11. – 19. januar 2014 i tivolis koncertsal le a i er t a m e i d tu S ”La Verita når det sublime” La Presse ”Som en drøm med åbne øjne” Le Journal de Montreal Spilledage og tider: tir-fre kl. 20 lør kl. 14 + kl. 20 søn kl. 14 + kl. 17 + kl. 20 Varighed: 125 minutter inkl. pause Sprog: Dansk og engelsk. Sange er på Italiensk produceret af: COMPAGNIA FINZI PASCA i co-produktion med REPUBLIQUE | manuskript, iscenesættelse, co-design af lys og koreografi: DANIELE FINZI PASCA | produktion og dramaturgi: JULIE HAMELIN | musik, lyddesign og co-design af koreografi: MARIA BONZANIGO | kostume design: GIOVANNA BUZZI medvirkende: MOIRA ALBERTALLI, JEAN-PHILIPPE CUERRIER, ANNIE-KIM DÉRY, STÉPHANE GENTILINI, ANDRÉE ANNE, GINGRAS-ROY, CATHERINE GIRARD, JAMES KINGSFORD-SMITH, EVELYNE LAFOREST, DAVID MENES, MARCO PAOLETTI, FELIX SALAS, BEATRIZ SAYAD, ROLANDO TARQUINI Om studiematerialet Nu skal der nydes, føles og opleves med alle sanser. Med LA VERITA (sandheden) inviteres I til en uforglemmelig drømmerejse og helt særlig æstetisk oplevelse ! Forestillingen er en hyldest til Salvador Dalí, instrueret af mesterinstruktøren Daniele Finza Pasca. For ham er sandheden; at alt, hvad vi har drømt og forestillet os, er en del af vores minder. Studiematerialet er tænkt som et alsidigt inspirationskatolog til arbejdet med forestillingen i mange forskellige fag. Der er mange tilgange og veje at arbejde med La Verita, Salavdor Dalí, Surrealismen, Nycirkus, Psykoanalyse; Freud og Jung samt myten om Tristan og Isolde på. Fag der er oplagte at bringe i spil er; billedkunst, idræt, dans, spansk, fransk, kulturfag, italiensk (sangene), filosofi, psykologi, dansk, dramatik, mediefag og AT. Lad dig inspirere af materialet til din undervisning. God fornøjelse Andre citater om sandheden: Hvor nær ligger Mennesket ellers trods al sin Viden ved Galskab ? Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee? Alt maa til syvende og sidst basere sig paa et Postulat; men i det Øieblik det saaledes ikke længere staaer udenfor ham, men han lever deri, først da er det ophørt at være ham et Postulat. (Dialectik – Disput.) Søren Kierkegaard, 1835. •• • » I virkeligheden ved vi intet, for sandheden ligger i dybet « – Demokrit » Tvivlen er vishedens begyndelse « - Aristoteles » Sandheden er, at der ikke findes nogen sandhed « – Pablo Neruda Indholdsfortegnelse: s.1Forside s.2 Om studiematerialet s.3 Om forestillingen - NYCIRKUS: EN DRØMMEREJSE MED SALVADOR DALÍ s.4 Mad Tristan: The stage curtain s.5 Tristan og Isolde s.7 La Verita (sandheden) s.9 La Verita- nycirkus s.10 La Verita - En hyldest til Salvador Dalí. Biografiske oplysninger om Salvador Dalí. s.12 Dalí – et utroligt skaldyr - Uddrag fra artikel om Salvador Dalí. La verità studiemateriale 2 Om forestillingen - Nycirkus: En drømmerejse med Salvador Dalí Mesterinstruktøren Daniele Finzi Pasca, der bl.a. har instrueret Cirque de Soleil, OL-ceremoni og flere operaer, har skabt en storslået hyldest til Salvador Dalí - en af det 20. århundredes allervigtigste kunstnere. LA VERITÀ (Sandheden) er samtidig en enestående mulighed for at se et ægte Dalí-scenetæppe, som den store surrealistiske mester malede til balletten ”Tristan og Isolde” i New York 1944 (Metropolitan Opera). Tæppet har ikke været vist offentligt siden. Dalí møder Fellini Pasca tilfører Dalís surrealistiske univers et strejf af Fellinis absurde vanvid og humor. Mens Dalí malede mareridt, skaber Pasca smukke, poetiske drømmebilleder, som når et stort hestehoved troner bagved fjerbeklædte dansepiger eller mennesker løber ud af det blå med næsehornshoveder. Alt sammen i et forførende mix af nycirkus, dans, teater og live musik. Det er som at være midt i en drøm. Hyldest til Salvador Dalí Salvador Dalí har om nogen præget vores tid med sine surrealistiske symboler – ikke mindst på plakater, der har prydet utallige vægge. La Verità er en hyldest til ham – næsten 25 år efter hans død, hans værker og surrealismen i sig selv. Salvador Dalís værker oplever disse år et kolossalt comeback, blandt andet med den toneangivende udstilling ”Dalí” på Centre Pompidou, Paris 2012-13. Cirque de Soleil, OL-ceremoni og operaer Daniele Finzi Pasca er en imponerende international kapacitet med et stort spænd i sin kreativitet. Han skrev og instruerede for Cirque de Soleil, udviklede iscenesættelsen af afslutningsceremonien ved vinter OL i Torino og har iscenesat utallige operaer. Han er nu for allerførste gang i Danmark med det usædvanlige værk LA VERITÀ. For ham er sandheden, at alt hvad vi har drømt og forestillet os er en del af vores minder. Compania Finzi Pascas mål er at udvikle det, de kalder “kærtegnets teater” – en teaterteknik, der bygger på usynlige bevægelser og lysets indstilling. Creations partners: CORNERCARD, GRAND HOTEL VILLA CASTAGNOLA, LA PLACE DES ARTS, MAISON DE LA CULTURE DE LA NEVERS ET DE LA NIÈVRE, SCÈNE NATIONALE DE BAYONNE, PARMIGIANI FLEURIER, OSI, RSI, CITTA DI LUGANO, CANTONE TICINO, PRO HELVETICA, FIDINAM, ERNST GHÖNER STIFTUNG La verità studiemateriale 3 Mad Tristan: The stage curtain Salvador Dalí: Mad Tristan, 1944. The Stage Curtain was originally created for the ballet: Tristan and Isolde, New York, 1944. The figures of Tristan and Isolde depicted on this canvas were painted by Dalí in 1944 as a backdrop for the ballet Bacchanale, performed to Wagner’s music and presented for the first time in 1944 on the stage of the International Theater in New York. Dali was inspired by Wagner’s famous opera Tristan und Isolde and wrote Mad Tristan which was premiered on 15 December 1944, performed by the International Ballet, choreographed by Leonide Massine. The tale of this ballet, for which Dalí wrote the libretto, began before the war. At that time that title was Mad Tristan. It was to be performed in Paris with the choreography by Leonide Massine, the scenery by Prince Charvachidze, and costumes on which Coco Chanel wished to use real ermine and genuine precious stones. The war prevented the production in Paris, and later the Marquis Georges de Cuevas decided to stage the spectacle in New York. ”As with everything else,” Dalí writes in The Secret Life, ”my Mad Tristan, which was to have been my most successful theatrical venture, could not be given; so it became Venusberg and finally Bacchanale, which is the definitive version.” The ballet is favorable ground for Dalí to put his paranoiac-critical method into practice with happy results. Unfortunately, most of the time his directions were not followed exactly in the production of the scenery and staging; his ideas often seemed too difficult to execute in actual practice, they were too costly, and they could not be accepted under the security rules normally applied to theaters. http://www.dali-gallery.com/html/analyses/1944_04a.htm Læs mere her: http://www.thestar.com/entertainment/visualarts/2012/11/05/salvador_dali_painting_mad_tristan_not_seen_since_1944.html# La verità studiemateriale 4 Tristan og Isolde Heltene i en middelalderlig fortælling om tragisk kærlighed, som har beskæftiget kunstnere og deres publikum i mere end 800 år. Den unge Tristan bliver af sin onkel, kong Mark i Cornwall, sendt til Irland for at hente kongens brud, Isolde. Brudens mor udstyrer hende med en kærlighedsdrik, som de to unge imidlertid kommer til at drikke på sejlturen, og med ét elsker de hinanden for evigt. Tristan afleverer Isolde til onklen, der gifter sig med hende. Det skaber en hindring for de unges kærlighed, der dog ikke bliver mindre heraf. De to bliver ved med at mødes og skilles, indtil den ene fejlagtigt tror, den anden har svigtet, og tager sin død. Fortællingen om Tristan og Isoldes lidenskabelige og ulykkelige kærlighed skabtes i 1100-t. Her ses de med den fatale trylledrik, der ulovligt binder dem til hinanden. Miniature