1. No category

n y h e d s m a g a s i n e t
NR. 3 // OktOBER // 2014
Esbjerg Havn
strøg forbi
finanskrisen
Læs siderne 14-16
Odense lykkes
med bolig og havn
Side 6 - 9
Offshore er lykkes
på Rømø
Side 12 - 13
Side 21-23
Korsør er tilbage
i sporet
N y H E D S m a G a S I N E t O m H a v N E // F I S k E R I // t R a N S p O R t // S ø Fa R t
2
havn
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
Indhold
Nr. 3 O
kTObe
r
2 0 14
NyHeD
NR.D3 OktOBER 2014
e ti s
fisker tørste
ihavn
e
I de førs
te
blev der seks måneder a
la
f
1,6 mia. ndet fisk ti len væ 2014
kro
blandt d ner. Omsætnin rdi på
e
g
1,425 mia 10 største havne en
og udgø . kroner i samme lå på
r
de samle dermed 89 proc periode
ent af
de landin
ger.
De 10 ha
v
omsætn ne er i rækkefølg
ing i pare
e med
ntes:
Skagen
(452 mio
. kr.)
Hanstho
lm (323
m
io. kr.)
Thyborø
n (264 m
io. kr.)
Hirtshals
(140har
mio. kr.)
De danske
havne
Hvid
e Sande
(104 mio
vendt udviklingen
. kr.)
Grenå (5
0 mio.kr.
)
Nexø (41
mio.kr.)
Thorsmin
de (20 m
io. kr.)
Strandby
(14 mio.
kr.)
Gilleleje
(13 mio.
kr.)
SmaGa
S IN e T
/ / F IS
ker
154
4
11.302
Hanstho
lm
1.520
Thyborø
n
sk
POrT /
/ S ø Fa
r
10-11
25
Pelagisk
fi
25
ls
ha
irts
H
114
xø
Ne
3
Hirtshals
Industria
887
Gilleleje
rter
De tre
fiskerihavne
191.5største
45
75 procent af128mængden
.44
28får
6
81.359
119
Thyborø
n
Fladfisk
4.540
Thyborø
n
36
2.736
Hvide Sa
nde
25
9
Byudvikling skal ske
med respekt for havnen
10 De tre største fiskerihavne
får 75 procent af mængden
offshore-havn
14 Krisen sætter ikke præg
på Esbjerg Havn
Granly Ste
el:
www.gra
Granly Die
nly.dk
sel:
www.gra
Tlf. 7545
Esbjerg Sh
nlydiesel.c
0111
ipyard:
om Tlf.
www.esy.d
RMG Ste
4642 35
k
el:
50
www.gra
Tlf. 7512
KVK Hydra
nly.dk
5922
Klov: ww
Tlf. 7545
Ceropa:
w.kvk.dk
0111
www.cerop
Tlf. 7536
a.dk
8187
Tlf. 6221
1111
Esbjer
Esbjergg Shipyard
ritime seShipyard arbe
arbejde ktor og tilby jder inden fo
samt omog klassificerder alle former r den maEsbjerg bygning og ing. Vi laver for skibsnybygn
med ka Shipyard rådereparation.
ing
Et godt pacitet op til r over egen
45
fly
team se
rvicerer00T og 120 mdedok
eter.
kunder
ne.
Gruppe RM
G Stee
nø
nG
l
sk
RM
er lG
Vi ser fr
St
mge
- ru
sendn Eq
belig
em tilroeund unee
u bomen
e
t ngso
strie
randør i Ningip
odderleve
, Kinat hjert
af stålem
odaerm
RMG St mtmte
sew
ner til iner all- eligt velk
lskorket, h
vo
ommen
ceret, ogeel er ISO 90 ab
duGra
nlyr vi sa
som en
l. mmen
og løfte godkendt le01 samt 3834 Stee
kan serv
del af vi
start i 20udstyr. Virkso verandør af -2 certifiicere ku
tra
rksoKV
mKheHydra Klov
emner 09 fokusere mheden har nsportnderne
KV
og Euroi høj kvalitet tilt på produktiosiden opa Klru
både o medK mHyddrsg
ovppe .
n af stål
pa.
industrie
ere end er ennm
n-de
on,
n i Kina
g be
40 års oderne virks
off
shore
, USA
rer udst liggend
e i. Veje historie. Virkso omhed
Granl
yr
n,
mhetil pleje
udvikle
klove i
og
r og
sættes landbruget. Kvbeskæring af producevelfærd i hele verden alitetsproduk kreaturog
te
og
rn
sikre
ergo
e af
turer og
den størnomi - herundr optimal dyre er sund
ste ydel
e krease.
Ceropa
Ceropa
minium er specialiser
Svendb og zink. Virk et i trykstøbn
emner org, er totallesomheden, be ing af alustrien - til en række fo verandør af tryliggende i
rådgive både nationa rskellige sekt kstøbte
ring af r kunderne fralt og internat orer i induio
ste støbfærdigt produk konceptfase nalt. Vi
n til
emaskin
t og
er med råder over levede
SCD te
knolog bedi.
21-23
Næste
nummer
udkommer
6. december
2014
Bred vifte af opgaver
på Korsør Havn
Tag initiativet og
undgå konflikter
Hirtshals
en
Havne samarbejder tværs over Nordjylland
6
12 Rømø Havn er blevet
1.878
Grupp
y
Granly Diesel
butør. ViDiesel er Cum
dieselm forhandler, mins og Kubo
in
sen i Es otorer med 24 stallerer og ta distridieselm bjerg samt O timers serv servicerer
søs og otorer anvendsted på Sjællaice fra bapå land
nd
es både
.
offshore. Vore
, til
4
Hanstho
lm
Kunder
ne
mere en ved alt om,
hvad G
d 200 an
- en st
ranly G
dele 6
satte
ærk a
ruppen
kerneo
står for.
mråder har vist gode
lliance
kunden
resu
i se
Virk
. Basis
er team lvstændige se ltater siden st somhedsgru
work og
p
arten i
lskaber
1989. Ve pen med
en kultu
sikres ef
d at
r hvor "e
fe
t ord er ktivitet og foku opGranly
et ord".
s på
Granly Steel
stål-emSteel er all-rou
cifikke ner til industriend underleve
struktioløsninger - he n. Vi leverer randør af
runder
ku
Granly n.
design ndespeSteel er
og konceret, og
ISO 90
og løfte godkendt le 01 samt 38
34-2 ce
udstyr.
verand
rti
ør af tra
nsport- fi-
11
omsætn
ing - mioDe danske havne
. kr.
mængde
- tons har vendt udviklingen
1
177
Skagen
havn
10.756
50
Skagen
T
2.339
32.019
55
Granly
I // Tr
aNS
Torskefi
sk
18-20
Granly
Om Ha
vNe
NR. 3 OktOBER 2014
17 Ny havnedirektør hentes
fra den anden side
18 Havne samarbejder
tværs over Nordjylland
21 Bred vifte af opgaver
på Korsør Havn
NR. 3 OktOBER 2014
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
havn
n y h e d s m a g a s i n e t
LEDER
Nr. 3 // oktober // 2014
Esbjerg Havn
strøg forbi
finanskrisen
Læs siderne 14-16
Odense lykkes
med bolig og havn
Side 6 - 9
offshore er lykkes
på rømø
René
Dandanell
Side 12-13
Side 21-23
Korsør er tilbage
i sporet
N y h e d S M a g a S i N e t o M h a v N e // f i S k e r i // t r a N S p o r t // S ø fa r t
Nyhedsmagasinet
havn
I det strategiske
hjørne
Ordet strategi indgår i rigtig mange historier om de
danske havne. kigger man på hvad ordet strategi
betyder, så er der tale om en langsigtet planlægning,
som fører til eller mod et mål.
Strategi kan også optræde i andre afskygninger som
for eksempel masterplan, der er et meget anvendt
udtryk blandt havnene. masterplanen udstikker
nogle rammer for, hvilke områder af havnen der kan
anvendes til hvad!
Heri ligger den strategiske overvejelse, som havnedirektøren sammen med sin bestyrelse og sine
ejere – typisk en kommune – har lagt sig fast på.
Nogen gange kan man godt forledes til at tro: Nej,
det går ikke!
men det går – og det går faktisk ganske godt, når
man kigger sig rundt omkring i landskabet.
Da finanskrisen i 2008 kom buldrende ind over verdensøkonomien var der en sektor, som ikke lyttede
efter. vindmølleindustrien fortsatte bare i samme takt
som hidtil. I Esbjerg Havn skruede de endda op for
kadencen, så antallet af udskibninger af materiel til
parkerne bare steg og steg. Så krisen har ikke buldret
så meget i Esbjerg, som andre steder. Faktisk er havnens omsætning tæt på fordoblet gennem kriseårene.
Lidt sydligere for Esbjerg ligger Rømø Havn. Indtil for
ganske nylig var det en fiskerihavn plus en færgefart
til den tyske ø Sild. For flere år siden kom tanken om
at placere sig som en international offshore-havn ind
på nethinden hos de lokale. måske vanvittige drømme
– men nu viser det sig at drømme kan gøres til virkelighed. tre virksomheder har slået sig ned i Havneby
på Rømø. De næste 30 år er WpD Offshore på havnen,
og de næste 5-10 år er Siemens dér.
Drømmen om at bo tæt ved vandet er også manges
drøm. Det kan nu lade sig gøre i flere havnebyer. Nogle
steder – i Odense Havn – er det sket til stor tilfredshed
for både havn og beboere. For noget af det, der trækker folk ned til havnen er aktiviteten. Det liv, der leves
24/7 i 365 dage om året, er ofte svært at kombinere
med boliger. men det lykkes!
