DE KØBENHAVNSKE FRIVILLIGCENTRES FÆLLESBLAD
frivilligKBH
Vi præsenterer en række små retter med perleeksempler på,
hvordan frivillige foreninger løser gængse udfordringer
S
A
P
A
T
S
VIDEN
ar
ivslinien h pubL
eningen
et et nyt m
r
å
o
n
F
s
e
en
um genne mrønlandsk rivilLouis Niels
ik
l
G
a
f
e
lternativ k
ørn laver le
samarbejd
a
B
i
a
med Gang r et
ighedsaft illige
pagne
l
e
iv
r
iv
f
g
e
Gaden
med d
R
S
C
å
p
n
nyt sy
mmer
Unge strø r at
til BETA fo lige
være frivil
Leder
Frivilligt arbejde i dets mange afskygninger fremstår som et stærkt værdiskabende element i vores samfund
på et tidspunkt, hvor debatten mest handler om manglende økonomisk vækst, finansielle reformer og hårde
prioriteringer. Frivilligt arbejde handler ikke om kroner og ører, men om mennesker og deres relationer. Frivilligt arbejde skaber sammenhængskraft og forbedrer livsvilkår og udfoldelsesmuligheder for en lang række
mennesker, hvad enten det frivillige arbejde udføres i idrætsklubber, på væresteder eller i kulturlivet. Frivilligt arbejde er vildtvoksende, lystbetonet og innovativt.
Derfor har jeg også med en vis bekymring fulgt sommerens glohede samfundsdebat om den frivillige sektor
og dens rolle i fremtidens velfærdssamfund. En række kommunal- og landspolitikere har således tilkendegivet at frivilligheden kommer til at være vigtig brik i puslespillet omkring kommunernes økonomi og opretholdelsen af serviceniveauet for borgerne. Allerede nu arbejder flere og flere kommuner målrettet med
strategier for aktivt medborgerskab og kommunal frivillighed. I min optik risikerer vi at forenkle billedet af
den frivillige indsats, hvis vi får et for ensidigt fokus på kommunal frivillighed og på frivillige som et supplement i forhold til velfærdsydelser. Er det eksempelvis rimeligt, at det, som i Esbjerg, er frivillige, der anlægger
et fortov, eller er det rimeligt, at der hentes frivillige ind på plejehjemmene for at dække nedskæringer på
ældreområdet? Det myldrer lige nu frem med kreative løsninger, der skal få klemte kommunale budgetter til
at stemme. Det frivillige engagement risikerer at forsvinde, hvis det ikke er båret af idéer, lyst og personligt
samfundsengagement. De frivillige skal have lov til at være det de er – netop frivillige.
Den danske velfærdsmodel er helt givet under pres, men især derfor er det vigtigt, at presset på politikerne
ikke afføder et enøjet ønske om at spare penge uden blik for frivillighedens særlige egenart. Der ligger store
ressourcer i den frivillige sektor, og ingen kender grænserne for, hvad frivilligheden kan. Vi står mit i en brydningstid, hvor det frivillige arbejdes potentiale udforskes i mange små og store eksperimenter.
Kerneydelserne i velfærdsstaten skal ikke varetages af frivillige – det har vi uddannet personale til. Det betyder ikke at frivilligheden lukker sig om sig selv. Den er i stadig udvikling og antager mange former og farver
indenfor både det sociale område, i kulturen og i idrætsverdenen. Den frivillige sektor indgår således også
allerede i en lang række spændende samarbejder med det offentlige. Dette samspil vil helt sikkert udvikle sig yderligere over de kommende år og det hilser
vi velkommen. Vi kræver blot at ordet frivillighed tages bogstaveligt
og at borgerne dermed selv vælger at påtage sig et ansvar som medborgere. Samtidig er det afgørende at holde fast i at frivilligheden ikke
bare er en ressource man kan trække uhæmmet på. Frivilligheden og de
frivillige kræver også ressourcer i form af gode rammebetingelser, viden,
rådgivning, inspiration og netværk. Under de rette betingelser tror vi på,
at borgere og foreninger kan og vil påtage sig et
større ansvar. Men gode og holdbare ting gror
frem over længere tid og under de rette
betingelser for social vækst. Frivilligcentrene i
København ser frem til at bidrage til fremvæksten
af nye, innovative og langtidsholdbare former
for frivillighed.
Helmer Støvelbæk
Formand for Frivilligcenter Amager
2
Medlem af
Frivilligcentre & selvhjælp
DANMARK
I anledning af Frivillig Fredag, den 28. september, og Frivillighedens Dag, den 5. oktober, er de Københavnske frivilligcentre gået sammen om at lave kursusrækken Videnstapas. Kurserne er
opdelt i fire temaer. Bladet ,du sidder med i hånden, udgives i forbindelse med denne kursusrække og artiklerne falder indenfor de samme fire temaer, som det ses ovenfor.
Vi håber, at bladet kan være med til at inspirere foreninger og frivillige i deres arbejde. Er du ikke frivillig endnu, håber vi, at bladet kan give dig lyst til at undersøge, hvordan du kan blive
frivillig.
FrivilligKBH udgives af:
Frivilligcentrene i KBH:
Frivilligcenter Amager
Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby
Frivilligcenter SR-Bistand (Nørrebro)
Frivilligcenter Energicenter Voldparken (Husum)
FrivilligKBH erstatter medlemsbladet SRB.info nr. 59.
Ønsker du at tegne abonnement på efterfølgende numre af SRB.info
er den årlige abonnementspris 100 kr.
Bladet er frivilligcentrenes talerør og behandler aktuelle historier og
tiltag, der vedrører det frivillige arbejde i København. Redaktionen
består af frivilligcentrenes medarbejdere: frivillige og ansatte. Artiklerne i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for frivilligcentrenes
holdning, men står for den pågældende forfatters egen regning.
Oplag:
3.000
Næste nummer af SRB.info:
December 2012
Redaktør:
Esben Theis Jensen
Bidragsydere:
Bo Johnsen
Mads Faber Henriksen
Maria Norup Hertz
Anita Ponti
Annabeth Petersen
Rikke Prip Estrup
Esben Theis Jensen
Layout:
Esben Theis Jensen
Tryk:
Combi Print
Forsidebillede:
Mark Morsi
Illustrationer:
Søren Amstrup
3
Af Bo Johnsen
Det lille spillested BETA på Amager har plads til 150
publikummer. Musikstilen er indie, metal og skæv popmusik spillet af internationale og danske bands som
Entombed, Crowbar og Doomriders. Bands der meget
sjældent opnår spilletid på de store radiostationer i Danmark. Alligevel har spillestedet på kort tid opnået at få
en stor dedikeret gruppe af frivillige, der hjælper med at
afvikle de 60-70 koncerter årligt.
