1. No category

Dansk A
Højere
forberedelseseksamen
Hæfte 1
Kl. 09.00-15.00
2hf103-DAN/A-1-06122010
100018.indd 1
Mandag den 6. december 2010
kl. 9.00 - 15.00
08/11/10 7.21
100018.indd 2
08/11/10 7.21
Prøvemateriale
Hæfte 1
Side
Tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Opgaveformuleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Fællestekster – udleveres kl. 9.00:
1. Lilian Munk Rösing: Litteratur og politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Anita Brask Rasmussen: Det er ikke nok at sige, at de andre er dumme . . . . 3. Ivan Malinowski: Lumumbas mordere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Simon Fruelund: Borgerligt tusmørke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
6
7
8
Billeder:
Side 10: Eugène Delacroix: Friheden fører folket (maleri, 1830, 260 x 325 cm,
Louvremuseet)
Side 11: Peter Carlsen: Danmark 2009 (maleri, 2009, 260 x 325 cm,
­Frederiksborgmuseet)
Hæfte 2
Særtekster – udleveres kl. 10.30:
5. Novelle af Pablo Henrik Llambías
6. Romanuddrag af George Orwell
7. Artikel af Rasmus Bo Sørensen
Ortografiogtegnsætningfølgeroriginalerne .Trykfejlerdogrettet .
3
100018.indd 3
08/11/10 7.21
Tema: Politisk litteratur
Temaet for hæfte 1 og 2 er politisk kunst, herunder politisk litteratur. Tekster og
billeder forholder sig til kunstnerens rolle i samfundsdebatten og belyser, hvordan
samfundsdebat og politiske holdninger kan komme til udtryk i en kunstnerisk
form.
Opgaveformuleringer
Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en
overskrift som led i din besvarelse.
Opgave 1
Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om politisk litteratur.
Som en del af oplægget skal du analysere og fortolke Pablo Henrik Llambías’ tekst
(tekst 5). Herunder skal du redegøre for, hvordan politiske problemstillinger kommer til udtryk i teksten.
Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1.
Opgave 2
Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om samfundskritik i
kunsten.
Som en del af artiklen skal du undersøge George Orwells samfundskritik (i tekst
6) og vise, hvordan den kommer til udtryk.
Du skal desuden inddrage billedmateriale fra hæfte 1.
Herudover skal du inddrage andre dele af materialet fra hæfte 1.
Opgave 3
Skriv til avisen en argumenterende artikel om forfatteres politiske engagement.
Som en del af artiklen skal du gøre rede for, debattere og perspektivere synspunkterne i Rasmus Bo Sørensens tekst (tekst 7).
Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1.
Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere
4
100018.indd 4
08/11/10 7.21
1. Lilian Munk Rösing: Litteratur og politik
Teksten er et uddrag af en artikel i Information 1. februar 2007. Lilian Munk
Rösing (f. 1967), litteraturforsker og kritiker.
En kærlighedshistorie kan være mere politisk end et digt om Guantánamo
5
10
15
20
25
30
Politisk kunst er igen blevet trendy. Forfatterne og billedkunstnerne solidariserer
sig – også i deres værker – med de svageste i samfundet: med prostituerede, flygtninge, Den Tredje Verden osv. Værkerne vrimler med kapitalismekritiske, USAkritiske, liberalismekritiske udsagn osv. Kunstnere er ofte følsomme sjæle, der røres af andres lidelse. Og det er selvfølgelig ikke nogen dårlig egenskab. Men spørgsmålet er, om kunsten har godt af at
mættes med eksplicitte politiske udsagn og solidaritetsgestik. 2 Og om et digt overhovedet bliver mere politisk af at myldre med ord og navne som ‘George Bush’,
‘udlændingelov’, ‘Irak-krig’ og ‘Guantánamo’. Den franske filosof Jacques Rancière1 har påpeget, at kunsten har som en
grundlæggende gestus at pege på en anden og bedre verden, og at det i sig selv er
en grundlæggende politisk gestus, hvorfor kunsten ikke behøver at anstrenge sig
for at blive politisk.
