Aktuel information om Helsingør Stift 16. årgang • nr. 2 • juni • juli • august 2011 Stiftsbladet 3 Netværk 6 Præstesager 10 De særlige børn •Jens Bærentzen Ordrup sogn, Gentofte provsti •Nina Raunkjær Hørsholm sogn, Fredensborg provsti •Sarah Thorngreen Auken Kokkedal sogn, Fredensborg provsti •Lasse Hultberg Ballerup Sogn, Ballerup-Furesø provsti •Bettina Niemann Krarup Gerlev-Draaby pastorat, Frederikssund provsti •Anita Brændsgaard Bennetsen Kongens Lyngby provsti Fratrådte Rebecca Rudd Nyansættelser At have med hinanden at gøre Alt imens kirken gør sit for at samle folk i diverse netværk, så som sorggrupper, ældremøder, konfirmandklubber osv., så har vi der arbejder med kirkens liv og vækst haft en tendens til at glemme os selv. Ofte har en organist eller en kontaktperson kunnet sidde temmelig alene i sognet med sine opgaver. Men det er ved at ændre sig. Præster har altid mødtes i konventer på tværs af sognegrænser, men nu er organister, sognemedhjælpere og gravere begyndt på det samme. Og menighedsrådsmedlemmer med særlige funktioner. Der er oprettet officielle, provstirelaterede netværk, hvor man koordinerer koncertkalendere, minikonfirmandsamarbejde, og indkøbsaftaler. Hvor rådighedsordningen for alvor tages i brug og der spares penge. Men også mere uformelle netværk, hvor der tales frit fra leveren om dagligdagens udfordringer, vanskelige sager og konflikthåndtering. Se eksempler på netværk side 3 Hvor to eller tre er forsamlet... Konflikter er jo et tilbagevendende tema når kirkens folk skal samarbejde. Sådan er det, og konflikter hverken kan eller skal undgås, de er en del af tilværelsen. Men man kan lære at håndtere dem fornuftigt. Når præster er involveret i konflikter, så trækker det gerne overskrifter, men hvordan var det egentlig at sagerne stod? Kristine Gaarde har i sin seneste bog kigget nærmere på en række præstesager, deri blandt også et par stykker fra vores stift. Læs side 6 Ferien Nå, men sommeren er over os, og dermed også den overenskomstaftalte og rådighedsordningsdækkede ferie. Så må vi hellere sørge for at få holdt den, og nydt den. Nanna Hauge kommer med et par gode bud på, hvordan dagen på standen eller i haven kan bedrives med en god bog. Læs side 8 God sommer •Kirsten Eistrup Hørsholm sogn, Fredensborg provsti •Christian Bjernager Ballerup sogn, Ballerup-Furesø provsti •Esther Elisabeth Nielsen Lynge-Uggeløse-Engholm pastorat, Hillerød provsti •Bent Palle Gerlach Skt.Olai sogn, Helsingør provsti Prædikener på nettet Ny hjemmeside med prædikener fra præster ansat i Den danske Folkekirke, har set dagens lys. Siden er enkel og nem og at gå til, og prædikenerne delt op efter forfatter eller tema. Ønsker man at bidrage med et udvalg af sine bedste prædikener, kan man kontakte Rebecca Rudd, [email protected] Siden er lavet af folkekirkeinfo i Århus. www.livikristendom.dk Redaktøren Gudsbilleder Af biskop Lise-Lotte Rebel To fortabte sønner og en god far Det er en af de mest elskede af Jesu lignelser, som Lukas fortæller i sit evangelium i kap. 15. Her fortæller han om den gode far og de to, hver på sin måde, fortabte sønner. Den ene søn fortabt i selvgod selvrealisering, den anden i selvgod selvopofrelse. Men faderens kærlighed var stor nok til at rumme enhver hån og modsigelse fra begge sine sønner. Ja, han stod med udstrakt hånd og ventede på dem. En far kan i al almindelighed desværre være af så mange slags: vilkårlig, skødesløs, brutal. Hvis vi kort skal fortælle, hvad kristendom går ud på, så vil denne lignelse være fast inventar. Det hører med til at tale om Gud i kristen forstand, at fortælle om denne generøse far, der utålmodigt længes efter sine børn, og som ikke ser dem, som verden ser, med alle deres åbenlyse fejl og alt det forkerte, der så let springer i øjnene. Men faderen ser dem i kærlighed, han tager dem i sin favn, hvor de er gemt i den grænseløse tilgivelse, som skjuler og renser alt. Den fortælling klinger med, når vi bekender troen på Gud som vores ’Far’, verdens skaber og opretholder. Herfra får ordet ’far’ sin mening. Der tales så meget om, at andre religioner måske også kan bidrage med smukke billeder eller forståelser af Gud, som måske endda kan supplere eller uddybe den kristne tale om Gud. Det kan være, at andre også har smukke ord og billeder om Gud. Men hvorfra henter disse billeder deres indhold? De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i kristendommen, er helt særlige derved, at de har fået indhold og farve fra ham, der har givet os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham, der gør hele forskellen! En far kan i al almindelighed desværre være af så mange slags: vilkårlig, skødesløs, brutal. Af den grund er der måske nogle, der har svært ved at sige ”far” om Gud. Men Jesu Kristi Far, Vor Far, som er i himlen, ham vi får lov til at stole på og henvende os til – det er den far, Jesus Kris- Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt om Gud – vi kan ikke tale om Gud som et ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med andre religioner om. tus afslører billedet af med sit liv, sin død og sin opstandelse. Det er den far, han lærer os at henvende os til ved at bede Fader Vor! Je- sus har fortalt os om Gud gennem sine billeder og lignelser, hvoraf den lignelse fra Lukas evangeliet om de to fortabte sønner og den gode far er den bedst kendte. Fadernavnet i kristendommen får sit indhold – igennem ham. Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt om Gud – vi kan ikke tale om Gud som et ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med andre religioner om. Vi kan kun tale om Gud bestemt – som Jesu Kristi far. Det faderbillede betyder frihed og ikke underkastelse. Frihed til at stole på, at Gud er, som Jesus har vist os det. Frihed til at vi kan rejse os op som Guds kære børn og møde dagen i dag med dens udfordringer. Frihed til at vende blikket udad mod det medmenneske, som kalder på min hjælp, uden først at skulle spørge, om det nu også kan betale sig. Frihed til at leve som dem, vi er, for Jesu Kristi skyld, i taknemmelighed og ansvar. 