Det er også lykkes for korsør Havn at genvinde
pusten efter tabet af færgeforbindelsen mellem Fyn
og Sjælland. Deres udvikling handler om at satse på
det at drive en havn.
Det er alt sammen beviser på, at lægger man en plan
– en strategi – så kan ting lade sig gøre. Det må bevise, at drømme kan blive til virkelighed – når man går
i det strategiske hjørne!
Nyhedsmagasinet
om havne, fiskeri,
transport og søfart
NR. 3 OktOBER 2014
Oplag: 6.000
Udgiver og
redaktion
Fiskeri Tidende
Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
Ansvarshavende
redaktør
René Dandanell
Annoncekontakt
Torben Lehmann
Tlf. 76 10 96 63
[email protected]
Abonnement
Tlf. 70 10 40 40
[email protected]
Layout
Steen T. Sørensen
Tryk
PE Offset A/S
3
Fremgang
4
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 3 oktober 2014
De danske havne
har vendt
udviklingen
tekst Lars Gammelgaard
Et lidt svagt 1. kvartal med tilbagegang
i godsomsætningen er erstattet af
fremgang i 2. kvartal
Nye tal fra Danmarks Statistik over godsomsætningen i de
større danske havne viser fremgang i 2. kvartal. Det er gode nyheder efter et fald i godsmængden i 4. kvartal sidste
år, som fortsatte ind i det nye år med en yderligere nedgang i 1. kvartal i år.
- Danske Havne er tilfreds med, at der er fremgang
i godsomsætningen på de større havne i Danmark.
En fremgang i godsomsætningen fra 1. til 2. kvartal på
næsten 6 procent på havnen er en god nyhed. Ovenpå
et lidt svagt 1. kvartal 2014 er havnene tilbage på ret kurs.
Det betyder, at der er ved at komme gang i dansk økonomi, udtaler Gitte Lillelund Bech, direktør i brancheorganisationen Danske Havne.
Fremgang på 1 million tons
Den samlede godsomsætning lød i 1. kvartal på 18,1 millioner tons. I 2. kvartal kom der 1 million tons mere gennem de danske havne, hvor den samlede godsomsætning lød på 19,1 millioner tons. Fragtskibe bragte 14,5
millioner tons gennem havnene i 2. kvartal og færgerne
stod for 4,6 millioner tons.
Det er værd at bemærke, at godt 35 procent af de samlede godsmængder kommer med færger – som traditionelt
færgegods eller Ro-Ro. Nærsøfarten er fortsat et omdrejningspunkt i danske havne.
Port til udlandet
Fremgangen i godmængderne er primært sket på kul og
på byggematerialer som sten, sand og grus samt kalk,
cement, gips m.v. Der er også en fremgang i gods i containere, som er gået frem fra 1.360 tusinde tons i 1. kvartal til 1.435 tusinde tons i 2. kvartal. Havnene er derfor i høj
grad Danmarks porte til udlandet, og 80 procent af dansk
udenrigshandel går via danske erhvervshavne. Derfor
glæder Danske Havne sig over fremgangen, der er spæde
tegn på, at der er ved at komme gang i væksten.
- Danske Havne glæder sig over de svage tegn på
vækst, der er i tråd med de seneste tal for privatforbruget. Og godsomsætningstallene bekræfter havnenes
centrale rolle i fremgangen i den danske eksport, fastslår
Gitte Lillelund Bech.
Gitte Lillelund Bech.
Annonce
Når du
skal i havn
nyhedsmagasinet Havn er et journalistisk
magasin, der skriver om og for danske havne.
Magasinet tager udgangspunkt i havnen, og
de opgaver som havnen er omdrejningspunkt
omkring.
Vi skriver om udvikling af havne, vækst og
fortæller historier om spændende virksomheder,
der har deres udspring omkring havnen.
Derfor er annoncering i nyhedsmagasinet
Havn en direkte vej til at komme sikkert i havn,
når det gælder om at fortælle havnene, hvem
de skal bruge til at løse deres opgaver.
Men også når det gælder om at fortælle
virksomhederne omkring havnene, hvem
der kan løse alt lige fra reparation af skibe til
håndtering af gods med mere på havnen.
Det kan også være, at du gerne vil fortælle
transportkøberne, hvilken havn de skal vælge,
når godset skal i land.
nyhedsmagasinet Havn tilbyder dig en
annonce fra priser på 2.200 kroner for en
1/8 side til 11.500 kroner for en helside.
næste nummer af nyhedsmagasinet Havn
udkommer i december måned 2014, så det
er tiden til at bestille din annonce. Deadline
er 18. november for bestilling af annonce og
ved levering af færdigt materiale 24. november
2014.
når du skal i Havn, så kontakt Torben Lehmann
76 10 96 63  [email protected]
Udgivelser og
annoncedeadlines 2014
Udgivelse
Deadlines
26. april
16. juni
4. oktober
6. december
9. april
9. juni
15. september
21. november
Annoncepriser
1/1 side
1/2 side
og hvad får du så ud af den? Du rammer en
målgruppe indenfor havne, transport, søfart,
fiskeri og de maritime erhverv.
nyhedsmagasinet Havn sendes til en række
virksomheder og personer indenfor havneområdet. Det være sig havne, brugere af
havnearealer, politikere og andre med
interesse for området.
Magasinet udgives også som e-magasin,
ligesom du som annoncør får et ekstra antal
magasiner til din virksomhed.
11.500 kr.
1/4
side
3.900 kr.
7.500 kr.
1/8
side
2.200 kr.
6
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Det er i de inderste bassiner af Odense Havn, at byen er vokset tættete på
havnen. Det er sket med både boliger og kontorlokaler med havneudsigt.
Havn og by
Tag
initiativet
og undgå
konflikter
tekst Lars Gammelgaard
foto Odense Havn
I Odense er det lykkes at få havneaktivitet og
byomdannelse til at gå hånd i hånd
I de senere år er nye beboere rykket ind på havnearealerne, og der er i stigende grad åbnet op for byens
adgang til vandet. Det er sket samtidig med, at havnene er i en udvikling med en stigende godsomsætning.
Det kan give grobund for konflikter om havnenes
arealanvendelse og kultur.
Odense havn har gennem de senere år været i gennem en udvikling, hvor havnen har udviklet sig både
erhvervsmæssigt og med en omdannelse af havnearealet til boligområder. Den udvikling bærer på en
risiko for konflikter mellem de nye brugere af havnen
og de mere traditionelle havnevirksomheder. Men i
Odense har man formået at styre uden om de store
konflikter i forbindelse med omdannelsesprojekter i
havnen.
- Vi har fået havneudvikling og byomdannelse til
at fungere uden konflikter. Vi har fundet en løsning,
hvor det ikke bare bliver et spørgsmål om enten eller,
siger Carsten Aa, der er administrerende direktør for
Odense Havn.
- Det handler i høj grad om langtidsplanlægning.
Det er vigtigt, at virksomhederne ved, hvad de har at
forholde sig til på den lange bane, fastslår rådmand
for By- og Kulturudvalget i Odense Kommune, Jane
Jegind, der også er næstformand i bestyrelsen for den
kommunalt ejede Odense Havn.
Ikke enten eller
Carsten Aa peger på, at en af årsagerne til at folk flytter
på havnen er, at der er noget aktivitet med store skibe
og maskiner.
- Får vi den diskussion om enten eller, så fjerner vi
grundlaget for, at folk og virksomheder flytter på havnen. Fjerner vi havnen, så fjerner vi et element for at
flytte til havnen. Det hænger sammen, og det skal
kommunikeres til både de folk, som vil flytte på havnen og til virksomhederne, så de forstår, at der er en
sammenhæng, siger Carsten Aa.
Nr. 3 oktober 2014
NR. 3 OktOBER 2014
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
havn
Odense Havn
Odense Havn er en kommunal selvstyrehavn.
Efter købet af Lindø Industripark a/S i januar 2014
ejer Odense Havn 6,4 mio. m² industri- og havneområde fordelt mellem den indre havn i Odense,
Odense Havneterminal på Lindø og Lindø Industripark. Havnen er Danmarks fjerdestørste havn
Dele af havnen er de senere år under omdannelse
til en ny bydel med beboelse og mindre erhverv, side
om side med havnevirksomheden og skibstrafikken.
Kampen om havnen
vil fortsætte
I disse år opleves store omdannelser på de danske
havne. Det er omdannelser, hvor der på den ene side
fortsat satses på en meget aktiv erhvervshavn med
stigende aktivitet og planlagte udvidelser og på den
anden side frasalg af areal til omdannelse til boligområder.
- Det er en udvikling, vi ser alle steder. Havnearealer
er jo attraktive, og der er flere penge for kommunen
i at byudvikle på havnen end på en øde mark uden
for byen. Det er en udvikling der er kommet for blive,
fastslår Gitte Lillelund Bech, der er direktør for Danske
Havne. arealerne med havneaktiviteter er på trods af
omdannelser ikke blevet mindre, og med udsigt til
stigende havneaktivitet vil behovet for havneudvidelser øges.
- Der vil blive behov for yderligere havnearealer,
for godsmængden vil stige de næste 20 år, siger
Gitte Lillelund Bech.
Derfor vil der i fremtiden også blive kamp om havnearealerne, og det stiller store krav til byplanlægningen
og samarbejde mellem havn og kommune, hvis
havnene fortsat skal kunne udvikles og potentielle
konflikter mellem by og havn skal undgås.
Og problemstillingen tydeligøres i en analyse over
arealanvendelsen på de dansk havne lavet af NIRaS
for By- og Landskabsstyrelsen, hvor 52 havnechefer
og plancheferne i kommunerne er blevet spurgt:
Hvilken arealanvendelse forventer du, vil være
den mest efterspurgte fremover? Her svarer kun
10 procent af havnecheferne boliger, mens det er
50 procent af kommunernes planchefer.
