1. No category

HVERT ÅR KÅRES
DANMARKS OG EUROPAS
BEDSTE VIRKSOMHEDER
– AF MEDARBEJDERNE.
Glad på job
MEN HVORDAN SKABER
MAN ET ARBEJDSSTED
MED ET GODT KLIMA?
SØNDAG 06-11-11
hed
s
d
e
tilfr
b
o
J
Bøger om jobtilfredshed,
arbejdsglæde, personlig
udvikling, balance mellem
arbejde og fritid, idéudvikling
60kr.
40kr.
40kr.
100kr.
Læs mere om bøgerne på www.birmar.dk, hvor bøgerne også kan bestilles. Se også de helt specielle priser, der tilbydes.
2
GLAD PÅ JOB
Det
vigtigste
råstof i
et fladt
land
I
intro
Tekst:
Flemming Just
Tlf. 7912 4696
[email protected]
et land uden høje bjerge...,
synger en vis Michael Falch.
Nej, vi har ingen bjerge i
Danmark. Og dermed ingen
naturlige råstoffer, som vi kan forarbejde, producere og profitere af
som nation. I den forstand er vi på
bar bund.
Til gengæld har vi et helt andet
og gængst råstof: Mennesker. Os
selv. Vi er råstoffet, som Danmark
bygges på. For der er ikke andre
muligheder. Det er os, der selv
skal skabe landet. Hvad enten det
drejer sig om industri, landbrug,
handel, service eller noget helt
fjerde.
GAMMELKENDT SANDHED? Ja,
men alligevel god at drage frem i
sammenhæng med et tema, der
drejer sig om det vigtige i et godt
arbejdsmiljø: At vi mennesker trives, mens vi arbejder – at vi er glade på jobbet. For vi skal
huske på, at vi jo netop
er råstoffet, der skal forarbejdes, så der kommer det ypperste produkt ud på den anden side.
Og forudsætningerne
for, at vi er glade på jobbet? At vi er trygge og
har tillid til kolleger og
ledelse. At vi er veluddannede. At vi har mulighed for at udvikle os
fagligt og personligt. At
vores arbejdsplads har
klare værdier og klare
mål – for virksomhed og for den
enkelte. Blandt andet.
Men læs selv på de følgende sider om medarbejderes, kunders
og chefers erfaringer med arbejdsmiljøet. Godt eller mindre godt.
Vi er selv
råstoffet,
som Danmark
bygges på.
For der er
ikke andre
muligheder.
I »GLAD PÅ JOB« kan du også læse, at 150.000 mennesker hver
eneste dag melder sig syge på deres arbejdsplads. Fordi de ikke trives, fordi de er stressede, eller fordi de direkte er syge som følge af
dårligt arbejdsmiljø.
Alligevel kan vi i Danmark bryste os af et generelt højt niveau for
vores arbejdsmiljø. Det viser en
spritny undersøgelse fra Randstad
Workmonitor af arbejdsmiljøet i 30
lande verden over. Her ligger Danmark på en andenplads – kun
overgået af Norge.
Den flotte placering skyldes helt
sikkert, at flere og flere virksomheder sætter arbejdsmiljøet meget
højt på dagsordenen. Fordi det
kan betale sig og ses på bundlinjen. Fordi mennesker er vores vigtigste råstof i dette land. Når vi nu
ikke har nogen bjerge...
Glad på job
10-11
Fra Danmarks bedste til en 20. plads
SIDE 6-7
Sådan sikrer vi et godt sted at arbejde
Frøs’ smil
SIDE 8-9
SIDE 10-11
Stress kan føre til et nyt og bedre liv
En institution med glæde
SIDE 12-13
SIDE 14
Dårligt arbejdsmiljø er en by i Indien
Lufthavnen passer på mange fag
SIDE 15
SIDE 16-17
Godt arbejdsmiljø giver bedre bundlinje
SIDE 18-19
6-7
Er et tillæg til JydskeVestkysten udgivet i samarbejde med Frøs Herreds Sparekasse.
Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktion: Flemming Just og Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Colourbox.
GLAD PÅ JOB
3
I Frøs tager de fat
på problemerne
Afstemning af forventningerne
og månedlige opfølgningssamtaler
en nøglebegreber på Europas
bedste arbejdsplads.
Frøs Herreds
Sparekasse
■ Frøs Herreds Sparekasse leverede
i sommer et halvårsregnskab med overskud,
høj solvens og en positiv udvikling
i kundetilstrømning samt ind- og udlån.
■ Frøs har som et af de få danske pengeinstitutter et solidt indlånsoverskud på
1032 millioner kroner. For hver 100 kroner,
kunder sætter ind, låner Frøs vi kun 71
kroner ud igen.
■ Finanstilsynet skriver i sin seneste
rapport, at sparekassens likviditet er solid,
hvilket skyldes et stort indlånsoverskud.
S
kal du hente kontanter
ved kassen, så kom igen
i eftermiddag, lyder beskeden til kunderne i
flere og flere pengeinstitutter. Men sådan er det ikke i Frøs
Herreds Sparekasse. En solfyldt efterårsformiddag ved hovedafdelingen i
Rødding glider glasdørene automatisk op klokken 10.00.
Bente Graae har stået i spidsen for
personaleafdelingen i Frøs Herreds
Sparekasse i 12 år og er stolt og glad
over titlen som Europas bedste arbejdsplads.
FORTSÆTTES SIDE 4-5
Fotos: Chresten Bergh
KS Vagt
JUL I PARKEN
Dejlige juleanretninger i restauranten fra 15.11. til 22.12. mellem kl. 12 og 16.
Ikke lørdage og søndage. Kun mod forudbestilling.
JULETALLERKEN NR. 1:
To slags sild med løg, kapers,
karrysalat, fedt og æggeblomme.
Fiskefilet med remoulade.
Lille engelsk bøf med bløde løg.
Brieost med druer og kiks.
Brød og smør.
Min. 2. personer.
Pris pr. person
KR. 138.-
JULEANRETNING NR. 2:
Marineret sild med karrysalat og fedt.
Rødspættefilet med remoulade og
citron.
Tartelet med høns i asparges.
Ribbensteg med hjemmelavet rødkål.
Julemedister med grønlangkål.
Wium leverpostej med bacon,
champignon og rødbeder.
Brieost med druer og kiks.
Brød og smør.
Min. 2 personer.
Pris pr. person
JULEANRETNING NR. 3:
Marineret sild med karrysalat.
Christiansø sild med fedt.
Rødspættefilet med remoulade og
citron.
Gravad laks med sennepsdressing.
Tartelet med høns i asparges.
Ribbensteg med hjemmelavet rødkål.
Glaseret juleskinke med grønlangkål.
Julemedister med grønlangkål.
Wium leverpostej med bacon,
champignon og rødbeder.
Brieost og gorgonzola med druer,
radiser og kiks.
Brød og smør.
Ris a la mande med
kirsebærsauce.
Min. 2 personer.
Pris pr. person
KR. 245.-
KR. 188.-
JULEANRETNING NR. 4:
Marineret sild med karrysalat.
Christiansø sild med fedt.
Stegt sild i eddikelage.
Gravad laks med sennepsdressing.
Rødspættefilet med rejer, asparges,
dressing, remoulade og citron.
Tartelet med høns i asparges.
And og ribbensteg med hjemmelavet
rødkål.
Juleskinke og julemedister med
grønlangkål og brunede kartofler.
Wium leverpostej med bacon,
champignon og rødbeder.
Ostefad med tre slags ost, druer
og kiks.
Brød og smør.
Ris a la mande med
kirsebærsauce.
Kaffe med kransekage.
Varighed 3 til 4 timer.
Kun mod forudbestilling.
Min. 6 personer.
Pris pr. person
KR. 298.-
KS Vagt tilbyder alt indenfor:
• Vagt
• Sikkerhed
• Alarmkørsel
• Detektivarbejde
Der serveres ikke forskellige
anretninger ved samme bord.
JULEFROKOST
MED MUSIK OG DANS:
Få ledige pladser lørdag, den 10.12.
Se mere på
www.restaurant-parken.dk
FORUDBESTILLING PÅ
TLF. 75 13 45 10.
• Kontrol
Mad og hygge i skønne omgivelser
R e s ta u r a n t Pa r k e n
S ø v e j 9 · Vo g n s b ø l pa r k e n · 6 7 0 0 E s b j e r g · T l f. 7 5 1 3 4 5 1 0 · Fa x 7 5 1 3 2 4 3 4
w w w. r e s t a u r a n t - p a r k e n . d k · m a i l @ r e s t a u r a n t - p a r k e n . d k
KS-vagt | Solbakken 5 | 6800 Varde
Tlf: +45 75 24 11 93 | [email protected]
4
GLAD PÅ JOB
I FRØS TAGER DE FAT PÅ PROBLEMERNE
FORTSAT FRA SIDE 3
Og de første fem kunder går direkte til kassen, hvor de bliver venligt
ekspederet. Der er åbenbart er kasseekspeditionsbehov, og her bliver det
imødekommet.