3 Sa m a r b e j d e m e l l e m s o g n e n e Mange steder i Helsingør Provsti har man fundet sammen på tværs af sognene i faglige fællesskaber, hvor der både drøftes fælles projekter, koordineres arbejdsopgaver samt diskuteres løst og fast. Herunder er listet eksempler på samarbejder fra stiftets provstier: Faglige teams: Her samles man omkring tilrettelæggelse af arbejdet, fælles projekter og initiativer. Organister koordinerer f.eks. koncerter og fælles arrangementer, præster kan aftale fælles konfirmandprojekter og gudstjenester, kordegne og kirketjenere fælles indkøbsaftaler osv. Se side 13 Fælles visionsdage: Mange initiativer er kommet i stand på fælles visionsdage på provstiplan. Her inviteres alle MR-medlemmer og ansatte i et helt provsti, til en fælles dag hvor mål og visioner diskuteres, og der nedsættes arbejdsgrupper på tværs af sogne- og faggrænser. Hillerød og Rudersdal provsti er et par af de provstier der har afholdt sådanne dage. På Hillerøds provstis hjemmeside kan man læse uddrag fra dagen: www.hilleroedprovsti.dk. Erfarings-grupper: Her mødes kontaktpersoner, kordegne, kirkegårdsledere, sognemedhjælpere eller MR-formænd med hinanden på tværs af sognegrænserne. Erfagrupperne mødes på eget initiativ og udveksler erfaringer og giver gode råd. Her kan diskuteres dagligdagens udfordringer i et uforpligtende forum. Se side 5 Årlige provstimøder: Provst/provstisekretær mødes én eller to gange årligt med alle provstiets kontaktpersoner, kordegne, MR-formænd, kasserer eller regnskabsførere. Her tages emner op som regnskab/budget, overenskomstforhandlinger, nye regler og cirkulærer eller hvad deltagerne måtte ønske. Stiftsadministrationen eller andre med faglig ekspertise, deltager indimellem ved møderne. Ferieteams: Der er i mange provstier oprettet ferieteams mellem præster, kordegne, gravere eller organister. I et ferieteam aftaler man ferier, fridage og gensidig aflastning ved spidsbelastning. Rådighedstiden anvendes således, i overensstemmelse med de nye overenskomster, mens der spares penge til vikardækning. / RR Guddommelig fodbold? af A nne Boye, Præstevang Sogn, Hillerød Måske ikke – dog har vi i Hillerød provsti, de sidste 2 år, haft stor succes med fænomenet. ”konfirmandfodbold” – som vi ganske enkelt kalder det. Ideen blev født af bla. Henrik Winther-Nielsen fra Frb. Slotskirke, fordi vi præster gerne ville give konfirmanderne en oplevelse af, hvor mange unge i Hillerød by og land, der faktisk bruger et år på at gå til konfirmationsforberedelse og samtidig give følelsen hos den enkelte konfirmand af, at være en del af et stort fællesskab med rod i kristendommen. Og det lykkes Konfirmander på kryds og tværs, fra by og opland, mødes denne søndag eftermiddag sidst på sæsonen på Hillerød stadion og spiller for hver deres kirke. Vi har været op til 200 konfirmander incl. dem der kommer for at heppe og se på. Her lyder der tilråb over banerne, man måske ikke er helt så normale ”Kom så Nødebo” eller ”Skyd så Grønnevang”. Nogen kyndige ”fodboldpræster” har udarbejdet en rigtig turneringsplan og det hele ender med pokaloverrækkelse. Vi har købt en fin vandrepokal, der så skal stå i vinder kirken/sognegården indtil næste år. Desuden spiller vinderholdet en kamp mod præsterne, som vi oftest taber!! Netværk mellem kontaktpersonerne af Mogens Kongstad, kontaktperson Brøndbyøster sogn I 2008 etableredes i Glostrup provsti en visionsgruppe, som bl.a. fik til opgave at fremlægge ideer til fælles tiltag i provstiet, primært med sigte på at opnå besparelser, og frigøre midler til andre tiltag. Dette er i overensstemmelse med Betænkning 1491. Vi havde i vor ”brainstorming” mange forslag, og et af disse gik ud på, at vi skulle etablere et samarbejde mellem kontaktpersonerne i provstiet. Det er jo næppe ukendt, at der er væltet nye opgaver ind over menighedsrådene og ikke mindst over kontaktpersonerne, f.eks. ændringerne ansættelsesprocedurerne og de nye overenskomster. Fotos: Ejvind Flensted-Jensen Det blev mig der, som kontaktperson for Brøndbyøster sogn, fik opgaven at forsøge at gøre provstiets andre 8 kontaktpersoner interesserede i et sådant samarbejde. Samarbejde over sognegrænserne kan være problematisk, da hver især ofte mener, at de har deres specifikke og særlige problemer, som bedst løses indensogns. I oktober 2010 sendte jeg via provstikontoret en føler ud og bad om tilbagemelding. Alle svarede positivt, og vi fik etableret et møde i slutningen af januar 2011. Det er altid vanskeligt at finde en dato, hvor alle kan komme. Det første møde blev afholdt i vor sognegård kl. 17.30. Det varede 1½ time med en lille servering samt en dagsorden, hvori der indgik mulige emner samt en præsentation af deltagerne. Det viste sig, at der var stor interesse for at afholde sådanne møder med regelmæssige mellemrum, og vi har siden haft 2 møder. Næste møde er i juni. Vi er blevet enige om at undlade det formelle, men i stedet lade hver af os fremkomme med vore problemer, som vi så diskuterer, og hvis det er muligt, rådgiver vi hinanden ud fra egne erfaringer. Da kontaktpersonerne ofte har personfølsomme sager, f.eks. omkring uenighed mellem de forskellige personalegrupper, er vi enedes om at undlade udførlige referater af møderne, og vi har også som noget meget vigtigt indgået den aftale, at de ting, der fremkommer på møderne, forbliver i kredsen og ikke bringes videre. Der har været særdeles stor interesse for og tilfredshed med, at vi holder disse møder, og at vi har fået et netværk, som vi kan trække på. Stiftet har på vor anmodning tilsagt os, at vi kan få en repræsentant fra Stiftet til at komme og besvare spørgsmål og rådgive os, når vi synes, at vi har behov for professionel assistance. Generelt finder jeg, at et samarbejde over sognegrænserne er god ting, der giver inspiration og en betryggende backup. 