Redegørelsen om ”arealanvendelsen på danske
havne” findes på dette link:
www.trm.dk/da/publikationer/2010/
redegørelse+om+havnearealer/
7
8
havn
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
NR. 3 OktOBER 2014
En ren win-win situation
Carsten aa opfordrer til, at man som
havn passer på med stålsat at holde
fast i, at man kun er en havn og en
havnevirksomhed.
- Jeg mener, at det er fantastisk, at
vi kan fungere sammen i hjertet af
Odense. Det er havnen, der sælger
arealerne. Det giver penge i kassen
til at udvikle havneinfrastrukturen
andre steder. Byen får det, den gerne
vil have og borgerne og virksomheder
får mulighed for at bo attraktivt ved
havnen.
Langtidsplan
Tag initiativet selv
Jane Jegind vurderer, at det har været et betydende element for en omdannelse af havnen
uden konflikter, at byrådet har lavet en langtidsholdbar plan, som man har holdt fast i.
- Når virksomhederne investerer, så er der
mange års afskrivninger, der skal hentes hjem.
Derfor har vi på et meget tidligt tidspunkt lagt
en havneomdannelsesplan, som for øvrigt skal
have en revision inden for kort tid. Den plan har
vi sørget for at holde os til og har dermed holdt
fast i det, vi har besluttet, så vore virksomheder
kan regne med det, vi siger, understreger Jane
Jegind, der mener, at det har været afgørende
for en succesfuld havneomdannelse.
- Det er ret afgørende for den måde, vi har
lavet omdannelsen på, at det er foregået i et
tempo, hvor alle kan se sig selv, og hvor alle
ved, hvad de har at forholde sig til. Jeg tror, at
det er årsagen til, at det er gået så godt, som det
faktisk er, siger Jane Jegind.
Hun kan se på en udvikling, hvor inderhavnen er omdannet med boliger og restauranter
og andre kulturelle aktiviteter.
- Det er sket på en måde, hvor virksomhederne hele tiden har vidst, hvor grænsen er, siger
Jane Jegind, der også peger på bufferzonen
mellem virksomheder og boliger som et vigtig element.
- vi har lavet en bufferzone, som vi holder fast
i. Også selvom der sommetider kommer nogen,
der kan se en ide i at opføre nye boliger i bufferzonen. men der er vi konsekvente, og det skal
vi blive ved med at være. man skal kunne regne
med, at hvis vi laver en plan, så holder vi den,
siger Jane Jegind.
Carsten aa er slår fast, at det er et vigtigt element i at undgå konflikter, at havnen selv tager
initiativet i byomdannelsen på havnen.
- Jeg mener, at havnen har en forpligtelse til
at retfærdiggøre arealanvendelsen, fordi havnen ligger så centralt i byen. Somme tider må
man bare erkende, at der måske ikke er aktivitet nok, og at der er nogle arealer som er utidssvarende med for eksempel en lav vanddybde.
Der gør man måske sig selv en tjeneste ved at
indse, at byen får mere ud af et byområde end
havnevirksomhed, siger Carsten aa, der ikke er
tvivl om, at det er vigtigt for at undgå konflikter,
at havnen selv tager et initiativ.
- Det er vigtigt, at vi selv tager initiativet og
hele tiden evaluerer på arealudnyttelsen. Fordelen er, at du får medindflydelse på, hvordan udviklingen skal ske på havneområdet.
Sidder du bare på hænderne og venter, så er
faren, at andre kommer og planlægger for dig,
og så bliver der måske ikke taget hensyn til
resten af havnen på en tilfredsstillende måde.
Så på den måde har vi også en forpligtelse over
for resten af havnen, siger Carsten aa, der konstaterer, at det har været med til at holde konflikter fra døren.
Krav til planlægning
Han understreger, at det både stiller store krav
til planlægningen og fastholdelse af beslutninger, hvis det skal lykkes at få et samspil mellem
de forskellige arealudnyttelser i havneområdet
til at fungere uden konflikter.
- med en intelligent planlægning i samspil
med kommunen, hvor vi har førertrøjen på, så
Det er i mine øjne en ren win-win
situation. Der er ingen tabere. Det er
da genialt, siger Carsten aa, der slår
fast, at udfasning af utidssvarende
kajarealer eventuelt til byomdannelse
giver penge til at udvikle nye arealer,
der kan tiltrække nye virksomheder
og gods.
- Jeg nævner nye virksomheder
først, fordi jeg ser havnene som
erhvervscentre, der er attraktive
områder for virksomhederne,
siger Carsten aa.
kan det lade sig gøre. Det har vi haft held med
i Odense. Det kræver også, at du er klar i spyttet, og holder fast i, hvad vi vil have på havnen
det ene sted og ikke vil have det andet sted.
Holder man ikke fast, så åbnes der en ladeport
med grundlag for fremtidige konflikter, konstaterer Carsten aa, der i dagligdagen ikke oplever
konflikter mellem de forskellige interessenter
på havnen.
- Det er ikke pessimismen, der præger os, og
vi har travlt med at gennemføre en yderligere
havneudvidelse, som heller ikke vil give konflikter, siger Carsten aa.
Kan have tillid
Rådmand Jane Jegind understreger, at virksomhederne med ro i sindet kan se på kommunens plan for havnen, fordi den bliver fulgt.
- Det er afgørende for virksomhederne, at
de kan have tillid til, at når vi har sagt noget
så bliver det også sådan. vi skal være meget
opmærksomme på ikke at jage nogen væk, og
er man en virksomhed der ligger i et område,
hvor der må være støjende virksomheder, så er
det også gældende om ti år. Laver vi det om,
så bliver det på 20, 30 eller 40 års sigt. Det er
også derfor, at havne operere med lange lejekontrakter, siger Jane Jegind, der erkender, at
indlemmelsen af Lindø Industripark har stor
betydning for havnen.
- Det har enorm strategisk betydning for
Odense Havn og dermed også for kommunen, at vi nu har erhvervet Lindø med en masse små virksomheder, der skyder op i et væk.
Det er ideelt at havnen er rykket en tand væk fra
inderhavnen, konstaterer Jane Jegind.
NR. 3 OktOBER 2014
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
havn
Byudvikling skal ske
med respekt for havnen
tekst Lars Gammelgaard
Når havnen ikke tages med på råd,
er der grobund for konflikter
mange danske byer er bygget op
omkring en aktiv erhvervshavn,
som har været basis for en stor del
af byens virksomheder og dens
erhvervsudvikling. Rollen som
erhvervskatalysator har mange
danske havne stadigvæk, men
i dag er det ikke kun virksomhederne, som vil bo på havnen. Det er også blevet attraktivt
for byens borgere at bo på havnen. Det har betydet, at de danske havne både har udviklet
sig erhvervsmæssigt samtidigt
med en omdannelse af havnearealer til boligområder. Det kan
være en udfordring for havnene, at
der nu skal tages nye hensyn til de
ny omgivelser.
- Det er vigtigt for os, at man laver
omdannelserne af havnearealerne
til boligformål på en måde, så det
sker med respekt for havnen, siger
Gitte Lillelund Bech, der er direktør
for organisationen Danske Havne.
som direktør hos Danske Havne, og
i den første tid var hun på rundtur
hos danske havne.
- på min tur rundt i landet var
problematikkerne omkring havneomdannelser, også noget af det vi
brugte en del tid på at drøfte. mange steder er man gode til at udvikle
med respekt for havnen og havneaktiviteterne. Her er Odense og
køge gode eksempler, siger Gitte
Lillelund Bech, der nævner bufferzoner, som placeres mellem boligerne og den rene havneaktivitet
med aktiviteter, der ikke støjer og
støver på samme vis, som eksempel på en løsning, der har været
succes med.
- Det er vigtigt at kommunen tænker støj- og støvproblematikken ind
i en ny byplanlægning. Det opfordrer vi kommunerne til, og det er det,
der gør det muligt at have byudvikling og havneaktiviteter samtidigt,
siger Gitte Lillelund Bech.
Vækstmotor
Samspil med
kommune
Gitte Lillelund Bech mener, at omdannelsen af havnene i mange tilfælde sker med fornuftig respekt for
havnene, men at der samtidig også er kommuner, der er knap så
gode til det.
- alle kommuner er ikke lige
gode til det, men man skal huske
på, at havnen er en vækstmotor for
erhvervslivet. man skal passe på
ikke at lukke ned for den motor, der
genererer jobs i kommunen, fordi
man tænker, at det er fedt, at vi kan
få nogle gode skatteborgere ind
med udsigt til vand og nogle skibe,
siger Gitte Lillelund Bech.
Bufferzoner
Det er ikke mere end to måneder
siden Gitte Lillelund Bech tiltrådte
Hun understreger, at det kan
lade sig gøre at skabe en problemfri havneomdannelse, hvis
man tænker sig om og inddrager
havnen i planlægningen på et tidligt tidspunkt.
- Der hvor det er gået godt, er
netop de steder, hvor kommune
og havn har arbejdet sammen fra
starten, og hvor havnen har en
tidshorisont, der gør det muligt at
flytte nogle af kunderne på havnen. Der hvor det går galt, er omvendt de steder, hvor kommunen
tekniske forvaltning har tænkt, at
nu skal vi have nogle boliger og
laver nogle planer, hvor havnen i
bedste fald først bliver inddraget i
sidste fase, konstaterer Gitte Lillelund Bech, der fremhæver betyd-
ningen af et tæt samarbejde mellem havn og kommune.
