Dansk Armeniermission a u g u s t 2010 Søndagsskolen i Nubarashen på vej til dåbsgudstjeneste 11 børn døbt i Khor Virap Søndagsskolen i Nubarashen har været til dåbsfest. Denne gang blev ni børn fra søndagsskolen og to søskende døbt af fader Nikoghos, den nye præst i Nubarashen. Det var en stor dag! Af Nane Kachatryan Khor Virap er stedet, hvor kristendommen i Armenien har sin vugge. Der sad Sct. Gregor Lysbæreren fængslet i tolv år i et fangehul dybt nede i jorden. Det var et mirakel, at han trods sult og tørst overlevede og havde troen i behold, så han sammen med kong Tiridat III fik indført kristendommen som den officielle religion i Armenien. Et helligt sted Det var her ved kristendommens vugge i Armenien, at ”vores” børn blev døbt 1. juni i år. Hver gang jeg besøger Khor Virap, har jeg følelsen af at være på et helligt sted. Der er altid tørt og mangel på vand her, så jeg føler tørst, som var jeg i Sct. Gregors fangehul. Men denne dag oplevede jeg Khor Virap på en helt ny måde. Ligesom Gregor kom frem i lyset og begyndte at prædike, sådan blev vores børn gennem den nye fødsel i dåben ved vand og ånd sat i stand til at bære evangeliets lys ud i verden. Guds riges livskraft mødtes i skæringspunktet mellem fortid og nutid. Jeg ville ønske, I havde været med, så I kunne dele denne betagende oplevelse med os. Højtidelig dåb Søndagsskolelærerne Ruzanna, Susanna og jeg kom i god tid til kirken for at være med til at forberede dåbshøjtideligheden. Først blev børnene registreret som medlemmer af kirken, 2 og derefter foretog en meget glad fader Nikoghos selve dåbshandlingen. Først døbte han fire børn, så seks og til sidst det yngste barn på tre måneder. Børnene fik hver et Ny Testamente som dåbsgave af fader Nikoghos. På den måde gav han de nydøbte en vejledning til deres nye liv og vand, der kan slukke deres åndelige tørst og give føde til deres sjæl. Bagefter inviterede jeg dem alle til at drikke kildevand, som var medbragt fra Jerevan. En lykkelig stemning bredte sig fra den ældste til den yngste. Sommerafslutning med drama Dåbsgudstjenesten var samtidig afslutning på søndagsskoleåret 2009-2010. Børnene havde øvet et dramastykke skrevet af studenterne fra ungdomsgruppen over lignelsen om sædemanden. Det opførte de i kirken. Stykket var en lovprisning af Jesus for det, han er, og for hans lidelse for os: ”Herre, du er den sande hyrde. Du er sandheden og livet. Du er den gode sædemand.” Børnene glædede sig over at opføre dramaet og følte sig ét med hele Guds menighed på jord. Stor taknemmelighed Der var mange, der udtrykte deres store taknemmelighed over DAM og søndagsskolelærerne. Det er en stor glæde for mig at dele oplevelsen af denne helt særlige dag med jer. Herover: Søndagsskolebørn og deres familier fra Nubarashen på vej til dåb og afslutning på sæson 2009-2010 Herunder: Børnene døbes i Khor Virap af fader Nikoghos 3 Studenterarbejde i DAM-huset For første gang har studenterne i Jerevan fået et sted, hvor de kan tale åbent om tro og kristenliv. Interessen for ’den kristne diskussionsklub’ i DAM-huset er stor. Af Nane Kachatryan Jeg skyndte mig alt, hvad jeg kunne, til aftenens møde i Christian Discussion Club i DAM-huset – med en klar forestilling om, hvordan emnet skulle gribes an, men også med bekymring. Jeg havde været nødt til at bede en af de unge om at begynde uden mig, fordi jeg var blevet forsinket, og Hovhannes, lederen, var vist i Georgien. Aftenens emne – ”Skabt i Guds billede” – kunne give anledning til vild diskussion: Hvem er vi? Hvordan oplever vi, at vi er skabt i Guds billede? Hvad er formålet med vores liv? Hvordan leder Jesus os? Hvad nu, hvis de brugte tiden på at diskuttere uden at bruge Bibelen? Da jeg nåede frem, var Hovhannes (som til min overraskelse altså var der) og