Gazelle springer videre

Gazelle springer videre
Den vestjyske vinder af Børsens gazelle-undersøgelse sidste år, 2care4 i Esbjerg, går efter en top-tre
placering når avisen i sensommeren kårer Danmarks stærkeste vækstvirksomheder. 2care4 er allerede
blevet den hurtigst voksende spiller inden for parallelimport af medicin til mennesker og dyr og fordoblede
sidste år sit overskude efter skat til 22,6 mio. kr. mod 10,4 mio. kr. i 2009. Dermed blev egenkapitalen
forrentet med 135 pct. Og voksede fra 10,7 mio. kr. til 22,9 mio. kr. Virksomheden forventer en vækst på 40
pct. I år.
2care4, der beskæftiger 58 medarbejdere, er i dag Danmarks næststørste aktør inden for parallelimport af
receptpligtig medicin, kun overgået af giganten Orifarm, som har en milliardomsætning. Virksomheden der
ejes af Toke Værndal og Henrik Jensen, har netop etableret en professionel bestyrelse. Formand er Frank
Lorenz, der er fhv. direktør i Grindsted-virksomheden Tajco A/S. 2care4 har også tilknyttet en topmand fra
medicinalbranchen, Søren Celinder, der har været adm. direktør for den multinationale medicinalgigant
Pfizer i Danmark, Frankrig, Italien og Japan
*/ Kilde jv.dk