KØBENHAVNS FRÆKKE LILLEBROR
Bookeren Mikkel Wad Larsen beskriver
selv spillestedet som Københavns frække
lillebror og det er tydeligt, at man har
tænkt meget i at skabe en stærk identitet,
både visuelt og musikalsk. En identitet som
både publikum og de frivillige kan spejle
sig i. “Vi prøver at lave det iøjnefaldende,
appellerende til målgruppen, knap så støvet,
mere kant. Vi er også meget selvironiserende og hedder “shit island clubbing”, som
refererer til lorteøen og de fordomme, der
måtte være, men som ligeså meget er en
hyldest til stedets arbejderklasse-historie og
det synes mange er sjovt. At vi gør tingene
lidt anderledes”.
Frivilligkoordinatoren Kira fortæller, at
man også arbejder med at opbygge nogle
gamle rockmyter igen. Holde nogle fede
fester og presse sig selv. Allerede nu
fortæller de gamle frivillige om den vilde
start, hvor der var toiletter i gården og der
måtte slæbes kassevis af guldøl til Emtombed-koncerten, fordi elevatoren ikke
virkede. “Det er med til at skabe stedets
historie. Man vil være del af en identitet”,
siger hun. De frivillige får også et BETAmedlemskort, som giver dem gratis adgang
til spillesteder rundt omkring i byen. “Det
4
er meget identitetsbærende for dem og det
er sådan noget, de synes, er helt vildt fedt”,
siger Mikkel.
De unge frivillige
Unge frivillige bliver indimellem betragtet
som en meget krævende gruppe at arbejde med. Men BETA har på nogle punkter måttet justere forventningerne. “Vi
regnede med, at vi skulle imødekomme
meget besværlige, krævende grupper, der
alle ville booke bands og starte øverst i
pyramiden. Det har absolut ikke været
tilfældet. Der er rigtigt mange af dem, der
har en god forståelse for, at hvis man vil
enten arbejde i musikbranchen eller lære
noget om musikbranchen, så starter man på
gulvet og arbejder sig opad. Det kom lidt
bag på os, tror jeg”, fortæller Mikkel.
Samtidig har folkene på BETA dog også
erfaret, at de frivillige er et sted i deres liv,
hvor de får kærester, rejser til udlandet, skal
studere og alt muligt andet. De er flygtige
og det betyder, at man har måttet tage flere
frivillige ind; Simpelthen for at være sikker
på at kunne afvikle koncerterne hele året.
Af samme årsag skriver man også kontrakt
med de frivillige. “Ved at skrive kontrakt
Herover, til venstre og næste side: Koncertbilleder - Livestemning hos
Københavns frække lillebror.
Herunder: Frivilligkoordinator Kira og Booker Mikkel
Fotos af BETA
5
med dem i et halvt år forpligter de sig til
at tage et antal vagter pr. måned. Når vi
så starter på næste sæson, kan man melde
tilbage, om man vil tage en sæson mere. Så
en løbende dialog og forventningsafstemning er vigtig.”
Familien BETA
BETA har samtidig været opmærksom
på ikke at tage for mange frivillige ind, så
man bare bliver én i mængden. For det er
ikke dét, der skaber et tilhørsforhold eller
skaber ansvarsfølelse overfor stedet. “Vi har
fra starten været rigtigt gode til at skabe
en stemning for de frivillige. De føler, at
de bliver del af en familie og det tror jeg er
rigtigt vigtigt i dag, hvor mange har flygtige bekendtskaber og berøringsflader.”,
fortæller Kira, der af de frivillige er døbt
BETAmor. En del af de frivillige er studerende, der er flyttet til byen og gerne vil lære
nye mennesker at kende og få et tilhørssted.
De kommer samtidig også til stedet med
meget forskellig baggrund. “Rummelighed
6
er virkeligt, virkeligt vigtigt. Vi har nogle
mennesker, der har brug for tryghed. I en
grad der virkelig kom bag på mig.”, siger
Mikkel.
Der stilles krav
På trods af den familiære tone bliver stedet
dog kørt meget professionelt. Standarden
eller tempoet skal ikke være lavere, fordi det
er frivillige, der står i baren eller varetager
andre opgaver som garderobe, bandcare
eller lys. “Jeg går meget op i, at de er sat
ordentligt ind i opgaven. Hvis du sidder i
døren, skal du vide, hvem der spiller, hvad
supportnavnet er og hvilken genre det er.
Der er mange, der tænder på det faktum,
at det er frivilligt, men at der bliver stillet
professionelle krav”, slutter Mikkel. ■
FRIVILLIGCENTER AMAGER
FRIVILLIGCENTER SR-BISTAND PÅ NØRREBRO
FRIVILLIGCENTER VESTERBRO/KGS. ENGHAVE/VALBY
FRIVILLIGCENTER ENERGICENTER VOLDPARKEN I HUSUM
Er Københavns fire frivilligcentre!
www.frivilligkbh.dk
ET FRIVILLIGCENTER ER...
… for dig, der leder efter et frivilligt arbejde, og for foreninger, som vil have hjælp til
at hverve frivillige eller til at organisere sig.
I København ligger der frivilligcentre på
Vesterbro/Kgs.Enghave, Nørrebro, Amager
og i Husum. De arbejder for at gøre det
nemmere for dig at engagere dig i lokal
området.
Et frivilligjob …
... kan give både gode oplevelser, netværk,
personlig udvikling og professionelle udfordringer. Uanset om du ønsker at bruge dine
faglige kompetencer, har lyst til at kaste dit
ud i noget helt nyt, eller bare gerne vil gøre
en forskel for andre, er der et frivilligjob til
dig. Der er en stor mangfoldighed indenfor
det frivillige område og mange måder at
engagere sig på. Er du i tvivl, kan du altid
komme forbi og få sparring på nogle af de
tanker, du gør dig. Der vil også være mulighed for direkte henvisning til foreninger
eller projekter, der står og mangler frivillige
kræfter her og nu.
