-bike GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 Havnegade 35 - Anno 1948 - Fortalt af Ole Bang ”Ikke om jeg vil bo her!” erklærede jeg spontant, da jeg i september 1948 første gang så lejligheden i Havnegade 35, 2. sal t.v. ”Jamen det er da helt i orden, hvis du kan finde dig et andet sted at bo”. Min mors svar var både klart og kærligt. Vi var flyttet til en lille stuelejlighed på Frederiksberg, da hun i 1940 var blevet ladt alene med ansvaret for os 4 børn på mellem 2 og 10 år. Her boede vi efterhånden ovenpå hinanden. Men så hørte min mor om 2 gamle damer - frøknerne Thryde-, som boede i Havnegade 35, og som ikke længere kunne klare trapper og kakkelovne og de primitive forhold i øvrigt. De ledte efter noget småt i stuehøjde. Min mor sprang til, og et bytte blev aftalt. Og så flyttede vi ind i 5 værelser med et lille kammer, som omgående blev udstyret med en stor badevaskebalje til supplering af køkkenvasken når mor og børn skulle vaske sig. Gammel var lejligheden med et slidt og hullet linoleum på gulvene, revner i væggene, og alt skreg i øvrigt på maling eller tapet. 5 kakkelovne var der, hvoraf 3 var virkelig imposante. Det var ikke helt billigt - 137,50 kr. i månedlige leje - men til gengæld havde vi fået 150 m2 eller over 3 gange mere end hidtil. Baggården var den rene slum og ikke mindst domineret af en lille laset og beskidt gul 2 etages ”villa”. Den var nærmest presset ind i hjørnet af den meget lille gård og i øvrigt omkranset af 2 retirader og 3 gamle skraldebøtter. I huset boede der 2-3 familier med utal børn. Jeg kom dagligt i gården efter min cykel og for at hente koks, men det forhold, at man kom fra forhuset, viste sig blokerende for enhver kommunikation med beboerne i villaen. De talte ikke til en og hilste aldrig igen, når man hilste. Da jeg en dag spurgte en af pigerne, hvor hun gik i skole, svarede hun dog rent undtagelsesvis: ”Hvad rager det dig”. SIDE 7 Jeg hadede kokskælderen, som lå dybt inde i Deres søn Erik Brandt var dengang kun 4 år naboopgangen. Min mor forlangte, at koksspandene senest om aftenen skulle være fyldt op til natten og den næste dag. Der var rigtigt uhyggeligt inde i kælderen med mærkelige lyde og kun et enkelt lys, som gik ud hvert andet minut. En sen aften føler jeg, at skovlen støder på noget blødt i bunken af koks. Lyset går ud og jeg går ud og tænder det igen og skovler videre. På ny støder jeg på noget blødt. Jeg prøver at løfte skovlen op, og en livløs hånd kommer til syne. Jeg skriger som en stukken gris og vender mig om for at komme ud af kælderrummet, men falder over koksspanden. Så vågner jeg med et spjæt fuld af rædsel i kroppen og med svenden perlende ned af panden. Den næste dag samlede jeg alt, hvad jeg havde tilbage af mod i kroppen og gik ned i kokskælderen. Liget var der ikke mere! Det var imidlertid ikke altid dystert i gården, - særlig ikke når omvandrende musikanter og sangere kaldte beboerne frem i vinduerne. Der var især en fantastisk harmonikaspiller, som mestrede at få folk til at synge med! Det gav klapsalver, og det regnede ned med småmønter. Også skærsliberen havde en god forretning nede i gården. og dermed endnu ikke verdensberømt i Danmark. Men det blev både han og - måske ikke mindst - hans designgeniale kone Margit, som 16 år senere og i en alder af 20 fik tilbudt at designe Louis Ferauds kjoler og frakker på licens hos ”Brandt & Salling” i Danmark. Herefter gik det bare rigtigt stærkt for de to unge. De rykkede deres virksomhed ind på de 2 nederste etager og flyttede selv ind i lejligheden oppe på 4. sal tv. med sort chauffør og tjener og med fest og