8 Indland Mandag den 28. oktober 2013 Forstæder som et stykke af Udkantsdanmark Problemer: En række kommuner uden for København bokser med en del af de samme problemer som fattige kommuner langt ude på landet. En sammenlægning af kommuner kan være svaret, mener Ishøjs borgmester. kommunerne, som minder meget om de udfordringer, udkantskommunerne langt fra byerne bokser med. HANNE FALL NIELSEN [email protected] ed sine 19.247 borgere hører Ishøj Kommune vest for København til de mindste, men den har nogle af de største problemer. »Vi er vel en slags udkant, og vi gør dagligt det bedste for at løse problemerne, men vi kan nok ikke afgørende ændre vores situation med den størrelse og den boligsammensætning, vi har,« siger Ole Bjørstorp (S), borgmester for de 19.247 indbyggere. Når statistikker over ledig- M Tiltrækker problemer 2013 KOMMUNALVALG hed, kontanthjælp, førtidspension, skatteindtægter, skoleudgifter og uddannelsesniveau læses på tværs, tegner de et billede af problemer i en del af forstads- KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Kortet viser, hvor stor en del af befolkningen i den erhvervsaktive alder der modtog kontanthjælp i 2012 A-HOLD 0,7-1,6 PR. 100 INDBYGGERE B-HOLD 2,8-4,9 PR. 100 INDBYGGERE ØVRIGE HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL FURESØ LYNGBY-TAARBÆK HERLEV GENTOFTE GLADSAXE BALLERUP RØDOVRE GLOSTRUP FREDERIKSBERG ALBERTSLUND KØBENHAVN HØJE TAASTRUP VALLENSBÆK TÅRNBY ISHØJ DRAGØR BRØNDBY HVIDOVRE Klik ind på jp.dk/kommunalvalg og se, hvordan din kommune og de øvrige 97 klarer sig på en lang række områder – f.eks. ledighed, kontanthjælp og karaktergennemsnit. Se, om du bor i en A- eller en B-kommune eller et sted midt imellem. JP-GRAFIK: RK »Den del af problemet er selvfølgelig historisk betinget, fordi vores kommune og en række af de øvrige her på vestegnen har rigtig mange almene boliger, som netop tiltrækker mennesker uden de store indtægter og beboere, som ikke altid har den stærkeste tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Ole Bjørstorp. Som et modtræk mod udkantsproblemerne mener han, at Ishøj med sine små 20.000 indbyggere er for lille, og han peger på, at kommunalreformen fra 2007 aldrig nåede til hovedstadsområdet. »Allerede dengang ville vi gerne lægges sammen med Vallensbæk, som har en helt anden boligprofil end os med mange villaer. Det ville Vallensbæk ikke, men jeg mener stadig, at en kommunalreform i vores område kunne løse en del af problemerne,« siger Ishøj-borgmesteren. For at modvirke de massive problemer satser Ishøj ifølge borgmesteren meget på uddannelse, både i folkeskolen og senere i ungdomsuddannelserne. »Vi kan sådan set godt få de unge i gang med en uddannelse, men de falder fra undervejs – måske fordi deres folkeskolebaggrund er for dårlig,« siger han, men ser også på det område perspektiver i at blive en større kommune. »Hvis vi var større, ville vi have større muskler økonomisk og fagligt til for alvor at gøre noget ved problemerne,« lyder argumentet fra Ishøj. Bedre skatteborgere Brøndby Kommune er med sine 34.210 borgere større end Ishøj, men problemerne er et langt stykke af vejen de samme – udkantsproblemer med andre ord. »Bare ved at se på de lave skatteindtægter har man jo en indikator på, at vi har problemer. Dertil kommer, at vores store almene boligmasse trækker mennesker til, hvoraf en del af dem har problemer,« siger borgmester Ib Terp (S). »Vi arbejder med at ændre vores erhvervsstruktur i retning af flere kontor- og serviceerhverv, hvor folk typisk tjener lidt mere. Men det er et meget