5 Samarbejdsprofil - menighedsrådslovens formålsparagraf af K ristine Garde, ph.d. og seniorforsker, tidligere sognepræst ”Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse”. Sådan lyder den i 2007 indførte formålsparagraf i menighedsrådsloven, § 1, stk. 2. Her er tale om en moralsk, men ikke en direkte juridisk forpligtelse. Da rådsmedlemmerne består af både valgte (læge) og fødte (gejstlige) medlemmer, bærer det samlede menighedsråd ansvaret for, at formålsparagraffen opfyldes. Præsten har dog et særligt ansvar for, at det kirkelige liv i sognet hviler på den evangelisk-lutherske bekendelses udtryk for den kristne tro, som der står i bemærkningerne til lovforslaget. Formålsparagraffen læner sig således op ad både præsteløftet og menighedsrådsløftet samtidig med, at den kridter banen op for samarbejdet. Det skal nemlig afspejle kirkens konfessionelle identitet og tjene menigheden, så dens medlemmer forbliver kristne. Info: 3 retsteologiske sager fra Helsingør stift er behandlet i bogen: Søbye-sagen (ritualselvtægt) Melby-sagen (supplerende gudstjenester) Olafsson-sagen (fritagelse fra deltagelse i menighedsrådsmøder). Vi samarbejder I langt de fleste sogne arbejdes der i fuld fordragelighed på at realisere formålsparagraffen ved, at præst og menighedsråd i gensidig respekt planlægger og gennemfører kirkelige aktiviteter, hvoraf nogle måske er skæve eksperimenter. Det må der naturligvis være plads til, men samtidig skal sådanne muligt grænseoverskridende arrangementer være så gennemtænkte, at de sagligt kan forsvares over for stiftets biskop, der fører tilsyn med præster og menighedsråd. Visse steder knirker samarbejdet mellem præst og menighedsråd dog så voldsomt, at det fører til en præstesag med inddragelse af tilsynsmyndigheden og ansættelsesmyndigheden. Da det erfaringsmæssigt kan være svært at få bilagt en strid, især når den er begyndt at ødelægge det kirkelige liv, er det gavnligt for samarbejdet at være på forkant med eventuelle konflikter. ”Retsteologi” Bogen ”Retsteologi. Udvalgte emner”, der udkom på Nyt Juridisk Forlag i april måned dette år, er skrevet med dette formål, at give præster og menighedsrådsmedlemmer muligheden for at være på forkant. Med sine 8 kapitler behandler bogen specifikke områder af præstegerningen, bl.a. præstens forkyndelsesfrihed, loyalitet over for kirkens ritualer, embedspligt til at beskytte menigheden mod vranglære, tjenestepligt til at deltage i menighedsrådsarbejdet, opfyldelse af decorumkravet, og forpligtelse til at samarbejde med kirkens ansatte, menighed og menighedsråd. Omdrejningspunktet i alle kapitler er mindst én præstesag, hvis forløb gennemgås og kommenteres på grundlag af sagens akter, som jeg personligt har fået adgang til. Jeg har omhyggeligt undladt at gøre mig til talerør for nogen af sagens parter, men tværtimod forholdt mig sagligt og nøgternt til den enkelte sag. Det almindelig præstedømme Bogen hviler på folkekirkens to grundpiller: det almindelige præstedømme og det kirkelige embede. Det almindelige præstedømme er en teologisk term for, at alle døbte er præster med rettigheder og pligter i relation til det kirkelige ”Retsteologi. Udvalgte emner”, Nyt Juridisk Forlag 2011 embede, som er forordnet af Gud. Præsten udpeges (kaldes) af menighedsrådet på menighedens vegne til at varetage dette embede. Det kirkelige embede er derfor afledt af, men ikke underordnet det almindelige præstedømme. De to grundpiller er et uopgiveligt vilkår for samarbejdsprofilen i menighedsrådsloven. Dette gælder også, når der skal samarbejdes hen over sognegrænserne, så der ikke hersker tvivl om, hvilken menighed og hvilken præst der hører sammen i respekt for den kaldsret og –pligt, som menighedsrådet varetager. God arbejdslyst og læselyst. Info: Johannes H. Christensen, tidl. sognepræst i Skovshoved, om bogen: ”Dels er den velskrevet, dels er den overordentlig solid – både i sin fremstilling og sine vurderinger. Og så er den underholdende som en krimi”. Studieorlov A m e r i k an s k e af C harlotte Ellermann, Sognepræst, Humlebæk Sogn Sidste sommer havde jeg en tre måneders studieorlov fra mit præsteembede i Humlebæk, hvor jeg tog til USA for at studere prædikenkunst. Jeg deltog bl.a. i en stor årligt tilbagevendende festival, hvor amerikanske præster fra mange forskellige kirkesamfund mødes for at høre prædikener. Der var både foredrag om, hvordan man prædiker og prøver på selve prædikenkunsten. Det var meget spændende at opleve, og jeg mener godt, at vi kunne lære noget af dem i Den danske Folkekirke. Sorte gudstjenester De fleste danskere forbinder amerikanske gudstjenester og prædikener med de sorte kirkers gudstjenester, som mange har oplevet over there! Det er ofte baptistmenigheder, hvor der er masser af musik og gospelsang under gudstjenestefejringen. Prædikenen er en stor oplevelse i sig selv, fordi præsterne i denne tradition bruger stemmen som et instrument, som skiftevis hvisker og råber og taler på en helt særlig måde. Det er prædikener, hvor der er tilråb og svar fra menigheden, som ofte højlydt reagerer på det, som siges fra prædikestolen. Alt i alt afgørende forskelligt fra vores danske gudstjenestetradition og derfor ikke uden videre til at overføre til danske forhold, skønt stilen også praktiseres i nogle danske frimenigheder. Imidlertid har disse gudstjenester efter min opfattelse et helt bestemt formål: Nemlig at skabe glæde og håb i en gruppe af mennesker, som ikke altid har og har haft det let i det amerikanske samfund. De sorte amerikanere kæmper p r æ d i k e n e r mange steder i USA med massive problemer. Derfor tror jeg, at det har været vigtigt, at de i al fald én gang om ugen kunne gå hjem med en følelse af, at det nok skal gå alt sammen. Og lige præcis den følelse skal man også meget gerne have efter en dansk højmesse at gå hjem på. Spejle For de sortes vedkommende spiller bibelhistorien om Israels udfrielse af slaveriet stadig en betydelig rolle som et spejlbillede af deres egen historie. Og man kan roligt sige, at den tradition for spejling lever i alle også mere traditionelle amerikanske kirkesamfund, som har gudstjenester, der ligner vores. Man spejler sig i bibelens fortællinger såvel i det nye som i det gamle testamente, som der ofte også prædikes over. Og der bruges ofte personlige indfaldsvinkler. Således hørte jeg en amerikansk forsker og præst, som prædikede over splinten og bjælken fra Jesu bjergprædiken ved at fortælle om sin egen bedstemor, som følte et stort modsætningsforhold til sine naboer på villavejen i forstaden. Ja, hvordan hele bedstemoderens liv og identitet til sidst gik helt op i modsætningen mellem mig og de andre. Mrs. Calhoe, som hun hed, så splinten i naboens øje og ikke bjælken i sit eget. Det brugte prædikanten så som et spejl for os præster, som hun prædikede for. Hun brugte historien om bedstemoderen til at få sagt noget om det fænomen i kristne kirker og menigheder; hvordan der er en tendens til at se sig selv i modsætning til folk både indenfor og udenfor kirken. Hvordan alle kan få sin kristne identitet fra forskellen til andre. Hun spurgte os: Er du den, der