i et fransk Tristan-håndskrift fra 1400-t. © BibliothÈque Nationale, Paris Tristan og Isolde, Den jyske opera, 2012. Tristan og Isolde er en opera i tre akter af Richard Wagner. Librettoen til operaen er skrevet af komponisten selv. Amerikansk romantisk drama, 2006 The Bolshi Ballet performing ’Tristan & Isolde’ during the rehearsal for ’Stars of the 21st Century’ at the David H. Koch Theater at Lincoln Center on October 18, 2012 in New York City. La verità studiemateriale 5 Tristan og Isolde During his years in America Dali did not limit his activities solely to painting. He designed advertisements, wrote an autobiography, worked on cinema and designed for theatre and ballet productions. In 1939 he wrote the scenario and designed the scenery and costumes for the ballet Bacchanale, followed by Labyrinth, a ballet based on the myth of Theseus and Ariadne. Dali was inspired by Wagner’s famous opera Tristan und Isolde and wrote Mad Tristan which was premiered on 15 December 1944 and performed by the International Ballet, choreographed by Leonide Massine. This ballet was followed by Sentimental Colloquy, Cafe de Chinitas, The Three-Cornered Hat, and finally the ballet Gala, dedicated to his wife. This pair of statues illustrates Dali’s surrealist interpretation of love between man and woman. Salvador Dali sublimated his life in his art of painting. Relying on great craftsmanship, acquired in all sorts of art experiments, he lifted surrealism, in an inimitable self-willed manner, to exceptional heights. He photographed, as it were, associatively what was enacted in his mind. Incited by, at the time, new psychological insights he tried to fix his subconscious with images, and to visualize his dreams in all their inscrutable symbolism. It was for this purpose that he developed his famous ”paranoid-critical” method. To us, one dimensional mortal souls, only the paintings and other expressions remain as fascinating witnesses to a literally unbelievably intense and active life. Perhaps we are so drawn to them because not only do they allow us to have a look inside Dali’s subconscious, but they also are a mirror reflecting our own souls. Gå på virtuelt besøg i Dalís verden: http://www.salvador-dali.org/ http://www.salvador-dali.org/museus/index.html http://www.salvador-dali.org/museus/figueres/index.html http://www.salvador-dali.org/museus/figueres/visita-virtual.html http://www.salvador-dali.org/museus/pubol/index.html http://www.salvador-dali.org/museus/pubol/visita-virtual.html La verità studiemateriale 6 La Verita (sandheden) Se mere om Republiques gæsteforestilling her: republique.dk/dk/forestillinger/la-verita/ Se mere om La Verita her: http://finzipasca.com/creations/la-verita/ https://www.youtube.com/watch?v=1M9e9Fps2P4 https://www.youtube.com/watch?v=OZGdgjMiPSQ https://www.youtube.com/watch?v=37RbmfREib0 La verità studiemateriale 7 La Verita og Nycirkus Nycirkus er lyden af hurtige trin. Fingre, der insisterende griber og fastholder. Koncentrationen inden jordforbindelsen bliver brudt. Kraft og glæde i bevægelsen. Skulpturelle kroppe – i fart og i stilstand. Arbejdende kroppe. Muskler spændes. Detaljerigdom og nærvær i hver bevægelse. Præcist og dynamisk. Rummet etableres mentalt og fysisk. En perlende, boblende fornemmelse spreder sig fra artist til publikum. Ukuelig legelyst. Ekstrem kontrol. Et billede. En stemning. En fortælling. Enkelt, avanceret og abstrakt. Forfriskende minimalistisk eller multimedielt. Koreograferede bevægelser i ubrudt forlængelse af hinanden. Det kropslige udtryk er direkte og uomtvisteligt. Ny cirkus er et artistisk formidlet udtryk med kroppen som det absolutte udgangspunkt. Ny cirkus er en scenekunstform med afsæt i raffineret fysisk teknisk perfektionering, som forener, fornyer og udfordrer eksisterende kunstgenrer og kunstneriske udtryk ved at kombinere de klassiske cirkusdiscipliner med moderne