Juni 2012 - Kjøbenhavns Amatør

K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B
1. JUNI 2012
NUMMER 4
2
NYT FRA K.A.S.
Formandens
klumme
S
ejlsæsonen 2012 er i gang.
Vi har holdt standerhejsning på traditionel vis med sætning af flag og stander,
fælles morgenmad og eskadresejlads.
Det var planlagt at morgenmaden skulle have
foregået hos Strandberg i restauranten, men
da det endelige antal tilmeldinger forelå var
der så få tilmeldinger, at Albert Strandberg
på det nærmeste afviste at stille op. Men så
stillede Margit og Johan op og fik lavet kaffe
og arrangeret morgenmad til de fremmødte
– det skal de have stor tak for.
Efter standerhejsningen er sæsonen gået i
gang. Sejlerskolen er stort set fyldt op på
alle hold og aftenkapsejladserne er ligeledes
i gang i Svanemøllebugten. Både onsdagssejladserne som Svanemøllekredsen står for og
Københavnske Træsejleres sejladser om torsdagen.
Og snart er vi fremme ved sommerferiens
tursejladser hvor vi forhåbentlig får mulighed
for at nyde tursejlerlivet uden for voldsomme
vejrmæssige udfordringer.
For klubbens spækhuggere vil sommerferien
i år få et noget specielt forløb idet det efter
indstilling fra fartøjsudvalget er besluttet at
der skal gennemføres en tiltrængt omgang
reparationer i løbet af ferieugerne.
Alle tre både skal have fribordet slebet, primet og lakeret. Apteringen skal gennemgå
en renovering hvor træværket om læ bliver
taget ud, slebet og sprøjtelakeret. Og så skal
der rykkes rundt på spil og blokke, så de tre
både bliver så tæt på at være ens udstyret
som det er muligt. Alt sammen med henblik
på, at vi efter sommerferien har tre flotte og
velplejede spækhuggere til undervisning og
tursejlads.
Omkring bådpladsen er der sket det, som
vi har ventet på i nogle år, idet Københavns
Kommune efter 6 år har fundet den kontrakt
som vi indgik tilbage i 2006. Kontrakten
indebar en betydelig forhøjelse af lejen for
pladsen. Det betyder at vi fremover skal betale den regulerede leje og at der også bliver tale om efterbetaling af leje. Kravet på
efterbetaling for den første del af perioden er
forældet, så der bliver kun tale om efterbetaling af leje for de 3 seneste år. Da situationen
er forudset og beløbet hvert år er blevet reserveret i regnskabet vil det ikke umiddelbart
betyde noget særligt for klubbens økonomi.
Og så vil jeg for en enkelt gangs skyld tillade
mig at benytte lidt af pladsen her til et lidt
mere privat formål. Jeg vil nemlig gerne sige
tak for de gaver og den opmærksomhed jeg
fik til receptionen ved min 60-års fødselsdag.
H Niels Erik Andersen
FEST-OG TURSEJLERUDVALGET
3
Høsttræf
Weekenden den 31. aug.-2. sep.
V
elkommen til Høsttræf 2012 med kapsejlads om Puksmindepokal til Landskrona og rødvinstræf i Bächviken.
I år starter Høsttræffet med sejlads til Bäckviken, hvor vi mødes til de gode røde dråber kl.
21.00 i sejlerhjørnet. Næste dag har vi skippermøde kl. 10.00 og det aftales hvordan Puksmindepokal skal foregå, afgang vil nok være omkring kl. 11.30 på en bane fastsat på mødet.
Vel fremme i Landskrona, Lundakråhamnen (http://www.lundakrahamnen.se) har vi lånt klubben
hvor vi mødes kl. 17.00 til Lundakråbowle, vi tænder op i grillen og får arrangeret os i huset.
Så er der ellers fællesspisning af det medbragte og dans bagefter.
Søndag morgen mødes vi igen kl. 10.00 til oprydning og gulvvask i klubhuset og så er det om
at sætte kursen tilbage mod Svanemøllen.
PROGRAM
Fredag d. 31 august Bäckviken
- Fra kl. 21.00 Vinsmagning på kajen
Lørdag d. 1. september Bäckviken
- Kl. 10.00 Skippermøde om Puks mindepokal
- Kl. 11.30 Start af Puks mindepokal
Lørdag d. 1. september Lundakråhamnen
- Kl. 17.00 Lundakräbowle på havnen
- Kl. 18.00 Middag af det medbragte
- Kl. 20.00 Puk Pokalmesterskabet
Søndag d. 2. september Lundakråhamnen
- Kl. 10.00 Oprydning og morgen dram
H De bedste sejlerhilsner
Fest- og tursejlerudvalget
Johan Piil-Henriksen
REFERAT - GENERALFORSAMLINGEN
4
Referat af
Generalforsamling
D
Onsdag den 28. marts 2012
er var fremmødt 46 stemmeberettigede
medlemmer.
a) Valg af dirigent
Formanden, Niels Erik Andersen, bød velkommen.
Henrik Effersøe blev valgt til dirigent uden
modkandidat. Han takkede for valget, og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt
indvarslet. Det var den 122. generalforsamling i K.A.S.
b) Godkendelse af bestyrelsens beretning
for det forløbne år
Der blev først holdt et øjebliks stilhed til ære
for de medlemmer, der er døde siden sidste
generalforsamling. Bestyrelsen har kendskab
til følgende: Leif Petersen, Torsten Riismark,
Poul Møller, Gert Fisker, Bo Overgaard og
Mogens Bahn.
Formanden gennemgik herefter det forløbne år.
Årbogen er udsendt som sædvanlig, med bl.a.
beretning fra de forskellige udvalg.
Skoleudvalget har haft de sædvanlige opgaver, med sommer- og vinterkurser. Der er
mange frivillige medlemmer der er aktive i
sejlerskolen.
Svend Åge Bang Nielsen: Har der været
brand i en skolebåd? Hvorfor er der åben ild
ombord på en skolebåd?
Svend Bie: Kogeapparatet har lavet et lille svidemærke på cockpitkarmen i forbindelse med
en sommertur. Vi har ellers ingen problemer
med kogeapparaterne.
Fartøjsudvalget står for vedligeholdelse af
skolebådene. Forsikringspræmie og selvrisiko
er sat markant op efter en del større havarier.
Det indskærpes at der holdes godt udkig, når
man benytter klubbens både.
Klubhusudvalget står for klubhuset og udenomsarealer. Sidstnævnte er blevet ordnet i
løbet af det sidste år. Der er sået græs og
plantet blomster og flagmasten er flyttet om
bag klubhuset i en håndlagt granit-kompasrose.
