FC49088 Caddy fejlbeskrivelse 30-05-2013.pdf - Das-S

FC49088 Hvid VW Caddy TDI BMT - ”Rysteribset”
Stelnummer: WV2ZZZ2KZCX138992
Ejer: Lars Schultz, mobil: 42 44 77 00
08-03-2012 Slutseddel underskrevet. Sælger: Salgskonsulent Stig Bischoff,
[email protected].
23-05-2012 kl. 16:00, km. 10. Bil afhentet, Autohuset Glostrup hos Stig Bischoff. Han
udtrykte at han var flov over at den beskyttelsesfolie vi havde bestilt på dørpaneler og
kofanger ikke kunne sættes ordentlig fast på plastkofangeren bagtil! Han sagde at han
skulle have vidst bedre, og ikke solgt den option til en ikke lakeret kofanger. Han fyldte
tanken helt op, ”som et lille plaster på fejlen”, som han udtrykte det. Advarselstrekant og
forbindingspakke havde han glemt at bestille, hvilket han lovede at gøre med det samme,
og ringe når det kunne afhentes.
25 til 28-05-2012 (Pinse) Første tur til Lammhult, Sverige. Bilen gik som en drøm, dog
oplevede vi at motoren ikke ville trække i nogle sekunder på vej op ad bakken til
Lammhult. Motoren var rimelig varm, ca. 80 grader kølevand, den havde kørt 5 km, hvoraf
de 3 første var af skovvej i 2. gear. Jeg gearede ned da fejlen opstod, og genvandt
motorkraften sekunder efter. Resten af turen oplevede vi ikke flere problemer.
29-05-2012, 911 km Første tankning: 52,61l = 17,13 km/l
03-06-2012, Ca. 1100 km. Tur til Katrine Rudolph, Herlufmagle. På vejen tæt på Næstved
satte trækkraften helt ud, man kunne i en del sekunder træde speederen helt i bund uden
nogen reaktion fra motoren, bilen tabte blot fart! Motoren var gennemvarm af over 60 km
kørsel, heraf de fleste på motorvej.
17-06-2012, 1528 km. På vejen til Else Bach Kildevænget 14, 4200 Slagelse, sætter jeg i
gang i dobbeltkrydset ved McDonald’s efter at have svinget til venstre fra Sdr. Ringgade til
Idagårdsvej og holdt ved den efterfølgende lyskurve (Idagårdsvej-Idagårdsvej). Jeg giver
passende med gas, men midt ude i krydset går motoren i stå med et øredøvende metallisk
brag! Min kone som sad på passagersædet foran hang helt ude i selen med hovedet 1 cm.
fra det indstøbte ”Airbag skilt” på instrumentbrættet. To af vore børn, Elisabeth på 14 år og
Esther på 9 år sad bagved. De bankede hovederne helt frem i forsædernes nakkestøtter.
Jeg husker at have set en metallic blå varevogn i bakspejlet komme rundt i krydset med
meget god fart, og tænker: ”Det når han ikke, nu bliver vi ramt bagfra”. Han nåede lige
akkurat at bremse op, men han var godt chokeret og vred! Ingen skade sket – troede vi!
Motoren startede efter at koblingen blev trådt ned, bilen var stadig i 1. gear.
Efter besøget kørte vi videre til Bent Nielsen, Guderupvej 11, 4700 Næstved. På
hjemvejen bemærkede jeg første gang rystelser i 4. gear ved ca. 80 km/h når bilen trak op
over bakkerne lige udenfor Næstved. På motorvejen kom rystelserne igen i 5. gear ved ca.
100 km/h. Bakspejlet vibrerede, så de bagved kørendes lygter blev til vandrette streger!
Hvad er der sket?
24-06-2012, 2367 km. Hjem fra tur til Sverige. Kraftige rystelser ved 1450-1500 rpm. og
1800-1900 rpm. På hele turen, spec. Ved de lange bakker var det meget markant.
Rystelserne kan mærkes i 3. gear, er kraftigere i 4. gear og meget gennemtrængende i 5.
gear. Til tider ryster bakspejlet så meget at man ikke længere kan anvende det til at skelne
biler i! (Jeg har selvfølgelig bragt bilen ud af denne resonans så hurtigt som muligt for at
undgå skader på det der bringes i resonans).
