efterskolen No. 03 · 23. september 09 · efterskoleforeningen Foto: Peter Klode Se nye jobannoncer 04 tag ansvar for dine konflikter Elever har fået kursus i konflikthåndtering, så de i højere grad formår at blive ledere i deres eget liv 06 for meget grundtvig Ikke alle skoler hylder Grundtvig. Læser lægger afstand til, at Grundtvig er så central i Efterskoleforeningens markedsføring. 08 undervisningsminister 10 polarisering i 10. ser på hjemsendte Forældrehenvendelser får DF’er til at gå til ministeren. Stor forskel på undervisning og kultur i 10. klasse. Forsker har fulgt 10. klassecentre og efterskoler. indhold Foto: Peter Klode 02 04 10 efterskole n No. 03 · 23. septembe r 09 · efterskole foreninge Klode n Foto: Peter Se nye jobannoncer no. 03 september 09 04 Elever har 06 for meget grundtvig Ikke alle skoler hylder Grundtvig. afstand til, Læser lægger at Grundtvig er så central foreningens i Efterskolemarkedsføri ng. isningsminis ser på hjemse ter ndte Forældrehen vendelser får DF’er til til ministeren. at gå tag ansvar for dine konflikter fået kursus 08 underv i konflikthånd tering, så grad formår de i højere at blive ledere i deres eget liv 10 polarisering i 10. Stor forskel på undervisning Forsker har og kultur fulgt 10. klassecentre i 10. klasse. og efterskoler. redaktion 04 leder i mit eget liv En gruppe efterskoleelever på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole på Djursland har været på et kursus i konflikthåndtering, der ligner det, erhvervslivets ledere er igennem. Eleverne har opdaget, at de har deres del af ansvaret for konflikter, de bliver involveret i. Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740. E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.efterskolen.com ansvarshavende redaktør Torben Elsig-Pedersen layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as tryk Rounborgs Grafiske Hus jobannoncer og abonnement Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: [email protected] 12 Sportsefterskolen SINE vil ikke bruge mange minutter på nyfortolkninger af kristne sange eller tekster af Grundtvig, hedder det i læserdebatten. Omkring 1000 elever fik god dag i forlystelsesparken. træt af grundtvig øvrige annoncer AC Annoncer, tlf. 86280315. Annonceinformation på www.efterskolen.com deadline 08 Annoncedeadline for næste nummer er 25/9. Udkommer 7/10. abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre. udgiver Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 42. årgang. ideernes land Uddannelsesordføreren fra Dansk Folkeparti beder minister redegøre for bortvisning af elever fra efterskole. 20 09 Efterskoleformen bliver synlig hver eneste måned med nye projekter, der rækker ud mod resten af samfundet. 10 stor forskel på 10. klasse ISSN: 0109-8535 14 Danmark skal leve af opdragelsesøkonomi og folkeoplysning, lyder det i Troels Mylenbergs kronik. Sjællandsk efterskole sætter skolepengene ned, for at flere får råd til et ophold. Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier klimadag i tivoli hjemsendelser vækker politisk opsigt sætter prisen ned De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. 14046 Mediegruppen efterskolen · no. 03 · september 09 06 Nogle steder har skoleåret karakter af ventesal. Andre steder rykker eleverne helt vildt. Forsker sammenligner 10. klasser i centre og efterskoler. aktiv del af danmark 30 kursustilbud Trænger du til lidt ny inspiration. Så kig i kalenderen med tilbud om møder og kurser. 03 Foto: Colourbox nyhed 12 14 20 sårbare unge kan hjælpes på vej U nge med svære følelsesmæssige problemer og unge, der ofte kommer i konflikt med kammerater, lærere eller familie, kan fylde meget i en efterskoles hverdag. Ofte er det også disse elever, som har svært ved at gennemføre opholdet eller som falder fra i ungdomsuddannelserne. Men samtaler og tæt opfølgning på de unge og eventuelt deres familier kan være med til at ændre mønstret. Det er de første konklusioner på et projket under Fonden Vita – center for socialt arbejde, der har involveret 17 efterskoler i det midt- og sydjyske område de seneste to år. Projektet er netop nu ved at blive afsluttet og erfaringerne skal udbredes til alle efterskoler. »Vi er ved at sætte gang i en ekstern evaluering og målet er, at vi sammen med Efterskoleforeningen kan formidle handlemuligheder og redskaber, som de enkelte af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør efterskoler og det pædagogiske personale kan bruge i deres hverdag,« siger afdelingsleder Thomas Hansen fra VITA. 57 unge har deltaget i projektet. Ofte oplever de svære og konfliktfyldte forhold omkring deres familier. De oplever konflikter med kammeraterne og har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Det er kun unge med de sværeste problemer, som har indgået i projektet. Typisk er der en til fire af disse elever på hver af de deltagende efterskoler. »Det er måske ikke mange, men de fylder meget på en skole. Det føles svært for lærerne at stå midt i de tugne problemer, hvis man ikke har den fornødne tid og de nødvendige redskaber til at gå ind i samtalerne,« siger Thomas Hansen. Når evalueringen er færdig til februar håber han at kunne formile konkrete råd. 7-8 elever fra Grejsdalens Efterskole ved Vejle har har haft gode erfaringer med at deltage i projektet. »Har vi haft elever, som på grund af svære problemer har været tæt på at droppe ud, har det været godt at kunne tilbyde eleverne en samtale. Fordelen er, at vi ikke skal igennem en lang indstillingsperiode, men kan iværksætte samtaler med det samme,« siger forstander Knud Dideriksen. Det er konkret lykkedes at fastholde elever, som ellers ville være droppet ud. Forstanderen hæfter sig ved, at samtalerne er blevet gennemført af eksterne rådgivere, som ikke har ders daglige gang på skolen. »Nogle gange er det godt med andre øjene på den unge og samtidig har rådgiverne andre forudsætninger end vores egne lærere til at gennemføre den gode og svære samtale.« bonus år Danmarks Vejlederforening sidst på ugen holder generalforsamling, rykker en af efterskolernes repræsentanter formentlig ind i bestyrelsen. Forud for generalforsamlingen er Efterskoleforeningens vejlederkonsulent Lis Brok-Jørgensen blevet opfordret til at stille op til en af de ledige pladser i bestyrelsen. Dermed er der udsigt til endnu et skridt i retning af en koordinering og mere direkte kontakt imellem det vejledningsarbejde, der foregår i landets uu-centre og på efterskolerne. Lis Brok-Jøgensen har igennem en årrække været efterskolelærer og vejleder på Stevns, men er i dag ansat i Efterskoleforeningens Sekretariat i Vartov med opgaver inden for vejledningsområdet. efterskolen · no. 03 · september 09 N Foto: Henning Hjorth konsulent på vej i vejlederforening konfliktløsning Foto: Peter Klode 04 leder i mit eget liv af: Malene Bjerre, journalist En gruppe efterskoleelever har været på et kursus i konflikthåndtering, der normalt henvender sig til erhvervslivets tunge drenge. De har opdaget, at de selv har deres del af ansvaret for de konflikter, de bliver involveret i, og at de derfor også kan gøre noget for at komme ud af dem igen efterskolen · no. 03 · september 09 M in roommate og jeg kommer tit op at skændes,« fortæller Cecilie. »Vi bor på et lille værelse, hvor spejlet er lige foran døren, og det sker tit, at den ene kommer til at knalde døren op i den anden, der står foran spejlet. Det gjorde hun forleden dag, og så blev jeg skide irriteret på hende. Typisk hende, tænkte jeg. Hun er så egoistisk. Men da hun så lige skulle ud på badeværelset efter noget og jeg godt vidste hun ville komme ind igen, rykkede jeg mig en lille smule tættere på døren, så jeg vidste, det ville ske endnu en gang. Og så havde jeg det sådan lidt yes, da det skete. Nu havde jeg fået bekræftet, hvor egoistisk og tankeløs hun var.« Alle fniser genkendende over Cecilies historie. De tolv elever har valgt eftermiddagsfaget ’Leder i mit eget liv’ og er i gang med en runde, hvor de giver eksempler på konflikter, de selv har været med til at optrappe. Faget handler om at se på sine konflikter. Hvordan kommer vi ind i konflikterne, og hvordan kan vi lære at komme ud af dem igen eller helt holde os fra dem? Ledermetaforen i fagets navn er ikke tilfældig, for læreren Mette Villemoes Ponty kommer fra erhvervslivet. Hun arbejder for organisationen The Arbinger Institute og holder normalt denne type kurser for topledere for store virksomheder i Dubai. Nu er hun gæstelærer på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole og inviterer gennem fem onsdage eleverne til at se på konflikterne i deres liv. Før det har også lærerne på efterskolen haft en formiddag, hvor de er blevet introduceret til tankegangen i Arbinger. Vi er kommet til femte undervisningsgang, og eleverne beskriver efter tur nogle af de konflikter, de har fået øje på. Cecilies fortælling er et eksempel på det, man i Arbingers sprog kalder en konfliktalliance. Hun har opdaget, at både hun og værelseskammeraten har en bestemt interesse i at opretholde konflikten, selv om de også er rigtig trætte af den. Nemlig at de hver især føler sig retfærdiggjort. Cecilie får bekræftet, at veninden er tankeløs, og veninden får bekræftet, at Cecilie er provokerende. Og derfor optrapper de konflikten i stedet for at komme ud af den. Nu kan jeg blive et bedre menneske Genkendelsen er stor rundt om bordet, for mange har tilsvarende historier. Om at tænde af på nogle drillende drenge, der i virkeligheden bare lavede fis, så de nu har en rigtig god grund til at drille hende den sure. Eller om svigtene mellem to tidligere bedsteveninder, der giver dem begge to en rigtig god grund til ikke længere at snakke sammen. »Det er nogle rigtig gode eksempler, I har,« siger Mette Ponty. »Jeg synes, I er supergode til at se jeres egen rolle i konflikterne. Og selv om vi lige nu sidder og griner lidt af det, så ville livet blive meget lettere, hvis vi lærte at stoppe den der optrapning. For vi konfliktløsning 05 Du kan forholde dig til, at din barndom ikke har været perfekt. Det kan du jo ikke lave om på, men du kan bestemme,hvordan det skal påvirke dit liv fremover. Skældud når hun græder I det hele taget fældes der tårer mange steder rundt omkring bordet. Mattias fortæller om et par nære venner, der begge to er døde, og hvordan det i dag får ham til meget tit at melde sig ud i stedet for at melde sig ind. Han er bange for at tage låget af konflikter og vil hellere holde lidt afstand. Der er en tæt stemning i klasselokalet, hvor alle lytter opmærksomt til historierne. ’Det kender jeg godt’, lyder det indimellem. Eller: ’Jeg synes, det var godt, det du gjorde der’. En enkelt historie er særlig svær at fortælle. Pigen er lige ved at give op, men ved, at hun fortrød, hun ikke fik det fortalt sidste gang, så hun kæmper sig igennem. Hun har aldrig fortalt det til nogen før, bortset fra sin værelseskammerat. Det handler om en far, der bestemmer rigtig meget i familien, og både mor og datter er bange for hans vrede. Pigen får skældud, når hun har migræne, eller når hun græder, for det synes faren er svagt og umodent. Hvis de har været oppe at skændes, straffer han hende ved ikke at sms’e eller ringe bagefter. Hun føler sig svag og dum over, at hun ikke tør svare igen. Men måske er hun bare inde i en boks over for ham? Sådan ser Mette Ponty det ikke. Hun gør meget ud af, at eleverne skal lære at tage ansvaret for deres del af konflikterne, men vel at mærke også kun deres egen del. »Det lyder, som om din far har noget at slås med, men jeg tror ikke på, at det har noget med dig at gøre. Og du er bestemt ikke svag, fordi du bliver ked af det. Men det er meget, meget vigtigt, at du taler med andre om det og ikke vender det indad. Og det, du selv kan gøre her, er at forholde dig til, at din barndom ikke har været perfekt. Det kan du jo ikke lave om på, men du kan bestemme, hvordan det skal påvirke dit liv fremover.