1. No category

STIFTS
MAGASINET
Helsingør Stift // December 2013
6 // Ny provst
Hårdnakket tilhænger
af dialog
12 // Debat
Folkekirke for milliarder
16 // Replik
Kristendommen
i kalenderen
OM NØDVENDIGT MED ORD
10 // For folkene bag „Gestus“ er handling også forkyndelse
STIFTSMAGASINET // AUGUST 1
LEDER
AF REBECCA RUDD
NÅR DET STORMER
En digtsamling og en storm satte Danmark på den anden
ende i begyndelsen af efteråret. Efterdønningerne kan
stadig ses i skovene overalt i stiftet og i medierne her i
december.
En ung mand satte sin opvækst på versaler, og mens
man på parnasset diskuterede hvad der var på færde,
købte den almindelige dansker sin første digtsamling.
Ord kan sætte mange ting i gang, også på vers eller
bare 146 tegn. Mens stormen rasede, skrev en præst fra
Nordjylland på Twitter, at man, hvor end man var strandet, kunne kontakte den lokale sognepræst og få husly
for uvejret.
Det tweet havnede også i nyhederne, og midt i orkanen kom der et øje: kirken.
Den kirke, der stadig findes overalt i Danmark, og
som det selvfølgelig koster at holde i gang. Kirkerne i
Hillerød provsti fik besøg af DR, og seerne fik indblik
i en kirke, der efter udsendelsesrækken på DRK, nok
efterlod et indtryk af at være pengene værd. Læs Jørgen
Christensens indlæg om mødet med DR, side 12.
NÆSTEKÆRLIGHED
I Herlev har man taget kirkens diakonale ansvar alvorligt, og oprettet et team af frivillige, der hjælper med
alt, lige fra praktiske opgaver i hjemmet, til lektiehjælp
og sprogskole. De kalder det „ud med kirken“, måske
inspireret af Korintherbrevet, kap. 13: Og om jeg så har
profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al
kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke
har kærlighed, er jeg intet. Læs mere om projektet „Gestus“ på side 8.
Den Danske Folkekirke råder over mange ressourcer,
både menneskeligt og økonomisk, og det er vores ansvar
at disse ressourcer kommer alle til gode på den bedste
måde.
KOMMUNIKATION
Det kan til tider være vigtigere at få fortalt om vores
engagement, frem for om vores arrangement. For som
kirke har vi et engagement, der går forud for alle vores
arrangementer. Nemlig et engagement i evangeliet, og i
vores næste.
Kirken kan både ses som er et lære- og et værested,
og efteråret har vist os at der er nok at tage fat på. Der er
brug for os.
Glædelig jul til alle
Redaktøren
NYT STIFTSRÅD TILTRÅDT
1. NOVEMBER TILTRÅDTE ET NYT STIFTSRÅD MED
EN RÆKKE NYE ANSIGTER.
Stiftsrådet består af biskoppen og domprovsten, der
er fødte medlemmer, en valgt repræsentant for stiftets
provster, to valgte repræsentanter for stiftets præster
samt en valgt menighedsrepræsentant fra hvert provsti.
Stiftsrådets medlemmer fra 1. november 2013 frem til 31.
oktober 2017:
Biskop Lise-Lotte Rebel
Domprovst Steffen Ravn Jørgensen (født medlem)
Provst Birgit Hasselager (provsterep.)
Sognepræst Bodil Olesen (præsterep.)
Sognepræst Lisbeth Munk Madsen (præsterep.)
Hans-Henrik Nielsen (Ballerup-Furesø provsti)
Steen Rune (Fredensborg provsti)
Birthe Larsen (Frederikssund provsti)
Bent Peetz (Frederiksværk provsti)
2 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
Jens Bache (Gentofte provsti)
Tove Fedder Buch (Gladsaxe-Herlev provsti)
Eli Hagerup (Glostrup provsti)
Otto Rühl (Helsingør domprovsti)
Verner Bech (Hillerød provsti)
Ralf Amstrup (Høje Taastrup provsti)
Søren Ødum Nielsen (Kongens Lyngby provsti)
Verner Hylby (Rudersdal provsti)
Flemming Petersen (Rødovre-Hvidovre provsti)
Det bemærkes, at der
skulle have været valgt 3
repræsentanter for stiftets
præster til stiftsrådet, men
der fremkom kun to kandidatlister med en kandidat
på hver liste. Ministeriet
for Ligestilling og Kirke
har godkendt valget af de
to kandidater.
INDHOLD
Leder................................................................................. 2
6
RUNDT I KIRKEN
Stærke kandidater til ny pris............................................ 4
Kierkegaard-projekt forbavser Skoletjenesten............... 5
Ny provst: hårdnakket tilhænger af dialog..................... 6
INTERVIEW
Ud med kirken.................................................................. 8
NY PROVST
8
DEBAT
Folkekirke for milliarder.................................................. 12
Hvor meget ansvar kan de frivillige bære?...................... 13
BOGANBEFALING
Bibelgenfortællinger under juletræet.............................. 15
REPLIK
Giv Gud en chance om søndagen.................................... 16
EVENTS OG KURSUSOVERSIGT
•Generalforsamling....................................................... 18
•Inspirationskursus........................................................ 18
•Kirkeuddannelse.dk..................................................... 19
• Ydre Mission................................................................. 19
• Fyraftensmøde: Diakoniudvalget............................... 19
LÆS OM PROJEKT GESTUS
13
FRIVILLIGHED I KIRKEN
Nye præsteansættelser..................................................... 19
BAGSIDEN
Helsingør Stifts nyhedsbrev............................................. 20
Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni
(august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, [email protected] // Kalenderstof
trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne, samt invitationer til at dække særlige begivenheder
// Redaktionsudvalget: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Pernille Nærvig Petersen (konsulent),
Jørgen Demant (konsulent), Kirsten Diemer (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist),
Rebecca Rudd (konsulent & redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen
// Tryk Aka-Print, Århus
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 3
RUND T I KIRKEN
RUND T I KIRKEN
KIERKEGAARD-PROJEKT FORBAVSER SKOLETJENESTEN
SKOLETJENESTEN I GLOSTRUP PROVSTI HAR ANDEL I UNDERVISNINGSPROJEKT OM SØREN KIERKE­
GAARD. „JEG ER FORBAVSET OVER, HVOR VELREFLEKTERET ELEVERNE FORHOLDER SIG TIL KIERKE­
GAARD”, FORTÆLLER PROJEKTLEDER.
AF ANDERS HAUBART MADSEN
STÆRKE KANDIDATER TIL NY PRIS
LINDEHØJ KIRKE VANDT STIFTSINIATIVPRISEN FOR DEN SOCIALE INDSATS MED PROJEKTET GESTUS
(LÆS MERE PÅ SIDE 8). LÆS HER OM DE ANDRE KANDIDATER TIL PRISEN.
ALTERTÆPPE
I Fløng sogn er man gået sammen om syning af altertæppe med bibelske figurer. Begrundelsen er, at fællesskabet omkring syningen inddrager flere kvinder i kirken.
Mænd er nu også velkomne til at deltage.