diagnosticerer, eller hører du til? Er du udenfor og kritisk analyserende, eller er du en del af fællesskabet, som du reflekterer med? Hun tilføjede: Når du ser bjælken i dit eget øje, begynder det sande præsteskab. Formidling Det amerikanske samfund har store modsætninger, og det afspejles også i den måde, der prædikes på. Der er store forskelle på stilarter! En prædiken, jeg hørte, var nærmest et foredrag om ægteskab og seksualitet, en anden prædikant brød ud i sang undervejs, nogle viste lysbilleder som illustrationer til prædikenen. Alt dette peger i retning af, at man som amerikansk prædikant lægger megen vægt på selve formidlingen af budskabet, mens vi traditionelt lægger hovedvægten på indholdet af budskabet. Let forenklet kan man sige: Vi tænker meget på, hvad evangeliet vil sige os, mens amerikanerne tænker på, hvordan evangeliet siger os noget. Jeg hørte for nylig på et kommunikationskursus for kirkeligt ansatte, at forhenværende præsident Bill Clintons bedste taleskriver, skulle have sagt: Det vigtigste for at skrive en god tale er WIIFM, som er kort for: What’s in it for me? Spørgsmålet Hvad betyder det for mig? er med til at åbne folks ører for det, som siges, og derfor Fortsættes side 9 7 af N anna Hauge, præst og konsulent ved Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti Sommerlæ Wilkie Col lins (1824 – 1889), engelsk forf atter. Han var kolossa populær i sin samtid lt og skrev romaner, 27 mere end 50 novelle mindst 15 r og teaterstykk er. Han kom i lære i et tefirma, læs te senere og blev adv jura okat i 185 1. Samme mødte han år Cha årelangt ven rles Dickens med et skab til følg i hvidt (18 e. Kvinde 60) n som føljeton blev oprindelig tryk t i Dickens’ Den er side uge n trykt i mer magasin. millioner eksemplare e end 2 r på engelsk Også den senere dete . ktiv Månestene roman n (1868) er på vej dansk ove i rsættelse. hendes ægteskab med Bror Blixen-Finecke gik i opløsning, og hvor farmen i Afrika gik konkurs, og Karen til sidst må rejse i alle henseender tomhændet, hjem til Danmark. Læs i øvr igt den dan ske dramat og forfatte iker r Jokum Rohdes efterskrift til denne nyoversæt af Kvinde telse n i hvidt. Gennem brevene får man som læser et hudløst nærbillede af Karens konstante kamp overfor følelsen af ikke at høre til i verden og ikke at være blevet til noget – at være et mislykket menneske. Og af sorgen over ikke at have fået mulighed for at udvikle sine evner og hendes tanker om sit ”ynkelige” forfatterskab – sådan formulerer hun det selv. Foto: Bridg eman Image Omslag: Mikkel Henss s el 271-1 87-7973- ISBN 978- 9 7 88 779 73 27 1 1 1 0 0 0 0 Breve fra Afrika I 1978 udgav Karen Blixen-forskeren Frans Lasson for Rungstedlundfonden en omfattende samling af Karen Blixens breve, skrevet under hendes sytten år i Afrika (1914-31) til familien i Danmark. Hovedparten af brevene er til broderen Thomas og moderen Ingeborg Dinesen, som begge besøgte Karen Blixen på farmen. Men der er også breve til søstrene Inger "Ea" de Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse, victorianisme og kønsmoral. Brevene giver et enestående indblik i Karen Blixens menneskelige situation i de år, hvor Når man som læser ved, at hun med tiden og efter mange trængsler blev den anerkendte forfatter, som hun var, er hendes breve utrolig opbyggende at læse. De bringer et budskab om håb og overlevelse – også hvis man som læser måtte stå i en helt anden situation end Karen Blixen. Derfor kan jeg også læse dem igen og igen. Breve fra Afrika. 1914 – 1931. Udgivet af Frans Lasson. Gyldendal 1978 Wilkie C o ll in s ( Kvind en i hvidt I midnatstim en på en øde vej ind den unge kun til kvinde klæ stner Walter Hartri London møder dt helt ght en tilsynelad ende på flug i hvidt. Hun er opr mystisk evet, ban hende til t og beder ge, London. ham om Me at ledsager Walter den d skrækblandet fasc hjælpe unge, hvi ination byen, hvo dklædte kvi r hun for svinder i nde ind mo en droske d . Umiddelb art Walter ans efter dette urovæk at på landgo ken lærer for dset Limme de møde bliver de to hal rid ge vsøstre, Lau som tegnenok minder ra og Ma rian. den mystis den smukke Laura ke kvinde ham påfald Pudsigt sælsomme i hvidt – ende om og faktisk hændelser tyder fler mellem de på at der e er to Walter bliv søstre og den gåd en forbindelse efulde nat er dybt for tevandrer hans føle ske lser, men elsket i Laura, som allerede er gengælder . forlovet me d en anden. Hvad for binder Lau ra og hen ubehagelig des e Og hvilke Sir Percival Glyde, forlovede, den n rolle spil med kvinde ler charmere n i hvidt? nde ven Gre Sir Percivals dæ monisk – er han v Fosco i ven eller begivenhe fjende? dernes gan g Kvinden i hvi kriminalro dt, som er blevet kaldt den man, blev første ege for kapitel opr ntlige over 40 uge indelig publiceret føljetonav kap r i itel Charles is All The Year Around Dickens’ ugentli Wilkie Col ge lins’ rom . Som bog an første siden vær udkom gan et ”out of print”. Rom g i 1860 og har ikk utallige opl e anen er gen ag og udg og senest ave vist som tv-s r, filmatiseret et optrykt i hav af gan erie på BB ge C. Wilkie Co llins Kvinden i Roman Tiderne Sk ifter hvidt Tide rne Sk ifter M ed sin virt lige dele ch og spændi n Collins med Kvinden i 1860) en hel romangenr t ny re en – den f sensations roman. Rea sensatione lle sammen t og skæbne kombinere s hånd til et fantastisk ha fortalt af kunstneren Wa og forskell ige andre per fortællinge n – ofte dyb og diverge t rende. Walter ber natlige mø etter om sit de i London titelperson m en – kvin den hvidt, som k han angivel med at flyg ig h te fra en gruppe forfølgere. Umiddelba den selvcen rt efter ansætt trerede og ubeha godsejer Mr. Fairlie ham tegnelærer for sin ung som e niece der til forv eksling lign er den m kvinde i hvidt. Lau ra og oplever en brændende Walt , men um kærlighed. Den smu kke Miss skal nem F lig gift Percival Gly es med den skum de. Som vidn er i en ima ginær rets Collins per sal son begivenhed er, der har været tæ erne fortælle version ord deres ege for ord. I alt ti fortællere, hvis afslørin forskell historien om kvinden ger belyser hendes mæ i hvidt og rkelige fan genskab en sindssyg på eanstalt. Kvinden i hvidt Kvinden i hvidt blev oversat til dansk i 2008, med en forsinkelse på 146 år. Da den udkom i England i 1862 skabte den stor opmærksomhed, og er siden blevet kaldt