« Hun beder pigen om at ringe til hende, så de kan snakke mere om det. »Jeg tror, du har brug for mere hjælp, og jeg vil gerne guide dig hen til at sted, hvor du kan få det.« Timen slutter tidligt i dag, for der er gallafest på skolen om aftenen, og eleverne skal bruge noget tid til at komme i det store skrud. Det var egentlig sidste gang i dag, men eleverne har bedt om at få en ekstra gang. De har svært ved at finde et tidspunkt, hvor alle kan, men det kan ikke komme på tale at droppe timen. »Det er simpelthen det bedste fag, jeg overhovedet har haft på skolen,« siger Johanne. »Jeg har altid haft det sådan, at jeg nemt blev sur, og så gik jeg med det uden at sige det. Det har fyldt SÅ meget, at jeg gik og bar nag. Nu er jeg blevet meget bedre til at forstå, hvorfor andre gør, som de gør, og det betyder, at jeg ikke så nemt bliver sur. Det føles virkelig rart, og jeg er sikker på, at det er noget, jeg altid vil tage med mig.« Mette Ponty lærer eleverne at arbejde med konflikter Konflikter koster dyrt Det har været nemt at overføre metoderne fra erhvervskurserne til efterskoleeleverne, fortæller Mette Villemoes Ponty. Men det er slet ikke så mærkeligt. ”Det er en pointe i tankegangen i Arbinger, at det er det, der ligger nedenunder vores adfærd, som er bestemmende for, hvordan vi reagerer på hinanden,” forklarer hun. Konflikter mellem mennesker handler nemlig dybest set altid om det samme: at vi ser andre som forhindringer for os selv i stedet for som mennesker, der ligesom os selv har en god grund til at handle, som vi gør. ”I et af de firmaer, hvor jeg har holdt kursus, har de beregnet, at en konflikt imellem to afdelinger har kostet firmaet 20 millioner dollars. Her på skolen kan jeg høre, hvordan konflikterne koster energi og engagement i det fælles liv. Eleverne bliver ædt op af deres konfliktalliancer i stedet for at være til stede i deres efterskoleliv. Men når eleverne kan lære at forstå og løse deres konflikter, har de et redskab med sig for resten af livet.” efterskolen · no. 03 · september 09 Sammenstød med forældrene Inden for Arbinger taler man om ’bokse’. Når vi er i en boks, er vi ude af stand til at se situationen fra andre sider end vores egen, men det, der løser en konflikt, er altid, at det lykkes at skifte perspektiv. At se sagen fra den anden side og forstå andres baggrund for at reagere, som de gør. Men alle bokse er ikke lige lette at slippe af med. De tungeste af elevernes bokse handler alle sammen om deres forhold til forældrene. En pige fortæller om sine forældre, der er blevet skilt for en del år siden og indtil nu har været gode venner. Men siden hun tog på efterskole, har de begge to fået nye kærester, og det er svært for hende at forholde sig til på den lange afstand. Et mindre sammenstød med farens nye kæreste har fået pigen til ikke at gide besøge ham længere. »Men det er jeg jo rigtig ked af. I en lang periode græd jeg, hver gang min mor bare spurgte mig, hvordan jeg havde det. Nu er det gået op for mig, at det nok slet ikke så meget er min far og hans kæreste, jeg har været sur på, men snarere hele situationen. Der sker alt muligt derhjemme, mens jeg er langt væk og ikke kan følge med og vænne mig til det. Jeg har været inde i en boks i forhold til min far, og det ved jeg nu, at jeg selv kan gøre noget ved. Så sidste gang jeg var hjemme, snakkede jeg med ham om det. Jeg ved ikke om der er sket en stor forandring, men det var simpelthen så rart at tage hul på det,« snøfter hun. Hun græder lidt, mens hun fortæller om det, fordi det er så vigtigt for hende. Mette Ponty roser pigen: »Det er rigtig godt, at du har fået taget hul på det. Du har meldt dig ind i forhold til din far i stedet for at melde dig ud. Det betyder ikke, at der sker mirakler nu og her, men du har sat noget i gang, der vil gøre en forskel.« Foto: Peter Klode bliver jo lidt mere sure af det og hurtigere til næste gang at sige: Sådan er hun også bare altid.« Så derfor skal eleverne også et skridt videre. De skal finde ud af, hvordan de så kommer ud af konflikterne. Pernille fortæller om en god oplevelse, hun har haft siden sidst. Hun havde køkkentjans, og en anden elev havde lige vasket gulv, da hun tørrede noget vand af bordet på en måde, så det røg ned på gulvet. »Det tørrer du lige selv op, sagde han så surt,« fortæller hun. »Fuck, han er en nar, tænkte jeg og var på vej ud af køkkenet, men så kom jeg til at tænke på, at jeg måske selv ville være blevet mindst lige så sur. Og så stoppede jeg op og gik tilbage og tørrede det op. Det var rigtig fedt. Han blev lidt overrasket, men det bedste var sådan, som jeg selv havde det. Nu kan jeg blive et bedre menneske, tænkte jeg.« 06 læserdebat t e d r o b å p t orde send Debatindlæg es til redaktio nen@ elsigs.dk grundtvig mig her og grundtvig mig der af: René Jacobsen, forstander på Sportsefterskolen SINE D et er som udgangspunkt dejligt, at Efterskoleforeningen stiller sig i spidsen for et aktivitetsniveau, der er med til at markere efterskolerne som progressive, fremadskuende, og meddebatterende i den generelle samfundsdebat. Det viser skolerne, som tagende buddet om folkelig oplysning og demokratisk dannelse seriøst. De fire store aktiviteter, der i folderen ”Efterskolerne – en aktiv del af Danmark”, er givet for de fleste også meget velvalgte. Man kan jo som skole vælge fra eller til, som ens prioriteringer og værdisæt fordrer èn til. Vi vil på Sportsefterskolen SINE, eksempelvis ikke bruge mange minutter på nyfortolkninger af kristne sange eller tekster af Grundtvig, som indimellem efter vores bedste overbevisning, ligger alt for tæt på doktriner. Det skal dog ikke forhindre andre i at gøre det, uden fordomsfuld tilgang herfra. Men kæden ryger af i folderen, når man indklipper et portræt af Grundtvig ved siden af Obama som julemand, som formand for efterskoleforeningen og sågar som elev. Det kan godt være, at folderen er internt til skolerne, og sikkert tænkt med et glimt i øjet, men det ændrer ikke ved det faktum, at vores skoler bliver direkte sat i forbindelse med Grundtvig, og gør hver og en skole til grundtvigiansk. Jeg/vi anerkender, at Grundtvigs rolle for skoleformen har været essentiel, men uanset humoren, så er det med til at redde os alle over en kam og med samme ideologiske grundsyn. Og det er vi ikke. Der er absolut ting i det grundtvigianske, som også vi går ind for. Men der er også en tone til tider hos Grundtvig, som bærer præg af en nationalistisk tilgang og til tider meget doktrinært kristent syn, som vi på SINE absolut ikke vil sættes i forbindelse med. Kampagnen til efterskolernes dag har tidligere år også været debatteret, og det er meget svært at gøre alle tilfredse i en skoleform, der dyrker forskeligheden. På SINE har vi den største respekt for såvel grundtvigianske skoler som for det seriøse arbejde, der bliver lavet andre steder. Men ligesom vi ikke er, og ikke bliver indremissionske, er og bliver vi heller ikke grundtvigianske. Jeg synes, jeg kan læse ud af folderen, at kampagnen til efterskolernes dag bliver skåret over samme læst, som den her omtalte folder. Hvis det er tilfældet, begynder vi at have et problem på SINE. Vi er medlem af – tror og håber jeg – en efterskoleforening som først og fremmest er en brancheforening. Hvis vi er medlem af en grundtvigiansk forening, betaler vi over 100.000 kr. til en forening vi i bund og grund ikke ideologisk er enige med. Det ligner dårligt købmandsskab og bør vel give en revisorbemærkning og stof til eftertanke. At efterskolen via kampagnen bliver direkte ligestillet og værende et med Grundtvig, gør det for os vanskeligt at se hvor rummeligheden, lødigheden og respekten for forskelligheden er. Vi håber, det var et enkelt fejlskud – det kan ske for selv den bedste. INDBYDELSE efterskolen · no. 03 · september 09 Børnesagens Fællesråd www.boernesagen.dk Fællessalen på Christiansborg ”Kan vi straffe os ud af ungdomskriminalitet?” Ungdomspolitisk høring 2009 Den 22. oktober 2009 kl. 9.00 -15.00 (indskrivning imellem kl. 8 og 9) Deltagerpris kr. 850,00. Tilmelding kan ske elektronisk på www.boernesagen.dk eller på tilmeldingsblanket, der kan hentes på www.boernesagen.dk , tlf. 33 22 17 33, [email protected]. Tilmelding før den 10. oktober 2009 Annonce Af Jan Skovdal Hjælp til rekruttering af elever Adskillige efterskoler landet rundt, har allerede oplevet værdien af et samarbejdet med nichebureauet M4M, som har speciale inden for markedsføring, PR, design og overordnede strategier, med henblik på rekruttering af elever, til høj- og efterskolerne. Lunderskov Efterskole oplevede, for første gang i skolens historie, rekord mange afmeldinger inden skolestart. Af den grund indså skolen nødvendigheden for hjælp og tog dermed skridtet og rettede henvendelse til Kommunikationsbureauet M4M ApS. »Vi oplevede M4M’s ekspertise i en situation, hvor vi havde akut brug for effektiv kommunikation til en bred målgruppe«, siger forstander Thomas Melander. Lunderskov Efterskole fik i samarbejde med Kommunikationsbureauet M4M ApS udarbejdet en ny strategi, med udgangspunkt i skolens værdier. Ud fra den reviderede strategi, udviklede bureauet således en kampagne og en medieplan, hvilken, der efter hensigten blev refereret til, i flere af landets større medier. »M4M leverede en hurtig, men alligevel velovervejet kampagne, der afspejlede stort kendskab til medieverdenen«, fortsætter forstander Thomas Melander, der efter blot tre en halv uge, kunne melde om alt udsolgt. Lunderskov Efterskole opnåede en stor eksponering i en lang række medier, lige fra TV2 Nyhederne, DR Nyhederne, P3, P4, TV SYD, til Kristeligt Dagblad m.fl. Holmstrup Efterskole fik 30 elever ekstra Samme scenarie gjorde sig gældende i Holmstrup på Sjælland. Få uger inden sommerferien manglede Arbejderbevægelsens efterskole i Holmstrup lidt over 30 elever, til det nuværende skoleår. Stemningen var trygget på efterskolen, da tomme elevpladser ville betyde flere medarbejderfyringer. Derfor kontaktede Holmstrup Efterskole, som det mest naturlige, Kommunikationsbureauet M4M ApS. »Jeg tror måske vi var noget spekulative over, om M4M nu kunne komme med en løsning på efterskolens dilemma, da der kun var to uger til sommerferien. Men spekulationerne viste sig at være unødvendige. De reagerede hurtigt og hjalp til med en hurtig strategi, inklusiv PR og fungerede dermed som efterskolens spindoktor«, griner Maria Helena Vinding Perera, forstander på Holmstrup Efterskole. Holmstrup Efterskole fik massiv eksponering og var ligeledes en tur på Christiansborg, da partiet SF igennem medierne havde hørt om efterskolens frustrationer til det faktum, at efterskolernes statstilskud ikke har fulgt konjunkturudviklingen. Unikt nichebureau kun for efterskoler Kommunikationsbureauet M4M ApS består af dygtige medarbejdere med erfaring inden for kommunikation, reklame og mediebranchen, samt medarbejdere med tidligere tilknytning til de frie skoler, som enten underviser eller leder. »Denne kombinerede viden og knowhow giver value for money, og kommer virkelig vores kunder til gode«, siger begge direktører Mikkel Kjerri og Janich Sørensen FAKTA: Kommunikationsbureauet M4M ApS Telefon: +(45) 46 91 90 50 Web: m4m.dk EFTErsKolEnyhEdEr www.m4mnews.dk Vi samler nyhederne på vores blog, hvor du kan følge med i, hvad der rør sig i efterskoleverden. m4mnews.dk er dermed et centralt omdrejningspunkt for de frie skoler, der følger op på aktuelle trends og debatter. 08 politik og kontrol hjemsendte elever vækker politisk opsigt af: Henrik Stanek, journalist Højer Design Efterskole har stået skoleret for Undervisningsministeriet, fordi den blot tre uger før sommerferien bortviste 12 elever. D et trak ikke alene overskrifter i den lokale avis, da Højer Design Efterskole bortviste 12 elever lige op til sommerferien. Det fik også Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe til at bede undervisningsministeren kommentere sagen. »Jeg fik en henvendelse fra en borger om skolen, og det var baggrunden for, at jeg bad Bertel Haarder om at kommentere artiklen fra Jydske Vestkysten,« fortæller parties uddannelsesordfører. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) svarede, at han ikke kan gribe ind i konkrete sager om overtrædelse af ordensreglerne på en fri kostskole. »Er man utilfreds med en afgørelse, kan man klage til skolens bestyrelse,« tilføjede han. Ikke desto mindre bad Undervisningsministeriet designefterskolen gøre rede for de 12 bortvisninger. »Det er ikke usædvanligt, at vi beder om en redegørelse, når vi modtager klager over en efterskole. En del af vores tilsyn sker gennem stikprøver, andet på grund af spotlys udefra,« fortæller pædagogisk konsulent Else Højlund fra Undervisningsministeriet. Man skal gå sin vej De 12 elever blev opdaget i festlagt lag bag en nedlagt møbelfabrik tæt på skolen. De havde været en tur over grænsen efter drikkevarer. Dagen efter besluttede ledelsen at bortvise dem alle. De fleste forældre accepterede afgørelsen, men enkelte gik til den lokale avis, fordi de mente, at deres børn havde deltaget i festen uden at drikke. Det er ikke sjovt at komme i hverken mediernes eller politikernes søgelys, erkender den ene af skolens to forstandere, Aase-Lene Madsen. »Vi har lært, at vi skal være hurtige til at melde den slags episoder ud til pressen, så vi kan udtale os nøgternt, inden vi bliver beskyldt for en hel masse. Vi kunne ikke teste, om alle 12 elever havde drukket, men de deltog alle i festen. Hvis man ikke vil risikere at blive smidt ud, skal man gå sin vej fra den slags fester,« siger forstanderen. Højer Design Efterskole indledte det forgange skoleår med 90 elever og sluttede med 58. Også forrige år oplevede skolen en kraftig afgang, nemlig fra 75 til 49 elever, og det har sandsynligvis medvirket til, at den lokale avis omtalte bortvisningen af de 12 elever som elevflugt. De 12 elever forklarer en pæn del af afgangen sidste skoleår. Faldet forrige år tilskriver Aase-Lene Madsen, at skolen var ny og derfor fik stor tilgang af elever, som ikke kunne få plads andre steder. »I år har vi nøje beskrevet til samtalerne, at man ikke bare skal lave en stol eller en plakat på en halv time, men at man skal være oprigtig interesseret i den kreative proces fra ide til produkt. Ellers bør man overveje at finde en anden skole.« Reglerne er blevet klarere For at ingen skal være i tvivl om reglerne, har skolen justeret rækkefølgen, så forseelser, der medfører bortvisning, nu nævnes først. Desuden er det præciseret, at også omgang og besiddelse af alkohol er hjemsendelsesgrund. »Det er ikke afgørende, om en elev har haft flasken for munden eller ej,« understreger Aase-Lene Madsen, der har gjort meget ud af at informere de nye elever og deres forældre om reglerne. Nødvendigt at gå til ministeren Ifølge Aase-Lene Madsen har Undervisningsministeriet godkendt skolens redegørelse om hjemsendelserne. Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti er både tilfreds med Bertel Haarders svar på hendes henvendelse, og med at han har accepteret redegørelsen. Men spørgsmålet er, om hun vil gå til ministeren, hver gang en skole sender elever hjem. efterskolen · no. 03 · september 09 Marlene Harpsøe. Det sker en gang imellem, at jeg får henvendelser fra borgere, som gør det nødvendigt, at jeg stiller spørgsmål til ministeren for at kunne give borgeren et ordentligt svar. Det synes jeg ikke, der er noget mærkeligt i, og jeg har tænkt mig at fortsætte den rutine. nyt fra efterskolerne 09 efterskolelandskabet Sætter prisen ned Et helle Efterskolen i Jyderup vil ikke finde sig i, at ikke alle unge kan få mulighed for at komme på efterskole på grund af økonomien. Derfor lancerer skolen nu en kampagne, hvor de bruger skolens opsparing på ekstra støtte. Holmstrup Efterskole har valgt at sænke ugeprisen med 39 kr. Dermed bliver efterskolen én af landets billigste efterskoler med en pris på kr. 1.611 om ugen før tilskud og evt. ekstrabevilling. Efterskolernes gennemsnitlige ugentlige pris ligger på 1.795,- kr. »Jeg er af den personlige opfattelse, at politikerne godt kan se, at de bliver nødt til at lave en ekstra bevillig til efterskolerne så vi ikke får de klasseforskelle. I mellemtiden har vi så valgt, at gøre en forskel allerede nu, så alle får råd til et efterskoleophold,« siger forstander Maria Vinding Perera. Jægergården Efterskole på Djursland skifter navn til Efterskolen Helle. Navnet skal lede tankerne hen på ordet helle, som bl.a. betyder et fristed, hvor man kan beskytte sig, men også til udråbsordet helle, som man bruger i en leg, hvis man har brug for at beskytte sig mod andres indblanding. Nysted investerer Nysted Efterskole har taget det første spadestik til en ombygning og tilbygning, der bl.a. skal udmønte sig i en større spisesal og en modernisering af værelsesfløjen. Spisesalen skal udvides med 215 m2, og det betyder, at hele skolen i fremtiden vil kunne samles til spisning og andre aktiviteter. I den nye sal vil der også blive bygget en scene, der kan bruges til optræden, foredrag og lign. Værelsesfløjen skal udvides med 238 m2 og her skal der bygges seks nye værelser, der alle vil have eget bad og toilet. Hurtige elever To efterskoler satte sig på pokalerne ved det årlige byløb i Lemvig. Bøvling Idrætsefterskole har som noget nyt indstiftet to pokaler til løbet, og tre af skolens piger mogtog en af pokalerne for at repræsentere den hrutigste skole blandt pigerne. Drengene fra Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterksole løb med sejren i drengerækken. Vi har gennem de sidste 20 år leveret kreative og kvalitetsbevidste værelsesindretninger til efterskoler i hele Danmark. Kontakt os for en snak om jeres behov. Totalindretning af Efterskoler SKI aftale Egenproduktion Rådgivning & sparring Specialinventar Udvikling VS forhandling Del- og helhedsplaner yhed ndes til Korte n lerne se .dk o k rs e ft fra e lsigs onen@e redakti www.thorsoe-moebler.dk efterskolen · no. 03 · september 09 r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder stor polarisering i 10. klasse af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør efterskolen · no. 03 · september 09 Nogle 10. klasser i kommunerne minder om en ventesal, mens efterskolerne i højere grad udfordrer de unge, konkluderer forsker fra UC Vest, der har fulgt eleverne på fem forskellige skoler. I den ene 10. klasse ligger eleverne ind over bordene og nærmest venter på, at skoleåret er overstået. Lærerne kommer for sent og har heller ikke mange ambitioner. I en anden 10. klasse er eleverne udforskende og undersøger tingene igennem projekter. Lærerne er engagerede. To forskellige verdener, i to forskellige 10. klasser. Men det er den virkelighed, adjunkt Hans Mogensen mødte, da han sidste år tilbragte en del tid i fem forskellige 10. klasser fordelt på kommunale 10. klassecentre og på tre forskellige efterskoler. Derfor konstaterer han nu en stor polarisering imellem, hvem der går i 10. klasse på forskellige typer af skoler, men i høj grad også i forhold til, hvad de unge får med sig ud af skoleåret. Mange af de unge – dem med størst behov – som den ny 10. klasseaftale ville sætte fokus på, går i lokale centre, hvor udbyttet er mest tvivlsomt, mens stigende forældrebetaling på efterskolerne indebærer risiko for at færre elever med svag kulturel kapital hjemmefra, får det løft et ophold kunne give dem. »Groft sagt kan man sige, at dem, der har ressourcer og kompetencer, får endnu mere igen, mens den der ikke har så meget at gøre med heller ikke får ret meget med 10. klasse 11 Plenum på idrætsefterskolen præges af, at eleverne undgår at lave fejl, lidt lige som i gymnastikopvisningerne. sig fra 10. klasse,« siger adjunkt Hans Mogensen fra pædagoguddannelsen ved UC Vest i Esbjerg. »På et par lokale 10. klasser i folkeskoleregi mødte Hans Mogensen især børn af faglærte og ufaglærte forældre. I stedet for at blive udfordret til at tage et uddannelsesmæssigt spring, oplevede han, at eleverne blev præsenteret for en undervisning, hvor alt var lagt i meget snævre rammer af lærerne. »Der sker det, at eleverne kommer til at reproducere det der foregår i en industrikultur. Lærerne udleverer opgaveark, som udfyldes. Elever og til dels lærere opfatter tilsyneladende skoleåret som en ventesal. Der tilføres ikke megen ny viden eller ny kulturel kapital. Selv når der er projekter, er de stramt styrede af lærerne. Dermed undgår eleverne at tage udfordringer og dermed undgår de at løbe en risiko. Eleverne lærer at holde sig inden for den ramme, der engang var så nødvendig i industrisamfundet,« siger Hans Mogensen. »Børnene reproducerer altså til forældres uddannelsesniveau. Undtagelsesvist ser man elever gå i gymnasiet efter et sådant 10. skoleår, men typisk vælger de det der i forvejen betragtes som sikkert og kendt i deres familier, hvor der ikke er tradition for ungdomsuddannelser på gymnasialt niveau.« I selve undervisningen smitter det af. Eleverne svarer kun på spørgsmål, hvis de er sikre på facit og lærerne er meget tilbøjelige til at være fokuserede på de rigtige svar. Hans Mogensen mener, at netop disse elever, som kommer fra hjem uden uddannelsestradition og kulturelt overskud, netop havde brug for en anden udfordring i skolen. Aktivt valg gør en forskel Mens eleverne således er meget forskellige skolerne imellem, så konkluderer Hans Mogensen også, at netop de elever, som politikerne ville sikre mest udbytte af 10. klasse, faktisk er dem der får mindst. »10. klasseaftalen er politisk indrettet efter restgruppeeleverne, men i praksis er det dem, der får mindst kulturel og social kapital ud af at gå i 10. klasse. De stærke elever kan få meget ud af 10. klasse, men der skal en anden pædagogik og indstilling til at give et udbytte til eleverne i restgruppen, som er mest tydelig på de 10. klassecentre, jeg har besøgt.« Forældrenes indstilling til skolen ligger givet vis bag det, Hans Mogensen ser på de forskellige skoler. »På idrætsefterskolen var der hoved- sageligt børn af ufaglærte og faglærte forældre ligesom på 10. klassecentrene. Forskellen er at forældrene på efterskolen tager sig råd til et efterskoleophold og har en tradition og en holdning til børnenes skolegang. Det smitter af på elevernes udbytte.« »I 10. klassecentret har forældrene enten ikke råd eller også har de ikke taget stilling til om et efterskoleophold ville være en ide,« siger Hans Mogensen og konkluderer dermed at efterskolen formår at flytte børnene langt mere. Denne konklusion ligger i øvrigt i direkte forlængelse af bl.a. undersøgelser, der viser at efterskolernes 10. klasse er bedre til at bryde negativ social arv. Lærerne som fyrtårne Hans Mogensen mener, det er lærernes ansvar at sætte mål og være en slags kulturpersonlighed, der kan sætte en retning. »Uanset hvad børnene kommer fra og hvem de er, bør lærerne vise, at de tror på projektet, og at de vil noget mere. Lærerne skal tage et fantasifuldt afsæt og sætte ting i gang i stedet for at have en mere reaktiv holdning,« lyder opfordringen. Skolernes kultur og læringsform afspejler sig også i helt tydelige tegn. F.eks. står bordene på rækker i de skoler, hvor der lægges vægt på at løse opgaveark og få de rigtige facit frem, mens hesteskoformen typisk bruges de steder, hvor der lægges op til dialog, forundring og undersøgelse. »Alle elever – og måske ikke mindst dem med mindst kulturel kapital hjemme fra – har brug for at opleve skolen som et kulturelt fyrtårn. Der burde bruges mindre tid på test og dokumentation. Hvis lærerne i højere grad betragtede skolerne som et oplevelsessted frem for et undervisningssted, kunne fokus også flyttes fra opgaveark med færdige facit. Det ville betyde, at fokus kom på, hvordan eleverne udvikler sig i stedet for, hvordan hvordan prøverne skal gennemføres,« siger Hans Mogensen. Læs karakteristik af de 5 forskellige 10. klasser på www.efterskolen.com efterskolen · no. 03 · september 09 Efterskoler er forskellige Over for oplevelserne i lokale 10. klasses centre står Hans Mogensens besøg i 10. klasser på tre forskellige efterskoler. Men også på efterskolerne er der markante forskelle på undervisning og elevernes udbytte. Mens eleverne i en vis udstrækning ligger ind over bordene eller kommer for sent i de lokale 10. klasser, så synes eleverne mere klar på efterskolerne. Men lærerens holdninger og engagement er også vidt forskellige. På en af efterskolerne beskrives lærerne f.eks. som nogle, der har valgt at arbejde med begavede unge, der forholder sig til stoffet, mens det på et lokalt 10. klas- ses center er legaliseret, at lærerne kommer for sent og at der er mange timer, som aflyses. Det sidste giver skolen et præg af ventesal, hvor eleverne kun skal have tiden til at gå, inden de skal på teknisk skole. »Nogle af forskellene skyldes helt klart elevernes forskelligartede kulturelle kapital, som de har med hjemme fra.