Symboler for det sunde valg i forbrugernes bevidsthed forbrugernes

Hvad er en sund fødevare?
Symboler for det sunde valg i
forbrugernes bevidsthed
Dorthe Brogård Kristensen,
Kristensen Institut for Marketing & Management
Syddansk Universitet
Undersøgelse:
Symboler for sundhed blandt danske forbrugere
Fokus på samspil mellem:
ƒ P
Produkt/
d k / brand
b d konstellation.
k
ll i
ƒ Forbrugernes oplevelse af “smagens kultur”.
ƒ Kommercielle og offentlige fremstillinger af
sundhedsmyter.
Det etnografiske feltarbejde:
Hvad tænker og gør forbrugerne?
Mål med
d etnografisk
t
fi k metode:
t d
””to grasp the
h native
i ´s
point of view, his relation
to life,
lif to realize
li his
h vision
ii
of his world”
(Malinowski 1922: 25)
Metode og Design:
Metode:
• Deltager observation i forbindelse med indkøb (Bilka,
(Bilka Netto,
Netto
Føtex, Egefeld).
• Interview med 34 forbrugere (20
(20-60
60 år) & kig ind i køleskabe og
hylder.
• 12 forbrugere:
g
interview ud fra 18 brands
Fokus:
ƒ
Kostanbefalinger, brands, performance, krop og identitet.
Forvirringen: Hvem skal vi tro på?
Jeg synes det er lidt svært, for det skifter jo hele
tiden. Det er svært at følge med i hvad der sker. Så
skal man spise pasta og ikke kød, så skal man
pludselig
l d li spise
i kød
k d og ikke
ikk alt
l det
d andet.
d Så det
d har
h
jeg faktisk lidt opgivet. Jeg kan godt huske den der
kostpyramide helt tilbage fra da jeg gik i skole
skole, jo
men den er jo nok lavet om mange gange siden.
I: Men kan du huske hvad den gik ud på, eller kan
du huske du har set den?
Ej, jeg kan godt huske, at det man skulle spise
megett aff det
d t var gryn og..grønsager og frugt..og
f t
såå
allerøverst det var sådan noget is og kage..altså og
kød det var også oppe i toppen, det var noget man
ikke skulle spise så meget af..
Forbrugerskepsis
Jamen, jeg synes simpelthen det er for galt,
at man på den måde kan proppe sukker i alt
ting. Det er jeg virkelig blevet overrasket
over, at man ikke kan få..den rene vare..at
der skal proppes alt muligt i dem,
dem og det er
både tilsætningsstoffer, farvestoffer, men
det er åbenbart også sukker, man propper
i
i..og
det..ja
d j det
d synes jeg
j simpelthen
i
l h er
grotesk. Hvorfor har industrien ikke taget
fat i de sunde ting,
g, det synes
y
jeg
j g er underligt,
g,
er det fordi det er billigere at proppe det
med alt muligt andet? (Berit 40 år?)
Søgen efter autencitet & den uspolerede vare
”Den mad, som jeg
spiser, bliver ikke
b d
brandet…
altså,
l
man h
har
aldrig set en reklame for
broccoli vel
vel… (griner)
så… men så er der
selvfølgelig…
g g altså,
Årstiderne er jo et mærke,
kan man sige… det er jo
et brand…
b d h
helt
l kl
klart”.
”
Modpoler i mad
Kontrol:
”Rationalismens etik”, fokus på selv-kontrol og disciplin. Mad
evalueres i forhold til ernæringsvidenskab.
Undertrykkelse af lysten til “dårlig” mad & forestillinger om at ’god
mad’ er snævert forbundet til sundhed og en slank fysik
Nydelse:
”Hedonistic forbrug”, mad associeret med (kulinarisk) nydelse.
R
Romantisk
i k idé,
idé vægt påå udtryk
d k aff følelser
f l l og fornemmelser.
f
l
Vigtigt at “give efter” for ens impulser og udtrykke ens sande
f l l
følelser,
hvorved
h
d man er “t
“tro”” modd sig
i selv
l
De almindelige
ƒ Optaget af familieliv & traditioner
ƒ Pragmatisk og afslappet holdning til sundhed. Overdreven fokus på
sundhed: usund livsførelse
ƒ Sundhed: associateret med fødevarekategorier som frugt, grønsager
og fisk. Lavt fedt- og sukkerindhold.