Frivilligcentrene har lokalkendskab og kan
give svar på dine spørgsmål og ønsker uanset din baggrund og erfaring.
dig. Vi tilbyder gratis foreningsbistand
indenfor følgende områder:
• Synliggørelse
• Kompetenceudvikling
• Rådgivning og sparring
• Viden og netværk
• Rekruttering af frivillige
En helt unik platform
I vores daglige arbejde er vi i kontakt med
foreninger, kommunen, virksomheder og
andre, der hver især arbejder med at skabe
velfærd og gode lokalsamfund. Og her har
vi en ganske særlig position: Fordi vores
sag er frivilligheden, og fordi vi arbejder
på tværs af grænser, kan og vil vi samle de
forskellige aktører og skabe dialog, erfaringsudveksling og nye initiativer.
På vores fælles hjemmeside www.frivilligkbh.dk kan du finde mere information
om de enkelte centre og praktisk information om fælles kurser, arrangementer og
netværk, hvad enten du er borger, forening,
virksomhed eller kommune. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte
os eller komme forbi og få en snak eller et
godt råd. ■
Er du en forening eller et projekt …
… vil vi også gerne gøre det nemmere for
7
Af Mads Faber Henriksen
Mange af os ligger i hængekøjen i sommerlandet, når
skoler og fritidstilbud holder lukket.
I Husum og Tingbjerg i det nordlige København sveder
frivillige og områdets børn i EnergiCenter Voldparkens
idrætshal og der er livlig aktivitet i de gamle undervisningslokaler. Tingbjerg og Husum holder feriecamp i tre
uger i juli for områdets børn og unge. Her arbejder frivillige, lokale foreninger, institutioner, DGI og Københavns Kommune sammen om at lave spændende tilbud
for områdets børn og unge.
FRIVILLIGE SVEDER I
SOMMERVARMEN
Rekordforsøg og gyserfilm
Cykelforeningen ABC tilbyder rekordforsøg på cykling, børnene kan designe
seje T-shirts og skuespillertalentet kan
afprøves på gyserfilmsholdet. Og så er der
tid til en god gammeldags gang fodbold
på plænerne. For at slå rekorder, indspille
gyserfilm og afholde de mange andre
aktiviteter skal der dagligt ca. 20 medhjælpere til. Heraf er en stor del frivillige
fra lokalområdet omkring EnergiCenter
Voldparken.
Feriecamp handler om gode oplevelser
I den gamle gymnastiksal møder vi Laith
og tyve drenge og piger, som gerne vil
prøve at fægte. Laith kommer fra Nørrebro
Fægteklub, men bruger sin sommerferie på
feriecamp forskellige steder i byen.
Normalt tænker vi på fægtning som en
gentlemansport fra de finere engelske
kostskoler. “Det er en sej måde at slås på”,
siger en af drengene. Laith ved godt, at pigerne og drengene er inspireret af film med
voldelige fægtescener, når de første gang
tager en kårde i hånden. “Men fægtning
handler om selvkontrol, disciplin og respekt
for modstanderen”, understreger Laith.
8
Laith bruger sin ferie på at give børnene en
oplevelse. “Selvfølgelig vil jeg gerne have
flere børn til at fægte i forening, men det
handler også om at tage nogen af børnene
ind fra gaden og give dem en god oplevelse.
Måske kommer der en eller to fægtere ud
af det”. Efter et par timer får børnene et
indblik i, hvad det kræver at være en del
af et fritidstilbud. Det kræver disciplin og
det kræver, at de behandler de frivillige og
hinanden med respekt.
Ind imellem må Laith sætte sig selv i
respekt for at styre gruppen af drenge.
Indenfor de første tyve minutter sender
Laith resolut tre af drenge hjem. “De ville
ødelægge det for de andre. Vi skal tænke
på gruppen”, siger Laith. Engang imellem
hæver han stemmen for at dæmpe børnenes
begejstring. Kården er potentielt et dødeligt
våben.
Det hele værd
Anja bor i Husum og er kommet med i
feriecampen igennem sit engagement på
EnergiCenter Voldparken. I feriecampen
hjælper hun med til at holde styr på børnene som laver gyserfilm med foreningen
Feriecamp handler
om venskab og
kærlighed. Billedet
er taget af Amina,
og er vinderbillede i
fotokonkurrencen på
feriecampen.
Livsbanen og design af T-shirts i syforeningen 7arts. Hun er med lidt over det
hele. “Børnenes smil bærer dagen igennem
for mig og samler mit fokus. Jeg er forelsket
i mit arbejde” siger Anja begejstret. Takket
være frivilligt arbejde og tilknytningen til
aktiviteter omkring EnergiCenter Voldparken er Anja på vej tilbage på arbejdsmarkedet og tilbage til livet. Anja er ikke bange
om at fortælle om sin belastede opvækst på
Vesterbro, hvor sommerferier blev tilbragt
i et billardlokale. Hun kan se nogle af de
samme mønstre hos børn i Tingbjerg og
Husum. Anja har selv brugt lang tid på at
komme ud af smerten fra sin barndom. Nu
er hun selv en af de stabile voksne for børnene i feriecampen, som hun selv kalder det.
Feriecamp i udsatte boligområder
Feriecamp er et koncept udviklet af Københavns Kommune, som inddrager frivillige
og lokale foreninger i arbejdet med børn og
unge i udsatte byområder. Håbet er selvfølgeligt også, at flere efterfølgende har fået
lyst til at melde sig ind i en forening eller
gøre aktiv brug af lokalområdets andre fritidstilbud. Tingbjerg og Husum er betegnet
som et udsat og utrygt område i Køben-
havn. De udsatte boligområder kendetegnes ved mange beboere udenfor arbejdsmarkedet og en høj andel af beboere fra
ikke vestlige lande. Mange børn og unge er
ikke en del af foreningslivet og områderne
præges af hærværk særligt i ferierne.
Frivillige er brobyggere
De lokale frivillige, samt foreninger som
fægteklubben og cykelklubben fungerer i
høj grad som brobyggere mellem områdets
børn, foreningerne og fritidstilbud. EnergiCenter Voldparken er startet af lokale
ildsjæle i forbindelse med nedlæggelsen
af Voldparkens Skole og fungerer som
mødested for frivillige i Brønshøj Husum.
