FL D & FAKTA MARTS 2013 ÅRGANG 14, NR. 1 MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK Lav en strategiplan Ministeren ønsker ikke at hjælpe havnene Revision af standardreglement Bedste havnegrill Spørgeskemaundersøgelsen FL D & FAKTA FLID & FAKTA udkommer 4 gange årligt og er Foreningen af Lystbådehavne I Danmarks ofﬁcielle medlemsblad. Oplag: 650 eksemplarer. Gengivelse af bladets indhold er tilladt med behørig kildeangivelse. Debatindlæg, faglige oplysninger, spørgsmål til juristen, gratis køb/salg/ bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m. er meget velkomne og sendes til: Redaktør Bent Kofoed-Hansen Mail: redaktionen@ﬂidhavne.dk Telefon 5149 0542 FLID Idrættens Hus 2605 Brøndby Deadlines Nr. 2-2013 Nr. 3-2013 Nr. 4-2013 for FLID & FAKTA i 2013: 6. maj 2013 6. september 2013 8. november 2013 Annoncer Pris pr. blad: 1 hel side (b200 x h287 mm): kr. 4.000 (bagsiden b150 x h287 mm dog kr. 5.000) ½ side (b200 x h141 mm): kr. 2.600 ¼ side (b200 x h68 mm): kr. 1.850. Til medlemmer af FLIDs leverandørnetværk ydes der 10% rabat på de anførte priser ved samtidig tegning af 4 udgivelser. Pris for reklameindstik er kr. 5.000 for det første A4-ark. Efterfølgende ark kr. 500 pr. ark. Alle priser tillægges gældende moms. Salg af annoncer Jesper Højenvang FLIDs sekretariat Telefon 4345 4360 Mail: jesper@ﬂidhavne.dk Fakturering, kursustilmeldinger og medlemsoplysninger: Anna-Grethe Madsen, FLIDs sekretariat. Tlf. 5149 0742. E-mail: administration@ﬂidhavne.dk Layout og tryk Formegon, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, telefon 4326 2484. Denne tryksag er fremstillet på Svanemærke certiﬁceret papir. Forsidebillede Lav forårssol over Rungsted Havn (foto: Lise Mortensen Høy) ______________________________________________________________________________________________ Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 4345 4360 Mail: info@ﬂidhavne.dk www.ﬂidhavne.dk Bestyrelsen Søren Hald, Marselisborg (Formand) Tlf. 2220 4548, e-mail: [email protected] Henrik Kristensen, Rungsted (Næstformand) Tlf. 4586 8311, e-mail: [email protected] Birger Isaksen, Sæby (Sekretær) Tlf. 9846 1059, e-mail: [email protected] Flemming Juel, Faxe Ladeplads (Best. medlem) Tlf. 2064 1375, e-mail: ﬂ[email protected] Christian Muff Jensen, Frederikshavn (Best. medlem) Tlf. 2972 0564, e-mail: [email protected] Benny Carlsen, Helsingør (Best. medlem) Tlf. 4928 1083, e-mail: [email protected] VINDER IDYL ORDEN I SAGERNE 06 SOMMERBILLEDE 38 16 18 27 HJÆLP PÅ VEJ INDHOLD Formandens ord .................................................................. En FLID-havn ....................................................................... Glæd dig til elektronisk havnelods og international app. ..... Danmarks bedste havnegrill ................................................ 25 års jubilæum i Isefjorden ................................................. Læserbrev om MarinaBooking.dk ........................................ Grenå Marina Strategiplan 2020 .......................................... Revision af Standardreglementet under opsejling................ Stormﬂodssagen ................................................................ Tilbage til den gamle havnefoged ........................................ Nyt fra Uddannelsesudvalget .............................................. Lystbådehavnene - en brændende platform........................ Medlemsfordele .................................................................. Opslagstavlen...................................................................... 05 06-11 12-15 16-17 18-21 22-23 24-25 27 29-31 32-33 35-37 38-39 41 42-43 Generalforsamling - I bestyrelsen taler man også om Nye FLIDhavne - Efterårets kurser 3 $% +. *" YLJ¡UGHWOHWWHUH ! " # $% "#&'(& &) *+ + #,- ! $ " . + " 9 : * -" 9 ; " 9 ,+* * " 9 $ **" :""*.# "" 9 / 0 + + " 9 * <* *" 9 #= * + " > +" $%- *+" > $ - + " 4 $%/0$11,"23)45(645(6117-%"11888"-%" FORMANDENS ORD VI MANGLER SEJLERE Så nærmer foråret sig; det er en god tid, og vi går nu 2 somre i møde og kun én - mellemliggende vinter. Vi trænger alle til sol og varme og håber, at denne sejlsæson vil blive en af de bedre. Vi har også inviteret en ”fremtidsforsker”, der vil sætte fokus på udviklingen i sejlermiljøet og havnene. Det bliver spændende at høre en helt anden vinkel på den problemstilling, vi står overfor. Samarbejdet med VisitDenmark, og de nye initiativer vi i fælleskab har startet, skal meget gerne bære frugt og vende den store nedgang på 100.000 personovernatninger, som vi desværre har haft. FLID & FAKTA har denne gang en artikel med, om vores spørgeskemaundersøgelse, og her er konklusionen meget klar: at ”Sejler-Danmark” må og skal stå sammen og mobilisere alle kræfter og tanker for at skabe fremgang for antallet af sejlere og skabe de bedst mulige rammer i havnene. Samarbejdet mellem Dansk Sejlunion og FLID har altid været ualmindelig godt. Vi bor dør om dør og har de samme udfordringer for tiden. Nedgang i antallet af sejlere/bådejere! Vi byder derfor Dansk Sejlunions nye generalsekretær Mads Kolte-Olsen velkommen om bord. Mads Kolte-Olsen´s indsats omkring ungdomsarbejdet glæder vi os til at stifte bekendtskab med. Langt de ﬂeste havne støtter idag de lokale ungdomssejlere, som jo er den generation, der bliver de nye pladshavere i havnene. Til vor generalforsamling den 20. marts vil Mads fortælle om sine visioner for, hvordan vi får ﬂere unge mennesker til at dyrke sejlsport og købe båd og om sine erfaringer fra spejderbevægelsen, hvor han var med til at skabe en markant medlemsfremgang blandt unge medlemmer. Der er i FLID desuden nu nedsat en havneudviklingsgruppe, der ser på, hvordan vi endnu bedre kan brande havnene og sikre tilgang til havnelivet med nye sejlere og andre tiltag, der fremover kan sikre tilgang, men også møde de forventninger næste generation har til os. På gensyn til generalforsamlingen og til sommerens liv og glæde. Der er lys forude! På gensyn. Søren Hald 5 – EN FLID-HAVN EN BLANDET ’VANDHANDEL’ – MED ORDEN I TINGENE Af Lise Mortensen Høy (tekst og foto) Rungsted Havn har 850 bådejere, 3500 årlige gæstebåde, 9 restauranter, 5 klubber, 150 ansatte i diverse forretninger – foruden 250.000 besøgende hver sommer. Havnemester Henrik Kristensen er manden, der får puslespillet til at gå op. Rungsted Havn er et stort maskineri – med blandede erhverv og rigtig mange interesser; der af og til er modstridende – og trækker i alle retninger. Helt centralt, set fra havnemesterens bord, er naturligvis lystsejlerne, lystbådene, og hvad det fører med sig. for nu at nævne nogle af forretningerne; tilsammen har erhvervslivet på havnen 150 ansatte. Og havnens aktiviteter tiltrækker tilsammen 250.000 besøgende hver sommer – heraf kommer de 15.000 på de i alt 3.500 gæstebåde, resten kommer fra land. ”På en sommerlørdag med godt vejr er det som at gå på Strøget. Man kan næsten ikke kæmpe sig frem,” siger Henrik Kristensen, der på 12. år er havnemester på havnen. Godt samarbejde OG HAVNENS AKTIVITETER TILTRÆKKER TILSAMMEN 250.000 BESØGENDE HVER SOMMER – HERAF KOMMER DE 15.000 PÅ DE I ALT 3.500 GÆSTEBÅDE, RESTEN KOMMER FRA LAND. Men faktisk har havnen, vandet og havneaktiviteterne tiltrukket et meget stort antal andre virksomheder og aktiviteter; der også har interesser i havnens områder og havnens drift. Ned til vandet ligger således ni restauranter, alle med små terrasser ud til havneområdet, forsyninger, der kommer i lastbiler og kunder, der gerne vil parkere, gå en lille tur og nyde udsigten. Her er tøjbutikker, ﬁskehandel, bådudstyrsforretning, kajakudlejning – 6 Så der er nok at se til – når de mange interesser skal gå op i en højere enhed; en opgave, der naturligt ender på havnemesterens bord. Og derfor er Henrik Kristensen også glad for, at hans faglige baggrund er ledelse, mens sømandsskabet har været en fritidsinteresse: ”Jeg har arbejdet som selvstændig og som divisionschef i en større virksomhed; og for mig at se er det en relevant baggrund i en stor marina, hvor vi omsætter 10 mio. kr. årligt,” fastslår Henrik Kristensen: ”En moderne marina er i dag en forretning, modsat tidligere, hvor det mere blot var en opbevaringsplads for både.” Havnen er organiseret som et aktieselskab, hvor kommunen er den største aktionær. ”Men vi får lov til at køre al drift, vedligeholdelse, investeringer og økonomi helt selvstændigt; kommunen blander sig ikke, så længe havnen hviler i sig selv,” fortæller havnemesteren. Henrik Kristensen er havnemester i Rungsted på 12. år og har en fortid som selvstændig og erhvervsleder. Han har sejlet hele sit liv. Et ﬂydende tankanlæg sørger for at også bådene kan få slukket tørsten. ”MEN VI FÅR LOV TIL AT KØRE AL DRIFT, VEDLIGEHOLDELSE, INVESTERINGER OG ØKONOMI HELT SELVSTÆNDIGT; KOMMUNEN BLANDER SIG IKKE, SÅ LÆNGE HAVNEN HVILER I SIG SELV,” FORTÆLLER HAVNEMESTEREN. Havnebestyrelsen har ni medlemmer, seks er politikere udpeget af kommunalbestyrelsen og sidder i den kommunale valgperiode, mens de sidste tre er udpeget af brugernes fem klubber på havnen og sidder et år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger selv formand. Henrik Kristensen er godt tilfreds med samarbejdet med bestyrelsen, og peger i øvrigt på, at de ﬂeste daglige driftsbeslutninger klares af et mindre forretningsudvalg, der består af ham selv og bestyrelsesformanden. Bestyrelsen behandler og godkender større beslutninger, årsbudgetter, store ombygninger osv. Som udgangspunkt er det økonomiske princip, at de penge, der kommer ind, skal bruges til drift af havnen. ”Vi er jo ikke en sparekasse – og brugerne er glade for, at tingene er i orden, at ukrudtet er luget, dårlige broer bliver udskiftet, servicebygningerne er rene, osv.,” lyder det fra Henrik Kristensen. Alligevel har havnen en økonomisk ’buffer’, hvis noget uforudset skulle ske. standere og bygninger – ødelæggelserne løb op på halvanden mio. kroner. Vi havde bygnings-brandforsikret molerne, og derfor kunne vi få stormﬂodserstatning på én million kroner. Var det sket i dag – eller sker det i fremtiden, som det formodentlig kommer til – er der ikke længere noget, der hedder stormﬂodserstatning for havne. ”Selv om man godt kunne få den tanke, at de ﬂeste havne ligger i kystnære områder …” lyder det lakonisk fra Henrik Kristensen: ”Efter sidste stormﬂod blev der vedtaget en lov, der bestemmer, at man ikke kan stormﬂodssikre havneanlæg. Bygningerne på havnen kan sikres, men broer, moler og inventaret på dem kan ikke sikres. Og det betyder, at havne i dag skal have en økonomisk buffer; for naturligvis kommer vi ud for ﬂere tilfælde af stormﬂod,” understreger Henrik Kristensen, der i øvrigt er næstformand i FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark – og derigennem arbejder på at få ændret loven, så der igen bliver mulighed for stormﬂodserstatning. Venter 30 år på plads ”Og den kan hurtigt vise sig at blive aktuel, hvis vi fx får en stormﬂod, for som noget forholdsvis nyt kan havne ikke længere få stormﬂodserstatning,” understreger Henrik Kristensen og forklarer: 27. november 2011 var der stormﬂod i Øresund, og Rungsted Havn ﬁk oversvømmet broer, strøm- Havnen har 850 faste pladser, der alle er lejet ud. Ventelisten er på 700 – men i de senere år er der mange, der har sprunget deres tur over, så listen er ikke ’reel’. Pladserne bliver styret igennem en database, der kan matche ventelisten med de ledige pladser. 