- Det kan lykkes med et tæt
samarbejde, og ved at politikerne
er opmærksomme på, at de ikke
bare skal byudvikle, for så risikerer
de at lukke havnen. Byudviklingen
skal ske i et tæt samspil, siger Gitte
Lillelund Bech.
Griber selv initiativet
Hun opfordrer også havnene til selv
at tage initiativet for at få medindflydelse på udviklingen.
- Det er klart, at de driftige
havne selv griber initiativet og
laver en langtidsplanlægning
over deres arealanvendelse. Hvis
de kan se, at det er bedre, at udvikle sig for eksempel ud i vandet eller ved at flytte aktiviteter, så
er det naturligt at tage en drøftelse med kommunen. Jeg kan kun
tilskynde til, at havnene selv er
oppe på dupperne og sørger for
at have tæt kontakt til kommunen
og politikere, om hvordan man
ønsker at udvikle sig, siger Gitte
Lillelund Bech.
Fiskeriskolen i Thyborøn
Erhvervsfisker
En 2-årig uddannelse, der består af:
• 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen
• 3 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer
Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.
Fiskehandler
En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af:
• 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen
• Praktik i en virksomhed
Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks.
butik, fiskebil eller supermarkeder.
AMU kurser og efteruddannelser
• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne)
• ROC og LRC
• Medicinkiste B og C basis og opfølgning
• Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning
• Navigation
• STCW kurser
Kompetencecenter
• Målrettede, tværfaglige og kompetencegivende uddannelser, for blå erhverv
• Kompetenceafdækning og rådgivning i virksomheden
• Koordinering og planlægning af kurser, arrangementer,
uddannelsesforløb og efteruddannelse
Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.
Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv
9
havn
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
NR. 3 OktOBER 2014
økONOmI
10
De tre største fiskerihavne
får 75 procent
af mængden
tekst René Dandanell
Skagen, Hanstholm og thyborøn fik i første halvår
mere end 75 procent af den samlede mængde fisk,
der blev landet
Skagen er Danmarks største
fiskerihavn, både når man kigger på omsætning og mængde,
viser tal fra første halvår, som nyhedsmagasinet Havn har analyseret på. I første halvår af 2014
blev der landet fisk for 452 mio.
kroner i Skagen, hvilket svarer en markedsandel på 28 procent. Der er dog tale om et lille
fald på fire procent i markedsandelen i forhold til samme
periode i 2013. mængden af fisk
udgjorde i perioden 225.000
tons, hvilket er langt fra nummer to i mængde, thyborøn med
135.000 tons, og Hanstholm som
treer med 95.000 tons.
De tre store fiskerihavne har sat
sig solidt på både omsætning og
tons. kigges der på omsætningen, så sørger de tre havne for
cirka en tredjedel af den samlede
omsætning, og vurderes ud fra
mængde, så er det 75 procent af
mængderne, der landes i de tre
havne. at andelen for mængde
er større end omsætning skyldes,
at en række af de tons-mæssigt
tunge arter er dem, der har en
lav gennemsnitspris, mens fiskearter, der landes i andre havne,
prismæssigt er højere.
Industri og pelagisk
Skagen Havns rolle som Danmarks største fiskerihavn kan tilskrives to forhold. Dels blev der
landet industrifisk til fiskemelsfabrikken FF Skagen for 286 mio.
kroner i perioden, dels blev der
landet pelagisk fisk til en værdi
på 114 mio. kroner i første halvår.
De sidste 52 mio. kr. kommer fra
omsætning af konsumfisk.
Det er dog ikke alene danske
fiskere, der er årsag til Skagen
Havns position. Når det gælder
industrifisk, arter som tobis, sperling, brisling og boarfisk, så kommer de danske landinger i værdi
kun på 2. pladsen i år. Norske
fiskere har landet industrifisk for
knap 89 mio. kr., mens de danske industrifartøjer landede for
77 mio. kr. Svenske fiskefartøjer følger lige efter med en
værdi på knap 75 mio. kr. for
landingerne. Endelig bidrog
litauerne med 13,2 mio. kr., tyske
fiskere med 9,6 mio. kr., mens irske fiskere landede for 3,5 mio. kr.
For de pelagiske arter, som primært er sild i Skagen, kom fiskefartøjer fra fire lande til Skagen for
lande en eller flere laster. Danske
fartøjer landede for 46,3 mio. kr.,
Norske fartøjer for 40,2 mio. kr.,
svenske fartøjer for 24,7 mio. kr.,
mens der var landinger fra Storbritanien for 2,3 mio. kr.
Når det gælder andet end industri og pelagiske arter, så er det
kun danske og svenske fartøjer,
der lander i Skagen.
Torskefisk i top
mens Skagen lever stort på industri og pelagisk, så er billedet
anderledes for Danmarks næststørste fiskerihavn i Hanstholm.
20 procent af den samlede landingsværdi finder vej over kajkanten i Hanstholm, hvor tæt ved
halvdelen af omsætningen på
324 mio. kr. i første halvår af 2014
stammer fra landing af torskefisk.
I alt blev der landet 11.302 tons
torskefisk i Hanstholm. Udover de
154 mio. kr., der blev omsat for i
torskefisk, så kom en ret stor andel af landingerne fra industrifisk
til fiskemelsfabrikken i byen. 475
landinger med industrifisk med
en samlet mængde på 81.359
tons og en værdi på 119 mio. kr.
kom således over kajkanten.
thyborøn er den tredjestørste
fiskerihavn i Danmark målt på
omsætning. I første halvår 2014 er
der landet fisk til en værdi på 265
mio. kr. Den største del af omsætninger kommer fra fiskefartøjer
med industrifisk til fiskemelsfabrikken tripleNine, der måtte
betale 177 mio. kr. for de 128.441
tons, der blev landet i årets første
seks måneder. Ud af den øvrige
omsætning, der udgør konsumlandinger, er fladfisken den største art med en omsætning på 55
mio. kr. fordelt på 44,4 mio. kr. til
danske fiskere plus afregninger
til fiskere fra Storbritannien, tyskland, Belgien, Holland og ganske
lidt fra Norge. Omsætningen på
torskefisk lå i første halvår på lige
over 25 mio. kr.
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
De ti største
fiskerihavne
Skagen (452 mio. kr.)
Hanstholm (323 mio. kr.)
thyborøn (264 mio. kr.)
Hirtshals (140 mio. kr.)
Hvide Sande (104 mio. kr.)
Grenå (50 mio.kr.)
Nexø (41 mio.kr.)
thorsminde (20 mio. kr.)
Strandby (14 mio. kr.)
Gilleleje (13 mio. kr.)
Hanstholm
25
25
1.520
thyborøn
2.339
Ne
xø
11.302
sh
als
I de første seks måneder af 2014
blev der landet fisk ti len værdi på
1,6 mia. kroner. Omsætningen
blandt de 10 største havne lå på
1,425 mia. kroner i samme periode
og udgør dermed 89 procent af
de samlede landinger.
De 10 havne er i rækkefølge med
omsætning i parentes:
omsætning - mio. kr.
mængde - tons
torskefisk
154
havn
Hi
rt
NR. 3 OktOBER 2014
pelagisk fisk
32.019
50
114
Skagen
10.756
3
Hirtshals
887
Gilleleje
Industriarter
191.545
128.441
81.359
286
177
Skagen
119
thyborøn
Hanstholm
Fladfisk
55
4.540
thyborøn
Granly Gruppen
36
2.736
Hvide Sande
25
Hirtshals
- en stærk alliance
Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen med
mere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at opdele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus på
kunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord".
Granly Steel
Granly Steel er all-round underleverandør af
stål-emner til industrien. Vi leverer kundespecifikke løsninger - herunder design og konstruktion.
Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr.
1.878
Granly Steel:
Granly Diesel:
Esbjerg Shipyard:
RMG Steel:
KVK Hydra Klov:
Ceropa:
www.granly.dk
www.granlydiesel.com
www.esy.dk
www.granly.dk
www.kvk.dk
www.ceropa.dk
Tlf. 7545 0111
Tlf. 4642 3550
Tlf. 7512 5922
Tlf. 7545 0111
Tlf. 7536 8187
Tlf. 6221 1111
Esbjerg Shipyard
Esbjerg Shipyard arbejder inden for den maritime sektor og tilbyder alle former for skibsarbejde og klassificering. Vi laver nybygning
samt ombygning og reparation.
Esbjerg Shipyard råder over egen flydedok
med kapacitet op til 4500T og 120 meter.
Et godt team servicerer kunderne.
RMG Steel
KVK Hydra Klov
Granly Gruppen ønsker
velkommen som en del af virksomhedsgruppen.
RMG SteelGrumsen
- beliggendeEquipment
i Ningbo, Kina erhjerteligt
allKVK Hydra Klov er en moderne virksomhed
round underleverandør af stålemner til indu-
med mere end 40 års historie. Virksomhe-
RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Virksomheden har siden opstart i 2009 fokuseret på produktion af stålemner i høj kvalitet til industrien i Kina, USA
og Europa.
rer udstyr til pleje og beskæring af kreaturklove i landbruget. Kvalitetsprodukterne afsættes i hele verden og sikrer optimal dyrevelfærd og ergonomi - herunder sunde kreaturer og den største ydelse.
Granly Diesel
Granly Diesel er Cummins og Kubota distributør. Vi forhandler, installerer og servicerer
dieselmotorer med 24 timers service fra basen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Vore
dieselmotorer anvendes både offshore, til
søs og på land.
Ceropa
Ceropa er specialiseret i trykstøbning af aluminium og zink. Virksomheden, beliggende i
Svendborg, er totalleverandør af trykstøbte
emner til en række forskellige sektorer i industrien - både nationalt og internationalt. Vi
rådgiver kunderne fra konceptfasen til levering af færdigt produkt og råder over de bedste støbemaskiner med SCD teknologi.