« De tre efterskoler repræsenterer henholdsvis en gymnasieforberedende, en teater og en idrætsefterskole. »På den gymnasieforberedende og teaterefterskolen har eleverne selv en ide om, hvordan arbejdsrytmen skal være, hvordan de kan bidrage ligesom det forventes i et moderne arbejdsliv. Disse unge vil givet få et forspring på deres ungdomsuddannelser og senere i erhvervslivet. Disse unge er ikke så fokuserede på om det er rigtig eller forkert, men mere på at finde ud af tingene. De har mod på at undersøge.« For eksempel nøjes eleverne ikke med at læse den avisartikel, lærerne præsenterer for dem, de går også gerne videre for at finde ud af, hvordan budskaberne fungerer i en større sammenhæng og er på den måde nærmest opdagelsesrejsende. Derimod var der en tendens til, at de unge på idrætsefterskolen var mere ydrestyrede og ventede på at blive sat i gang. »Plenum på idrætsefterskolen præges af, at eleverne undgår at lave fejl, lidt lige som i gymnastikopvisningerne. Skolen har også mange regler og sanktioner og det afstedkommer, at de unge kan karakteriseres ved at forsikre sig og søger sikkerhed i det, de foretager sig.« 12 klima og forlystelser Eleverne Mette Hansen og Kristian Knorr Jensen mener der både var palds til sjov og faglighed på klimadagen i Tivoli. Her er de sammen med lærer Anette Dige. i frit fald over Tivoli af: Tommy Heisz, journalist Efterskoleelever fra hele landet indtog 11. september Tivoli til den store klimadag. Her kunne de gennem forsøg og interaktive opgaver blive klogere på blandt andet solceller, strømforbrug og tyngdelov efterskolen · no. 03 · september 09 D et er en sjov måde at lære på. Man forstår det hele meget bedre, når man selv har været ude at prøve det.« 15-årige Mette Hansen sidder på en bænk i Tivoli sammen med 16-årige Kristian Knorr Jensen. Begge går de til daglig på Bråskovgård Efterskole, og i dag har de været så heldige at få flyttet undervisningen ud i det fri. Med bus har de taget rejsen fra Østjylland til København. Vi møder de to på en solrig sensommerdag den 11. september. Her danner forlystelsesparken ramme om en stor klimadag for efterskoler, hvor eleverne gennem forsøg og interaktive opgaver lærer om energiforbrug, bæredygtighed og tyngdekraft. Tyngdekraft, der er til at forstå Kristian Knorr Jensen er enig med Mette Hansen i, at de ting, eleverne lærer her i forlystelsesparken, hænger bedre fast: »Nu har jeg ikke lige selv været oppe i Det gyldne Tårn endnu. Jeg skal lige samle mod, for jeg er egentlig slet ikke sådan en rutsjebanedreng. Men det er en rigtig god idé, for det er jo lige nøjagtig den slags, vi normalt ville sidde og lære på stolene hjemme i klassen, når vi har fysik/kemi,« siger han. I Det gyldne Tårn bliver hver elev forsynet med et plastikkrus, der fyldes op med vand. Når de trækkes mod jorden fra 65 meters højde med 1.5 G, kan vandet ikke følge med. Det bliver hængende i luften, hvorefter det med lidt uheld rammer eleverne i hovedet. Og der bliver skreget af fuld hals og sprællet med benene i stor stil, hver gang det sker. Cykler sig til strøm I alt seks opgaver af meget forskellig karak- klima og forlystelser ter er spredt ud over forlystelsesparken. De handler om alt fra vindenergi over tyngdekraft til CO2-udledning. Ved det kinesiske tårn får eleverne for eksempel mulighed for på håndgribelig vis at se forskellen på glødepærer, energisparepærer og LED-pærer. Her er der nemlig opstillet en række cykler, der får pærerne til at lyse, når pedalerne trædes rundt. Og eleverne kan på den måde konstatere, at det er langt mere energikrævende at bruge almindelige glødepærer. »Vi lærer i forvejen meget om klima. Om hvordan vi skal blive bedre til at passe på miljøet. Men det gør alligevel en stor forskel at få det ind på den her måde,« siger Mette Hansen. Stort fagligt udbytte Anette Dige, der er med som lærer for Mette og Kristian, er også godt tilfreds med dagen i Tivoli. I forvejen har skolen haft en tradition med at tage eleverne med et sted hen for at prøve noget naturfagligt. Noget, der giver mulighed for at arbejde med et forløb med oplæg derhjemme og efterbehandling bagefter. »Der er rigtig meget fokus på læringsstile for tiden. Det betyder altså rigtig meget, at eleverne selv har siddet og holdt det glas med vand. Det giver langt bedre mulighed for, at de forstår hvorfor det sker, når vi skal til at arbejde med det derhjemme,« lyder hendes vurdering. De sidste par år er turen gået til Danfoss. Men da Anette Dige og hendes kolleger opdagede klimadagen i Tivoli, slog de til med det samme: »Det er fint at prøve noget nyt. For os er det også en blanding af det faglige og det sociale. Det er nye elever, som skal rystes sammen. Og Tivoli må jo siges at være en perfekt ramme for det.« Efterskoler i Tivoli Op i mod 1000 efterskoleelever deltog ved klimadagen i Tivoli 11. september. Ud over forsøgene ved forlystelserne blev de underholdt med musik af to efterskolebands. Og dem, der blev til om aftenen, fik også fredagsrockkoncerten med Tim Christensen med i købet. efterskolen · no. 03 · september 09 13 14 kronik ideernes land af: Troels Mylenberg, journalist, tidligere højskoleforstander mm. I jagten på trivial pursuit-samfundet, hvor alle kan udpege Nakskov på Danmarkskortet, overser man nemt den kreativitet, visdom og idérighed, der er Danmarks vigtigste naturlige ressourcer efterskolen · no. 03 · september 09 pdragelse … det er da noget med at opføre sig ordentligt. At være velopdragen er som regel et begreb, vi bruger om børn, der hverken larmer, tuder, laver ballade eller griner for højt på upassende tidspunkter. Guderne skal vide, at vi holder af velopdragne børn. Børnene er jo så søde – når de sover, når de tegner, når de hjælper til, når de laver deres lektier, og når de synes, far er stærk, og mor er pæn. Opdragelse er heldigvis meget mere og meget andet end at se fin ud i matrostøj og være det, som de i Norge har så godt et ord for, nemlig ’skoleflink’. Opdragelse er nemlig dannelse, og dannelse er i dag – og vil i fremtiden være – noget helt andet end det, vores gamle opfattelse af ordet ellers tilsiger. Vi har det med at forstå dannelse som viden, opdragelse og god opførsel. Men dannelse bør efter min bedste overbevisning forstås langt mere fremadrettet. En dannet person er en, der er i stand til begå sig. Men er det alene viden, opdragelse og god opførsel, der skal til for at begå sig i dag? Svaret må være et rungende ’nej’. Kanterne er slebet af Fra pålidelig kilde fik jeg for et par år siden den interessante oplysning, at Preben Wilhjelm spiller golf. Tænk at venstrefløjens retssikkerhedsikon fra de glade VS-dage i 1970’erne og 1980’ernenu har taget borgerskabets ultimative overklassesymbol til sig. Godt nok er golf blevet en ganske normal folkesyssel i dag, men alligevel. Foto: Colourbox O kronik Automatopfattelserne inde i mit hoved havde heller ikke, skal vi sige for bare fem år siden, kunnet rumme det forhold, at Socialdemokraterne kunne gå hen og vælge en ung, velklædt, veluddannet kvinde til formand. Da slet ikke en, som har boet og arbejdet det meste af sit voksne liv i udlandet, og som endda er udenlandsk gift. Men sådan er verden altså i dag. Heldigvis. Kanterne er slebet af. 70’erne er forbi, og deres forfærdelige ensretning af tanker er væk. I dag kan det godt lade sig gøre at bruge 2.000 kroner på et par støvler og samtidig være medlem af Enhedslisten. Man kan godt være højborgerlig og samtidig sortere sit husholdningsaffald, og man kan godt være professor og råbe højt på lægterne til søndagens fodboldkampe. I dag kan de venstreorienterede spille golf, en ung kvinde blive formand for Socialdemokraterne, og SF har foreslået anlæggelsen af 50 nye golfbaner – godt nok økologiske (der er trods alt grænser). Udviklingen er intet mindre end fantastisk, for bag disse små eksempler ligger en ganske stor udvidelse af frisindet mellem mennesker. En bredere forståelse og mere indsigtsfuld tilgang til verden og tilværelsen. Et mindre fokus på automatopfattede stereotyper. Et mere veludviklet demokrati – intet mindre. Fejlforestillinger begrebsforurener det offentlige rum Men samtidig er dagens samfund karakteriseret af en række fejlforestillinger, som flagrer rundt som begrebsforurening i det offentlige rum. Én er den om, at unge mennesker bliver dummere og dummere. En anden, at alt går hurtigere og hurtigere, at alting er under konstant forandring, og at travlhed er et grundlæggende livsvilkår. Næstefter at vinde millioner i Lotto er vores ønskedrøm mere tid. Men reelt har vi aldrig haft mere tid end nu. Vi lever hver især længere, arbejder mindre, har mere ferie og mere fritid – fri tid – end vi nogensinde før har haft. Det føles ikke altid sådan, men tiden går ikke hurtigere, end den altid har gjort. Og for rigtig at stresse har vi givet os selv en opfattelse af, at vi lever i en revolutionær opbrudstid præget af voldsomme og konstante forandringer. Det eneste konstante i dag er forandring, som det dagligt prædikes på landets kursusejendomme, hvor ivrige erhvervsledere sluger de fine power-point præsentationer og går hjem og siger til deres medarbejdere, at det modsatte af udvikling er afvikling, og at de bare har at udvikle noget nu og her. Desværre så hastigt, at de helt glemmer, at den gode idé er en forudsætning for udvikling. Fra stavnsbånd til bredbånd Faktisk lever vi i en historisk set meget rolig tid. Og vi danskere lever tilmed i et af de mest rolige steder på kloden. Men når vi så alligevel forbinder vores egen tidsalder med revolution og kaos, hastværk og dumhed, skyldes det måske den grundlæggende livsforandring, som oplysningstiden var katalysator for, nemlig frisættelsen af det enkelte menneske. Retten til at bestemme over eget liv. Frigørelse fra snærende bånd. Revolutionerne, de demokratiske forfatninger, stemmeret til alle, kvindekampen, rockmusikken, internettet – ja en frigørelsesproces fra stavnsbånd til bredbånd. En kæmpe sejr i en kamp kæmpet af alle mennesker gennem flere århundreder. En sejr, der har givet os egentligt ejerskab over vores egen tilværelse, og som i kraft af, at autoriteterne og de nemme svar er kastet på møddingen, har bragt tvivlen ind som en daglig aktør i ethvert menneskes liv. Tvivl kombineret med tusindvis af valgmuligheder, som vi skal forholde os til hver dag om bolig, partnervalg, livsstil, uddannelse og job. Det betyder, at verden fremstår som stadigt mere foranderlig og kaotisk, selv om den ved en historisk sammenligning ikke nødvendigvis er det. Vi har reelt mere tid, men føler, at vi har mindre, fordi der er så meget mere, vi gerne vil nå, og tror vi kan nå. Selv om vi lærer mere og mere, er det næsten umuligt at følge med i alt det, man ’bør’ læse og studere, fordi så meget mere lærdom er inden for rækkevidde af os alle. De mange valg er en luksus, men også en angstfremkaldende og konstant blinkende lampe i et ungt menneskes hverdag. Og dannelse i dag er naturligvis at evne at navigere i valgmulighedernes bølgende ocean. Opdragelsesøkonomien gør Danmark konkurrencedygtig Der tyes tit til Darwin og ’survival of the fittest’, når talen