verdens første krimi. Hvorfor skal man så læse den nu? Det er faktisk et godt spørgsmål, for jeg glemte dens meget indviklede plot kort efter at have læst den – lidt på samme måde, som når man har spist på MC-Donalds og er sulten igen kort tid efter, og det er jo ikke nogen anbefaling. Når jeg så alligevel vil anbefale den, var det fordi jeg, om end jeg havde glemt plottet – stadig huskede stemningen – stemningen der opstår, når æsning ingredienserne i en roman er øde, isoleret beliggende herresæder, romantik, tvangsægteskaber, mystiske hændelser, bedrag og forvekslinger. Og hvis man gerne vil være i det selskab i sin sommerferie, kan bogen varmt anbefales. Bogens hovedperson er Walther Hartright, der får ansættelse som tegnelærer på godset Limmeridge. Inden han rejser fra London, møder han en nat en mystisk kvinde klædt i hvidt. Hun er bange og på flugt, og han følger hende ind til byen, hvor hun forsvinder i en drosche. På godset forelsker han sig i den ene af sine to elever, Laura. Laura gengælder hans følelser, men hun kan ikke vise det, da hun er forlovet med den mystiske sir Clyde. Laura minder Walther om den hvidklædte kvinde, og efterhånden som historien skrider frem, viser det sig, at der er en forbindelse mellem de to….. Formen, hvori historien fortælles, er speciel, da der er i alt 10 fortællere, som skiftevis træder ind på scenen, og tilsammen udgør deres fortællinger den samlede historie om Kvinden i hvidt. Wilkie Collins: Kvinden i hvidt. Tiderne Skifter 2008 Med informativt forord af Jokum Rohde Slip mig aldrig I den engelsk-japanske forfatter Kazuo Ishiguros roman fra 2005 befinder vi os i England i slutningen af 1990’erne. Den 31-årige Kathy ser tilbage på sin tilsyneladende idylliske barndom på kostskolen Hailsham. Børnene på Hailsham er klar over, at de er specielle, men hvad der gør dem specielle – og hvad det indebærer – står dem ikke helt klart, Alting virker på overfladen ganske realistisk, selv det britiske vejr, der konstant er gråt uanset årstid og temperatur. Som læser bliver man imidlertid hurtigt klar over, at Kathy og hendes venner er kloner, der alle er opfostret til det formål at levere organer til mennesker ude i den virkelige verden. Hvad Kathy og hendes skolekammerater blot aner, bliver de klar over som voksne, nemlig, at deres tilværelse og levetid er begrænset af, hvor mange organer, de kan overleve at aflevere. Slip mig aldrig er en skræmmende fortælling, der uden egentlige futuristiske kulisser bevæger sig i grænselandet mellem horror og sciencefiction. Ishiguros ærinde er ikke primært at bidrage til debatten om kloning, men at vise hvordan vi er dømt til at tro på kærligheden og til at håbe, selv om det i sidste ende næppe gør hverken fra eller til. Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig. Gyldendal 2008 Fortsat fra side 7 gælder det også for en god prædiken. Hvad betyder det for mig? Hvordan kommer det mit liv ved? Det er en udfordring for enhver prædikant såvel i Danmark som over resten af verden. Evangeliet og virkeligheden Som prædikant oplever man let, at menigheden lever i to helt adskilte verdener: én i kirkens rum om søndagen og én udenfor i hverdagen: Således fortalte en amerikansk teolog om engang i hans fødeby i sydstaterne, hvor der var blevet givet adgang for sorte elever på deres lokale highschool. Det var et politisk tiltag, der gav anledning til stor lokal debat. De hvide i byen havde indkaldt til debatmøde, og den ene efter den anden gik på talerstolen og talte mod de sortes adgang til skolen. Til sidst gik byens præst på talerstolen, og der blev helt stille, da han sagde: ”Nu har jeg været jeres præst i mange år, jeg har døbt jeres børn og begravet jeres forældre, men i dag er den sorteste dag i mit liv. For den viser mig, at I ikke har forstået et ord af alt det, som jeg har forkyndt for jer gennem alle disse år.” Virkeligheden og evangeliet bør ikke være to adskilte verdener, hverken indenfor eller udenfor kirken. Første forudsætning for det må være, at man føler, at det, som siges fra prædikestolen, er relevant for det liv, som vi lever. Og der mener jeg, at vi kan lære noget af den amerikanske tradi-tion, som fokuserer meget på, at evangeliet mødes med verden udenfor kirken. Ikke kun sådan at virkeligheden belyser evangeliet med aktuelle eksempler, men også sådan at man ser evangeliet i virkeligheden; at man spejler sig i de bibelske fortællinger. Hvis man får den oplevelse, ja så kan det være, at man går hjem den søndag med en følelse af, at det nok skal gå alt sammen. 9 De særlige børn af Pernille Nærvig Petersen, religionspædagogisk konsulent indgå i en mundtlig præsentation, hvor man kan lade konfirmanderne præsentere for hinanden i mindre grupper, så det ikke er for farligt at skulle fortælle for hele klassen. Man kan lære salmer ved at bruge salmedans ud fra Anne-Mette Riis’ bog: Salmer i dans og bevægelse, hvor man lærer et eller to vers udenad ved hjælp af bevægelser og rytme. Når vi skal planlægge vores forberedelse frem mod konfirmationen oplever mange præster, at der er en eller flere på holdet, der har en form for diagnose med sig i bagagen. Det kan være et eller to børn, enten fra den almindelige klasse eller fra dysleksi-klassen, hvor det ikke er nødvendigt med et specialhold. Det kan være et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD eller med aspergers syndrom, som følger sin almindelige klasse – med speciallærertimer i skolen. Sognepræst i Høje Gladsaxe Morten Miland har gennem mange år erfaring med specialkonfirmander. Når der er tale om alvorligere diagnoser, opfordrer han til at oprette specialhold og søge menighedsrådet om en støttelærer til at løfte opgaven: ’Specialbørnene skal ikke udstilles foran de andre, og man opnår på specialhold en bedre kontakt mellem præst og konfirmander. Samtidig er det vigtigt, at præsten får en støttelærer, der kan være med til at hjælpe konfirmanderne individuelt og kan fortælle præsten, når noget skal gribes anderledes an’. Når der er tale om børn med mildere diagnoser, som ikke er henvist til specialklasser, kan det godt lade sig gøre at integrere dem i den almindelige undervisning. Men undervisningen skal tilrettelægges ud fra situationen. Dysleksi Hvis et barn med ordblindhed går i den almindelige klasse, er det vigtig at få fat i læreren og høre, hvem barnet normalt