1. No category

Julie Lindhardt-Mejlholm
9.Z
Side !1
Sikker sejr i sidste ende
”Der er ingen bånd der binder mig, og Brøndby fans dem hader jeg.
Jeg er kun til hvid og blå for det er FCK!” Sangen man kan hører overalt, når
!
Københavns stolthed, FCK, drager i kamp for overlevelse. !
Det var den 22. september. Klokken var
trøjer, prøvede at løsne nervøsiteten ved
16.00. Sekundviserens tikkende lyd kunne
at synge: ”Der er ingen bånd der binder
høres fra mit ur. Det var tid. En halv time
mig, og Brøndby fans den hader jeg.
til kampstart. Folk begyndte at samle sig i
Jeg er kun til hvid og blå for det er FCK!”
grupper rundt omkring udenfor Telia
Folk begyndte at samle sig i større og
parken i København. FCK, skulle spille en
større grupper og optimismen begyndte at
vigtig kamp, som de ikke havde råd til at
stige. FCK ville vinde i dag. I mit hurtige
tabe.
blik, så jeg en flok mænd, ja jeg vil
!
hellere sige drenge, da de ikke så særlig
Vejret var trist og mørkt, men alligevel
gamle ud, stå på et hjørne, med en
løb sveden ned af de fleste. De vidste,
hotdog og en øl i hænderne.
det var en vigtig kamp, som skulle vindes.
En gruppe fans iført blå og hvid stribede
!
!
!
!
!
!
Julie Lindhardt-Mejlholm
9.Z
Side !2
Jeg forsatte op ad Øster Allé. Tiden var
mand, der stod med øl og hotdog i hver
inde. Ingen vej tilbage. Vi fans skulle føre
sin hånd. Hans buttede hoved var fyldt
FCK til sejr, som skulle danne deres
med skæg, der var malet i blåt og hvidt.
grundlag for overlevelse.
!
Tiden nærmede sig. 16:35. Præcis 25 min
Der var halvleg. Der var intet sket i første
til at kampen ville starte. Jeg kom ind
halvleg, men de 32.525 mennesker var
igennem port 2. Mørket var begyndt at
stadig lige vilde. Romerlys der blev kastet
falde og lyset begyndte at kigge lige så
ned på banen, FCK´s flag der spredte sig
stille frem. Trommens buldrende lyd nede
over publikum og ølene, som gav ny
fra den ene ende af stadionet, med folk
energi til fansene. Rundt omkring stod der
der sang ”Der er ingen bånd der binder
vagter og holdt øje med de vilde fans.
mig…”, fik blodet til at pumpe rundt i
Allerede var der mange som havde fået
kroppen. Alt så ud til, at det ville gå FCK
en advarelse, eller to.
´s vej.
!
10 sekunder til kamp start. Der var
tavshed på stadion. Ikke en lyd. Jeg så
mig omkring – alle ventede på at
dommeren ville fløjte kampen i gang. Alle
var klar. Spillerne, fansene, træneren. Ja,
Dommerens fløjte fløjtede til anden
halvleg. FCK var klar til at vinde kampen
nu. Trommens buldrende lyd nede fra den
ene ende af stadionet, med folk der sang
”Der er ingen bånd der binder mig…”
begyndte igen.
selv jeg var klar på denne efterårs
I anden halvleg scorede Kadrii til 1-0 for
eftermiddag i septembermåneden. Vi
FCK efter et flot opspil i venstre side. Jeg
ventede bare på lyden af den skærende
brød ud i vild jubel, som jeg ikke var den
fløjte i ørerne. Så lød fløjten. Lyden fløj
eneste der gjorde. Et tæppe af glæde
gennem ørerne på os. Allerede fra starten
lagde sig over stadionet. Alle rejste sig op
var stemningen eventyrlig.
og nu var festen i gang. “Der er ingen
!
bånd der binder mig..” sang alle og
Efter 40 minutter inden i kampen kom der
hoppede i mens, så stolende var ved at
den første chance. Cornelius, fra FCK,
knække.
headede på mål, men Brøndby-keeper
Selvom vi ikke kender hinanden, har vi
Lukas Hradecky tog boldet.
alligevel et til fælles: Vi vil støtte FCK til
”Sådan noget lort” hørte jeg fra en der
sejr. Spillerne, trænerne og vi kender
stod bag mig. Det var en stor, kraftig
konsekvenserne.
Julie Lindhardt-Mejlholm
Jeg så op på mål tavlen. 90 minutter. 1-0
til FCK. Den store tavle, der lyste disse
røde cifre, der fyldte i vores hjerter.
Fløjten lød for sidste gang. Flere fans
begyndte at fylde stadionet med sang og
glæde. Det var en lettelse. Der var dog et
sted, hvor skuffelsen og vrede brudte ud.
Det foregik på tribunen over for os. Det
var fjendens lejr. Brøndby.
Det tog en evighed at komme ud af port
2. For festen var overhovedet ikke slut. Vi
var mennesker med smilende smil og
syngende stemmer. Midt i sangen “Der
ingen bånd der binder mig..” hørte jeg en
lykkelig mands ord til sin søn. ”Bare rolig
knægt. Det her skal fejres. Syng med.“ Vi
sangen igen og igen. Jeg var ikke kommet
ud af stadionet endnu. Køen var lang,
men trommens buldren og sangen blev
højere og højere. I det jeg selv sang på
livet løs, blev jeg afbrudt af en lille lys
barnestemme, som sang med på “Der
ingen bånd der binder mig..” Det var ham
knægten. Jeg smilte. FCK i mit hjerte.
9.Z
Side !3