falder på samfundsudvik- 15 lingen. Og oftest sker det, at ordet ’fittest’ oversættes helt forkert. Vi oversætter det fejlagtigt til ’den stærkeste’. Men ’fittest’ skal forstås som dét at være bedst til at tilpasse sig, at være veltrænet – eller omstillingsparat, som det hedder på moderne dansk. Dannede – eller velopdragne – mennesker i dag ikke er dem, der ved mest, men dem der forstår at omstille sig. Dem der forstår at sætte nyt perspektiv på den gamle viden. Man kan måske sige det så skarpt, at viden har vi nok af, men visdom og perspektiv mangler vi. Det er velkendt, at viden er godt, og mere viden bedre. Viden har blot den indbyggede hage, at den ofte knytter sig til den enkelte person. I et individualiseret samfund er viden en vare, som den enkelte køber til at kvalificere sig selv og kun sig selv. I stedet for at fokusere på operationel viden til den enkelte og viden som en vare, er det snarere visdom, der er lig med dannelse. Visdom er det fælles, det delbare – ja, lad os endda gå så langt som til at kalde det for det folkelige. Visdom er nysgerrighed i forhold til viden. Og det er refleksioner over, hvilken viden der har reel værdi eller er værdiløs for samfundet. Visdom er sammenhold, frisind, tolerance og erkendelse af, at succes kun opnås, hvis man er i stand til at fange andre menneskers opmærksomhed, begejstre og vække dem. Det er her, opdragelsesøkonomien træder ind. Når vi i Danmark har fået en position i verden og en velstand, der langt overstiger vores fødselsret og vores naturressourcer, så skyldes det, lyder min påstand, en velsmurt opdragelsesøkonomi. Folkeoplysningen, et uddannelsessystem, der har tildelt os en almen dannelse, som gør det muligt for os at konkurrere med nationer, som burde være meget mere velstillede end os. Denne succes skyldes ikke mindst vores evige bevidsthed om, at naturressourcerne inde i menneskers hoveder er langt mere værd end fjelde fyldt med jernmalm eller en oliefyldt undergrund. Dertil kommer, at det danske frisind, tolerancen, respekten, åbenheden, tilliden og alle de andre særligt danske værdier jo netop bunder i denne opdragelse. Hvis man spørger, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, bør svaret derfor være, at vi da skal leve af det, vi i de sidste 150 år har levet så godt af, nemlig en god opdragelse. efterskolen · no. 03 · september 09 I hele debatten om skolens mangler og kvaliteter synes vi at have knæsat den fejlagtige opfattelse, at unge mennesker kommer ud af skolen dummere, end da de begyndte. kronik Jagten på trivial pursuit-samfundet truer opdragelsesøkonomien Dog tyder noget på, at opdragelsesøkonomien er under pres, og der er fare for, at der i jagten på trivial pursuit-samfundet kommer røde tal på opdragelsesøkonomiens bundlinje. Slut med fjumreår, slut med tid til at tænke sig om og vælge forkert, slut med den frugtbare uenighed til fordel for kanonlister og åndelig stavekontrol. Jovist sat lidt på spidsen, men de røde lamper blinker i forhold til opdragelsesøkonomien. Det kunne stå bedre til med kommaer, stavning og stedfæstning af Nakskov på et Danmarkskort, men årtiers såkaldte rundkredspædagogik (som Anders Fogh Rasmussen har kaldt tidens pædagogik) har haft en effekt. Jeg er selv et barn af den pædagogik. Jeg gik i den danske folkeskole fra 1976 til 1985. Og jovist gik det sociale ud over det faglige. Men til gengæld skabte lærerne et miljø, hvor alle kunne være med. Et miljø præget af demokrati, respekt og sammenhold. Ordet ’sammenhold’ bruges ikke så meget længere, men dengang var det et af de mest anvendte i klassen. Sammenholdet stod over alt, også det faglige. Sammenhold og et evindeligt fokus på demokratiske processer havde højeste prioritet. Sjovt nok præcis de egenskaber, som Anders Fogh Rasmussens regering ofte har pointeret, at mange unge indvandrere mangler at lære for at integreres bedre. Det giver ingen mening at kræve mindre faglighed i skolen. Ligesom det heller ikke giver mening at bede om ældre skolebøger, eller færre og dårligere uddannede lærere. Alligevel bruges der kaskader af tid på at diskutere alt det, der ikke giver nogen mening. For det giver ingen mening at anvende argumenter, ingen er imod. Det er naturligvis en ærlig sag at efterlyse mere faglighed, flere test, evalueringer og offentliggørelse af karakterer. Men i hele debatten om skolens mangler og kvaliteter synes vi at have knæsat den fejlagtige opfattelse, at unge mennesker kommer ud af skolen dummere, end da de begyndte. Det nye perspektiv Uanset hvor meget der skriges efter mere forskning og hyles efter mere viden, så er det hverken viden eller intellektuelle ressourcer, der er den mest presserende mangelvare i kampen for at fremtidssikre Danmark. Danmark skal være idéernes land, sådan lyder statsministerens vision, og smuk er den da. Man ser for sig landet med idéer på skoleskemaet og en befolkning af omvandrende idégeneratorer i en pling-fyldt hverdag. Det er både en inspirerende og poetisk vision. Blot er jeg en smule ængstelig for, at det vigtigste glemmes, nemlig det forhold, at idéer hverken kommer fra oven eller med posten. De skal opsøges og skabes. Idéens dna er ganske enkelt: Viden + nyt perspektiv. Og det er primært det nye perspektiv, som det halter med at finde. Perspektivet er det, der giver viden mening, eller sagt mere præcist: Mange af historiens store forskere gav os ikke den nye viden, de gav os meningen med den, da de sammenkoblede eksisterende viden og eksisterende teknologi med nye perspektiver. Henry Ford gav os på den måde bilen og samlebåndet; Samuel Morse gav os telegrafen; og Graham Bell gav os telefonen. Det nye perspektiv er altså afgørende. Det opstår, når man rejser jorden rundt og møder nye mennesker med anderledes liv. Det udspringer af kunsten, litteraturen og de oplevelser, der tildeles de nysgerrige. Og det kommer i rigt mål til dem, der indimellem bytter plads i dobbeltsengen, cykler en ny vej til arbejde, vælger anderledes fyld på pizzaen og ikke holder den samme avis hele livet igennem. Vi skal leve af opdragelsesøkonomien Opdragelsesøkonomien er det bedste, vi har. Et økosystem, der synliggør værdien af god forbindelse mellem hjernehalvdelene, god forbindelse mellem fortid og fremtid, og en god forbindelse mellem os alle sammen. Et økosystem, der skaber det, man med et lidt slidt udtryk kalder for ’hele mennesker’. Det er det, vi skal leve af. Eller rettere: Det er det, vi ikke kan leve foruden. Måske er den allerbedste, allerstørste og allervigtigste danske skat, at vi i fællesskab har opbygget verdens sundeste opdragelsesøkonomi. Foto: Jakob Vinther 16 Blå bog - Troels Mylenberg Troels Mylenberg er politisk journalist på Berlingske Tidende. Indtil oktober 2008 var han leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Han er tidligere reporter og redaktør på en række aviser, ligesom han fra 2003-2006 var forstander på Vallekilde Højskole. Lad de unge takle verdens problemer efterskolen · no. 03 · september 09 Copenhagen Consensus Center har lanceret en hjemmeside til undervisningsbrug i folkeskolens 7.-9. Klassetrin. Den består af: - En interaktiv hjemmeside, hvor eleverne kan debattere og prioritere blandt løsninger til 10 af verdens problemer - Let tilgængelig information om verdens udfordringer og potentielle løsninger - Quiz om globale problematikker - En dybdegående lærervejledning Læs mere om lanceringen af undervisningsmaterialet på vores hjemmeside www.copenhagenconsensus.com ’Op til COP15 er denne hjemmeside […] helt oplagt at inddrage som led i elevernes kritiske stillingtagen til globale udviklings og miljøproblemstillinger. Dermed sættes også fokus på Danmarks forpligtigelse over for FN's 2015-mål - og ikke mindst på en fælles forståelse af, at det kan betale sig at investere i verdens fattige.’ copenhagen consensus center Anmeldelse i ’Folkeskolen’ d. 18. Juni 2009 Du kan allerede i dag gå ind på hjemmesiden for yderligere information og inspiration på hjemmesiden: www.copenhagenconsensus.com/minprioritering CCC.indd 1 26/08/09 19.14 fællesmøde 17 der er ikke noget at komme efter Kontrol, tillid og demokrati er tema for de frie skolers fællesmøde, som holdes i november D et er et stort og vedkommende emne, som også de folkelige bevægelser og frie skoler bør forholde sig til, som er temaet for tre dages drøftelser, oplæg og meningsudveksling, når en initiativgruppe med støtte fra de frie skoleorganisationer kalder til det årlige fællesmøde 5. – 7. november på gymnastikhøjskolen i Ollerup. Overskriften ”Der er ikke noget at komme efter” står ifølge planlæggerne som symbol på en uheldig udvikling med øget mistillid, styring, lukkethed og kontrol. En række skarpe samfundsdebattører vil på mødet byde på en unik mulighed for at komme i dybden med, hvad vi egentlig mener om begreber som demokrati og ytringsfrihed. I indbydelsen rejses spørgsmål som hvor langt statens styring, kontrol og overvågning skal gå i forhold til borgernes liv. Hvilke redskaber staten skal kunne tage i brug for at øve styring, kontrol og overvågning, ligesom det skal undersøges om der er forhold i Danmark, som er ved at svække eller sætte demokratiet ud af kraft. Når der stilles spørgsmål af ovenstående karakter inden for skole og uddannelse over religion til statsadministration og det politiske system, hænger det naturligt sammen med truslen om terror. Men det hænger også sammen med, at magten skjuler sig mere og mere bag et rockwool-lag af kommissioner udvalg og spindoktorer. Dette btyder at almindelige borgere får færre muligheder for at have idnsigt i de fælles anliggender. Det koster 1950 kr. at deltage inkl overnatning og kost. Tilmelding senest 8. oktober til [email protected], hvor navn, adresse, e-mail, stilling, tlf. og skole oplyses. LEDERE I FRIE SKOLER tilbyder i samarbejde med LEDELSESAKADEMIET LILLEBÆLT tre aktuelle tilvalgsmoduler fra den nye diplomuddannelse i ledelse STRATEGISK LEDELSE EKSTERN KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING LEDELSE AF KVALITETSUDVIKLING OG EVALUERING De enkelte moduler udgør 5 ECTS point på den nye diplomuddannelse i ledelse, som er en videreuddannelse på bachelorniveau. Undervisningen er målrettet ledere i frie skoler og hvert modul er organiseret med tre undervisningsdage som internat og en fritliggende undervisningsdag. Det første modul afvikles fra den 8.-10. december 2009 samt 19. januar 2010. Undervisningen foregår på Hotel Svendborg. Alsidigt program Tilmeldingen foregår efter “først-til-mølle-princippet” og skal ske inden fredag den 9. oktober 2009. Emnerne er relevante og muligheden for erfaringsudveksling unik, så skynd dig inden vi melder alt optaget. LEDERE I FRIE SKOLER Undervisningsledernes Hus | Frederiksborggade 5 a, 3. sal 1360 København K | www.frieledere.dk efterskolen · no. 03 · september 09 Frie Skolers Fællesmøde byder bl.a. på oplæg og debat med: • Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen. • Foredrag om magtens tredeling og ytringsfrihed ved Georg Metz. • Morgensang. • Debat mellem næstformanden for Folketingets ud dannelsesudvalg Marlene Harpsøe (DF) og skole- inspektør Jens Raahauge. • Tidligere rektor og DKP’er Kjeld Ammundsen taler om, hvordan statskontrol legitimeres. • Folketingsmedlem og cand.theol Ida Auken vil tale om religion og demokrati. • Desuden byder programmet på mulighed for socialt samvær og koncert med Middleeast Peace Orchestra. For yderligere information kan vores kursusfolder rekvireres via mail: [email protected] 18 frikvarter r e t r a frikv HUSK Sygehus ryk ker ud efterskolen · no. 03 · september 09 Folkeskoler, efterskoler og gymnasier i Sy vestjysk Syge dhus’ område , kan nu ”træ uddannelse”. kke en Læreren kan rekvirere en flere fagperso eller ner i et par tim er i forbinde med, at en kl lse asse arbejder med et emne eller projekt. Forskellige fa ggrupper rykk ud til mange er forskellige te m aer og projek såsom : ter, Diætist, der fortæller om sund kost, fe jordmoder, de dt – En r fortæller om forplantning prævention – og En sygeplejer ske, der fort om børn på æller sygehuset – En fysioterape træning og sk ut om ader osv. Hvert besøg bliver tilrettel agt i samarbe med læreren. jde Bl.a. har Fanø Efterskole be tet sig af tilbu ny tddet, der er gratis. Se tillige w w w.traekuddan nelse.dk Ny chatrådgivning målrettet unge fra ca. 12 år, der har været udsat for seksuelle overgreb. www.albahus.dk/ ungesiden ... a t m til Ef t elde mig er læser skolens pan el. .. hs@ e f tersk en in g e oleforn. dk Dolorerio optas adit odis seque iuriaturiae Har du en mening? Ellers var det måske på tide at få en… Bladet Efterskolen søger læsere til at indgå i et panel, hvis opgave bliver todelt: 1. At skabe liv og give udtryk for holdninger i bladet. 