samarbejder med og lade dem sidde ved siden af hinanden eller i gruppe sammen. Når man planlægger undervisningen, er det vigtigt at undervise med andet end ord. Man kan Og man kan lade dem se (og gerne udvælge yndlingsbilleder), der illustrerer bl.a. Fadervor, Trosbekendelsen eller et andet tema. Hvis man ser film med undertekster, er det en god idé at sætte sig sammen med den/de ordblinde bagerst og læse teksterne højt. Opmærksomhedsforstyrrelser give mulighed for at lave tegninger som svar på spørgsmål i stedet for at skulle formulere svaret med ord. I Herstedvester Kirke er der gode erfaringer med at lade ordblinde børn (fra specialklasse) indgå i den almindelige undervisning og f.eks. lade dem tegne et billede af ’hvad gør dig glad?’, ’hvad gør dig ked af det?’, mens de andre elever kan skrive (eller tegne) deres svar. Hvis der skal læses tekster, kan man lade dem arbejde i grupper eller to og to, hvor det ikke er den ordblinde, der skal læse højt. Ligeledes kan man med skriftlige besvarelser lade dem arbejde i grupper, hvor en anden i gruppen skal stå for det skriftlige på den fælles planche. Der kan lægges stor vægt på det kreative, hvor konfirmanderne producerer tegninger, skulpturer, tager billeder eller laver et drama ud fra en genfortælling eller et tema. Produkterne kan Blandt konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsvanskeligheder kan man møde unge med milde former af ADHD og Aspergers syndrom, hvor man ikke behøver at oprette specialhold. Når undervisningen skal planlægges, skal der tages hensyn, der er nødvendige for disse unge – men som viser sig at være gode for hele holdet. Nøgleordene i undervisningen er tydelighed, struktur og tryghed. Charlotte Chammon, sognepræst i Nørre Herlev, lægger stor vægt på at skabe tryghed ved at sætte klare rammer og give klare beskeder: ’Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser skal være med på deres præmisser og vide, at de kan føle sig trygge, fordi præsten fortæller, hvad der skal ske, og hvad de skal gøre. Man skal ikke forlange mere af dem, end de kan klare. Jeg plejer at kontakte læreren og høre, hvem de er trygge sammen med i klassen, eller hvordan jeg kan være med til at gøre dem trygge. Ofte taler jeg også med dem selv og deres forældre om, hvad de har brug for.’ Mange af disse konfirmander har lidt mange nederlag. Ofte er opmærksomhedsforstyrrelsen ikke deres primære problem, men den manglende tro på sig selv, som gør, at de ikke engang prøver at følge med og være en del af klassen. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give dem succesoplevelser og få dem til at føle sig set og værdsat i konfirmationsforberedelsen. Konfirmandens opmærksomhedsforstyrrelse gør, at han eller hun bliver forstyrret af mange ting, som vi andre har lært at se bort fra. De kan ikke skelne, hvad der er væsentligt og reagerer ofte impulsivt. Vi skal give klare, tydelige instrukser og sørge for, at den unge sidder et sted i klassen, hvor han eller hun kan se os og ikke bliver forstyrret af de andre. Man skal give en besked ad gangen og understøtte med billeder eller figurer. For mange ord kan virke uoverskueligt, og ordrige forklaringer hæmmer mere, end de gavner. Faste rammer Disse unge har brug for ydre rammer og en struktur, som gør det tydeligt for dem, hvad der skal ske, fordi de ikke selv kan rumme det hele i hovedet. Det kan være godt at begynde og slutte undervisningen med noget genkendeligt. Når rammerne og strukturen er det samme, kan indholdet varieres uden at skabe utryghed og forvirring. Hvis strukturen brydes op, skal konfirmanden forberedes grundigt på, at næste gang bliver anderledes. De har svært ved at aflæse ansigtsudtryk og sociale spil og bliver usikre i ustrukturerede situationer. Derfor er det vigtigt, at man i pauser tager sig af dem, så de ikke føler sig alene. Opmærksomhedsforstyrrede konfirmander har svært ved for mange ord og abstraktioner og har brug for praktisk eller kreativt arbejde, hvor der skal være både klare konkrete opgaver og opgaver, der kræver mere selvstændig stillingtagen. De kan ikke koncentrere sig og holde opmærksomhed for længe, og man skal derfor have en rytme, hvor der varieres mellem stillesiddende, koncentreret arbejde og arbejde med fysisk aktivitet. Samtaler skal ikke være for lange, og det kan være godt at gøre noget praktisk imens som f.eks. walk and talk. Det kan være svært for disse unge at forholde sig til store grupper. Det er derfor godt at lade dem arbejde i mindre grupper og to og to, hvor der er færre distraktionsmuligheder, og hvor de ikke så nemt risikerer at føle sig ’forkerte’. Det er vigtigt med trygge faste grupper. De kan have behov for at kunne gå lidt for sig selv og gøre noget på egen hånd. En ressource Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser er ikke kun et problem, men kan opleves som en stor fordel i konfirmationsforberedelsen. De har ofte en uortodoks opfindsomhed og kan især i den kreative del af undervisningen få en masse geniale idéer. Og når man planlægger konfirmationsforberedelsen ud fra at integrere disse unge både pædagogisk og i klassens samvær, vil det langt det meste af tiden være positivt for hele klassen. Konfirmander med specielle behov kan være en udfordrende gave til ens undervisningspraksis. Hvis du vil have mere viden, sparring eller idéer, kan du få fat i religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen på 2177 1473 eller [email protected]. Dysleksi Dysleksi kaldes i daglig tale ordblindhed og defineres som indlæringsvanskelighed, der kan besværliggøre eller nedsætte et menneskes evne til at læse, skrive, stave og i nogle tilfælde tale. Dysleksi har intet at gøre med dårligt syn eller dårlig hørelse. Dysleksi har heller intet at gøre med manglende intelligens, hjerneskade, udviklingsfejl eller skader på sanserne. ADHD (tidligere benævnt DAMP) ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man taler om tre forskellige typer af ADHD: ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet. Aspergers syndrom Aspergers syndrom er en mildere form for autisme. Hovedsymptomet er en mangelfuld kontakt med omgivelserne. De kommer til kort over for de i virkeligheden meget indviklede regler for, hvordan man leger og taler med og i det hele taget er sammen med jævnaldrende kammerater. Børnene er typisk lidt kejtede enspændere og "nørdtyper". De har svært ved at deltage i en almindelig samtale, særlig om personlige og følelsesmæssige forhold. Barnet tager typisk ord bogstaveligt og har svært ved at fatte billedsprog og antydninger. 