Samarbejdet mellem foreninger og institutioner på stedet giver en bedre udnyttelse
af de ressourcer, som er tilstede i lokalområdet. Derfor er det et naturligt sted at
afholde feriecampens aktiviteter. Håbet er,
at mere samarbejde og flere aktiviteter med
lokale frivillige kræfter, foreninger og institutioner kan være med til at løfte et udsat
boligområde. ■
9
Af Maria Norup Hertz
Virksomheders sociale ansvar (CSR) har for alvor vundet indpas i dansk erhvervsliv. Men det populære begreb
er svært at definere. Det stiller krav til både virksomheden og foreningen, hvis samarbejdet skal bære frugt.
For brillefirmaet Louis Nielsen og værestedet Gang i
Gaden gav samarbejdet dem et nyt syn på, hvordan man
sammen kan tage socialt ansvar.
NYT SYN PÅ CSR
Dagens menu: briller med avec
På en grå og råkold december morgen står
en gruppe brugere fra værestedet Gang
i Gaden klar til afhentning på hjørnet
af Istedgade og Saxogade på Vesterbro.
Humøret er højt. Alle står vi og venter
på den bus, der skal transportere os ud til
Louis Nielsens nordiske chefkontor, hvor
vi er inviteret til julefrokost. Menuen byder
blandt andet på synsprøve og brillevalg –
en lidt utraditionel sammensætning. Men
bag gemmer sig historien om et vellykket
samarbejde mellem en lille socialforening
og et stort internationalt brillefirma. Så for
brugerne er dagen i dag en festdag, hvor
der ud over nye briller er mulighed for at
besøge den virksomhed, som det seneste
år på forskellig vis har støttet dem. For
Louis Nielsen er det endnu et tiltag, som
skal bringe dem tættere på at “Give back to
Community”. Et motto som Louis Nielsen
nordiske chefkontor siden 2010 har haft
til opgave at omsætte til virkelighed. Her
afslørede en meningsmåling blandt firmaets
medarbejder nemlig, at de gerne ville tage
et større samfundsmæssigt ansvar. Derfor
fik projektleder Signe Devantier Michelsen
til opgave at lave en strategi.
10
Briller eller ej – så længe vi er i øjenhøjde
“Jeg kan huske, at det var svært at finde
frem til en fælles ide. Nogle vil gerne samle
penge ind, mens andre gerne ville stå i
en genbrugsbutik. Derfor nedsatte vi en
lille gruppe, der udviklede Give back to
Community-mottoet”, fortæller Signe. “Vi
ville ikke bare give en pose penge. Vi ville
gerne give noget af os selv - være med hele
vejen. Det er nemlig mere virkelig, når man
ser det ske”, fortætter hun. Resultatet blev
et samarbejde med Kristeligt StudenterSettlement. En selvejende institution
baseret på frivilligt arbejde der i over 100 år
har arbejdet for socialt og kulturelt ligeværd
på Vesterbro. Under parolen “Kom, som
du er – det gør vi!”, driver de værestedet og
aktiveringstilbuddet Gang i Gaden. Her
fandt Signe og hendes kollegaer et sted, der
rummede mange muligheder for et aktivt
engagement. De mødte tilmed nogle mennesker, der ikke bare ville have deres penge,
men gerne ville samarbejde og udveksle
kompetencer og erfaringer. “Det afgørende
for os var, at de ville os – et ligeværdigt
samarbejde og et tilbud uden forpligtigel
ser”. Sådan begrunder forstander Johs
Bertelsen Settlementets valg om at indgå et
partnerskab med Louis Nielsen.
Et lykkeligt ægteskab
Et suppekøkken, en gadefest og en bogreception - alt sammen er det eksempler på
arrangementer, de to partner har udviklet
og afholdt sammen. Forud for dette har
de to brugt en del tid på at lære hinanden
at kende og finde et fælles fodslag. Både
Signe og Johs er enige i, at projektet kun
lykkes, fordi det er et lykkeligt ægteskab
for begge parter. “Det var et godt match,
hvor vi valgte hinanden”, udtaler Signe og
Johs Bertelsen er enig, “Det gav mening,
fordi vi kunne bruge hinanden til noget”.
Tilbage på Louis Nielsens hovedkontor er
stemningen høj. Julen står for døren og i
det store konferencelokale sidder brugerne
fra Gang i Gaden spændt og venter på,
at det bliver deres tur til at komme hen i
optikerstolen. Der bliver småsnakket og
pludselig udbryder en kvinde, “Jeg tror vist,
vi alle har fået et nyt syn”. ■
Gang i Gadens brugere på
brillejagt
11
Af Anita Ponti
EN ANDEN VEJ UD
Reklamekampagnen “En anden vej
ud” slog i foråret hul igennem medierne og ramte os alle ikke mindst
målgruppen, selvmordstruede mænd
mellem 30 og 60 år.
“Jacob. Husk, at du skal være god ved mor,
og at jeg altid har elsket dig meget højt.
Men jeg bliver nødt til at forlade dig, fordi
jeg er blevet for syg til at leve mere. Når din
tid kommer, ses vi i himlen. FAR.” Sådan
lyder et af de afskedsbreve, som Livslinien
valgte ud til reklamekampagnen “En anden
vej ud”, som kørte i marts måned i år. Brevet er 30 år gammelt og kommer fra USA,
men er autentisk. At det er autentisk var
vigtigt for Livslinien, der gerne ville vise et
udsnit af virkeligheden, som den ser ud for
nogle mennesker og på den måde nedbryde
tabuet omkring selvmord i Danmark. “Vi
bliver nødt til at gøre det mere almindeligt
at tale om selvmord i Danmark, hvor det
stadig er et stort tabu. Ved at tale om det
gøres det mere legitimt at søge hjælp og
det var netop, hvad vi ønskede, at kampagnen skulle være med til”, siger kommunikationsmedarbejder Simon Witting fra
Livslinien.
Hvert år forsøger cirka 10.000 danskere at
begå selvmord. For 600 hundrede lykkes
det. Af de 600 hundrede er 3 ud af 4 mænd.
Derfor var kernemålgruppen for kampagnen mænd mellem 30 og 60 år. En gruppe
Et af kampagnens afskedsbreve som det tog sig som Livslinien har haft svært ved at nå
ud, i aviser.
