Arbejdsmiljøets udvikling i Danmark Arbejdsmiljøloven vedtages Efter flere års drøftelser vedtages Arbejdsmiljøloven i 1977. Det er en rammelov, der overordnet regulerer den statslige indsats over for arbejdsmiljøproblemer i Danmark. Loven afløser arbejderbeskyttelsesloven fra 1954. Fra produktionssamfund til videnssamfund Frem til 1975 er ansvaret for arbejdsmiljø lagt i arbejdsgiverens hænder, og lovgivningen på området bærer præg af lige så mange forbehold som love. Bødestørrelserne er så begrænsede, at det til enhver tid kan betale sig for en arbejdsgiver at betale bøder for overtrædelser frem for at investere i arbejdsmiljø. Fagforbundene kæmper for arbejderes løn og ansættelsesvilkår, mens arbejdsmiljø ikke er i fokus. Op igennem start-halvfjerdserne sker der dog en række begivenheder, som tvinger den danske befolkning og politikerne til at rette opmærksomheden mod arbejdsmiljø. Akkordløn og samlebånd Udviklingen fortsætter op igennem 80’erne og 90’erne, hvor fokus indskærpes på enkelte kerneområder, der har været relevante for årtiernes store brancher på arbejdsmarkedet. Det fysiske arbejdsmiljø er fx i fokus op gennem 80’erne, hvor en stor del af arbejdsstyrken er på akkordløn, og samlebåndsarbejde kendetegner arbejdsdagen. I 90’erne flytter store dele af arbejdsstyrken fra samlebåndet og ind på kontorene og fokus rettes mod det psykiske arbejdsmiljø. Ny æra for arbejdsmiljø Danmarks ja til EF-pakken i 1986 betyder, at dansk arbejdsmiljø går en ny æra i møde, hvor direktiver fra Bruxelles nu skal danne ramme og sikre lige konkurrencevilkår i hele unionen. I dag er lovgivningen om arbejdsmiljø langt mere omfattende end i 70’erne, og opretholdelsen af lovgivning og praktisk varetagelse af arbejdsmiljø er liberaliseret. På tidslinjen kan du se en række af de store forandringer, som har udviklet arbejdsmiljøet i Danmark. 1968-1971 1972-1975 1977 1978 1980’erne 1983 1986 Sikkert arbejdsmiljø i sværindustrien Interesseforeningers fokus på arbejdsmiljø Bedriftssundhedstjenesten (BST) ser dagens lys Fysiske forhold i højsædet Psykisk arbejdsmiljø nedprioriteres EF påvirker arbejdsmiljøet I 1968 begynder politikerne at overveje om arbejdsbeskyttelsesloven trænger til en modernisering, og i 1969 har Arbejdsministeriet en skitse klar til en lov om arbejderbeskyttelse, der samler de tre hidtidige love på området. I 1972 arrangerer LO og DA en konference, der konkretiserer arbejdsmiljøproblematikker i de brancher, hvor LO’s medlemmer traditionelt arbejder, fx restaurations-, landbrugs- og servicebranchen. Op til konferencen har LO indsamlet 14 krav til en ny arbejdsbeskyttelseslov hos organisationens medlemsforbund. Som følge af den reviderede lovgivning på arbejdsmiljøområdet oprettes bedriftssundhedstjenesten som en offentlig institution. Bedriftssundhedstjenesten har en særlig rolle i forhold til virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde og er forpligtet til at besøge alle virksomheder i løbet af et år. Små virksomheder får dog kun besøg hvert andet år. I forlængelse af Bedriftssundhedstjenestens vidensseminarer bliver kemi og ergonomi de store emner for arbejdsmiljøinsatsen. Emner der afspejler de brancher, som deltagerne på seminarerne kommer fra: Sundhedssektoren, servicesektoren og fødevareindustrien. Politikerne vedtager en bekendtgørelse om arbejdets udførelse, der indeholder de mest grundlæggende krav til beskyttelse mod arbejdsmiljøfaktorer som fx ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen får dog ikke stor indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, da der stadig er stor uenighed om, hvor vidtrækkende bekendtgørelsen er. Danskerne siger ja til EF-pakken og optages som medlem i unionen. Direktiver fra Bruxelles skal nu danne ramme om arbejdsmiljøet, hvilket betyder, at der for alvor sættes skub i nye områder inden for arbejdsmiljø. Politikernes arbejde forsinkes dog af både arbejdsgivere og fagforbund, der har andre ting på dagsordenen end arbejdsmiljø. Fagforbundene kæmper for højere løn til de ansatte, og arbejdsgiverne ser arbejdsmiljø som en omkostning. Arbejdsgiverne forsøger at trække forhandlingerne om den nye lov i langdrag. Men i 1971 sker der en række opsigtsvækkende arbejdsulykker, og det bliver startskuddet til et øget fokus på det fysiske arbejdsmiljø i sværindustrien. De vigtigste krav er skærpede regler om kemiske stoffer, strengere bødestraffe for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og bedre indretning af arbejdspladser. Fx må støjniveauet max være 85 dB. Kravene bliver forhandlet med DA og Landbrugets arbejdsgiverforening. Selvom arbejdsgivere og arbejdernes interesseorganisation når til enighed, må de vente indtil 1975, før en ny lov om arbejdsmiljø vedtages og underskrives af arbejdsminister Erling Dinesen (S). 