ballade. Men det er en hel anden historie. Lejlighederne på gadesiden af ejendommen var for borgerskabet. Øverst oppe boede der en gammel forhenværende kontorchef. Lidt længere nede var det var enkefru Otilie Alfrida Löfquist, som huserede. Hun var mor til skuespilleren Gyrd Löfquist, og var flyttet ind da hendes mand døde i 1939. Længere nede og til højre for os boede familien de Renouard. Hr. Renouard var bogholder og fruen barnefødt i ejendommen, og det var deres 5 må og mindre børn ifølge sagens natur også. Gode stabile beboere var de alle, og det gjaldt også dem i stuen og på 1. sal, - selvom de ikke boede her. Det var nemlig ejendommens ejer tekstilfabrikant Rud Brandt, som her drev sin konfektionsfabrik ”Brandt & Salling” i systuerne på de 2 etager. Havnegade 35 havde endnu en ”beboer”, som oven i købet var den ældste af dem alle. Det var ”Cafe Malmø”, som havde ligget i kælderetagen lige siden ejendommen blev bygget i 1870’erne. Det var her havnens kom folk, hvis der var længere pauser eller ikke lige var arbejde at finde, eller når arbejdsdagen var slut. At nogen blev beruset ind i mellem, var da vist naturligt. At der også – om end sjældent - var nogen der kom op at slås, hørte sig måske til. Men aldrig har jeg oplevet, at der blev krummet et hår på nogen beboer. Overfor min ”dødirriterende” - men trods alt kønne og sjove - lillesøster var de nærmest beskyttende. ”Hvis der kommer nogen generer dig, GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 så må du bare sige til. Så skal de nok få en på frakken!” Hjælpsomme var de også altid, hvis man skulle have flyttet et stort tungt skab eller lignende. Bare et ord, så fik man en hjælpende hånd. Vores gadedør kunne ikke låses, og her tror jeg, at vi delte skæbne med alle andre lejere på København. Det gav af og til anledning til besøg i opgangen både af overnattende ”gæster” og af tiggere samt aktive dørsælgere med flere. De kloge ”gæster” søgte op på 4. sal, hvor der var størst chance for fred og ro. De der ikke kunne klare sig længere end til nederst i opgangen, hjalp vi hinanden med at få ud af opgangen igen. Hvad angik tiggerne, så kunne den sultne altid få en fedtemad hos min mor, hvis hun havde brød i huset. Havnen var dengang et livligt sted om dagen, præget af travlhed med at losse og laste paketbåde og færger, hvor ikke mindst Bornholmstrafikken gjorde sig gældende i den vestlige ende. I Nyhavn-enden var det til gengæld Sveriges- og her ikke mindst persontrafikken som dominerede. Danskerne fik dækket deres behov for toldfri varer og svenskernes ikke mindst deres trang til spiritus og danske ost. Told- Den store Kran, Gammel Dok og Tutein Pakhusene malet fra Oles vindue i 1948 SIDE 9 bygningen havde fra morgen til aften flere ”gæster” end nogensinde siden! Men der var samtidig mange, som var utilfredse med ”betjeningen”. Lige overfor Cafe Malmø lå en anden gammel beværtning på hjørnet: Eksport Caféen, som senere blev ”forfremmet” til spiserestaurant med navnet Eksport Restaurationen. Senere igen kom den til at hedde Carlsens Kro, da den blev overtaget af den i mellemkrigsårene meget folkekære skuespiller Carl Carlsen, som også var kendt som direktør for Røde Kro Teatret på Amager. Søfolkenes Mindehotel eksisterede endnu ikke i 1948, men blev skabt bl.a. gennem en folkeindsamling, som fandt sted i disse år med det formål at skabe et levende mindesmærke for de mange danske søfolk, som omkom under 2. verdenskrig, torpederet af tyske ubåde. På Mindehotellet kunne man få et billigt måltid. Det var en mulighed, som jeg sidenhen ofte benyttede mig af, mens jeg studerede og familiens øvrige