1. No category

Fri for mobberi
SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ
CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE – ALLE TIDERS SKOLE.
Målsætning:
På Christianshavns Døttreskole lægger vi vægt på at skabe et udbytterigt
og trygt læringsmiljø, hvor trivsel og fællesskab er i højsædet.
Der arbejdes aktivt på at skabe et klima, der forebygger mobning og
andre krænkelser.
Mål:
• Alle personalegrupper arbejder målrettet og aktivt for at opfylde
målsætningen.
• Christianshavns Døttreskole vil arbejde på at iværksætte
tvivselsfremmende aktiviteter og afdække omfanget af evt.
mistrivsel og mobning. En trivselsmappe er udarbejdet til internt
brug. 10 gode råd til forældrene talesættes på forældremøderne i de
respektive klasser.
• Christianshavns Døttreskole vil øge såvel personalets, elevernes
som forældrenes bevidsthed om mobning, dens årsager og
konsekvenser.
• Christianshavns Døttreskole vil fremme forståelsen for, at alle har
et ansvar for den enkelte klasse/elevs trivsel: personale, elever og
forældre.
• At Christianshavns Døttreskoles elever kender forskel på drilleri,
konflikt og mobning.
-2-
Definitioner.
Mobning:
- en gentagende, systematisk forfølgelse, forulempelse og/eller
eksklusion af en eller flere personer i sociale sammenhænge.
Konflikt:
- foregår mellem to parter, der er nogenlunde lige stærke fysisk og
psykisk.
Drilleri:
- er ofte spontan og tilfældig.
Afdækning af evt. mobning og fremme af trivsel:
• Alle personalegrupper har til stadighed fokus på den enkelte
elevs/klassens trivsel.
• Lærerne/pædagogerne reagerer ved bekymrende adfærd og tegn på
mistrivsel. Desuden skal der være fokus på klassens gruppeprocesser, således, at der undgås negative processer, der kan danne
grundlag for mobning.
• AKT ( Adfærd - Kontakt - Trivsel ) spiller en aktiv rolle i løsning
af konflikter mellem elever, således at de ikke udvikler sig.
• Trivselsundersøgelse hvert andet år i de respektive klasser (se
miljøundersøgelse, resultater og plan på Skoleporten). De år, hvor
der ikke er trivselsundersøgelse, tages mobbeplanen op til
revurdering i Pædagogisk Råd.
• Individuelle elevsamtaler med klasselæreren, der har til formål at
afdække den enkelte elevs trivsel og klassens sociale liv. Under
samtalen evalueres og målsættes der endvidere omkring eleven og
målet for sociale kompetencer.
• 2 årlige forældremøder, hvor klassens sociale liv og trivsel vendes.
Der arbejdes i de mindste klasser med legegrupper, senere med
forældretrivselsgrupper.
• 2 årlige skole/hjemsamtaler, hvor elevens trivsel naturligvis er et
fast punkt. I de mindre klasser deltager en pædagog fra ”Toppen”.
• Der er et tæt samarbejde mellem skole og ”Toppen,” Toppens leder
deltager i trinmøderne. De respektive pædagoger har derudover
daglig tæt kontakt til lærerne omkring det enkelte barn.
Christianshavns Døttreskole har fokus på fravær, der arbejdes med
bekymrende fravær. Her er klasselæreren, sundhedsplejersken, lederen og
evt. psykologen aktiv i handleplanen omkring det enkelte barn/den unge.
-3-
Aktiviteter til fremme af trivselen på Christianshavns Døttreskole:
• Alle Tiders Skole er en skole i eet spor, hvor vi kender hinanden
godt og har overblik!
• Hvert år afholdes skolens fødselsdag (skolen blev oprettet 2.
december 1799). Alle klasser opfører et teaterstykke/optrin/en
musical eller andet, som fremmer korpsånd og godt samarbejde
elever og personale imellem. Sidegevinsten er at børn og unge
lærer ”at stå på en scene”eller vise og udfolde andre kreative
evner.
• 6. klasse er besøgsvenner og støttegruppe for børnehaveklassen
i såvel frikvartererne som omkring praktiske foranstaltninger for
eksempel i forbindelse med fejning af klasselokalet og
mælkeafhentning.
• En velinstrueret og pligtopfyldende skolepatrulje sørger for, at
kammeraterne kommer godt over gaden til Kirkepladsen og ved
øvrige overgange. Dialog finder hyppigt sted her, det skaber
sammenhold og omsorg for hinanden.
• Klasselæreren er forpligtet til at arbejde løbende med klassens
sociale spilleregler, så de svarer til den aktuelle situation.
Hjemmet/hjemmene skal til hver en tid inddrages omkring såvel
den enkelte elev som omkring klassens sociale liv (se
forventninger til forældrene).
• Hver klasse udarbejder etiske spilleregler omkring klassens
sociale liv, herudover i de større klasser omkring elevernes
anvendelse af SMS/chat og andre elektroniske
kommunikationsmetoder.
• Der arbejdes aktivt med udvikling af elevernes sociale
kompetencer: For eksempel: ”den gode stol”, ”Kort og godt”
spillet, ”Trin for trin”, Fortællekredsen, Klassemøder hver uge,
elevråd på de 3 trin, anerkendelsesrunden,
konflikt/trivselssamtaler ad.hoc., tøse/drengegrupper, ”mobning
er yt – prøv noget nyt!”, ”træn dine personlige styrker”,
”trivselslinealen”, AKT – hvordan, på de 3 trin.
