16 - Danmarks Filatelist Forbund
Nr. 2 2011 MARTS · 72. ÅRGANG LØSSALG KR. 45,00 Tyske stater: Bergedorf Side 3 2 øre rød uden hjerter Side 12 Postpakketakster til Sverige og Norge Side 34 Frimærkernes symbolske og politiske formål og univers Side 22 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk Nu er det lige så nemt at handle i Norge som i Danmark Pr. 1.5.09 har vi overtaget Thomas Høiland Online Auktioner. 5 af hans medarbejdere fortsætter deres arbejde i Århus for SKANFIL AUKSJONER. Som sælger kan du dermed enkelt indlevere i Danmark og sælge til vore 100.000 registrerede kunder. Som køber kan du nemt købe fra Norge med ekstraordinært lave forsendelsesomkostninger (max NOK 100,- indtil 20 kg.) og til gunstige priser uden fortoldningsomkostninger/moms – altså kun med vanlig brugtmoms på 5%. www.skanfil.no Postboks 2030 - N-5504 HAUGESUND Tlf. +47 52 70 39 40 - Fax +47 52 70 39 49 E-mail: skanfil@skanfil.no KONTAKT I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: danmark@skanfil.no eller Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: niels@skanfil.no DE TYSKE STATER DEL 4 Bergedorf Af Hans Rosenfelt Bergedorf - Landområde med delvis egen postøvrighed fra 1861 – 1868 1 Mark Hamburg Courant = 16 Schilling. 1 Schilling = ¾ Silbergroschen (= 7,5 Pfg) Bergedorf – her skal begrebet ”De tyske stater” bøjes en hel del. Der var nemlig ikke tale om en stat, ja ikke engang et hertugdømme eller et selvstændigt len, men blot om et ca. 200 km2 stort landområde grænsende til det sydøstlige Hamburg og beliggende mellem hertugdømmet Lauenburg i nord og kongeriget Hannover i syd. Området, der frem til januar 1868 var ejet af de to frie hansestæder Hamburg og Lübeck i fællesskab, og fra 1868 af Hamburg alene, omfattede en række mindre landområder, herunder den lille by Bergedorf. Når området optræder som delvis selvstændigt postområde, skal det nok ses i lyset af, at både Hamburg og Lübeck allerede havde selvstændige postvæsener, og at det også dengang kunne være svært at give afkald på kompetence – Altså fik Bergedorf eget postvæsen og egne frimærker. Frimærkeperioden blev dog kun kort, nemlig kun fra 1861 til 31. december 1867, hvor både Hamburg, Lübeck og Bergedorf blev tilsluttet det fælles ”Norddeutscher Postbezirk”. Frimærkerne fra Bergedorf 1 Schilling Bergedorf er, hvad antal angår, hurtigt overset – det med stigende pålydende værdi blev kun til en enkelt udgave bliver større. Det er på sin side med i alt fem mærker med værdiganske logisk, at ophavsmanden erne ½, 1, 1½, 3 og 4 Schillinge. på denne måde har villet gøre Der blev ikke udgivet tjeneste- eldet lettere at skelne de enkelte ler portomærker. værdier fra hinanden – også når De fem mærker er kvadratiske; belysningen ikke var den bedste, de har samme motiv og naturlighvilket på den tid nok ofte har vis forskellige farver, men de har været tilfældet. også forskellig størrelse, idet de Bergedorf ½ Schilling Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Bergedorf 1½ Schilling 3 Hvis man betragter selve motivet, ser man et våbenskjold, der umiddelbart virker mærkværdigt. Det ser ud som om, at det er sammensat af to helt forskellige billeder, hvad det da også er. Det er nemlig halvdelen af Hamburgs og halvdelen af Lübecks byvåben der er sat sammen – kønt er det ikke, men så var sol og vind også på dette område delt lige. I hver af de fem mærkers hjørner er der anført et bogstav som øverst fra højre er L og H, og nederst P og A og som betyder Lübeck-Hamburgisches Post-Amt. Bergedorf som samleområde Hvis man vil samle mærker fra et begrænset område og fra et begrænset tidsrum, så synes Bergedorf at være det ideelle. Der er imidlertid den hage ved det, at pæne eksemplarer af de enkelte mærker – især brugte – er sjældne. Nu er en samling på fem frimærker sædvanligvis ikke noget man kan bruge megen tid på, og hvis man yderligere vil udbygge sin samling med blokke, breve osv., skal man være mere end almindelig velhavende. Breve fra Bergedorf kan uden undtagelser betegnes som rariteter, og det er relativt sjældent at man overho- vedet ser sådanne udbudt til salg. Hertil kommer, at der findes vellignende nytryk, der med falske stempler er med til at gøre Bergedorf til et vanskeligt samleområde. Når stemplede mærker og forsendelser fra Bergedorf er så sjældne som de er, skyldes det først og fremmest, at hele postområdet kun havde ca. 12.000 indbyggere, og at frigørelse med frimærker ikke var obligatorisk. Portoen for en stor del af brevene blev fortsat betalt kontant ved indleveringen på poststederne. Hertil kommer, at mærker fra Schleswig-Holstein kunne benyttes ved forsendelser hertil – herunder i en periode frem til 1864 også danske 4-skillings- Bergedorf 3 Schillinge mærker fra udgaverne 1854, 57 og 63. Bergedorf er absolut et område, der kræver, at man sætter sig godt ind i detaljerne, og ikke bilder sig selv ind, at man er klogere, end man rent faktisk er, men netop vanskelighederne og de mange fælder er jo heldigvis det, der ansporer den ægte filatelist. Bergedorf er i udpræget grad et område, som er med til at gøre ”De tyske stater” til et udfordrende samleområde. Frimærkerne Bergedorf 4 Schillinge - afbildningerne af de seks enkeltmærker er lavet i samme forstørrelse - størrelsesforholdet kan altså sammenlignes 4 Mærkerne fra Bergedorf blev udført i stentryk på papir uden vandmærke, og som med undtagelse af papiret til 1 Schilling var gennemfarvet. Ved de tidligere omtalte mærker fra Baden og Bayern, kunne man tale om mærker med bredere eller smallere rande, fordi der var større eller mindre afstand mellem mærkerne i arket. Ved mærkerne fra Bergedorf er der i de fleste tilfælde slet ingen afstand mellem mærkernes randlinier. Fig. på næste side viser arkopbygningen for ½ Schilling-arket, og det fremgår umiddelbart, at mærker med egentlige rande på blot to sider hører til de sjældnere. Generelt kan man sige, at et mærke eller en blok, som har Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 for pålydende fra Postkontoret i Bergedorf. Frankeringsgyldigheden er usikker, men der eksisterer et enkelt stemplet eksemplar af 1½ Schilling prøvetrykket. Prøvetrykkene adskiller sig fra den endelige udgave ved, at papiret ved 1 og 1½ Schilling er væsentlig tykkere, ligesom papirfarverne ved alle mærkerne med undtagelse af 1 Schilling afviger stærkt fra farverne i den endelige udgave. Stemplerne Trykpladeopbygningen for ½ Schilling Bergedorf ½ Schilling mørkeblå uberørte randlinier på alle sider, er et luksuseksemplar, men desværre på bekostning af nabomærkerne. Trykpladen var opbygget med 2 ark, der hver bestod af 8 blokke á 12 mærker, i alt 96 mærker. For at nå op på 100 mærker i hvert ark, blev der under de to midterste og nederste 12-blokke placeret yderligere to 4-striber. Opbygningen af trykpladerne var forskellig for de enkelte værdier, men i alle tilfælde kun med små afstande mellem arkenes blokke og ingen afstand mellem de enkelte mærker i blokkene. Det skal nævnes, at der ved trykpladen til 1 Schilling er blokke som er vendt på hovedet i forhold til de øvrige. Det er derfor muligt at støde på såvel lodrette som vandrette téte-béche-kombinationer med afstand mellem mærkerne, men de er selvsagt sjældne. I almindelighed anses mærker der er let berørte på 1-2 sider for pæne gennemsnitseksemplarer. Fuldrandede mærker betinger betydelige overpriser, medens mærker der er berørt på 3-4 sider handles til noget under halv pris. Det sjældneste mærke fra Bergedorf – og stemplet måske det sjældneste mærke fra hele området ”De tyske stater” - er det mørkeblå ½ Schilling (Michel nr. 1b.a). Mærket fremkom i 1867, hvor der blev der udgivet et nyt oplag af ½ Schilling. Farven havde indtil da været lys blå, men i det nye oplag var farven mørkeblå, og mærkets format lidt mindre end hidtil. Det anslås, at dette mærke blev trykt i omkring 40.000 eksemplarer, hvoraf ca. 30.000 blev solgt. Stemplede eksemplarer er som sagt meget sjældne, men et brev med dette mærke hører til de helt ekstreme sjældenheder. Den almindeligste stempeltype til annullering af mærkerne, var et 5-stregstempel, som minder meget om de samtidige stempler, der blev anvendt i Hamburg og Lübeck. Stempeltypen er desværre så simpel, at den nærmest inviterer til efterligninger. Mærkerne blev ofte annulleret med to stempelslag, således at annulleringer kan fremtræde som et net af parallelogrammer. Stregerne i stemplerne havde for det meste en tykkelse på 0,3 mm og en streglængde på ca. 18,5 mm. Der forekommer endvidere følgende stempler: Dobbeltkredsstempel: ”Geesthacht” Enkeltkredsstempel: ”Kirchenwerder” Blåt kassestempel: ”Kw.L.P.” (Kirchenwerder LandPost) Kassestempel: ”B.L.P.A.” (Bergedorfer LandPost-Amt) Ovalstempel: “BAP“ (Bergedorfer Amts-Post) Ovalstempel: “Aus Vierlanden” Men disse er alle meget sjældne. Prøvetryk Normalt vil der ikke være grund til at omtale prøvetryk, men i dette tilfælde gør der sig det særlige forhold gældende, at prøvetryk af alle værdierne i en periode rent faktisk var til salg Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Fra tiden før frimærkernes fremkomst eksisterede to langstempler og et (rødt) bueformet stempel med indskriften ”BERGEDORFF” begge med datoangivelser. Disse blev i 1855 ændret 5 til ”BERGEDORF” og fremover anvendt som indleverings- og ankomststempler. Også disse stempler er meget sjældne. Nytryk I sommeren 1868 købte en frimærkehandler fra Brussel såvel restbeholdninger af frimærkerne som de originale trykelementer. I perioden fra 1869-70 lod han fremstille sammentryk af 1½ Schillinge og 1½ Schilling (altså ”Schilling(e)” med og uden ”e”) og i årene 1872, 1874, 1887 og 1888 lod han fremstille nytryk af alle værdierne. Nytrykkene fra 1872 er meget vellignende, medens de øvrige nytryk afviger både med hensyn til motiv, papir og farver. Ægte, nytryk eller falsk? Faren for falske mærker er lille, medens risikoen for forveksling med nytryk samt falske stempler på såvel originaler som nytryk er meget stor. Det kræver stor specialviden og et godt sammenligningsgrundlag at afgøre, om et stempel er ægte, og for de fleste samlere vil prøvning være uomgængelig. 3 Schillinge. Bemærk at der ingen afstand er mellem mærkernes rammelinier Nu er det jo ikke gratis at sende mærker til prøvning, og det er derfor en god idé at lære sig selv nogle simple kendetegn som fin- des på de originale mærker, således at man selv kan sortere det værste skidt fra. Da der kun eksisterer fem Brev som den 17. marts, sandsynligvis 1865/66 er sendt fra Bergedorf til Lüneburg, frankeret med 1½ Schilling, som er portoen for almindelige breve med en vægt op til 1 Loth (ca. 16,7 g) til en række postområder, herunder til destinationer i Hannover. Stempler på kuvertens bagside viser, at brevet via Hamburg har været fremme i Lüneburg samme dag 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 mærker er det overkommeligt at beskrive disse kendetegn som er: del af ”M” i ”POSTMARKE” er adskilt fra den øvrige del af ”M” ved fine lodrette streger. ½ Schilling blå: I midten af kæderingen under det andet ”E” i ”BERGEDORF”, og under ”A” i ”HALBER” findes begge steder et lille punkt. 1 Schilling hvid: I kæderingen er der under ”I” i ”EIN”, og under det andet ”E” i ”BERGEDORF”, samt over det første ”L” i ”SCHILLING” en lille streg parallelt med de respektive bogstaver. 1½ Schilling gul: I kæderingen er der et lille punkt over det første ”L” i ”SCHILLING” og yderligere et lille punkt under kuglen under det sorte ”L”. 3 Schillinge blå/rosa: Over det andet ”L” i ”SCHILLINGE” er der i kæderingen et lille punkt og den højre lodrette 4 Schillinge brun: I kæderingen under ”IE” i ”VIER” er der et lille punkt, som rammer den sorte ramme om ”VIER”. Under ”P” i ”POSTMARKE” tæt op under det sorte felt, er der et lille punkt. Baggrundsskraveringen er uregelmæssig øverst til højre for det højre tårn. Hvis man kan finde disse kendetegn, er der stor sandsynlighed for, at mærkerne er ægte. Egentlig burde disse kendetegn også forekomme på nytrykkene, da disse jo er trykt med de originale trykelementer, men urent tryk har medført, at de enten ikke kan ses, eller at de er så kraftige, at de ikke svarer til ovenstående beskrivelser. Til slut en omtale af nogle særlig ondartede forfalskninger. Det kan hænde, at man får forelagt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 brevstykker, hvorpå der sidder et pænt Bergedorf-mærke, annulleret med et 5-stregstempel. På samme brevstykke forekommer et stedstempel/sidestempel, evt. med dato. Det hele ser særdeles tilforladeligt ud, og der er nok ingen grund til at betvivle brevstykkets og sidestemplets ægthed. Helt anderledes kan det forholde sig med mærket og/eller stemplet, som i mange tilfælde efterfølgende er sat på brevstykket i det lønlige håb, at betragteren lader sig overvælde af det smukke stedstempel og helt glemmer at forholde sig til selve mærket og annulleringsstemplet. Der er god grund til at være særlig opmærksom og forsigtig hvis man får forelagt sådanne ”pragteksemplarer”. Fortsættelse følger. 7 DANSKE SPECIMEN FRIMÆRKER DEL 2 Specimen frimærker udført af det danske postvæsens samarbejdspartnere Ib Krarup Rasmussen har i DfT Nr. 3 2009 i sin artikel ”1933 M1 – den første trykmaskine” på forbilledlig vis beskrevet indførslen af stålstukne frimærker i Danmark. Denne artikel forsøger at kaste lys over stålstikmærkerne med overtrykket ”MUSTER” (prøve). Overtrykket er altid foretaget med sort farve og trykt diagonalt. I første omgang ønskede postvæsenet at udskifte bogtryksudgaverne med bølgelinjetypen, karaveltypen og Christian X frimærketypen med tilsvarende frimærker i stålstik. Gravøren Johannes Britze modtog i juli 1932 tre små stålplader til ind- gravering af de 3 typer i stålstik. Han graverede bølgelinjemærket med værdien 5 øre, karavelmærket i værdien 15 øre og Christian X mærket i værdien 50 øre i samme størrelse og udformning som bogtrykudgaverne. Pladerne med bølgelinjemærket og karavelmærket blev den 13. august 1932 sendt til Goebel, hvor man fremstillede trykcylindre med mærkerne. Den 1. september 1932 sendte Goebel et ark med karavelmærkerne til det danske postvæsen. Arket er sandsynligvis uden overtryk, da det ville være sværere at bedømme trykningen, hvis frimærkerne var overtrykt. Efter at rotationsmaskinen var blevet leveret til det danske postvæsen den 24. oktober 1932, kunne man selv foretage prøvetrykningerne, i første omgang med de trykcylindre, som man havde modtaget Figur 1: 15 øre rød karavel uden skravering i storsejlet. Figur 2: 15 øre violet karavel uden skravering i storsejlet. Af William R. Benfield Seattle, U.S.A. og Bruno Nørdam Randers Filatelistklub 8 fra Goebel, da man endnu ikke havde fået leveret prægemaskinen. Første gang frimærkeverdenen hører om disse overtrykte frimærker er i en artikel af A. Tholl i ”Frimærkesamleren” nr. 3, dateret marts 1957. I sin artikel beskriver A. Tholl det røde 15 øres karavel prøvemærke (figur 1). Umiddelbart skulle man tro, at det var Goebel i Darmstadt, der havde trykt frimærkerne og overtrykt dem. Imidlertid kunne blanketforvalter E. Th. Bjørn oplyse, at graveringen og fremstillingen af prøvemærket blev foretaget af det danske postvæsen, og at Goebel i foråret 1933 udbad sig tilsendt nogle ark af de forskellige mærker for at kunne orientere sig om fremgangen ved prøvekørslerne og trykningen. Tilladelsen blev givet på visse betingelser og Goebel skrev tilbage, at han meget gerne ville beholde de tilsendte ark imod at ugyldiggøre dem med påtrykket ”MUSTER”. Goebel kunne altså anvende de danske prøvemærker som reklame for trykmaskinen, som var den første, han havde fremstillet. Der findes prøvetryk af 15 øre karavelprøvemærket i farverne rød, violet (figur 2), brun og grå med overtrykket ”MUSTER”. Disse prøvemærker er kendetegnet ved, at der ikke er streger i storsejlet. Post & Tele Museet i København har fire hele prøveark af 15 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Figur 3: 5 øre prøvemærke i rødbrun og violet med ”MUSTER” overtryk. øre rød karavel med overtrykket ”MUSTER”: Ark nr. 4953 Ark nr. 4954 med påtegningen ”Prøvetryk 1/10 1932” Ark nr. 5416 med påtegningen ”9/11 32” Ark nr. 5421 med påtegningen ”9/11 32” A. Tholl har i frimærketrykkeriet i København set en brugt modermolette til prøvemærket med 5 øre bølgelinje med kun én ring om tallet og med 2 gange ni hjerter. Den må være brugt til prøvetrykningen af bølgelinjemærkerne. Post & Tele Musset i København har et ark (nr. 0623) med prøvemærket i værdien 5 øre og farven grøn og uden overtryk. Prøvemærket med ”MUSTER” overtrykket kendes i farverne rødbrun og violet (figur 3). Man må formode, at det er Johannes Britzes oprindelige gravure, der er blevet brugt til trykningen af Christian X typen. At gravuren ikke blev sendt til Goebel sammen med gravuren til bølgelinjemærket og karavelmærket skyldes måske at gra- Figur 4: Christian X 50 øre olivengrøn. Figur 5: Porto med ”MUSTER” overtryk. vuren ikke var færdig på dette tidspunkt. Christian X frimærket i værdien 50 øre i farven olivengrøn findes med overtrykket ”MUSTER” og en vandret grå streg (figur 4). Da frimærket ikke umiddelbart adskiller sig fra det udgivne frimærker, er der her tale om et farveprøvetryk. Vi mener, at det er det danske postvæsen, der har ugyldiggjort frimærket med den vandrette streg. Om årsagen til, at gravurerne til bølgelinjefrimærket og karavelmærket ikke blev anvendt oplyste E. Bjørn, at de store hvide felter på de stålstukne frimærker ville vanskeliggøre afviskningen af overskydende farvestof fra trykcylindernes overflade. Af denne grund blev der foretaget nogle ændringer af gravuren til de endelige udgaver. Storsejlet blev skraveret på karavelmærket og en ekstra ring om tallet blev tilføjet på bølgelinjemærket. Hjerterne blev også fjernet på bølgelinjemærket ved samme lejlighed. Der er ingen dokumentation af, at Goebel foretog prøvetrykninger af bølgelinje- og Christian X frimærket. Postvæsenet blev ved at sende prøvetryk til Goebel. Vi har kendskab til følgende med overtrykket ”MUSTER”: ✦ Porto 1 øre i gråsort farve (figur 5). ✦ Gebyr frimærke 10 øre orange (figur 6). ✦ 1 øre bølgelinje uden hjerter orange (Figur 7). Ib Krarup skriver, at mærket er trykt i Tyskland. Dette er ikke korrekt, da det er påvist af Steffen Hartby, at frimærket er trykt i 1933 i Danmark i forbindelse med afprøvningen af farverne til stålstikmærkerne. Man måtte makulere 10.000 ark af dette Figur 6: Gebyr frimærke med ”MUSTER” overtryk. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Figur 7: Bølgelinje frimærke med ”MUSTER” overtryk. mærke, men mindst ét ark må være sendt til Goebel i Tyskland. ✦ 5 øre bølgelinje grå og grøn uden hjerter. Vi har ingen illustrationer af disse mærker, som kendes fra auktionskataloger. ✦ 30 øre karavel (type 1) blå med skravering i storsejlet. Frimærket er også forsynet med en vandret grå streg (figur 8). ✦ Prøvemærke med H.C. Andersen (figur 9). Det har ikke været nødvendigt at overtrykke dette sortgrå prøvemærke, da der ikke er påtrykt nogen værdi og det derfor ikke kan forveksles med et rigtigt frimærke. Prøvemærkerne af karaveltypen og bølgelinjetypen uden overtryk må også stamme fra Goebel. Det kan enten være de mærker, som de selv trykte eller de mærker, som man fik tilsendt fra Danmark. Det danske postvæsens strenge kontrol gør det usandsynligt, at prøvetrykkene skulle stamme fra Danmark. Figur 8: 30 øre karavel blå med ”MUSTER” overtryk. 9 Figur 9: H. C. Andersen prøvemærke med ”MUSTER” overtryk. Hvis man vil være meget spidsfindig, kan man godt opfatte frimærkerne med ”MUSTER” overtrykkene som tyske specimen frimærker, men vi foretrækker at rubricere dem som danske specimen frimærker, da de er graveret og primært trykt i Danmark. Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål vedrørende ”MUSTER” overtrykkene: Foretog Goebel prøvetryk med 5 øre bølgelinje ud fra den plade, som blev fremsendt til det danske postvæsen eller lavede man kun trykcylinderen til den? Hvorfor blev pladen med Christian X frimærket ikke sendt til Tyskland? Tak til Erik Jensen, Post & Tele Museum, for oplysninger om de ark, som museet ejer. Nogle af illustrationer er taget fra auktionskataloger og svarer derfor ikke helt til beskrivelserne. Kilder: Nørdam: Handbook of Danish Essays and Proofs, Volume 2 (under revision). Steffen Hartby: Ved stålstikmærkernes start, DfT nr. 7, oktober 2000. Flemming Hasle: 15 øre karavel stålstik uskraveret storsejl, Nordisk Filatelistisk Tidsskrift, nr. 1, februar 1963. Flemming Hasle: Vort første stålstukne mærke, Bechsgaard Nyt, nr. 9 1. årgang, december 1968. Ib Krarup Rasmussen: 1933 – den første trykmaskine, DfT nr. 3 2009. A. Tholl: Prøvetryk af stålstukket karavel, Frimærkesamleren nr, 3, 11. årgang, arts 1957. William R. Benfield and Bruno Frimærkeudstilling på Naturama Det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg viser særudstillingen ”Med fjer og pensel” i perioden 8. marts – 1. maj 2011 med værker af maler, forfatter og ornitolog Jens Overgaard Christensen. Han har naturen som motiv og emne i såvel sine bøger som illustrationer og malerier. I 2010 blev hans fine streger til motiver på fire nye frimærker fra Post Danmark. De indgår i frimærkeserien Danmarks Natur, og temaet er flora og fauna fra Fyns Hoved. På udstillingen vises både de originale Fyns Hovedmotiver og de tilhørende raderinger fra Post Danmark. Desuden kommer Jens Overgaard Christensen med en række nye fugle- og naturbilleder. Dyr på mærkerne I samme periode laver Naturama en frimærkeudstilling med titlen ”Dyr på mærkerne”. Det vil være motiver af bl.a. svaner, danske ynglefugle og pattedyr. Frimærkerne står side om side med dyr til vands, til lands og i luften. Samlingerne bliver venligst udlånt af: Torben Rasmussen, Bolbro FK: Odense Fjord. Ulla Carlsen, Faaborg FK: Næb og klør & Truede dyr. Aksel Friis Kristensen, Faaborg FK: Danske ynglefugle. Jan Iversen, Bogense FK: Svaner. Ole Falk-Hansen; Kerteminde FK: Pattedyr. Nelly Kristensen, Valby: Egern. Begge udstillinger er gratis, når entréen til Naturama er betalt. Påskeaktiviteter I påsken er der forskellige frimærkeaktiviteter f.eks. tegnekonkurrence for børn, tag-selv-bord og 10 besøg af ungdomsklubben fra Faaborg Frimærkeklub. Alle aktiviteter kan ses på www.naturama.dk fra uge 11. Salg af frimærker I hele udstillingsperioden sælges spændende, udvalgte frimærkepakker fra Nordfrim i Naturamas butik. Lisa Brønsro Naturama Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 2.00 2.00 1861 - 2011 KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND Anne-Birthe Hove Pinx. 2011 Paartoq Kajakpost Kalaallit Nunaat Grønland Anne-Birthe Hove Pinx. 2011 Atuagagdliutit ukiuni 150-ini Grønlandsposten i 150 år Immap naqqatigut kabeli Søkabel DKK: 56,00 Kommunikation i Grønland – på frimærker Anne-Birthe Hove har smukt fortolket temaet „Kommuni kation i Grønland” på tre frimærker, som POST Greenland udgav 17. januar 2011. Kajakpost var den almindelige måde at transportere posten på i gamle dage. Som supple ment til hundeslædetransport, naturligvis. Kajakpostbreve blev foldet på en bestemt måde, så de passede ned i en kamik, den traditionelle grønlandske støvle. I 1861 blev avisen Atuagagdliutit, grundlagt. Under 2. verdenskrig blev der også udgivet en dansk sproget avis i Nuuk ved navn Grønlandsposten. I 1952 blev Atuagagdliutit og Grønlandspos ten slået sammen til én to-spro get avis. I daglig tale benævnes avisen derfor „AG”. POST Greenlands moderselskab, TELE Greenland A/S, etablerede 2006 – 2009 søkablet Greenland Connect, som blev taget i brug 23. marts 2009. Med søkablet fik store dele af Grønland en langt hurtigere IT- og telekommuni kationsforbindelse ind og ud af Grønland end den hidtidige satellitforbindelse. Med søkab lets etablering kom store dele af Grønland populært sagt på bred bånd. For nærmere information, besøg vores hjemmeside www.stamps.gl POST Greenland · Filatelia · Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland Telefon +45 7026 0550 · Fax +299 981432 · Email: [email protected] · Website: www.stamps.gl TMA110121 © John Rasmussen KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND Anne-Birthe Hove Pinx. 2011 46.50 7.50 BOGTRYK 2 øre rød uden hjerter Af Torben Norup Sørensen, Hundested Dette mærke, benævnt AFA 43 x og y alt efter, om det er delvist eller helt uden hjerter, er en af de varianter, som har været kendt meget længe. Det er ikke en variant, man kan positionsbestemme; men en tidstypisk variant fra slutningen af 1907 og selvfølgelige lidt frem, til mærkerne var opbrugt. Det er 2 øre rød med takning 12 ¾ og vandmærke krone, der behandles i denne artikel. Da jeg startede at samle på frimærker, var dette et helt uopnåeligt mærke for en dreng, alligevel ville man jo gerne høre om det, og det blev fortalt, at de manglende hjerter skyldes for meget farve påført trykpladerne. Efterhånden som N.F. Olsens bog: Danmarks Bogtrykte Bølgeliniemærker fra 1965 blev læst, blev det holdningen, at det var trykpladernes nedslidning, der forårsagede de manglende hjerter. I 2005 drager Lars Jørgensen i en artikel i Vejle Frimærkeklubs udstillingskatalog nedslidningsteorien i stærk tvivl. Jeg er helt enig i Lars Jørgensens synspunkter om dette emne. Det er disse synspunkter, som har ledt mig til denne artikel. 7. tryk af 1. serie bliver afleveret fra tryk 16. september – 21. oktober 1907. Af dette tryk bliver der kun afleveret 9533 ark, det er ca. det halve af, hvad der normalt bliver afleveret af gode ark. Det er fra dette tidspunkt, man begynder at finde mærker med manglende hjerter. De 3 efterfølgende tryk er normale oplag og hjerterne kommer igen. N.F. Olsen siger om farverne i 12 Firblok 2 øre uden hjerter og delvist uden hjerter 1. og 2. serie: ”Serie 1 mærkerne kan karakteriseres ved en noget svag og sart farve, hvorimod serie 2 mærkerne ofte har en kraftig og stærk rød farve, der ofte tenderer det brunrøde”. N.F. Olsen siger generelt om de andre værdier i 2. serie, at de er mørkere end 1. serie. Lars Jørgensen siger om farven på mærkerne uden hjerter: ”Mærkerne uden hjerter har desuden altid den samme varme, dybe og fyldige røde farve”. Farverne bliver mørkere i 2. serie og også i mærkerne uden hjerter. Dette passer også godt med mine egne observationer af farverne på disse mærker. Post- og Telemuseum har ingen oplysninger om farver. I 1. serie har der været problemer, i hvert fald 3 og 4 øre har fået skiftet hele rækker ud på deres trykplader. De har sikkert ikke været bedste kvalitet. Thieles Trykkeri får da nye trykplader fremstillet først i 1908. De første ark af 2 øre rød 2. serie bliver afleveret 4. maj 1908. De andre værdier 1,3,4 og 15 øre følger med i løbet af 1908. 2. series nye trykplader i alle værdierne har også mange varianter. Man har ikke været særlig om- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 Postkort fra 1908 med parstykke 2 øre -delvist uden hjerter hyggelig med at undgå varianter. Hvad kan det så skyldes, at hjerterne først forsvinder for igen at dukke op igen i 1. serie? Min konklusion er denne: Thieles Trykkeri er blevet tilbudt en ny og sandsynligvis billigere trykfarve. Der bliver gjort et forsøg med 2 øre 7. tryk. Dette faldt ikke heldigt ud, farverne flød ud, så hjerterne manglede. Da tryk- pladerne ikke arbejdede med den nye farve, og pladerne heller ikke var i for god stand, kunne det ikke gå stærkt nok med af få udskiftet alle pladerne i 1. serie, så man kunne få fordel af de nye trykfarver. Med denne nye teori er der noget rigtigt i begge de to ”gamle” teorier. Denne nye teori mener jeg kan holde vand. Alle 1. series plader bliver udskiftet også i 15 øre, selvom der trykkes ganske gode mærker med få varianter. I 2. serie bliver der flere varianter i pladerne for alle mærkernes vedkommende, så det kan ikke være et forsøg på, at nedbringe varianterne på pladerne. Det er i hvert fald ikke lykkes. Om det er til glæde eller irritation må den enkelte afgøre. Der er i hvert fald brugt mange timer på at lede efter varianter. Vejle Frimærker aps – Auktion Nu som netauktion www.vejlefrim.dk Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf. 75 82 47 38 Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også www.lenifrim.dk Email: [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 13 POSTHISTORIE Brev fra Kashmir Af Søren Chr. Jensen På de tidlige danske breve var der ofte et højtideligt forhold til adressaten, der både fik rang og titel med før navn og adresse. Dertil tilføjelsen R. af D. – Ridder af Dannebrog, hvis adressaten havde opnået denne hæder. Salvo titulo betyder ”med forbehold for fejl i titlen”. Eksotisk konvolut Jeg samler Jammu og Kashmir, en indisk dobbeltstat med egne frimærker i perioden 1866-94. De første trykt i vandfarve (vask dem ikke af) og senere med arsenholdige grønne farvestoffer (lick them only if you must). Her er det helt anderledes svulstige ”titler”, der sættes på adressaten. Det kan selvfølgelig være de officielle titler, men det kan også være en påskrift, der angiver, at adressaten har været i Mekka som pilgrim. Her skal gennemgås et brev, med særlige svulstige beskrivelser. Det er et anbefalet brev, der er afsendt af udenrigsministeren i Jammu and Kashmir fra vinterhovedstaden Jammu (om sommeren var der alt for varmt i Jammu, så hovedstaden blev flyttet op i den fantastiske Kashmirdal til sommerhovedstaden Srinagar). Brevet er sendt til herskeren i en anden indisk stat Ajmer. Det er frankeret med 4 stk. 1 anna India Post Edward VII tjenestemærker. Inden vi går i gang med at læse teksten på konvolutten, skal man huske på, at old-Persisk skal læses fra højre mod venstre! Det fremgår af teksten midt på ude til venstre i old-Persisk, at brevet er sendt år 79 i Samvat ka- lenderen. I vores kalender svarer det til 1979-57 = 1915. Samvat er en hindi kalender lavet af Vikrami Samvat år 57 f. Kr. Kashmir har desuden en muslimsk kalender Hijra, hvor vores kalenderår = Hijra år – Hijra år/33 + 622. Konvolutten er med prægetryk KASHMIR STATE oppe i venstre hjørne. Øverst i højre hjørne står en mindre tekst på old-Persisk. Den kan oversættes som 1. ”Til Højlighed i Ajmer”. Nederst til venstre står påtryk afsenderen: Udenrigsministerens kontor i Jammu og Kashmir State. Den old-Persiske tekst ovenover er sandsynligvis navnet på personen. Midterteksten er i virkeligheden 2 tekster. Øverst står en kort tekst på old-Persisk ”Til ledelsen af ”. Med mørkere tekst og en helt anden type tegn står det samme ”S.T. (Salvo titulo) Til Hr. Professor Westergaard, Ridder af Dannebrog Sekretair for den Danske Historiske Forening” 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 som i ovennævnte og teksten nedenunder i sproget Dogri, der var et af de fire hovedsprog i Kashmir. Den lange tekst midt over konvolutten oversættes nogenlunde således: 2. ”Til rådighed for” 3. ”kærlige person” 4. ”venner” 5. ”et par stykker … et stykke tid … gennem lang tid” 6. ”chef eller leder” 7. ”fremsender” 8. ”Igmir … Izmir…Ajmer” 9. ”år” 10. ”79” Skal dette skrives i en samlet sætning, må det blive noget som: ”Til rådighed for den kærlige person og ven gennem lang tid fremsendes det brev til lederen af Ajmer År 79” Oversættelsen Hvordan kan jeg som ærkedansk fortælle så detaljeret om brevets påskrift? Da jeg købte brevet, arbejdede jeg sammen med en ingeniør fra Iran i et firma i Randers. Ham viste jeg brevet (og mange andre breve), men han kunne ikke oversætte teksten, da det var old-Persisk, som ganske vist lig- ner det nuværende persisk, men også har store forskelle. Vi scannede derfor brevene og sendte dem til ingeniørens far i Iran, der havde været ansat i Shahens administration før revolutionen. Og han kunne oversætte det meste af teksten. Odder Frimærkehandel Jørn Jensen - Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER FRIMÆRKER FRA DE SKANDINAVISKE LANDE CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987 EMAIL: [email protected] - www.jjo.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 15 STÅLSTIK Et 50 år gammel dobbelt overtryk er nu beskrevet 30 øres provisorium med dobbelt overtryk At Toke Nørby Den 19.10.2010 blev jeg af lederen af frimærke-auktionshuset Thomas Høilands Aarhus-afdeling, Torben Ringtved, præsenteret for et mærke, som jeg hidtil kun havde læst om, men dog også beskrevet i min bog: ”30-øres Provisorierne fra 1955/1956”, (tak, Torben!). Det drejer sig om et 30/25 øre rød, Fr. IX, type III med dobbelt overtryk, som i 1958 blev fundet af en københavnsk samler: ”O Verner Hansen”, se avisudklippet fra Politikens Frimærkenyt nr. 16 62/1958 af 7. september 2010 herunder. (Politikens ugentlige frimærkespalte blev redigeret af den navnkundige Chr. Dahlerup Koch - f. 10.10.1913 - † 31.12.1994): Avisartiklens tekst: ”Nyt dobbelt-overtryk! For første gang paa 30/25 øre. Saa er 30-øres provisoriernes sjette dobbelte overtryk fundet. Ligesom de to senest fundne, ”Aarhus” og ”Herning” (se FRIMÆRKENYT nr. 40 - 1958 - 18. maj) drejer det sig om et overtryk 2, men i modsætning til disse to dobbelttryk saavel som til de tre først’ fundne dobbelttryk (”Skive”, ”København” og ”Nyborg”), der jo alle var 30 paa 20, er dette 30 paa 25 øre. Mærket er fundet af hr. O. Verner Hansen, København Ø, men da det er stemplet i Roskilde (2. aug. 1956), vil det være naturligt at kalde det Roskilde-dobbelttrykket. Civilingeniør A. Tholl (f. 16.10.1889 - † 24.02.1976), Kalundborg, som har haft mærket til undersøgelse, oplyser følgende om det dobbelte overtryk: Andet overtryk er forskudt 0,15 millimeter praktisk talt lodret nedefter. Bjælker og mellemrum, som ellers havde normal tykkelse (henholdsvis 0,40 og 0,35 mm) har derved faaet følgende maal: Bjælker: 0,55 mm Mellemrum: 0,20 mm Vi skal tilføje, at det rent umiddelbart kan være lidt svært at se, at det drejer sig om et dobbelt overtryk (ikke sært, at det er gaaet gennem kontrollen!); men ved hjælp af hosstaaende gengivelse samt den skematiske tegning plus oplysningen om, at mærket altsaa er stemplet i Roskilde 2. aug. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 1958, skulle det nok være muligt for andre samlere at afgøre, om de eventuelt har mage til.” Da jeg skrev min artikel om 30-øres provisoriernes dobbelte overtryk i Dansk Filatelistisk Tidsskrift (DFT) nr. 6/1975, s. 172-180, ville jeg meget gerne undersøge mærket, og selv om det da var 17 år siden, mærket var beskrevet i Politikens Frimærkenyt, telefonerede jeg til den eneste, jeg kunne finde i telefonbogen som hed ”O. Verner Hansen”, nemlig sangeren og skuespilleren Ove Verner Hansen. Han fik sig godt nok et billigt grin, da jeg forelagde mit ærende, og jeg havde skudt helt ved siden af. Jeg fandt dog aldrig den ”O. Verner Hansen”, som Tholl havde omtalt i sin avisartikel! Mærket er nu undersøgt og med den nomenklatur, jeg indførte for de dobbelte overtryk, har mærket (der er afbildet i min bog om 30-øres provisorierne, s. 153 øverst) betegnelsen: T2B.25.5-IIa.1.57 - med følgende karakteristika: Papir: Dansk I med gule taver i papirmassen. Trykcylinder: IIa, cylinderhalvdel 1, position nr. 57 i arket. Perforator: 5A. Mærket er overtrykt to gange med Trykform 2B. Andet overtryk er forskud 0,15 mm ned i forhold til første overtryk. I stor forstørrelse kan man tydeligt se farvebræmmen mellem de to overtryk: Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Mærket fik i 1969 et prøvningsbevis udfærdiget af S. Grønlund - en af Grønlunds attester, hvor underskriften er trykt samtidig med bevisets normale tekst inden udfyldning! Litteratur: Politikens Frimærkenyt nr. 62/1958 af 7. september 2010. Dansk Filatelistisk Tidsskrift (DFT) nr. 6/1975, s. 172-180”: Dobbelte overtryk i 30-øres provisorierne”. ”30-øres Provisorierne 19551956”, s. 153, Forlaget Nørbyhus. ISBN 978-97-984623-3-0. 17 FRIMÆRKETS DAG Se det er en rigtig frimærkehistorie ! Af Knud Nilsson Amager Lidt baggrund Mine forældre flyttede i 1936 til Færøerne, hvor min far havde fået tilbudt en stilling som disponent i Balslev & Co. i Thorshavn. Min far, Frank Nilsson, samlede frimærker, og blev én af de første medlemmer af den nylig stiftede frimærkeklub, Føroya Filatelistfelag. Foreningen holdt møder privat, hvor mine forældre ofte lagde hus til, har jeg fået fortalt. Min fars frimærkeinteresse udmøntede sig i en livlig korrespondance med frimærkesamlere rundt omkring i verden, idet mange af disse samlere synes det var spændende at bytte med en samler på Færøerne. Han fik således mange breve fra samlere rundt om fra, der gerne ville bytte. Krigen kom og Færøerne blev som bekendt besat af Englæn- 18 derne få dage efter, at Danmark var blevet besat af Tyskerne. Jeg selv blev født under krigen i april 1943. Mine forældre flyttede tilbage til Danmark efter krigen i 1947. Frimærkehistorien Jeg har, siden jeg var 8 år, samlet frimærker, og blev selvfølgelig dybt påvirket af min far og hans ordenssans og lærte en masse af de basale ting omkring frimærker, lige fra vask af frimærkerne, sortering, arkivering i pergamynkuverter, bundtning til opsætning i album. Som så mange andre frimærkesamlere har min interesse gennem årene bølget op og ned påvirket af de store ting i tilværelsen, som uddannelse, ægteskab, familie, travlhed med arbejde etc. De senere år har jeg ofte købt på auktion, udover alt det jeg har købt (og solgt) i min lokale frimærkeklub. Den teknologiske tidsalders fremmarch har gjort det endnu mere spændende at købe på auktion, hvor jeg bl.a. hos VF-Auktion.dk via computer har kunne siddet og bladre i de mange lots, der er anført med billeder. Således sad jeg en dag i oktober 2006 og bladrede i VF´s auktion under det gamle og nye Færøerne, som jeg (selvfølgelig) samler på. Jeg stoppede op ved et lot med en afbildning af et ”Frimærkets dag”-kort (som dog ikke specielt har min samlerinteresse). Kortet (se foto) var forsynet med en stor tegning med Frimærkets dag 5.3.1939. Det var sendt fra Thorshavn til Antwerpen i Belgien, og frankeret med 2 stk. 10 øres Bertel Thorvaldsen. Frimærkerne var stemplet med 2 brotypestempler (u/bro) i Thorshavn d. 1.3.39. Det var ”kun” forsiden, der var afbilledet. Det var som sagt uinteressant for mig, men der var noget, der fangede mig! Det var håndskriften på forsiden med modtageradressen. Efter et øjeblik at have sundet mig, blev jeg klar over, hvorfor min opmærksomhed var blevet fanget. Det var jo min fars håndskrift! Jeg var ikke et øjeblik i tvivl. Det var hans håndskrift. Alle kendetegnene var der. Det kort måtte jeg have. Men hvordan var sådan et kort sendt til Belgien i 1939, med 2. verdenskrig imellem, havnet her i Danmark næsten 70 år efter ? Det ville jeg aldrig få at vide, men kortet, det måtte jeg have. Der var allerede en samler, der havde budt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 til opråbsprisen på kr. 50.-, så jeg bød kr. 55.-, hvorefter han åbenbart mistede interessen. Så jeg fik det for i alt kr. 66.- inkl. salær, og glad var jeg. Jeg var på arbejde, så min kone tilbød at hente det, Da hun fik kortet i hånden vendte hun det om, og så underskriften bag på kortet, og udbrød: ”Min mand havde ret, det var hans far”. Den historie syntes de tilstedeværende personer, var både helt speciel, mærkelig og sjov. Kortets bagside (se foto) er dateret d. 28. februar 1939, - på min fars fødselsdag, og min far skriver til en frimærkesamler i Antwerpen, (der åbenbart har skrevet til ham), at han bekræfter modtagelsen af hans brev dateret 28. november, og at han vil være i stand til at besvare ham indenfor et par uger. Danmarks Filatelist-Union tilsluttede sig ideen med Frimærkets dag i begyndelsen af 1939 og fastsatte dagen til den 5. marts 1939. Der blev udarbejdet kort og kuvert tegnet af vores egen filatelist Karlo Lindskog. Kort og kuvert blev tilbudt til en pris af kr. 5.