Ministeren ønsker ikke at hjælpe havnene

FL D & FAKTA
MARTS 2013
ÅRGANG 14, NR. 1
MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN
AF LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK
Lav en strategiplan
Ministeren ønsker ikke
at hjælpe havnene
Revision af
standardreglement
Bedste havnegrill
Spørgeskemaundersøgelsen
FL D & FAKTA
FLID & FAKTA udkommer 4 gange årligt og er Foreningen af Lystbådehavne I Danmarks officielle medlemsblad. Oplag: 650 eksemplarer.
Gengivelse af bladets indhold er tilladt med behørig kildeangivelse.
Debatindlæg, faglige oplysninger, spørgsmål til juristen, gratis køb/salg/
bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m.
er meget velkomne og sendes til:
Redaktør
Bent Kofoed-Hansen
Mail: redaktionen@flidhavne.dk
Telefon 5149 0542
FLID
Idrættens Hus
2605 Brøndby
Deadlines
Nr. 2-2013
Nr. 3-2013
Nr. 4-2013
for FLID & FAKTA i 2013:
6. maj 2013
6. september 2013
8. november 2013
Annoncer
Pris pr. blad:
1 hel side (b200 x h287 mm): kr. 4.000
(bagsiden b150 x h287 mm dog kr. 5.000)
½ side (b200 x h141 mm): kr. 2.600
¼ side (b200 x h68 mm): kr. 1.850.
Til medlemmer af FLIDs leverandørnetværk ydes der 10% rabat på de
anførte priser ved samtidig tegning af 4 udgivelser.
Pris for reklameindstik er kr. 5.000 for det første A4-ark. Efterfølgende ark kr. 500 pr. ark. Alle priser tillægges gældende moms.
Salg af annoncer
Jesper Højenvang
FLIDs sekretariat
Telefon 4345 4360
Mail: jesper@flidhavne.dk
Fakturering, kursustilmeldinger og medlemsoplysninger:
Anna-Grethe Madsen, FLIDs sekretariat.
Tlf. 5149 0742. E-mail: administration@flidhavne.dk
Layout og tryk
Formegon, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, telefon 4326 2484.
Denne tryksag er fremstillet på Svanemærke certificeret papir.
Forsidebillede
Lav forårssol over Rungsted Havn (foto: Lise Mortensen Høy)
______________________________________________________________________________________________
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
Idrættens Hus, 2605 Brøndby
Telefon 4345 4360
Mail: info@flidhavne.dk
www.flidhavne.dk
Bestyrelsen
Søren Hald, Marselisborg (Formand)
Tlf. 2220 4548, e-mail: [email protected]
Henrik Kristensen, Rungsted (Næstformand)
Tlf. 4586 8311, e-mail: [email protected]
Birger Isaksen, Sæby (Sekretær)
Tlf. 9846 1059, e-mail: [email protected]
Flemming Juel, Faxe Ladeplads (Best. medlem)
Tlf. 2064 1375, e-mail: fl[email protected]
Christian Muff Jensen, Frederikshavn (Best. medlem)
Tlf. 2972 0564, e-mail: [email protected]
Benny Carlsen, Helsingør (Best. medlem)
Tlf. 4928 1083, e-mail: [email protected]
VINDER
IDYL
ORDEN I SAGERNE
06
SOMMERBILLEDE
38
16
18
27
HJÆLP PÅ VEJ
INDHOLD
Formandens ord ..................................................................
En FLID-havn .......................................................................
Glæd dig til elektronisk havnelods og international app. .....
Danmarks bedste havnegrill ................................................
25 års jubilæum i Isefjorden .................................................
Læserbrev om MarinaBooking.dk ........................................
Grenå Marina Strategiplan 2020 ..........................................
Revision af Standardreglementet under opsejling................
Stormflodssagen ................................................................
Tilbage til den gamle havnefoged ........................................
Nyt fra Uddannelsesudvalget ..............................................
Lystbådehavnene - en brændende platform........................
Medlemsfordele ..................................................................
Opslagstavlen......................................................................
05
06-11
12-15
16-17
18-21
22-23
24-25
27
29-31
32-33
35-37
38-39
41
42-43
Generalforsamling - I bestyrelsen taler man også om Nye FLIDhavne - Efterårets kurser
3
$%
+.
*"
YLJ¡UGHWOHWWHUH
!
"
#
$%
"#&'(& &) *+
+
#,-
!
$
"
.
+ "
9
:
*
-"
9
;
"
9
,+*
*
"
9
$ **"
:""*.#
""
9
/
0
+
+
"
9
*
<*
*"
9
#=
*
+
"
>
+"
$%-
*+"
>
$ -
+
"
4
$%/0$11,"23)45(645(6117-%"11888"-%"
FORMANDENS ORD
VI MANGLER SEJLERE
Så nærmer foråret sig; det er en god tid, og vi går
nu 2 somre i møde og kun én - mellemliggende vinter. Vi trænger alle til sol og varme og håber, at
denne sejlsæson vil blive en af de bedre.
Vi har også inviteret en ”fremtidsforsker”, der
vil sætte fokus på udviklingen i sejlermiljøet og
havnene. Det bliver spændende at høre en helt
anden vinkel på den problemstilling, vi står overfor.
Samarbejdet med VisitDenmark, og de nye
initiativer vi i fælleskab har startet, skal meget
gerne bære frugt og vende den store nedgang på
100.000 personovernatninger, som vi desværre har
haft.
FLID & FAKTA har denne gang en artikel med,
om vores spørgeskemaundersøgelse, og her er
konklusionen meget klar: at ”Sejler-Danmark” må
og skal stå sammen og mobilisere alle kræfter og
tanker for at skabe fremgang for antallet af sejlere
og skabe de bedst mulige rammer i havnene.
Samarbejdet mellem Dansk Sejlunion og FLID har
altid været ualmindelig godt. Vi bor dør om dør og
har de samme udfordringer for tiden. Nedgang i
antallet af sejlere/bådejere!
Vi byder derfor Dansk Sejlunions nye generalsekretær Mads Kolte-Olsen velkommen om bord.
Mads Kolte-Olsen´s indsats omkring ungdomsarbejdet glæder vi os til at stifte bekendtskab
med. Langt de fleste havne støtter idag de lokale
ungdomssejlere, som jo er den generation, der
bliver de nye pladshavere i havnene.
Til vor generalforsamling den 20. marts vil Mads
fortælle om sine visioner for, hvordan vi får flere
unge mennesker til at dyrke sejlsport og købe
båd og om sine erfaringer fra spejderbevægelsen,
hvor han var med til at skabe en markant
medlemsfremgang blandt unge medlemmer.
Der er i FLID desuden nu nedsat en havneudviklingsgruppe, der ser på, hvordan vi endnu bedre
kan brande havnene og sikre tilgang til havnelivet
med nye sejlere og andre tiltag, der fremover kan
sikre tilgang, men også møde de forventninger
næste generation har til os.
På gensyn til generalforsamlingen og til sommerens
liv og glæde. Der er lys forude!
På gensyn.
Søren Hald
5
– EN FLID-HAVN
EN BLANDET
’VANDHANDEL’
– MED ORDEN I TINGENE
Af Lise Mortensen Høy (tekst og foto)
Rungsted Havn har 850 bådejere, 3500 årlige
gæstebåde, 9 restauranter, 5 klubber, 150 ansatte i
diverse forretninger – foruden 250.000 besøgende
hver sommer. Havnemester Henrik Kristensen er
manden, der får puslespillet til at gå op.
Rungsted Havn er et stort maskineri – med blandede
erhverv og rigtig mange interesser; der af og til er
modstridende – og trækker i alle retninger. Helt
centralt, set fra havnemesterens bord, er naturligvis
lystsejlerne, lystbådene, og hvad det fører med sig.
for nu at nævne nogle af forretningerne; tilsammen
har erhvervslivet på havnen 150 ansatte.
Og havnens aktiviteter tiltrækker tilsammen 250.000
besøgende hver sommer – heraf kommer de 15.000
på de i alt 3.500 gæstebåde, resten kommer fra land.
”På en sommerlørdag med godt vejr er det som
at gå på Strøget. Man kan næsten ikke kæmpe
sig frem,” siger Henrik Kristensen, der på 12. år er
havnemester på havnen.
Godt samarbejde
OG HAVNENS AKTIVITETER TILTRÆKKER
TILSAMMEN 250.000 BESØGENDE HVER
SOMMER – HERAF KOMMER DE 15.000
PÅ DE I ALT 3.500 GÆSTEBÅDE, RESTEN
KOMMER FRA LAND.
Men faktisk har havnen, vandet og havneaktiviteterne
tiltrukket et meget stort antal andre virksomheder
og aktiviteter; der også har interesser i havnens
områder og havnens drift.
Ned til vandet ligger således ni restauranter, alle med
små terrasser ud til havneområdet, forsyninger, der
kommer i lastbiler og kunder, der gerne vil parkere,
gå en lille tur og nyde udsigten. Her er tøjbutikker,
fiskehandel, bådudstyrsforretning, kajakudlejning –
6
Så der er nok at se til – når de mange interesser
skal gå op i en højere enhed; en opgave, der naturligt ender på havnemesterens bord. Og derfor er
Henrik Kristensen også glad for, at hans faglige
baggrund er ledelse, mens sømandsskabet har været
en fritidsinteresse:
”Jeg har arbejdet som selvstændig og som divisionschef i en større virksomhed; og for mig at se er
det en relevant baggrund i en stor marina, hvor
vi omsætter 10 mio. kr. årligt,” fastslår Henrik
Kristensen:
”En moderne marina er i dag en forretning, modsat
tidligere, hvor det mere blot var en opbevaringsplads
for både.”
Havnen er organiseret som et aktieselskab, hvor
kommunen er den største aktionær.
”Men vi får lov til at køre al drift, vedligeholdelse,
investeringer og økonomi helt selvstændigt; kommunen blander sig ikke, så længe havnen hviler i sig
selv,” fortæller havnemesteren.
Henrik Kristensen er havnemester i Rungsted
på 12. år og har en fortid som selvstændig og
erhvervsleder. Han har sejlet hele sit liv.
Et flydende tankanlæg sørger for at
også bådene kan få slukket tørsten.
”MEN VI FÅR LOV TIL AT KØRE AL DRIFT, VEDLIGEHOLDELSE, INVESTERINGER
OG ØKONOMI HELT SELVSTÆNDIGT; KOMMUNEN BLANDER SIG IKKE, SÅ LÆNGE
HAVNEN HVILER I SIG SELV,” FORTÆLLER HAVNEMESTEREN.
Havnebestyrelsen har ni medlemmer, seks er
politikere udpeget af kommunalbestyrelsen og
sidder i den kommunale valgperiode, mens de sidste
tre er udpeget af brugernes fem klubber på havnen
og sidder et år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer
sig selv og vælger selv formand.
Henrik Kristensen er godt tilfreds med samarbejdet
med bestyrelsen, og peger i øvrigt på, at de fleste
daglige driftsbeslutninger klares af et mindre forretningsudvalg, der består af ham selv og bestyrelsesformanden. Bestyrelsen behandler og godkender
større beslutninger, årsbudgetter, store ombygninger
osv.
Som udgangspunkt er det økonomiske princip, at de
penge, der kommer ind, skal bruges til drift af havnen.
”Vi er jo ikke en sparekasse – og brugerne er glade
for, at tingene er i orden, at ukrudtet er luget,
dårlige broer bliver udskiftet, servicebygningerne er
rene, osv.,” lyder det fra Henrik Kristensen. Alligevel
har havnen en økonomisk ’buffer’, hvis noget
uforudset skulle ske.
standere og bygninger – ødelæggelserne løb op på
halvanden mio. kroner.
Vi havde bygnings-brandforsikret molerne, og derfor
kunne vi få stormflodserstatning på én million
kroner.
Var det sket i dag – eller sker det i fremtiden, som
det formodentlig kommer til – er der ikke længere
noget, der hedder stormflodserstatning for havne.
”Selv om man godt kunne få den tanke, at de
fleste havne ligger i kystnære områder …” lyder det
lakonisk fra Henrik Kristensen:
”Efter sidste stormflod blev der vedtaget en lov,
der bestemmer, at man ikke kan stormflodssikre
havneanlæg. Bygningerne på havnen kan sikres,
men broer, moler og inventaret på dem kan ikke
sikres. Og det betyder, at havne i dag skal have
en økonomisk buffer; for naturligvis kommer vi
ud for flere tilfælde af stormflod,” understreger
Henrik Kristensen, der i øvrigt er næstformand i
FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark – og
derigennem arbejder på at få ændret loven, så der
igen bliver mulighed for stormflodserstatning.
