Arbejdsbelastningen på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik

Plan for risikobaseret redningsberedskab
i Nordsjællands Brandvæsen
Endelig udgave
12. september 2012
Revideret udgave af 12. marts 2013
NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN
1
1. FORMÅL OG BAGGRUND ........................................................................................................ 3
1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU ................................................................................ 3
2. RISIKOPROFIL AF NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSENS OMRÅDE ............................. 4
2.1 RISIKOOBJEKTER ......................................................................................................................... 4
2.2 OMFANG OG TYPEN AF UDRYKNINGER I NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN .................................. 5
2.3 GEOGRAFISK PLACERING AF UDRYKNINGER I NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSENS OMRÅDE ......... 7
3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN ................ 8
3.1 PROCESSEN BAG FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU.................................................................. 8
3.2 OPBYGNING AF NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN........................................................................ 9
3.2.1 Overordnet organisation ................................................................................................... 10
3.2.2 Operativt beredskab .......................................................................................................... 11
1. Stationsplacering og udrykningstider ........................................................................... 11
2. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger .............................................. 13
3. Køretøjer og materiel...................................................................................................... 16
4. Indsatsledelse.................................................................................................................. 18
5. Vandforsyning .................................................................................................................. 19
6. Uddannelse og øvelser .................................................................................................. 19
7. Frivillige............................................................................................................................. 21
8. Drift, ledelse og administration af det operative beredskab ..................................... 23
3.2.3 Forebyggende aktiviteter .................................................................................................. 24
1. Forebyggende myndighedsopgaver ............................................................................ 24
2. Risikobaserede forebyggelsestiltag ............................................................................. 25
3.2.4 Overordnet ledelse og administration............................................................................... 27
3.2.5 Samlede ressourcer til ledelse og administration ............................................................. 27
3.2.6 Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet .......................................................... 28
Klimatilpasning og pumpeopgaver ........................................................................................ 28
4. STYRING OG OPFØLGNING PÅ RISIKOBASERET REDNINGSBEREDSKAB ........... 29
4.1 PROCEDURE FOR STYRING OG OPFØLGNING ............................................................................... 29
4.2 MÅLSÆTNINGER OG MÅLPARAMETRE ....................................................................................... 29
Vedlagt:
1) Bilag A: Udrykningssammensætninger
2) Bilag B: Aftale med Rudersdal Hørsholm Brandvæsen om brandslukning i Fredensborg
Syd.
3) Oplæg til serviceniveau
4) Delrapport 1: Risikoidentifikation
5) Delrapport 2: Risikoanalyse
2
1. Formål og baggrund
Denne plan har til formål at beskrive redningsberedskabet i Nordsjællands Brandvæsen, som det
kommer til at se ud baseret på det politisk fastlagte serviceniveau for Nordsjællands Brandvæsen fra
medio 2012 og frem.
Planen tager udgangspunkt i arbejdet med risikobaseret dimensionering af Nordsjællands
Brandvæsen, som blev påbegyndt i september 2010. Konkret blev arbejdet gennemført i følgende
faser:
1. Risikoidentifikation (september – oktober 2010)
2. Risikoanalyse (oktober 2010)
3. Udarbejdelse af oplæg til serviceniveau (november 2010 – marts 2011)
4. Beredskabskommissionens behandling af forslag til opbygning af det fremtidige beredskab
(marts 2011)
5. Udarbejdelse af pågældende planudkast (april 2011 – september 2012)
Herefter sendes planudkastet til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter planudkastet behandles i
byrådene. Herefter udarbejdes den endelige plan, som indsendes til Beredskabsstyrelsen til
orientering.
Forarbejdet og processen, der har ført til dette planudkast har været omfattende og er dokumenteret
i de vedlagte delrapporter og tilhørende bilag, hvor interesserede kan få yderligere indblik i den
bagvedliggende proces.
1.1 Opbygning af oplæg til serviceniveau
Planudkastet er opbygget af følgende overordnede afsnit:
1) Risikoprofil af Nordsjællands Brandvæsens område
2) Opbygning af Nordsjællands Brandvæsen i form af:
a. Overordnet organisation
b. Operativt beredskab
c. Forebyggende aktiviteter
d. Serviceopgaver, som skal løses af redningsberedskabet.
3) Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab
3
2. Risikoprofil af Nordsjællands Brandvæsens område
Nordsjællands Brandvæsen dækker et område med ca. 101.000 indbyggere fordelt på 236 km2.
Kort 1: Kort over Nordsjællands Brandvæsens område
2.1 Risikoobjekter
De største risikoobjekter i Nordsjællands Brandvæsens område er:

Kulturværdier i form af Kronborg Slot, Fredensborg Slot, Helsingør Domkirke og museer
som Louisiana og Nivågaardsamlingen.

Gammel tæt bebyggelse i Helsingør bymidte

Virksomheder i form af medicinalvirksomheder som Coloplast, Milana, Elpatek, Bavarian
Nordic, Shurgaard lagerhotel og større genbrugspladser som Skibstrup Losseplads.

Trafikinfrastruktur i form af kystbanen, lokalbaner, motorvej, Helsingør-Helsingborg
færgeoverfarten samt godstransporter til og fra Helsingør havn