12
AdPeople - Foto: Martin Juul
STøT oS på
Facebook
Tænker du på selvmord?
Fortæl os om det.
Så meget eller så lidt du vil.
Men fortæl os om det.
Det er derfor vi er her.
Din henvendelse er anonym.
EN ANDEN VEJ UD
70 201 201
SKRIVDET.DK
13
ud til, men siden kampagnen kørte, har
Livslinien kunne måle en stigning på 54
procent i antallet af henvendelser fra mænd.
“Vi mener, at det både er et spørgsmål
om manglende information, men også
et spørgsmål om at ændre en kultur i det
danske samfund, der bunder i kønsroller.
Mænd føler det som en endnu større skam,
når de skal søge hjælp – især når det hand
ler om så alvorlige tanker som selvmord”,
siger Simon Witting, der også er glad for, at
kampagnen blev meget positivt modtaget
af pressen.
Medierne
De fleste større danske dagblade skrev
artikler om kampagnen og P1 og P3,
DR, TV2, Update og Aftenshowet lavede
indslag, hvor Livslinien blev inviteret til at
komme og fortælle om selvmord og om,
hvordan man kan få hjælp ved Livsliniens
telefon og netrådgivning. På den måde
virkede kampagnen også som en branding
af Livslinien, så endnu flere danskere i dag
ved, hvor de skal henvende sig i tilfælde af
selvmordstanker. “Reklamekampagnen har
hjulpet os mere, end vi havde turdet håbe
på. Den har slået et helt unikt hul igennem
til målgruppen, brandet os og skabt kontakt
til journalister, som er guld værd for en organisation som Livslinien, der ikke har de
helt store midler”, siger Simon Witting.
Vandt konkurrence
Kampagnen, der kørte i både biografer,
på TV og som kunne opleves på busser i
hele Danmark, kostede omkring 5 millioner kroner. Et budget som Livslinien
aldrig nogensinde havde haft råd til, hvis
organisationen ikke havde vundet reklamekampagnen i en konkurrence. “Vi var så
heldige at vinde den her kampagne ved at
skrive en ansøgning til markedsføringsfirmaet, Husets Markedsføring, der hvert år
laver en konkurrence som organisationer,
der har et formål, de gerne vil have mere
frem i mediebilledet, kan deltage i”, siger
Simon Witting, der selv var involveret i
hele processen. I samarbejde med folk fra
reklamebranchen udarbejdede Livslinien en
slags manuskript af kampagnen, som blev
14
udbudt i markedsføringskredse, hvor forskellige reklamebureauer kunne byde ind.
Herefter blev det bedste produkt udvalgt.
Hvad har I nu tænkt jer at gøre i Livslinien?
“Vi kunne godt tænke os at blive ved med
at beskæftige os med den samme målgruppe, da en kampagne sjældent er nok. Vi
vil også gerne informere flere danskere og
blive ved med at nedbryde tabuet omkring
selvmord i Danmark. Derfor er vi i øjeblikket i gang med forskellige samarbejder,
der forhåbentlig fører til nogle kampagner,
som kan blive permanente nogle steder i
gadebilledet. Derudover er vi begyndt på
at komme ud hos private og fortæller om
det selvmordsforebyggende arbejde, som
vi laver i Livslinien. Endelig arbejder vi på
at komme ud på virksomheder, så alt i alt
prøver vi at informere fra så mange vinkler,
som vi nu kan”, understreger Simon Witting. ■
Livslinien modtager årligt mere end
13.000 henvendelser fra mennesker med
alvorlige selvmordstanker eller med dybe
livskriser. Siden 1994, hvor Morten Thomsen, der er initiativtager og bestyrelsesformand, opstartede Livslinien, har organisationen haft over 100.000 opkald og har
siden 2005 været på finansloven.
Af Annabeth Petersen
FRIVILLIGPOLITIKKEN
FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN
I de senere år har det frivillige sociale
arbejde haft et stort offentligt fokus, hvilket
blandt andet har udmøntede sig i sidste års
frivillighedsår som fejrede frivilligheden.
Der er i de senere år også udført talrige undersøgelser omkring det frivillige arbejdes
omfang, rolle og betydning i samfundet.
Formålet har været at støtte og klarlægge
det frivilliges arbejdes potentialer til at
bidrage til sociale opgaver i velfærdssamfundet.
Der findes således en stærk tro på den
frivillige sektors betydning og dens potentialer til løsningen af en række påtrængende samfundsmæssige problemer. Dette
har resulteret i lovgivninger, der har styrket
de frivillige organisationers muligheder
for at skabelse af projekter samt øget deres
muligheder for offentlige støtte. Samtidig
har det frivillige arbejde været en sektor
i kraftig vækst. Hvor det i 1993 var ca.
en fjerdedel af befolkningen, der udførte
frivilligt arbejde, er det i dag omkring en
tredjedel. Men arbejdet i den frivillige
organisation hænger kun sammen, så længe
der er frivillige kræfter nok til at bære det.
Derfor må organisationen finde en balance
mellem arbejdsopgaver og krav til de frivillige, således at det giver mening og bidrager
positivt til den frivilliges øvrige liv.
Projekter som frivillige organisationer
varetager spænder over en bred kam, som
involverer mangfoldige formål og målgrupper. Mange projekter indenfor frivilligt socialt arbejde er målrettet sårbare
befolkningsgrupper såsom mennesker med
misbrugsproblemer, børn med sociale vanskeligheder og mennesker i integrationsvanskeligheder. Således stiller projekter til
disse målgrupper krav om en kvalitetsmæssig sikring af det sociale arbejde, dels for at
kunne yde en brugbar hjælp til målgruppen,
men samtidig for at beskytte de frivillige
medarbejdere mod vanskeligt håndterbare
situationer. Foreningen Grønlandske børn
er en af de foreninger, der arbejder med en
15
yderst sårbar og overset målgruppe. Det er en forening som har
taget konsekvensen heraf og udformet
en udførlig og gennemarbejdet frivilligpolitik, som alle frivillige medarbejdere introduceres til, inden de starter i foreningen.