04-07-2012 Kontaktet Autohuset Glostrup, Jan Hansen. Har beskrevet motorudfaldene og
rystelserne der er opstået efter det voldsomme motorstop ved Slagelse. Aftalte at vi venter
med at se på bilen til august, når vi er kommet hjem fra ferien i Sverige.
05-07-2012, 2623 km. Kørte til hus i Sverige (320 km) med 7 personer og så meget
oppakning pladsen tillod, uden at opleve udsættere, men med kraftige rystelser ved de to
tidligere oplyste områder af omdrejningshastighed på motoren (ca. 1450-1500 rpm. og
1800-1900 rpm.)
Rystelserne kan mærkes i 3. gear, er kraftigere i 4. gear og meget gennemtrængende i 5.
gear. Til tider ryster bakspejlet så meget at man ikke længere kan anvende det til at skelne
biler i! Ved kørsel med én person på lige strækning, kan rystelserne kun lige anes. Så
snart motoren belastes (bakket terræn) tiltager rystelserne.
09-07-2012 ved 2999 – 3070 km. Ingen autostop. Displayet viste symbolet med et ”A” med
pil omkring – overstreget, ganske som om knappen ved gearstangen var aktiveret.
Ved aktivering af knappen (så den orange lampe lyste) skiftede symbolet i displayet til A
med pil omkring, og motoren stoppede nu når bilen holdt stille (samtidigt med at knappen
lyste orange for frakobling af motorstop funktionen), altså omvendt funktionalitet af
knappen!
3071-3093 km. Autostopfunktionen udeblev helt, hvad enten frakoblingsknappen med den
orange lampe lyste eller ej. Displayet viste ved 0 km/h ”A” med pil omkring overstreget.
Betjening af frakoblingsknappen havde ingen funktion overhovedet, dog tændte og
slukkede den orange lampe stadigvæk.
3123 km. Efter 1,5 km’s kørsel på skovvej (viseren på termometeret for motorkølevand var
lige løftet fra hvileposition), langt pulserende udfald over 800 meter. Fremdrift i 2. gear, ca.
30 km/h da problemet startede. Motorens trækkraft kom og gik i perioder af 2 til 5
sekunder. Det lykkedes at holde motoren kørende, men en noget ”ujævn tur”. Forsøgte at
koble ud hvorved motoren blot gik ned i tomgang på først 1000 rpm, lidt efter sænkede
den til 800 rpm. ganske som den gør lige efter en koldstart.
3480 km. 08-08-2012 Kl. 07:30 Afleveret bilen til Anders Hansen sammen med en
yderligere beskrivelse af de i ferien opståede problemer (FC49088 Caddy fejlbeskrivelse
08-08-2012.pdf)
09-08-2012 Svært at komme igennem til Service. 14:50 Ringede Anders Hansen tilbage.
Vi aftalte en testtur næste morgen kl. 09:00 Lars S medbringer ”belastning” samt at
motorstyringssoftwaren blev opdateret. Han kunne ikke forklare hvad opdateringen
indeholdt.
10-08-2012, 3551 km. Testtur med mekaniker Haissam. Belastning: Pia, Elisabeth &
Joshua Schultz samt Jette & Bertil Hinge. Turen gik til Gels bakke, Holte. Haissan kørte
meget forsigtigt, og undlod at belaste motoren nævneværdigt ved 1450-1500 og 18001900 rpm. Kun på sidste del af motorvejen tilbage lod han omdrejningerne ligge i det
kritiske interval. Jettes kommentar bagefter: Han skulle selv have prøvet at sidde i det
brummeri omme bagved! Tur slut 3599 km. Jan bad mig herefter om at optage rysteriet for
at de kunne se problemstillingen, ”vi gør ikke noget ved et problem vi ikke kan
konstaterer”.
Herefter fortsatte jeg til Vallensbæk, med et smut ud af motorvejen til Amager. Vendte ved
Fields. På vejen efter bakken ved deling mellem Syd og Nord, er der en lang stigning. Her
kunne jeg alene i bilen få spejlet til at ryste meget.
3635 km. 14-08-2012. På vej hjem fra Vallensbæk, med en tur forbi BankNordik i
Hvidovre, svingede jeg til højre ind på Bryggegårdsvej fra Hovedvejen. I svinget standsede
jeg for en fodgænger, med koblingen NEDE. Motoren gik da i stå! Jeg løftede koblingen
helt op og trådte den derefter ned igen, uden virkning. Da jeg efterfølgende løftede den 2.
gang sprang motoren i gang, og bilen kørte frem. Dette er første motorstyringsfejl
konstateret efter softwareopdateringen!