- per. 100 stk. Oplaget på kortet er på ”kun” 5000 stk., hvoraf nogle få åbenbart er nået til Thorshavn, hvor jeg nu sidder med et af dem, afsendt af min far, før jeg blev født. På en eller anden måde er dette kort i dag blevet noget af det sjoveste i min samling. Hvordan kortet er havnet på VF-auktion i Danmark efter så mange år, finder jeg nok aldrig ud af, - med mindre der sidder en samler her i Danmark og kender mere til baggrundshistorien. Kom frit frem i så fald. Send mig en mail på [email protected]. PRØVNING AF FRIMÆRKER fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne, Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie) www.bpp.de · www.aiep-experts.net CARL AAGE MØLLER Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-filateli.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 19 KATASTROFEFRIMÆRKER Oversvømmelse Down Under I januar så, hørte eller læste vi om de to katastrofer der ramte specielt den australske stat Queensland. Først med store regnskyl der gav enorme oversvømmelser over store dele af staten. Derefter kom så den voldsomme orkan og gav store ødelæggelser. Nu har det australske postvæsen udgivet fem frimærker til fordel for ofrene. Frimærkerne er selvklæbende og sælges i ark med 10 stk. Arkene sælges for 8 AU$, hvoraf de 2 AU$ går til 20 den specielle fond: „Queensland Premier‘s Flood Relief Appeal“. De første 250.000 ark er udgivet, men der kan trykkes flere ark, hvis efterspørgslen er stor. Australia Post har allerede givet en check på AU$ 100.000 til katastrofefonden. Postvæsenet blev også ramt af oversvømmelse, således blev hele 70 postkontorer lukket pga skader fra oversvømmelserne og mange af postvæsenets ansatte er også personligt ramt. Frimærkernes motiver gengiver nogle af de skader og tragiske scener fra redningsarbejdet under oversvømmelserne. Som det ses blev ikke kun huse og mennesker berørt, men også de mange dyr, bl.a. den ensomme kænguru på en lille ø. Det er en kæmpe indsats der skal til, for at genopbygge huse, ja enkelte steder hele byer, efter de ødelæggende oversvømmelser. TL Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé 42 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 36 82 42 E-mail: [email protected] www.album.dk Tilbud Ringbind med kassette Før kr. 440,- kr. 3 50,- Tillægsblade 2010 er udkommet – bestil nu! NYHED: Nu også kassetter til Globe ringbind: Normalpris kr. 140,- Særpris kr. 95,Med ringbind: norm. kr. 295,- Særpris kr. 195,- FORSKNING Frimærkernes symbolske og politiske formål og univers – en kort introduktion Af Janus Clausen Fløng-Hedehusene Frimærkeklub Man har bedt mig om introducerer mit studium udi frimærkernes verden. Ikke så meget min samlermani eller min samling af frimærker fra Peru, men snarer mit studium i baggrunden for udgivelsen af danske frimærker. Eller det vil sige, at mit studium indtil nu kun omhandler danske frimærker fra perioden ca. 19401955, hvoraf besættelsesårene er blevet beskrevet og udgivet på dansk og engelsk.1 Mit ønske er at skabe en bedre og bredere forståelse af frimærkets funktioner. Funktionen som porto er rigt beskrevet af frimærkesamlere og posthistorikere, men frimærkets funktion som bærer af forskellige budskaber er ikke nær så godt beskrevet. Og da slet ikke hvad angår danske frimærker. Min teori er, at frimærker i langt højere grad end vi forestiller os er bærere af politiske, symbolske, nationale og kulturelle beskeder, som kommer til 1 Clausen (2010) og (2011). Fig. 1: Brasiliansk frimærke, 1961, udgivet for at markere minister Afonso Arinos besøg i Senegal og 1-året for Senegals uafhængighed. Frimærket repræsenterer både en historisk og identitetsmæssig forbindelse mellem Senegal og Brasilien, men også Brasiliens afrikapolitik. Mange slaver blev udskibet fra Kap Verde ud for Senegals kyst med portugisiske skibe til bl.a. Brasilien, hvilket ses i ankomsten af en del nordvestafrikanske slaver til Brasilien. Fra 1960 søgte Brasilien politisk at imødekomme de mange nye selvstændige afrikanske lande, og i dette arbejde var Dakar et geografisk knudepunkt i Brasiliens forhold til Portugals politik i FN og NATO. Brasilien anerkendte Portugals status som kolonimagt i FN, mod at få støtte til sin øgede indsats i Afrika, hvor Dakar var en geografisk forsvarspolitisk trædesten for Portugals NATO deltagelse. 22 udtryk forskelligt, alt efter hvor og hvordan de udgives og produceres. I mit arbejde med besættelsens danske frimærker har jeg arbejdet ud fra en tese om, at frimærkerne er et galleri for nationen (og verden), om nationen, skabt af staten og med det formål at binde befolkningen sammen på tværs af landet. Fig. 2: Frimærke fra DDR, 1966, med teksten ”Uovervindelige Vietnam”. Imperialisternes angreb på det kommunistiske Vietnam blev set som en krænkelse af folkets suverænitet, og i det kommunistiske DDR støttede man naturligvis kampen imod imperialismen. Bemærk hvordan den unge kvinde både repræsenterer Vietnams folkelige forsvar via geværet, og Vietnams fremtid ved at plante en blomst. Hun repræsenterer selvstændighed, offervilje og fremtidens (folke-kommunistiske) Vietnam. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Fig. 3: Frimærke fra Norge, 1942, i anledning af Norges tiltræden af den Europæiske Post- og Fjernmelderunion. Frimærket viser hhv. Norges første frimærke fra 1855 og et frimærke i anledning af den nazistiske Quislings regeringsovertagelse i 1942. Frimærket repræsenterer både Norges tilknytning til den tyske nyordning af Europa som unionen var en del af, og postunionens kommunikationshistoriske kontekst. Unionen bragte bl.a. enhedsporto på telegrammer imellem medlemslandene, sådan som frimærkets indførelse netop var en konsekvens af enhedsportoens indførelse. Fortid, nutid og fremtid bindes her sammen imellem Norge, Tyskland og Europa. I Danmark blev unionsmedlemskabet ikke markeret, måske fordi det netop støttede en tysk nyordning af Europa. Teoretisk grundlag for tese: Grundlaget for denne antagelse stammer fra den engelske samfundsforsker Benedict Andersons tese om ”Forestillede Fællesskaber”, som kort sagt drejer det sig om, at nationer er forestillede fordi alle i nationen føler sig som en del af den uden, at alle borgere tilnærmelsesvis kender hinanden. Det er et (forestillet) fællesskab på tværs samfundsgrupper som bl.a. opstod ved hjælp af det, som Anderson kalder for ”trykkapitalismen”. Bogtrykkerkunsten gjorde det muligt at sprede budskaber til mange personer på én gang. Samtidig med at bøger blev billigere, og dermed tilgængelige for flere, så søgte bogtrykkerne også at sælge flest mulige bøger Fig. 4: Frimærke fra DDR, 1971, der markerer 10-året for påbegyndelse af Berlin-murens opførelse. Muren blev under den kolde krig i vesten et symbol på kommunismens undertrykkelse af Østeuropas indbyggere, men fra statsmagten i DDR var ”die Maur” et, succesfuldt, forsøg på at standse de store flygtningestrømme til vesten. I 1971, året for frimærkets udgivelse, blev Berlins deling endeligt accepteret i både øst og vest. Frimærket kan derfor ses som en repræsentant for DDR’s succesfulde, og egenrådige, fysiske deling af Berlin, men også som et propagandaapparats hyldest til den kolde krigs absolut største symbol. I dag står mærket som et eksempel på DDR-styrets benhårde, kontrollerende og overvågende samfund: To soldater markere en nations deling. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Fig. 5: Frimærke fra Brasilien, 1849, med værdiangivelse og intet andet. Frimærket repræsenterer dets inderste funktion: At fungere som porto og intet andet. Eftersom frimærket i starten kun var til national brug var angivelse af landenavn unødvendig, hvilket også ses på Danmarks første frimærke. ved at trykke dem på færrest mulige sprog, der kunne læses af flest mulige folk. Flere grupper af folk læste de samme bøger og aviser om de samme ting, og fik på den måde den samme bevidsthed (forestilling) om sit nationale tilhørsforhold, især i tiden efter oplysningstidens opgør med religionen, som den samlende kraft i befolkningerne. Nationalismen bliver, ifølge Anderson, herefter et middel til at aktivt at binde nationerne sammen, fordi det var ”nationalismens magi at forvandle tilfælde til skæbne.” Tilfældige hændelser skete som et led i nationens udvikling fra fortid til fremtid, en udvikling som før var sikret af religionen, men som nu udfyldtes af den aktive nationalisme. Som en særlig nationalistisk afart, skriver Anderson om ”officiel nationalisme”. Det er statens mulighed for, at benytte nationalisme i sin udøvelse af magt overfor befolkningen. Den stammer fra, og arbejder til fordel for, staten med det formål at “strække nationens korte, tætte skind udover imperiets gigantiske krop.” Det er en måde for staten og dens magthavere, at knytte nationen (befolkningen) tættere til staten, og eftersom at ingen har politisk patent på nationale symboler og nationens fortid, så er det muligt at trække på dette i 23 Fig. 6: Danmarks første frimærke, 1851, og dets re-design, 1854. Frimærkerne repræsenterer på den ene side at Danmark er et monarki (via kongekronen), men ved ikke at afbillede monarkens portræt sættes der ikke helt lighedstegn imellem konge og stat som under enevælden. Tekstens ændringer skal ses i lyset af protester fra de tysktalende dele af helstaten som blev imødekommet med en ny og ændret tekst. Samtidig understreges dets postale funktion med posthorn i hjørnerne, og dets handelsmæssige sigte via Hermes caduceus omkring ordet post. For mere om 4RBS og staten se Adriansen (2010) og Monrad-Møller (2001). For mere om Hermes symbolikken, se Pedersen et al. (2010). sit arbejde med den officielle nationalisme.2 Frimærket har de samme muligheder: Statsligt producerede og kontrollerede, store oplag, vedvarende, bærer af let aflæselige symboler og motiver, og rejsende i tid og rum er de oplagte til, at bringe budskaber ud til millioner af mennesker. I mange år har de desuden været afgørende nødvendige for opretholdelsen af kommunikation imellem mennesker. Som sådan er det oplagt at analysere frimærkerne som midler til skabelsen og opretholdelsen af det nationale fællesskab. Eller i hvert fald til forestillingen om denne. mærkerne som officielle bærer af de nationale symboler. Hvor Adriansen primært har arbejdet med det umiddelbare visuelle udtryk på frimærkerne, så har jeg selv valgt at lade skriftligt kildemateriale fra P&T’s egne arkiver understøtte og hjælpe til med at forme mine konklusioner. Det giver nogle ekstra muligheder for også at analysere ikke udgivne frimærker og diskursen omkring udgivelserne, hvilket har afsløret dybereliggende bevæggrunde for udgivelserne, end frimærkerne ellers umiddelbart afslører. Adriansen åbner med et citat fra 1969, hvor daværende Generaldirektør i P&T Gunnar Pedersen udtalte, at: ”Et lands frimærker er et billedgalleri af dets stoltheder. De skildrer i miniaturer dets berømte mænd, de store begivenheder i dets historie, dets erhverv og dets seværdigheder.”3 Pedersen fortæller at frimærkerne afbilleder det bedste en nation kan præsterer, men også de ting som binder 3 Adriansen (2003) s. 273. Adriansen, Reid og konstruktionen: I mit arbejde har jeg forsøgt at vise, at frimærkerne i Danmark er blevet aktivt brugt for at samle befolkningen og undgå splittelse imellem befolkningsgrupper og landsdele. Denne tese blev første gang introduceret af kulturhistorikeren Inge Adriansen i hendes afhandling fra 2003 om nationale symboler i det danske rige, og herunder altså også fri2 Clausen (2011) s. 2-3. Læs evt. selv Anderson (1991). Alle oversættelser i artiklen her er forfatterens egne. 24 Fig. 7: Frimærke fra Polen, 1970, i anledning af ”25-året for sejren over fascismen”. Den røde hærs ankomst til Berlin symboliseres med en rød stjerne på soldatens kasket og Brandenburger Tor i baggrunden. Det er en manifestation af Sovjetunionens, og dermed kommunismens, deltagelse i at nedkæmpe Nazityskland, men også et sært billede på Polens forhold til Sovjetunionen. Sammen med Tyskland havde Sovjet besat Polen i efteråret 1939, og over ¼ million polakker blev sendt i sovjetiske arbejdslejre i Sibirien hvor mange mistede livet, ligesom Stalin dikterede likvideringer af polske intellektuelle. Efter krigen forblev Polen under stærk sovjetisk indflydelse, og det må nødvendigvis være i det lys at frimærket her skal ses: Bekæmpelsen af fascismen havde kostet dyrt for Polen, men været en afgørende sejr for Sovjet og kommunismen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Fig. 8: To frimærker fra Sierra Leone, hhv. 1956 visende industrialiseret jernudvinding samt regenten Dronning Elizabeth II af England, og 1961 visende manuel diamantudvinding samt en løve i anledning af landets selvstændighed. Der er let genkendelig genbrug i 1961 frimærkets design, men udskiftningen af regenten til fordel for det stærke pan-afrikanske symbol, løven, viser også en ny identitetsmæssig bevidsthed. Den nye nation var i starten styret af en regering der lagde stor vægt på lovens ord og bred politisk deltagelse hvilket frimærket understøtter: Diamanter var en økonomisk vigtig eksportvare som gav staten stor indflydelse på verdensmarkedet, og teksten på frimærket viser vigtigheden af den statslige kontrol med produktionen: ”En licenseret diamantmine arbejder”. nationen sammen. Han understreger at frimærkerne binder fortid og nutid sammen, de skaber så at sige sammenhæng mellem nationens mange forskellige borgere – tilsvarende Andersons officielle nationalisme. Men som Adriansen i 2003 konstaterede, så er det ikke ”her [på frimærkerne], man skal søge efter en dækkende beskrivelse af dansk kultur.”4 Som hun helt korrekt anfører, så er danske frimærker i høj grad et statsligt foretagende, hvor alle udgivelser kontrolleres og godkendes af den ansvarlige minister. Vi har dog få eksempler på, at politikere har blandet sig i udgivelsen af danske frimærker. Det gælder bl.a. mærkerne med I.C. Jacobsen (1947), Dansk Mosaisk Trossamfund (1984) og Ørstedsatellitten (1999). Adriansen beskæftiger sig med, hvad jeg tror, er helt rigtigt når man studerer frimærker, det vigtige i at forstå hvad frimærkerne skal opnå, hvad de repræsenterer og hvordan de viser dette. For danske frimærkeudgivelser gælder det, at de overordnet altid har været påvirkede af den ”politiske udvikling og den halvofficielle historiefortolkning og kulturopfattelse”.5 De repræsenterer i høj grad deres samtid og dennes særlige, kanoniske bevidsthed 4 Adriansen (2003) s. 285. 5 Adriansen (2003) s. 288. om fortiden og dansk kultur – måske mere end fortiden selv. Og her rammer vi noget afgørende i forståelsen af hvad frimærket er: Det er ikke blot et billede af berømte mænd eller reklame for turisme i en særlig region. Frimærkerne er en yderst selektiv fremstilling af de forestillinger som frimærkernes producent har af motivet. Selvom Adriansen konkluderer, at det er ”en naturlig ting” at bruge frimærker som reklamesøjle for et land og selvom hun konstaterer, at de har et ”nationalt opbyggeligt formål”,6 så er det også afgørende at forstå hvem der definerer det nationalt opbyggelige formål, og ikke mindst hvorfor man ønsker at definere det som man gør. Om Adriansen er inspireret af historikeren Donald M. Reid er usagt, men i 1984 præsenterede han en kommunikationsteoretisk tilgang til frimærkerne med spørgsmålet om ”hvem/siger hvad/via hvilke kanaler/til hvem/ med hvilken effekt?”7 En tilgang, ikke så langt fra Adriansens, som også søger at forstå konstruktionen af frimærkets indhold. Man kan sige, at Reid flyttede frimærkerne fra blot at være levn fra svunden tid,8 til nu også at 6 Adriansen (2003) s. 288. 7 Reid (1984) s. 224. 8 Sådan som historikeren Harry W. Hazard (1959) havde gjort det. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 være kilder til forståelsen af fortiden. Derfor søgte Reid også at fremhæve frimærkerne som en bedre kilde til moderne historie end mønter, der traditionelt har været genstand for megen analyse. I udgangspunktet er der en række fællestræk imellem de to: De er officielle statslige produkter, er motiv- og symbolbærende, og har en bred gruppe af brugere. Men frimærkernes motiver og symboler er mere forskelligartede, hvorfor de bedre repræsenterer deres tid. Og hvor mønter kun er til indenrigs brug, er frimærker transnationale. Til gengæld er frimærket afhængigt af et postvæsens eksistens og en befolkning der kan læse, hvorimod mønternes monetære funktion gør dem nødvendige for alle. Reid ville altså ikke bare analyserer frimærkerne, men også legitimerer deres funktion som kilde, og han peger bl.a. på deres værdi som ”bærer af symboler, som en del af et kommunikationssystem.”9 Semiotiske tilgange: Og netop frimærket som bærer af symboler er et genstandsfelt, som har fået en større plads indenfor emnet. I 1995 introducerede kunsthistorikeren David Scott en semiotisk tilgang til det at designe budskaber, og i 2008 tog historikeren Jack Child 9 Reid (1984) s. 225-26. Citat s. 225. 25 semiotikken op efter Scott og definerede den som ”Semiotik er studiet af symboler og de beskeder de indeholder.”10 Hvor Scott studerer frimærkernes semiotiske status og søger, at belyse rationalet bag de forskellige design strategier, så arbejder Child på at forstå den politiske virkelighed i frimærkerne fra Latin Amerika. Scott peger på tre funktioner for frimærkets symbolik: 1. En funktion som ”index”. Det betyder at frimærket skal identificerer sit oprindelsesland og dets værdi. Det er de umiddelbare, praktiske foranstaltninger et frimærke har. 2. En funktion som ”ikon”. Det betyder at frimærket skal repræsenterer sit udgiverland, og det sker som oftest via let genkendelige symboler, som f.eks. en regents portræt eller et flag. 3. En funktion som ”symbol”. Det betyder, at alt efter formålet med frimærket, så bærer det forskellige ikoniske og indexikale motiver som skal fortælle en særlig fortælling. Det så at sige ophøjer de to andre funktioner og forener disse i symbolet.11 10 Child (2008) s. 13. 11 Scott (1995) s. 7-9. Når Child vælger at adopterer denne metode til sit arbejde, så er det fordi, at semiotikken trækker på de mange forskellige former for symboler som vi bombarderes med hele tiden, alle steder. Det er et komplekst system, med mange facetter, og som derfor har vundet indpas i studier af bl.a. reklamer og populære medier som f.eks. tegneserier.12 Child viser i sin fremstilling at stort set hele Latin Amerikas moderne politiske historie kan rulles ud via frimærkerne, mens Scott via forskellige europæiske lande viser, forskellige frimærkepolitiske strategier fra land til land. Scott og Child undersøger det politiske i frimærkerne, mens Adriansen undersøger det nationalt opbyggelige. Ifølge Anderson er det sidste også politisk. Statistisk tilgang: Fig. 9: Frimærke fra Iran, 2003, med temaet ”Fredelig Atomenergi”. Her er der et tydeligt politisk budskab, eftersom Irans atomprogram i de sidste mange år har vært under stærkt internationalt. Hvor USA, EU og Israel frygter at landet ønsker at tilegne sig atomvåben via atomprogrammet, så hævder Iran at programmet kun er til fredeligt energimæssigt brug. Fredsduen sammen med det iranske flag i baggrundens budskab er let at afkode som fredelige, det samme er brugen af Røde Kors/Røde Halvmånes logo. Atom symbolerne fylder ikke helt så meget i billedet, hvilket understreger landets fredelige hensigter, frem for voldelige. Og det på trods af at frimærket fra 2009 viser et brændende israelsk flag og teksten ”Gaza i blod og brænd”. I baggrunden ses billedet af et lig. 26 En anden brugt fremgangsmåde til analyse af frimærkerne, er kvantitative undersøgelser. Her er der primært tre opgaver for undersøgeren: At identificerer hvad frimærket forestiller (ikon), at identificerer antallet af udgivelser over tid, samt at sammenholde motiver og mængde over tid. Formålet er at forstå, hvordan et lands frimærker har udviklet sig, samt at kortlægge de forskellige strategier i forhold til frimærkernes budskaber og design. Vi kan godt pege på, at Adriansen har gjort brug af en sådan tilgang, når hun opremser hvornår der f.eks. udkom frimærker med motiver orienteret mod nordisk samarbejde,13 men ellers er det urørt dansk felt. To gode eksempler på den statistiske tilgang skal nævnes kort. Svenske Gabriel Jonsson har via en kvantitativ analyse sammenstillet Nord- og Sydkoreas frimærker fra 1948-2002. Her viser han, at begge lande hele tiden har politiske motiver på frimærkerne, men at tiden efter 1960 betød at Nordkorea udgav 12 Child (2008) s. 13. Child (2005) behandler grundigt hans arbejde med frimærker som en del af populærkulturen. 