scenisk arbejde med eventuel inddragelse af lys-, lyd- og multimedieeffekter samt scenografi. Ny cirkus er en alternativ cirkusform, der blander exceptionel fysisk formåen og kunst. Ny cirkus definerer sig som selvstændig scenekunstform, og definerer sig i forhold til andre scenekunstformer, og omdefinerer fortsat sig selv for at skabe nyt og afsøge nye muligheder. Ny cirkus er kunstnerisk mangfoldighed, og arbejder ofte med en dramaturgisk sammenhæng eller med en narrativ dimension. Krydsningen mellem flere discipliner er karakteristisk for ny cirkus, som kan siges at være en tværdisciplinær hybrid og et kunstnerisk eksperiment. Ny cirkus leverer overraskende udtryk, og skaber sceniske figurer, som rækker ud over faste skabeloner. http://www.ny-cirkus.dk/index.phtml?sek_id=3 La verità studiemateriale 8 Se flere billeder på Compagnia Finzi Pascas hjemmeside: http://finzipasca.com/creations/la-verita/ La verità studiemateriale 9 La Verita – En hyldest til Salvador Dalí Læs, hør og se om Salvador Dalís liv her: http://www.biography.com/people/salvador-dal%C3%AD-40389 Salvador Felipe Jacinto Dalì Y Domenech blev født i Figueres, en lille by i Spanien i fyrstendømmet Catalonien, den 11. maj 1904. Byen lå lige for fødderne af Pyrenæerne og kun 16 km syd for den franske grænse. Da Dalí var lille tilbragte han mange af sine somre i fiskerbyen Cadaques, her opholdt han sig meget med familien Pichot, der samtidig opfordrede ham til at forfølge sine artistiske interesser. Dalí havde ingen problemer med at male eftersom han fik alt af sin far bla. et komplet atelier. Han startede med at male impressionistisk, og han begyndte at eksperimentere med forskellige stilarter ved omkring 13 års alderen. Sidenhen blev han meget inspireret af hans Catalonske barndom. Selvportræt I starten af 20’erne studerede Dalí tegnekunst, hvorefter han blev optaget på San Fernando kunst akademiet i Madrid. Dalí havde aldrig været et akademisk vidunder, så i starten blev han nærmest betragtet som et udskud, men hans eksperimenter med kubisme gjorde ham lidt mere vellidt blandt hans medstuderende. I 1925 arrangerede hans far hans første enmands show i Barcelona. I 1926 blev han smidt ud af akademiet, fordi han nægtede at tage den sidste mundtlige afgangseksamen. Han fik til opgave at snakke om Raphael, men han erklærede, at han vidste mere om emnet end hans censorer, og derfor ville han ikke sige noget. Dermed blev han bortvist permanent. Dalí fortsatte sine eksperimenter og modtog international opmærksomhed, da hans maleri “Kurv med brød”, blev udstillet i 1928 på Carnegie internationale udstilling i Pittsburg. I 1929, skete der flere ting, der påvirkede hans liv. Først og fremmest mødte han sin kommende hustru Gala om sommeren, og de forelskede sig øjeblikkeligt i hinanden. Den anden vigtige begivenhed, der fandt sted var, at Dalí blev medlem af den parisiske La verità studiemateriale 10 surrealistiske bevægelse, der var blevet startet af den tidligere dadaist Andre Breton. Surrealisterne blev enige med dadaisterne om at logisk tænkning og mange andre sociale omstændigheder havde svigtet menneskeheden, og at en mere acceptabel fortolkning af realiteternes natur var nødvendig. Dalí blev snart viklet ind i den kontroversielle kunst, der var surrealisme. Dette og hans ægteskab med Gala var de sidste strå, der afbrød hans forhold med familien. Rasende over, at han: “spytter med stolthed på sin mors ansigt”, og det faktum at Gala stadig var gift med den franske poet Paul Eluard, så blev den yngre Dalí smidt ud hjemmefra. Denne og andre episoder kastede Dalí ud i hans store surrealistiske periode. Snart blev han en leder blandt surrealisterne og skabte enorme mængder af kunst. Han blev officielt smidt ud af bevægelsen i 1934 pga. hans fascination af Adolf Hitler, men Dalí fortsatte med at lave brillante eksempler på surrealistisk kunst mange årtier endnu. Dali