3867 km. 30-08-2012. På ringvejen efter start ved lyskurve ved Park Alle med varm motor
(havde hentet Johannes fra trommer) satte motoren ud fire kortvarige gange ved ca. 60
km/h. Denne gang var det ikke langsom ”faden” op og ned i motorkraft, men fir kortvarige
total udfald af motoren. Episoden var så kortvarig at det ikke blev nødvendigt at geare ned.
Virkede som luft i dieseltilførslen.
4020 km. 18-09-2012. Tur til Sverige. Forsøgte at optage rystelser på videokamera, men
den indbyggede rystereduktion fungerer upåklageligt for denne type rystelser. Når jeg så
på LCD-skærmen og samtidigt i bakspejlet når det rystede kraftigt, var det tydeligt at
kameraet formåede at fjerne rystelserne næsten totalt! (Kunne bruges i Canon
reklamefilm!). Stadigvæk værst ved 80 km/h (4. og 5. gear) og 100 km/h (5. gear = 14501500 og 1800-1900 rpm.) På hjemturen kørte vi ind i et af de kraftigste regnvejr jeg har
oplevet! Viskerne gik for fulde fart, men vi måtte alligevel sænke farten til under 50 km/h
på motorvejen! Efterfølgende er viskerne begyndt at fejle, når automatikken visker én tur
ved mindre regnmængder. En gang i mellem kører viskerne ikke over ruden når
automatikken starter dem, de køre ned i ”parkeringsstilling” under hjælmen med en dump
lyd. Næste viskertur foretages så normalt, men meget forsinket, ruden når at blive så våd
at man ikke kan køre bilen forsvarligt uden at aktivere viskerne manuelt! Øv, ny fejl efter
3900 km!
5149 km. 13-10-2012. Tur til Sverige. Nyt kamera (Sony) også formidabelt til at fjerne
rystelser! (Troede at jeg havde lånt et ældre kamera uden rystesikring). Nu er
dagstemperaturen faldet til ca. 10 grader. På denne tur oplevedes rystelserne som vanligt
ved de samme omdrejninger, MEN området hvor de bliver markante er udvidet. Nu kan
rystelserne i 5. gear mærkes fra 95 til 104 km/h dog stadigvæk med maksimum mellem
100-101 km/h. Når fartpiloten sættes til 100 km/h.
6032 km. 30-10-2012. Udetemperatur 6 grader. Aircondition indikatoren kunne godt
tændes (gul LED lyste) men havde ingen kølefunktion (ej heller den normale svage
hørbare ”dunken” fra kompressoren eller hørbar belastning af motoren kunne spores). Det
var en lang tur med tilduggede ruder på 4 km før det lykkedes at afdugge forruden.
Normalt tager det ikke mange hundrede meter med tilkoblet Aircondition. Forsøgte i løbet
af dagen (ved 8 grader) at få Aircondition til at virke, stadigvæk uden held.
7189 km. 08-12-2012 Aircondition virke stadigvæk ikke. Rystelserne som de plejer
IRRITERENDE.
8274 km. 17-02-2013 Tur til Holbæk for at få gennemvarmet olien og katalysatoren, efter
lang tid med korte ture på glatte veje. Resonanspunkterne flyttede sig lidt efter at jeg
havde kørt turen. Det er dog ikke nemt at bestemme helt præcist, grundet det glatte føre.
Aircondition havde stadig ingen virkning, ved aktivering hvor gul LED er tændt.
9250 km. 20-04-2013 Begravelse Randers. Stadig rystelser ved de vanlige
omdrejninger/hastighed, dog er styrken faldet lidt, men nu spores rystelserne fra 97 til 108
km/h. Aircon. blev ikke aktiveret ved tændt kontrollampe, varmestyring ellers ok.
Vinduesvisker drillede som sædvanligt ved regnvejr, når automatisk indstilling er valgt.
Højre viskerblad pauser ved p-skiven, og visker så nogle gange som den skal, andre
gange kører den bladet ned under kølerhjælmen, hvorefter den tror at ruden er ren. Der
kommer meget vand på inden den visker næste tur!