2. At bidrage i et online forum, hvor redaktionen søger sparring og gode ideer. I første omgang har vi brug din tilmelding. Det sker ved at sende en mail med navn, bopæl og dit tilhørsforhold til skoleformen. Der vil ikke være noget stort tidsforbrug forbundet med at deltage i panelet. Men du får alligevel god mulighed for at komme med umiddelbar respons og kommentarer på de korte spørgsmål redaktionen stiller, hvad enten det handler om sparring eller det drejer sig om aktuelle problemstillinger i skoleformen. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage. Du skal bare være interesseret i at give dine umiddelbare holdninger til kende. Send en mail til: [email protected] frikvarter 19 Nu kan alle dine kolleger få Efterskolen Det kræver blot at de melder sig til – så får de 18 gange om året Efterskolen gratis lige ned i postkassen. skole. ørn går ikke b af er n io Mill en forskel er kan gøre ev el ke s an D Mere end 93 millioner børn verden over ikke i skole. Bø går rn, der ikke gå r i skole, bliv oftere udny tt er et til prostitut ion og hårdt arbejde, og de har st ørre ris iko for at bliv smittet med e hiv/aids. Der es fremtid er liv i dyb fattig ofte et dom. Uddan nelse er nøgl forandring. en til Gå til www.efterskolen.com og følg linket… kolen kan vælge Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efters en med bl.a ret til at rening kolefo Efters af m medle 1) at blive gratis alforsamling. deltage i Efterskoleforeningens årsmøde og gener at være uden r ydelse 2) at modtage alle Efterskoleforeningens gratis også erer inklud Dette en. medlem af Efterskoleforening kolen. Efters bladet abonnement på ge en samlet tilSkolerne har desuden mulighed for at foreta elsesmedlemmer og bestyr de alle for melding til bladabonnement det. r ønske medarbejdere, der Danske unge kan hjælpe bø rn i skole ved samle penge at ind. I løbet af september og tober går ”K oklar Parat Skol estart”- kam i luften. Her pagnen kan skolekla sser lave fors former for ev ke llige ents. Se w w w.dan mission.dk /s kolestar t for idéer og se pr flere æmierne. efterskolen · no. 03 · september 09 20 efterskolerne – en aktiv del af danmark nyt fra efterskoleforeningen efterskolerne – en aktiv del af danmark M efterskolen · no. 03 · september 09 in mobiltelefon ringer lige idet jeg, efter mange overspringshandlinger, har sat mig ved skrivebordet for at skrive dette indlæg. Det er en lærer fra Rantzausminde Efterskole, der vil høre, om det er rigtigt, at jeg kommer til Efterskolernes klimadag i Tivoli. For på Rantzausminde laver de tv, og de vil gerne have et interview med en repræsentant for foreningen, der finder på sådan en god idé. Idéen er god, og det vil jeg vende tilbage til, men ret beset er det ikke os der som sådan har fundet på den. Kimen til det nye samarbejde blev lagt, da der i januar var Danmarks Indsamling. Tv-showet foregik i Tivolis koncertsal, og man skulle være både blind og døv, hvis man den aften ikke fornemmede, hvilken stemning en stor flok efterskoleelever kunne skabe. Begejstring er det rette ord. At vi som skoleform også bidrog med et anseeligt beløb, var kun med til at lægge yderligere vægt bag nogle af de ord, der siges ofte; medborgerskab, fællesskab. Idéen er god, fordi den passer godt ind i vores nye måde at lave markedsføring på. Vi er inden for de seneste par år gået fra at sætte stort ind på Efterskolernes Dag med en flot og dertil svarende dyr kampagne, til at lave mere deltagerorienteret markedsføring hen over året. Klimadagen i Tivoli den 11. september var således også en forløber for en egentlig Efterskolernes Dag i Tivoli den 30. maj 2010. I skrivende stund er godt 1000 efterskoleelever tilmeldt et klimaarrangement i Tivoli, langt flere end vi havde kunnet håbe på med den korte frist. For mig er det et bevis på, at vi som skoleform er dynamisk og villig til at bakke op om fælles initiativer. Og alle får noget ud af det; eleven en tur i rutsjebanen, skolen kan få vist sit navn frem og begrebet efterskole får opmærksomhed fra øvrige besøgende. Endelig er der klimaet, som måske også er vinder, når en hel flok efterskoleelever lærer lidt mere om det. Det er klart at det mest er sjællandske skoler, der har haft mulighed for at deltage. Transportudgifter over Storebælt og Østersøen er bekostelige, for ikke at tale om tiden, som også kunne spille en rolle for mange. Det kan synes uretfærdigt, men ved nærmere eftersyn giver det alligevel god mening. Der ligger stadig et stort rekrutteringspotentiale i det nord- og østsjællandske område, som vi måske med dette arrangement kan rykke lidt ved. Storbybørn kommer ikke på efterskole, og myten om at efterskole kun er for de, der virkelig har brug for hjælp lever i bedste velgående, særligt når man taler med befolkningen øst for Storebælt. Men når kun 20 % af de ca. 28.500 efterskoleelever går på sjællandske skoler, har tilsvarende få i den region kendskab til skoleformen. Andre initiativer Dagbladet Politiken er ved at lave et særnummer om efterskolen, Efterskoleliv, og Kristeligt Dagblad følger efter. I november laver en del skoler lokale klimatopmøder. DR var vældig interesserede i at få os på banen igen Alle aktiviteterne giver den enkelte skole mulighed for at sætte sit navn på dagsordenen, samtidig med at vi som skoleform løbende får opmærksomhed. af: Kathrine Svane Christiansen, formand for kommunikationsenheden, medlem af Efterskoleforeningens styrelse efter vores deltagelse i Danmarks Indsamling, så vi er sammen med højskolerne indbudt til en sangkonkurrence om Grundtvig. I januar er der endnu en gang Danmarks Indsamling, og i år har vi meldt så tidligt ud, at det har været muligt at få det ind i årsplanlægningen. På den måde er der aktiviteter hver måned indtil januar. Det er klart, at man som skole ikke kan deltage i alle aktiviteterne, men det skulle være muligt at deltage i en eller to. Alle aktiviteterne giver den enkelte skole mulighed for at sætte sit navn på dagsordenen, samtidig med at vi som skoleform løbende får opmærksomhed. Skoleårets sidste aktivitet skal også have lidt opmærksomhed her. En ny Efterskolernes Dag er på tegnebrættet sammen med Tivoli den 30. maj 2010. Her kan man som efterskole komme og vise, hvad man har at byde på. Der kan stilles boder op foran Tivolis koncertsal. En efterskole kunne lave kajakvendinger i søen eller rapelling fra H.C. Andersen slottet. Eller hvad med en smedje, rollespil, musik, gymnastik eller noget helt syvende? Det er meget konkret når vi siger, at efterskolerne er en aktiv del af Danmark! bonus sig det med en t-shirt Nye smarte t-shirt, som promoverer efterskolerne er til salg på netshoppen www.efterskoleshop.dk, som tøjfirmaet Zuccé står bag. De nye t-shirt findes i mange flotte farver og med opsigtsvækkende motiver og tekst. Firmaet har solgt t-shirt op til Efterskolernes Dag, men det er stadig muligt at forny garderoben. 48 efterskoler har forstået signalerne Med den lille netværksboks UNI•Gateway kan skolerne regulere deres nettrafik: • give grønt lys til undervisningstrafikken • give gult eller rødt lys til fx online-spil • lave tidsbestemte regler. Tidsbestemte regler for en efterskole kan fx se sådan ud: 7.00-16.00 Administrativ og undervisningsrelateret trafik opprioriteres, mens fx YouTube, fildeling og online-spil nedprioriteres. 16.00-22.00 Undervisningsrelateret trafik og fritidsorienteret trafik får samme status. Så kontakt UNI•C Kundeservice på 35 87 85 90 eller på [email protected]. 22.00-7.00 Kun adgang til de netadresser, lærerne bruger i forbindelse med aftenvagter. Al anden trafik lukkes der ned for. I kan læse mere om UNI•Gateway på uni-c.dk/uni-gateway. Karl Andreassen tlf.: 20 68 19 91 Harresø Byggeforetning ApS Fremt iden e Erik Madsen tlf.: vi gør r nu og her, vision er til v irkligh ed!! www.leika.dk 30 91 55 20 efterskolen · no. 03 · september 09 www.harresoe.dk Lyder det også interessant for jer? 22 festival begynder året med en festival Øse Efterskole holdt 2. september deres første børnefestival nogensinde, hvor alle omegnens 0, 1. og 2. skoleklasser var inviterede. Ø efterskolen · no. 03 · september 09 se efterskole er i forvejen kendt for nu på 20. år at arrangere en musikfestival. Øse børnefestival var led i et tre ugers fælles intro projekt for skolens tre linier – kunst, musik og teater. Viceforstander Michael Schweigler siger, at man på linierne i forvejen arbejder med nogle klare krav og mål, men altid ud fra filosofien om, at arbejdet skal kunne bruges! Der skal være en fremvisning, et show, en koncert, en fernisering eller et teaterstykke. »Traditonelt ligger vores store projekter sidst på skoleåret men hvorfor ikke vende det billede på hovedet og køre et kæmpe introprojekt af fra starten, med fokus på sammenhold, teambuilding, energi og engagement. Det er jo det et år på efterskole handler om!« Da 250 glade og forventningsfulde børn troppede op ventede der dem en sand overflod af forestillinger og workshops. Og man måtte helt selv bestemme hvad man ville prøve eller se på skolens mange scener. Der blev arbejdet ved det åbne maleri, bygget af de 7000 LEGO klodser, set superhelte historier og eventyr og hørt børnesange i ny forklædning og spillet og danset samba. 3NDER.RÍ &2)%&4%23+/,% SDR. NÆRÅ FRISKOLE – de mange ansigters skole – søger Friskoleleder Er du god til at kommunikere og har du lyst til at arbejde med børn, forældre og medarbejdere i samspil med skolens øvrige ledelsesteam så læs hele stillingsopslaget på www.snfe.dk eller www.jobindex.dk Ansættelse sker efter aftale mellem Finansministeriet og LC jobannoncer DEN RYTMISKE EFTERSKOLE I BAARING Ansættelse: snarest. Vi søger en ambitiøs, erfaren og nytænkende viceforstander, der i samarbejde med forstanderen vil være toneangivende i opbygningen af organisationen på Den Rytmiske Efterskole. Skolen har på sin første årgang 110 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin, et nyansat lærerkollegium og et velfungerende teknisk personale. Skolens værdigrundlag er Grundtvig/ Koldsk, hvor den levende ligeværdige samtale er essentiel. Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøve. Desuden lægges særlig vægt på sprogundervisning ✓ Advanced engelsk ✓ Tysk/Fransk ✓ Spansk Viceforstander søges til nystartet efterskole på Fyn Herudover en vifte af andre fag; lyrik, fortælling, filosofi, lydteknik i skolens nyindrettede lydstudie, storband, fælleskor, musikteori og instrumentalundervisning til alle elever. Vi forventer at ansøgeren har relevant erfaring med flg. fagområder: ✓ Administrativ erfaring og kompetence ✓ Eksamensafvikling ✓ Vikardækning ✓ Tjenestetidsstyring ✓ Skemalægning ✓ Økonomisk indsigt i skoleformen ✓ Stedfortrædende funktion Ansøgere med kendskab til skoleformen foretrækkes. Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Lønnen vil ligge i intervallet 362.104 og 430.788 (1/4 2009) med mulighed for individuel lønforhandling. Henvendelse vedr. stillingen til forstander Jens Horn, 6448 1108. Ansøgning med relevant dokumenteret data sendes elektronisk med ansøgningsfrist d. 25. september kl. 12.00 til [email protected] Ansøgningssamtaler afholdes umiddelbart efter fristens udløb. DEN RYTMISKE EFTERSKOLE I BAARING Højskolevej 2, 5466 Asperup efterskolen · no. 03 · september 09 Skolen tilbyder 3 liniefag indenfor det musiske område ✓ Sanglinie ✓ Rytmisk Linie ✓ Klassisk Linie 23 24 jobannoncer Ølgod Efterskole søger Forstander/forstanderpar Leder med visioner Ølgod Efterskole er en traditionsrig, veludbygget og moderne grundtvig-koldsk skole med plads til 120 elever. Vi er midt i en omfattende udbygning og renovering af skolen. Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du/I får mulighed at præge skolens indhold og sætte kursen, så Ølgod Efterskole altid vil stå godt rustet til at møde fremtiden. Vi er: • • • • • • et stabilt og engageret personale gode til at organisere fleksible, og sætter samarbejde højt en skole med styr på økonomien god søgning af elever en skole, der sætter gymnastik, kreativitet og faglighed højt Vi forventer at du: • • • • • • brænder for efterskoleformen har evner til at udvikle skolens profil i overensstemmelse med skolens værdigrundlag har visioner, der passer til en dynamisk grundtvig-koldsk efterskole er vild med de 14-18 årige og vil være synlig i hverdagen kan lede og inspirere lærere og øvrige medarbejdere er kreativ, uhøjtidelig og tillidsvækkende Der er bopælspligt i en stor fritliggende forstanderbolig tæt ved skolen. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet kr. 448.443 – 519.704 pr. april 2009. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens formand Kresten Bjerre på tlf. 21 45 22 50. Aftale om besøg på skolen ved henvendelse til konst. forstander Thorkild Smidt på tlf. 75 24 45 22. Skriftlig ansøgning, der skal være skolen i hænde senest 7. oktober, sendes til: Bestyrelsen v/formand Kresten Bjerre Ølgod Efterskole, Efterskolevej 8, 6870 Ølgod efterskolen · no. 03 · september 09 eller til [email protected] www.oelgodefterskole.dk jobannoncer 25 NÆRVÆR • RESPEKT • ÅBENHED • DIALOG • HUMOR • ENERGI Danmarks bedste SKOLELEDER søges til DANMARKS BEDSTE FRISKOLE! Vokslev Friskole ligger 15 km fra Aalborg lige uden for Nibe. Skolen er i rivende udvikling med markant elevfremgang. Skolen har bl.a. egen børnehave og SFO. Vi søger en visionær inspirerende skoleleder, der sammen med en engageret lærergruppe og forældrekreds vil fortsætte den positive udvikling, skolen er inde i. Vi kan bl.a. tilbyde en skole som står stærkt rustet til fremtidens udfordringer og en skole, hvor der aldrig er langt fra tanke til handling. Ansøgningsfrist: onsdag d. 7.okt. 09. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43. Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet DKK 399.336 - 478.814. Yderligere information Skolebestyrelsesformand Heidi Voss, tlf. 21 63 32 67 Næstformand Susanne Østergård, tlf. 28 96 08 07 Se hele stillingsbeskrivelsen på vokslevfriskole.dk Brøruphus Efterskole søger forstander Vort forstanderpar går på pension. Med tiltrædelse den 1. januar 2010 søger vi derfor en ny forstander, der vil fortsætte en god udvikling af en veldreven og moderne efterskole. Brøruphus Efterskole ved Skanderborg, der er oprettet i 1949, bygger på det Grundtvig/Koldske skole- og menneskesyn. Efterskolen er en boglig efterskole med 6 profilerede linjer: Billedkunst, musik, teater, badminton, fodbold og håndbold. Skolen har 150 elever på 9. og 10. klasse-trin. Skolen har gode bygningsmæssige faciliteter. Skolen har et velfungerende og aktivt team af både unge og erfarne medarbejdere. Der er et godt arbejdsmiljø præget af dialog, tillid, humor, holdånd og arbejdsglæde. Vi tilbyder: • Et selvstændigt og udfordrende lederjob i et dynamisk skolemiljø i samspil med 30 engagerede og kompetente medarbejdere, 150 motiverede og glade elever og en engageret bestyrelse. • En administration bestående af en viceforstander (der skal ansættes ny efter tiltrædelse af ny forstander) og 1,5 sekretær. • En lang venteliste af elever, der alle ser frem til at komme på Brøruphus Efterskole. • Nyere, flot beliggende forstanderbolig. Har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge skolen så kontakt: Bestyrelsens formand Anders Christensen: [email protected]. 86 53 83 97/86 53 80 06 Skolens forstander Torben Holmgaard: [email protected]. 86 53 89 00/21 40 85 50 Konsulent Per Søgaard medvirker i ansættelsesprocessen. Ansøgningen sendes pr. mail til konsulent Per Søgaard: [email protected] så den er fremme senest onsdag den 14. oktober 2009 kl. 12.00. Samtaler med kandidater finder sted 19/10 og 23/10. Ansættelse i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Årlig løn forhandles i intervallet 448.442,54 – 519.703,67 kr. Brøruphus Efterskole Brøruphusvej 5 . 8660 Skanderborg Læs mere på www.broeruphus.dk efterskolen · no. 03 · september 09 Vi søger en forstander der: • Brænder for at lave et godt, udfordrende og trygt skoleår for efterskolens elever. • Er en synlig og visionær leder, der vil gå forrest i arbejdet med at videreføre og udbygge skolens profil og fastholde den gode elevsøgning til skolen. • Har evner og indsigt i økonomi og administration. • Er en dygtig og inspirerende personaleleder med gode samarbejdsevner. Forventninger til erfaringer og personlige egenskaber: • Du skal være fortrolig med skoleformen, skolens grundlag og menneskesyn. • Du skal have en god økonomisk forståelse og kunne skabe overblik og tryghed omkring ressourceforvaltningen. • Du skal have gode administrative og organisatoriske evner. • Du skal have vilje og evner til både at udfordre, motivere og give medarbejderne ansvar og rammer at arbejde inden for. • Du skal have vilje og evne til at beskrive den pædagogiske kurs, skære igennem og motivere til fortsat engagement og initiativ, og vi forventer, at du har vilje og evne til at kommunikere åbent, troværdigt, vedholdende – og med en god portion humor. 26 rejseannoncer ThisTed Friskole Trelleborg Friskole søger souschef søger ny skoleleder pr. 1/1 2010 Vi søger pr. 1. november eller snarest derefter en dygtig og visionær souschef, der brænder både for administrative opgaver og ledelse. Du skal være læreruddannet og have solid undervisningserfaring – især på mellemtrinnet og i overbygningen. Om os: * vi er en grundtvig-koldsk friskole. * vi begynder dagen med fælles sang og fortælling. * vi er et fællesskab, hvor forskellighed er en styrke. * vi sætter kreativitet, lejrskoler, musik og teater lige så højt som boglige fag. * vi ser børnene som selvstændige mennesker og fokuserer på den enkeltes styrke. * vi ønsker børnene forbliver børn så længe som muligt. * vi elsker traditioner og skolens værdier. * vi er pt 65 børn på skolen. Vi forventer – Du ved en masse om friskoler – Du har erfaring med administrative opgaver – Du har let ved at indgå i skolens forskellige relationer – Du kan være den ledende kraft bag morgensang og fortælling – Du kan stå fast ved en beslutning – Du har visioner om pædagogiske tiltag – herunder værkstedsundervisning/udeskole – Du er innovativ – gerne med en kreativ indfaldsvinkel – Du ser muligheder frem for begrænsninger – Du har mod på at bidrage væsentligt til skolens udvikling – Du kan følge igangsatte projekter til en afslutning – Du har evt. erfaring med spec.undervisning Om dig: * du er god til at lytte – du kan være samlingspunkt for alle parter. * du er frisk og fuld af gode ideer og har gå-på-mod. * du har overblik og overskud i hverdagen og i pressede situationer. * du brænder for at arbejde med børn – og med dine kolleger som et stærkt team. * du mestrer dialog og samarbejde med en engageret forældregruppe. * du har en relevant uddannelse. * du har flair for økonomi og administration. * det er en fordel at have kendskab til friskolelivet. Trelleborg Friskole startede i 2002 og er placeret i naturskønne omgivelser 4 km fra Slagelse centrum. Skolen rummer pt. 132 dejlige børn. Den kreative og eksperimenterende tilgang til undervisningen prioriteres meget højt. Vi har besluttet, at idræt/gymnastik og bevægelse, samt udeskole skal være dette års indsatsområder. Som følge af dette deltog skolen i “Søskov-stævnet” i foråret. Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen forhandles inden for rammen 362.104430.788 kr. (1. april 2009) Vores værdigrundlag har en stor indflydelse på hverdagen på skolen. Se mere på hjemmesiden www.trelleborgfriskole.dk Yderligere oplysninger ved konst. leder Ruth Petas Lund, tlf. 9792 3331 eller bestyrelsesformand Jesper Kjeldtoft, tlf. 3061 0565. Trelleborg Friskole bygger på den Grundtvig/Koldske tankegang, hvor fortællingen, fællesskabet og det folkelige står centralt. Vi tilbyder undervisning til og med 9. klasse med afgangseksamen. Kom endelig på besøg – vi har altid kaffe på kanden. Vi tilbyder: – – – – – – – Ansøgningsfrist: 7. oktober 2009 Ansøgningen sendes til: Thisted Friskole, Stensagervej 19, 7700 Thisted. Mrk. »Ansøgning« Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44. fagligt dygtige og engagerede kolleger plads til personlig og faglig udvikling rigtig gode faciliteter for idræt og gymnastik en respektfuld og god omgangstone medindflydelse på arbejdspladsen gode ansættelsesforhold glade børn og engagerede forældre Det skal være sjovt at lære! Ansøgningsfrist torsdag den 24. september 2009. Samtaler afholdes den 28.-29. september. Kontakt Skoleleder Mette Stubbe Jensen for uddybende information. Tlf.: 51 18 76 00. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC med mulighed for forhandling af personligt tillæg. www.thistedfriskole.dk tildegrafisk.dk efterskolen · no. 03 · september 09 Vi værdsætter personlige egenskaber som: loyalitet, godt humør, fleksibilitet, åbenhed og engagement. Skriftlig ansøgning til: Trelleborg Friskole Strandvejen 121, 4200 Slagelse rejseannoncer Skolerejser Bajstrup Rejser 74 64 41 02 27 SKOLEREJSER Rekvirér vort katalog med mange forskellige og spændende rejsemål. 901005 KILROYS STUDIEKONCEPT www.bajstrup-rejser.dk SPARER LÆREREN TID TRYGHED/TILLID SIKRER FAGLIGHEDEN SIKRER ALSIDIGHEDEN BILLIGERE PARIS 5 DAGE/4 NÆTTER FRA KR. 2.335,- Fly, hostel i flersengsværelse, kontinental morgenmad Vi har særligt lave priser nu til foråret 2010. Bestil NU og få skolerejsen til en fordelagtig pris. Først-til-mølle princippet. vm rejser Cesky Raj Action/rock-climbing fra kr. 1.335 Top 5 oplevelser i Paris: Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055 Bateaux Mouches Versailles Grand Rex - Europas største bio Avisen Le Parisien Disneyland incl. fuldt program og 1/1 pens. Berlin fra kr. Tyskland naturcamp fra kr. incl. fuldt program og 1/1 pens. i naturcamp 720 1.430 Krakau 6 dg./3 nt. fra 1.125 Warszawa 6 dg./3 nt. fra 1.125 Budapest 6 da./3 nt. fra 1.110 Se kilroygroups.com. Tlf.: 7022 0535 - [email protected] kilroygroups.com Nyt! Vi tilbyder også skirejser! Kontakt os: 36 98 19 39 & 75 16 42 15 www.vm-rejser.dk Skolerejsen købes hos TEAM BENNS fordi: Go beyond sightseeing Velkonsolideret Erfaring/tryghed Flest rejsemål Flest studiebesøg Billigste priser Gør arbejdet for dig Budapest 6 dg / 3 nt fra kr. 1.355,- p. p. BUSREJSER FOR EFTERSKOLER - med skræddersyet program! Bus inkl. ophold på hostel i flersengsværelse ADVENTURE Budapest er Ungarns administrative, forretningsmæssige og kulturelle midtpunkt. Men Budapests skønhed er for alvor det, der får den til at skille sig ud fra andre storbyer. Budapests brede avenuer, grønne parker og harmoniske blanding af arkitektoniske stilarter har givet den kælenavnet “Østeuropas Paris”. Byen er helt ideel for byvandringer, hvilket giver nogle spændende muligheder for studierejser og grupperejser. SKI Forslag til faglige besøg og oplevelser: STORBY München, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow, Paris ... Tjekkiet, Polen, Sydtyskland, Østrig ... Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien Musik, kunst, friluftsliv, idræt, film/medie, teknik ... TEMA Berlin efteråret 2009 - 20 år efter Murens fald www.up-travel.dk [email protected] tlf. 2112 4122 Flere rejser på team-benns.com Tlf.: 65 65 65 65 [email protected] efterskolen · no. 03 · september 09 LINJETURE Besøg på en avis Skolebesøg Den danske Ambassade Rundvisning i Statsoperaen Foredrag med Org. for Etniske Minoriteter Se mere på team-benns.com. 28 rejseannoncer Bus/fly fra priser: Berlin Bruxelles Barcelona prag kr. 745,kr. 1.040,kr. 2.995,kr. 950,- Grupperejser specialist i action oG storBy www.orslev.dk matcher altid prisen Ring efter tilbud går aldrig på kompromis med sikkerhed og kvalitet 70 23 57 00 70 23 57 33 E G R RI IGE D L ALBIL T E S - også til andre destinationer BERLINSPECIALISTEN FÆRØERNE LEJRSKOLETILBUD Skibsrejse fra Esbjerg til Færøerne tur/retur på cruisefærgen Norröna inkl. couchetter. 3 overnatninger/4-dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn. PR. PERS. KR. WWW.SMYRIL-LINE.DK 999*,- * Prisen gælder ved afrejse 02.01-17.04.2010 & 11.09-25.12.2010 v/min 20 personer. Ekskl. gebyr til Rejsegarantifonden på kr. 20,- pr. person. Ring ang. yderligere informationer og andre priser. VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · [email protected] www.berlinspecialisten.dk markedspladsen Hængemappeskab m. 4 skuffer. Medfølger: 200 hængemapper. Mål h x d x b: 132 x 62 x 47 cm Kan afhentes gratis hos Arne Kristiansen, Glamsbjerg. Tlf.: 64 72 17 76. SMYRIL LINE · TEL +45 96 55 03 60 · [email protected] STUDIEREJSER I EUROPA STORBY ACTION BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG C E S K Y R AJ efterskolen · no. 03 · september 09 alle Europæiske storbyer, f. eks. www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 Det Bøhmiske Paradis K L AT R I NG RAFTING M O U N TA I NBIKE udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed - ring og få et uforpligtende tilbud… rejseannoncer SKIREJSER 29 EFTERSKOLEFORENINGEN Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Mandag 9.30-16.00, tirsdag til torsdag 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00. Telefonerne er lukket til frokost mellem 12.15 og 12.45. Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10 de frie skolers advokat ® Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Skirejsen købes hos TEAM BENNS fordi: Erfaring/tryghed Billigste priser Flest skirejsemål Gør arbejdet for dig Velkonsolideret Kvalitetsbusser, 3* Østrig, 6 dg, bus Rauris Mauterndorf Bad Gastein St. Johann im Pongau Wagrain Schladming Italien, 10 dg. bus Livigno Passo Tonale Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler Alle ansatte ved frie skoler kan benytte os med 20 % rabat www.frieskolerlaw.dk fra fra fra fra fra fra kr. 1999,kr. 1999,kr. 1599,kr. 1899,kr. 2099,kr. 2099,- FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. fra kr. 2499,fra kr. 3199,- Norden, 7 dg. bus inkl. 5 dages liftkort Hafjell fra kr. 2149,Trysil fra kr. 2199,Skeikampen, fra kr. 1999,Hemsedal, fra kr. 2249,Branäs, fra kr. 1549,Stöten, fra kr. 1849,Idre Fjäll, fra kr. 1999,Kläppen, fra kr. 1999,Prisen inkluderer: Busrejse t/r, ophold på flersengsværelser eller i lejligheder, opsamling på skolen ved. min. 20 personer, bidrag til rejsegarantifonden og guideservice. BESTIL PÅ tlf.: 65 65 65 63/[email protected] Ring og hør nærmere. MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9 Skirejser til Norge fra......kr. 2.045,Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 7 dage / 4 til 6 skidage. de frie skolers adv Destinationer i Norge: Gautefall, Oppdal, Nesbyen. Samme inkl. helpens. i Nesbyen fra ...kr. 2.595,- Aktivitetsrejser Norge - Trollmountain 3 dage .............kr. 1.245,Inkl. 3 aktiviteter, hytte/lavo, færge til Hirtshals. Tjekkiet - Farm 6 dage ........................kr. 1.885,Inkl. bus, alle aktiv. i 3 dage, helpens., evt. udflugt til Prag. efterskolen · no. 03 · september 09 Telefonerne er åbne i weekenden: Lørdag & Søndag fra kl. 10-14 Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet. Danmarks førende advokatfirma når det gæ rådgivning af frie skoler 6 dage komb. med én nat i Prag .........kr. 1.865,- Europas storbyer Prag ell. Amsterdam 6 dage fra ..........kr. 1.595,Krakow og Budapest 6 dage fra .........kr. 1.845,Berlin med ½ pens. 5 dage fra ............kr. 1.685,- Vi påtager os aldrig sager mod frie skol Inkl. bus og 3 overnatninger med morgenmad. GL. Kattrupvej 87 · 8732 Hovedgård · [email protected] 906028 BEDST OG BILLIGST PÅ SKI TLF. 75 87 23 44 www.jellingrejser.dk 906014 906029 Alle ansatte ved frie skoler kan benytte 20 % rabat www.frieskolerlaw. 30 kurser og møder kalender Kursus for nye sekretærer 3-4/11 DGI–Byen, København Et kursus for nyansatte I efterskolernes administration. Kurset giver indblik i de love og regler, som regulerer efterskoleområdet. Du får en gennemgang af efterskoleloven, tilskudsbekendtgørelsen og elevstøttebekendtgørelsen samt læreroverenskomsten. Du får tip til, hvor du kan søge efter informationer, som gør dig i stand til at varetage skolens administration, ligesom deadlines for forskellige frister for indberetninger til diverse myndigheder vil blive gennemgået. Du vil møde Efterskoleforeningens konsulenter og der vil være besøg i Undervisningsministeriet. Tilmelding senest mandag den 5/10 på www.efterskoleforeningen.dk/kalender. Her kan du også se hele programmet. Kurset er arrangeret af Efterskoleforeningen. Bliv Grundtvig guide 7/10 Grundtvig-Akademiet, Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. efterskolen · no. 03 · september 09 Et minikursus for efterskolelærere, der vil gå i Grundtvigs fodspor i København. Optakt til årets julekalender på DR, hvor Grundtvig spiller en central rolle. Tilmelding [email protected] Efterskolelærer i tiden del 1 19-20/10 Vejle Idrætshøjskoles Kursuscenter To kursusgange for nye lærere i efterskolen. Del 2 afholdes den 7. – 8. april 2010. www.efterskoleforeningen.dk Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: [email protected] Udeskole 22/10 Silkeborg Dansk 24-25/11 Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Åbybro Seminar i UdeskoleNet med temaet: ”Udeskole og børn med særlige behov”. Se mere på www.udeskole.dk UdeskoleNet er et uafhængigt netværk, som samler undervisere, forskere og andre som er intereserede i udvikling af udeskole i Danmark. Kursus for lærere der underviser i dansk i 9. og 10. klasse. Tilmelding senest 6/10. Arr.: Nordjyske region. Kontakt: [email protected] Pædagogisk dag 2/11 Hindholm Efterskole Sjællandske region afholder pædagogisk dag. Kom og hør Chris Macdonald, Holger Beck Nielsen. Lav grafik, streetmovement med meget mere. Se programmet på regionens kalender på www.efterskoleforeningen.dk Tilmelding den 3. okt. til [email protected] Professionelle relationer 10-11/11 Rønnes Hotel, Kystvejen 25, Slettestrand, 9690 Fjerritslev Kursus med fokus på, hvordan man som ansat får blik for underviser-/pædagogikrollen og dermed lærer mere om, hvilken indflydelse man har i de relationer, man indgår. Tilmeldingsfrist 6/10 Arr.: Nordjyske region Kontakt: [email protected] Biologi 23-24/11 Hobro Vandrerhjem, Amerikavej 24, 9500 Hobro At skabe grundlag for en målrettet undervisning og evaluering i biologi i forhold til kravene i det nye faghæfte og i forhold til afgangsprøven. Tilmelding senest 23/10 Arr.: Nordjyske region Kontakt: [email protected] Førlederkursus, modul 1 4-5/12 Brogården i Strib Afklaringsmodul – er et forstanderjob overhovedet noget for mig? Kurset er udviklet af Efterskole-foreningen i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL). Målgruppe: Efterskolelærere og -ledere som overvejer, hvorvidt de nu eller senere skal søge et forstanderjob. Skiinstruktion 6-12/12 Zillertal i Østrig Bliv klædt på inden den årlige skitur med eleverne. Tilmeldingsfist 6/10 Arr.: Nordjyske region Kontakt: [email protected] Flere kursustilbud se www.kursusmarkedspladsen.dk synspunkt 31 efterspil klog på mennesker af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør Det giver jo god mening. Det burde vække til eftertanke hos de mange kræfter, der efterhånden arbejder på at flytte læreruddannelser over på universiteterne samtidig med, at uddannelsen foreslås forlænget til fem år. Universiteterne er gode til fagliglighed, men det er jo ikke akademisering, der skaber den personlige identitet og autenticitet, som den nyuddannede lærer har behov for i sit møde med Peter, som er i konstant konflikt med kammeraterne eller i mødet med Lis, hvis forældre lige har forladt hinanden. For at gå ind i disse problemstillinger, kræver det, at læreren har erfaringer i at møde livet, i at møde mennesker med deres problemer og konflikter, som de kommer til udfoldelse lige midt i spisefrikvarteret eller når der siges godnat på værelserne. For at ruste lærerne til den slags møder er det væsentligt, at læreren kender sig selv og har reflekteret over sit eget liv. Måske ruster seminarierne for nuværende ikke de studerende godt nok til det. Men hvad taler for, at universiteterne skulle være bedre til det? Er svart på de nye læreres møde med virkeligheden ikke snarere, at praktikken burde prioriteres op og gøres længere i den nuværende læreruddannelse. At der blev indført et fag på seminarierne i personligt lederskab og at de nye lærere fik mulighed for supervision, når de først er kommet i arbejdstøjet? Skriv din mening til [email protected] efterskolen · no. 03 · september 09 Bliver man klogere på mennesker af at gå i skole? Et eller andet sted er det naturligvis et mærkeligt spørgsmål, og svaret vil næppe være et enten ja eller nej. For det kommer jo an på. Og der skal givet vis mere til end almindelig skolegang. Der skal være følelser, meninger, relationer, konflikter på spil. Når det her synspunkt alligevel indledes med et mærkeligt spørgsmål, er det fordi en del af argumentationen for at indføre en ny femårig læreruddannelse på universiteterne må formodes at svare på de aktuelle problemstillinger, som nyudklækkede lærere står over for. Spørgsmålet er derfor om et år ekstra – måske endda på universitetet – vil føje nye kompetencer til ud i evnen at stå i det åbne med andre mennesker. Et nyt forskningsprojekt fra Herning Kommune har undersøgt, hvad de nyuddannede lærere kæmper med. Og det er netop at finde den personlige stil som lærer. Tidligere artikler gennem årene her i bladet har antydet det samme. Nye lærere, også i efterskolen, er optagede af mødet med kolleger og især med elever. På en efterskole er der ikke alene relationerne til eleverne i undervisningen at forholde sig til. Lærerne må også bruge energi på at finde ind i rollen som vejleder, reserve-forældre, kammerat, støtteperson, tilsynsperson osv. Lærergerningen er så meget mere end formidling af fagligt indhold. Undersøgelsen fra Herning Kommune er foretaget af lektor og ph.d. Lisbeth Lunde Frederiksen fra VIA University College. Hun siger i gratisavisen 24 timer: »Nye lærere bakser med at finde deres læreridentitet. Det er svært for dem at sætte værdimæssige og personlige grænser for børnene og håndtere dilemmaer. Derfor siger de nye lærere, at det det vil være rart, hvis ældre kolleger overværede deres undervisning, så de havde nogen at tale med om den.« Det nævnes i forlængelse heraf, at det kunne være nyttigt med en form for mesterlære, hvor de nye lærere kunne prøve sig af og få sparring. Afsender: Efterskolen I/S, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86 Magasinpost UMM ID nr. 42042 KRISTENDOMSKUNDSKAB 6.-9. KLASSE Religionstemaer behandler religionsfaglige og filosofiske emner. Hæfterne tager udgangspunkt i elevernes hverdag via vedkommende tekster, kunstværker og opgaver, der giver mulighed for både individuelt arbejde og gruppearbejde. Læs mere på alinea.dk GENNEMSE et af de 24 prøveoplæg og indholdsfortegnelsen på alinea.dk. NYHED Om Ansgar og Martin Luther som træder ind i den danske kirkes historie på tidspunkter, hvor der sker store omvæltninger i Europa. NYT Fokus på livets store etiske og moralske problemstillinger. Pr. stk kr. 171,- ekskl moms (14557) EFTF3-2009 prøvemateriale udkommer ultimo 2009. Forbehold for prisstigninger og trykfejl · alinea.dk · tlf.: 3369 4666
© Copyright 2024