Det gamle havnekontor blev forsøgt udlejet
til kiosk. Først omkring august måned var aftalerne på plads, og det blev derfor udskudt
til i år. Det er stort set klart nu, og der har i
weekenden været åbent for salg af maling og
bådudstyr.
Restaurant Strandberg har stævnet klubben.
Klubben satte advokat Thomas Damshøj på
sagen. Postulatet er, at det er konkurrenceforvridende at klubhuset lejes ud til medlemmernes private brug samt at kiosken vil være
konkurrerende med restauranten. Sagen startede i juli, og har kørt frem og tilbage siden.
Afventer p.t. Strandbergs advokat der skal
svare senest 3. april. Sagen er berammet til
den 13. november kl. 09.30. Sagen er omfattet af klubbens retshjælpforsikring.
Fest og tursejlerudvalget har holdt en masse
forskellige arrangementer. Standernedhalingen var i år et sejlende arrangement til Trekroner.
Informationsudvalget står for BARKASSEN,
hjemmesiden og som noget nyt en facebook-
REFERAT - GENERALFORSAMLINGEN
side. Arbejder for tiden bl.a. med at K.A.S.
fremkommer øverst ved Google søgninger på
relevante ord.
Bådpladsudvalget står bl. a. for optagning og
isætning af bådene. Det foregår lidt forskelligt på gamle plads og kulpladsen. Der er en
del logistiske udfordringer på kulpladsen, da
kranen kun kan sætte lette både bagest på
pladsen.
Havneudvalget er de medlemmer i Svanemøllehavnens bestyrelse der er udpeget af K.A.S.
Hver klub udpeger 2 medlemmer. Morten Ingerslev er fratrådt, og Niels Laursen overtager
hans plads i bestyrelsen.
Kapsejladsudvalget har bl.a. været aktive i forbindelse med onsdagssejladserne.
Kajakudvalget blev oprettet sidste år ved konstitueringen af den nye bestyrelse. Ikke de
store aktiviteter endnu.
Søulkene er en klub i klubben for medlemmer der er fyldt 60 år og har været medlem
i mindst 10 år. De sejler hver onsdag, og har
holdt en række arrangementer i løbet af året.
KØS Sejlsport er fælles ungdomsafdeling for
K.A.S., Øresunds Sejlklub Frem og Sejlklubben
Sundet.
Svend Friberg: Hvad gør man i K.A.S. for at
holde forbindelsen med KØS Sejlsport? Det
virker ikke som om vi har en ungdomsafdeling.
Formanden: Formændene for de 3 klubber
mødes med jævne mellemrum med formanden
for KØS. Der annonceres på tværs i klubbladene og vi støtter KØS økonomisk.
Svend Friberg: Er det det samme de andre
klubber gør.
Formanden: Ja, det er det.
Beretningen for det forløbne år blev godkendt.
5
c) Godkendelse af reviderede årsregnskab
og status
Kirsten M. Christensen gennemgik regnskabet
i hovedpunkter.
Resultatopgørelsen viser et tilfredsstillende
overskud. Der overføres 176.000 kr, heraf
100.000 der blev sat til side sidste år til
udenomsarealer.
Kontingentindtægterne var lavere end
budgetteret. Bådpladsudvalget afveg med
100.000 fra det lagte budget, det beror på
en fejl i budgetlægningen.
Klubhusets budget mangler indtægter fra
udlejning af kiosk.
Administrationen var dyrere end forventet,
hovedsagligt grundet uventede forsikringsskader. Renovering af udenomsarealer var ikke
med i budgettet, udgiften blev 246.000.
Svend Erik Brockdorf: Bådpladsudvalget har
stor forskel på indtægter og udgifter.
Kirsten M. Christensen: Skyldes grundlæggende, at vi forventer at få en regning fra
Københavns kommune, og der bliver derfor
hvert år hensat 200.000 til betaling af
denne. Disse penge tilbageføres efter 3 år til
regnskabet. Regnskabet i de enkelte udvalg
skal ikke nødvendigvis balancere.
Svend Friberg: Det her har været diskuteret
igennem mange år.
Flemming Holm: Regnskabet virker uigennemskueligt.
Kirsten M. Christensen: Bådpladsudvalget
havde 700.000 i indtægter og 400.000
i udgifter (budget 300.000). Regnskabet
behøver ikke balancere i de enkelte udvalg.
De 200.000 der bliver hensat fremgår af
regnskabet. Syntes ikke, at regnskabet er
uoverskuelig, men vil gerne uddybe bagefter
for interesserede.
Karsten Møller Hansen: En kommentar til debatten om regnskabet: Hvad koster seniorsejlerskolen? Jeg synes klubben skal uddanne
unge mennesker (KØS) og sørge for, at man
6
REFERAT - GENERALFORSAMLINGEN
kan have sin båd liggende i havnen. Min gennemgang af regnskabet viser at seniorsejlerskolen ca. balancerer.
Signe Foverskov: Der afskrives 93.000 om
året på værksteder og masteskur.
Kirsten M. Christensen: Stor likviditet, og
stor kortfristet gæld. Det gamle havnekontor
er istandsat og sat til en værdi på 108.000.
Kontanterne er fordelt på to bankkonti for at
sikre mod tab ved en evt. bankkonkurs. Regnskabet er godkendt af de eksterne revisorer,
Christensen og Kjærulff. De har følgende
forslag til hvad vi bør tage fat på:
• Budgetoverskridelser bør fremgå af be-
styrelsesreferater.
• Tage stilling til hvad vi gør, når lejeaftalen med Københavns kommune udløber i 2022.
Bestyrelsen har taget begge forslag til efterretning.
Det reviderede regnskab og status blev
godkendt.
d) Bestyrelsen forelægger budget og
planer for det kommende år
Dirigenten: Dette punkt er til orientering, ikke
til afstemning.
Kirsten M. Christensen: Budgettet har et
minus på 103.000. Skyldes primært en større
reparation på Fylla, samt faldstammer i klubhuset der skal ordnes.
e) Behandling af indkomne forslag
Dirigenten: Ingen indkomne forslag fra medlemmer, men der er et forslag fra bestyrelsen
om fælles indkøb af materiel til bådpladsen
blandt de tre klubber i Svanemøllehavnen (se
bilag vedlagt indkaldelsen). Bestyrelsen søger
tilslutning til dette forslag.
Formanden: Kræver at alle klubber går med,
men med den anslåede økonomi er det næppe et problem. Ændringer på havnen ved den
store bådplads skal finanseres af Frem og
K.A.S. i fællesskab. Beddingen skal sandsynligvis erstattes af en rampe som kranen kan
køre på, og det vil kræve ny miljøgodkendelse.