Venter 30 år på plads
”Og den kan hurtigt vise sig at blive aktuel, hvis vi
fx får en stormflod, for som noget forholdsvis nyt
kan havne ikke længere få stormflodserstatning,”
understreger Henrik Kristensen og forklarer:
27. november 2011 var der stormflod i Øresund,
og Rungsted Havn fik oversvømmet broer, strøm-
Havnen har 850 faste pladser, der alle er lejet ud.
Ventelisten er på 700 – men i de senere år er der
mange, der har sprunget deres tur over, så listen
er ikke ’reel’. Pladserne bliver styret igennem en
database, der kan matche ventelisten med de ledige
pladser.
7
>
AMBOSEPTICVAC2013
NEW STANDARD WITH AMBOSEPTICVAC
NEW DESIGN
PUMPOUT SERVICE
NYHED
AMBOSEPTICVAC
AMBO lancerer nu en helt ny produktdesign linje i vort PumpOut service system,
som har været i produktion siden 1994.
Det nye designkoncept er baseret på den
kendte topkvalitet med den super hurtige
vacuumpumpe med FLUSH system.
AMBOSEPTICVAC er nem at installere og
betjene. Det nye kabinetdesign tilbydes nu
også med TERMO-sikring og kan tilbydes i
kabinet for diverse havneartikler og slangeudstyr m.v. Den nye kabinetserie fremstilles
i børstet rustfrit stål og med afrundet
formgivning, skabt til elegant indpasning i
ethvert havnemiljø med sans for detaljen.
En helt ny produktionsmetode betyder, at
vi kan sænke prisen med op til 20% for en
samlet AMBOSEPTICVAC systemløsning.
SANITARY PUMPOUT SERVICE
AMBOSEPTICVAC
VAC SYSTEM FOR WASTEWATER
STAINLESS STEEL - THERMO INSULATION
WITH FLUSH SYSTEM
AMBO
Trade ApS - Copenhagen Denmark - +45 4586 8008 - [email protected] - amboambo.com
8
I Rungsted Havn er kun én stativtype tilladt. Den kan
enten lejes af havnen eller bådejeren kan købe samme
type stativ selv. Standardstativet muliggør, at sejlbåde kan
stå på land med mast på, hvilket mange benytter sig af.
En hel kajgade fuld af restauranter giver
mange muligheder for at få stillet sult og tørst
– også i vinterhalvåret, hvor også mange af de
lokale benytter sig af spisestederne.
Overalt på Rungsted havn
er der QR-koder til en
mobil hjemmeside, der
fortæller om Rungsted Havn,
busser, seværdigheder,
indkøbsmuligheder, osv.
Der er orden på sagerne i Rungsted Havn.
Og der er helt faste regler for pladserne.
Man kan springe sin ”tur” over, uden at ryge ned
ad listen.
Pladser kan arves i direkte linje – til børn og ægtefæller. Hvis båden har to ejere, er det kun den ene
(der ejer mindst 50 pct. af båden) – der kan leje
pladsen, og partneren ’arver’ ikke automatisk pladsen.
”Vi vil ikke have, at bådejere snyder sig til en
plads igennem et ’falsk’ partnerskab. Det kan vi
ikke forsvare over for folk, der pænt og ordentligt
har stået på venteliste i 20 år,” lyder det fra
havnemesteren, der tilføjer:
”Jeg fraviger aldrig reglementet. Det er klart, at det
kan virke meget firkantet, at jeg overholder reglerne
100 pct., der er jo altid nogen, der tror, de kan få
særbehandling. Men hvis jeg begyndte at slække
på reglerne, ville det med garanti give rigtig meget
utilfredshed…”
Orden på vinterpladsen
Henrik Kristensen har det princip, at der ikke skal
være alle mulige små-betalinger i havnen. Når gæstesejlerne har betalt deres havnepenge, er der adgang
til vand, landstrøm og bad – uden ekstrabetaling.
For fastliggere er reglen, at de imod et depositum
kan låne et kabel med elmåler af havnen, så de
betaler for deres reelle forbrug.
For fem år siden blev spørgsmålet om bådstativer
løst på én gang med en bestyrelsesbeslutning om,
at havnen kun tillader en bestemt type bådstativer –
der kan klappes sammen og stables. Havnen købte
400 stativer, som bådejerne kan leje for 1250 kr. om
året. Og det har givet rigtigt mange fordele.
>
”VI VIL IKKE HAVE, AT BÅDEJERE SNYDER
SIG TIL EN PLADS IGENNEM ET ’FALSK’
PARTNERSKAB. DET KAN VI IKKE FORSVARE
OVER FOR FOLK, DER PÆNT OG ORDENTLIGT
HAR STÅET PÅ VENTELISTE I 20 ÅR,” LYDER
DET FRA HAVNEMESTEREN.
9
FLID pris
Inklusiv
GRATISS
HJERTESTARTER
kr.
11.300
SPAR KR. 2.500
"
5'!
ZOLL AED Plus, er den eneste hjertestarter med
indbygget REAL CPR Help®, som måler og registrerer
hvordan du giver hjertemassage - og som giver dig
feedback, der hjælper dig med at give den mest
"
*
+ *"
Fordele ved ZOLL AED Plus hjertestarter
䃺Overholder alle Sundhedsstyrelsens
䃺
䃺
䃺
䃺
G*IJGG/K.M888" ""
/$I Tel +45 35 25 12 48 I888""I .YDOLWHWSnE¡OJHQ
0DULQH'HVLJQWRWDOOHYHUDQG¡UDIÀ\GHEURHU
RJE¡OJHEU\GHUHLEHWRQHOOHUSODVW
0DULQH'HVLJQ$6_+¡MUXSYHM_'.+LUWVKDOV_0RELOH
10
PDLOPG#PDULQHGHVLJQGN_ZZZPDULQHGHVLJQGN
OG FOR HAVNEN ER DER DEN STORE FORDEL, AT DE NYE STATIVER ER INDRETTET,
SÅ HAVNENS TRUCK KAN FLYTTE BÅDENE I STATIVET. ”DET BETYDER, AT DET ER
NEMT LIGE AT FLYTTE DE BÅDE, DER IKKE ER KOMMET I VANDET, HEN I ET HJØRNE,
NÅR VINTERPLADSEN OVERGÅR TIL PARKERING OM SOMMEREN,” FORKLARER
HENRIK KRISTENSEN.
For det første er der fordelene for bådejerne, for
det er med i prisen, at havnen finder stativet frem,
og kører det på plads. De 30 – 40 bådejere, der har
deres eget stativ, skal derimod selv finde stativet
frem, samle det og transportere det.
De nye stativer giver mulighed for, at bådene kan
komme på land med mast på – så bådejerne undgår
arbejdet med at tage masten af.
Og for havnen er der den store fordel, at de nye
stativer er indrettet, så havnens truck kan flytte
bådene i stativet.
”Det betyder, at det er nemt lige at flytte de både,
der ikke er kommet i vandet, hen i et hjørne, når
vinterpladsen overgår til parkering om sommeren,”
forklarer Henrik Kristensen.
Faste beboere
Der er fire-fem både, hvor der er faste beboere, en
ordning, som havnemesteren er glad for:
”Det er nogle gode vagter, de er her jo rigtig meget,
og på tidspunkter, hvor her ellers er mennesketomt.
Det dæmmer op imod tyveri og hærværk – og de er
gode til at melde, hvis der fx er et vandrør, der er
frostsprængt osv.”
Havnemesteren ærgrer sig over, at det ikke er tilladt
at sætte videoovervågning op på havne – fordi der
er offentlig trafikadgang:
”Man må godt på et idrætsanlæg, men ikke på en
havn. Det koster os rigtigt mange penge – for vi er
blevet nødt til at ansætte en hundevagt, der går her
hele natten i sommersæsonen.
Alligevel er der hvert år episoder med hærværk og
indbrud – ligesom der gennemsnitligt bliver stjålet
tre-fire motorbåde om året fra havnens område.”
Det kan lystsejlerne gøre bedre:
Der er ikke nogen, der får særbehandling – det må
sejlerne vænne sig til.
”Generelt opfører sejlerne sig godt,” understreger
Henrik Kristensen. Alligevel undrer han sig over, at så
mange ting på havnen bliver smadret – særligt ved
ungdomsstævner.
Med jævne mellemrum forekommer der klager over
havnen, og det handler med havnemesterens ord
stort set om det samme tema: at en sejler ønsker
særbehandling – som ikke står i havnereglementet.
”Men det kan vi naturligvis ikke gå ind i. Det ville
lette meget, hvis folk rent faktisk læste reglerne, så
ville de også vide, hvordan betingelserne er. Det gør
de generelt først, når jeg gør opmærksom på dem…”
Henrik Kristensen peger på, at Rungsted Havn ligger
i et område af Danmark, hvor der måske er flere
’forlangender’ fra de faste sejlere – end der er i
andre dele af landet.
Men generelt er alle på havnekontoret glade for
vores arbejde – fordi vi synes, at miljøet er godt.
I øvrigt tilføjer Henrik Kristensen, at sejlerne i de
seneste år er blevet meget opmærksomme på
miljøet, de benytter havnens slibemaskine med
støvsuger og er gode til at benytte miljøstationen.
Hvad kan havnen gøre bedre:
Et bookingsystem kan gøre det nemmere for
specielle både, fx med handicappede ombord.
”Vi håber at få oprettet et reservationssystem
allerede til sejlersæsonen i år, så de gæstesejlere,
der ønsker det, kan reservere en havneplads på
forhånd. Det har betydning for meget store både,
der ellers kan have vanskeligt ved at finde en plads
– og det kan være en god hjælp til både, hvor der
er handicappede eller gangbesværede ombord. Der
kan også være skoleskibe – altså yachter, der bliver
nødt til at planlægge deres togt, og som gerne vil
være sikre på en plads.
Desuden forhandler vi med kommunen om at oprette
en shuttle-bus fra havnen i sommermånederne. Den
skal gå til centrum – til golfbanen, til togstationen
og et par andre steder.”
11
FÆLLES MARKEDSFØRING AF FLID-HAVNE
GLÆD DIG TIL ELEKTRONISK
HAVNELODS OG
INTERNATIONAL APP.
Af Jesper Højenvang
En elektronisk havnelods bliver et af de nye
fælles markedsføringstiltag, som skal synliggøre
og promovere FLIDs medlemshavne. Det sker via
www.MarinaBooking.dk, der som bekendt går
i luften den kommende sæson! Siden handler
nemlig om meget mere end booking. Vi forklarer
her, hvad der kommer af spændende indhold til
glæde for alle FLID-havne. Vi opfordrer samtidig
havnene til at lægge et link til MarinaBooking.dk
ind på jeres egen hjemmeside, så kontakten går
begge veje.
Med et faldende antal gæstesejlere og et stigende
antal ledige bådpladser sættes alle sejl nu til for
at forsøge at skaffe flere ”kunder” i butikken. Det
overordnede mål er at eksponere FLID-havnene
over for danske og især udenlandske sejlere og
synliggøre Danmark som sejlerdestination både for
fastliggere og gæstesejlere.
Det drejer sig bl.a. om en komplet elektronisk
havnelods, der præsenterer alle FLID-havne, og som
bygger på de data, havnene allerede indberetter
til ”Dansk Sejlunions havnedatabase”, herunder
faciliteter, havneplan, havnetakster, hjemmesidelink,
telefonnummer, beskrivelse af havnen m.m.
Derudover promoveres www.findbådpladser.dk
vedr. salg og udlejning af bådpladser, og der samles
sejladsbeskrivelser og relevant information om
det at sejle i Danmark samt en maritim kalender i
samarbejde med VisitDenmark.
Dertil kommer, mod en beskeden betaling, muligheden for at tilbyde online booking og betaling
af gæstepladser for havne, der ønsker at tilbyde
denne service. 25 havne er allerede tilmeldt online
booking og flere er på vej.
Se komplet oversigt over indhold på siden i boksen.
Markedsføring af siden / havnene
MED ET FALDENDE ANTAL GÆSTESEJLERE OG ET
STIGENDE ANTAL LEDIGE BÅDPLADSER SÆTTES
ALLE SEJL NU TIL FOR AT FORSØGE AT SKAFFE
FLERE ”KUNDER” I BUTIKKEN
De nye tiltag samles på siden www.MarinaBooking.dk,
der bliver havnenes egen fælles markedsføringsside
og som uden beregning for FLID-havne, indeholder
en lang række af de oplysninger, som havnene via
andre hjemmesider og guider ellers skal betale for.