10306 km. 28-04-2013 Tur til Sverige. Det er igen ikke lykkedes at filme rystelserne, da
det anvendte kamera (3. forsøg) også havde rystestabilisering! På vej op over
Øresundsbroen var rystelserne meget slemme, spejlet var helt ubrugeligt. I tomgang ved
ca. 900 rpm. har bilen nu ind i mellem fået en ny meget dyb udstødningsbuldren!
Tomgangen sænkes dog hurtigt til 800 rpm. Hvorved buldren forsvinder. Ved let gaspedal
kan man ramme de 900 omdrejninger og buldren genopstår! Kan det have noget med
resonansen på det dobbelte omdrejningstal?
11331 km. Tur til Sverige. Prøvede at filme med Canon kamera (4. forsøg), ej brugbart,
kun de første par sekunder kan rystelserne anes, så udjævner stabiliseringen fint billede,
suk. (Lidt paradoksalt at man kan være utilfreds med en så fin og velfungerende funktion!)
12100 km. 20-05-2013. Sverigestur. Udetemperaturen steget til over 20 grader,
Aircondition virker igen, hurra! Resonansrystelserne flyttet lidt ned i hastighed, nu hvor
dieseltanken er nede på ¼! Vinduesvisker drillede som sædvanligt i mindre regnvejr. Der
kommer meget vand på ruden inden den visker næste tur når den er kørt i stillingen under
kølerhjælmen ofte med et metallisk ”klask”. Næsten overflødigt at nævne at 5. videoforsøg
mislykkedes. Hvilket kamera kan optage rystelserne? Er det ret at bevisbyrden ligger hos
mig (FDM)? Kan bilen sendes til reparation eksempelvis hos VW ved bakkerne i Kassel?
12332 km. 20-05-2013. Ringet til Jan Hansen 43 26 19 13 (CarePoint Autohuset Glostrup
43 96 55 00) og sendt mail med 7-punkts beskrivelsen nedenfor til [email protected]
1) Stadigvæk resonansrystelser! Sæt fartpiloten på 100 km/h i 5. gear og lad bilen
trække op ad en bakke, så resonerer hele bilen, bakspejlet ryster så man intet kan
se i det! (Har forsøgt at filme det med 4 forskellige kameraer, som desværre alle
havde rystestabilisering i). Rystelserne kan stadigvæk mærkes når motoren trækker
i 3, 4 & 5 gear ved 1800-1900 rpm. svarende til 60, 80 og 100 km/h.
Resonansrystelserne er flyttet lidt ned i hastighed, nu hvor dieseltanken er nede på
¼! En person med ref. til FDM mener at de skyldes udstødningsresonans
2) Stadigvæk problemer med hele varmestyringspanelet. Det virker til tider
overhovedet ikke, med undtagelse af blælserhastighed og sædevarmen. Panelet
fryser i op til 20 min. (Meget irriterende på en lang tur når man starter med fuld
varme! Det hjælper nogle gange at slukke og tænde blæseren flere gange. Kontrol:
Blæser på 4 og skift mellem luft til rude og gulv, så kan man høre om spjældene
skifter stilling eller om alt forbliver statisk frosset!)
3) Vinduesvisker (højre) kører nogle gange ned i bunden under automatisk visk i
stedet for at viske ruden hvorefter pausen indtil næste viskertur bliver så lang at
man er nødt til at viske manuelt for at se ud! Når bilen slukkes parkeres højre visker
normalt nede ”under kølerhjælmen” men nogle gange forbliver den oppe ved
parkometerskiven (hvor den oftest er under drift) Video:
http://www.us2u.dk/video/FC49088-vinduesvisker.MOV
4) Venstre førersæde knirker. Kom da fugtigheden kom tilbage efter vinterens frost.
Var hørt sporadisk inden vinteren satte ind, nu er knirkeriet permanent.
5) Ved kold motor og hurtig udkobling i 1. og 2. gear kommer en ”klonk” lyd fra venstre
forside. Udstødningsophæng? Drivaksel skadet af det momentane motorstop ved
de 1900 km? Problemet observeret en del gange, alle ved næsten kold motor.
6) 1 Års service / olieskift (Mail er efterfølgende sendt til Jan den 21-05 kl. 13:26: Hej
Jan! Du havde ret, jeg tog fejl, service 30.000 eller 5. md. 2014 (skrevet med
kuglepen) eller serviceindikator.) Punktet udgår derfor.