medlemmer var emigreret. En dag da jeg var derhenne, væltede det ind med sømænd. Der var kaldt til arbejdsnedlæggelse og stemningen var høj. Så dukkede der en kanonfotograf op, og næste dag var jeg i avisen som en af flere strejkende sømænd, og blev berømt i en snæver kreds. art og ofte flere i hver kategori. Vi havde 3 slagtere, 3-4 mejerier, 2-3 grønthandlere, apotek og posthus, både chokolade og tobaksforretninger, 2 cykelsmede, frisørforretninger for både damer og herre, adskillige ismejerier for ikke at glemme oste- og vinforretningerne, som blev flere og flere i takt med den svenske invasion. Flere boghandlere havde vi også, hvoraf to i Holbergsgade, Den tredje boghandel lå i Havnegade i den sidste karre mod vest, som i øvrigt var afgrænset af Niels Juels Gade og Holmen. Det drejede sig om Schultz Boghandel, som vi på Gammelholm mistede, da buldozerne i midten af 1970’erne jævnede alle bygningerne med jorden. Det skete for at skabe plads til en ny og større Nationalbank. Alle karreens smukke ejendomme inklusive Herholdts gamle Nationalbank og Hotel Kongen af Danmark på hjørnet af Niels Juels Gade blev knust og fjernet. Det var i 1967, som derved blev et sorgens år på Gammelholm, - ikke mindst for de hundredevis af beboere, som blev forvist fra denne vidunderlige bydel. Bortset fra den særlige atmosfære, som blev skabt af storbyens havn, så var Gammelholm omkring 1948 ikke mindst at sammenligne med en større dansk landsby med over et par tusinde beboere i forhusene og pakket sammen i baghusene og dertil spækket med forretninger og butikker af enhver At få lov til at bo på Gammelholm var og er et privilegium. I fortid og i nutid og i fremtid! Ole Bang GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 Hvornår har du sidst oplevet din by fra vandet? Tlf. 32 96 30 00 [email protected] SIDE 11 Gratis loppemarked og fodboldturnering Havnegade 5. oktober Fra kl 11 til ........så længe vejret holder Gammelholms beboerforening afholder igen i år loppemarked. Gratis for medlemmer og annoncører og 100,- kr. for alle andre. Alle glade sælgere skal selv sørge for borde mm. Kl. 11:00 – åbnes loppemarked Kl. 12:30 – fodboldturnering for store og små i buret foreningen byder på øl og vand til sportsudøverne Gammelholm Cup Lørdag d. 5. oktober kl 12:30 Vintersæsonen står unægteligt for døren. Men det skal ikke holde alle os fodboldtossede Gammelholmister fra at få finpudset indersider, tåhylere og andre lækre boldtricks. Da der i forvejen afholdes loppemarked i Havnegade, opfordres alle hermed til at trække i ruskindssutterne og komme forbi “BURET” til en rendyrket omgang skraldebold. Alle er velkomne! Vel mødt! Hjalte og Carla *Holdsammensætning, turneringsplan og andre kedelige detaljer vil blive udarbejdet på dagen. GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 Konkurrence Har du en idé til et projekt eller arrangement på Gammelholm? Som bekendt arbejder Gammelholm Beboerforening blandt andet med at øge kvaliteterne i kvarteret og sørge for at kvarteret er et godt sted at bo. I år prøver Gammelholm Beboerforening noget nyt, nemlig at udskrive en lille konkurrence. Vi opfordrer alle interesserede til at ansøge om støtte til gennemførelse af et ‘lille’ eller et ‘stort’ projekt. Projekterne kan modtage henholdsvis 5.000 eller 10.000 kr. Pengene er øremærket til gennemførelsen af projektet og det forudsætter derfor, at der forelægges bilag for projektes faktiske udgifter, førend pengene kan udbetales. Der er ingen faste kriterier for, hvad der eventuelt støttes, udover at aktiviteterne, arrangementet eller projektet skal bidrage til kvaliteten