7 > AMBOSEPTICVAC2013 NEW STANDARD WITH AMBOSEPTICVAC NEW DESIGN PUMPOUT SERVICE NYHED AMBOSEPTICVAC AMBO lancerer nu en helt ny produktdesign linje i vort PumpOut service system, som har været i produktion siden 1994. Det nye designkoncept er baseret på den kendte topkvalitet med den super hurtige vacuumpumpe med FLUSH system. AMBOSEPTICVAC er nem at installere og betjene. Det nye kabinetdesign tilbydes nu også med TERMO-sikring og kan tilbydes i kabinet for diverse havneartikler og slangeudstyr m.v. Den nye kabinetserie fremstilles i børstet rustfrit stål og med afrundet formgivning, skabt til elegant indpasning i ethvert havnemiljø med sans for detaljen. En helt ny produktionsmetode betyder, at vi kan sænke prisen med op til 20% for en samlet AMBOSEPTICVAC systemløsning. SANITARY PUMPOUT SERVICE AMBOSEPTICVAC VAC SYSTEM FOR WASTEWATER STAINLESS STEEL - THERMO INSULATION WITH FLUSH SYSTEM AMBO Trade ApS - Copenhagen Denmark - +45 4586 8008 - [email protected] - amboambo.com 8 I Rungsted Havn er kun én stativtype tilladt. Den kan enten lejes af havnen eller bådejeren kan købe samme type stativ selv. Standardstativet muliggør, at sejlbåde kan stå på land med mast på, hvilket mange benytter sig af. En hel kajgade fuld af restauranter giver mange muligheder for at få stillet sult og tørst – også i vinterhalvåret, hvor også mange af de lokale benytter sig af spisestederne. Overalt på Rungsted havn er der QR-koder til en mobil hjemmeside, der fortæller om Rungsted Havn, busser, seværdigheder, indkøbsmuligheder, osv. Der er orden på sagerne i Rungsted Havn. Og der er helt faste regler for pladserne. Man kan springe sin ”tur” over, uden at ryge ned ad listen. Pladser kan arves i direkte linje – til børn og ægtefæller. Hvis båden har to ejere, er det kun den ene (der ejer mindst 50 pct. af båden) – der kan leje pladsen, og partneren ’arver’ ikke automatisk pladsen. ”Vi vil ikke have, at bådejere snyder sig til en plads igennem et ’falsk’ partnerskab. Det kan vi ikke forsvare over for folk, der pænt og ordentligt har stået på venteliste i 20 år,” lyder det fra havnemesteren, der tilføjer: ”Jeg fraviger aldrig reglementet. Det er klart, at det kan virke meget ﬁrkantet, at jeg overholder reglerne 100 pct., der er jo altid nogen, der tror, de kan få særbehandling. Men hvis jeg begyndte at slække på reglerne, ville det med garanti give rigtig meget utilfredshed…” Orden på vinterpladsen Henrik Kristensen har det princip, at der ikke skal være alle mulige små-betalinger i havnen. Når gæstesejlerne har betalt deres havnepenge, er der adgang til vand, landstrøm og bad – uden ekstrabetaling. For fastliggere er reglen, at de imod et depositum kan låne et kabel med elmåler af havnen, så de betaler for deres reelle forbrug. For fem år siden blev spørgsmålet om bådstativer løst på én gang med en bestyrelsesbeslutning om, at havnen kun tillader en bestemt type bådstativer – der kan klappes sammen og stables. Havnen købte 400 stativer, som bådejerne kan leje for 1250 kr. om året. Og det har givet rigtigt mange fordele. > ”VI VIL IKKE HAVE, AT BÅDEJERE SNYDER SIG TIL EN PLADS IGENNEM ET ’FALSK’ PARTNERSKAB. DET KAN VI IKKE FORSVARE OVER FOR FOLK, DER PÆNT OG ORDENTLIGT HAR STÅET PÅ VENTELISTE I 20 ÅR,” LYDER DET FRA HAVNEMESTEREN. 9 FLID pris Inklusiv GRATISS HJERTESTARTER kr. 11.300 SPAR KR. 2.500 " 5'! ZOLL AED Plus, er den eneste hjertestarter med indbygget REAL CPR Help®, som måler og registrerer hvordan du giver hjertemassage - og som giver dig feedback, der hjælper dig med at give den mest " * + *" Fordele ved ZOLL AED Plus hjertestarter 䃺Overholder alle Sundhedsstyrelsens 䃺䃺䃺䃺 G*IJGG/K.M888" "" /$I Tel +45 35 25 12 48 I888""I .YDOLWHWSnE¡OJHQ 0DULQH'HVLJQWRWDOOHYHUDQG¡UDIÀ\GHEURHU RJE¡OJHEU\GHUHLEHWRQHOOHUSODVW 0DULQH'HVLJQ$6_+¡MUXSYHM_'.+LUWVKDOV_0RELOH 10 PDLOPG#PDULQHGHVLJQGN_ZZZPDULQHGHVLJQGN OG FOR HAVNEN ER DER DEN STORE FORDEL, AT DE NYE STATIVER ER INDRETTET, SÅ HAVNENS TRUCK KAN FLYTTE BÅDENE I STATIVET. ”DET BETYDER, AT DET ER NEMT LIGE AT FLYTTE DE BÅDE, DER IKKE ER KOMMET I VANDET, HEN I ET HJØRNE, NÅR VINTERPLADSEN OVERGÅR TIL PARKERING OM SOMMEREN,” FORKLARER HENRIK KRISTENSEN. For det første er der fordelene for bådejerne, for det er med i prisen, at havnen ﬁnder stativet frem, og kører det på plads. De 30 – 40 bådejere, der har deres eget stativ, skal derimod selv ﬁnde stativet frem, samle det og transportere det. De nye stativer giver mulighed for, at bådene kan komme på land med mast på – så bådejerne undgår arbejdet med at tage masten af. Og for havnen er der den store fordel, at de nye stativer er indrettet, så havnens truck kan ﬂytte bådene i stativet. ”Det betyder, at det er nemt lige at ﬂytte de både, der ikke er kommet i vandet, hen i et hjørne, når vinterpladsen overgår til parkering om sommeren,” forklarer Henrik Kristensen. Faste beboere Der er ﬁre-fem både, hvor der er faste beboere, en ordning, som havnemesteren er glad for: ”Det er nogle gode vagter, de er her jo rigtig meget, og på tidspunkter, hvor her ellers er mennesketomt. Det dæmmer op imod tyveri og hærværk – og de er gode til at melde, hvis der fx er et vandrør, der er frostsprængt osv.” Havnemesteren ærgrer sig over, at det ikke er tilladt at sætte videoovervågning op på havne – fordi der er offentlig traﬁkadgang: ”Man må godt på et idrætsanlæg, men ikke på en havn. Det koster os rigtigt mange penge – for vi er blevet nødt til at ansætte en hundevagt, der går her hele natten i sommersæsonen. Alligevel er der hvert år episoder med hærværk og indbrud – ligesom der gennemsnitligt bliver stjålet tre-ﬁre motorbåde om året fra havnens område.” Det kan lystsejlerne gøre bedre: Der er ikke nogen, der får særbehandling – det må sejlerne vænne sig til. ”Generelt opfører sejlerne sig godt,” understreger Henrik Kristensen. Alligevel undrer han sig over, at så mange ting på havnen bliver smadret – særligt ved ungdomsstævner. Med jævne mellemrum forekommer der klager over havnen, og det handler med havnemesterens ord stort set om det samme tema: at en sejler ønsker særbehandling – som ikke står i havnereglementet. ”Men det kan vi naturligvis ikke gå ind i. Det ville lette meget, hvis folk rent faktisk læste reglerne, så ville de også vide, hvordan betingelserne er. Det gør de generelt først, når jeg gør opmærksom på dem…” Henrik Kristensen peger på, at Rungsted Havn ligger i et område af Danmark, hvor der måske er ﬂere ’forlangender’ fra de faste sejlere – end der er i andre dele af landet. Men generelt er alle på havnekontoret glade for vores arbejde – fordi vi synes, at miljøet er godt. I øvrigt tilføjer Henrik Kristensen, at sejlerne i de seneste år er blevet meget opmærksomme på miljøet, de benytter havnens slibemaskine med støvsuger og er gode til at benytte miljøstationen. Hvad kan havnen gøre bedre: Et bookingsystem kan gøre det nemmere for specielle både, fx med handicappede ombord. ”Vi håber at få oprettet et reservationssystem allerede til sejlersæsonen i år, så de gæstesejlere, der ønsker det, kan reservere en havneplads på forhånd. Det har betydning for meget store både, der ellers kan have vanskeligt ved at ﬁnde en plads – og det kan være en god hjælp til både, hvor der er handicappede eller gangbesværede ombord. Der kan også være skoleskibe – altså yachter, der bliver nødt til at planlægge deres togt, og som gerne vil være sikre på en plads. Desuden forhandler vi med kommunen om at oprette en shuttle-bus fra havnen i sommermånederne. Den skal gå til centrum – til golfbanen, til togstationen og et par andre steder.” 11 FÆLLES MARKEDSFØRING AF FLID-HAVNE GLÆD DIG TIL ELEKTRONISK HAVNELODS OG INTERNATIONAL APP. Af Jesper Højenvang En elektronisk havnelods bliver et af de nye fælles markedsføringstiltag, som skal synliggøre og promovere FLIDs medlemshavne. Det sker via www.MarinaBooking.dk, der som bekendt går i luften den kommende sæson! Siden handler nemlig om meget mere end booking. Vi forklarer her, hvad der kommer af spændende indhold til glæde for alle FLID-havne. Vi opfordrer samtidig havnene til at lægge et link til MarinaBooking.dk ind på jeres egen hjemmeside, så kontakten går begge veje. Med et faldende antal gæstesejlere og et stigende antal ledige bådpladser sættes alle sejl nu til for at forsøge at skaffe ﬂere ”kunder” i butikken. Det overordnede mål er at eksponere FLID-havnene over for danske og især udenlandske sejlere og synliggøre Danmark som sejlerdestination både for fastliggere og gæstesejlere. Det drejer sig bl.a. om en komplet elektronisk havnelods, der præsenterer alle FLID-havne, og som bygger på de data, havnene allerede indberetter til ”Dansk Sejlunions havnedatabase”, herunder faciliteter, havneplan, havnetakster, hjemmesidelink, telefonnummer, beskrivelse af havnen m.m. Derudover promoveres www.ﬁndbådpladser.dk vedr. salg og udlejning af bådpladser, og der samles sejladsbeskrivelser og relevant information om det at sejle i Danmark samt en maritim kalender i samarbejde med VisitDenmark. Dertil kommer, mod en beskeden betaling, muligheden for at tilbyde online booking og betaling af gæstepladser for havne, der ønsker at tilbyde denne service. 