11 Det s Fyraftensmøde vor tids fattigdom og sognets julehjælp Hvem giver vi julehjælp til? • Hvordan er vort billede af, hvad det vil sige at være fattig i 2011? • Hvad er vor tids fattigdom? • Skal vi give julehjælp til familier med fladskærm og smarte mobiler? • Hvilke kriterier stiller vi for at give julehjælp i vores sogn? Fyraftensmøde onsdagden7.septemberkl.16.30-21 iVestkirken,Ballerup Inspirations- og erfaringsudveksling formenighedsråd,menighedsplejer, præster/sognemedhjælpere/kirkeligtansatte ogfrivilligemedinteressefordiakoni 16.30: Ankomst-kaffeogkage 17.00: Velkomstv/KjeldKure,fmd.f.StiftsudvalgetforDiakoni “Familien gennem tiden - fattigdommens udvikling” OplægtilinspirationogdrøftelsevedFinnPilgaardBeyer 18.30: Spisepause -derserveresetletaftensmåltid 19.00: “Det begyndte med julehjælp...” OplægvedsognepræstAageKoedMikkelsen 20.00: Debat og erfaringsudvekling 21.00: Afslutning StiftsudvalgetforDiakoniiHelsingørStiftinviterersammenmed SamvirkendeMenighedsplejertilfyraftensmødemedfokuspåvor tidsfattigdom–ogsognetsjulehjælp. Tid og sted Onsdagden7.september2011kl.16.30-21 Familien gennem tiden – fattigdommens udvikling Fattigdomvedvihvader -ellergørvi?Derertegn påennyfattigdomidet danskevelfærdssamfund. FinnPilgaardBeyerer diakonogcand.scient. soc.medspecialei frivilligtsocialtarbejde. Hanhargennemmange årarbejdetiKirkens KorshærogSamvirkende Menighedsplejer. Det begyndte med julehjælp... Hvordanjulehjælpen kanblivestartskudtil videreudviklingaf sognetsdiakoni. AageKoedMikkelsener sognepræstidetolandsogne,SkuldelevogSelsø, hvorjulehjælpenblev startenpåennytilgang tilsognetsdiakoni. Vestkirken–menighedssalen Platanbuen6 2750Ballerup Pris Deltagelseifyraftensmødetkoster50,-kr(incl.aftensmad). Tilmelding Tilmeldingsenestden1.septembertilKjeldKure -på[email protected] Stiftsudvalgetfor Diakoni iHelsingørStift sker Netværk for organister Organisterne i de 8 kirker i Rødovre-Hvidovre Provsti aftalte i sommeren 2009 at mødes for at lære hinanden at kende. Vi fandt det første møde så berigende, at vi siden har mødtes 3-4 gange årligt på skift i de forskellige kirker. Vi har hver gang et helt praktisk, fagligt program: vi udveksler korsatser, spiller orgelværker for hinanden, udarbejder fælles koncertkalender for et halvt år ad gangen, drøfter orgel-pleje, koradministration og mærkelige musikønsker til bisættelser! I 2010 besluttede vi at bruge vores netværk til at arrangere den første fælles inspirationsdag for organister i hele stiftet. Det var en rigtig god dag, så derfor gør vi det igen. Dansk Organist- og Kantorsamfund (DOKS) har netop i disse år fokus på netværk blandt organister, da det er meget værdifuldt at mødes med kolleger, for der er sjældent mere end en organist ved hver kirke. Det er dejligt at kende sine kolleger i nabokirkerne, uanset om man laver store projekter eller koncerter sammen eller blot skal have et telefonnummer på en vikar. Vibeke Evald, organist ved Hvidovre kirke Stift 2011 ister i Helsingør gan or r fo g da Inspirations kl. 9.30 til 15.00 Tirsdag d. 13. september singør r, Hestemøllestræde 3A, Hel ud i Helsingør Stifts lokale stiftet, og som et forum for at møde kolleger fra hele til ed igh lejl en som kt Inspirationsdagen er tæn muligheder og udfordringer. ringer om kirkemusikkens erviser): veksling af tanker og erfa r i DR-kor, dirigent og und mmet: Poul Emborg (sange gra pro på de gen føl er Denne gang hedssangen? Hvordan styrkes menig i kirken? og organist bedst sangen Hvordan fremmer kor nt): gør Stifts teologiske konsule Jørgen Demant (Helsin gen præsentation af Jør ”Højmessen under lup” – råde. Er det som ejd arb s Demant og han et for organister? ”liturgiske laboratorium” nog ust til Tilmelding senest 31. aug adis.dk par h@ Morten Bech på bec dagen. på s ale bet Pris: 250 kr. som fe. kaf og ost Der serveres frok i i Rødovre-Hvidovre Provst Arrangeret af organisterne ør Stift i samarbejde med Helsing Nyt fra distriktsforeningerne vor repræsentant i Der har været valg til repræsentantskabet i TV2/Lorry. Repræsentantskabet mødes 2 gange om året. Hvert fjerde år vælger TV2/ Lorrys repræsentantskab medlemmerne til stationens bestyrelse. Bestyrelsen ansætter direktøren, som ansætter det øvrige personale. Der er fra de 3 stifter, Helsingør, København og Roskilde, som dækker stationens sendeflade, valgt 3 personer. Fra Helsingør Stift er indtrådt sognepræst Henning Sundby-Pedersen, Egebæksvang. Det er aftalt i vore 3 distriktsforeninger, at pladsen i repræsentantskabet går på skift. I næste valgperiode er det således ikke Frederiksborg Distriktsforening, der besætter pladsen, men enten Helsingør Stift Syd Distriktsforening eller Sokkelund Herreds Distriktsforening. Vor nuværende repræsentant påpeger at man, hvis man har ideer til indslag fra kirkelige begivenheder i vort stift, kan henvende sig til den redaktionelle ledelse, hvis mailadresser står på stationens hjemmeside, f. eks. [email protected] . Det er naturligvis ikke sikkert, at alle ideer bliver brugt. 13 Det s Fra Landsforeningen Distriktsforening Syd Arbejdsmiljøuddannelsen Debataften Arbejdsmiljøuddannelsen giver arbejdsledere og ansatte redskaber til at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Deltagerne får kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og får redskaber til at varetage funktionerne i arbejdsmiljøorganisationen. Der lægges ved undervisningen vægt på dialog mellem underviser og kursister, og undervisningen tager i nogen grad udspring i kursisternes egne erfaringer Mandag den 26. september 2011 kl. 19.00 ”Hvordan rekrutterer vi medlemmer til det kommende menighedsråd?” MålgruppeDeltagerne kan være kontaktpersoner, arbejdsledere og provster og ansatte fra kirken og kirkegården. Deltagerne repræsenterer forskellige erfaringer i forhold til arbejdsmiljøet og med forskellige arbejds- og ansvarsområder. Indhold Uddannelsen giver deltagerne indsigt i: • Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion på arbejdspladsen. • Principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler. •Arbejdsmiljøorganisationens planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV) •Arbejdsmiljøorganisationens