1. No category

Humour
Humour
’Who’s the dullest
and the funniest?’
WORDS BY NILO ZAND
ILLUSTRATION BY KAJA PARADIEK/ WWW.HELLOKAJA.COM
74
PHOTO BY ANNE MIE DREVES
Stella’s humour world map gives you the answer.
75
Humour
GERMANY:
The Germans have a reputation
of being dull and serious with no
sense of humour. But, according
to a worldwide study by British psychologists, the Germans
are the people in the world who
laugh the most at jokes. They
[QUXTaÅVLIOZMI\MZV]UJMZ
of jokes funny than any other
nation. Among the 72 countries
in the study, Germans are also
the ones most afraid of being
laughed at in public.
76
Humour
BRITAIN:
British humour is all about
the pantomime, the grotesque
comedy. British author Howard
Jacobson describes the humour
of his fellow countrymen in
this way “Lots of fat people fall
on each other while throwing
custard pie around. The humour
is very direct and often based
on very detailed descriptions
about body openings and body
functions. According to the study
mentioned earlier, the British
occupy the top spot among the
Europeans who are the most
afraid of being laughed at in
public. At the other end of the
scale, the Danes are the population in Europe who are the least
afraid of being the public clown.”
USA:
American humour is proper and
cleansed of cursing – Americans
cannot tolerate making fun
of religions or foreigners, and
comedians aren’t even allowed
to use the f*** word. Americans
prefer jokes that are direct and
easily understood.
Jews all around the world, particularly those living in America,
are famous for their sense of
humour. Howard Jacobson
describes Jewish humour as
more malicious, and intelligent
like British humour. Jews don’t
joke around and are often at
their funniest when trying to be
serious, he says. The Jews don’t
have any taboos regarding God,
Moses or even someone’s mother.
MIDDLE EAST:
Muslims are normally considered
not to have any sense of humour
regarding their religion, Allah
or the prophets. But according
to Naser Khader, a well known
Muslim politician in Denmark,
it’s only because Muslims don’t
run around telling jokes in public.
He has never heard such dirty
and obscene jokes as the ones
from a high standing Iranian
religious Mullah.
SCANDINAVIA:
We share a common understanding of ourselves being tolerant
and witty. Scandinavian countries share the same sense of humour apart from gender jokes. In
Sweden and Norway they don’t
ÅVL\PM\aXQKITOMVLMZRWSM[I[
funny as we do in Denmark. And
generally the Danes use a ruder
tone towards other when joking.
There isn’t really anything we
can’t joke about.
Sources: Danish comedian Mads
L. Brynnum, Article in the Danish
newspaper ‘Weekendavisen’ about
Jewish humour and interview with the
British-Jewish author and journalist
Howard Jacobson, article from www.
templatenetwork.org/topaz and www.
dif-aarhus.dk/humor1.htm +
77
Humour
Humour
funny
about that joke?
Sharing a sense of humour with someone normally requires a great deal
of knowledge about each other’s background, culture and history. But the
Internet may be the new venue for laughing with strangers.