Og personaleudviklingschef Bente
Graae forsikrer, at der absolut ikke er
planer om indskrænkning af kasseekspedition i nogen af sparekassens
ti afdelinger.
Frøs er ikke som gennemsnittet –
heller ikke som arbejdsplads. Sparekassen er i år blevet kåret som Europas bedste arbejdsplads blandt 800
andre virksomheder. Bag prisen står
den verdensomspændende organisation Great Place to Work.
Frøs helt i top
Det er første gang, at en danskejet
virksomhed har vundet konkurrencen. Alle 800 deltagende virksomheder er blevet målt af deres medarbejdere på spørgsmål om troværdighed,
respekt, retfærdighed, stolthed og
fællesskab. Frøs har været med i målingen i syv år og været i top fem flere gange.
Bente Graae siger, at måling er et
fænomen i samfundet, man kender
allerede fra skolen. Man måler også
kundetilfredshed i Frøs og er stolt og
glad, når man får en positiv vurdering – men det er farligt, hvis man ikke tager målinger alvorligt og også
bruger dem til at forbedre sig på de
områder, hvor der er behov for forbedring.
De 134 medarbejdere i Frøs er en
del af en fælles virksomhedskultur,
der er forudsætningen for at blive
kåret som Europas bedste arbejdsplads i sin størrelsesgruppe.
– Man sætter sin afdeling før sig
selv. Man hjælper hinanden. Man siger »What’s in it for us« frem for
»What’s in it for me«, forklarer Bente
Graae.
– Vi afstemmer forventningerne, så
enhver hele tiden ved, hvad omgivelserne forventer af en. Et af de sidste
nøglebegreber, som Frøs manglede
for at komme helt til tops i den europæiske måling, er kommunikation.
Det er afgørende, at medarbejderne
kender virksomhedens mission,
hvorfor vi arbejder med så høje mål,
hvorfor vi skal anstrenge os så meget
ekstra, selv om vi har haft overskud
23 år i træk, siger Bente Graae.
– Og vi tager os af problemer. Vi
anerkender godt arbejde. Vi støtter
medarbejdere, der har problemer
med job eller derhjemme. Ingen gem-
Bente Graae
■ Bente Graae, personaleudviklingschef
i Frøs Herreds Sparekasse, er 44 år
og har været i jobbet de seneste 12 år.
■ Hun kom fra en stilling i Danske Banks
uddannelsesafdeling i hovedsædet
i København og havde tidligere
været revisor i Handelsbanken.
■ Hun bor i Ribe med sin mand,
som arbejder på EUC Vest, og fire
sammenbragte børn og holder kondien
under skarp kontrol ved at svømme
en-to kilometer hver morgen.
Der suppleres med hyppige cykelture
sammen med en veninde.
Tekst: Niels Hansen
[email protected]
mer sig. Vi tager fat på problemerne –
også med medarbejdere, der måske
godt kunne præstere mere, end de
gør.
Tryghed i høj kurs
Bente Graae erkender, at den økonomiske krise kan gøre medarbejdere
utrygge. Man er bange for fyringer –
bange for at begå fejl.
– Vi forsøger at skabe tryghed. Det
er absolut ingen skam at tage en kollega med til et kundemøde for på den
måde at være helt sikker på, at man
er klædt rigtigt på og får behandlet
kunden helt perfekt. For de er også
utrygge i disse tider.
– Man er bange for at miste jobbet.
Derfor er det vigtigt, at vi får en snak
med dem og også kigger på worst case: Hvordan ser økonomien ud, hvis
du mister jobbet? Hvad kan der skrues på for at afhjælpe situationen? Sådan et overblik er tryghedsskabende.
Bente Graae siger, at temaet privatøkonomi ofte er tabubelagt mellem
mennesker. Inden for moderne personaleforvaltning har årlige medarbejderudviklingssamtaler været veletableret mange steder,men hos Frøs
holdes der for tiden månedssamtaler,
og der gives hurtig feedback på de seneste ugers indsats.
GLAD PÅ JOB
5
I en tid med finansiel usikkerhed og et trængt arbejdsmarked kan både
kunder og ansatte i pengeinstitutter opleve utryghed. Og det er ikke
godt for nogle af parterne. Det gør Frøs Herreds Sparekasse en ihærdig
indsats for at imødegå, fortæller personaleudviklingschef Bente Graae.
6
GLAD PÅ JOB
Fra Danmarks bedste
Konkurrencen om at blive Danmarks
bedste arbejdsplads er blevet hårdere
de seneste år. Det har Unimerco
mærket. Men virksomheden
bruger konkurrencen til at
holde fast i det gode arbejdsmiljø.
I
2002 blev Unimerco, som ligger i Sunds ved Herning,
kåret til Danmarks bedste arbejdsplads på den rangliste,
som Great Place to Work
hvert år offentliggør. Siden dengang
er virksomheden, som producerer
værktøj, raslet ned ad listen, og sidste år nåede den sit hidtidige lavpunkt på listen, da den blev nummer
20.
Men at være Danmarks 20. bedste
arbejdsplads er nu ikke noget, som
virksomheden skammer sig over.
– Vi har lige så meget fokus på det
nu, som vi har haft tidligere, men der
er flere og flere virksomheder, der
går efter at skabe et godt arbejdsmilø. Konkurrencen er blevet hårdere,
konstaterer Kenneth Iversen, som er
administrerende direktør i virksomheden, der i dag hedder Kyocera Unimerco.
Alt i ét stort lokale
Et mindre godt arbejdsmiljø har der
dog nok været i Kyocera Unimerco de
senere år. Virksomheden kan nemlig
se en tydelig sammenhæng mellem
virksomhedens økonomiske resultater og medarbejdernes vurderinger af
arbejdspladsen.
– De bedste placeringer har vi de år,
da vi skaber de største overskud, oplyser Kenneth Iversen.
Med den økonomiske krise har
virksomheden oplevet et drastisk
fald i omsætning og resultat, og det
er noget, som ikke kun ledelsen kan
mærke på pengepungen.
Unimerco, som
ligger i Sunds,
bruger dysten
om at blive
Danmarks bedste
arbejdsplads som
et redskab til
løbende at
forbedre arbejdsmiljøet. Lige nu er
ledelsen spændt
på at se, hvordan
medarbejderne
bedømmer firmaet,
efter at det i sommer
blev overtaget af en
stor japansk koncern.
Fotos: Unimerco
GLAD PÅ JOB
til en 20. plads
I virksomheden tæller retfærdighed
højt, og alle medarbejdere deler hver
måned ti procent af virksomhedens
overskud den foregående måned. At
medarbejderne er lige meget værd,
kan man også se i virksomheden ved,
at den består af ét stort rum. Kontorfolk arbejder i det samme lokale, som
folk kører truck og producerer værktøj i.
– Vi lægger vægt på, at man trives
med hinanden, at alle er kollegaer, og
at der ikke er et hierarki. Vi er et hold,
der arbejder sammen, forklarer Kenneth Iversen.
Japansk koncern overtog
I sommer blev virksomheden overtaget af den japanske storkoncern Kyocera. Det var vigtigt i handlen, at koncernen havde samme værdier og idealer som Unimerco.
– Hvis ikke det havde været sådan,
havde vi ikke sagt ja til at sælge, fastslår Kenneth Iversen.
Alligevel er han spændt på, hvordan medarbejderne vil evaluere arbejdsmiljøet næste gang. Evaluerin-
Nye kunder
tilbydes 1 times
gratis hjælp.
Kyocera Unimerco
7
Unimercos domicil består af ét stort
rum, hvor såvel kontoransatte som folk i
produktionen har til huse. Det handler om at
skabe en følelse af fællesskab og undgå hierarki.
Tekst: Katrine Friisberg
[email protected]
■ Kyocera Unimerco er en videnbaseret producent
og distributør af værktøjsløsninger og -service.
Virksomhedens kerneydelse er at rådgive om
optimering af produktion, om værktøjsløsninger
og serviceydelser.
■ Unimerco blev grundlagt som handelsvirksomhed
i 1964, da virksomheden handlede med sømpistoler
og stifter. Siden har Unimerco udviklet sit eget program
af værktøjer under navnet Tjep og handler nu også
med mange andre værktøjer, og i 1990’erne blev det
virksomhedens speciale af fremstille værktøj.
■ I løbet af 1990’erne etablerede Unimerco
virksomheder i Sverige, USA og England.
■ 11. juli i år overtog den japanske Kyocera-koncern
alle Unimercos aktiviteter. Kyocera fremstiller
også værktøjer og er stærk på markedet i Asien.
gerne, som Great Place to Work bruger til at rangordne arbejdspladserne, bruger Unimerco som et arbejdsredskab til at se, hvor man skal sætte
ind for løbende at forbedre arbejdsmiljøet.
Here2Care er et vikarbureau som
professionelt løser opgaver på
plejehjem, sygehuse og i psykiatrien - herunder praktisk hjæp
og personlig pleje.