25 havne er allerede tilmeldt online booking og ﬂere er på vej. Se komplet oversigt over indhold på siden i boksen. Markedsføring af siden / havnene MED ET FALDENDE ANTAL GÆSTESEJLERE OG ET STIGENDE ANTAL LEDIGE BÅDPLADSER SÆTTES ALLE SEJL NU TIL FOR AT FORSØGE AT SKAFFE FLERE ”KUNDER” I BUTIKKEN De nye tiltag samles på siden www.MarinaBooking.dk, der bliver havnenes egen fælles markedsføringsside og som uden beregning for FLID-havne, indeholder en lang række af de oplysninger, som havnene via andre hjemmesider og guider ellers skal betale for. 12 FLID samarbejder bl.a. med VisitDenmark og Dansk Sejlunion omkring markedsføringstiltag, der kan sikre besøg på siden af især udenlandske sejlere. Hvordan kommer man med? Alle FLID-havne kommer automatisk med i havnelodsen og App’en ”Tursejler” uden beregning. Det eneste havnen skal sørge for er, at opdatere sine oplysninger om faciliteter, havnetakster, beskrivelse af havnen m.m., så det fremstår korrekt. Det er især en god ide at udarbejde en god beskrivende tekst om havnen. Opdateringen sker på: www.sejlsport.dk/service/til-havne Et udsnit af services på den nye markedsføringsside, Havneguide, Salg og udlejning af bådpladser og synergi med App’en Tursejler. App’en ”Tursejler” udgives takket være det gode samarbejde mellem Dansk Sejlunion og FLID i en international version, som bliver distribueret i Sverige, Tyskland, Norge og Holland. App´en blev sidste år hentet 18.000 gange af danske sejlere. HER ER HVAD DU SOM FLID-HAVN FÅR AF NYE SERVICES OG INFORMATIONER, DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE EN ATTRAKTIV SIDE FOR SEJLERNE: ã Elektroniske havnelods, hvor alle medlemshavne præsenteres med oplysninger om faciliteter, havneplan, luftfoto, link til havnens hjemmesideadresse, telefonnumre, havnetakster m.m. (uden beregning) ã Salg og udlejning af faste pladser. Siden www.ﬁndbådpladser.dk præsenteres så havne, der har opretter pladser i systemet også promoveres her. (uden beregning) ã Sejlads- og områdebeskrivelser samt begivenheder. Bl.a. artikelsamling om det at sejle i Danmark i samarbejde med VisitDenmark og Dansk Sejlunion samt en maritim kalender (uden beregning). ã Siden sprogversioneres promoveres. Fra 2013 oversættes og udgives App’en i Tyskland, Sverige, Holland og Norge på App-store og GooglePlay. De havne, der er bookningsbare, vises endvidere i App’en med et booking-ikon, der dirigerer sejlerne direkte til den pågældende havns bookingside på www.Marinabooking.dk (uden beregning). ã Booking af gæstepladser (for de havne der ønsker at tilmelde sig denne service er prisen – 2.500 kr. /4.000 kr. ex. moms i oprettelse) ã ”One-stop service”. www.Marinabooking.dk er derfor stedet for gæstesejlere, uanset om de ønsker generel info om havnene, ønsker at booke en gæsteplads, ønsker at købe/leje fast bådplads eller f.eks. blot søger information og inspiration om det at sejle i Danmark. ã Synergi med DS-tursejler App. (Havnelods.app), hvor alle havne vises og > 13 S.L. Energiteknik d Verdens Nyhe Vi er specialister i: Energimåler Vi leverer fra dag til dag ! til campingpladser, lystbådehavne og marinaer Original CEE-måler tyske kvalitetsprodukter !"# $% %"! &'()*)+, &- *%- -. /0-/ SparOMeter – et nøjagtigt måleinstrument & 3 40. 5 %% %0. - % 0%0% 6*-%-4-.0.7 6*-%**- .% 76*% --* *- %!!4 %7 8*-%%! 4 EL-Stander type Sterling 1%- 2 -0 !,-., Robust energimåler 2.-0-- !-. *- %) %8 5) % ! D-. $% % "# Denne måler opfylder de internationale sikkerhedskrav. ( -. / Kombinations CEE-Stikdåse 230 V ! Original CEE-måler tyske kvalitetsprodukter Transportabel 3 faset+0 Det smarteste, den billigste og den sikreste løsning for måling af strømforbruget %4 A- !% %B!--4.* ;)*%-- - %! !4 !C.%-* Vi har tilladelse fra Elektricitetsrådet (Sikkerhedsstyrelsen) til at installere dette system på lystbådehavne og campingpladser. 14 - %)&@(C!&2A8 2.*- %- ; .%4 0 .- -04I&@ 5.*%,- " %-* C.%-* JC!-% A %04 %! + / 8% 8 ! / 8% 8 ! ()%-%"#11) 5x63A 8!,- + A1;K A>> 8!) % /16L 84MN "!&' 8 !89#./:9;&184 %. (0<1=11::95-/<1=11>:9-+?,,%9@@@,,% 5x63A Nyhed DET ENESTE HAVNEN SKAL SØRGE FOR ER, AT OPDATERE SINE OPLYSNINGER OM FACILITETER, HAVNETAKSTER, BESKRIVELSE AF HAVNEN M.M., SÅ DET FREMSTÅR KORREKT. Har den eller de, der er ansvarlige, ikke disse brugeroplysninger, kan de fås ved henvendelse til Steen Wintlev, Dansk Sejlunion på: [email protected], tlf. 43 26 21 80 / Mobil: 40 46 88 25. For at logge ind anvendes det brugernavn og den kode som havnen/havnemyndigheden har modtaget pr. mail fra Dansk Sejlunion. Bemærk, at det ikke er den samme kode som anvendes til FLIDs hjemmeside, da havnedatabasen kører i et separat system. Brugernavn og kode er ikke tidsbegrænset, men giver dig mulighed for at ændre havneoplysninger, når det er aktuelt på din havn. ÉN HAVNEDATABASE – MANGE FORDELE! Der har været lidt forvirring om hvor og til hvem, de forskellige oplysninger skal opdateres. Vi redegør her for de services som FLID og vores samarbejdspartner Dansk Sejlunion yder havnene. Vores ﬁlosoﬁ er at samarbejde om at drive én database med havnedata. Fordelen herved er, at havnene kun skal opdatere deres havneoplysninger ét sted. Så sørger vi for at præsentere og promovere havnene overfor sejlerne i en række forskellige sammenhænge og overfor forskellige målgrupper. Når du opdaterer din havns oplysninger i DS havnedatabase, vises dine oplysninger således automatisk på følgende medier: ã 'HQQ\HRQOLQHKDYQHORGVIRUDOOH)/,'KDYQH (en del af www.MarinaBooking.dk) ã )/,'VKDYQHNRUWRYHUPHGOHPVKDYQHS§ www.ﬂidhavne.dk ã 'DQVN6HMOXQLRQVDSSß7XUVHMOHUß ã 'DQVN6HMOXQLRQVRQOLQHKDYQHORGVS§ www.sejlsport.dk Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatet: info@ﬂidhavne.dk / 4345 4360. FLID HAR EN FORDELAGTIG AFTALE MED CODAN FLID og Codan har et samarbejde omkring Havneforsikring, Rådgivning, Sikker Havn og Besigtigelse af FLID medlemmers havne. Codan tilbyder en grundig gennemgang af havnen, for at afdække upåagtede risiko-områder, og for at få rådgivning og tilbud på forsikringer, der dækker havnens behov. ©Codan Forsikring A/S CVR 1052 9638 Du skal, som FLID medlem, ikke betale for udarbejdelsen af besigtigelsesrapporten, hvis du har købt størstedelen af dine forsikringer hos Codan. FLID medlemmer, som ikke ønsker at købe størstedelen af deres forsikringer i Codan betaler 3.000 kr. ekskl. moms for besigtigelsesrapporten. Codan kan tilbyde besigtigelsesrapporten samt Havneforsikrings konceptet til ikke FLID medlemmer til 9.000 kr. ekskl. moms. Nyhed, nu kan Codan også tilbyde følgende dækninger: r ,BTLPGPSTJLSJOHBGáZEFCSPFS r .PMFVETLSJEOJOH r 7SBHGKFSOFMTF r "MMSJTLTELOJOHGPSBMMFOZCZHOJOHFS ombygninger og montager SLÅ TIL NU OG FÅ OMKOSTNINGERNE TIL BESIGTIGELSESRAPPORT DÆKKET AF CODAN r 5ZWFSJPHISWSL Kontakt Bibi Dimitrov, Tlf. 33 55 34 07 eller på mail [email protected] og hør mere. 15 DANMARKS BEDSTE H Der er fundet en vinder af konkurrencen om Danmarks bedste havnegrill. Flere spændende løsninger i de danske lystbådehavne. Dels for at sætte gang i grill-debatten og dels for at havnene kunne inspirere hinanden også på dette område. Idérigdommen er stor rundt i havne-Danmark, når det gælder grillmuligheder – både traditionelle og utraditionelle. Det viste de indsendte forslag, som vi modtog i forbindelse med den konkurrence vi udskrev i efteråret. Dommerpanelet for konkurrencen består af Carsten Breuning (DS), som skrev artiklen samt FLID & FAKTAs redaktion. Vi har nu kigget på de indsendte forslag og er enige om (der er altså kommet hvid røg op – ligesom ved pavevalget), at vinderforslaget er indsendt af: I sin artikel i F&Fs oktober-nummer sidste år slog tursejlerkonsulent Carsten Breuning fra Dansk Sejlunion til lyd for, at de danske lystbådehavne skulle gøre mere ud af grill-faciliteterne til brug for GODE GRILL-MULIGHEDER ER ET STORT AKTIV FOR EN HAVN egne og gæstende sejlere. I FLID & FAKTAs redaktion var vi enige i, at gode grill-muligheder er et stort aktiv for en havn. Det er med til at give socialt samvær mellem besætninger på gæstebådene og med – og mellem - de lokale sejlere. Det tiltrækker børnefamilier og skaber dermed kontakt- og legemuligheder blandt alle børnene i havnen. Vi benyttede derfor lejligheden til at udskrive en konkurrence om ’Danmarks bedste havnegrill’. 16 Vindergrillen fra Bogense. En enkel og billig grill med ﬁne højdereguleringsmuligheder Bente Rasmussen fra Bogense Marina som skriver: Vi er hjemmehørende i Bogense Marina, hvor der er masser af den meget ﬁne Grill. Samme grill er også tilgængelig i Juelsminde og vi har set den bl.a. også i Kerteminde og helt i Jyllinge på Sjælland, hvor en af sidste års sejlture gik til. Grillen er yderst robust og opfylder alle betingelser for en god havnegrill. Den er fremstillet i poleret rustfrit stål og kan bl.a. monteres på et cementrør i forskellige højder, som fyldes med f.eks. leca i bunden og sand/grus øverst, hvor grillkullene nemt lægges ud. Grillen består af et varmeskjold, som beskytter cementrøret, hvor kullene ligger og risten, som meget nemt kan højdejusteres og drejes væk fra varmen og den er forsynet med vippebar læskærm. Efter brug kan rist med læskærm både løftes og drejes væk fra røret, så kullene nemt fjernes i AVNEGRILL! sandet/gruset. Samtidig kan der benyttes en stålbørste til rengøring af selve risten, som evt. kan bindes fast til risten. Grillen fra Dragør opmuret af brosten og forsynet med kraftige, hængslede riste (model rendestensrist). Det skal også nævnes, at grillen er så tung, at den samtidig er tyverisikret, hvilket også er en væsentlig faktor. Grillen produceres og forhandles af Kyster Marine til kr. 1.950,- excl. moms. (uden cementrør). Dommerpanelets begrundelse Grillen fra Bogense (og ﬂere andre steder) har højderegulering, hvilket muliggør gode stegeresultater (selvfølgelig afhængig af grill-masterens kunnen); en læskærm er vigtig i vort blæsende klima, og det er muligt at svinge risten ud (væk fra kullene), så du ikke brænder dig under vending af kød m.m. eller når du skal arbejde med kullene. Den er billig og nem at anskaffe/opsætte, hvilket efter dommerpanelets mening kan medvirke til at øge udbredelsen af grill-muligheder i de danske havne. Grillens størrelse er både en fordel og en ulempe. Det er muligt for to familier at benytte grillen samtidig – men heller ikke ﬂere. Det sikrer, at man ikke går af vejen for at tænde den op, selv om man er alene. Samtidig kan den lille størrelse virke begrænsende på mulighederne for socialt samvær. Dette problem løses dog let ved at opsætte ﬂere grills i umiddelbar nærhed af hinanden. Der bør naturligvis også være borde og bænke nok. Dommerpanelet vil i øvrigt også gerne henlede opmærksomheden på de fordele, som et halvtag el. lign. over grill-området kan give i det lunefulde danske sommervejr. Den sektionsopdelte og meget lækre grill fra Ry Ry grill detalje Ry grill skab Flere gode forslag Vi benytter lejligheden til at vise nogle af de andre gode forslag, vi har modtaget i forbindelse med konkurrencen. De enkelte forslag indeholder alle gode idéer og detaljer, som man kan lade sig inspirere af. Ved grillen fra Ry er der tale om et avanceret grill-projekt med mange ﬁne detaljer – en slags grillernes Rolls-Royce model. Eneste ulempe – den er meget dyr. F&F siger tak til alle deltagerne i konkurrencen med en særlig tak til Bente Rasmussen, som har indsendt grillen, der løber med titlen ”Danmarks bedste havnegrill”. Grillen fra Marselisborg med træbeklædning pynter på terrassen. 