• Skoletjenester som for eksempel ”Børns vilkår” kan inddrages:
Trivselsforløb, klasseoplæg, voksenoplæg, Børnetelefonen,
Børnechatten, til mellemtrinnet – ung og lige midt imellem,
børn og unges digitale liv.
•
-4-
• Der står altid et internt team (skoleleder, læsevejleder,
sundhedsplejerske, sociale myndigheder o.a.) klar med gode
råd/vejledning, aktiv deltagelse i projekt såvel omkring den
enkelte elev som omkring klassen. Her afstemmes forventninger,
roller og ansvar.
Til forældrene på Christianshavns Døttreskole:
Mobning angår os alle. Christianshavns Døttreskole, forældre og elever
skal være opmærksomme på, hvad vi kan gøre for at undgå at mobning
opstår og hvad man kan gøre for at forhindre, at mobning bliver ved.
Børn mobber af mange grunde:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
De er jaloux
De bliver selv mobbet
De vil være seje
De vil vise sig
De vil afreagere
De vil skabe sammenhold
De vil kompensere for nederlag
De vil opnå anerkendelse
De vil have magt
Generelt mobber piger ofte for venskabs skyld og ofte indenfor klassen,
mens drenge mobber for at vise sig såvel indenfor klassen som overfor
ældre/yngre klasser/elever.
Hvorfor fortæller børn ikke om mobning?
Nogle af de mest almindelige grunde er:
• Man er bange for at blive mobbet endnu mere.
• Man vil ikke være en sladrehank.
• Man vil ikke bekymre sine forældre.
-5-
Tegn på mobning:
Vi voksnes skal reagere på mulige advarselssignaler:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Barnet vil ikke i skole – generelt eller på bestemte tidspunkter
Barnet er bange for at gå til og fra skole
Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting, tøj
Barnet får blå mærker, skrammer, skader
Barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem
Barnet har ingen god ven i fritiden
Barnet har urolig nattesøvn med mareridt og gråd
Barnet mister interessen for skolen
Barnet virker uglad, trist, deprimeret og viser skiftende humør
Barnet har uforklarlige sygdomme
Den unge kan have næsten de samme advarselssignaler, tilføjes kan
spisevægring, uklar i blikket o.a.
Hvad skal der til for at standse mobning i skolen?
•
•
•
•
•
Mobilisering af det tavse flertal
Engagerede lærere og pædagoger
Forældre, der tager medansvar
Elever, der lærer at aflæse hinandens signaler og lærer at sige fra
Ved at give eleven selvværd
Hvad kan alle forælder gøre for at forebygge mobning?
• I kan tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt
• I kan gøre op med forældede opfattelser af begrebet at sladre, f.eks.
kan I opmuntre børnene til at fortælle om mobning, bakke dem op
og tage deres udsagn alvorligt
• I kan opfatte problemet som en fælles opgave og løse den i
fællesskab
• I kan hjælpe ethvert barn, der bliver mobbet
• I kan hjælpe børn, der mobber til at ændre opførsel og få dem til at
gøre det godt igen
• I må forstå, at mobning betyder dårligere trivsel og læring for hele
klassen
• I kan øve barnet i at løse konflikter derhjemme
-6-
• I kan lade barnet have kammerater med hjem, så ofte han/hun har
lyst
• I kan engagere jer i forældregruppen i klassen eller i andre
sammenhænge, så barnet kan se, at I vil skolen
Hvad kan forældre til mobbere gøre?
• Lyt til barnets forklaring
• Fortæl, at du uanset forklaring ikke accepterer mobning
• Kontakt de andre forældre, hvis der er flere omkring mobningen
og informer dit barn om det
• Vis dit barn, at du elsker hende/ham, men ikke accepterer det
han/hun har gjort
• Kontakt også barnets klasselærer. I kan regne med, at lærerne
og pædagogerne vil sætte alt ind på at standse mobningen, når
de har kendskab til det
Hvad kan forældre til mobbede gøre?
• Når forældre opdager, at deres barn bliver mobbet, er det vigtigste
at vise forståelse for barnets følelser og frem for alt at støtte barnet
• Undgå at drage forhastede konklusioner
• Undgå standardsvar som: ”Det skal du ikke være ked af” eller ”det
har du nok selv været ude om”
• Vis at du tror på barnet
• Undgå at gøre barnet til problemet
• Hjælp barnet med at udtrykke sine følelser
• Hjælp barnet med at få troen på sig selv tilbage – f.eks. ved
sammen med barnet at finde realistiske løsningsforslag: Hvad
han/hun kan svare igen, eller hvordan han/hun får sagt fra
• Kontakt evt. andre forældre
• Kontakt barnets klasselærer. I kan regne med lærerne og
pædagogerne vil sætte alt ind på at standse mobningen, når vi har
kendskab til det.
• Kommunikation omkring det enkelte barn skal altid finde sted
direkte til de personer, der har været involveret i/observeret
episoden eller har været bekymret for barnet.
-7-
Hjertet tager aldrig fejl. I et stort hjerte er der plads til
mange venner. Christianshavns Døttreskole er en
legeplads for børn og voksne, en skole for livet, en livets
skole, hvor værdighed og god opførsel trives.
Personalet på Alle Tiders Skole
Christianshavns Døttreskole