var inspireret af Sigmund Freuds studier i fortrængning og drømmetydning, og han besøgte da også Freud i London i 1938. Hvor Freud ønskede, at vi skulle blive bedre og mere hele mennesker ved at forstå os selv, synes Dali at opfordre til, at vi begiver sig ud i galskaben og dyrker sjælen som en last. Og når det var så interessant, skyldes det bl.a., at der dengang endnu var mange tabuer - ikke mindst omkring seksualitet, hvor Dali mente, at skønheden udgjordes af summen af alle perversioner. Dali søgte efterfølgende inspiration i Jungs psykoanalyse og arketyper. I slutningen af 30’erne begyndte Dalí at blive træt af hans øjeblikkelige stil og længtes atter efter opblomstringen af nye tanker, følelser og genistreger. I 1940 flygtede Dalí og Gala til Amerika fra Frankrig ombord på en færge, der var betalt af Picasso. Op igennem 40’erne, 50’erne og 60’erne blev Dalí ved med at være den traditionelle avantgarde kunstner, han altid havde været. Woman with a Head of Roses, 1935 Soft Watch at the Moment of First Explosion, 1954 I 1974 åbnede Dalí hans eget teatro museo i Figueras. I 1982 døde Gala, derefter gik det hurtigt ned ad bakke med Dalís helbred. Han blev alvorligt skadet i en brand i 1984, og boede derefter i relativ afsondrethed i hans lejlighed ved siden af museet. Efter han fik indopereret en pacemaker i 1986 indså Dalí, at han ikke havde mange år tilbage at leve i. Den 23.januar 1989 døde Salvador Dalí – alle tiders største surrealistiske maler – af hjerteproblemer i sin fødeby Figueras, mens hans lyttede til sin foretrukne musik: Tristan og Isolde. Salvador Dalí var en ualmindelig begavet mand. Han havde sans for at skaffe omtale om alt, hvad han lavede og at forudse, hvad der kom på mode. Hvis det, han havde anskaffet sig, ikke blev moderne, kunne han gøre det moderne. Salvador Dalí var en genial, gudbenådet men også omstridt kunstner, hvis talent blev mere end værdsat. Se og læs mere her: http://www.the-artfile.com/ArtFile/artists/dali/dali.shtml https://www.youtube.com/watch?v=13mHsyf9lmk http://www.youtube.com/watch?v=CGeBUjPdH7I https://www.youtube.com/watch?v=KHTWDNii87k&feature=c4-overview-vl&list=PL38A3BEAE8F8CBEBC (1-7) http://www.youtube.com/watch?v=xBb4qnkclb8 La verità studiemateriale 11 Dalí – et utroligt skaldyr Uddrag fra artikel om Salvador Dalí: Bjarke Møller, Information. Hyperfølsom Surrealisterne ville ændre livet i dens helhed og frigøre mennesket fra alle slavebindinger og bånd. Dybest set var Dalí nok ikke i stand til at frigøre sig helt, selv om han forsøgte igen og igen. Han var opdraget med en streng katolicisme, men kunne aldrig tilgive, at faderen – efter moderens død – giftede sig med Dalís tante. I ungdomsårene gjorde han oprør mod alle traditionelle og katolske konventioner, men siden genopfandt han sig selv som en religiøs mystiker i maling og gerning. Dalí er paradoksernes og de konstante omvendingers mand. Dalí var et hyperfølsomt menneske, der som barn og ung led af en abnorm angst for offentlige forsamlinger. Siden fandt han ud at skjule angsten bag imponerende, provokerende og stærkt stiliserede kostumer. Som 18-år gammel gjorde han f.eks. sit indtog på Residencia de Estudiantes i Madrid iført en bredskygget hat, en grandios slængkappe og skindgamacher. Forfatteren Ian Gibson har i flere bøger forsøgt at kaste lys over det forhold, som Dalí etablerede til poeten Federico García Lorca, der som Luis Buñuel boede på Residencia de Estudiantes. I sin selvbiografiske bog fra 1942, Salvador Dalís hemmelige liv, beskrev Dalí, hvordan han »nær var ved at besvime, hver gang de kom for at besøge« ham på værelset.Han fortalte, hvordan han følte sig draget af »Lorcas personlighed«, der »personificerede poesiens egen virkelighed og bar den pludselig til skue for mig i kød og blod, kaotisk, blodrød, tyktflydende og sublim, skælvende af tusind mørke bål og en underjordisk sensualisme – en materie begavet med sin egen forms originalitet.