SANDWICHGUDSTJENESTER
Vi kender alle sammen til spaghettigudstjenester. Gurre
sogn har givet dette et tvist og har lavet „Sandwichgudstjenester“. I mangel på køkkenfaciliteter og et tilknyttet
sognehus, mundede kreativiteten ud i gudstjenester om
onsdagen fra 17.30 – 19.00 målrettet mod børnefamilier
4 til 5 gange om året i måneder, hvor der ikke er familiegudstjenester.
KIRKE CARE HILLERØD
Et større projekt med deltagelse af Gørløse, Strø, Slotssognet, Præstevang, Nr. Herlev, Hillerød, Skævinge og
Lille Lyngby sognes menighedsråd. Kirke Care Hillerød
er et bredt, fælleskirkeligt og diakonalt initiativ inspire4 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
ret af Engelske „Street Pastors“, som i lighed med vore
danske „Natteravne“ forsøger at hjælpe unge i nattelivet.
KIRKELIG KULTURNAT
Ballerup Kirke har markeret sig som en rigtig middelalderkirke, idet kirken 11. oktober afholdt kirkelig kulturnat. Her kunne man opleve middelaldermesse, foredrag
om kalkmalerier og middelalderkoncert.
FESTIVALSAMARBEJDE
Sognepræsterne Kirsten Grønbech fra Sct. Mariæ og
Kirsten Winter fra Skt. Olai – begge fra Helsingør – har
med menighedsrådenes opbakning etableret samarbejde med Helsingør Aftenskole, Folkeuniversitetet samt
Biblioteket Kulturværftet for at lave kulturfestivaler.
Ideen er at gøre kirken til en naturlig del af kulturlivet i
Helsingør.
Stiftsinitiativprisen uddeles hvert år til Landemode til et
initiativ som kan være inspirerende for andre sogne. Kandi­
dater indstilles til stiftsrådet.
„Slaa mig eller slaa mig ikke! Uanset hvad, vil du fortryde det.“ Med denne kommentar undviger en ung Søren
Kierkegaard en truende skolekammerat i tegneserien
På kant med Kierkegaard om 200-års-fødselarens liv og
tanker.
Tegneserien indgår sammen med flere kunstværker
som en del af Folkekirkens Skoletjenestes projekt om
Søren Kierkegaard, der får skoleelever i Helsingør Stift
til at reflektere over den danske teolog og filosofs begreber om eksistens. Det fortæller projektleder Helle Marie
Danielsen fra Skoletjenesten i Glostrup Provsti, der har
været med til at udforme undervisningen:
„Jeg er forbavset over, hvor velreflekteret eleverne
forholder sig til Kierkegaard. Jeg har hørt flere præster
blive overrasket over, hvordan eleverne behersker hans
avancerede begreber om eksistens“, siger hun.
ELEVER FORBINDER ANGST MED BRYLLUP
’På kant med Kierkegaard’ er et landsdækkende projekt,
skabt af landsnetværket af Skoletjenester. Siden årets
skolestart har elever i Helsingør Stift derfor fordybet
sig i Søren Kierkegaards begreber om kærlighed, tro og
angst gennem blandt andet tegneserier, kunstværker og
videoer.
Helle Marie Danielsen husker særligt én episode,
hvor eleverne overraskede i deres tilgang til den danske
tænker. I et besøg i Strandmarkskirken i Hvidovre blev
de besøgende elever bedt om at forbinde Kirkegaards
begreber med kirkens ritualer.
„Her var der flere, der forbandt brylluppet med angst“,
fortæller projektlederen.
For hvad nu hvis kærligheden ikke holder? Og betyder ægteskabet, at man giver køb på friheden? Sådan
lød nogle af elevernes spørgsmål, fortæller Helle Marie
Danielsen.
„Mange af eleverne har erfaringer med fraskilte forældre, som naturligvis får dem til at stille spørgsmålstegn
ved brylluppet. Jeg synes, de havde nogle velformulerede
bud på, hvordan Kierkegaards begreber kan bruges i dag.“
UDSTILLING AF VÆRKER I HILLERØD
Eleverne bliver også bedt om at forholde sig til begreber
som skyld, frihed og angst gennem kunstværker af de
fem kunstnere Cathrine Raben Davidsen, Maja Lisa Engelhardt, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen og Peter
Brandes. I maj 2014 vil disse kunstværker kunne opleves
i kunstbygningen Annaborg i Hillerød.
Undervisningsprojektet om Søren Kierkegaard fortsætter i
folkeskolerne landets over frem til udgangen af skoleåret i
2015, og der er stadig åbent for tilmeldinger. Projektet kan
ses på hjemmesiden www.paakant.dk.
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 5
RUND T I KIRKEN
RUND T I KIRKEN
NY PROVST: HÅRDNAKKET TILHÆNGER AF DIALOG
MØD PETER BIRCH,
51 ÅR,
NY PROVST I GENTOFTE
Blå bog:
Peter Birch har ledererfaring fra stillingen som kirke­
redaktør på Kristeligt Dagblad fra 1994 til 2000 og som forlags­
chef i Det Danske Bibelselskab fra 2000 til 2006.
Blev i 2001 gift med en anden præst, Eva-Maria Schwarz, der
arbejder i Vor Frue Kirke i København. Sammen har de et fælles
barn samt tre medbragte børn fra tidligere forhold.
Er uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1989, og kom
derefter til Grøndals Kirke i 1990. Har skrevet afhandling om
den schweiziske teolog Karl Barth, som kaldes det 20. århund­
redes teolog.
Barth er også en af Tidehvervs helte, men i en kommentar til
Kristeligt Dagblad har Peter Birch lagt afstand til bevægelsen:
„Tidehverv har ikke udviklet sig, men det har Karl Barth”. Hans
teologi er meget mere moderne end Tidehvervs“.
Har siden 2006 været ansat som sognepræst ved Vor Frelsers
Kirke på Christianshavn.
Blev 1. juli 2013 ansat som ny provst i Gentofte Provsti. Han
afløser Peter Balslev-Clausen.
JEG LÆSER ...
... Karl Barth, som har en prægnant formulering: „Den
kristne skal leve med avisen i den ene hånd og biblen i
den anden“. Det er en fin måde at tænke på – at bibellæsning og fortolkning hele tiden må ske i et samspil med
den tid, vi lever i og at vores tid også skal være med til at
præge vores forkyndelse af biblen som præster.
... Kristeligt Dagblad, som jeg har arbejdet for. Men jeg
er også opmærksom på, at en avis kun præsenterer et lille udsnit af virkeligheden – Nogle gange kan man få det
indtryk, at det vigtigste i Kristeligt Dagblads verden er
nogle indre kirkelige anliggender. Den slags interesserer
kun en meget lille skare, og derfor supplerer jeg ved at
læse andre aviser såsom Politiken og Huffington Post.
... Knausgaards ‘Min Kamp’. Jeg forventer en god blanding af den individuelle og den fælles fortælling – den
kombination er jo et moderne vilkår for os alle i livet.
6 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
Og har lige læst Peter Tudvads roman om Søren Kierkegaard, Forbandelsen, som jeg var meget begejstret for.
JEG HAR REJST TIL...
leder, men også bindeled for samarbejde mellem sognene
og præsterne.