Vi løser også rengøringsopgaver for private firmaer.
Som noget nyt tilbyder Here2Care også hjælp til
rengøring, havearbejde, børnepasning m.m.
...eller bare brug for
seriøs hjælp?
Så træder en af vores dygtige vikarer til med en hjælpende hånd.
Hvad enten det er vikarhjælp inden for landbrug, industri eller
bygge- og anlægsbranchen, du står og mangler, så har vi den
helt rigtige mand eller kvinde til jobbet.
Hvis det virkelig brænder på - ved sygdom, ferie eller travlhed - og
du mangler en ansvarsfuld og handlekraftig person til at give en
hånd med, så klik ind på www.vikarservice.com
Læs meget mere på www.here2care.dk
- eller kontakt os på 26 24 43 43
Guldagervej 72 • 6710 Esbjerg V • Tlf. 26 24 43 43
Vojens afdeling 73202700
8
GLAD PÅ JOB
Sådan sikrer vi et g
GRAM COMMERCIAL:
TRYGHED, RESPEKT,
TILLID OG UDVIKLING
G
ram Commercial, som producerer køleskabe og
frysere til det professionelle køkken, har ikke en
omfattende politik, når det kommer til at sikre et
godt arbejdsmiljø. Virksomheden har et sikkerhedsudvalg, men at arbejdsmiljøet skal være godt, mener administrerende direktør, Ole Brandorff-Lund skal være helt
basalt i virksomheden.
– Grundlaget for vores virksomhed er, at folk er trygge,
at der er gensidig respekt, at der er tillid, og at folk kan
udvikle sig i deres job. Der skal være tryghed i jobbet. Det
er grundlaget for, at man er tryg ved sit arbejde. Det er så
banalt, og det er forudsætningen for at skabe en god arbejdsplads. Som dansk produktionsvirksomhed har vi
brug for, at alle gør deres bedste, og glade medarbejdere
gør det bedst. Det er god business at sørge for, at medarbejderne har det godt, og det er til gengæld en usund forretning ikke at gøre det, siger Ole Brandorff-Lund.
Han tiltrådte som administrerende direktør i Gram
Commercial i april og har siden arbejdet på at gøre tryghed, tillid, respekt og udvikling til grundlæggende værdier i virksomheden. Men hvordan gør man egentlig det?
Gram Commercial
■ Gram Commercial fremstiller køl og frys til professionel
brug. Der er omkring 200 ansatte i virksomheden i Danmark.
Virksomheden er ejet af Hoshizaki-koncernen, som er japansk
ejet. Gram Commercial har datterselskaber i Holland, Tyskland
og Storbritannien og egen salgsorganisation i ni europæiske lande.
– Det er svært. Det bedste, man kan gøre, er at gå foran som det gode eksempel. Og det gælder også mellemlederne. Man skal sikre sig, at de også er
med. Det nytter ikke, hvis man siger
et og gør noget andet. Personligt
kender jeg alle 200 medarbejdere
i virksomheden ved fornavn,
fortæller Ole Brandorff-Lund.
Tilliden kom på en prøve
for nyligt, da virksomheden
blev nødt til at fyre otte
medarbejdere på grund af
sæsonudsving.
– Da meldte vi helt
åbent ud, hvad situationen var, og hvorfor vi var
nødt til at reducere medarbejderstaben, så alle
kunne være trygge ved
situationen.
– Vores medarbejdere skal vide præcis
hvor de har os som ledelse, så de er trygge
ved, at de beslutninger, vi træffer, sker for
at sikre virksomhedens
og medarbejdernes
bedste – også selv om
beslutningen ikke er
særlig rar..
DANFOSS:
MERE FOKUS PÅ DET
PSYKOSOCIALE MILJØ
F
or Danfoss har sikkerhed altid været det vigtigste,
når det kom til arbejdsmiljø.
– Arbejdsulykker er et spild. Du har medarbejdere, som bliver skadet, og det kan ikke være i virksomhedens interesse, siger Bjarne Westerberg, som er director EHS-manager og med andre ord har ansvar for virksomhedens arbejdsmiljø i Danfoss.
Ud over at leve op til den gældende lovgivning er virksomheden arbejdmiljøcertificeret, hvilket betyder, at den
skal leve op til en række krav.
– Det er en standart, så vi skal lave løbende forbedringer. Det er en god måde at holde gejsten på, forklarer
Bjarne Westerberg.
Virksomheden har konsulenter ansat, som tager sig af
arbejdsmiljørådgivning, støj, indeklima og ergonomi. De
rådgiver i virksomheden, hvis der er problemer eller bare
noget, som kan gøres bedre. Også psykologer er ansat til
at tage sig af det psykosociale arbejdsmiljø – et område,
som Bjarne Westerberg oplever kommer til at fylde stadigt mere i organisationen. Han mener blandt andet, at
det er sket på grund af, at flere og flere sidder bag et skrivebord, mens færre færdes på fabriksgulvet.
– Også finanskrisen og de medfølgende afskedigelser er med til, at vi sætter ekstra ind på det område, siger han.
Psykologerne er med til at fremme trivslen, hvilket
kommer virksomheden til gode.
– Det er en gevinst for virksomheden, at vi har et lille
fravær og et stort nærvær. Det er helt klart en gevinst, at
vi arbejder med det her.
Danfoss
■ Danfoss er en international koncern med 79 fabrikker
i 22 lande og 24.000 medarbejdere globalt. Den har et stort
forretningsområde og producerer lige fra de klassiske
termostater til styringer til frekvensomformere.
GLAD PÅ JOB
9
godt sted at arbejde
TRE-FOR:
FRA LÆSEKLUBBER
TIL SIKKERHED
E
nergiselskabet Tre-For i Kolding tager hånd om arbejdsmiljø lige fra læseklubber til
sikkerhed. For at undgå arbejdsulykker arbejder virksomheden
især med de ulykker, som var
tæt på at ske.
– Vi analyserer, hvad vi kan
gøre for, at det ikke ender
med en arbejdsskade, fortæller Jette Post, HR-direktør hos Tre-For.
Det psykiske arbejdsmiljø arbejder virksomheden med blandt
andet ved hjælp af en
tilfredshedsundersøgelse.
– Det, vi kan se ud
af de undersøgelser,
er, at det, der påvirker arbejdsmiljøet,
er det, som har indflydelse på den
daglige arbejdsplads. At der bliver
gjort ordentligt
rent og så videre.
Derfor har vi meget
fokus på det og sørger for, at medarbejderne blandt andet
har hæve-/sænkeborde og en velfungerende kantine, og at ar-
bejdspladserne er indrettet, så folk har en god arbejdsdag.
– Og senest vi målte arbejdsglæden, var resultatet på 75
procentpoint, hvilket var en stigning på to i forhold til
året før, oplyser Jette Post.
Også medarbejdernes sundhed tager Tre-For sig af med
en politik for alle KRAMS-faktorerne – det vil sige kost,
rygning, alkohol, motion og stress.
Virksomheden har sat gang i et stor sundhedsprojekt,
som blandt andet gør det nemmere at træffe sunde valg i
kantinen, og fra august i år blev Tre-For helt røgfri – ingen
medarbejdere må ryge i arbejdstiden.
Og ifølge Jette Post har det ikke medført brok fra medarbejderne.
– Vi har været gode til at tilbyde rygestopkurser – både
traditionelle og utraditionelle som akupunktur.
Men sundhed handler ikke kun om fysisk sundhed, og
derfor etablerede Tre-For læseklubber for de medarbejdere, som har lyst for at øge deres mentale sundhed.
– Vi har oplevet, at det giver social kapital. Medarbejderne får talt med nogle kolleger, som de normalt ikke taler
med, og de taler om nogle andre ting end lige arbejdet, siger Jette Post.
Tre-For
■ Tre-For er et multienergiselskab, som tilbyder energirådgivning,
sælger el og naturgas, løser entrepriseopgaver inde for el, vvs,
ventilation, fiberteknik, automatik, klimastyring, køleteknik,
brandalarmssikring og adgangskontrol-systemer over hele landet
– og leverer el, fjernvarme, fibernet og rent drikkevand til
Trekantområdet og Fyn.
■ Der er cirka 620 ansatte hos Tre-For.
FIBERVISIONS:
MÅLET ER
NUL ULYKKER
P
Tekst: Katrine Friisberg,
[email protected]
å virksomheden FiberVisions i Varde betyder
arbejdsmiljø især sikkerhed. Virksomheden
er amerikansk ejet og har cirka 200 ansatte
i Varde, hvoraf de fleste arbejder i produktionen.
– Når sikkerheden er så vigtig, er det fordi, det handler
om mennesker. Det har stor betydning for det enkelte
menneske, hvis det bliver ramt af en ulykke på arbejdet.