Litteraturens pegen på en anden og bedre verden behøver ikke at tage form af
utopisk skønmaleri (Proust3), det kan også handle om at give elendigheden dens
apoteose ved stædigt at fordybe sig i den (Cèline4) eller simpelthen at udvikle
vores ‘mulighedssans’ med den store østrigske forfatter Robert Musils5 begreb. Kunsten er det mulighedsrum, hvor tanken og fantasien kan udfolde sig under
devisen ‘hvad nu hvis –?’; et rum, der på den måde ligger fjernt fra realpolitik,
men ikke dermed fra politisk tænkning. (…)
Christina Hesselholdt6 fortalte ved et offentligt arrangement sidste vinter, at hendes seneste bog En have uden ende oprindeligt var dobbelt så lang, fordi den var
spækket med politiske, kritiske essays, som hun havde følt det som sin moralske
pligt at skrive i den aktuelle politiske situation. Men hun havde måttet indse, at de
ikke var gode nok, at hun ikke beherskede genren. Med Rancières pointe in mente
havde hun ikke behøvet at bekymre sig om sin moralske forpligtelse, for hendes
skrivekunst er et udpræget eksempel på kunstens pegen på en anden og bedre verden; hun er den, der fremmedgørende forløser verden ved at “beskrive tingene, til
de forsvinder”, som hun selv formulerer det i bogen.
Man har næsten lyst til at sige til forfatteren, som en vis bank i reklamen siger
til sine kunder: Gør det, du er bedst til. Men det ville vist kalde på politisk analyse!
3
4
5
6
1
2
Jacques Rancière (f. 1940): fransk filosof
gestik, gestus (her): handling eller udtryksmåde
Marcel Proust (1871-1922): fransk forfatter
Louis-Ferdinand Céline (1894-1961): fransk forfatter
Robert Musil (1880-1942): østrigsk forfatter
Christina Hesselholdt (f. 1962): dansk forfatter
5
100018.indd 5
08/11/10 7.21
2. Anita Brask Rasmussen: Det er ikke nok at sige,
at de andre er dumme
Teksten er et uddrag af et interview med Mikkel Bruun Zangenberg i Information
22. august 2007. Anita Brask Rasmussen (f. 1980), journalist.
5
10
15
20
25
30
35
“President Bush is an asshole.” Lars von Triers udsagn fra filmfestivalen i Cannes
udgør kernesætningen i den kritik, som danske forfattere mønstrer i forhold til
Irak-krigen. Både i deres værker og i deres optræden som meningsdannere. Det mener lektor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet og anmelder
ved Politiken, Mikkel Bruun Zangenberg. I det seneste nummer af tidsskriftet Kritik nævner han adskillige danske forfattere, som han ikke mener bidrager synderligt til en ellers relevant diskussion. Det gælder blandt andet Klaus Rifbjerg, Kirsten Thorup, Inge Eriksen, Carsten Jensen, Hanne-Vibeke Holst, Lars Skinnebach
og Ursula Andkjær Olsen. “Helt præcist forekommer det mig problematisk, at hovedparten af de ovenfor
nævnte kunstnere ikke argumenterer overhovedet, men alene forudsætter det
sandt, at Bush og Anders Fogh Rasmussen er forbryderiske, tåbelige og ondsindede… Det kan gerne være, men præcis hvorfor? Og kan vi virkelig ikke stille mere
op mod det end at hånlé sammen med alle meningsfællerne næste gang vi er til
poesi-oplæsning?” skriver han bl.a. i sin kommentar.
(…)
- Bør forfatterne så helt afholde sig fra at skrive om politik?