i kvarteret og komme beboerne til gode. Så ansøgningskriterierne er altså helt åbne. Dog skal projektet realiseres inden 1. juli 2014. Hvem kan søge? Enhver enkeltperson, gruppe eller forening kan søge om støtte til aktiviteter og arrangementer, som afvikles på Gammelholm og for beboerne på Gammelholm. Hvor meget kan søges? Gammelholm Beboerforening støtter to projekter med henholdsvis 5.000 og 10.000 kr. Sådan søges Beskriv projektet på maksimalt én A4 side od vedlæg et realistisk budget. I budgettet angives eventuelt forventede indtægter og medfinansiering udover de forventede udgifter. Det er alt vi skal bruge for at behandle ansøgningen, så det er ikke nødvendigt at sende supplerende bilag til Gammelholm Beboerforening. Ansøgning og budget sendes som e-mail til [email protected] ”Vindere” offentliggøres på www.gammelholmbeboerforening.dk d.1. november 2013. Projektforslag skal indsendes senest d. 15. oktober 2013 SIDE 13 The Standard Interview med Niels Lan Doky Holdet bag The Standard Klokken er ti søndag formiddag og musikeren Niels Lan Doky kommer til kaffe for at fortælle om The Standard. Sammen med kokken Claus Meyer har han taget initiativ til at åbne tre restauranter og en jazzklub i den gamle toldbygning i Havnegade 44, hvor Custom House tidligere lå. Vi har fulgt den grundige ombygning og er spændte på at høre lidt om, hvad vi kan forvente os, når toldbygningen endnu engang åbner sine døre op for gæster fra nær og fjern den 3. oktober. I kan høre med her: Hvad er dit forhold til Gammelholm? Faktisk kender jeg området rigtig godt, fordi jeg engang havde en kæreste, som boede her. Og så er der flere af mine musikkollegaer og venner, som bor på Gammelholm, og min mor boede i Peder Skrams Gade med sin familie. Men det var før, jeg blev født. Hvor længe har The Standard været på tegnebrættet? Claus Meyer og jeg har villet lave “noget” sammen siden 2011 og har mødtes jævnligt for at udvikle en idé om at præsentere højkvalitets mad og jazz under samme tag. I slutningen af 2012 kom Claus og sagde, at Custom House muligvis ville lukke og lagde straks en billet ind på at overtage lejemålet. Han syntes, det var fantastisk med en mulighed for at lave flere restauranter, men jeg kunne ikke rigtig se, hvad vi skulle med al den plads. Sideløbene havde de kokke, som vi tænkte på at inddrage, talt om at det måske kunne være en god ide at have musik og madoplevelserne i separate rum. Og min erfaring fra Jazzhus Montmartre, hvor jeg var i 2010-11, havde vist mig, at det nogle gange blev lidt forhastet, når gæsterne skulle spise færdig, fordi musikken var ved at begynde. Så ret hurtig blev vi tændt af idéen om et større sted og da min kone, som også er involveret i projektet, trådte ind i bygningen, faldt hun for den på stedet. Det er simpelthen en bygning, som alle vores udenlandske venner og forretningsforbindelser siger ”wow” om. Her i foråret 2013 blev det så en realitet og pludselig gik det stærkt med at få konkretiseret idéerne. Hvem står bag projektet og er der en vision? GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 Det er Claus og mig, der er hoveinitiativtagerne, men vi har sidenhen inddraget andre medejere og investorer. Vi lægger vægt på, at alle kreative aktører skal være medejere, så det gælder vores to tidligere Noma kokke Torsten Vildgaard og Søren Westh, samt den indiske Michelin-stjernede kok Karam Sethi. Sammen med Claus Meyer og Andreas Møller på vores ny-danske restaurant Almanak står de for hele den kulinariske vision for huset. Vores danske investorer udgøres af Henrik Hammer, Peer Meisner og Meyer Gruppen. Derudover har