« Og alligevel reagerede han imod ’poesiens kosmos’. »Når jeg så den store Federicos poetiske brand slå op i vilde, på en og samme tid fortærende og livgivende flammer, forsøgte jeg at slå dem ned med min for tidligt indtrufne antifaustiske olivenkvist.« Sekusaliteten Dalí var besat af seksualiteten, eller nærmere synet af det, han forestillede sig var seksuelt og erotisk. I hans værker er det et fast et tema, der formgives igen og igen. Dalí var stærkt inspireret af drømmenes betydning og psykoanalysens fædre; Freud og senere Jung. Der er 1920’ernes stormastubator, der forvandler alt, selv bygninger, til gigantiske fallos-figurer. Og den senere Dalí, der nærer en ubegrænset lidenskab til den russiske kvinde, Gala, guddommeliggjort som seksualitetens Venus, som han ikke kan leve uden. Men der er også den Dalí, der sammen med fotografen Halsman fornøjer sig med at stille nøgne kvinder op som et skulpturelt dødningehoved. Atomic Leda La verità studiemateriale 12 1930´erne I 30’erne Dalí malede surrealismen ud, han proklamerede ’glæden ved at spytte på sin mors portræt’, han dekorerede teatre, han offentliggjorde digte, og han indledte et filmisk eventyr med Luis Buñuels andalusiske hund. Dalí forsøgte at give sine fantasier og sine kunstneriske eksperimenter et mere intellektuelt fundament, så han skrev om sin ’kritisk paranoide metode’ – måske for at foregive, at det irrationelle, det spontane og alle hallucinationerne var en systematisk metode. I midten af 30’erne begyndte han tale om sin fascination af fænomenet Hitler, men han hævdede, at der primært var tale om en ’paranoid’ og ’apolitisk’ fascination. I 1936 iscenesatte Dalí et af sine mange mediestunts og holdt en tale i London iført dykkerudstyr, og senere samme år satte ugemagasinet Time ham på forsiden. Brud på brud Salvador Dalí var ikke til at tøjle eller presse ind i et kollektiv. Han brød i 1939 med Bretons surrealistiske gruppe for at udnævne sig selv til konge med ordene: »Jeg er surrealismen«. Ethvert ungdommeligt flirt med marxistiske og systematiske teoretiseringer blev nu vendt på hovedet, og anarkisten i Dalí trådte frem på scenen. Eller det vil sige kunstneren Dalí emigrerede til Hollywood, og han indledte filmprojekter med Marx-brødrene, Alfred Hitchcock og Walt Disney. Nogle kunstkritikere har hævdet, at Dalí som kunstner døde i 1940, men fra de tidlige ungdomsår og helt til sin død i januar 1989 var han optaget af forandringerne i det industrielle samfund og i massekulturen med alle dens heftige moder og kortvarige affærer. Han populariserede kunst, men forskansede sig ikke i et elfensbenstårn. Provokationer Mona-Lisa Dalí var en mester i provokationer og happenings i medierne – en metode, som senere generationer af kunstnere gjorde til deres egen ved afslutningen af det 20. århundrede. Dalí var fuldt ud bevidst om, hvad han gjorde – også selv om Freud efter et møde i London erklærede, at Dalí var ’en fanatiker’. I 70’erne sagde Dalí: »Hvis jeg ikke organiserede disse skandaler og sagde vilde ting, ville jeg som maler være meget mindre interessant.« I den forstand er Dalí stærkt beslægtet med Duchamp, der provokerede med sin pissekumme ophøjet som et kunstobjekt. Og han var også beslægtet med den senere amerikanske popkunstner, Andy Warhol. I 1965-66 lavede Warhol filmiske ’sceneprøver’ med genspejlinger af Dalí, der kan ses på Caixas Forum. Dalí eksperimenterede og førte en permanent dialog med massekulturen. Og gav den nye overraskende former. I hans forvredne former fornemmer man hans oprør med den mekanisk-tekniske kultur. Eller som han skrev i 1942 i en tekst med titlen ’Den totale camouflage...den totale krig’«: »Jeg tror på magien, som i den sidste ende er den sande magt, der kan give forestillingsevnen en materiel form i virkeligheden. Vores mekaniserede epoke, undervurderer til overmål den irrationelle fantasis hæveevne, og som, selv om den tilsyneladende ikke er praktisk, er det definitive grundlag for nye opdagelser.