Naturområder som Esrum Sø, Tikøb og Øresundskysten
Derudover er der boligområder i form af parcelhusområder, etagebyggeri, heriblandt bygninger på
over 3. sal samt landområder med rideskoler, stutterier og stråtækte ejendomme.
4
2.2 Omfang og typen af udrykninger i Nordsjællands Brandvæsen
Der har i perioden 2007-1.halvår 2010 været 690 udrykninger pr. år i snit i Nordsjællands
Brandvæsens område svarende til 1,9 udrykning pr. døgn. Nordsjællands Brandvæsens område
ligger på niveau med landsgennemsnittet, hvad angår udrykninger pr. indbygger (0,007 alarmer pr.
indbygger pr. år).
Fordeling på reelle, blinde og falske
Udrykningerne i Nordsjællands Brandvæsens område fordeler sig på 2/3 som reelle alarmer (66 %)
og 1/3 på blinde og falske (34 %). Det ligger tæt på landsgennemsnittet for samme periode, hvor 68
% er reelle alarmer og 32 % blinde og falske alarmer, men adskiller sig noget fra resten af region H,
hvor 59 % er reelle alarmer og 41 % er blinde og falske alarmer.
Nordsjællands Brandvæsens område
Alarmtype
2007
2008
2009
Landplan
Region H
1. halvår
2010
I alt
%
%
%
I alt
657
729
714
316
2.416
100 %
100 %
100 %
Reelle
437
527
452
189
1.605
66,4 %
67,6 %
59,1 %
Blinde
215
196
257
123
791
32,8 %
30,3 %
39,6 %
Falske
5
6
5
4
20
0,8 %
2,1 %
1,3 %
Tabel 1: Udrykninger 2007-1. halvår 2010 fordelt på alarmtype
Antallet af udrykninger og alarmtypen ligger forholdsvist stabilt i perioden 2007 til og med 1.
halvår 2010. Der er dog en lidt større andel af blinde og falske alarmer i 2009 og 1. halvdel af 2010.
Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø
De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde:
Alarmtype
2007
2008
2009
2010 - 1.halvår
2007 - 2010, 1. halvår
Brand
313
421
359
152
1245
76,4 %
Miljø
95
80
58
25
258
15,8 %
Redning
28
34
36
16
114
7,0 %
Diverse
2
1
8
1
12
0,7 %
Reelle i alt
438
536
461
194
1629
100,0
Tabel 2: Udrykninger 2007-1. halvår 2010 fordelt på opgavetype
Det svarer til, at der er en brandopgave 30 gange om måneden, en miljøopgave 6 gange om
måneden og en redningsopgave 3 gange om måneden.
5
Fordeling på meldingsgrupper
De største grupper af alarmer er:
1. ABA-alarmer: 31,3 % af udrykningerne i Nordsjællands Brandvæsens område mod
landsgennemsnit på 29,0 %.
2. Bygningsbrand: 18,3 %, hvoraf de største grupper er villa/rækkehus (4,0 %),
etageejendomme (3,1), mindre brande (3,0 % ), institution (1,9 %) og industribygning (1,6
%), lejlighed (1 %), udhus fritliggende (1,0 %), mens resten fordeler sig på øvrige
underkategorier.
3. Containerbrand: 11,5 %, som primært er container i det fri (6,5 %), affaldsoplag i det fri (1,8
%) og skraldespand i det fri (1,5 %)
4. Transportmidler (brand): 9.6 %., som primært udgøres af Brand-bil i det fri (4,9 %) og
Brand- MC/Knallert (3,4 %)
5. Mindre forurening: 7,8 %, som primært er mindre spild (5,5 %) og mindre forurening ved
færdselsuheld (1,6 %)
6. Naturbrand: 6,6 %, som primært er mindre brand (4,7 %)
Fordeling på måneder
Antal udrykninger svinger fra 36 op til 87 udrykninger pr. måned pr. år og er højest i december,
januar og juni og lavest i august og november pga. et lavt antal af reelle alarmer.
Fordeling på ugedage
Udrykninger ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, dog generelt højere på tirsdage pga. et
generelt højt niveau af alarmer og lavt om søndagen, hvilket primært skyldes et lavere niveau af alle
typer af alarmer.
Fordeling på tid på døgnet
Antallet af udrykninger er højest fra kl. 9-24 og lavest fra kl. 0 til kl. 9.
Jul og nytår
I julen er der et lidt forhøjet niveau af udrykninger (2,6 udrykninger pr. døgn mod normalen på 1,9
udrykninger). I nytårsdøgnet (31/12 kl. 12 til 1/1 kl. 12) er der 4,2 gange så mange udrykninger som
på et normaldøgn.
Samtidige hændelser
I det sidste år af perioden (1/7 2009 til 30/6 2010) har der været i alt 41 gange, hvor der har været
samtidige udrykninger, heraf 17 gange, hvor der er to eller flere udrykninger samtidigt på samme
station. Det har været Station Fredensborg 9 gange, Station Helsingør 5 gange, Station Espergærde
to gange og Tikøb to gange.
Tilkaldte assistancer
Der har i perioden 2007 - 1. halvår 2010 været 26 hændelser, hvortil der er kaldt assistance. Af
disse hændelser har der været tilkaldt niveau 1-beredskaber: 9 gange (heraf Gribskov Kommunes
Beredskab: 4 gange, Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen: 3 gange, Allerød Kommunes Beredskab, 1
6
gang og Hillerød Brandvæsen: 1 gang), niveau 2-støttepunkt: 17 gange og niveau 3-beredskabet: 7
gange.
2.3 Geografisk placering af udrykninger i Nordsjællands Brandvæsens
område
Udrykningerne (analyseret for perioden
2009-1. halvår 2010) har været i det meste
af kommunen, dog flest udrykninger i
Helsingør by og opland. Hertil kommer
klynger af udrykninger til de øvrige byer
Espergærde, Fredensborg, Nivå,
Kokkedal, Hornbæk og
Ålsgårde/Hellebæk. Byerne er nævnt i den
rækkefølge efter, hvor mange udrykninger
der er.
Kort 1 viser udrykninger i 2009-1. halvår
2010 kategoriseret i følgende alarmtyper:
Rød = brand
Orange = Redning
Grøn = Miljø
Grå = blinde og falske alarmer
Kort 2: Udrykninger 2009-1. halvår 2010
Blå = diverse
Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende:

Brandopgaver forekommer i hele området, men en stor del ligger i og omkring Helsingør by
samt i tilknytning til byerne i øvrigt.

Miljøopgaver forekommer i og omkring Helsingør By, herunder i tilknytning til E47 samt
235-hovedvejen ind mod Espergærde. Herudover ligger miljøopgaverne primært i tilknytning
til de øvrige byer i området.

Redningsopgaver er forholdsvis spredt, dog med en vis koncentration i Helsingør by. En del
redningsopgaver foregår i tilknytning til vejene, men derudover er der flere redningsopgaver
omkring drukneulykker ved kystbyerne.

