34 - Danmarks Filatelist Forbund
2014 NR. 4 • AUGUST · 75. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00 Side 26 Kø df b e f-n lle G et r s RA sa æ TI lg. lg p S! dk å Tristan da Cunha’s Posthistorie Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. w w w.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: [email protected] Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: [email protected] Frederiksborggade 41 - 1360 København K Tlf. 2091 1037 E-mail: [email protected] TID TIL SKOLESTART Den danske skole fejrer sin 200-års fødselsdag i år. Det har Post Danmark markeret med et særfrimærke, der minder os om vores skoletid. Køb en stribe med 10 frimærker, og genoplev din skoletid – eller send din nevø eller dit barnebarn en kærlig hilsen på den første skoledag. Pris: 65,00 kr. for 10 stk. Køb striben på www.postdanmark.dk/netbutik 4 201 4 1 8 –1 200 73˙ r 1 1 2 1 0 1 2 3 2 4 5 6 7 8 9 10 11 12 18 14 0 14 = 2 00 + 2 INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 4 - 2014 ARTIKLER Posthistorie 12Den Danske Brigade og Det Danske Kommando 12 Posten i Thy 22Ydby Oversø 26 Tristan da Cunha‘s Posthistorie 22 Varianter 32Tolererede fejl i trykcylinderens overflade/Slitage af trykcylinderens kromlag Motiver 42 Historiske cykler Postkort 56 Vildsund Færgeri UDSTILLINGER 38 63 64 64 64 64 Nyhedsbrev 8 Sydfrimex 2014 Tur til Sydfrimex 2014 KPK 127 aflyst Nordia 2015 i Sverige Vernamo 2015 DIVERSE Klassisk filateli 18Vil du i gang med det tofarvede? 56 Auktioner 58British Guiana 1 cent magenta 1856 blev solgt for 52 mio. kr. 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 FILATELISTISK BASISVIDEN Frimærker og samleobjekter del 1 38 Postale frigørelsesmidler FORBUNDET & KLUBBERNE Repræsentantskabsmøde 2014 6Bestyrelsens beretning 2013-14 10Regnskab 2013, budgetforslag 2015 og 2016 61Jan Læby - ny kandidat til DFFs bestyrelse 32 Debat 20Hvordan kommer vi på banen igen? 54 Kommentarer til „Filatelisten“ Fra klubberne 30 Højskolen på Djursland Dødsfald 62Ken S. Jørgensen, John Sørensen og Jens H. Sørensen 64Sidste nyt! DFFs kontor er flyttet fra Købmagergades Posthus 42 65 Lokale webredaktører søges! FASTE RUBRIKKER 66Rubrikannoncer 71Byttedage 76Kalender 52 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 5 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014 Bestyrelsens beretning 2013-14 Indledning Der er faldet ro over gemytterne igen efter den „Forfærdentlige, Fabulerende Fægtekamp“ på sidste repræsentantskabsmøde. Dette har bevirket, at bestyrelsen har fået tid til igen at arbejde med udvikling og visioner for fremtiden. Det viste sig også, at de voldsomme angreb mod forbundets regnskab var ubegrundede, da det første regnskab efter repræsentantskabsmødet gik i nul. Bestyrelsen vil stadig have fokus på økonomien, men regnskabet er faktisk så lille, at faren for uventede udsving er store. Vi har haft en anden batalje med FFF om udstillingsrammer. De påstod, at vi havde „stjålet“ 70 rammer, som havde været i Grønlands varetægt. Grønland ville give penge til renovering af de 70 rammer, så vi skulle udlevere dem til FFF. Efter en tid fandt Ib den oprindelige kontrakt i arkivet, og vi kunne konstatere, at Grønland aldrig har været en del af aftalen omkring rammer. Nu til noget helt andet – kære venner: Selv om jeg var helt oppe at vandre på den lille lyserøde sky efter jeres fantastiske støtte og opbakning under sidste repræsentantskabsmøde, må jeg hermed meddele, at det i år er sidste gang, jeg tager mod valg til formand. Til næste repræsentantskabsmøde har jeg passeret 70 år. I har sikkert bemærket, at jeg i hele min periode har arbejdet målrettet på at gøre aldersgennemsnittet lavere i bestyrelsen, og så kan man jo ikke have en ældre formand, der ikke matcher dette. Vi har endnu ikke fået hænderne ned efter Nordia 2012 i Roskilde. En fantastisk succes sikret gennem mange frivillige hænder, en stærk arrangør i KPK og et godt fællesskab i styringen mellem KPK, Post Danmark Frimærker og forbundet. Endnu en stor tak for den store oplevelse! Birthe og Chris King udstillede deres flotte materiale om krigen i 1864 på Sønderborg Slot Museum i anledning af 150 året for krigen. DFF gik ind i et samarbejde med dette, og Sønderborg Frimærkeklub lagde frivilligt arbejde til. Tak for det. Efterfølgende prøvede forbundet at få den flotte og spændende udstilling til København, som vi ikke syntes, skulle gå glip af oplevelsen. Det lykkedes desværre ikke hverken på postmuseet eller i lokalerne i Købmagergade. Så københavnerne må se på krigen i 1864 på afstand som tidligere. Lige efter nytår tog jeg en tur til Silkeborg for at udnævne DFF’s tidligere formand Jørn Walther Pedersen til æresmedlem i DFF og overrække ham DFF’s guldnål. Jørn har gennem mange år ydet en stor indsats på forskellige områder for DFF, og han havde netop startet et nyt år i Silkeborg efter 50 års medlemskab. Der var både champagne og kransekage. Som tidligere nævnt, har Danmark-Medalje Kommitéen haft gang i udnævnelserne. Ikke for at strø om os med medaljer, men fordi at de, der har gjort sig for- tjent, skal have medaljen, og det var kikset en enkelt gang. Kurt Hansen: Ekspert i dansk skibspost, tidlig dansk posthistorie, Danmarks tofarvede frimærker. Har skrevet mange bøger og artikler om dansk filateli. Udstiller. Erik Hvidbjerg Hansen: Meget aktiv filatelist, udstiller og dommer, der har skrevet mange artikler om dansk posthistorie og arbejdet med de danske helsager. Lasse Nielsen: Har skrevet mange bøger og artikler om dansk posthistorie og specielt om de tofarvede frimærker. Erik Menne Larsen: Bøger og artikler om posthistorie, initiativtager til DPHS, redaktør for PHT. Toke Nørby: Filatelist, posthistoriker, redaktør for DFT og autoriseret dommer. Har skrevet mange bøger og artikler om dansk filateli. Efter indstilling fra DFF, har FEPA tildelt Dansk Posthistorisk Selskab deres hædersbevisning for en enestående indsats og for ekstraordinære aktiviteter for at promovere filatelien. Jeg vil slutte indledningen med at beskrive arbejdsomheden i bestyrelsen. Der er omdelt en folder som bilag til denne beretning. Den indeholder en samlet oversigt over de projekter, som bestyrelsen har arbejdet med mellem repræsentantskabsmøderne og status for disse projekter. Jeg synes selv, det er imponerende. Vi har måttet konstatere, at selv med en stor indsats fra de 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 enkelte bestyrelsesmedlemmer, så har vi for meget i gang på samme tid. Vi har derfor valgt fremover at fokusere på udvalgte og vigtige projekter. Forretningsføreren har gjort en stor praktisk indsats for at forbedre indholdet i AFA-katalogerne. I øjeblikket er det specialkataloget, der står for. Tak til samarbejdspartnere Hermed en tak til alle samarbejdspartnere. Internt er det udvalgene i DFF, hjælperne på kontoret, medlemsklubberne og de nordiske forbund. Eksternt er det Handlerforeningen og Post Danmark Frimærker. Bestyrelsen siger forretningsføreren tak for et godt samarbejde. Også tak til redaktørerne. Ekstern orientering Bestyrelsen har besluttet, at referaterne fra bestyrelsesmøderne skal ændres til beslutningsreferater, hvorefter det ikke er grund til at lægge dem på hjemmesiden. Ingen, der ikke har deltaget i møderne, vil kunne få noget ud af dem. Problemet med offentlige referater har gennem tiden været fejlfortolkninger eller urimelige angreb, som vi så på sidste repræsentantskabsmøde, der grunder i egne tolkninger, der oftest er helt forkerte. Til erstatning for denne information har bestyrelsen valgt meget bedre muligheder. Efter hvert møde er der en side i DFT, hvor alle mødets væsentlige punkter beskrives, så alle kan følge med i, hvad der sker på bestyrelsesmøderne. Desuden har vi indført „Formandens nyhedsbreve“, hvor der orienteres om de mere organisatoriske ting mv., så alle medlemmer, som er interesserede, kan få orientering om, hvad der er gang i. DFF på nettet Forbundet har fået en ny, spændende og hurtig hjemmeside efter et halvt år med blokering fra den tidligere webmaster. Den nye hjemmeside er langt nemmere at gå til og er stadig under opbygning. Tak til Ib, Thomas og teknisk webmaster Michael. Vi er også kommet på Facebook med to forskellige sider. „Danmarks Filatelist Forbund“ for alle frimærkesamlere og „Danmarks frimærkepiger“ kun for kvinder. Tak til Charlotte. DFF udgav til Nordia 2012 en CD-rom „Danske Filatelisters Blå Bog“ udarbejdet af Toke Nørby, Karsten Jensen og Søren Chr. Jensen. En opdateret og revideret version vil blive lagt på forbundets hjemmeside. Her kan du se og læse om alle kendte (og ukendte) danske filatelister, der har markeret sig på en eller anden måde. Økonomi Jeg har som formand altid været noget utilfreds med DFF’s kontoplan, som jeg synes har været for uigennemsigtig. Poster er „gemt“ under andre poster, så man skal have special-viden for at gennemskue den. Det har ikke været ulovligt eller forkert, men uheldigt. Nu indfører vi en mere detaljeret kontoplan – ikke de store ændringer, men nu kan alle gennemskue DFF’s økonomi – også med forholdsvis minimal regnskabsviden. I år har vi den store glæde, at Post Danmark Frimærker har foræret os en gave til styrkelse af økonomien. Det drejer sig om tilbageleverede og afklippede mærker – tidligere kilovare – som vi får, skal afstemple og kan sælge til egen fordel. Testamentering til DFF DFF er blevet godkendt som en velgørende organisation, og det bevirker, at tilbuddet om at testamentere til forbundet er trådt i kraft. Vi har allerede modtaget den første donation. Desuden modtager DFF frivillige bidrag fra medlemmerne til støtte for forbundets indsats. Her er bestyrelsen gået forrest og har hver givet 500 kr. Netsalget Efter at en konkurrent har sat sit gebyr voldsomt op, er DFF’s netsalg blomstret op igen. Vi har en fast gebyrpolitik, hvor der ikke er private, som skal tjene penge. Der er observeret en stigende interesse for netsalget. Vi har ændret et par ting. Nu Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 7 er der både fast pris og auktion, og fremover er det kun medlemmerne, der kan sælge, medens alle kan købe. Vi får assistance fra Steffen, der har ydet en stor indsats sammen med Birger og Ib. DFT Forbundets Dansk Filatelistisk Tidskrift udvikler sig til stadighed. Det har hidtil været et godt blad med spændende artikler for alle, men nu er bladet udvidet med sider, der indeholder grundlæggende frimærkeviden til glæde for begyndere og let øvede. Udstillinger og messer I disse år har mange af medlemsklubberne runde jubilæer. Dette bevirker, at der er pres på at afvikle udstillinger. Den årlige nationale udstilling „Sydfrimex 2014“ finder sted den 18.-19. oktober i Eskilstrup. Det bliver spændende at komme til så stor en udstilling på Lolland-Falster. Der har i perioden været gennemført klubudstillinger i Faaborg, Købmagergade „Motiv 2013“ (De danske Motivsamlere), Vordingborg, Købmagergade (KPK), Rodskov (Djurs-lands Filatelistiske Højskole), Ry (Ry og Omegns Frimærkeklub), „Fila2014“ i Esbjerg (Frimær- keklubben Sydvest) og „Djurs 2014“ i Hornslet (Hornslet Frimærkeklub). Alle udstillinger har været godt besøgt og fint arrangeret. Endvidere er det fint, at der nu afvikles årlige klubudstillinger et par steder. På Djursland går udstillingerne på skift mellem klubben i Hornslet og højskolen, medens KPK har afholdt årlige klubudstillinger i Købmagergade. De nationale udstillinger er på plads Silkeborg 2015, Birkerød 2016 og endvidere Nordia i Vejle 2017. Med hensyn til udstillinger, messer og byttedage kunne det være fint med nytænkning for eksempel som på byttedagen i Hammel 2013, der handlede om de danske stempler. Der kom masser af besøgende med den interesse. Andet kunne også prøves af. Dommerkollegiet Danmark har nogle af de bedste dommere selv set med internationale øjne. Baggrunden for dette er, at dommerkollegiet til stadig arbejder med at gøre sig bedre. De afholdes to samlinger pr. sæson, hvor der øves i bedømmelse. Desværre trådte Lars Engelbrecht tilbage som en meget dygtig og aktiv dommerleder, og Jørgen Jørgensen måtte tage over. Så alt er stadig i de bedste hænder. Det nye udstillingsudvalg har fået greb om tingene. Det fungerer fint som et bindeled mellem bestyrelsen og dommerstyrelsen. Ungdomsarbejdet Ungdomsudvalget er utrætteligt i sin indsats overfor ungdommen. Aktiviteter på udstillinger og sammen med postmuseet og Post Danmark Frimærkers arrangementer. Børne Frimærke Klubben forsøges startet op igen, men med en mere overkommelig økonomi for forbundet. Bestyrelsen følger spændt forsøget, hvor succes er lig med mange medlemmer. Bestyrelse har arbejdet med en landsdækkende frimærkekonkurrence for folkeskoleelever. 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Måske kan vi få mere synlighed på at samle frimærker gennem en sådan konkurrence? Verden på mærkerne Post Danmark Frimærker har desværre forladt det fælles projekt „Verden på Mærkerne“. Det har været en stor succes, så bestyrelsen har besluttet, at det skal køre videre i vores eget regi. Vi arbejder i øjeblikket med indhold og økonomi. Nordiske og internationale relationer Vi har et fantastisk godt samarbejde på nordisk plan. Alle kan hente inspiration og erfaring fra projekter udført i de andre nordiske lande. Desuden er der et godt samarbejde indenfor dommerområdet og udlån af rammer. Vi har gennem lang tid prøvet på at skaffe nye moderne rammer, men det er svært og dyrt. Der tegner sig måske en mulighed, men så skal vi have skaffet økonomi til indkøb. Alternativt har forbundet en plan for renovering af de nuværende rammer, men det bliver desværre også dyrt. Jørgen Jørgensen er afgået som præsident for FEPA, men han har heldigvis fået igangsat et projekt med „Best practice“ som styrker FEPAs indsats overfor medlemslandene. FEPA er ved at opbygge en ny web www.fepanews.com styret af den tidligere finske præsident Muhonen. Medlemshvervning Fremtidsforskeren udtaler, at der stadig er 100.000 frimærkesamlere i Danmark! Hvorfor har forbundet så kun 4.500 medlemmer? Hvis vi vil sikre vores hobbys fremtid, er det meget vigtigt, at vi står sammen om interessen. Forbundet, klubberne, medlemmerne og frimærkesamlere skal arbejde tæt sammen på at tiltrække og skaffe nye medlemmer. På sidste repræsentantskabsmøde blev forbundet koblet af hvervningen. Det blev fastslået, at det udelukkende var klubbernes ansvar. Bestyrelsen har lavet opfølgning på denne beslutning, og det viser sig, at der kun sker hvervning i meget begrænset omfang. Mange af de mulige medlemmer, der mødes på byttedage og udstillinger, udtaler, at de ikke har ønske om at komme til klubmøder. Vi skal i gang med strategisk og målrettet hvervning, der både sigter på klubmedlemskab og på medlemskab kun af forbundet, ellers dør vores hobby langsomt men sikkert. Det er også vigtigt, at vi holder fast på de medlemmer, vi har. Melder de sig ud af klubben, skal man ikke bare resignere og gøre intet, men kontakte dem, høre deres mening og mildt presse på fornyelse af medlemskab. Mange menige medlemmer er forundrede over, at forbundet ikke er en aktiv partner i medlemshvervningen. Frimærkets Dag Vi har ved slutningen af sæsonen sidste år forhandlet en aktivitet på plads, der er „skræddersyet“ til medlemshvervning – Frimærkets Dag. Efter flere års forgæves henvendelser til Post Danmark Frimærker har vi fået Frimærkets Dag på plads. Det skal udføres efter det svenske koncept, der har været en succes blandt svenske klubber og samlere i mange år. Dagen afholdes hvert år på en bestemt dato, hvor klubberne kommer ud i det offentlige rum og sælger de nye danske frimærker samt hverver nye medlemmer. Klubberne får procenter af salget. For at styrke indsatsen og øge opmærksomheden bliver der udgivet frimærke(r) i sammenhæng med arrangementet. I Sverige var det i år de fem mærker med fodboldspilleren Zlatan. I DFF’s bestyrelse håber vi, at så mange klubber som muligt vil deltage i projektet, til fælles fordel. Det er en helt unik mulighed, der er faldet ned i vores „turban“. På DFF’s bestyrelses vegne Søren Chr. Jensen DFF formand Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 9 Regnskab 2013, budgetforslag 2015 og 2016 INDTÆGTER Kontingenter Regnskab Budget Budget 2013 2015 2016 1.102 1.240 Abonnementer 136 150 150 Annoncesalg 125 135 135 Diverse 21 20 20 Verden på mærkerne 10 15 15 Salg af kilovare -diverse - 0 0 29 30 30 0 30 30 100 50 50 Renteindtægter Donationer Tilskud Tilskud tipsmidler Indtægter i alt UDGIFTER 1.280 81 80 80 1.604 1.750 1.790 Regnskab Budget Budget 2013 2015 2016 Administration Iøn mm. 492 500 500 Andre administrationsudgifter 199 200 200 56 50 50 Bestyrelsens budgetramme DFT trykning 193 200 200 DFT distribution 248 250 250 DFT redaktion 152 160 160 Hjemmeside 90 75 75 Dommerkollegiet 42 60 60 Ungdomsudvalget 9 25 25 Udstillingsudvalget - 10 10 Udenlandske relationer 38 40 40 Diverse møder 40 40 40 Bibliotek 15 10 10 Øvrige aktiviteter Verden på mærkerne Frimærkets Dag Udstillinger 2 15 15 27 45 45 - 30 30 4 10 10 Rammedepot 29 30 30 Repræsentantskabsmøde 25 25 25 0 0 0 1.661 1.775 1.775 -57 -25 15 Ændring i beholdninger Udgifter i alt RESULTAT før afskrivninger Afskrivninger -12 -12 0 Resultat før kursreguleringer -69 -37 15 Kursregulering af værdipapirer Årets resultat 0 0 0 -69 -37 15 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: 61 18 15 55. Telefax: 61 18 17 37. e-mail: [email protected] DIN PARTNER VED KJØP OG SALG Invitasjon Ɵl auksjon 110 i Oslo 10-11 oktober Høstens auksjon er en av våre største med over 4 mill. i utrop. Foruten de sedvanlige store avdelinger Norge, nnes en hel del Norden, en meget stor avd. Tyskland, store samlinger Brit. Kolonier og mengder av enkeltobj. og samlinger fra «hele verden». Tenker De på salg på forårauksjonen 2015 ? Vi besøker Danmark med bil 30.10-1.11 for å ta imot materiale. Passer ikke deƩe, ta gjerne kontakt med vår Danmark-representant: Leif Petersen, Vig. Telefon: 2027-1442 eller 2619-0648. Salg i Norge er fritaƩ for merverdiavgiŌ. Siste frist for innlevering er 30. desember 2014. Be om graƟs katalog eller les den online på vår internetside www.engers-frimerker.no Der nner De detaljert informasjon Ɵl kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm. POSTHISTORIE Den Danske Brigade og Det Danske Kommando Af Bjarne Ravn Christensen Thisted Frimærkeklub Skrevet på baggrund af materiale fra Ove R. Nielsen, Thisted Frimærkeklub. Det historiske Som et led i den daværende danske regerings bestræbelser på at blive accepteret som en allieret nation efter anden verdenskrig, oprettedes i 1947 Den danske Brigade, som skulle deltage i besættelsen af Tyskland. Besættelsen af Vesttyskland varede helt frem til 1958. Oprindeligt havde vi lovet englænderne at stille med en division, som er på ca. 10.000 mand, men da krigen havde gjort, at vi hverken havde mandskab eller instruktører nok til at uddanne en enhed af denne størrelse, sendte vi en brigade på ca. 4.000 mand. I befolkningen var der stor modstand mod udstationeringen. En gallupundersøgelse fra 1947 viste at 56 % var imod, mens kun 20 % var for. Brigaden skulle stå i Østfrisland nær ved den hollandske grænse. Regeringen ønskede ikke en placering i Sydslesvig, da man var bange for, at brigaden kunne blive en brik i spillet om grænselandet. 500.000 danskere havde nemlig skrevet under på et krav om en folkeafstemning om områdets tilhørsforhold. Hovedkvarteret kom til at ligge i Jever. Andre betydningsfulde byer for brigaden var Wilhelmshaven, Aurich, Varel og Oldenburg. Hovedformålet for brigaden var sammen med tropper fra Norge, Holland, Belgien og Canada at aflaste de britiske tropper. Der var imidlertid ikke meget at lave for soldaterne – mest vagttjeneste, parader og øvelser. Efter 2 år i Østfrisland blev brigaden i 1949 mere end halveret og flyttet til Itzehoe i Holsten. Brigaden blev herefter kaldt Det danske Kommando, som blev i Tyskland indtil 1958. Posten mellem brigaden og hjemlandet I forbindelse med oprettelsen af Den danske Brigade meldte sig også spørgsmålet om, hvordan postforbindelsen mellem brigaden og hjemlandet skulle være. Skulle den være en del af det danske postvæsen eller et selvstændigt postvæsen under militæret? Resultatet blev en mellemting. Postvæsenet skulle være en selvstændig institution under militærforvaltningen, men undergivet de til enhver tid af postvæsenet givne regler. Brigadepostmester blev C.P. Gøbel, som var postassistent og som var ved at aftjene sin værnepligt som officer. Post- og telegrafvæsenet udsendte en skrivelse – ”Bestemmelser vedrørende Brigadens område i Tyskland. Kortet viser den del af Tyskland, som holdes besat af de danske styrker. I Aurich, Jever og Oldenburg ligger hvert sted 1 fodfolksbataillon, i Oldenburg desuden en pansereskadron, i Wilhelmshafen artilleriet og i Heidemühle forplejningsmagasinet. Ingeniører findes i flere af garnisonerne. Centralhospitalet er i Oldenburg. Brigadens hovedkvarter ligger i Jever. Kort fra: www.dragonforening.dk. 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Fakta om de danske besættelsestropper i Tyskland Mærket er stemplet den 15. maj 1949 på garnisonspostkontoret i Oldenburg (4-tallet i nederste delcirkel). Postforsendelser til og fra Brigaden”. I skrivelsen kunne man bl.a. læse, at der skulle frankeres med danske frimærker, og at der skulle bruges et dagstempel med teksten ”Den Danske Brigade i Tyskland”. Der blev i juni måned 1947 oprettet garnisonspostkontorer i Jever, Aurich og Vavel. I august kom der endnu et til i Wilhelmshaven. I hovedgarnisonen i Jever blev der desuden oprettet et brigadepostkontor – omkarteringspostkontor. Al brevpost fra Danmark blev 05.6.1947 Den danske Brigade rykker ind i Tyskland 09.6.1947 Brigadepostkontor og garnisonspostkontor i Jever 11.6.1947 Garnisonspostkontor i Aurich 28.6.1947 Garnisonspostkontor i Varel 01.08.1947 Garnisonspostkontor i Wilhelmshaven 09.02.1948 Garnisonspostkontor flyttes fra Varel til Oldenburg 30.05.1949 Garnisonspostkontor i Wilhelmshaven nedlægges 06.10.1949Den danske Brigade ophæves. Afviklingskommando forbliver til 31.07.1950 07.10.1949Besættelsesstyrken betegnes fremover Det danske Kommando i Tyskland 10.10 1949 Garnisonspostkontoret i Aurich nedlægges 23.10.1949 Kommandoet opretter postkontor i Jever 1.11.1949 Garnisonspostkontoret i Oldenburg nedlægges 11.1949 Kommandoet forlægges til Itzehoe 30.6.1958Det danske Kommando ophører. Afviklingsstyrken forbliver i Itzehoe til midt i juli, men benytter tysk postvæsen. samlet på Fredericia postkontor. Posten blev hver dag afsendt kl. 16.20 og ankom kl. 23.48 til Bremen. Her blev posten afhentet af brigaden pr. bil og befordret til brigadepostkontoret og herefter fordelt til de tre garnisoner. Omvendt blev posten fra brigaden samlet på brigadepostkontoret og afsendt dagligt kl. 14.00 med bil til Bremen, hvorfra den videresendtes med tog kl. 18.19 og med ankomst i Fredericia kl. 2.17. Fra Fredericia blev posten så viderebesørget. Postbesørgelsen i retningen Danmark-Tyskland startede den 9. juni 1947, og dagen efter var forbindelsen i orden i begge retninger. Alt gik ikke lige let i Brev sendt den 14/10-1949 fra Brigadepostkontoret i Jever (nr 1) til København S, hvor brevet er ankomststemplet den 15. oktober. Bemærk, brevet er afsendt efter at Den Danske Brigade er blevet nedlagt. Datoen den 14/10-49 er den næstsidste dag, stemplet vides brugt. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre, som var gældende i perioden 1/7-46 til 1/6-50 for breve 0-50 gram. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 13 Stemplerne - Den Danske Brigade Som det ses af illustrationen herover, så fandtes der fem dagstempler. De var af typen BRO VId. I delcirklen under datobroen ses et nr. Numrene stod for: Nr. 1. Brigadepostkontoret i Jever 07.06.1947 - 15.10.1949 Nr. 2. Garnisonspostkontoret i Jever 10.06.1947 - 14.09.1949 Nr. 3. Garnisonspostkontoret i Aurich 20.06.1947 - 05.05.1949 Nr. 4. Garnisonspostkontoret i Varel 20.06.1947 - 09.02.1948 Nr. 4. Garnisonspostkontoret i Oldenburg 09.02.1948 - 24.09.1949 Nr. 5. Garnisonspostkontoret i Wilhelmshaven 25.08.1947 - 23.10.1949 Stemplerne - Det Danske Kommando Som det ses herover, så fandtes der tre dagstempler af type VId med teksten : DET DANSKE KOMMANDO over datobroen og I TYSKLAND under. Forskellen på stemplerne findes i datobroerne: Uden romertal. Jever 02.11.1949 - 18.07.1953 Uden romertal. Itzehoe 22.02.1957 - 31.06.1958 Romertal I. Jever/Itzehoe 19.11.1949 - 12.04.1955 Romertal II Jever/Itzehoe 10.01.1952 - 27.08.1956 Brev sendt den 1/6-1949 fra Garnisonspostkontoret i Jever (nr 2) til Kolding. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Brev sendt fra København den 21/8-47 til Næstved. Brevet er her stemplet den 22/8 og så omadresseret til Den Dansk Brigade, hvor det er stemplet den 25/8 på garnisonspostkontoret i Aurich (3-tallet i delcirklen). Aurich er desuden skrevet med blåt blæk i venstre side. Brevet er endnu engang blevet omadresseret til en ny adresse i Næstved. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre. starten. I de første dage afgik ca. halvdelen af brevene fra brigaden ufrankeret. Gøbel fik et personale på 10 personer. De blev udvalgt blandt de af postvæsenets personale, som på det tidspunkt var indkaldte. Postforholdene ved Kommandoet I flere numre af ugebladet Kommando-Kureren blev der skrevet om postforholdene ved Kommandoet. I et nummer, som udkom den 10. januar 1953 kunne man under overskriften ”Frimærker for 13000 kr.” læse, at Kommandoets postkontor efterhånden var kommet sig over den travle juletid. Der var blevet afsendt 6000 brevkort og i alt ikke mindre end 24000 brevforsendelser samt 500 pakker. I den modsatte retning ankom der ca. 4000 brevkort, Uddrag af artikel bragt i Lolland-Falsters Folketidende. Egon Hansen fortæller om sin opgave med at køre med post. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 15 Brev sendt fra Det Danske Kommando den 21/9-1956. Stempel uden romertal. Der er korrekt frankeret med landsportoen 30 øre, som var gældende fra 1/5-1955 til 1/4-1957. 18000 brevforsendelser og 2700 pakker. Siden november 1952 var der solgt for i alt 13000 kr. frimærker. Et par måneder senere stod der i bladet fra den 18. april 1953 bl.a., at brevene skulle være for- synet med danske frimærker, og at frimærkerne kunne købes på posthuset og i soldaterhjemmet. Breve til tyske statsborgere måtte ikke afleveres til det tyske postvæsen, men skulle gå via kommandopostkontoret. Efter at have været postmester ved kommandoet i et års tid skulle sergent Hansen hjem til en stilling som postmedhjælper i Maribo. Han blev i den anledning interviewet til ugebladet, der udkom den 10. oktober 1953. Brevet er sendt den 10/1-1948 fra garnisonspostkontoret i Wilhemshaven (nr. 5) til Esbjerg. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre. 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Brev sendt fra Det Danske Kommando den 15/11-1953. Stempel med romertal II. Der er korrekt frankeret med landsportoen 30 øre. Han blev spurgt om, hvordan soldaterne var som posthuskunder. ”Væsentlig bedre end det almindelige publikum hjemme i Danmark. De er lette at have med at gøre, og de er vant til ikke at gøre vrøvl, medmindre de har en håndfast grund til det. Derfor går det hele gnidningsløst—og de folk, jeg har arbejdet sammen med på kontoret har været flinke. Jeg tror, jeg kan sige, det har været et godt år hernede. Jeg har haft lejlighed til at træffe mange nye kammerater, også fordi holdene er skiftet engang.” Litteratur www.dragonforening.dk Vagn Jensen: ”Danmarks poststempler” KPK: ”Danmarks Posthuse 1624-1989 Lolland-Falsters Folketidende onsdag, den 4. juni 1997 Brigade-Kureren Kommando-Kureren E.H.C. Mikkelsen: ”Aarbog 1948 for Det Danske Post– og Telegrafvæsen”. Lidt adspredelse i hverdagen. Som man kan se af annoncen, som er fra BrigadeKureren, så kom man rundt til alle garnisonerne. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Artiklen er lånt fra Fila-Thy, Thisted Frimærkeklubs medlemsblad. 17 KLASSISK FILATELI Vil du i gang med det tofarvede? Af Thomas Hilkjær Eller er du allerede i gang, men vil gerne have inspiration, viden og være sammen med andre samlere der deler din interesse, så har den vestsjællandske tofarvede studiegruppe et rigtig godt tilbud til dig. Gruppen har nemlig besluttet, at hele den kommende sæson, afsættes til det ene formål, at hjælpe nybegyndere og lettere øvede videre. Det betyder at gruppen inviterer, de bedste formidlere og fortæller, ind på mødeaftner gennem hele sæsonen, for at hjælpe nybegyndere og lettere øvede, med at få den fornødne inspiration og viden, til at komme rigtig godt fra start med dette utroligt interessante samlerområde. Kom og vær med! Sæsonens program ser således ud: 24.09.2014: Hvordan kommer jeg i gang v/ Niels Hjersing Niels er absolut bland de bedste formidlere af de tofarvede og starter vores foredragsrække med en introduktion, der vil give dig et rigtig godt afsæt, og give dig viden, så du meget hurtigt vil føle dig hjemme i de tofarvede frimærker. Selv om emnet måske kan forekomme lidt tungt, så evner Niels at formidle deltagende og altid med humor. 22.10.2014: Pladningsværktøjer I v/Henrik Stilling Henrik vil på bedste skolemester facon indføre deltagerne i, hvordan man bruger de værktøjer, der gør det muligt at positions- og trykbestemme et mærke. 26.11.2014: Pladningsværktøjer II v/Henrik Stilling Fortsættelse. 28.01.2015: 106-serien v/Ole Løfgreen Jakobsen ”106-serien! - hvad er det?” vil mange måske spørge sig selv om. Og svaret er, at det er en af de serier/perioder, som er nemme at arbejde med, og hvor stort set et hvilket som helst mærke kan både tryk- og positionsbestemmes. En stor del af de fintakkede 12 og 16 øre kommer fra denne serie, men kom og hør nærmere. Ole vil give en introduktion til denne spændende serie, som af mange betragtes som det allerbedst sted at starte, når man vil i gang med de tofarvede frimærker. 25.02.2015: Vi arbejder videre med 106-serien del I Vi arbejder videre med denne ”bruger-venlige” serie og arbejder med egne og andres mærker. Vi arbejder ud fra en mentor tanke, hvor de mere garvede hjælper de mere utrænede. 25.03.2015: Vi arbejder videre med 106-serien del II Med en smule flid vil du efter dette møde være i stand til at tryk og positionsbestemme stort set alt materiale fra denne serie på egen hånd – du kan meget vel være gået hen og blevet ekspert! Fælles for alle foredragsholderne er at de er blandt de bedste formidlere af de tofarvede frimærker. De taler alle i øjenhøjde med deltagerne, er uhøjtidelige og altid parate til at hjælpe både nybegyndere og mere garvede samlere. På alle mødeaftner vil det være muligt, at medbringe materiale som du ønsker hjælp med. Studiegruppen vil ikke kun stå for underholdningen, men også for kaffe og kage. Vi mødes på ovenstående datoer kl. 19 på ”Den gamle Skole”, Skolevej 1C, 4180 Sorø. Tilmelding er som udgangspunkt ikke nødvendigt – alle er velkomne. Du er dog altid velkommen til at kontakte Hans Mortensen på telefon 58 52 67 10 hvis du vil høre nærmere. Vi håber på at rigtig mange vil tage imod tilbuddet, vi glæder os til at se dig! 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Fik du anskaffet dig Grønlandsudgivelserne fra januar, marts og juni? Et lille udpluk af frimærkerne ser du her: Kære samler, Det kan stadig nås. Frimærkerne er alle udkommet i normale helark. Flere af udgivelserne er også udkommet i miniark, småark, frimærkehæfte eller souvenirmappe. www.facebook.com/stamps.gl Og naturligvis på FDC og maxikort. Bestil dem online på www.stamps.gl – og undgå 15 kroners ekspeditionsgebyr. Al forsendelse er PORTO-FRI. Vi glæder os til at modtage din forespørgsel eller din ordre. POST Greenland, Filatelia Postboks 121 · 3913 Tasiilaq E-mail: [email protected] Tlf: +45 7026 0550 Fax: +299 98 14 32 www.stamps.gl 140709 fik du bestilt Grønlandsudgivelserne fra januar, marts og juni? DEBAT Hvordan kommer vi på banen igen? Af Søren Chr. Jensen DFF formand Hvordan vil det gå med vores dejlige hobby? Ja det er jo et 10.000 kroners spørgsmål. Som det går lige i øjeblikket evner vi ikke at hverve ret mange nye medlemmer, og dem vi får, har samme høje alder som os selv. Der hverves ingen unge samlere. Det tegner til, at vores herlige hobby dør helt ud hen over en forholdsvis kort årrække. Oveni får jeg mange skæld ud over, at forbundet er gået på Facebook. Forbundets medlemmer er jo ikke på Facebook, lyder det. Det er jo kun for unge mennesker. Tilbage til fremtiden Da jeg kontaktede fremtidsforskeren forrige år, sagde han, at mængden af samlere er nogenlunde konstant gennem tiden, da „det at samle“ er en del af menneskets DNA. Det er sikkert rigtigt, men gennem tiden er der kommet mange nye samleområder til, så det at samle frimærker er oppe mod massiv konkurrence. Frimærkerne har efter min mening teten stadigvæk, for der er mange formål og muligheder med at samle frimærker: Frimærkesamleriet selv, frimærker anvendt til postale formål, frimærker som historiske beskrivelser og meget andet. Andre „samlemærker“ er mere „passive“ i deres funktion. Ikke for at være „koldhøgen“ for mange samler også frimærker på en passiv måde ved blot at indsætte dem i indstiksmapper, men enhver sit sjov. Trends gennem tiden I sin tid stod frimærkesamleriet alene som den eneste og unikke hobby alle raske piger og drenge nødvendigvis skulle dyrke. Dette blev efterhånden ændret til andre hobbies: Samlemærker, postkort, samlebilleder, kuglepenne, ølflasker og så videre. På et tidspunkt kom håndværk ind som hobbies: Strikning og syning og bagning for kvinder samt modelskibe, modelflyvere og modeltog for mænd. Der var mange relaterede områder til de nævnte. Dette udviklede sig efterhånden til meget kreativ håndgerning og fin madlavning. Pludselig tog kropsdyrkelsen over. Holdsport og mere individuelle sportsgrene. Disse slog efterhånden over i helt individuelle ting, hvor man ikke nødvendigvis konkurrerede med andre: Fitness, motionscykelløb, mountainbike, skateboard, maratonløb, brætsejlads mmm. Hvor kommer vi ind i billedet? De kendte og dygtige trendforskere har nu et bud på, hvad det næste bliver. Alt tyder på, at det bliver design og kreativitet. Vi kommer ud over det at arbejde med kroppen, og hjernen kommer i fokus. Det er det tidspunkt, hvor frimærkesamleriet igen kommer i centrum, for vi tilhører jo netop den kreative verden. Vi har alle muligheder for at højne vores hobby mod yngre, smarte samlere. Jeg tænker ikke på gammeldags katalogsamleri og posthistorie, men kreativ anvendelse af motiver og emner indenfor de mere moderne mærker. Alle skal kunne være med. Ikke kun de nørdede og de rige (undskyld – det var en grov generalisering). Tænk hvor stærkt vi samlere vil stå i fremtiden med en speciel hobby som frimærker og at være i stand til at præsentere hobbyen på nye, spændende og kreative måder. En hobby der endda er afstressende og som tilbyder en oase med rolig og besindig fritid i en meget travl omverden. 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 A DA N M & ISL AND K DANMAR TER / RIF HÅNDSK GA SA NJALS RK A DA N M & ISL AND K DANMAR TER / RIF HÅNDSK GA SA NJALS RK rse n da A DA N M R ers nd . A ise H. c m e l K B. S. K DANMAR TER / RIF HÅNDSK GA SA NJALS To rse n l. / rg de ebje Ært NMARK e nd . A ise H. cm m e l DA ne hri Kat To K 14 . / 20 J. sc To jerg rteb eÆ n hri 0 e nd . A ise H. cm m e l n 9.0 rse Kat del. rse / B. S. J. Kat n 14 / 20 sc. rt eÆ n hri 9. k 0 k 9.0 ar ar 14 nm nm . / 20 J. sc da da B. S. B. S. e nd . A ise H. cm m e l 014 -8.2 FRIMÆR l. / rg de ebje Ært 30. 0 9.0 n ne hri k 14 . / 20 J. sc rse Kat ar l. / de jerg rteb Æ ne hri To e nd . A ise H. cm m e l 0 9.0 k 14 k / 20 ar sc. ar S. J. nm Kat en nm / B. da da del. nm 0 9.0 k 14 n jerg da ar . / 20 J. sc To m & ISL AND K DANMAR TER / RIF HÅNDSK GA SA NJALS nm B. S. 3 5 eb Ært ne 1 ER K e nd . A ise H. c m e l l. / rg de ebje Ært NMARK ne hri Kat To m K hri Kat Bestil dit abonnement ved at sende en mail til [email protected] eller ring til os på 70 21 80 75. 6 23 8.5 7.75 stål FRIM RKER Æ MÖ 014 MARTIN 30.-8.2 POST 14.0 DANMAR T POS Du får det hele for det halve, når du tegner et abonnement på årssæt med stemplede striber. Alle årets striber med 2-10 særfrimærker og alle striber med Dronning Margrethe indgår i årssættet, som kun koster halvdelen af normalprisen. Alle årets striber er stemplet med dagstempel. DET HALVE sc. / 2014 MÖRCK rse 014 de se -8.2 H. c. mAenli2 30. DA To m POST MARTIN ER FRIMÆR 3 ra Pagsiff FRIM RKER Æ sc. / 2014 014 sc. / 2014 MÖRCK MARTIN MÖRCK MARTIN 30.-8.2 tning ik Tryckr DANMAR T 14.00 agsiffra ning A 6.7 Pris: 1.695,00 kr. 14.00 ryckrikt POS A DET HELE FOR POSTEN I THY Ydby Af Mogens Andersen Thisted Frimærkeklub Brevsamlingsstedet i Ydby etableres i 1854, hvor Meinert i Ydby kan underskrive kontrakten med postvæsenet. Det bliver postmester Wilhelm Herholdt fra Thisted, der på etatens vegne underskriver kontrakten. Kontrakten gælder fra 1. september 1854. I arkiverne er der ikke nogen oplysninger om, hvad der er baggrunden for at etablere et brevsamlingssted i Ydby, og der er ingen beretninger om, hvordan Meinert har forvaltet opgaven. Brevsamlingsstedet nedlægges igen ved årsskiftet 1855/56. Efter 10 år kan postvæsenet atter åbne et brevsamlingssted i Ydby. Den 1. november 1866 bliver den nye brevsamler ansat. Det er Anton Kjerulff, og igen er det Herholdt, der underskriver for Generaldirektoratet. Anton Kjerulff driver kroen i Ydby, og han betragter hvervet som brevsamler som en ekstra indtægtskilde. Derfor ser vi også snart en ansøgning om lønforhøjelse. Mere præcist så skriver han marts 1868, at opgaven er mere omfattende end først antaget, så derfor mener han sig berettiget til en højere godtgørelse. Ansøgningen går til postmesteren i Thisted, som bakker sin brevsamler op, men lønforhøjelsen skal også en tur omkring postinspektøren i Nørrejylland inden den godtages. Ansøgninger om forhøjelser følger i en lind strøm fra Kjerulff i Ydby, og alt andet lige, så giver disse ansøgninger arbejde til mange personer. Først skal postmesteren i Thisted tage stilling til det ønskede, derefter skal brevet en tur til postinspektøren i Nørrejylland for til sidst at havne hos Generaldirektoratet. Når så man hver især har behandlet ansøgningen skal svaret så sendes tilbage til de involverede blot i modsat rækkefølge. Og det skal lige bemærkes, at ansøgningerne ikke altid bliver imødekommet. Den omfattende korrespondance gør sig også gældende, når der indløber en klage over ansatte i postvæsenet. Netop en sådan klage får brevsamleren i Ydby. Det er proprietær A. Neergaard Stjernestemplet med sidst kendte brugsdato. 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 fra gården Breinholt i Struer, der er utilfreds med behandlingen på brevsamlingsstedet i Ydby. Han og familien er på rejse i Thy, og den 21. september 1871 vil han gerne hjem. Han henvender sig derfor til brevsamleren i Ydby, og anmoder om, at han og familien kan komme med postvognen sydpå. Han mener at have krav på, at der stilles en særskilt vogn til rådighed, når man betaler for ydelsen. Det er brevsamleren ikke enig i, og familien Neergaard må rejse i samme postvogn, som andre rejsende. Klagen går fra Generaldirektoratet til Indenrigsministeriet, som sender den videre til postinspektøren for Nørrejylland. Han vælger at sende klagen til postmesteren i Thisted, som bliver bedt om få en udtalelse fra brevsamler Kjerulff. Efter at han har udtalt sig om sagen, skal postmesteren Herholdt udtale sig, inden svaret går tilbage til postinspektøren for Nørrejylland. Han vælger dog at undlade at kommentere forløbet, og sender svarene tilbage til Generaldirektoratet. Herfra skriver man så til proprietær A. Neergaard, at muligheden for at rejse med postdiligencen er til stede, men at man ikke uden varsel kan forvente at få stillet en bivogn til rådighed. A. Neergaard lader sig stille tilfreds med forløbet, og tager behandlingen til efterretning. Tilsyneladende bliver det eneste gang, der er bemærkninger til Anton Kjerulffs måde at betjene brevsamlingsstedet. I hvert fald er der under de løbende inspektioner ingen bemærkninger. Ydbys første stempel af brotypen. Thybanen åbnes Som mange sikkert ved, så blev Thybanen åbnet den 1. april 1882, og netop på grund af jernbanen må Anton Kjerulff stoppe ved postvæsenet den 31. marts 1882. Brevsamlingsstedet skal flyttes fra kroen og over på den nybyggede station, og samarbejdet mellem postvæsenet og DSB udmønter sig bl.a. ved, at stationsforvalteren og brevsamleren ved de mindre stationer er en og samme person. Således også i Ydby, hvor A. Thorbjørnsen ansættes af de to etater. Han tiltræder den 1. april 1882, og i samme åndedrag bliver brevsamlingsstedet knyttet til Hvidbjerg på Thyholm for så i 1885 at blive underlagt det nye postkontor i Hurup. En af ulemperne ved ordningen med at stationsforvalteren også er brevsamler betyder, at personalet ofte bliver skiftet ud - især på de mindre steder. Så allerede den 1. maj 1886 kan en ny mand overtage opgaverne i Ydby. Thorbjørnsens afløser hedder J. P. Christensen, og han bliver vel modtaget og trives godt i landsbyen, men når man er ansat hos DSB, hænder det, at man bliver forflyttet, og det sker også for J. P. Christensen. Den 5. september 1893 får han besked om, at han er forflyttet til Skals, og man er nødt til at konstituere jernbaneassistent Jensen fra Struer i hvervet som stationsforstander og brevsamler i Ydby. Jensen når nu knap nok at blive installeret i Ydby inden en ny er klar til at overtage opgaverne på stedet. Man forflytter nemlig Otto Carl Hansen til Ydby, og han tiltræder allerede den 1. oktober 1893. På det obligatoriske kautionsbevis ser man et kendt navn på stedet – Chr. Hestbech. Som et kuriosum er der et andet kendt navn som vitterlighedsvidne – nemlig Proprietær A. Neergaard fra Struer – samme Neergaard, som på et tidspunkt klagede over behandlingen i Ydby. Otto Carl Hansen er kun på stedet i 14 dage inden han meddeler, at han ikke kan påtage sig Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 ansvaret for overliggende breve til Vestervig medmindre han får stillet en dirkefri pengekasse til rådighed. Et ønske der straks bliver opfyldt. I 1896 får postmesteren i Hurup en klage over brevsamleren i Ydby. Klageren – detailhandler Ole Christensen – indleverer den 28. september 1896 en postanvisning på brevsamlingsstedet. Beløbet til modtageren i København er på kr. 19,39. Modtageren får ikke pengene før den 14. oktober, og Ole Christensen synes, at det er alt for lang ekspeditionstid. Efter at have undersøgt forholdene kan postkontoret i Hurup melde tilbage, at brevsamleren i Ydby havde fået lagt postanvisningen sammen med nogle andre papirer, og først efter en uge opdagede fejlen, og brevsamleren påtog sig hele skylden og beklagede det skete. Kunden tager imod undskyldningen, og brevsamleren undgik en påtale. Postekspeditionen i Hurup foretager i samme forbindelse et grundigt eftersyn i Ydby, og kan i indberetningen til generaldirektoratet berette, at der er en del ”uorden” hos brevsamleren. Om Otto Carl Hansen også har lidt rod i papirerne ved statsbanerne skal være usagt, men i brev af 10. oktober 1898 meddeler statsbanerne, at Otto Carl Hansen fra denne dag at regne er ”sat tilbage” som trafikassistent. Samtidig meddeler man, at man i stedet har udnævnt Peter Martin Hjermind til stationsforstander ved Ydby station. Det betyder, at Ydby fra sam- Brotypestemplet uden gitter. 