13 Adriansen (2003) s. 281-82, Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 flest politiske frimærker, hvor det tidligere havde været Sydkorea. Jonsson konstaterer, bl.a., at Nordkorea er et eksempel på, at frimærker ikke bare kan være en indtjeningskilde for postvæsnerne, men at de også i deres produktion, motivvalg og distribution kan reflektere et lands økonomiske tilstand. Således har landets frimærkeproduktion været et resultat af mangel på udenlandsk valuta, hvilket afspejler sig i et stort antal udgivne frimærker, et bredt udvalg i motiver, herunder mindefrimærker med Lady Diana, uden tilknytning til Nordkorea, samt at frimærkerne kun sjældent har været til salg i landet.14 Et andet eksempel er statistikeren Richard Maisel der har vist hvordan frimærkerne over tid afspejler de konflikter der fandtes imellem det britiske imperiums postale centrum i London, og så de mindre postvæsener placeret i de Britisk Vestindiske kronkolonier. Her ses det bl.a. at mængden af frimærker der afbilleder regenten falder i takt med at imperiet kommer under pres og forandringer finder sted i kolonierne. Men det er også tydeligt at se når London generelt griber ind overfor den praksis, som kolonierne udfører. Det ses bl.a. i at brugen af regentens portræt kvantitativt altid står i modsætning til brugen af koloniens våbenskjold, altså en måde at skille kolonien ud fra imperiet.15 Stærk central magt betød flere regenter, svag centralmagt det modsatte. Eksempler på politisk brug af frimærker: Litteraturhistorikeren Cathrine Golden har foreslået, at det uændrede portræt af Dronning Victoria i 1800-tallets engelske frimærker, var en bevidst erkendelse af at frimærkets transnationale bevægelser, gav mulighed for overfor omverden at slå fast, at Victoria var en magtfuld autoritet og langtidsholdbar regent, på trods af at det engelske 14 Jonsson (2005) s. 90-91. 15 Maisel (2010). Fig. 10: Frimærke fra Afghanistan, 2002: ”Historien græder over ødelæggelsen af Bamayan Buddha statuen”. I løbet af foråret 2001 ødelagde Taliban styret de berømte Buddha-statuer, der var indhugget i en klippeside i Hazarajat regionen i det centrale Afghanistan, heriblandt verdens største statue af Buddha. Handlingen var en konsekvens af, at et forbud imod alle ikoner, symboler, billeder og lignende med tilknytning til andre religioner end Islam. Handlingen politisk-religiøs og blev fordømt i det meste af verden, inklusiv i den arabiske del. Frimærket er udgivet i juli 2002, ca. 9 måneder efter at USA har indledt krigen imod terror. I slutningen af 2001 var Al-Qaeda og Taliban sat ud af spillet som centralmagt i Afghanistan, og en ny midlertidig samlingsregering blev etableret. Frimærket viser, at staten Afghanistan angrer sin fortids gerninger, og understreger at det ikke blot er et (kulturelt) tab for landet selv, men for hele verden. Man undsiger Taliban internationalt, ligesom man understøtter vestens ønske/drøm om indførelse af demokrati i landet, og dermed også religionsfrihed. Senere samme år markeredes også 55-året for FN’s menneskerettighedserklæring. imperium i hendes regeringstid mødte enorme udfordringer verden over.16 På samme måde betød det, ifølge Golden heller ikke så meget, at Victoria med enhedsportoens indførelse i 1840 mistede sit privilegium med gratis porto. Alternativet blev nemlig, at hver gang nogen skulle sende et brev, så skulle de se på Victoria, og den markedsføringsværdi betød langt mere. Mange så kun dronningen på frimærker og det uændrede portræt hjalp til, at sikrer en forestilling som tilhørsforhold imellem stat og borger.17 Frimærket var altså i 1800-tallets England et politisk middel for regenten i sit arbejde med at samle nationen. I Sovjet statuerede Stalin i 1930’erne sin egen diktatoriske magt og sloganet ”Stalin er den nye Lenin” ved at lade sig portrætterer på frimær16 Golden (2010) s. 11. 17 Golden (2010) s. 4-5. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 ker til minde om Lenin.18 I Argentina ønskede Juan Domingo Perón at sætte sig selv i scene som bæreren af en ny social retfærdighed, via et frimærke med den tidligere præsident i USA, Franklin D. Roosevelt,19 ligesom flere sydamerikanske lande har ført krig på frimærker for at påberåbt sig rettighederne til dele af Antarktis.20 Og i Kinas administration af Taiwan, har frimærkerne afspejlet et forsøg på at legitimerer Kina som en naturlig leder af Taiwan, uden dog at have været direkte moraliserende eller politisk pædagogiske i deres motivvalg, bl.a. ved at lade Kina og kinesiske steder afbillede på frimærkerne.21 Afslutning: Også i Danmark kan vi se eksempler på hvordan frimærkerne er 18 Kolchinsky (2010) s. 2. 19 Child (2004) s. 71. 20 Child (2010). 21 Deans (2005). 27 blevet brugt aktivt. I 1854 imødekom postvæsenet stor kritik fra de tysktalende dele af helstaten ved at ændre teksten på frimærkerne fra ”KONGELIGT POST FRIMÆRKE FIRE R.B.S.” til ”KGL POST FRM” som både kunne være en forkortelse af den danske tekst, men også repræsenterer det tyske ”Königlische Post Freimarke”.22 Frimærket skulle ikke kunne genere nogen i helstaten, en tendens som også har vist sig under den tyske besættelse. Her var der en tydelig bevidsthed om ikke at lade nogle landsdele fylde mere end andre på frimærkerne, ligesom religiøse motiver kun lod sig portrættere som kulturelle, nationale markører. Efter besættelsen var P&T desuden med til at anerkendte frihedskæmpernes med serien til fordel for frihedsfonden i 1947.23 Men der ligger stadigvæk mange frimærker i samlingerne som venter på at blive analyseret. F.eks. vil jeg da gerne vide hvorfor man i 1992 markerede oprettelsen af EF’s indre marked, selvom danskerne havde forkastet Maastricht-traktaten og det indre marked ikke stod overfor at blive gennemført i den udformning man havde ønsket ved årsskiftet 1992-93? Eller hvorfor det i 1962 var vigtigt at markerer 50-året for stabelafløbningen af motorskibet ”Selandia”, der måske nok i 1912 var et gennembrud for skibsfarten, men som i 1962 nok mest stod som en sejr for B&W og ØK? Selvom både Adriansen og undertegnede, har forsøgt at give indspark til forståelsen af de danske frimærker, så er der masser at tage fat på. Semiotiske og kvantitative analyser mangler endnu at blive foretaget, ligesom det også ville være interessant at sammenligne resultaterne med det øvrige Skandinavien. Og mig 22 Adriansen (2003) s. 274-76. 23 Clausen (2010). bekendt er intet foretaget i forhold til Færøerne og Grønland. Litteratur: ADRIANSEN, INGE (2003): “Nationale Symboler i Det Danske Rige, 1830-2000”. Museum Tusculanums Forlag, København. 2003. ANDERSON, BENEDICT (1991): ”Forestillede Fællesskaber”, Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg, 2001. Oversat efter ”Imagined Communities”, Verso. London, 1991. CHILD, JACK (2004): “The Politics and Semiotics of Argentine Postage Stamps” in “Latin American Essays”, MACLAS Vol. XVIII. 2004. CHILD, JACK (2005): ”The Politics and Semiotics of the Smallest Icons of Popular Culture - Latin American Postage Stamps” in Latin American Research Review, Vol. 40, No. 1 (2005), pp. 108-137. CHILD, JACK (2008): “Miniature Messages: The Semiotics and Politics of Latin American Postage Stamps”. Duke University Press Books. 2008 CLAUSEN, JANUS (2010): “”Frimærket skal være et landsfrimærke…” – Danske frimærker og national identitet”. I ”1066 – Tidsskrift for Historie”, 40. årgang nr. 2, juni 2010. Side 13-23. CLAUSEN, JANUS (2011): “”The Postage Stamp needs to be an all-country stamps…” - Danish Postage Stamps and National Identity, 1940 – 1945”. Smithsonian National Postal Museum, Washington D.C. Online på http://npm. si.edu/symposium2010/papers. html. DEANS, PHIL (2005): “Isolation, Identity and Taiwanese Stamps as Vehicles for Regime Legitimation” in “EAST ASIA”, Summer 2005, Vol. 22, No. 2, pp. 8-30. GOLDEN, CATHRINE J. (2010): “You Need to Get Your Head Examined: The Unchanging Portrait of Queen Victoria on NineteenthCentury British Postage Stamps”. Smithsonian National Postal Museum, Washington D.C. Online at http://npm.si.edu/symposium2010/papers.html. HAZARD, HARRY W. (1959): “Islamic Philately as an Ancillary Discipline” in Kritzeck, James and Winder, R. Bayly: “The World of Islam. Studies in honour of Philip K. Hitti”. MacMillan & Co Ltd, London. 1959. JONSSON, GABRIEL (2005): “Two Koreas’ Societies Reflected in Stamps” in “EAST ASIA”, Summer 2005, Vol. 22, No. 2, pp. 77–95. KOLCHINSKY, ALEXANDER (2010): “Stalin on Stamps - Design, Propaganda, Politics”. Smithsonian National Postal Museum, Washington D.C. Online at http://npm.si.edu/symposium2010/papers.html. MAISEL, RICHARD (2010): “The Transformation of British West Indian Postage Stamp Designs, 1860-1960.” Smithsonian National Postal Museum, Washington D.C. Online på http://npm. si.edu/symposium2010/papers. html. MONRAD-MØLLER, ANDERS (2001): “FIRE R.B.S. og derefter” i Pedersen, K.B., Wistofte, Birgitte og Birkedal, Lis (red.): ”I øverste højre hjørne – danske frimærker i 150 år”. Post Danmark, København. 2001. PEDERSEN, SUNE CHRISTIAN, DeBLOIS, DIANE & DALTON, ROBERT (2010): “Hermes: Message and Messenger”. Smithsonian National Postal Museum, Washington D.C. Online at http://npm.si.edu/symposium2010/papers.html. REID, D.M. (1984): “The symbolism of postage stamps: A source of historians”, Journal of Contemporary History, 19: 223-249. 1984. SCOTT, DAVID (1995): “European Stamp Design: A Semiotic Approach to Designing Messages.” London: Academy Editions, 1995. Køb litteratur på www.danfil.dk 28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 DØDSFALD Jesper Haff 1924 – 2011 Det var HAFNIA 76, at Danmarks første filatelistiske udstilling fandt sted og i forbindelse med dette kæmpe arrangement mødtes alle i et imponerende samarbejde. Jesper var den tekniske chef for udstillingen og han havde en kærne af praktiske medarbejdere, hvoraf mange kom fra Hvidovre Frimærkeklub, hvor Jesper var formand. Udstillingen blev en succes for dansk filateli og efterfølgende opfordrede dansk filatelis Grand Old Man, Tage Buntzen formændene for de 3 eksisterende organisationer, DFU, SF og KPK til at genoptage det forsøg, der tidligere havde været prøvet, at etablere et samlet forbund Denne mission lykkedes og i Maj 1978 blev Danmarks Filatelist Forbund stiftet med Jesper Haff, der var formand for SF(Samarbejdende Frimærkeforeninger) som Forbundets første formand, et job Jesper Haff varetog indtil 1983. Perioden herefter var meget positiv for frimærkesamlere i Danmark, der blev godt ledet af Jesper Haff, der udover sin stilling som formand for DFF og Hvidovre også fandt tid til sammen med Jørgen Gotfredsen i 1979 at skrive ”Danske Breve 1851 – 1979” , et imponerende værk i 2 bind, der har blivende værdi for alle samlere. Jesper Haff fik sit gennembrud som international F.I.P.dommer i Brasil ´93 ligesom han var dommer i såvel Hafnia 94 som Hafnia 01. Jesper Haff var sit venlige, men myndige indstilling til sin hobby meget afholdt, hvorfor han også blev valgt som formand for Filatelistisk Selskab, hvilket han var til Jesper flyttede til Præstø. Æret være hans minde. Knud Mohr Mindeord for Aksel Martinussen, Mørke Aksel var en af de personer, som har haft størst betydning for filatelien på hele Djursland. Aksel var i 1958 med til at starte Grenaa og Omegns Frimærkeklub, og var liget til sin død medlem heraf, og i de sidste mange år klubbens æresmedlem. Aksel var også i årene 1984 - 85 klubbens formand, ligesom han også var primusmotor og manden i centrum for samarbejdet mellem klubberne på Djursland. I mange år var han redaktør af Djurslands Klubbernes fælles klubblad. Aksel var også i 1987 blandt initiativtagerne til at starte Djurslands Filatelistiske Højskole, hvor han var fast deltager, indtil for få år siden da et svigtende syn og hørelse lagde begrænsninger på han aktivitet. Aksel blev også Højskolens første og hidtil eneste æresmedlem. I mange år stod Aksel også for DFF’s stempelservice. Frimærkerne var den alt overskyggende hobby og en meget stor del af Aksels liv. Vi der fik lov til at komme tæt ind på Ak- sel, og blev kaldt hans ”drenge” kan takke ham for en stor del af vores filatelistiske opdragelse. Aksel var altid klar til, at dele sin viden og oplevelser med dem som besøgte ham. Vi der i november 2010 var med til hans 85 års fødselsdag, fornemmede nok at tiden for Aksel var ved at løbe ud, og onsdag den 9. februar 2011 døde Aksel. Æret være Aksels minde. På vegne af Djurslands Filatelistiske Højskole Erik Sørensen SØGER DU NOGET SÅ PRØV: WWW.EGEFRIM.DK Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 29 ALMEN FILATELI Et eventyr - eller Af Mogens Bach Andersen, Thisted En dag for ca. 15 år siden sad en frimærkesamler og ”legede” med sine frimærker. Han havde en særlig interesse for omvendte vandmærker, og denne dag var det de bogtrykte karavelmær- 30 ker, der var i fokus. Han havde mange af disse mærker, men især 35 øren – den brunrøde – havde hans særlige opmærksomhed. Dels fordi det er det mindst almindelige af serien, og dels fordi det har en særlig farve og glød. Efter at have kontrolleret vandmærket i mange af disse mærker, dukkede der pludselig et mærke op, hvor han ikke kunne se vandmærket. Han fik dollartegn i øjnene, og besluttede sig for at lade en kyndig prøver se mærket. Frimærket sendes til Carl Aage Møller – en af vore anerkendte prøvere, og han er enig i samlerens vurdering – frimærket er uden vandmærke, så den 16. oktober 1997 laver han en attest på frimærket. Vores samler vil nu sælge frimærket, så han indleverer det til Højland Frimærkeauktioner, der på auktionen den 12. november 1997 solgte mærket som lot 1191. Opråbsprisen var sat til kr. 750,-, og lottet blev solgt for kr. 11oo,- + ”det løse”. Det brunrøde frimærke fik en ny ejer, og det fik en central placering i en flot samling. Da der var gået godt 10 år, skulle vores karavelmærke finde en ny samling at gøre glæde i, så det blev sat til salg hos et af vore store auktionshuse, der på auktionen i december 2009 satte mærket op med en vurdering på kr. 1000,-. Pudsigt nok blev mærket igen solgt for kr. 1100,- + ”det løse”. Køberen denne gang var en meget omhyggelig samler i Thisted Frimærkeklub, så da han får mærket hjem, vil han lige kontrollere det med vandmærket, og til hans store overraskelse kunne han skimte et vandmærke, så lige pludselig mistede frimærket sin værdi. For en sikkerheds skyld kontaktede han Lasse Nielsen – anerkendt frimærkeprøver, der lavede en udtalelse på frimærket. Nu var mærket ikke længere uden vandmærke, men i stedet med svagt vandmærke. Frimær- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 ket var dog stadig ”ægte og uden reparation”. Vores lokale frimærkesamler tog nu kontakt til auktionshuset, der anerkendte den nye udtalelse, og prompte blev vores samlers omkostninger tilbagebetalt. Nu kunne man forvente, at eventyret er slut, men desværre er der endnu et kapitel. Når jeg skriver desværre, er det fordi, der i dag sidder en frimærkesamler, der tror, han har et karavelmærke uden vandmærke. Historien fortsætter nemlig, og auktionshuset sætter endnu en gang ”den brunrøde” på auktion – denne gang en netauktion, og endnu en gang er der en frimærkesamler, der føler sig fristet til at få en godbid i samlingen. Derfor byder han livligt på auktionen, og endelig får han hammerslag ved kr. 1850,- + ”det løse”. Auktionshuset har altså ignoreret den nye udtalelse, og sat ussel mammon højere end etik. Moralen af dette eventyr er: man kan ikke altid stole på auktionsfirmaerne, så når man har købt noget, vil det være klogt at kontrollere, om det man har købt nu også er det, man regnede med. Køb billigt i Sverige Klemlommer fra 44.- DKK A4 albumsystem med 35 forskellige blade Frimærkebutik, Auktioner og Postordre Bestil gratis katalog 48 sider med SAFEs store udbud www.safealbum.dk Butik i Helsingborgs centrum 2 min fra Scandlines færger Bruksgatan 30, SE-252 23 Helsingborg, 0046-42-144982 www.frimarksnetto.se [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 31 NAVNE Gert Guttenberg ny „gulddreng“ Til Palmares under Vejlefrim 2011 fik Gert Guttenberg overrakt DFF’s guldnål for sin store indsats for dansk filateli. Han er en af de frimærkeledere, der altid har stukket frem af mængden. Gert har gennem en meget lang periode ydet en enorm indsats for Vejle Frimærkeklub, og gør det stadig. Det er en af Gerts store fortjenester, at Vejle Frimærkeklub er blevet til den store klub, den er. Det er hans personlige visioner og arbejdsindsats, der har skabt det fantastiske gode resultat, der ses nu. Dertil kommer et flot arbejde for DFF. Nu skal frimærkevarianterne på nettet – bagmanden er Gert - og vennerne. Gert er selv en variant i den store samling af filatelister. En af de store varianter, som alle gerne vil have fat på. Søren Chr. Jensen Gert Guttenberg modtager guldnålen af Søren Chr. Jensen, DFF. Postoraklet i Købmagergade fyldte 60 år Hvis du vil vide noget om rudekonvolutter, postkasser, landpostens uniformering eller et hvilket som helst andet emne inden for postens historie, kan du være sikker på, at overinspektør ved Post & Tele Museum, Erik A. Jensen, har svar på rede hånd. Erik Jensen (født 24. februar 1951) har i mere end 30 år beskæftiget sig med posthistorie og filateli, først i Dansk Post- og Telegrafmuseum og siden 1998 på Post & Tele Museum. Det har både museumsgæster og kolleger i ind- og udland haft rigtig stor glæde af, og Erik Jensen er 32 flere gange blevet hædret for sin indsats, især inden for filatelien. Erik Jensen er ikke kommet sovende til sin viden om postetaten. Han startede som elev i P&T som 17-årig og har bl.a. gjort tjeneste på Esbjerg postkontor og i Generaldirektoratet for P&T i København, indtil han i 1979 blev ansat som inspektør for frimærkeafdelingen i Dansk Post- og Telegrafmuseum. Overinspektør Erik Jensen har i en årrække været leder af Samlingerne ved Post & Tele Museum, men i forbindelse med 60års-fødselsdagen har han ønsket at fratræde lederposten for igen at give filatelien og posthistorien sin fulde opmærksomhed. Museet er stolt over fortsat at huse landets ”postorakel”, som Politiken har døbt fødselaren. Liv Skovholm Kommunikationschef Post & Tele Museum Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 KONKURRENCEN Hvilket frimærke? Præ til b mier åd og v e børn oksn e Denne gang er konkurrencen en „Hvilket frimærke“. Du skal finde ud af hvilket frimærke det viste udsnit stammer fra. Du skal finde frimærkets katalog nummer i AFA Danmark. Jeg kan hjælpe med at fortælle, at frimærket er udgivet det færøeske postvæsen. Skriv svaret bag på en konvolut eller et postkort sammen med dit navn, din adresse og dit medlemsnr. (det står bagpå DFT over din adresse og er på 6 eller 7 cifre), samt for børn din alder, og det hele sendes til: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Du kan også sende dit svar fra DFFs hjemmeside: danfil.dk. Sidste frist for at sende svar er den 2. april 2011. Præmier Der er selvfølgelig også præmier at vinde i konkurrencen. Denne gang er der en årsmappe fra Færøerne 1997 og færøske frimærkehæfter 2001 samt div. FDC. Der trækkes lod blandt de rigtige svar og der er et sæt til voksne og et sæt til børn. Der er trukket lod blandt de rigtige svar og følgende er heldige at vinde voksenpræmier: 1. præmie: Leif H. Rasmussen, Sønderborg 2. præmie: Erik Kjær Mortensen, Jyderup. Børnepræmier: 1. præmie: Sofie Hansen, Vordingborg 2. præmie: Caroline og Frederik Juhl Andreasen, Holstebro. Til lykke til vinderne. TL Svar og vindere: Sidste nummers svar på „Hvilket frimærke“ havde flere svarmuligheder, da frimærket var fra en fællesudgave der også blev udgivet i miniark: Danmark AFA 1347/1348 og/eller Grønland AFA 401/403. Læs om nye frimærker fra Danmark, Grønland og Færøerne på www.danfil.