Formanden søger opbakning fra generalforsamlingen til at undersøge forslaget nærmere
med de andre klubber.
Erling Larsen Industrilakering ApS
Inventar · Døre · Stole · Vinduer · Skilte · Alu/Metal · Glasfiber
Alt i Sprøjtelakering
Laurentsvej 36 · 2880 Bagsværd · Tlf. 44 98 98 28 · www.erling-larsen.dk
REFERAT - GENERALFORSAMLINGEN
Erik Skovgaard Jensen: Skal det endelige projekt godkendes af generalforsamlingen?
Formanden: Ja.
Erik Skovgaard Jensen: Hvis beddingen
nedlægges, hvad så med træbådene, der skal
have vand for at blive tætte.
Formanden: Det skal undersøges nærmere,
der skal selvfølgelig findes en løsning.
Karsten Møller Hansen: Det fungerer i Sundet
uden en bedding.
Svend Åge Bang Nielsen: Jeg savner en langsigtet plan. Skal klubberne slåes sammen?
Formanden: Nej.
Anne Ahlgren: Hvad med Kulpladsen? Kan
det praktisk lade sig gøre at nå at spule
bådene, mens de hænger på kranen? Hvad er
prisen? Er der nogen med praktisk båderfaring i udvalget?
Karsten Møller Hansen: Sidder i udvalget og
havnens bestyrelse. Udgangspunktet er: Kan
vi spare nogle penge til fordel for bådejerne?
Blev fremlagt i december måned på havnens
generalforsamling. Havnefogeden er med i
udvalget. Prisen er forelagt aktionærerne
(7 forskellige priser), i størrelsesordenen 3
millioner. Kan man nå at spule bådene, ja, der
er 2 bådvogne. Der er flere muligheder for
Kulpladsen. Jeg foreslår, at K.A.S. bestyrelse
indkalder til et bådejermøde, hvor udvalget
kan fremlægge de foreløbige løsningsforslag.
Anne Ahlgren: Bliver det en generalforsamlingsbeslutning.
Dirigenten: Stadig ja.
Flemming Holm: Er de 3 millioner kun selve
investeringen? Hvad med drift? Hvor tæt kan
bådene stå?
Karsten Møller Hansen: De 3 millioner dækker bedding, 2 lifte samt separat liftkran. Det
bliver for omfattende at beskrive alle detaljer
på dette møde.
Kristine Niss: Skal vi vedtage at der indkaldes
til et bådejermøde i K.A.S.?
Jens Peter Sandholt: Kan man se det i drift i
en havn i nærheden?
Karsten Møller Hansen: Ja, i Råå havn.
7
Jan Mørk Larsen: Generalforsamlingen kan
ikke nægte bestyrelsen at gå videre med en
sag.
Dirigenten: Formanden har bedt om forsamlingens holdning til sagen.
Kristine Niss: Man kan godt have vejledende
afstemninger.
Niels Laursen: Svaret på spørgsmålet om
træbåde var forvirrende. Bliver de sikret i
fremtiden?
Formanden: Ja.
Hans Hansen: Har set dem i Jyllinge Havn. De
er meget fleksible og effektive.
Flemming Holm: Det er en anden type lift
(travelift).
Svend Åge Bang Nielsen: Kan man tage
bådene op med masten på?
Karsten Møller Hansen: Ja, det kan man godt.
Svend Friberg: Kan det blive et informationsmøde istedet for et bådejermøde?
Jørgen Hoffman-Madsen: Vi er alle bådejere
qua klubbådene.
Det blev godkendt at bestyrelsen går videre
med forslaget, under forudsætning af at det
endelig skal godkendes til en generalforsamling, og at der snarest afholdes et informationsmøde.
f) Fastsættelse af kontigent og indmeldelsesgebyr for det kommende år
Foreslået uændret. Blev vedtaget.
g) Valg af formand
Niels Erik Andersen blev genvalgt uden modkandidat.
h) Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg, villig til genvalg: Kirsten M. Christensen og Allan Jensen. Begge blev genvalgt.
På valg, ikke villig til genvalg:
Lennart Hansen og Morten Ingerslev.
Bestyrelsen foreslog Niels Laursen og Johnnie
Rørvig, som begge blev valgt.
REFERAT - GENERALFORSAMLINGEN
8
i) Valg af revisor og revisorsuppleant
Ekstern revisor:
Christensen og Kjærulff, forsætter efter bestyrelsens indstilling.
Revisorer:
Poul Støvhase, var ikke på valg.
Jørgen Warming erstatter Tine Nørregaard,
der ikke ønskede genvalg.
Man har ikke valgt revisorsuppleanter i nogle
år, der skal derfor vælges 2 i år, en for 1 år,
og en for 2 år.
Revisorsuppleanter
Knud Dahl blev valgt for 2 år og Tine Nørregaard blev valgt for 1 år.
j) Eventuelt
Dirigenten: Der kan ikke besluttes noget under dette punkt.
Hanne Larsen: Er der blevet reklameret over
de sikkerhedsstiger der sidder i havnen. De er
svære at komme op af, da de kun går lige ned
til vandet.
Dirigenten: Det er en sag for havnen.
Niels Laursen: Den sag tager vi op i Svanemøllehavnens bestyrelse.
Svend Friberg: Hvorfor har vi så mange penge
i kassen? Vi bør købe nye både til erstatning
for spækhuggerne, der er nedslidte.
Jan Mørk Larsen: Der sker ikke noget med “ny
båd” udvalget.
Signe Foverskov: Arbejdet i udvalget er gået
lidt i stå, da fartøjschefen er i Oslo.
Jan Mørk Larsen: Hvor langt er I kommet?
Signe Foverskov: Det har været diskuteret
hvad en klubbåd skal kunne. Der er mange
modstridende opfattelser.
Kristine Niss: Allan Jensen har sagt at der vil
blive kigget på hvad de andre klubber har
af anskaffelsesplaner. Især i forbindelse med
kapsejlads.
Svend Friberg: 2 millioner rækker ikke langt.
Charlotte Andersen: Der ligger kun 500.000
kr i bådfonden.
Kirsten M. Christensen: De 2 millioner er
likvid beholdning i klubben, ikke bådfonden.
Jens Peter Sandholt: Man kan komme langt
ved at renovere spækhuggerne med nye master, etc. Der findes komplette apteringssæt til
spækhuggere.
Charlotte Andersen: Spækhuggerne renoveres
løbende, Thor har fået helt ny rig. Bådene
bliver ikke behandlet pænt.