langt, sejt træk,« siger Ib Terp, der i modsætning til sin partifælle og kollega fra Ishøj ikke tror på kommunesammenlægning. »Hvis vi skulle fusionere med nogen, ville det være Hvidovre, og de ligner os. At lægge flere fattige kommuner sammen hjælper ikke så meget, og vi kan nok ikke blive fusioneret med Gentofte,« siger Ib Terp, der til gengæld appellerer til landspolitikerne om en hjælpende hånd. Gentofte kan hjælpe »Vi får i den almene boligsektor anvist mange mennesker, som har problemer. Hvis de private udlejere tog deres del af ansvaret og blev pålagt bare at udleje 10 pct. af lejlighederne til mennesker, som blev anvist af kommunerne, ville det betyde en stor lettelse, og samtidig kunne rige forstadskommuner som Gentofte dermed komme til at yde et bidrag,« siger Ib Terp. Ifølge kommunalforsker Kurt Houlberg fra Kora – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – står forstadskommunerne over for store og omtrent uløselige problemer. »Da man udbyggede med almene boliger i 1960’erne, lignede det en drømmestart, men udviklingen er vendt for år tilbage. Nu er kommunerne inde i en uheldig spiral, som gør det svært ved at trække gode skatteydere til,« siger han og tilføjer, at det i den situation er en ringe trøst, at problemerne er endnu større i de ”rigtige” udkantskommuner. Jobsøgning iført N På jobcentret i Brøndby forsøger man med et særligt tilbud at favne de unge, som på grund af dårlig skolegang, stofmisbrug og psykiske problemer er meget langt fra arbejdsmarkedet. N Cv-skrivning kombineres med fysisk træning og sociale aktiviteter. LOUISE GRØNKJÆR [email protected] Klokken er 9 om morgenen. Et langt institutionsbord er dækket med stearinlys, grøntsager, grovboller, frugt og hytteost. Vi er ikke hos Vægtvogterne, men hos en afdeling af et jobcenter i et af landets mest udfordrede kommuner, Brøndby. Når det kommer til lavtuddannede, ledige, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, ligger Brøndby Kommune helt i top. Ungehuset, som det særlige tilbud under Jobcenter Brønd- by hedder, huserer i en lille barak omgivet af gråt beton. Der er højhuse, så langt øjet rækker. Stedet er for unge mellem 15 og 28 år, som udover ledighed også bokser med dårlig skolegang, misbrug, kriminalitet og diagnoser. Her prøver man at favne flere af kommunens udfordringer: Jobsøgning og cv-skrivning går nemlig hånd i hånd med klatring, madlavning, museumsudflugter, kostvejledning og fysisk træning. Mere end ledighed Ungehusets leder, Anne Madsen, lægger ikke skjul på, at Ungehuset ikke er et klassisk jobcenter. »Vi arbejder meget helhedsorienteret. De unge, vi har inde, kan af en eller flere årsager ikke bare lige tage et arbejde eller en uddannelse,« siger Anne Madsen og fortsætter: »Mange har haft en dårlig skolegang. Der er unge, der er blevet mobbet og har mistet Mandag den 28. oktober 2013 Indland 9 Selvværd er afgørende i jobsøgning. Og det selvværd, de opbygger i træningscentret, smitter jo af. Når man kan det ene sted, kan man også det andet. Lea Brøndum, socialrådgiver Motion er en central del af det at gå i Ungehuset. Her er socialrådgiver Lea Brøndum på vej i ﬁtnesscenter med de unge. Fotos: Niels Hougaard løbesko troen på, at de kan. Størstedelen lider af angst, depressioner eller andre diagnoser. Der er også nogen, som har misbrug eller har været ude i kriminalitet. Generelt har de fleste haft en socialt dårlig opvækst. Til manges overraskelse er størstedelen af disse unge etniske danskere.