vi den indiske Sethi familie med, som er baseret i London, hvor de bl.a. ejer den Michelin-stjernede indiske restaurant Trishna. Der er en historie omkring den indiske mad, for Claus, min kone og jeg har haft talt om at der manglede noget god indisk mad i København. Hun er Indisk og kender Sethi familien fra sin barndom. Det lød så interessant i Claus´ ører, at han næste dag fløj til London for at smage deres indiske high-end mad. Det viste sig at de havde interesse i Det Nordiske Køkken og derfor blev det meget naturligt at lave en vision The Standard, der indeholdte både førsteklasses restaurant med indisk mad og med Nyt Nordisk. Tanken er også at de tre køkkener skal samarbejde og inspirere hinanden, og måske endda være i dialog med verden udenfor. Det har vist sig at projektet med Claus hele tiden udvikler sig med nye idéer og muligheder. På en måde er det ligesom at improvisere i jazzmusik, så jeg har sagt til Claus, at jeg synes, han er en super god jazzmusiker. Gastronomi har udviklet sig rigtig meget i de sidste 10-15 år og mange kokke er jo kunstnere med stort K. Jeg kender mange, der synes at musik og mad har enormt meget til fælles. Altså det at blande nogle ingredienser, så der skabes sanselige oplevelser eller fortælles historier, der påvirker modtagerne. Hvad kan vi møde på den gastronomiske front i huset? Almanak i stueetagen, er vores ny-danske eatery, som serverer morgenmad, frokost og aftensmad. For en meget tilgængelig pris kommer den til at levere moderne, opgraderede nyfortolkninger af traditionelle, klassiske danske retter under mottoet “mad som vores bedsteforældre ville have lavet den, hvis de vidste, hvad vi ved i dag”. Almanak har endvidere sin egen bar. Verdandah også i stueetagen, har også sin egen bar og lounge, hvor man kan nyde indiske cocktails og tapas til en tilgængelig pris, hvis man vil starte forsigtigt, før man kaster sig ud i 4-6 retters menuer i selve restaurantens hovedareal for enden af bygningen ud mod Nyhavn, Noma og Operaen. Verandah bliver den første moderne, gastronomiske, indiske restaurant på dette niveau i Norden. Karam Sethi er den yngste indiske Michelin-stjernede kok nogensinde og har renommé for at være visionær og original, og for at være den pionér, der har bragt den finere indiske madlavning til Europa. Studio på 1.sal, bliver det gastronomiske flagskib og ex-Noma stjernekokken Torsten Vildgaards første, egen restaurant. Hans otte år på Noma har naturligvis sat dybe spor og restauranten er også funderet i det Nye Nordiske Køkken, dog med afvigelse fra de meget stramme, dogmatiske regler, som sidstnævnte er kendt for. I Studio bliver der åbnet lidt op og skabt mulighed for dialog med andre kulturer og verdensdele. En stor del af køkkenet er åbent og man vil som gæst kunne opleve Torsten in action i hans meget værksteds- og laboratorium agtige arbejdsform. De tre restauranter dækker til sammen et bredt spektrum af prisklasser, fra det meget tilgængelige Almanak til det dyrere Studio, med Verandah lige midt i mellem de to. Musik bliver en vigtig del af The Standard. Hvad kan du fortælle om jeres planer for stedet? På musiksiden vil jeg som noget nyt gerne etablere, at publikum til hver en tid kan regne med et højt niveau, uanset hvornår de vælger at besøge The Standard. Af samme grund holder vi også ens billetpriser på alle koncerter, for at afspejle at der ikke SIDE 15 Niels Lan Doky er nogen programpunkter, der er bedre eller mindre gode end andre. Det lyder umiddelbart logisk, men faktisk er det ikke normen på spillesteder, hvor programlægningen i højere grad er baseret på den hype og det