Derudover har det en signalværdi for virksomheden, at
man trygt kan gå på arbejde her. Og ggså på bundlinjen
har det betydning. En ulykke koster mange penge, og det
har også indirekte omkostninger, når vi skal følge op på
et uheld. Det giver fejl og forsinkelser. Og så er der hele
vores renommé og troværdighed – og omkostningen ved
det er svær at måle. Men når der sker et uheld, bliver der
snakket om det på hele fabrikken. Det påvirker mange
mennesker på en negativ måde, siger Grethe Løhde Nielsen, health- and safety specialist på FiberVisions.
Fordi FiberVisions er amerikansk, lever virksomheden
både op til danske og amerikanske standarder og sikrer
sig især ved at fokusere på de ulykker, som var tæt på at
ske. Medarbejderne får blandt andet informationer, træning og test, og virksomheden forsøger også at få sikker-
heden ind med fotokonkurrencer, slogans og så videre.
– Vores endelige mål er nul skader. Det kræver stort fokus og vedholdenhed. Det kræver en holdnings- og kulturændring, siger Grethe Løhde Nielsen og forklarer, at
holdningen for mange er, at det er umuligt helt at undgå
uheld.
– Det er til enhver tid uacceptabelt. Sikkerhed kommer
før produktion, understreger hun.
Det psykiske arbejdsmiljø fokuserer virksomheden på
via arbejdspladsvurderingen og medarbejderudviklingssamtaler. Desuden har virksomheden hvert andet år en
helbredsundersøgelse for alle medarbejdere.
FiberVisions
■ FiberVisions er en global virksomhed, som er amerikansk ejet.
Virksomheden udvikler og producerer fiberprodukter til alt
fra bleer til biler. FiberVisions har ud over i Varde afdelinger
i USA, Argentina og Kina.
■ I Varde er der 202 ansatte.
10
GLAD PÅ JOB
Frøs’
CHRISTIAN BUCH MADSEN
kunderådgiver, 23 år, tre år hos Frøs:
Det bedste ved at arbejde i Frøs er mine
kollegaer og at stå op og vide, at det er en
fornøjelse at komme herud. Der er gang
i den hele tiden – der bliver ikke bare
holdt kæft. Der sker noget hele tiden
med aktiviteter. Vi har lige være en tur
i London, og det går ikke stille af sig.
Jeg er den yngste i afdelingen, og det får
jeg at mærke – men på den gode måde. Vi
giver hinanden lidt gas, og det er lige meget,
om det er mig eller vores direktør, Verner.
Det er en fornøjelse, at Frøs er blevet kåret
til Europas bedste arbejdsplads. Før kunne
mine kammerater nok ikke helt forstå, at jeg
var så glad for at komme på arbejde. Og det
er en fornøjelse at kunne sige at man arbejder
i Frøs, når der er så mange positive ting
fremme om det. Og stemningen smitter
hurtigt af. Mange kunder siger, at der er
livsglæde, når de kommer herind.
Hvordan er det at arbejde på Europas bedste arbejdsplads?
Målsætningen er, at medarbejderens glæde for at arbejde i Frøs Herreds Sparekasse skal kunne
mærkes af kunderne. JydskeVestkysten har vejret stemningen i Frøs’ afdeling i Esbjerg.
D
ing dong, siger klokken, og en ældre kvinde træder ind på det
grå gulv i Frøs Herreds Sparekasses afdeling i Esbjerg. Straks hilser kassereren bag disken på hende med et stort
smil og spørger, hvad hun kan hjælpe
med.
At Frøs er blevet kåret til årets bedste arbejdsplads i Europa kommer ikke kun de ansatte til gavn. Også kunderne skal kunne føle den Frøs-ånd,
som virksomheden forsøger at spre-
de ud til alle medarbejdere i alle filialer. Kunden skal mærke det ved venligt at blive budt velkommen, så
snart man er kommet ind gennem døren – højst to sekunder må der gå, fra
kunden er trådt ind, til hun møder et
smil fra medarbejderne.
Ding dong, lyder klokken igen. Den
nye kunde – en midaldrende mand –
får et smil, men må vente lidt, mens
kvinden foran ham bliver ekspederet.
Han kan tage en kop kaffe og sætte
sig og kigge i avisen, mens han venter.
Frøs-afdelingen består af et stort lokale med nogle enkelte kontorer
længst væk fra indgangen. Lyse birkereoler adskiller rummet, hvor det grå
gulv skifter til rødt.
Tid til en snak og et grin
Med front mod kunderummet sidder
pengeinsttuttets rådgivere og arbejder ved computere. Af og til rejser de
sig og spørger hinanden om noget.
En har et kamera med og viser to andre medarbejdere noget, som de alle
ler af.
Døren til et af de bagerste kontorer
åbner sig, og en kunde kommer ud.
Hun tager afsked med sin kunderådgiver og bliver kort tid efter mødt af
en af de andre, som har rejst sig fra
skrivebordet.
– Jeg så, at det var dig, og ville lige
hilse, siger kunderådgiveren, og de
får sig en snak om børn og ferie.
– Kan du have en god weekend – vi
snakkes ved, slutter rådgiveren samtalen.
Ding dong, lyder det igen fra døren,
da kunden går ud...
Tekst: Katrine Friisberg
[email protected]
Fotos: Soffi Chanchira Larsen
KARINA CHRISTENSEN
kunderådgiver, 32 år, fem år hos Frøs:
Det er et fantastisk sted at være. Der er en
god ånd, en god teamfornemmelse. Vi har
det godt. Vi føler, at vi er en del af et team.
Alle er vigtige i det her spil. Det er nogle
superdejlige kollegaer, og vi har det sjovt,
og vi kan løfte i flok. Man glæder sig til
at komme på arbejde om morgenen.
Vi har en dejlig chef som altid bakker
os fuldstændig op.
Det er fedt, at sådan et forholdsvist lille
pengeinstitut kan gøre sig i Europa,
og det viser, at hvis man samarbejder på
det overordnede plan, sker der noget.
Det kan føles lidt uvirkeligt, at man taler
arbejdspladser i hele Europa – vi har
jo konkurrenter som Microsoft...
Der har aldrig været så store forandringer
som i den periode, jeg har været hos Frøs
– med bankkrak og medierne, og det er
svært at være en lille bank, men at vi så lige
kan markere os med at være nummer et er
fedt. Vi ligger heller ikke på den lade side.
GLAD PÅ JOB
11
smil
CONNIE FRIIS JOHANSEN
kunderådgiver, 49 år, syv år hos Frøs:
Jeg vil sige, at det er et rigtig dejligt sted at
være. Vi har et godt samarbejde, og vi er gode
til at hjælpe hinanden – og vi har tid til vores
kunder. Det er ikke gammeldags, men jeg kan
godt lide, at vi stadig har den service at
have tid til kunderne, for vi er jo en servicevirksomhed, og det er det, vi skal overleve på.
Da jeg sluttede mit arbejde i en stor bank,
syntes jeg ikke, at man havde kunderne
i fokus. Jeg syntes allerede, da jeg kom, at
Frøs var et rigtig godt sted at være. Jeg synes,
at der hele tiden gøres nye ting – vi står ikke
stille. Vi har hele tiden nogle nye mål. Det er
ikke sådan, at man føler, at man ikke har tid.
TENNA SMEDEGAARD
JØRGENSEN
kunderådgiver, 25 år, fem år hos Frøs:
Jeg synes, at det er en dejlig arbejdsplads,
hvor vi har frihed under ansvar. Her i Esbjerg
er arbejdet meget udfordrende – vi laver
mange aktiviteter både privat og i forhold
til at få nye kunder. Jeg har nogle gode
kolleger – det er meget familiært
i forhold til andre arbejdspladser.
Ellers er det bare rart, at hvis der er et
eller andet,, er der altid Bente Graae
at gå til, og så tager de hånd om det
– uanset hvad det er for et problem.
Det kan være dødsfald, skilsmisse,
sygdom – man bliver ikke bare verfet af.
Generelt bliver der tænkt på os ovenfra.
Der er gode rammer for at have det godt
i Frøs. Jeg synes, at der er en rigtig
god Frøs-ånd.
OLE BOYSEN MADSEN
souschef, 57 år, ti år hos Frøs:
Det er et attraktivt sted at være. Jeg har
prøvet at være i en af de store banker,
og det er rart at være et mindre sted,
hvor man virkelig kan mærke, at vi
kæmper for hinanden og for at skaffe
nye kunder. Det er et trygt sted at være.
Der bliver taget hånd om tingene fra
den øverste ledelses side, og det er rart
i en tid, da der sker fyringer i andre
pengeinstitutter. Vi bruger tiden på at
være offensive i stedet for at gå ud
i markedet og skaffe nye kunder.
Det kommer ovenfra. Det er ledelsen,
der sætter rammerne. Vi fornemmer, at
den i bund og grund har tillid til folk.
Det gør, at folk giver noget igen. Og det
er dygtige medarbejdere. Det er begge
veje. De virkeligt dygtige får noget at
kæmpe med, og der er også plads til
at lave en skævert. Og det gør,
at arbejdspladsen sprudler. Man viser
engagement og går op i det, man gør.