Hanne Larsen: Det ville være rart med en
stige ned i vandet, på ydersiden fra Nordmolen, så man kan bade.
Formanden: Vinterbaderne har planer om et
nyt hus, og der bliver i den forbindelse lavet
en bro, som formentlig vil blive stående om
sommeren.
Jens Peter Sandholt: Hvis vi skal fastholde nye
sejlere fra KØS skal vi have nogle bådtyper
der appellerer til dem.
Tine Nørregaard, der har været intern revisor
siden 1996 fratræder. Tine fik overrakt 10 års
nålen af formanden.
Dirigenten takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.
Formanden takkede dirigenten, og afsluttede
generalforsamlingen med et K.A.S.- hurra.
H Dirigent: Henrik Effersøe
Referent: Allan G. Stenbæk
BÅDPLADSUDVALGET
9
Indkaldelse til
Bådejermøde
Onsdag den 5. september kl. 19.30
M
ød op til bådejermødet, få en hyggelig
aften og vær med til at have indflydelse for aktiviteterne på bådpladserne.
Der bliver serveret kaffe og der er mulighed
for at købe øl og vand.
i Jomsborg
Dagsorden
1. Valg af referent
2. Optagning efterår 2012
3. Nyt fra bådpladserne
4. Nyt fra havnen
(Bl.a. tanker om optagning og søsætning)
5. Ideer og ønsker for bådpladserne
6. Eventuelt
H Bådpladsudvalget
Johnnie Rørvig
Bliv klog før skade.
Er skaden først sket, er der for sent! Med Pantaenius som
forsikringspartner er du dækket ind 12 måneder om året, 365 dage om
året, i vand eller på land. Du vil opdage, at forsikringsbetingelserne er let
gennemskuelige og ikke indeholder ubehagelige undtagelser skrevet med småt.
Danmark · Tyskland · Storbritannien · Monaco · Østrig · Spanien · Sverige · USA
Østerbro 11 · 7800 Skive · Tel. +45-97-51 33 88 · [email protected]
www.pantaenius.dk
10
NYT ÆRESMEDLEM
Æresmedlem
C
laus Houlberg blev ved forårsfesten
hædret med klubbens æresstander i guld
for sit mangeårige virke i K.A.S.
Claus blev medlem i 1973 og efter at have
gennemgået sejlerskolen blev han hurtigt
aktiv som frivillig i klubben. Som lærer på
sejlerskolen, medlem af skoleudvalg og censor ved klubbens førerprøver og mangeårigt
medlem af bestyrelsen.
I de senere år kender mange af de medlemmer der har gået på sejlerskolen Claus som
en del af lærer-teamet på klubbens tovværkskursus. Og ved siden af dette har han
i mange år stille og roligt sørget for at vores
administrative rutiner har fungeret. Alt i alt
en indsats som bestyrelsen har besluttet at
markere ved at gøre Claus til en del af den
eksklusive kreds af æresmedlemmer i K.A.S.
Vi siger tak og tillykke.
H Niels Erik Andersen
HUSK!
Plads på land vinter 2012-13
Hvis din båd IKKE har været på land i 201112, SKAL du inden 1. august have afleveret et
udfyldt skema om dit ønske, så kommer din
båd på ventelisten, ellers ikke.
Skal din båd IKKE på land 2012-13 skal du
også give besked, da du ellers vil få en opkrævning på pladsleje.
H Bådpladsudvalget
SKOLEUDVALGET
11
10 års æresstander til
Lars Nielsen
D
et sker ikke ofte, at K.A.S. æresstander
tildeles personer udenfor klubben.
Men det var tilfældet ved forårsfesten, hvor
Lars Nielsen fik tildelt K.A.S.s 10 års æresstander.
Lars Nielsen er medlem af Sejlklubben Sundet, men da K.A.S. i 2001 manglede en lærer
til at undervise på Yachtskipper af 3. grad,
trådte Lars Nielsen til. Han har siden (bortset
fra 2008-2009, hvor der ikke blev oprettet
et hold) undervist på Yachtskipper 3 i samarbejde med skiftende lærere fra K.A.S.
Skoleudvalget vil gerne takke Lars for hans
indsats!
H Skoleudvalget
v/Signe Foverskov
Sommertur2012
Kære sommerturssejlere
Efter at sommertursudvalget har skitseret
holdsætningen viser der sig 2 muligheder for
uge 28 + 29:
1. Vi sejler med 3 gaffelriggere og 1 spækhugger i uge 28 og 3 gaffelriggere i uge 29.
Det passer med tilmeldingerne.
2. Vi sejler med 4 gaffelriggere og 1
spækhugger i uge 28 + 29. Det kræver dog
en del tilmeldinger af gaster, samt en hel
besætning inkl. skipper på spækhuggeren.
I uge 30 er der pt. 1 gaffelrigger med ud-
gangspunkt i Svanemøllen. Med en skipper
og et par gaster mere, sender vi to både
afsted.
Så kære sejlere - Kender du nogen der måske
vil med, eller er du en der ikke har besluttet
dig endnu, så er det på tide at melde dig til.
Tænk hvis du kom for sent og alle pladser er
optaget. Ja - tænk lige over den!
H Med venlig hilsen
Taja, Allan, Johnny og Jesper
12
SKOLEUDVALGET
50 års hæderstegn til
Mads
(Jørgen Hoffmann-Madsen)
I
2002 indførte K.A.S. et nyt hæderstegn
for 40 års frivilligt ulønnet arbejde for
K.A.S.
Anledningen var, at Jørgen Hoffmann-Madsen, i daglig tale bare Mads, på det tidspunkt
havde været aktiv lærer på sejlerskolen i 40
år. Men da Mads stadig yder en aktiv indsats
for klubben, så var vi i år endnu engang glade
for at få fremstillet en ny slags hæderstegn.
Ved forårsfesten fik Jørgen Hoffmann-Madsen
således under stor applaus tildelt klubbens
ny-indstiftede hæderstegn for 50 års aktiv
indsats for klubben.
Det er efterhånden nogle år siden, at Mads
stoppede som lærer i praktisk sejlads, men
på tovværkskurset nyder sejlerskolens elever
stadig godt af hans umådeligt store kendskab
til og erfaring med vedligeholdelse af skolebådenes rig.
HBestyrelsen
v/Signe Foverskov
SKOLEUDVALGET
13
Tillykke til klubbens nye
Førere
V
ed forårsfesten blev der traditionen tro
uddelt førerbeviser til de elever, der
gennem mindst to sæsoner har øvet sig i
praktisk sejlads med klubbens gaffelriggede
øvelsesbåde og efterfølgende bestået prøven
i praktisk sejlads og derudover bestået den
teoretiske prøve i Navigation & søvejsregler
samt fået godkendt deltagelse i tovværkskurset, natsejladser og vedligeholdelse af
bådene.