« Da morgenmaden er forbi, skal klassens otte elever præsentere sig. Der er nemlig en ny i klassen i dag. De otte elever i klassen er alle på kontanthjælp. Klassen ledes af socialrådgiverne Lea Brøndum og Carl Rendbøll. Lea Brøndum beder en ung mand for bordenden om at starte runden. Han rømmer sig og siger: »Jeg er født og opvokset her i Brøndby. Jeg skal lige have nogle ting ordnet heroppe, før jeg er klar til arbejdsmarkedet,« siger han og peger på sit hoved. Ligesom hans kammerater i klassen ønsker han på grund af sin fortid og af hen- syn til sine fremtidige jobmuligheder at være anonym. Rodløs En anden ung mand braser ind ad døren og smiler undskyldende. Om sig selv siger han: »Jeg vil ikke sige, at jeg var en rod. Jeg lavede drengestreger. Carl fortalte mig stille og roligt, at det kunne have nogle konsekvenser.« Nu er drømmen at læse til pædagog. Han har været til samtale om et job en dag om ugen i en fritidsklub. Han ved ikke, om han får det. »Jeg har talt med ham, og jeg ved, at du har fået jobbet,« siger Carl Rendbøll. Han har en rolig, dyb stemme og gemmer sig bag et fuldskæg og en islandsk sweater. Stafetten går videre til en 23-årig pige. Hun har brunt hår og en sølvkæde med et kors hængende rundt om halsen. Hun er tidligere stofmisbruger. Med hæs stemme fortæller hun, at hun har flyt- tet 24 gange i sit liv og været i kontakt med jobcentre i seks forskellige kommuner. »Jeg har været rodløs. Men jeg har ikke flyttet i tre år nu, for jeg har en sagsbehandler her, som jeg er glad for. Carl får mig ned på jorden. Det, jeg godt kan lide her, er, at jeg altid kan komme ned og sætte mig i sofaen, og så tager han sig tid til mig,« siger hun. Sidste år lykkedes hun med at gennemføre 10. klasse og begyndte derefter på et toårigt studenterkursus. »Det var nogle fede emner, men der var for mange mennesker. Så jeg måtte droppe det. Jeg har haft en depressiv periode, efter at det ikke gik. Det er jo et nederlag, hver gang jeg ikke kan gennemføre, men jeg bliver glad af at løbe,« siger hun. Motion som drivkraft Og det er hun ikke alene om. Motion er en central del af den ugentlige rytme i Ungehuset. Klassen bliver trænet Sund mad er sammen med fysiske udfoldelser en af de måder, hvorpå Ungehuset forsøger at skubbe til de unge. to gange om ugen af en instruktør i et fitnesscenter. »Vi fokuserer på motion for at få de unge til at møde op. Vi kan se, at de har motivationen, og at de faktisk gerne vil,« siger Anne Madsen. De bruger også motionen til at se, hvor de unge er henne, og hvilken støtte de har brug for: »Kan de tage imod en besked, kan de overholde aftaler, kan de indgå i gruppesammenhæng? Det er jo nogle kompetencer, som er nødvendige for at starte på en uddannelse eller indgå på en arbejdsplads,« siger Anne Madsen. Klassens to sagsbehandlere er enige: »Når de starter, får de testet deres fedtprocent og blodtryk. Efter seks uger bliver de testet igen, så de kan se, at træningen har en effekt. Vi arbejder med at overføre succesen i træningscentret til jobsøgningen. Selvværd er afgørende i jobsøgning. Og det selvværd, de opbygger i træningscentret, smitter jo af. Når man kan det ene sted, kan man også det andet,« siger Lea Brøndum. De to sagsbehandlere deltager selv i træningen, og de har ofte samtaler med eleverne under træningen. Og ifølge Carl Rendbøll er det helt afgørende at skifte skrivebordet ud med løbebåndet: »Når vi træner, er det et andet rum, og samtalen løber derfor på en anden måde. Det betyder rigtigt meget, at man kommer ind i en anden kontekst,« siger han. 15-20 pct. af de unge, der slutter i Ungehuset, begynder på en uddannelse, mens ca. 10 pct. begynder i et job.