... I ‘gamle dage’ ventede man tit på, at det hele eksploderede. Som provst vil jeg gerne være med til at skabe
samarbejdsrelationer og gå ind og løse konflikter, før det
gror til.
... Jeg er hårdnakket tilhænger af dialog. Jeg tror, at de
fleste konflikter opstår, fordi man ikke har fået talt sammen. Men det er ikke sådan, at dialog altid er den rette
løsning. Jeg er med på, at jeg som provst også må skære
igennem en gang imellem.
KIRKESKATTEN 2014:
ER DEN GÅET
ELLER
?
TAL I PARENTES ER SKATTEPROCENTEN 2014
Gladsaxe-Herlev provsti: Uændret i Gladsaxe (0,75%)
og Herlev (0,77%) kommuner.
Glostrup Provsti: Uændret i Albertslund (0,85%),
Brøndby (0,80%), Glostrup (0,67%) og Vallensbæk
(0,68%) kommuner.
Hillerød provsti: Uændret i Hillerød (0,69%) og Allerød
(0,58%) kommuner.
OM KIRKELUKNINGER ...
Det er en stor strukturel udfordring for folkekirken, at
strukturen mange steder blev skabt for over 500 år siden.
Det er virkelig en udfordring, at så mange kirker ligger
i så tyndt befolkede områder. Vi skal finde en måde at
håndtere det på, i stedet for bare at fortsætte, som om
intet var hændt.
... I Gentofte provsti er vi i den lykkelige situation,
at vi har ni velfungerende kirker, som det fortsat giver
mening at have.
Ballerup-Furesø provsti: Nedsat ▼ 0,03% i Ballerup
(0,72%) kommune og uændret i Furesø (0,65%)
kommune.
Gentofte Provsti: Hævet ▲ 0,01% i Gentofte kommune
(0,43%).
Høje Taastrup provsti: Uændret i Høje Taastrup
(0,85%) og Ishøj (0,90%) kommune.
Rødovre-Hvidovre provsti: Uændret i Rødovre (0,72%)
og Hvidovre (0,72%) kommune.
OM GENTOFTE ...
... Befolkningssammensætningen er mere homogen
her end på Christianshavn, hvor jeg kommer fra. Her er
det meget villapræget, hvor man på Christianshavn ser
alt mellem den hjemløse på torvet til den kreative klasse
og deres store lejligheder på Holmen. Men evangeliet
kender ikke til personsanseelse.
... Midtvesten i USA. Vi boede hos en familie af aktive
demokrater i Iowa, en af svingstaterne, under valgkampen sidste år. Det var spændende at befinde sig i
det ‘rigtige’ USA, hvor der er lige dele modstandere og
tilhængere af en stram våbenlovgivning. Vi snakkede
meget politik.
... Bakkens Hvile. Jeg deltager årligt i en herretur til
Bakken med øl, sang og stegt flæsk – for at få et alternativt åndeligt input.
38%
OM AT VÆRE PROVST ...
Kilde: Analyse udført af YouGov for Center for Kirkeforskning ved
Københavns Universitet og Bibelselskabet, 2013.
Helsingør Domprovsti: Nedsat ▼ 0,05% i Helsingør
kommune (0,67%).
Fredensborg provsti: Uændret i Fredensborg (0,66%)
og Hørsholm (0,62%) kommune.
Rudersdal Provsti: Uændret i Rudersdal (0,56%)
kommune.
Kgs. Lyngby provsti: Uændret i Lyngby-Taarbæk
(0,62%) kommune.
af danskerne kender deres lokale sognepræst
Frederikssund provsti: Uændret i Frederikssund
(0,96%) og Egedal (0,76%) kommune.
Frederiksværk provsti: Nedsat ▼ 0,02% i Gribskov
(0,92%) og uændret i Halsnæs (0,85%) kommuner.
... At blive provst er en drøm, der er gået i opfyldelse.
Med den nye provsterolle er man ikke kun administrativ
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 7
IN T ERVIE W
UD MED
„VI HAR I MANGE ÅR BRUGT MANGE KRÆFTER PÅ AT FÅ FOLK IND I KIRKEN. NU SIGER VI:
„UD MED KIRKEN“, SIGER ERIK WÜRTZ, DER STÅR BAG IDÉEN OM KIRKELIGT SOCIALT ARBEJDE
I PROJEKTET 'GESTUS' – VINDEREN AF ÅRETS STIFTSINITIATIVPRIS.
KIRKEN
TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: MIKLOS SZABO
KLOKKEN FRA DØRTELEFONEN får lov at ringe ud
to gange, før den bliver besvaret. Nede på gaden giver
gæsten sig til kende.
„Goddag Solveig, det er Per fra ‛Gestus’.“
95-årige Solveig Jensen åbner døren ind til sin lejlighed på 1. sal. Gangstativet foran hende er forklaringen
på, at de fleste af hendes kropsbevægelser foregår i et
roligt tempo. Hjemmehjælpen har netop været på besøg
for at gøre rent, men ellers ønsker værtinden at klare de
fleste opgaver selv. Derfor var det heller ikke uden tvivl,
da hun foretog det første opkald til dagens gæst. Men det
var et nødvendigt opkald – Solveig Jensen havde behov
for en hjælp, der ikke udbydes af det offentlige system.
Naboerne beder man ikke om den slags, og Solveig
Han­sen fortæller, at hendes børn bor for langt væk til at
kunne tilkaldes. Gardinstangen hang med mulen i stuen,
og den nyindkøbte motionsmaskine stod ikke til at samle
på egen hånd. Derfor tastede hun telefonnummeret på
den folder, hun havde fået ind gennem brevsprækken. En
hvid folder med et billede af et håndtryk og påskriften
‛Gestus’.
„Jeg har svært ved at tage imod hjælp, når dem, der
giver den, ikke skal have betaling for det. Det er man er
jo slet ikke vant til“, fortæller hun, mens den pensione8 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
rede kordegn, Per Korsholm, skruer i gardinstangen bag
hende.
Men det er sådan dagens gæst fra det kirkelige projekt
‛Gestus’ arbejder. Per Korsholm og 45 andre frivillige
rækker en hånd ud for at hjælpe i lokalområdet i Herlev,
og kræver ikke noget igen.
OM NØDVENDIGT MED ORD
Socialt arbejde har mange ansigter i kirker over hele
Helsingør Stift. Projektet ‛Gestus’ fra Lindehøj Kirke i
Herlev adskiller sig ved, at det er centralt organiseret, og
strækker sig fra alt mellem hjælp med indkøb til at tilbyde danskundervisning til indvandrerkvinder.
Projektets succes fik for nylig Stiftsrådet til at tildele
Lindehøj Kirke den nyoprettede Stiftsinitiativpris under
årets Landemode.
„Projektet har en målbar effekt. Det er noget, alle
kirker vil kunne bruge, uden at det ville koste dem noget
særligt,“ begrundede stiftsrådsformand Verner Hylby
tildelingen af prisen.