otte studenter i fuld gang med at læse Matt 13,24-30. Min bekymring var gjort til skamme. Danskernes tredje sakramente, kaffen, var på bordet. Alle nyder det, og kaffebordet er en udmærket hjælp til at koncentrere sig om de åndelige ting. Fuld af glæde takkede jeg Gud for det, jeg så: Vores projekt er så småt ved at lykkes! Arbejdet er vokset Christian Discussion Club har været i gang i DAM-huset siden 25. februar i år. Vi startede med seks studenter, og deres begejstring har bredt sig, så der nu er 21, og arbejdet vokser uge for uge. DAM-huset ligger ret langt fra centrum, så vi har hyret en minibus til at samle studenterne op ved universitet og køre dem herud. 4 Tavsheden er brudt Overraskende nok er det studenterne fra det teologiske fakultet, der er de mest ivrige. De hører forelæsninger om Bibelen og kristendommen, men har aldrig mulighed for at åbne sig og sige deres mening og opleve, at de ikke bare er ”kar, der skal fyldes, men fakler, der skal have næring for at brænde”. Det at drøfte Bibelen og sætte den i relation til det daglige liv kan de kun gøre her. Måske er det sådan på grund af arven fra den kommunistiske propagandas tid… Selv nu tyve år efter USSR’s kollaps er folk forsigtige med at sige, hvad de tænker og mener. Samværene skaber engagement Samværene i DAM-huset har inspireret studenterne: De organiserer og forbereder selv kommende møder. Og de begynder at tænke på, hvor de kan være til hjælp og bruge deres evner og kræfter. Det er ikke blot Bibelen, der åbner sig for dem her. De begynder også at kende sig selv bedre og opdage skjulte sider, som de ikke engang selv vidste om. De tager fat på frivilligt arbejde, og de prøver at leve et kristenliv ved at være en næste for andre og elske og tjene dem. Lærer fra universitetet ansat som leder Hovhannes Hovhannisyan, der underviser på det teologiske fakultet i Jerevan, er blevet ansat på deltid til at lede studenterarbejdet i DAMhuset. ”Jeg Hovhannes Hovhannisyan Uddannet teolog fra det teologiske fakultet i Jerevan og har desuden taget en kandidateksamen i historie og skrevet speciale om den armenske kirkes reformationsbevægelse i det 20. århundrede. Har siden 2003 arbejdet på det teologiske fakultet som lektor og associeret professor. Har deltaget i internationale programmer ved hhv. Santa Barbara og Vanderbilt Universitet og holdt forelæsninger på universiteter i Californien, Kina og Thailand. Jeg lærte DAM at kende på det teologiske fakultet, hvor vores dekan, ærkebiskop Shahe, havde inviteret Michael West til at undervise,” fortæller Hovhannes Hovhannisyan. ”Nogle af mine venner besøgte Danmark i 1998, hvor de også deltog i en KFS-påskelejr. Det er en stor glæde, at det nu er lykkedes for DAM og vores studenter i fællesskab at starte et arbejde med bibelstudie som det centrale. Der er stort behov for et sådant arbejde, og der findes ikke noget tilsvarende her. Det teologiske fakultet lægger vægt på teologi som videnskab, og alle fakulteterne har religionshistorie på programmet, men viden om kristendom er langt fra det samme som kristenliv. Derfor er det vigtigt, at vi netop lægger vægt på kristen tro og kristen livsførelse. Jeg håber, at arbejdet ikke bare må fortsætte, men at DAM får mulighed for at udvide det. Og vi kunne meget godt tænke os at etablere og udbygge en kontakt til tilsvarende danske ungdomsorganisationer.” Hovhannes og nogle studenter i DAM-husets have ”DAM-projektet fascinerer mig,” siger Hovhannes, leder af studenterarbejdet i DAM-huset. ”Arbejdsformen er ny for mig. Som lærer på universitetet har jeg ikke mulighed for at kende studenternes holdning til Bibelen og give respons på deres spørgsmål og problemer - eller at give dem lejlighed til at udtrykke deres tanker og at gå i dialog med dem. Men DAM-husets