17 I M U Æ L I B U J S 25 ÅR Af Anna Cramer, Nordhammer Bådelaug Fra et af FLIDs yngre medlemmer, Nordhammer Bådelaug, der fejrer sit 25 års jubilæum i april i år, har vi fået dette indlæg. Her fortæller de om havnens tilblivelse og dens første 25 år. (red.) Bådelauget stiftes Hammerknuden ligger ved Isefjorden ud for Orø i et smukt naturområde, hvor store dele er fredet. Her har jægere og ﬁskere i årtier haft deres joller liggende for svaj, delvis beskyttet af knuden men også af Orø. Naturligt nok opstod der et ønske om bedre adgangsforhold til bådene, så man kunne slippe for at vade til og fra bådene med grej og fangst. Ib Schkliaroff – senere bådlaugets første formand - blev sammen med andre enige om at holde et orienterende møde med henblik på at stifte Bådelauget. Det blev annonceret i den lokale dagspresse, at der ville være stiftende generalforsamling d. 6 april 1988 og interesserede blev opfordret til at være med. Mødet tiltrak 31 deltagere og Ib blev valgt som formand. Kontingentet blev fastsat til kr. 75,- årligt. Nordhammer Bådelaug var nu en realitet. Fredet område Det område, som bådelauget havde tænkt sig at benytte, var en del af et større område som tilhørte Hammergården, og som var fredet. Det indebar inddragelse af kommunen, ændring af lokalplan, tilladelser fra Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, tilladelse fra Traﬁkministeriet og som en ekstra lille delikatesse, også arkæologiske undersøgelser af området, idet Nationalmuseets arkiver gjorde opmærksom på, at der, både nord og vest for det tænkte anlægsområde, var gjort rige fund af redskabsinventar fra ældre stenalder. Hele området omkring Hammergården blev årsag til stor debat i den lokale befolkning. Det resulterede i, at beslutningen om hvor meget Hammer 18 Anløbsmole (som havnen retteligt hedder) måtte fylde og beslutningen om hvor meget råderum Bådelauget kunne få trak ud. Endelig i løbet af 1988 ﬁk Bådelauget de første tilladelser i hus, og lejekontrakten med Skov og Naturstyrelsen kom på plads. Havnebyggeriet påbegyndes Der var naturligvis mange tanker og ideer om molens udseende og type. Skulle man f.eks. lave molen i moduler, så den ville være let at tage op og ned i stil med en badebro? Eller skulle man hellere lave en fast mole, som kunne modstå vejret hele året? Beslutningen blev, at det skulle være en udfyldt mole, og at den skulle bygges op af sten og beton. Der skulle dernæst laves en trækonstruktion bygget op på indersiden af molen. Man antog i første omgang, at der ville være plads til 52 bådpladser. ET AF KENDETEGNENE FOR MEDLEMMERNE AF NORDHAMMER BÅDELAUG ER, AT DET ER BESLUTSOMME MENNESKER, DER SELV TAGER FAT. DET BETYDER, AT VI GENNEM TIDERNE PÅ ALLE OMRÅDER HAR LAVET TINGENE SELV Der blev lavet aftaler med landmænd om afhentning af sten til molen, men man kunne godt indse, at det ville tage uendelige tider at få fyldt molen op, så da man så sit snit til at få byggemateriale fra den gamle idrætspark i København - der stod for nedrivning - var man ikke sen til at slå til. Når man i dag kommer på havnen, kan man ikke ISEFJORDEN undgå at bemærke to hvide afrundede betonklodser ved parkeringspladsen. De stammer også fra den gamle idrætspark og er heldigvis bevaret. Et af kendetegnene for medlemmerne af Nordhammer Bådelaug er, at det er beslutsomme mennesker, der selv tager fat. Det betyder, at vi gennem tiderne på alle områder har lavet tingene selv. Det kan lade sig gøre, når medlemmerne har mange forskellige uddannelser og kompetencer. Alle er villige til at give en hjælpende hånd. Bag havnepladsen og parkeringspladsen har bådelauget fået tilladelse til at opføre et klubhus, hvorfra der er direkte udsigt over vandet. Herfra er det muligt, i klar sigt, at se op langs Orø Østre Løb og helt til Hundested. Helt naturligt er klubhuset det daglige samlingspunkt, hvor der hygges og fortælles historier. At bygge en havn er nu alligevel en stor mundfuld. Ikke altid har den valgte løsning været holdbar i længden, for naturen er ikke sådan at bide skeer med, men ved fælles hjælp er det gået alligevel. Havnen i dag Havnen ligger i dag med en lang nordvendt ydermole, som slår et knæk mod øst for at beskytte mod dønninger fra nord. Mod øst er der en lav stenmole, som afgrænser selve havnebassinet fra resten af vigen. Efter uddybning af området er der blevet plads til tre træbroer - alle østvendte med god læ – samt et slæbested, hvor bådene sættes direkte ud i havnebassinet. Broerne forsynes med bobleanlæg om vinteren for at beskytte mod is-skader. Materialet fra uddybningen blev anvendt på bedste vis til anlæg af en kaj, så søsætning kan forgå med lastbil. Der blev også opsat en mastekran. I de oprindelige aftaler med Skov og Naturstyrelsen ﬁk bådelauget tilladelse til at oprette 50 bådpladser, som senere blev udvidet til 80; det er hvad der ﬁndes i havnen i dag. Pladsbredderne er fra 2-4 m. Den idylliske og smukke havn. Et stykke bag havneområdet er der plads til at bådene kan stå, når de tages på land om efteråret. Her har bådelauget ligeledes gennem årene lidt efter lidt istandsat en ældre bygning, der oprindeligt var en garage, så det nu fremstår som et fuldt moderne festlokale med plads til op mod 100 personer. Tidligere var der plads nok under tagudhænget til masterne, men i takt med at bådene blev større, > 19 – EN FLID-HAVN 20 var det nødvendigt at etablere et lille overdække, hvor masterne nu kan ligge i læ. Bådelauget Nordhammer Bådlaug har 104 medlemmer til de 80 pladser. Der er venteliste, så her er ingen ledige pladser. Havnen er medlem af frihavnsordningen og gæstesejlere er velkomne, der er næsten altid en god plads at ﬁnde. 25 års jubilæum Nordhammer Bådelaug fejrer sit 25 års jubilæum den 6. april 2013. Bådene i havnen er af alle typer fra små joller til større motor- og sejlbåde samt en lille kutter, som bruges til bierhvervsﬁskeri. Her er et rigtigt godt miljø med en god atmosfære og herlige naturomgivelser. Under hele forløbet har havnen været selvﬁnancierende og har i dag ikke stiftet gæld af nogen art, men har derimod oparbejdet et mindre beløb til dårlige tider eller uventede reparationer. Indtægterne stammer fra medlemmernes kontingent. Det er driftige folk i Nordhammer Bådelaug FALKGEO Rådgivning indenmed for miljø og geofysik Vejopmålinger Georadar Georadar skanning af havneanlæg Lokalisering af: • Hulrum • Fundamenter • Spuns • Ledninger • Gl. kystværn • Søsten • Jordankre • Betondæk • Olietanke www.falkgeo.com 21 ER MARINABOOKING EN Fra en af vore læsere har vi modtaget nedenstående indlæg, efter at han havde læst ”Formandens ord” i decemberudgaven af F&F. Han bad om, at det blev bragt i førstkommende nummer af bladet. Læs også formandens svar umiddelbart efter. Jeg sad og læste ”Formandens ord” – og synspunkter omkring Marinabooking.dk. At overhovedet tænke i de baner er begyndelsen til enden for sejlsport – et af de få ikke-regulerede områder der ﬁndes i dag. Et sted hvor de ﬂeste, med lyst og omtanke, kan få lov at nyde det frie liv på vandet. Unge som gamle. Små både og store både. Motorbåde og sejlbåde. En frihed som alment bliver begrænset mere og mere – og nu skal havnene altså ind og begrænse. Jeg ser Marinabooking på samme måde, som at holde ferie på et hotel i syden, hvor nogle af gæsterne står op kl. 6, for at gå ned og reservere deres solstol – hvorefter ham, der har lyst til at sove længe, eller gå en tur efter morgenmaden – kommer tilbage til en terrasse fyldt med solstole – som ingen benytter, men som er ”forhåndsreserverede” af håndklæder. Når jeg sejler på tur, er det vejret der bestemmer, hvor, hvor langt – og hvornår vi kommer i havn. Normalt kommer vi sent – men skulle du få lyst til at gå i havn ved 2-tiden, og alt er fyldt af forhåndsreserveringer .. hvor sjovt er det lige? Er det tanken, at sejlerliv ikke kan eksistere uden i-pad og smartphone – javist, jeg har dem, men slukker når jeg sejler. Og ja, jeg har også en 42” sejlbåd, som ikke altid er nem at få vendt i en fyldt havn – om aftenen, men det har nu aldrig skortet på hjælp fra venlige sejlere. Hvad hvis folk blæser inde – og der kommer andre, der har reserveret pladsen, vi har jo ikke alle samme grænse for, hvilket vejr vi sejler i. Så derfor – selvom der har lydt positive kommentarer fra salen, kan jeg ikke se, at dette er andet end i bedste fald, overﬂødigt for alle, bortset fra dem der sælger systemet. Med venlig hilsen Peter Thøming Brejning 22 FLIDs formand svarer: Hej Peter Thøming Tak for dit læserbrev som kommentar til ”Formandens ord” i FLID & FAKTAs sidste nummer vedr. Marinabooking. På en måde forstår jeg godt din holdning til, at vi som sejlere er frie fugle og at prebooking vil begrænse denne frihed - og dog. Vi har i 2013 et prøveår, hvor 25 havne, ud af alle landets havne, har tilmeldt sig systemet. De ﬂeste af disse havne har valgt, at max 2 % af havnens pladser kan prebookes. Der er således fortsat rig mulighed for at være en fri fugl. På den anden side er der i dag en hel del sejlere, der kontakter havnefogeden for at ”reservere” en plads. For FLID har der været meget grundige overvejelser om at gå ind og tilbyde en ny service til dette segment. Og bestyrelsen, samt havnene bakkede os op i, at tiden var kommet til at kunne booke bådplads. Samtidig stod ﬂere eksterne leverandører klar til at tilbyde bookingportaler til danske havne. Men hvis havnene takkede ja til dem, ville det betyde enten mistet provenu til havnen og/eller højere priser. FLID ejes af 184 havne og af provenuet for merprisen ved at prebooke går langt hovedparten til den enkelte havn, og kun en minimal del går til at drive selve bookingportalen. For FLID var det vigtigste for os at kombinere havnenes egen bookingportal