Deres frivilligpolitik beskriver baggrunden
for hvorfor netop frivillige varetager den
specifikke opgave. Samtidig ekspliciteres
det, at det frivillige arbejde ikke er en
erstatning for professionelt arbejde men
derimod beskrives de frivilliges rolle og
pligter. Ligeledes beskrives det hvad de
frivillige kan forvente fra foreningen, i form
af samarbejdsrelationer, kurser og organiseringen af det frivillige arbejde. Frivilligpolitikken blev til på baggrund af et seminar gennemført med konsulentbistand fra
Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Der
udformedes således et udkast til en frivilligpolitik, som sendtes til høring blandt alle
frivillige og medarbejdere. Baggrunden for
at udvikle en udførlig frivilligpolitik stammer fra årene 2008 - 09, hvor Foreningen
Grønlandske Børn voksede eksplosivt og
etablerede projekter med frivillige i både
Grønland og Danmark. Fra kun at have få
frivillige voksede foreningen i disse år til
mellem 80 og 100 frivillige. Projekterne
16
etableredes med frivillige i mindre grupper
i forskellige byer i Grønland og Danmark.
De frivillige befandt sig således væk fra
sekretariatet, hvorfor det var nødvendigt
at eksplicitere, hvilke rammer og værdier
projektet og de frivillige, arbejder indenfor.
Samtidig var frivilligt socialt arbejde på
det tidspunkt ikke så udbredt i Grønland,
og frivilligpolitikken blev en indgang til
at klæde de frivillige på til den indsats, de
stod over for i projekterne. Projekternes
målgruppe er sårbare børn, som ofte lever
socialt isoleret og har brug for støtte til at
blive en del af fællesskaber eller støtte til
integration i Danmark. Projekterne søger
bl.a. at give børnene en bedre trivsel samt
give dem muligheder for at danne venskaber. Derfor organiseres eksempelvis
kolonier for børn og familieaktivitetsdage
som nogen af projekterne. Af hensyn til
målgruppens sårbarhed fandt foreningen
det nødvendigt at signalere, at arbejdet med
målgruppen kræver særlige hensyn. Hos
foreningen Grønlandske Børn handler det
dels om, at de frivillige er rollemodeller for
børnene. Dels at de frivillige møder børnene med en anerkendende tilgang og hele
tiden er opmærksom på deres kompetencer
og ressourcer. Dels at være bevidst om at
kontinuitet i relationerne er vigtige for sårbare børn og derved omkostningerne ved
at forlade projektetet. Derfor underskrives
en frivillighedsaftale med de frivillige, når
de starter i et projekt, som definerer forventninger til den frivillige samt organisationens forpligtelser overfor den frivillige.
Samtidig handler frivilligpolitikken om at
skabe mening for de frivillige, ved at organisationen klart har defineret formålet og
rammerne for projekterne. På denne måde
bliver det tydeligt, hvilken forskel de frivillige gør ved deres indsats. Med til at sikre,
at den frivillige indsats giver mening for de
frivillige, er også de årlige frivilligsamtaler,
hvor den enkelte frivillige over for projektmedarbejderen får mulighed for at fortælle
om sine erfaringer i et projekt, både de
positive og negative erfaringer, og hvad der
motiverer. Denne viden kan projektmedarbejderen bruge til at organisere frivilligindsatsen, så den tilgodeser den enkelte
frivillige. Hos Foreningen Grønlandske
Børn oplever man , at målgruppen ofte har
et behov for professionel støtte, men at den
frivillige indsats er uvurdelig. Det møde
med et barn som frivillige tilbyder, handler
om en menneske-til-menneske relation,
hvor man gerne vil hinanden. Det bidrager
til glæde og øget selvværd og mod til at
indgå i relationer med andre.
Med foreningens frivilligpolitik søges det
at sikre, at både børnene og de frivillige
har gode oplevelser og dermed at sikre
kvaliteten i det frivillige sociale arbejde. ■
17
HÅNDVÆRKERE ER
DA OGSÅ FRIVILLIGE
Rundt om bordene i gården summer det af
snak, jokes og høj latter. De unge drenge
og piger er i gang med hvert deres eksamensprojekt, som snart skal være færdig.
Men lige nu nyder de en pause. Gabriel er
17 år. Han ligner ikke den typiske frivillige ville nogen sige. Med malerklatter på
hænder og tøj, og karseklippet hår sidder
han og griner. Han går på grundforløbet på
TEC i Gladsaxe. Han arbejder hårdt for
at få sit eksamensprojekt færdigt, så han
kan starte på sin lærerplads efter sommer.
Gabriel vil gerne være maler. Udover at
forberede sig til sin eksamen er Gabriel
også frivillig mentor for en anden ung på
skolen. “En mentor er ligesom en ven”,
fortæller Gabriel og fortsætter, “Jeg hjælper
ham både fagligt og socialt, så han føler
sig godt tilpas i klassen, men jeg laver ikke
hans opgaver. Jeg hjælper ham bare med at
komme i gang”, smiler Gabriel.
Unge forstår unge bedst
For Gabriel har det været en gevinst at
være frivillig. “Jeg har fået et andet syn på
mennesker, som har problemer, jeg ikke selv
kender til. Jeg er også blevet endnu bedre
til at lytte til og forstå andre mennesker”.
Dog er det ikke kun på et personligt plan,
at han mener, man får noget ud af at lave
frivilligt arbejde, “hvis en malermester ser,
18
Af Rikke Prip Estrup
På Teknisk Erhvervsskole Center i
Gladsaxe har de gennem de sidste to år
etableret en frivillig mentorordning. Det
har vist sig at være en kæmpe succes.
at man har lavet frivilligt arbejde, tænker
han, at man er en person med overskud og
derfor kan klare flere forskellige ting i sin
hverdag”.
Gabriel har været frivillig mentor i to
måneder og ifølge ham er et af de rigtig
stærke aspekter ved mentorordningen ung
til ung-relationen. “Tilliden til en person på
sin egen alder er højere end til en voksen.
Man kan betro sig til hinanden på en helt
anden måde, når man er på samme alder og
man forstår hinanden, fordi man laver de
samme ting til hverdag”.
Frivilligt arbejde giver bonus
Koordinatoren Helene er helt klar på
gevinsten ved den frivillige mentorordning.
“De unge mentorer får et selvtillidsløft ved
at være frivillig og oplever at gøre noget
særligt for andre mennesker. De føler sig
betydningsfulde og er stolte af at kunne
hjælpe. Samtidig lærer de at give viden
videre og sætte ord på det, de laver”.