trygge atmosfære gør den slags muligt. Ved møderne i DAM-huset føler de unge sig frie og uden tyngende pligter. En del af arrangementerne står de selv for, og det styrker deres ansvarsfølelse. Foruden bibelstudierne vil vi gerne arrangere sociale samvær og udendørs aktiviteter og udføre frivilligt arbejde i den armenske kirke.” Peter Legarth i diskuusion med studenter i DAM-huset under besøget i Armenien i maj 2010 5 En drøm, der er ved at gå i opfyldelse Holger Harldrup og Peter Legarth fra bestyrelsen har været i Armenien, hvor de har haft møder med kirkelederen Katolikos Karekin II. En af de andre store oplevelser var mødet med studenterne i DAM-huset. Af Holger Haldrup For 10 år siden fik en gammel armensk ærkebiskop en vision. Han havde været med på en KFS- påskelejr og oplevet, hvordan de studerende kunne berige hinanden med det kristne budskab ved at arbejde sammen i bibelstudiegrupper. I den armenske kirke var det en ukendt arbejdsform, men han troede på, at det kunne blive et vigtigt redskab for armenierne til at genfinde deres kristne rødder. Derfor sendte ærkebiskoppen en af sine studerende på det teologiske fakultet i Jerevan, Nane Kachatryan, til Danmark for at studere her og få et indgående kendskab til, hvordan en bibelstudiegruppe kan etableres og fungere. mad, som vi nød på husets terrasse med udsigt til den frodige have. Det var imidlertid oplevelsen af gruppens tanker og meninger, der var den største. Peter holdt oplæg over hovedtemaer i Johannesevangeliet, og selv om de var noget imponeret over, at der kom en professor i nytestamentlig teologi og holdt oplæg for dem, holdt de sig på ingen måde tilbage, men diskuterede livligt. Spørgsmål som ”Er det nødvendigt at tro på Jesus for at blive frelst” og ”Var Jesus både Gud og menneske hele vejen gennem sit liv på jorden” poppede op med stor intensitet, før Peter var halvvejs gennem sit oplæg. Biskoppen er død, men drømmen lever Den gamle ærkebiskop Shahe Ajemian er død, men hans vision er ved at blive virkelighed: Nane, som har været ansat i DAM i et år, har taget initiativ til en bibelstudiekreds i DAM-huset. Her mødes en gruppe på ca. 20 studerende en gang om ugen til debat om bibelske emner. Hovhannes, der er lærer på det teologiske fakultet i Jerevan, er blevet deltidsansat til at være leder for gruppen sammen med Nane. Et nyt fænomen i Armenien Der er ressourcer i gruppen, som kan komme til udfoldelse i vores samarbejde. Rafael vil for gerne lave film, som kan bruges til at formidle kristne værdier og synspunkter til den yngre generation. Det er ikke blevet til film endnu, men sammen med gruppen har Rafael skrevet et dramastykke til søndagsskolen, som blev opført ved dåbsgudstjenesten 1. juni i år. Arbejdsformen med fri og åbne drøftelser ligger imidlertid langt fra det, der praktiseres i Den Armenske Apostoliske kirke. Derfor er kirkens tillid til DAM afgørende for, om denne arbejdsform fortsat accepteres og ikke betragtes som sekterisk og som et oprør mod kirkens myndighed. Besøgets højdepunkter Mødet med denne studentergruppe var et af højdepunkterne, da Peter Legarth og jeg sammen med vore ægtefæller var på besøg i Armenien nogle dage i maj. Gruppen tog vel imod os: De havde gjort rent i hele huset, ordnet haven og lavet dejlig 6 Dansk Armeniermission Kontor og økonomi Karin Andreasen Droshoved 5 7120 Vejle Ø tlf.: 4444 0877 e-mail: [email protected] Giro: 9 00 74 15 Nane Kachatryan, Holger Haldrup, Katholikos Karekin II, Peter Legarth Kirken viser os tillid Vi har i de sidste par år været usikre på, om vi stadig nyder denne tillid. Efter at Per D. Pedersen i september 2008 blev afsat som underviser for præstestuderende, har vi savnet tilkendegivelser fået fra kirken om, hvordan den forholder sig til os og vort øvrige arbejde. Derfor