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 33 PAKKEPOST TIL UDLANDET DEL 8 Postpakketakster til Sverige og Norge 1879-1996 Af Ib Krarup Rasmussen Foregående afsnit i denne artikelserie - del 7 - takster til Island - blev bragt i DFT nr 2 - 2009 - og materialet til denne artikel har ligget klar et stykke tid. Efterfølgeren har ladet vente på sig, fordi jeg har været lidt tilbageholdende med at fylde side op og side ned i DFTs spalter med min øjeblikkelige kæphest: pakkeposttakster til udlandet. Imidlertid er jeg nu i den heldige situation at en del samlere er begyndt at spørge til, hvornår fortsættelsen kom, så derfor ka- ster jeg mig nu ud i en større artikel om taksterne til Sverige og Norge. Allerede i 1989 i Posthistorisk Tidsskrift nr. 2 - juni 1989 skrev jeg en artikel om emnet, dækkende perioden 1852 til 1931. (s. 33-46). For perioden op til 1879 vil jeg henvise til denne artikel. I perioden fra 1852 til 1873 var taksterne ret indviklede portoen fra de forskellige lande skulle lægges sammen og delelementerne var grundtakst, vægttaksts, værditakst og måske endda søporto. Der er ingen grund til at gentage den fremstilling. Samtidigt er der ikke bevaret ret mange forsendelser fra denne periode. I Postkonventionen af 19. juli 1873 indførtes dog en enhedsporto for pakker op til 1 kg. på 50 øre (eller tilsvarende skillingstakst) både til Norge og Sverige. Men for pakker over 1 kg. gjaldt de gamle indviklede regler stadig. Men som sagt interesserede kan finde taksterne i den omtalte artikel i PHT. Når nu alle de andre artikler kun har drejet sig om pakkepostforsendelser til et land, hvorfor begynder jeg så nu at Postpakketakster Danmark-Sverige 1879-1917 (fra 1.7.1892 også Norge via Sverige) Takst i øre 1.4.1879 1.10.1881 1.5.1896 1.10.1896 0-½ kg 35 30 30 30 ½-1 kg 70 60 60 60 1-1½ kg 105 90 90 90 1½-2 kg 140 120 120 120 2-2½ kg 175 2½-3 kg 210 3-3½ kg 245 150 3½-4 kg 280 180 4-4½ kg 315 210 4½-5 kg 350 240 5-5½ kg 385 270 270 165 35 30 30 15 pr. yderligere ½ kg 34 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 Postpakke på 850 g. eller 1 pund og 70 kvint sendt 10. maj 1902 fra København til Lund, Sverige. Taksten ½-1 kg var som det ses af taksttabellen på forrige side 60 øre i den lange periode fra 1. oktober 1881 til 1. september 1917 samle taksterne til to lande i en artikel og endda de to lande der nok har stået for den største andel i udvekslingen af pakkepostforsendelser? Jo, det er sådan at der i perioden fra 1. juli 1892 til 1. juli 1969 - alt 75 år var fællestakster for pakkeforsendelser sendt til Sverige og Norge, vel at mærke hvis sidstnævnte var dirigeret via Sverige. Og det er faktisk ret almindeligt at møde sådanne forsendelser . Hvis pakkerne til Norge blev dirigeret med direkte skib, f.eks. fra København eller Frederikshavn så var der andre og billigere takster. Det er derfor praktisk at samle taksterne til de to lande i en samlet fremstilling. I lange perioder er den maksimale vægt for pakker til de to lande 20 kg. og jeg har ikke følt det særligt vigtigt at redegøre for tungere pakker. Dels er de meget sjældne og dels er takstudregningen rigtigt kompliceret. Det er som i gamle dage: taksten for Danmark lagt sammen med taksten for f.eks. Sverige og taksterne kan så udover vægt også være afhængig af hvilken distance pakker skal gennemløbe. Postpakketakster Danmark-Sverige (og Norge via Sverige) 1.9.1917-1.1.1926 Takst i øre 1.9.1917 1.1.1920 1.10.1920 1.8.1924 0-1 kg 60 60 90 100 1-3 kg 90 90 130 150 3-5 kg 120 120 170 200 5-6 kg 160 170 250 290 40 50 80 90 pr. yderligere kg Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 35 Postpakketakster Danmark-Sverige (og Norge via Sverige) 1.1.1926-1.1.1935 Takst i øre 1.1.1926 1.8.1927 0-1 kg 80 80 1-3 kg 120 3-5 kg 1.11.1931 1.1.1932 1.4.1933 15.9.1933 27.9.1933 90 100 100 110 110 110 130 150 150 170 170 160 150 180 190 200 220 220 5-10 kg 350 300 350 380 400 440 440 10-15 kg 700 600 700 760 800 880 770 15-20 kg 1000 900 1050 1140 1200 1320 1100 Postpakketakster Danmark-Sverige (og Norge via Sverige) 1.1.1935-1.1.1969 Takst i øre 1.1.1935 1.1.1940 1.11.1947 1.7.1952 15.5.1965 1.1.1966 1.1.1967 1.1.1968 0-1 kg 110 120 105 170 195 215 250 295 1-3 kg 165 180 150 250 285 315 360 420 3-5 kg 220 240 205 340 385 430 495 565 5-10 kg 440 480 400 660 745 970 970 1080 10-15 kg 660 720 600 1000 1125 1395 1465 1575 15-20 kg 880 960 795 1320 1485 1790 1935 2050 Postspakke på 2,1 kg. sendt 22.9.1920 fra København til Karlskrona, Sverige. Takst: 1-3 kg: 90 øre (1.9.1917-1.10.1920) 36 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 Postpakke på 3,6 kg. sendt 15.1.1924 fra Humlum til Bolnæs i Sverige. Takst: 3-5 kg: 170 øre (1.10.19201.8.1924). I perioden 9. juni 1920 til 16. marts 1927 var det ikke opbligatorisk at udfylde og vedlægge tolddeklarationer eller statistiske meddelelser til pakker til Sverige. Man kunne nøjes med at skrive pakkens indhold på adressekortet: her: „1 slagtet kalkun“. Pakken er toldpligtig i Sverige og told på 75 øre opkræves. for toldbehandlingen opkræves 20 øre. I Sverige påsættes „Lösen 20 øre“ etiket. Postpakke på 9,4 kg. sendt 9.3.1922 fra København K til Stavanger, Norge (via Sverige), Takst: 5-6 kg: 250 øre + 80 øre pr. yderligere kg. ialt 570 øre. Påskrevet: „Emb.Itu“. Under transporten har man konstateret at emballagen er beskadiget. 5 kr. kobbertryk er ekstrem sjælden på forsendelser! Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 37 Postpakketakster Danmark-Sverige 1.1.1969-1.7.1974 og nedenfor 1.7.1974-1.1.1982 Takst i øre 1.1.1969 1.7.1969 1.7.1970 1.7.1971 1.7.1972 1.1.1973 0-1 kg 315 395 430 580 650 650 1-3 kg 475 580 625 835 945 950 3-5 kg 630 750 810 1070 1215 1200 5-10 kg 1125 1360 1495 1985 2245 2200 10-15 kg 1690 2035 2230 2955 3335 3300 15-20 kg 2160 2600 2895 3825 4300 4300 Takst i kr 1.7.1974 1.7.1975 1.7.1976 1.7.1977 1.7.1978 1.7.1979 1.1.1980 1.7.81 0-1 kg 7 9 11 14 18 19 23 25 1-3 kg 10 12 16 19 23 24 29 30 3-5 kg 13 16 19 24 28 29 33 36 5-10 kg 24 26 30 34 37 39 41 44 10-15 kg 36 41 47 53 59 61 61 64 15-20 kg 46 54 60 68 75 78 78 78 Postpakke på 0,9 kg. sendt 18.12.1968 fra Bjerringbro til Malmø, Sverige. Takst 0-1 kg.: 295 øre (1.1.1968-1.1.1969). Løsenetiket: 240 øre for toldbehandling. 38 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 Postpakketakster Danmark-Sverige 1.1.1982-12.8.1991 Takst i kr. 1.1.1982 1.1.1983 1.1.1984 1.1.1985 1.1.1986 12.1.1987 1.1.1988 1.1.1990 1.1.1991 0-1 kg 30 37 40 47 53 54 50 57 59 1-3 kg 36 43 46 54 59 61 58 67 69 3-5 kg 44 52 55 65 74 77 72 81 83 5-10 kg 54 63 66 78 94 97 91 104 106 10-15 kg 78 92 97 113 122 126 118 131 134 15-20 kg 94 109 114 133 145 149 139 156 159 Postpakketakster Danmark-Sverige 12.8.1991-31.12.1996 - BluePac og GreenPac Takst i kr Grundpris pr. pakke Tillæg pr. kg. Grundpris pr. pakke Tillæg pr. kg. Blue- GreenPac GreenPac - BluePac Pac 12.8.1991 55 5 100 10 1.3.1993 60 6 110 10 1.7.1996 68 6 110 10 Postpakke på 1 kg. sendt 21.9.1977 fra København til Trollhättan, Sverige. Takst: 0-1 kg.: 14 kr. (1.7.1977-1.7.1978). Adressaten er flyttet og pakken omdirigeres til Brålanda. Ny svensk indenrigsporto opkræves for eftersendelse: sv. kr. 760 som påsættes som Lösen-mærke samt i svenske frimærker på adressekortet, som annulleres i Brålanda 30.9.1977 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 39 Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.4.1879-1.9.1917 Takst i øre 1.4.1879 1.10.1881 1.7.1892 1.10.1896 0-½ kg 40 30 30 30 ½-1 kg 80 60 60 60 1-1½ kg 120 90 90 90 1½-2 kg 160 120 2-2½ kg 200 2½-3 kg 240 3-3½ kg 280 150 3½-4 kg 320 180 4-4½ kg 360 210 4½- 5 kg 400 240 5-5½ kg 440 270 270 165 pr. yderligere ½ kg 40 30 30 15 Adressebrev på postpakke på 2 pund og 10 kvint eller 1050 gram sendt 21.3.1892 fra Ringe til Stavanger,Norge. Da taksten for en pakke på 1-1½ kg. på dette tidspunkt koster det samme nemlig 90 øre, for direkte forbindelse eller via Sverige kan forsendelsesvejen ikke afgøres. Der er heller ingen påtegninger til at afgøre det med. Bemærk at indenlandske adressebreve kunne bruges i pakkeudvekslingen med Sverige og Norge. Takstperioden er 1.10.1881-1.9.1917. Overfrankeret med 2 øre. 40 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.9.1917- 1.1.1926 Takst i øre 1.9.1917 1.1.1920 1.10.1920 0-1 kg 50 50 80 1-3 kg 70 80 120 3-5 kg 90 110 160 5-6 kg 130 160 240 pr. yderligere kg 40 50 80 Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.1.1926-1.1.1935 Takst i øre 1.1.1926 1.8.1927 0-1 kg 70 60 1-3 kg 100 3-5 kg 1.11.1931 1.1.1932 1.4.1933 15.9.1933 27.9.1933 70 80 80 90 90 90 110 120 120 140 140 130 120 140 160 160 180 180 5-10 kg 350 300 350 380 400 440 440 10-15 kg 700 600 700 760 800 880 770 15-20 kg 1000 900 1050 1140 1200 1320 1100 Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.1.1935-1.1.1968 Takst i øre 1.1.1935 1.1.1940 15.8.1948 1.7.1952 1.7.1962 15.5.1965 0-1 kg 90 100 120 200 220 250 1-3 kg 135 145 175 290 300 340 3-5 kg 180 195 235 390 440 495 5-10 kg 440 480 460 760 760 855 10-15 kg 660 720 690 1150 1150 1295 15-20 kg 880 960 915 1520 1520 1710 På de foregående sider har jeg vist taksterne for pakker til Sverige og til Norge i transit via Sverige. Der var imidlertid også direkte forbindelser mellem Danmark og Norge, f.eks. København-Oslo og FrederikshavnKristianssand. I mange tilfælde vil taksterne på den direkte forbindelse være billigere, postvæsenet slipper jo for at betale transitafgift til Sverige. Med postpakketaksten pr. 1. juli 1969 forsvinder dirigeringsvejen via Sverige i taksttabellen, eller rettere der er nu ikke længere forskel på taksten direkte eller via Sverige. På foregående side og fremefter viser jeg de direkte takster til Norge. I en meget lang periode fra 1. januar 1926 til 1. januar 1991 er takststrukturen den samme. Der opdeles i vægtklasserne: 0-1, 1-3, 3-5, 5-10, 10-15 og 15-20 kg. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 I løbet af 1991 sker der en markant ændring. Der indføres begrebet GreenPac og BluePac. GreenPac er overfladepakker, som sendes med bil, tog og skib og BluePac er hvad der tidligere hed luftpostpakker. Disse takster slutter jeg af med. men jeg viser ikke takster længerer end til udgangen af 1996, fordi det er det sidste år der træffes adressekort frankeret med frimærker - et naturligt slutpunkt. 41 Pakke på 5 kg sendt 13.2.1919 fra København til Larvik, Norge (direkte). Takst 3-5 kg: 90 øre (1.9.19171.1.1920) - bemærk at 90 øres mærket ikke var udkommet på dette tidspunkt. Den medfølgende tolddeklaration er vist ovenfor. 42 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.1.1968-1.7.1974 Takst i øre 1.1.1968 1.7.1969 1.7.1970 1.7.1971 1.1.1973 0-1 kg 315 395 430 625 650 1-3 kg 430 530 580 870 850 3-5 kg 555 665 725 1155 1200 5-10 kg 1080 1315 1450 2270 2300 10-15 kg 1635 1975 2170 3300 3300 15-20 kg 2160 2600 2895 4340 4300 Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.1-1974-1.1.1982 Takst i kr 1.1.1974 1.7.1975 1.1.1976 1.7.1976 1.7.1977 1.7.1978 1.7.1979 1.1.1980 1.7.1981 0-1 kg 9 10 14 15 17 17 18 25 24 1-3 kg 12 13 17 19 20 21 22 30 30 3-5 kg 16 17 22 23 25 26 28 36 38 5-10 kg 27 28 33 33 35 37 38 46 48 10-15 kg 40 41 50 50 52 53 55 61 63 15-20 kg 52 53 61 61 62 64 67 77 76 Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.1.1982-20.4.1991? Takst i kr 1.1.1982 1.1.1983 1.1.1984 1.1.1985 1.1.1986 12.1.1987 1.1.1988 1.1.1990 1.1.1991 0-1 kg 39 54 57 67 67 68 63 73 75 1-3 kg 48 65 68 79 79 82 75 86 88 3-5 kg 59 77 81 94 95 97 90 100 103 5-10 kg 72 91 94 110 111 114 106 127 132 10-15 kg 92 116 121 141 143 147 137 156 162 15-20 kg 113 138 143 167 170 174 160 186 195 Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 20.4.1991?-31.12.1996 Takst i kr Grundpris pr. pakke Tillæg pr. kg. Grundpris pr. pakke Tillæg pr. kg. Blue- GreenPac GreenPac - BluePac Pac 20.4.1991 68 7 110 10 1.3.1993 68 7 110 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 43 BluePac og GreenPac Jeg har i tidligere artikler været inde på, at det havde været sværest at finde noget om de nyeste pakkeposttakster. Den sidste pakkeposttaksttabel udgav postvæsenet 1. januar 1991 og nyere materiale findes ikke f.eks. på Post- og Telemuseum. Jeg har korresponderet med Post Danmark om dette og fået følgende oplyst: „„Pakkeposttakst“ blev udgivet sidste gang 1. januar 1991. Til erstatning for den blev der til kunderne ultimo 1991 udgivet „Postens Udlandsguide“ og til internt brug „Landebøgerne“. (Den første har jeg selv abonneret på og den sidste er totalt ukendt). Landebestemte priser for pakker til udlandet blev i sommeren 1991 - forentlig med virkning fra januar 1992 - ændret til zonepriser og priserne for pakker til udlandet fremgik af prisliste A64, som blev lavet til virksomheder og til ophængning på posthusene. Blå og grøn strøm blev indført i forbindelse med et nyt udlandsadressekort i formularsæt med påtrykt stregkode - formentlig januar 1995. Adressekortene var påtrykt „Taxe percué“. Fra dette tidspunkt måtte adressekort til udlandet ikke længere frankeres, da portoen blev afregnet automatisk via stregkoden. BluePac blev indført til Norden sidst i 80‘erne og efterfølgende - ca. 1 år efter GreenPac. Til andre lande havde vi luftpost og overfladepost.“ Kommentar Desværre er der temmelig mange unøjagtigheder i oplysningerne ovenfor fra Post Danmark. På basis af ret mange adressekort kan jeg fastslå at BluePac og GreenPac til Norge, Sverige og Finland blev indført i april 1991 og ikke som oplyst i brevet „sidst i 80‘erne“. Prisliste A64 er min eneste kilde til pakkeposttakster efter 1. januar 1991 Her fremgår det også at BluePac og GreenPac eller blå og grøn strøm, som det omtales i brevet indførtes til øvrige lande i 1995, men zonesystemet var allerede gældende fra 15. juli 1992, Derimod er det ikke rigtigt, at indførelsen at det nye adressekort betød, at man opgav at frankere adressekortene. Eller rettere: man indførte et adressekortformularsæt - med grøn ramme allerede i slutningen af 1992. Og disse adressekort kunne frankeres. Jeg har eksempler på frankerede adressekort helt frem til slutningen af 1996. Det seneste er stadig fra 18. december 1996 - brugt i Birkerød. Dette er et eksempel på, at selv den nye posthistorie byder på udfordringer, og at vi ikke altid kan stole på, hvad selv postembedsmændene husker. Pakke sendt 20.4.1991 fra Årup til Lyngdal, Norge. Vægt 2,4 kg. Hvornår indførtes GreenPac og BluePac og den takststruktur der fulgte denne ordning? Efter gammel takststruktur skulle denne pakke have været frankeret med 88 kr. (1-3 kg) - efter den nye: grundtakst 68 kr. + 7 kr. pr. kg = 68 + 21 = 89 kr. som adressekortet jo også er forsynet med. GreenPac mærkatet er det tidligst anvendte jeg har set. 44 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 Under 2. verdenskrig var der en livlig pakkeudveksling med Norge, men aldrig direkte, kun via Sverige. Takst : 240 øre (1.1.1940-1.11.1947) Rosinen i pølseenden: det senest kendte adressekort til udlandet med frimærkefrankering: sendt 18.12.1996 fra Birkerød. Takst: grundtakst: 68 kr. + 7 kr. pr. kg - her 0,742 kg = 75 kr. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 45 BREVKORT Fig. 1. Privat brevkort (tryksag) fra C. Ferslew & Co. - søn af M.W. Ferslew, der tegnede og graverede Danmarks første frimærke – sendt fra København til Aalborg 6. januar 1874. På bagsiden en trykt meddelelse, der bekræfter at en fra Schultz modtagen ordre skal blive effektueret. Nålen i høstakken Steffen Riis Postkortsamlerklubben Tidlige private brevkort Da jeg for år tilbage begyndte at samle på postkort, startede det med de tidlige privatfremstillede brevkort, og herunder især firma-brevkort fra 1870’erne og 80’erne. Det blev selvsagt ikke til nogen hurtigvoksende samling, og jeg var sikkert faldet i staver, hvis ikke samleområdet var blevet udvidet. Jeg havde det held, at den flittige skribent Niels Klottrup ønskede at skille sig af med sin samling af tidlige private brevkort, og den købte jeg til en yderst rimelig pris. Siden blev samlingen langsomt udbygget og hele tiden med fokus på at finde tilbage til de tidligste private brevkort. 46 Postvæsenet indførte som bekend helsagsbrevkort 1. april 1871, så længere tilbage end den dato vil det ikke være muligt at finde private brevkort, selv om det ikke var forbudt før den dato at sende et adresseret stykke pap med frimærke. ”Høstakken” I lang tid var det tidligste private brevkort jeg havde fra 1878, men efterhånden bevægede samlingen sig tilbage til 1875, og for 6 år siden fik jeg hammerslag hos Thomas Høiland på et brevkort fra 5.JAN.74 (fig.1). Siden har samlingen med få yngre undtagelser stået i stampe, og jeg regnede med, at jeg var nået tilbage til de aller tidligste private brevkort. Det blev indirekte bekræftet af, at bogen ”Danske Breve 1851-1979” som det tidligste kan vise et privat brevkort, der måske er fra 1873, men det kan også være senere. I årevis har jeg siden gennemsøgt utallige auktionskataloger for at finde tidlige private brevkort og helst brevkort frankeret med 2 skilling (AFA 16). Det er næsten umuligt, og min samling kunne kun opvise 2 stk. private brevkort med 2 skilling. Mange gange beskriver auktionskatalogerne disse brevkort som ”Tryksag ca. 1875 med 2 skilling”, men intet om det er på brev (kuvert) eller på brevkort. Måske er der et billede, der kan kaste lys over spørgsmålet, men for det meste må man gå til eftersyn eller rekvirere kopier. Ja, besværligt og med ringe udbytte. ”Nålen” Men så en dag finder man nålen Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 i høstakken. I H.J. Rasch katalog fra sidste efterår læser jeg: 1873. Brevkort fra Viborg til Nykøbing Falster med 2 skilling 5. tryk. Meget smukt kort. Mærket mangler hjørnetak. Kan det passe? Det er nok en fejl? Men der står jo ”brevkort” og ”2 skilling”, men 1873 det er nok forkert! Ja, jeg tror ikke meget på det, og bestiller en kopi af for- og bagside. Den kommer fluks fra Rasch, og den er go’ nok. Det er et brevkort (fig.2), selv om ”Brevkort” ikke er trykt på kortet, det brugte de private firmaer yderst sjældent i 1870’erne. Kortet er fra 1873, og årstallet er oven i købet trykt på bagsiden – ”den 26de Mai 1873” – eller måske er det tilføjet med et stempel. Man har vel ikke trykt et større antal brevkort med enslydende dato? Kortet måler 14,6x7,9 cm, lidt større end Postvæsenets helsagsbrevkort. Brevkortet fra Holst i Viborg er således – indtil nu – det tidligste danske private brevkort fremstillet jeg kender. Og hvorfor er det så vigtigt, at det er privatfremstillet? Tjah – ved nærmere eftertanke er det måske uden særlig betydning, men nu har det tema altså fanget min interesse. Hvis du har tidlige private brevkort i din samling, må du meget gerne sende en scanning til [email protected]. Fig. 2. Privat brevkort fra firmaet F. Holst i Viborg. Brevkortet er sendt som tryksag og frankeret med 2 skilling, der var taksten for tryksager landsporto i 1873. Det er sendt til P.D. Jørgensen i Nykøbing F., som på kortets bagside får oplyst, at priserne på Stålskovle er steget fra 13 til 14 Rd. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 47 UDSTILLINGER Flot udstilling i Vejle Vejle Frimærkeklub havde arrangeret en flot klubudstilling i DGI Huset i Vejle. For det første er det et godt sted, hvor der er nemt at komme til og fra, gode parkeringsforhold og rimelige priser. Dernæst var en en dejlig udstilling at være til. Her kunne både de gamle traditionelle eksponater med klassiske mærker og forsendelser beses, men der var også megen nytænkning, hvor den nyere filateli blev vist frem. Meget af denne nytænkning er Carl Jørgensens fortjeneste. Udstillingen var da også speciel ved, at der var ekstraordinært mange ude mellem samlingerne. Ikke mindst børn, da Vejles juniorklub deltog med en del eksponater. Internt mellem udstillerne var der helt klart gået konkurrence i eksponater med mere eller mindre lokalhistorisk indhold. Vi vil komme til at følge den kamp mellem flere kendte danske filatelister på fremtidens udstillinger. I alt besøgte godt 900 udstillingen over de to dage. Vejle havde skaffet mange ærespræmier og deltager præmi- Dommerne voterer. 48 Trængsel mellem rammerne. er, så der blev noget til de fleste udstillere, men selvfølgelig mest til de ”guldrandede”. Alle børnene fik flotte præmier for deres eksponater. Vejle havde aftalt bedømmelse med dommerne af disse eksponater, samt af de mere eksperimenterende klasser. Der blev uddelt seks guldmedaljer: Carsten Bjerg, Odense for Odenses Posthistorie, Finn Skriver Laursen, Horsens for Horsens Posthistorie 1700-1924, Hans Schønning, Århus for Kongelige Tjenestebreve til Ebeltoft Toldsted anno 1754-1811, Henning Rasmussen for Norge 1855 til 1888, Torben Hilberg, Århus med Landsudstillingen i Aarhus 1909 og Tom Lauridsen, Odense med Danmark og DWI’s tofarvede frimærker ”51 omv. serien”. Der var desuden en hel del handlende, der medbragte et godt udvalg, hvis man skal tage efter kødranden af købere ved skrankerne. Post Danmark, Norge, Island og Færøerne havde også salgsstande i hallen. Klubben selv havde gang i mange ting på deres klubstand. Der blev bl.a. solgt et nyt hæfte om Christian X 80 øre, DVD med Vejle Postkort og helsagskort om udstillingen fra Island. På standen kørte fortløbende en præsentation af postkort fra Vejle. Noget der altid karakteriserer Vejle Frimærkeklub er de mange positive hjælpere fra klubben. Altid er de i gang med praktiske ting, og om ikke andet kan man få en hyggesnak om tingene. Stor ros til Vejle for en inspirerende oplevelse en ellers iskold dag i februar 2011. Søren Chr. Jensen Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Så fik jeg besøgt klubudstilling i Vejle, det var en god lørdag, desværre måtte jeg undvære søndag, da der var andre gøremål. Det var rigtig rart at se 8 junioreksponater, nu venter jeg spændt på dommernes bedømmelser, men de kommer. Der var forskellige aktiviteter for børn og barnlige sjæle, her er det Peter der sætter frimærker op på en planche, Peter løste også SUDOKU sammen med andre børn, desuden var Peter i ”Ta’selv” badekarret. Da Peter var færdig blev det overtaget af Johannes, som her er på vej til at søge efter Dronningemærker. ”Minieksponatdag” i Brovst Efter en vellykket tur til Vejle vil jeg se frem til vores næste juniorarrangement, som er ”minieksponatdag” i Brovst. Til alle jer der er juniormedlemmer enten i en klub eller i Børne Frimærke Klubben vil jeg opfordre jer til at bede jeres klubleder om en indbydelse og dagsprogram mm. til denne dag. Alle klubber hjemmehørende nord for 56 grader Nord har fået indbydelse til denne dag, det foregår søndag 17. april 2011, kl. 8.00 – 16.00, i ”Brovsthallen”, Damengvej 2, 9460 Brovst. Her glæder vi os til at møde jer, tag Far og Mor med og også gerne søskende, der er aktiviteter til jer alle. Med venlig hilsen DFFs juniorudvalg Nelly Kristensen Nordia 2012 i Roskilde åben klasse, luftpost, tema, helsager, postkort, traditionel, revenue, litteratur og ungdom. Som altid vil der på Nordia udstillingen deltage eksponater fra Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland og USA (Scandinavia Collectors Club). Desuden vil der blive etableret en handlermesse, og både udstilling og handlermesse vil foregå i Roskilde Kongrescenter. Nordia 2012 har lavet en ny hjemmeside www.nordia2012. dk, hvor reglementet kan hentes, og snart vil der også være mulighed for at hente tilmeldingsblanketter her. Vi håber at se rigtig mange danske eksponater fra alle klasser, og naturligvis håber vi at se rigtig mange samlere og udstillere på selve udstillingen. Udstillingsudvalget I anledning af Kjøbenhavns Philatelist Klubs (KPKs) 125 års fødselsdag afholdes Nordia 2012 i Danmark den 2.-4. november 2012. Udstillingen vil dække alle udstillingsklasser: Posthistorie, Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 49 UDSTILLINGER Støt fremad mod 25 års jubilæumsudstilling i Ry Ry og Omegns Frimærkeklubs 25 års jubilæumsudstilling finder sted i Ry Hallerne, Thorsvej 32, 8680 Ry, den 1. og 2. september 2012. Ry og Omegns Frimærkeklub har modtaget mange positive tilkendegivelser på bulletin nr. 1 op mod vores jubilæumsudstilling. Det er inspirerende for arbejdet i jubilæumsudvalget. Vi har også fået opbakning fra nabo-frimærkeklubberne – herunder tilsagn om praktisk hjælp. På udstillingen bliver der plads til 5-6 handlerstande. Indtil videre er der accept fra 3 frimærkehandlere. Vi har også fået de første aftaler i hus mht. at skrive artikler til udstillingskataloget. Med denne bulletin vil vi opfordre frimærkesamlere til at komme ud af busken og melde sig med ideer og forslag til artikler – allerhelst artikler I skriver selv. Verdens største samling Himmelbjerg-postkort Under klubudstillingen vil der blive lejlighed til at se – eller gense – verdens største samling af Himmelbjerg-postkort. Da den sidst bliver vist i forbindelse med 125 året for åbningen af Himmelbjergtårnet, opnår den at komme i Guinness Book of World Records i år 2000. Denne gang vises samlingen med flere forskellige postkort end nogensinde før, så det er en rigtig ny rekord, der sættes. Også selv om Guinness Book of World Records ikke længere vil optage den. Bulletin nr. 2 I januar udkom bulletin nr. 2, hvori man kan læse om en artikel om Hjejlen samt udstillingens specialreglement. Anmeldelsesskemaer er også klar. Du kan på www.sfoj.dk se mere om vores klubudstilling i 2012. Arrangøradresse: Lilian BoyeHansen, Ilsøvej 10, 8680 Ry og e-mail [email protected] Med venlig hilsen Vagn Madsen, Formand for Ry og Omegns Frimærkeklub Gasolin-frimærke blev Årets Frimærke 2011 Nu er danskernes favoritfrimærke fundet. Vinderen af ”Frimærkevalg 2010” blev med hele 21,3 pct. af stemmerne frimærket med pladecoveret Gasolin’3. Selv samme pladecover vandt også lytterafstemningen på DR P4 i anledning af kanalens 50 års jubilæum, og blev derfor udgivet på frimærke. Andenpladsen, med 15,4 pct. af stemmerne, gik til frimærket ”Spørge-Jørgen” - det ene af årets EUROPAfrimærker med temaet ”børnebøger”. Frimærket viser et af motiverne fra børnebogen 50 Spørge-Jørgen (1944) med tekst af Kamma Laurents og tegninger af Robert Storm Petersen. Tredjepladsen gik til årets velgørenhedsfrimærke med overpris til fordel for Børnecancerfonden. Frimærket er tegnet af multikunstneren Flemming Quist Møller efter idé af Rune T. Kidde. Det populære Børnecancerfrimærke fik 14,4 pct. af stemmerne. - Afstemningen giver os et praj om, hvilke motiver og hvilken stil der er mest populær, og på den måde får vi inspiration til at gøre frimærkerne bedre hvert eneste år, fortæller Lene Reipuert, frimærkechef i Post Danmark. Læs mere om resultatet af afstemningen på frimaerkevalg.dk. TL Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Stadig plads til udstillere på HOFI 2011 Officielt udløb fristen for at tilmelde samlinger til årets store, nationale udstilling HOFI 2011 i september i Horsens den 1. marts. Men fortvivl ikke, for Horsens Filatelistklubs bestyrelse holder stadig døren åben. – Hvis vi får tilmeldingerne meget hurtigt, er der stadig plads, oplyser Niels Bundgaard, som er primus motor i arbejdet med den store udstilling. Medio februar var 200 rammer tilmeldt. – Vi skal gerne op på det dobbelte, siger Niels Bundgaard. Han er fortrøstningsfuld. Han ved, at flere medlemmer af Horsens Filatelistklub vil være med. – Andre skulle have resultaterne fra Vejlefrim 11 i februar på plads, inden de koblede sig på HOFI 2011, lyder det fra Niels Bundgaard. Udstillingsreglementet og tilmeldingsskemaer kan findes på udstillingens hjemmeside www. hofi2011.dk. Mange handlende HOFI 2011 bliver årets store, nationale udstilling. Horsens Filatelistklub er vært, fordi klubben i år kan fejre sit 100 års jubilæum. Udstillingen lørdag den 10. og søndag den 11. september finder sted i byens store sports– og kulturcenter Forum Horsens, hvor der dels er en stor hal til selve udstillingen, dels en hal, hvor handlerstande mv. vil blive samlet. Alle handlerstande er solgt. Derfor ligger det fast, at alle de nordiske postvæsener med undtagelse af Norge vil være repræsenteret. De handlende kommer fra Danmark, Norge, Sverige og Belgien. Eget frankeringsmærke I hus er også et tilsagn fra Post Danmark om, at udstillingen får sit eget frankeringsmærke. Med mærket kan kunstneren Michael Kvium, som voksede op og startede sin karriere i Horsens, for første gang bruges som frankering. Motivet bliver nemlig hans skulptur ”Double Blind”, som er opstillet på Horsens’ gågade, Søndergade. – Skulpturen er aflang og passer derfor perfekt med et frankeringsmærke, og heldigvis har både Michael Kvium og Horsens Folkeblad, som ejer skulpturen, sagt ja til, at vi kan afbilde den, oplyser Niels Bundgaard. Han og den øvrige bestyrelse for Horsens Filatelistklub knok- På HOFI 2011’s hjemmeside www.hofi2011.dk kan man løbende finde nyt om den store udstilling i Horsens. Her er også blevet plads til en række historier om byen på frimærker. Bl.a. kan man læse nærmere om radio- og fjernsynsfabrikken Arena, som i 1960’erne leverede fjernsyn til mange danske hjem – en historie, der i øvrigt også var med til at danne baggrund for tv-serien ”Krøniken”. ler i øjeblikket på fuld tryk med at få alt det praktiske på plads. – En national udstilling er en stor opgave, konstaterer han og tilføjer: – Desuden vil vi gerne sikre, at de mange, som tager turen til Horsens i weekenden 10.-11. september, får en rigtig god oplevelse. Chr. Rimestad Horsens Filatelistklub ENGELSKE KOLONIER SÆLGES ELLER BYTTES Kvalitetsmærker til rimelige priser. Privat samler. Salg: 20-30% af Stanley Gibbons katalogpriser, alt efter kvalitet. men der sælges kun gode mærker. Alle områder af BRITISH EMPIRE. www.frydstamps.com Jørn Frydensberg. Æbeløgade 27. 5400 Bogense. Tlf.: 63 81 50 56 - 51 76 49 18. Mail: [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 51 RUBRIKANNONCER Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til: [email protected]. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5 gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange! Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!! KØB Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling. Jeg søger bundter, partier, arkrester, samlinger og andet med tilknytning til denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261 1498 – email: [email protected] Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb eller bytte. Morten Sørensen [email protected] Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg, Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420 email: [email protected] Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www.faroestamps.dk. Kontakt på e-mail: [email protected] eller brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55, 4970 Rødby. Danske tjenestebrevkort søges. Kun brugte kort i flot kvalitet har interesse, gerne hele samlinger. Erik H. Hansen, Masten 50, 3070 Snekkersten. Tlf. 4922 4320. Email: erikhvidberg@ gmail.com Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada, Australien, Schweiz, evt. andre Euro lande købes kontant, eller byttes med postfrisk Danmark, Grønland, Færøerne, kilovare mm. Tlf. 6169 6972 - email: [email protected] Se hjemmesiden: www.jernbanemaerker.dk - jeg søger artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til min hjemmeside. Kan du hjælpe med en artikel? 52 Samleområde Frederikshavn: Postkort, mærkater, litteratur mm. Mit samleområde dækker ALT vedr. Frederikshavn og jeg er interesseret i Aalborg og Herning også. Jeg betaler altid hurtigt og kontant via bankoverførsel, PAYPAL, SWIFT/IBAN eller anden aftale. Send mig et brev, en mail eller ring. Kenneth Beirholm, Otto Sverdrupsvej 29, 9900 Frederikshavn. Mail: nordbo.kenneth.beirholm@ gmail.com England - fuldrandede AFA nr. 3 stemplet med pæne og tydelige Malteserkors på enkeltmærker eller breve søges! Send evt. scan og prisforslag til email: [email protected] - Kim Hansen, Nørregade 25, 8300 Odder. Tlf. 8654 3130 Danske, norske og grønlandske samlinger købes samt kartoteker, bundter og dødsboer. God pris betales. Petersen, Tlf. 3834 9345 Bordtennis (Pingpong, Tischtennis, Table tennis, Tenis de mesa) - frimærker (helst pænt stemplede), stempler, helsager og breve købes til motivsamling. F.eks. Kina miniark fra VM 1961 (Michel blok 7), men også billigere objekter (f.eks. nyere frankostempler). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: [email protected] Nordkorea 1946-1957 - frimærker, breve, helsager købes. Evt. udvalg modtages gerne. Send oplysninger tilbud mm. til Torben Pedersen, Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København N. Tlf. 3536 0554 - mail: torbenp@ firkant.net KGH-kort søges til nyt katalog - følgende KGH-kort købes: Nr. 82, 95, 164, 264, J5 og J11 (evt. flere J-kort efter J11). Der søges flere kort efter mankoliste, men disse er de vigtigste - sort/hvide kort af ældre årgang i udvalg. Alt sammen kun KGH-kort. Send evt. scanning til leosteffensen@ yahoo.dk eller brev til Leo Faber Steffensen, Fejøvænget 34, 8381 Tilst. Vesterby udslebet stjernestempel på forsendelse søges. Det skal være stemplet med tyk inderring anvendt 1929-1934 - Arne Fredens 6612 1049 Postkort, breve, helsager, bøger, blade, aviser og jernbanepapirer fra Hadsten og Lerbjerg (Lerberg). Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten), Ødum, Selling og VoldumBramstrup-Rud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt Svendsen, Holkjærvej 3, 8370 Hadsten. Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller e-mail: kurtvilly@svendsen. mail.dk Søges: julemærker fra USA 19071919 (Røde Kors) ubrugte, single, ark/arkrester og/eller på forsendelser. Finn Malm, mail: [email protected]. dk - tlf. 2144 6481 Rumænien, klassiske udgaver, samt bedre objekter op til 1960 købes. Finn Degn, Lindbjerg 20, 6200 Aabenraa, 7462 8533. finn_degn@ privat.dk Søges: Kreis Tondern/Tønder amt. Posthistorisk materiale fra 1. verdenskrig. Breve - forsendelser - dokumentation. Zeppelinbasen - censur - feltpost. Afstemningsperioden. Køb/ bytte. Erik Nicolaisen, Genforeningsvej 2, Visby, 6261 Bredebro. Tlf. 7478 3538, E-mail: erik.nicolaisen@mail. tele.dk Frimærkepenge - frimærkepenge søges til min samling. Jeg synes det et vigtigt levn fra krigens tid og ønsker at købe ovennævnte for videre bevarelse. Stor mængde dubletter haves for evt. bytte. Pia Graversen. Tlf. 2213 0871 - [email protected] Frankeringsetiketter stemplet købes. Vandmøller med små værdital og andre efter mankoliste (sendes) 5-50 kr. pr. stk. efter kvalitet og sjældenhed. A. Quist Christensen. Email: aquist@ mail.dk eller tlf. 8622 1323 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Panama Kanalzone søger flg. Michel nr. stemplet: 8-36-37-44-70C-73C108-161D-161E evt. bytte med andre mærker derfra. Carl Chr. Schweder, Bakken 6, Guderup, 6430 Nordborg. Tlf. 7445 8202 AFA 283 med bombe på forsendelser købes. Et tilbud med scan til mail: [email protected] - Evald Jensen - tlf. 2073 7315 Grønland købes - helark øvre marginal 1341 - firblok øvre marginal 655. Poul-Anker Johansen, 2066 4009 DVI porto 1-4 søges. Alt fra enkeltmærker til arkdele og breve kan have interesse. Køb, Bytte, lån/gode scan til studiebrug og udveksling af viden. Lars Dreyer, Nordfeldparken 34, 9400 Nørresundby. Tlf. 2386 9425. Mail: [email protected] Filsø i Vestjylland - posthistorisk og andet materiale, der illustrerer udviklingen fra natur til landbrug tilbage til natur søges. Fx. vedr. maleren Johs. Larsens ophold på Henne Kirkeby Kro, transport af varer til/fra Filsø Avslgård eller tyskernes lejr på Filsø Avlsgård under 2. verndenskrig. Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: [email protected] Bedre pr. stempler søges efter mankoliste køb eller bytte - hvis du skulle være interesseret i bytte, mail evt. ønsker til: [email protected] Hjemstavn Svebølle - jeg søger forsendelser til og fra Svebølle. Brevklip fra Svebølle, frankostempler, mærkater mm. Jeg har kun interesse for god kvalitet. Send gerne en email evt. med et scan til [email protected] - Andreas Johansen, tlf. 6616 8806 Søger Danmark AFA 234 - 5 øre grøn LUX stemplet. Ole Lund-Sørensen, Gøngesletten 28, 2950 Vedbæk. Tlf. 4589 0919 Bro I stempler anvendt på stålstiksmærker (stemplet med lodrette streger). Klaus Hansen. 56@hansen. mail.dk Kina, Michel nr. 885, 889, 906, 999, 1001, 1002, 1003, 1014, 1070, 1071, 1077 købes postfrisk uhængslet. Torben Pedersen, Tjørnegade 5, 02 tv, 2200 København N. Tlf. 3536 0554. Email: [email protected] Norsk postuniformlue fra begynndelsen av 1970årene (brungrå farge) ønskes kjøpt. Emblem til samme (metall) ønskes kjøpt. Bandolær til samme, ønskes kjøpt. Kjell Staalberg. Karl Johansgt. 2, N-1706 Sarpsborg, Norge. Tlf. ++4769149275 mob. 41547736 - [email protected] Købes: pæne forsendelser afstemplet: København Str. Klaus Hansen. 56@ hansen.mail.dk Købes: breve og forsendelser fra Grenaa og underlagte posthuse. Skal være fra før 1900. Send venligst en mail med kopi eller ring mig op. mail@ eriksorensen.dk - tlf. 8632 5256. Se mit samleområde på www.eriksorensen.dk - Erik Sørensen, Hasselbakken 63, 8500 Grenå Til cirkussamling (De fleste er europamærker fra 2002) Albanien AFA 2915-17, 3105, Bulgarien 4439-40, Estland 466, Hviderusland 42829, Kroatien 686-87, Letland 572, Lituaen 789, Makedonien 258-59, Moldavien 481, Polen 2865, Slovakiet 405, Tjekkiet 318, Tyrkiet 3129. M. Meisner, 3860 1847 Søges: klassisk Mexico - Hidalgo utakket 1856-1861 - Michel 1-13 - enkeltmærker eller breve. Kun med distriktspåtryk. Ib Krarup Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød. Tlf. 40 789 003 mail: [email protected] Til cirkussamling (de fleste er europamærker fra 2002) Guernsey AFA 93544, Jersey 1009-10, Monaco 2331, 2399, 2434,2574, 2603-4, 2639, 2721, Portugal 2570, San Marino 1979-80, Schweiz 1776-77, Øen Man 992-96. M.Meisner, 3860 1847 Købes Danmark AFA 1221-53-60-82, 1344-45-1412-31-37-38-73-83-8687, 1506-11-14-15-47-58-59. Alle mærker skal være rundstemplet eller pænt hjørnestempel. Alt andet er uønsket. Tlf. 3022 3830 Grønland AFA nr. 17x postfrisk med attest uden anmærkninger søge. Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk SALG Frimærkemateriale/postkort mm. fra hele verden til salg på www.cambofil. dk - over 7.000 objekter. England og kolonier (1937-2005 postfrisk). Gratis prisliste med mere end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310 Tranbjerg Grønland før 1998 - mærker/brugsbreve/M-blokke/FDC/stempler - til markedets billigste priser. Forlag prisliste. På www.groenphila.dk er nye månedlige tilbud (også Danmark og Færøerne). Grønphila, Nordmarken 21, 9310 Vodskov Fyns Frimærke Service blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet, gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra vores adresse (efter forudgående aftale). På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.: • Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge • Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort • Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden. Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse. Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 53 www.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 WWW.safe-album.dk - Internet shop også med frimærker eller bestil gratis katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30, SE-25223 Helsingborg. Email: [email protected] Mine hollandske dubletter sælges: stemplet: AFA -70%, ustemplet m. hængsel før 1940: AFA - 65%, ustemplet m. hængsel efter 1940 AFA - 80%. Send mancoliste til Erik Vermeij, Adelgade 102A, 8660 Skanderborg. Tlf. 8652 3067. vermeij@ post8.tele.dk Julemærker – Danmark, Færøerne og Grønland sælges. Helark og enkelte. Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400 Herning. Tlf. 9720 957 Det gamle Postkontor, Østergade 37, 7500 Holstebro. Salg af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark – Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra DK m/Det gamle Postkontors kuvert og særstempel. Skriv eller ring til Finn Hansen, tlf. 9741 2042 Sæt og enkeltmærker til fordelagtige priser fra mange områder. Få en liste. Skuvanes, Lærkevænget 16, 9430 Vadum. Email: [email protected] Odder Frimærkehandel - besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud fra de skandinaviske lande. Mød os på www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel, Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf. 8654 4908 Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra Aden til Øvre Volta. Bed om lister over de lande du vil supplere. K-ESvensson, P.O.Hallmanns Gata 17, S-11269 Stockholm. Email: karl-erik. [email protected] Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så der er noget for enhver smag. Kontakt dubletcirkulationen v. Frank Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@ esenet.dk og aftal nærmere - få noget mere liv på klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest Julemærker - Danmark, Grønland, Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt hæfter også utakkede og skalatryk. AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665 Motivliste gratis: Fugle, dyr, Europa Cept, Nobel, Røde Kors, svampe, blomster, orkideer, skibe, biler, tog, OL, VM i fodbold, malerier, musik, luftfart, rumfart. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Tlf. +4795050044 [email protected] www.follefrimerkehandel.com Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg. Besøg min ”butik”: www.delcampe. net/stores/hagagard Ny kilovare: Sverige 400g dkr. 200, Norden med mærker fra alle lande og Grønland, Island, Færøerne og Åland 200g dkr. 150. Portofrit. Dansk giro 223 1298. Rolf Norling, Burvägen 5, SE-96139 Boden. Prisliste gratis. Epost: [email protected] In-po frimærker - nu også salg over nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629 3675 Verdenssamling udstykkes og sælges billigt. (kun 3 SEK pr Michel euro) Bestil en liste over de lande, hvor du mangler noget. K-E Svensson, P.O.Hallmans Gata 17, S-112 69 Stockholm. Email: [email protected] www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden samt motiver Engelske kolonier Alle områder. Priser, ca. 20-30% af Stanley Gibbons. Hjemmeside: www.frydstamps.com Jens Frydensberg, Æbeløgade 27, 5400 Bogense. Mail: frydstamps@ gmail.com - mobil 5176 4918. 80 Motiver/temaer: Arkæologi, biler, blomster, dyr, idræt, skibe, fisk, fly, fodbold, læger, musik, sommerfugle, fugle, golf, mønter, hunde, tog, insekter, katte, olympiade, rumfart, spejderbevægelse, sejlskibe, sport, svampe WWF, Xmas mm. Kun SEK 3 pr. michel euro. Bed om lister. K-E Svensson, P.O.Hallmans Gata 17, S112 69 Stockholm. Email: [email protected] Færøske årsmapper, årgang 19771998, komplet. Nogle af dem er goså med julemærkehelark. Katalogværdi 5290 - til salg for 1400 kr. Tlf. 2674 7474 - email: tv-manden@besked. com Danske årsmapper 1969-1982. Grønland: årsmapper 1977-1988. Helark Chr. X u.nr - 655 Andre ark: 1653-1850-1925-2029-2045-20612063-2066-2067-2069-2070-L249. G003-005-013-016-021-027-039 samt stor indstiksbog med masser af stemplet højværdi. Tilbud ønskes. Ole Lund. 4589 0919 Anvisningssalget ”Den lille gule” er på banen igen. Der er kommet mange luksuslots, frimærker, breve, postkort og meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 12,50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www.anvisningssalg.dk Alle mine dubletter fra Hong Kong sælges. Kig ind på min side og se om der er noget du kan bruge! Ud over Hong Kong vil der komme meget andet. www.arne-christiansen.dk/shop Tlf. 2365 5218 eller 2730Herlev/ 2730 Hrtb Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: www.roskildeonline.com Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418 [email protected] 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 RA-Frimærker - se de mange gode tilbud på vores hjemmeside www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os på tlf. 6618 7100 www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske, udenlandske, stemplede, postfriske, ustemplede, breve, FDC, hæfter og mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med AFA nummer og mange med billede. Email: [email protected] Mine dubletter - Ungarn og Tjekkoslovakiet stemplet - sælges 20-25% af AFAværdi. Jørgen Pedersen, Plantagevej 21, Rønbjerg, 7800 Skive. Tlf. 9753 4003 Grønland før 1998 - mærker/miniark/hæfter/M-blokke/julemærker/ FDC/stempler/adressekort/brugsbreve hvor stempelønsker opfyldes - til markedets billigste priser. Forlang prisliste. På www.groenphila.dk er hver anden måned i sæsonen nye tilbud (også DK og FÆ). Grønphila, Nordmarken 21, 9310 Vodskov Frimærker fra Liechtenstein sælges postfrisk - ustemplet eller stemplet, - henvendelse jgakea@andersen. mail.dk Vatikanet postfrisk - 7 miniark og 727 frimærker alle i hele serier - AFA 5984 kr. sælges for 475 kr. Tlf 2365 5218 Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 252 lande, ca. 35.000 forskellige udgaver (kun 3 sek pr. Micehleuro) Fra Aden til Øvre Volta. Be om lister fra de lande du vil supplere. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, SE112 69 Stockholm. Email: karl-erik. [email protected] Ny kilovare: Sverige 400g 200 dkr. Nordenkilovare 200g 150 dkr. portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling, Garvereg 3C, SE-96135 Boden. Email: [email protected] Motiver: arkæologi, biler, blomster, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold, atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner, kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors, spejder, sejlads, svømning, snegle, sport, teater, uniformer, våbenskjold m.fl. 32.000 forskellige udgaver, 92 motivområder. Be om lister billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm Til anvisningssalget ”Den lille gule” er der kommet gode indleveringer med flotte stempler, gode varianter, en del forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 12.50 kr. til Bent Busch, Jyllignevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www. anvisningssalg.dk 2 lindner album vatteret 1989-1995 og 1995-2000 m/klemlommer aftrykt i farver (102b) u/mærker. Tyskland. Albummene er nye - kr. 450. Birch 2241 2406 Rodekasser - stort parti frimærker realiseres i spændende rodekasser til bundpriser! Mini kr. 500 - Maxi kr. 1.495. Dugfriske kilovarer: Ny Færøerne 50g 245.- Schweiz tillægsmærker 100g 225,- Schweiz billedmærker 200g 325.- Liechtenstein 100g 395.Island 100g 265.- Weibel Frimærker, Fredensgade 20, 8100 Århus C. Tlf. 8612 0755 - giro 654-1194 Stort frimærkeloppemarked. Kom og byd på samlinger, plancher, breve, postkort, rodekasser, mønter, og andre samlerting - på adressen - i uge 16 - F.Hansen, Blåbærvej 160, Hjallese, 5260 Odense S. (tæt ved motorvejen - afkørsel 50). Desuden kan salgsliste tilsendes gratis. Tlf. 6612 0266 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Våbentype 1896-1905 opsat i 64siders indstiksbog afhændes samlet. Mærkerne er opsat i AFA-nr. orden og ikke-katalogiserede er markeret/beskrevet oppefra og ned over mærket. Katalogværdi ca. 90.000 uden evt. stempler. Pris kr. 9.000. Arne H. Bjerg, Skanderupgade 8, 01, 8660 Skanderborg - tlf. 8652 3154 - enra@ post10.tele.dk Hongkong samling postfriske i perioden 1997 til 2010 - 189 miniark 583 frimærker sælges for kr. 1900 - tlf. 2365 5218 Grønlandske årsmapper sælges til frimærkernes pålydende minus 10% Henv. Kurt E. Kristensen, Fjordglimt 5, 7100 Vejle. Tlf. 7582 9651 2 Lindner album Tyskland komplet m/postfriske mærker i klemlommer i farver 1980-1990 og 1991-2000 + 1 album Berlin 1980-1990. Al er i kassetter og nyt. Kr. 2.800. Birch 2241 2406 Breve anbef, pænt stf. nyere AFA 756 (5*160) 793 - 817 - 874 - 956 (8*375) 1002 - 1032 (3*500) - 1040 - 1073 - 1106 samt flere andre. Kaj Jensen, Birmavej 18, 2300 - email: [email protected] Danske postfriske årsmapper, særhæfter, marginalnumre, helark, souvenirmapper mv. sælges til AFA 25% dog minimum pålydende. Preben Jørgensen, Ålholmvej 40, 2500 Valby. Tlf. 3879 1077. Email: scanshow@ email.dk Internationales Jahr des Kinders. Pestalozzi Kinder und Jugenddorf Wahlwies offizielles Album des ersten Deutschen Kinderdorfes Zum. Kr. 300. Birch - 2241 2406 Svenske par, hæfter, blokke, miniark, løse mærker stp. **. Årssæt Norden også hæfter. blokke, Åland stp. **. Skriv mankoliste til: Bertil Malm, Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem, Sverige 55 Frimærketilbud Danmark 2 Rbs, Thiele, AFA 2b, stemplet kat.not. 10.000 kun 5.495,- inkl. attest. Grønland Amerikanerudgaven AFA 8-16 postfrisk kat.not. 2400 kun 995.Postfrisk Island AFA 125-140 kat.not. 6.000 kun 2.295.- Weibel Frimærker, Fredensgade 20, 8100 Århus C. Tlf. 8612 0755. Giro 654-1194 Island - årsmappe 2008 kr. 270. Portofrit ved forudbetaling. Tlf. 3022 3830 Motivmærker: fugle, sommerfugle, blomster, fly, sportsmotiver, frimærker på frimærker, akvariefisk, hunde og heste. Billigst mulig fremsendelsesomk. + 1 kr. pr. stk. Knud Vestergaard, Østre Alle 10, 8970 Havndal. Tlf. 8647 0384 Færø klip. 100 forskellige + 1 miniark med nyheder og højværdier. Pris 148 kr. Sendes portofrit mod forudbetaling, check eller netbank. reg. 4770 nr. 4772 381697. Henning Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg. BYTTE Bytte: parstykker (2 ens mærker) samler Danmark og Spanien - har til bytte: Sverige og Norge. Ebbe Nielsen, Langenæs Alle 22, 6.tv., 8000 Århus C. Bytte: Bro og Pr.stempler på afklip og lidt stjernestempler haves. Ønsker pr. stempler på forsendelser. Olaf Bach Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6, 8500 Grenå, tlf. 8632 3964 Søges: nyt stemplet og postfrisk DK. Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Finland. Arne Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring - tlf. 7580 1664 Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags mærker fra hele verden. England dog med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken 109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf. 5627 5508. Email: hanna.jan@mail. tele.dk Søger førsteudgaver fra hele verden - har bombestærkt byttemateriale (fra 2RBS Ferslew til meget andet). Kun topkvalitet mod topkvalitet. Venligst skriv først. Allan Brink, Paseo del Hontanar, 1 - viv. 117. E-28223 Pozuelo, Spanien. Email: allanbrink@ telefonica.net Jeg søger nogle at bytte lokale juleark med. Juleark Danmark, Grønland, Færøerne i ark, 4blokke, enkeltmærker, postfrisk/stemplet. Jørgen Rasmussen, Danevej 44, 9900 Skagen, Tlf. 9844 5392 56 Australske stater og Australien 1850-1940. Stemplet materiale søges og tilbydes. Forskellige farvenuancer, taknings- og vandmærkevarianter og pos. bestemte pladefejl. Desuden SPECIMEN-overtryk, officielle perforeringer og - overtryk samt nummerstempler mv. Har en del dubletter bl.a. i pos.-bestemte King George V-varianter. Samler efter Stanley Gibbons og ACSC fra Brusden White. Ring eller mail inden du sender noget. 5570 0548 [email protected] - Henning Møller, Borupvej 7, 4700 Næstved. Send op til 300 AFA kr. vesteuropæiske frimærker som max er 10 år gamle (max 2 ens) Modtag samme katalogværdi svenske frimærker mit valg som max er 7 år gamle. Leo Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg. Opfrankerede helsager - brevkort fra før 1910 fra Vesteuropa, Afrika og Asien søges. Haves: frimærker (klassisk) DK, DDR, BDR oma. samt breve fra mange lande. Ingolf Thorup, Havnen 55c, 7620 Lemvig - mail: [email protected] Søges: postfrisk Danmark. Gives postfrisk Grønland og Færøerne. Leif B. Mortensen, Parkalle 55, Tarm. Email: [email protected] Gamle samlinger udstykkes: udvalg eller efter mankoliste. Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland, Estland, Rumænien, mm. Byttes gerne med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke mm. eller bundter eller andet overskudsmateriale. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: [email protected] Da jeg har samlet Danica (Danmarks historie på udenlandsk filatelistisk materiale) i snart 25 år vil jeg gennem denne efterlysning komme i forbindelse med andre Danica-samlere for evt. bytte og for at få nye ideer. Finn Nielsen, Närlundavägen 8H, SE-25275 Helsingborg. Tlf. 0046 4228 1442 -email: [email protected] Søger danske stp. julemærker, enkelte fra de sidste 5 år samt lokale julemærker, gamle såvel som nye 0/** (ikke ark) - kan bytte med samme + stp. friærker fra Norden. Lis Neilsen, Bakketoppen 5, 4571 Grevinge. Møbelhandler tilbyder møbler af høj kvalitet, heruner otiummøbler mod hel eller delvis betaling i frimærkesamling. Jeg samler bredt. Send dit byttetilbud til: M. Høyer, Ulriksdalvej 25, 8800 Viborg. Send fuglemærker og få dem byttet til Danmark, England, Irland, fugle eller evt. andet jeg kan klare. Kvalitet gengældes. Jørn Steen, Engesgaardsvej 114, 9490 Pandrup. 9824 6305 Parantesstempler på forsendelser haves, ønsker pr. stempler på forsendelser. Olaf Bech Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6, 8500 Grenå. Tlf. 8632 3964 Bytter disse firblokke alle med fint stempel. Haves: AFA 283, 304, 332, 390, 419, 421F, 422F, 469, 472, 591, 613, 971. Værdi AFA 268. Kan bruge flere enkelte fra Danmark. Rignog sprøg. Thorfinn Aaes, Kirkevej 9, Guderup, 6430 Nordborg. Tlf. 7445 8647 Søger stjernestempler og udslebne nr.stempler. Kan give i bytte: Danmark, Grønland og Færøerne, Island og Norge. Stpl. og ustplt. Skriv til mig så bytter vi. Vagn Hegelund, Vestergade 10, 4640 Faxe. 5671 4023 IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange flere medlemmer. Slip for at sende udvalgshæfter videre og betal kun porto for de mærker du udtager. Se nærmere på www.bytteringen.dk. I denne måned kan navnet guest og koden guest give adgang til medlemssiderne. Byttekontakt søges: jeg søger Sverige, Finland og Rusland. Har DDR og Frankrig. Rene Sørensen, Smedegade 6, 2., 8700 Horsens. 3 stk ubrugte checks, 3 stk. præmiekvitteringer Baltica, 1 stk gammelt erotisk spillekort ca. 1910/20 Berlin. 50 kr. evt. byttes med andet. Jørgen Rasmussen, Danevej 44, 9990 Skagen. tlf. 9844 5392 LITTERATUR Jeg søger Spejderkatalog udgivet af forlaget Domfil. Gitte Thomsen, Email: [email protected] Vi har endnu få eksemplarer af Elsted-Lystrup Frimærkeklubs 25års jubilæumskatalog. De kan købes hos klubbens kasserer Henning Mikkelsen, Lille Elstedvej 28, 8520 Lystrup. Email: [email protected]. Pris inkl. porto kr. 50 PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2009 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno Nørdam og Anne Lise Chor Kan du bruge Hobro Frimærkeklubs udstillingskatalog FYRKAT 89, kan du få det tilsendt ved at betale portoen 20 kr.. Der er rigtigt mange gode artikler af bl.a. Anker Blåbjerg, Frode Vesterby Knudsen og Curt Hosny mfl. - [email protected] Europas Fugle på Europas Frimærker, 6. udgave udkommer i løbet af foråret. Steen Clausen, Skolevej 11, 2600 Glostrup - steen-clausen@ teliamail.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Julemærkekatalog søges. Årgang underordnet. Kan til gengæld give frimærker fra Sverige, Norge, Irland. Børge Jensen, Borødvej 20, 4180 Sorø - 5783 4512 Ny perfinsprisliste 6/3 2008. 30 kr. inkl. porto. Bank 0978 giro 60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV. POSTKORT Købes: gamle s/h postkort med motiver fra den gamle 7830 Vinderup kommune omfattende: VinderupEjsing-Hanbjerg-Ryde-Herrup-Sevel. Helst postsendte i god stand med tydelig stempel. Sv.Aa. Faarkrog - tlf. 9744 2014 - email: [email protected] Købes: postkort, billeder, litteratur, effekter fra Frederikshavn og omegn. F.eks. Hirtsholmene, Understed, Gærum, Elling, Ravnshøj, Kvissel. Email: nordbo.kenneth.beirholm@ gmail.com Breve/postkort - jeg har sat ca. 300 op i den blå avis. kik under postkort. Kontakt mig på 4073 9380 eller mail: [email protected] Søges: postkort med skibe: Argentinean Reefer - Ann Lise Tholstrup - Lily Nielsen - Frida Dan - Laura Mærsk Lars Mærsk - Evelyn Mærsk - Janecke Mærsk. John Jørgensen. Tlf. 2162 9808. Email: [email protected] Norge - jeg køber alle typer gamle norske postkort - har også mange bedre danske byttekort - Kjell Aasum, Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge - [email protected] Postkort søges: fra Løgstør, Klim, Fjerritslev, Svinkløv, Skovsgaard, Tranum, Brovst, Halvrimmen, Arentsminde, Pandrup, Bulbjerg, Birkelse, Vesløs, Slettestrand, Aabybro, Blokhus, Gjøl,. Bjørn Nørskou, Postboks 10, 9460 Brovst. Tlf. 9823 1775 Købes: ældre s/h postkort med motiver af danske jernbanestationer og/eller tog. I bytte kan evt. tilbydes andre gamle postkort eller stemplede frimærker fra DK, ISL og Berlin. Finn Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700 Esbjerg. Tlf. 7513 0490. Email: fich@ esenet.dk Postkort Fuglebjerg og omegn. Vestsjælland samt motiver hele Danmark: møller, fyrtårn, spejder, skibe, julekort. Kort fra Norge, Sverige, Finland har også interesse. Køb eller bytte, reelle priser. Enkelte kort eller små eller større partier, hele samlinger. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@ stofanet.dk Hadsten Postkontor - postkort fra 1908 med postbudene/assistenterne stående foran postkontoret søges. Kortet skulle være udgivet af ”Flensborger lager Hadsten”. toke.norby@ norbyhus.dk - 8618 8686 Postkort fra Svebølle (ved Kalundborg), Gl. Svebølle, Viskinge, Viskinde, Løjtved, Bregninge, Højbjerg, Jordløse og naturligvis nærmeste opland søges. Send gerne en email med et scan til [email protected] - Andreas Johansen, tlf. 6616 8806 Postkort fra Amager købes: Amagerbro-Sundby-Islands Brygge-KastrupTaarnby-Tømmerup-Ullerup-ViberupKongelunden-Store Magleby-Dragør. Posthistorie fra Amager søges også. Jørgen Aamund - aamund-amager@ mail.dk - tlf. 6126 5175 Postkort søges fra Vejle Nordbanegård, Haraldskjær Fabrik, Skibet, Vingsted, Limskov, Bindeballe, Randbøl, Vandet, Løvlund, Grindsted. Henrik Andersen, Toftumvej 11, 7080 Børkop. Mobil 6186 8857 - email: [email protected] Postkort fra Odense, Bellinge, Kratholm, Århus (kyst og skov). Postkort med øl og bryggerier. Carsten Fladmose Madsen. Tlf. 8621 3747 - email: [email protected] Købes: Kerteminde og omegn inkl. Odense-Kerteminde-Martofte jernbanen. Send gerne mail til khj@khj. dk for nærmere aftale. Karsten Hom Jensen Bliv medlem af Dansk Postkortsamler Klub - klik ind på www.postkortklubben.dk og se hvad foreningen foretager sig. Der er indmeldelsesblanket. Klubben er medlem af DFF Mystamps.dk Danmark, Norden, Europa SAMLER UDSTYKKER sine samlinger online Enkeltmærker/sæt, breve, stempler, pladede mærker og spændende lots Alt med foto Interessante priser NYT hele tiden GRATIS NYHEDSBREV Mystamps.dk Kig hellere forbi en gang for meget end en gang for lidt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 57 BYTTEDAGE 19/3 - Byttedag for DPHS i Odense Så har vi fastsat datoen for generalforsamling 2011 og „Posthistorisk Dag“. Det bliver lørdag den 19/3 2011 på Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, Odense (få hundrede meter fra Odense Banegård). Reserver allerede dagen i kalenderen nu, så du kan deltage i årets hyggelige posthistoriske arrangement. Dagens program vil blive bragt i PHT og på hjemmesiden, men vil naturligvis indeholde vores sædvanlige hyggelige byttedag, årets generalforsamling, et posthistorisk foredrag og den efterfølgende fælles spisning. 