Helene er heller ikke bleg for at fortælle, at
hun er sikker på at mentorordningen har
hjulpet nogen af de unge mennesker på
TEC med at gennemføre deres uddannelse.
Faktisk er det sådan at en række af de unge,
som har haft en mentor, selv ender med at
blive mentor for andre elever.
De unge, som vælger at blive mentor
for andre elever, kommer på et dagskursus, hvor de lærer om kommunikation,
kropssprog og taler om, hvilke problemer
der kan være skyld i, at nogen har en
bestemt adfærd. Derudover får de lov at
fortælle deres egen historie og hvad de er
gode til, så de på den måde får skabt ideen
om deres egne ressourcer som mentor.
Gabriel og hans mente er en af de næsten
200 andre mentor-mentepar, som men-
torordningens koordinator Helene har
etableret på TEC Gladsaxe igennem de
sidste to år. “I starten skulle de unge lige
se projektet an. Der er jo ingen, som gider
stille sig op og sige, at de har brug for hjælp
og slet ikke i den alder. Men lidt efter lidt
gik det op for dem, at det var fedt, at nogen
kunne hjælpe med det, der var svært”,
fortæller Helene begejstret. ■
Gabriel og hans
mente
19
Af Bo Johnsen
Daghøjskolen på Peder Lykke Centret udbyder et stort kursusprogram for
førtids- og folkepensionister i København. Den er et tilløbsstykke for både
elever og ikke mindst for de 53 frivillige, som hjælper med at holde højskolen i gang. De frivillige underviser i så vidt forskellige emner som slægtsforskning, kokkeskole for enkemænd og squaredance for blot at nævne
nogle få. Andre laver medlemsavis, passer kaffestuen og genbrugsbutikken
eller sidder i Højskolerådet og bestyrelsen.
FRIVILLIG PÅ DAGHØJSKOLEN
20
Engagement og ejerskab
Anita på 50 år har været frivillig hos
daghøjskolen i 8 måneder nu og passer
kaffestuen. Hun fremhæver især den gode
stemning som væsentlig for det store
engagement. “Jeg har følt mig hjemme fra
dag 1, hvor alle kom og gav mig hånden.
Jeg har mødt de gladeste mennesker her
på daghøjskolen og der er altid nogen til
at tage imod dig. Det giver mig så meget
positivt i hverdagen, at jeg også har energi,
når jeg kommer hjem.”
Lederen af daghøjsskolen, Jeanne Christoffersen, gør sig da også mange tanker om,
hvordan man skaber de bedst mulige vilkår
for de frivillige. En af grundtankerne er, at
de frivillige i høj grad er med til at skabe
deres eget frivilligjob. “Hvis folk kommer
med kompetencer eller en god idé og har
en pædagogisk baggrund for at undervise,
så opretter vi et hold”.
Det er samtidig vigtigt for hende, at de
frivillige selv skal skabe rammerne for det
arbejde, der skal udføres. “Selvfølgelig skal
der være et fundament som de taler med
mig om, men hvem har lyst til at lave frivilligt arbejde, hvis man siger ’du skal lave fra
a til b, for sådan gør vi altid her’? Det er
initiativdræbende.”
Hans på 67 år startede i kaffestuen for to
år siden, men er siden også blevet involveret i stedets bestyrelse og har netop startet
et hold op med bækkenbundstræning for
mænd; På eget initiativ. “Stedet og atmosfæren her i huset får noget særligt frem.
Det begyndte at boble frem med flere og
flere idéer til min store forbavselse. Det
er så sjovt, selvom det selvfølgelig ikke er
alt, der bliver til noget. Jeg føler næsten at
jeg sidder som en teaterdirektør, som skal
planlægge et år eller to fremad. ”
Hans og Anita - Frivillige på Daghøjskolen
Peder Lykke Centret
Fotograf: John Rasmussen
at snakke med hele tiden. Det har været en
stor tryghed.” På daghøjskolen er en del af
denne tryghed, at man næsten altid starter
i en form for sidemandsoplæring med en af
de andre frivillige eller en ansat. Samtidig
bliver man fra starten sat ind i, hvor man
kan hente hjælp og opbakning.
Anerkendelse
På daghøjskolen har man netop fået lavet tshirts og forklæder med påskriften ’frivillig
på daghøjskolen’. “Så det bliver synligt. Så
folk kan se, at de her mennesker er med til
at få daghøjskolen til at køre”, siger Jeanne
og fortæller også om den store årlige fest
for de frivillige, hvor hun selv render rundt
og serverer til stor morskab. “Det vigtigste
er dog den daglige anerkendelse, hvor man
får synliggjort at de her mennesker udfører
en vigtig funktion”.
“Der bliver gjort rigtigt meget ud af de
frivillige her”, siger Anita, der har været
frivillig i mange andre sammenhænge. Hun
mener generelt, at det er vigtigt at man får
fortalt, hvor meget de frivillige gør rundt
omkring lokalt. Hans mener at man burde
uddele en elefantorden til de frivillige.
Han har fundet en udgave i sæbe, som han
mener er passende.
De frivillige på daghøjskolen ligger
primært i alderen 65 til 86 år og Jeanne
Christoffersen har længe været forarget
over betegnelsen ’ældrebyrde’, da hun
mener at de ældre stadig har masser at byde
på og kan bidrage med et positivt selvbillede af seniorborgernes indsats i samfundet.
“De frivillige kan ændre sådan et ord som
ældrebyrde med deres indsats og det synes
jeg at de gør hamrende godt”, slutter hun
med en knytnæve i bordet og et kæmpe
smil. ■
Tryghed
Samtidig betoner Hans også, at det er
vigtigt med tryghed i det frivillige arbejde.
På det nye kursus i bækkenbundstræning er
de to undervisere. “Det er rigtigt godt, når
man laver pionerarbejde. Så har man nogen
21
Af Esben Theis Jensen
Torben Larsen er formand for Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde. Kontaktudvalget har mange aspekter, men jeg er mødtes
med ham for at snakke om ét specifikt aspekt
- den rolle kontaktudvalget spiller i synliggørelsen af de frivillige sociale foreningers i
det politiske landskab.