12
FLID samarbejder bl.a. med VisitDenmark og Dansk
Sejlunion omkring markedsføringstiltag, der kan
sikre besøg på siden af især udenlandske sejlere.
Hvordan kommer man med?
Alle FLID-havne kommer automatisk med i havnelodsen og App’en ”Tursejler” uden beregning. Det
eneste havnen skal sørge for er, at opdatere sine
oplysninger om faciliteter, havnetakster, beskrivelse
af havnen m.m., så det fremstår korrekt.
Det er især en god ide at udarbejde en god
beskrivende tekst om havnen. Opdateringen sker
på: www.sejlsport.dk/service/til-havne
Et udsnit af services på
den nye markedsføringsside, Havneguide, Salg og
udlejning af bådpladser
og synergi med App’en
Tursejler.
App’en ”Tursejler” udgives takket være det gode samarbejde
mellem Dansk Sejlunion og FLID i en international version,
som bliver distribueret i Sverige, Tyskland, Norge og Holland.
App´en blev sidste år hentet 18.000 gange af danske sejlere.
HER ER HVAD DU SOM FLID-HAVN FÅR AF NYE SERVICES OG INFORMATIONER, DER SKAL VÆRE
MED TIL SIKRE EN ATTRAKTIV SIDE FOR SEJLERNE:
ã Elektroniske havnelods, hvor alle medlemshavne præsenteres med oplysninger om
faciliteter, havneplan, luftfoto, link til
havnens hjemmesideadresse, telefonnumre,
havnetakster m.m. (uden beregning)
ã Salg og udlejning af faste pladser.
Siden www.findbådpladser.dk præsenteres
så havne, der har opretter pladser i systemet
også promoveres her. (uden beregning)
ã Sejlads- og områdebeskrivelser samt
begivenheder. Bl.a. artikelsamling om
det at sejle i Danmark i samarbejde med
VisitDenmark og Dansk Sejlunion samt en
maritim kalender (uden beregning).
ã Siden sprogversioneres
promoveres. Fra 2013 oversættes og udgives
App’en i Tyskland, Sverige, Holland og Norge
på App-store og GooglePlay. De havne, der er
bookningsbare, vises endvidere i App’en med
et booking-ikon, der dirigerer sejlerne direkte
til den pågældende havns bookingside på
www.Marinabooking.dk (uden beregning).
ã Booking af gæstepladser (for de havne der
ønsker at tilmelde sig denne service er prisen
– 2.500 kr. /4.000 kr. ex. moms i oprettelse)
ã ”One-stop service”.
www.Marinabooking.dk er derfor stedet
for gæstesejlere, uanset om de ønsker
generel info om havnene, ønsker at booke
en gæsteplads, ønsker at købe/leje fast
bådplads eller f.eks. blot søger information og
inspiration om det at sejle i Danmark.
ã Synergi med DS-tursejler App.
(Havnelods.app), hvor alle havne vises og
>
13
S.L. Energiteknik
d
Verdens Nyhe
Vi er specialister i:
Energimåler
Vi leverer
fra dag til dag
!
til campingpladser, lystbådehavne og marinaer
Original CEE-måler tyske kvalitetsprodukter
!"#
$%
%"!
&'()*)+,
&-
*%-
-.
/0-/
SparOMeter
– et nøjagtigt måleinstrument
&
3
40.
5
%%
%0.
-
%
0%0%
6*-%-4-.0.7
6*-%**-
.%
76*%
--*
*-
%!!4
%7
8*-%%!
4
EL-Stander
type Sterling
1%-
2
-0
!,-.,
Robust energimåler
2.-0--
!-.
*-
%)
%8
5)
%
! D-.
$%
%
"#
Denne måler opfylder de
internationale sikkerhedskrav.
(
-.
/
Kombinations
CEE-Stikdåse
230 V
!
Original CEE-måler tyske kvalitetsprodukter
Transportabel 3 faset+0
Det smarteste, den billigste
og den sikreste løsning
for måling af strømforbruget
%4
A-
!%
%B!--4.*
;)*%--
-
%!
!4
!C.%-*
Vi har tilladelse fra Elektricitetsrådet (Sikkerhedsstyrelsen)
til at installere dette system på lystbådehavne og campingpladser.
14
-
%)&@(C!&2A8
2.*-
%-
;
.%4
0
.-
-04I&@
5.*%,-
"
%-*
C.%-*
JC!-%
A
%04
%!
+
/ 8% 8
!
/ 8% 8
!
()%-%"#11)
5x63A
8!,-
+
A1;K A>>
8!)
%
/16L
84MN "!&'
8
!89#./:9;&184
%.
(0<1=11::95-/<1=11>:9-+?,,%9@@@,,%
5x63A
Nyhed
DET ENESTE HAVNEN SKAL SØRGE FOR
ER, AT OPDATERE SINE OPLYSNINGER OM
FACILITETER, HAVNETAKSTER, BESKRIVELSE
AF HAVNEN M.M., SÅ DET FREMSTÅR
KORREKT.
Har den eller de, der er ansvarlige, ikke disse
brugeroplysninger, kan de fås ved henvendelse til
Steen Wintlev, Dansk Sejlunion på: [email protected],
tlf. 43 26 21 80 / Mobil: 40 46 88 25.
For at logge ind anvendes det brugernavn og
den kode som havnen/havnemyndigheden har
modtaget pr. mail fra Dansk Sejlunion.
Bemærk, at det ikke er den samme kode som
anvendes til FLIDs hjemmeside, da havnedatabasen
kører i et separat system.
Brugernavn og kode er ikke tidsbegrænset, men
giver dig mulighed for at ændre havneoplysninger,
når det er aktuelt på din havn.
ÉN HAVNEDATABASE – MANGE FORDELE!
Der har været lidt forvirring om hvor og til hvem,
de forskellige oplysninger skal opdateres.
Vi redegør her for de services som FLID og
vores samarbejdspartner Dansk Sejlunion yder
havnene. Vores filosofi er at samarbejde om at
drive én database med havnedata. Fordelen
herved er, at havnene kun skal opdatere deres
havneoplysninger ét sted. Så sørger vi for at
præsentere og promovere havnene overfor
sejlerne i en række forskellige sammenhænge og
overfor forskellige målgrupper.
Når du opdaterer din havns oplysninger i DS
havnedatabase, vises dine oplysninger således
automatisk på følgende medier:
ã 'HQQ\HRQOLQHKDYQHORGVIRUDOOH)/,'KDYQH
(en del af www.MarinaBooking.dk)
ã )/,'VKDYQHNRUWRYHUPHGOHPVKDYQHS§
www.flidhavne.dk
ã 'DQVN6HMOXQLRQVDSSß7XUVHMOHUß
ã 'DQVN6HMOXQLRQVRQOLQHKDYQHORGVS§
www.sejlsport.dk
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
sekretariatet: info@flidhavne.dk / 4345 4360.
FLID HAR EN FORDELAGTIG AFTALE MED CODAN
FLID og Codan har et samarbejde omkring Havneforsikring, Rådgivning, Sikker
Havn og Besigtigelse af FLID medlemmers havne.
Codan tilbyder en grundig gennemgang af havnen,
for at afdække upåagtede risiko-områder, og for at
få rådgivning og tilbud på forsikringer, der dækker
havnens behov.
©Codan Forsikring A/S CVR 1052 9638
Du skal, som FLID medlem, ikke betale for udarbejdelsen af besigtigelsesrapporten, hvis du har
købt størstedelen af dine forsikringer hos Codan.
FLID medlemmer, som ikke ønsker at købe
størstedelen af deres forsikringer i Codan betaler
3.000 kr. ekskl. moms for besigtigelsesrapporten.
Codan kan tilbyde besigtigelsesrapporten
samt Havneforsikrings konceptet til ikke FLID
medlemmer til 9.000 kr. ekskl. moms.
Nyhed, nu kan Codan også tilbyde følgende
dækninger:
r ,BTLPGPSTJLSJOHBGáZEFCSPFS
r .PMFVETLSJEOJOH
r 7SBHGKFSOFMTF
r "MMSJTLTEŽLOJOHGPSBMMFOZCZHOJOHFS
ombygninger og montager
SLÅ TIL NU OG FÅ
OMKOSTNINGERNE TIL
BESIGTIGELSESRAPPORT
DÆKKET AF CODAN
r 5ZWFSJPHIŽSWŽSL
Kontakt Bibi Dimitrov, Tlf. 33 55 34 07
eller på mail [email protected] og hør mere.
15
DANMARKS BEDSTE H
Der er fundet en vinder af konkurrencen om
Danmarks bedste havnegrill. Flere spændende
løsninger i de danske lystbådehavne.
Dels for at sætte gang i grill-debatten og dels for at
havnene kunne inspirere hinanden også på dette
område.
Idérigdommen er stor rundt i havne-Danmark, når
det gælder grillmuligheder – både traditionelle og
utraditionelle. Det viste de indsendte forslag, som
vi modtog i forbindelse med den konkurrence vi
udskrev i efteråret.
Dommerpanelet for konkurrencen består af Carsten
Breuning (DS), som skrev artiklen samt FLID &
FAKTAs redaktion. Vi har nu kigget på de indsendte
forslag og er enige om (der er altså kommet hvid
røg op – ligesom ved pavevalget), at vinderforslaget
er indsendt af:
I sin artikel i F&Fs oktober-nummer sidste år slog
tursejlerkonsulent Carsten Breuning fra Dansk
Sejlunion til lyd for, at de danske lystbådehavne
skulle gøre mere ud af grill-faciliteterne til brug for
GODE GRILL-MULIGHEDER ER ET STORT AKTIV
FOR EN HAVN
egne og gæstende sejlere. I FLID & FAKTAs redaktion
var vi enige i, at gode grill-muligheder er et stort
aktiv for en havn. Det er med til at give socialt
samvær mellem besætninger på gæstebådene og
med – og mellem - de lokale sejlere. Det tiltrækker
børnefamilier og skaber dermed kontakt- og
legemuligheder blandt alle børnene i havnen.
Vi benyttede derfor lejligheden til at udskrive en
konkurrence om ’Danmarks bedste havnegrill’.
16
Vindergrillen fra Bogense.
En enkel og billig grill med fine
højdereguleringsmuligheder
Bente Rasmussen fra Bogense Marina som skriver:
Vi er hjemmehørende i Bogense Marina, hvor der er
masser af den meget fine Grill.
Samme grill er også tilgængelig i Juelsminde og vi
har set den bl.a. også i Kerteminde og helt i Jyllinge
på Sjælland, hvor en af sidste års sejlture gik til.
Grillen er yderst robust og opfylder alle betingelser
for en god havnegrill.
Den er fremstillet i poleret rustfrit stål og kan bl.a.
monteres på et cementrør i forskellige højder, som
fyldes med f.eks. leca i bunden og sand/grus øverst,
hvor grillkullene nemt lægges ud.
Grillen består af et varmeskjold, som beskytter
cementrøret, hvor kullene ligger og risten, som
meget nemt kan højdejusteres og drejes væk fra
varmen og den er forsynet med vippebar læskærm.
Efter brug kan rist med læskærm både løftes og
drejes væk fra røret, så kullene nemt fjernes i
AVNEGRILL!
sandet/gruset. Samtidig kan der benyttes en stålbørste til rengøring af selve risten, som evt. kan
bindes fast til risten.
Grillen fra Dragør opmuret af brosten
og forsynet med kraftige, hængslede
riste (model rendestensrist).
Det skal også nævnes, at grillen er så tung, at den
samtidig er tyverisikret, hvilket også er en væsentlig
faktor. Grillen produceres og forhandles af Kyster
Marine til kr. 1.950,- excl. moms. (uden cementrør).
Dommerpanelets begrundelse
Grillen fra Bogense (og flere andre steder) har
højderegulering, hvilket muliggør gode stegeresultater (selvfølgelig afhængig af grill-masterens
kunnen); en læskærm er vigtig i vort blæsende klima,
og det er muligt at svinge risten ud (væk fra kullene),
så du ikke brænder dig under vending af kød m.m.
eller når du skal arbejde med kullene.
Den er billig og nem at anskaffe/opsætte, hvilket
efter dommerpanelets mening kan medvirke til at øge
udbredelsen af grill-muligheder i de danske havne.
Grillens størrelse er både en fordel og en ulempe.
Det er muligt for to familier at benytte grillen
samtidig – men heller ikke flere. Det sikrer, at man
ikke går af vejen for at tænde den op, selv om
man er alene. Samtidig kan den lille størrelse virke
begrænsende på mulighederne for socialt samvær.