Skoleudvalget ønsker et stort tillykke til de
nye førere – I har grund til at være stolte over
jeres bevis!
Førerbeviset er blevet tildelt:
Michael Ditzel
Hanne Thorning-Schmidt
Lis Goul
David B. Collinge
Jakob Dahl
Tenna Norring Skou
Michael Monrad
Simon Johann Franz Heisterkamp
Mats-Peter Gohr Jespersen
Karen Nørby á Rógvu
Nikolaj Rostmose
Nikolaj Schultz
Henrik Munck
Renaud Houver
Steffen Weinreich
Camilla Treldal Jørgensen
Camilla Holten Møller
H Skoleudvalget
v/Signe Foverskov
14
SKOLEUDVALGET
Eksamen i
Navigation &
Søvejsregler
H
en over vinteren har en række af klubbens medlemmer svedt over stedbestemmelse, kursudsætning, lanterner for
alskens fartøjer, havmiljølovens regler og
meget andet, der hører til pensum i kurset
Navigation og Søvejsregler.
Den 26. og 31. marts skulle det så testes, om
der var opnået tilstrækkelig færdighed til at
bestå både den skriftlige navigationsopgave
og den mundtlige overhøring i søvejsreglerne.
28 elever kom gennem prøven med et
tilfredsstillende resultat og har dermed bestået den teoretiske del af søfartsstyrelsens
duelighedsprøve. Yderligere 2 elever har
bestået prøven ”ude i byen”.
Skoleudvalget vil gerne ønske tillykke med
den beståede teoretiske prøve til:
Christian Bang Maillet
Claus Rørbech
Emil Robenhagen
Flemming Frigaard
Flemming Hållen-Kragh
Franziska Kriegenburg
Gitte Henriksen
Jane Zachariae (KvS)
Jasper Jakobsen
Jesper Moeslund Nielsen
Jette Gjerke Hemmingsen
Johan Riis Madsen
Johannes Mannov
Julie Kristine Gad
Liv Leunbach Madsen
Louise Gad
Maja Bomholt Sørensen (SKK)
Maria Fich Dueholm (KvS)
Martin McSherry
Mette C. Rebien (KvS)
Michael Kjærgaard
Morten Ro Jørgensen
Niels Karup (Frem)
Peter Grosen Rasmussen
Rasmus Pedersen
Sara Matikainen (KvS)
Steven Højlund
Stine Gufler
Thomas Henckel
Uffe Henriksen
H Skoleudvalget
Signe Foverskov
SKOLEUDVALGET
15
Tillykke til de nye nye
Yachtskippere
af 1. grad
E
fter at have haft en studiegruppe til
Yachtskipper af 1. grad to år i træk,
sprang vi over sidste vinter. Men denne vinter
blev studiekredsen genoptaget, og seks
energiske mennesker har gennem vinteren
kæmpet med astronomisk navigation, storcirkelsejlads, stabilitetsberegninger og hvad
der ellers hører til det omfattende pensum til
Yachtskipper af 1. grad.
Fire af deltagerne i studiekredsen gik til eksamen den 29. april, og alle bestod.
Skoleudvalget vil gerne ønske et meget stort
tillykke med den beståede eksamen til:
Carsten Breuning
Hans Henrik Strange-Vognsen
Ole Michael Pedersen
Ove Schroll (Sundet)
H Skoleudvalget
Signe Foverskov
Tillykke til de nye nye
Yachtskippere
af 3. grad
I
den nyligt overståede vinter startede 16
entusiastiske elever på kurset til forberedelse til eksamen i Yachtskipper af 3. grad.
Halvdelen af eleverne kom fra K.A.S., mens
resten var medlemmer fra Sundet, Frem og
Sejlklubben København.
Eksamen blev afholdt den 21. april, hvor 13
elever var tilmeldt. Yderligere en elev var til
eksamen en måned før resten af holdet. Ud
over at det er sjældent, at så stor en del af
holdet ender med at gå til prøve, så bestod
alle 14 elever!
Skoleudvalget vil gerne ønske tillykke med
den beståede eksamen til:
Anders Ingemann Tourell
Benno Friis (SKK)
Benny Højlund Jensen
Henrik Slotholt
Jens Erik Beiker Olsen
Kristian Krogh
Louise Agger Hansen
Mads Holde
Martin Nielsen (Sundet)
Michael Jørgensen (Frem)
Michael Schrøder
Michael Thomsen (Frem)
Ove Schroll (Sundet)
Vidar Illum (Frem)
H Skoleudvalget
Signe Foverskov
16
SKOLEUDVALGET
Motorkursus
Å
rets motorkursus afholdes med hold
fredag den 7/9, søndag den 9/9
samt søndag den 23/9. Kurset henvender
sig primært til B-holds elever på sejlskolen,
og er obligatorisk for opnåelse af klubbens
førerbevis.
Kurset består af ca. en times teori om motorer, en gennemgang af klubbens påhængsmotorer samt en praktisk øvelse i at montere,
starte og sejle en tur med påhængsmotor i en
spækhugger som tager ca. 2 timer.
Tilmelding foregår på lister, der er opsættes i
klubhuset i august måned. Skal du til førerprøve i år, og er forhindret i at deltage en af
de nævnte dage, bedes du rette henvendelse
via email til: [email protected].
H Tom Nielsen &
Allan Stenbæk
GODT SET!
17
Hov -
Hvem er hun?
P
ludselig er der dukket en statue op af en
nøgen, ung kvinde foran klubhusene i
Strandvænget. Eller rettere, nu kan man se
hende, for hun har stået der meget længe,
viser lidt research.
Oprigtig talt. så har jeg aldrig tidligere bemærket hende, indtil Københavns Kommune
ryddede alle buske og småtræer i anlægget
foran vores klubhuse mod Strandvænget.
Og jeg har faktisk selv andel i den – måske
lidt voldsomme – oprydning, kommunen
har foretaget. En dag under et havnebestyrelsesmøde spurgte jeg vores havnefoged,
hvem der har ansvaret for vedligeholdelsen
af anlægget ud mod vores skråparkeringer.
Jeg syntes området så meget forsømt ud. Det
fandt John hurtigt ud af, og kommunen måtte
indrømme, at man vist ”havde glemt” området
i nogen tid.
På soklen kan man læse, at værket har titlen
”Stående Kvinde” og er udført af billedhuggeren Henry Luckow-Nielsen. Statuen er købt
af Viktor Freunds Legat og opstillet efter
krigen af Københavns Kommune. Det er ikke
helt klart, hvornår statuen er lavet, men den
var udstillet på Charlottenborg i 1943.