VIS HVAD DU
STÅR FOR
Mange mindre foreningers eksistens
afhænger af den funding, de modtager
fra statslige og kommunale midler. Derfor er det utrolig vigtigt at fremhæve
foreningernes arbejde og deres betydning
for samfundet. De fleste foreninger benytter en blanding af traditionel markedsføring og PR. Det er dog de færreste,
der har en egentlig aktiviteter for at være
meningsdannende og skabe synlighed om
deres sag blandt politikerne.
Kontaktudvalget, der er en forholdsvis ny
foranstaltning, er et forsøg på at få samlet
den frivillige og kommunale verden og
skabe kontakt på tværs, mens foreningerne
formår at få en samlet stemme i forvaltningen. Det er med til at skabe en gensidig
respekt.
Kontaktudvalgets arbejde antager som
udgangspunkt en vis form for fortaler virksomhed, hvordan ser i jer selv i forhold til den
rolle?
“Fortaler rollen skal i princippet hænges
op på konkrete sager. Det er ikke kontakt
udvalgets, men foreningernes opgave. Det
vi kan gøre er at være med til at udvikle
22
foreningerne til at være fortalere. Vores
fortaler rolle er i virkeligheden af en mere
principiel karakter, blandt andet ved at være
med til at fastholde de grænser, der er mellem det frivillige og professionelle arbejde.”
Kan du give mig et eksempel på, hvad principielle sager er for jer?
“En af de markante udfordringer vi har er
anvendelsen af frivillige på institutioner. En
væsentlig del af frivilligcentrenes rekrutteringsarbejde sker i dag til foreninger,
som laver egentlig traditionelt frivilligt
arbejde, men det bliver ændret. Det er så
kraftigt italesat, at de frivillige skal ind og
hjælpe med at løse velfærdsopgaverne. I
den frivillige verden mener vi, at de frivillige kan komme ind som noget ekstra,
mens nogle dele af den politiske verden ser
det som arbejdskraft. Kontaktudvalget har
en væsentlig rolle i forhold til at ridse den
skarpe grænse op, der skal være, men den
grænse flyder. Ved at drøfte det i kontakt
udvalget og tage sager op med kommunen
giver det os mulighed for at diskutere
det på et ordentligt niveau først og der
efter tage en sag op, hvis ikke vi kan nå til
enighed.”
Og hvad afgør så, hvilke sager kontaktudvalget beskæftiger sig med?
“Det er en kombination af flere ting.
Selvfølgelig er det en reaktion fra medlemmerne, der er en bredt sammensat kreds.
Det er også de høringer, vi får fra kommunen. Når de ønsker at inddrage frivillige,
skal det høres i kontaktudvalget. Det mest
synlige her er §18, hvor processen kommer
til høring i kontaktudvalget.”
Kan den generelle fortaler rolle ligge ude hos
den enkelte forening?
“Ja det mener jeg helt klart. Jeg tror også
det lykkes, specielt på områder hvor kommunen har svært ved at løfte opgaven.
Et eksempel er udsatte området. Jeg kan
ikke forestille mig, at en organisation som
Kirkens Korshær ophører med at være
fortaler. De er jo meget mere fortaler, end
vi kan være, fordi de er det på et meget
specifikt område og for en gruppe, der ikke
kan tale selv. Det mener jeg også er, hvad
fortaler rollen er og er kernen i enhver
forening; at påtage sig en rolle for nogen
der er for svage til at udtale sig om, hvad de
er udsat for.”
Tror du, at foreninger er nervøse for, at
en fortaler rolle kan have en negativ indvirkning på foreningens arbejde?
“Jeg har i hvert fald mange gange set en
frygt for at være for markant. Frygten for at
sige sin mening. Jeg tror det at jagte efter,
hvad der nu er comme-il-faut i øjeblikket er en misforstået måde at lave fortaler
arbejde på. Jeg er overbevist om, at man
skaber meget mere respekt for sin forening,
hvis man tør sige, hvad man mener. Det
er så vigtigt, at man signalerer ægthed og
indignation i forhold til det, man arbej
der med og står for. Det er det, man får
midlerne og respekten for.” ■
Hvad hvis en forening ikke har
ressourcer til at være fortaler for
deres sag, hvem tilfalder det så?
“Det er blandt andet det,
vi har kontaktudvalget og
frivilligt forum til. Jeg synes
bestemt også, at en udbygget grad af solidaritet
ville klæde organisationerne.
Solidariteten er ganske god i
den frivillige verden, men den
skal udbygges. Det er derfor, at
rekrutteringsfasen af de frivillige
er så vigtig. Det handler ikke bare
om at finde en, der kan besøge
de ældre på plejehjemmet eller
lave kaffe, men også kunne
rumme den indignation at være
fortaler. Det er ikke noget, der
bare skal ligge hos en bestyrelse
eller en leder. Det skal gennemsyre
hele den forening eller organisation,
man har.”
23
else og
De be dste vilkår - om mo dtag
orga nisering af frivillige
blive i foreningen, er
Skal de frivillige have lyst til at
velkomne og at begge
det nødven digt, at de føler sig
gerne til hinandens
parter har afklaret for ventnin
hva d and re gør for at
engagement. Se eksemple r på,
ligt og socialt.
integre re nye frivillige både fag
frivillig he d
Fremtidens frivillige - om un g
illige har and re forDen nyeste generation af friv
ejde. Det han dle r ikke
ventnin ger til det frivillige arb
go de sag, men og så om
læn gere kun om at tjene den
er. Bliv klo gere på, hva d
at sty rke sine egne kompetenc
e.
der engage rer de unge frivillig
R og
To ve je til nye muligheder - CS
fund raisin g
r elle r en anden vinkel
Man gle r foreningen nye kræfte
give et friskt pust i
på det daglige arb ejde? CSR kan
n og samarb ejd s
dagligdagen, både for foreninge
g er det muligt at løfte
partne rne. Gen nem fun draisin
re ressourc er til. Fin d
opgave r, der elle rs ikke ville væ
og se, hva d and re har
de ret te samarb ejd spa rtnere
g jort.
tion og
Tal din sa g - politisk kommunika
sy nliggørelse
Fortale rvirksomhed
Savner I fokus på jeres sag?
gøre en verden
og ordent lig ma rke dsføring kan
ikke altid at koste hele
til forskel - og det behøver
er og hør hvo rda n
næste års bud get. Få go de idé
.
and re har opnået øget omtale
Bladet er blevet til med støtte fra