image og renommé, som kunstnerne har, frem for kvaliteten af den musik de i sidste ende leverer, når de står på scenen. Det vil jeg gerne vende op og ned på, inspireret af mine kulinariske samarbejdspartnere. Når man for eksempel tager på Noma, sætter man jo aldrig spørgsmålstegn ved, hvilke råvarer de har på lager, eller hvem, der er souschef i køkkenet den dag man vælger at komme. Man ved bare, at der er en fantastisk oplevelse i vente, hvor alle nuancer er forberedt til perfektion. Det samme vil jeg gerne gøre med musikken, så publikum til hver en tid kan forvente noget sublimt, uanset hvem, der er på programmet. I praksis munder det ud i, at vi præsenterer nogle af de allerbedste, både kendte og mindre kendte musikere fra ind- og udland. Hovedsageligt sætter vi dem til at lave projekter, som vi udvikler og finder på, og som bliver unikke for The Standard. Det vil sige at musikken ikke kan høres andre steder i verden og publikum derfor er nød til at komme til The Standard for selv at høre det. Derudover planlægger vi at lave globale webcasts, så publikum fra hele verden kan købe adgang til at se og høre koncerter i HD kvalitet hjemme hos dem selv, uanset hvor i verden de befinder sig. På hjemmesiden er sproget engelsk. Hvorfor det? Claus er jo virkelig optaget af at lave mad til danskerne og derfor var det meningen at hjemmesiden skulle være på dansk. Men pga. samarbejdet med Trishna opstod der nye muligheder og vi har derfor valgt i første omgang at lave hjemmesiden på engelsk. Det har så vist sig at være nyttigt i forhold til international presse. For eksempel har Wall Street GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 Journal været forbi for at høre om The Standard. Derudover viser statistikken også, at rigtig mange af restaurantgæsterne i København er udlændinge, så for at få fyldt vores borde er det vigtigt at kommunikere på engelsk. Men når hjemmesiden er helt færdigudviklet kommer den selvfølgelig også i en dansk version. I øvrigt har det været interessant at arbejde med Claus, fordi han gør tingene anderledes end jeg og mange andre musikere gør. Han har fået international succes ved at være nationalt fokuseret på kvalitet, mens mange musikere gerne satser internationalt og så håber på at hjemmepublikummet også kommer med. måde. Vi bliver en højborg for kvalitet og integritet, og på sin vis det stik modsatte af de turistmiljøer, som vi kender fra Nyhavn. Så vi håber og forventer, at kunne tiltrække et interessant, reflekterende og kvalitetsbevidst publikum, som vil tilføre The Standard og Gammelholm en masse god energi. Det er jo fantastisk at sidde midt i centrum af København og så er der så stille, som her er. Jeg synes, at vi bevæger os på ”den rigtige side af linien” med The Standard. Allerede da vi forhandlede lejekontrakten, blev der opstillet kvalitetskrav. For eksempel måtte vi ikke drive fastfood og en række andre forretningstyper. Det, syntes jeg, var et godt udgangspunkt for vores idé. Så helt kort. Hvad kan The Standard tilføre København? Hvad med lyd og eventuelle støjklager fra naboer? En ny vinkel på både mad og musik, ikke blot for København, men også i internationalt perspektiv. På madsiden åbner vi det meget dogmatiske Ny Nordiske Køkken koncept op til at også kunne rumme strømninger fra andre verdensdele og kulturer. Det faktum at vi under samme tag har både en Ny-dansk (Almanak), en Ny Nordisk (Studio) og en moderne, gastronomisk indisk restaurant (Verandah), er et godt billede på, at vi både går i dybden med de essentielle forskelle samtidigt med at vi udforsker og omfavner alle fællesnævnerne. På