Projektet ‛Gestus’ har fået tildelt et årligt budget på
25.000 kroner af Lindehøj Kirkes menighedsråd. Penge,
som de langtfra bruger op. Vil andre kirker følge ek-
Gardinstangen hang med mulen i stuen,
og den nyindkøbte motionsmaskine stod
ikke til at samle på egen hånd.
semplet, skal kirkerne i stiftet til at lægge flere kræfter i
aktiviteter uden for kirkebygningerne. Projektet ‛Gestus’
handler nemlig om at gøre kirken til en synlig aktør i
lokalsamfundet, fortæller idémanden bag, Erik Würtz:
„Vi har i mange år brugt mange kræfter på at få folk
ind i kirken. Nu siger vi:“ Ud med kirken.“
Erik Würtz fik idéen til Gestus sammen med sin kone,
da de deltog i frivilligt, kirkeligt arbejde i Jerusalem.
Sammen malede de en treværelses lejlighed, og blev inspireret af den glæde, de oplevede hos modtageren. Men
projektet handler også om glæden ved at udøve næstekærlighed i praksis:
„Vi vil gerne forkynde evangeliet, om nødvendigt med
ord. Før i tiden har vi altid sagt: Vi vil gerne forkynde
evangeliet, og måske gøre et stykke socialt arbejde. Den
rækkefølge har vi med Gestus byttet om på“, forklarer
Erik Würtz.
Ophavsmanden til Gestus har inviteret inden for
i Birkholm Sognehus i Herlev, hvor de frivillige fra
Lindehøj Kirke mødes og organiserer socialt arbejde.
Denne eftermiddag er der indbudt til frokost i salen og
computerhjælp i kælderen. Huset er fyldt, hovedsageligt med ældre. Men faktisk er flere besøgende i kirkens
bygninger ikke målet med projektet. Det er en positiv
sideeffekt ved at være synlig som kirke i lokalområdet,
fortæller Erik Würtz. Hans frivilligkollega Per Korsholm
supplerer:
„Når vi har en fattig stat, så skal vi som kirke træde
til. Sådan har det historisk set altid været. Og det skaber
vækkelse i kirken, det kan vi gå tilbage i historien og se.
Når kirken påtager sig et socialt ansvar, så kommer folk
til kirken.“
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 9
Vi har i mange år brugt mange kræfter
på at få folk ind i kirken. Nu siger vi:
Ud med kirken.
KOMMUNALE HULLER
Det sociale arbejde i Lindehøj Kirke er også blevet
bemærket på rådhuset i Herlev. Det betyder, at Gestus-folderen nu også bliver delt ud af Herlev Kommunes
socialrådgivere og i ældreplejen.
Herlev Kommunes socialdirektør forklarer, at kirkens
sociale arbejde passer godt med kommunens politiske
ambitioner:
„Det er en fantastisk løsning på nogle af de udfordringer, vi står over for i Herlev“, siger Ulrich Schmidt-Hansen om ‛Gestus’.
„Vi har en frivillighedspolitik: Vi vil gerne have, at
vi er fælles om at løse de udfordringer, vi står over for.
Det kræver, at vi som kommune rækker ud til nogle af
de mange lokale frivillige kræfter, så vi alle trækker på
samme hammel“, siger socialdirektøren.
Samme toner lyder over hele landet, hvor der i 2013
ifølge DJØF er etableret såkaldte frivilligcentre i 60 af
landets 98 kommuner. I juli 2012 sagde seks ud af 10
fynske byrådsmedlemmer til Fyens Stiftstidende, at
der er brug for, at frivillige løser nogle af de velfærdsopgaver, kommunerne udfører i dag. Men sådan skal
det ikke være i Herlev Kommune, understreger Ulrich
Schmidt-Hansen:
10 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
hende“, siger han og fremhæver de mange gode samtaler
han har med dem, han yder praktisk og social bistand.
Tilbage i Birkholm Sognehus fortæller Erik Würtz om
sine sociale ambitioner på kirkens vegne. Han vil blandt
andet have Lindehøj Kirke til at finansiere flere ture for
socialt udsatte børn, så de kan komme i vandland eller i
tivoli. Erfaringerne med Gestus viser, at menighedsråd
burde have råderum til at prioritere sine økonomiske
midler anderledes, mener han.
„Vi bruger rigtig mange penge på at vedligeholde kirker, og bruger så lidt på at lave aktiviteter“, siger han og
illustrerer med tomrummet mellem to fingre.
„Det kunne være, vi skulle prioritere at have lidt mindre finmalede kirker for at få råd til flere aktiviteter.“
„Jeg tror, vi skal passe på med at tænke på frivillige
som nogle, der dækker, hvor kommunen ikke har ressourcer til at dække længere. De kirkelige frivillige kan
noget andet. De kan for eksempel nå ud til nogle, der har
en psykisk barriere ved at kontakte kommunen. Det kan
være ensomme ældre eller psykisk syge.“
Socialdirektøren peger på, at en af udfordringerne i
lokalsamfundet drejer sig om at tage hånd om „ensomme
borgere“. Og her kan kirken hjælpe til med sit sociale
arbejde, mener han.
Erik Würtz fra Gestus kan derimod se tydelige tegn
på, at den kirkelige frivillighed dækker mange „huller“ i
den kommunale velfærd.
„Kommunen er så presset, at socialrådgiverne er
blevet ekspeditionsmedarbejdere. Der er huller, hvor
kommunen ikke magter at hjælpe.“
Men er det opgaver, kommunen burde tage sig af, eller
er det naturligt, at kirken tager sig af dem?
„Vi vil ikke lave politik ud af det her. Jeg kan bare se,
at der er en masse opgaver, som det lønnede samfund
ikke magter. De huller vil vi gerne være med til at fylde
ud, og dermed kommer vi nok også til at påtage os nogle
opgaver, som kommunen egentlig godt kunne klare selv.
Vi skal ikke overtage arbejde fra andre, men hvis vi kan
supplere kommunen, ser jeg ingen grund til, at vi skulle
lade være“, siger Erik Würtz.
Per Korsholm fortæller, at ‛Gestus’ ikke handler om at
slå græs hver uge hos ældre. De frivillige udfører heller
ikke opgaver i hjemmet, der lovmæssigt skal udføres af
faglærte. Men ensomheden i samfundet kan han godt
nikke genkendende til:
„Vi er flokdyr som mennesker. Der er behov for fællesskab. Hvor mange dør ikke, og ligger i tre uger i deres
lejlighed, før nogen opdager dem?“, spørger han retorisk.
„Vi gør bare livet lidt sjovere for dem, der ikke kan det
hele selv.“
GODE RÅD TIL KIRKELIGT SOCIALT ARBEJDE
AKTIVITETER FREM FOR VEDLIGEHOLDELSE
+ Arbejdet består i at udføre praktiske opgaver for
borgere i lokalområdet, der ikke kan selv. Blandt
andet transport til læge, indkøb, danskundervisning
til indvandrerkvinder, computerhjælp eller simple
håndværksopgaver.
Organisering: Saml alle henvendelser centralt og fordel
dem ud til de frivillige derfra.
Møde: Arrangér møder, hvor de frivillige kan udveksle
erfaringer.
Kommune: Etablér kontakt til de kommunale my­
ndigheder for at legitimere projektet og udbrede
kendskabet til det.
Solveig Jensen tager afsked med sin gæst i lejligheden.