var det egentlige formål med vores besøg i Armenien da også at mødes med Katholikos Karekin II. Det blev et positivt møde. Det var i sig selv positivt, at et sådant møde overhovedet kunne komme i stand, og modtagelsen vidnede om, at vi fortsat betragtes som nære venner: Katholikos’en var klar til at mødes med os fem minutter før aftalt tid, og i den kultur siger det næsten alt. Samtalen var meget konstruktiv, og katholikos’en sagde utvetydigt, at når der er en teologisk lærer på besøg, bør han bestemt også undervise. Vi fik således en accept af Peters undervisning i studentergruppen. Vi havde to møder med kirkelederen og blev bedt om at gå med ham i procession fra embedsboligen til gudstjenesten i Etchmiadzin om søndagen. Tydeligere kan det næppe udtrykkes i den kultur, at vort arbejde fortsat er værdsat og ønsket. Møderne var en god anledning til at præsentere Nane som DAM’s repræsentant i Armenien og få drøftet og fastlagt Nanes fremtidige relation til kirkeledelsen. Der sker mange ting i Armenien Vi er vendt tilbage med megen stor taknemmelig over alt det, Gud lader ske i Armenien: Vi har en meget visionær, dygtig og energisk medarbejder i Nane, som allerede har fået sat mange ting i gang. De to søndagsskolemedarbejdere brænder stadig for sagen og er nu gået ind i en pionertjeneste i en nystartet søndagsskole i en skurvogn. Arbejdet i Moving Gospel fortsætter med engagerede og entusiastiske medarbejdere. Den største bekymring lige nu er projektet i Biurakan, hvor samarbejdet mellem præst og projektleder er svært. Bed om, at tilliden må vinde indpas der. Bestyrelse Holger Haldrup (formand) Kirkebyen 5 6640 Lunderskov tlf.: 7558 5002 e-mail: [email protected] Peder Ø. Andreasen Mikkel Bandak Ulrik Bandak Ingrid Bjerre Hanne Frøkjær-Jensen Peter Legarth Jørgen Sejergaard Medarbejder i Armenien Nane Khachatryan Post- og besøgsadresse: Grigor Zohrap 2 AM - 375031 Yerevan Armenia tlf.: +374 10 74 36 54 e-mail: [email protected] Den armenske evangeliske kirke i Grækenland: Armenian Evangelical Church Odos Lamias 30 Palea Kokkinia, Piraeus Greece Præst: Vicken Cholakian Bladet Helle Sejergaard (red.) Bygvænget 703 2980 Kokkedal tlf.: 4914 3358 e-mail: [email protected] Tryk Videbæk Bogtrykkeri a s . Oplag 2000 eks. 7 Dansk Armeniermission, Droshoved 5, 7120 Vejle Ø Velkommen til årsmøde fredag den 10. september 2010 i Hinge ved Kjellerup 17.00 Gudstjeneste i Hinge kirke, Tingskrivervej 24, 8620 Hinge v/ Frede Møller 18.00 Middag i konfirmandhuset 19.15 Velkomst v/ Holger Haldrup Nyt fra Armenien v/ Nane Kachatryan Musikalsk indslag fra Armenien Bod med armensk kunsthåndværk v/ Hanne Frøkjær–Jensen Lidt om økonomien v/ Peder Andreasen Beretning v/ Holger Haldrup Kaffe 21.30 Aftenandagt v/ Mikkel Bandak Tilmelding til middagen senest 3. september 2010 til Holger Haldrup, tlf.: 7558 5002, e-mail: [email protected] Middagen koster 50 kr. pr. person – dog maks. 200 kr. pr. familie Dansk Armeniermission – i daglig tale Armeniermissionen eller DAM – er et folkekirkeligt missionsselskab. DAM blev stiftet i 1922 under navnet ’Industrimissionen i Armenien (Dansk Armeniermission i Grækenland)’. I dag arbejder DAM hovedsageligt på at støtte den Armenske Apostoliske Kirke i Armenien i dens bestræbelser på at genopbygge det armenske folks kristne identitet efter 70 års kommunisme. Desuden yder DAM økonomisk støtte til Den Armenske Evangeliske Kirke i Grækenland (Armenian Evangelical Church – Armenian Evangelical Association of Greece). Endelig søger DAM at øve en diakonal og forkyndende indsats for det armenske folk, hvor i verden det måtte være påkrævet. Læs mere om DAM, Armeniens historie, DAM’s samarbejde med Den Armenske Apostoliske Kirke, DAM’s projekter og meget mere på www.armenien.dk.
© Copyright 2024