20/3 - En af Danmarks største Frimærke og Mønt dage. Odder Filatelistklub afholder atter byttedag i Hou-Hallen, Skolegade 65, Hou. Det foregår søndag den 20. marts 2011, kl. 10 - 16. Der vil være gratis ta´selv bord, med flere tusinde frimærker. Skanfil Danmark vil vurdere frimærker, breve og postkort og tager imod evt. indlevering til kommende auktion. Der er tilsagn fra følgende 7 mønt- og frimærkehandlere, Fyns Frimærke Service, Gafrisca, Odder Frimærkehandel, RA Frimærker, Leni Frimærker, INPO Frimærke- og Møntartikler, Christmas Seal Carrier, samt ca. 58 40 kræmmere fra hele landet. Vi har i år også fået tilsagn fra Julemærkemarchen, der deltager med en informationsstand. Evt. ledige kræmmerborde kan bestilles på tlf. 8654 1694. Der vil også være borde, hvor der kan byttes frimærker. Alle bytteborde er gratis. I løbet af dagen vil der blive solgt amerikansk lotteri, med gode præmier fra byens handlende. Desuden vil der være eftersyn til Odder Filatelistklubs anvisningssalg den 22. marts 2011, som det vil være mulig at afgive skriftligt bud til. Deltag også i årets konkurrence, hvor præmien er frimærketilbehør. Denne byttedags konkurrence er: Hvad vejer sækken ? Hou-Hallens Cafeteria vil også i år kunne stille alles sult og tørst til rimelige priser. Der er gratis adgang. 26/3 - Byttedag i Viborg Det er efterhånden blevet en god tradition, at Viborg Filatelistklub holder byttedag den sidste lørdag i marts måned. Traditionen tro sker det i de gode lyse lokaler i Kasernehallen, Tingvej 17 fra klokken 10 – 15. Vi kan allerede nu melde om næsten udsolgt af stande. Mange krejlere og handlende genbestilte allerede ved byttedagen i år en stand til den 26. marts 2011. Vores kasserer oplyser dog, at hvis man er hurtig, så kan det endnu lade sig gøre at få en stand. Ved sidste byttedag var mange bytteborde optaget. Bestyrelsen har derfor besluttet at udvide antallet af bytteborde til den kommende byttedag. Som sædvanlig vil vores store tombola være på plads, ligesom det populære ”ta’ selv” bord med mange mærker med mulighed for gode fund vil være at finde i lokalet. Skulle sulten melde sig, er det muligt at købe kaffe og brød m.v. hele dagen i vores lille cafette. Som sædvanligt er der gratis adgang til vores byttedag. Klubben gør meget ud af annonceringen omkring arrangementet. Det bliver nævnt i Radio Viborg, Radio/Midtvest samt annonceret i det lokale ugeblad. Ligeledes bliver der sendt breve rundt til vore naboforeninger og ophængt opslag på strategisk vigtige steder i byen. Bestilling af borde kan ske til klubbens kasserer Svend Aage Jensen, tlf. 8662 5395. 27/3 - Bytte- og børsdag i Nyborg Søndag d. 27. marts afholder Nyborg Filatelist Klub en ekstra bytte- og børsdag i „Borgerforeningens Hus“ i Nørrevoldgade i Nyborg. Der er indkommet nye indleveringer med alskens forskelligheder og der bliver spændende rodekasser. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 2/4 2011 – Byttedag med anvisningssalg i Esbjerg. Frimærkeklubben Sydvest Esbjerg afholder byttedag med anvisningssalg den 2/4 2011 i mødestedet, Sædding centret, Tarphagevej, 6710 Esbjerg V. Lokalerne er åbne fra kl. 9.00 til 16.00. Anvisningssalg kl. 13.00 eftersyn 11.45 til 12.45. Der er flere bytteborde i lokalet og 4 kræmmere. Der vil i løbet af marts måned komme billeder af en del af materialet til anvisningssalget på vores hjemmeside www.sydvestesbjerg.dk Anvisningslister kan bestilles hos Allan Jacobsen tlf. 75 15 04 19 eller mail jagtfam@ anarki.dk. Kaffe, the, sodavand og brød kan købes. I Sædding Centrets cafeteria kan man også købe en let anretning. Gratis entre. 3/4 2011 - Samlermesse i Nykøbing Falster Søndag d. 3. april afholder Nykøbing Falster Frimærkeklub igen „Danmarks største samlermesse 2011“ i Nykøbing Falster Hallerne fra kl. 10 til 16. Gennem mange år har Nellemanns Frimærker, FB-NET. DK v. Theis Jørgensen og Christmas Seal Carrier trofast mødt op på dagen. Derudover har mange private haft deres faste stand i Hallerne, så gæsterne har kunnet finde dem, til gensidig glæde. Der vil ialt være 70 stande og handlerborde, fordelt i begge haller. Skanfil Danmark AS vil være repræsenteret med en stand, hvor man kan få vurderet sine frimærker, breve og postkort. Indlevering af materiale til kommende auktioner modtages gerne. Dette gælder også andre samlerelaterede ting. POSTCARDENMARK v. Palle H. Petersen og Kirsten Andersen udstiller deres seneste fund ag gamle Nykøbing Falster kort, samt pengekort, flyvemaskiner og farverige kunstnerkort. Der vil også være gamle receptkuverter fra omkring år 1900 samt spændende CDV og kabinetfotos fra perioden 1850 til 1910. Udover frimærker, breve og postkort vil der være stande med mønter, antikviteter, bøger og tegneserier, militaria, legetøj etc. Så der er mange muligheder! Samlermessen trækker årligt handlere, samlere og gæster fra hele landet samt fra Tyskland og Sverige. Så der er en livlig handel ved bordene i begge haller. Der vil også være bytteborde, hvor man frit kan sætte sig og bytte/handle inden for et begrænset område. Ønsker man et handlerbord, så kontakt os. Nykøbing Falster hallerne ligger centralt placeret i byen, Nørre Boulevard 4A, tæt på stationen og med særdeles gode parkeringsforhold. Hallens restaurant og cafeteria vil være åbent, så der er mulighed for morgencomplet samt buffet til middag, alt til rimelige priser. Entre til „Samlermessen“ kun 20 kr. Vi ses 3. april. Nykøbing Falster Frimærkeklub. www.nyk-frim.dk 10/4-2011 Byttedag i Faaborg Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 10. april 2011 i Aulaen på Faaborg Sundskole, der er beliggende ved Fåborg Hallen, Sundvænget 9, Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved hallen. Byttemødet er fra kl. 10 til 15, der vil være flere frimærkehandlere og 1 mønthandler. Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden Arne Larsen på telf. 6261 9834 og koster kr. 50,- inkl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da mange af de 50 kræmmerborde blev genbestilt ved byttemødet i 2010. Ud over bytning af frimærker vil der være rig lejlighed til bytte af postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere —ja stort set alt, hvad der kan samles på. I aulaen har de grønne pigespejdere som sædvanligt, opstillet en cafe, hvor man kan købe smørrebrød, øl, vand, kaffe og kage til meget rimelige priser. Entre for voksne kr. 20,- børn gratis. På gensyn i Faaborg den 10. april 2011. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 17/4 2011 Samlermesse i Brovst Mønt og Frimærkeklubben Han Herred arrangerer Samlermesse i Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst, søndag, den 17.04. 2011, kl. 10 - 15. Vi får besøg af frimærke-, mønt- og postkorthandlere. Der vil være krejlerborde og bytteborde, hvor der vil være rig lejlighed for at komme med mange forskellige samlerobjekter. Krejlerborde kan bestilles hos Bjørn Nørskou, tlf. 98 23 17 75 eller via mail [email protected]. dk til en pris af 65 kr. pr. bord. Der er fri entre, og der vil være gevinster på indgangsnummer, som udleveres ved indgangen. Gevinsterne udtrækkes ca. hver time. Der sælges desuden amerikansk lotteri med gode gevinster. Foreningen udstiller egen samling af frimærker med lokale stempler. Juniorafdelingen har en stand med udstilling af deres samlerområder. Ved Brovst Sports- og Kulturcenter er der gode parkeringsforhold i umiddelbar nærhed af centret. Der er desuden mulighed for at købe både morgenkaffe og frokost i centret til rimelige priser. Vi ses i Brovst. 21/4 - Byttedag i Hurup Sydthy Frimærkeklub afholder byttedag, skærtorsdag d. 21 april, på Åbakken, Nørre Alle 21 Hurup.fra kl. 10-16. Anvisningssalg kl. 13, eftersyn fra kl. 12. Der kommer flere handlere og der er gratis bytteborde. Vores cafeteria serverer håndmadder og drikkevarer til rimelige priser. Der er gratis adgang til en hyggelig byttedag i Hurup. Nærmere oplysninger ved formanden Dan Poulsen 4649 2400. 30/4 - Byttedag i Hobro Hobro Frimærkeklub afholder sin 29. Bytte & Frimærkedag lørdag den 30. april 2011 som sædvanlig i Rosendalhallen, Døstrupvej 23 Hørby Skoleby 9500 Hobro. Der er gratis adgang Forårets sidste byttedag er 59 altid godt besøgt fra det meste af landet og følgende frimærkehandlere er inviteret, ud over de mange private handlere: Frimærkebørsen, IN-PO Frimærker, Vestjysk Frimærkehandel, Christmas Seal Carrier, Odder Frimærkehandel /Jørn Jensen - Gafrisia Frimærker m.fl. Hadsund – Hobro Møntklub er som sædvanligt repræsenteret med en stand. Vi har igen i år valgt ikke at holde auktion, men du kan sagtens gøre en god handel blandt de mange handlende. Nogle af Hobro Frimærkeklubs medlemmer viser en lille udstilling. Klubben udstiller et uddrag af sine Hobro postkort og der vil ligeledes blive vist billeder på storskærm Der er på nuværende tidspunkt kun enkelte borde ledige, og de kan bestilles ved henvendelse til Finn Kristensen på tlf.: 9852 5116 eller mail finnhobro@ msn.com. 2,5 meter bord koster 100 kr. Der findes enkelte bytteborde. Der er i hallen et godt cafeteria, hvor der hele dagen kan købes forsyninger til rimelige priser. 60 Byttedagen har åbent fra kl. 9.30 til kl. 15.30, men handlende kan allerede komme til fra kl. 7.30. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til enten Finn Kristensen, tlf.: 9852 5116 eller mail: [email protected]. eller Hans Madsen på tlf.: 2486 0101 eller mail: [email protected]. Gør byttedagen til en familietur. For ikke frimærkeinteresserede er Hobro en god handelsby, ikke at forglemme havne miljøet og naturen rundt om Mariager fjord Velkommen til en god frimærkedag i Hobro. x 90 cm. kan bestilles ved Frank Miller, E-mail adresse: [email protected] eller tlf. nr. 3028 4894 - Gratis bytteborde - Åben for opstilling fra kl. 9.00. - Medlemmerne udstiller. Kaffe, pølser, sandwich m.m. kan købes til rimelige priser. Receptkuvertforeningen vil være til stede Venlig hilsen Horsens Filatelistklub 3/12 2011 - Byttedag i Horsens Horsens Filatelistklub afholder igen i år Julebyttedag lørdag den 3. dec. 2011 fra kl. 10.00 – 15.00. på Slotsskolen, Fussingsvej 6, 8700 Horsens. Se kørselsvejledning på vores hjemmeside under Danmarks Filatelist Forbunds hjemmeside: www.danfil.dk. Bemærk venligst: - Gratis adgang. - Handlerborde, kr. 50 pr. 70 cm. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 Byttedage og udstillinger Byttedage - 2011 17/3: 19/3: 20/3: 26/3: 26/3: 27/3: 2/4: 3/4: 10/4: 17/4: 21/4: 30/4: 24/9: 9/10: 23/10: 3/12: Anvisningssalg i Frederikshavn, Maskinhallen, kl. 19 - eftersyn fra kl. 18 Posthistorisk dag, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, Odense Byttedag i Odder, Hou-Hallen, 10-16 Lørdagsbyt på Amager, Foreningscentret, Amager Landevej 71, Tårnby, 10-15 Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15 Bytteda- og Børsdag i Nyborg, Borgerforeningens Hus, Nørrevoldgade Byttedag i Esbjerg, Sædding Centret, Tarphagevej 6, 9-16 Samlermesse i Nykøbing F., Nykøbing F-hallerne, Nørre Boulevard 4A, 10-16 Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 10-15 Samlermesse i Brovst, Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, 10-15 Byttedag i Hurup, Åbakken, Nørre Alle 21, 10-16 Byttedag i Hobro, Rosendalhallen, Døstrupvvej 23, Hørby Skoleby, Hobro, 9.30-15.30 Byttedag i Hjørring, Bingohallen, Grønnevold 2 Frimærkemarked i Holstebro, TDC-hallerne, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, 10-16 Byttedag i Århus på Århus Tekniske Skole, Halmstadgade 6, 9-15 Byttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, 10-15 Udstillinger og messer - 2011-16 2011: 2011: 2011: 2011: 2011: 2011: 2011: 2011: 2012: 2012: 2012: 2012: 2012: 2012: 2013: 2013: 2016: Nordia 2011 i Finland, Jyväskyla, 1-3/4 (kommissær: Søren Juhl Hansen) FriMynt i Helsingborg, Idrottens Hus, 16/4, 11-18 Paraguay 2011, NSAF-udstilling, Asuncion, maj 2011 Udstilling i Torshavn, Nordens Hus, 27.-28. maj Verdensudstilling i Tokyo, Japan - PhilaNippon 2011 - 28/7-2/8 (kommissær Lars Engelbrecht) HOFI 2011 - National udstilling i Horsens 10.-11. september 2011 Jubilæums- og propagandaudstilling i Ølstykke - 17.-18. september 2011 China 2011, asiatisk udstilling Klubudstilling i Hornslet, 24-25/3 2012 Americas 2012, NSAF-udstilling, Ottowa, Canada, maj 2012 Klub- og propagandaudstilling i Ry, 1.-2. september 2012 Nordisk udstilling i København (KPK) i 2012 (november 2012) PhilaKorea 2012, Sydkorea (ikke fastlagt) Doha2012. Qatar (ikke fastlagt) Verdensudstilling Bangkok 2013 - august 2013 Australia 2012, verdensudstilling i Melbourne, Australien - 10-19. maj 2013 Verdensudstilling i USA? Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 61 DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie REGIONALE KONTAKTPERSONER: Storkøbenhavn: Rodian Sahlgren, Vejlebrovej 99, 2635 Ishøj E: [email protected] Leif Bendixen, Bramsvej 8, 2920 Charlottenlund T: 39 63 66 00. E: [email protected] Kirsten Bendixen Bramsvej 8, 2920 Charlottenlund Nordsjælland: Birger Mortensen, Dyresøvej 12, 3000 Helsingør T: 49 26 01 20 E: birger.mortensen@ post3.tele.dk Syd/Vestsjælland: Jørn Larsen, Nordtoften 3, 4230 Skælskør T: 75 13 93 08 E: [email protected] Erik Larsen Græstedvejen 78, 3250 Gilleleje T: 40 55 81 06 E: [email protected] Lolland, Falster og Møn: Erik Øgaard, Nielsen Fanøvej 11, 4800 Nykøbing F T: 54 85 73 35 Børge Hansen, Bannerupvej 12, 4853 Eskildstrup T: 54 43 68 35 E: [email protected] Syd- og Sønderjylland: Gert Guttenberg, Ømkulevej 32, 7100 Vejle T: 75 83 77 38 E: [email protected] Ib Hansen, Treldevej 7,2.tv., 7000 Fredericia T: 75 93 12 10 E: [email protected] Færøerne: Suni Winter Hvarvid 1, FO-100 Tórshavn Færøerne 62 DFF‘S FUNKTIONER: Østjylland: Jørn Walther Pedersen, Dalvangen 10, 8600 Silkeborg T: 86 82 27 78. E: [email protected] Lilian Boye-Hansen Ilsøvej 10 8680 Ry T: 86 89 18 42 E: [email protected] Hoveddubletcirkulationen: Henning Frederiksen, Ørnstrupvej 62, Torsted, 8700 Horsens T: 75 64 45 74 Bytteringen: Kristian Nielsen, Brorsonsvej 26, 9600 Års T: 98 62 40 95 Vestjylland: Ove J. Bjerrum. Chr. Winthersvej 49, 7500 Holstebro T: 97 41 47 12 E: [email protected] Egon Jepsen, Nedergårdvej 11, 6973 Ørnhøj T: 97 38 61 32 E: [email protected] Juniorudvalget: Nelly Kristensen (formand) Benny Andresen Helmer Buch Charlotte Stryhn Jørgen Jensen Peter Neve Henriksen Nordjylland: Henning Christensen, Skelagervej 103, 2, MF, 9000 Aalborg T: 23 31 63 15 E: [email protected] Niels Erik Pallisgaard, Tagensvej 16, 9000 Aalborg E: vnepallisgaard@ stofanet.dk DFFs Båndbibliotek: Forbundskontoret Fyn: Finn Sørensen, Rødkløvervej 4, 5700 Svendborg T: 24 52 15 54 Knud Erik Madsen, Hollændervej 46, 5500 Middelfart T: 64 41 36 49 E: knud-erik@fam-madsen. com Webmaster for hjemmesiden: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2, 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Undervisningsmaterialet ”Verden på mærkerne”: Forbundskontoret DFFs Bibliotek: Åbent efter aftale - adresse: Forbundskontoret Bibliotekarer: Erik Arvedsen, Jørgen Kluge, Svend Åge Larsen Dommerstyrelsen Dommerstyrelsen sikrer uddannelse af dommerne i dommerkollegiet samt udpeger dommere til udstillinger. Al post til sekretæren Lars Engelbrecht, formand, T: 45 82 26 22 E: lars.engelbrecht@ helsager.dk Per Friis Mortensen, sekretær, Toftegårdsvej 2, 7400 Herning T: 97 11 67 18 E: perfriismortensen@ yahoo.com Jørgen Jørgensen T: 48 18 38 88 E: [email protected] Christian Jantzen T: 98 16 12 96 E: [email protected] Dommerkollegiets hjemmeside: www.danfil.dk Internationale kommissærer: Jørgen Jørgensen, Frode Vesterby Knudsen, Erik Hvidbjerg Hansen, Per Friis Mortensen, Lars Peter Svendsen og Lars Engelbrecht De internationale kommissærer varetager kontakten mellem de internationale udstillinger og de danske udstillere. Henvendelse vedrørende de internationale udstillinger til kommissæren (se udstillingskalenderen) Danske repræsentanter i FIPs kommissioner: Posthistorie: Per Friis Mortensen, (medlem af bureauet) Helsager: Lars Engelbrecht, (sekretær i bureauet) Tema: Jørgen Jørgensen, Ungdom: Søren Juhl Hansen Litteratur: Christian Jantzen Traditionel Filateli og Ekspert: Lars Peter Svendsen DFFs udstillingsudvalg: Peter Bech (formand), Søren Chr. Jensen, Christian Jantzen, Ib Krarup Rasmussen (sekretær) International kontakt: Søren Chr. Jensen Danmarks Filatelist Forbunds Fond: Flemming Skov Jensen (formand), Lars Engelbrecht, Kaj Kvisgaard og Søren Chr. Jensen. Ansøgning om støtte fremsendes til Forbundskontoret. Komiteen for Danmark Medaillen: Søren Chr. Jensen (formand) Arne Fredens Munkevænget 6B 5230 Odense M T: 66 12 10 49 Ken S. Jørgensen Ved Dæmningen 6 4700 Næstved T: 55 72 04 72 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011 DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie KONTOR: BESTYRELSEN: Jagtvej 74, 1. Postbox 589 2200 København N Formand: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Tlf: 32 50 18 86 Fax: 32 50 18 87 Email: [email protected] Web: www.danfil.dk Giro nr. 934 0106 Bank Norge: 7877.06.93011 Forretningsfører: Ib Krarup Rasmussen Email: [email protected] Bestyrelsesmedlemmer: Steffen Madsen (næstformand) Calvinsvej 62, 1. th. 7000 Fredericia C T: 75 91 58 50 E: [email protected] Nelly Kristensen Valborg Alle 3, 2.th. 2500 Valby T: 36 30 62 10 E: [email protected] Birger Mortensen Dyresøvej 12 3000 Helsingør T: 49 26 01 20 E:birger.mortensen@ post3.tele.dk Peter Bech Torvegade 23, 1.tv. 1400 København K T: 32 57 18 74 E: [email protected] Mogens Bach Andersen Kastanievej 12 7700 Thisted T: 97 92 54 48 E: [email protected] Benny Andresen Hovedvejen 48 4733 Tappernøje T: 55 96 59 35 E: andresen.jensen@ofir. dk DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND Ansvarshavende: Søren Chr. Jensen Redaktør – editor: Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Email: [email protected] eller [email protected] Annoncer: Kontakt Ib Krarup Rasmussen for oplysninger om priser, deadlines mv. Fordelagtige rabatter ydes ved fast annonceringsaftale. Højtopløste PDF-filer modtages på mail: [email protected]. Advertising: Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations. Reductions can be agreed upon. – Please send Highres PDF-files to [email protected] Redaktør – editor: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Email: [email protected] Abonnement 2011: 300 kr. til giro 934 0106 eller reg.nr. 3001 konto 9340106 Copyright: Artikler i DFT er forfatternes og DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse. Oplag: 6.500 stk. ISSN 0903-2444 Tryk: Knudtzon Graphic www.knudtzon.dk Udgivelsesplan for 2011: Udgives 7 gange årligt: 7 ordinære numre á 64 sider Nr.: 1 2 3 4 5 6 7 Deadline: 1. januar 15. februar 15. marts 1. juli 15. august 1. oktober 15. november Omdeles af Post Danmark: 31. januar -1. februar 14.-15. marts 26.-28. april 15.-16. august 19.-20. september 31. oktober - 1. november 12.-13. december Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011 Password til hjemmesiden: For at komme til den lukkede del af www.danfil.dk skal du benytte følgende: Brugernavn: dit medlemsnr Kodeord: christianX Følg vejledningen eller se evt. på side 3 i DFT nr. 1 og 2/2010 63 Køb og sælg frimærker hos Danmarks største auktionshus... Netop nu søges enkeltmærker, samlinger og andet filatelistisk materiale til salg på vores auktioner. Frimærkeauktioner hver anden søndag på nettet Søndag i de lige uger afholdes fra kl. 18 net-auktioner på bruun-rasmussen.dk Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i Bredgade Udover net-auktioner afholder Bruun Rasmussen to årlige traditionelle frimærkeauktioner i Bredgade – den første afholdes fra 31. marts - 2. april 2011. For yderligere information, besøg os på bruun-rasmussen.dk Kontakt frimærkeafdelingen på e-mail: [email protected] eller på telefon 8818 1210. Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. Baltikavej 10 2100 København Ø Tel +45 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D 64 8230 Åbyhøj Tel +45 8818 1100 Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Jagtvej 74, 1., Postbox 589, 2200 København N . Tlf. 3250 1886 • E-mail: [email protected]. ID-nr. 42179
© Copyright 2024