“Nej, bestemt ikke. De skal bare gøre det bedre. Der findes en vis form for
purisme1, der siger, at kunst og politik skal holdes skarpt adskilt. Og forsøger man
at blande de to ting sammen, så opstår der automatisk dårlig kunst. Det mener jeg
ikke nødvendigvis er sandt overhovedet. Det er derfor, jeg er glad for for eksempel
Claus Beck-Nielsen og Preben Major Sørensen. De fremstiller dybt inciterende
møder mellem det politiske og æstetiske. Det er der ikke mange andre herhjemme,
der gør for tiden. For eksempel er Ib Michaels roman Grill enestående slap og
kedsommelig kunst og flommet politisk retorik. Dårlig kunst og dårlig politisering
på samme tid. Det betyder ikke, at jeg ikke synes, at det er en god ide, at forfattere
er dybt engagerede og blander sig voldsomt. George Orwell2 er for eksempel et meget interessant eksempel på, at litterær
romankunst og en skarp politisk tanke mødes og bliver til noget, der ikke blot er
en behjertet kronik i Politiken eller Information. Hvis du tager Orwells Animal
Farm3, så er der nogle portrætter af dyrene dér, som er både vittige og ubehagelige. Han går direkte i flæsket på nogle bestemte typer, men det kan aldrig reduceres til et udsagn som ‘Stalin er dum’ eller ‘Churchill er en nar’. Der er mere på
færde hos Orwell. Og det er dét æstetiske og ideologiske overskud, jeg savner i en
del af de tekster, jeg nævner i min kommentar.”
Purisme (her): den holdning, at kunsten ikke skal tjene fx politiske formål, men være ”ren”
George Orwell (1903-1950): engelsk forfatter
3
Animal Farm: roman af Orwell, 1945. Oversat som "Kammerat Napoleon", 1947.
1
2
6
100018.indd 6
08/11/10 7.21
3. Ivan Malinowski: Lumumbas mordere1
Teksten er fra digtsamlingen Åbne digte, 1963. Ivan Malinowski (1926-1989),
dansk digter.
5
10
15
20
25
30
De er pæne mennesker
De har ikke hugtænder
De har kone og børn
De har aldrig ejet en pistol
De har læst hvad aviserne skriver
men de har aldrig sat deres ben i Kassai 2
De har ikke så meget som set Katanga fra luften
Personlig har de intet imod negre
De er pæne mennesker
De er bekymrede over udviklingen
De har pæne huse og biler
De har ansigter
De har ikke klør
De er pæne mennesker
De er ikke russere
På Købmagergade
i telefonbøgerne for Belgien England USA
kan man finde deres navne (hvis man kender dem)
De har adresser
De er pæne mennesker
Deres vandel er pletfri
Politiet har ikke noget på dem
De er elsket af deres kære og vellidt blandt venner
De nyder almen agtelse
Deres motiver er rene og hvide
som papirerne i deres bokse og banker
De har aktier i forskellige selskaber
De svarer enhver sit
De har aldrig været i konflikt med loven
De drømmer ikke om at rive håret af nogen
De har rene skjorter og rent undertøj
De har ikke blod på hænderne
De er pæne mennesker
De kunne ikke gøre en kat fortræd
D
igtets titel henviser til Patrice Lumumba, som kæmpede for Congos løsrivelse fra Belgiens kolonistyre
og i 1960 blev landets første premierminister. Han blev dræbt af politiske modstandere i 1961. 2
Kassai, Katanga: regioner i Congo
1
7
100018.indd 7
08/11/10 7.21
4. Simon Fruelund: Borgerligt tusmørke
Teksten er et uddrag af romanen Borgerligt tusmørke, 2006. Simon Fruelund
(f. 1966), forfatter.
5
10
15
20
25
30
35
40
14
Manden som bor her, har ikke noget imod fremmede. Han er socialpædagog og
har engang passet en hjerneskadet tyrkisk dreng som havde tilbragt sine første
leveår sammen med hundene.
Dem der er flyttet ind nede i nummer 19, er indere, ved han.
De har boet her i cirka et år.
Til vejfesten stod de lidt for sig selv.
Han var på vej hen for at byde dem velkommen, men ingeniøren bød ham på en
belgisk øl, og lidt efter var de væk.
De har fire børn, og han selv har to.
De går ikke i klasse sammen.
Hans kæreste siger at hun hilser på konen når de mødes i Fakta.
15
Der er et lille tårn på huset. Det har kobbertag og spir og en lille drage der angiver
vindretningen.
Huset er i to etager plus kælder.
Han er pensioneret politimester, og hun har været sekretær i den samme virksomhed i næsten tredive år.
Hun vil gerne fortsætte til hun bliver 67.
I lokalbladet har han læst en artikel med overskriften ”10.000 dræbersnegle
fanget i villahave”.
Der stod at de kom sydfra, og det undrer ham ikke.
16
Hun er biokemiker og arbejder for Novo.
Han er advokat.