Gardinstangen er kommet på plads, og motionsmaskinen er skruet sammen.
„Det er utrolig godt, det I gør. Jeg tror, der er mange
ældre som mig, der har brug for samme hjælp“, lyder
hendes afsked i døren.
Per Korsholm føler sig også opløftet, da han når ned
på gaden.
„Jeg føler egentlig ikke, at jeg har givet noget af mig
selv. Jeg føler, jeg får en masse ved at hjælpe folk som
FAKTA OM GESTUS
+ Det frivillige sociale arbejde i Gestus blev startet af
menighedsrådsmedlemmer fra Lindehøj Kirke i 2012.
+ Består af 46 frivillige.
+ Projektet har taget navn fra et projekt, startet af
unge menighedsmedlemmer i sognet i 2010.
+ Modtog i år Stiftsinitiativprisen og en præmie på
10.000 kroner. Pengene skal bruges som tilskud til at
bygge kirke i Afrika eller Indien.
Kontaktperson: Hvis nogle ønsker flere oplysninger om
Gestus, er man velkommen til at kontakte Erik Würtz,
tlf. 40 92 01 15 eller mail: [email protected]
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 11
DEBAT GIV DIN MENING T IL KENDE
Her kan du komme til orde. Her tager vi dine ord for
gode varer. Du er velkommen til at mene noget om alt
mellem himmel og jord, men også til at komme med
gode råd, anbefalinger eller ideer, der kan gøre hverdagen lidt lettere for os andre.
Stiller du et godt spørgsmål, vil redaktøren forsøge at
indhente kvalificerede svar, der kan gøre os alle klogere.
Redaktionen forbeholder sig dog ret til at afvise indlæg
af plads- eller indholdsmæssige grunde.
Debatindlæg kan indsendes til redaktøren:
Rebecca Rudd, [email protected]
vise sig. Men efter at have set den første, vil jeg mene; det
er kritisk, men fair.
For kirken BRUGER flere penge. Noget er rent diktat,
som da pensionsforpligtelsen på ca. 15 % af lønnen til
kirkens ansatte blev flyttet fra kirkeministeriet til menighedsrådene. Andet har vi selv ansvar for, og det koster
at bringe den kristne tro videre til næste generation. I
For selvfølgelig skal vi som kirke
stå på mål for vores pengeforbrug,
selvfølgelig kan man kræve
transparens og åbenhed
FOLKEKIRKE FOR MILLIARDER
PROVST JØRGEN CHRISTENSEN SKRIVER OM SIT MØDE MED DR, UNDER OPTAGELSERNE TIL "FOLKEKIRKE
FOR MILLIARDER" SENDT PÅ DRK I NOVEMBER.
Danskerne bakker op om kongehuset,
hele 80 % synes vi skal have et kongehus!
Danskerne flygter fra folkekirken,
kun 80 % er medlem af folkekirken!
To overskrifter taget ud af dansk
presse anno 2013 – og samtidig en illustration af min forhåbning om at være med til at fortælle den gode historie
om folkekirken og pengene. For tænk, hvis den øverste
overskrift handlede om folkekirken.
Men jeg var ærlig talt spændt, da jeg satte mig foran
TV’et en aften i november og så den første af tre udsendelser på DRK om folkekirken og pengene. For da
DR-journalist Simon Ankjær Andersen henvendte sig,
12 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
var det noget af en skandale- og forfaldsdagsorden, han
mødte op med, og spurgte, om jeg og Hillerød Provsti
ville levere basismateriale for tre udsendelser om folkekirkens løbske økonomi.
Vi mødtes en hel formiddag, hvor folkekirkens indviklede og snoede budgetter blev forklaret og nuanceret,
og udgangen blev, at jeg lovede at prøve at finde præster,
organister, kirkeværger, menighedsrådsformænd osv.,
der ville stille op til både billedside ved gudstjenester og
kirkelige handlinger, OG til kritiske interviews. I to uger
var optagevognen så rundt i Hillerød Provstis 20 kirker
og sogne. For selvfølgelig skal vi som kirke stå på mål for
vores pengeforbrug, selvfølgelig kan man kræve transparens og åbenhed – og hvis folkekirken får 90 minutters
sendetid ... Om jeg og alle de andre, så fortryder, det vil
Hillerød Provsti har vi de sidste 50 år bygget 4 kirker
og en række sognegårde, for det er byerne, folk flytter
til. Vi har de sidste ti år taget initiativ til skoletjeneste,
minikonfirmandundervisning, babysalmesang, pastagudstjenester, hjemmesider osv., uden at vi har skåret ned
på gudstjenester eller kirkelige handlinger. Vi har ansat
lokalfinansierede præster og sognemedhjælpere til at
udføre nye opgaver. Og så er der i samme periode ikke
lukket én kirke i de egne af Danmark, der i disse år affolkes mere og mere. Den kirkestruktur fra middelalderen
kan vi som kirke selvfølgelig vælge at fastholde, men så
kan vi heller ikke undre os over, at det koster.
Men uanset hvad aviserne ynder at skrive om tomme
kirker og faldende medlemstal, så er min påstand, at vi i
løbet af et kirkeår i vores kirker og sognegårde i dag har
kontakt til langt flere
end for 25 år siden, måske ikke til højmessen,
men så til nogle af de
mange andre kirkelige
tilbud.
Som ansatte og
menighedsrødder skal
vi ikke dukke nakken,
når vi bruger kirkeskattemidlerne godt og
ansvarligt – tvært imod skal vi være stolte over, at være
med i en kirke, hvor det summer af ideer og liv og lyst til
at gå nye veje, mens de gamle veje holdes smukt ved lige.
Se, om det lykkedes at være med til at nuancere fordommene og fortælle den gode historie om vores gamle
folkekirke, det må I selv dømme, men det var ambitionen – ikke bare hos mig, men hos alle ansatte og frivillige, som vovede at stille op fra Hillerød Provsti.
Journalister er ikke altid sådan at danse med, selv
om vi havde et rigtigt godt og lyttende samarbejde med
Simon fra DRK, (Måske jeg ændrer mening efter at have
set de to næste), men tænk hvis næste overskrift kunne
være:
Danskerne bakker op om folkekirken, 80 % synes
stadig, vi skal betale det, det koster at have en levende
folkekirke!
Jørgen Christensen, provst, Hillerød provsti.
Indlægget blev også bragt i KD 6. november 2013.
HVOR MEGET ANSVAR KAN DE
FRIVILLIGE BÆRE?
RIE FRILUND SKÅRHØJ SKRIVER OM LEDELSE AF FRIVILLIGE. GIV DEM ANSVAR, LYDER HENDES RÅD.
„Jamen, hvis jeg ikke giver frivillige
meget små og konkrete opgaver, kan
jeg slet ikke få dem til at gøre noget...“
Sådan hører jeg flere steder i folkekirken. Det er svært at få frivillige
til at engagere sig i større opgaver og
til at tage ejerskab. Man er taknemlig over de eksisterende frivillige, der laver kirkekaffe,
men man drømmer samtidig om flere og yngre frivillige.
Prøver man at involvere sognebørnene, som dukker op
til gudstjeneste i ny og næ, bliver man skuffet, fordi ‘de
vil ikke, når man spørger’.