12 branchesikkerhedsråd Som følge af ændringerne i arbejdsmiljølovgivningen etableres 12 branchesikkerhedsråd (BSR) bestående af repræsentanter fra de respektive branchers arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Disse råd skal medvirke til initiativer, der kan styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats på virksomhedsniveau. Samlebåndsarbejde, stillesiddende arbejde og arbejde med mange gentagelser bliver centrale for periodens arbejdsmiljødebat. Det gælder bl.a. skærmdirektivet, der fokuserer på arbejdslivet foran computeren og omfatter kontor- og administrationsbranchen i det offentlige, såvel som i det private erhvervsliv. 1990’erne Arbejdspladsvurdering gøres lovpligtigt Udfasning af Bedriftssundhedstjenesten Arbejdspladsvurdering (APV) bliver lovpligtig, og det får stor betydning for arbejdsmiljøet, eftersom APV sætter rammevilkår, for arbejdet mellem Bedriftssundhedstjenesten og virksomhederne. Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen fremlægger lovforslag om afvikling af virksomheders pligt til at være tilsluttet en Bedriftssundhedstjenesten. Forslaget vedtages. Udfasningen skal påbegyndes i 2005. 1992 1999 2001 2003 2005 2006 2007 2012 Psykisk arbejdsmiljø bliver centralt Branchearbejdsmiljørådene ser dagens lys 10 nye særligt belastede jobgrupper lanceres Screening af alle virksomheder Aftale om Forebyggelsesfonden Sundhed på arbejdspladsen bliver en livsstil Pulje til bekæmpelse af vold og trusler I 90’erne er psykisk arbejdsmiljø det centrale emne, når man taler arbejdsmiljø. Bedriftssundhedstjenesten tæller i 1989 fire ansatte, mens de i 1999 tæller 72 psykologer, der alle tager afsæt i faglig viden om ledelse og organisation. I 1997 vedtages ændringer i Arbejdsmiljøloven, som betyder, at Branchemiljørådene (BAR’ene) erstatter branchesikkerhedsrådene som partssystemets bidrag til arbejdet med at skabe forbedrede arbejdsmiljøforhold på danske arbejdspladser. Der kommer samtidig en øget offentlig finansiering af indsatsen og driften af de partsbaserede BAR. Den nye liste omfatter rengøringsassistenter, kokke og køkkenmedhjælpere, malere, ufaglærte arbejdere i metal- og elektronikindustrien, ejendomsfunktionærer og pedeller, tjenere og serveringspersonale, fiskere, ufaglærte plastindustriarbejdere, fiskeindustriarbejdere og fængselsfunktionærer. Som følge af lovændringer påbegynder Arbejdstilsynet i 2005 at aflægge screeningsbesøg. Alle danske virksomheder skal inden udgangen af 2011 have mindst et besøg af Arbejdstilsynet. Der startes med virksomheder omfattet af Bedriftssundhedstjenestens pligt. En pligt virksomhederne løses fra, når Arbejdstilsynets besøg har fundet sted – uanset udfaldet af besøget. I oktober 2006 indgår VK-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om, hvordan den nye Forebyggelsesfond skal udmøntes. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen afsætter fra 2012 og tre år frem 15 mio. kr. årligt, så Arbejdstilsynet kan gennemføre en tilsynsindsats over for de målgrupper, der oftest er udsat for vold, trusler og psykisk nedslidning. Det gælder bl.a. sosu-assistenter og lærere. ”Rent arbejdsmiljø 2005” Udvikling i arbejdsmiljølovgivningen Rygeloven indføres på arbejdspladserne og betyder, at indendørs rygning på arbejdspladsen forbydes. Det er et eksempel på, at det fysiskeog det psykiske arbejdsmiljø smelter sammen og udvides under paraplybetegnelsen sundhed på arbejdspladsen. Der er nu fokus på sammenhængen mellem usunde vaner blandt medarbejderne og livsstilssygdomme som stress, rygerlunger og hjertekarsygdomme. Regeringens langsigtede plan for at rette op på arbejdsmiljøet i Danmark – Rent Arbejdsmiljø 2005 – bliver søsat i 1999 med fokus på ti hårdt belastede jobgrupper, som bl.a. består af chauffører, slagteriarbejdere, hjemmehjælpere og metalarbejdere. Den nye regering, med Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen som beskæftigelsesminister, meddeler kort efter sin indtræden, at udbygningen af Bedriftssundhedstjenesterne skal rulles tilbage, mens et udvalg skal se på muligheden for at liberalisere rådgivningen. Fonden er en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 og har til formål at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Fondens aktiviteter skal på den måde medvirke til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Fonden har en kapital på i alt tre milliarder kroner. Forebyggelsesfondens midler skal bruges til: • Private og offentlige virksomheder, der ændrer belastende rutiner og arbejdsgange. • Bedre genoptræning og rehabilitering af syge. •Arbejdsplads-, organisations- og kommunale initiativer, der styrker bevidstheden om risici forbundet med rygning, alkohol og fedme. Loven vedtages 30. januar 2007. Ministeren vil ligestille det psykiske arbejdsmiljø med det fysiske arbejdsmiljø, så Arbejdstilsynet fremover skal give påbud som en første reaktion, når der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det præciseres samtidig i lovgivningen om arbejdsmiljø, at det psykiske arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det fysiske.