12
GLAD PÅ JOB
Ulla Degn Jensen, til venstre, blev på et tidligere arbejde ramt af stress. På Den Gamle Avlsgård i Ribe har hun fundet en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere har indflydelse
og medbestemmelse over deres eget arbejde. Her er hun flankeret af kollegerne Oswald og Susanne Hjermov, mens lederen af Den Gamle Avlsgård, Laila Bro, sidder i front.
Stress kan føre til
et nyt og bedre liv
P
ludselig en dag tog det
Ulla Degn Jensen 45 minutter at finde mælken i
sit lokale supermarked.
Hun ledte og ledte i butikken, som hun egentlig kendte som
sin egen bukselomme, men hun kunne ikke huske, hvor mælken var, selv
om ingen havde flyttet på den.
Det seneste års tid havde hun oplevet stadigt flere symptomer på
stress: Hun kunne få synsforstyrrelser, når hun sad foran skærmen på sit
arbejde. Smerter strålede ned gennem armen. Hun sov ikke godt om
natten. Fik følelsesløse kinder, så hun
ikke kunne styre sin mimik. For op
over ingenting. Alligevel slog hun det
hen.
Hun havde godt nok travlt på arbejdet, men snart ville det gå over, troede hun. Men når en bølge af travlhed
havde lagt sig, var der en masse hængepartier, hun skulle følge op på – og
så kom den næste bølge.
Pludselig var der gået et år, og hun
stod i supermarkedet og kunne ikke
finde mælken.
I sit tidligere arbejde blev Ulla Degn
Jensen ramt af stress. Hun fortæller
her, hvordan hun gik ned,
og hvordan hun kom op igen.
– Når man rammes af stress og ikke
formår at stoppe op og forholde sig
til det, der sker med én, reagerer
kroppen. Det er en måde, hvorpå
kroppen sender signal om, at det her
skal tages alvorligt, og at man ikke
bare kan fortsætte på samme måde,
forklarer psykoterapeut Laila Bro,
som ejer Den Gamle Avlsgård.
Ingen sygemelding
Nu er der gået et par år, siden Ulla
Degn Jensen stod rådvild i Fakta. Hun
sidder på sin nye arbejdsplads, refugiet
Den Gamle Avlsgård lidt uden for Ribe,
hvor hun arbejder med kommunikation,
formidling og marketing. Ulla Degn Jensen taler afslappet med sine to kolleger,
lederen Laila Bro og Susanne Hjermov.
Her får ingen stress.
Den Gamle Avlsgård arbejder med at
hjælpe virksomheder med at skabe et
godt arbejdsmiljø og forebygge og behandle stress. Mange har de samme fysiske symptomer på stress, som Ulla
Degn Jensen havde for nogle år siden –
før hun begyndte på Den Gamle Avlsgård.
Situationen i Fakta fik Ulla Degn Jensen til at reagere. Lægen konstaterede, at hun led af arbejdsbetinget
stress, men sygemelde hende ville
lægen ikke ud fra tanken om, at det
var arbejdslivet, der skulle ændres.
Efter et møde med sine chefer blev
Ulla Degn Jensen omplaceret.
I dag kan hun se alle fejlene. Godt
nok flyttede hun til en anden afdeling, men arbejdsopgaverne var de
samme. Hun oplevede dem som meningsløse, og hun havde ingen indflydelse. Samtidig blev hun ikke behandlet for den grundlæggende
stress, og selv om symptomerne blev
slået ned en tid, kom de tilbage.
Den Gamle
Avlsgaard
■ Den Gamle Avlsgård er et refugium.
Der er tilknyttet en bred vifte af
fagpersoner, foredragsholdere og
konsulenter inden for mange faggrupper
– som familie- og psykoterapeuter,
udviklingskonsulenter, psykiatere,
kunstformidlere, erhvervspsykologer
og kostvejledere.
■ Den Gamle Avlsgård tilbyder blandt
andet udviklings- og behandlingsforløb,
kurser, undervisning, foredrag, koncerter,
projektforløb, videns- og forskningssamarbejde, intensive familieterapiophold – med efterfølgende supervision
og opfølgning – samt ferieophold.
GLAD PÅ JOB
– Selv om man måske i første omgang kan klare sig selv gennem
stress, vil den ofte kunne vende tilbage, hvis man ikke også forholder sig
til, hvorfor stress opstod, og hvad
man kan gøre for at forhindre samme
situation i at opstå, fortæller Laila
Bro.
Hun opfordrer virksomheder til at
få en stresspolitik, så man ved, hvordan man skal handle, hvis en medarbejder bliver ramt af stress.
Dit eget valg
Heldigt for Ulla Degn Jensen havde
hun en ven, som vidste noget om
stress og hjalp hende gennem nogle
øvelser og koblede en stresscoach på.
Men symptomerne forsvandt ikke.
Ved den næste nedskæringsrunde i
virksomheden røg hun ud. Og først
da kunne hun se, at det var hendes
eget valg, hvordan hendes liv skulle
være, hvilket er essentielt, når man
arbejder med at komme over stress,
fortæller Susanne Hjermov, som også
arbejder ved Den Gamle Avlsgaard.
– Det er vigtigt at gøre op med sig
selv, at man har et valg. At kunne vælge, hvordan livet skal være. Det er en
dyb erkendelse, som skal komme indefra, og der skal arbejdes med at
forstå og acceptere, at jeg gerne vil
noget i hovedet, som jeg ikke kan, og
som ikke er sundt for mig. For så kan
man erkende, at hovedet ikke altid
har ret, men at der skal lyttes til krop
og hjerte, forklarer hun.
– Men nogle gange skal man hjælpes til at træffe vigtige beslutninger i
ens liv. Det er netop valgene, der er
uoverskuelige. Derfor kan det være
gavnligt at blive mødt af mennesker,
som forstår, hvad der kan gøres ved
stress, og hvordan man kan klædes
13
Symptomer på stress
■ Fysiske tegn på stress:
Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom som psoriasis og sukkersyge.
■ Psykiske tegn på stress:
Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humør.
■ Adfærdsmæssige tegn på stress:
Søvnproblemer, mangel på engagement, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, øget
brug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol, øget sygefravær.
Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø
To former for stress
■ Stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan udløse forskellige sygdomme. Det er vigtigt
at skelne mellem to slags stress: Den kortvarige og den langvarige stress.
■ Kortvarig stress er normalt og gavnligt.
Kortvarig, akut stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Det sætter gang i vores autonome nervesystem, som pumper hormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at
handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig.
■ Langvarig stress er skadeligt.
Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder og år. Det er næsten
altid skadeligt, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang
tid. Kroppen undertrykker for eksempel behovet for mad eller søvn. Det går ud over helbredet.
på, så man ikke havner i den samme
situation. Stress rammer måske den
enkelte, men løsningen skal findes i
fællesskab, forklarer Laila Bro.
Aldrig stress igen
Da Ulla Degn Jensen fik jobbet på
Den Gamle Avlsgård, var hun nervøs
– nervøs for, at stress ville slå hende
ned igen. Men sådan blev det ikke.
– Her er der ingen, som skal gøre
noget, som de ikke har lyst til. Jeg er
medejer af mine opgaver helt fra idéfasen, og det giver mig en følelse af,
at der er mening med arbejdet, siger
hun.
Hun er stadig mærket af stresssymptomer. Men hun lytter til dem
og retter sig efter dem.
– Jeg skal aldrig have stress igen,
fastslår Ulla Degn Jensen.
Tekst: Katrine Friisberg
[email protected]
Succes med profilavis
”Jeg har været meget
tilfreds med kvaliteten af
profilavisen. Vi ville give
læserne et indblik i den
digitale fremtid, og magasinet
levede til fulde op til det ønske.”
Jan Lyng Lauridsen,
kommunikationschef, SE
I samarbejde med SE udgav JydskeVestkysten profilavisen ”Vores
digitale fremtid”. En profilavis, der i et oplag på 70.000 eksemplarer
fortalte om de nye digitale muligheder, der ligger åbne for os alle.
JydskeVestkystens temagruppe producerer tillæg og profilaviser om
for eksempel kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid.
Profilaviserne udgives bl.a. i samarbejde med foreninger, institutioner
og virksomheder. Har du en idé til et tema, er du velkommen til at
kontakte redaktør Flemming Just, telefon 7912 4696 eller [email protected]
14
GLAD PÅ JOB
Ud over en fin placering på ranglisten over
Danmarks og Europas bedste arbejdspladser
har Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg gjort
sig fortjent til Arbejdstilsynets krone-smiley.
Fra venstre ses arbejdsmiljørepræsentant
Pia Friis, tillidsmand Michael Møller-Hansen
og forstander Annemette Hauschildt.
En institution
med glæde
Foto: Chresten Bergh
Bofællesskaberne Edelsvej – et døgntilbud for
unge og yngre med psykiske funktionsvanskeligheder – lader ikke besparelser
gå ud over arbejdsmiljøet. Tværtimod.