Blinde alarmer forekommer med en væsentlig del i Helsingør by. Der er endvidere en del
blinde alarmer i Fredensborg, Espergærde, Humlebæk, Nivå og Kokkedal.
7
3. Fremtidigt serviceniveau for Nordsjællands Brandvæsen
3.1 Processen bag fastlæggelse af serviceniveau
På basis af risikoidentifikationen og risikoanalysen fik beredskabskommissionerne og direktionerne
i Helsingør og Fredensborg Kommuner forelagt en række modeller for det fremtidige beredskab i
Nordsjællands Brandvæsen inden for hvert af følgende elementer1.
1. Opbygning af det operative beredskab
1. Stationsplacering og udrykningstider
2. Bemandingsniveau
3. Køretøjer og materiel
4. Indsatslederfunktionen
5. Vandforsyning
6. Uddannelse og øvelse
7. Frivillige
8. Indkvartering og forplejning
9. Drift, administration og ledelse af det operative beredskab
2. Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter
1. Forebyggende myndighedsopgaver
2. Risikobaserede forebyggelsestiltag
3. Samlede ressourcer til ledelse og administration
4. Serviceopgaver
Efter politiske drøftelser indstillede beredskabskommissionen og direktionen til følgende:
1. Opbygning af det operative beredskab
a. Stationsplacering og udrykningstider: Nuværende placering af stationerne bevares
samtidig med, at der fortsat fokuseres på udrykningsområderne og udrykningstiderne i
Nivå-Humlebæk og Hellebæk. De gennemsnitlige udrykningstider for byer med
brandstationer (Hornbæk, Helsingør, Tikøb, Espergærde, Fredensborg og Kokkedal) må
ikke overstige 10 minutter og for den øvrige del af slukningsområdet må de ikke
overstige 15 minutter.
b. Bemandingsniveau: De seks stationer tænkes i højere grad som seks udrykningsbaser, der
supplerer hinanden på kryds og tværs i hele udrykningsområdet. Det indebærer, at
stationerne så vidt muligt opbygges efter princippet om taktiske enheder på 1+3, der kan
rykke ud og assistere de andre stationer.
c. Køretøjer og materiel: Autosprøjter og tankvogne erstattes af tanksprøjter på flere
stationer og der indføres i højere grad hjertestartere på de primære udrykningskøretøjer.
d. Indsatslederfunktionen: Fortsætter uændret med to indsatsledervagter.
1
Interesserede kan se de forskellige modeller i Oplæg til serviceniveau.
8
e. Vandforsyning: Fortsættelse af nuværende strategi, hvor brandhaner med lav
ydelseskapacitet nedlægges efterhånden som det er muligt og der vedligeholdes på
brandhaner med høj ydelseskapacitet.
f. Uddannelse og øvelse: Øget fokus på vedligeholdelse af holdlederens kompetencer
g. Frivillige: De frivilliges uddannelse opdateres til nutidens behov.
h. Indkvartering og forplejning: Indkvarterings- og forplejningskapacitet til 500 personer
fastholdes.
i. Drift, administration og ledelse af det operative beredskab: Se under punkt 3.
2. Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter
a. Forebyggende myndighedsopgaver: Se under punkt 3.
b. Risikobaserede forebyggelsestiltag: Der gennemføres tiltag inden for en række
fokusområder.
3. Samlede ressourcer til ledelse og administration: De nuværende ressourcer fastholdes..
4. Serviceopgaver: Fortsat fokus på opgaver, hvor der kan opnås en synergieffekt og hvor det
giver god mening, at Nordsjællands Brandvæsen løser opgaven for de to kommuner.
De valgte modeller beskrives i detaljer i det følgende, da de udgør rammerne for det fremtidige
redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen. Det understreges, at serviceniveauet først ligger
endeligt fast, når planen har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og efterfølgende godkendt i
byrådet.
3.2 Opbygning af Nordsjællands Brandvæsen
Modellen for serviceniveau udmøntes i praksis i følgende elementer, som beskrives hver for sig i
det følgende:
a. Overordnet organisation
b. Operativt beredskab, herunder station, udrykningstider, bemandingsniveau,
udrykningssammensætninger, køretøjer og materiel, indsatsledelse, vandforsyning, øvelse
og uddannelse, frivillige, indkvartering og forplejning og ledelse og administration af det
operative beredskab
c. Forebyggende aktiviteter, herunder myndighedsopgaver og risikobaserede
forebyggelsestiltag
d. Serviceopgaver
9
3.2.1 Overordnet organisation
Nordsjællands Brandvæsens organisation ser således ud:
Beredskabschef
Niels Mørup
Sekretariat
Beredskabsinspektør Allan Holst
Kontorfuldmægtig Helle Hansen
Kontorelev Maiken Samsøe-Jensen
Beredskabsmester Ulrik Villum Hansen
Medarbejdere tilknyttet omstillingen:
Anne Hansen, Liselotte Lindberg,
Claus Schnoor Hansen, Laila Bundgaard
Forebyggende afdeling (samt
Brandskolen)
Viceberedskabschef Steffen A.
Haagensen
Beredskabsinspektør Martin
Howardsen
Viceberedskabsinspektør Kent
Johansen
Beredskabsmester
Kristian Schiang-Franck
Beredskabsmester
Carsten Pedersen
Beredskabsmester Bjørn
Ikast Christensen
Kursussekretær Bente
Christensen
Operativ afdeling
Viceberedskabschef Claus Larsen
Viceberedskabsinspektør
Søren Sørensen
Viceberedskabsinspektør
Henrik Dippel
Beredskabsassistent
Jannik Larsen
Indsatsleder Kim Welle
Indsatsleder Preben
Hesselberg
Station Helsingør
Station Fredensborg
Station Tikøb
Station Hornbæk
Station Espergærde
Station Hørsholm
Figur 1: Organisationsdiagram for Nordsjællands Brandvæsen
10
3.2.2 Operativt beredskab
1. Stationsplacering og udrykningstider
Ud fra de seks stationers placering i Hornbæk, Helsingør, Espergærde. Tikøb, Fredensborg og
Hørsholm er hele Nordsjællands Brandvæsens område dækket indenfor 15 minutter (gul zone) og
en stor del af området, herunder de største byer (Helsingør, Fredensborg, Espergærde og Hornbæk)
indenfor 10 minutter (grøn zone).
Nordsjællands Brandvæsens områdes
naboberedskaber (Station Hillerød og Station
Gilleleje) kan tilsammen nå hele Nordsjællands
Brandvæsens område indenfor 30 minutter.
Der er følgende to områder, hvor udrykningstiden
har været i fokus:
1. Gul zone i Nivå-Humlebæk, da beregninger
viste, at der er en udrykningstid på
henholdsvis 11 og 12 minutter.
2. Gul zone Hellebæk, da beregninger viste, at
der er en udrykningstid på 12 minutter.
Krav til udrykningstider er:
Kort 3: Udrykningstidszoner

Gennemsnitlig udrykningstid for byerne med brandstationer (Hornbæk, Helsingør, Tikøb,
Espergærde, Fredensborg og Kokkedal) ikke må overstige 10 minutter

Gennemsnitlig udrykningstid for den øvrige del slukningsområdet ikke må overstige 15
minutter.
De fremtidige slukningsområder ser ud som vist på kort 4. Områder, hvor to stationer er sat på
området, betyder, at udrykninger i området dækkes i fællesskab af de to stationer (se uddybning af
dette under afsnit 2 om bemandingsniveau og udrykningssammensætninger).
11
Kort 4: Slukningsområder
12
2. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger
Fremover tænkes de seks stationer som seks udrykningsbaser, der supplerer hinanden på kryds og
tværs i hele udrykningsområdet. Det indebærer, at stationerne så vidt muligt opbygges efter
princippet om taktiske enheder på 1+3, der både kan rykke ud i eget slukningsområde og assistere
de andre stationer. Princippet er, at assistance kommer fra nærmeste station, der har rette køretøjer
og materiel i forhold til den fastlagte udrykningssammensætning. Derudover vil
udrykningssammensætningen være defineret på forhånd og koblet op på 112-picklistens forskellige
meldingskoder. Det sikrer et ensartet serviceniveau til samme type opgave i hele
udrykningsområdet. En række eksempler på, hvordan dette vil virke i praksis, er som følger:

Udrykning til bygningsbrand i etageejendom i de mindre stationers områder vil blive
sammensat af 1+3 fra den nærmeste mindre station samt 1+5 fra den nærmeste store station i
modsætning til i dag, hvor der afsendes 1+3 fra den mindre station og 1+6/7 fra den store
station.