Dette problem løses dog let ved at opsætte flere grills
i umiddelbar nærhed af hinanden. Der bør naturligvis
også være borde og bænke nok. Dommerpanelet vil
i øvrigt også gerne henlede opmærksomheden på
de fordele, som et halvtag el. lign. over grill-området
kan give i det lunefulde danske sommervejr.
Den sektionsopdelte og
meget lækre grill fra Ry
Ry grill detalje
Ry grill skab
Flere gode forslag
Vi benytter lejligheden til at vise nogle af de andre
gode forslag, vi har modtaget i forbindelse med
konkurrencen. De enkelte forslag indeholder alle
gode idéer og detaljer, som man kan lade sig
inspirere af. Ved grillen fra Ry er der tale om et
avanceret grill-projekt med mange fine detaljer –
en slags grillernes Rolls-Royce model. Eneste ulempe
– den er meget dyr.
F&F siger tak til alle deltagerne i konkurrencen med
en særlig tak til Bente Rasmussen, som har indsendt
grillen, der løber med titlen ”Danmarks bedste
havnegrill”.
Grillen fra Marselisborg med
træbeklædning pynter på terrassen.
17
I
M
U
Æ
L
I
B
U
J
S
25 ÅR
Af Anna Cramer, Nordhammer Bådelaug
Fra et af FLIDs yngre medlemmer, Nordhammer
Bådelaug, der fejrer sit 25 års jubilæum i april i
år, har vi fået dette indlæg. Her fortæller de om
havnens tilblivelse og dens første 25 år. (red.)
Bådelauget stiftes
Hammerknuden ligger ved Isefjorden ud for Orø i
et smukt naturområde, hvor store dele er fredet.
Her har jægere og fiskere i årtier haft deres joller
liggende for svaj, delvis beskyttet af knuden men
også af Orø. Naturligt nok opstod der et ønske om
bedre adgangsforhold til bådene, så man kunne
slippe for at vade til og fra bådene med grej og
fangst.
Ib Schkliaroff – senere bådlaugets første
formand - blev sammen med andre enige om
at holde et orienterende møde med henblik på
at stifte Bådelauget. Det blev annonceret i den
lokale dagspresse, at der ville være stiftende
generalforsamling d. 6 april 1988 og interesserede
blev opfordret til at være med. Mødet tiltrak
31 deltagere og Ib blev valgt som formand.
Kontingentet blev fastsat til kr. 75,- årligt.
Nordhammer Bådelaug var nu en realitet.
Fredet område
Det område, som bådelauget havde tænkt sig
at benytte, var en del af et større område som
tilhørte Hammergården, og som var fredet. Det
indebar inddragelse af kommunen, ændring af
lokalplan, tilladelser fra Miljøministeriet, Skov og
Naturstyrelsen, tilladelse fra Trafikministeriet og
som en ekstra lille delikatesse, også arkæologiske
undersøgelser af området, idet Nationalmuseets
arkiver gjorde opmærksom på, at der, både nord og
vest for det tænkte anlægsområde, var gjort rige
fund af redskabsinventar fra ældre stenalder.
Hele området omkring Hammergården blev årsag til
stor debat i den lokale befolkning. Det resulterede
i, at beslutningen om hvor meget Hammer
18
Anløbsmole (som havnen retteligt hedder) måtte
fylde og beslutningen om hvor meget råderum
Bådelauget kunne få trak ud. Endelig i løbet af
1988 fik Bådelauget de første tilladelser i hus, og
lejekontrakten med Skov og Naturstyrelsen kom på
plads.
Havnebyggeriet påbegyndes
Der var naturligvis mange tanker og ideer om
molens udseende og type. Skulle man f.eks. lave
molen i moduler, så den ville være let at tage op
og ned i stil med en badebro? Eller skulle man
hellere lave en fast mole, som kunne modstå vejret
hele året? Beslutningen blev, at det skulle være en
udfyldt mole, og at den skulle bygges op af sten og
beton. Der skulle dernæst laves en trækonstruktion
bygget op på indersiden af molen. Man antog i
første omgang, at der ville være plads til 52 bådpladser.
ET AF KENDETEGNENE FOR
MEDLEMMERNE AF NORDHAMMER
BÅDELAUG ER, AT DET ER BESLUTSOMME
MENNESKER, DER SELV TAGER FAT. DET
BETYDER, AT VI GENNEM TIDERNE PÅ
ALLE OMRÅDER HAR LAVET TINGENE SELV
Der blev lavet aftaler med landmænd om afhentning af sten til molen, men man kunne godt indse,
at det ville tage uendelige tider at få fyldt molen
op, så da man så sit snit til at få byggemateriale
fra den gamle idrætspark i København - der stod
for nedrivning - var man ikke sen til at slå til.
Når man i dag kommer på havnen, kan man ikke
ISEFJORDEN
undgå at bemærke to hvide afrundede betonklodser ved parkeringspladsen. De stammer også
fra den gamle idrætspark og er heldigvis bevaret.
Et af kendetegnene for medlemmerne af
Nordhammer Bådelaug er, at det er beslutsomme
mennesker, der selv tager fat. Det betyder, at vi
gennem tiderne på alle områder har lavet tingene
selv. Det kan lade sig gøre, når medlemmerne
har mange forskellige uddannelser og
kompetencer. Alle er villige til at give en
hjælpende hånd.
Bag havnepladsen og parkeringspladsen har
bådelauget fået tilladelse til at opføre et klubhus,
hvorfra der er direkte udsigt over vandet. Herfra er
det muligt, i klar sigt, at se op langs Orø Østre Løb
og helt til Hundested. Helt naturligt er klubhuset
det daglige samlingspunkt, hvor der hygges og
fortælles historier.
At bygge en havn er nu alligevel en
stor mundfuld. Ikke altid har den valgte
løsning været holdbar i længden, for
naturen er ikke sådan at bide skeer
med, men ved fælles hjælp er det gået
alligevel.
Havnen i dag
Havnen ligger i dag med en lang
nordvendt ydermole, som slår et knæk
mod øst for at beskytte mod dønninger
fra nord. Mod øst er der en lav stenmole,
som afgrænser selve havnebassinet
fra resten af vigen. Efter uddybning
af området er der blevet plads til tre
træbroer - alle østvendte med god læ –
samt et slæbested, hvor bådene sættes
direkte ud i havnebassinet. Broerne
forsynes med bobleanlæg om vinteren for at
beskytte mod is-skader.
Materialet fra uddybningen blev anvendt på bedste
vis til anlæg af en kaj, så søsætning kan forgå med
lastbil. Der blev også opsat en mastekran.
I de oprindelige aftaler med Skov og Naturstyrelsen
fik bådelauget tilladelse til at oprette 50 bådpladser,
som senere blev udvidet til 80; det er hvad der
findes i havnen i dag. Pladsbredderne er fra 2-4 m.
Den idylliske og smukke havn.
Et stykke bag havneområdet er der plads til at
bådene kan stå, når de tages på land om efteråret.
Her har bådelauget ligeledes gennem årene lidt
efter lidt istandsat en ældre bygning, der oprindeligt var en garage, så det nu fremstår som et fuldt
moderne festlokale med plads til op mod 100
personer.
Tidligere var der plads nok under tagudhænget til
masterne, men i takt med at bådene blev større,
>
19
– EN FLID-HAVN
20
var det nødvendigt at etablere et lille overdække,
hvor masterne nu kan ligge i læ.
Bådelauget
Nordhammer Bådlaug har 104 medlemmer til de
80 pladser. Der er venteliste, så her er ingen ledige
pladser.
Havnen er medlem af frihavnsordningen og
gæstesejlere er velkomne, der er næsten altid en
god plads at finde.
25 års jubilæum
Nordhammer Bådelaug fejrer sit 25 års jubilæum
den 6. april 2013.
Bådene i havnen er af alle typer fra små joller
til større motor- og sejlbåde samt en lille kutter,
som bruges til bierhvervsfiskeri. Her er et rigtigt
godt miljø med en god atmosfære og herlige
naturomgivelser.
Under hele forløbet har havnen været selvfinancierende og har i dag ikke stiftet gæld af
nogen art, men har derimod oparbejdet et mindre
beløb til dårlige tider eller uventede reparationer.
Indtægterne stammer fra medlemmernes
kontingent.
Det er driftige folk i
Nordhammer Bådelaug
FALKGEO
Rådgivning
indenmed
for miljø
og geofysik
Vejopmålinger
Georadar
Georadar skanning af havneanlæg
Lokalisering af:
• Hulrum
• Fundamenter
• Spuns
• Ledninger
• Gl. kystværn
• Søsten
• Jordankre
• Betondæk
• Olietanke
www.falkgeo.com
21
ER MARINABOOKING EN
Fra en af vore læsere har vi modtaget nedenstående indlæg, efter at han havde læst ”Formandens
ord” i decemberudgaven af F&F. Han bad om, at
det blev bragt i førstkommende nummer af bladet.
Læs også formandens svar umiddelbart efter.
Jeg sad og læste ”Formandens ord” – og synspunkter omkring Marinabooking.dk. At overhovedet
tænke i de baner er begyndelsen til enden for
sejlsport – et af de få ikke-regulerede områder der
findes i dag. Et sted hvor de fleste, med lyst og
omtanke, kan få lov at nyde det frie liv på vandet.
Unge som gamle. Små både og store både.
Motorbåde og sejlbåde.
En frihed som alment bliver begrænset mere og
mere – og nu skal havnene altså ind og begrænse.
Jeg ser Marinabooking på samme måde, som
at holde ferie på et hotel i syden, hvor nogle af
gæsterne står op kl. 6, for at gå ned og reservere
deres solstol – hvorefter ham, der har lyst til at sove
længe, eller gå en tur efter morgenmaden – kommer
tilbage til en terrasse fyldt med solstole – som ingen
benytter, men som er ”forhåndsreserverede” af
håndklæder. Når jeg sejler på tur, er det vejret der
bestemmer, hvor, hvor langt – og hvornår vi kommer
i havn. Normalt kommer vi sent – men skulle du få
lyst til at gå i havn ved 2-tiden, og alt er fyldt af
forhåndsreserveringer .. hvor sjovt er det lige?
Er det tanken, at sejlerliv ikke kan eksistere uden
i-pad og smartphone – javist, jeg har dem, men
slukker når jeg sejler.
Og ja, jeg har også en 42” sejlbåd, som ikke altid er
nem at få vendt i en fyldt havn – om aftenen, men
det har nu aldrig skortet på hjælp fra venlige sejlere.
Hvad hvis folk blæser inde – og der kommer andre,
der har reserveret pladsen, vi har jo ikke alle samme
grænse for, hvilket vejr vi sejler i.
Så derfor – selvom der har lydt positive kommentarer
fra salen, kan jeg ikke se, at dette er andet end i
bedste fald, overflødigt for alle, bortset fra dem der
sælger systemet.
Med venlig hilsen
Peter Thøming
Brejning
22
FLIDs formand svarer:
Hej Peter Thøming
Tak for dit læserbrev som kommentar til
”Formandens ord” i FLID & FAKTAs sidste nummer
vedr. Marinabooking.
På en måde forstår jeg godt din holdning til, at
vi som sejlere er frie fugle og at prebooking vil
begrænse denne frihed - og dog.
Vi har i 2013 et prøveår, hvor 25 havne, ud af alle
landets havne, har tilmeldt sig systemet. De fleste af
disse havne har valgt, at max 2 % af havnens pladser
kan prebookes. Der er således fortsat rig mulighed
for at være en fri fugl.
På den anden side er der i dag en hel del sejlere,
der kontakter havnefogeden for at ”reservere”
en plads. For FLID har der været meget grundige
overvejelser om at gå ind og tilbyde en ny service til
dette segment.
Og bestyrelsen, samt havnene bakkede os op i,
at tiden var kommet til at kunne booke bådplads.
Samtidig stod flere eksterne leverandører klar til at
tilbyde bookingportaler til danske havne. Men hvis
havnene takkede ja til dem, ville det betyde enten
mistet provenu til havnen og/eller højere priser.
FLID ejes af 184 havne og af provenuet for merprisen ved at prebooke går langt hovedparten til den
enkelte havn, og kun en minimal del går til at drive
selve bookingportalen.
For FLID var det vigtigste for os at kombinere
havnenes egen bookingportal med en generel
markedsføring af samtlige medlemshavne. Der
sker i samarbejde med Dansk Sejlunion og
VisitDenmark, hvor målet er at synliggøre Danmark
GOD IDE ?
som sejlerdestination for på denne måde at sikre
flere gæstesejlere. Se særskilt artikel om de nye
markedsføringstiltag på side 12. Af statistikkerne kan
vi jo se, at der er faldende besøg fra Norge, Sverige
og Tyskland, men også fra de danske sejlere. I de
fleste havne har der faktisk aldrig været så få gæster
som nu, og fremad ser det desværre ikke bedre ud.