V
i er jo ikke verdensmestre – vi er bare nummer 13 i Europa...
Annemette Hauschildt siger ordene
med et grin. Som forstander på Bofællesskaberne Edelsvej, som huser
unge med forskellige problemer, har
hun været med til at skabe et arbejdsmiljø, som har placeret institutionen
på samme rangliste som blandt andre
Microsoft på Great Place to Works liste over virksomheder med gode arbejdspladser. Og hun er ikke bange
for at prale med det.
– Vi er stolte af det, vi gør, pointerer
hun.
Allerede efter andet år i konkurrencen fik Bofællesskaberne Edelsvej en
sjetteplads i Danmark. Konkurrencen
bygger på en analyse af medarbejdernes trivsel og virksomhedens kultur,
og allerede det første år havde Edelsvej langt flest punkter, som lyste
grønt på skemaet over medarbejdernes trivsel. I dag er der slet ingen røde punkter på trivselsskemaet.
– Vi arbejder videre med det. Udviklingspunktet er nu åbenhed. Vi har
øvet os i at rose hinanden. Nu er vi i
gang med at blive bedre til at sige,
hvad der undrer os, fortæller Annemette Hauschildt.
Det hjælper ikke at græde
I en kommunal verden, hvor besparelser vender tilbage gang på gang,
skulle man ellers tro, at der var nok
af andre ting at bruge tiden på. Men
medarbejdere og ledelse på stedet er
enige om at fokusere på muligheder
og på det positive, fortæller pædagog
og tillidsmand Michael Møller-Hansen.
– Det kan ikke betale sig at sætte
sig ned at græde, for de tager pengene fra dig alligevel, siger han.
De ærgrer sig selvfølgelig over besparelserne.
– Jeg går ind på toilettet og skærer
tænder. Men mine medarbejdere har
ikke brug for, at vi går i gruppedepression over det, siger Annemette
Hauschildt.
Det gode arbejdsmiljø skal næres
ligesom et bål eller et ægteskab for
ikke at miste gløden og pusten. Men
at det kan betale sig, er Annemette
Hauschildt slet ikke i tvivl om.
– Når vi har et godt arbejdsmiljø,
har borgerne det også godt. Og så er
der er penge i det. Vi har ikke mandags- og fredagssyge eller folk, som
sidder og græder i pauserne. Det betyder noget, når vi står i besparelser,
fortæller hun.
Ledelsen arbejder med at være tydelige og har blandt andet nedskrevet bofællesskabernes kultur, og
hvad der kræves af medarbejderne,
så ingen er i tvivl om, hvad der forventes af dem. Men det største ansvar og arbejde ligger hos medarbejderne selv.
– Arbejdsglæde er noget, man selv
er med til at skabe, understreger Annemette Hauschildt.
Medarbejderne har hver fået punkter, som de skulle arbejde på at blive
bedre til. Og det er blevet taget godt
imod blandt dem. Bofællesskabet har
haft en medarbejder, som er flyttet
fra byen, men pendlede i halvandet
år på arbejde fra Odense.
– Når vi får nye medarbejdere ind,
kan man se, hvordan de blomstrer
op. De siger det selv direkte, fortæller
Michael Møller-Hansen.
Opmærksomhed
■ Hver gang en medarbejder er syg i mere end en uge,
sender Bofællesskaberne Edelsvej en blomst eller en bog som
en opmærksomhed – noget, den syge kan hygge sig med indenfor.
■ Alle de medarbejdere, som ikke har haft en sygedag i et år, får
til gengæld to biografbilletter med cola og popcorn.
■ Sidste år opnåede ni ud af 51 medarbejdere biografbilletterne.
Great Place to Work
■ Bofællesskaberne Edelsvej deltager i år for tredje gang
i Great Place to Work-konkurrence om at blive Danmarks
og Europas bedste arbejdsplads. I 2010 blev Edelsvej nummer
seks i Danmark og fik derudover en specialpris for
mangfoldighedledelse. I 2011 blev institutionen nummer
13 i Europa. 11. november offentliggøres det, hvordan
den nye ranglisten ser ud i Danmark.
Bofællesskaberne Edelsvej
■ Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg rummer fem forskellige botilbud
for unge med psykiske funktionsvanskeligheder. Godt 100 unge
mennesker bor på Edelsvej, hvor der er 51 ansatte.
Tekst: Katrine Friisberg
[email protected]
GLAD PÅ JOB
15
Dårligt arbejdsmiljø
er en by i Indien
Danmark er et af de
lande i verden, som har
det bedste arbejdsmiljø.
Helt anderledes ser det
ud i Indien. Men også
på en europæisk skala
topper Danmark.
C
irka 150.000 danskere
melder sig hver dag syge og bliver hjemme i
stedet for at gå på arbejde. Årsagerne kan
være mange: Fysisk sygdom, stress,
depression, ondt i maven – eller ganske enkelt, at man ikke kan overskue
at tage på arbejde, fordi man ikke trives. Arbejdsmiljøet fungerer ikke.
Men tager man en tur rundt i verden, betyder dårligt arbejdsmiljø noget helt andet end i Danmark. Som
eksempelvis i Indien. Godt nok udvikler Indien sig til at blive stadigt
mere højteknologisk og disker op
med ingeniører, som er tæt på at kunne slå de danske ikke alene i pris,
men også i kvalitet. Men arbejdsforholdene for den store andel af fattige
mennesker i Indien – cirka hver fjerde lever for under seks kroner om dagen – er mildest talt ringe.
Langt størstedelen af de indiske arbejdere lever ifølge LO af småjob
som sæsonarbejde, som gadehandlere og lignende. Det er uformelle job,
som ikke figurerer nogle steder, ikke
giver folk en stabil indkomst og slet
ikke giver dem rettigheder. Mænd og
kvinder bliver ansat i en kaffeplantage, men kan ikke høste dagens løn de
dage, hvor der ingen kaffe er at høste. I byggebranchen kan et arbejde
være at slæbe store sten på hovedet,
og sker der en arbejdsulykke, får arbejderne, hvis de er heldige, et bundt
penge i hånden og besked om, at de
ikke skal komme igen.
vi skal sige det selv. Ifølge Eurofonds
seneste undersøgelse af arbejdsvilkårene i Europa er danskerne dem, som
er mest tilfreds med deres arbejde.
Sammenlignet med de sydeuropæiske lande har Danmark og de skandinaviske lande et godt arbejdsmiljø.
Og at arbejdsmiljøet i Sydeuropa er
et andet end i Danmark kan Hanne
Slivsgaard Jessen, som kommer fra
Varde, nikke genkendende til. Hun
bor i Sevilla, hvor hun har arbejdet
for Hummel Sport Spain, den danske
virksomhed hummels spanske afdeling, som i 2008 blev købt af spaniere.
I den spanske virksomhed oplevede hun som salgs- og marketingkoor-
dinator for fashionafdelingen ikke
kun at få en længere arbejdsdag til en
mindre løn – 1000 euro om måneden
– men især, at mentaliteten skaber et
helt anderledes arbejdsmiljø end i
Danmark.
– I Danmark er man mere effektiv
og arbejder hurtigere. Der er mere
initiativ og lyst til at tage og have ansvar. Man slapper mere af i Spanien.
Cheferne er tit på arbejdspladserne
for at holde øje med folk, men når
chefen ikke er der, er der meget snak
og larm. Det var meget frustrerende
for mig, for jeg har en høj arbejdsmoral og ville gerne nå mine arbejdsopgaver, fortæller Hanne Slivsgaard Jessen.
Tilfredse danskere
Ulandene er en ting. Men også hvis
man sammenligner arbejdsmiljøet i
Danmark med landene i Europa, topper vi ranglisterne. I hvert fald, hvis
Tekst:
Katrine Friisberg,
[email protected]
Eurofond
■ Eurofond er det europæiske institut til forbedring af leveog arbejdsvilkår. Eurofond gennemfører hvert femte år en
undersøgelse af arbejdsvilkårene i de europæiske lande. Sidste
gang var i 2007. Den viste, at arbejdstagerne i Danmark er
mere tilfredse med deres arbejde end arbejderne i andre lande.
■ Positive danske konklusioner:
39 procent af danskerne mener, at de har gode muligheder
for at udvikle deres karriere.
54 procent mener, at de er godt betalt for det arbejde, de udfører.
■ Negative danske konklusioner:
75 procent af danskerne mener, at de har et højt arbejdstempo.
69 procent synes, at de har stramme tidsfrister, de skal leve op til.
Alt i tryksager…
PrePress • Farvebrochurer • Pjecer • Brevpapir
Konvolutter • Følgeskrivelser • Fakturaer
Formularsæt • Etiketter • Tidsskrifter
Foreningsblade • Kataloger • Prislister
Selvklæbere • Visitkort • Kartonnage
Kartonskilte • Blisterkort • Skinpackkort
Løbsnumre til atletikstævner, motions- &
cykelløb m.m
www.esatryk.dk
Det er ikke sikkert, at man som lønmodtager i Danmark er tilfreds
med arbejdsmiljøet sit job, men sammenligner man med andre
steder i verden, har vi som udgangspunkt ikke meget at klage
over. I Indien arbejder en stor del af befolkningen under
vilkår, som det er svært for en dansker at forestille sig.