WORDS BY NILO ZAND
W
PMV\PMZM[]T\[WN\PMÅZ[\LMUWcratic election since the fall of
5]JIZIS¼[ZMOQUMQV-OaX\_MZM
[]XXW[ML\WJMIVVW]VKMLUQTTQWV[_MZMNWTTW_QVO\PMM^MV\_Q\PIV\QKQXI\QWVWV_WZTL_QLM\MTM^Q[QWVWZWV\PM1V\MZVM\
)N\MZLZIOOQVOWVNWZWVMPW]Z_Q\PLM\IQTML
IVLI\\QUM[QZZMTM^IV\QVNWZUI\QWVIJW]\\PM
XZWKML]ZM[WN\PMMTMK\QWV\PM[XWSM[UIVÅVITTa
74
UILMQ\\W\PMXWQV\IVLIVVW]VKML\PM_QVVMZ,]ZQVO\PMJ]QTL]XKWUUMV\[_MZMÆaQVO
IZW]VLWV[WKQITVM\_WZS[TQSM\PQ[WVMUILMJa
I;aZQIVWV<_Q\\MZ"¹1N\PQ[Q[LMUWKZIKa_M¼TT
R][\[\QKS_Q\P)[[ILº
7V<_Q\\MZ\PMZM_I[I[WZ\WNIOZMMUMV\\PI\
\PM_IQ\NWZ\PMZM[]T\[\WJMIVVW]VKML_I[
\]ZVQVONZWUOZW\M[Y]M\WKWUQKIT_PQKP
ILLUSTRATION BY KRISTINA GRUNDBERG/WWW.KRISTINAGRUNDBERG.COM
What’s so
75
Humour
KZMI\MLZWWUNWZ\PMRWSM[\W
JMKWUMUWZMIVLUWZMQZWVQK
=VLMZ[\IVLQVOIKMZ\IQV[MV[M
WNP]UW]ZWN\MVZMY]QZM[I
LM\IQTMLSVW_TMLOMIJW]\\PM
K]T\]ZITIVLPQ[\WZQKITKWV\M`\
_PMZM\PMRWSM[\MU[NZWU)
,IVQ[PRWSMIJW]\I[XMKQÅK
OZW]XWN,IVM[TQ^QVOWVI[UITT
Q[TIVLNIZI_IaNZWU+WXMVPIOMVQ[V¼\VMKM[[IZQTaWJ^QW][
NWZINWZMQOVMZJ]\\PM1V\MZVM\
PI[KZMI\MLIVM_XTI\NWZU
_PMZMXMWXTMNZWULQNNMZMV\
K]T\]ZM[KIV[PIZM\PM[IUM
[MV[MWNP]UW]Z)KKWZLQVO\W
:WTN3][KPMTI[WKQITX[aKPWTWOaXZWNM[[WZVW_ZM\QZMLNZWU
+WXMVPIOMV=VQ^MZ[Q\a\PQ[Q[
IP]OMX[aKPWTWOQKIT[\MXNWZ
UIVSQVL¹7N\MV\PMTI[\\PQVO
\WJM]VLMZ[\WWLQVINWZMQOV
K]T\]ZMQ[\PMVI\]ZMWNP]UW]Z
;WVI^QOI\QVOQZWVaIVLRWSM[
Q[\PMÅVIT[\MXQVSVW_QVOIVL
]VLMZ[\IVLQVOIVM_K]T\]ZMº
76
N]VVaºPMILUQ\[IVLOQ^M[IV
M`IUXTMWNIN]VVaRWSMNWZ\PM
*MTTWVM[M_PQKP_I[JI[MLWVIV
IK\]ITM^MV\<PM[\WZaOWM[\PI\
IUIV_MV\W]\Å[PQVO?PMV\PM
VMQOPJW]ZZMITQ[ML\PI\\PMKWI[\
_I[KTMIZPM_MV\W^MZ\W\PM
UIV¼[_QNMPWXQVONWZ[WUMN]V
_PQTMPMZP][JIVL_I[WNN[PWZM
1V\PMUMIV\QUM\PM_MI\PMZPIL
_WZ[MVMLIVL\PMÅ[PMZUIV_MV\
JIKS\WPQ[PW][MWVTa\WÅVLPQ[
VMQOPJW]ZWVPQ[OZW]VL[<PM