7) Skriftligt tilbud på reparation af skade nederst ved venstre skydedør og fodpanel (Bil
gledet ned i en træpæl ved 2 km/h)
12374 km. 28-05-2013 Bil afleveret til Autohuset Glostrup, Carepoint. Jan Hansen tog
imod, og hentede mekanikeren Michael Petersen. Vi kørte (sammen med min kone Pia)
en tur på motorvejen til Roskilde og tilbage, hvor rystelserne blev frembragt, om end i
noget mindre form en på de svenske bakker, hvor fartpiloten sat til at holde 100 km/h
lukker op for effekten, hvorved rystelserne gradvist tiltager til markante højder. Michael fik
historien om hvordan det momentane motorstop havde fået rystelserne frem. Han sagde
at han bl.a. ville kigge på ophængene.
12581 km. 30-05-2013 Mødte op efter aftale kl. 09:00 for at køre en tur med Jan Hansen,
Pia Schultz var også med. Vi kørte først samme tur til Roskilde og retur, som med Michael
Petersen. Jan forklarede at de havde haft løsnet motorophænget, gearkassen og
udstødningen. Da den blev løsnet, gav den sig nogle cm. På turen konstateredes igen
resonans omkring de 1800-1900 rpm. men denne gang med to resonanstoppe med et dyk
imellem ved ca. 104 km/h. Amplituden (styrken) var for mig at mærke den samme som for
to dage siden, men måske er de to resonansfrekvenser kommet et par km/h længere fra
hinanden? Direkte adspurgt svarede Jan, at Michael havde bekræftet at have observeret
rystelserne.
Da jeg spurgte til det lovede tilbud på skadesreparation ved venstre skydedør (nr. 7 af 2005-2013), havde Jan ikke fået lavet noget! Han foreslog at vi fortsatte turen videre til
Autohuset Glostrup Hesselager 4, 2605 Brøndby, for at få lavet et tilbud med det samme.
Her tog JK ([email protected]) imod os, og besigtigede bilen samt udarbejdede et
skriftligt tilbud ca. 5 min efter, på Kr. 14.762,91 incl. moms. Tilbuddet er gældende 28 dage
fra d.d.
Herefter spurgte jeg hvad de havde foretaget i forbindelse med fejlen på viskerne
(beskrevet i nr. 3) af 20-05-2013). Intet var lavet! Vi aftalte at vi kørte tilbage til Glostrup for
at prøvede at sprøjte vand på, for at fremprovokere fejlen. Jeg oplyste at den kunne
konstateres ved hvert regnvejr, og at jeg havde adskillige videoklip deraf. Jeg oplyste igen
at hyppigheden af fejlen er fartvindsafhængig, men at den også kunne konstateres når
bilen holder stille. Da jeg kom ud til bilen (efter på Jans opfordring at have hentet en kop
kaffe), stod mekaniker Per og Jan ved bilen. Per oplyste at ”der ikke stod nogen fejl i
loggen”. Jeg beskrev igen fejlen, og at den første gang var fremkommet efter at have kørt
hjem i et meget kraftigt regnvejr. Det var i øvrigt første og eneste gang jeg havde set
automatikken sætte højeste fart på viskerbladene. Per konstaterede at der var meget slup
i højre viskerarm, hvorefter Jan lovede efterfølgende at skifte motoren så snart den kunne
skaffes hjem. Den kunne skaffes til den efterfølgende dag, hvorved aftalen blev, at jeg blot
skulle møde op dagen efter, så kunne jeg låne en bil uden beregning mens motordelen
blev skiftet. Jeg lovede at komme tidligt, efter at have kørt børnene i skole kl. 08:00.
Punkt nr. 4) førersæde knirker, er repareret ☺
Punkt nr. 2) varmestyring falder periodisk ud hvorved al betjening låses, blev ikke berørt!
Punktet udestår!
Efterfølgende kørte jeg på arbejde i Vallensbæk. På hjemvejen var vi 5 personer i bilen.
Da det var meget varmt, udetermometeret i bilen viste 27 grader, tændte jeg Aircon. På
ringvejen hjem rystede bilen mere i 4. gear end Jan, Pia og jeg oplevede ved prøvekørslen
tidligere på dagen. Hvorfor fandt vi dog ikke på at tænde Aircon? Den giver tydeligvis en
merbelastning af motoren, hvorved resonansrystelserne nemmere fremprovokeres.
12___ Km. 31-05-2013 Bil afleveret