Min erfaring er, at mange gerne vil involvere sig. Det
kræver dog noget særligt af dem, som skal lede de frivillige. Ejerskab og engagement opstår ikke fra den ene
dag til den anden. Det er noget, som vokser frem – ofte
stille og roligt. For at fremme engagement kræver det,
at lederen vander jorden og skaber de rette betingelser
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 13
DEBAT GIV DIN MENING T IL KENDE
for at ‘planten’ kan spire og vokse. Ofte glemmer ledere
billedligt talt, at vande og skabe gode vækstbetingelser.
Hvad man skal gøre afhænger af, hvor kirken er placeret og hvilke potentielle frivillige, der er i nærområdet.
Velvidende at tingene i det følgende simplificeres, er her
nogle gode råd, som de, der leder frivillige, kan tage til
sig og indarbejde i deres ledelse:
Spørg de frivillige til råds og involver
dem som eksperter. De fleste elsker
at blive spurgt til råds.
• Se, hvad der er frivillig-energi til, og gør brug af
det. Hav ikke udelukkende fokus på, hvad kirken har
brug for frivillige til for at få det til at ‘løbe rundt’.
Man kan blive så opslugt af at vedligeholde de eksisterende arrangementer, at man overser, hvad der
egentlig er ‘frivillig-energi’ til at lave. Det kan være,
at I er startet med spaghettigudstjenester, fordi der er
mange børnefamilier i nærområdet. Idéen er der ikke
noget i vejen med, men hvis de potentielle frivillige (fx
kirkegængere) er mere interesseret i pilgrimsvandringer og meditation, rammer man ved siden af.
• Giv slip på kontrollen. Det er svært at give slip, men
det er nødvendigt. Frivillige får aldrig ejerskab til
opgaver, hvis de reduceres til arbejdsbier, der udfører
opgaver minutiøst tilrettelagt af en leder. Motivation
og ejerskab opstår, når ‘jeg får lov til at bidrage, idéudvikle og gøre tingene på den facon, som jeg synes er
bedst’. Og ja! Der vil være ting, som i ny og næ falder
på gulvet, fordi de tabes af frivillige, men helt ærligt:
Sker det 1 ud af 20 gange, er det så ikke indsatsen
værd alligevel?
• Spørg de frivillige til råds og involver dem som
eksperter. De fleste elsker at blive spurgt til råds.
Skal du starte noget nyt op, så spørg fx 3-6 potentielle frivillige om at deltage på et uforpligtende møde,
hvor de sammen med dig idéudvikler på ‘det nye’.
Det er vigtigt, at du forklarer, hvorfor du har valgt at
invitere netop dem. Måske bliver de så interesserede
i det nye projekt, at de får lyst til at bidrage mere eller
også kender de måske nogle, som de kan spørge om at
involvere sig.
14 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
• Være ikke nervøs for at hverve, så længe det er okay
at sige ‘nej tak’. Man skal ikke overfalde folk, men så
længe de potentielle frivillige bliver spurgt på en ærlig
facon, og det er okay, at takke nej, vil de fleste være
beæret over at blive spurgt. I hvert fald hvis lederen
fortælle præcis, hvorfor ‘jeg vælger at spørge dig’. (jf.
Forrige afsnit). Fx „Jeg har lagt mærke til, at du er rigtig god til at snakke med folk, derfor...“. Eller „Jeg har
fået af vide af Kirsten, at du er fantastisk til at tegne,
jeg vil derfor høre om...“
• Vær ambitiøs og hverv evt. i en tidsbegrænset
periode. Lad være med at gøre opgaver små og ubetydelige i et forsøg på at sælge dem til frivillige. Gør
opgaver spændende, ambitiøse og tilpas konkrete
og samtidig løse til, at den frivillige oplever at
kunne sætte sit eget fodaftryk på opgaven.
Min erfaring er, at det ofte kan være en
god idé at sætte en tidsramme for den
frivillige indsats – fx være teamleder
for meditationsgruppen det næste
års tid eller lave børnekirke 2
gange det næste halve år.
Rie Frilund Skårhøj.
Konsulent og foredragsholder
i ‘Ledfrivillige.dk’
Bibelgenfortællinger under juletræet
Bogen
talt af
genfor
n
le
e
Bib
Reuter
Bjarne
I ÅR ER DER UDKOMMET EN RÆKKE BIBELGENFORTÆLLINGER FOR ENHVER SMAG OG ALDERSKLASSE. DER ER
MANGA TIL DEN UNGE, GODNATHISTORIER TIL BARNET,
SKÆVE HISTORIER TIL DEN VOKSNE, OG GENFORTÆLLINGER TIL OS DER KENDER HISTORIERNE. MÅSKE ER
DER PLADS TIL DEM UNDER DIT JULETRÆ?
"Den folkekære forfatter går til opgaven
med sproglig ildhu ... Forlaget har tænkt på
voksne læsere, men der er ikke én sætning
i bogen om Bogen, som børn ikke kan
forstå ... han er stærk i ordvalget, og det
er her, han kaster sit stjernedrys ud over
udvalgte historier ... Bjarnes bog er klogt tænkt, glædeligt fortalt og båret
på sprogets englevinger." Uddrag fra anmeldelse af Steffen Larsen, Politiken.
kr. 279,95 // Bibelselskabet. BEMÆRK særlig julepris i hele december:
kr. 199,95 // www.bibelselskabet.dk/julegaver
Mini-Bib
elen
Tine Lind
hardts b
ørne­
bibel for
de minds
te
Det vrimler med dyr i Mini-Bibelen! Mød for eksempel den frække måge,
der ender i hvalens mave sammen med Jonas. Tag med musen Maren ud
at sejle i storm og regn sammen med Jesus. Eller hør æselføllet Bertram
fortælle, hvordan det lille Jesusbarn pludselig en nat ligger i hans krybbe
i stalden i Betlehem. Mini-Bibelen er en handy, lille børnebibel til de helt
små. Bogen indeholder 10 af de bedste historier fra Bibelen humoristisk
og levende genfortalt af Tine Lindhardt.
kr. 149,95 // Bibelselskabet
ider
uder g
g
e
g
i
t
gi
Rig
sykolo
ikke p
ova
m N nden
u
r
e
up
eiå
a fattig e
ia P
Bibl ibel for de . og Dorth
Ny b
K
skar æk (ill.)
eb
r
r
Ka
Af O
Bogen var kåret som det danske bidrag til
Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2013. „At blive ramt af denne bibel for
de fattige i ånden kan få alle der kommer
med en solid kulturel ballast, fx gennem
konfirmationsforberedelse og religionsundervisning, til at fornøje sig mere end den
forudsætningsløse, men også til at gentænke det som man tror. Og læsere
som det hidtil er lykkedes at undslippe vores kulturs forudsætninger, vil
i denne fattigmandsbibel få spørgsmål nok til de næste mange, mange
år. Det er ikke i hvert årti vi ser en bog af denne kaliber. En bog der med
ord- og billedkraft sætter tro og tænkning på dagsordenen. En bog der
på fineste vis står vagt om en nordisk tradition for tabuallergi.“ Uddrag af
Nordisk Råds begrundelse for kåringen.
kr. 400,- // Forlaget Alfa
Mangabib
len
– den ko
mplette
serie
Novellesamling med bidrag af Jens
Blendstrup, Mathilde Walther Clark, Peter
Hovmand, Lars Husum og Lone Hørslev
Rigtige guder gider ikke psykologi er fem
forfatteres moderne fortolkninger af en
række af de mere ukendte bibelfortællinger
– heriblandt historien om Tamar, der lokker
sin svigerfar til at gøre hende gravid. Eller historien om Hoseas, der af Gud
bliver påbudt at gifte sig med en horkvinde og få tre børn. Eller historien
om Jesus, der ved, han skal tages til fange, og derfor beder disciplene om
at skaffe to sværd.