Vi ser frem tilstrien
et godt
teamwork, Granly
hvor Steel.
vi sammen kan servicere kunderne både on- den,
og beliggende
offshore.i Vejen, udvikler og producesom moderselskabet
11
12
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 3 oktober 2014
Rømø Havn er blevet
offshore-havn
tekst René Dandanell
foto Kim Vejrup
At skabe en offshore-havn kræver tålmodighed i flere år
Rømø Havn er ikke længere blot en lille fiskerihavn med landing af hesterejer for et tocifret millionbeløb årligt. Det er blevet til en aktiv havn med aktiviteter på offshore-siden. Et
mål som havnen har arbejdet på gennem flere
år. Og nu har vindmøllefabrikanten Siemens
etableret sig på et 7.000 kvadratmeter stort
område på den sydlige del af havnen.
- De har etableret sig med pavilloner, lethaller,
oplagsplads og containere, fortæller havnechef Kristen Nedergaard Dreiøe fra Rømø
Havn.
Aktiviteten betyder, at det nu for alvor er
blevet synligt, hvad Rømø Havn har arbejdet
på i flere år.
- Vi har ventet i 3,5 år, og vi har været lidt
utålmodige, siger Kristen Nedergaard Dreiøe.
Endelig kan Siemens, WPD Offshore og VSMC
Offshore nu tage faciliteterne i brug på Rømø
Havn. Der er tale om opgaver forbundet med
den tyske havmøllepark, Butendiek, som skal
løses fra Rømø. De store nav, naceller og vindmøllevinger fra Siemens udskibes fra Esbjerg,
men det mandskab, der skal arbejde på projektet, sejler ud fra Rømø. WPD Offshore er operatør på projektet, mens VSMC Offshore sørger for forbindelsen mellem havmøllerne og
EL-nettet.
Der er tale om rigtig mange crew-både, der
får Rømø som hjemhavn.
- Der er vel 10-12 stykker i havnen, siger
havnechefen, der peger på, at når vejret er
dårligt, så er kajerne godt fyldt op med crewbåde.
- Vi regner med at komme op på 15 crewbåde, når det går højest, siger Kristen Nedergaard Dreiøe.
Aftaler flere år frem
Der er tale om mest aktivitet i forbindelse med
installationsfasen på Butendiek. Når parken er
etableret bliver WPD i Havneby på Rømø for at
holde øje med driften. Den aftale løber de næste
25-30 år. Derimod er aftalen med Siemens af
kortere varighed. I første omgang er der tale om
en fem-årig aftale som måske udvides til 10 år.
Der er tale om Siemens forpligtigelse til at vedligeholde og servicere havmølleparken.
- Det er dog usikkert, hvor meget der vil gå ud
af Esbjerg og vores havn, siger Kristen Nedergaard Dreiøe, der dog tror på, at Siemens investering i Havneby er sket med et længere sigte.
Nye projekter søges
Siemens kan dog være væk fra Havneby om
få år. Derfor er jagten på nye projekter, der
Nr. 3 oktober 2014
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
udvikling
Havnen på Rømø er blevet hjemhavn
for en række crew-både til mandskab
på vindmølleprojekter på havet.
vil placere opgaver på Rømø i gang. Kristen
Nedergaard Dreiøe fortæller, at havnen har
kig på endnu et projekt i den tyske del af
Nordsøen.
- Vi arbejder på Amrumbank West ved
Helgoland, siger han.
Dette projekt er af samme størrelse som projektet ved Butendiek, hvor der opsættes 80
vindmøller.
- Qua vores placering skal vi spille en rolle,
konstaterer Kristen Nedergaard Dreiøe.
Rollen skal være større. For med anløb af
crew-både så er grundlaget for at skabe en
forretning med service og vedligehold til stede. Og her spiller en ny bedding en afgørende rolle.
- Vi får et nyt beddingsanlæg, der er ved at
være klar til december, siger Kristen Nedergaard. Dreiøe
Beddingen skal kunne optage de brede
havn
Næste del af udviklingen er at få aktiviteter langs de nye kajer.
En ny bedding er på vej i Havneby, så virksomhederne kan få serviceret crew-bådene.
katamaraner, der benyttes som crew-både.
- Der er et stort behov for den slags kapacitet, så vi regner med at få en forretning ud af
det, siger havnechefen.
Helikopterlandingsplads
Udover at være havn for skibstrafikken vil
Rømø Havn i fremtiden også være en lufthavn.
- Vi arbejder på at lave en helikopterlandingsplads, og vi håber, den kan være klar til udgangen af 2015, siger Kristen Nedergaard Dreiøe.
Om det lykkes afhænger dog af godkendelsen af en lokalplan for området, hvor helikopterne skal lette og lande. For det skal være en
landingsplads med både tankanlæg, hangar,
og briefingsrum samt mulighed for at taxie
helikopterne væk fra pladsen og i hangar.
- Det er pladskrævende, men vi går efter den
store løsning, siger havnechefen, der allerede
har fået en henvendelse fra en operatør, der vil
flyve med helikopter fra Rømø.
Ifølge Kristen Nedergaard Dreiøe er det
meldinger fra offshore-virksomheder om, at
en helikopterlandingsplads er en god ting at
gå efter.
På den måde håber havnechefen, at Rømø
Havn kan konsolidere positionen som en
havn med offshore-aktiviteter. Han håber også
på, at der kan blive skabt aktiviteter på det nye
kajanlæg, der stod færdig for nogle år siden.
- Det er et tålmodighedsarbejde, siger
Kristen Nedergaard Dreiøe og peger på, at
den kommercielle verden skal få øje på Rømø
Havn som andet end en turistø.
- Vi skal indstille os på, at nu er havnen
ikke længere en lille fiskerihavn. Vi er en
spiller på et internationalt marked, siger
Kristen Nedergaard Dreiøe om den udvikling,
der er sket på Rømø Havn.
13
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 3 oktober 2014
VÆKST
14
Offshorebranchen oplevede ikke fald i væksten
under finanskrisen, og derfor har vestkysthavnen
oplevet vækst
Esbjerg Havn
gik udenom
finanskrisen
tekst René Dandanell
foto Niels Chr. Meldgaard
40 år med olie i Nordsøen har givet Esbjerg
Havn et solidt fodfæste som den havn, hvorfra
en lang række af aktiviteterne i Nordsøen serviceres. Men det er ikke kun olie og gas, der
er drivkraften for den udvikling, der sker på
Esbjerg Havn.
I 2013 stod en ny Østhavn klar til at tage
imod de store elementer fra vindmølleindustrien til projekter i Nordsøen. Og det er blevet en
succes, hvilket ses tydeligt ved indkørslen til
Esbjerg, hvor der på de store havnearealer er
placeret nav, tårne, naceller og vindmølle-
vinger – alt sammen klar til udskibning. Det
er de to helt store aktører indenfor branchen,
Vestas og Siemens, der har valgt Esbjerg som
udskibningshavn. Dermed har Esbjerg Havn
sat sig solidt på udskibningen af de store dele
til havmøllerne. En af grundene hertil er, at det
er meget mere rationelt at bruge den samme
havn fra gang til gang, i stedet for at skifte havn
fra det ene projekt til det andet.
Det var Horns Rev 1, der satte vindeventyret
i gang i 2002, da Elsam (nu Vattenfall) valgte
Esbjerg Havn som base. Det tog dog nogle år,
før Esbjerg Havn for alvor markerede sig på
scenen.
- Vi lagde en masterplan i 2004, hvor vi sagde,
at vi ville satse på det marked, siger havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn.
En del af planen var at investere op mod en
milliard kroner i et nyt havneområde, Østhavnen.
- Vi har investeret for egne midler, konstaterer
havnedirektøren.
I 2012 blev der investeret 332 millioner kroner
i nye havneanlæg og faciliteter.
NR. 3 OktOBER 2014
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
havn
Tal om
Esbjerg Havn
Esbjerg Havns omsætning steg fra 2012
til 2013 25 procent fra 172,7 mio. kr. til
215,5 mio. kr. antallet af anløb til havnen uden Fanø-færgen var i 2013 på
4.898 mod 4.185 året før.
En stor del af de anløb skyldes især
mange specialfartøjer, der servicerer
olie- og gasindustrien og vindmølleindustrien.
I 2013 blev der udskibet møller
med en samlet kapacitet på 1,6 GW.
Godsomsætningen steg fra 4,5 mio.
tons i 2012 til 4,6 mio. tons i 2013.
antallet af udlejede arealer øgede
indtægterne på dette område med
36 procent fra 2012 til 2013. 2,3 mio.
kvadratmeter areal er udlejet på
havnen, hvilket er 200.000
kvadratmeter mere end i 2012.
Kort om historien
Esbjerg Havn blev anlagt for snart
180 år siden. Dengang var havnen
beregnet til eksport af landbrugsprodukter til England. Siden da har
havnen udviklet sig først til en vigtig
fiskerihavn – og nu til en vigtig havn
indenfor offshore – både vind, olie og
gas.
Esbjerg kommune overtog i 2000
havnen, og den er nu en kommunal
selvstyrehavn.
I 2013 blev der investeret for 131 millioner kroner. Samlet set, når de seneste års
anlægsinvesteringer op på ca. 1 milliard
kroner.
Udover havnens egne investeringer er der
også investeret statslige midler i en forlængelse af motorvej E20, så tilkørslen til havnen
er forbedret.
Siden 2008 har Esbjerg Havn været udskibningshavn for 20 havmølleprojekter i tyskland, England, Belgien, Danmark og Sverige.