Bookingportalen vil også blive brugt til at, langturssejlere o. l. fra ovenstående lande i f.eks 4 uger har
båden liggende med opsyn, indtil næste etape af
turen skal løbe af stablen. Desuden får flere og flere
havne ekstra indtægter ved at leje vinterpladsen
ud til autocampere. For 10 år siden når man ville
campere tog man blot af sted. I dag har 90 % af alle
campister booket plads inden ankomst.
Jeg tror personligt, at det vil tage mange år inden
sejlsporten kommer dertil, men med den nye
bookingportal har vi en mulighed for at servicere
LÆSERBREV
ældre sejlere, de yngre generationer, og udenlandske
gæstesejlere, på en sådan måde, at vi forhåbentlig
får flere gæstesejlere til glæde for os alle.
For alle havne i Danmark gælder det om at sikre,
at havnene er belagt både med fastliggere og
gæstesejlere. Det er ikke en let opgave - sidste
år manglede danske havne 100.000 personovernatninger, og for at vende dette billede er vi nødt til
at gå nye veje.
Der har desværre aldrig før været så god plads i de
danske lystbådehavne.
Som du kan se af mit indlæg Peter, er du stadig
meget velkommen som ’fri fugl’ i alle vore havne. Vi
mødes måske til sommer et eller andet sted.
Venlig Hilsen
Søren Hald, formand
„‡–‘ˆŽ›†‡„”‘‡”Ǧˆ‘”–ÞŒ‹‰•„‘‡Ǧ‘’Ž‡––‡ƒŽ§‰
>
1%&0DULQH
–ŽˆǤ͕͔͔͖͛͛͘͝Ǧ™™™Ǥ„…ƒ”‹‡Ǥ†Ǧ‹ˆ‘̷„…ƒ”‹‡Ǥ†
23
GRENAA MARINA ST
Af Frede Frandsen, bestyrelsesmedlem Grenaa Marina – tovholder i planen.
Grenaa Marina har de seneste år gennemført et
strategisk arbejde for at fastlægge et klart mål for
havnens udvikling. Det har været en spændende
proces og andre havne kan helt sikkert blive
inspireret af marinaens flotte og store arbejde
med at definere en ny vej for Marinaen. Særligt
som tiderne er i øjeblikket, er det utrolig vigtigt,
at havnene strategisk arbejder med, hvordan
indtjening og udvikling kan sikres i fremtiden.
Vi bringer her en omtale af forløbet bag planens
tilblivelse.
Da jeg blev valgt ind i Grenaa Lystbådehavns Fond,
som vi i dag kalder Grenaa Marina, slog det mig, at
man i bestyrelsen og blandt medlemmerne havde
mange planer og ideer, men at det kun blev til snak
hen over bestyrelsesbordet. I 2009 foreslog jeg, at
der blev sat struktur på de mange ideer, og at der
blev udarbejdet en strategiplan.
Det hele startede med, at vi i samarbejde med
Jesper Højenvang FLID, gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt havnens brugere. Under
overskriften” Hvor ser du Grenaa Lystbådehavn om
10 år”, bad vi interesserne bidrage med forslag.
KOM I GANG MED STRATEGIARBEJDET
Inspireret til at igangsætte et lignende
strategiarbejde i jeres havn?
Få sparring i FLIDs sekretariat til, hvordan
et strategiarbejde kan struktureres og
tilrettelægges, så havnen får et klart
pejlemærke for, hvordan den skal udvikles.
Et sådan arbejde er særdeles relevant i
dag, hvor nedgangstidens økonomiske
udfordringer, gør det nødvendigt for havnen
at træffe nogle overordnede strategiske valg,
der kan være med til at sikre indtjeningen
både på den korte og den lange bane.
24
Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2009
og var klar 18/11 2009.
Formålet med undersøgelsen var, at få input,
ideer, visioner og konkrete forslag fra alle havnens
forskellige interessenter, og lade disse indgå
NU HANDLER DET OM AT FØLGE OP PÅ
PLANERNE OG HELE TIDEN SØGE AT NÅ
DE MÅL, VI HAR SAT OS. DET ER IKKE
NEMT, OG ISÆR I NEDGANGSTIDER
KRÆVER DET HÅRDT ARBEJDE, MEN NU
HAR VI ET MÅL AT GÅ EFTER
i bestyrelsens arbejde med en strategiplan.
Spørgeskemaundersøgelsen kan læses i strategiplanen på siderne 11-16. Det blev et rigtigt vigtigt
værktøj for bestyrelsen til det videre arbejde.
Herefter trak bestyrelsen i arbejdstøjet, og vi
afholdte et strategiseminar i maj måned 2010 i
samarbejde med Jesper Højenvang. På dette seminar
blev grundlaget for strategiplanen lagt, og hele
bestyrelsen og havnefogeden blev involveret i det
videre arbejdede. Der blev nedsat 2 arbejdsgrupper,
og der blev udarbejdet et kommissorium for
gruppernes arbejde. Det har givet ”ejerskab” til
strategiplanen.
Udarbejdelse af Missionen for Grenaa Marina lå
fast i Fondens vedtægt. Grenaa Lystbådehavn er en
selvejende institution, stiftet af Grenaa Kommune i
1987, og her var formålet lagt fast. Kun navnet blev
ændret til Grenaa Marina.
Visionen var nok den sværeste øvelse at blive enige
om, men med udgangspunkt i Missionen, kom vi
RATEGIPLAN 2020
frem til, at visionen er: ”Grenaa Marina, Østjyllands
foretrukne med visioner, atmosfære samt alsidige
oplevelser med plads til alle”. Hvordan ville vi så
opnå det? Det var svært at blive enige om, men
godt hjulpet af spørgeskemaundersøgelsen, og de
gode diskussioner i bestyrelsen, har vi nu en 2020
plan for Grenaa Marina.
KORT OM STRATEGIPLAN 2020
Strategiplan 2020 for Grenaa Marina
indeholder Vision for 2020, målsætninger,
handlingsplaner samt en række interessante
baggrundsoplysninger. Det drejer sig en
SWOT-analyse, interessentanalyse, nøgletal
for udviklingen og meget mere.
Nu handler det om at følge op på planerne og hele
tiden søge at nå de mål, vi har sat os. Det er ikke
nemt, og især i nedgangstider kræver det hårdt
arbejde, men nu har vi et mål at gå efter.
Læs Strategiplanen på havnens hjemmeside:
www.grenaamarina.dk/Dokumenter/
Strategiplan2020.pdf
God arbejdslyst til andre havne.
Interessentanalyse
Havnens
tilstand
Hvad er en god havn?
Hvad efterspørger/ønsker
kunder/øvrige
interessenter?
Analyse af anlæg og
faciliteter, restlevetid
og investeringer
SWOTanalyse
Styrker/svagheder
Muligheder/trusler
Strategisk
planlægning
Ide/vision/mission:
Hvor vil vi hen?
Opstille mål:
Hvad gør vi?
Handlingsplaner og
milestones:
Hvordan/hvornår
Figuren illustrerer hovedelementerne
i processen omkring strategiarbejde
Figuren illustrerer
hovedelementerne
for
Grenaai Marina.
processen omkring strategiarbejdet for
Grenaa Marina
25
&5($7,1*6$)()$,5:$<6
9LKDUOHYHUHWE¡MHURJODQWHUQHUWLO
GDQVNHKDYQHRJO\VWEnGHKDYQH
VLGHQRJKDURSE\JJHWEUHG
HUIDULQJPHGIDUYDQGVDIP UNQLQJ
9LI¡UHUKHOHVSHNWUHWDI
DIP UNQLQJVXGVW\U
RJNDQOHYHUHNRPSOHWWHO¡VQLQJHU
,7263%
.XQVWVWRIE¡MHU
/('/DQWHUQHURJJDGHO\V
/('/HGHI\U0ROHI\U
/('9LQNHOI\U
6ROFHOOHO¡VQLQJHU
6HDOLWH$SROOR
/('YLQNHOI\U
1<+('
,72,0/
.RQWDNWRVIRU\GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQ
0$5,7,0&2168/7‡+2/067583*$$5'9(-‡'.$$5+869
26
‡0&#0$5,7,0&2168/7&20
REVISION AF STANDARDREGLEMENTET UNDER
OPSEJLING
Af Jesper Højenvang
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark har rettet
henvendelse til Kystdirektoratet, da mange havne
har et stort ønske om få justeret og forbedret
”Standardreglement for overholdelse af orden i
danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”.
Kystdirektoratet er positive overfor en revision.
Vores samarbejdspartner advokatfirmaet Delacour
Dania, som kører mange sager for lystbådehavnene,
er i øjeblikket involveret i en verserende sag (omtalt
i F&F oktober 2012), som med al tydelighed udstiller
det nuværende reglements begrænsninger.
Ønskelisten
Reglementet har 11 år på bagen, og vi må i dag
konstatere, at standardreglementet på en række
områder har mangelfulde ”håndtag” i forhold til
at håndtere de situationer og tvister, der løbende
opstår mellem havnemyndigheden og havnebrugerne.
FLID og Delacour Danica har i fællesskab udfærdiget
et notat, hvori vi nærmere redegør for problemstillingerne i det nuværende reglement og samtidig
beskriver vores ønsker og forslag til ændringer af
standardreglementet.
Svært at ophæve brugsretten
DET ER DERFOR ESSENTIELT FOR HAVNENE,
MED ET REGLEMENT DER STØTTER DEM I DERES
ARBEJDE, OG SIKRER DEM DE FORNØDNE
’HÅNDTAG’ – OGSÅ NÅR SAGER SPIDSER TIL.
Det drejer sig primært om havnenes begrænsede
muligheder for at ophæve brugsretten til bådpladser samt flytte og fjerne både fra havnens
område m.m. når bådejere gentagne gange overtræder reglementet og ikke ønsker at efterleve
havnemyndighedens påbud.
Erfaringer og tilbagemeldinger fra havnene, inputs
via FLIDs kursusvirksomhed og en række konkrete
sager bekræfter dette og viser samtidig, at reglementet på en lang række andre punkter savner
præcisering og uddybning.
Reglementet betragtes i havnekredse som havnenes
”bibel”, idet det regulerer alle vitale forhold knyttet
til udøvelse af havnens myndighed og beføjelser. Det
er derfor essentielt for havnene, med et reglement
der støtter dem i deres arbejde, og sikrer dem de
fornødne ’håndtag’ – også når sager spidser til.
Kystdirektoratet er positiv
Kystdirektoratet medgiver, at reglementet har
mange år på bagen og trænger til en justering,
hvilket glæder FLID. Kystdirektoratet har endvidere
tilkendegivet, at de vil igangsætte en proces med
henblik på at modernisere og forbedre reglementet.
FLID afholder opstartsmøde med Kystdirektoratet
i april måned, og vil løbende orientere om sagens
fremdrift i senere numre af bladet.
Standardreglementet giver ikke
altid tilstrækkelige virkemidler
til at håndhæve et påbud.
27
Vi tænker
i helheder
HUNDIGE HAVN
SVANEMØLLEHAVNEN
TEGLVÆRKSHAVNEN
ÅLBORG HAVNEBAD
www.ccdesign.dk
28
Tlf.: 65 32 33 96
Havneentreprenør, Flydebroer
Faste broer, Rammening
STORMFLODSS
U
T
A
T
S
SAGEN
Af Jesper Højenvang
Trods massiv påvirkning bl.a. via politisk arbejde
har ministeren foreløbig ikke ønsket at ændre de
undtagelser i stormflodsordningen, der trådte
i kraft den 1. oktober 2012. I FLID fortsætter vi
imidlertid kampen og samarbejder med flere
interessenter om, hvad der skal til for at hjælpe
havnene, når stormfloden rammer. Vi bringer her
en kort status i sagen og forklarer samtidig, hvad
de nye undtagelser præcis betyder for havnene.
1. oktober 2012
Nyt erstatningsprincip
En god ting ved den nye ordning er indførelse af et
princip, hvor skader erstattes til genanskaffelsespris
for tilsvarende genstand med fradrag for slid og
ælde i overensstemmelse med almindeligt anvendte
principper i forsikringsbranchen. Problemet er blot,
at det for havnene er meget begrænset, hvad der
ydes erstatning til.