med en generel markedsføring af samtlige medlemshavne. Der sker i samarbejde med Dansk Sejlunion og VisitDenmark, hvor målet er at synliggøre Danmark GOD IDE ? som sejlerdestination for på denne måde at sikre ﬂere gæstesejlere. Se særskilt artikel om de nye markedsføringstiltag på side 12. Af statistikkerne kan vi jo se, at der er faldende besøg fra Norge, Sverige og Tyskland, men også fra de danske sejlere. I de ﬂeste havne har der faktisk aldrig været så få gæster som nu, og fremad ser det desværre ikke bedre ud. Bookingportalen vil også blive brugt til at, langturssejlere o. l. fra ovenstående lande i f.eks 4 uger har båden liggende med opsyn, indtil næste etape af turen skal løbe af stablen. Desuden får ﬂere og ﬂere havne ekstra indtægter ved at leje vinterpladsen ud til autocampere. For 10 år siden når man ville campere tog man blot af sted. I dag har 90 % af alle campister booket plads inden ankomst. Jeg tror personligt, at det vil tage mange år inden sejlsporten kommer dertil, men med den nye bookingportal har vi en mulighed for at servicere LÆSERBREV ældre sejlere, de yngre generationer, og udenlandske gæstesejlere, på en sådan måde, at vi forhåbentlig får ﬂere gæstesejlere til glæde for os alle. For alle havne i Danmark gælder det om at sikre, at havnene er belagt både med fastliggere og gæstesejlere. Det er ikke en let opgave - sidste år manglede danske havne 100.000 personovernatninger, og for at vende dette billede er vi nødt til at gå nye veje. Der har desværre aldrig før været så god plads i de danske lystbådehavne. Som du kan se af mit indlæg Peter, er du stadig meget velkommen som ’fri fugl’ i alle vore havne. Vi mødes måske til sommer et eller andet sted. Venlig Hilsen Søren Hald, formand ǦÞǦ§ > 1%&0DULQH Ǥ͕͔͔͖͛͛͘͝ǦǤǤǦ̷Ǥ 23 GRENAA MARINA ST Af Frede Frandsen, bestyrelsesmedlem Grenaa Marina – tovholder i planen. Grenaa Marina har de seneste år gennemført et strategisk arbejde for at fastlægge et klart mål for havnens udvikling. Det har været en spændende proces og andre havne kan helt sikkert blive inspireret af marinaens ﬂotte og store arbejde med at deﬁnere en ny vej for Marinaen. Særligt som tiderne er i øjeblikket, er det utrolig vigtigt, at havnene strategisk arbejder med, hvordan indtjening og udvikling kan sikres i fremtiden. Vi bringer her en omtale af forløbet bag planens tilblivelse. Da jeg blev valgt ind i Grenaa Lystbådehavns Fond, som vi i dag kalder Grenaa Marina, slog det mig, at man i bestyrelsen og blandt medlemmerne havde mange planer og ideer, men at det kun blev til snak hen over bestyrelsesbordet. I 2009 foreslog jeg, at der blev sat struktur på de mange ideer, og at der blev udarbejdet en strategiplan. Det hele startede med, at vi i samarbejde med Jesper Højenvang FLID, gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt havnens brugere. Under overskriften” Hvor ser du Grenaa Lystbådehavn om 10 år”, bad vi interesserne bidrage med forslag. KOM I GANG MED STRATEGIARBEJDET Inspireret til at igangsætte et lignende strategiarbejde i jeres havn? Få sparring i FLIDs sekretariat til, hvordan et strategiarbejde kan struktureres og tilrettelægges, så havnen får et klart pejlemærke for, hvordan den skal udvikles. Et sådan arbejde er særdeles relevant i dag, hvor nedgangstidens økonomiske udfordringer, gør det nødvendigt for havnen at træffe nogle overordnede strategiske valg, der kan være med til at sikre indtjeningen både på den korte og den lange bane. 24 Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2009 og var klar 18/11 2009. Formålet med undersøgelsen var, at få input, ideer, visioner og konkrete forslag fra alle havnens forskellige interessenter, og lade disse indgå NU HANDLER DET OM AT FØLGE OP PÅ PLANERNE OG HELE TIDEN SØGE AT NÅ DE MÅL, VI HAR SAT OS. DET ER IKKE NEMT, OG ISÆR I NEDGANGSTIDER KRÆVER DET HÅRDT ARBEJDE, MEN NU HAR VI ET MÅL AT GÅ EFTER i bestyrelsens arbejde med en strategiplan. Spørgeskemaundersøgelsen kan læses i strategiplanen på siderne 11-16. Det blev et rigtigt vigtigt værktøj for bestyrelsen til det videre arbejde. Herefter trak bestyrelsen i arbejdstøjet, og vi afholdte et strategiseminar i maj måned 2010 i samarbejde med Jesper Højenvang. På dette seminar blev grundlaget for strategiplanen lagt, og hele bestyrelsen og havnefogeden blev involveret i det videre arbejdede. Der blev nedsat 2 arbejdsgrupper, og der blev udarbejdet et kommissorium for gruppernes arbejde. Det har givet ”ejerskab” til strategiplanen. Udarbejdelse af Missionen for Grenaa Marina lå fast i Fondens vedtægt. Grenaa Lystbådehavn er en selvejende institution, stiftet af Grenaa Kommune i 1987, og her var formålet lagt fast. Kun navnet blev ændret til Grenaa Marina. Visionen var nok den sværeste øvelse at blive enige om, men med udgangspunkt i Missionen, kom vi RATEGIPLAN 2020 frem til, at visionen er: ”Grenaa Marina, Østjyllands foretrukne med visioner, atmosfære samt alsidige oplevelser med plads til alle”. Hvordan ville vi så opnå det? Det var svært at blive enige om, men godt hjulpet af spørgeskemaundersøgelsen, og de gode diskussioner i bestyrelsen, har vi nu en 2020 plan for Grenaa Marina. KORT OM STRATEGIPLAN 2020 Strategiplan 2020 for Grenaa Marina indeholder Vision for 2020, målsætninger, handlingsplaner samt en række interessante baggrundsoplysninger. Det drejer sig en SWOT-analyse, interessentanalyse, nøgletal for udviklingen og meget mere. Nu handler det om at følge op på planerne og hele tiden søge at nå de mål, vi har sat os. Det er ikke nemt, og især i nedgangstider kræver det hårdt arbejde, men nu har vi et mål at gå efter. Læs Strategiplanen på havnens hjemmeside: www.grenaamarina.dk/Dokumenter/ Strategiplan2020.pdf God arbejdslyst til andre havne. Interessentanalyse Havnens tilstand Hvad er en god havn? Hvad efterspørger/ønsker kunder/øvrige interessenter? Analyse af anlæg og faciliteter, restlevetid og investeringer SWOTanalyse Styrker/svagheder Muligheder/trusler Strategisk planlægning Ide/vision/mission: Hvor vil vi hen? Opstille mål: Hvad gør vi? Handlingsplaner og milestones: Hvordan/hvornår Figuren illustrerer hovedelementerne i processen omkring strategiarbejde Figuren illustrerer hovedelementerne for Grenaai Marina. processen omkring strategiarbejdet for Grenaa Marina 25 &5($7,1*6$)()$,5:$<6 9LKDUOHYHUHWE¡MHURJODQWHUQHUWLO GDQVNHKDYQHRJO\VWEnGHKDYQH VLGHQRJKDURSE\JJHWEUHG HUIDULQJPHGIDUYDQGVDIP UNQLQJ 9LI¡UHUKHOHVSHNWUHWDI DIP UNQLQJVXGVW\U RJNDQOHYHUHNRPSOHWWHO¡VQLQJHU ,7263% .XQVWVWRIE¡MHU /('/DQWHUQHURJJDGHO\V /('/HGHI\U0ROHI\U /('9LQNHOI\U 6ROFHOOHO¡VQLQJHU 6HDOLWH$SROOR /('YLQNHOI\U 1<+(' ,72,0/ .RQWDNWRVIRU\GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQ 0$5,7,0&2168/7+2/067583*$$5'9(-'.$$5+869 26 0&#0$5,7,0&2168/7&20 REVISION AF STANDARDREGLEMENTET UNDER OPSEJLING Af Jesper Højenvang Foreningen af Lystbådehavne I Danmark har rettet henvendelse til Kystdirektoratet, da mange havne har et stort ønske om få justeret og forbedret ”Standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre ﬁskerihavne”. Kystdirektoratet er positive overfor en revision. Vores samarbejdspartner advokatﬁrmaet Delacour Dania, som kører mange sager for lystbådehavnene, er i øjeblikket involveret i en verserende sag (omtalt i F&F oktober 2012), som med al tydelighed udstiller det nuværende reglements begrænsninger. Ønskelisten Reglementet har 11 år på bagen, og vi må i dag konstatere, at standardreglementet på en række områder har mangelfulde ”håndtag” i forhold til at håndtere de situationer og tvister, der løbende opstår mellem havnemyndigheden og havnebrugerne. FLID og Delacour Danica har i fællesskab udfærdiget et notat, hvori vi nærmere redegør for problemstillingerne i det nuværende reglement og samtidig beskriver vores ønsker og forslag til ændringer af standardreglementet. Svært at ophæve brugsretten DET ER DERFOR ESSENTIELT FOR HAVNENE, MED ET REGLEMENT DER STØTTER DEM I DERES ARBEJDE, OG SIKRER DEM DE FORNØDNE ’HÅNDTAG’ – OGSÅ NÅR SAGER SPIDSER TIL. Det drejer sig primært om havnenes begrænsede muligheder for at ophæve brugsretten til bådpladser samt ﬂytte og fjerne både fra havnens område m.m. når bådejere gentagne gange overtræder reglementet og ikke ønsker at efterleve havnemyndighedens påbud. Erfaringer og tilbagemeldinger fra havnene, inputs via FLIDs kursusvirksomhed og en række konkrete sager bekræfter dette og viser samtidig, at reglementet på en lang række andre punkter savner præcisering og uddybning. Reglementet betragtes i havnekredse som havnenes ”bibel”, idet det regulerer alle vitale forhold knyttet til udøvelse af havnens myndighed og beføjelser. Det er derfor essentielt for havnene, med et reglement der støtter dem i deres arbejde, og sikrer dem de fornødne ’håndtag’ – også når sager spidser til. Kystdirektoratet er positiv Kystdirektoratet medgiver, at reglementet har mange år på bagen og trænger til en justering, hvilket glæder FLID. Kystdirektoratet har endvidere tilkendegivet, at de vil igangsætte en proces med henblik på at modernisere og forbedre reglementet. FLID afholder opstartsmøde med Kystdirektoratet i april måned, og vil løbende orientere om sagens fremdrift i senere numre af bladet. Standardreglementet giver ikke altid tilstrækkelige virkemidler til at håndhæve et påbud. 27 Vi tænker i helheder HUNDIGE HAVN SVANEMØLLEHAVNEN TEGLVÆRKSHAVNEN ÅLBORG HAVNEBAD www.ccdesign.dk 28 Tlf.: 65 32 33 96 Havneentreprenør, Flydebroer Faste broer, Rammening STORMFLODSS U T A T S SAGEN Af Jesper Højenvang Trods massiv påvirkning bl.a. via politisk arbejde har ministeren foreløbig ikke ønsket at ændre de undtagelser i stormﬂodsordningen, der trådte i kraft den 1. oktober 2012. I FLID fortsætter vi imidlertid kampen og samarbejder med ﬂere interessenter om, hvad der skal til for at hjælpe havnene, når stormﬂoden rammer. Vi bringer her en kort status i sagen og forklarer samtidig, hvad de nye undtagelser præcis betyder for havnene. 