23 me dato får en ny brevsamler. Peter Martin Hjermind bliver på stedet til 30. april 1906, og indtil en ny kan udnævnes konstitueres Jens Henriksen på stedet. Han får kun en måned, inden assistent Nicolaus John Hansen bliver udnævnt til stationsforstander i Ydby. En kedelig sag i 1910 bringer Hansen i dårligt lys. En postanvisning på kr. 59,10 bliver ikke ekspederet, og der klages til generaldirektoratet. Han har en medhjælper på stedet – kaldet Portør Hansen – som den 5. maj 1910 kvitterer for modtagelse af beløbet, men teglværksejeren i Ydby modtager aldrig pengene. Sagen henlægges i første omgang, og postvæsenet udbetaler erstatning for postanvisningen, men i 1914 tages sagen op igen. Nu beskylder Portør Hansen brevsamleren for at med vilje at have gemt postanvisningen for at bringe ”portøren” i miskredit i ministeriet. Mange personer bliver afhørt i forbindelse med kontroversen, og nogle har naturligt nok glemt, hvad de sagde for fire år siden. En mener at kunne huske, at postanvisningen var blevet fundet under Portør Hansens skrivebordsunderlag, og nu mener portøren, at anvisningen er blevet anbragt der, for at give ham skylden for at ville tage pengene i egen lomme. Resultatet af hele bataljen bliver, at sagen henlægges med en bemærkning om, at det nok har været en tredje person, der har fjernet beviset. Postvæsenet bemærker også at modtageren af pengene ikke har lidt noget tab. Ligeledes bemærkes det, at det Stemplet der blev omdannet to gange. har været umuligt at bevise nogle af påstandene. Nicolaus Hansen bliver den 1. juli 1920 forflyttet til Røde Kro, og i hans sted konstitueres Carl Henrik Petersen. Han afløses den 1. december af Christian Kjeldsen, som den 1. februar 1921 kan overlade nøglerne til stationen i Ydby til Johan Christian Ludvig Hansen. En række beboere i Gjettrup og Ydby med kongevenlig Landstingsmand J. J. Andersen-Nygaard i spidsen henvender sig i oktober 1905 til Generaldirektoratet med et ønske om, at Ydby får status som Postekspedition med Gjettrup som underlagt brevsamlingssted. I henvendelsen er der en række argumenter for, at man skal have denne forbedring. Det påvirker tilsyneladende ikke de ”højere magter”, for henvendelsen bliver ikke imødekommet. Stedet bliver alligevel postekspedition, for 1. oktober 1916 ændrer Ydby status fra jernbanebrevsamlingssted til postekspedition. I januar 1922 får brevsamlingsstedet en påtale, fordi en trafikelev har anvendt et almindeligt frimærke på et ufrankeret brev. Reglerne foreskriver, at der i sådanne tilfælde skal anvendes portomærker. Eleven er efterfølgende blevet afskediget. I 1932 i september foretager postmesteren fra Hurup et uanmeldt kasseeftersyn i Ydby, og dette eftersyn slutter med en indberetning af brevsamleren. Der manglede kr. 533,87 i postvæsenets kasse og kr. 127,45 i Statsbanernes kasse. Brevsamleren bliver på stedet sygemeldt, og en større undersøgelse bliver sat i gang for at afklare, hvor svigtene er sket. Efterfølgende viser det sig, at landpostbudene havde alt i orden, og at det tilsyneladende var postanvisningerne og postindkasseringerne, der ikke var blevet ekspederet korrekt. Brevsamler Hansens kolleger – 7 i alt – tilbød at låne ham pengene til dækning af manglerne. Eneste krav de har til etaten, er at Hansen ved sin afskedigelse måtte få pension. J.C.C. Hansen afskediges ved udgangen af november 1932. Postkontoret i Hurup kan allerede den 6. december samme år meddele, at det manglende beløb er indbetalt. Hvorvidt Hansen så fik sin pension, er der ingen beretninger om. Indtil en ny kan ansættes i Ydby konstitueres E.B. Hedeager på stedet. 1. april 1933 tiltræder M. Morsbøl, der kommer fra en ansættelse i Todbøl. Morsbøl fratræder den 31. oktober 1941, og 1. november tiltræder P. Jensen, som kommer fra Jelling. Han bliver 1. oktober 1942 forfremmet og flyttes derfor til Lem station. P. Jensens afløser bliver K. Rasmussen, som bliver i pladsen til 31. juli 1953. Ny mand på stedet bliver A. Jørgensen. Han ”holder” lidt længere er de fleste, så han bliver på stedet i 8 år. Derfor når vi frem til den 1. december 1961, inden der igen skal skiftes ud. Fra denne dato hedder stationsmesteren og brevsamleren H.J.O. Pedersen. 4 år får han på stedet inden DSB vælger at forfremme ham, og flytte ham til en ny station. Altså skal der igen en anden til at varetage etaternes interesse i Ydby. Det bliver H. Madsen, der overtager pladsen den 1. november 1965. Det bliver til gengæld den sidste mand på stedet, for den 26. maj 1968 beslutter postvæsenet, at posten fremover skal ekspederes fra postkontoret i Hurup. Stationen i Ydby omdannes på samme tid til ubemandet trinbræt, og brevsamlingsstedet omdannes til indleveringspostekspedition. Brevsamleren bliver fra denne dag en kvinde – nemlig Petrine Vinderslev – som står for postopgaverne i Ydby. Fra 3. juni 1973 bliver stedet atter benævnt brevsamlingssted – en status Ydby beholder ved omlægningen i 1981, hvor Ydby fra 30. september bliver underlagt Thisted Postkontor. Ydby har i brevsamlingsstedets levetid haft 6 stempler – eller rettere 4, idet 2 af stemplerne har været indsendt for at blive omdannet. Første stempel på stedet bliver et stjernestempel, 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 der kun var i brug i knap 5 år. Brugsperioden er fra oktober 1903 til februar 1908. Det bliver en række af stempler af brotypen, der afløser stjernestemplet i Ydby. Det første er af typen Bro Ia, som kendes brugt fra september 1908 til slutningen af 1930. Dette stempel omdannes i starten af 30’erne til et af typen Bro Ic. Det bliver kun brugt i få år, før det afløses af et stempel uden gitter i broen. Ydby får to stempler af denne type kaldet Bro IIc. Begge stempler bliver brugt i mange år, idet de først inddrages i slutningen af 60’erne. Forskellen på de to stempler er ikke stor, men det sidst tildelte har en lidt mindre diameter end det første. I 1968 er det så tid til at få et stempel af Ulstedtypen – altså hvor overordnet postkontor står øverst i stemplet, og hvor det underlagte brevsamlingssted står nederst. I dette tilfælde er det Hurup Postkontor, der står øverst. Dette stempel bliver det sidste i Ydby. Selv om stemplet tildeles i 1968, kendes det ikke brugt før i begyndelsen af 80’erne på et tidspunkt, hvor Ydby er blevet underlagt Thisted Postkontor. Hvornår det sidste stempel inddrages er svært at sige, men det formodes at være omkring 1990. Det sidste stempel der er i brug i Ydby. Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé 42 1970 Frederiksberg C Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Tlf. 35 36 82 42 E-mail: [email protected] www.album.dk 25 OVERSØ Tristan da Cunha‘s Posthistorie Af Eskil Arnfred Thisted Frimærkeklub Tristan da Cunha er en lille ø i det sydlige Atlanterhav. Næsten midt imellem Cape Town i Sydafrika og Argentina. (ca. 15W 35S). Den hører under England, som et dependency/tilbehør til St. Helena, der er en af de få tilbageværende engelske kronkolonier (et andet dependency er øen Ascension, som ligger længere mod nord, nær ækvator). Øen har omkring 270 indbyggere og er 112 km2 stor (ca. som 1/3 af Morsø). Den er næsten cirkelrund (se frimærket herunder) med en diameter på omkring 12 km. Al beboelse er samlet på ét sted (mod NV.) og der er ingen flyveplads eller rigtig havn, så postgangen kan let blive besværlig. Man har 5-8 dages sejlads til Cape Town – afhængig af vejret, og besejlingen opretholdes af et sydafrikansk fiskerifirma, som til gengæld for koncessionen forpligter sig til i det mindste 8 besejlinger om året. Tidspunkterne kan variere meget og fastlægges omtrentligt for 6-8 måneder frem. Jeg havde hørt og læst om øen tidligere. Som et af de eventyrlige steder hvor man jo selvfølgelig aldrig selv kom hen.; men en skønne dag fumlede jeg rundt på internettet og fandt øens hjemmeside, med en besejlingsplan, og diverse oplysninger. Bl.a. fremgik det at man skulle søge om tilladelse til at besøge øen. og jeg så straks en mulighed for at skrive dertil og i det mindste få et svar tilbage med Tristan da Cunha frimærker på! Men det viste sig (desværre!) at de havde en mailadresse (dog var selv e-mails en langsommelig affære, for øen var dengang ikke umiddelbart på nettet, så det gik via en satellitforbindelse). Potato-stamp Heldigvis blev jeg godkendt (det skulle op i byrådet, og det tog lidt tid) og så kunne der begyndes at planlægge og kigge efter flybillet til Cape Town etc. Jeg fandt det tilrådeligt at komme i god tid til Cape Town, idet den opgivne afsejlingsdato selvfølgelig var stærkt omtrentlig. Benyttede så de ekstra dage til at se mig om i Kapstaden og selve Kap 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 det Gode Håb. Det kan stærkt anbefales. Ang. posthistorien, så har brevafsendelse fra Tristan da Cunha traditionelt været som budbragt post med div. forbipasserende skibe til viderebefordring fra første rigtige havneanløb. De fastboende har almindeligvis ernæret sig af kartofler, fisk og pingvinæg. Klimaet er ikke til korndyrkning, men man forstod at variere kartoffeldiæten: Kar- toffelbrød, kartoffelplumkage m.v. Og så selvfølgelig hvad man kunne bytte sig til fra skibene. Kød og mælk og håndstrikkede uldsokker imod tobak, sukker og brændevin. En såre ligetil økonomi egentlig. For frimærker var der intet egentligt behov. Men så kom krigen, og med den en del engelske soldater, som jo gerne ville sende et postkort hjem. Pengeøkonomi var der jo som antydet ikke rigtig noget af, men der udviklede sig et værdisystem baseret på kartofler og cigaretter. Fire kartofler til en cigaret. En engelsk officer fik så fremstillet frimærker i øens valuta – det såkaldte „Potato-stamp“. som så også var prisen for at få et almindeligt brev eller postkort til Cape Town, hvor militæret satte rigtige frimærker på til videreforsendelsen. (Der eksisterer faktisk et par breve med blandingsfrankatur. Intern post på øen var – og er – jo out of the question.) Først i 1951 mente det engelske koloniministerium at man kunne tilkomme egentlige frimærker. St. Helena havde en dagligserie, som blev overstrykt med øens navn og holdt indtil Elizabeth II kom på tronen kort tid derefter. Dette gav anledning til kroningsmærke og siden til en typisk „Koloni-serie“ med lokalt motiv og dronningen oppe i højre hjørne. Stålstik og i to farver, helt som det bør sig for en engelsk koloni. Denne serie efterfulgtes nogle år senere af endnu en dagligserie (div. fisk) med et ændret dronningeportræt og i 1965 af endnu en klassisk serie (historiske ski- Skibe med tilknytning til Tristan da Cunha. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 27 Om St. Helena kan i øvrigt fortælles, at da denne ø i 1860 indførte frimærker, ville man spare, og fremstillede kun trykplade til et 6d frimærke. Dette lod man så trykke i forskellige farver og overtrykke med de øvrige ønskede værdier. be med tilknytning til Tristan da Cunha). Dog var der i 1963 en afvigelse, idet et vulkanudbrud tvang samtlige beboere ud på havet (Øen er en stor – ikke helt udslukt – vulkan) – og sidenhen til England. hvor de blev indkvarteret i en fhv. militærlejr. Der mistrivedes de stakkels øboere, og efter en „folkeafstemning„ fik de efter ca. halvandet år tilladelse af en noget modstræbende engelsk regering, lov til at vende tilbage. 198 (+ børn) af oprindeligt 264 evakuerede personer. Kun 5 stemte for at forblive i England. Dette medførte en frimærkeserie overtrykt: „Tristan da Cunha. Resettlement 1963“, på en oprindelig St. Helena fugleserie. Serien viser, hvordan postbefordringen er på øen. 28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Efter 1965 har Tristan da Cunha udgivet et – efterhånden ret stort – hav af frimærker i alle slags anledninger, hovedsagelig dog med ø-relevante historiske og naturhistoriske motiver. Her skal kun omtales en serie på 4 mærker omhandlende øens postbefordring; omlastning fra skib til åben båd, transport fra havnen til forsamlingshuset pr traktor, gasflaske-gong‘en for at meddele alle i byen, at nu kan posten afhentes. Halvanden dags sejlads syd for Tristan-gruppen ligger den næsten ubeboede ø Gough. Stejl og utilnærmelig med kun en vejrstation på. Ingen regelmæssig postgang, men udskiftning af vejrpersonalet en gang om året. Samt lidt videnskabelig landgang i ny og næ. Post dertil og -fra er ikke videre almindelig. Tristans befolkning er af engelsk/skotsk og blandet afstamning. Oprindelsen var en tilbageblevet korporal fra den britiske garnison udstationeret på øen i 1813 som vagthunde overfor eventuelle planer om at undsætte Napoleon, der sad fanget på St. Helena. Dertil kom efterhånden en del strandede søfolk og hvalfangere, suppleret med en last giftelystne damer fra St. Helena. transporteret over af en amerikansk hvalskipper. Øen besøges også – når vejret tillader det – af enkelte søgående lystfartøjer og cruise-skibe. Der er som antydet ikke flad nok jord til en flyveplads, og afstanden er for stor for en helikopter, så al fysisk kommunikation må også i fremtiden ske med skib. Det var i øvrigt herfra at den lokale præst som den sidste observerede det i 1928 sporløst forsvundne danske skoleskib „København“. Jubilæumsserie udgivet i anledning af 500-året for portugisernes opdagelse af øen Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 29 FRA KLUBBERNE Højskolen på Djursland Nu ligger programmet for Djurslands Filatelistiske Højskole fast. Deltagerne kan se frem til mange spændende foredrag: 2014 13/9 Kaj Storm: Ukorrekt anvendelse af postfærgemærker Frants J. Langhoff: Løgstørs ældre posthistorie 4/10Per Friis Mortensen/Karsten Jensen: Sjældenhed og betydning 8/11 Lars Jørgensen: Sydafrikanske republik/Transvaal Henrik Tranberg: Søfly på vinger – crash post 6/12 Petter Taraldsen: Aalborg Bypost Freddy Petersen: Aquavetae = Livets vand 2015 Chris King: 1864-Krigen i Posthistorie med illustrationer 10/1 Birthe King: Udskrift af familiekorrespondancer under 1864-Krigen Jonas Hällström: Helsager i karaveltypen 7/2 Jan Berg: Pre-Colonial Samoa 1836 -1895 7/3Thomas Hilkjær: Danske dag- og annullerings-stempler i perioden 1875-1895 Jan Læby: DVIs Posthistorie 1877–1917 og den efterfølgende transferperiode 11/4 Jørgen N. Møller: Elektriciteten Søren Chr. Jensen: Med kærlig hilsen Højskolen afvikles som sædvanligt på Mørke Skole. Tilmelding kan ske til kasseren Jørn Walther Pedersen på telf. 86 82 17 78 eller [email protected]. Sæsonkort for foredrag koster 400 kr. for forbundsmedlemmer og 600 kr. for andre. Der er også mulighed for at deltage på enkeltdage (100/150 kr.). For udstillere anbefales den 4. oktober med ”Betydning og Sjældenhed” med Per Friis Mortensen og Karsten Jensen. 30 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 AFA FRIMÆRKEKATALOGER 2015 FINDES OGSÅ IRALRYG MED SP * AFA Danmark - i farve Frimærkekatalog 2015 AFAD15 265,- kr. *AFADS15 315,- kr. AFA Vesteuropa Bind I (A-L) Frimærkekatalog 2015 AFAV115 475,- kr. FINDES OGSÅ IRALRYG D ME SP * AFA Skandinavien Frimærkekatalog 2015 AFAS15 265,- kr. *AFASS15 315,- kr. AFA Danmark Fireblokke 2015 AFA415 95,- kr. AFA Vesteuropa Bind II (M-Ø) Frimærkekatalog 2015 AFAV215 475,- kr. Bemærk! AFA Østeuropa bind I, II udkommer 6. november 2014 Fås hos Deres sædvanlige katalogforhandler eller direkte hos AFA-forlaget. AFA-FORLAGET Kvindevadet 42 - DK-5450 Otterup - Tlf. (0045) 64 82 12 56 - Fax (0045) 64 82 10 56 - E-mail: [email protected] VARIANTER Tolererede fejl i trykcylinderens overflade/Slitage af trykcylinderens kromlag Af Toke Nørby Aarhus Frimærkeklub 30-øres provisorierne fra 1955-1956 Som det muligvis er læseren bekendt, udgav jeg i 2010 en bog, som jeg havde arbejdet på – faktisk siden 1974 – og hvor mine første artikler om 30-øres provisorierne så dagens lys i Dansk Filatelistisk Tidsskrift, nr. 1/1974, s. 13-23: „Varianten 12 2/3 mm“. I artiklerne og i bogen har jeg bl.a. beskrevet de kendetegn, der er for disse varianter, afhængigt af anvendt trykcylinder, papir og arkperforator. Der var ikke mange filatelister, der anfægtede oplysningerne i mine artikler – og slet ingen, hvad angik „Varianten 12 2/3 mm“. Det ændrede sig lidt, da jeg havde udgivet min bog om provisorierne i 2010. Nu var der filatelister, der gjorde opmærksom på fejl – nobody is perfect – så jeg har udsendt et rettelsesblad, som gør opmærksom på disse fejl i bogen – til læserens behagelige orientering: http://norbyhus.dk/PROV/PROVerrata.pdf . Men en enkelt ting havde undgået min opmærksomhed, da jeg skrev bogen, nemlig om nogle små kendetegn, der kan bruges til identifikation af et mærke, er det, man kalder cylinderslid (slitage af kromlag) eller noget andet. Som det efterfølgende viser, er der tale om „noget andet“. En korrespondance fra 1975 ser igen dagens lys i slutningen af 2013 Under en gennemgang af nogle gamle papirer (min kære hustru kalder denne gennemgang for „oprydning“!), faldt jeg over et brev fra den i 1975 værende leder af det danske postvæsens frimærketrykkeri Ricardo Emil Sundgaard (26.12.191812.03.1989). Sundgaard var her leder i perioden 01.09.194731.05.1980. I brevet gjorde han indsigelse mod min forklaring på nogle trykfejl, som jeg havde beskrevet i DFT (og altså også i min bog), og som jeg i et brev havde beskrevet for Sundgaard. Men inden jeg kommer til sagens kerne, må jeg beskrive vores stålstiksmærkers fremstillingsproces: Fremstillingen af danske stålstukne frimærker efter 1933 I Gentofte Frimærkeklubs jubilæums-udstillingskatalog „Filatelistisk Strejftog“, s. 29-40, fra 17.12.1962 har Ricardo Emil Sundgaard skrevet en artikel, hvoraf det fremgår: „Et Stålstiksfrimærkes tilblivelse“ „Ved trykningen af danske frimærker anvendes trykcylindre, hvor mærkerne er præget direkte i cylinderens overflade. I de første år (efter ibrugtagningen af frimærketrykmaskine M1) blev frimærkerne præget i stålcylindre, der var højglansforkro- mede. Det frembød vanskeligheder, fordi kromlaget – det beskyttende slidlag – skallede mere eller mindre af under prægningen af trykcylinderne, og da man ikke havde mulighed for at omforkrome disse cylindre, blev de relativt hurtigt ubrugelige. 1 1936 begyndte man derfor at belægge cylindrene med kobber, idet man drejede et ca. 1 mm tykt lag af de udslidte stålcylindre og derefter ad elektrolytisk vej udfældede et tilsvarende lag kobber på cylindrene, således at diameteren forblev uændret. Denne cylindertype anvendes stadig (artiklen er skrevet i 1962, se referencerne), da den har afgørende fordele i forhold til den foregående cylindertype, idet cylindrene kan forkromes efter prægningen og – ved slitage af kromen – omforkromes efter behov. De kan endvidere anvendes i det uendelige ved blot at afdreje kobberlaget med mærkeprægningen mærkerne og fælde nyt kobber på. Cylindrenes omkreds svarer nøje til 22 frimærker i det normale format (dagligseriefrimærker), og cylinderlængden er lidt over 12 mærker. En cylinder præges med 2 × 100 mærker, svarende til to normalark, 2 × 50 mærker i 1½ gange den normale størrelse eller 2 × 50 mærker i dobbeltbred størrelse. Ved alle tre formater er „arkene“ adskilt ved to diametralt modsat liggende blanke rækker. Forinden prægningen påbegyndes, tages der – som sædvanligt – aftryk af reliefmolettens mærkebilleder, og det bedste aftryk udvælges. Ved prægning direkte i en cylinder er der imidlertid et forhold mere, der skal undersøges. 32 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 For at undgå at moletten skal blive hul – og dermed ubrugelig, er den gjort en smule tøndeformet. Prægemesteren undersøger derfor, hvor stor en hældning, reliefmoletten skal have, for at mærket på trykcylinderen kan blive præget i bund i siderne. Mærkerne må derfor præges i tre tempi, først med moletten hældende til den ene side, dernæst til den anden, og til sidst med moletten i vandret stilling. En trykcylinder skal ikke mærkes op inden prægningen, da cylinderprægemaskinerne er udstyret med delehoveder og andre anordninger, der sikrer, at den indbyrdes afstand mellem rækkerne såvel i lodret som vandret retning bliver ens. Efter prægningen synes cylindrene omhyggeligt og forkromes derefter. Det udfældede kromlag er nogle få tusindedele millimeter tykt og kan holde til trykningen af ca. 400.000 ark, hvorefter kromlaget er så nedslidt, at cylinderen må omforkromes.“ (Den gamle slidte krom fjernes med saltsyre, hvorefter der udfældes et nyt lag krom ad galvanisk vej). Efter omforkromning ville brugen af cylinderen ikke efterlade de for cylinderslid karakteristiske kendetegn. Fig. 1 og 2 viser et par meget smukke eksempler på kraftig slitage af kromlaget – cylinderslid. John Wolf, tidligere produktionsleder i det danske frimærketrykkeri, har oplyst, at trykfarven hæfter lettere på kobber end på krom, hvorfor man skal være mere opmærksom på den rette tilspænding af viskedugen (der visker overskydende farve væk), når kromlaget er ved at være slidt. Først i slutningen af 2013 blev jeg opmærksom på, at nogle af de specielle kendetegn i tre af 30-øres provisoriernes grundmærker (muligvis også i flere) – alle trykt med trykcylinder III – og som umiskendeligt ligner cylinderslid (slidt kromlag), ikke kunne være et resultat af slidt kromlag. Selv om jeg havde påvist, at disse kendetegn var til stede i hele trykcylinder IIIs brugsperiode, OG altså også efter en omforkromning af trykcylinderen, var jeg ikke opmærksom nok og overså, at det ikke kunne være cylinderslid. 30-øres provisorierne fra 1955-1956 Fig. 1 A. 30/20 øre, type I. Fig. 2 A. 30/20 øre, type III. I min bog havde jeg, ved omtalte variants positioner på grundmærker fra bl.a. trykcylinder III, beskrevet, hvorledes de forskellige kendetegn viste mærkets position og cylindertilhørsforhold. Her er beskrivelsen fra bogen – og hvor jeg har fremhævet de i denne artikel diskuterede kendetegn (se fig. 3-5). Fig. 1 B. 30/20 øre, type I. Fig. 2 B. 30/20 øre, type III. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 33 Ricardo Sundgaard var uenig i lige netop disse beskrivelser! I hvert fald hvad angår min omtale af „det nedslidte kromlag“ i cylinder III-mærkerne. At han var uenig med mig, skyldtes min oplysning om, at de her nævnte „cylindernedslidninger“ „kan ses i hele trykcylinder IIIs levetid/ brugstid“, hvilket jeg skrev til ham i et brev 25.01.1975 efter et to-dages besøg på frimærketrykkeriet. Besøg på frimærketrykkeriet den torsdag, 16.01.1975 og fredag, 17.01.1975 Jeg havde i 1974 et stort ønske om at besøge det danske frimærketrykkeri på Amager Fælledvej på Amager, bl.a. fordi alle frimærketrykkeriets maskinjournaler befandt sig i trykkeriet Fig. 3. „Varianten 12 2/3 mm“: Grundmærke: „Cylinder III, Ark 1-pos. 73, overtrykt med Trykform 2D: Cylinderslid under P i POST og en prik i venstre siden uden for mærkebilledet (samt cyl. III-kendetegnet).“ Bemærk hakket i højre side i overtrykkets tredie bjælke, som er karakteristisk for varianten 12 2/3 mm i position nr. 73. Fig. 4. „Varianten 12 2/3 mm“: Grundmærke: „Cylinder III, Ark 2-pos. 83, overtrykt med Trykform 2D: Prik ved øverste højre hjørne og fem små vandrette streget i rasterne til venstre over kongens skilning samt Cylinder III-kendtegnet“: (og ikke i postmuseet eller på postvæsenets hovedarkiv – hos den navnkundige arkiv-overkontorbetjent Ove Brüggebusch (f. 08.11.1932), og opstillet i et lokale lige ved siden af selve hallen med frimærketrykmaskinen. Da jeg i januar 1975 fik grønt lys af Ricardo Sundgaard til at besøge frimærketrykkeriet og studere journalerne, kostede det naturligvis et par overnatninger i København. Jeg havde indlogeret mig på et af de mindre hoteller i nærheden af banegården i København, og stod tidligt op om torsdagen og tog bussen til frimærketrykkeriet, hvor jeg blev venligt modtaget af Sundgaard, og efter en kort rundvisning fik jeg adgang til et lokalet med maskinjournalerne samt „Sundgaards Private Bog“, som jeg vil skrive om på et senere tidspunkt. Frimærketrykkeriets medarbejdere havde naturligvis ikke afset fuld tid til en besøgende, men hvis jeg passede mig selv og tog de notater, jeg gerne ville have, var jeg inviteret til at til- Fig. 5. „Varianten 12 2/3 mm“: Grundmærke: „Cylinder III, Ark 2-pos. 57, overtrykt med Trykform 2C: Slidt kromlag i D i DANMARK. Sen forekomst: Buet streg i højre side.