"Det er en fremragende udgivelse. Intet
mindre ... Det er en bog som er vanskelig at
slippe, og som sådan et mesterværk. Det er
godt og fremsynet at bringe mangaen ind
i kristendommen og vice verca. Kan denne
bog bibringe de danske børn og unge en
større forståelse af vores religiøse grundlag, og det tror jeg tilfældet er med denne
udgivelse, så er meget nået."
Uddrag fra
anmeldelse af Manga Messias af Berti Stravonsky, Seriejournalen – Danmarks største
tegneserieportal. Alle fem bind i serien er
tegnet og fortalt i Japan og oversat til dansk
af japanekspert Mette Holm.
Kr. 200,- // Forlaget Alfa
kr. 119,95, alle 5 mangabøger samlet kr. 499,95 // Bibelselskabet
REPLIK
mus, hvor han skriver om det tredje
bud Du skal holde hviledagen hellig:
Det vil sige, vi skal frygte og elske
Gud, så vi ikke ringeagter forkyndelsen og hans ord, men holder det
helligt, gerne hører og lærer det.
Og flere hundrede år senere synger
Grundtvig om søndagen: Denne er
dagen, som Herren har gjort, den
skal hans tjenere fryde. Op han i dag
lukked Himmerigs port, så skal hver
søndag det lyde(DDS 403).
Jo, søndagen er noget helt særligt
i kristendommen. Ligesom kristen-
AF BISKOP LISE-LOTTE REBEL // FOTO: MIKLOS SZABO
GIV GUD EN CHANCE OM SØNDAGEN
DET ER SNART MANGE ÅR
SIDEN, jeg så en dansk film med Ulf
Pilgård i hovedrollen som præst i et
lille landsogn. Han forsøgte på bedste vis at deltage i sognets forskellige
fællesskaber i både fodboldklubben
og i forsamlingshuset, men om søndagen måtte han spejde langt efter
sognebørnene til søndagens højmesse. Deraf titlen: „Giv Gud en chance
om søndagen.“
Her i efteråret har der i pressen
været megen omtale af søndagshøjmessen. Der er blevet stillet spørgsmål ved traditionerne: Hvorfor skal
det lige være om søndagen, kirken
kalder til gudstjeneste? Folk kommer jo ikke, hedder det, så hvorfor
ikke blot sløjfe søndagstjenesten og
indbyde til hverdagsgudstjeneste?
Eller skulle vi hellere helt gå over til
såkaldte pasta/spaghettigudstjenester, hvor familier med småbørn kan
samles til en kort gudstjeneste og
spise et let måltid bagefter?
HOVEDGUDSTJENESTE
Mit synspunkt er, at det kun er fint,
at sognene er opmærksomme på den
demografiske sammensætning og
derfor også tilbyder forskellige slags
gudstjenester udover søndagshøj16 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
messen. Men vi må holde fast i, at
søndagens gudstjeneste er sognets
hovedgudstjeneste, som der står i den
gældende liturgibog. Dette står det
ikke til os at ændre på. Det er fastslået og autoriseret, at der afholdes
gudstjenester på alle søn- og helligdage. Det er en kirkelig orden, og det
er et værn for alle sognets beboere, at
en kirkes gudstjeneste ikke pludselig
‘overtages’ af en gruppe inden for
menigheden. Det gælder som fast
regel, at der således er højmesse på
søn- og helligdag.
DEN FØRSTE DAG
Men også historisk og teologisk er
der gode grunde til dette. Allerede Det nye Testamente antyder, at
disciplene samledes på Herrens dag,
dvs. om søndagen, for at synge og
bede sammen og for at holde nadver.
De tidlige kristne blev ligefrem kendt
på grund af den skik. Den romerske
statholder Plinius skriver til kejser
Trajan i et brev fra omkring år 112
om disse kristne mennesker „at de
samles på en bestemt dag i ugen (søndag) for at synge salmer til Kristus
som til en Gud og forpligtiger hinanden til ikke at begå forbrydelser“.
Allerede dengang var søndagsguds-
tjenesten noget af det mest bemærkelsesværdige ved kristendommen.
I stedet for at fjerne denne dag som
den særlige dag for fejringen af gudstjenesten skulle vi måske hellere give
os i lag med at undervise menighederne i, hvilken uvurderlig skat vi har
i vores kirkes gamle traditioner.
Søndag er de kristnes gudstjenestedag. Det er det, fordi det er den
første dag i ugen, dagen hvor Jesus
opstod fra de døde. Dagen, hvor
Gud selv igennem Kristus sejrer over
synden, døden og skammen. Dette er
ikke blot en luftig forkyndelse, men
det er en realitet, som er knyttet til
vores kalender, til vores daglige liv.
Det er noget, som fremhæver denne særlige dag frem for alle andre
ugedage. Det er om noget et kristent
‘brand’. Jøderne holder sabbat om
lørdagen, muslimerne fredagsbøn, men de kristne har holdt fast
i søndagsgudstjenesten lige fra den
allerførste tid.
HOLDT STÆDIGT FAST
Vores reformator Martin Luther
holdt stædigt fast i søndagen som
gudstjenestedagen. Det kan man
blandt andet læse om i hans gennemgang af de ti bud i den lille Katekis-
Ligesom kristendommen
knytter sig til årets
gang, til jul, påske og
pinse, sådan knytter
kristendommen sig
også til ugedagene,
ganske særligt til
søndagens glæde
dommen knytter sig til årets gang, til
jul, påske og pinse, sådan knytter kristendommen sig også til ugedagene,
ganske særligt til søndagens glæde.
Søndagen er en gave til kirken. Og
gaver tager man imod med taknemmelighed, bruger og værner om.
DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T
GENERALFORSAMLING
FREDERIKSBORG DISTRIKTSFORENING AF
MENIGHEDSRÅD afholder generalforsamling onsdag den
26. februar 2014 kl. 18.00 på Pharmakon, Milnersvej 42,
3400 Hillerød med efterfølgende middag og foredrag.
Aftenens dagsorden ifølge foreningens vedtægter
udsendes i januar på sogn.dk til alle medlemmer.
PRIS: For deltagelse i hele aftenen er kr. 350.- per person. Det er gratis, hvis man kun vil deltage i generalforsamlingen, dvs. kl. 18.00-19.15.
INSPIRATIONSKURSUS
DISTRIKTSFORENING SYDØST inviterer alle MR-medlemmer i Helsingør stift til 2-dages inspirationskursus på
Pharmakon i Hillerød. Temaet for kurset er „Ud med kirken“ – en provokerende titel der handler om at kirken skal
ud med sit budskab og sit engagement. Tag med til januar
og find ud af hvordan.