1. oktober 2012 Nyt erstatningsprincip En god ting ved den nye ordning er indførelse af et princip, hvor skader erstattes til genanskaffelsespris for tilsvarende genstand med fradrag for slid og ælde i overensstemmelse med almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchen. Problemet er blot, at det for havnene er meget begrænset, hvad der ydes erstatning til. Spørgsmål til ministeren ”På hvilken måde agter ministeren at hjælpe havnene, når de 1. oktober 2012 efterlades uden erstatningsmulighed og uden mulighed for at forsikre sig mod stormﬂodsskader?” Dette spørgsmål blev stillet til Ministeren via Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, men det korte svar er, at Ministeren på nuværende tidspunkt ikke ønsker at hjælpe havnene. Ministeren skriver i sit svar til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg i stedet, at havnene bør tænke i at forebygge skader på deres havneanlæg, da udgangspunktet for en revision af ordningen har været, at undtagelser fra ordningen: ”… skal give incitamenter til at forebygge fremtidige skader”. Det svar er vi ikke tilfredse med. Vi medgiver, at det er fornuftigt at tænke i forebyggelse af stormﬂodsskader, men at det - på eksisterende havneanlæg - kan blive en særdeles kostbar affære, hvis f.eks. moler skal forstærkes / forhøjes med ekstra sten. Ved anlæg af nye moler / broer bør det til gengæld være naturligt at dimensionere så havneanlæg og broer kan modstå mere voldsomme storme og højvandssituationer. Ny negativliste Omfatter områder, ejendom og genstande mv., som eksplicit er undtaget muligheden for erstatning efter stormﬂodsordningen. Det drejer sig som bekendt om havne- og kajanlæg, bådebroer og løsøre placeret på havne- og kajanlæg. Skader på genstande, som kan kaskoforsikres, dækkes, hvis der er / kan tegnes kaskoforsikring herfor. Det drejer sig om: ã .ºUHWºMHUKHUXQGHUDUEHMGVPDVNLQHU ã )DUWºMHU ã .UDQHU ã 0DVNLQHU ã )O\GHEURHU Følgende er hverken dækket af stormﬂodordningen eller kan pt. forsikres i et forsikringsselskab. Det drejer sig om stormﬂodsskader på: ã +DYQHRJNDMDQO¨JKHUXQGHU - Faste broer og løsøre placeret herpå (kan ikke kaskoforsikres) - Stenmoler og løsøre placeret herpå (kan ikke kaskoforsikres) - Andre mole- og kajanlæg og løsøre placeret herpå (kan ikke kaskoforsikres) 29 > Enkel og sikker bådhåndtering Fra 20 til 70 fod % op til 30 tons! Op med mast på LPY stativer anbefales af førende forsikringsselskaber x Enkel og sikker flytning af båden x Ingen manuel håndtering af tunge stativer x x Stativerne stables/flyttes hurtigt med truck Ingen unødvendige skridt x Køre/løftevognen leveres med fjernbetjening, al betjening sker fra truck eller traktor x - x Stativ og båd passer sammen x x !"#$- og motorbåde x Ved større både specialdesignes stativet Sikkerheden er i top x Alle stativer er af egen udvikling og afprøvet i eget hus x Længde, benhøjde og kølplacering tilpasses båden x x x Når store både skal på land med mast på Sejlbådens køl placeres i bunden af stativet ml. kølvangerne Lav løftehøjde Leasing aftale kan tilbydes Se vores system i drift F.eks. i Assens Marina eller en af de mange andre havne vi allerede har leveret til Filmklip på www.lp-yacht.dk LP Yacht ApS, Vester Fjordvej 5-7, Mou, 9280 Storvorde Tlf. +4596776000 Mobil +4540337340 30 Mail : [email protected] www.lp-yacht.dk anbefales 6-bens stativer I sit svar skriver Ministeren dog, at: ”Der kan fortsat ansøges om erstatning for skader på fx bygninger eller løsøre, som beﬁnder sig på et havneareal, så længe de er placeret uden for selve havneog kajanlægget og skaden i øvrigt er omfattet af stormﬂodsordningen” (og at der er tegnet brandforsikring for det pågældende). konsekvenserne for havnene, dels få afklaret tolkningen af, hvad der ligger i udtrykket ”selve” havne- og kajanlægget. Kan man f.eks. få dækket undermineringsskader og skader på belægninger nær molerne, herunder parkeringsområder og promenader? Hvornår er Ministeren åben for justering af regler? DET KORTE SVAR ER, AT MINISTEREN PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT IKKE ØNSKER AT HJÆLPE HAVNENE. Den endelige konklusion må være, at uden en mulighed for dækning af stormﬂodsskader hos Stormrådet, er det praktisk ikke muligt at få dækket udgifterne til stormﬂodsskader med mindre 1) tingen/løsøret kan kaskoforsikres eller altså 2) er placeret uden for ”selve” havne og kajanlægget. Skulle nogen havne være så uheldige at blive ramt af stormﬂod, opfordres de til at søge erstatning via stormrådet, så vi dels kan dokumentere Ministeren har i sit svar til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg udtrykt følgende: ”Jeg vil naturligvis følge udviklingen på dette område, herunder virkningerne af den nye negativliste og på baggrund af de indhøstede erfaringer overveje, om der måtte være behov for at justere reglerne”. Vi er naturligvis positive overfor at Ministeren ønsker at følge virkningerne af den nye negativliste, og overveje, om der måtte være behov for at justere reglerne. Men vi mener ikke, at der hverken er råd, eller i øvrigt grund til, at vente med en justering. Vi arbejder derfor pt. via forskellige interessenter på alternative veje, der kan være med til at lægge pres på ministeren. 31 TILBAGE TIL DEN GAMLE Af Bent Kofoed-Hansen Mange gæstesejlere brokker sig over at blive mødt med automater i stedet for af en havnefoged af kød og blod, når de anduver nogle af de danske lystbådehavne. Det har man taget konsekvensen af på Ærø, hvor man nu går tilbage til den gamle havnefoged. I Ærøskøbing Havn på Ærø har man hvert år ca. 13.000 bådovernatninger. Havnen har gennem mange år været betjent af et stort antal automater både til betaling af bad og el, men også havnepenge har man opkrævet via automater. Teknisk set har automaterne sådan set fungeret ok, men blandt mange gæstesejlere savnede man den menneskelige kontakt, når man ankom til den gamle skipperby. Denne utilfredshed gjorde sig ikke mindst gældende hos tyske sejlere, som udgør en stor del af Ærøskøbings gæster. Når tyskerne så tillige syntes at havnepengene i de danske havne er høje i forhold til i de tyske (nogle sagde endda for høje), var der grobund for utilfredshed og mulighed for at gæsterne fandt andre havne at besøge. Automatsystemet i Ærøskøbing benyttede en form for nøglebrik til de forskellige former for betaling. Nu skete der imidlertid det, at leverandøren af systemet ikke længere kunne levere nøglebrikker til erstatning for de, som forsvandt eller gik i stykker, og havnen var derfor nødt til at overveje ”hvad gør vi så?” TEKNISK SET HAR AUTOMATERNE SÅDAN SET FUNGERET OK, MEN BLANDT MANGE GÆSTESEJLERE SAVNEDE MAN DEN MENNESKELIGE KONTAKT, NÅR MAN ANKOM TIL DEN GAMLE SKIPPERBY. Ærøs havnefoged Torben Lunnemann Frederiksen – der administrerer både Ærøskøbing og Marstal havne – fortæller, at en (nu nødvendig) udskiftning af hele automatsystemet ville koste ca. kr. 700.000. ’Det sammenholdt med den tidligere nævnte mangel på menneskelig kontakt ﬁk os til at overveje, om vi måske skulle gå tilbage den gammeldags personlige opkrævning, så jeg indhentede 2 forskellige tilbud på udskiftning af automatsystemet og udarbejdede tillige et forslag med redegørelse og beregninger for hvad den personlige betjening ville kunne laves for’, fortæller Torben. De 3 forslag blev nu sendt til kommunens Teknikog Havneudvalg. Her valgte man løsningen med personlig betjening, men beløbsstørrelsen gjorde, at sagen skulle videre til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Også disse instanser bakkede op om Teknik- og Havneudvalgets indstilling, så nu var den politisk klar. Den gammeldags havnefoged er på vej tilbage. 32 ’Ja, vi har så valgt en model, hvor vi ikke selv ansætter folk til at betjene Ærøskøbing Havn’, fortæller havnefoged Torben videre. ’Vi har besluttet at lade en entreprenør udføre opgaven, og har derfor sendt det i udbud og bedt interesserede HAVNEFOGED ! om at indgive en redegørelse for, hvordan de vil løse opgaven, og hvor mange procent af bruttoomsætningen de skal have for det.’ Entreprenøren, der skal løse opkrævningsopgaven, skal etablere kontor på havnen og have faste kontortider, udover at de selvfølgelig skal lave opkrævningsrunder på havnen. De skal ikke selv tage sig af fejl eller rengøring af fx bade og toiletter, men skal naturligvis modtage anmeldelse af fejl fra gæstesejlerne og videregive dem til det havnepersonale, der er fælles for Ærøskøbing og Marstal. Udover selve opkrævningen skal entreprenøren selvfølgelig også vejlede og hjælpe gæstesejlerne med alle de mange spørgsmål, som man får på et havnekontor. ’Vi glæder os meget til at komme i gang i Ærøskøbing. Vi har det samme entreprenørsystem i Marstal, hvor vi har ca. 17.000 bådovernatninger om året, og her er vi særdeles godt tilfredse med systemet,’ slutter Torben Lunnemann Frederiksen. Beas Ticketmaster Reducér elforbrug og kontanthåndtering BEAS udvikler og leverer brugervenlige selvbetjenings- og betalingsløsninger, målrettet lystbådehavne. Vi tilbyder bl.a.: · El-standere med kw-måling eller betalingssystem · Vandstandere i ﬂot design · Automater til styring af bad og vaskeri · Bom –og adgangskontrol · Betalingsautomat til opkrævning af havneafgift 24/7 · Software til pc, der giver overblik over omsætning, belægning m.v. i betalingsautomat BEAS A/S Brørupvænget 10 DK-7650 Bøvlingbjerg Tlf. +45 9788 5222 www.beas.dk 33 Sikkerhed i havnen ... Undgå faldulykker på slæbesteder og andre glatte steder i havnen. Vynagrip er meget skridsikker og drænende og kan ligge ude hele året. Leveres i ruller af 1 meter i 3 bredder. Rullerne kan sammenkobles. Se mere på atting.dk www.top-m r til e - også mått andre g o baderum mråder. so e ls e d anven Leveres i sort, blå og rød Montage med specialbeslag top-matting aps, Mandal Alle 2, 5500 Middelfart tlf. + 45 25 70 40 64 Mail: [email protected] - www.top-matting.dk Havneanlæg ... også for den næste generation 5 Gennemprøvet koncept - mere end 30 års erfaring 5 Lang teknisk levetid - mere end 50 år Minimale driftsomkostninger og maksimal holdbarhed… tilbyder komplette havneanlæg – bestående af såvel faste 5 Minimal vedligeholdelse - enkel klargøring 5 Særdeles vejrbestandig - modstår isdannelse 5 Optimal investering - lave driftsomkostninger 5 Miljøvenlige materialer - overholder nye EU krav NORDIC 34 !"#$%&$% (!