« La verità studiemateriale 13 Alvor midt i kaos Dalí var i hele sit liv stærkt optaget af arkitektur – først i høj grad af Le Corbusiers rene klare linjer, og siden mere af Gaudis magiske arkitektur. Og videnskabens nye erkendelser havde han et passioneret forhold til. Opdagelsen af dna, diskussionerne af kvantemekanikken og kaosteorien inspirerede ham, og han søgte kontakt med folk som Ilya Prigogine, René Thom og James Watson. Den kendte amerikanske matematiker, Thomas Banchoff, har fortalt avisen El País om, hvordan han fra 1975 til 1985 førte dybe samtaler med Dalí. Og der opdagede han en anden side af Dalí, som var mere skjult. »Offentligt førte han sig frem nærmest som en cirkuskunstner, der tilbød underholdning, men privat var han en meget alvorlig person, ekstremt intelligent. Han var meget interesseret i at finde ud af aspekter i mit forskningsfelt, visualiseringen og fortolkningen af matematiske former,« forklarede Banchoff. Design for Destino Dalís kunstneriske virke fra 40’erne og frem har – som før nævnt – været stærkt omdiskuteret. Han er elsket og hadet. En kunstner som Miró kunne ikke tilgive, at Dalí omfavnede massekulturens pop og begyndte at designe selv tøj og slips. Men det var der mange andre kunstnere, der gjorde. Det var måske den stærkeste strømning i kunstverdenen i det 20. århundrede. Eller som den mexicanske forfatter Octavia Paz har skrevet, blev »århundredet indledt med to store revolutionære bevægelser i kunsten, kubismen og abstraktionismen, og derefter fulgte andre følelsesmæssige revolter, som surrealismen, der adskilte sig i kraft af sin vold.« Men fra 1950’erne »har den kunstneriske produktion været alvorligt beskadiget af merkantilismens plager, profitten og reklamerne. Maleriet og romanen er blevet forvandlet til produkter, der er underlagt moden.« Dalí var om nogen i stand til at triumfere i den forvandling. Hadet og elsket Nogle kritikere mener, at bag Dalís popularisering og merkantilisering står hustruen Gala. »Hun skabte et marketing-imperium ved at opfinde Dalí-konceptet, som et registreret varemærke,« skrev Silvia Munt forleden i avisen El Mundo. »Det er muligt, at Gala blev fanget af sin egen fælde og blev besat af penge af frygt for en dag at se sig selv ruineret.« Fonden Gala-Salvador Dalí klarer sig stadig godt. Ikke alle er lige begejstret for Dalí. Nogle hader ham. Ikke kun for hans kunst, men også fordi de mener, at han endte som forsvarer af Francos diktatur i Spanien. Professor ved Pompeu Fabra-universitetet i Barcelona, Vicenç Navarro, har i avisen El País fordømt Dalís »aktive og krigeriske støtte« til Franco-regimet og kaldt det for en »afskyelig opførsel« – ikke mindst i lyset af Francos henrettelser af politiske modstandere og koncentrationslejre. Albert Boadella, der er direktør for teatergruppen, Els Joglars, har dog taget Dalí i forsvar ved at sige, at han havde et relativt ’apolitisk’ forhold til regimet. I et teaterstykke har Boadella portrætteret Dalí som »en rebel imod korrektheden«. Personen Dalí rummer for ham at se den samme dualitet, der er mellem Cervantes’ berømte Don Quixote og Sancho Pancho. Han symboliserer den særlige spanske psykologi: »Dalí er den mest fanatiske og vanvittige af dem alle sammen, men på samme tid er han den mest følsomme og forstandige,« mener Boadella. På et tidspunkt i teaterstykket Daaalí bliver det sagt, at Gud tog fejl under skabelsen af mennesket ved at gøre dem bløde uden på og hårde indeni. Dalí derimod erklærer sin kærlighed til skaldyrene, der er hårde udenpå, men er bløde indeni. Så måske var Dalí – som forfatteren Javier Cercas har bemærket – i virkeligheden en evig teenager, der opførte sig som et stort skaldyr. http://www.information.dk/93545 republique.dk La verità studiemateriale 14
© Copyright 2024