musiksiden handler det om at opbygge et nyt internationalt kvalitetskoncept. Og hvis vi ser med lokale briller. Hvad kan The Standard tilføre Gammelholm? Jeg synes, det er et vidunderligt kvarter og holder virkelig af det, men samtidig synes jeg, at det er en smule dødt. Jeg har boet i Paris de sidste 23 år og før det New York, og elsker restaurant- og café livet i de byer. Jeg synes, at vi kan tilføre noget liv på en god Vi havde hørt om støjgenerne fra Custom House og har derfor haft kontakt med Center for Miljø og fagfolk for at få hjælp. Derfor er det planlagt, at der kun spilles lav baggrundsmusik i stueetagen hvor der er den store indgangsdør, mens livemusik foregår på første salen, hvor vi har indrettet rummet med fabelagtig god akustik og nye lyddæmpende vinduesglas. Det gør at lyden i jazzklubben dæmpes uden for huset, men også at vi kan lave lydoptagelser uden generende lyde udefra. Hvad er planer for udeservering og jeres åbningstider? Udeservering planlægger vi kun i sommermånederne og vi har ikke rigtig udviklet nogen endelig plan for dette endnu, da det først bliver aktuelt fra og med sommeren 2014. Men det bliver både Almanak og Verandah, der kommer til at servere ude. Både mad, kaffe og drinks - regner jeg med! Med hensyn til sene åbningstider, så har vi forstået, at det publikum vi tiltrækker ikke bruger penge efter klokken 24 og derfor er det ikke noget vi går efter. Så hellere tidligere åbent til morgenmad. SIDE 17 Det eneste som jeg tror kan blive et problem er rygerne, selvom jeg ikke helt ved hvor meget rygere larmer, når de taler sammen, men jeg har tænkt mig at foreslå på det næste statusmøde at rygerne henvises til havneside. Der er jo også en fantastisk udsigt. Vi er også blevet spurgt om vi skal deltage i jazzfestivallen, men der er ingen planer endnu. I beboerforeningens bestyrelse kunne vi godt tænke os et billigt folkekøkken, hvor områdets beboere kunne mødes. Er det en mulighed? Uden at vide præcist hvad der ligger i begrebet “billigt folkekøkken” så vil jeg umiddelbart sige, at vi har nogle meget tilgængelige muligheder på The Standard i de to restauranter i stueetagen, hvor Almanak er meget tilgængeligt prismæssigt trods den meget høje kvalitet. Og det samme gælder Verandah’s lounge, hvor man kan få indiske tapas helt ned til DKK 43 stykket. Hvad glæder du dig mest til? Jeg glæder mig til at åbne og komme i gang. Men på tirsdag får vi leveret et Bösendorfer 225 flygel, som måske er det bedste flygel, jeg nogensinde har spillet på. Velkommen til skal det lyde her fra Gammelholm beboerforenings bestyrelse. Interview af Michael Thorup, næstformand GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 SIDE 19 ITA Textiles Din metervare leverandør Agentur En gros Detailsalg Tordenskjoldsgade 14 1055 København K Tlf: 33690333 [email protected] www.ita-textiles.dk Ring med din forespørgsel allerede i dag “Brug din lokale låsesmed” www.kbhlaasekompagni.dk HOLMENS KIRKE Morgensang hver onsdag kl. 10.00 -10.15 Klinik for fodterapi Herluf Trolles Gade 16C 1053 København K Holmens Kanal 21 Konsulentfirma Pecepti Global Havnegade 49, st 1058 Kbh K Galleri Specta Peder Skrams Gade 13 1054 København K GAMMELHOLM BEBOERAVIS 2013 Nu er det lige så nemt at sende penge som at sende en SMS y ilePa ken b o M il et hv s – uan k du har ban MobilePay - ny app Så nemt er det at sende penge til dine venner, der har MobilePay: 1. Log ind 2. Tast beløb og mobilnummer 3. Send penge. MobilePay kan bruges uanset hvilken bank du har. Læs mere om den nye app og vilkårene på MobilePay.dk Hent MobilePay i App Store eller Google Play.
© Copyright 2024