()*+,-(. ./0 !111 +,-(. . NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET En ny kursussæson er skudt i gang. Kurset ”Jura og forsikring” er afholdt den 6. februar i år i Marselisborg, med et imponerende deltagerantal på hele 66. Jeg har allerede nu, fra nogle deltagere, hørt i min øresnegl at forholdene var lige i underkanten til så mange deltagere. Heller ikke maden svarede helt til forventningerne. Ikke så meget kvaliteten som kvantiteten. Nu kan nogen jo sætte mere til livs end andre, men på den anden side skal alle jo kunne blive mætte. Vi ser naturligvis nærmere på den samlede evaluering, og tager som sædvanlig al kritik - god som dårlig - med i den fremtidige kursusplanlægning. I skrivende stund står ”Introduktionskursus” for døren. Det afholdes i år i Amandas by, Kerteminde, den 6. marts. Der er 24 tilmeldte fra hele landet. Kurset er kendt for at være fuldt af øjenåbnere, og give anledning til en masse spørgsmål, selv hos ikke helt nybagte havnefolk. Når dette blad er på gaden er kurset afholdt, og vi ved da meget mere om hvordan det er forløbet. Vi har fået henvendelse fra nogle havne, med tilbud om at lægge faciliteter til afholdelse af kurser. Fint at komme lidt rundt. Det eneste vi i udvalget synes er vigtigt at tage i betragtning, er fordeling af kurser på landsplan samt nærheden til offentlige transportmidler. Men vi takker for henvendelserne, og husker det i forbindelse med den fremtidige planlægning. Som sædvanlig, og af indlysende årsager, er der ingen kurser i den travleste sommersæson, men allerede 17. september afholdes igen, igen, ”Førstehjælp, genoplivning og hjertemassage”. Og igen, igen i Korsør. Vær opmærksom på, at førstehjælpen denne gang ”kun” er genopfriskning, men samtidig et kursus alle der kan førstehjælp bør deltage i med jævne mellemrum. Dansk Førstehjælpsråd anbefaler genopfriskning inden FLIDs kurser er altid godt besøgt 35 > www.tallykey.dk Vi har det komplette udvalg... Som den eneste leverandør på markedet udvikler og servicerer vi selv samtlige vore produkter. Derfor er vi foran, både hvad angår teknologi og funktion! Alle vore løsninger er skabt til at være enkle, holdbare og brugervenlige - og de bliver solgt over hele verden... y ke lly ta Forsyningssøjler i smukt design og med uovertruffen holdbarhed. tallycard+ - forbrugsafregning og adgangskontrol med kort. tallybee - fjernaflæsning af målere og fjernstyring af udtag. Mulighed for alarm ved f.eks. frakobling af kabel. Egenudviklet software til håndtering af vores systemer samt komplet marinastyring. On-line booking i flere forskellige versioner. tallypro - markedets mest komplette løsning, hvor alle aktiviteter overvåges og logges trådløst! Lad os give et bud, næste gang der skal investeres - vi har løsningen! Vi samarbejder også med MarinaGuide.dk 36 Sejl & Se GRATIS on-line booking Fabriksvej 14 . 7600 Struer Tel. 97 84 12 77 for en periode på 3 år. Det skyldes iﬂg. rådet, at erfaringer og nye tiltag inden for 1. hjælp evalueres hvert 3. år med henblik på, at udmelde evt. nye fremgangsmåder m.v. indenfor førstehjælp. Så glem nu ikke tilmeldingen midt i al sommertravlheden. Læg også mærke til, at kursus ”Brand, redning og Sikker Havn” afvikles dagen efter ovennævnte førstehjælpskursus. Vil nogen deltage begge dage, er FLID gerne behjælpelig med at arrangere overnatning m.v. med henblik på muligheden for socialt samvær. Netop socialt samvær er noget der efterspørges af havnene fordi det giver så meget, også fagligt. Og så er det jo altid rart at få ”sat ansigt” på kollegaer. DANSK FØRSTEHJÆLPSRÅD ANBEFALER GENOPFRISKNING (AF AL FØRSTEHJÆLPSUDDANNELSE) INDEN FOR EN PERIODE PÅ 3 ÅR. Læs nærmere om de kommende kurser bagerst i bladet på Opslagstavlen eller i FLIDs Uddannelseskatalog, som I tidligere har fået tilsendt. danske farvande i år, og håber selvfølgelig, udover at gense gamle kolleger, også, hvis der er tid, eventuelt at få en lille snak om FLIDs uddannelsesprogram. Forslag, ønsker og ideer modtages fortsat med glæde. Jo ﬂere forslag, jo mere er der at arbejde med. Henvendelser desangående kan rettes direkte til mig på mail [email protected] eller til FLIDs sekretariat. Herfra skal lyde ønsket om en rigtig god og travl sommer. Jeg har planer om at sejle lidt rundt i Med venlig hilsen John Hakmann, udvalgsformand START SÆSONEN MED NYE BAGAGEVOGNE - Gratis levering inden maj 2013 Havnens navn laserskæres i bagende af vogn Fremstillet i el-poleret rustfrit stål Vognen er synkefri Møntlås Bogense Yacht Service ApS Kontakt os gernee for et særligt ønsk i rustfrit stål Sejlerkanalen 10, 5400 Bogense, +45 6481 3675, [email protected], www.bys.dk 37 LYSTBÅDEHAVNENE - EN BRÆNDENDE PLATFORM Af Jesper Højenvang og Kenneth Højlund Jensen Spørgeskemaundersøgelsen som FLID gennemførte i efteråret viser et billede af en alvorlig udvikling. Der er ingen grund til at male fanden på væggen, men situationen kalder på handling. Forstætter vi i det nuværende spor, ser det sort ud om 5-10 år. Spørgeskemaundersøgelsen viser at alderssammensætningen blandt havnenes kunder, den økonomiske afmatning, manglende tilgang af nye bådejere og et generelt dalende antal sejlerturister indebærer, at der er tendens til økonomisk tilbagegang. Tendensen forventes forstærket de kommende 5-10 år, hvor den store generation af sejlere, der købte båd i 80’erne, vil ﬂage ud. Det må derfor forventes, at det i fremtiden bliver sværere at drive havn, herunder at sikre den nødvendige vedligeholdelse af havnenes værker, opdatere og modernisere havnens faciliteter og skabe økonomi til udvikling. for samfundet herunder aﬂedte effekter så som sundhed, bosætning, aﬂedt beskæftigelse m.m. Mere information fra udvalget kommer senere på året. Undersøgelsens resultater Alderssammensætningen – den helt store udfordring Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen dækker 99 af FLIDs medlemshavne. En række af de spørgsmål, som havnene skulle besvare, knytter sig til alderssammensætningen. Her vurderer havnene, at hele 65% af bådejerne er i gruppen 50-60 år og at 21% er over 60 år. Det betyder, at vi om 5-10 år har en alderssammensætning, hvor hovedparten af bådejerne vil være over 60 år. Aldersfordeling bådejere 21% Hvad kan der gøres? Ikke just munter læsning, men et faktum vi er nødt til at forholde os til og handle på – før det er for sent! Allerede på generalforsamlingen den 20. marts tager vi hul på debatten om, hvordan vi kan bringe havnene videre og ud af krisen. Der kommer spændende indlæg om rekruttering af unge til havnene og havnenes fremtid set gennem en fremtidsforskers øjne. Desuden har FLID som bekendt nedsat et ”Havneudviklingsudvalg” som arbejder med spørgsmålet: Hvordan kan havnene sikre deres indtjening i fremtiden? De forslag der arbejdes med er bl.a. et idéhæfte med konkrete løsninger, der kan give ekstra penge i kassen. Derudover kigges der på markedsføring og branding af lystbådehavnene, samt synliggørelse af havnenes værdi og potentialer 38 65% 15% 40-50 år 50-60 år Over 60 år 2/3 af havnene ser da også alderssammensætningen, som en udfordring i forhold til havnens økonomi, se nedenfor. Ser du alderssammenhængen i din havn som en udfordring i forhold til økonomien? Udvikling i ledige havdepladser de seneste 3 år 2% 6% 36% 61% Ja Nej Ved ikke Ledige pladser Af de adspurgte havne oplyser 60%, at de pt. har ledige pladser i havnen. Tilsammen er der i disse havne knap 2100 ledige pladser - svarende til i snit omkring 36 ledige pladser pr. havn. Ledige pladser i havnene 40% 60% 1% 49% 44% Ubesvaret Flere ledige pladser Neutral Færre ledige pladser Ventelister skrumper I 2009 gennemførte FLID en undersøgelse af ventelisteproblematikken i havnene. Dengang havde 84% ventelister til bådplads. I gennemsnit stod der dengang 121 personer på venteliste pr. havn. I dag har 58% af havnene fortsat folk på venteliste – specielt til de store pladser over 3,5 meters bredde - men den skrumper. Det gennemsnitlige antal personer på venteliste er således faldet til 86 personer pr. havn, svarende til et fald på knap 30%. Undersøgelsen afdækker ikke om de personer, der står på ventelisterne, rent faktisk ønsker at tage i mod et eventuelt tilbud om bådplads. Men når 60% af havnene melder om ledige pladser, tyder meget på, at folk er yderst tilbageholdende med at slå til. Få planer om havneudvidelser Ledige pladser i havnen Ikke ledige pladser Kun 14% af de adspurgte havne har i dag konkrete planer om havneudvidelser. Til sammenligning havde 30 % af havnene i 2009 konkrete planner om at udvide havnen. DEN HELDIGE VINDER AF 3 FLASKER VIN 1000-tak til de mange havne der afsatte tid til at deltage i undersøgelsen. I den forbindelse udlovede vi tre ﬂasker god vin bland bidragsyderne. Den heldige vinder er fundet ved lodtrækning og er Strandby Lystbådehavn. Tillykke! Hvis ikke fremtidens lystbådehavn skal se sådan ud i sommersæsonen, kræver det handling – NU. 39 Emnet må på dagsordenen og være det i mange år frem. MECmarine markedsfører produkter til lystbådehavne. Firmaet har agenturer for Flydebroer og Y-bomme Portal, svingkraner og bådvogne Toiletpumper E-mail: [email protected] - Mobil: 2043 8831 - www.mecmarine.dk 40 Rådgivning og vidensdeling Få råd og vejledning. FLID har et stort kontaktnet og en stor viden vedr. havne og havnedrift, som medlemmerne kan trække på. Det være sig i forhold til Standardreglementet, forsikringer, jura, klapning, miljø, sikkerhed og meget mere. Kig og søg på www.ﬂidhavne.dk eller kontakt FLIDs sekretariat. Har havnen brug for en klaptilladelse? FLIDs sekretariat hjælper gerne og er i øjeblikket travlt beskæftiget med at løse opgaver for en række medlemshavne I visse sager tilbyder FLID, at løse konkrete opgaver for havnene. Det kan f.eks. være indførelse af miljøstyring, myndighedstilladelser (klapning, bypass af sand, genanvendelse af havbundmaterialer m.m.), strategiplaner, behovsanalyser m.m. Vi har f.eks. udarbejdet klapansøgninger, nyttiggørelsestilladelser/by-pass for en del af vore medlemshavne, som derved har sparet penge. Kontakt Jesper Højenvang, tlf. 4345 4360 / jesper@ﬂidhavne.dk og hør nærmere. Advokat/juridisk rådgivning FLIDs samarbejde med advokat Henrik Kleis, DELACOURDANIA indebærer, at den første tlf.- henvendelse er gratis for FLIDs medlemmer. Advokat Henrik Kleis kan kontaktes på tlf. 8732 7450 / [email protected] Elektronisk havnelods Alle FLID-havne er automatisk med i FLIDs havnelods, der bliver en del af markedsføringssiden MarinaBooking.dk. Her præsenteres alle havne med luftfoto, beskrivelser, faciliteter, takster, tlf., mail m.m. Bådpladsportalen Annoncér gratis havnens ledige havnepladser på FLIDs nye side for salg og udlejning af bådpladser på www.ﬁndbådpladser.dk NY – Rammeaftale med Swedbank Spar penge på transaktionsgebyrerne FLID har indgået en rammeaftale med Swedbank som indebærer, at havne med stor omsætning på betalingskort og særligt havne med mange udenlandske gæstesejlere, kan opnå betydelige besparelser på de transaktionsgebyrer, der skal betales, hver gang der på havnen betales med et VISA eller MasterCard. Bestyrelsesansvarsforsikring – kun 500 kr./år Tilbud fra Codan på kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring FLID´s medlemshavne kan også i 2012 tegne en bestyrelsesansvarsforsikring for kun 500 kr. pr. år. Forsikringen dækker medlemmer af havnens bestyrelse. 