Diernæs Beboerforening gentager successen med en lokalhistorisk

Diernæs Beboerforening gentager
successen med en lokalhistorisk aften!
Godt nytår – er det nok lidt sent at ønske – men ikke desto mindre er det et
godt nytår, vi håber på i Diernæs Beboerforening.
Bestyrelsen har konstitueret sig med:
Formand: Kirsten Heissel
Næstformand: Søren Laustsen
Kassere: Birgit Nissen
Øvrige medlemmer i bestyrelsen er: Peter Krichau, Gitte Kofoed, Peter Heissel, Dorthe Kreiberg,
Tove Rønnow, Keld Christensen, Helle og Karsten Overgaard.
Vi har netop lagt sidste hånd på det kommende års aktiviteter. Der bliver både nye aktiviteter
samt gentagelser af populærere aktiviteter fra tidligere år.
En af de nye aktiviteter i år 2013 var en lokalhistorisk aften med Ove Ethelberg som fortæller og
billedviser. Der blev vist billeder af huse, gårde mm fra før og nu. Det blev så stor en succes, at vi
hellere end gerne følger op med endnu en aften fortæller Søren Laustsen fra bestyrelsen. Vi har
været heldige at Ove Ethelberg har sagt ja tak til at stille op igen. Denne gang bliver det med fokus
på de mange virksomheder og erhverv, der har været i Diernæs igennem årene. Der vil blive vist
billeder og fortalt historier. De fremmødt er velkommen til at deltage i fortællingerne - jeg kan jo
ikke vide alt hvad, der er sket, smiler Ove. Ove beder samtidig dem, der har billeder og fotos fra
”gamle dage” i Diernæs om at tage disse med eller sende dem.
Arrangementet er ikke kun for beboere i Diernæs – bestemt ikke. Alle interesserede er velkommen
til at være med. Faktisk var der flere sidste år, som var født eller opvokset i Diernæs, men som ikke
havde været forbi i mange år – og andre mødte gamle skolekammerater. Så kom med lyder
opfordringen!
Det hele foregår på restaurant Søstjernen d.4. februar 2014 kl. 19.30. Der vil være mulighed for at
købe en øl, vand, kaffe og kage i løbet af aftenen.
Vi sender vores aktivitetsprogram, med information om de øvrige aktiviteter, når det er færdigt i
trykken.
For yderligere informationer kontakt venligst:
Kirsten Heissel, Venbjerg 30, 6100 Haderslev, Telefon: 74 57 56 22. Mail: [email protected]
Mange hilsner
Dorthe Kreiberg, Diernæsvej 102, 6100 Haderslev, mail: [email protected]