“ 34 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 bringe pauserne sammen med Sundgaard, hans „højre hånd“ Erik Arthur Andersen og Sundgaards sekretær Kirsten Therkildsen. Jeg hilste også på det tekniske personale, der var ansat i trykkeriet. Det passede mig fint at blive overladt til mig selv med maskinjournalerne, og jeg tog systematiske notater vedr. trykningen af 30-øres provisoriernes grundmærker. Notater, som i hovedsagen kan ses i min bog: Tabellerne 2-2, side 26, tabel 2-4, side 34 samt tabel 2-6, side 36. Desuden tog jeg flere ruller film med mit Pentax Spotmatic F spejlrefleks-kamera, bl.a. af alle siderne i „Sundgaards Private Bog“, da jeg gerne ville kunne dokumentere, hvad Sundgaard havde noteret i denne bog, som han førte af privat interesse for frimærkeproduktionen. Det var en noget anderledes og summarisk registrering af trykforløbene end maskinjournalerne udviste – og et ganske oplysningsmæssigt værdifuldt tillæg til maskinjournalerne. (Jeg har senere tit tænkt på, hvad jeg kunne have fotograferet med et lille digitalt kamera med et godt memory-card. Så havde jeg ikke behøvet at bruge en masse tid på at fremkalde film og lave billeder efterfølgende, men i 1975 havde jeg ikke et digitalt kamera!) Mit brev af 25.01.1975 til Sundgaard Som jeg har antydet ovenfor, har jeg først ca. 38 år efter dette besøg på frimærketrykkeriet fundet mit og Sundgaards brev, der omhandlede mit besøg på frimærketrykkeriet, og hvoraf det fremgik, at jeg under besøget diskuterede begrebet „cylinderslid“ med Sundgaard. Da jeg kom hjem, skrev jeg til Sundgaard og sagde mange tak for hans og hans medarbejderes gæstfrihed. Jeg forklarede hvilke oplysninger, jeg havde noteret ned, og vedlagde et par eksemplarer af varianten „12 2/3 mm“ med det, jeg kaldte for „cylinderslid-fejlene“ (vist i fig. 3, 4 og 5): „Hermed et par af de mærker, vi talte om: Bl.a. prikkerne i rasterfel- terne i D i DANMARK (sandsynligvis som følge af manglende kromlag). Det mærkelige er som nævnt blot, at disse prikker er konstateret i hele cylinder IIIs brugsperiode (af jer benævnt cyl. 10). Endvidere et eksemplar af nr. 83, der har nogle „vandrette streger“ over kongens skilning (stammende fra en let berøring af reliefmoletten?).“ Som nævnt var Sundgaard ikke enig i min konklusion om disse kendetegns opståen. At jeg ikke fik det med i min bog, skyldes simpelthen, at min gamle korrespondance med Sundgaard fra 1975 desangående, var blevet forlagt af mig og først fundet under en kraftig oprydning i efteråret 2013 – endog meget for sent til at oplysningerne kunne komme med i min bog om 30-øres provisorierne, der blev udgivet i 2010. Sundgaards brev viser med al tydelighed, at der er et – efter min opfattelse – nyt aspekt i trykningen af de danske stålstukne frimærker, og som endnu ikke har været berørt i litteraturen, nemlig hvad man kan kalde „Tolererede fejl“. Sundgaard svarede allerede 27.03.1975 og skrev, at jeg senere var velkommen igen på frimærketrykkeriet (den invitation har jeg indfriet et par gange siden, men kun for kortere besøg). Desuden skrev Sundgaard: „Med hensyn til prikkerne i rasterfelterne i D i DANMARK så er jeg ikke sikker på, at de skulle hidrøre fra manglende krom, og slet ikke ud fra Deres konstatering med hensyn til, at disse prikker skulle forekom- Oplag Nr. 1019 1033 1033 1048 1070 1070 1070 1070 1070 I alt me i hele cylinder III‘s brugsperiode. Jeg var heller ikke sikker på, at det skulle være krommangel, da vi drøftede spørgsmålet, men „overgav“ mig vistnok – så vidt jeg husker. Jeg er imidlertid nu overbevist om, at disse prikker hidrører fra små prikker i rastertoppene, som er blevet overset og derfor ikke glittet ud inden forkromningerne. På den måde vil prikkerne nemlig forekomme i hele cylinderens brugsperiode.“ Det var nyt for mig! Jeg må indrømme, at jeg ikke var helt klar over, hvordan man „glitter de små prikker ud“. John Wolf, som var ansat i frimærketrykkeriet i perioden 1969-2009, har, sammen med Peter Schweizer, forklaret mig, hvordan man udglitter evt. fejl. Glittestålet har i princippet form som en lille ske, hvor man med den buede del forsøger at presse cylindermaterialet (kobberet), så det rejser sig en smule. Herved kan man undgå fordybninger i overfladen, der kan give farveaftryk. I sagens natur er de her viste fejl så små, at man i frimærketrykkeriet ikke regner dem for fejl – eller højst „tolererede fejl“ – som man med stor sandsynlighed vil gøre langt større, hvis man brugte glittestålet til at forsøge at rette dem. Samtidig må man være klar over, at fejlen ligger i kobberet og ikke i kromen, så en omforkromning vil ikke fylde hullerne ud, så man undgår farveafsætning. Filatelisterne derimod ser helt anderledes på disse småfejl – omend de ikke har nogen ekstra Fr. IX, 25 øre rød, type III Cyl. III / 10 Makulatur Gode ark Antal ark ca. antal ca. antal 281.240 30.571 250.669 150.595 22.242 128.353 Bem. Of 23.05.1951 367.981 103.038 38.796 10.147 329.185 92.891 19.875 1.957 17.918 Rp 10.01.1952 Rp 28.01.1952 255 922.984 255 0 103.968 819.016 Fra Tabel 2-6, s. 36. Tabel 1 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 35 værdi samlerne indbyrdes, så er de med til at kendetegne mærkerne – hvilket er vigtigt for filatelisterne. Brugen af cylinder III (cylinder mærket „10“) Det er oplagt, at fænomenet krævede en lidt nærmere undersøgelse og da fejlene vil bestå efter en omforkromning, var jeg interesseret i at finde et eksempel til illustration. Det viste sig sværere, end jeg havde regnet med, men jeg har fundet et enkelt bevis for, at det forholder sig, som Sundgaard sagde. Jeg må derfor rekapitulere, hvad jeg har skrevet om produktionen af Fr. IX 25 øre rød, trykt med cylinder III. I min bog „30-øres provisorierne 1955-1956“, gengav jeg maskinjournalernes oplysninger i skemaform (se side 36 i min bog) – Tabel 1 er kun gengivet cylinder III-produktionen af Fr. IX, 25 øre rød, type III. Af tabellen fremgår det, at cylinder III, efter trykning af 281.240 ark med oplagsnr. 1019 samt af 150.595 ark med oplagsnr. 1033, i alt 431.835 ark, blev omforkromet 23.05.1951 og ikke brugt til trykning af yderligere ark med oplags nr. 1033. Cylinderen blev sat til side og først taget i anvendelse igen ved trykning af oplag 1048. (Fr. IX, 25 øre rød, type III, oplag 1044 blev udelukkende trykt med cylinder IIa / cylinder nr. 49). Det er væsentligt at bemærke i, at cylinderen blev omforkromet, så eventuelle tegn på cylinderslid/slidt kromlag herefter udbedredes og ikke kunne ses mere. Cylinderen havde da været anvendt ved trykning af 431.835 ark, hvilket er lidt mere end Sundgaard anbefalede i sin artikel „Et stålstiksfrimærkes tilblivelse“, s. 35 midt – se ref. 1: „Efter prægningen synes cylinderen omhyggeligt og forkromes derefter. Det udfældede kromlag er nogle få tusindedele millimeter tykt og kan holde til trykningen af ca. 400.000 ark, hvorefter cylinderen må omforkromes.“ Hvis kendetegnene vist i Fig. 3, Fig. 4 og Fig. 5 var slitage af kromlaget, ville de forsvinde og ikke vise sig ved en yderligere anvendelse af en omforkromet cylinder III! Af tabellen ses, at cylinderen efter omforkromningen blev brugt til fremstilling af oplag 1048, og her var en mulighed for at finde, hvad jeg søgte, men først må jeg beskrive de forhold, der var vigtige, nemlig perforatorkendetegn og anvendt papir til frimærkerne. Perforatorkendetegn Et vigtigt hjælpemiddel til oplysning om foreliggende frimærkers tryk er perforatorkendetegnene, som jeg også har beskæftiget mig indgående med i min bog om 30-øres provisorierne. Aage Tholls papirer om perforatorerne anvendt ved de stålstukne frimærker er muligvis gået tabt – jeg ved i hvert fald ikke, hvor de er. Tholl udstillede sine perforatorstudier på udstillingen „Centidan 51“, Charlottenborg i dagene 09.-20.05.1951, men hans ark og marginalnumre blev spredt for alle vinde, da han gik bort. Imidlertid besøgte jeg ham i 1974, hvor jeg fik lov til at afskrive og kopiere hans optegnelser om perforatorkendetegnene. Jeg indskrev dem i mit eksemplar af „Håndbog og specialkatalog over Danmarks stålstukne frimærker“ – udgivet på Tom Plovst‘ forlag i 1970. Kontrol af Tholls optegnelser Efter mit todages besøg på frimærketrykkeriet, kunne jeg sammenholde oplysningerne i maskinjournalerne med Tholl optegnelser og jeg fandt ingen uoverensstemmellser mellem Tholls og maskinjournalernes data om perforatorerne. Imid- Oplag 1019 - Kun ark trykt med Cylinder III: Trykperiode Papir Rullenumre Antal ark Perforator 13.02.1951DIugt 3795-3856 224.358 5A 22.02.1951 16.03.1951 DIugt 3914-3920 18.127 5A 16.04.1951DImgt 3937-3941 ca. 17.480 5A 17.04.1951 17.04.1951 DImgt 3941-3954 ca. 15.118 1C 18.04.1951 DIugt 3930 6.157 1C I alt 281.240 DIugt = Dansk I-papir uden gule taver i papirmassen. DImgt = Dansk I-papir med gule taver i papirmassen. Fra Tabel 2-9, s. 44. Tabel 2 Oplag 1033 - Kun ark trykt med Cylinder III: Trykperiode Papir Rullenumre Antal ark Perforator 19.04.1951 DImgt 3931 ca. 6.344 1C 19.04.1951DIugt 3936-3939 ca. 34.471 1C 24.04.1951 23.04.1951DImgt 3932-3945 ca. 65.424 1C 25.04.1951 25.04.1951DImgt 3936-3960 ca. 28.653 5A 26.04.1951 26.04.1951DIugt 3930,3901 ca. 13.836 5A 27.04.1951 27.04.1951 DImgt 3962 ca. 1.867 5A I alt 150.595 DIugt = Dansk I-papir uden gule taver i papirmassen. DImgt = Dansk I-papir med gule taver i papirmassen. Fra Tabel 2-10, s. 46. Tabel 3 36 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 lertid udvidede jeg mine undersøgelser til også at omfatte papiret, hvorpå grundmærkerne til 30-øres provisorierne er trykt. Hvad angår oplagene 1019, 1033, 1048 og 1070, hvor en væsentlig del af oplagene er trykt med cylinder III, som denne artikel handler om, kunne jeg uddrage tabel 2 og 3 af maskinjournalen, se side 44 i min bog (30-øres provisorierne 19551956). Her skal man bemærke, at de to perforatorer, der har været anvendt ved trykningen af oplag 1019 og 1033 med cylinder III – altså inden omforkromningen af cylinderen fandt sted – var perforatorerne 5A og 1C. Her skal indskydes, at jeg i de to tabeller har opgivet produktionen af grundmærkerne (før evt. frasortering af makulatur). Det er ikke det samme som produktionen af overtrykte ark. Hvad angår de sidstnævnte kan vi ikke umiddelbart vide, om ALLE typer grundmærker er blevet overtrykt, men det er tilfældet, hvilket fremgår af min registrering af de „12 2/3 mm“-varianter, jeg i sin tid undersøgte. Oplag 1048 De første oplag, der er trykt med cyl. III, efter omforkromningen af denne, er oplagene 1048 og 1070, som det fremgår af tabel 2-6 i min bog. Heraf fremgår det også, at disse oplag udelukkende er trykt på Dansk I-papir med gule taver i papirmassen. (Det er uinteressant i denne forbindelse, at cylinder IIa også har været anvendt ved fremstillingen af ark fra 1033, 1048, 1070 samt til 1078, da denne artikel kun omhandler Fr. IX, 25 øre rød trykt med trykcylinder III). Af tabel 2-12 (se Tabel 4) i min bog fremgår det, at perforatorerne 2C, 1D, og 5A har været Perforator Oplag 2C 1D 5A Cyl. 1048 × × × III × × III 1070 Fra Tabel 2-12, s. 50. Tabel 4 Fig. 6. III-2-57, gule taver i papirmassen, perforator 2C: Fra Oplag 1048! Der er tydelige gule taver i papirmassen på for- og bagside og de karakteristiske perforatorhul-placeringer fra perforator 2C. anvendt ved perforeringen af ark fra disse to oplag. Det interessante ville være, hvis man kunne finde et eksemplar, trykt på papir med gule taver i papirmassen – samt perforeret med perforator 1D eller 2C, der ikke har været anvendt til perforeringen af cylinder III-ark før omforkromningen af cylinderen. Perforator 1D har ikke har ret tydelige kendetegn, men perforator 2C har særdeles tydelige kendetegn – perforatorhullerne „hopper og danser“! I mine gamle optegnelser over registrerede „12 2/3 mm“, har jeg kun en enkelt registrering af et sådant mærke, på hvilket jeg 01.07.1974 skrev en attest – nr. 318 (tilhørerne den daværende frimærkehandler Claes Weibel): III-2-83 med gule taver og perforeret med perforator 2C. Kun denne ene! Men, heldigvis har jeg i min egen samling også et enkelt eksemplar, men af III-2-57 – men også trykt på papir med gule taver i papirmassen og smukt perforeret med perforator 2C, se Fig. 6 øverst på denne side. Hvad kan man så kalde den type fejl? De små cylinderslid-lignende pletter i D skyldes som beskrevet fordybninger i kobberet og ikke et slidt kromlag. Peter Schweizer sagde, at et godt udtryk er „Tolererede fejl“, hvilket også John Wolf kunne tilslutte sig. „Det er Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 lige præcis, hvad det er“, sagde han. „Det er en fejl, men hvis man forsøger at udbedre den, laver man mere skade på trykcylinderen end gavn! Derfor tolererer man sådanne små fejl.“ Tak for hjælp til Ricardo Emil Sundgaard (26.12.1918-12.03.1989), leder af frimærketrykkeriet 01.09.194731.05.1980. John Wolf, tidligere produktionsleder i frimærketrykkeriet. Erik Arthur Andersen, tidligere værkmester i frimærketrykkeriet. Peter Schweizer, tidligere redaktør af rubrikken: „Tryk, Snyd og Varianter“ i Dansk Filatelistisk Tidsskrift. Referencer: 1. „Et stålstiksmærkes tilblivelse“ af Ricardo Sundgaard. Filatelistisk Strejftog, Gentofte Frimærkeklubs 25 års jubilæumskatalog, s. 29-30. 17.12.1962. 2. „Stålstikkets trykvarianter“ af Ricardo Sundgaard. Frederiksberg Frimærkeforenings 30 års jubilæumskatalog, s. 17-27. 08.03.1965. 3. „30-øres provisorierne fra 19551956“, s. 172-176. Forlaget Nørbyhus 2010. ISBN 978-87984623-3-0. 4. Artiklen kan ses på Toke Nørbys hjemmeside: http://norbyhus.dk/artiklermm /prov/cylslid/ 37 FRIMÆRKER OG SAMLEOBJEKTER DEL 1 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Postale frigørelsesmidler Af Torben Lethraborg og Nelly Kristensen a. Dagligserie frimærker De fleste landes poststyrelser udgiver løbende en fast serie eller seriekombination af „dagligmærker“. Det er mærker, som har de pålydender, der er mest behov for til hovedparten af postforsendelserne. I princippet kunne postvæsenerne nøjes med at udgive disse frimærker, da de opfylder det behov der er for frimærker. I Danmark benytter Post Danmark tre forskellige dagligserier: „Bølgelinie-typen“, der udkom første gang i 1905. Serien udgives altid i øre værdier og den højeste værdi er under den gældende porto for et A-standardbrev. Enkelte værdier har ikke haft noget frankeringsformål alene. F.eks. er 1 øre orange alene udgivet som suppleringsværdi, dvs. man skulle bruge det til opfrankering så man kunne opnå den korrekte porto. Da 5 og 10 øre-mønterne blev taget ud af cirkulation i 1989, blev postvæsenet nød til at udgive 5 øre orangerød. Frimærket blev benyttet som byttepenge, Bølgelinie-typen er verdens tredjeældste kurserende type I dag findes den i tre hovedtyper: Bogtryk-udgaven fra 19051932. Stålstik-udgaven fra 1933-2004. Stålstik ny type fra 2005. Med den nye stålstik type blev bølgelinietypen ført tilbage til sit oprindelige udseende: Hjerterne blev genindført og den ekstra ring om værdiangivelsen fjernet. Gravuren er udført diagonalt, mod den tidligere lodrette/vandrette gravure. fordi portoen for f.eks. et almindeligt brev var 3,20 kr, så der skulle gives 5 øre retur når kunden betalte 3,25 kr. „Dronninge- eller kongetyperne“, der løbende udskiftes med Norges „Posthorn“ er verdens ældste kurserende (stadig brugte) frimærketype Første mærke stammer fra 1872. Grundtegningen er den samme, men typen findes i dag i flere forskellige tryk udformninger. 38 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 nye tegninger. Udgives i de mest almindelige portoværdier til brug for almindelige breve. „Lille Rigsvåben-typen“, der blev indført i 1946. Er altid i kroner, og er altså højværdier til brug for større forsendelser. Verdens første særfrimærker Allerede i 1860-63 udgav New Bruswick frimærker med motiver af et lokomotiv og prinsen af Wales. I 1871 udgav Peru også et frimærke med lokomotiv. Den første historiske begivenhed som blev mindet med frimærker samtidigt på flere landes frimærker, var Columbus‘ opdagelse af Amerika i 1492. I 1892 markerede El Salvador, Nicaragua, Hoduras, Argentina og Paraguay begivenheden, og i 1893 fulgte så USA med en større serie (billede). b. Særfrimærker Særfrimærker udgives uden at der er et bestemt, konkret behov for dem. Det er en broget blanding, som har det til fælles, at postvæsenet finder en bestemt anledning eller i det mindste et påskud til at udgive dem. Frimærkerne har som regel et motiv, der har forbindelse til anledningen for udgivelsen. Danmark har udgivet en lang række mindefrimærker for forskellige kendte personer, det sker som regel i forbindelse med deres fødsels- eller dødsdage. Men også organisationer, bygninger og historiske begivenheder er blevet markeret. En anden kategori er de aktuelle begivenheder, her kan nævnes store sportsmesterskaber eller frimærkeudstillinger afholdt i Danmark, der har fået frimærker udgivet. Det danske postvæsen forsøger at håndhæve en regel om, at ingen nulevende personer må vises eller genkendes på frimærker – selvfølgelig Både daglig- og særfrimærke I 1912 udkom dette 5 kroners frimærke i anledning af færdiggørelsen af Københavns Centralpostbygning, altså et særfrimærke. Men frimærket dækkede også et postalt behov for et 5 kroners frimærke og i 1915 blev det genoptrykt med andet vandmærke og ny takning, så det kan også betegnes som dagligfrimærke. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 39 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Verdens næstældste kurserende frimærke er „Kamelrytteren“ fra Sudan Mærket blev udgivet første gang i 1898, og senest er det udgivet i 2003. Rammen på mærket er skiftet gennem tiderne, men nok mest når værdien skulle ændres. F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N lige bortset fra de kongelige. Dette er dog flere gange mere eller mindre bevidst blevet brudt, bl.a. med badminton frimærket fra 1983 der viser Lene Køppen og Michael Laudrup på DBUs jubilæumsfrimærke fra 1989. Der udgives også en lang række frimærker uden en egentlig anledning. Her er der tale om emner som, for Danmarks vedkommende, har relation til landet. Nogle af disse udkommer i serier over flere år. frimærker har på frimærket vist hvor meget ekstra man skal betale, men i 1929 udkom tre frimærker til fordel for Kræftens Bekæmpelse uden angivelsen af tillægsprisen, der var på 5 øre pr. frimærke. De første danske velgørenhedsfrimærker udkom i 1921 til fordel for Røde Kors. De blev c. Velgørenhedsfrimærker En underkategori til særfrimærkerne er Velgørenhedsfrimærkerne. Her er der tale om frimærker der sælges for en merpris, som går til et eller andet formål Langt de fleste velgørenheds- Stor overpris Nogle gange er det fristende at udgive frimærker med meget stor overpris. Det gjorde det Tyske Rige blandt andet under 2. verdenskrig. Her er rekorden på 1566%! Tilmed udgav man i en periode stort set kun frimærker med tillægspris. I Verdenspostforeningen (UPU) gælder en regel om, at tillægsprisen højest må være det halve af den pålydende værdi, hvilket de fleste lande respekterer. fremstillet som overtryk på to af frimærkerne fra genforeningsserien fra 1920. Overtrykket blev gjort i rød farve og således kunne de Røde Kors også være „plusser“ til værdien. Normalt er velgørenhedsfrimærkerne planlagt, så man udgiver særlige frimærker med et motiv der passer til formålet. Men en gang i mellem opstår der en akut katastrofe som kræver en indsamling. Her har postvæsenet også været hurtige til at lave overtryk på frimærker, En verdensrekord I 1966 udgav Danmark to Røde Kors frimærker der har rekord i mange sprog på samme mærke (se herover). På mærkerne står „Røde Kors“ på dansk/norsk, fransk, islandsk, hollandsk, hindi, malajisk, russisk, ungarsk, amharisk, græsk, armensk, ukrainsk, japansk, rumænsk, siamesisk, tsjekhisk, albansk, farsi, polsk, finsk, arabisk, serbo-kroatisk, tyrkisk, kinesisk, spansk, portugisisk, gælisk, punjabi, tysk, engelsk, italiensk og svensk, i alt 33 sprog og 11 skrifter eller alfabeter. 40 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N så man kunne indsamle penge af den vej. Et eksempel herpå er Ungarnshjælpen fra 1957. I dag udgiver Post Danmark et årligt velgørenhedsfrimærke. Fra 2003 har man endvidere valgt at udgive det i frimærkehæfte, hvilket har styrket salget til glæde for organisationerne. Men det er ikke nogen ny ide, for allerede da Dybbølmærkerne blev udgivet i 1937, blev de også udgivet i frimærkehæfter. Vask af frimærker Artiklen om vask af frimærker er udsat til næste nr. Hvis du har erfaringer med vask af specielt selvklæbende frimærker fra andre lande end Danmark, er du velkommen til skrive herom til tl@ danfil.dk. Ny støttemetode 29. april 2014 udgav Post Danmark et „delvis“ velgørenhedsfrimærke i anledning af Prinsesse Benediktes 70 års fødselsdag. Ved køb af en 5-stribe støtter man spejderne i Danmark med 5 kr. pr. stribe. Det er „kun“ ved køb af striberne vi støtter, for alle andre køb betales almindelig pris. Ud for hvert frimærke i 5-striben er der en vignet eller mærkat, som man så kan sætte på brevet ved siden af frimærket og derved fortælle at man støtter spejdersagen med en krone. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 41 MOTIVER Historiske cykler Af Ib Krarup Rasmussen Cyklen, som vi kender den i dag, blev ikke opfundet af en person på en bestemt dag. Der var derimod tale om en udvikling, hvor pedaler, kædetræk, diamantrammen, lufthjul og gear gradvist blev føjet til sparkecyklen, som var den første konstruktion, der tilnærmelsesvis lignede nutidens cykler. Det er heller ikke helt sikkert, hvem der opfandt sparkecyklen. Der findes angiveligt tegninger af Leonardo da Vinci-eleven Giacomo Caprotti, som forestiller en cykel, men det er omstridt, hvorvidt der er tale om en forfalskning, ligesom det er omstridt, om konstruktionen reelt kunne fungere som en cykel. Andre kilder angiver franskmanden de Sivac som den første – i 1791 – til at opfinde en sparkecykel, men historien er omstridt. Leonardo da Vincis elev Giacomo Caprotti skulle angiveligt have tegnet denne skitse af en cykel engang i det 15. århundrede - det har senere vist at være en forfalskning, men tegningen har alligevel fundet vej som frimærkemotiv - her et frimærke udgivet af Cuba i 1993 Karl von Drais’ sparkecykel Langt mere pålidelige er beretninger om tyskeren Karl von Drais, der i 1817 opfandt det, der blev døbt draisinen. Her var tale om en to-hjulet sparkecykel, hvor rytteren sad overskrævs og sparkede sig frem ved at sætte benene på jorden. Bemærkelsesværdigt ved von Drais’ sparkecykel var også, at forhjulet kunne styres. Von Drais forlod Tyskland og tog til den moderne verdens centrum, Paris for at fremvise Mongoliet udgav i 1982 dette meget præcise frimærke med en tegning af draisinen - eller „Laufmaschine“ som Karl Friedrich Drais von Sauerbronn kaldte den 42 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Draisinen vist på stålstikmærke udgivet af den afrikanske stat Mali i 1968 - årstallet er forkert. Opfindelsen kom først til offentlighedens kendskab i 1817 sin opfindelse, og den blev også populær, men von Drais fik ikke del i succesen, da han ikke fandt en producent. Derimod blev den produceret af forskellige smede o.a., der også tilføjede nye detaljer, såsom jernhjul og indstillelig sadel. Sparkecyklen blev angiveligt produceret i flere tusinde eksemplarer. Allerede i 1818 blev sparkecyklen brugt til et rekordforsøg, hvor strækningen mellem de to franske byer Beaune og Dijon på 37 km blev tilbagelagt med ca. 15 km/t. Sparkecyklen får også succes i England, hvor Denis Johnson fra London i 1818 får patent på sin såkaldte ”hobby-horse” eller ”dandy-horse”. Johnson selv bygger ca. 100 eksemplarer, herunder også damecykler med det velkendte sænkede overrør. Mange andre producenter startede også køreskoler, hvilket øgede udbredelsen. Sparkecyklen var dog stadig forbeholdt de rige befolkningsgrupper. Sparkecyklens popularitet faldt dog hurtigt, sandsynligvis fordi den var for ubekvem, og fordi det nye transportmiddel, jernbanen, udvikledes i 1830. Få arbejdede dog stadig videre med cyklen, særligt arbejdede man på en ny fremdriftsform med pedaler. Pedalcyklen Den første cykel med pedaler (faktisk med krumtapmekanismer) blev konstrueret af skotten Kirkpatrick MacMillan i 1839, inspireret af dampmaskinernes bevægelse. Pedalerne trak baghjulet via stænger, og cyklen havde derfor ingen kæde. Denne type blev plagieret af adskillige personer, men slog ikke bredt igennem. Tyskland udgav i 1985 to serier med historiske cykler og hædrede naturligvis også draisinens tyske opfinder - her er årstallet naturligvis også angivet korrekt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Pierre Michaux og „Velocipeden“ Omkring 1860 udviklede franskmanden Pierre Michaux og hans søn, Ernest, ”velocipeden”. Denne cykel havde pedalarme og pedaler ved forhjulet og frem for alt en klodsbremse, der kunne bremse baghjulet. Fordele i forhold til den engelske hobby-hor- 43 se var også anvendelse af mere jern til hjul og ramme og en forbedret sadel. Det første år produceredes 142 stk. I 1867 blev den præsenteret på verdensudstillingen i Paris. I 1868 produceredes cyklen på en fabrik med 300 arbejdere, der kunne fremstille 5 cykler om dagen. Samtidig med Michaux udvilede franskmanden Pierre Lallement i USA en tilsvarende model efter samme principper og uafhængigt af Michaux. Han nåede faktisk så langt, at han fik patenteret cyklen og sat den i masseproduktion, før han ved hjemkomst til Frankrig opdagede, at Pierre Micaux og dennes to sønner havde fået samme ide og ligeledes iværksat en produktion. England blev snart igen det førende cykelland. Ved verdensudstillingen var en agent fra den engelske symaskinefabrik ”Coventry Sewing Machines Comp.” (der senere ombenævntes til ”Coventry Machinists Comp.”) tilstede, og han overtalte sin onkel til at producere 400 velocipeder til salg i Frankrig, og de blev også senere let afsat. Snart opstod i England mange store cykelproducenter, der så store muligheder i den branche. I England fik den øgenavnet „Boneshaker“ - knogleryster. Velocipeden kom til Danmark i 1869 og blev modtaget med stor interesse. Man talte ligefrem om en velocipede-feber, der bredte sig over hele landet. Lokale smede påbegyndte en produktion, idet man i den første danske cykelproduktion kopierede den amerikanske eller den franske Velocipede. I Danmark fik den øgenavnet Væltepeter efter sin tilbøjelighed til at miste balancen. Dette navn Kirkpatrick MacMillans pedalcykel fra 1839 - pedalerne trak baghjulet via stænger - Mongoliet 1982 Pierre Michaux udviklede i begyndelsen af 1860erne draisinen med pedaler på forhjulet fænomet kaldes „velocipeden“ - hvilket på dansk hurtigt blev til „væltepeter“ - her frimærke fra Mali 1968 44 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 blev videreført til den senere høje bicykel. Efter nogle år skulle velocipeden dog igen miste populariteten, fordi den stadig var for ubekvem. Væltepeteren eller Bicyklen Overgangen til bicyklen skete gradvis. Michauxs oprindelige model havde som draisinen lige store hjul, men meget hurtigt blev forhjulet større end baghjulet, og dermed blev den karakteristiske væltepeter-cykel udviklet. I starten af 1870’erne havde væltepeterens forhjul en diameter på ca. 125 cm, i 1880’erne var den på ca. 150 cm. Dog var der en naturlig grænse ved cyklistens benlængde. For at kunne øge hastigheden endnu mere, benyttede man bl.a. et tandhjulspar mellem hjulnav og pedalarm. Væltepeteren blev vidt udbredt, særlig i England. Cykelsport Med den høje bicycle opstod tillige cykelsport. Væddeløb etableres ligesom cykelture og cykelklubber samt særlig cykelbeklædning. Det var hovedsageligt fra England man indførte cyklen i Danmark, her var over 200 producenter. De første høje bicykler kom til Danamrk i 1875, men det var kun de velstående, der købte selv, andre måtte leje. I 1881 var der 10 høje bicykler i Danmark; året efter var der flere hundreder, da man også her i landet var påbegyndt en produktion. Det blev nødvendigt at tilføje nye bestemmelser i politivedtægterne om kørsel på „ridemaskiner“ som de også blev kaldt. Uanset at man så småt var ved indføre højrekørsel i Danmark, holdt bicyklisterne altid til venstre, da opstigningen foregik på venstre side. Man udviklede forskellige subformer for bicyclen. Ved at Tre eksempler på Michauxcykler - Spansk Andorra 1997 - Cuba 1993 og Mongoliet 1982 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 45 tilføje et eller to hjul kunne man udstyre cyklen med ekstra sæde til en passager - en slags sidevognsudgave - eller der kunne laves en tandemudgave til to cyklister. En anden overgangsform er den trehjulede cykel med to store baghjul og et lille forhjul. Her er så kædetræk til baghjulet. Cyklen var dog lidt klodset. Den endelige form – Sikkerhedscyklen fra 1885 I begyndelsen af 1890erne begyndte bicyklernes antal at falde betydeligt. Der var dog mange der mente, at bicyclen var den rigtige cykel, og da den nye lave og mere sikre bicyclette eller safety opstod i 1888, blev bicyclen til „The ordinary“ (den almindelige). Den nye cykeltype, der fremkom med to lige store hjul, lavere tyngdepunkt og pedaler i forbindelse med tandhjul og kæde til baghjulet, var langt sik- Frimærket fra Mongoliet fra 1982 illustrerer Pierre Lallements cykel. Det samme gør formentlig frimærket fra Argentina fra 2003, selvom årstallet igen må være forkert. Mig bekendt var der slet ikke en sådan cykeltype præsenteret i 1855. Michaux første udgave daterer sig 1861. Det nederste mærke viser en tysk Büssing-cykel fra 1868. En af de mange kopier af den originale model. Büssing blev senere kendt for massefabrikation af lastbiler og busser. Firmaet blev i 1971 opslugt af MAN AG 46 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Forskellige eksempler på frimærker med bicyklen eller „Væltepeteren“, som vi populært kalder den i Danmark. Øverst fra Argentina 2003, hvor der er angivet forkert årstal. Den første bicykel blev præsenteret af James Starley i 1869, som det også fremgår af frimærket fra Cuba 1993. USA udgav i 1980erne et grafisk flot rabatmærke. Mærket er fremstillet i stålstik, hvor de øvrige mærker på siden er trykt i offset. På mærket fra Irland 1991 er den engelske populære betegnelse for bicyklen anført: „Penny Farthing“ hvilken referer til at hjulene på cyklen har samme størrelsesforhold som engelske mønter: penny og farthing. Endelig vises bicyklen på et frimærke fra England/Storbritannien fra 1978 sammen med en damecykel af „Safety“-klassen Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 47 48 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Modstående side viser øverst tv. en bicykel med kædetræk på forhjulet (Mongoliet 1982). Denne anordning muliggjorde en bedre kraftudnyttelse med udveksling, men var især udviklet for at langbenede cyklister kunne få en bedre kørestilling. Samme model ses på mærket nedenunder på mærket fra Spansk Andorra (1998). Øverst på frimærket til højre fra Mongoliet 1982 ses en tandemudgave af bicyklen, som faktisk har fire hjul. En trehjulet cykel fra USA fra 1880erne ses nedenunder. Og nederst er på mærket fra Tjekkoslovakiet (1979) vist både bicyklen og dens samtidige trehjulede fætter. På et tidspunkt gik udviklingen en kort overgang fra bicykel til trehjulede cykler, fordi de var lettere at stige op på. Nedenunder ses på mærket fra Togo 1979 en anden specialversion af bicyklen - en cykel med „sidevogn“ - denne model fik også kun en kort levetid. Allernederst en tysk udgave af bicyklen fra 1886 samt en trehjulet cykel fra 1888 rere end den høje bicycle. Safetycyklen blev forbedret med først luftfyldte, senere oppustelige dæk og slanger, Tillige kom variable gearsystemer og frihjulet, som var opfundet i 1821, men først blev almindeligt på safetycyklerne omkring 1900. Ordet Bicycle blev i Danmark til cycle og i 1892 til cykel. Safety-cyklerne blev indført fra England, Tyskland og USA, men også den danske produktion var stærkt stigende. Cyklerne havde efter 1900 stort set fået en udformning, som forblev uændret indtil 1950erne, da man først med minicyklerne med små hjul, senere med andre udformninger søgte at ændre cyklens stel. Nogle blev almindelige til transport og andet særligt formål, mens andre udelukkende blev et modefænomen. Den firkantede konstruktion, der fremkom med safety-cyklerne i 1890erne, er endnu den mest fremherskende, mens cyklens enkeltdele i teknisk og materialemæssig henseende stadig er i stor udvikling Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 49 Både Cuba 1993 og Mongoliet 1982 viser Harry Lawsons såkaldte Safety-cykel fra 1879. Selvom forhjulet stadig er større end baghjulet er denne cykel i sin grundform oprindelsen til den moderne cykel med kædetræk på baghjulet. Den nederste illustration til venstre (Andorra 1998) viser en overgangsmodel fra 1889 og illustrationen til højre en fuldgyldig udgave af Safety-cyklen fra Tyskland 1887 (mærket er fra 1985) 50 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Ved århundredeskiftet var der mange cykelløb. Det meste berømte af dem alle: Tour de France blev første gang kørt i år 1903. Frimærket her fra Monaco viser hvordan sportscyklerne så ud dengang To versioner af The Starley Rover fra 1888 - egentlig et eksempel på færdigudviklingen af den moderne cykel. Der forestår stadig videreudvikling af f.eks. gearsystemer, men grundmodellen for de cykler vi i almindelighed bruger idag er hermed lagt fast Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 51 På denne side ses øverst en fransk Safety-cykel fra 1918 (Mali 1968) - en fransk landpostcykel fra 1894 (Frankrig 1972). Frimærket fra Tyskland 1985 viser en sportscykel model Opel fra 1925 og det engelske mærke viser den meget populære Tourcykel fra England. Raleigh-modellen kan man stadig købe i handelen og nogle også unge mennesker („bedstemor-cyklen“) foretrækker den oprette sidestilling, som ihvertfald er meget trafiksikker. Motivet er også ca. fra 1925 Modstående side: øverst et minark fra Frankrig fra 2011 som viser cyklens udvikling i hovedtræk: draisinen øverst i midten, til højre for denne Michaux velocipede og under denne bicyklen i Frankrig kaldet Grand Bi. For neden i midten og til venstre for denne to eksempler på den moderne cykel: Safety-cyklen. På mærket for oven til venstre ses en typisk sportscykel fra århundredeskiftet her med oppustelige dæk. Miniarket for neden er fra Portugal år 2000. Her ses samme udvikling: draisine, Michaux-cykel, væltepeter og ender Rover Safetycyklen. Endelig to mere moderne cykler: mountain-biken og en helt moderne racercykel 52 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 53 DEBAT Kommentarer til „Filatelisten“ Af Søren Chr. Jensen DFF formand I Filatelistens månedsbrev (www. filatelisten.dk), der kom primo juli, lufter Leif Ørndorf nogle spændende problemstillinger, som jeg vil kommentere på positiv vis i det følgende. Uddrag af Filatelistens tekst er vist i kursiv, og jeg kommenterer i almindelig tekst. Netsalget Forbundet fortjener ros for at kende deres besøgelsestid, smede mens jernet er varmt, og få sat gang i Netsalget igen. Vi er også selv stolte af netsalget. Det bliver dog først rigtig godt, når medlemmerne får øjnene op for mulighederne. Medlemshvervning Der er også en helt anden vigtig pointe i det her. Fremadrettet, med medlemshvervning for øje, er det vigtigt med netbaserede aktiviteter. På sidste repræsentantskabsmøde blev det desværre besluttet, at hvervning udelukkende er klubbernes ansvar. Det synes jeg er forkert. Forbundet vil gerne medvirke, og det vil vi tage op til drøftelse med klubberne igen. DM i Hjemstavnsfilateli Nu taler man pludseligt fra Forbundets side om et uformelt „DM i Hjemstavnsfilateli“. Det blev nærmest forbigået ved Palmares, at det var et DM, som Erik Sørensen fortjent vandt med sin flotte Grenaa-samling. Der skal ikke være nogen tvivl om, at forbundet gerne ville have udviklet den fantastiske idé, som DM i Hjemstavnsfilateli er. Men vi er nødt til at være tro mod idémanden, der ønsker at køre videre med det oprindelige smalle projekt. Og tilmeldingen viser lige i øjeblikket den manglende interesse for projektet. Forespørgslen om at gøre DM mere spændende er sendt til idémanden. Facebook Endelig kom Forbundet på Facebook, men der mangler aktivitet. Facebook er fra samler til samler og ikke en ren informationsside fra forbundet. Der har ingen interesse været fra frimærkeverdenen overhovedet. Derimod har jeg fået masser af skæld ud fra forskellige medlemmer, der mener, at vi burde lave noget mere for medlemmerne og ikke sådan noget „pjat“ som Facebook. Det er jeg slet ikke enig i, for skal vi have fat i yngre samlere, sker det bedst via de sociale medier. Men giv jer til kende! I kan da i det mindste skælde os ud . Købmagergades Postkontor Salget af Købmagergades Postkontor kan vel ikke kaldes overraskende. Faldende antal breve, kombineret med en ejendom, der er en formue værd, var velsagtens det der gjorde udslaget. Jeg kan oplyse, at Post Danmark helt havde opgivet at sælge bygningerne, men pludselig dukkede en køber op. Da den første køber var der, kom en ny til, som Post Danmark solgte til. Sådan har jeg fået det fortalt. Åben Klasse for postkort En af de store succeser på udstillingsfronten har været indførelsen af „Åben Klasse“. Hvorfor ikke følge succesen op, og indføre en „Åben Klasse“ for eksponaterne i postkortklassen, så også disse udstillere fik mulighed for at vise samlinger? Åben klasse er lige så meget for postkort som for anden filateli. Efter min mening er og har Åben Klasse altid været ideel at udstille postkorteksponater i. Nogle postkort er postale – andre er ikke. Frimærkets Dag Denne gode nyhed stod at læse i det sidste nummer af DFT. Frimærkets Dag vil blive afholdt hvert år på en fast dato, efter „den svenske model“, hvad den model så end går ud på; men det får vi vel snart at vide. I mine øjne er det en af årets bedste nyheder. Det samme mener vi i forbundet, men det har været en meget hård kamp at nå dertil. At det udføres efter ”svensk model” betyder bare, at vi gennemfører det efter samme administrationsmodel. Post Danmark og klubberne tjener lidt penge, og forbundet får et værktøj til hvervning. Repræsentantskabsmødet Først i september afholder forbundet repræsentantskabsmøde. I indkaldelsen, der kan læses i DFT, er der to ting jeg har hæftet mig ved: Kontingentet Jeg er overbevist om at en yderligere stigning her, er det rene gift, der vil føre til yderligere fald i klubbernes medlemstal. 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Det er vi enige om, men det er fantastisk, at så lille et beløb som kontingentet er, kan skabe så stor uvilje. Forbundet har et lille og meget sårbart regnskab, hvor selv små udsving kan skabe store problemer – og omkostningerne stiger hele tiden. Det er klart, at vi på et tidspunkt må formindske kontoraktiviteterne eller helt lukke kontoret på grund af faldende medlemstal – eller alternativt lukke DFT. DFT Det er ikke nødvendigt at være revisor for at få øje på den besparelse, der kan opnås ved at udsende DFT elektronisk. Så hvorfor ikke „tage tyren ved hornene“ og sænke omkostningerne mærkbart. Dette spørgsmål har bestyrelsen drøftet til hudløshed. Vi er blevet enige om, at det er spørgsmål om timing. Lukker vi DFT nu, lukker vi også forbundet. DFT er syno- nymt med at være medlem i DFF. Kun ganske få af forbundets medlemmer er aktive på nettet i øjeblikket. På et tidspunkt kommer den rigtige tid til at gå digitalt. Det kan dirigeres af medlemssammensætningen, men det er mere sandsynligt, at det bliver dirigeret af økonomien. Kandidater til bestyrelsen En KPK’er for en anden KPK’er er godt set! Det der mest af alt ærgrer mig, er at Charlotte Anni Stryhn ”kun” er indstillet som suppleant til bestyrelsen. Filatelisten kan ikke vide, at vi har lavet en aftale med Nelly og Charlotte. Sidstnævnte skal, når det passer ind, afløse som ungdomsformand. Charlotte er ung, sekretær for Sydfrimex, lige fået nyt og spændende arbejde og købt nyt hus. Der er mange ting, der skal tages hensyn til. Min holdning er, at siger man ja til arbejdet, er det som alle andre ansættelser, bortset fra at man ikke få løn. Man skal passe sit arbejde. Men er man klemt med det „rigtige“ arbejde, familie eller sygdom, har man lov til at sige fra i en periode til det frivillige arbejde. Som I kan se af tidligere og kommende valg, har jeg målrettet arbejdet mod at forynge bestyrelse, og hvis muligt få flere kvinder ind. Det er lykkedes, og efter lidt indkøring har DFF har en meget stærk bestyrelse med kompetente folk på alle opgaver. Happy ending Der er selvfølgelig en „happy ending“, for tingene har udviklet sig, så Charlotte stiller op til direkte valg til bestyrelsen. Tak til Leif, fordi du rejste nogle relevante spørgsmål. Vi er ikke enige i alt, men nu kan bestyrelsens holdning ses på de rejste spørgsmål. www vf-auktion.dk Online auktioner Gratis auktionskatalog Over 10.000 lots hver måned Haydnsvej 2, 4. sal 2450 København SV Tlf. (+45) 36 16 00 84 [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 55 POSTKORT Vildsund Færgeri Af Mogens Andersen Thisted Frimærkeklub Postkortet er denne gang fra lidt syd for Thisted, og det er ikke et kort men 2. Vi er taget til Vildsund for at se lidt på, hvordan trafikken over sundet foregik før Vildsundbroen blev bygget. Det første kort viser rofærgen, der sørgede for, at rejsende og gods kunne komme over fjorden mellem Mors og Thy. Helt tilbage i historien har de været en eller anden form for færgeri på stedet. De første beretninger om sejlads på stedet kan dateres til 1632, hvor det var Hald Slot, der havde kongeligt privilegium til at opkræve en afgift for at krydse det smalle farvand. Efter en klage fra bønderne i området blev rettighederne omkring 1680 overdraget til ”storbonden” Chr. Schøit i Glomstrup, som dog kun havde rettighederne indtil 1685, hvor ejeren af ”Højris” fik overdraget privilegiet – for både Vildsund og Sallingsund. Det bliver ikke Fig. 1. Fig. 2. godt for brugerne, for Poul von Klingenberg sætter taksterne så højt, at mange ikke havde råd til at krydse fjorden. Og sådan fortsatte det i adskillige år. Rent posthistorisk havde færgeriet opgaven med at fragte post og passagerer – fra postdiligencen mellem Thisted og Nykøbing – over fjorden. Forbindelsen mellem de to byer var så viselig indrettet, at denne fragt skulle foregå ved nattetide. Det var en vanskelig opgave for fær- gekarlene, der om vinteren måtte skubbe båden over isen, og det hændte, at de røg en tur i den kolde fjord, men heldigvis blev de altid reddet op af det kolde og isfyldte vand. Rofærgen klarede opgaven indtil 1905, hvor man byggede det første rigtige færgeleje og indsatte dampfærgen ”Vildsund”. Denne færge ”holdt kun” i 15 år, idet den i 1920 blev afløst af en motorfærge. Der første kort, der er fra ca. 1906, viser rofærgen set fra Thysiden. I baggrunden ses Østvildsund Færgekro, der er opført i midten af 1800-tallet. Det andet kort viser den nye dampfærge. Dette kort er også fra 1906, så forskellen på de to kort viser lidt af den teknologiske udvikling, der tog fart i det tyvende århundrede. Også her kan man svagt i baggrunden se Østvildsund Færgekro. På Thysiden var der en tilsvarende færgekro, hvor de rejsende kunne opholde sig, mens de ventede på færgen. Vildsund Færgeri blev indstillet i 1939, hvor den ny bro blev indviet. 56 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 Bruno Nørdam: Frimærkegravøren, heraldikeren, ekslibriskunstneren og maleren Johannes Britze Johannes Britze (1895-1960) graverede alle danske frimærker fra 1933 til 1945. Det blev også til opgaver for de grønlandske, islandske og svenske postvæsener. Han deltog i stort set alle frimærkekonkurrencer i 1930’erne og altid med stor succes. Han havde en umiddelbar forståelse for kravene til et frimærke. Ved indførelsen af stålstikmærker i Danmark i 1933 ydede han en banebrydende indsats. Først i 2005 blev hans sidste gravure erstattet. Læs den medrivende historie om Johannes Britzes liv og kunst. Frimærk egr ekslibris avøren, herald ik kunstne ren og m eren, aleren Johan En mono nes Brit ze grafi af B runo Nø rdam Bogen er på 104 sider. Pris kr. 140 + porto (kr. 25). (Frankering vil ske med miniark, filatelistisk korrekt afstemplet!) Vi har også et bredt udvalg af nyere og ældre forlagsfriske filatelistiske bøger på DFFs netboghandel: www.danfil.dk. Postboks 1194, 1011 København K Mail: [email protected]. Tlf.: 32 50 18 86. Giro: 9 34 01 06 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 57 AUKTIONER British Guiana one cent magenta 1856 blev solgt for 52 mio. kr. Af Torben Lethraborg Redaktør I sidste nummer af nærværende publikation var der en større omtale af de særlige udgivelser fra British Guiana, som var sat til salg på auktioner i juni måned. I New York blev der tirsdag den 17. juni 2014 sat verdensrekord for salget af et frimærke. Sotheby‘s i New York havde det berømte ottekantede frimærke „one cent magenta“ fra British Guiana – som kun findes i et eksemplar – til salg på en auktion som kun omfattede dette ene frimærke. Auktionen startede med et indledende bud på 4.5 mio. USD og efter en budgivning som kun varede et par minutter var det vindende bud givet af en anonym byder på telefon. Hammerslaget blev 7.9 mio. dollar plus 20% kommission til auktionsfirmaet. Den samlede pris blev derfor 9.480.000 dollar eller ca. 52 mio. danske kroner. Ikke overraskende er det samtidig verdens dyreste genstand i forhold til størrelse og vægt. Det måler ikke mere end 3,2 centimeter i længden og 2,5 centimeter i bredden. Et areal der næsten kan dækkes af en dansk 20-kronemønt. Det lille portomærke fra 1856 overgår det svenske frimærke Treskilling Gul, der i 1996 blev solgt for beskedne 2,2 millioner dollar og gensolgt i 2010 for mindst samme beløb. Prisen på „one cent magenta“ kunne være blevet endnu højere, da det ifølge Sotheby‘s auktionarius David Redden, der slog det rekordsættende hammerslag, var vurderet til mellem 10 og 20 millioner dollar. Han beskriver frimærket som i bemærkelsesværdigt god stand i forhold til sin alder. Ind til videre er køberen en anonym „samler“, som David Redden efterfølgende fortalte til pressen, men han forventede at man ville se mere til frimærket i fremtiden, hvad der så kan ligge i det udsagn...? 