Luckow-Nielsen levede fra 1902 til 1992 og
er kendt for sine naturalistiske skulpturer,
især af kvinder. De er opstillet i adskillige
danske byer, men han er alligevel nok – i
offentligheden – mest kendt for sin H.C. Andersen statue på Rådhuspladsen. Megen polemik har der i tidens løb været om Rådhuspladsens indretning, men den lille hornblæser
og H.C. Andersen statuen har man aldrig hørt
kritik af.
En Arne Bang har om billedhuggeren skrevet:
” Jeg ved ikke, af hvilke rige, stærke Kilder
Luckow øser, men jeg ved, at der skal megen
Hjertets Frihed til at udtrykke det, som hans
Skulptur fortæller os. Hvor er de uskyldige
– disse rolige og frodige Piger med de lidt
store og lidt tunge Lemmer”.
Som hun står dér, med en fugleklat ned ad
sin rundede mave, synes jeg hun er ganske
vidunderlig.
H Karsten Møller-Hansen
SKOLEUDVALGET
18
Skolesejlads i
Sommerpausen
I
gen i år forsøger K.A.S. sejlerskole sig med
et skolesejlads i sommerpausen. Da mange
ikke holder sommerferie i hele juli måned og
bådene ikke alle er udlejet til sommertogt, vil
vi kombinere dette til at få nogle udbytterige
sejladser.
Betingelserne for at deltage i sejladserne er
følgende:
•
•
•
•
•
•
Der er en sejlerlærer, aspirant eller en til lejligheden godkendt sejler med førerbe-
vis som fører
Der er nuværende elever med
Det foregår på en hverdagsaften
Der foregår undervisning på aftenen
Sejladsen er annonceret ved henvendelse til sejlerskolen
Gæster til elever og lærere kan deltage.
Men skolens elever har førsteprioritet.
Lærere og aspiranter, som ønsker at sejle en
aften eller flere, kan henvende sig via email
til [email protected], med angivelse af
hvilken dato de ønsker at sejle.
Der vil blive lagt en oversigt på hjemmesiden,
med angivelse af hvilke dage der er førere der
har meldt sig.
Bemærk, at du som fører skal reservere båden
i forudindtegningsprotokollen. Har man ikke
reserveret båden, skal man tjekke at den ikke
er resereveret af en anden i tidsrummet hvor
man ønsker at sejle.
H På vegne af skoleudvalget
Allan G. Stenbæk
Velkommentil
Kenneth Toustrup
Rebeca Rivera Lamata
Rasmus Gyldenkerne Nielsen
Kaspar Schauby
Christian Precht-Jensen
Maria Stage
Barbara von Haffner
Lars Scheving
Nils-Loui Lam
Jacob Andresen
Camilla Bogetoft Jensen
MartinBerchtold
Lea Jane Markersen
Kristian Mølhave
Friederike Prowe
Annie Christiansen
Bodil Andersen
Christopher Dam Jensen
Peter Køhne Henriksen
Anette Henriksen
Anna Hipp
Julie Gade
Anders Trøck-Nielsen
Rune Julius Borup Hansen
Marie Blædel Larsen
Diyar Tasdelen
Eirik Nilsen
Rikke Garfield Lagersted-Olsen
Dagmar Johannsen
H Redaktionen ønsker god vind!
SKOLEUDVALGET
19
Et brag af en
Forårsfest
D
e 119 tilmeldte som troppede op til årets forårsfest, blev underholdt med en fantastisk
revy, Ib som greb sin guitar, Mads på slap line, Linda og Sofie læste op fra haveriprotokollen samt slutteligt bandet som spillede op til dans. Der var selvfølgelig også uddeling af nåle og
førerbeviser (se andet sted i bladet).
H Johnny Aa. Jørgensen
20
SKOLEUDVALGET
Skoleweekendture
2012
S
koleweekendture er sejladser, der arrangeres af K.A.S., for at skolens elever
kan komme ud på længere ture i klubbens
skolebåde, opleve andre farvande end ”kravlegården”, samt få mulighed for natsejladser.
Sejlerskolens elever skal have mindst én
natsejlads pr. sæson.
Skoleweekendturene er en enestående mulighed for sejlerskolens elever til at komme
ud at sejle med andre end dem, de sejler med
til daglig, ligesom nye førere kan få afprøvet
deres evner som skippere i praksis.
Praktisk
Skoleweekendturene starter fredag aften,
hvor man møder op på et tidspunkt aftalt
med bådens skipper. Når båden er blevet
pakket med proviant, udstyr og bagage, sejles
natsejlads til en fremmed havn. Lørdag aften
er der ofte arrangeret fest, underholdning og
spisning. Søndag sejler man hjem og er typisk
i havn sidst på eftermiddagen.
Pris
Prisen for at deltage på en skoleweekendtur
er 100 kr. pr. person i bådleje. Hertil kommer
havnepenge, udgifter til mad og drikke, som
hver enkelt besætning koordinerer internt,
samt eventuelt et beløb for arrangementet
lørdag aften.
Tilmelding
Alle med K.A.S. førerbevis kan melde sig som
skippere og alle, nye såvel som erfarne, som
gaster. Tilmelding som gast eller skipper
kan ske, så længe der er ledige pladser, på
opslagene i protokolrummet i sejlklubben.
Gastelisterne for de to weekendture efter
sommerferien åbnes ca. 1. juni.
Af hensyn til planlægningen og indkøb er
tilmeldingen bindende fra 8 dage før turens
start, dvs. torsdag aften i ugen inden weekendturen. Bliver du efter denne dag syg,
skal du betale din andel af turen, selv om du
ikke deltager. Ved afbud i ugen op til turen
skal skipper altid kontaktes, da et afbud kan
betyde ændringer for hele båden.
OM TURENE
K.A.S.–Træf
Årets første skoletur ligger i weekenden
1. – 3. juni. Her deltager både private- og
skolebåde. Fest- og tursejlerudvalget arrangerer, og vi spiser fælles middag lørdag aften.
Læs mere om K.A.S.-træffet i BARKASSEN
eller på hjemmesiden.
Svanemøllekredsens fællesweekendtur
Allerede den 22. - 24. juni kommer næste tur,
der som navnet antyder arrangeres i fællesskab med de andre sejlerskoler i Svanemøllekredsen. Natsejladsen på denne tur er med
indbygget praktisk navigationsøvelse – destinationen kendes som regel først når opgaven
er løst. Lørdag aften er der arrangeret middag
og fest sammen med de andre sejlerskoler.