“Ja, unge damer
“J
d
dder… som skal
k l ppasse arbejde
b jd og ppasse bbørn og
sådan noget… hvis det er nødvendig for jer at stå og bage jeres egne
fiberboller, for at I tror jeres børn, de kan overleve, så er det jo
ikke godt.
d Det må være fordi
d I bliver
l blæst
l igennem af alle
ll de
d rådd
og anbefalinger og veninder osv. Det må være hårdt at være ung i
dag. og så have alle de regler . Jeg tror altså, det er for
overdrevet…”
Opskriften på det gode liv:
Find balance mellem nydelse og
g disciplin
Livsnyderne
ƒ Optagede af at leve det “det gode liv”, ud fra faste principper om
nydelse, smag og kvalitet.
ƒ
“Det vigtigste for mig når jeg køber ind er smagen. Det handler primært om smagen.
Jeg vil hellere spise mindre mad af god kvalitet end mere mad af dårligere kvalitet. Det
at spise bør altid være en nydelse.”
ƒ Interesseret i autencitet, udenlandske køkkener & historien bag et
brand.
ƒ
”Jeg var i Valenzia her i vinters, da købte jeg paella ris med hjem fordi dem kan man faktisk ikke få
i Danmark. Det er sådan nogle
g specielle
p
ris. Ogg på
p en eller anden måde er det blevet lidt vigtigt
g g for
f migg
at det er sådan nogen ris, så nu skal jeg have fundet et sted hvor jeg kan få dem og jeg er villig til at
betale prisen. Altså jeg laver måske paella 4 gange om året, så der ville jeg godt kunne forsvare at give
noget
g mere for
f risene. Men jeg
j g erfarede
f
faktisk
f
dernede i Valenzia
z - det er jjo der ppaellaen oprindeligt
p
g
kommer fra - at rigtige indbyggere i Valenzia de kan kun lave paella af vand fra Valenzia”.
De kontrollerede
ƒ Meget optagede af sund kost / ernæringsvidenskab.
ƒ Mistillid til sundhedsstyrelsen
y
& sundhedsanprisninger
p
g fra
fødevareindustrien.
ƒ Sundhed associeret med “rene” ogg naturlige
g fødevarer, dvs. økologi,
g
ingen tilsætningsstoffer, ikke forarbejdet.
”Det
e
betyder
be yder en masse
ma e for mig at
a være
sund. For det første fordi det får mig til
at føle mig godt tilpas og stærk til at
gøre de ting som jeg skal.
skal For mig er
det logisk at spise sundt og at leve så
sundt som muligt for at øge mit
k p li velbefindende”.
kropslige
lb fi d d ”
Opskriften
O
k ift på
åd
dett sunde
d llykkelige
kk li li
liv:
“følg din krops indre fornemmelse”
De resignerede
ƒ M
Mangler
n l r kl
klare
r prin
principper,
ipp r h
harr opgivet
p i t aktivt
kti t att søge
ø inf
information
rm ti n om
m
sundhed.
ƒ Mangler disciplin,
disciplin tilskrives mangel på tid,
tid penge & svag moralsk
karakter.
ƒ Opfatter fedt og sukker som usunde, men spiser det alligevel, da
hun/ han ofte giver efter for fristelse.
“Mange
af os spiser de forkerte
ting. Jeg f.eks. spiser for meget
af dette (peger på en kage) og
mange
g går
g alt for
f tit på
p
McDonald. …
Jeg har overvejet at gå på kur,
kur
men jeg først blive lidt stærkere”
Forskellige vinkler på materialet
Moralisme
Kristensen, Askegaard, Jeppesen & Anker, “Promoting Health, Producing Moralisms?”
Advances in Consumer Research
Risikohåndtering
Kristensen, Askegaard & Jeppesen, ”If it Feels Good it Must Be Right: Consumer
Strategies for Healthy Eating”, under udgivelse i antologi fra Routledge
Mærkevareskepsis
Ulver-Sneistrup, Askegaard & Kristensen, “Mundane Brand Resistances and its
Mythologies”, Journal of Consumer Culture
“Kernesund familie” fænomenet
Kristensen, Boye & Askegaard “Leaving the Milky Way: Consumer Moralism in
Contemporary Healthscapes”, Journal of Consumer Culture
Kvantificering
Chrysochou, Askegaard, Grunert & Kristensen, “Social Discourses of Healthy Eating: A
Market Segmentation Approach”, Appetite