58 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: www.az-stamps.dk Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: [email protected] DFF’s medlemssalg Køb og sælg uden gebyr eller salær Gratis at oprette dig som bruger* Gratis at oprette salg Sælg på auktion eller fast salg Intet succesgebyr uanset pris Køb uden gebyrer * Man skal være medlem af DFF for at sælge. Opret dig gratis som bruger Tast danfil.dk – klik på Netsalg – eller tast direkte dff-netsalg.dk 60 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 KANDIDAT TIL DFFS BESTYRELSE Jan Læby - ny kandidat til DFFs bestyrelse I forbindelse med, at jeg har takket ja til at blive indstillet til at indtræde i bestyrelsesarbejdet i Danmarks Filatelistisk Forbund, vil jeg her give medlemmerne et billede af mig som person og frimærkesamler/filatelist. Jeg er oprindelig uddannet elektriker. Derefter har jeg drevet selvstændig virksomhed inden for byggeri og detailbranchen m.m. Jeg har tidligere bestridt bestyrelsesposter i Halskov Handelsstandsforening, Korsør Erhvervsforening og Korsør Frimærkeklub. Jeg begyndte som juniormedlem i Korsør Frimærkeklub og udstillede første gang som 14 årig junior på Amtsudstillingen i Slagelse. Jeg har siden da med mellemrum deltaget på forskellige udstillinger- senest på Nordia 2012 i Roskilde. Det var en fantastisk lærerig oplevelse, hvor jeg selv deltog som udstiller og som medlem af udstillingsudvalget i alt det praktiske. I skrivende stund er jeg i fuld gang med at forberede min samling Dansk Vestindien Revenue til Nordia 2014 i Norge. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2014 I forbindelse med min store interesse for filatelien, har jeg igennem en årrække skrevet forskellige artikler til NFT og DFT. Artiklerne har fortrinsvis været omkring Dansk Vestindisk filateli, som er mit yndlings samleområde. Jeg har været medlem af KPK siden 1978. Min beslutning om medlemskab blev taget, fordi Korsør frimærkeklub desværre meldte sig ud af Forbundet, og jeg derfor mistede muligheden for at udstille min samling. Mit medlemskab af KPK har jeg aldrig fortrudt. De sidste 3 år har jeg bestridt en bestyrelsespost i Københavns Philatelist Klub som provinsrepræsentant. Det er en post, som jeg er meget glad for, og som passer fint ind i min interesse for at besøge de mange spændende byttedage over hele landet. Her møder jeg mange medlemmer af KPK og DFF og får tit en god frimærkesnak om, hvad der rører sig, og om vores fremtid i dansk filateli. Disse snakke har givet meget inspiration til, hvad vi fremadrettet kan gøre for vores medlemmer og dansk filateli. Det vil glæde mig, hvis jeg bliver valgt ind i DFF`s bestyrelse, fordi det vil give mig mulighed for at deltage i arbejdet med og for at videreudvikle Forbundet, således at det kan forblive det største og førende forbund i Skandinavien og dermed være den samlende faktor for alle danske frimærkesamlere og filatelister. Venlig hilsen Jan Læby 61 DØDSFALD Ken S. Jørgensen Tidligere bestyrelsesmedlem i Danmarks Filatelist Forbund Ken S. Jørgensen er død efter en tid med sygdom. Ken sad i bestyrelsen, hvor Erik Vermeij var formand, og var et bestyrelsesmedlem med fødderne på jorden og praktisk anlagt. Han slog ikke for store brød op, men var rigtig dygtig til at komme med konstruktive løsninger på problemerne. Da han trådte tilbage fra bestyrelsesarbejdet, blev han medlem af Kommitéen for Danmark-Medaillen. Han havde et godt kendskab til de førende danske filatelister og deres indsats for dansk filateli. Han trådte ud af kommitéen sidste år. Efter eget udsagn fordi han havde mistet interessen for frimærkerne og som ny hobby arbejdede med renovering af gamle kampvogne. Han var tidligere militærmand. Æret være hans minde! Søren Chr. Jensen John Sørensen Hornslet FrimærkeKlub og dansk filateli har mistet et værdsat og skattet menneske. John Sørensen døde mandag den 30. juni 2014 efter længere tids sygdom. John var aktiv filatelist siden sin ungdom. Via sit ungdomsarbejde som underviser på Hårup Skole var han en aktiv formidler af interessen for filatelien. Han drev i nogle år en ”frimærkeklub” på Hårup Skole. Udover dette var John i kontakt med mange forskellige filatelister, og sammen med dem dyrkede han sin interesse for den rendyrkede filateli som udstiller og senere som dommer på internationalt plan. John blev godkendt som international dommer oktober 1993 på udstillingen i Thailand. John var blandt initiativtagerne til stiftelse af Hornslet FrimærkeKlub, der blev stiftet på et møde på Hårup Skole den 13. november 1978. På generalforsamlingen den 22. november 1982 blev John indvalgt i klubbens bestyrelse. På konstitueringen den 30. november blev John valgt som formand for Hornslet FrimærkeKlub. John bestred denne post indtil 31. oktober 2000. John blev udnævnt til æresmedlem af Hornslet FrimærkeKlub den 19. november 2010. John fortsatte som menigt bestyrelsesmedlem indtil generalforsamlingen den 11. oktober 2012. Vore tanker går til Bodil, Jan, Bo og familien. Æret være hans minde. Peter B. Jensen Jens H. Sørensen er død Det er meget trist at skulle meddele, at vores mangeårige medlem Jens H. Sørensen er død. Jens har været medlem af Selskabet lige siden dets oprettelse i 1972. I alle disse år har Jens – i al ubemærkethed – påtaget sig et væld af opgaver, som har været til gavn for medlemmerne og som har medvirket til Selskabets udvikling. Jens blev udnævnt til æresmedlem på Selskabets generalforsamling i 2010. Jens var et yderst tjenstvilligt menneske, som aldrig sagde ”nej”, når Selskabet havde brug for en hjælpende hånd. Han har været medlem af Bestyrelsen og udførte opgaver for Selskabet helt frem til sin død. En af de helt store bedrifter var Jens’ ukuelige indsats for at transskribere alle de håndskrevne cirkulærer fra 1723 til 1808 samt et mangeårigt arbejde som gæst på Rigsarkivet, hvor han renskrev over 1000 sider primære, posthistoriske kilder, som han har overladt Selskabet til offentliggørelse på hjemmesiden. Selvom Jens aldrig gjorde noget for at bringe sig selv frem i rampelyset, så var han kendt og afholdt af alle. Vi er mange, der vil savne Jens. Begravelsen vil finde sted i stilhed. Æret være hans minde Morten Pieper, Dansk Posthistorisk Selskab 62 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2014 UDSTILLINGER Nyhedsbrev 8 Sydfrimex 2014 Af Gunnar Vilh. Huge, formand for Sydfrimex 2014 I skivende stund er der godt og vel 3½ måned til, at udstillingen Sydfrimex 2014 løber af stablen. Når dette blad udkommer, vil der knapt være 2 måneder til tilbage til udstillingen. Det vil også være det næstsidste nyhedsbrev, der udkommer inden udstillingen. Desværre kan jeg ikke opdatere de sidste nyheder i dette blad, da det ikke kommer i næsten 2 måneder. Derfor skal jeg opfordre til, at man jævnligt går ind på Sydfrimex 2013.dk, som er vor hjemmeside. Hjemmesiden har vi et mål om, at den indtil udstillingen vil blive opdateret mindst en gang om ugen. Så har I mulighed for at få de sidste nyheder der vedr. udstillingen. Indtil nu har vi fået tilmeldt ca. 350 rammer fra indland, Færøerne, Norge og Sverige. På papiret er der rigtig mange spændende eksponater tilmeldt. På dommerkollegiets vegne skal jeg gøre opmærksom på, at hvis man ønsker at ændre sin synopsis, eller den måske ikke er indsendt skal den være dommerkollegiet i hænde senest en måned før udstillingen. Ellers vil den ikke blive godtaget. Det skal også nævnes, at hver af de 6 klubber, der er gået sammen om denne udstilling kommer med hver en ramme postkort fra deres områder. Vi har tidligere efterlyst artikler her i bladet. Det har givet pote, idet vi har fået rigtig mange spændende artikler til vort katalog, som bliver på ca. 100 sider. Hvis der er nogle, der endnu ikke har fået en stadeplads, kan det nås, men vi har kun har to tilbage. Jeg har tidligere nævnt, at der udkommer 3 frankeringsmærker den 18. oktober, hvor motivet vil være 2 postbåde og en mindre færge, som kun sejler i sommermånederne mellem Stubbekøbing og Bogø. Som sagt bliver frankeringsværdierne 6.50, 9.00 og 14.00 kr. Der vil bliver mulighed for at få førstedagsstempel med disse mærker på. Derudover vil der også være mulighed for at købe Nordiablokken, som i anledning af ud- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2014 stillingen Sydfrimix 2014 bliver perforeret. Hvordan og hvorledes de vil blive solgt eller om der bliver forsalg ved jeg p.t. ikke. Dette vil først blive besluttet, efter at deadline til dette blad er udløbet. Et evt. forsalg vil blive meddelt på vor hjemmeside. Som sædvanlig vil der blive en stor tombola. Ligeledes bliver der en børneafdeling med masser af frimærker. Vi kan stadig bruge ærespræmier til udstillingen. Til dem, der betænker udstillingen med en ærespræmie, vil vi kvittere med, at de bliver lagt ind på vor hjemmeside og dermed får reklame. Til slut vil jeg på udstillingsudvalgets vegne ønske jer en rigtig god sommer. Husk at gå ind på vor hjemmeside www: Sydfrimex2014.dk. Egelev den 1. juli 2014. Venlig hilsen Gunnar Vilh. Huge Fmd. Sydfrimex 2014. Mail: [email protected] 63 Tur til Sydfrimex 2014 Esbjerg Filatelistklub arrangerer en tur til den nationale frimærkeudstilling i Eskildstrup „Sydfrimex 2014“ lørdag den 18. oktober 2014. Der vil være opsamlingssteder i Esbjerg, Vejen og Kolding. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Benny Christensen, Esbjerg Filatelistklub på telefon 23 31 22 45. KPK 127 aflyst KPKs bestyrelse har besluttet at aflyse klubudstillingen KPK 127. Med meddelelsen om, at vi ikke længere kan benytte Post Danmarks lokaler i Købmagergade til vores udstilling har vi forsøgt at finde alternative lokaler blandt andet i Vartov. Selv med en flytning af datoen for udstillingen har det ikke være muligt med så kort varsel at finde en løsning. Derfor har vi truffet beslutningen om at aflyse. Til gengæld kan vi sige allerede nu, at vi har reserveret den store sal i Vartov til klubudstilling til næste år i dagene 21.-22. november 2015. Planlægningen af denne udstilling er således igangsat Nordia 2015 i Sverige Som du måske allerede ved bliver Nordia 2015 afholdt i Sverige - nærmere betegnet i Täby, som ligger godt 15 km nord for Stockholm. Nordia 2015 afholdes i Täby Park Hotel, hvor Sveriges Filatelist-Förbund og Norrots Frimärksförening tidligere har afholdt 2 nationale frimærkeudstillinger - så både de fysiske rammer og arrangementserfaringen er på plads, så vi endnu engang kan få en velarrangeret Nordia Frimærkeudstilling i Sverige. Nordia 2015 afholdes fra 30. oktober til 1. november 2015 - og alle udstillingsklasser indbydes tila t udstille på Nordia 2015. Yderligere information kan ses på udstillingens website: www.nordia2015. se. Hvis du vil deltage på Nordia 2015 skal du blot inden 1. marts 2015 sende anmeldelsesblanketten ind til den danske kommissær på udstillingen: Søren Juhl Hansen, Dyssevej 24, Ågerup, 4000 Roskilde. Wernamo 2015 Er Sveriges nationale frimærkudstilling i 2015 - nærmere bestemt 13.-15. marts - som danske udstillere også kan deltage i. Nærmere information på udstillingens hjemmeside: http://värnamo.nu/wernamo2015. Det er iden forbindelse vigtigt at minde danske udstillere om der nu på svenske udstillinger, klub-, nationale og nordiske stilles krav om at udstillere ahr forsikret sin udstilling og at der fremsendes dokumentation herom. Det er ikke lykkedes for DFF at få en nærmere forklaring på denne nye regel. Sidste nyt! DFFs kontor er flyttet fra Købmagergades Posthus I løbet af 3 hektiske uger i juli flyttede DFFs kontor ud af lokalerne i Løvstræde 1 i Københavns centrum. Baggrunden var, at hele komplekset med Købmagergades postkontor og de omkringliggende bygninger var blevet solgt. Post Danmark stillede hurtigt nye lokaler til rådighed for DFF - i Brøndby ved distributionscentret for Brøndby og Rødovre - i Priorparken - men man så gerne, at vi flyttede så hurtigt som muligt - og det gjorde vi så. De nye lokaler er fremragende. De er i stueplan, og der er god plads til alle aktiviteter. Biblioteket bliver nu stillet op samlet, og der vil bl.a. være mulighed for at afholde møder med op til 30-40 mennesker. Adressen er ikke helt fastlagt endnu, men der er formentlig Priorparken 860, 2605 Brøndby. 64 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2014 Lokale webredaktører søges! Er du en af vores nye webredaktører, og kunne du tænke dig at være med til at udvikle DFFs hjemmeside, og dermed være med til at tegne dansk filateli udadtil? DFF søger lokale webredaktører og webskribenter til korte nyheder og filatelistiske historier. DFF vil etablere en gruppe af samlere, der vil skrive korte indlæg på DFFs hjemmeside. Som webskribent bestemmer du selv, hvad du mener er vigtigt at få på hjemmesiden, uanset om du gerne vil skrive en ”anmeldelse” af en byttedag eller et andet filatelistisk arrangement, små indlæg om varianter eller beskrive et interessant postkort - valget er dit. Du behøver ikke at have nogle computertekniske forudsætninger for at være webredaktør – men det kræver, at du gerne vil formidle din og andres samlerglæde på skrift. Alt det tekniske sætter vi eksperterne til. Selv om du selv kan vælge, hvad du vil formidle, så har vi nogle ideer, som kan tjene som inspiration: • • • • • • • Fortællinger fra nyligt afholdte byttedage, udstillinger eller klubaftener. Beskrivelse af nye og gamle varianter, stempler, postkort eller anden filateli. Nyt fra verdens postvæsner. Hammerslag på auktioner. Boganmeldelser. Anekdoter fra den gang far var dreng. Alt det som du altid har ment mangler på hjemmesiden… Hjemmesider er generelt bedst til at formidle korte og mindre tunge historier. Derfor vil det ikke kræve timers arbejde med fordybelse i gamle annaler. Vi håber og tror på, at der sidder mange derude, der kunne tænke sig at bidrage med en historie en gang imellem. Vil du høre mere om ”jobbet” som webredaktør, så kontakt Thomas Hilkjær ved at skrive til [email protected]. www.safealbum.dk Tørrepresse Perfotronic 2 Takkemåler Philalux 3 Prøveapparat Signoscope T2 Vandmærkesøgere Signoscope T1 Vandmærkesøgere Portofrit ved bestillinger over 1000.- DKK Vi har også butik SAFE Album AB Bruksg. 30, SE-252 23 Helsingborg [email protected] tlf +46 42216660 Generalagent i Danmark – Sverige Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2014 Møntkapsler - Møntramer - Møntbakker Allt for møntsamlere 65 RUBRIKANNONCER Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til: [email protected]. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5 gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange! Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!! KØB Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling. Jeg søger bundter, partier, arkrester, samlinger og andet med tilknytning til denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261 1498 – email: [email protected] Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb eller bytte. Morten Sørensen [email protected] Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www.faroestamps.dk. Kontakt på e-mail: [email protected] eller brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55, 4970 Rødby. Se hjemmesiden: www.jernbanemaerker.dk - jeg søger artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til min hjemmeside. Kan du hjælpe med en artikel? Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/ RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), stemplede banemærker, helark, fragtbreve, postkort, aktier, billetter, originale fotografier, posthorn- og bureaustempler søges. Selv enkelte stemplede banemærker købes eller byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50, 8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller mail: [email protected] Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter, ubrugte, prøver, essays og blokke. Alt usædvanligt. Mail til chris.king@ postalhistory.net med detaljer og pris. Også forordninger, plakater osv. 66 Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg, Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420 email: [email protected] Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god kvalitet søges incl. bag i bogen, porto overtrykt ferie, Island og Færøerne. Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000. Mail: [email protected] Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada, Australien, Schweiz, evt. andre Euro lande købes kontant. Tlf. 6169 6972 - email: [email protected] Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til 52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160 - [email protected] Jeg søger alt vedrørende Skibby i Horns Herred, såsom posthistorie, breve/kort, stempler, fotos mm. Send mig en mail hvis du har noget eller skriv et par ord. Email: thn-ipsn@ post.olivant.fo - postadresse: Ingolf Nielsen, Reynstun 9, FO-160 Argir, Færøerne. Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen og Lerberg): postkort, breve, helsager og jernbanepapirer. Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten), Ødum, Selling og Voldum-BramstrupRud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt Svendsen, Bækvej 12, 7451 Sunds. Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller email: [email protected] Vejle Frimærkeklub søger indleverere af udvalgshæfter med kvalitetsmærker til velfungerende dubletcirkulation med ca. 55 medlemmer. Henvendelse for oplysning og tilsendelse af behovsanalyse til dubletleder Peter Skov Nielsen på tlf. 7582 5721 eller email: [email protected] AFA 55 med trissefejl søges. Striber, firblokke og ark-stykker, hvor 55t indgår har interesse. Selv om det ikke er til salg/bytte kotakt mig. Kim Sørensen, 3171 1414 - [email protected] Banemærker fra Horsens privatbaner samt postkort, stempler osv. vedr. disse baner. Banemærker fra landets øvrige privatbaner (alle helst stemplede). Finn Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700 Esbjerg. Tlf. 7513 0490 - email: [email protected] Postkort og kuverter fra USSR, Østeuropa og Kina 1920-1990 søges - har du ovennævnte køber jeg dem gerne. Det skal være fra de perioder, hvor de respektive områder var kommunistiske. Har du frimærker fra den periode med kommunistiske symboler, køber jeg også gerne dem. Steen Flemming Jørgensen, 3393 9069, København - [email protected] Schweiz - forsendelser til Schweiz sat i efterporto med portomærker AFA 140 købes. Til trykopstilling søges ligeledes portomærker AFA 21-40 i antal. Send venligst scan og prisforslag til Arne Møhler - [email protected] Nordkorea 1946-57, frimærker, breve, helsager købes. Evt. udvalg modtages gerne. Send oplysninger, tilbud mm. til Torben Pedersen, Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København N. Tlf. 3536 0554 - email: torbenp@ firkant.net Jamboree. Breve og postkort sendt til og fra spejdernes verdensjamboreeer 1920-1947 søges. Peter Michaelsen, Lidsævej 5, 2730 Herlev. Mail: raap@ adslhome.dk Til stempelsamling søges Danmark AFA nr. 337 i bundter. Køb eller bytte. Hans Aage Poulsen. tlf. 6595 1015 bedst ml. 12-18 Posthistorie - postkort og breve med stjernestempler fra GUG, Vaarst, Kongerslev og Gjerlev v/Randers købes. Karl Ove Kristensen, Hohøje 10, 9500 Hobro. 2085 4429 - karlove@ roed.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 1955-56 provisorier - afa 361 marg. nr. 947-1032-1058 - afa 362 marg. nr. 436-465-503. postfriske øvre og nedre marginalblokke, evt. helark. Henning Poulsen, Lundumhedevej 91, 8700 Horsens. 7565 4622 [email protected] KIWI (fuglen) mærker (med og uden stempel), miniark og forsendelser (også FDC). Kun pænt materiale ønskes. Send gerne scan med prisforlangende eller ring mig op. Evt. bytte (har masser af materiale). Gerne kontant. Jens Peter Hansen. tlf. 4016 9176 - [email protected] Større enheder Chr. X tofarvet DK 1918-1934 - gerne stemplet - søges. Køb eller bytte. Henv. Ib Krarup Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - tlf. 4581 3478. Mail: [email protected] Danmark postfrisk købes til 60% af pålydende. Nyere postfriske mærker helst større partier og lots. Hængslede mærker samt mærker uden lim har også interesse. Se numisphil.dk - tlf. 2099 9520 PR-stemplet Fensmark pr. Holme Olstrup samt Randers (Assentoft) søges på klip eller brev/kort. Køb/bytte. Venligst send scan til carstenrathleff@ yahoo.dk Danske julemærkeark før 1960 købes. Gerne større samlinger, høj pris gives for helark i perfekt kvalitet. Julemærker og helark fra Dansk Vestindien, Island, Norge mm. har også interesse. Se mere på www.numisphil. dk - tlf. 2099 9520 Forsendelser til England og Tyskland før 1.9.1914 med Chr. X 20 øre (AFA 71). Kontakt: [email protected] eller 6612 1049 Større bedre frimærkesamlinger købes. Omfattende samlinger med klassisk materiale fra Skandinavien købes kontant til toppriser. Bedre breve, postkort, helark, partier og større lots har også interesse. Se www.numisphil.dk - tlf. 2099 9520 Købes: Fr. frihedsstyrker AFA 1-8, **,*.ø. Soldaterfr. Fr. **,*,ø - Bjørn Jensen, Karise Alle 1, 2650 Hvidovre Forsendelser med brotypestempler fra Vesløs, Nors, Vandet Thy, Snedsted og Hillerslev søges. Køb eller bytte. Mogens B. Andersen, Kastanievej 12, 7700 Thisted - mbathisted@ mail.tele.dk Olympiade frimærker købes - udgivelser fra værtslandene. Australien - Melbourne 1956. Mexico- Mexico City 1968, Canada-Montreal 1976, Korea-Seoul 1988, Canada-Calgary 1988. Sven Andersen, Lindeparken 28, 8600 Silkeborg. Email: sven-vita@ hotmail.com Leuchtturm med fabriksmonterede klemlommer søges. Lande uden for Skandinavien søges, f.eks. Polen, Italien, CCCP, Østrig, Holland. Peridoe fra start til minimum 2001. Helst tomme album, men ellers med postfriske mærker. Tilbud ønskes til Christian Lykke, 8900 Randers. Tlf 3073 3673. De 5 gamle danske luftpost, pænt stemplet købes 500 kr. Udvalgshæfter søges til cirkulation sæson 2014/2015 i Silkeborg Frimærkeklub. Henv. Birgit Pedersen, tlf. 2789 9283 eller email: birgitp@ oncable.dk Frankeringsetikette AFA D2 ustemplet med cykelmotiv og ordet Danmark med grøn farve. Tlf. 2840 8622 eller mail til: [email protected] Bornholm - forsendelser afstemplet i RØ købes; også løse mærker med tydelige stempler Kontakt til Erik Hansen - [email protected] SALG Frimærkemateriale/postkort mm. fra hele verden til salg på www.cambofil. dk - over 7.000 objekter. Julemærker – Danmark, Færøerne og Grønland sælges. Helark og enkelte. Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400 Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774) England og kolonier (1937-2005 postfrisk). Gratis prisliste med mere end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310 Tranbjerg Julemærker - Danmark, Grønland, Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt hæfter også utakkede og skalatryk. AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665 WWW.safealbum.dk - Internet shop også med frimærker eller bestil gratis katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30, SE-25223 Helsingborg. Email: [email protected] Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns Gata 17, S-11269 Stockholm. Email: [email protected] Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg. Besøg min ”butik”: www.delcampe. net/stores/hagagard Fyns Frimærke Service blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet, gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra vores adresse (efter forudgående aftale). På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.: • Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge • Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort • Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden. Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse. Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 67 Mine samlinger og dubletter sælges nu til små priser. Ta’ et kig i min shop. www.arne-christiansen.dk/shop In-po frimærker - nu også salg over nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629 3675 www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske, udenlandske, stemplede, postfriske, ustemplede, breve, FDC, hæfter og mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med AFA nummer og mange med billede. Email: [email protected] Odder Frimærkehandel - besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud fra de skandinaviske lande. Mød os på www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel, Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf. 8654 4908 Det Gamle Postkontor har salg af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra DK m/Det gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden: www.detgamlepostkontor.dk eller ring 20 46 86 69 - Allan Christensen Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så der er noget for enhver smag. Kontakt dubletcirkulationen v. Frank Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@ esenet.dk og aftal nærmere - få noget mere liv på klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden samt motiver Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930 Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4 AFA-værdien. Mange bedre mærker stemplet og altid pæn kvalitet bla. DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid returret. Ring eller skriv og jeg sender en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227 7850. Email: steffen.hurtig@ hotmail.dk Udvalgshæfter sendes til hele Norden også til foreninger. Betalt returporto, filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande. Bed om gratis udvalgsfortegnelse. Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93 Eslöv, Sverige Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er mærker fra start til ca. 1978. Enkelte årgange er komplette. Priser fra 10% af katalogværdien. Henvendelse: Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email: [email protected] Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no Til anvisningssalget ”Den lille gule” er der kommet gode indleveringer med mange varianter både som enkeltmærker og på forsendelser, megen god posthistorie, postkort og litteratur. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www.anvisningssalg.dk ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 Svenske par, hæfter, blokke, miniark, løse mærker stp. **. Årssæt Norden også hæfter. blokke, Åland stp. **. Skriv mankoliste til: Bertil Malm, Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem, Sverige Motiver: arkæologi, biler, blomster, boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold, atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner, kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors, spejder, sejlads, svømning, snegle, sport, teater, uniformer, våbenskjold m.fl. Nu også berømte personer, flag, FN-UPU 39.500 forskellige udgaver, 98 motivområder. Bed om lister! Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro. Desuden 5-15% rabat ved større køb. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm - email: [email protected] Danmark: stemplet, ubrugt, postfrisk sælges til 20% af katalogværdien. Nyere postfrisk (efter 1970) sælges til pålydende minus 20%. Kontakjt: Albert Tuntelder, Gefionsvej 33, 9870 Sindal. tlf. 6076 2851 - email: [email protected] Udvalg - mest Norden, Vesteuropa og kolonier. Kan også tilbyde lots landevis fra de fleste oversøområder (+ breve) Oplys om interesse. Email: [email protected]. Søger selv nyere Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr. Nordenskilovare med mærker fra alle nordiske lande 200g 175kr. Portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling. Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: [email protected] BA-netshop.com. En stor del af min samling bliver nu sat til salg. Prøv min hjemmeside og se om der er noget du mangler, ellers ring. Hver måned nye lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831 4992 - Bruno Andresen Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept, Røde Kors, Nobel, svampe, blomster, orkideer, tog, OL, VM i fodbold, musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: www.roskildeonline.com Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418 [email protected] 68 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk - Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 Grønland før 1998 - mangler du specielt materiale til din samling? Kan levere stemplet/postfrisk enkeltmærker/firblok/helark, M-blokke øvre og nedre, poststempler, adressekort, brugsbreve, og meget andet. Hjemmeside: www.groenphila.dk og mailadresse: [email protected] Skandinaviens samlinger udstykkes. Komplette samlinger fra Grønland, Island, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Åland, DVI og Slesvig. Grønland postfrisk frem til 1982. Derefter stemplet. Danmark posstfrisk/ustemplet/stemplet. Alle samlinger er til og med 2012. Alt sælges til AFA minus 75%. Henvendelse med mankoliste eller besøg. Aftale på tlf. 2028 2092 Ophørsudsalg med 90% rabat på følgende motiver: dyr, rumfart, musik, sport, biler, skibe, malerier, Disney. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com www.miniauktioner.dk Norge, Island og Danmark inkl. Grønland og Dansk Vestindien tilbydes til fornuftige priser og altid i en pæn og god kvalitet. Har mange klassiske og bedre stemplede frimærker i overskud efter at have samlet i mange år. Få en liste med priser tilsendt gratis. Evt. byttehandel kan laves. Kontakt Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227 7850. Email: steffen.hurtig@hotmail. dk Færøklip 100 stk. forskellige samt 1 miniark, mange højværdier, pænt stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip 100 forskellige, mange højværdier, pris kr. 190. sendes portofrit mod forudbetaling, check eller netbank - reg. 4770 - 4772381697 - Henning Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14, 8800 Viborg Danske brevssamlinger realiseres - porto og gebyr - postfærge - frimærkeetiketter - sammentryk - adressekort. Ved køb af andre nyere dk. breve opgiv AFA nr. - Per Fruensgård, Bredgade 115, 9830 Taars - tlf. 9896 1473 DK-postfrisk - ca 45 parmærker med marg.nr. (især 5- og 600 numre) ca. 275 fireblokke med amrg.nr. (især 4-, 5- og 600-numre) Oversigt med nr. sendes gerne via mail. Kurserende / brugbare mærker til pålydende øvrige til AFA minus 75%. Villy Blom - [email protected] - tlf. 5943 9050 Skandinaviske og baltiske frimærker sælges. Pænt til lux stemplede mærker. Prøv at gå ind på min side for at se om der er noget til samlingen - www.lux-stamps.dk - alle mærker står i AFA nr. så det skulle være nemt at finde Tyske rige, tyske stater, tyske kolonier og Bundersrepublik. Dubletter **/*/o sælges til 20% af AFA. Send venligst mankoliste. Ib Gylling Møller, Brobjerg Parkvej 1, 8250 Egå. Mail: [email protected] - tlf. 8622 9705 Fuglefrimærker sælges - både nyheder og ældre motivfrimærker med vilde fugle. Flotte fotos af hundredevis af fuglefrimærker findes på siden: birds-stamps.dk. Hver måned kommer nye til. Poul Erik Sperling, 9240 Nibe. Tlf. 2028 4405 - www. birds-stamps.dk Gode kvalitetsudvalg sendes til interesserede klubber for intern cirkulation til fornuftige priser. Send gerne email for nærmere information [email protected] - Jan Hedegaard, Helga Pedersensgade 29, 02 tv, 8000 Århus Ø BYTTE Svenske ustemplede frimærker søges i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede frimærker fra Færøerne. Henning Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags mærker fra hele verden. England dog med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken 109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf. 5627 5508. Email: hanna.jan@mail. tele.dk Jeg har mange dubletter fra Skandinavien og Vesttyskland, som jeg gerne vil bytte med. Send mig 50-200 stk. fra Vesteuropa 2000 og frem, så bytter jeg dem. Wilfred Gyldenskjold, Bækvejen 5, 8940 Randers - wilfred@ fiberflex.dk IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange flere medlemmer. Slip for at sende udvalgshæfter videre og betal kun porto for de mærker du udtager. Se nærmere på www.bytteringen.dk. I denne måned kan navnet guest og koden guest give adgang til medlemssiderne. Færøerne postfriske fra 1977-1998 byttes i sæt - også miniark og hæftes haves/ønskes. Jeg efterlyser Danmark og Grønland stemplet/postfriske miniark, bytte efter AFA. Tlf. 8644 8627 og 2674 7474 - Skype: mogens. reinert-stenfeldt Frimærker stemplet: Det Tyske Rige søges efter mankoliste som tilsendes. Haves Danmark-Island-Grønland + PP - Færøerne-DVI at bytte med. Flotte helstemplede mærker ønskes og haves. Svend-Ove Sørensen, Stavreby Strandvej 8, 4874 Gedser. [email protected] Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker og ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@ privat.dk - tlf. 5837 5612 Lige startet at samle Sverige og Finland. Vil gerne bytte eller købe. Jeg har mange Norge, Island og Tyskland. Kan sende mankoliste. Mail: [email protected] - SVein Larsen, Lillevang 15, 3520 Gilleleje Odder Frimærkehandel Jørn Jensen - Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER Se vores nye webshop CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987 EMAIL: [email protected] - www.jjo.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 69 Bytte: jeg søger England, Sverige, Portugal og Finland. Har en del byttemateriale. Hvad søger du? Leo Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg. [email protected] Bytteven søges - er du en af de nye som lige er begyndt at samle på frimærker? Jeg har mange danske mærker samt Norge og Sverige. Samler selv på Skandinavien og Island. Send mankoliste og du får også mine. Har lidt mærker fra hele verden. Mail: [email protected] - tlf. 8660 2811 / 2462 4948 - Per Marer, Engelsborgvej 20, 8800 Viborg. Byttes - Tyskland, Berlin, DDR, Holland, USSR og Ungarn efter 1990 - indtil 500 stk. pr. gang. Flemming Stemann, Søparken 37, Sørbymagle, 4200 Slagelse. Email: stemann@ mail.dk Bytte: jeg søger mærker fra alle lande i Europa-USSR-USA, gerne efter mankoliste. Har en del byttemateriale. Alf Lambertsen, 5 rue Arago, F-66480 Maureillas, Frankrig mail: [email protected] Bytte: Jeg har Norden-Baltikum - Vest + Østeuropa, også nye østlande - Oversø - motiver - stempler DK og Færø - DK. julemærker + ark - varianter Færø - frimærkehæfter + julefrimærkehæfter. Hæfter Færø + Grønland. Jeg kan bruge bedre mærker pænt stemplet eller efter mankoliste. Send lsier eller ring. Mie Klemmensen, Hovedgaden 87, 8831 Løgstrup - tlf. 8664 3504 Haves: Frankrig stemplet 18491900. Ønskes: postfriske DK AFA nr. 202a-203-204-205-206-214-215203a-203b-204a-214a-215a-233235-235a-248-257a-264a-210-212213-277-319a-402F-648-896 og 909. Mogens Rasmussen, [email protected] - tlf. 61664836 Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring LITTERATUR Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt 270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark. Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno Nørdam og Anne Lise Chor Europas Fugle på Europas frimærker, version 7, 328 sider i farver og med spiralryg, 490 kr + porto. Steen Clausen, Sportsvej 69, 2.tv., 2600 Glostrup. [email protected] POSTKORT Norge - jeg køber alle typer gamle norske postkort - har også mange bedre danske byttekort - Kjell Aasum, Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge - [email protected] Du er velkommen som medlem i Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind på vor hjemmeside www.postkortklubben.dk Søger postkort fra Jelling, herunder Fårugaard, Skovdallund, Rugballe, Hørup, Hvejsel, Kollerup, Vindelev, Skovbølling og Mølvang. Desuden frankerede postkort fra DVI. Email: [email protected] Sporvogne i Odense. Postkort søges til samling. Særlig interesse har kort med motiver fra Bülowsvej. Her lå hovedliniens endestation før 1923 (ved Læssøegade). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M, tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@ sol.dk Jeg køber gamle svenske postkort, topografiske i god kvalitet. Ronald Fasth, Törnskatevägen 65, S-331 41 Värnamo. Tlf. 37010907 eller 37016354. Mail: [email protected] Postkort fra Skanderborg og omegn købes. Send gerne en mail med scan og forslag til pris til jensen.schmidt@ gmail.com Over 2000 forskellige postkort til salg fra min hjemmeside www. bjorneri.dk. Alle kort er med scan. aarhuspostkort eller gamle kort fra tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@ gmail.com Postkort købes. Motiver fra Odense, Fruens Bøge,Dalum, Hjallese, Sanderum, Dyrup, Højme, Bellinge, Kratholm, Århus (kyst og skov) samt motiver med øl og bryggerier. Derudover kort fra Stenders Turistbrevkort-serie fra hele landet. Carsten Fladmose Madsen. Tlf. 8621 3747 eller email: [email protected] DIVERSE Søges til Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutik - AFA-kataloger, Møntkataloger og alle slags mønter, frimærker ALT kan bruges, postkort og breve, receptkuverter, glansbilleder, album med/ og uden indhold, julemærker og julekort o.m.a. Porto refunders hvis ønskes? Send venligst til Flemming Hansen, Blåbærvej 160, 5260 Odense S. [email protected] Tlf. 2936 6873 Igen Hillerød: Kræftens bekæmpelses genbrugsbutik søger filatelistisk materiale til videresalg i butikken: Samlinger, nekeltmærker og øvrigt bedre materiale. Ønsker du at betænke formålet kan vi aftale nærmere. kontakt mig: [email protected] eller tlf. 6068 7265 - Svend Herler Hvis du har frimærker eller andet filatelistisk materiale til overs kan vi måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej 5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405 Pssst.....har du prøvet www.egefrim.dk Netbutikken med Nordeuropas største udvalg Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl. kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud. En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet. AL TID ET BESØG VÆRD ALTID 70 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 BYTTEDAGE 21/9 - Byttedag i Grenaa Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen i år for afholdelsen af sæsonens første byttedag på Djursland. Det sker søndag den 21. september kl. 10-15 i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa. Der er gode P-forhold og gode adgangsforhold for handicappede, lige som der er gode aflæsningsforhold for handlere og kræmmere. Der vil være både frimærke-og mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af såvel frimærker, breve, postkort og mønter. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer. Bytteborde a 40 kr. kan bestilles hos Hanne Andersen på tlf. 4126 4724. 28/9 - Byttedag i Frederiksværk Byttedag og ”Åbent Hus Auktion” i Frederiksværk, søndag. 28 september 2014 kl. 10.00 til 16.00. Frederiksværk-Hundested Frimærkeklub indbyder til byttedag og auktion i Kantinen på Magleblikskolen, Sportsvej, Frederiksværk. Programmet er: Kl. 10-11 Indlevering til auktion Kl. 10-12.30 Bytteborde (gratis) Kl. 10-13 Gratis ta´ selv bord Kl. 11.30-12.30 Eftersyn Kl. 13.00 Auktion Håndmadder og drikkevarer kan købes til rimelige priser. Nærmere oplysninger fås hos Jørgen Clemmensen tlf. 4777 7088. Alle er velkommen. Gratis adgang. 28/9 - Byttedag i Nakskov Vestlollands Frimærkeklub holder byttedag den 28/9 på Marielystvej 21 i Nakskov fra 10-16. Der er en frimærkehandler til stede. Kl. 13.30 er der auktion med 200 numre. Der kan købes mad og drikke til rimelige priser. Mad skal bestilles senest kl. 11.00. 28/9 - Byttedag i Thisted Så er det tiden igen, hvor Thisted Frimærkeklub inviterer til byttedag. Som altid er det den sidste søndag i september - i år den 29. september fra kl. 10.00 til 16.00. Stedet er Kr. Koldsgade 1 i Thisted, og der er mange parkeringspladser i nærheden. Byttedagen afvikles ganske traditionelt med besøg af Vestjysk Frimærkehandel, der medbringer et stort udvalg af frimærker og især tilbehør. Der er også et par kræmmere og en tombola med lidt andet end frimærkegevinster. Vi har også et anvisningssalg kl. 15.00 med eftersyn fra kl. 14.00. „Køkkenchefen“ sørger for lidt fast og flydende til samlervenlige priser. Som det ser ud lige nu er krejlerbordene besat, men ved afbud eller behov for yderligere oplysninger kontakt Mogens Andersen på tlf. 9792 5448 eller på email [email protected]. Der er selvfølgelig gratis adgang til byttedagen. 28/9 - TREKANTBYTTE De fire samarbejdende frimærkeklubber i Trekantområdet (Vejle, Kolding, Fredericia samt Middelfart) gør allerede nu opmærksom på, at det er søndag den 28. september, at den traditionsrige byttedag, Trekantbytte skal foregå. Ved de mange bytteborde vil der som sædvanligt være et stort Vejle Frimærker aps – Auktion Nu som netauktion www.vejlefrim.dk Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf. 75 82 47 38 Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også www.lenifrim.dk Email: [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 71 udbud af frimærker, breve og brevkort mm. Der er 5 handlerstande samt fremlæg fra et auktionshus. Der vil traditionen tro også blive afholdt en auktion med 250-300 lot. Interessegrupper kan få mødelokaler mod et mindre beløb. De fire frimærkeklubber håber, at besøgstallet, der lå på godt 450 sidste år og nu er blandt landets største, vil få endnu en tak opad, så der bliver trængsel ved bytteborde og handlerstande. Handlerborde skal bestilles hos Robert Schou efter den 15. august enten på tlf. 23 32 05 85 eller på e-mail: blaethor@gmail. com Se mere på hjemmesiden: www.trekantbytte.dk På gensyn søndag den 28. september mellem kl. 9-16 på i aulaen på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, Fredericia. 5/10 - Byttedag i Hillerød Hillerød Philatelistklub holder byttedag 5. oktober 2014 kl. 916. Hold jer underrettet om, hvor byttedagen i Hillerød afvikles: se på vores hjemmeside: www.philatelistklub.dk. Skolen, vi normalt benytter, har meddelt, at der er renovering igang i den periode, hvor vi holder byttedag. Vi arbejder hårdt på et alternativ til skolen og den vil blive offentliggjort, så snart det er fundet. Programmet vil være: 72 Kl. 9: Byttedagen åbner Kl. 12.00-13.00: Eftersyn Ca. kl. 13.00-15.00: Auktion Kl. 16: Afslutning Håndmadder og drikkevarer, kaffe og te kan købes på stedet. Fri entre. Tombola med masser af præmier. Publikumspræmier: kl. 10, 11, 12, 13, 14 og 15. 5/10 - Byttedag i Randers Randers Filatelistklub afholder byttedag den 5. oktober 2014 fra klokken 10 til 16 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå, telefon nr. 8646 7230. Der er rift om salgsbordene, så vent ikke for længe med at bestille. Byttedagen er efterhånden blevet en tradition med mange gæster fra nær og fjern. Gør et fund til samlingen, hvad enten det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos de ca. 20 handlere og krejlere. Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer. Eftersyn af auktionsmaterialet vil være muligt fra kl. 13.15 til 14.30. Selve auktionen starter klokken 15. Auktionslisten kan rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 9 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk, så snart den er klar. Der vil som sædvanlig kunne købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser. Støt klubben og vind flotte præmier i klubbens amerikanske lotterier. Vel mødt i Randers på byttedagen. 5/10 - Byttedag i Albertslund Søndag d. 5. oktober kl. 10-15 holder de 5 frimærkeklubber på Vestegnen: Brøndby, Albertslund, Glostrup, Ishøj og Rødovre deres fælles Vestegnens byttedag i Kongsholmscentret, LiljensKvarter 2, Albertslund. Kongsholmscentret ligger ca. 5 min. gang fra Albertslund Station og bus 141 fra Glostrup kører lige til døren. Der er fri entre, timepræmier og mulighed for at prøve lykken i lotterier. Øl, vand, kaffe, te og håndmadder kan købes til rimelige priser, og der er også en handelsstand med gode tilbud. Vel mødt! 12/10 - Byttedag i Holstebro Holstebro Filatelistklub holder igen Bytte- og Frimærkemarked søndag den 12. oktober 2014 kl. 10 – 15.30 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro. Det vil jo glæde os meget, hvis rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de tidligere markeder har der været en god stemning og hygge samt et rigtigt godt humør hos de tilstedeværende. Byttevenner mødes, men også nye bytteforbindelser opstår. At der tidligere er blevet så god en succes skyldtes dels, at alle handlerborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt at pladserne ved byttebordene har været besat. 