SANDBJERG GODS, SØNDERBORG
Sandbjerg Gods er Aarhus Universitets kursusejendom
med park direkte ned til Alssund. Sandbjerg Gods er
beliggende i et naturskønt område på Sundeved. Godset
har 105 sengepladser fordelt på 74 dejlige, lyse værelser.
Desuden rummer godset 2 moderne og velindrettede
auditorier med plads til ca. 100/50 personer, 3 undervisningslokaler samt en del grupperum. Sandbjerg Gods
tjener som Aarhus Universitets kursusejendom, men kan
også benyttes til møder og uddannelsesaktiviteter for
organisationer og firmaer uden tilknytning til universitetet. Der er trådløs internetforbindelse på hele Godset.
Cimber Sterling flyver dagligt fra København til Sønderborg. Reservation foretages på tlf. 8942 1262 eller
e-mail: sandbjerg@auff.au.dk.
www.sandbjerg.dk
16
GLAD PÅ JOB
Arbejdsmiljørepræsentant Lone Bennedsen, til venstre, og driftsleder i Kristina Thomsen har begge mærket, hvordan arbejdsmiljøet
i passagerafdelingen er blevet bedre, efter at afdelingen har taget hånd om især træning i konfliktløsning og supervision.
ansatte, som tager imod passagererne i terminalen, men ikke i Billund.
Og det har til tider skabt en konfliktsituation for de ansatte, som gerne
vil yde så god en service som muligt
over for lufthavnens passagerer, men
bliver nødt til at overholde flyselskabernes forskellige regler om eksempelvis overvægt i bagagen.
– Det skabte usikkerhed om, hvad
det er for en rolle, vi udfylder, fortæller Kristina Thomsen, som er driftsleder i passagerafdelingen.
For tre år siden tog Billund Airport
derfor fat om problemerne. Fokusgrupper, hvor en tredjedel af medarbejderne deltog, satte fokus på problemerne, som siden blev taget op
med blandt andet et kursus for alle
medarbejdere i konflikthåndtering
målrettet direkte mod de situationer,
som medarbejderne dagligt står i.
Desuden har medarbejderne lært at
supervisere hinanden.
– Vi er blevet meget mere bevidste
om vores rolle og sikre på, hvad vi
skal gøre. Medarbejderne er blevet
bedre til at løse konflikter selv. Vi har
ikke så mange konflikter, hvor ledelsen er nødt til at gå ind. Vi har fået
redskaber for at komme konflikter i
forkøbet. Jeg tror, at det giver en ro
blandt medarbejderne, siger Kristina
Thomsen.
Til kamp mod ulykker
Lufthavnen
passer på
mange fag
Der er mange forskellige arbejdsmiljøhensyn at tage i Billund
Airport, hvor ti faggrupper arbejder.
M
ed omkring 850
medarbejdere
fordelt på ti faggrupper favner
Billund Airport
bredt, når det kommer til arbejdsmiljø. Lige fra rengøringspersonalet,
som skal passe på deres rygge, når de
støvsuger peanuts op mellem flysæderne, over personalet i passagerafdelingen, som må konfrontere utilfredse passagerer, som har for meget
vægt i bagagen, til portørerne, som
skal få de tunge kufferter op i flyenes
lastrum. Lufthavnen midt i Jylland er
en af de eneste i verden, som selv dri-
Tidligere satte medarbejderne tomme paller fra sig, hvor det var
nemmest, men det var årsag til nogle faldulykker. Nu må man
kun stille pallerne i afmærkede felter på gulvet, og ulykkerne
er stoppet, hvilket glæder terminalleder René Ærenlund.
ver sine restauranter og butikker og
har ansat personalet i passagerafdelingen.
– Vores primære produkt er start og
landinger, men derudover servicerer
vi de passagerer som flyver herfra.
Det er en opgave, som vi tager på
vegne af flyselskaberne. Vores ydelser er primært rettet mod flyselskaberne, fortæller Kurt Aulbjerg, som er
daglig arbejdsmiljøleder i lufthavnen.
Ifølge den tidligere regerings 2020plan inden for arbejdsmiljø skal virksomhederne især tænke på arbejds-
miljø inden for ulykkesforebyggelse,
ergonomi – muskel- og skeletbesvær
– og det psykiske arbejdsmiljø, og
med en så kompleks medarbejdergruppe som i Billund Airport påvirker
alle tre områder hverdagen for lufthavnens ansatte.
Usikkerhed om rolle
Selv om passagerafdelingens 120
medarbejdere hver dag står over for
hundredvis af passagerer i lufthavnsterminalen, er deres virkelige kunder flyselskaberne. I andre lufthavne
er det normalt flyselskabernes egne
Det skal gå stærkt, når en lastbil ankommer med gods til lufthavnens
cargocenter. Godset ankommer eksempelvis på paller på lastbiler og
skal pakkes om til flytransport – og
der må højst gå to timer fra indlevering til udlevering. Der er mulighed
for mange ulykker, for cargocentrets
cirka 100 medarbejdere kører med
truck med tungt materiel og skal
håndtere tunge løft.
– Vi havde på et tidspunkt nogle
faldulykker, og vi vidste ikke hvorfor
– andet end at vi tænkte, at det var
for dumt, fortæller terminalchef Morten Hansen.
Derfor malede centret blå, skraverede felter på gulvet, og det er de
eneste steder, tomme paller må stå.
Medarbejderne skal bruge handsker,
så de undgår snitsår, og gule streger
på gulvet markerer gangarealer, som
adskiller kørende og gående færdsel.
– Vi brugte en masse tid på at snakke om det her. Alle syntes, at det bare
var hændelige uheld, men jo mere vi
talte om det, jo mere hjalp vi hinanden med at sætte det på plads, siger
terminalleder René Ærenlund.
For at undgå unødigt stress har de
ansatte nu fået infotavler, hvor de
kan se, hvornår noget gods kommer
ind, og hvornår det skal være ude
igen.
– Før var det driftslederne, der fløj
rundt og koordinerede hele tiden,
forklarer René Ærenlund.
Motion skal der til
Midt mellem transportbånd og vogne
til kufferter på det rå betongulv puster og sveder fire mænd, mens de
skifter mellem englehop, mavebøjninger og andre øvelser, som nok kan
få pulsen op. Også hos de omkring
100 medarbejdere, som arbejder
med at håndtere de tunge kufferter i
Billund Airports rampeafdeling.
Cirkeltræningen er en del af et projekt, »Holdbart helbred«, som skal
formindske nedslidningen i rampeafdelingen. En del af projektet handler
om at automatisere løft af kufferter.
Der sker løbende forbedringer med
eksempelvis vakuumløftere og et
transportbånd, som kan køre ind i
flyenes lastrum, så mandskabet ikke
skal slæbe kufferten på plads i de meget små rum. Men mændene kan også
undgå nedslidning ved at være fysisk
klar til de tunge løft. Derfor satte lufthavnen »Holdbart helbred« i søen og
fik støtte af Forebyggelsesfonden.
GLAD PÅ JOB
Arbejdet med at få kufferter op i flyene
er til tider hårdt fysisk arbejde, selv om
stadigt flere hjælpemidler bliver udviklet.
For øjeblikket arbejder lufthavnen
i forbindelse med projektet »Holdbart
helbred« på at udvikle en transportvogn
med skrå hylder, som kan vippe, så bagagen
kan falde ud på transportbåndet. Her er
loadmaster Jan Sørensen i gang med at
få de tunge kufferter om bord på et fly.
Tekst: Katrine Friisberg
[email protected]
17
Derfor hopper og træner mændene
på gulvet ved rampen. Lufthavnens
fysioterapeut fra virksomheden Previa Sundhed har lavet et program,
som trykker på de ømme punkter.
Men mændene behøver ikke at nøjes
med cirkeltræningen på gulvet. Det
er meget forskelligt, hvor travl der er,
og når der er stille perioder, må de
motionere alt det, de vil, i arbejdstiden. Om det er i lufthavnens motionscenter, ved at løbe en tur eller
noget helt tredje er lige meget.
Medarbejderne har taget motionen
til sig, selv om det krævede lidt tilvænning.
– Her er lidt en machokultur. Det
med at man skulle til at træne – hvad
skulle det nu til for? Men det har
overrasket os, hvor stort et positivt
engagement der er til det, siger Jacob
Bredtoft, som er driftsleder på rampen
Og en af de svedende mænd på gulvet, Michael Klemmensen, giver ham
ret:
– Jeg synes, at det er kanongodt.
Jeg bilder mig ind, at jeg holder lidt
længere, siger han.
Faggrupper
■ I alt har Billund Lufthavn 850 medarbejdere fordelt i ti afdelinger:
Passagerafdelingen med 120 medarbejdere.