Når det er fuldmåne, kan hun ikke sove.
Månens lys får anerne på væggen til at ligne spøgelser.
Stolen hvor hans tøj ligger pænt foldet, ser pludselig så fremmed ud.
Hans overskæg vibrerer en lille smule.
Han sover tungt.
Som regel står hun op og går ned i stuen.
Hun sætter sig i lænestolen med en bog.
Ofte læser hun til børnene vågner.
Hun har læst Isabel Allende på den måde, og Kerstin Ekman og Helen Fielding. Hun har også læst Dostojevskij og Jane Austen og Henry James1.
Først på natten har hun flere gange set en ældre herre i et hvidt jakkesæt komme gående forbi.
17
Der er sat et skilt op hvor der står ”Til salg”, og der har allerede været nogen for at
kigge.
I sabel Allende, Kerstin Ekman, Helen Fielding, Fjodor Dostojevskij, Jane Austen, Henry James: inter­
nationalt kendte forfattere
1
8
100018.indd 8
08/11/10 7.21
45
50
55
60
65
70
75
80
85
Ifølge annoncen er det ”en gedigen og charmerende murermestervilla med masser af lys og en skøn gammel have”.
Det virkede som om de var interesserede, sagde konen bagefter.
Selvfølgelig, sagde manden.
Da de mødte hinanden, havde hun fortalt ham om en mand fra Sæby med meget
store fødder.
Af en eller anden grund tænker han tit på ham.
18
Huset trænger til en kærlig hånd.
Haven får han hjælp til, og også rengøringen, men vinduerne skaller, og sålbænkene slår revner.
Han er pensioneret lektor og har en forkærlighed for schweizerdrops.
Hans kone ligger i de ukendtes grav.
Som regel går han derhen om søndagen, men ikke i kirke.
Af og til kommer der en stor sort kat og besøger ham, og det sker at han læser højt.
Han har læst Ovid1 for den, Elskovskunsten, så den spandt.
19
Hun er uddannet regnskabsassistent, og han er astrofysiker. De er født og opvokset i
Delhi.
De har boet på Dantes Allé i halvandet år og i Danmark i fjorten.
Han kører taxa, og hun administrerer det selskab de ejer. De har en flåde på fjorten Mercedeser og en minibus.
Hvis der er ballade med fagforeningen, regner hun med at han tager affære.
Hvis der er møde i taxavognmændenes forening, så er det også ham.
Han kører som regel om natten og står op når børnene kommer hjem fra skole.
For nylig kørte han naboens kone hjem fra byen. Han så hende kysse en mand
før hun steg ind i bilen.
Efterhånden som de nærmede sig Dantes Allé, blev hun mere og mere venlig.
Når han møder hende nu, smiler hun altid.
20
Hendes forældre taler af og til om inderne overfor. De taler om ejendomspriserne,
og så taler de om ”dem derovre”. Når de møder dem, hilser de altid pænt, men der er
noget ved farens smil og det blik han bagefter sender moren, der fortæller hende at
hun hellere må tie stille.
Der er de ting alle ved.
De har en Volvo.
De kommer fra Indien.
De har givet næsten 5 millioner for deres hus.
Så er der de ting hun ved.
Der lugter sjovt.
Der er lyserødt tapet på væggen i stuen.
De ser mærkelige film med sang og dans og farvede kostumer, og den yngste
datter klæder sig ud og danser foran fjernsynet.
Der er et stort skab i kælderen med gammelt tøj, og når man mærker silken mod
de bare ben, giver det gåsehud.
De har en PlayStation 2.
Efter de er flyttet ind, er hendes forældre begyndt at gå i kirke.
Ovid (43 f. Kr -18 e. Kr.): romersk digter
1
9
100018.indd 9
08/11/10 7.21
Eugène Delacroix: Friheden fører folket (maleri, 1830, 260 x 325 cm)1
Eugène Delacroix (1798-1863), fransk maler. Billedets motiv er julirevolutionen i Paris 1830.
1
10
100018.indd 10
08/11/10 7.21
Peter Carlsen: Danmark 2009 (maleri, 2009, 260 x 325 cm)
11
100018.indd 11
08/11/10 7.21
Undervisningsministeriet
100018.indd 12
08/11/10 7.21