3 frimærkehandlere - Vestjysk Frimærkehandel, Holstebro, Odder Frimærkehandel, Odder og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil deltage med stande. Auktionsfirmaet ”SKANFIL” vil også være til stede for at vurdere frimærkesamlinger. Tag derfor ”bedstefars” samling med, ligesom den samling du har arvet. Få den vurderet, så du kan beslutte dig for, hvad du vil. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns Møntklub - en god tombola vil ligeledes være at finde på frimærkemarkedet. Mange kræmmere fra et stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med mønter og poletter). P.t. er alle borde genbestilte eller bestilte. Men forhør alligevel hos Sv. Erik Søndberg Larsen tlf. 9742 2002 eller hos Egon Jepsen tlf. 9738 6132 om borde, der kan ske uforudsete ændringer. Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et par indstiksbøger eller et par møntmapper er gratis. Optages mere end 1 siddeplads, betragtes det som et kræmmerbord, og der opkræves bordleje. Holstebro Møntklubben vil lave en udstilling over et spændende samleområde. Mejrup Hallens cafeteria vil være åben, så der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner, handlere og kræmmere, og det er måske dagen, du gør et godt frimærke- eller et godt møntkup til samlingen Vi håber, mange også denne gang vil finde vej til et besøg på frimærkemarkedet, aftal evt. et møde med dine frimærkevenner eller møntvenner ved byttedagen. Der er fri éntre. 12/10 - Byttedag i Hinnerup Hinnerup Frimærkeklub afholder sin årlige byttedag søndag d. 12. oktober 2014 på Brogården, Søndergade 26, 8382 Hinnerup fra kl. 10 til 16. Kaffe/the, rundstykker, håndmadder og kage kan købes til rimelige priser. Der er gode parkeringsforhold bag Brogården. Gratis entre for alle. 19/10 - Byttedag i Århus De samarbejdende frimærke- og møntklubber i Aarhus og omegn afholder byttedag søndag d. 19. oktober på Aarhus Tekniske Skole, Halmstadsgade 6, og der er åbent fra kl. 9 – 15. Krejlerborde kan bestilles ved Lars Peter Nellemann på tlf. 8611 5488 eller på mobil 2311 6488. 25/10 - Byttedag i Frederikshavn Frederikshavn Frimærkeklub afholder sin 32. byttedag i den kendte ”Maskinhallen” lørdag 25. oktober 2014. Vi holder åbent fra kl. 10 – 15 med fri entre. Der er traditionen tro mulighed for køb af kaffe og rundstykker samt lidt spiseligt ved middagstid. Vi har igen i år besøg af nogle af Jyllands bedste ”kræmmere” der er kendte for at tilbyde ”egns-retter” inden for vor samleområde. På gensyn i Maskinhallen i Frederikshavn 25. oktober. 26/10 - Byttedag i Helsingør Helsingør og Omegns Filatelistklub afholder den årlige byttedag søndag d. 26. oktober kl. 10-17 på Hamlet, Kronborgvej 1, 3000 Helsingør. Som sædvanlig kan der købes mad og drikkevarer til rimelige priser. Der er gratis adgang. Alle er velkomne. Vi ser også gerne motivsamlerne. Vær opmærksom på, at der er parkeringsautomater på den store parkeringsplads. 26/10 - Byttedag i Silkeborg Silkeborg Frimærkeklub inviterer igen til byttedag, der afholdes søndag den 26. oktober 2014 fra klokken 09.00 til 15.00 i Lunden på Vestergade 74 i Silkeborg. Salgsborde kan bestilles hos Jørn Walther Pedersen, Dalvangen 10, 8600 Silkeborg. Telefon 8682 2778, email: jwp@pedersen. mail.dk, men vent ikke for længe med at bestille. De, der havde bord sidste år, vil senest i august måned høre fra os, om de vil være interesseret i at genbestille bordet fra 2013. Vores byttedag er blevet en fast tradition for mange fra nær og fjern, og vi glæder os til igen at hilse på jer. Husk vores køkken, der har kaffen klar fra klokken 09.00 med rundstykker, smørrebrød til frokost og ikke at Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 forglemme den efterspurgte lagkage til kaffen. Som sædvanlig bliver der i løbet af dagen solgt amerikansk lotteri, støt klubben og prøv at vinde en af de udsatte præmier. Som det sikkert er jer bekendt afholder Silkeborg Frimærkeklub en national udstilling den 26. og 27. september 2015 i Arena Midt Kjellerup, Hasselvej 15, 8620 Kjellerup (16 km nord for Silkeborg). På byttedagen vil der være mulighed for at høre om udstillingen ved klubbens formand Henning Rasmussen, ligesom anmeldelsesblanketterne kan udleveres. Det vil glæde os, såfremt du vil deltage i udstillingen som udstiller, eller i hvert fald aflægge udstillingen et besøg. Vi forventer, der bliver meget at se på. Vel mødt i første omgang til byttedagen 2014 i Silkeborg, vi glæder os til at hilse på jer. 1/11 - Byttedag i Esbjerg Esbjerg Filatelistklub afholder lørdag den 1. november 2014 stor byttedag med anvisningssalg i Aktivitetshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg fra kl. 10-16. Der kan bestilles bytteborde a kr. 50. Anvisningssalget med ca. 300 lots starter kl. 13.15 med eftersyn fra kl. 12.45. Bytteborde og anvisningslister kan bestilles og rekvireres hos: Knud Erik Pedersen tlf. 7515 6137 eller Benny Christensen tlf. 2331 2245. Kaffe, øl og vand og diverse madvarer kan købes til rimelige priser. Der er gratis entre. 2/11 - Byttedag i Nyborg Nyborg Filatelist-Klub afholder byttedag søndag d. 2. november 2014 i Borger- og Håndværkerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg fra kl. 10-16. Der vil være handlere til stede, og det vil også være muligt at gøre en god handel på vort anvisningssalg. 9/11 - Byttedag i Ry Ry og Omegns Frimærkeklub indbyder igen til byttedag. Det er søndag den 9. november 2014, kl. 9-15, men dørene åbnes alle73 rede kl. 8.00. Dette er byttedag nr. 55 i hele klubbens historie, så mød endelig frem, så vi alle kan få endnu en god oplevelse. Arrangementet afholdes som sædvanligt i Sognehuset, Kildebakken 1, 8680 Ry. Entré er beskedne 5 kr., og de går til at dække noget af vores husleje. Desuden får du mulighed for at vinde en god flaske rødvin på indgangsbilletten. Køkkenet tilbyder dagen igennem lækker mad og drikkevarer til populære priser. For de morgenfriske er der morgenkaffe kl. 8.00. Dette kan forudbestilles på tlf. 8689 1900/2833 8854. Vore 3 handlerborde er desværre allerede reserveret. Der vil igen være mulighed for at købe lodder til amerikansk lotteri, og der er mange fine gevinster, doneret af byens handlende. Vi glæder os til at se dig, så vi alle kan få en hyggelig dag i frimærkernes tegn. 23/11 - Byttedag i Støvring Støvring Frimærkeklub inviterer til den årlige byttedag i Støvring, der nu har været fast tradition for samlere i Himmerland/Nordjylland i 30 år. Byttedagen afvikles i Stubhuset, Grangårdsvej 11, 9530 Støvring mellem kl. 10 og 16. Bemærk dog, at standene lukker ca. kl. 14.00, når anvisningssalget starter (omtalt nedenfor). Der er igen i år handelstand med Gafrisca Frimærker v. Carsten Andersen, Saltum, ligesom der vil være mange kræmmerborde med spændende tilbud, herunder ikke mindst mange postkort fra hele verden. Støvring Frimærkeklub bidrager med tombola, samt om eftermiddagen med et stort anvisningssalg (flere end 200 lots) med fokus på skandinaviske mærker. Der vil være mulighed for at se alle de tilbudte lots en time inden auktionen starter. Som sædvanligt vil der også være mulighed for at købe kaffe, te, øl, vand og smørrebrød m.v. Reservation af kræmmerborde kan ske ved henvendelse til [email protected]. 74 6/12 - Julebyttedag i Horsens Horsens Filatelistklub afholder Julebyttedag lørdag den 6. december 2014 fra kl. 10.00 – 15.00. på Slotsskolen, Fussingsvej 6, 8700 Horsens. Bemærk venligst: Gratis adgang. Krejlerbord, kr. 50,- pr. modul 90 cm. x 140 cm eller bord kr. 60,-, 80 cm x 180 cm. Begrænset antal. Handlerstand (momsregistreret) kr. 300,-, 5 borde á 80 cm x 180 cm kan bestilles ved Frank Miller, E-mail adresse: [email protected] eller tlf. nr. 3028 4894. Gratis bytteborde. Åben for opstilling fra kl. 9.00. Kaffe, håndmadder, sandwich m.m. kan købes til rimelige priser. Receptkuvertforeningen vil være til stede. 11/1 2015 - Byttedag i Bolbro Søndag d. 11. januar 2015 holder Bolbro Frimærkeklub igen byttedag i Bolbrohallen på Friggasvej 14, 5250 Odense V fra kl. 10 til,15. Dørene åbnes for handlere/krejlere, som har forudbestilt bord fra kl. 8.30. Krejlerborde kan bestilles allerede nu på tlf. 6616 7809 eller 4016 7809. Der er plads til ca. 500 i hallen og der er frimærkehandlere og krejlere fra hele landet, somhr anmeldt deres stande. Skanfil Auktioner vil være tilstede og vurdere materiale til deres kommende auktioner. Der er frimærkeklubber, møntklubber, telekortsamlere, receptkuvertsamlere og postkortsamlere fra ind- og udland. Kom og start den nye forårssæson 2015 på et godt byttemøde i Bolbro. Entre 20 kr. Der trækkes lod på indgangsbilletten hver time. Cafeteria holder åbent hele dagen. På gensyn i Bolbro Hallen. Husk at bestille bord i god tid, da der allerede nu er mange af bordene, der er forudbestilt. 26/1 - Byttedag i København Kjøbenhavns Philatelist Klub indbyder til byttedag søndag d. 26. januar 2015 kl. 9.30 til 15.30. Det foregår i Vartov, Farvergade 27 opgang H, der forefidnes elevator. (Lige over for Københavns Rådhus). Der er handlere til stede og der vil blvie afholdt udsalg af litteratur fra KPKs Forlag. KPK‘s auktionarius vil afholde auktionseftersyn til den først kommende „skrammelauktion“ i 2015. Bytteborde kan købes for kr. 75. Sandwich, øl, vand og kaffe kan købes. Søndag gratis parkering - alle er velkomne. Kontakt: Jan Læby, email: jl@ kpk.dk. 22/2 - Byttedag i Skive Skive Frimærkekub afholder byttedag søndag den 22. februar 2015. Byttedagen afholdes i Kulturcenger Limfjords flotte lyse lokaler på Skyttevej i Skive fra kl. 10 til 16. Byttedagen arrangeres i samarbejde med Skive Møntklub, som vil være til stede på byttedagen med udstilling og med mulighed for at få vurderet alt inden for mønter og sedler. Her vil være mange handlerborde og kræmmerborde med et stort udbud af frimærker. Det er muligt at reservere handlerborde ved henvendelse til Børge Sunesen på tlf.nr. 9754 1012 4048 5410. Som sædvanligt er der også gratis bytteborde, som kan benyttes til at bytte ved samt stort gratis „Ta‘ selv“ rodebord. Alle fremmødte kan gratis få et lod og dermed deltage i lodtræknigen om et skillingsbrev, og til alle fremmødte børn vil der være en gratis pose med frimærker. Dagen igennem vil der være chance for at vinde i klubbens tombola med 100 flotte frimærkegevinster. Der afhodes formidlingsauktion som afvikles fra kl. 14, med gennemsyn fra kl. 12, og der plejer at være mange fine auktionslot. Der er gratis adgang hele dagen for alle, og Kulturcenter Limfjords cafetaria er åben hele dagen, så sæt kryds i kalenderen med det samme. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 28/3 - Byttedag i Viborg Byttedag i Viborg afholdes som sædvanlig sidste lørdag i marts måned dvs. næste byttedag er lørdg den 28. marts 2015. Byttedagen afholdes i de gode lyse lokaler i Kasernehallen (hal 4), Tingvej 17, Viborg, hvor der er gode parkeringsforhold tæt ved indgangen. Da næsten alle handlere og krejlere traditionelt genbestiller standen til næste år, er der kun ganske enkelte ledige pladser, da vi har sat en begrænsning på salg af borde til 80 stk. Pris for køb af borde r kr. 75 og bestilling skal ske hos klubbens kasserer Svend Åge Jensen på e-mail: saajensen2@gmail. com eller tlf. 2013 4495. Der er opstillet nogle bytteborde, der kan benyttes gratis til bytning af frimærker, mender må ikke handles ved byttebordene. Vores tombola er spækket med mange gode gevinster, der sponsoreres af byens og omegnens handlende, hvilket vi er meget taknemmelige for. Cafetten er leveringsdygtig med drikkevarer og lidt spiseligt til rimelige priser. Ungdommens Filateli vil være på plads med materiale og gode råd til børn om frimærkesamleri. Der er gratis adgang i åbningstiden, der er kl. 10-15. 19/4 - Byttedag i Faaborg Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 19. april 2015 i Aulaen på Faaborg Sundskole, der er beliggende ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved Hallen. Byttemødet er fra kl.10 til 15, der er flere frimærkehandlere og en mønthandler. Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da mange af de 55 kræmmerborde blev genbestilt ved byttemødet i 2013. På byttemødet vil der være rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptku- Restsalg fra butikken i Fiolstræde Over KATALOGER - HÅNDBØGER m.m. SAMLINGER - LOT - PARTIER. JULEARK FRA DANMARK - GRØNLAND FÆRØERNE. ÅRSMAPPER - MINIARK - HÆFTER FDC m.m. Forlang gratis REST-SALGSLISTE med masser af tilbud - BILLIGE PRISER ILETA - Steen Rosling Kontor: Lyngevej 125 3450 Allerød Tlf. 33 12 91 23 Postordresalg - besøg efter aftale. FRIMÆRKER - BREVE - SAMLINGER Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 verter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere, ja stort set alt, hvad der kan samles på. I aulaen har Aktivgruppen på Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man kan købe smørrebrød, øl, vand, kaffe og kage til meget rimelige priser. Der er også et stort gratis tagselv bord med mange tusinde frimærker. Entre for voksne kr. 20 - børn gratis. Lodtrækning på entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På gensyn i Faaborg den 19. april 2015. Den Tyske Bygningsudgave 1948 De Danske medlemmer af ArGe BAUTEN 1948 inviterer alle, med interesse i denne udgave, til møde søndag den 28. september kl. 11–14 i forbindelse med TREKANTBYTTE, Nørrebrogade 88, Fredericia. Et af formålene med dette møde er at undersøge mulighederne for fremtidige fælles danske aktiviteter. Program: x Velkomst og præsentation. x Hvad og hvordan samler vi bygningsværker? x Fremtidigt samarbejde - udveksling af navne, adresser, telefonnumre og e-mail. x Hyggelig erfaringsudveksling og bytning. I forbindelse med mødet vil der blive vist nogle rammer med BYGNINGSSERIEN. /DUV5XQHE¡OO WOI (PDLO/DUV#5XQHERHOOGN 75 KALENDER Byttedage - 2014 21/9: 25/9: 27/9: 28/9: 28/9: 28/9: 28/9: 5/10: 5/10: 5/10: 12/10: 12/10: 19/10: 25/10: 26/10: 26/10: 1/11: 2/11: 8/11: 9/11: 16/11: 23/11: 6/12: Byttedag i Grenaa, Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa, 10-15 Aftenformidlingssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 19.30 (eftersyn fra kl. 19.00) Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2 Trekantbyt i Fredericia, Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 9-16 Byttedag i Frederiksværk, Magleblikskolen, Sportsvej, 10-15 Byttedag i Nakskov, Marielystvej 21, 10-16 Byttedag i Thisted, Kr. koldsgade 1, 10-16 Byttedag i Hillerød, IKKE BYSKOLEN, se www.philatelistklub.dk for nærmere oplysning Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16 Byttedag i Albertslund, Kongsholmcentret, Liljens Kvarter 2, 10-15 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag i Hinnerup, Brogården, Søndergade 26. 10-16 Byttedag i Århus, Århus Tekniske Skole, Halmstadsgade 6, 9-15 Byttedag i Frederikshavn, Maskinhallen, 10-15 Byttedag i Silkeborg, Lunden, Vestergade 74, 9-15 Byttedag i Helsingør, Hamlet, Kronborgvej 1, 10-17 Byttedag og anvisningssalg i Esbjerg, Aktivitetshuset, Kirkegade 51, 10-16 Byttedag i Nyborg, Borger- og Håndværkerforeningens Hus, Nørrevoldsgade 63, 10-16 Formidlingssalg i Brovst Hallen Byttedag i Ry, Sognehuset, Kildebakken 1, 9-15 Byttedag i Tarm, Seniorgården, 10-16 Byttedag i Støvring, Stubhuset, Grangårdsvej 11, Støvring, 10-16 Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, Horsens, 10-15 Byttedage - 2015 11/1: 18/1: 26/1: 7/2: 8/2: 15/2: 22/2: 7/3: 28/3: 19/4: 26/4: 2/5: 11/10: Byttedag i Bolbro, Bolbro Hallen, Friggasvej 14, 5250 Odense V, 10-15 Byttedag i Hadsund Byttedag i København, Vartov, Farvergade 27 opg. H, 9.30-15.30 Byttedag i Nørresundby, Løvvangshallen Byttedag i Hørve, Vallekilde-Hørve Skole, Skolegade 11, Hørve, 10-16 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag i Skive, Kulturcenter Limfjord, Skyttevej, 10-16 Byttedag i Hjallerup, Hjallerup Skole Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15 Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15 Samlermesse i Brovst Hallen Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Udstillinger og messer - 2014 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 76 Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014 Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014 National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskilstrup-hallen 18.-19. oktober KPK 127 - klubudstilling, Købmagergade 33, 15, 17.-19. november - AFLYST Nordia 2014 i Lillestrøm, Norge, 21.-23. november (kommissær Lars Peter Svendsen) Malaysia 2014, verdensudstilling i Kuala Lumpur, 1.-6. december 2014 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2014 KALENDER Udstillinger og messer - 2015 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: Wernamo 2015 - national udstilling i Sverige, 13.-15. marts i Värnamo Djurs 15 - klubudstilling i Hornslet, 28.-29. marts London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center Singapore 2015, verdensudstilling, 14.-19. august 2015 Klubudstilling i Fredericia - udskudt til 2016 National udstilling i Silkeborg SILFI 2015, 26.-27. september, Kjellerup Hallen. Klubudstilling i Ringe, 10.-11. oktober Nordia 2015 i Täby, Sverige, 30. oktober-1. november KPK 127 - klubudstilling i København, Vartov, 21.-22. november Udstillinger og messer - 2016 2016: 2016: 2016: 2016: Klubudstilling i Fredericia, primo marts 2016 Klubudstilling i Hornslet 20-16, ultimo marts 2016 Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center National udstilling i Birkerød, 5.-6. november Udstillinger og messer - 2017-18 2017: 2017: 2018: Nordia i Vejle - 27.-29. oktober i DGI-Huset Klubudstilling i Randers, 11.-12. november Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt stampinvest.dk Danmark, Norden, Europa SAMLER UDSTYKKER sine samlinger online Enkeltmærker/sæt, breve, stempler, pladede mærker og spændende lots Alt med foto Interessante priser NYT hele tiden GRATIS NYHEDSBREV stampinvest.dk Kig hellere forbi en gang for meget end en gang for lidt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2014 77 • LØ ÅRGANG KR. 60 SSALG ,00 2014 NR ? fmærke t telegra e – r. k 0 Side 8 Chr. X 1 mlere rkesa t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da . RIL · 75 . 2 • AP • LØ ÅRGANG KR. 60 SSALG ,00 . 2014 NR l 13: tater de Tyske S hsen Sac Side 14 ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked. 3 • JUNI • LØ GANG · 75. ÅR KR. 60 SSALG ,00 Letland rie histo En kortde 12 Si Kø b df elle f-n r GR etsa sælg AT lg. på IS! dk 2014 NR · 75. BRUAR . 1 • FE ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif st Forb ks størst ks Filateli Danmar Danmar af et k Udgiv nfil.d www.da ve! Gratis ga di ær Katalogv 250 kr Som abonnent har du også adgang til den lukkede del på www.danfil.dk med et væld af information, samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek. Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året, inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af 6000 frimærkesamlere. Bestil abonnement på 2014 NU – og få 2013 gratis med! q q Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub. Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2014 til 330 kr. Navn: __________________________________________________ Adresse: ________________________________________________ Post nr.: _________ By: ___________________________________ Alder: __________ Tlf.: __________________________________ E-mail: _________________________________________________ Beløbet indbetales til giro 9 34 01 06 Kuponen sendes til: Danmarks Filatelist Forbund Postboks 1194 1011 København K Tlf.: 32 50 18 86 Mail: [email protected] DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie KONTOR: Kontoret er flyttet - ny adresse følger, post sendes indtil videre til gammel adresse: Postadresse: Postboks 1194 1011 København K Tlf: 32 50 18 86 Email: [email protected] Web: www.danfil.dk Giro nr. 934 0106 eller Reg.nr. 3001 nr. 0009340106 Bank Norge: 7877.06.93011 PAKKER SKAL SENDES TIL DFF c/o Ib K. Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Forretningsfører: Ib Krarup Rasmussen Email: [email protected] BESTYRELSEN: Formand: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Bestyrelsesmedlemmer: Thomas Hilkjær (næstformand) Lyshøj 14 4220 Korsør C T: 58 37 56 12 E: [email protected] Nelly Kristensen Valborg Alle 3, 2.th. 2500 Valby T: 36 30 62 10 E: [email protected] Birger Mortensen Dyresøvej 12 3000 Helsingør T: 49 26 01 20 E:birger.mortensen@ post3.tele.dk Peter Bech Torvegade 23, 1.tv. 1400 København K T: 32 57 18 74 E: [email protected] Tom Lauridsen Brinken 9 5270 Odense N T: 29 67 76 56 E: [email protected] Benny Andresen Hovedvejen 48 4733 Tappernøje T: 55 96 59 35 E: andresen.jensen@ofir. dk DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND Ansvarshavende: Søren Chr. Jensen Redaktør – editor: Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Email: [email protected] eller [email protected] Redaktør – editor: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Email: [email protected] Annoncer: Kontakt Ib Krarup Rasmussen for oplysninger om priser, deadlines mv. Fordelagtige rabatter ydes ved fast annonceringsaftale. Højtopløste PDF-filer modtages på mail: [email protected]. Advertising: Please contact Ib Krarup Rasmussen for further information. Reductions can be agreed upon. – Please send Highres PDF-files to [email protected] Abonnement 2014: Indland: 330 kr. til giro 934 0106 el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106 Udland: 330 kr. SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK33 3000 0009 3401 06 Copyright: Artikler i DFT er forfatternes og DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse. Oplag: 5.500 stk. Udgivelsesplan for 2014: ISSN 0903-2444 Udgives 6 gange årligt Nr.: Deadline: Omdeles*) af Post Danmark: 1 1. januar 10. februar 2 1. marts 7. april 3 1. maj 2. juni 4 1. juli 25. august 5 1. september 13. oktober 6 1. november 15. december *) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 2014 Tryk: Knudtzon Graphic www.knudtzon.dk 79 Net-auktioner hver anden søndag Hver anden søndag afholdes der net-auktioner fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i København Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige traditionelle frimærkeauktioner i København. Besøg os på bruun-rasmussen.dk For yderligere information kontakt venligst: · I København, Lars G. Jørgensen på 8818 1211 eller [email protected]. · I Aarhus, Torben Ringtved på 8818 1225 eller [email protected]. Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. Baltikavej 10 2150 Nordhavn Tel 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100 Kommende eftersyn og auktioner: 80 bruun-rasmussen.dk Postkortsamling. Hammerslag: DKK 175.000 på auktion Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: [email protected]. frimærker ID-nr. 42179
© Copyright 2024