Spørgsmål til ministeren
”På hvilken måde agter ministeren at hjælpe
havnene, når de 1. oktober 2012 efterlades uden
erstatningsmulighed og uden mulighed for at
forsikre sig mod stormflodsskader?” Dette spørgsmål blev stillet til Ministeren via Folketingets
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, men det korte
svar er, at Ministeren på nuværende tidspunkt ikke
ønsker at hjælpe havnene.
Ministeren skriver i sit svar til Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg i stedet, at havnene bør
tænke i at forebygge skader på deres havneanlæg,
da udgangspunktet for en revision af ordningen har
været, at undtagelser fra ordningen: ”… skal give
incitamenter til at forebygge fremtidige skader”.
Det svar er vi ikke tilfredse med. Vi medgiver, at
det er fornuftigt at tænke i forebyggelse af
stormflodsskader, men at det - på eksisterende
havneanlæg - kan blive en særdeles kostbar affære,
hvis f.eks. moler skal forstærkes / forhøjes med
ekstra sten. Ved anlæg af nye moler / broer bør
det til gengæld være naturligt at dimensionere så
havneanlæg og broer kan modstå mere voldsomme
storme og højvandssituationer.
Ny negativliste
Omfatter områder, ejendom og genstande mv., som
eksplicit er undtaget muligheden for erstatning efter
stormflodsordningen. Det drejer sig som bekendt
om havne- og kajanlæg, bådebroer og løsøre
placeret på havne- og kajanlæg.
Skader på genstande, som kan kaskoforsikres,
dækkes, hvis der er / kan tegnes kaskoforsikring
herfor. Det drejer sig om:
ã .ºUHWºMHUKHUXQGHUDUEHMGVPDVNLQHU
ã )DUWºMHU
ã .UDQHU
ã 0DVNLQHU
ã )O\GHEURHU
Følgende er hverken dækket af stormflodordningen
eller kan pt. forsikres i et forsikringsselskab. Det
drejer sig om stormflodsskader på:
ã +DYQHRJNDMDQO¨JKHUXQGHU
- Faste broer og løsøre placeret herpå (kan ikke
kaskoforsikres)
- Stenmoler og løsøre placeret herpå (kan ikke
kaskoforsikres)
- Andre mole- og kajanlæg og løsøre placeret
herpå (kan ikke kaskoforsikres)
29
>
Enkel og sikker bådhåndtering
Fra 20 til 70 fod % op til 30 tons!
Op med mast på
LPY stativer anbefales
af førende
forsikringsselskaber
x
Enkel og sikker flytning af båden
x
Ingen manuel håndtering af tunge stativer
x
x
Stativerne stables/flyttes hurtigt med truck
Ingen unødvendige skridt
x
Køre/løftevognen leveres med fjernbetjening, al betjening sker fra truck eller
traktor
x
-
x
Stativ og båd passer sammen
x
x
!"#$- og motorbåde
x
Ved større både specialdesignes stativet
Sikkerheden er i top
x
Alle stativer er af egen udvikling og afprøvet i eget hus
x
Længde, benhøjde og kølplacering tilpasses båden
x
x
x
Når store både skal på
land med mast på
Sejlbådens køl placeres i bunden af stativet ml. kølvangerne
Lav løftehøjde
Leasing aftale kan tilbydes
Se vores system i drift
F.eks. i Assens Marina
eller en af de mange
andre havne vi allerede
har leveret til
Filmklip på www.lp-yacht.dk
LP Yacht ApS, Vester Fjordvej 5-7, Mou, 9280 Storvorde
Tlf. +4596776000 Mobil +4540337340
30
Mail : [email protected] www.lp-yacht.dk
anbefales 6-bens stativer
I sit svar skriver Ministeren dog, at: ”Der kan fortsat
ansøges om erstatning for skader på fx bygninger
eller løsøre, som befinder sig på et havneareal,
så længe de er placeret uden for selve havneog kajanlægget og skaden i øvrigt er omfattet
af stormflodsordningen” (og at der er tegnet
brandforsikring for det pågældende).
konsekvenserne for havnene, dels få afklaret
tolkningen af, hvad der ligger i udtrykket ”selve”
havne- og kajanlægget. Kan man f.eks. få dækket
undermineringsskader og skader på belægninger
nær molerne, herunder parkeringsområder og
promenader?
Hvornår er Ministeren åben for justering af regler?
DET KORTE SVAR ER, AT MINISTEREN
PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT IKKE
ØNSKER AT HJÆLPE HAVNENE.
Den endelige konklusion må være, at uden en
mulighed for dækning af stormflodsskader hos
Stormrådet, er det praktisk ikke muligt at få dækket
udgifterne til stormflodsskader med mindre 1)
tingen/løsøret kan kaskoforsikres eller altså 2) er
placeret uden for ”selve” havne og kajanlægget.
Skulle nogen havne være så uheldige at blive ramt
af stormflod, opfordres de til at søge erstatning
via stormrådet, så vi dels kan dokumentere
Ministeren har i sit svar til Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg udtrykt følgende: ”Jeg vil naturligvis
følge udviklingen på dette område, herunder
virkningerne af den nye negativliste og på baggrund
af de indhøstede erfaringer overveje, om der måtte
være behov for at justere reglerne”.
Vi er naturligvis positive overfor at Ministeren ønsker
at følge virkningerne af den nye negativliste, og
overveje, om der måtte være behov for at justere
reglerne.
Men vi mener ikke, at der hverken er råd, eller i
øvrigt grund til, at vente med en justering.
Vi arbejder derfor pt. via forskellige interessenter på
alternative veje, der kan være med til at lægge pres
på ministeren.
31
TILBAGE TIL DEN GAMLE
Af Bent Kofoed-Hansen
Mange gæstesejlere brokker sig over at blive mødt
med automater i stedet for af en havnefoged af
kød og blod, når de anduver nogle af de danske
lystbådehavne. Det har man taget konsekvensen
af på Ærø, hvor man nu går tilbage til den gamle
havnefoged.
I Ærøskøbing Havn på Ærø har man hvert år ca.
13.000 bådovernatninger. Havnen har gennem
mange år været betjent af et stort antal automater
både til betaling af bad og el, men også havnepenge
har man opkrævet via automater. Teknisk set har
automaterne sådan set fungeret ok, men blandt
mange gæstesejlere savnede man den menneskelige
kontakt, når man ankom til den gamle skipperby.
Denne utilfredshed gjorde sig ikke mindst gældende
hos tyske sejlere, som udgør en stor del af
Ærøskøbings gæster. Når tyskerne så tillige syntes at
havnepengene i de danske havne er høje i forhold
til i de tyske (nogle sagde endda for høje), var
der grobund for utilfredshed og mulighed for at
gæsterne fandt andre havne at besøge.
Automatsystemet i Ærøskøbing benyttede en form
for nøglebrik til de forskellige former for betaling.
Nu skete der imidlertid det, at leverandøren af
systemet ikke længere kunne levere nøglebrikker til
erstatning for de, som forsvandt eller gik i stykker,
og havnen var derfor nødt til at overveje ”hvad gør
vi så?”
TEKNISK SET HAR AUTOMATERNE SÅDAN
SET FUNGERET OK, MEN BLANDT MANGE
GÆSTESEJLERE SAVNEDE MAN DEN
MENNESKELIGE KONTAKT, NÅR MAN
ANKOM TIL DEN GAMLE SKIPPERBY.
Ærøs havnefoged Torben Lunnemann Frederiksen
– der administrerer både Ærøskøbing og Marstal
havne – fortæller, at en (nu nødvendig) udskiftning
af hele automatsystemet ville koste ca. kr. 700.000.
’Det sammenholdt med den tidligere nævnte mangel
på menneskelig kontakt fik os til at overveje, om vi
måske skulle gå tilbage den gammeldags personlige
opkrævning, så jeg indhentede 2 forskellige tilbud
på udskiftning af automatsystemet og udarbejdede
tillige et forslag med redegørelse og beregninger for
hvad den personlige betjening ville kunne laves for’,
fortæller Torben.
De 3 forslag blev nu sendt til kommunens Teknikog Havneudvalg. Her valgte man løsningen med
personlig betjening, men beløbsstørrelsen gjorde,
at sagen skulle videre til Økonomiudvalg og
Kommunalbestyrelse. Også disse instanser bakkede
op om Teknik- og Havneudvalgets indstilling, så nu
var den politisk klar.
Den gammeldags havnefoged
er på vej tilbage.
32
’Ja, vi har så valgt en model, hvor vi ikke selv
ansætter folk til at betjene Ærøskøbing Havn’,
fortæller havnefoged Torben videre. ’Vi har besluttet
at lade en entreprenør udføre opgaven, og har
derfor sendt det i udbud og bedt interesserede
HAVNEFOGED !
om at indgive en redegørelse for, hvordan de
vil løse opgaven, og hvor mange procent af
bruttoomsætningen de skal have for det.’
Entreprenøren, der skal løse opkrævningsopgaven,
skal etablere kontor på havnen og have faste
kontortider, udover at de selvfølgelig skal lave
opkrævningsrunder på havnen. De skal ikke
selv tage sig af fejl eller rengøring af fx bade og
toiletter, men skal naturligvis modtage anmeldelse
af fejl fra gæstesejlerne og videregive dem til det
havnepersonale, der er fælles for Ærøskøbing og
Marstal. Udover selve opkrævningen skal entreprenøren selvfølgelig også vejlede og hjælpe gæstesejlerne med alle de mange spørgsmål, som man får
på et havnekontor.
’Vi glæder os meget til at komme i gang i Ærøskøbing.
Vi har det samme entreprenørsystem i Marstal, hvor
vi har ca. 17.000 bådovernatninger om året, og her
er vi særdeles godt tilfredse med systemet,’ slutter
Torben Lunnemann Frederiksen.
Beas Ticketmaster
Reducér elforbrug
og kontanthåndtering
BEAS udvikler og leverer brugervenlige selvbetjenings- og
betalingsløsninger, målrettet lystbådehavne. Vi tilbyder bl.a.:
· El-standere med kw-måling eller betalingssystem
· Vandstandere i flot design
· Automater til styring af bad og vaskeri
· Bom –og adgangskontrol
· Betalingsautomat til opkrævning af havneafgift 24/7
· Software til pc, der giver overblik over omsætning,
belægning m.v. i betalingsautomat
BEAS A/S
Brørupvænget 10
DK-7650 Bøvlingbjerg
Tlf. +45 9788 5222
www.beas.dk
33
Sikkerhed i havnen ...
Undgå faldulykker på
slæbesteder og andre
glatte steder i havnen.
Vynagrip er meget
skridsikker og drænende
og kan ligge ude hele
året. Leveres i ruller af 1
meter i 3 bredder.
Rullerne kan
sammenkobles.
Se mere på
atting.dk
www.top-m
r til
e
- også mått
andre
g
o
baderum
mråder.
so
e
ls
e
d
anven
Leveres i sort, blå og rød
Montage med specialbeslag
top-matting aps, Mandal Alle 2, 5500 Middelfart
tlf. + 45 25 70 40 64 Mail: [email protected] - www.top-matting.dk
Havneanlæg
... også for den næste generation
5 Gennemprøvet koncept
- mere end 30 års erfaring
5 Lang teknisk levetid
- mere end 50 år
Minimale driftsomkostninger og maksimal holdbarhed…
tilbyder komplette havneanlæg – bestående af såvel faste
5 Minimal vedligeholdelse
- enkel klargøring
5 Særdeles vejrbestandig
- modstår isdannelse
5 Optimal investering
- lave driftsomkostninger
5 Miljøvenlige materialer
- overholder nye EU krav
NORDIC
34
!"#$%&$%
(!()*+,-(. ./0 !111 +,-(. .
NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET
En ny kursussæson er skudt i gang.
Kurset ”Jura og forsikring” er afholdt den 6. februar
i år i Marselisborg, med et imponerende deltagerantal på hele 66. Jeg har allerede nu, fra nogle
deltagere, hørt i min øresnegl at forholdene var
lige i underkanten til så mange deltagere. Heller
ikke maden svarede helt til forventningerne. Ikke
så meget kvaliteten som kvantiteten. Nu kan nogen
jo sætte mere til livs end andre, men på den anden
side skal alle jo kunne blive mætte. Vi ser naturligvis
nærmere på den samlede evaluering, og tager som
sædvanlig al kritik - god som dårlig - med i den
fremtidige kursusplanlægning.
I skrivende stund står ”Introduktionskursus” for
døren. Det afholdes i år i Amandas by, Kerteminde,
den 6. marts. Der er 24 tilmeldte fra hele landet.
Kurset er kendt for at være fuldt af øjenåbnere, og
give anledning til en masse spørgsmål, selv hos ikke
helt nybagte havnefolk. Når dette blad er på gaden
er kurset afholdt, og vi ved da meget mere om
hvordan det er forløbet.