VMQOPJW]ZJMKIUM[W[]ZXZQ[ML
\PI\PM[\IZ\ML\W[\]\\MZ
¹-^MZa\QUM\PMUMVZMUMUJMZML\PQ[KMZ\IQVQVKQLMV\\PMa
[\IZ\ML\WKZa_Q\PTI]OP\MZ
<PMZMQ[VW\PQVOUWZMP]UQTQI\QVO\PIV[Q\\QVO\PMZMVW\]VLMZ[\IVLQVO_PI\M^MZaWVMTI]OP[
IJW]\ºPM[Ia[IVLKWV\QV]M["
.WZLMKILM[PMPI[LWVMÅMTL
\ZQX[\W\PM8WTaVM[QIV1[TIVL[
[\]LaQVO\PMTQNM[\aTMWN\PM
*MTTWVM[MXMWXTM,]ZQVO\PM[M
\ZQX[PMJMKIUMQV\MZM[\MLQV\PM
*MTTWVM[M[MV[MWNP]UW]ZIVL
JMOIVUM\PWLQKITTaKWTTMK\QVO
\PMQZRWSM[
¹<PMN]VVaXIZ\_I[PW_\PM
VMQOPJW]ZJMKIUMVMZ^W][IVL
[\IZ\ML\WN]UJTM_Q\PPQ[_WZL[
1V\MTTMK\]ITTa1KW]TL]VLMZ[\IVL
\PMN]VVQVM[[WN\PM[Q\]I\QWV
J]\\PM[\WZaLQLV¼\\ZQOOMZIVa
MUW\QWVITZMIK\QWVQVUM<PI\
_W]TLZMY]QZMIKMZ\IQVIUW]V\
WNSVW_TMLOMWN\PMXMZ[WV¼[ZWTM
QV\PM[\WZaIVLWN\PM[Q\]I\QWV
QVOMVMZITºPMM`XTIQV[
¹1\ZMY]QZM[IVMVWZUW][IUW]V\
WNSVW_TMLOM\WZMKWOVQ[M\PM
N]VVaXIZ\[WNIRWSM\PI\\PM
*MTTWVM[MXMWXTMÅVLM`\ZMUMTa
<PMUMVKW]TLV¼\]VLMZ[\IVL
_Pa:WTN3][KPMTLQLV¼\ÅVL\PM
[\WZaY]Q\MI[PQTIZQW][I[\PMa
LQL[W\PMaI[SMLPQU\W\MTTI
RWSMPM\PW]OP\_I[N]VVa0M
[\IZ\ML"¹)UIV_ITS[LW_V\PM
[\ZMM\°ºJ]\WVMWN\PM*MTTWVM[M
QV\MZZ]X\MLIVLI[SML"¹?PW
_I[\PMUIV'?I[Q\aW]ZNI\PMZ'
*ZW\PMZ'º8ZWNM[[WZ3][KPMT
M`XTIQVML\PI\Q\_I[WVTaI[\WZa
IVL\PI\\PMUIV_I[ÅK\Q^M\PI\
PMLQLV¼\M`Q[\<PMUMVKW]TLV¼\
]VLMZ[\IVL_PaPM_I[IJW]\\W
\MTTI[\WZaIJW]\IVWVM`Q[\MV\
XMZ[WV¹+IV¼\aW]\MTTI[\WZa
IJW]\[WUMWVMaW]SVW_'<PI\¼[
UWZMN]Vº\PMaIZO]ML
1NP]UW]ZQ[[WI\\IKPML\WI
KMZ\IQVK]T\]ZM_PI\UISM[\PM
,IVM[TI]OP\PMV'7VMWN\PM
]XKWUQVO\ITMV\[WV\PM,IVQ[P
KWUMLQIV[KMVM5IL[4*ZaVV]UM`XTIQV[\PI\\_W\PQVO[
U][\JMQVWZLMZ\WKZMI\M\PM
ZQOP\[XIKMNWZTI]OPQVO.QZ[\WN
ITT\PMZMU][\JMI[WZ\WNIOZMMUMV\WNwhat_MTI]OPIJW]\
¹1KIVJM^MZaZ]LM\W_IZL[OIa[
IVLQUUQOZIV\[QVUa[PW_[*]\
QN\PMI]LQMVKMUQ[]VLMZ[\IVL[
“Often, the last thing to be understood in a
foreign culture is the nature of humour.”