Omsætningshop
Havnedirektør Ole Ingrisch indrømmer, at
Esbjerg Havn har nogle livsbetingelser, der er
væsentlig anderledes end andre havne.
- vi har en god forretning. Det kører godt,
men vi er også ydmyge, konstaterer han.
Det er der ellers ikke grund til. Selvom
finanskrisen satte sine spor i de fleste brancher i hele verden, så mærkede Esbjerg Havn
ikke krisen på samme måde. virksomhederne
indenfor offshorebranchen fastholdt væksten
gennem kriseårene. Siden finanskrisen ind-
traf i 2008 har Esbjerg Havn øget sin egen omsætning fra 119 millioner kroner til 216 millioner
kroner i 2013.
Jobskifter
Historien om Esbjerg Havns udvikling er også
historien om et skifte i de typer af jobs, som
udbydes. I mange år har Esbjerg været kendetegnet ved fiskemelsfabrik, slagteri og filetering af fisk. De jobs er forsvundet. alligevel
er antallet af arbejdspladser blevet fastholdt,
15
16
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 3 oktober 2014
Maersk Oil er ved at
bygge nyt kontorhus
på havnen i Esbjerg.
om end det er andre typer jobs. For mange af de
ufaglærte jobs er blevet erstattet af videnstunge
arbejdspladser.
- Vi har konverteret en masse ufaglærte jobs,
siger Ole Ingrisch, vel og mærke jobs, som normalt kun ses i den østlige del af Danmark omkring hovedstadsområdet.
Eksempelvis ansætter Mærsk Oil mange
ingeniører til kontoret i Esbjerg og bygger samtidig nyt hovedkontor på havnen. Som eksempel
på udviklingen ses, at Maersk Oil bygger nyt på
et sted, der tidligere husede et frysehus.
Og verdens næststørste olieserviceselskab,
Halliburton, investerer 100 millioner kroner i
byggeri af et kontordomicil og et tankanlæg på
havnen. Langt de fleste af medarbejderne er
ingeniører, geologer og teknikere. Dong har
afdelinger indenfor både kraftvarme, olie, gas
og vindenergi, ligesom Vattenfalls hovedkontor
for vind ligger i Esbjerg. Welltec, der ligeledes
arbejder indenfor offshore, bygger også i
Esbjerg.
Ifølge Ole Ingrisch er der ca 10.000 arbejdspladser på havnen, og offshoredelen trækker
stadig flere til. Nicon Industries er en af dem,
Hanstholm Elektronik en anden virksomhed, der
indenfor de seneste år har åbnet i Esbjerg, fordi
man mener, at det er vigtigt at være en del af
offshoremiljøet i Esbjerg.
Nøglehavn for vind
Esbjerg Havn har fået en stærk position i markedet for offshore. Ole Ingrisch fortæller, at der ikke
er nogen formel, men alt det, som havnen foretager sig, er tilpasset de behov og ønsker, som
kunderne har.
Vinddelen ventes ikke at falde. Ifølge en
undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet
Copenhagen Economics i november 2011 er
Esbjerg Havn en af de 6 til 8 havne rundt om
Nordsøen, der vil være nøglehavn for havvindmøller de næste 20 år.
- Esbjerg Havn er Danmarks hovedstad, når det
gælder offshore, siger Ole Ingrisch.
En del af forklaringen på udviklingen skal
findes i en stigende specialisering, der sker i
alle led i værdikæden indenfor havvindmøller, og her spiller havnene en rolle. For
fabrikanterne satser sammen med en række
underleverandører på at samle møllernes dele
på havnen for at minimere arbejdet på havet, da
arbejdet på havet er meget omkostningstungt.
Samtidig stiller denne specialisering krav til
havnene, der skal kunne håndtere større og
større skibe til anløb, når delene, der skal udskibes, bliver større og havvindmøllerne ligger
stadig længere væk.
- Det kræver knowhow at være i branchen og
man skal være parat til at investere i nye og tidssvarende havneanlæg, konstaterer Ole Ingrisch.
I rapporten nævnes også, at producenterne af
vindmøller, energiselskaberne og følgeindustrien sammen med havnene har brug for langsigtede investeringer, hvor sigtet er 5-10 og helt
op til 15 år frem i tiden.
Tiltrækningskraft
En anden forklaring på udviklingen for Esbjerg
Havn er, at virksomheder indenfor én branche trækker andre til. I dag er offshore-vind så
krævende en branche, at der skal netværk til.
Alene de skibe, der bruges til transport af de
store mølledele, koster op mod en milliard kroner
per stk i investeringer.
Derfor skal der samarbejde til, og her kommer
begrebet ”klynge” i spil.
- Ingen virksomheder gør det alene i dag, siger
Ole Ingrisch.
Derfor trækker offshoreklyngen også nye virksomheder til, selvom mange projekter vokser
frem i de eksisterende virksomheder.
- Langt de fleste udviklingsprojekter er med
eksisterende virksomheder, hvor vi allerede har
en årelang forretningsmæssig relation, siger Ole
Ingrisch.
Modne felter
Mens havmølleparkerne for alvor er kommet til
de sidste 10 år, så har olien strømmet fra Nordsøen i mere end 40 år. Den har været med til
at skabe vækst i Esbjerg, og selvom produktionen i Nordsøen er faldende, så afspejles
faldet ikke på land.
- Modne felter kræver større investeringer og
medfører efterspørgsel efter havnekapacitet,
siger Ole Ingrisch.
Olieproduktionen i de danske oliefelter toppede i 2010. Men Energistyrelsen vurderer fortsat,
at der vil være olie til de næste 20 år i Nordsøen. Besværlighederne med at indvinde olien
kræver dog mere knowhow og viden, og det afspejles i omfanget af arbejdet på land.
Grænser for vækst
Alt synes at gå fremad for Esbjerg Havn. Men
der er en naturlig grænse for, hvor langt væksten kan strækkes. Havnen er placeret i og omkring en række miljøfølsomme områder, og det
kan på sigt give en udfordring for væksten. For
Vadehavet, som ligger lige udenfor døren, er
udpeget som Unesco-verdensarv. Derudover
er der Natura 2000 områder, § 3 beskyttelsesområder og Nationalpark.
- Vi skal leve op til de allerstrengeste krav
indenfor miljøområdet, siger Ole Ingrisch og peger på, at der er aktiviteter, som havnen har måttet sige nej til af den grund.
Målet er dog fortsat vækst for havnen i
Esbjerg. Derfor er masterplanen frem mod 2019
også stadig i spil, hvor nye havneafsnit, terminaler og baglandsarealer skal bringes i spil. Noget
tyder på, at Esbjerg Havn har fat i det rette.
- Vi er Danmarks travleste havn. Vi har årligt 5.000 skibsanløb uden at regne Fanøfærgen med, siger Ole Ingrisch om aktiviteterne
i havnen.
Nr. 3 oktober 2014
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
havn
Ny havnedirektør hentes
fra den anden side
Jesper Holt Jensen,
ny havnedirektør for
Thyborøn Havn.
JOB
tekst René Dandanell
foto Thyborøn Havn
Thyborøn Havn har ansat ny direktør
med erfaring fra stat og kommune
52-årige Jesper Holt Jensen tiltræder den 1.
november 2014 som ny havnedirektør i Thyborøn. Han kommer til at sidde i spidsen for en
havn, der har et ganske godt udgangspunkt
i fiskeriet med en årlig landing af fisk for 600
millioner kroner. Dertil kommer aktiviteter på råstof-området.
Den ny direktør kommer med en baggrund fra
Kystdirektoratet og det kommunale område. I
perioden fra 2002 til 2013 var han således
direktør for Kystdirektoratet, og siden 2013 har
han været teknisk direktør i Thisted Kommune,
der ejer Hanstholm Havn.
Det er udsigten til at være en del af en spændende og interessant dagsorden, som har trukket
Jesper Holt Jensen væk fra Thisted til Thyborøn.
Han peger på, at havnene kan være en motor for
vækst i et lokalområde.
- Jeg ser, at Thyborøn har et godt udviklingspotentiale. Det handler om lokal erhvervsudvikling, siger den ny havnedirektør.
Han peger på, at fiskeriet er kernen, men havnen skal også satse på grus, sten og fragt for det
nordvestjyske område.
- Jeg tænker ikke på containere men bulkvarer, siger Jesper Holt Jensen og tænker for
eksempel på biomasse til energisektoren, som
en af de varer, der kan sejles til Thyborøn.
Det sidste led
Det er en erfaren mand indenfor havnedrift, der
sætter sig i direktørstolen. Han kender området
ganske godt fra sit hidtidige karriereforløb.
- Jeg har arbejdet rigtig meget med havne
på den statslige side, konstaterer han overfor
nyhedsmagasinet Havn. Han har også set på
havnene fra en kommunal vinkel, og nu bliver
han sat på stolen mellem stat og kommune i en
rolle, han hidtil har set på ude fra. Dermed har
han været omkring alle tre positioner.
Ikke projektere
Jesper Holt Jensen er uddannet civilingeniør i
anlægskonstruktioner ved Aalborg Universitet.
Trods et godt kendskab til projektering af havne,
så anser han det ikke som sin opgave at projek-
tere en ny havn i Thyborøn.
- Jeg kommer ikke til at projektere havnen. Der
er nogen, der er bedre end mig i dag til det. Men
jeg er god til at forstå fagsproget, og jeg kan udfordre dem, der laver udviklingsplanerne, siger
Jesper Holt Jensen.
Sund Økonomi
Selvom han endnu ikke har sat sig i direktørens
kontor i Thyborøn, så har han allerede et billede af Thyborøn Havn.