Vi har fået henvendelse fra nogle havne, med tilbud
om at lægge faciliteter til afholdelse af kurser.
Fint at komme lidt rundt. Det eneste vi i udvalget
synes er vigtigt at tage i betragtning, er fordeling
af kurser på landsplan samt nærheden til offentlige
transportmidler. Men vi takker for henvendelserne,
og husker det i forbindelse med den fremtidige
planlægning.
Som sædvanlig, og af indlysende årsager, er
der ingen kurser i den travleste sommersæson,
men allerede 17. september afholdes igen, igen,
”Førstehjælp, genoplivning og hjertemassage”.
Og igen, igen i Korsør. Vær opmærksom på, at
førstehjælpen denne gang ”kun” er genopfriskning,
men samtidig et kursus alle der kan førstehjælp
bør deltage i med jævne mellemrum. Dansk
Førstehjælpsråd anbefaler genopfriskning inden
FLIDs kurser er altid godt besøgt
35
>
www.tallykey.dk
Vi har det komplette udvalg...
Som den eneste leverandør på markedet udvikler og servicerer vi selv samtlige vore
produkter. Derfor er vi foran, både hvad angår teknologi og funktion!
Alle vore løsninger er skabt til at være enkle, holdbare og brugervenlige - og de bliver
solgt over hele verden...
y
ke
lly
ta
Forsyningssøjler i smukt design og med uovertruffen holdbarhed.
tallycard+ - forbrugsafregning og adgangskontrol med kort.
tallybee - fjernaflæsning af målere og fjernstyring af udtag.
Mulighed for alarm ved f.eks. frakobling af kabel.
Egenudviklet software til håndtering af vores systemer
samt komplet marinastyring.
On-line booking i flere forskellige versioner.
tallypro - markedets mest komplette løsning, hvor
alle aktiviteter overvåges og logges trådløst!
Lad os give et bud, næste gang der skal investeres - vi har løsningen!
Vi samarbejder også med
MarinaGuide.dk
36
Sejl & Se
GRATIS
on-line
booking
Fabriksvej 14 . 7600 Struer
Tel. 97 84 12 77
for en periode på 3 år. Det skyldes iflg. rådet, at
erfaringer og nye tiltag inden for 1. hjælp evalueres
hvert 3. år med henblik på, at udmelde evt. nye
fremgangsmåder m.v. indenfor førstehjælp. Så glem
nu ikke tilmeldingen midt i al sommertravlheden.
Læg også mærke til, at kursus ”Brand, redning
og Sikker Havn” afvikles dagen efter ovennævnte
førstehjælpskursus. Vil nogen deltage begge
dage, er FLID gerne behjælpelig med at arrangere
overnatning m.v. med henblik på muligheden for
socialt samvær. Netop socialt samvær er noget der
efterspørges af havnene fordi det giver så meget,
også fagligt. Og så er det jo altid rart at få ”sat
ansigt” på kollegaer.
DANSK FØRSTEHJÆLPSRÅD
ANBEFALER GENOPFRISKNING
(AF AL FØRSTEHJÆLPSUDDANNELSE)
INDEN FOR EN PERIODE PÅ 3 ÅR.
Læs nærmere om de kommende kurser bagerst
i bladet på Opslagstavlen eller i FLIDs Uddannelseskatalog, som I tidligere har fået tilsendt.
danske farvande i år, og håber selvfølgelig, udover at
gense gamle kolleger, også, hvis der er tid, eventuelt
at få en lille snak om FLIDs uddannelsesprogram.
Forslag, ønsker og ideer modtages fortsat med glæde.
Jo flere forslag, jo mere er der at arbejde med.
Henvendelser desangående kan rettes direkte til
mig på mail [email protected] eller til FLIDs
sekretariat.
Herfra skal lyde ønsket om en rigtig god og travl
sommer. Jeg har planer om at sejle lidt rundt i
Med venlig hilsen
John Hakmann, udvalgsformand
START SÆSONEN MED
NYE BAGAGEVOGNE
-
Gratis levering
inden maj 2013
Havnens navn laserskæres i bagende af vogn
Fremstillet i el-poleret rustfrit stål
Vognen er synkefri
Møntlås
Bogense Yacht Service ApS
Kontakt os gernee
for et særligt ønsk
i rustfrit stål
Sejlerkanalen 10, 5400 Bogense, +45 6481 3675, [email protected], www.bys.dk
37
LYSTBÅDEHAVNENE
- EN BRÆNDENDE PLATFORM
Af Jesper Højenvang og Kenneth Højlund Jensen
Spørgeskemaundersøgelsen som FLID gennemførte i efteråret viser et billede af en alvorlig
udvikling. Der er ingen grund til at male fanden
på væggen, men situationen kalder på handling.
Forstætter vi i det nuværende spor, ser det sort ud
om 5-10 år.
Spørgeskemaundersøgelsen viser at alderssammensætningen blandt havnenes kunder, den økonomiske
afmatning, manglende tilgang af nye bådejere og et
generelt dalende antal sejlerturister indebærer, at
der er tendens til økonomisk tilbagegang.
Tendensen forventes forstærket de kommende 5-10
år, hvor den store generation af sejlere, der købte
båd i 80’erne, vil flage ud. Det må derfor forventes,
at det i fremtiden bliver sværere at drive havn,
herunder at sikre den nødvendige vedligeholdelse af
havnenes værker, opdatere og modernisere havnens
faciliteter og skabe økonomi til udvikling.
for samfundet herunder afledte effekter så som
sundhed, bosætning, afledt beskæftigelse m.m.
Mere information fra udvalget kommer senere på året.
Undersøgelsens resultater
Alderssammensætningen – den helt store
udfordring
Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen
dækker 99 af FLIDs medlemshavne. En række af de
spørgsmål, som havnene skulle besvare, knytter sig
til alderssammensætningen. Her vurderer havnene,
at hele 65% af bådejerne er i gruppen 50-60 år og
at 21% er over 60 år. Det betyder, at vi om 5-10 år
har en alderssammensætning, hvor hovedparten af
bådejerne vil være over 60 år.
Aldersfordeling bådejere
21%
Hvad kan der gøres?
Ikke just munter læsning, men et faktum vi er
nødt til at forholde os til og handle på – før det
er for sent! Allerede på generalforsamlingen den
20. marts tager vi hul på debatten om, hvordan
vi kan bringe havnene videre og ud af krisen. Der
kommer spændende indlæg om rekruttering af unge
til havnene og havnenes fremtid set gennem en
fremtidsforskers øjne.
Desuden har FLID som bekendt nedsat et
”Havneudviklingsudvalg” som arbejder med
spørgsmålet: Hvordan kan havnene sikre deres
indtjening i fremtiden? De forslag der arbejdes med
er bl.a. et idéhæfte med konkrete løsninger, der kan
give ekstra penge i kassen. Derudover kigges der
på markedsføring og branding af lystbådehavnene,
samt synliggørelse af havnenes værdi og potentialer
38
65%
15%
40-50 år
50-60 år
Over 60 år
2/3 af havnene ser da også alderssammensætningen,
som en udfordring i forhold til havnens økonomi, se
nedenfor.
Ser du alderssammenhængen i din havn
som en udfordring i forhold til økonomien?
Udvikling i ledige havdepladser
de seneste 3 år
2%
6%
36%
61%
Ja
Nej
Ved ikke
Ledige pladser
Af de adspurgte havne oplyser 60%, at de pt. har
ledige pladser i havnen. Tilsammen er der i disse
havne knap 2100 ledige pladser - svarende til i snit
omkring 36 ledige pladser pr. havn.
Ledige pladser i havnene
40%
60%
1%
49%
44%
Ubesvaret
Flere ledige pladser
Neutral
Færre ledige pladser
Ventelister skrumper
I 2009 gennemførte FLID en undersøgelse af
ventelisteproblematikken i havnene. Dengang havde
84% ventelister til bådplads. I gennemsnit stod der
dengang 121 personer på venteliste pr. havn.
I dag har 58% af havnene fortsat folk på venteliste
– specielt til de store pladser over 3,5 meters
bredde - men den skrumper. Det gennemsnitlige
antal personer på venteliste er således faldet til 86
personer pr. havn, svarende til et fald på knap 30%.
Undersøgelsen afdækker ikke om de personer, der
står på ventelisterne, rent faktisk ønsker at tage i
mod et eventuelt tilbud om bådplads. Men når 60%
af havnene melder om ledige pladser, tyder meget
på, at folk er yderst tilbageholdende med at slå til.
Få planer om havneudvidelser
Ledige pladser i havnen
Ikke ledige pladser
Kun 14% af de adspurgte havne har i dag konkrete
planer om havneudvidelser. Til sammenligning havde
30 % af havnene i 2009 konkrete planner om at
udvide havnen.
DEN HELDIGE VINDER AF 3 FLASKER VIN
1000-tak til de mange havne der afsatte
tid til at deltage i undersøgelsen. I den
forbindelse udlovede vi tre flasker god vin
bland bidragsyderne. Den heldige vinder
er fundet ved lodtrækning og er Strandby
Lystbådehavn. Tillykke!
Hvis ikke fremtidens lystbådehavn
skal se sådan ud i sommersæsonen,
kræver det handling – NU.
39
Emnet må på dagsordenen og være
det i mange år frem.
MECmarine markedsfører produkter til lystbådehavne. Firmaet har agenturer for
Flydebroer og Y-bomme
Portal, svingkraner og bådvogne
Toiletpumper
E-mail: [email protected] - Mobil: 2043 8831 - www.mecmarine.dk
40
Rådgivning og vidensdeling
Få råd og vejledning. FLID har et stort kontaktnet
og en stor viden vedr. havne og havnedrift, som
medlemmerne kan trække på. Det være sig i
forhold til Standardreglementet, forsikringer, jura,
klapning, miljø, sikkerhed og meget mere.
Kig og søg på www.flidhavne.dk eller kontakt
FLIDs sekretariat.
Har havnen brug for en klaptilladelse?
FLIDs sekretariat hjælper gerne og er i
øjeblikket travlt beskæftiget med at løse
opgaver for en række medlemshavne
I visse sager tilbyder FLID, at løse konkrete opgaver
for havnene. Det kan f.eks. være indførelse af
miljøstyring, myndighedstilladelser (klapning, bypass af sand, genanvendelse af havbundmaterialer
m.m.), strategiplaner, behovsanalyser m.m.
Vi har f.eks. udarbejdet klapansøgninger, nyttiggørelsestilladelser/by-pass for en del af vore
medlemshavne, som derved har sparet penge.
Kontakt Jesper Højenvang, tlf. 4345 4360 /
jesper@flidhavne.dk og hør nærmere.
Advokat/juridisk rådgivning
FLIDs samarbejde med advokat Henrik Kleis,
DELACOURDANIA indebærer, at den første
tlf.- henvendelse er gratis for FLIDs medlemmer.
Advokat Henrik Kleis kan kontaktes på
tlf. 8732 7450 / [email protected]
Elektronisk havnelods
Alle FLID-havne er automatisk med i FLIDs
havnelods, der bliver en del af markedsføringssiden
MarinaBooking.dk. Her præsenteres alle havne med
luftfoto, beskrivelser, faciliteter, takster, tlf., mail m.m.
Bådpladsportalen
Annoncér gratis havnens ledige havnepladser på
FLIDs nye side for salg og udlejning af bådpladser
på www.findbådpladser.dk
NY – Rammeaftale med Swedbank
Spar penge på transaktionsgebyrerne
FLID har indgået en rammeaftale med Swedbank
som indebærer, at havne med stor omsætning
på betalingskort og særligt havne med mange
udenlandske gæstesejlere, kan opnå betydelige
besparelser på de transaktionsgebyrer, der skal
betales, hver gang der på havnen betales med et
VISA eller MasterCard.
Bestyrelsesansvarsforsikring
– kun 500 kr./år
Tilbud fra Codan på kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring
FLID´s medlemshavne kan også i 2012 tegne
en bestyrelsesansvarsforsikring for kun 500
kr. pr. år. Forsikringen dækker medlemmer af
havnens bestyrelse. 70 havne har allerede tegnet
forsikringen.
Læs mere om dækningssummer, se policen
m.m. på www.flidhavne.dk under vidensbank/
medlemstilbud.