¹1NW]VLW]\\PI\\PMQZ[MV[MWN
P]UW]ZQ[KWVKZM\MQ\¼[JI[MLWV
ZMITQ\aIVLLWM[VW\KWV\IQVIVa
IJ[\ZIK\QWVºPMM`XTIQV[
UMIVL\PQVS[\PI\1¼UIZIKQ[\WZ
M^MV_WZ[M\PMV1PI^MLMÅVQ\MTa
VW\[]KKMMLMLºPMM`XTIQV[
;MKWVLTaQ\¼[IT_Ia[N]VVQMZ\W
TI]OPI\[WUMWVMMT[M1\[QUXTa
2][\TQSMW\PMZK]T\]ZM[PMZMITQ[ML UISM[][NMMTJM\\MZ_Q\PW]Z[MT^M[\WUISMN]VWN[WUMWVM
\PI\\PM*MTTWVM[MIT[WTW^ML\W
RWSMIJW]\\PMQZVMQOPJW]Z[NZWU _PWQ[VW\\PMZMUIaJMNZWUI
XTIKM\PI\Q[VW\I[OWWLI[W]Z
[]ZZW]VLQVOQ[TIVL[<PMRWSM[
W_VKQ\aWZW]ZW_VKW]V\Za
WN\MVXWZ\ZIaML\PMVMQOPJW]Z[
I[QOVWZIV\IVLQVIXXZWXZQI\M
¹)[[WWVI[[WUMWVMNZWU\PM
M`IK\Ta\PM[IUM_IaI[,IVM[
\MTT[\WZQM[IJW]\;_MLM[IVL6WZ- I]LQMVKMOWM[\W\PMZM[\ZWWU1
_MOQIV[?PMVPMÅVITTaTMN\\PM PI^M\PMXMZNMK\XMZ[WV\WXTIKM
Q[TIVLIN\MZ[M^MZITÅMTL\ZQX[IVL ITTWNUaRWSM[WVJMKI][M[PMQ[
aMIZ[WN[\]LQM[PM]VLMZ[\WWLITT VW\\PMZMIVLQ\Q[IT_Ia[N]VVa
\PMZQ\]IT[IVLZ]TM[WNVI\Q^M*MT- \WUISMN]VWN[WUMWVMWV\PM
W]\[QLM1VKWUMLaZ]TMV]UJMZ
TWVM[MTQ^QVOJ]\ITTWN\PMRWSM[
QVPQ[WTLVW\MJWWS[[\QTTZMUIQVI WVMQ[QNaW]IZMW]\LWQVOI[PW_
QVI[PQ\\aXTIKM\PMVÅVLIV
Ua[\MZa\WPQU
M^MVUWZM[PQ\\aXTIKM\WUISM
N]VWN1NaW]IZMQV)IZP][MLQ\WZ¼[VW\M"UMLQ]U[QbML,IVQ[P
KQ\a\PMVNWZ/WL[[ISMUISM
N]VWN:IVLMZ[MLQ\WZ¼[VW\M"
[UITT,IVQ[PKQ\aºPM[Ia[
0MKIVITTW_PQU[MTN\W\MTTM`\ZMUMTaZ]LMRWSM[0Q[,IVQ[P
I]LQMVKMLWM[V¼\PI^M\PM[IUM
TQUQ\[I[)UMZQKIV[WZ\PM/MZUIV[NWZQV[\IVKMQV_PI\\PMa
TI]OPIJW]\7VMWN\PMZMI[WV[
NWZ\PI\Q[\PI\,IVM[LWV¼\[PIZM
\PM[IUMIUW]V\WNZM[XMK\
NWZI]\PWZQ\QM[IVLZMTQOQWVQV
OMVMZIT*]\I[IXZWNM[[QWVITPM
IT[WNMMT[IKMZ\IQVZM[XWV[QJQTQ\a\WX][P\PMXZMR]LQKM[WNPQ[
I]LQMVKMIVLP]UW]ZQ[\PM
XMZNMK\_MIXWV0Q[UM\PWLQ[\W
KWVNZWV\\PMI]LQMVKM_Q\PINMIZ
IVLUISM\PMUTI]OPIJW]\Q\
NWZM`IUXTMNWZMQOVMZ[<PMZMQ[
Y]Q\MIKWUUWV]VLMZ[\IVLQVO
WNPW_P]UW]ZKIVPMTXXMWXTM
W^MZKWUMNMIZ[IVL\ZI]UI
)KKWZLQVO\W.ZM]LP]UW]Z
Q[I[QUXTMJ]\][MN]TLMNMVKM
UMKPIVQ[U_M][MQVWZLMZ\W
[]Z^Q^M)OWWLM`IUXTMQ[2M_Q[PP]UW]Z)KKWZLQVO\W\PM
,IVQ[P2M_Q[P;WKQM\a2M_Q[P
P]UW]ZQ[LM^MTWXMLQVWZLMZ\W
LMIT_Q\PITT\PMOZMI\TW[[IVL
XIQV\PZW]OPPQ[\WZa2][\I[\PM
)ZIJ;XZQVOIVL\PMNWTTW_QVOLMUWKZI\QKMTMK\QWV[PI^M
