N O T AT 6. november 2013 J.nr. 2616/1754-0002 Ref. ANA Vejledende udtalelse om byggevarer i flere dimensioner mv. jf. § 6 i Bekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 2013 Indledningsvis skal det oplyses, at Energistyrelsen alene er regeludstedende myndighed. Energistyrelsen kan ikke forholde sig til konkrete sager og udtaler sig derfor alene vejledende og generelt om emner inden for byggelovgivningen. Den endelige fortolkning henhører under domstolene. Baggrund Bekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 2013 om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand (godkendelsesbekendtgørelsen), § 5, bestemmer, at for at byggevarer, der er omfattet af bekendtgørelsens § 3, må markedsføres eller sælges i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen, skal byggevaren være godkendt i medfør af godkendelsesbekendtgørelsen. Godkendelsesbekendtgørelsens § 6, bestemmer videre, at en godkendelse efter § 5 kun kan omfatte byggevarer, der har samme sundhedsmæssige egenskaber, og som er ens med hensyn til formål, konstruktion og materialesammensætning. Energistyrelsens vurdering Byggevarerne skal generelt testes i forhold til, hvad der er fagligt relevant. Omfanget af den enkelte godkendelse, herunder vurderingen af om der er tale om byggevarer, som er ens jf. bekendtgørelsens § 6, skal baseres på en almindelig forståelse af begrebet ”byggevarer”, hvoraf det følger, at en og samme byggevare kan bestå af en eller flere komponenter og kan fremstilles i forskellige dimensioner og forskellige versioner. Worst case løsning Ansøgere, som ønsker godkendelse til drikkevand for et produkt, som produceres i flere dimensioner, herunder for ”on demand” produkter, skal forelægge dokumentation for at ”worst case produktet” i sortimentet kan overholde de fastsatte testkrav, for at opnå godkendelse af det samlede produktsortiment. Energistyrelsen vurderer, at ”worst case produktet” for så vidt angå produktgrupper i metal (én, to eller flere messingtyper) kan testes efter nedenstående skema, nederste række: Side 1 Når der er tale om en samlet byggevare, hvor enkeltkomponenterne har været udsat for forskellige forarbejdningsprocesser, er det nødvendigt at der udtages én af hver slags komponent til test. Enkeltkomponenter testet separat skal opfylde testkravene, for at den samlede byggevare kan godkendes. For bly og nikkel beregnes der et samlet gennemsnit for alle de målte værdier. Cadmium beregnes som ét tal for 9., henholdsvis 10. ekstraktion. Samlede tests Det er Energistyrelsens vurdering, at i det omfang, at en godkendelse omfatter en byggevare bestående af flere enkeltkomponenter af forskellige materialer, kan de testes og godkendes, som en samlet byggevare. I en test af en samlet byggevare, der fx består af både metalkomponenter og plastkomponenter, skal den samlede byggevare testes af flere omgange alt efter de påkrævede testmetoder således, at både afsmitning fra plast og fra metal testes korrekt. En enkeltkomponent i en samlet byggevare, der er testet og godkendt under én godkendelse, kan selvstændigt markedsføres på samme godkendelsesnummer. Det er i den forbindelse Energistyrelsens vurdering, at sundhedsmæssigt VAgodkendte komponenter kan indgå i en ny samlet GDV-godkendt byggevare, uden at der kræves test for denne komponent igen. I det øjeblik, hvor VAgodkendelsen udløber for komponenten, kræves dog test for denne komponent for at GDV-godkendelsen for den samlede byggevare kan opretholdes. Det er samtidig Energistyrelsens vurdering, at byggevarer som udgangspunkt er ens og dermed kan indeholdes i samme godkendelse, når byggevarerne vurderes at være ens mht. konstruktion og materialesammensætning. Side 2 Det er Energistyrelsens vurdering, at formålet med § 2, om at sikre kvaliteten af drikkevandet, jf. bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, dermed er opfyldt. Side 3
© Copyright 2024