Rampeafdelingen med cirka 100 medarbejdere.
Marshal, trafikafviklingen i lufthavnen, med cirka ti medarbejdere.
Security med cirka 110 medarbejdere.
Rengøring med cirka 80 medarbejdere.
Café og restaurant med cirka 120 medarbejdere.
Shopping med cirka 60 medarbejdere.
Cargo Center Billund med cirka 100 medarbejdere.
Håndværkerområdet med cirka 35 medarbejdere.
Administration med cirka 100 medarbejdere.
Vi giver dit budskab
godt selskab
Journalist
Annelene Vestergaard
Mediekonsulent
Lise-Lotte Lassen
Businesskonsulent
Henrik Juul Kristensen
JydskeVestkystens temagruppe producerer tillæg og profilaviser
om for eksempel kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid.
Gruppens journalister skriver levende og uafhængigt om temaer, der
interesserer vores læsere, og konsulenterne rådgiver om de bedste
placeringer til dit budskab.
Profilaviserne udgives bl.a. i samarbejde med foreninger, institutioner
og virksomheder. Har du en idé til et tema, eller har du et budskab, du
vil have bredt effektivt ud, er du velkommen til at kontakte redaktør
Flemming Just, telefon 7912 4696 eller [email protected]
Mediekonsulent
Anja Steentoft
Journalist
Carsten Grubach
Journalist
Yvonn Tittel
18
GLAD PÅ JOB
Godt arbejdsmiljø
giver bedre
bundlinje
Virksomheder med godt arbejdsmiljø klarer sig bedre økonomisk end andre.
Arbejdsmiljøet kan let lide under besparelser. Men den enkelte
medarbejder kan gøre meget for at få et godt arbejdsliv.
D
et er ikke kun medarbejderne, som kan
høste glæde af at arbejde i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at et
godt arbejdsmiljø betyder et godt afkast.
De private virksomheder, som år
efter år bliver placeret på ranglisten
over Danmarks 50 bedste mellemstore arbejdspladser, havde ifølge undersøgelsen dobbelt så høj afkastningsgrad som gennemsnittet af landets 1000 største private virksomheder. Og det skyldes langt fra kun, at
medarbejderne er mindre syge, fortæller professor ved det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Peter Hasle.
– Når mennesker trives, arbejder de
bedre. De samarbejder bedre, og det
er vigtigt i dag. Det er meget få mennesker, som har et arbejde, hvor de
ikke skal samarbejde med kolleger,
og det går meget bedre, når man trives. Der er mindre sygefravær, når
folk trives, men det er den mindste
del af det, mener Peter Hasle.
Social kapital
Et godt arbejdsmiljø bygger i høj
grad på tillid, retfærdighed og samarbejde – det, som arbejdsmiljøforskere kalder virksomhedens sociale kapital. Medarbejderne skal stole på
hinanden og på ledelsen og føle, at
den tillid er gengældt. Og de skal
mærke retfærdighed.
Det gælder for eksempel, at fordelingen af løn er retfærdig, eller at chefens feedback er retfærdig. Det åbner
for et samarbejde, som kan være meget mere vidtgående, end det er på de
fleste virksomheder i dag.
Ja, faktisk mener forskere, at danske virksomheder kunne øge produktiviteten med 20 procent alene ved at
forbedre trivslen på arbejdspladsen.
At bevare den sociale kapital kan
dog være svært i en tid, da mange private og offentlige virksomheder skal
spare, og færre medarbejdere skal
producere mere.
– Det er vigtigt, at man har tillid, og
at man bliver behandlet retfærdigt.
Også dem, som bliver fyret. Det bliver særligt vigtigt, at beslutningsprocesserne bliver gennemskuelige, forklarer Peter Hasle.
Hvis der skal ske rationaliseringer,
kan den sociale kapital bevares ved,
at medarbejderne bliver inddraget.
– Hvis det sker som direktiver fra
oven, giver det frustrationer og stress
og generelt en mindre produktivitet,
siger Peter Hasle.
Find fem fejl-kultur
Men en ting er ledelsens ansvar for at
skabe et godt arbejdsmiljø, en anden
er, at medarbejderne selv kan gøre
meget for at skabe en god arbejdsplads. Simon Steenholm tager land og
rige rundt med et foredrag om arbejdsglæde, trivsel, motivation og andre ingredienser, som kan gøre arbejdslivet godt.
Han understreger, at det er ledelsens ansvar at sørge for, at kulturen
bliver vendt.
– Der er 150.000 mennesker, som
hver dag melder sig syge på arbejdet,
fordi de er kede af det eller synes, at
det er noget lort, udbryder Simon
Steenholm.
Og en stor del af grunden til det er,
at danskerne dyrker de ting, som er
negative – en find fem fejl-kultur,
som Simon Steenholm kalder det – og
som har alvorlige konsekvenser.
– Jeg hører hele tiden om stress,
men der er ingen, der er stressede
overhovedet. Man dyrker noget, som
man ikke ønsker sig. Det er noget,
man selv skaber via vores måde at
tænke på, siger Simon Steenholm.
Fejl er geniale
Hvis vi ændrer vores måde at
tænke på, kan vi dermed
ændre vores liv til
det bedre.
– Det er
mit ansvar,
hvordan
jeg reagerer på negative ting.
Hvis jeg er et positivt menneske, kan
jeg lynhurtigt vende det til noget
godt. Vi er et produkt af det, vi har i
hovedet, siger Simon Steenholm.
Det drejer sig om at tænke positivt,
rose andre, være glad og god til at lytte. Og samtidig må man gerne blive
gal og sur, så længe man kun er det
lidt af tiden. Hvis folk for øvrigt bare ville nøjes med at finde fem
fejl og så lade være med at
brokke sig over dem, ville det
være helt fint, mener han.
– Vi laver jo fejl, men derfor behøver kæden ikke at
hoppe af. Hele livet
handler om at begå fejl.
Vi er problemknusere,
og det er fedt. Der er
ikke nogen problemer
i problemer. Det er
fedt og genialt og
holder os i gang. Der
er ingen problemer i
problemer – andet
end dit syn på dem.
Colourbox
GLAD PÅ JOB
19
De seks
guldkorn
■ Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø har fundet frem til seks guldkorn,
som er har indflydelse på det gode arbejdsmiljø.
■ Indflydelse: Den enkelte har indflydelse på
sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår
under.
■ Mening i arbejdet: At den enkelte kan se,
hvad meningen er med det job, han udfører
– at det har en sammenhæng med det samlede
produkt.
■ Forudsigelighed: At medarbejdene får relevante
informationer på det rette tidspunkt og undgår
uvished og ængstelse.
■ Social støtte: Både praktisk og psykologisk
støtte, når man har brug for det – fra kollegaer
og ledelse.
■ Belønning: I form af løn, anseelse og påskønnelse
eller mulighed for udvikling og karriere. Det er vigtigt,
at belønningen står mål med indsatsen, så den ikke
opleves som uretfærdig.
■ Krav: Kravene skal være klare. Kvantitative krav
skal være passende, så medarbejderen hverken
har for meget eller for lidt at lave. Kvalitative
krav skal passe til personen, så det hverken
er for svært eller for let.
Social kapital
■ En virksomheds sociale kapital kan beskrives
ved hjælp af tre dimensioner: Samarbejdsevne,
tillid og retfærdighed. »De tre diamanter« bliver
de populært kaldt.
■ I praksis har det vist sig, at disse tre
egenskaber i høj grad følges ad, men alle tre
er nødvendige for at kunne forstå og beskrive
fænomenet i sin helhed.
■ Fokus er på virksomhedens kerneydelse
og ikke på den enkelte medarbejders trivsel.
I virksomheder med høj social kapital arbejder
medarbejderne godt sammen.
Tekst: Katrine Friisberg
[email protected]
DER ER 133 GODE GRUNDE
TIL AT VÆLGE FRØS
Her ser du de 10...
Diana S. Simonsen
Direkte 7610 9684
[email protected]
Annette K. Balle
Direkte 7634 4745
[email protected]
Jesper Fabrin
Direkte 7688 1394
[email protected]
Ole Andreasen
Direkte 7641 4159
[email protected]
Per Vinther
Direkte 7499 7411
[email protected]
Sabrina N. Pedersen
Direkte 7362 6369
[email protected]
Gitte L. Caspers
Direkte 7382 0268
[email protected]
Allan Jensen
Direkte 7342 5257
[email protected]
Susanne E. Poulsen
Direkte 7352 1019
[email protected]
Erik Hansen
Direkte 7696 1772
[email protected]
Vi satte os et mål - sammen når vi også dine...
Alle medarbejdere i Frøs har arbejdet fokuseret på at blive Europas Bedste Arbejdsplads.
Sammen med dig kan vi også sætte mål - og nå dem, gennem ordentlig rådgivning,
høj faglighed og viljen til at vinde.
- kåret som
Europas Bedste
Arbejdsplads 2011
www.froes.dk
- et godt sted at være kunde