- Havnen har en meget sund økonomi med
en god bund, der gør, at havnen selv kan bære
noget investering, siger han.
Et af de områder, hvor han klart ser en fordel
for Thyborøn i forhold til mange andre havne er,
at udviklingen kan ske i roligt farvand. For Limfjorden, hvor havnen ligger i, er et roligt farvand,
og derfor er kravet til investeringer, hvis der skal
udvides, ikke så høje som andre steder.
- Vi har ikke nødvendigvis brug for så stor molesætning, siger han og peger på, at det dyre i anlæg af en havn er, at sikre ro i bassinerne.
17
18
havn
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
Et bevidst strategisk valg
For Hirtshals Havn har det været vigtigt at prioritere, hvad det er man vil. Det skete tilbage i
havnens gamle visionsplan fra 2006. Den er nu
ved at blive fornyet, og her kigger havnen frem
mod 2020.
- vil man det hele, bliver det en rode-butik,
konstaterer Jens kirketerp Jensen, havnedirektør
i Hirtshals Havn.
Derfor satser havnen også på at udbygge
aktiviteterne omkring fiskeriet og færgefarten,
men offshore-delen, der består af en række lokale
håndværksvirksomheder, er også med i strategien.
Derimod vil man ikke opleve Hirtshals som
destination for krydstogtsskibe.
- vi markedsfører os ikke som sådan, konstaterer
Jens kirketerp Jensen.
NR. 3 OktOBER 2014
StRatEGI
NR. 3 OktOBER 2014
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
havn
Havne samarbejder
tværs over Nordjylland
tekst og foto René Dandanell
Hirtshals og Frederikshavn har indledt
samarbejde om store offshore rig-projekter
Når man nu ikke er stor nok til at løse de helt
store offshore rig-projekter, så må man finde
en partner med hvem, man kan løfte opgaverne. Derfor har de to nordjyske havne, Hirtshals
og Frederikshavn først på året indledt et samarbejdet om at få offshore rig-projekter til Nordjylland.
- Det er vigtigt at få opgaven, så vi skaber
arbejdspladser i Nordjylland, konstaterer havnedirektør Jens kirketerp Jensen, Hirtshals Havn.
Ud fra den tankegang har de to havne sat sig
sammen for at skabe ”Offshore Base Scandinavia”, der er et samarbejde med 20 deltagende virksomheder.
Ifølge havnedirektør Jens kirketerp Jensen
er samarbejdet nok bare første skridt i en ny
verden. Hidtil har havne ikke haft tradition for
at samarbejde. Derimod har de kæmpet mod
hinanden på opgaverne. med samarbejdet i
Offshore Base Scandinavia er der nu et bredere udsnit af virksomheder til at løfte opgaven, og der er mulighed for at lægge opgaven
enten i Frederikshavn eller Hirtshals.
- Der er ingen af os, der er store nok til at løfte
de opgaver alene. I stedet for at konkurrere
slår vi os sammen, og vi står stærkt med faciliteter og kompetencer, fastslår Jens kristian
kirketerp.
Det er markedet for rig-opgradering, som de
to havne går efter.
- markedet, vi kigger på, er i Norge, Holland,
England, tyskland og Danmark, siger torben
marius Gregersen, der er projektdirektør for
Offshore Base Scandinavia.
Det er primært ”Jack-Up” rigge, der er interessant for klyngesamarbejdet. mange af de
flydende rigge stikker nemlig for dybt til at de
kan gå ind i enten Hirtshals eller Frederiks-
havn, som forholdene er nu inden den planlagte havneudvidelse i Frederikshavn. Det
betyder også, at der er stor kamp om ordrerne. Ifølge projektdirektøren er der mellem 70
og 80 Jack-Up rigge i det farvand, som der kigges på. Riggene skal til såkaldt SpS & major
overhaul hvert femte år, og derfor er markedet
på 6-7 jack-up rigge årligt.
- Det er dem vi kæmper om, siger torben
marius Gregersen.
Nordjysk projekt
I 2011 og 2012 havde Hirtshals besøg af to rigge. I 2011 lå maersk Guardian 94 døgn i Hirtshals Havn, og i 2012 var det maersk Giant de
lokale virksomheder tog sig af. I begge tilfælde var det Fa yard a/S i munkebo, der
havde hovedentreprisen med hjælp fra lokale
virksomheder, som nu er en del af Offshore
Base Scandinavia.
Når en ordre kommer i hus i Offshore Base
Scandinavia, så er det Orskov Offshore, der har
hovedentreprisen.
- Orskov Offshore benytter sig af de andre 19
virksomheder, der er med i samarbejdet, siger
torben marius Gregersen.
De 19 byder så ind på opgaven.
- De må konkurrere internt indbyrdes, så vi
får lavet det tilbud, som absolut skaber mest
mulig værdi for rig selskabet. Hovedsagen er,
at opgaven kommer til Nordjylland, siger Jens
kirketerp Jensen.
Netop kendskabet og erfaringen omkring arbejde på borerigge spiller en stor rolle for rigselskaberne. Derfor er vanens magt også stor
hos rig-selskaberne. Når først en rig har været
inde i en havn til 5-years SpS eller major over-
haul, så er det lettere at komme igennem med
ordre nummer to.
Derfor går opgaven også ud på at være ”topof-mind” hos rig-selskaberne, der kigger på
fire parametre, når de skal vælge havn. De fem
er referencer, sikkerhed, miljø, pris og tidsplan.
prisen er selvsagt medvirkende til om ordren
placeres det ene eller andet sted, men de tre
andre parameter spiller også en rolle. tidsplanen er vigtigt. For en borerig, der ligger stille,
koster rig-selskabet et sted mellem 300.000
og 500.000 dollars i døgnet på grund af manglende operation. Derfor kan fleres dages forlængelse af værftsopholdet betyde store tab af
indtægter for rig-selskabet.
- Det kan være de helt store beløb, der er tale om, hvis riggen ikke bliver færdig til aftalt tid,
konstaterer torben marius Gregersen.
Sikkerhed og miljø er to andre områder, der
også kigges på. Ulykker på rigge er som udgangspunkt uacceptabelt. Eksterne håndværkere, der arbejder på riggen, indgår i
rigsselskabets statistik. En statistik som olieselskaber også kigger på, når de skal vælge
hvilket rig-selskab, der skal bore efter olie på
deres koncession.
- Derfor rammer en ulykke dem dobbelt, siger
torben marius Gregersen.
Også på miljøområdet skal en række krav opfyldes.
- vi må ikke svine havnen eller andet til. Rigselskaberne vil ikke have noget at sætte en finger på, konstaterer projektdirektøren.
Kompetencer
Offshore Base Scandinavia er opstået på
grund af de to borerigge, der i 2011 og 2012 var
til 5-years SpS og major overhaul i Hirtshals.
19
20
havn
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
NR. 3 OktOBER 2014
De er med i
samarbejdet
Offshore Base Scandinavia er et samarbejde mellem Frederikshavn Havn og
Hirtshals Havn og 20 virksomheder.
De 20 virksomheder er BmS kraner, Blue
Water Shipping, Harris pye Scandinavia,
Henry petersen & Sønner, Hirtshals Elmotorservice, Hytek, marine-Service
Hirtshals, Nicon Industries, Nordisk Svejse
kontrol, Norisol, Orskov Offshore, pBt
technic, Recover Nordic, Roblon, Scanel
International, Serman og tipsmark, Studsgaard Safety-Fire & Lifting Division, vestergaard marine Service, vmS technology og
victor a/S.
projektet administeres af Erhvervshus Nord
i Frederikshavn og vækstforum under
Region Nordjylland har medfinansieret.
Alt til
godshåndtering ...
Timars
Terex Port Solutions
Dengang søgte havnen i Hirtshals region Nordjylland om støtte til
videreudvikling indenfor forretningsområdet. Det har blandt andet
givet støtte fra vækstmidler i regionen, ligesom de enkelte virksomhederne har lagt penge i samarbejdet.
- Det kører i år og til næste år. vi må ikke lave opsøgende salgsarbejde, men vi må godt udbrede kendskabet, siger torben marius Gregersen.
En del af ideen bag samarbejdet er også at medarbejderne i de 20
virksomheder skal uddannes til opgaven. Derfor forestår en opgave
med at analysere og vurdere behovet for uddannelse.
- vi får lavet en kompetencestrategi, siger torben marius Gregersen.
Når den er på plads går arbejdet i gang med at sætte medarbejdere på skolebænken til videreuddannelse.
Succeskriteriet
MRS Grabs
Tel.: 7628 0102
www.port-trade.com
Endnu har samarbejdet kun givet mindre ordrer, men det vigtigste er rig-selskabernes interesse og opmærksomhed er stærkt
stigende.
- Der er ingen konkrete projekter, siger Jens kirketerp Jensen.
Han peger dog på, at flere har fået øjnene op for, hvad de kan
i Nordjylland. Derfor er han også sikker på, at den første succeshistorie ikke ligger så langt ude i fremtiden.
- vi skal have bygget det hele op med kvalifikationer og kompetencer, siger havnedirektøren.
Selvom et konkret mål er at få en borerig til Nordjylland, så er der
også andre succesmål. For en ordre, der giver arbejde til for eksempel 20 mand i Nordengland eller i Norge, er også et mål i sig selv.
- Det er ligeså vigtigt at få virksomhederne ud og lave noget for
rig-selskaberne og den vej rundt blive blandt deres foretrukne leverandører, siger Jens kirketerp Jensen.