70 havne har allerede tegnet forsikringen. Læs mere om dækningssummer, se policen m.m. på www.ﬂidhavne.dk under vidensbank/ medlemstilbud. Havneforsikring, besigtigelse og rådgivning FLID har en fordelagtig aftale med Codan FLID og Codan har et samarbejde omkring havneforsikring, rådgivning, Sikker Havn og besigtigelse af FLID-havne. Codan tilbyder en grundig gennemgang af havnen, for at afdække upåagtede risikoområder, og for at give rådgivning og tilbud på forsikringer, der dækker havnens behov. Du skal, som FLID medlem, ikke betale for udarbejdelsen af besigtigelsesrapporten, hvis du har købt størstedelen af dine forsikringer hos Codan. FLID-medlemmer, som ikke ønsker at købe størstedelen af deres forsikringer i Codan betaler 3.000 kr. ekskl. moms for besigtigelsesrapporten. Pris for ikke medlemmer er 9.000 kr. ekskl. moms. Kontakt Bibi Dimitrov, Codan på tlf. 3355 3407 eller [email protected] og hør nærmere. Sundhedsforsikring FLIDs medlemshavne tilbydes en sundhedsforsikring på fordelagtige vilkår. FLID og Codan har indgået en rammeaftale der sikrer, at de ansatte i havnene hurtigt kan komme i behandling på privathospital. Der skal ikke afgives individuelle helbredsoplysninger. Aftalen indeholder en rabat på 10% i forhold til en ”almindelig” ﬁrmaaftale, og der tages ikke hensyn til den forsikredes alder. Aftalen omfatter også bestyrelsesmedlemmer. Kontakt Leif Christensen, Codan på tlf. 33 55 40 74 eller via mail [email protected] Øvrige medlemstilbud Se andre aktuelle medlemstilbud bl.a. på Vandfrie urinaler, Havneadministrationssystem, Mobilsites via QR-koder på www.ﬂidhavne.dk/medlemstilbud 41 opslagstavlen Generalforsamling 20. marts – Messe C , Fredericia I forbindelse med gene ralforsamlingen vil der om formiddagen være udfordringer og fremtid. faglige ind læg om havnenes Dansk Sejlunions nye generalsekretær, Mads Kolte-Olsen vil give sit at interessere sig for bå bud på, hvordan får vi d- og havnelivet? Hvord ﬂere unge til an kan havnene underst og hvad skal der til? Ma øtte en udvikling i posit ds Kolte-Olsen vil fortæ iv retning, lle om sine visioner for erfaringer fra spejderb ”Sejlerdanmark” og om evægelsen, hvor han var sin e med til at skabe en ma unge medlemmer. rkant medlemsfremgan g blandt Derudover vil fremtids forsker Anders Bjerre, Institut for Fremtidsfor den generelle udvikling skning, fortælle om Me i samfundets betydnin gatrends og g for lystbådehavnene. på fritids- og sportsomr Hvilke udviklingstende ådet, og hvilke nye veje nser er der kan lystbådehavnene gå vil give konkrete ideer for at understøtte disse? til nye aktiviteter, prisp Han olitik, samarbejdsforme bringe havnene videre r m.m., som efter hans - og give fornyet vind mening kan i sejlene. Alt materiale til GF er udsendt til medlemsha vnene men kan også he (klik på Generalforsaml ntes på www.ﬂidhavn ing i venstre side unde e.dk r Begivenheder). Vi ses i Fredericia den 20 /3. I bestyrelsen taler man også om …… ã 6RPHQRSIºOJQLQJDI YRUWEHJ\QGHQGHVDPD UEHMGHPHG&RPSX0DUL administrationssystem QDRPNULQJHWKDYQH , som aﬂøser til MapM arina, er afprøvningen Selvfølgelig er der småfe af CompuMarina i fuld ga jl i et nyt system, og vi ng . vil ikke helt sige ok før tilendebragt. Snarest mu afprøvningen er godt ligt vil der blive indkaldt til erfa-møde og demo . ã 6WRUPU§GHWXGEHWDO HULNNHHUVWDWQLQJHIWHU RNWREHU HIWHU de ﬂeste bekendt. Denn HQHUNO¨UHWVWRUPĝRG e sag ligger bestyrelse VRPQRNHU n meget på sinde, og hvad der så kan være der bliver arbejdet ihæ for hjælp til havnene. rdigt på Og der er ikke tale om kun et spørgsmål om ”n ”hvis” vi igen får storm år” stormﬂoden komm ﬂo d, men er. Sagen er så alvorlig interessenter om sage at vi samarbejder med n. ﬂere ã 3OXGVHOLJHUGHWVOXWS §§UHW RJGHUVND OYLKDYHYRU ”Havnemesse”, så det er tiden at opstarte all e de mange forberedelser der skal til. Målet er naturligvis mi nimum at opnå den samme sto re succes som vi ﬁk i efteråret 20 11. Velkommen til nye medlemshavne FLID byder denne gang velkommen til den nysti ftede Sønderborg Lystbådehavn A.M.B.A. der fornylig har overtag et driften af havnen fra Sønderborg Komm une. Derudover byder vi ve lko mmen til Klintholm Havn på Mø n, Mou Bro beliggende i Limfjorden samt Rosenvold Havn Bådelau g ved Vejle Fjord. Foreningen tæller derm ed 184 medlemshavne. er: sEfterårets kuerrs skursus ) holder FLIDs uddannelse (Jura og forsikring samt Introduktion Efter de netop afholdte kurs sted er: råret. De næste kurser, der ﬁnder virksomhed en lille pause indtil efte 2013 – genopfriskning – 17. september ge ssa ma rte hje og ing ivn opl Førstehjælp, gen testarter at assinet er det afgørende vigtigt, – Også med træning i brug af hjer de måske samtidig faldet i havneb men kom ved er og løs idst bev Er en person ekt. han/hun behandles hurtigt og korr . og som ønsker at Indhold takt til havnens brugere, gæster m.ﬂ kon har lige dag det i der alle, til er, at førstehjælp opfriskes Kurset henvender sig ncer. Dansk Førstehjælpsråd anbefal pete skom ælp tehj førs ærte indl genopfriske tidligere e færdigheder og teknik ved lige. este inden for hvert tredje år for at hold temassage og førstehjælp efter sen således i genoplivningsteknik, hjer rne iste ling i kurs and es beh træn rette og es den ann med På kurset udd kessituation og sætte ind ulyk n give en ere vurd at til d guidelines. Kursisterne vil være i stan cen når frem. med hjertestarter indgå de kritiske minutter inden ambulan e en hjertestarter vil genoplivning kaff ans at r nke påtæ r elle har Idet mange havne efterhånden assage og genoplivning. r får udleveret certiﬁkat i hjertem som en del af kurset. Alle kursiste – 18. september 2013 gere” Brand, redning og Sikker Havn havnens personale og ”superbru ker stort. Derfor er det vigtigt, at t for ulyk På en lystbådehavn er potentiale hvis uheldet indtræffer. entær brand- og redningsindsats, elem med ind e grib at til et ann bliver udd Indhold - Ild, vand og skumsprøjt else Brandskole i brandslukning med teori og praktiske øvelser på Slag med s gge dagen er ttelæ tilre b forlø ens Dag - og pulverslukkere. Om eftermid med øvelser i lukkede rum med CO2 erhedssikk s nen Hav n). Hav er håndslukningsmidler kombineret Sikk ionshavn i projektet: I trat ons (dem vn eha båd Lyst ør er herunder i brug af der praktiske øvelser i Kors genoplivning af ”druknede” ﬁgurant og ing redn med lser øve i år indg og redningsmateriel r. førstehjælpsudstyr og hjertestarte på jeres havn? Derfor er det vigtigt, Har I uddannede superbrugere før redningsberedskabet er fremme. . min 15 til op gå der kan , nen erne fra I Sikker Havn Når der sker en ulykke på hav 1. indsats. På baggrund af erfaring ige vigt den yde kan som r, one havnefogeden, kan fungere at der på havnen ﬁndes pers faste brugere, som sammen med ke ræk en rver hve nen hav at - projektet anbefales det, s. at redde bevidstløse op fra som ”Superbrugere”. ats ved ulykker på havnen, som f.ek inds 1. en yde at til d stan i e vær Superbrugere skal dre brand. rne havnebassinet, eller slukke en min bestyrelsesmedlemmer, superbruge vender sig til havnens personale, hen og eI ålet følg at form r til t nke rsye påtæ r dde elle skræ er Kurset er alle havne som følg . Kurset er dermed et ”must” for nen hav på es færd ofte der re og and sikker Havn anbefalingerne ndende kursus) ing – 12. november 2013 (Nyt spæ Markedsføring og kundebehandl indtægter fra gæstesejlere og fastliggere, stiger behovet for at tænke ende end tidligere har behov for at gøre I takt med at havnene oplever fald . at havnene i langt højere grad bl.a r yde bet Det . gen iklin udv nyt for at vende Men hvordan gøres det i praksis? herom gennem markedsføring. nen erde omv ælle fort og ive” sig ”attrakt via Indhold ﬂere og måske nye kundegrupper sig ud i forsøget på at tiltrække sig får i havnen? isk fakt rent rne sejle ice Hvordan kan man som havn skille de oplevelser og den serv med men sam det ger hæn rdan markedsføring? Og hvo det en havn siger – men af det den g og positionering ikke skabes af ierin rent diffe rk – eller en stæ en at er, te En vigtig poin e og vurdering af en virksomhed central rolle for en kundes opfattels re uhy en ald eller er opk spill et r af else g, plev enin iceo betj gør! Serv krete oplevelse af ikke konkurrere med en kundes kon kan ing sfør ked Mar n. hav åde lystb er reklamationer på. af den måde, en havn f.eks. håndter igheder og ikke mindst deres nens service og markedsføringsmul hav på s foku e vær nem igen en På kurset vil der dag kan skabe værdi for kunderne, indbyrdes sammenhæng. oplevelser/services i havnene, som des erle and og nye rolle f.eks. på er mpl ekse Der vil være og om havnefogedens fremtidige om nye måder at tænke priser på, . bl.a at deb til op ges læg der ligesom som turistguide? er marketing”, som ner og forfatter til bogen: ”Service esig iced serv nn hma Bec n Søre . bøger, som er skrevet på Oplægsholderne er bl.a kaldt “… en af de vigtigste ledelses blev en Bog 2. 201 i s ines Bus al udkom på Gyldend dansk.” i Berlingske Tidende Tilmelding til alle kurser: ng på Uddannelse og herefter Tilmeldi elsesGå ind på www.ﬂidhavne.dk. Klik ngelser kan ﬁndes i FLIDs Uddann beti ngs eldi fram og tilt sam er kurs elte enk de Nærmere oplysninger om hjemmeside. 43 katalog 2013 samt på foreningens Forenkler havnens bådhåndtering, skaber plads og orden! Standardiserede sikre bådstativer, bådeløft, let transport til og fra vaskeplads/vinteropbevaring, enkel og sikker ﬂytning, optagning og isætning. Stativerne stables i sejlsæsonen. – ny nem transport, op til 20 tons! Wester-marina har et standardiseret system til bådhåndtering. – vi har samlet de bedste ideer og fremstiller systemet, så det passer til de ﬂeste lystbådehavne. Samme system til 5,- 10 og 20 tons både. – en sikker mangeårig investering, kend prisen for bådhåndtering mange år frem. – nu også med mulighed for leasing. Se systemet i brug i ﬂere havne – ring til Mogens Dahl-Nielsen og hør om nærmeste havn, telefon +45 4045 2564 eller mail [email protected] Wester-marina’s Mobilsystem giver 8% rabat på gældende prisliste til medlemmer af FLID. www.wester-marina.dk