Havneforsikring, besigtigelse og rådgivning
FLID har en fordelagtig aftale med Codan
FLID og Codan har et samarbejde omkring
havneforsikring, rådgivning, Sikker Havn og
besigtigelse af FLID-havne. Codan tilbyder en
grundig gennemgang af havnen, for at afdække
upåagtede risikoområder, og for at give rådgivning
og tilbud på forsikringer, der dækker havnens
behov. Du skal, som FLID medlem, ikke betale
for udarbejdelsen af besigtigelsesrapporten, hvis
du har købt størstedelen af dine forsikringer hos
Codan.
FLID-medlemmer, som ikke ønsker at købe
størstedelen af deres forsikringer i Codan betaler
3.000 kr. ekskl. moms for besigtigelsesrapporten.
Pris for ikke medlemmer er 9.000 kr. ekskl. moms.
Kontakt Bibi Dimitrov, Codan på tlf. 3355 3407 eller
[email protected] og hør nærmere.
Sundhedsforsikring
FLIDs medlemshavne tilbydes en sundhedsforsikring på fordelagtige vilkår. FLID og Codan har
indgået en rammeaftale der sikrer, at de ansatte
i havnene hurtigt kan komme i behandling på
privathospital. Der skal ikke afgives individuelle
helbredsoplysninger. Aftalen indeholder en rabat på
10% i forhold til en ”almindelig” firmaaftale, og der
tages ikke hensyn til den forsikredes alder. Aftalen
omfatter også bestyrelsesmedlemmer.
Kontakt Leif Christensen, Codan på tlf. 33 55 40 74
eller via mail [email protected]
Øvrige medlemstilbud
Se andre aktuelle medlemstilbud bl.a. på Vandfrie urinaler, Havneadministrationssystem, Mobilsites via
QR-koder på www.flidhavne.dk/medlemstilbud
41
opslagstavlen
Generalforsamling
20. marts – Messe
C
, Fredericia
I forbindelse med gene
ralforsamlingen vil der
om formiddagen være
udfordringer og fremtid.
faglige ind
læg om havnenes
Dansk Sejlunions nye
generalsekretær, Mads
Kolte-Olsen vil give sit
at interessere sig for bå
bud på, hvordan får vi
d- og havnelivet? Hvord
flere unge til
an kan havnene underst
og hvad skal der til? Ma
øtte en udvikling i posit
ds Kolte-Olsen vil fortæ
iv retning,
lle om sine visioner for
erfaringer fra spejderb
”Sejlerdanmark” og om
evægelsen, hvor han var
sin
e
med til at skabe en ma
unge medlemmer.
rkant medlemsfremgan
g blandt
Derudover vil fremtids
forsker Anders Bjerre,
Institut for Fremtidsfor
den generelle udvikling
skning, fortælle om Me
i samfundets betydnin
gatrends og
g for lystbådehavnene.
på fritids- og sportsomr
Hvilke udviklingstende
ådet, og hvilke nye veje
nser er der
kan lystbådehavnene gå
vil give konkrete ideer
for at understøtte disse?
til nye aktiviteter, prisp
Han
olitik, samarbejdsforme
bringe havnene videre
r m.m., som efter hans
- og give fornyet vind
mening kan
i sejlene.
Alt materiale til GF er
udsendt til medlemsha
vnene men kan også he
(klik på Generalforsaml
ntes på www.flidhavn
ing i venstre side unde
e.dk
r Begivenheder).
Vi ses i Fredericia den
20 /3.
I bestyrelsen taler
man også om ……
ã 6RPHQRSIºOJQLQJDI
YRUWEHJ\QGHQGHVDPD
UEHMGHPHG&RPSX0DUL
administrationssystem
QDRPNULQJHWKDYQH
, som afløser til MapM
arina, er afprøvningen
Selvfølgelig er der småfe
af
CompuMarina i fuld ga
jl i et nyt system, og vi
ng .
vil ikke helt sige ok før
tilendebragt. Snarest mu
afprøvningen er godt
ligt vil der blive indkaldt
til erfa-møde og demo
.
ã 6WRUPU§GHWXGEHWDO
HULNNHHUVWDWQLQJHIWHU
RNWREHU HIWHU
de fleste bekendt. Denn
HQHUNO¨UHWVWRUPĝRG
e sag ligger bestyrelse
VRPQRNHU
n meget på sinde, og
hvad der så kan være
der bliver arbejdet ihæ
for hjælp til havnene.
rdigt på
Og der er ikke tale om
kun et spørgsmål om ”n
”hvis” vi igen får storm
år” stormfloden komm
flo
d, men
er. Sagen er så alvorlig
interessenter om sage
at vi samarbejder med
n.
flere
ã 3OXGVHOLJHUGHWVOXWS
§§UHW RJGHUVND
OYLKDYHYRU
”Havnemesse”, så det
er tiden at opstarte all
e de mange
forberedelser der skal
til.
Målet er naturligvis mi
nimum
at opnå den samme sto
re
succes som vi fik i
efteråret 20 11.
Velkommen til nye
medlemshavne
FLID byder denne gang
velkommen til den nysti
ftede Sønderborg
Lystbådehavn A.M.B.A.
der fornylig har overtag
et
driften af havnen
fra Sønderborg Komm
une. Derudover byder
vi
ve
lko
mmen til
Klintholm Havn på Mø
n, Mou Bro beliggende
i Limfjorden samt
Rosenvold Havn Bådelau
g ved Vejle Fjord.
Foreningen tæller derm
ed
184 medlemshavne.
er:
sEfterårets kuerrs
skursus ) holder FLIDs uddannelse
(Jura og forsikring samt Introduktion
Efter de netop afholdte kurs
sted er:
råret. De næste kurser, der finder
virksomhed en lille pause indtil efte
2013
– genopfriskning – 17. september
ge
ssa
ma
rte
hje
og
ing
ivn
opl
Førstehjælp, gen
testarter
at
assinet er det afgørende vigtigt,
– Også med træning i brug af hjer
de måske samtidig faldet i havneb
men
kom
ved
er
og
løs
idst
bev
Er en person
ekt.
han/hun behandles hurtigt og korr
. og som ønsker at
Indhold
takt til havnens brugere, gæster m.fl
kon
har
lige
dag
det
i
der
alle,
til
er, at førstehjælp opfriskes
Kurset henvender sig
ncer. Dansk Førstehjælpsråd anbefal
pete
skom
ælp
tehj
førs
ærte
indl
genopfriske tidligere
e færdigheder og teknik ved lige.
este
inden for hvert tredje år for at hold
temassage og førstehjælp efter sen
således i genoplivningsteknik, hjer
rne
iste
ling i
kurs
and
es
beh
træn
rette
og
es
den
ann
med
På kurset udd
kessituation og sætte ind
ulyk
n
give
en
ere
vurd
at
til
d
guidelines. Kursisterne vil være i stan
cen når frem.
med hjertestarter indgå
de kritiske minutter inden ambulan
e en hjertestarter vil genoplivning
kaff
ans
at
r
nke
påtæ
r
elle
har
Idet mange havne efterhånden
assage og genoplivning.
r får udleveret certifikat i hjertem
som en del af kurset. Alle kursiste
– 18. september 2013
gere”
Brand, redning og Sikker Havn
havnens personale og ”superbru
ker stort. Derfor er det vigtigt, at
t for ulyk
På en lystbådehavn er potentiale
hvis uheldet indtræffer.
entær brand- og redningsindsats,
elem
med
ind
e
grib
at
til
et
ann
bliver udd
Indhold - Ild, vand og skumsprøjt
else Brandskole i brandslukning med
teori og praktiske øvelser på Slag
med
s
gge
dagen er
ttelæ
tilre
b
forlø
ens
Dag
- og pulverslukkere. Om eftermid
med øvelser i lukkede rum med CO2
erhedssikk
s
nen
Hav
n).
Hav
er
håndslukningsmidler kombineret
Sikk
ionshavn i projektet: I
trat
ons
(dem
vn
eha
båd
Lyst
ør
er herunder i brug af
der praktiske øvelser i Kors
genoplivning af ”druknede” figurant
og
ing
redn
med
lser
øve
i
år
indg
og redningsmateriel
r.
førstehjælpsudstyr og hjertestarte
på jeres havn?
Derfor er det vigtigt,
Har I uddannede superbrugere
før redningsberedskabet er fremme.
.
min
15
til
op
gå
der
kan
,
nen
erne fra I Sikker Havn
Når der sker en ulykke på hav
1. indsats. På baggrund af erfaring
ige
vigt
den
yde
kan
som
r,
one
havnefogeden, kan fungere
at der på havnen findes pers
faste brugere, som sammen med
ke
ræk
en
rver
hve
nen
hav
at
- projektet anbefales det,
s. at redde bevidstløse op fra
som ”Superbrugere”.
ats ved ulykker på havnen, som f.ek
inds
1.
en
yde
at
til
d
stan
i
e
vær
Superbrugere skal
dre brand.
rne
havnebassinet, eller slukke en min
bestyrelsesmedlemmer, superbruge
vender sig til havnens personale,
hen
og
eI
ålet
følg
at
form
r
til
t
nke
rsye
påtæ
r
dde
elle
skræ
er
Kurset er
alle havne som følg
. Kurset er dermed et ”must” for
nen
hav
på
es
færd
ofte
der
re
og and
sikker Havn anbefalingerne
ndende kursus)
ing – 12. november 2013 (Nyt spæ
Markedsføring og kundebehandl indtægter fra gæstesejlere og fastliggere, stiger behovet for at tænke
ende
end tidligere har behov for at gøre
I takt med at havnene oplever fald
. at havnene i langt højere grad
bl.a
r
yde
bet
Det
.
gen
iklin
udv
nyt for at vende
Men hvordan gøres det i praksis?
herom gennem markedsføring.
nen
erde
omv
ælle
fort
og
ive”
sig ”attrakt
via
Indhold
flere og måske nye kundegrupper
sig ud i forsøget på at tiltrække sig
får i havnen?
isk
fakt
rent
rne
sejle
ice
Hvordan kan man som havn skille
de oplevelser og den serv
med
men
sam
det
ger
hæn
rdan
markedsføring? Og hvo
det en havn siger – men af det den
g og positionering ikke skabes af
ierin
rent
diffe
rk
– eller en
stæ
en
at
er,
te
En vigtig poin
e og vurdering af en virksomhed
central rolle for en kundes opfattels
re
uhy
en
ald eller
er
opk
spill
et
r
af
else
g,
plev
enin
iceo
betj
gør! Serv
krete oplevelse af
ikke konkurrere med en kundes kon
kan
ing
sfør
ked
Mar
n.
hav
åde
lystb
er reklamationer på.
af den måde, en havn f.eks. håndter
igheder og ikke mindst deres
nens service og markedsføringsmul
hav
på
s
foku
e
vær
nem
igen
en
På kurset vil der dag
kan skabe værdi for kunderne,
indbyrdes sammenhæng.
oplevelser/services i havnene, som
des
erle
and
og
nye
rolle f.eks.
på
er
mpl
ekse
Der vil være
og om havnefogedens fremtidige
om nye måder at tænke priser på,
.
bl.a
at
deb
til
op
ges
læg
der
ligesom
som turistguide?
er marketing”, som
ner og forfatter til bogen: ”Service
esig
iced
serv
nn
hma
Bec
n
Søre
.
bøger, som er skrevet på
Oplægsholderne er bl.a
kaldt “… en af de vigtigste ledelses
blev
en
Bog
2.
201
i
s
ines
Bus
al
udkom på Gyldend
dansk.” i Berlingske Tidende
Tilmelding til alle kurser:
ng
på Uddannelse og herefter Tilmeldi
elsesGå ind på www.flidhavne.dk. Klik
ngelser kan findes i FLIDs Uddann
beti
ngs
eldi
fram
og
tilt
sam
er
kurs
elte
enk
de
Nærmere oplysninger om
hjemmeside.
43
katalog 2013 samt på foreningens
Forenkler havnens bådhåndtering, skaber plads og orden!
Standardiserede sikre bådstativer, bådeløft, let transport til og fra
vaskeplads/vinteropbevaring, enkel og sikker flytning, optagning og
isætning. Stativerne stables i sejlsæsonen.
– ny nem transport, op til 20 tons!
Wester-marina har et standardiseret system til bådhåndtering.
– vi har samlet de bedste ideer og fremstiller systemet, så det passer til de
fleste lystbådehavne. Samme system til 5,- 10 og 20 tons både.
– en sikker mangeårig investering, kend prisen for bådhåndtering mange år
frem.
– nu også med mulighed for leasing.
Se systemet i brug i flere havne
– ring til Mogens Dahl-Nielsen og hør om nærmeste havn,
telefon +45 4045 2564 eller mail [email protected]
Wester-marina’s Mobilsystem giver 8% rabat på gældende prisliste til medlemmer af FLID.
www.wester-marina.dk