Nr. 3 oktober 2014
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
havn
21
Havn
Bred vifte af opgaver
på Korsør Havn
tekst Niels Christian Melgaard
foto Niels Christian Melgaard / Korsør Havn
Korsør Havn har omstillet sig fra færgedrift,
der stod for to tredjedele af havnens omsætning,
til en erhvervshavn med en bred vifte af service
22
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 3 oktober 2014
Kunstgødning losses
og opsækkes på havnen
DLG er i gang med at fylde lagrene med kunstgødning,
så det er klar til landmændenes forårsarbejde på
markerne. Et opsækningsanlæg på havnen i Korsør
har givet foderstof- og gødningsvirksomheden
stor værdi.
- Vi kan få varer hertil og herfra med skib, siger
Erik Jonassen fra DLG Korsør. Kunstgødningen
kommer ind med skib, og gennem opsækningsanlægget fyldes gødningen i 750-kilos
storsække. Det foregår i umiddelbar
forbindelse med kajen.
Fra havnen i Korsør fordeles gødningen
ud til kunderne øst for Storebælt.
- Det betyder meget, at vi ikke skal
køre over broen med det, siger
Erik Jonassen.
DLG råder over 1.000
kvadratmeter på
havnen, hvoraf de
850 er under tag.
DLG er en af aktørerne på
havnen. De benytter havnen
som led i transport af storsække
med kunstgødning.
Et cementfragtskib, Bornholm, er på vej til anløb i havnen i Korsør. Forbi de gamle havnemoler, hvor DSBs
togfærger ind til 1997 lagde til. Nu er sporene, der
tidligere løb gennem hele byen, væk. Og på den nu
flisebelagte Amerikakaj, lige foran havnekontoret,
står Korsør Havns store Liebherr kran klar.
En generator skal løftes om bord.
Det er blot et eksempel på nogle af de opgaver,
som havnen i Korsør løser. Fra at være en havn, hvor
færgerne mellem Fyn og Sjælland lagde to tredjedele af havnens omsætning, har havnen nu fokus på
at være en erhvervshavn
- Vi har lagt en linje, hvor vi har fokus på traditionel
havnedrift, siger havnechef på Korsør Havn, Flemming Erichsen.
Det har betydet, at de jernbaneskinner, der indtil
1997 løb gennem byen til havnen nu er erstattet af en
park med 43.000 træer og buske. Også på havnen er
skinnerne fjernet, og fokus er nu på at drive en rendyrket erhvervshavn.
- Vores strategiplan er at få så mange varer på
hylderne som muligt og kan efterkomme den
efterspørgsel, der må være på forskellige ting, siger
Henrik Brodersen, der er formand for Korsør Havns
NR. 3 OktOBER 2014
NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt
havn
Facts om havnen
- Omsætning før den faste
forbindelse:
25 mio. kr.
- Omsætning efter den faste
forbindelse faldt til 7,3 mio. kr.
- Årets resultat i 2013: 2,8 mio. kr
korsør Havn er Slagelse
kommunes erhvervshavn.
Havnen har et areal på 100.000
kvadratmeter og ca. 2,5 km kaj.
Dybden er mellem syv og otte
meter, dybest ved amerikakajen.
Havnen kan servicere fartøjer på
op til 200 meters længde, mens
inderhavn kan håndtere en fartøjslængde på op til 120 meter.
Havnen ejer 8.000 kvadratmeter
pakhuse, der til foråret udvides
med ca. 2.000 kvadratmeter,
Ro-Ro-faciliteter og to mobilkraner, der kan løfte op til 42 tons.
Ud over pakhusene er der
arealer med underlag som grus,
asfalt og sf-sten.
Havnen administrerer også de
kommunale havne i Skælskør,
vasebro, agersø, Omø og
Stigsnæs færgehavn.
Flemming Erichsen har, som Korsørs borgmester fra 1991 til 2007 og nu havnedirektør, været
med i hele processen om Korsør Havn, der måtte omstille sig fra at færgerne lagde halvdelen
af havnens omsætning til at have fokus på at være erhvervshavn.
bestyrelse og formand for landdistriks-, teknik- og
ejendomsudvalget i Slagelse kommune.
konkret drejer det sig bl.a. om korn, skærver,
gødning, cement skrot og bitumen. Blandt de
større aktører på havnen er bl.a. aalborg portland,
DLG og metalophuggere.
Gennem de senere år har havnen bygget flere
pakhuse.
- Den gode historie er, at der er efterspørgsel
efter pakhuse. Flere af virksomhederne vil have
deres varer under tag. Derfor tør vi godt investere
i to meget store pakhuse, siger Henrik Brodersen.
Udvalgsformanden regner med at de 975 kvadratmeter store pakhuse, der kommer til at ligge i forlængelse af hinanden, vil stå færdige til foråret.
Flådestation i Korsør
I korsør Havn ligger en af Danmarks to flådestationer. Flådestationen lejer sig ind på havnen, og
sikrer dermed en lejeindtægt.
- Udflytningen fra Holmen var en kompensation
for, at den faste forbindelse kom. De går hele tiden
og snakker om, der skal være en eller to flådestationer i Danmark. Dem, der bor i Nordjylland, vil
selvfølgelig gerne, at den bliver i Frederikshavn.
vi vil meget gerne, at den bliver her, eller at der
skal være to, siger Henrik Brodersen.
Flådestationen ligger på de arealer, hvor vognmandsruten tidligere lagde til.
- Da vognmandsruten stoppede, forsvandt to
tredjedele af omsætningen. vi tjente ikke ret meget på DSB-færgerne, siger Flemming Erichsen.
Han måtte konstatere en omsætningsnedgang
fra ca. 25 mio. kroner mens færgerne benyttede
havnen, til 7,3 mio. kroner i de følgende år.
En omsætning, der i dag er mere end fordoblet.
- virksomhederne har udviklet sig, og vi været
igennem en omstillingsproces, hvor vi har renoveret kajerne og har fokus på traditionel havnedrift, siger Flemming Erichsen.
Fleksibilitet
Bestyrelsen for korsør Havn har lagt en strategi,
hvor overskud bliver geninvesteret.
- I bestyrelsen vil vi gerne fokusere på traditionel havnedrift. Strategien er, at lige så snart vi har
fem kroner i overskud, investerer vi de 4,5 i nye tiltag, siger Henrik Brodersen, og nævner som eksempel nye belægninger og nyt udstyr, der skal
fungere. Og der er noget at tage af, da havnen er
kommet ud med sorte tal på bundlinjen de seneste fem år.
- Nu er det ikke en særlig god forretning at have kraner, for de kan ikke tjene sig ind, med mindre der sidder nogle i dem altid. Det kan der ikke i
korsør, men en betingelse for at drive en havn, er
at kunne løse de opgaver, der kommer ind, siger
Henrik Brodersen.
Servicehavn til Femern
Der er 148 kilometer fra korsør til Rødbyhavn, hvorfra den faste forbindelse over
Femern Bælt skal bygges. I forbindelse
med den faste forbindelse bliver der etableret nye jernbanespor fra københavn til
Rødbyhavn samt nye mindre og større vejprojekter.
- Disse projekter vil bringe regionen tættere sammen og skabe muligheder for vækst
i aksen mellem metropolerne Hamburg og
øresundsregionen, lyder det fra Stig Rømer
Winther, CEO i Femern Belt Development.
korsør Havn indgår med beliggenheden
ud til t-ruten i Storebælt som en potentiel
servicehavn til anlægsarbejdet.
23
12806 | aogj.dk
Vi udvider
Køge Havn, Skandinavisk Transport
Center og Køge Jorddepot repræsenterer en af de hurtigst voksende
transportklynger i Danmark.
De kommende år udvider vi i bogstaveligste forstand Køge – både til
lands og til vands. Tilsammen tegner
vores tre virksomheder sig inklusiv
afledt virksomhed faktisk for ca.
12 % af Køge Kommunes arbejdspladser. En del af arbejdstiden
bruger vi på at forsyne konsumenter
i hele Storkøbenhavn med varer
samt ved at være forsyningslinje
for Bornholm.
Køge Havn er vokset med over 140 % inden
for de sidste 10 år og er nu tæt på 2.000.000
tons gods om året. I de kommende år får
havnen både mere areal, større vanddybde og
flere kajmeter, og når Køge Jorddepot er fyldt
op, betyder det en fordobling af havnens areal
på 400.000 m2. Samtidig planlægges der
yderligere en havneudvidelse på 250.000 m 2.
Skandinavisk Transport Center har længe haft
udsolgt, og tager nu fat på dels en udvidelse
på ca. 500.000 m2, dels en række store
bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
etableringen af den kommende jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted.
Køge Jorddepot er en omfattende udbygning
af erhvervshavnen i Køge. Udvidelsen skabes
bl.a. via modtagelsen af godt 4.000.000 ton
jord.
Pladsen skal bruges til både nytilflyttede virksomheder og til en række virksomheder, som
flytter fra Køges Søndre Havn i takt med realiseringen af Realdania By og Køge Kommunes
byudviklingsselskab Køge Kyst.
Køge er altid et besøg værd, og det gælder
også vores transportklynge.
>>
Se mere på www.koegehavn.dk
Fakta:
Transportklyngens
bruttoeffekt på beskæftigelsen svarer
i Køge Kommunes
arbejdspladser til:
Produktionsværdien
i transportklyngen
udgør ca. kr.:
4
12 % mia.
+45 56 64 62 63
Baltic Kaj 1
[email protected]
DK-4600 Køge
www.stc-koege.dk
Køge Havn er en af
Danmarks hurtigst
voksende havne på
gods og ekspederer
årligt næsten:
2 mill.
tons
Skandinavisk
Transport udvides
lige nu med:
500.
ooo
m2
Køge Jorddepot er et
af Danmarks største
og sikreste jorddeponier med plads til:
4 mill.
tons