PROGRAM:
Fredag d. 31/1
17:00-17:45 Indtegning og indkvartering
17:45-19:30 Middag og kaffe
19:30-20:00 Velkomst og introduktion af bestyrelsen
v/Carl-Erik Denning
20:00-21:00Foredrag Gud, sex og mad v/sognepræst
Poul Joakim Stender
21:00-21:15 Aftenandagt v/sognepræst Hjørdis Kjærgaard, Præstebro Kirke
21:15-23:00 Socialt samvær. Der bliver serveret ost og
pølsebord samt 1 glas rødvin pr. person
Lørdag d. 1/2
07:45-09:00Morgenmad
09:00-09:15 Morgenandagt v/sognepræst Rebecca
Rudd, Ansgarkirken
Organist Vibeke Nilsson vil spille til salmer/sange hele dagen
09:15-10:00 Den lokale kirkes synlighed v/Michael
Trinskjær fra kommunikationsbureauet
18 STIFTSMAGASINET // DECEMBER
Menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkernes ansatte
samt ægtefæller og andre, der måtte være interesserede,
er velkomne. Stemmeberettigede (dvs. menighedsrådsmedlemmer) vil få udleveret stemmekort ved indgangen.
Beløbet for deltagelse vil normalt kunne refunderes af
kirkekassen.
TILMELDING: Senest den 24. februar til formanden Grethe Bahne Madsen, [email protected] tlf. 4631
6756 eller til næstformand Kirsten Diemer, [email protected];
tlf. 4717 9609.
Betaling kan udelukkende ske ved at overføre beløbet
til foreningens bankforbindelse reg. nr. 1352 konto 7563249-611, mærket Pharmakon. Husk at angive sognenavn.
Aspecta. Hvordan kan kirken gøres mere
synligt i det lokale landskab?
10:00-10:30 Kaffepause – I alle 3 pauser kan man blive
inspireret af forskellige udstillinger, der
opstilles i gangene
10:30-11:15 Den grafiske værktøjskasse v/Jacob Rosenkrans fra folkekirken.dk. Et godt og
nemt tilgængeligt hjælpemiddel til at gøre
kirken synlig.
11:15-12:00Inspirationspause
12:00-13:00Frokost
13:15-14:00 Kirkens klæder, v/væver og tekstil­
kunstner Vibeke Lindhart der fortæller
om nyere kirkelig tekstilkunst
14:00-14:30Kaffepause
14:30-15:45 Menighedsrådets rolle i fremtidens folkekirke. Korte oplæg v/formanden for menighedsrådsforeningen Inge Lise Petersen og
domprovst i Helsingør Stift Steffen Ravn
Jørgensen, herefter debat med salen
15:45-16:00 Tak for i år
TID OG STED: Fra fredag d. 31. januar til lørdag d. 1.
februar 2014, med overnatning. Pharmakon, Milnersvej
42, Hillerød.
TILMELDING: Tilmeldingsblanket med oplysninger om
pris o.a. kan hentes fra stiftets hjemmeside og er sendt til
alle sognepostkasser.
KIRKEUDDANNELSE.DK DIAKONIUDVALGET
FYRAFTENSMØDE: KIRKEN SOM VÆRESTED - EN
KOMMEN OG GÅEN, PROBLEM ELLER STYRKE?
De faglige organisationer, uddannelses­institutionerne og
Ministeriet for Ligestilling og Kirke indbyder til et fyraftensarrangement om uddannelse og efteruddannelse af
kirkefunktionærer.
Arrangementerne har fokus på:
• Introduktion – vigtigheden af uddannelse/efteruddannelse
• Uddannelsesmuligheder for de forskellige faggrupper
• Udgifter og tilskud i forbindelse med uddannelse
• Fordele for medarbejderen
• Fordele for arbejdspladsen
•Kompetenceafklaring
•Kirkeuddannelse.dk
TID OG STED: 11. marts 2014, kl. 17.00-20.30, Birkerød
Sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød.
TILMELDING: [email protected] Der ikke er deltagergebyr for arrangementerne. I tilmeldingen oplyses,
hvilket stift og sogn man kommer fra. Se i øvrigt:
www.kirkeuddannelse.dk.
YDRE MISSION
STIFTSSTÆVNE FOR YDRE MISSION afholdes i
Græse kirke og menighedssal, søndag d. 21. September
2014 kl. 10.30.
PROGRAM:
• Højmesse ved biskop Lise Lotte Rebel
•Frokost
•Foredrag: Brødremenighedens danske missions
arbejde i Tanzania og Albanien
PROGRAM:
17.00: Velkomst v/ Christina Holten Mølgaard, formand for Stiftsudvalget for Diakoni
Kirken som værested – en kommen og gåen,
problem eller styrke?
Det diakonale og café-tanken – værestedet som
alternativ til den lukkede klub
• skal kirken lægge lokaler til aktiviteter, hvor
der ikke forkyndes?
• svigter kirken sin opgave, hvis der ikke
forkyndes i alle aktiviteter i kirken?
Spørgsmål og debat.
18.00: Spisepause - der serveres et let aftensmåltid
18.30: Café/værested i praksis
Ideer og eksempler med budget fra en femmer til
en million.
• Café Hjertetræet (Avedøre)
• Nørklecafé og tirsdagsspisning (Smørum)
• Ungdomsprojekt K (CaféK) og sognearbejde
Paneloplæg og samtale
TID OG STED: 16. januar 2014 kl. 16.30-20.30. Skovlunde
Kirke, Lundebjerggårdsvej 3A, 2740 Skovlunde
PRIS: 50,- kr (inkl. aftensmad).
TILMELDING: Christina Holten Mølgaard:
[email protected]/60 66 75 88 senest 9. januar.
For menighedsrådsmedlemmer, kirkeligt ansatte og
aktive i menighedspleje/diakoni
NYE PRÆSTE­
ANSÆTTELSER
·
·
·
·
·
·
·
Astrid Brandt Lundin, Nygårds sogn
Michael Skov Rygaard Andersen, Lindehøj sogn
Jon Skjold Henriksen, Asminderød-Grønholt pastorat
Betina Vejegård, Hellerup sogn
Kasper Morville, Karlebo sogn
Maj Britt Færk Justesen, Vallensbæk sogn
Ane Sofie Lindegaard, Vallensbæk sogn
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 19
HELSINGØR STIFTS NYHEDSBREV
Helsingørs Stift udsender nu nyhedsbrev med oplysninger og nyheder
direkte til din computers postkasse.
Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange om måneden med korte aktuelle nyheder, kursustilbud og fortællinger fra stiftet.
Nyhedsbrevet vil supplere stiftets kommunikation således at stiftsmagasinet, hjemmesiden og nyhedsbrevet tilsammen
kan dække behov for fast information, aktuelle nyheder og længere reportager.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på stiftets hjemmeside: www.helsingørstift.dk
HELSINGØR STIFT
VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: [email protected] // W: HELSINGØRSTIFT.DK
20 STIFTSMAGASINET // DECEMBER