Udrykning til skorstensbrand hårdt tag i de mindre stationers områder vil blive sammensat af
1+3 fra den nærmeste mindre station samt 2 mand fra den nærmeste store station i
modsætning til i dag, hvor der afsendes 1+3 fra den mindre station samt 1+7 fra den store
station.

Udrykning til brand i større container på genbrugsplads vil blive sammensat af 1+3 fra den
nærmeste mindre station samt 2 mand fra den nærmeste store station i modsætning til i dag,
hvor der afsendes 1+3 fra den mindre station samt 1+7 fra den store station.
Alt i alt vil Nordsjællands Brandvæsen således råde over seks stationer, der til sammen kan stille
mellem syv og ni taktiske enheder bestående af 1+3. Det gør det muligt for Nordsjællands
Brandvæsen at håndtere op til ni små hændelser eller fire større hændelser på samme tid. Derudover
råder brandvæsnets over de frivillige mandskabsressourcer (se yderligere herom i afsnit 7).
Udrykningerne, der involverer mandskab fra flere stationer, hvor der har været udfordringer i
forhold til bemanding og udrykningstid, vil blive evalueret som fast punkt på indsatsledermøderne
ca. hver anden måned.
Ved udrykning til dykkeropgaver bliver vagtholdet på St. Helsingør tilkaldt (ni mand). Derudover
vil alt mandskab, der er tilknyttet dykkerberedskabet (dykkere, lineholdere og bådførere) ved
Nordsjællands Brandvæsen også blive tilkaldt. Dette svarer til ca. 15 personer ud over vagtholdet.
Disse udrykninger forringer således ikke bemandingen på St. Helsingør og udrykningstiden vil
stadig kunne overholdes.
Konkret indebærer ændringen:

at bemandingen på de to store stationer, Station Helsingør og Station Fredensborg, ændres til:
o 1+5 i dagtimerne (6-17/18) på hverdage dels for at blive tilpasset til de erfaringer,
der viser, at det typisk er mindre hændelser, der sker i dagtimerne2, fordi der er
2
I dagtimerne er der aktiviteter og mennesker på de fleste risikoobjekter, hvilket er med til at gøre, at brand mv. typisk
opdages tidligt i brandforløbet og derfor ikke udvikler sig så voldsomt. Samtidig med kan medarbejderne iværksætte en
evakuering og klargøre til modtagelse af brandvæsenet. De store brande som f.eks. branden natten til den 22. januar
13
medarbejdere til stede på virksomheder og institutioner, som kan medvirke til at
begrænse hændelsen samt evakuere bygninger og modtage brandvæsenet.
o 2+6 i aftentimerne og weekend, hvor hændelserne erfaringsmæssigt kan blive større
således at der her rådes over to taktiske enheder på hver station

at bemanding på Station Tikøb ændres til 1+3 i dagtimerne på hverdage dels for at blive
tilpasset princippet om de taktiske enheder samt for at blive tilpasset de reelle
rekrutteringsmuligheder.

at styrken på Station Espergærde og Station Hornbæk opnormeres med 2 mand på hver
station.
Bemanding på Station Hørsholm fastholdes på 1+6, da der er indgået kontrakt frem til 28. februar
2016 med Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen om dette, se bilag B: Aftale med Rudersdal Hørsholm
Brandvæsen om brandslukning i Fredensborg Syd.
Denne model giver således et mere robust, ensartet og fleksibelt beredskab end den nuværende
model.
Tabel 3 viser forskellen mellem det nuværende og det fremtidige bemandingsniveau.
Nuværende niveau
Station
Styrke pt.
Bemanding*
Fremtidigt niveau
Styrke
Bemanding*
Helsingør
(ca. 400 udr. pr. år)
27, heraf
9 HL
1+7 5-min
27, heraf
9 HL
Man-fre 6-17: 1+5 5-min
Man-fre 17-6 og weekend: 2+6 5-min
Fredensborg
(ca. 200 udr. pr. år)
27, heraf
7 HL
1+6 5-min
27, heraf
9 HL
Man-fre 6-18: 1+5 5-min
Man-fre 18-6 og weekend: 2+6 5-min
Espergærde
(ca. 85 udr. pr. år)
10, heraf
4 HL
1+3 5-min
12, heraf
3 HL
1+3 5-min
Tikøb
(ca. 50 udr. pr. år)
12, heraf
3 HL
1+5 5-min
12, heraf
3 HL
Man-fre 6-17: 1+3 5-min
Man-fre 17-6 og weekend: 1+5 5-min
Hornbæk
(ca. 45 udr. pr. år)
10, heraf
3 HL
1+3 5-min
12, heraf
3 HL
1+3 5-min
Hørsholm
46, heraf
10 HL
1+6 5-min
Assistancebehov udefra
1+6 5-min
1 % af udrykninger = 6-7 gange årligt
* Den styrke, som skal kunne afgå inden for 5 minutter fra alarmen er modtaget.
Tabel 3: Nuværende og fremtidigt bemandingsniveau for det operative beredskab i Nordsjællands
Brandvæsen
De konkrete fremtidige udrykningssammensætninger ud fra 112-picklistens meldingskoder er
vedlagt som bilag A.
2011 på en daginstitution i Humlebæk ville sandsynligvis ikke have udviklet sig til en stor brand i dagtimerne, da den
ville blive opdaget af medarbejderne, således at branden ikke ville udvikle sig så voldsomt.
14
Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab?
Udover Nordsjællands Brandvæsens eget operative beredskab har kommunen mulighed for at
trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens
§ 18, stk. 2, hvor det fremgår, at ”Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde
assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab
eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og
omfang”.
I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærved
liggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens
redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om
risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, § 10. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i
forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale
herom.
Overordnet set har Nordsjællands Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer
af ressourcer:
Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med?
Placering
Udrykningstid
Niveau 1: Det
daglige beredskab
Det daglige beredskab i
Nordsjællands Brandvæsen, evt.
suppleret med assistance fra
nabokommuner og andre nærved
liggende kommuner
Nærmeste
kommuner:
Gribskov, Hillerød,
Allerød, Hørsholm
30 minutter
Niveau 2 og 3: De
statslige
beredskabscentre
Assisterer ved
mandskabskrævende og
langvarige redningsindsatser eller
ved behov for specialudstyr og
specialuddannet mandskab.
Assistance ydes vederlagsfrit.
To timer
Nærmeste:
Beredskabsstyrelsen
Hedehusene,
Beredskabsstyrelsen
Sjælland (Næstved)
Tabel 4: Assistancemuligheder ved større hændelser
De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at
trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Nordsjællands Brandvæsen.
15
3. Køretøjer og materiel
Nordsjællands Brandvæsen har prioriteret en modernisering af sit materiel siden den første
risikobaserede dimensionering fra 2007. Denne modernisering har bl.a. medført følgende:

På station Helsingør:
o Ny 30 meter Magirus stigevogn
o 14 meter håndskydestige på autosprøjte og vandtankvogn
o Miljøtrailer i 2011 (trin 1 og 2) med to nye kemikaliedragter
o Ny indsatsledervogn fuldt udstyret med GIS kort system, GPS, SINE mv.
o Ny automobilsprøjte til de frivillige

På station Fredensborg:
o Ny renoveret 30 meter Magirus stigevogn, årgang 1992
o Ny vandtankvogn 8500 liter kabine til 5-6 mand
o Ny indsatsledervogn fuldt udstyret med GIS kort system, GPS, SINE mv.