K.A.S. skoleweekendtur
Denne tur er den 17. - 19. august. Denne tur
er den eneste, som ikke har en fast destination på forhånd. Typisk afgør vinden og
SKOLEUDVALGET
deltagerne, hvor vi sejler hen. Der kan være
flere stop eller en kapsejlads. Mulighederne
er mange.
Høsttræf
Årets sidste skoleweekendtur er 31. august
– 2. september. Her sejler vi i selskab med
mange private både. Turen indeholder både
kapsejlads om Puk’s mindepokal med start
lørdag morgen og grillmiddag, præmieoverrækkelse + fest lørdag aften.
H Skoleudvalget
Johnny Aa. Jørgensen
21
22
SKOLEUDVALGET
Børneweekendtur
fra lørdg den 11. august til
B
søndag den 12. august
ørneweekendtur 11.-12. august for voksne, børne og andre barnlige sjæle!
Weekenden vil være præget af sjov, spas og
ikke mindst højt humør.
Tag din gamle redningsvest på
og ta’ med ud og hygge/sjov opnå!
Program:
Ankomst lørdag kl. 10.00 ved klubhuset,
skippermøde og info.
Afgang kl. 12.00 hvor vi sejler ud i det blå, alt
efter vind og vejr.
Det vides ikke om der kommer overraskelser
eller uventet søslag.
Kl. 18.00 fælles aftensmad.
Jubii vi sover ombord på gaffelriggerne som
rigtige søaber.
Søndag sejles der hjemad
Hvis du ikke har børn med, men lyst og gerne
erfaring med at sejle en gaffelrigger er du velkommen ombord. Husk det er jo lystsejlads!
H Mange skumsprøjtende ohøj
Linda og Jonna
INVITATION
23
til reception
Invitation
fredag den 10. august kl. 15-18
B
åde fartøjschefen og skolechefen fylder rundt i august i år. Tilsammen bliver vi 100 år.
Det vil vi gerne fejre ved en reception for alle jer mange K.A.S.’ere, som vi har haft lejlighed til at lære at kende gennem vores tid i K.A.S. Receptionen afholdes i Jomsborg fredag
den 10. august kl. 15-18.
H Mange hilsner fra
Allan Jensen og Signe Foverskov
1
år
Ny butik med ALT i bådudstyr
på Østerbro!
Så er vi i gang. Vores web-side kører, og vi glæder os til at betjene dig.
Vi kan skaffe næsten alt indenfor bådudstyr, og vi hjælper gerne med råd og vejledning.
Kig ind på hjemmesiden, hvor vi ofte vil have gode tilbud.
www.bådudstyr-online.dk
Lavvande i Oostende, Belgien
24
FARTØJSUDVALGET
Status på
Fartøjerne
N
u er sejlsæsonen i fuld gang og det er
skønt. Foran denne ligger en frivillig
arbejdsindsats, som er en helt afgørende
forudsætning for at vores både er fine, gode
og sikre og dermed duelige til skolesejlads.
Bådene har fået en ordentlig vintervedligeholdelse og forårsklargøring og ser nu fine ud.
Fartøjsudvalgets ca. 20 medlemmer har ledet
knap 150 sejlerskoleelever i den omfattende
vedligeholdelsesproces. Hvis hver elev har
leveret i snit 3 arbejdsdage (og det bør de
som minimum) i vinteren, er vi på godt 500
arbejdsdage, som er brugt inklusive fartøjsudvalgets indsats. Hertil kan vi lægge de mange timer som er brugt på tovværkskurset
til at toptune riggene. Imponerende at det
fungerer og lykkes hver gang. Tak til alle for
denne uundværlige indsats. Uden den ingen
skolesejlads.
I år har Fylla fået ny stævn. Det var en større
proces, som foregik på værft. Det var lige ved
ikke at lykkes, fordi vi havde problemer med
at finde egnet egetræ i den rette størrelse.
Man kan ikke bruge eg frisk fra fad, det skal
forbehandles og ligge længe inden man kan
anvende det til bådtræ. Men det lykkedes, og
nu er Fylla fin igen. Vi gætter på, at det har
givet en ekstra levetid på ti år eller mere.
Generelt er vores både i god stand, og bådbyggeren kommenterer standen med, at det
er det bedste man ser på træbåde i den alder.
Han har også sagt, at hvis vi behandlede glasfiberbåde på samme måde som gaffelriggerne
ville de ikke kunne repareres. Diverse påsejlinger på sten er hård kost for bådene.
Spækhuggerne har også fået en stor omgang
og er blevet mere ens, men vi er ikke i mål
endnu. De er i fin stand, men ser dette til
trods noget slidte ud, særlig på fribord og
om læ. Det skyldes mange reparationer efter
mange skader. Og om læ er det hele bare
noget gammelt og lugter som et telt, der har
stået alene for længe. Det er ikke indbydende
og derfor har bestyrelsen ekstraordinært bevilget 125.000 til at gøre dem flotte. Skønsoperationen sker i sommerferien, hvor spækhuggerne som et led i sommerturen sejles på
værft i Kerteminde og får en overhaling, så de
gerne skulle se næsten nye ud igen.
Så når efterårssæsonen starter vil vi med
stolthed kunne vise havnens flotteste spækhuggere frem. Hvis du vil hjælpe med frem
og tilbagesejlads i sommerferien så kontakt
Charlotte Andersen, som koordinerer.
Får vi så ikke nye kapsejladsbåde?
Som nogen husker satte vi et udvalg i gang
til at se på, om vi skulle købe nye både for
bådfondens 500.000 kr. Dette udvalg har
midlertidigt stoppet arbejdet af flere årsager.
For det første var vi i tvivl, om vi var nødt til
at bruge pengene på en ny gaffelrigger. For
det andet har fartøjschefens private jobsituation gjort det vanskeligt at fortsætte arbejdet
lige nu. Men det står fast, at bådfonden ikke
belastes af årets istandsættelser, og at udvalgsarbejdet omkring nye både genoptages.
Dato ikke fastlagt.
H Allan Jensen
Fartøjschef
SEJLADS MED GAFFELRIGGERE
25
SØULKE
Sejlads med gaffelriggere
Gillelejetur
V
intersæsonens sidste arrangement gik til
Gilleleje, hvor vi besøgte Gilleleje Museum og de overraskende spændende Skibshaller. Vi er jo alle fortrolige med at befare
vandene nord for Sjælland, men har næppe
tænkt over, hvordan en spændende kultur
langs hele den nordsjællandske kyst har haft
disse vande som forudsætning. Efter en tur i
Skibshallerne forstår man dette til fulde.