KZMI\MLIOZMI\LMITWNRWSM[IVL
P]UW]ZWV\PM1V\MZVM\ +
77
Copenhagen Food #13 2012
Copenhagen Food #13 2012
PERSONLIGHED VED BORDET
Da jeg fyldte 30 år, fik jeg en Laguiole-lommekniv af min mors
daværende, franske kæreste. Lommekniven var pakket elegant ind
i et læderetui, og da jeg knappede etuiet op, lå den foran mig. Lille,
sort og med smukke, hvide stjerner på. Det var en ganske særlig,
lidt højtidelig følelse at holde lommekniven i hånden. Som at tage
del i en lang og stolt arv, hvor håndværk og kvalitet er blevet givet
videre fra generation til generation. Min mors kæreste fortalte, at
han fik sin første Laguiole-lommekniv af sin far, da han fyldte 20
år. Og siden den dag har han altid haft den på sig. Sådan er det at
eje ægte Laguiole-produkter. Hvad enten det er en af foldeknivene,
en lommekniv, en proptrækker eller det almindelige bestik, er der
noget storhed og en historie forbundet med det franske mærke.
Det er en nærmest eventyrlig fortælling om en simpel hyrdekniv,
der vandt alverdens feinschmeckerhjerter, det halve kongerige og
et eksklusivt ry.
I dag er der ni certificerede slotte i Laguiole og omegn, der producerer den ægte vare, og de prioriterer historien højt. Men de får
også hjælp til at skabe hype om deres brand. På mange franske
bistroer skal gæsterne for eksempel aflevere venstre sko som depositum for en Laguiole-kniv. Det skal man dog ikke i restaurant
Mielcke og Hurtigkarl i Frederiksberg Have, hvor man har valgt at
servere hovedretten med Laguiole-bestik. Når maden bliver serveret, sætter tjenerne kniven ned på en sten, der allerede er på bordet,
og som er designet som en knivholder.
”Kniven er rustik og har personlighed. Samtidig signalerer
den over for gæsterne, at nu sker der noget seriøst,” fortæller tjener
Sofie Gulstorff, om hvorfor de netop har valgt Laguiole. Med kniven kommer kødet, som er hovedretten og aftenens højdepunkt.
Den er med til at fuldende aftenen.