Alle stationer:
o På alle autosprøjter er der indført tågesøm, gennembrydningsborehammer til alle
materialer, afstivningsmateriel til frigørelse og overtryksventilator
o Navigationssystemer i alle køretøjer koblet på SINE-terminal med automatisk
statusmelding i 2010-2011
o Nye hjelme
Ved større hændelser vil der ikke altid være tale om, at alle køretøjer fra en station vil deltage i en
udrykning. Nordsjællands Brandvæsen prioriterer altid at opnå den bedste materielsammensætning
til hver enkelt hændelse. Det gør det muligt at yde den optimale indsats med det nødvendige
materiel.
16
Tabel 4 viser de køretøjer og materiel, som Nordsjællands Brandvæsen råder over pt. og med det
nye serviceniveau. Ændringer i forhold til pt. er markeret med grønt.
Station
Frem til RBD 2012
Efter RBD 2012
Helsingør
Autosprøjte 3000 L med
frigørelsesudstyr + termisk kamera
Autosprøjte 3000 L med
frigørelsesudstyr + termisk kamera +
hjertestarter
Autosprøjte 1600 L
Erstattes af HSE 800 L til fire personer
+ termisk kamera + hjertestarter
Vandtankvogn 8000 L
Vandtankvogn 8000 L
Stigevogn 30 m
Stigevogn 30 m
Miljøtrailer
Miljøtrailer
Dykkervogn
Dykkervogn
Båd
Båd
Autosprøjte 2400 L (frivillige)
Autosprøjte 2400 L (frivillige)
Autosprøjte 3000 L med
frigørelsesudstyr og hjertestarter
Autosprøjte 3000 L med
frigørelsesudstyr og hjertestarter
Vandtankvogn 8500 L 90 m. lavtryk
Vandtankvogn 8500 L 90 m. lavtryk
Vandtankvogn 6500 L
Udgår
Stigevogn 30 m
Stigevogn 30 m
Miljøtrailer
Miljøtrailer
Autosprøjte 3000 L med
frigørelsesudstyr
Erstattes af tanksprøjte 5000 L med
hjertestarter og frigørelsesudstyr
Mandskabstransportvogn med trin 1
Mandskabstransportvogn med trin 1
Fredensborg
Espergærde
Tikøb
Autosprøjte 3000 L med
frigørelsesudstyr
Vandtankvogn 8000 L
Hornbæk
Uden for
stationerne
Erstattes af tanksprøjte 5000 L med
hjertestarter og frigørelsesudstyr
Slangetender med påhængspumpe
Slangetender med påhængspumpe
Miljøtrailer
Miljøtrailer
Autosprøjte 4000 L med
frigørelsesudstyr
Autosprøjte 4000 L med
frigørelsesudstyr + hjertestarter
Mandskabstransportvogn med trin 2 og
dykkerudstyr
Mandskabstransportvogn med trin 2 og
dykkerudstyr
Højderedning fra Station Hørsholm
Højderedning fra Station Hørsholm
Aftale med lokal døgnåben entreprenør
om kranvogn, minigraver mv. til brug
ved redningsopgaver
17
I alt
7 autosprøjter med 5 frigørelsessæt og
en hjertestarter og et termisk kamera
4 autosprøjter, 2 tanksprøjter og 1 HSE
med i alt 5 frigørelsessæt, 6
hjertestartere, og 2 termiske kameraer
4 vandtankvogne
2 vandtankvogne
3 miljøtrailere
3 miljøtrailere
2 stigevogne
2 stigevogne
2 mandskabstransportvogne med 1 trin
1, 1 trin 2 og dykkerudstyr
2 mandskabstransportvogne med 1 trin
1, 1 trin 2 og dykkerudstyr
1 dykkervogn
1 båd
1 slangetender med påhængspumpe
Højderedning fra Station Hørsholm
1 dykkervogn
1 båd
1 slangetender med påhængspumpe
Højderedning fra Station Hørsholm
51.000 L vandkapacitet
39.700 L vandkapacitet
Aftale med lokal døgnåben entreprenør
om kranvogn, minigraver mv. til brug
ved redningsopgaver
Indsatsleder- 1 i Fredensborg med termisk kamera
biler
1 i Helsingør med et termisk kamera
Et reservekøretøj
1 i Fredensborg med termisk kamera
1 i Helsingør med et termisk kamera
Et reservekøretøj
Tabel 4: Køretøjer og materiel i det operative beredskab
Udover de køretøjer og det materiel, der er oplistet i tabel 4, råder brandvæsnet efter aftale med
Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen over tanksprøjte med 6500 L, stigevogn og pionerkøretøj til
redningsopgaver til udrykninger i Fredensborg Syd.
4. Indsatsledelse
Indsatslederen er Nordsjællands Brandvæsen repræsentant på skadestedet og har ansvar for og
myndighed til at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Gennem varetagelse af
indsatslederfunktionen opnås en viden og kendskab til risikoobjekter og hændelser i kommunerne,
som er vigtig viden i forhold til at varetagelse af kommunernes forebyggende opgaver som
brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. På den anden side opbygges der viden om disse
risikoobjekter gennem varetagelsen af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling.
Det er derfor relevant, at det fortsat er overlap mellem nogle af dem, der varetager
indsatslederfunktionen og nogle af dem, der varetager brandsyn og brandteknisk
byggesagsbehandling i kommunen med henblik på dels at sikre videnoverførsel og dels at styrke
begge områder.
Der fastholdes to indsatsledervagter, en i Fredensborg og en i Helsingør, for derved at sikre
indsatsledernes lokalkendskab og sådan at der stadig kan håndteres samtidige hændelser.
18
5. Vandforsyning
Nordsjællands Brandvæsen fastholder den nuværende strategi, hvor brandhaner med lav
ydelseskapacitet nedlægges, når det er muligt, mens brandhaner med en høj ydelseskapacitet
vedligeholdes. Som et led i denne strategi er Nordsjællands Brandvæsen i færd med; med
inspiration fra bl.a. Hillerød Kommune; at se på den overordnede strategi for den fremtidige
vandforsyning i forbindelse med brandslukning i de to kommuner.
Nordsjællands Brandvæsen er i tæt dialog med Fredensborg og Helsingør kommune samt deres
respektive forsyningsselskaber (Forsyning Helsingør og Fredensborg Forsyning) om udarbejdelse af
en fælles strategi for sikring af en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.
Nordsjællands Brandvæsens forebyggende afdeling er med på råd ved alle former for omlægning af
forsyningsnettet, som har betydning for vandforsyning til eventuel brandslukning. Der ses
konsekvent på opdatering af GIS-kort, vandydelser og de lokale risici, når der omlægges en
vandforsyning.
Formålet er at skabe et samlet billede af vandforsyningsniveauet i hele dækningsområdet og at
komme med forslag til fremtidige forbedringer og effektiviseringer af vandforsyningen.
Nordsjællands Brandvæsen arbejder sammen med kommunernes forsyningsselskaber. på at
færdiggøre en plan for dette i perioden 2013 – 2014 som besluttet på beredskabskommissionsmøde
d. 14. december 2011. Planen vil bl.a. bygge på følgende elementer:

At alle brandhaner, der yder mindre end 500 l/min nedlægges i forbindelse med vandledningsarbejder på forsyningsselskabernes regning og ikke længere afprøves samt vedligeholdes.

At der foretages en konkret vurdering af alle brandhaner der yder imellem 500 – 1000 l/min. om
hvorvidt nedlæggelse er forsvarlig i forhold til lokale risici. Brandhaner som nedlægges skal ikke
længere afprøves og vedligeholdes.

At alle brandhaner der kan/skal nedlægges markeres på forsyningsselskabernes og brandvæsenets
kort.

De brandhaner der kan nedlægges og ikke længere skal afprøves og vedligeholdes, markeres med
gul top i forbindelse med næste års afprøvning og kontrol af brandhaner.

At nedlæggelser, opsætning af nye, reparationer mv. af brandhaner foretages i fortsat dialog med
forsyningsselskaberne.
6. Uddannelse og øvelser
Brandvæsnets politik er overordnet at være på forkant med den beredskabsfaglige udvikling
gennem kompetenceudvikling og netværk. Det giver sig bl.a. til udtryk i, at en del af de
fuldtidsansatte medarbejdere indgår i forskellige faglige netværk.
Meget af det operative mandskabs uddannelse og øvelser gennemføres lokalt, da Nordsjællands
Brandvæsen råder over en Brand- og Dykkerskole, hvilket mindsker transport- og opholdsudgifter
forbundet med uddannelse og øvelser.
19
Det er besluttet:

at de lokalt tilrettelagte øvelser bliver temabaserede, således at der hvert år er et
gennemgående tema for disse øvelser.

At holdledere hvert år skal vedligeholdelsesuddannes af en dags varighed for at vedligeholde
og opdatere deres kompetencer. Uddannelsen afholdes i videst muligt omfang på
Nordsjællands Brandskole.
Brandmandskab
Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå.
Uddannelseskrav er afhængig af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder.
En brandmand skal have gennemgået:

Førstehjælp uddannelsesniveau mellem - 12 timer

Grunduddannelse Indsats - 74 timer

Funktionsuddannelse Indsats - 148 timer
I alt 234 timer
Udover disse kurser skal en holdleder have gennemgået:

Voksenpædagogisk Grunduddannelse - 37 timer

Holdlederuddannelse Brand - 185 timer
I alt udover brandmandsuddannelsen 234 timer svarende ca. 32 dage, dvs. sammenlagt er det 62
dage (12 uger og 2 dage).
For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem
12 årlige lovpligtige øvelser for at vedligeholde deres brandmandskompetencer. Mindst tre af de
øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer.
Derudover gælder det for de brandfolk, der indgår i beredskabet som dykkere, at de skal have
gennemgået:

Dykkerassistent: 1 uges dykkerassistent uddannelse

Dykker: 5 ugers SCUBA erhvervsdykkeruddannelse og 2 ugers redningsdykkeruddannelse
Både dykkerassistenter og dykkere skal have kursus i dykkerrelateret førstehjælp (6 timer) hver 18.
måned.
Derudover vil alle holdledere have gennemgået et årligt vedligeholdelseskursus.
20
Indsatsledere
Indsatslederne er allerede i gang med overgangsuddannelsen (tre uger i alt) til den nye
indsatslederuddannelse, hvoraf halvdelen er uddannet på nuværende tidspunkt. Derudover deltager
indsatslederne i de tværgående øvelser, som afholdes i den operative stab under Nordsjællands
Politi. Endvidere afholdes dilemmaøvelser m.v. i forbindelse med de interne indsatsledermøder i
brandvæsenet.
7. Frivillige
Nordsjællands Brandvæsen arbejder målrettet på en øget integration af de frivillige i brandvæsnets
opgaveløsning. Målsætningen er at kunne stille med en fuld taktisk enhed med tre holdledere og ni
brandmænd medio 2013. Denne enhed vil skulle indgå i den daglige bemanding på stationen i
Helsingør.
De frivillige udgør på nuværende tidspunkt et supplement til udrykningsberedskabet inden for
opgaver som:

Efterslukningsopgaver

Pumpeopgaver

Sneberedskab

Brand- og førstehjælpsvagter ved arrangementer i kommunen f.eks. kræmmermarked mv.
Det er muligt for de frivillige at kunne deltage ved udrykning som supplerende mandskab og ved
øvelser. Formålet er at give de frivillige mulighed for at indsamle så meget praktisk erfaring som
muligt.
Der er på nuværende tidspunkt 40 aktive tilknyttet det frivillige beredskab i Nordsjællands
Brandvæsen. Det er generelt besluttet, at de frivilliges uddannelse opdateres, da en stor del af dem
har taget deres uddannelse for mange år siden. Alle frivillige vil således blive tilbudt
Grunduddannelse Indsats og Funktionsuddannelse Indsats samt Grunduddannelse i Indkvartering og
Forplejning samt i Kommunikation. 16 frivillige har siden januar 2011 gennemgået den nye
grunduddannelse Indsats samt funktionsuddannelse Indsats og er dermed fuldt uddannede
brandmænd. Derudover har Nordsjællands Brandvæsen indkøbt en ny sprøjte til de frivillige.
Sprøjten har en 2400 liter vandtank og ansugningspumpe. Køretøjet er pakket op som
automobilsprøjte suppleret med lysmateriel og dykpumper.
21
7.1 Indkvartering og forplejning
Beredskabslovens §12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere
og forpleje evakuerede og andre nødstedte.
Nordsjællands Brandvæsen håndterer dette gennem følgende:
I Helsingør Kommune: Forplejning gennem køkkenet på Hamlet ældreboliger samt Kvickly
Prøvestenscentret og logi gennem evakueringscentre i kommunens haller (Helsingør Hallen og
Snekkersten Hallen)
I Fredensborg Kommune: Forplejning gennem Lystholm Plejecenter i Fredensborg og
Øresundshjemmet i Humlebæk og logi gennem evakueringscentre i kommunens haller
(Fredensborg Hallen, Baunebjerghallen og Egedalshallen).
Nordsjællands Brandvæsen har i erkendelse af den ændrede samfundsstruktur valgt at nedbringe
den akutte indkvarterings- og forplejningskapacitet fra ca. 3.000 personer til de nuværende 500
personer. Denne reduktion skal ses i lyset af det aktuelle og reelle behov i dækningsområdet. Det er
Nordsjællands Brandvæsens holdning, at langt størstedelen af en persongruppe, som skal evakueres,
vil søge egne indkvarterings- og forplejningsmuligheder gennem familie, venner eller via aftale
med forsikring. De 500 personer skal derfor ses som akut indkvarterings- og forplejningskapacitet,
som vil mindskes betydeligt allerede efter de første tolv timer.
Der har siden sidste RBD fra 2007 været to hændelser, hvor der været behov for indkvartering og
forplejning:

Ved den store oversvømmelse i Jellerød (50 huse ramt) august 2011 blev der iværksat en
evakueringsplan. Der var en del personer (ca. 15), som fik forplejning, og to som blev
indkvarteret.

Ved den store brand på lossepladsen i Toelt var der én person og dennes hund, som valgte at
benytte sig af indkvartering.
Nordsjællands Brandvæsen mener, at de sidste store hændelser, der kunne kræve behov for
indkvarterings- og forplejningskapacitet, har vist, at akutte behov har ændret sig markant.
22
8. Drift, ledelse og administration af det operative beredskab
Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab er
beskrevet i tabel 5.
Opgaver relateret til det operative beredskab
Ressourceforbrug i timer
pr. år
Ledelse af operativ afdeling, herunder personalesager, ansættelser,
orlov og sygefraværssamtaler, afskedssager, MUS-samtaler,
deltidsmandskab. adm. af vagtordninger, ferie mv.
1000
Administrative opgaver herunder dataregistrering i ODIN,
udskrivning af brandvagter, hjemmeplejebiler, forsikringer,
journalisering, mail og telefon besvarelser, webbetaling,
udarbejdelse af SOP og instrukser, administration af brandhaner,
kontrol, bestilling m.v.
2200
Indsatsledervagt og deltagelse i månedlige indsatsledermøder –
deltagelse i øvrige udrykningsaktivitet, samt krisestyring i
forbindelse med pludselig opståede hændelser
575
Drift af vagtcentral, IT SINE-kontrolrum samt procedurer m.v.
730
Kompetenceudvikling for fuldtidsansatte, herunder
vedligeholdelse og opdatering af indsatslederuddannelsen og andre
kompetencer
200
Vedligeholdelse og reparation af materiel og køretøjer
900
Service og syn af køretøjer
240
Mundering – depoter /lager m.v.
470
Interne møder
450
Eksterne møder (leverandører, netværk, Beredskabsstyrelsen mv.)
450
Vedligeholdelse af bygninger og arealer
590
Tyverivagtordning
210
Løfteordning for hjemmeplejen
330
Øvelser – planlægning – afholdes – kursus adm. m.v.
250
Administration af frivillige
100
Forbrug i alt
8695
Tabel 5: Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab
23
3.2.3 Forebyggende aktiviteter
1. Forebyggende myndighedsopgaver
Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige
typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. På
nuværende tidspunkt sker forebyggelsen i Nordsjællands Brandvæsen gennem følgende aktiviteter:
Ressourceforbruget forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver er beskrevet i tabel 6.
Opgave
Ressourceforbrug i timer
pr. år
Ledelse af forebyggende afdeling
100
Brandsyn i alt ca. 510 stk. samt opfølgning
2120
Brandteknisk byggesagsbehandling
1260
Interne møder
Borgerhenvendelser, mail, telefon m.m.
380
1000
Anmeldelser (overnatninger osv.) ca. 100 stk.
50
Myndighedstilladelser af arrangementer, fyrværkeri mv.
210
Undervisning, messer, besøg, evakueringsøvelser m.v.
280
ABA kunder – oprettelse og administration
500
Beredskabsplaner
200
Kompetenceudvikling og netværk
200
Forbrug i alt
6300
Tabel 6: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver
Nordsjællands Brandvæsens forebyggende afdeling har en primær kontaktperson i henholdsvis
Center for Plan & Miljø i Fredensborg og Teknik & Miljø i Helsingør. Gennem hele
byggesagsbehandlingen føres der tæt dialog med den primære kontaktperson. Alle lokalplaner
sendes i høring hos brandvæsenet.
24
2. Risikobaserede forebyggelsestiltag
Der gennemføres følgende tiltag:
Risikokategori
Underkategori
i fokus
Nuværende
forebyggelses
-tiltag
Yderligere
forebyggelsestiltag
Succeskriterier
ABAalarmer
Virksomheder
 Målrettet
rådgivning i
forbindelse
med brandsyn
 Målrettet rådgivning i
forbindelse med
brandsyn fortsættes
herunder opfølgning
på aftalte punkter
(fælles temaer i
forebyggende
afdeling).
 Ændring i
adfærd hos
ABAanlægsejere
fra sidste
brandsyn til
næste
brandsyn
 Fortsat taktisk
forebyggelse ved
holdningsbearbejdning
af adfærd m.m.
Bygningsbrand
Bemandede
pleje- og døgninstitutioner
 Målrettet
rådgivning i
forbindelse
med brandsyn
 Målrettet rådgivning i
forbindelse med
brandsyn fortsættes
herunder opfølgning
på aftalte punkter
(fælles temaer i
forebyggende
afdeling).
Boligområder og
skoler i områder
med særlige
udfordringer,
herunder
containerbrand
 Målrettet
rådgivning i
forbindelse
med brandsyn
på skolerne
 Fortsat taktisk
forebyggelse ved
holdningsbearbejdning
af adfærd m.m. via
bl.a. skolelederne
Bemandede
pleje- og døgninstitutioner
 Målrettet
rådgivning i
forbindelse
med
 Aktiviteter om
”brandsikker adfærd”
mv., herunder brandog evakueringsøvelser
på udvalgte skoler, 6
stk. om året
 Brand- og
evakueringsøvelser på
udvalgte institutioner,
6 stk. om året
 Ikke påbud
vedr. samme
problem flere
gange i træk
 Øget kontakt
til
boligselskaber
i områder med
særlige
udfordringer
 Tryghedsvand
ringer i
samarbejde
med SSP(K)
 Korrekt
optælling af
elever ved
øvelser
 Fremmøde på
korrekt
mødested
25
Virksomheder
brandsyn.
 Brand- og
førstehjælpsin
struktion
tilbydes
 Anbefale opsætning af
ABA-anlæg eller
røgalarmanlæg som
absolut minimum på
de institutioner med
soverumsafsnit < 10
personer.
 Korrekt
optælling af
beboere
 Målrettet
rådgivning i
forbindelse
med brandsyn
 Målrettet rådgivning i
forbindelse med
brandsyn herunder
taktisk forebyggelse
ved
holdningsbearbejdning
af adfærd m.m.
 Ændring i
adfærd og
holdninger fra
sidste
brandsyn til
næste
brandsyn
 Anbefale opsætning af
ABA-anlæg eller
røgalarmanlæg som
absolut minimum.
 Ikke påbud
vedr. samme
problem flere
gange i træk
 Øget antal
virksomheder
med
alarmeringsanlæg
Tabel 7: Fokusområder for forebyggelsestiltag
Nordsjællands Brandvæsen har egen brandskole, hvor mange af Fredensborg og Helsingør
kommuners ansatte hvert år gennemgår forskellige kurser i brandbekæmpelse og førstehjælp. Der er
på årsbasis tale om ca. 1.000 kursister fra de to kommuner. På brandskolen gennemgår desuden alle
8. klasser i de to kommuner et specielt sammensat kursus i sikker adfærd i større forsamlinger.
Kurset er opstået som en følge af den tragiske diskotekbrand i Gøteborg i 1998.
26
3.2.4 Overordnet ledelse og administration
Ressourceforbruget forbundet med varetagelse af overordnet ledelse og administration er beskrevet
i tabel 8.
Opgave
Ressourceforbrug i timer
pr. år
IT-support
Administration af økonomi, budget, regninger, journalisering,
løn m.v.
190
1110
Opdatering af hjemmeside + intranet
140
Ledelse og administration af telefonomstilling
140
Administration af støttepunkt
50
Beredskabskommissionsmøder/forberedelse m.v.
150
Interne møder
50
Revision af den risikobaserede dimensionering
300
Eksterne møder (forvaltninger/centre, Beredskabsstyrelsen mv.)
400
Kompetenceudvikling og netværk
200
Generel ledelse og kvalitetssikring
1200
Forbrug i alt
3930
Tabel 8: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af overordnet ledelse og administration
3.2.5 Samlede ressourcer til ledelse og administration
Der er i dag følgende faste administrative og ledelsesmæssige ressourcer ansat:

Administration og ledelse: Tre på 37 timer, en på 12 1/3 time og en på 7,4 timer om ugen.

Forebyggende afdeling: Tre på 37 timer og en på 12 1/3 time.

Operativ afdeling: Tre på 37 timer, en på 12 1/3 time og 2 honorarlønnede indsatsledere

I alt 10, 2 årsværk
Derudover bruges der fire årsværk pr. år på Brand- og Dykkerskolen og der er tre medarbejdere
ansat i omstillingen, som varetager telefonstilling for Helsingør Kommune. Derudover er der ni
medarbejdere ansat på Hjælpemiddelcentralen. Disse tælles ikke med her, da de ikke indgår i det
forebyggende eller operative beredskab.
27
Det nuværende behov er:
Ressourceområde
Ressourcebehov pr. år
Ressourcer til drift, administration og ledelse af det
operative beredskab
8695 timer
Ressourcer til varetagelse af de forebyggende aktiviteter
6300 timer
Overordnet ledelse og administration
3930 timer
Ressourcer i alt
18.925 timer = 11,32 årsværk
Det samlede merforbrug/merbehov på 1,12 årsværk (11,32 årsværk – 10,2 årsværk) varetages for
nærværende af ledelsens merarbejde (0,56 årsværk) og udbetaling af merarbejde samt timelønnede
(0,56 årsværk).
3.2.6 Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet
Der er fortsat fokus på opgaver, hvor der kan opnås en synergieffekt og hvor det giver god mening,
at Nordsjællands Brandvæsen løser opgaven for de to kommuner.
Det løses i dag følgende serviceopgaver:
1. Drift af fælles hjælpemiddelcentral for Helsingør og Fredensborg Kommuner
2. Telefonomstilling for Helsingør Kommune i kommunens åbningstid
3. Overførsel af ABA-alarmer for Helsingør og Fredensborg Kommuner
4. Overførsel af nødkalds- og tyverialarmer for Fredensborg Kommune
5. Forflytning af borgere for hjemmeplejen i begge kommuner
6. Service af hjemmeplejens køretøjer for Fredensborg Kommune
7. Tyverivagt på kommunale bygninger i Fredensborg Kommune
8. Drift af Brandskolen
Klimatilpasning og pumpeopgaver
Store regnskyl og oversvømmelser forekommer oftere og oftere i kommunerne, hvilket også
indebærer, at kommunerne får flere opgaver i form af pumpning af vand væk fra infrastruktur og
kommunale bygninger. Det overvejes, hvorledes en fremtidig kapacitet til pumpeopgaver kan
etableres på tværs af kommunerne og om Nordsjællands Brandvæsen skal varetage denne
entreprenøropgave.
28
4. Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab
4.1 Procedure for styring og opfølgning
Nordsjællands Brandvæsen vil på sigt ved hvert års afslutning gennemføre en evaluering af det
risikobaserede redningsberedskab, da denne anses som en dynamisk proces.
Evalueringen vil bl.a. komme ind på:
o Antal alarmer og karakteren af disse
o Ændringer i risikoniveau (hyppighed og konsekvens af hændelser)
o Eventuelle nye risikoobjekter og nye scenarier der skal tages hensyn til
o Egen kapacitet, dvs. i hvilket omfang redningsberedskabet selv har kunnet klare
hændelserne i kommunen i forhold til i hvilket omfang tilkald af assistance har været
nødvendigt
o Effekt af eller erfaringer fra igangsatte forebyggelsestiltag indenfor den forgangne periode
4.2 Målsætninger og målparametre
Der vil overordnet blive styret efter at opfylde følgende målsætninger, som er målrettet det
risikobaserede redningsberedskab:
Område
Målsætninger
Målparamtre
Forebyggelse
Risikoniveauet indenfor de udvalgte
fokusområder skal være faldende i
hyppighed og konsekvens.
Måles i hyppighed og konsekvens
Afhjælpende
indsats
Det operative beredskab kan håndtere Måles på antal hændelser, hvor der
99 % af hændelserne i kommunen.
tilkaldes assistance i form af
naboberedskaber mv.
Gennemsnitlige udrykningstider på
10 og 15 minutter overholdes.
Måles på de registrerede
udrykningstider
Tabel 9: Målsætninger for Nordsjællands Brandvæsen
29
Nordsjællands Brandvæsen
Klostermosevej 106 C
3000 Helsingør
49 28 17 17
[email protected]
For mere information: www.nsbv.dk
NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN
30