Gilleleje Sejlklub havde venligst stillet deres
flotte klubhus til vores disposition, så vi kunne nyde en dejlig fiskefrokost, fremskaffet
lokalt af den aldrig svigtende Ole, når det
gælder lækkert indkøb. Vidar Illum fra sejlklubben orienterede om et par spændende
renoveringsprojekter på Gillelejes Bådværft
og Vilhelms Skibslaug.
sat af og vedligeholdes af Vilhelms Skibslaug.
http://www.vilhelmsskibslaug.dk/
Sommerens sejladser startede den første onsdag efter standerhejsningen i et pragtfuldt
vejr, der giver os troen på, at vi kan få lidt
revanche for sidste sommers ikke alt for gode
vejr. Som traditionen byder, gennemførte hver
deltager ved denne første sejlads en bjærgemærsmanøvre, så vi ser fortrøstningsfulde
frem til en sikker sæson.
Efter frokosten, havde vi så lejlighed til på
bådværftet at besigtige renoveringen af den
tyske 12 meter Anita af Travemünde. Et imponerende flot håndværk, hvor det ikke bliver
sparet på noget. Vidar, der i øvrigt også er
medlem i Frem, præsenterede endvidere sit
eget renoveringsprojekt på sin 7m S-båd.
Som afslutning på arrangementet studerede
vi den gamle fiskekutter, Vilhelm, der er istandKnud Erik Gleie
22334001
Ole Risgaard
39298979
Hans Henning Eriksen
39644442
K.A.S.
26
FORSIDEN
Allan Jensen har virkelig formået at indfange
stemningen på Kulpladsen ved forårets
søsætning.
INFORMATIONSUDVALGET
Kristine Niss (formand)................60 30 23 54
Jon Bundesen (webmaster).......... 21 47 58 86
Margit Arentoft (BARKASSEN)... 22 12 11 35
Søren Werk (internet)...................40 25 26 63
Sidste frist for aflevering af materiale til
BARKASSEN 5 er den 1. august på e-mail til
[email protected] medmindre andet er aftalt.
Digitale fotos ønskes i så høj opløsning som
muligt.
Tryk Baurs Offset.......................... 44 94 93 00
INTERNET
Internet
Hjemmeside . ...................................... www.kas.dk
E-mail .................................................. [email protected]
Formand [email protected]
Sejlerskole . [email protected]
BARKASSEN [email protected]
Webmaster . ......................... [email protected]
Teknisk webmaster ...................... [email protected]
Fest-og Tursejlerudvalget .............. [email protected]
Klubhusudvalget . [email protected]
KLUBKONTOR
Forretningsfører ..............Nelly Lisby Brefelt
Klubkontorets åbningstider
Telefon tirsdag og torsdag kl. 12-14
Personlig onsdag
Vinter kl. 15-18
Sommer kl. 17-20 (sejlsæson)
Telefon . ........................................... 39 20 71 72
Fax ....................................................39 20 71 79
Bank ........................................2113 3491339585
HAVNEKONTOR
Havnefoged John Vestergaard
Åbningstider - alle dage
kl. 07.30-13.30, mandag tillige kl. 16-18
Lørdag og søndag LUKKET
Telefon . ........................................... 39 20 22 21
E-mail ......................................... [email protected]
www.smhavn.dk · Strandvænget 45
KØS-SEJLSPORT
Formand Erik Müller......................21 69 13 39
E-mail [email protected]
Ungdomsleder (13-15 år)
Troels Arnved................................... 26 74 67 65
E-mail [email protected]
Juniorleder (8-13 år)
Henrik Nielsen .......................................................
E-mail [email protected]
www.kos-sejlsport.dk
ANNONCER I BARKASSEN
Annoncesalg Margit Arentoft 22 12 11 35
K.A.S. medlemsblad udkommer 7 gange om året i 2012. Oplag: 1100 stk. Format A 5.
Udgivelsesdatoer BARKASSEN udgives i 2012: 15. august, 1. oktober og 1. december.
Priser 1/1 side kr. 1200,-, 1/2 side kr. 650,-, 1/4 side kr. 400,- (incl. moms).
Gentagelsesrabat ved samlet bestilling: 2 gange 10%, 3 gange 15%, 4 gange 25%.
Priserne gælder for reproklart (dpt/pdf) materiale, som sendes til redaktionens e-mailadresse: [email protected]
BARKASSEN H Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub H Strandvænget 43 H 2100 København Ø
K.A.S.
27
BESTYRELSE
Formand
Niels Erik Andersen
Næstf., Margit Arentoft
Kasserer
Kirsten M. Christensen
Signe Foverskov
Allan Jensen
Niels Laursen
Kristine Niss
Johnnie Rørvig
Johan Piil-Henriksen
UDVALG
Udvalg
Kapsejladsudvalg
Charlotte Andersen
Klubhusudvalg
Margit Arentoft
Kasserer
Kirsten M. Christensen
Skoleudvalg
Signe Foverskov
Bådpladsudvalg
Johnnie Rørvig
Havneudvalg
Niels Laursen
Karsten Møller-Hansen
Fartøjsudvalg
Allan Jensen
Informationsudvalg
Kristine Niss
Kajakudvalg
Christopher Pethick
Fest-og Tursejlerudvalg
Johan Piil-Henriksen
35 43 44 18
22 12 11 35
40 11 89 85
45 88 86 45
20 30 50 88
29 91 12 12
60 30 23 54
40 45 03 31
36 45 66 52
21 93 13 13
22 12 11 35
40 11 89 85
45 88 86 45
40 45 03 31
29 91 12 12
45 85 86 68
20 30 50 88
60 30 23 54
39 29 91 11
36 45 66 52
Juni
1.-3.
13.
22.-24.
JUNI
K.A.S.-Træf
Fællestur med middag og fest
Bestyrelsesmøde
Skoleweekendtur
Juli
9.
19.-24.
JULI
Sommertur start
Vegatræf i Hundested
August
10.
11.-12.
17.-19.
22.
25.
31.-
AUGUST
Reception for
Skolechef og fartøjschef
Børneweekendtur
Svanemøllekredsens fællestur
Bestyrelsesmøde
Åbne Kjøbenhavnske Mesterskaber
Høsttræf
September S E P T E M B E R
2. Høsttræf
Fællestur med kapsejlads,
middag og fest
5.
Bådejermøde kl. 19.30
7.
Motorkursus
9.
Mororkursus
12.
Bestyrelsesmøde
23.
Motorkursus
OKTOBER
Oktober
10.
Bestyrelsesmøde
Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub · Strandvænget 43 · 2100 København Ø
Flot stemning fra
Kulpladsen