Knife For Lifes butikschef Søren Faunø oplever, at folk er meget interesserede i at kigge på Laguiole-produkterne. De beundrer
knivene i lang tid, mens de udbryder ”næh” og ”åh”, samler mod
til at holde mammutten og folde kniven ud. Så går de en runde i
Torvehallerne og vender tilbage for at prøve igen. Det er, som om
knivene har en særlig tiltrækningskraft. En kraft, der til trods for
de mange kopivarer, der i dag findes på markedet, endnu ikke er
blevet suget ud af de originale produkter. Faktisk er det lidt omsonst at snakke om de originale produkter, da der ikke er patent
på Laguiole-produkter. Og derfor kan de billige, kinesiske kopier
i princippet være lige så meget Laguiole som de dyrere knive fra
Aubrac. Når alt det er skrevet, så er den ægte vare slet ikke til at
tage fejl af. Hvad enten den er lavet af materialer fra Golden Gate
Bridge, Eiffeltårnet eller bare et stykke fransk træ, har kniven en
unik historie bag sig. Om storhed og fald, Napoleon og kokasser og
ikke mindst om altid at bære sin historie med stolthed.
MYTEN
LEGENDEN
FRA
LAGUIOLE
I en lille, sydfransk by lavede man for 183 år siden
en kniv, der siden skulle blive garant for god smag og
sublimt håndværk i bestikkets verden. Den er forsøgt
kopieret et utal af gange, men du er aldrig i tvivl, når
du holder den ægte vare i hånden. Vi har set nærmere på et stykke værktøj, der står skarpt til din ribeye.
Af Nilo Zand
Foto: Wichmann+Bendtsen
36
Ifølge myten startede det hele faktisk i det nordlige Spanien. I
Navarra-området havde fårehyrderne masser af tid under træernes skygge til at fundere over livet, mens de drak vin og spiste kød.
Indimellem udviklede de deres egne knive og proptrækkere til deres medbragte vin og kød. Til at begynde med bestod knivene af
ben og horn fra kvæg og får, og med tiden opstod der konkurrence mellem hyrderne om, hvem der havde skabt den flotteste kniv.
Traditionen bredte sig til den sydlige del af Frankrig, og specielt
i området omkring Laguiole kastede hyrderne sig dedikeret over
knivhobbyen. Den første officielle Laguiole-kniv er dateret til
1829. Kniven havde en lille flue siddende på ryggen og et kors tegnet med små prikker på skæftet. To kendetegn, der er bevaret på de
traditionelle knive, hvor skæftet den dag i dag er af træ. Legenden
siger, at Napoleon har givet tilladelse til at bruge flueemblemet
fra kejserens kåbe, fordi soldaterne fra Laguiole var så modige. En
anden myte siger dog, at fluen er sat bag på kniven som et karakteristikon for området, fordi der findes mange kokasser.
Historierne har altid været vigtige for Laguiole-produktet.
Med tiden har producenterne, blandt andre hæderkronede Aubrac, fundet på det geniale at skabe produkter fra kendte steder i
verden. Så kan man for eksempel fortælle, at man har købt et
bestik lavet på materialer fra Eiffeltårnet. De blev dog lynhurtigt udsolgt, fortæller Knife For Lifes ejer Tommy Netfisker
Lund fra sin stand i Torvehallerne i København. En gennemført kniventusiast. Standen er smukt dekoreret med Laguioleknive og proptrækkere, og Tommy Netfisker Lund viser sin pt.
mest eksklusive foldekniv fra Laguiole frem. For nogle år siden
fandt man en mammut i Sibirien, og skaftet på kniven er lavet af
knogler fra oldtidsdyret.
”Der er sket et skred de sidste 10-15 år. Danskerne er blevet
langt mere kvalitetsbevidste, og folk er villige til at betale penge
for kvalitet, samtidig med at de gerne vil kunne fortælle en god
historie om deres bestik,” fortæller han.
FAKTA
OM DEN ”ÆGTE” VARE
For at være sikker på, at det er ægte håndværk,
der ligger bag, skal man være opmærksom på
et par ting. En god steakkniv kan altid genkendes på klingen. Stålet skal være skarpt og ægget
ligne det fra en god køkkenkniv. Der må ikke
være bølgeskær på klingen. Se efter fluen på bagsiden, den skal gå i et med metallet fra ryggen,
og endelig kan man finde smedens signatur på
kniven. Til sidst skal den ligge tungt i hånden.
37