samarbejdsrelationer til andre arbejdsmiljøaktører som Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere m.v. •Arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker og sundhedsfarer Praktiske oplysninger Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse varer 22 timer. Uddannelsen gennemføres på 3 dage. Uddannelsen gennemføres som internat. Uddannelsen er godkendt af Arbejdstilsynet og opfylder kravene til den lovpligtige uddannelse for medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen. Tid og sted: 29. - 31. august 2011 eller 21. - 23. november 2011 Vejle Center Hotel Tune Kursuscenter, Greve Tilmelding og pris: Landsforeningens kontor tlf.: 87 21 32 33/ email: kursus(at)menighedsraad.dk Pris: kr. 6.000,- inkl. overnatning på enkeltværelse, kursusmateriale og fuld forplejning. Uddannelsen udbydes af Landsforeningen i samarbejde med Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Som oplægsholder har vi inviteret journalisten Bo Nygaard Larsen, som er kendt for sine til tider måske lidt provokerende ”stikpiller” til Folkekirken og de siddende menighedsråd. Vi håber med denne tidlige advisering, at så mange som muligt får reserveret aftenen allerede nu, men vil naturligvis senere udsende en mere officiel invitation. STED: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, 2740 Skovlunde sker Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd arrangerer Sensommertur lørdag 10. september 2011 Nyt fra Ydre Mission Stiftsstævne i Vangede Kirke Søndag d. 18. september kl.10.30-15.00 Turen går denne gang til Nykøbing Falster, hvor vi skal se den smukke Klosterkirke ved en omvisning. Senere kører vi til den nye Lindeskovkirke, hvor vi indtager vor frokost. Derefter går turen til Torkilstrup kirke på Nordfalster. Salmedigter og præst B.S. Ingemann blev født i præstegården her. Gudstjeneste, prædikant: biskop Lise-Lotte Rebel Turens pris er kr. 350.-, hvilket beløb inkluderer busturen, kaffe på udturen, kirkeomvisning, frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskaffe. Betaling i bussen. Missionsforedrag ved tidl. missionær Rikke Vestergaard, Mission Afrika Menighedsrådsmedlemmer fra hele stiftet, præster, kirkefunktionærer samt ledsagere og alle andre interesserede er velkomne. Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Frokost Afgang fra Islebjerg kirke, Frederikssund kl. 8.30 med opsamling nogle få steder efter aftale. Hjemkomst senest kl. 18.00 Tilmelding til Grethe Bahne Madsen, [email protected], tlf.47316756 senest den 7. september. www.missionafrika.dk Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet fremsatte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Redaktion Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082, email: [email protected] Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for Sokkelund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca Rudd (ansv. redaktør). Om Stiftsbladet Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medarbejdere, samt til andre interesserede. Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bindende stiftsbidrag. Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse til [email protected]. 15 Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør ID 42786 K A L E N D E juni Mandag 20. juni 2011 kl. 10-14 Salmedans med konfirmander og minikonfirmander Underviser: Anne-Mette Riis, pædagog og lektor på Musikkonservatoriet med speciale i børn og musik. Sted: Antvorskov Kirke, Agersøvej 86, 4200 Slagelse. Tilmelding: www.kirkeogpædagogik.dk / [email protected] senest 30. maj. Pris: 100,- kr. (frokost) august Fredag 19. august kl. 9.30-15.30 Didaktik: Hvordan opbygger vi undervisningen så konfirmanderne lærer det vi gerne vil? Sted: Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund. Tilmelding: Senest 15. juli via www.kirkeogpædagogik.dk / [email protected] september Onsdag 7. september kl. 16.30 til 21.00 Fyraftensmøde, fokus på familie, fattigdom og julehjælp Arrangeret af Diakoniudvalget Sted: Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup Tilmelding: senest den 1. sep. Kjeld Thinggaard Kure: [email protected] / 44 91 71 71 Se side 12 Lørdag 10. september kl. 8.30 til 18.00 Sensommertur til Nykøbing Falster Opsamling ved Islebjerg kirke, Frederikssund. Tilmelding: Senest den 7. september, Grethe Bahne Madsen, [email protected] / 47316756 Se side 15 Tirsdag 13. september kl. 9.30 til 15.00 Inspirationsdag for organister i Helsingør Stift 2011 Sted: Helsingør Stifts lokaler, Hestemøllestræde 3A, Helsingør Tilmelding: Inden 31. august til Morten Bech, email: [email protected] Se side 13 R E N · 2 0 1 1 Søndag 18. september kl.10.30 til 15.00 Stiftsstævne i Vangede Kirke, Ydre Mission Missionsforedrag, Mission Afrika Arrangeret af Udvalget for Ydre Mission Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Se side 15 Tirsdag 20. september Studiedag for præster: Liturgisk Laboratorium - Højmessen under lup Værkstedsarbejde med den svenske pastoralteolog Fredrik Modeus. Sted: Birkerød sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød Tilmelding: Jørgen Demant, [email protected] Se www.helsingørstift.dk Mandag 26. september kl. 19.00 Debataften: ”Hvordan rekrutterer vi medlemmer til det kommende menighedsråd?” Helsingør Stifts Distriktsforening Syd Sted: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, Skovlunde. Tilmelding: Bende Kragh, [email protected] / 4494 4783 Se side 14 oktober Lørdag 1. oktober Landemode i Helsingør Domkirke. Program udsendes Lørdag 8. oktober Konfirmandevent 2011: Frilandsmuseet Tilmelding: fra 14. juni via www.kirkeogpædagogik.dk Se mere www.kirkeogpædagogik.dk november Tirsdag 8. -9. november To-dags seminar for præster: Eksistenssamtalen: Relation – eksistens – identitet - i kristelig udlægning Oplægsholdere: professor Svend Brinkmann, sognepræst Mikkel Wold, hospitalspræst Christian Juul Busch og sognepræst Erik Høegh-Andersen. Tilmelding: Jørgen Demant, [email protected] Se www.helsingørstift.dk Meddelelse om flytning eller bestilling af ekstra blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør, tlf. 4921 3500. Email: [email protected] Deadline Næste nr. udsendes 1. september 2011. Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1. august 2011. Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700